Teknik & Miljø Juni/Juli 2012

Tema: Energi, Klima & Spildevand

Samsø vil genbruge spildevandet

Danske virksomheder agerer spildevandsselskaber

Energioptimering i sommerhuset:

En god forretning

Rejseholdet på sporet af en klimatilpasningsplan

#06-07 Juni/Juli 2012

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

TRafik & vEjE:

Køge går til Højesteret

innovaTion:

KTC uddeler innovationspris

foRsyning:

Ramaskrig over tvungen fjernvarme

naTuR & Miljø:

Landbrug og kommune deler medarbejder

Nordby med det gamle klokketån er med i Samsøs nye spildevandssatsning.

Det er dejligtmed udsigt til vand...

...bare ikke i kælderen

Fremtiden byder på masser af regn. Vi tror på, at intelligente løsninger gør vand til en ressource – ikke et problem.

Se mulighederne på grontmij.dk

Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet

eDialog

32152 GM 2012_210x282_vand_Teknik_miljo.indd 1 30/05/12 11.58

Det er dejligtmed udsigt til vand...

...bare ikke i kælderen

Fremtiden byder på masser af regn. Vi tror på, at intelligente løsninger gør vand til en ressource – ikke et problem.

Se mulighederne på grontmij.dk

Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet

eDialog

32152 GM 2012_210x282_vand_Teknik_miljo.indd 1 30/05/12 11.58

36 Behov for håndslag mellem Folketing og kommuner

En klimatilpasningsplan uden handling er i bedste fald ligegyldig – i værste direkte skadelig, idet den giver et alibi for ikke at gøre mere, mener Mikael Jentsch, formand for KTC’s ad hoc-klimafaggruppe.

24 Esbjerg Forsyning afprøver nyt ledelsesværktøj

Som det første forsyningsselskab i Danmark har Esbjerg Forsyning anskaf-fet sig et nyt ledelsesværktøj, HOMIS, der viser nøgletal for vand, varme og spildevand.

33 Hvordan skræddersyer man en klimatilpasnings plan?

Et nyt Rejsehold giver gode råd til landets kommuner. Rejs med til Jam-merbugt Kommune og hent inspiration til arbejdet med de famøse klimatilpas-ningsplaner, som skal være klar i 2013.

20 Ny teknologi gør slam til ren energi Med nye teknologier kan renseanlæggene blive energineutrale

og på længere sigt endda give overskud på energikontoen.

12 Samsø får bæredygtig BioBoosterSamsingerne på Nordøen får et avanceret spildevandrensningssystem, der kan rense vandet så grundigt, at det kan genbruges. Den bæredygtige BioBooster bliver omdrejningspunkt i ny spildevandsplan for øen.

18 Virksomheder agerer spildevandsselskaberDanske virksomheder betaler overpris for spildevand, vurderer miljøchef i Landbrug & Fødevarer. Derfor dropper de forsyningen og begynder selv at rense spildevandet.

26 Sommerhuskommuner satser på store energibesparelser

Pool, sauna og internet. Landets 200.000 sommerhuse er storforbrugere af energi og varme. Flere kommuner går nu aktivt til værks for at energioptimere sommerhusene.

TEMa

Energi, Klima & Spildevand

3

Teknik & Miljø holder sommerpause i juli. Næste nummer udkommer den 20. august. god sommerferie!

Indhold JunI/JuLI 2012

lEDER

6 Klimaændringer, monsterregn – kan vi gøre noget?

innovaTion

38 KTC giver priser til de innovativeFormålet med KTC’s innovationspris er at påskønne innovative løsninger i den kommunaltekniske sektor. I år er de digitale projekter i fokus.

TRafik & vEjE

40 Teltlejr skal inddrage borgerne i nye vejplanerOtte medarbejdere fra Odense Kommune rykkede stikket ud af den bærbare pc og flyttede arbejdspladsen til en stor teltpavillon ude på en mark syd for Odense.

44 Er glatte veje altid kommunens skyld?Dom fra Østre Landsret bryder med retspraksis og kan få negative konsekvenser for borgere over hele landet, vurderer Køge Kommune, som vil prøve sagen ved Højesteret.

46 Midtjylland klædt i lyserødtMidtjylland fik besøg af den internationale Giro d’Italia-cykelkaravane. Besøget har krævet lang forberedelse og et særligt fokus på information til borgere og virksomheder.

Byg & Bolig

50 Kommunernes byggerier skal være digitaleKommunerne skal snart bygge digitalt. Digitaliseringen er en genvej til billigere og bedre byggeri.

51 Standardaftale hjælper kommunerneEn ny standardaftale fungerer som tjekliste for bygherren, når der skal bygges digitalt.

DigiTalisERing

52 KTC Viden bliver til KTC NETVÆRKKTC Viden på ktc.dk, som det kendes i den tekniske sektor, bliver denne sommer lagt i graven, konverteret og omdøbt til KTC NETVÆRK.

naTuR & Miljø

54 Landboforening og kommune hyrer fælles projektmedarbejderSom det eneste sted i landet har den lokale landboforening og Ringkøbing-Skjern Kommune i fællesskab ansat en projektmedarbejder.

56 Faglig begejstring på Natur & Miljø 2012Snakken gik nonstop, og faglig viden og praktiske erfaringer fløj gennem luften, da knap 600 deltagere mødtes på Danmarks største natur- og miljøkonference i Nyborg i maj.

58 Ny mulighed for mere effektiv og miljøvenlig ukrudtsbrændingSammen med to lokale firmaer har Vejen Kommune udviklet et GPS-styret koncept, der gør ukrudtsbekæmpelse langt mere effektiv.

foRsyning

60 En brandvarm sag om tilslutningspligt til fjernvarmeSilkeborg Byråd har besluttet at ændre varmeforsyningen fra naturgas til fjernvarme. Det betyder, at 950 ejendomme tvinges til at tilslutte sig fjernvarme.

40 forebyggelse frem for brandslukning

52 kTC viden bliver til kTC nETvÆRk

56 faglig begejstring på natur & Miljø 2012

UNDGÅ VAND I GADERNEOG HULLER I KOMMUNEKASSENBILLIG SKYBRUDSSIKRING KRÆVER 360°-VIDEN

KLIMATILPASNING

Klimaforandringerne øger risikoen for oversvømmelse og skybrud. Derfor udarbejdede vi et risikokort for Vordingborg Kommune og hjalp dem med at udvikle en handleplan for klimatilpasning. Så behøver Vordingborg ikke længere at frygte vandet.

Vi kan også udarbejde en handleplan for din kommune.

Se selv på COWI.dk

Annonce_M&T_maj2012.indd 1 01-05-2012 12:56:26

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012

Fagbladet teknik & MiljøPapirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg

RedaktionRedaktørLilli Marie NielsenT. 2555 [email protected]

Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen [email protected]

layoutMarianne Nordentoft.dk

tRykKLS Grafisk Hus A/S

annonceRLars MadsenT. 2555 [email protected]

udgiveRkommunalteknisk chefforening, ktcPapirfabrikken 36A,8600 SilkeborgT. 7228 2804

Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening

abonneMentKommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 36A, 8600 SilkeborgT. 7228 2804 / [email protected]

Abonnementspriskr. 710,- + moms om året for 11 numre.

LøssalgKr. 99,- + moms inklusive forsendelse

oplagKontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

ISSN 1902-2654

www.teknikogmiljo.dk

Klimaændringer monsterregn – kan vi gøre noget?

Klimaet er under forandring!Ekstremsituationer forekommer hyppigere end tidligere. Vi oplever mere voldsomme regnbyger. Hvis vi tænker traditionelt, skal

eksisterende regnvandssystemer udbygges, hvilket blot vil øge udgifterne væ-sentligt. Vi står med andre ord over for nye udfordringer, hvor der er behov for nytænkning og innovative løsninger.

Lokal afledning af regnvand kan være en af vejene til nye løsninger. Er det bare en god ide, og er det noget, der kan gavne på sigt? Det umiddelbare svar er ja – det er en god ide, da regnvandsmængderne

til kloaksystemet vil kunne reduceres, og omkostningerne til modernisering af kloakkerne mindskes. På den enkelte ejendom får man samtidig mulighed for at skabe nye løsninger blandt andet via nye små naturområder, som udover at aflaste det eksisterende regnvandssystem også vil kunne give den enkelte borger en naturoplevelse.

I såvel nye som eksisterende by- og erhvervsområder kan lokal afledning af regnvand give nye udfoldelsesmuligheder til områdets brugere. Man vil få muligheden for at få naturen tæt på med alle de muligheder og oplevelser, som dette indebærer. Der bliver pludselig en mulighed for at bruge det lokale nær-område på en ny og mere kreativ måde med tilførsel af øget kvalitet.

Med lokal afledning af regnvand kan en del af de udfordringer, som vi står over for, løses, men i forhold til de store monsterregnbyger skal der andre og mere radikale løsninger til.

Der skal tænkes i, hvor regnvandet kommer fra, og hvor det løber hen, herunder hvordan lavereliggende områder vil kunne inddrages i en midlertidig opmagasinering af de større regnmængder.

Udfordringen ligger i, at de fremadrettede løsninger skal være fleksible og kunne give plads for nye muligheder.

Jeg er ikke i tvivl om, at det, der i dag fremstår som en stor udfordring, vil blive vendt til noget positivt, hvor man blandt andet i by- og erhvervsområder vil få mulighed for nye oplevelser ved at få naturen bragt ind i områderne.

Kjeld Bussborg JohansenDirektør Miljø og Teknik Svendborg Kommune

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012Tema: energi, Klima & Spildevand

7

Tænk FREM. Tænk saMMEn. Tænk vidERE …Effekter af klimaforandringer lægger pres på infrastruktur og budgetter. Sammen med vores kunder og partnere arbejder vi hver dag med at udvikle løsninger, der sikrer både samfundsværdier og vandkredsløbet, så vi kan skabe byer med plads til vand og velfærd. Se mere på:

www.ramboll.dk

210x282_Tænkvidere....indd 1 6/1/2012 1:45:28 PM

Vi skal både tilpasse vores byer til klimaforandringerne, og renovere og drive bygningerne så de bruger mindre energi.

Ved at inddrage og skabe løsninger i samarbejde skaber vi værdi for beboere, ejere, forsyningsselskaber og kommuner.

Orbicon rådgiver om, hvordan lokal afledning af regnvand kan skabe bedre plads i kloakken og tilføre nye kvaliteter til haver og byer.

Vi kan hjælpe med:• Workshops• LAR-screeninger og idéprojekter• Nedsivningstests• Skitse- og detailprojektering Derudover rådgiver vi om:• Bæredygtigt byggeri• Renoveringer• Drift og vedligehold

Vejen til en sikker fremtid

[email protected]


8

Af | Sanne Maja Funch, Go’ Energi

Som den første daginstitution i Danmark har Lyngens Børnehave i Køge omlagt al belysning til LED. Institutionen regner med at skære op til 50 procent af det årlige energiforbrug.

Lyngens Børnehave kører kun på LED

Forandringen er total i Lyngens Børnehave i Køge. For blot få måne-der siden var børnehaven oplyst af traditionelle lysstofrør, spare-pærer og halogenspots. Men fra april i år er splinternye lysdioder, LEDer, blevet sat op.

Lyset er blevet skiftet ud i alt fra emhætten til nødbelysningen, og havde Lyngens Børnehave haft et akvarium, var pæren også ble-vet skiftet dér, forklarer Mikkel Bauer fra Mit Lys Aps, der står bag den totale omlægning i daginstitutionen.

- Tanken var at lave en hel børnehave med LED for at vise andre, at man kan lave en 100-procent konvertering, uden at nogen kan se forskel. LED er den nye teknologi, og når vi omlægger en hel børnehave til LED, er vi med til at drive udviklingen fremad, siger han.

Men også mere prosaiske argumenter ligger bag den totale om-lægning, forklarer lederen i Lyngens Børnehave, Tom Andersen.

- Før brugte vi 12.000 kWh om året, men beregningerne viste, at vi kunne spare op til 40-50 procent af energiforbruget ved at lægge om. Jo færre ressourcer vi bruger på energi, jo mere er der jo til børnene, siger han.

Allerede nu kan lederen se forskellen på energiforbruget. De seneste to år har Lyngens Børnehave brugt omkring 830 kWh i april måned. Men i år viste måleren 580 kWh, da måneden sluttede. Beregningerne viser, at forrentningen er på hele 87 procent, og at investeringen vil være tjent hjem på under 15 måneder.

specialudviklede pærerLeder Tom Andersen forklarer, at han længe havde gået med tanken om at skifte i hvert fald en del af belysningen til LED.

- For os handler det hele tiden om at effektivisere, fordi økono-mien bliver mere trængt. Vi skal finde pengene, hvor de ikke umid-delbart er. Derfor er det dejligt, når teknologien udvikler sig og fører besparelser med sig, siger han.

Lyngens Børnehave har selv betalt for produkterne, men ikke for monteringen, fordi omlægningen er et demonstrationsprojekt udført af Mit Lys Aps.

Af samme grund blev udskiftningen total. Alt lys er erstattet én til én, så hvor der før var en lyskilde, er der stadig en i dag. Det be-tød, at nogle produkter blev udviklet undervejs, fordi de endnu ikke fandtes på markedet.

Et eksempel er de fine arkitekttegnede lamper fra 70’erne, som findes i Lyngens Børnehave. De har en usædvanlig lang sokkel, der gjorde det umuligt at finde et alternativ til de 80-watt-halogenpærer, der sad i dem. Derfor blev der udviklet en 7-watt-LED-pære med en sokkel, der passede præcist til lamperne.

Desuden har børnehaven arbejdet grundigt med retningen på de nye lyskilder. Arbejdet er en vigtig grund til, at pædagogerne knap lægger mærke til omlægningen, selvom institutionen er oplyst af langt færre watt end før.

Før sad der for eksempel to lysstofrør i hver af institutionens ni lysskakter.

- Men de lyste mere op i himlen end ned på gulvet, forklarer Tom Andersen.

I stedet fik børnehaven to 9-watt-LED-pærer. Samtidig blev retningen på lyset ændret, så lyset fra skakten i dag er væsentligt

Jo mindre energi vi bruger, jo flere ressourcer er der til børnene, fremhæver leder af Lyngens

Børnehave, Tom Andersen.

Vi skal både tilpasse vores byer til klimaforandringerne, og renovere og drive bygningerne så de bruger mindre energi.

Ved at inddrage og skabe løsninger i samarbejde skaber vi værdi for beboere, ejere, forsyningsselskaber og kommuner.

Orbicon rådgiver om, hvordan lokal afledning af regnvand kan skabe bedre plads i kloakken og tilføre nye kvaliteter til haver og byer.

Vi kan hjælpe med:• Workshops• LAR-screeninger og idéprojekter• Nedsivningstests• Skitse- og detailprojektering Derudover rådgiver vi om:• Bæredygtigt byggeri• Renoveringer• Drift og vedligehold

Vejen til en sikker fremtid

[email protected]


9

Lyngens Børnehave er en mindre selvejende institution i Køge. Før konverteringen til LED havde børnehaven et årligt elforbrug på cirka 12.000 watt. Selve konverteringen har kostet omkring 13.000 kroner eksklusive moms for pærerne, men børnehaven har ikke betalt for montering.

Producentens beregninger viser, at investeringen burde være tjent hjem på under 15 måneder.

Ud fra de oplyste tal har Go’ Energi beregnet, at forrentningen er på 87 procent.

fortsættes på side 10

Hvor der før var lysstofrør og halogenspots, er der nu sat splinternye LED’er op overalt. Børnehaven sparer 4050 procent i energiforbrug.


10

forøget, selvom de gamle lysstofrør på papiret har et højere lysudbytte.

vær opmærksom på lEDSiden omlægningen er belysningen målt med en lux-måler flere steder. Målingerne skal sikre, at børneha-ven er lige så godt oplyst som tidligere. I børnehaven er leder Tom Andersen da også godt tilfreds.

- De første pærer blev sat op i vinter, men ingen lagde mærke til forskellen. Vi holder vores personale-møder om aftenen, når det er mørkt, men heller ikke dér har nogen bemærket, at lyset er blevet anderle-des. Der er tilfredshed hele vejen rundt, siger han.

I organisationen Go’ Energi håber projektleder Thomas Drivsholm, at Lyngens Børnehave bliver en inspiration for andre børnehaver:

- Det vil være dejligt, hvis andre daginstitutioner får mod på tilsvarende omlægninger, siger han.

Samtidig understreger Go’ Energi, at det er vigtigt at være opmærksom på kvaliteten af LED-pærerne, hvis man har planer om at udføre et stort belysningsprojekt.

De bedste pærer har en levetid på op til 30 år og skal stort set aldrig skiftes. LED af god kvalitet har ty-pisk et energiforbrug på linje med A-pæren, mens de allerbedste bruger mindre energi, og dem vil der blive flere af allerede inden for de nærmeste år.

Omvendt findes der mange LEDer af lav kvalitet på markedet. De giver væsentligt dårligere lys og er mindre energieffektive end for eksempel sparepærer. Institutionen skal også være meget opmærksom på, om den får tilstrækkeligt med lys, blandt andet fordi LED lyser i én retning i modsætning til for eksempel en 360-graders Go’ Energi-mærket sparepære.

- Det er altså vigtigt at være opmærksom på, at der findes LED i mange kvaliteter, men du kan være sikker på, at du har valgt den bedste kvalitet, når du køber produkter med Go’ Energi-mærket, siger Tho-mas Drivsholm.

Han anbefaler i øvrigt, at institutionerne søger rådgivning hos uvildige aktører, inden store belys-ningsprojekter sættes i værk.

Hverken personale, børn eller forældre har bidt mærke i den nye belysning.


11

“ Ambitioner ned til mindste detalje”

Vores mål er altid at imødekomme og helst overgå dine forventninger til kvalitet. Forud-sætningen for at nå målet er, at vi sammen beslutter, hvor overliggeren skal placeres. Og det er din sikkerhed for, at vi målrettet og kompromisløst kan styre kvalitetsniveauet ned til mindste detalje – i hele byggeprocessen. Læs mere på mth.dk/principper

1 Princip 1: Kvalitet


12

Samsø er klar til at iværksætte en ny, bæredygtig løsning for spildevand på den nordlige del af øen. BioBooster hedder løsningen, som blandt andet vil betyde, at spildevandet bliver renset så godt, at det kan sendes ind i vandkredsløbet igen. De nye tiltag på spildevandsområdet kommer efter, at Samsø Kommune har indgået et nyt partnerskab med Grundfos.

Ny bæredygtig spildevandsrensning på Samsø

Af | Søren Stensgaard, Teknik- og miljøchef i Samsø Kommune

Samsø er en ø med 4.000 indbyggere hele året. Men med en befolk-ning, der femdobles i sommermånederne.

Det er i sig selv en interessant udfordring at drive og dimensio-nere et effektivt spildevandssystem, der i korte perioder skal hånd-tere de mange ekstra kubikmeter spildevand fra sommergæsterne og samtidig fungere økonomisk rationelt resten af året. Og det vel og mærke med høje krav til påvirkningen af nærmiljøet – rent bade-vand er nemlig en høj prioritet på en ”sommerhus-ø”.

I Samsøs spildevandsplan var svaret indtil for nylig, at centrali-sere alt rensning på kommunens anlæg ved Ballen. I praksis betyder det, at øens 13 små landsbyer på sigt skal pumpe deres spildevand mange kilometer i trykledninger.

På Samsøs Nordø ligger to landsbyer, Nordby og Maarup. Ind-byggertal cirka 400.

Herfra skulle spildevandet pumpes 20 kilometer mod syd til Bal-len rensningsanlæg. Konsekvenserne ville være betydelige omkost-ninger til pumper og desuden potentielle problemer med svovlbrin-te i de lange rørledninger med varierende spildevandsbelastninger.

En smartere bæredygtig løsningFor at tænke nyt og anderledes lavede Grundfos i samarbejde med Samsø Kommune, Samsø Spildevand og Samsø Energiakademi en

bæredygtighedsanalyse. Analysen sammenligner den traditionelle centrale pumpeløsning med en decentral løsning baseret på Bio-Booster filterteknologi.

Konklusionen er, at den decentrale BioBooster løsning er;• Billigere i anlæg • Billigere i drift • Udleder mindre CO2

Og ikke mindst:• Renser bedre

Hertil kommer to yderligere men også væsentlige parametre:1. Anlægget er trinvist skalerbart – hvilket åbner mulighed for juste-

ringer i forhold til stigning eller fald i belastningen f.eks. befolk-ning og antallet af sommerhuse… eller en kattegatbro.

2. Anlægget afskrives på bare 25 år – dermed er øen ikke bundet af dispositioner, vi foretager nu, i de næste 75 - 100 år, som centrale løsninger hurtigt kan løbe op i.

fortsættes på side 14


13

Nem webbaseret adgang til vores mange førsteklasses softwareløsninger med EnviPortal

www.envidanwater.dk

EnviAktivKomplet portalbaseret værktøj, til håndtering af forsyningernes mange udfordringer i relation til vandsektor- og årsregnskabslov. Håndterer både rent vand og spildevand.

EnviDriftHåndtering af alle henvendelser ved-rørende driften på kloak- og vand-forsyningssystemer, kortmodul og muligheden for at sende opgaver direkte til den eller de samarbejds-partnere, som skal afhjælpe problemet.

EnviTronicElektronisk driftsjournal til vandværker, renseanlæg etc.,som nemt håndterer registrering/lagring af interne og eksterne data samt værdier fra SRO-anlæg, og genererer brugerdefinerede rapporter til benchmarking etc.

ProjektBankDatabase til håndtering af kloaksanering, som nemt og enkelt håndterer alle planlagte lednings-saneringer, punktreparationer, brøndsaneringer etc. i kommunen.

EnviTrixOnline styring af tømningsordningen, med mulighed for udtræk af historik, rapporter og statistik, samt 2-vejs kommunikation mellem database og kørende enhed.

Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal DK-9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1A DK-2770 KastrupTlf.: 32 50 79 44

Kongsvang Allé 37Bygning 16 DK-8000 Aarhus C Tlf.: 86 80 63 44

www.envidan.dk

Bæredygtige helhedsløsninger for et godt miljø

EnviPortal - dit overblik! digitale

På EnviPortalen finder du blandt andet:

Bestil en uforpligtende demonstration af EnviPortal, kontakt Ulrik Højbjerre på 87 22 55 46


14

Af |

spildevandrensning – symptombehandling eller ressource?På Samsø, og rigtigt mange andre steder i verdenen, har spilde-vand i en årrække været betragtet som et nødvendigt onde, der skal håndteres og behandles for at undgå sygdom, uhygiejniske forhold og skader på miljøet.

Med en decentral løsning som BioBooster har vi muligheden for at vende om på den betragtning.

I stedet for fortynding og ”slutdeponering” af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer i recipienterne, kan vi i stedet lade det behandlede vand indgå i nye lokale kredsløb.

Spildevandet kan renses til et niveau, der betyder, at det kan bruges igen. På en landbrugs-ø med begrænsede vandressourcer er det oplagt at sende det behandlede spildevand ind i vandkredsløbet igen. Vi kan umiddelbart infiltrere vandet i jorden og bruge det igen til markvanding – eller måske på sigt bruge det til direkte vanding af afgrøder.

Energi og spildevandSamsø er Danmarks vedvarende energiø, og i Energiaftalen fra marts var forligspartnerne enige om, at Samsø med ”Fossilfri Ø” skal være med til at afprøve de løsninger, vi alle skal implementere, hvis Danmark i 2050 skal være uafhængige af fossile brændstoffer som olie og kul.

BioBooster er i den sammenhæng interessant af to væsentlige grunde:1. BioBooster er mere energieffektiv end den centrale pumpeløsning

- den bruger simpelt hen mindre strøm.2. BioBooster kan indgå som regulerbar kapacitet – den kan rense spil-

devandet, når der er rigeligt af energi fra vedvarende energikilder.På sigt betyder det også, at driftsudgifter til elektricitet kan

falde i takt med, at elprisen kommer til at afspejle udbuddet af ved-varende energi.

Konkret vil vi afprøve potentialet i et energiforsøg ”Smart Grid i Landbruget”, der kører på Samsø i 2012 og 2013.

Hvad nu?Kommunalbestyrelsen på Samsø har besluttet, at den eksisterende spildevandsplan skal laves om, så vi indarbejder BioBooster i løsnin-gen for øen.

I et partnerskab mellem Grundfos, Samsø Spildevand, Samsø Kommune og Samsø Energiakademi er det planen at implementere anlægget i 2013.

Og måske er den decentrale højteknologiske løsning for Nord-øen bare første skridt i en yderligere decentralisering af spilde-vandet på Samsø?

Med BioBooster kan spildevandet renses til et niveau, så det kan genbruges eksempelvis til markvanding og direkte vanding af afgrøder.


15

Af | Søren Stensgaard, Teknik- og miljøchef i Samsø Kommune

I energiforliget blev 9,5 millioner kroner øremærket til at forvandle Samsø til en fossilfri ø. Pengene er givet til Samsø Energiakademi, som peger på, at nøglen til succes ligger i folkeligt ejerskab og medindflydelse.

Samsø skal være fossilfri ø i 2030

Regeringen har besluttet, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændstoffer i 2050.

Vindkraften skal femdobles, biogas skal sammen med naturgas-nettet udvikles til balance-kapacitet, når vinden ikke blæser, og der skal findes CO2 neutrale løsninger i transportsektoren.

Udfordringerne er store, og det samme er potentialerne for tek-nologi og systemeksport.

Men der skal trædes nye stier i ukendt land – og barrierer, der blokerer vejen frem mod målet, skal ryddes af vejen.

Regeringen har i energiaftalen fra marts sat 9,5 mio. kr. af til, at Samsø over de næste fem år kan arbejde på at blive en Fossilfri Ø i 2030 – 20 år før resten af Danmark.

Pengene er givet til Samsø Energiakademi i anerkendelse af den omstilling af øen til vedvarende Energi Ø, som akademiet har stået bag fra 1998.

Dengang som nu, er nøglen til omstilling af lokalsamfundet: Folkeligt ejerskab og inddragelse i beslutningerne.

de t n a t u r- o g b io v i de n s k a b e l ig e fa k u lt e tkø b e n h av n s u n i ve r s i t e t

Kvalitetsdag – drift af veje og grønne områder

Kvalitetsdagen er for alle parter, der

arbejder med drift af veje og grønne om-

råder – driftsherrer (offentlige og private),

driftsentreprenører og rådgivere.

Dagen giver inspiration til at løfte kvali-

tetsarbejdet fra at være gold kontrol og

basis for uenigheder og konfl ikter til at

være en aktivitet med et fælles mål og

med en samlet indsats.

Hotel Nyborg Strand: Den 14. november 2012 Tilmelding: www.vej-eu.dk, senest den 14. september 2012Yderligere oplysninger: Lektor og studieleder Karsten Kring, [email protected], 35331778 / 23456718

Indlæg om formiddagen1. Hvad er kvalitet af drift af veje og

grønne områder?

2. Hvem skal bestemme kvalitets -

ni veauet?

3. Hvordan formulerer vi kvalitets-

niveauet over for brugere, og når

vi skal udføre arbejdet?

4. Hvordan måler vi om kvalitets-

niveauet er i orden?

5. Hvordan styrer vi kvaliteten på en

effektiv og smart måde?

6. Hvordan samarbejder vi effektivt om

sikring af kvaliteten?

Om eftermiddagen er der tre parallelle

workshops, og man kan vælge at deltage

i to. Dagen afsluttes med en paneldebat.


16

Det er helt bogstaveligt talt, at det er samsingerne, der ejer vindmøllerne og fjervarmeanlæggene på øen.

Udfordringen for Samsø Energiakademi er nu at løfte arven fra den tidligere succes med den Vedvarende Energi Ø og på ny enga-gere og begejstre øboerne til at omstille den lokale transportsektor til el og bioenergi, energieffektivisere deres hjem og virksomheder samt forny det nu modne energisystem, der blev etableret fra 1999 til 2003.

Hvor projektet med den vedvarende Energi Ø byggede på kendt almindelig tilgængelig teknologi, skal den Fossilfri Ø i langt højere grad prøve kræfter med nye teknologier og systemer.

samsingerne klar til paradigmeskiftMeget tyder på at samsingerne er parate til at prøve kræfter med paradigmeskiftet fra olie og benzin – og forudsætningerne for en god start er til stede på Samsø: • Vi har dygtige håndværkere, der for længe siden har indset,

at energieffektivisering og energiteknologier er nøglen til nye forretningsområder.

• Vi har omstillingsparate landmænd, der ser energiproduktion som en naturlig forlængelse af erhvervet.

• Vi har over 400 personer – over 10% af befolkningen – der ejer og i fælleskab driver vindmøllerne.

• Vi har en enig kommunalbestyrelse, der ikke bare bakker op om den Fossilfri Ø, men også iværksætter konkrete initiativer.

Ved den sidste ”skrot dit oliefyr kampagne” viste omstillingsparat-heden sig ved, at syv gange flere samsinger end landsgennemsnit-tet skiftede fra olie til fjernvarme, sol og varmepumper.

På et møde i april mødte der 100 lokale op for at etablere arbejdsgrupper om solceller, vindmøller, transport og energieffekti-

visering af boliger. For at komme i mål er det besværligt – men nød-vendigt – at mødes mange gange for at få fælles forståelse for sagen og vejen dertil. Herefter er det lange seje træk at holde fælles fokus på endemålet og sideløbende skabe kortsigtede succeser undervejs.

samsø som testlaboratorium med udenøs eksperterMen omstillingsparathed og engagement på Samsø er ikke nok i sig selv. Vi må erkende, at nye teknologier og systemer mange gange kræver bistand fra ”udenøs eksperter”.

I partnerskab med virksomheder og centrale myndigheder fra stat og Region Midtjylland udvikler vi Samsø til ”test laboratorium” for nye innovative løsninger.

Et eksempel er BioBooster (se side 12-14 i dette nummer af Teknik & Miljø).

Et andet eksempel er afprøvningen af elbusser i den offentlige transport i landdistrikter, der efter planen starter op i 2013 – et part-nerskab mellem Trafikstyrelsens Center for grøn transport, Samsø Kommune, Samsø Energiakademi, Midttrafik og Arriva.

Og Fossilfri ø er begyndt at tiltrække forsknings- og udviklings-projekter f.eks. ”Smart Grid i Landbruget” støttet af Forsk El med partnere fra Teknologisk Institut, NRGi, LiAB, Samsø Automatition og Samsø Energiakademi.

Der er lagt i ”kedlen” til fem meget spændende år, hvor udrul-ningen af den Fossilfri Ø bliver sat på skinner med Samsø Energia-kademi som sekretariat. Lokomotivet og vognene leveres af lokale og partnere fra hele verdenen.

Og alle de erfaringer, vi gør på Samsø ved at være ”sendt i for-vejen” for resten af Danmark, deler vi med glæde med andre.

Følg med udviklingen af den Fossilfri Ø på www.energiakade-miet.dk eller kom på besøg og oplev den for jer selv.

I 2013 vil Samsø prøve at køre med elbusser i den offentlige trafik på øen.

Nordby på Samsø. Det er planen, at spildevandet fra blandt andet denne landsby ledes til det højteknologiske renseanlæg.

Se programmet på www.sl.life.ku.dk og www.parkognatur.dk

P A R K D A G E D A N S K E

P A R K D A G EP A R K D A G EP A R K D A G EP A R K D A G EP A R K D A G E


P A R K D A G E


P A R K D A G E

Grønne fællesskaber skaber herlighed12. - 14. september 2012 i Aalborg

A R R A N G Ø R E R

Skov & Landskab, KU

Kommunale Park- og Naturforvaltere

Aalborg Kommune

U D D R A G F R A P R O G R A M

T I L M E L D I N G

Tilmelding online på www.sl.life.ku.dk/Kurser

Tilmeldingsfrist er den 13. august 2012.

For trettende år i træk afholder Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere Danske Parkdage. I år går turen til Aalborg, en by med ambi-tioner om at være en grøn by med mange herligheder skabt i fællesskab.

Med udgangspunkt i værtsbyen Aalborg handler Danske Parkdage 2012 om fællesskaber for grønnere byer. Under dette tema behandles aktuelle emner som:• Hvordan omsætter vi visioner for planlægning og forvaltning af byens grønne

områder med partnerskaber/samarbejder som et aktivt valg?• Hvad er frivillighedens mulige rolle i park- og naturforvaltning?• Kan nye tiltag som f.eks. Nordic Green Space Award bidrage til bedre grønne

områder og partnerskab og bedre involvering og dermed fastholdelse og udvikling af de grønne områder?

• Hvordan indretter vi fremtidens grønne byrum tidssvarende og til gavn for forskellige målgrupper herunder ungdommen?

Målgruppen for konferencen er den grønne branche som helhed, både fagfolk og politikere. Alle, både offentligt og privat ansatte, er meget velkomne. Der er mulighed for at deltage i hele eller dele af konferencen.

Partnerships and trustsChief Executive James McCulloch, Nene Park Trust and IFPRA World Commissioner (UK)

Nye fællesskaber – Nye udfordringer for lederen af park- og naturforvaltningenLektor Hans Henrik Knoop, Institut for uddan-

nelse og pædagogik, Aarhus Universitet

Borgerinddragelse og frivillighed – Eksempler i den offentlige forvaltningSeniorforsker Jesper Ole Jensen, Statens

Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Green Space Award – Et nordisk initiativ for at fremme og markedsføre grønne områder af høj kvalitetKontorchef Lene Holm, formand for Kommu-

nale Park- og Naturforvaltere

Professor Cecil Konijnendijk, Skov & Landskab,

Sektionsleder Mads Ellegaard, Friluftsrådet

Hvad betyder grønne områder for bo-ligselskaber – ikke mindst når der satses massivt på ungdomsboligerDirektør Ole Nielsen, Boligselskabet Himmer-

land

Urban Play – I Køge havn mødes kun-sten og legenLektor Bettina Lamm, Skov & Landskab, KU

Naturgenopretning af Lille VildmoseEt samarbejde mellem Naturstyrelsen (pro-

jektleder Søren Kjær), Aage V. Jensens Fond

(direktør Anders Skov) og Aalborg Kommune

(biolog Roar Skovlund Poulsen)

PANELDEBAT: Danmarks grønne fremtid – At planlægge og forvalte grønne om-råder i fællesskab kræver en ny byudvik-lingsprocess og nye rollemodeller

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012TEMA: ENERGI, KLIMA & SPILDEVAND

18

Af | Anette Christiansen, miljøchef, Landbrug & Fødevarer

Danske virksomheder betaler så høj en overpris for spildevand, at det er langt billigere for dem at droppe forsyningen og i stedet selv rense spildevandet. Det vurderer miljøchef Anette Christiansen, Landbrug & Fødevarer, som opfordrer politikerne på Christiansborg til at ændre loven bag betalingsreglerne.

Virksomheder agerer spildevandsselskaber Danske fødevareproducenter er helt afhængige af at kunne få vand ind og dermed også vand ud af deres virksomhed – det kan ikke diskuteres. Hvad, der til gengæld godt kan diskuteres, er, hvordan man får vandet ud på den bedst mulige måde for både virksomhed, samfund og miljø.

Som det er nu, kan det desværre rent økonomisk allerbedst be-tale sig for virksomhederne at træde ud af forsyningen og selv rense og aflede deres spildevand. Dette skyldes den måde, som betalings-reglerne for spildevand er fastlagt på, og som gør, at virksomhederne betaler en væsentlig overpris for deres spildevand. Derfor kan de slippe langt billigere ved selv at rense deres spildevand, end hvis de betaler sig fra det. På samme måde kan det også meget bedre betale sig for dem via – det såkaldte justerede betalingsprincip – at lave deres egen kloakering, som fører vandet hen til de offentlige renseanlæg.

gode argumenter for fælles kloakkerSer man på det fra et samfundsperspektiv, burde man dog sikre sig, at virksomhederne ikke af økonomiske årsager så fordele i at agere ”spildevandsselskab”. Der er nemlig mange gode argumenter for at lade spildevandet flyde i de fælles kloakker og rense i de fælles anlæg. Mange steder er de offentlige renseanlæg nemlig direkte afhængige af de stoffer, der er i spildevandet fra fødevarevirk-somhederne. Renseanlægget har ofte brug for kulstof, som netop fødevarevirksomhederne leverer i deres spildevand. Der er endda eksempler på, at et renseanlæg har måttet tilkøbe kulstof, efter en fødevarevirksomhed er stoppet med spildevandstilførslen.

Ud fra et samfundsperspektiv er det heller ikke fornuftigt at have parallelle kloakledninger liggende, som det kræves, hvis det justerede betalingsprincip skal anvendes.

Samtidig er virksomhederne grundlæggende ikke interesseret i forretningsområdet vandrensning, men vil hellere koncentrere sig om deres kernekompetencer som fødevareproducenter, så længe der er økonomisk fornuft i det.

Der er også situationer, hvor virksomhederne kan se reelle for-dele i at holde deres vand ude af spildevandsstrømmen. Det er i de situationer, hvor man i stedet for at sende det samlet til et stort cen-tralt rensningsanlæg kan bruge det mere fornuftigt. I flere tilfælde kan det være gavnligt for miljøet at sende det direkte til recipient efter rensning. Hvis en nærliggende å mangler vandtilstrømning, er der fornuft i at sende det direkte derud i stedet for at føre det kilometersvis igennem kloakker til havet. Det vil gavne vandmiljøet, men der er desværre barrierer, og samtidig kan det give udfordrin-ger for renseanlæggets samlede økonomi.

På samme måde kan man forestille sig, at man i stedet for at køre vandet ind over et centralt renseanlæg kunne rense, recirkulere og genbruge vandet i stedet for at lade det forsvinde ud i kloakken. Med det store fokus på miljøteknologi forventer vi, at der fremover vil være mere fokus på lokale løsninger.

Regler for spildevandsbetaling er ikke omkostningsægteDet korte svar på det lange spørgsmål om, hvornår det kan betale sig for virksomhederne at træde ud af en forsyning, er derfor, at det kan det, så længe reglerne for spildevandsbetaling ikke er mere omkostningsægte, end de er i dag. Derfor skal der lyde en opfordring til politikerne på Christiansborg om at få gjort noget ved loven bag betalingsreglerne, så det igen bedst kan betale sig at lade vandsel-skaberne om vandhåndteringen og virksomhederne om fødevare-produktionen og lade reglerne gennemgå for at sikre, at de reelt ikke stiller barrierer for lokale miljøteknologiske løsninger.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012

19

Kommunerne er glade for solen som

energikilde. Det er der flere grunde til.

De to vigtigste er uden tvivl, at solenergi

er en CO2-fri energiform, der hjælper

kommunen med at nå politiske mål og at

prisen på solceller indenfor de sidste to år

næsten er halveret. Så nu får kommuner-

ne dobbelt så meget CO2-reduktion for

pengene, og det har sjovt nok mere end

fordoblet lysten til at investere.

En forudsætning for at forvalte bor-

gernes penge på bedste vis er dog, at

kommunerne får opstillet en række præ-

misser, der kan sikre et rimeligt sam-

menligningsgrundlag mellem de kon-

kurrerende leverandører. Det grundlag

findes nemlig ikke i dagens marked. Her

hersker der nærmest lovløse tilstande.

Manglen på standarder betyder, at kom-

munerne i høj grad risikerer at blive lo-

vet CO2-reduktioner og en produktion,

der ikke kan stå mål med virkeligheden,

fordi de beregnes efter en alt for høj

solindstråling.

Solindstrålingen er det parameter, der

danner grundlag for de beregninger, som

leverandørerne laver, når de skal konkur-

rere på, hvor meget strøm et solcellean-

læg kan producere et givent sted. Jo høje-

re værdien af solinstrålingen er, jo flere

kWh kan anlægget producere, så har

man moduler af mindre god kvalitet,

kan det snildt opvejes af en højt vurde-

ret solindstråling. Desværre findes der

ingen eksakt værdi for indstrålingen,

der varierer fra år til år og fra sted til

sted. En mulighed er dog, at man vedta-

ger en værdi, som alle, der konkurrerer,

kan bruge. Det har man med held gjort i

andre brancher.

Når du skal købe en bil og du gerne

vil have en, der kører langt på literen,

så kigger du efter energimærket. Et

standardmærke, som alle bilprodu-

center bruger, når de skal bevise, hvor

langt bilen kan køre på literen. Mærket

baseres på en test, der er ens fra bilpro-

ducent til bilproducent.

Forestil dig, at nogle producenter

kun tester deres bil i medvind og ned ad

bakke, mens andre tilstræber mere rea-

listiske valg af testbane og vejrforhold.

De ville med sikkerhed opnå vidt for-

skellige resultater. Den nedad-i-med-

vind-kørende bil ville sandsynligvis

komme godt ud i den sammenligning.

Dermed ville brændstofforbruget plud-

selig handle mere om udgangspunktet

for testen end om motorernes respek-

tive ydeevne og hvad deraf følger.

Heldigvis er det problem løst og livet

som bilkøber gjort nemmere. Om de

opgjorte værdier så passer med de dag-

ligt opnåede forbrugstal er en anden og i

denne sammenhæng ligegyldig sag.

Moralen er, at kommunerne aldrig

må overlade udgangspunktet for be-

regningerne til producenten. Fastsæt

for guds skyld selv værdien af solind-

strålingen, selvom det er en varierende

størrelse. Så er du ikke afhængig af 30

rekordsomre i træk – selvom der nok

næppe vil blive klaget over det.

Kan solen konkurrenceudsættes?

Kommunerne bliver slemt skuffede, hvis de regner med, at juli måned de næste 30 år, bliver lige så solrig, som den var i 2006. Dette år var med 321 solskinstimer rekordernes rekord.

www.energimidt.dk/offentlig

Annonce_210x282.indd 1 07/06/12 12.12


20

Nye metoder til håndtering af slam rykker ved den vante forestilling om et renseanlæg som omkost-ning og beskidt affaldshåndtering. Med nye teknologier kan renseanlæggene producere så meget biogas, at de kan blive energineutrale og på den længere bane endog få overskud på energikontoen.

Ny teknologi gør slam til ren energi

Hillerød Forsyning kan fremlægge data fra et års forsøgsprojekt i fuld skala med en ny teknik til at bearbejde slam. Forsøget er gennemført i samarbejde med Krüger, der blandt andet valgte Hillerød, fordi anlæg-get er velegnet til at demonstrere den nye teknologi i en af to mulige konfigurationer (DLD), da man råder over to rådnetanke

– et centralt element i processen, da det styrker nedbrydningen af slammet og øger biogasproduktionen.

Resultatet fra Hillerød viser, at produk-tionen af biogas er øget med 30 procent, mens mængden af slam til slutdeponering er reduceret med knap 20 procent fra normalt 3.600 ton til 2.900 ton i 2011. Forsyningen har sparet cirka 700.000 kr. på denne konto.

Motoren i forsøgsprojektet er Krügers ExelysTM-teknologi, der ved hjælp af høj var-me og øget tryk ”koger” slammet med damp i en kontinuerlig proces, såkaldt termisk hydrolyse. Efter behandlingen er kulstof-fet i slammet blevet tilgængeligt, så der kan

udvindes mere biogas, og samtidig opnås der en betydelig reduktion af slammængder.

- Det er en teknologi med nogle spæn-dende muligheder. Vi producerer mere bio-gas og slipper for at skaffe os af med en stor mængde slam, siger spildevandschef Peter Underlin, Hillerød Forsyning, og tilføjer:

- Vi har i de kolde måneder brugt en del af energien på den damp, der indgår i selve pro-cessen med at nedbryde slammet. Sammen-lignet med andre teknologier er ExelysTM- teknologien mere energieffektiv, og der arbejdes løbende på at optimere den, hvorved teknologien bliver endnu mere interessant.

Hillerød Forsyning valgte at gå med i projektet, fordi det understøtter målsætnin-gen om at være CO2-neutral i 2020.

Fire initiativer, blandt andet termisk hydrolyse, skal gøre, at energiforbruget næ-sten halveres fra de nuværende cirka 2.000 MWh. Modsat skal biogasproduktionen udgøre cirka 1.300 MWh.

- Vi ved dog ikke, hvordan det samlede spildevandsbillede kommer til at se ud, da det nye supersygehus, der skal stå klart i 2020, kan påvirke strukturen for rensean-læggene og dermed også vores mulighed for at investere her og nu i nye teknologier, forklarer Peter Underlin.

Et fuldt udbygget ExelysTM-anlæg vil i Hillerød have potentiale til at producere biogas i en størrelsesorden, der svarer til varmeforsyningen til 200-500 husstande.

faxe vil føre energien fra spildevan-det tilbage til virksomhederneI Faxe Forsyning gør man også en stor ind-sats for at blive energiproducerende ved at udnytte det stærkt koncentrerede spilde-

Af | Henrik Møller, freelance journalist


21

om Exelys-teknologien

Ved hjælp af højt tryk og temperatur nedbrydes molekylerne i slammet, så kulstofkilden i slammet bliver tilgængeligt, og der i den efterfølgende udrådning kan dannes mere biogas. Viskositeten ændres ligeledes, og dermed kan teknologien medvirke til at fordoble kapaciteten på eksisterende rådnetanke med mulighed for import af slam eller organisk affald.

I den mest energieffektive opstilling har anlægget to rådnetanke, så nedbrydningen kan starte allerede inden Exelysfasen. Det er den optimale løsning, og den som gælder i Hillerød af den enkle årsag, at man havde to rådnetanke i forvejen.

Den mest almindelig kendte opstilling er termisk hydrolyse før eksisterende rådnetank. I denne opstilling benyttes dog en del af den producerende biogas til dampproduktion, men der opnås ligeledes en markant reduktion af slammængden samt en forøgelse af kapaciteten på eksisterende rådnetank.

vand fra byens to store virksomheder, Royal Unibrew og Haribo.

I samarbejde med Krüger har forsynin-gen forbedret forbehandlingsanlægget med to projekter:

Dels renoveres rådnetanken, hvilket vil øge produktionen af gas og nedsætte mængden af slam, dels får forsyningen en 2700 m3 stor udligningstank.

Den skal opsamle spildevandet fra de to virksomheder i perioder, hvor rensean-lægget modtager mere spildevand, end forbehandlingsanlægget kan klare. På denne måde kan Faxe udnytte energien i spildevandet langt bedre end tidligere.

Begge tanke står færdig i løbet af 2012. Foreløbige estimater viser, at det nuvæ-rende energiunderskud på ca. 1000 MWh/år bliver vendt til et potentielt overskud på ca. 3000 MWh/år.

Det betyder dels, at investeringen meget hurtigt er tjent hjem, og dels at der fremover vil være en væsentlig indkomst forbundet med gasudnyttelsen, ikke mindst hvis det nye energiforlig medfører den forventede cirka 50 procent stigning i afreg-ningsprisen for el produceret på biogas.

- Spildevand er en ressource, ikke et problem, fastslår direktør i Faxe Forsyning, John Christiansen.

Hans vision er, at branchen skal an-erkendes som energiproducent, og han drømmer om at kunne føre energien fra spildevandet tilbage til virksomhederne.

fremtidens renseanlæg er energiproducerende- Vores vision er at ændre den måde, vi nor-malt tænker på renseanlæg som noget, der

belaster og lugter. Vores produkter dækker alle processer i et moderne renseanlæg og kan ændre det til at blive et kraftværk, forkla-rer Ole Adeler, General Manager i Krüger.

Hidtil har fokus været på at reducere energiforbruget og dermed udledningen af CO2. Nu introduceres en ny dimension, fordi man begynder at se slam som en res-source til selv at danne energi.

Målsætningen er at udvikle rensean-lægget fra at være energiforbrugende til at kunne producere så meget biogas, at det bliver energineutralt og med potentialet til at få plus på kontoen.

Helhedstænkning på miljøet- Når det gælder miljø, prøver vi at tænke og agere i helheder. Vand er en vital res-source, fosfor er en begrænset ressource, og energipriserne går kun en vej – opad. Derfor giver det god mening at udvikle teknologier, der kan gøre et renseanlæg selvforsynende med energi og måske oven i købet skabe overskudsvarme til lokale husstande, siger Ole Adeler og fortsætter:

Men Krüger agerer også i forhold til de andre miljøfaktorer:

- Vi vil gerne kunne genindvinde fosfor, så det kan sælges til gødning. Desuden har vi teknologien til at producere bioplastic ud af slam, biopolymer, plastic der f.eks. kan bruges til covers til mobiltelefoner og er biologisk nedbrydeligt. Samtidig reducerer vi så mængden af slam til slutdeponering, og endelig arbejder vi naturligvis for, at det vand, der udledes til recipienterne, har en så høj kvalitet som overhovedet muligt.

Udlandet viste stor interesse for fuldskalaprojektet, da det

blev vist frem i Hillerød.


22

Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist

Et projekt i Abu Dhabi for vandforsyning og spildevand, der blandt andet skal afhjælpe problemer med opstuvning af spildevand i bygninger og et vandspild på 30 procent, har været startskuddet for NIRAS til at udvikle et business intelligence-system, der kan optimere ledelse og drift for forsyningsselskaber over hele verden.

Vandproblemer i Abu Dhabi som katalysator for innovation

Spildevand i folks huse, en lugt af rådne æg og et tab på 30 procent i drikkevandsforsyningen.

Det er nogen af de problemer, myndighederne i Abu Dhabi – medlem af De Forenede Arabiske Emirater – tilbage i 2008 bad de to firmaer NIRAS og Amplex-Emirates LLC om at være med til at løse.

Om vandproblemerne i Abu Dhabi siger Thomas Dueholm Bli-cher, projektchef og spildevandsekspert i NIRAS:

- I de seneste årtier har en massiv befolkningstilvækst i Abu Dhabi medført en stor belastning af det separate spildevandssy-stem, hvilket har resulteret i konkrete problemer med lugt og over-svømmelser, som i nogle tilfælde løber ind i folks huse. På længere sigt søger myndighederne at løse problemet med en 40 kilometer lang tunnel, der skal lede al spildevandet til et nyt renseanlæg, men som tidligst kan stå klar i 2015. Indtil da skal de dæmme op for problemerne med opstuvning af spildevand og lugt, der stammer fra

svovlbrinte, som både er sundhedsskadeligt og ødelægger kloaksy-stemet og rensningsanlæggene.

Thomas Dueholm Blicher tilføjer:- For vandforsyningen gælder, at omkring en tredjedel af vandet

går tabt på grund af lækager, hvilket er utrolig dyrt, da alt drikke-vand bliver fremstillet af afsaltet havvand fra Golfen, som i forvejen koster meget at fremstille. Dertil kommer, at vandforbruget per per-son er på 1.500 liter i døgnet, hvilket er 13 gange højere end i Dan-mark. Ingen ved, hvordan vandforbruget fordeler sig på husholdning og vanding i private haver, hvorfor det er svært at sætte ind med målrettede kampagner for at reducere vandforbruget.

fra fuldskala til pilotprojektOprindeligt omfattede opgaven byen Abu Dhabi, der med omkring en million indbyggere også er hovedstad for de syv emirater og lidt

De realtidsmodeller, der skal opstilles i pilotprojekterne i Abu Dhabi, indeholder mange elementer.

Modellen for vandforsyningen skal blandt andet omfatte data fra såkaldte noise loggers, som er en slags mikrofoner, der kan ’høre’, hvor der er lækager, ligesom data fra et vedligeholdssystem, Maximo, og et forbrugssystem, CC&B (Custom Care & Billing), også skal integreres.

Modellen for spildevand skal omfatte

data fra onlinemålinger for hydraulik – som er flow og niveau i kloaksystemet – og for vandkvalitet, der analyseres for svovlbrintegas i brønde og pumpestationer samt indhold af organisk stof, nitrat og svovlbrinteforbindelser i spildevandet.

I begge realtidsmodeller indgår der dansk software og databaseværktøjer – AQUIS Operation og HOMIS for vandforsyningen og DIMS, Mike Urban og WATS for spildevandsmodellen.

samarbejdspartnere:•NIRAS•AmplexEmirates LLC•DHI•Birgit Paludan•Lina Nybo•HV Consult•Mathias Ovdal•Guttermann• Intellitect Water

avancerede realtidsmodeller med dansk software


23

større end Amager. Men af forskellige årsager er projektet siden blevet ændret til tre pilotprojekter, der ved hjælp af blandt andet realtidsmodeller skal hjælpe med at overvåge lækager og vandkvali-tet for vandforsyningen og formindske ophobning af spildevand og lugtgener i kloaksystemet.

At opgaverne i omfang er blevet mindre, gør dem ikke umiddel-bart lettere at løse.

- I det store hele omfatter pilotprojekterne de samme elemen-ter som det oprindelige fuldskalaprojekt, bare i mindre målestok. På basis af dybdegående systembeskrivelser og analyser skal vi for både vandforsyning og afløb opstille en realtidsmodel og udvikle rutiner og procedurer, som de involverede forsyningsselskaber kan bruge som klare guidelines for måling, analyse og overvågning af ledningsnettet. Desuden skal realtidsmodellerne kobles med data fra systemer, der omfatter oplysninger om drift, kundehenvendelser og reaktionstider, siger Thomas Dueholm Blicher.

Projekterne skal efter planen være gennemført i sommeren 2012.

katalysator for en banebrydende modelFør forsyningsstyrelsen, Abu Dhabi Water and Electricity Authori-ties (ADWEA), i slutningen af 2011 besluttede sig for at ændre det i gangværende fuldskalaprojekt til tre pilotprojekter, havde NIRAS og de involverede samarbejdspartnere været i gang et par år med at løse opgaven. Det betød blandt andet, at NIRAS var klar til flere steder at opstille en brugervenlig realtidsmodel.

Selvom en stor del af dette forarbejde ikke direkte kan anvendes i de nye pilotprojekter, har arbejdet ikke været spildt.

- Da ADWEA henvendte sig til os, ønskede de ud over at få hjælp til at løse de akutte problemer med vandtab og spildevand også at kunne benchmarke sine fire datterselskaber – tre vandforsy-ninger og et spildevandselskab. Det satte os i gang med at udvikle ledelsesværktøjet HOMIS, der som det første system i verden omfat-ter alle relevante data fra vandproduktion og -distribution til afløb

og rensningsanlæg. Værktøjet kan bruges til at optimere drift og ledelse lige fra strategi, sygefravær og teknologi til reaktionstider på reparationer og kundehenvendelser, siger Thomas Dueholm Blicher og fortsætter:

- Arbejdet med det oprindelige projekt har derfor været en katalysator for udviklingen af HOMIS, der også kan anvendes af forsyningsselskaber for varme og el.

stort eksportpotentialeHOMIS – der står for Holistic Management Information System – bliver ud over at indgå i pilotprojektet for vandforsyningsdelen i Abu Dhabi også afprøvet flere steder i Danmark.

- HOMIS er blandt andet implementeret i Esbjerg Forsyning, hvor ledelsen bruger redskabet til at få et overblik over selska-bets afledning af spildevand, forsyning af varme og vand samt til at informere organisationen om tilstand og udvikling. Dette gøres gennem brug af illustrative nøgletal, der automatisk bliver genereret og sat op i letforståelige rapporter, som alle medarbejdere kan læse. Hermed øges det fælles billede af, hvordan det går, og ledelsen kan derfor nemmere sætte fokus på nye indsatsområder, siger Thomas Haurdahl, chefkonsulent i NIRAS og ansvarlig for udviklingen af det nye værktøj.

Han ser store perspektiver for den holistiske model. - Vi ser et stort eksportpotentiale for HOMIS og har allerede fået

henvendelser fra Europa, Asien og Mellemøsten. Men værktøjet er også relevant for danske forsyningsselskaber, der af Vandsektor-loven er pålagt at effektivisere deres drift. Da modellen giver et overblik over alle led i kæden, kan man forstærke de svage led og dermed bedre optimere den samlede drift, siger Thomas Haurdahl.

Læs mere om HOMIS i Esbjerg Forsyning på side 24-25.

På grund af stor befolkningstilvækst overbelastes kapaciteten i spildevands systemet med oversvømmelse til følge. Her ses overløb af spildevand i et erhvervsområde.

Entreprenøren i Abu Dhabi installerer kloakudstyr, som bl.a. måler flow, spildevandskvalitet og svovlbrintegas. Installationen foretages om natten, da mængden af spildevand her er mindst.

De involverede parter fra myndighed og spildevandsselskab til entreprenør og rådgiver besigtiger en kloak i Abu Dhabi.

Fot

os: N

IRA

S


24

Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist

Ledelsesværktøjet HOMIS skal hjælpe Esbjerg Forsyning med løbende at følge udviklingen i vigtige nøgleparametre for dermed at opfylde mål om besparelser i energiforbrug og driftsomkostninger.

Esbjerg Forsyning afprøver nyt ledelsesværktøj

’Vi vil være bedre i dag end i går’.Sådan lyder et vigtigt mantra for Esbjerg Forsyning. For at op-

fylde dette og andre målsætninger har Esbjerg Forsyning som det første forsyningsselskab i Danmark anskaffet sig en helt ny type værktøj, HOMIS – Holistic Management Information System.

- Vi kan kun blive bedre i dag, hvis vi ved, hvor vi var i går. Der-for har vi fået installeret HOMIS, fordi det er i stand til løbende at vise vigtige nøgletal på en overskuelig og ensartet måde på tværs af

de tre forsyningsgrene – vand, varme og spildevand, siger direktør i Esbjerg Forsyning, Jesper Frost Rasmussen, og fortsætter:

- For at opfylde vores mål på lang sigt er det nødvendigt at kende nøgletal og målopfyldelse på kort sigt. Derfor sender syste-met en gang om måneden alarmer til ledelsen og de afdelingsan-svarlige, hver gang en målsætning for et nøgletal ikke er opfyldt. Det kan f.eks. være, at der er uvarslede afbrydelser på fem timer og ikke på maksimalt fire timer, som er vores mål. Når en ansvarsperson

Direktør i Esbjerg Forsyning, Jesper Frost Rasmussen, håber, at HOMIS på alle planer vil optimere driften af forsyningens tre områder: Vand, varme og spildevand. Skærmen viser kundeklager fordelt på forskellige afdelinger.

Fot

o: E

sbje

rg F

orsy

nin

g


25

modtager en alarm, skal vedkommende forklare, hvorfor målsætnin-gen ikke er opfyldt. Hermed bliver fokus på vores indsatsområder hele tiden skærpet, hvilket igen betyder, at vi løbende kan forbedre vores indsatser.

Blandt nogle af de mere langsigtede mål for Esbjerg Forsyning er at skære ned på driftsomkostningerne og reducere det samlede energiforbrug med fem procent.

større videndelingJesper Frost Rasmussen mener, at det nye ledelsesværktøj også vil styrke videndelingen.

- En gang om måneden får alle 160 medarbejdere adgang til en fælles rapport, der på en overskuelig måde viser, hvordan det går på tværs af de tre forsyningsgrene. Før blev den slags rapporter lavet i hver sin afdeling på meget forskellige måder og med forskellig frekvens. Nu får medarbejderne hver måned både et ensartet billede og et større overblik over hele virksomheden og kan dermed bedre forstå, hvad baggrunden er for forskellige tiltag og forhåbentlig også lade sig inspirere af hinanden.

I første omgang benytter Esbjerg Forsyning kun en del af funk-tionaliteten i det holistiske værktøj.

- Vi bruger primært HOMIS til at aflæse nøgletal og som struktu-reret målstyring. Forslag til forbedringstiltag findes i andre systemer, som vi på sigt måske også vil integrere i HOMIS. Men vi har valgt at starte et sted for at komme i gang med at bruge systemet, siger Jesper Frost Rasmussen og fortæller, at det har taget to år at få det op at køre.

- Arbejdet med at definere de rette nøgletal og færdigjustere modellen har taget længere tid, end både vi og NIRAS havde for-ventet. Men sådan går det ofte går med udviklingsprojekter!

Definition af nøgletal er vigtigtIfølge Thomas Haurdahl, chefkonsulent i NIRAS og hovedmanden bag HOMIS, er forarbejdet med nøgletallene særligt tidskrævende.

- Det handler om at opbygge nyttige nøgletal, der er overskuelige og har en detaljeringsgrad, man både kan styre efter og har mulighed for at påvirke. Et nøgletal som kundehenvendelser siger jo ikke så

meget, hvis ikke man ved, hvilke former for henvendelser der er tale om. Et nøgletal som antal regnvejrsdage kan ofte være en god infor-mation, men svært for organisationen at påvirke. Derimod er antallet af udkald og tilkaldevagter interessant, da man kan se, hvordan ens egne ressourcer bruges, siger Thomas Haurdahl og tilføjer:

- Et system som HOMIS er bare et middel og ikke et mål i sig selv. Det essentielle for virksomheden er at definere, hvilke nøgletal man vil styre efter.

Fot

o: E

sbje

rg F

orsy

nin

g

HoMis:

1. Integrerer simuleringsværktøjer, realtidsmodeller og opera-tive systemer som vedligeholds- og økonomisystemer.

2. Viser nøgletal for hele og dele af forsyningsområdet via GIS-interfacen Google Earth.

3. Opsamler data med henblik på løbende forbedringer.

Systemet kan også bruges til benchmarking internt og eksternt – f.eks. med data fra DANVA eller The International Water Association (IWA).

ledningsnetmodel kan integreres

Esbjerg Forsyning har i samarbejde med NIRAS og soft-warefirmaet 7 Technologies for nylig implementeret en ny type ledningsnetmodel for henholdsvis vandforsyning og fjernvarme, der anvender realtidsdata baseret på henholdsvis AQUIS Operation og TERMIS Operation som software. På sigt skal disse modeller også indarbejdes i HOMIS

- Vi har opbygget vores HOMIS-model simpelt, så vi først og fremmest har fået nogle relevante nøgletal i systemet. Ef-terfølgende har vi mulighed for at udbygge systemet, så det også kan modtage data direkte fra AQUIS og TERMIS, siger direktør i Esbjerg Forsyning, Jesper Frost Rasmussen.


26

Af | Michael Nørgaard

De danske sommerhuse har over de sidste 40 år ændret karakter. Komfort og moderne bekvemmeligheder med TV, internet m.m. er flyttet ind og har erstattet den mere enkle og lavteknologiske stil. I perioden er der også kommet ”luksus-sommerhuse”, der med swimmingpools og saunaer for alvor har afmonteret det klassiske sommerhusbegreb og sat nye standarder for energiforbruget.

Også brugen har ændret sig, så sommerhusene mange ste-der bruges mere intensivt og året rundt, og mange steder også hele året af pensionister, der har fået ret til at benytte husene til helårsbeboelse. De nye bekvemmeligheder og den øgede brug af sommerhusene spiller ind på husenes brug af energi og varme. I mange huse af ældre dato sker opvarmning ved en kombination af elvarme og brændeovn, men isoleringsstandarden er beskeden og utilstrækkelig.

Del af klimastrategienI landets største sommerhuskommune Odsherred er borgmester Thomas Adelskov (A) helt bevidst om mulighederne for at lave energiforbedringer i sommerhusområderne.

– Med 26.000 sommerhuse i en kommune med 33.000 indbyg-gere er vi helt klar over, hvor vigtig indsatsen i sommerhusområder-ne er for vores klimastrategi, siger Thomas Adelskov.

Odsherred Kommune er Klimakommune og har også indgået den såkaldte kurveknækkeraftale. Kommunen har gennemført en lang rad af tiltag, der reducerer energiforbruget i kommunens egne bygninger. Der er blandt andet etableret jordvarme- og solcellean-

læg og energioptimering ved forbrug af vand, varme og el i kommu-nens egne bygninger.

– Vi prøver at nå sommerhusejerne på forskellige måder. Vi har eksempelvis lavet en særlig avis ”Dit grønne sommerhus” med forskellige råd til sommerhusejerne om, hvordan energiforbedringer kan spille sammen med den almindelige renovering og vedligehol-delse af sommerhuset, siger Thomas Adelskov og fortsætter:

– Ligeledes har vi en række sammenhænge, hvor vi drøfter energi indsatsen med sommerhusejerne. Vi har det såkaldte som-merhusråd, hvor vi mødes hvert kvartal, og i august måned hvert år har vi et møde med repræsentanter for de mange grundejerforenin-ger, der repræsenterer sommerhusejerne.

Energispareindsatsen har i høj grad også betydning for de lokale håndværksmestre og virksomheder. Og, at man er klar til at udnytte de erhvervsmæssige muligheder understøttes af, at Odsher-red har etableret Udvikling Odsherred med tidligere finansminister Thor Pedersen i spidsen. Også her er indsatsen i sommerhusområ-derne på dagsordenen.

– Det er klart, at energirenoveringer i sommerhusene kan få stor betydning for vores lokal erhvervsliv, konstaterer borgmesteren.

information om mulighederneInformationsindsatsen omkring besparelsespotentialet i sommerhu-sene er helt afgørende for at komme ud til sommerhusejerne, der i mange tilfælde ikke har fritidshuset højt på dagsordnen, når der skal energirenoveres. Det Økologiske Råd har også taget udfordringen op.

Landets 200.000 sommerhuse tegner sig for et væsentligt og stigende forbrug af energi og varme. Og der er et kæmpestort potentiale for at spare. Et potentiale, som flere sommerhuskommuner og Det Økologiske Råd nu sætter fokus på.

Sommerhuse kan spare på energi og varme


27

– Vi tror, kommunerne har en vigtig rolle at spille i forhold til at nå ud til sommerhusejerne og er derfor i gang med at kontakte landets største sommerhuskommuner om formidlingssamarbejde, og det tegner allerede nu rigtigt positivt, vurderer Energi- og klimamedarbejder, Martin Bøndergaard. fra Det Økologiske Råd og tilføjer:

– Sommerhusejerne skal kende mulighederne for at spare penge og energi i sommerhuset. Og de skal vide. at energi-forbedringer i sommerhuset smitter af på driftsomkostninger, udlejningshyppighed og salgspris, samt forbedrer den oplevede komfort. DØRs anbefalingshæfte er trykt i mere end 10.000 eksemplarer som er gået ud til en lang række sommerhuskom-muner, der blandt andet formidler hæftet via udlejningsbureauer, messer og grundejerforeninger.

kompetent rådgivning nødvendigDet Økologiske Råd peger også på, at det er helt centralt, at de lo-kale håndværkere skal have viden til at kunne tilbyde kompetent rådgivning og de rigtige løsninger afhængigt af sommerhusets type og brugsmønster.

Anbefalinger til energiforbedringer i sommerhusetPotentialet for energibesparelser i de danske sommerhuse er stort. Men hvordan gør man det rigtigt, og hvor er det bedst at begynde? Det Økologiske Råd giver i ny publikation anbefalinger til, hvordan man let kan spare penge og energi i sommerhuset.

Energiforbruget i de cirka 200.000 danske sommerhuse er steget med 90 procent over de sidste 30 år. En stor del af stigning skyldes den større benyttelse uden for sommersæso-nen samt komfortforbedringer af køkken og badfaciliteter. Det betyder imidlertid ikke, at energibesparelser kræver en tilba-gerulning af udviklingen. Forbedringer i den oplevede komfort indendørs er derimod vigtige sidegevinster ved energiforbed-ringer, som samtidigt smitter positivt af på driftsomkostnin-ger, udlejningshyppighed og salgspris.

Selvom langt de fleste sommerhuse er dårligt isolerede, benyttes omkring hvert femte sommerhus intensivt i løbet af vinteren eller til decideret helårsbeboelse. Her bør man overveje en energirenovering med udskiftning af vinduer og efterisolering af vægge og loft, samt muligheder for etablering af solvarme, solceller og luft-luft varmepumper. Mange inve-steringer kræver dog lidt omtanke, f.eks. inden man køber en luft-luft varmepumpe.

Rigtigt mange sommerhuse kan halvere energiforbruget, helt uden investeringer. Ejerne af de omkring 65.000 feriehuse, som holdes frostfrie gennem vinteren ved opvarmning til 5-15 °C, kan spare tusindvis af kroner årligt ved at lukke huset ned efter brug i vinterhalvåret.

Dette og meget mere kan man læse om i hæftet ”Spar penge og energi i dit sommerhus – Anbefalinger til energi-forbedringer i sommerhu-set”. Her giver Det Øko-logiske Råd anbefalinger om solvarme, solceller, vinternedlukning, ven-tilation, efterisolering, varmepumper, brænde-ovne, samt udlejnings- og forsikringsaspekter.

Undgå ubehagelige overraskelser

Se hvordan du finder en varmepumpe egnet til sommerhuset og den danske vinter.

Spar tusindvis af kroner

Den billigste måde at nedbringe sine udgifter, er ved at lukke sommerhuset ned om vinteren.

Frostskader og forsikringsdækning

Hvordan undgår du bedst frostskader, og hvornår dækker forsikringen ved strømafbrydelse?

2014

15

Spar penge og energi i dit sommerhusAnbefalinger til energiforbedringer i sommerhuset

”Det Økologiske Råd” har udgivet hæftet”Spar penge og energi i dit

sommerhus”. Hæftet kan frit downloades fra www.ecocouncil.dk.

Af | Martin Bøndergaard, Energi- og klimamedarbejder, Det Økologiske Råd.

sommerhuseIfølge Danmarks Statistik var der i 2010 ca. 217.000 sommerhuse i Danmark, men også et titusindtals andre fritidsboliger. Sommerhusene er koncen-trerede i Vestsjælland, Nordsjælland og Nordjyl-land. Hovedparten af sommerhusene er opført i 1960èrne og 1970èrne. Det anslås, at ca. 8 % af sommerhusene er helårsbeboede - især af ældre ejere. De helårsbeboede sommerhuse er større og bedre end de øvrige sommerhuse.


28


Kloakering i landets sommerhusområder kan give et godt bidrag til at realisere målsætningerne i vandområdeplanerne og skabe beskæftigelse. I Odsherred Kommune er kloakeringen af 24.000 sommerhuse i gang.

Vandmiljø og beskæftigelse

Kloakering af sommerhuse

I Danmark er der 210.000 sommerhuse, hvoraf omkring 50.000 er kloakeret med tilslutning til offentlig kloak og efterfølgende rens-ning. En typisk løsning er en septiktank, der er med i en tømnings-ordning, der drives af den lokale forsyning.

Men septiktankene er utidssvarende, og det øgede brug af sommerhusene i mange områder gør, at der er bred enighed om, at spildevandet fra sommerhusene i stor udstrækning skal føres til offentlig kloak. Men selvom arbejdet er i fuld gang rundt omkring i landet, så er tidsperspektivet for at få kloakeret de mange sommer-huse relativt langt. Ifølge planerne forventes mere end 80.000 som-merhuse kloakeret i løbet af de næste 20 år.

Den lokale afledning af det sparsomt rensede spildevand med-fører belastning af grundvand og vådomåder med fosfor og kvælstof, og i værste fald kan den lokale afledning påvirke de hygiejniske forhold og badevandskvaliteten og måske koste det blå flag på stranden.

I et lidt større perspektiv handler det om, at forbedret spil-devandsrensning kan bidrage til at realisere målsætningerne i vandområdeplanerne.

BeskæftigelsesmulighederI Odsherred Kommune har man lavet en masterplan for kloakering af sommerhuse, der indebærer kloakering af 800 sommerhuse om året i løbet af 30 år. Arbejdet er i fuld gang, og samlet set skal 24.000 sommerhuse kloakeres. Samtidigt gennemføres en centralisering af renseanlægsstrukturen, så 12 mindre anlæg bliver til to større og moderne anlæg.

Og borgmesteren i landets største sommerhuskommune er ikke i tvivl om de positive perspektiver ved den store indsats.

– Der er rigtig mange fordele ved at kloakere i sommerhusområ-derne. Mange af vores sommerhusområder ligger ved fine våd- og naturområder, og her medfører den lokale afledning en unødig be-lastning af vandmiljøet. Nogle steder er grundvandsstanden så høj,

at det er svært for nedsivningsanlæg overhovedet at fungere, siger Odsherreds borgmester Thomas Adelskov.

Han understreger også det beskæftigelsesmæssige perspektiv ved kloakeringerne.

– Vi kan se, at en række mindre håndværksmestre har slået sig sammen og har budt på opgaverne. Og disse lokale samarbejder har faktisk vundet fire ud af fem opgaver, påpeger borgmesteren.

En sidegevinst er, at disse konsortier af lokale håndværkere samlet har fået kapacitet til at byde på opgaver uden for lokalområ-det og Odsherred Kommune.

information og dialogHelt centralt i kloakeringsarbejdet er informationsindsatsen og kontakten til de mange sommerhusejere. Det vurderer direktør Erik Christensen, Odsherred Forsyning A/S.

– Det er jo et relativt stort indgreb, vi foretager i de områder, der kloakeres, og idyllen forstyrres af gravemaskiner og udstyr til grund-vandssænkning, ligesom der vil være korte perioder, hvor adgangs-forholdene er påvirkede.

– Vi har fra starten lagt vægt på åbenhed og information om-kring kloakeringsarbejderne og har inviteret til orienteringsmøder og dialog med de berørte ejere i kloakeringsområderne, siger Erik Christensen, der er glad for, at de berørte sommerhusejere er til-fredse, når kloakeringerne er gennemført.

Det øger anvendelsesmulighederne af sommerhusene og skaber øget værdi, lyder vurderingen.

Kloakering af sommerhusområder kan bidrage til at reducere

udledningen af kvælstof og fosfor.


29

Sommerhusområderne i Danmark dæk-ker omkring 500 km2 og udgør en vigtig del af de kystnære og åbne landskaber med lyngheder og overdrev. De klassiske sommerhusområder, hvor naturen krydser usynlige skel, er vigtige for plante- og dy-relivet. I store områder er sommerhusbyg-gerierne nærmest parcelhuslignende med klart afgrænsede skel, plæner, anlagte bede og stakitter – og byggemarkedernes sidste gode tilbud på grundene.

Ifølge professor Anne Mette-Hjalager, Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet, så handler det om, at kommu-nerne og sommerhusejerne i fællesskab skal have holdninger til, hvordan områderne skal fremstå.

– Mange sommerhusområder er ikke omfattet af lokalplaner, og dermed er der relativt frit spil, når det handler om alt fra taghældninger, tagflader, bygningshøjde og til farver og materialer. Og det betyder, at sommerhusområderne visse steder kan komme til at fremstå som parcelhusgrun-de og i værste fald klondykeagtige, siger Anne Mette-Hjalager, der er medforfat-ter til rapporten ”Udviklingsdynamikker i sommerhussektoren”.

Professoren opfordrer derfor til, at som-merhuskommunerne får holdninger til, hvor-dan områderne skal fremstå og udnytter de muligheder, der er ved at lave lokalplaner.

Analysen af fornyelsesdynamikkerne viser, at hovedparten af sommerhusene

blev opført i årene fra 1960 til 1975. Siden 1990erne er der foregået en betragtelig fornyelse ved om- og tilbygning, og gen-nemsnitsalderen på sommerhusene taget i betragtning, så må man forvente, at der vil være en fortsat bevægelse mod fornyelse og renovering. Derfor er det i disse år særligt vigtigt, at kommunerne har holdninger til, hvordan udviklingen i sommerhusområ-derne skal være.

– Jeg vurderer, at interessen og forstå-elsen for den betydning, som sommerhus-områderne har for natur og landskab, er stigende. Planlæggere og beslutningstagere i kommunerne får i stigende omfang øjnene op for området, siger Anne Mette-Hjalager.


Kommunekemi arbejder med en epokegørende løsning på miljøvenlig

genanvendelse af spildevandsslam fra vandselskaberne. Vi håndterer

hele processen, og resultaterne af vores bearbejdning kan anvendes

bredt: Biobrændsel til energiproduktion. Fosfor med høj renhed

udvindes, så det kan benyttes i landbrug og industri.

SpildSUNd FORNUFTFra

til

Kan du se fornuften? Slam tørres til biomasse Biomassen erstatter fossilt brændstof og fortrænger CO2

Markerne skånes for miljøfarlige stoffer fra slammet Værdifuld fosfor udvindes af asken til landbrug og industri Vi investerer i anlægget – vandselskaberne får leveringssikkerhed

Mere viden …Kontakt udviklingschef Ole Kristensen, tlf. 6331 7105, eller chef for forretningsudvikling Morten Kamuk Madsen, tlf. 6331 7104. Så får du hurtigt et indblik i perspektiverne – for jer og for miljøet. www.kommunekemi.dk

Scan koden og se mere

Brug lokalplanerne aktivt i sommerhusområderneKommunerne skal bruge lokalplanerne aktivt til at sikre kvalitet i udviklingen i sommerhusområderne. Det handler både om natur, landskab og byggeri.


30

Af | Christian Bjerg, direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune

Aalborg Kommune er på vej med en ny bæredygtighedsstrategi, og direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen, Christian Bjerg, mener, at kommunens partnerskaber med erhvervslivet er afgørende for at kunne nå de strategiske mål, som Byrådet har sat sig inden for klima, bæredygtighed og erhvervsfremme.

Bæredygtighed er kernen i fremtidens vækstdy-namo i Norddanmark.

- Aalborg Kommune er optaget af at styrke samarbejdet med virksomhederne, og vi tror på, at kommunen kan bidrage aktivt til at fremme grøn omstilling og grøn vækst i Nordjylland, og at det samtidig udvikler kommunen i en mere bæredygtig retning, siger Christian Bjerg, direk-tør for Teknik- og Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune.

Erfaringen i såvel Danmark som EU er, at både kommunens og virksomheders klima- og miljøtiltag ikke alene fremmer en miljømæssig bæredygtig udvikling, men også fremmer økono-miske og sociale forbedringer. Derfor har sådanne initiativer størst mulighed for at blive vedvarende, selvbærende og dermed bæredygtige. I Aalborg har Byrådet blandt andet fokus på:1) Fremme af en grøn erhvervsudvikling 2) Udviklingen af den attraktive grønne by 3) Udviklingen af globalt efterspurgte

videnskompetencer 4) Grønne indkøb 5) Økonomisk bæredygtig energiforsyning

– også på lang sigt

For at fremme en bæredygtig omstilling er det afgørende at identificere indsatser, som på en gang gavner både erhvervslivet og kommunen. Samtidig harmonerer fremme af en miljømæssig bæredygtig omstilling i Aalborg Kommune rigtig

godt med den nationale klimadagsorden og med f.eks. regeringens fokus på ”Erhvervsfremme via Grøn Omstilling”.

accelerere styrkepositioner Bæredygtigheds- og klimaindsatsen i Aalborg Kommune er forankret i de styrkepositioner, som Aalborg allerede har. En ny bæredygtighedsstrate-gi for Aalborg Kommune er undervejs med visioner for et bæredygtigt Aalborg. Det er visioner om:- at være uafhængige af fossile brændsler og re-

ducere det økologiske fodaftryk- at sikre en konkurrencedygtig lokal økonomi,

der bygger på øget bæredygtighed - at alle dele af lokalsamfundet deltager i en

fælles indsats for en bæredygtig omstilling

Udvælgelsen af indsatser i bæredygtighedsar-bejdet har fokuseret på at identificere de styrke-positioner, som Aalborg allerede har, og søge at accelerere dem: 1) Viden om en miljømæssig bæredygtighed

i topklasse2) En stor koncentration af virksomheder3) Et overskud af energi og en betydelig

mængde biomasse4) Et aktivt handelsliv, som gerne deltager

i arbejdet med at fremme miljø og vækst5) Et stærkt europæisk brand som en proaktiv

by i forhold til bæredygtighed (Aalborg Commitments)

Et bæredygtigt Aalborgbygger på partnerskab med erhvervslivet


31

6) Natur med global værdi og et landskab, som giver mulighed for ny natur

7) En by, som fortsat vokser med potentiale til endnu mere

Den kommende bæredygtighedsstrategi fokuserer på fire bærende principper for Aalborg Kommunes klima- og miljøindsats: Helhedstænkning, Bære-dygtigheds kompetencer, Partnerskaber og al-liancer samt Aalborg Commitments som brand for Grøn Aalborg.

100 grønne Butikker i aalborgAalborg Kommunes partnerskab med erhvervsli-vet omkring bæredygtig omstilling udspringer af et ønske om at skabe et fundament for et varigt samarbejde. Initiativet med indførsel af Grøn Bu-tik er et eksempel på et konstruktivt samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og handel-slivet i Aalborg og Nibe samt Energitjenesten.

Grøn butik er et frivilligt koncept, som primært fokuserer på forbedringer af butiksdriften f.eks. af energiforbruget. Mange butikker har vist inte-resse, og nu er der cirka 100 Grønne Butikker, og i efteråret blev den første grønne gågade i Aalborg indviet, hvor alle butikkerne er grønne.

Aalborg Kommunes Teknik- og Miljøfor-valtning er sammen med Erhvervskontoret og Aalborg Universitet initiativtager til ”Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark”. Det er et bredt privat-offentligt samarbejde, hvor også Hjørring Kommune, Hjørring Erhvervscenter og en række virksomheder deltager sammen med EnergiNord og deres energikonsulenter.

En bæredygtig produktion og evnen til at kunne levere f.eks. klimavenlige produkter er i stadigt større omfang en forudsætning for

virksomhederne for at kunne fastholde markeds-andele samt f.eks. at opnå finansiering. Derfor er det afgørende for en positiv erhvervsudvikling, at produktionsvirksomhederne i Aalborg understøt-tes i ”grøn omstilling” og ”grøn innovation”.

- Som miljømyndighed må vi imidlertid også konstatere, at den nuværende miljøregulering ikke giver mulighed for at pålægge virksomhe-derne lavt energiforbrug, reduceret ressourcefor-brug eller affaldsmængder eller udfasningen af farlige kemikalier. Indsatser, som er afgørende for at sikre en bæredygtig udvikling, men også for at styrke virksomhedernes udgangspunkt for en fortsat udvikling, siger Christian Bjerg.

Ud over driftsoptimering vil Aalborg Kommu-ne gerne bidrage til at skabe de bedste rammer for virksomhedernes vækst. Erhvervsnetværket har allerede vist, at grøn omstilling og innovation er interessante udviklingsområder for mange virksomheder.

- Den fortsatte optimering af f.eks. energi-forbruget viser sig stadig at være fordelagtig for mange virksomheder, men det er vigtigt at løfte virksomhedernes bæredygtighedsindsats endnu videre, så der fokuseres mere strategisk og langsigtet på bæredygtighed i virksomhedernes forretningsplanlægning, siger Christian Bjerg.

Erhvervsnetværket har også vist, at mange små og mellemstore virksomheder ikke har den nødvendige viden ”in house” til at agere. Christian Bjerg understreger, at styrken ved erhvervsnetværket netop er de mange aktø-rer, som samarbejder om at løfte virksomhe-derne ved at kombinere deres viden om blandt andet erhvervsudvikling, energi- og miljøfor-bedringer og dermed styrke virksomhedernes konkurrenceevne.

Ny viden om planlægning

d e t n a t u r - o g b i o v i d e n s k a b e l i g e f a k u l t e t

kø b e n h av n s u n i ve r s i t e t

60 % til nye abonnenter på Planlægning og

Friluftsliv frem til 30. juni 2012

Fordele:

• Aktuel viden i din mailboks• Stort arkiv med Videnblade• Gratis dialog med Skov & Landskabs rådgivere• Rabat på arrangementer

Tegn abonnement påwww.videntjenesten.dk eller ring tilJette Alsing på tlf. 3533 1783

Få ny viden om:

• Strategisk byomdannelse

• Aktør netværk-teori

• Urbane landskaber

• Urbane virksomheder

• Én by i Østjylland?

• Fra plan til planperspektiv

• KommuneKontaktRåd

• Strategi kommuneplan

• Social Farming – Green Care

• Klimatilpasning i kommuner

• Scenarier for byvækst

• Innovativ plankultur

• Samarbejde og innovation

• Landskabskaraktermetoden

Netværk for Bæredygtig udvikling i Norddanmark er et nordjysk netværk for produktionsvirksomheder, som har fokus på bæredygtig omstilling og udvikling. Netværket er et samarbejde med virksomheder, Aalborg Kommune, Hjørring Kommune, kommunernes erhvervscentre, Aalborg Universitet og Energi Nord. Som partner i netværket kan virksomheder blandt andet forvente bæredygtighedsscreeninger af virksomhedens produkter og produktion samt vidensdeling.


32

BusinessPartner

www.installator.dk

®

BusinessPartner

www.csr.dk

®

BusinessPartner

www.scm.dk

®

BusinessPartner

www.designbase.dk

®

Se hvordan du får flere

kunder

CSR Business Partner

Horisont Gruppen a/s Center Boulevard 5DK 2300 København S

Telefon +45 3247 3230Fax +45 3247 3239

[email protected]

Erhvervsmagasinet CSR samt csr.dk giver adgang til et nyt marketingværktøj, der sikrer din virksomhed ekstra synlighed og mulighed for at påvirke målgruppen på en helt ny og effektiv måde.Læs mere på www.csr.dk/bliv-business-partner


33

- Det er nyt for mig, at klimatilpasningsplanen skal indgå i kommu-neplanen og sendes i høring sammen med den, udbryder Malene Stentoft, der er planlægger i Jammerbugt Kommune.

Sammen med tre øvrige kolleger fra kommunen sidder hun bænket rundt om mødebordet på kommunens adresse i Pandrup i Nordjylland. Ved bordenden står Rejseholdets faste stab, Marie Brammer Nejrup og Mai Maskell Andersen. I baggrunden hænger en white board, som de to specialister fuldstændig har overteg-net med sirlige cirkler og pile i grøn, rød og blå. Overalt har de to klima-pionerer noteret vigtige pointer og gode råd, som Jam-merbugt Kommune kan bruge i arbejdet med den kommende klimatilpasningsplan.

- Dét med, at klimatilpasningsplanen skal være en del af kom-muneplanen, er også helt nyt. Det er så nyt, at det ikke er meldt ud nogen steder endnu. Men det er jo en vigtig del af vores arbejde at fortælle og vejlede om de nyeste tiltag på det her område, siger Marie Brammer Nejrup.

Rundt om bordet sidder også Jammerbugts Plan- og miljøchef, Gitte Clausen, som straks griber til handling:

- Så vil jeg da foreslå, at vi skriver målene for vores klimatilpas-ningsplan ind i dette års kommuneplan, og så kan vi beskrive de konkrete klimaplaner i kommuneplanen næste år. Man kan da sag-tens dele det op på den måde, ikke?, spørger hun Rejseholdet, som nikker og bekræfter, at det kan man sagtens.

Efterspørger vejledningsmaterialePlanlægger Malene Stentoft rejser sig og efterspørger konkret vej-ledningsmateriale fra Rejseholdets side, som kommunerne kan tage udgangspunkt i, når de skal udarbejde klimatilpasningsplaner.

- Der findes jo ikke noget materiale på nettet endnu, og det ville virkeligt være skønt, hvis det snart kom, efterlyser hun.

Rejseholdets eksterne konsulent, Gyrite Brandt, påpeger, at mate-rialet er på vej, men at det netop nu er i færd med de allersidste kvali-tetstjek. Og hun forsikrer, at så snart der er givet grønt lys, vil materialet

komme på nettet på www.klimatilpasning.dk under Rejseholdet, hvor alt nyt vedrørende klimatilpasningsplanerne vil blive offentliggjort.

- Og så kunne det være godt at få en mail fra jer, som fortæller, når materialet er der. Et nyhedsbrev vil være for meget. Vi drukner i ny-hedsbreve. Og sagen og materialet er for vigtigt til bare at blive puttet ind i et nyhedsbrev, som vi måske ikke får læst, siger Malene Stentoft.

Rejseholdet lytter og nikker. Ønsket fra Jammerbugt er noteret. – Det er en god ide med en direkte mail, siger Mai Maskell An-

dersen og tilføjer:- Rejseholdets funktion er også at lytte til kommunerne i for-

bindelse med klimatilpasningsplanerne. Og vi tager gode ideer og konkrete problemstillinger med tilbage til maskinrummet, og på den måde er Rejseholdet faktisk også en vigtig kanal for kommunerne til at påvirke statens processer.

Det tre timer lange møde i Pandrup er ved at ebbe ud, og snak-ken går ivrigt hen over bordet, mens Rejseholdets faste stab og de to eksterne konsulenter pakker deres tasker. Ude på parkeringsplad-sen venter taxaen. De skal nå et fly tilbage til København.

I hælene på RejseholdetMord og kidnapning tager Rigspolitiets Rejsehold sig af. Monsunregn og oversvømmelser er til gengæld en sag for Naturstyrelsens Rejsehold for klimatilpasning. Ifølge regeringsgrundlaget skal landets kommuner inden udgangen af 2013 lave handlingsplaner for klimatilpasning, og derfor har regeringen nedsat et Rejsehold, som turnerer rundt i landet for at vejlede kommuner og forsyningsselskaber om de nye opgaver. Fem kommuner har indtil videre haft besøg af Rejseholdet – en af dem er Jammerbugt i Nordjylland. Teknik & Miljø rejste med.

Af | Lilli Marie Nielsen

BusinessPartner

www.installator.dk

®

BusinessPartner

www.csr.dk

®

BusinessPartner

www.scm.dk

®

BusinessPartner

www.designbase.dk

®

Se hvordan du får flere

kunder

CSR Business Partner

Horisont Gruppen a/s Center Boulevard 5DK 2300 København S

Telefon +45 3247 3230Fax +45 3247 3239

[email protected]

Erhvervsmagasinet CSR samt csr.dk giver adgang til et nyt marketingværktøj, der sikrer din virksomhed ekstra synlighed og mulighed for at påvirke målgruppen på en helt ny og effektiv måde.Læs mere på www.csr.dk/bliv-business-partner

Jammerbugt Kommune har 500 kvadratkilometer lavbundsarealer (orange felter), som er en stor klimatilpasningsudfordring.


34

Rejseholdet er en del af regeringens task force for klimatilpas-ning og er organisatorisk tilknyttet Naturstyrelsen i Miljøministeriet. Rejseholdet udfører ikke myndighedsarbejde men er sat i verden for at vejlede kommuner og forsyningsselskaber blandt andet ved at give overblik over handlemuligheder og konkrete værktøjer.

Rejseholdet blev nedsat i begyndelsen af 2012 og har ifølge pla-nen en levetid på to år. Indtil videre har Rejseholdet besøgt fem kom-muner, men kalenderen er godt booket op i den kommende tid. Frem til september vil Rejseholdet have besøgt omkring 30 kommuner.

Rejseholdets faste stab er Marie Brammer Nejrup og Mai Marskell Andersen, og derudover er de to faste konsulenter, Birgit Paludan og Gyrite Brandt, med rundt i landet. Og hvis nogen skulle sidde og tænke på DR’s dramaserie, Rejseholdet, med drabschef Ingrid Dahl i spidsen, som kørte rundt i et kæmpe mobilt bus-kontor med skriveborde, computere og egen chauffør, så er virkeligheden en anden for regeringens klima-udsendte.

- Normalt tager vi toget. Dér kan vi arbejde undervejs, og vi sparer CO2. Men i dag var vi nødt til at flyve, for ellers ville vi fire mennesker bruge alt for lang tid på transport, forklarer Marie Brammer Nejrup.

find frem til kommunens service-niveauMødet i Pandrup begynder med en kort orientering fra kommunens side om de særlige klimaudfordringer, som netop Jammerbugt Kom-mune står overfor. Og da miljøsagsbehandler Jakob Aarup trækker et kort op over kommuneområdet, der med store orange plamager med al tydelighed viser, hvor mange lavbundsarealer (500 kvadratkilome-ter), der er i kommunen, står det klart for alle, at Jammerbugts helt store klimatilpasningsudfordring ligger i det åbne land og ikke i de fire store byer – Fjerritslev, Brovst, Aabybro og Pandrup – som alle ligger højt og derfor ikke er i den primære risikozone for oversvømmelser.

Dernæst orienterer Rejseholdet kort om dets opgaver og funk-tion, hvorefter den eksterne konsulent Birgit Paludan, som til dagligt arbejder i Greve Kommune, beretter om, hvordan Greve helt konkret har grebet klimatilpasningsplanerne an.

- Greve har oplevet store oversvømmelser, og regnen når ikke at strømme af, inden der kommer mere regn, og derfor har vi hele tiden en svampen-er-fuld effekt. Og det kan ske alle steder, så det er godt at gøre sig klart, hvad kommunen skal gøre, når det sker. Derfor er det godt at begynde med at finde frem til det service-nuveau, man som kommune vil have, og det er også et konkret udspil at vise lokalpolitikerne, forklarer hun.

oversvømmelseskort, værdikort og risikokortDesuden beskriver Birgit Paludan kernen i de klimatilpasningspla-ner, som kommunerne skal udarbejde - nemlig et oversvømmelses-kort, et værdikort og et risikokort.

- Der er ikke krav om konkret handling fra kommunens side i forhold til klimatilpasningsplanerne. Men der lægges op til, at de tre trin skal opfyldes, og det er hele essensen. Og min erfaring er, at når de tre trin er gennemarbejdet, så sker der også en kæmpe bevidst-gørelse hos politikerne, påpeger Birgit Paludan og henviser igen til værktøjet ”klimameter” på www.klimatilpasning, hvor der er meget mere information om kortene.

Også Rejseholdets anden eksterne konsulent, Gyrite Brandt, kommer på banen og fortæller blandt andet om de overvejelser om organisering, som kommunerne bør gøre sig.

- Klimatilpasning skal indarbejdes i en lang række af planer i kom-munerne; spildevandvandsplan, beredskabsplan, vandhandleplan og mange mange flere. Og det er vigtig at gøre sig klart, at klimatilpas-ningsplanen er en del af alle de mange forskellige planer. Eksempel-

fakTa oM REjsEHolDET

▶ Rejseholdet er en del af regeringens task force for klimatilpasning og organisatorisk tilknyttet Naturstyrelsen i Miljøministeriet.

▶ Rejseholdets opgave er at vejlede kommuner og forsyningsselskaber i arbejdet med at lave klimatilpasningsplaner.

▶ Det er gratis for kommuner og forsyningsselskaber at få besøg af Rejseholdet.

▶ Rejseholdet kan blandt andet vejlede i •Atudvikleogbegrænseindsatsen •Atgivevidenoggodeeksempler •Atplanlæggeenhelhedsorienteretproces •Atidentificereognedbrydebarrierer

undervejs i arbejdet▶ Rejseholdet har en levetid på to år.▶ Mere information og kontaktoplysninger på

www.klimatilpasning.dk


vis er det jo afgørende at finde ud af, hvilke konkrete tiltag som skal indarbejdes i spildevandsplanen, for det kan få indflydelse på spilde-vandstaksten osv, forklarer Gyrite Brandt og henviser til, at der kommer organiseringsvejledninger på nettet i juni.

Desuden opfordrer Rejseholdet Jammerbugt Kommune til at nedsætte en klimatilpasningsgruppe og nøje overveje, hvem der skal være med i gruppen, og hvilke opgaver den skal varetage – eksempelvis vil der være et stort arbejde i at koordinere klimatilpas-ningsområderne og drage borgerne ind i planerne. Også på det felt vil der snart komme vejledning på Rejseholdets hjemmeside.

Igen er plan- og miljøchef Gitte Clausen hurtigt på banen og fortæller begejstret, at Jammerbugt i forvejen arbejder projektorien-teret og faktisk allerede har besluttet at nedsætte en klimaprojekt-gruppe på 6-7 personer.

Tre timer senere er mødet i Pandrup ved at slutte. Marie Bram-

mer Nejrup og Mai Marskell Andersen runder af ved den overteg-nede white board med de mange pile og pointer og opsummerer Rejseholdets gode råd:

- Start med den interne og eksterne organisering. Planlæg over-svømmelseskort, værdikort og risikokort. Beskriv jeres servicemål og præsenter dem for politikerne. Offentliggør klimatilpasningspla-nen i kommuneplanen og tag handling ved at integrere planen i de øvrige kommunale planer.

Rejseholdet hopper ind i taxaen og kører til lufthavnen. De ansatte i Jammerbugt Kommune er med egne ord blevet meget klogere på klimatilpasningsplaner.

Den 11.-13. juni afholdt Kommunernes Landsforening og Na-turstyrelsen en Klima-Camp for landets kommuner, hvor de kunne komme med input og debattere. Efterfølgende vil det endelige vej-ledningsmateriale om klimatilpasningsplaner blive offentliggjort.

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldHåndtering af overskudsjordRensning af forurenet jordGenanvendelse af slagger

Kartering af jord

Modtage-/behandlingsanlæg i hele landetGGrav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

Gitte Clausen, plan og miljøchef i Jammerbugt Kommune, og Keld Agerbo, leder af Plan og Bygteam.

Marie Brammer Nejrup fra Rejseholdet.

Mai Maskell Andersen fra Rejseholdet.


36

Af | Mikael Jentsch, formand for KTC’s ad hoc-klimafaggruppe

”Set fra min stol, så er natur-opgaven løftet kvalificeret og kompetent”. Sådan skrev Socialdemokratiets miljøordfører, Torben Hansen, i sidste nummer af Teknik & Miljø. Den ros vil KTC gerne kvittere for, og organisatio-nen glæder sig over, at så central en politiker har bidt mærke i kommunernes indsats.

Det er jo ikke så ringe enddaTorben Hansen, der er miljøordfører for Socialdemokraterne, roser i sidste nummer af Teknik & Miljø de danske kommuner for at have taget naturopgaven til sig. Det er en ros, som vi i KTC selvfølgelig må kvittere for. Det er naturligvis glædeligt, at en så central person på Christiansborg også har bemærket den store indsats, som kom-munerne har ydet på naturområdet, siden vi fik ansvaret ved kom-munalreformen. Dette også, fordi der er en tendens til, at kommu-nernes indsats bliver sat under debat af mange særinteresser, hvor oprigtig bekymring for naturhensyn er blandet sammen med egne beskæftigelsesmæssige hensyn.

Det er jo et faktum, at varetagelsen af naturhensyn i kom-munerne har fået et stort rum i den daglige opgavevaretagelse. Kommunerne har til fulde vist sig i stand til både at iagttage et armslængdeprincip og samtidig iværksætte bæredygtige løsnin-ger i samarbejde med befolkningen i lokalområderne. Det har jo vist sig, at reelt gennemførlige og holdbare løsninger bygger på et lokalkendskab og en tæt dialog med de borgere, som skal yde for at sikre naturværdiernes bevarelse. Dette er jo netop kommunernes styrke. Vi kan det, som Staten sjældent har kunnet - nemlig agere med både legitimitet og folkelig opbakning i de løsninger, som vi effektuerer.

Troen på organisatorisk quick-fix er forbiTorben Hansen redegør i sin artikel også for sin forventning til den nedsatte Natur- og landbrugskommission. En forventning, som også vi i KTC støtter op om.

Vi betragter nedsættelsen som en anerkendelse af, at dilemmaet mellem landbrugsinteresser og rene naturhensyn kun meningsfuldt kan løses ved en erkendelse af opgavens kompleksitet. Det har kommunerne gennem sin tilstedeværelse i den daglige og borger-

nære virkelighed egentlig nok haft inde på huden ganske længe, men det skal jo ikke forhindre os i at se med tilfredshed på, at man nu tager fat om de svære afvejninger på nationalt plan.

Vi ser også dette som et tegn på, at tiderne, hvor troen på et organisatorisk quick-fix var fremherskende, er endegyldigt forbi. Kompleksiteten i opgavernes løsning og dilemmaerne i valget af metoder bliver jo ikke mindre af, at man flytter opgaver fra den ene til den anden myndighed. Det er derimod de grundlæggende valg og prioritering af hensyn, der skaber baggrunden for handling.

folketinget uden om organisatorisk honningfældeDet betyder, at nedsættelsen af kommissionen efter vores opfattelse også er tegn på en vilje fra Folketingets side til at se på de grund-læggende fakta og ikke falde i den organisatoriske honningfælde ved at tro, at en flytning af opgaver i sig selv skaber bedre løsninger.

Gode løsninger kan kun skabes sammen med befolkningen. Og kommunerne har vist evnen til at kunne engagere sin befolkning i løsningerne på en overbevisende måde. Selvfølgelig kunne man sige, for det er jo netop kommunernes eksistensvilkår.

Naturhensynet bliver i vores optik langt bedst varetaget i orga-nisationer, der kigger ud mod sine borgere end der, hvor blikket er fast rettet opad mod en minister.

Torben Hansen erkender i sin artikel også, at udformningen af vandsektorloven ikke er løst til UG. Også her må vi fra KTC rose den socialdemokratiske ordfører for den klare udmelding.

Efter vores opfattelse har hele tilblivelsen og den efterfølgende udmøntning båret præg af den forenklede og forkerte satsning på et organisatorisk quick-fix. For det har jo også her vist sig at være en vej, som har været belagt med tåbelige afgørelser og uforståelige konsekvenser.


37

Nedsættelsen af en Natur- og landbrugskommission afspejler som sagt en erkendelse af løsningernes kompleksitet, og det samme forhold gør sig jo klart gældende, når vi betragter håndteringen af klimaudfordringerne.

Løsningerne her kræver både samarbejde mellem mange parter men også især en fleksibilitet i valget af løsninger, som det nuvæ-rende regelsæt og måske især de statslige myndigheders udmønt-ning har sat en brat stopper for.

Dette budskab er nu taget op af Folketinget, og det kvitterer vi for.

Behov for håndslag mellem kommuner og folketingAt løsningen så skulle ligge i udarbejdelsen af en klimatilpasnings-plan kan vi jo så nok være lidt skeptiske overfor. Forandringer ska-bes jo som bekendt kun gennem handling. Og en plan uden hand-ling er i bedste fald ligegyldig – i værste direkte skadelig, idet den giver et alibi for ikke at gøre mere. Vi har jo lavet planen. Når dette sker, er der kun skabt et resultat, der har en bureaukratisk værdi og så en vis omsætningsmulighed for diverse rådgiverfirmaer.

Men samtidig er det jo også således, at en handling uden en plan rummer store farer for at skabe ufornuftige investeringer og modsatrettede løsninger.

Vi har derfor behov for, at der gives et håndslag mellem Folke-ting og kommuner om, at vi både skal have en plan og mulighed for handlinger, der kan realiseres i den virkelige borgernære verden, for det er jo her, løsningerne ligger.

Der er en række forhold på nationalt plan, der behøver afklaring for at sikre en optimal udnyttelse af de begrænsede samfunds-mæssige ressourcer, og herunder ikke mindst en revision af hele vandsektorloven, så de værste tidsler og uhensigtsmæssigheder kan blive ryddet af vejen.

Bliver de det, står kommunerne parate. Vi glæder os til opgaven, for det er vores borgere, der i dag skal leve med konsekvenserne af de manglende tiltag.

210x139_COK_driftsleder.indd 1 01/06/12 09.15

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012INNOVATION

38

KTC uddeler i år sin innovationspris for anden gang. Formålet er at påskønne innovative løsninger i den kommunaltekniske sektor. KTC vil være med til at synliggøre gode eksempler på innovation i for-eningen og over for omverdenen. I år er de digitale projekter i fokus.

Der uddeles to priser: Den ene pris gives til et innovativt projekt. Den anden pris gives til en innovativ kommunal teknisk leder under topchef-niveau. Sidste år gik priserne til ”Digital offentlig bygge-sag” og til klimachef Morten Westergaard, Middelfart Kommune.

– KTC’s innovationspris blev sidste år givet til en innovativ le-der og et innovativt projekt for første gang. Reaktionerne fra omver-denen viste, at det var rigtigt at belønne innovation og god ledelse i den kommunaltekniske sektor. For tildelingen skabte opmærk-somhed på gode projekter og god ledelse, som blev positivt omtalt i pressen. Da Middelfart Kommune efterfølgende fik KLs innovati-onspris for projektet ”Grøn vækst kommune”, var det blot med til at fastslå successen for teknik- og miljøsektoren, siger Torben Nøhr, der er formand for KTC.

To priser – med fokus på digitaliseringKTCs innovationspris gives til et kommunalt innovationsprojekt, der har skabt nye eller bedre løsninger inden for teknik – og miljøom-rådet, og som bidrager til attraktive løsninger og en mere effektiv teknisk service eller drift uden at kræve flere ressourcer end før. I 2012 lægger KTC ekstra vægt på digitalisering, som er temaet for KTCs årsmøde. Der uddeles to priser: Én pris, der gives til en per-son, der medvirker til innovation i hverdagen, og én pris, der gives til et særligt innovationsprojekt, der markerer den kommunaletekni-ske sektor.

indstil din kandidatAlle kan være med til at indstille kandidater til KTC’s innovations-pris: KTC’s bestyrelse, KTC’s kredse og faggrupper, kommunale ledere og medarbejdere, samarbejdsparter og andre interesserede med kendskab til kreative kommunale løsninger.

Hvis du kender egnede kandidater, så send en mail med dit forslag til [email protected] mærket ”KTC’s innovationspris”. Skriv en kort begrundelse for dit forslag, ledsaget af kontaktoplysninger på modtagerne eller projektet. Hvis du har materiale eller links, der underbygger dit forslag, er du velkommen til også at sende dette materiale sammen med din indstilling.

uddeles på kTC’s ÅrsmødeInnovationsprisen bliver uddelt i forbindelse med KTC’s årsmøde i september 2012.

1. juli er sidste frist for indsendelse af kandidater. Efter denne dato vil juryen udvælge kandidater i hver kategori. Kandidaterne vil blive præsenteret på www.ktc.dk i august. Herefter kan KTC’s medlemmer frem til 10. september stemme om kandidaterne. Den kandidat i hver kategori, der får flest stemmer, får prisen overrakt 20. september på KTC’s Årsmøde i Ringsted.

KTC giver priser til de innovativeKender du en innovativ teknisk forvaltning? Så er det nu, du skal sikre, at forvaltningen bliver indstillet til KTCs Innovationspris.

Vindere af KTCs innovationspris 2011

Klimachef Morten Westergaard fra Middelfart Kommune vandt sidste års innovationspris.

Til at modtage prisen for ”Innovativt Projekt” i 2011 ses fra venstre: Jesper Dichmann Sørensen, tidligere Gentofte nu MTHøjgaard, Iben Koch, Rudersdal, Philip Hartmann, Gladsaxe og Lis Bjerremand, Gentofte.

Af | Ane Marie Clausen

Er du politiker, medarbejder, chef eller leverandør, så vær med til at indstille dine medarbejdere, kolleger eller samarbejdspartnere til KTCs innovationspris.

Indstil din kandidat via mail: [email protected] mærket 'Innovationsprisen'. senest d. 1. juli 2012

KTCs innovationspris uddeles på KTCs årsmøde den 20. – 21. september 2012.

Foto

: Bill

Fry

mir

e/M

aste

rFile

/Sca

np

ix

Kandidater søges til KTCs innovationspris

Kriterier: KTCs bestyrelse vil i bedømmelsen af de indstillede ledere og

innovationsprojekter lægge vægt på:

¬ Udvikling af nye – især digitale – produkter, metoder og processer, der gør det muligt at løse kendte opgaver på nye og billigere måder.

¬ Udvikling af nye produkter, metoder og processer, der sætter kommunerne i stand til at tilbyde helt anderledes service, tilbud og produkter end tidligere. Uden at det koster mere end de hidtidige løsninger.

¬ Ledelse af en innovationsproces: Enten ledelse af et helt konkret projekt, eller en tilgang til ledelse, som altid er opmærksom på at tænke nyt og anvende nye metoder og processer.

KTC hædrer den innovationsindsats, der foregår rundt omkring i de tekniske forvaltninger.

Foreningen uddeler derfor for anden gang KTCs innovationspris til en innovativ leder og et innovativt projekt, der har givet resultater, som vækker begejstring og kan tjene til inspiration for andre.

I 2012 lægger KTC særlig vægt på at hædre innovative digitale projekter.

Kender du et godt eksempel på innovation i den kommunaltekniske sektor, kan du være med til at indstille til årets innovationspris.

Hvilket projekt kan tjene som eksempel for andre kommuner? Hvem er årets innovative leder?

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012TRAFIK & VEJE

40

Af | Journalist og kommunikationsrådgiver Gordon Vahle, KommunikationsTanken

Odense Kommune har formuleret en ny ledelsesfilosofi, Ny virkelighed – Ny velfærd, som betyder, at samarbejde, forebyggelse og fællesskab er de gennemgående holdninger. Det medfører blandt andet, at borgerdialogen i højere grad foregår på borgernes hjemmebane. Derfor rykkede otte medarbejdere stikket ud af den bærbare pc og flyttede arbejdspladsen til en stor teltpavillon ude på en mark syd for Odense.

forebyggelse frem for brandslukning

Teltlejr skal inddrage borgerne i nye vejplaner

- Odenses vision er ”At lege er at leve”. Den handler om at tænke nyt om relationer, læring, innovation, udvikling og vækst. Denne vision har også udmøntet sig i en række ideer for indretning af frem-tidens velfærdssamfund, som vi kalder Ny virkelighed – Ny velfærd, fortæller kontorchef Thomas Jaap, der har ansvaret for at implemen-tere de nye tanker i Trafik & Anlægsafdelingen.

En ledelseskonference i Odense Kommune sidste år pegede på, at fremtidens velfærd blandt andet afhænger af medarbejder-nes kreativitet og evne til at finde nye måder at løse opgaverne på. ”Færre hænder og færre penge, uden at det betyder ringere mulig-hed for et liv på egne præmisser for de borgere, vi har med at gøre,” lød det blandt andet i konklusionen fra konferencen.

- For at sikre velfærden i fremtiden må vi blandt andet tænke forebyggelse ind i alle arbejdsopgaver. Vi skal sætte ind så tidligt som muligt, og vi skal i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, involvere og inddrage borgere, foreninger, frivillige, organisationer og private virksomheder i opgaveløsningen, siger Thomas Jaap.

- Ved en tidlig inddragelse og ved at komme ud til borgerne i stedet for blot at vente på, at de kommer til os, giver vi borgerne reel indflydelse. Det betyder, at vi kan forebygge en hel del senere ”forklaringer” og ”sager”, der jo virkelig er ressourcekrævende, ud-dyber han.

Den nye måde at håndtere borgerdialogen på har allerede vun-det indpas i de projekter, som Trafik & Anlægsafdelingen er ved at sætte i gang.

Bygger helt ny trafikåreOdense Kommune har en vision om at omdanne den indre by, der i dag er præget af tæt gennemkørende trafik, til et sted, hvor ”livet kan udfolde sig i et sammenhængende, bæredygtigt og tæt byom

råde med bylivet i fokus.” Det skal fortsat være nemt at komme ind og ud af byen, men hvis man skal fra den ene ende af byen til den anden, så foregår det via ringvejene.

For at føre visionen ud i livet skal mange indfaldsveje og ring-veje ombygges, og der skal etableres flere nye veje. En af de vigtig-ste nye indfaldsveje forbinder motorvejen og det kommende nye universitetshospital med byen. Vejprojektet er omfattende. Mere end 26.000 biler vil køre på vejen hver dag, og den passerer tæt forbi både boligområder og gennem naturområder, ligesom den kom-mende letbane skal køre i området.

- Det er helt afgørende med en tæt borgerdialog, og at alle involverede parter om ikke bliver tilfredse, så dog får en forståelse for, hvorfor projektet bliver, som det bliver, påpeger projektleder Jacob Juhl Harberg, der har ansvaret for at få den nye indfaldsvej realiseret.

For at gøre dialogen med borgerne konstruktiv har Odense Kommune valgt at flytte medarbejdere ud til stedet, hvor ve-

Kontorchef, Thomas Japp, fra Odense Kommune rykkede med en stor del af medarbejderne ud i teltet for at svare på spørgsmål fra borgerne.

Fot

o: O

den

se K

omm

un

e.


41

jen kommer til at forløbe, og hvor der i dag kun er mark, skov og fuglesang.

- I god tid inden detailprojekteringen gik i gang, slog vi et telt op på stedet. Her inviterede vi naboer og andre interesserede til at komme og få en snak med kommunens medarbejdere om projektet, siger Jacob Juhl Harberg.

Otte medarbejdere rykkede således stikket ud af den bærbare pc og flyttede arbejdspladsen til en stor teltpavillon ude på en mark syd for Odense. Der var specialister fra Park & Vej, Trafik & Anlæg, Byplan, Letbanen og Industri & Miljø, så alle aspekter kunne blive grundigt belyst. Der kom cirka 300 mennesker i løbet af de to dage, arrangementet varede.

- Men det er såmænd ikke antallet af besøgende, der er mest interessant. Det er den faglighed og dybde, et sådant arrangement skaber. Vi har målt, at vi har anvendt mellem fem og tyve minutter på hver eneste besøgende. Det betyder, at borgerne føler sig godt be-handlet og har fået svar på de spørgsmål, de havde, understreger Ja-cob Juhl Harberg, der sammenligner med traditionelle borgermøder, hvor der typisk er cirka 15 sekunder til et spørgsmål fra en tilhører.

Teltmøderne har udmøntet sig i en rapport, hvor svar og spørgs-mål er beskrevet meget konkret, så også de, der ikke kom ind i teltet, kan få svar på sine spørgsmål.

Teltmøder får indflydelse på projektet- Møderne har fået væsentlig betydning for projektet. Blandt andet er linjeføringen blevet flyttet væk fra et villakvarter og længere hen mod et skovområde. Det er ikke ideelt for miljø- og naturfolk, fordi vejen kommer til at dele et rekreativt område, som mange gerne vil have til at hænge sammen. Borgernes input har internt i forvaltningen bety-det, at vi har flyttet nogle grænser af hensyn til helheden. Omvendt

har borgerne også fået en forklaring på, hvorfor vejen ikke kunne flyttes endnu længere væk fra boligkvarteret. Vi kunne gå uden for teltet, pege på skoven og fortælle lidt om, hvilke planer der er for naturområdet, og hvilket dyre- og planteliv, der også skal tages hensyn til, beskriver Jacob Juhl Harberg.

Det bliver ikke sidste gang, at han kommer til at flytte sin ar-bejdsplads ud i naturen.

- Planen er, at jeg flytter hele min arbejdsplads ud til en bygning i området, så snart anlægsarbejdet går i gang. Det er også vigtigt at være til stede under selve byggefasen, så vi straks kan svare på spørgsmål og lytte til eventuelle bekymringer hos både naboer og entreprenører. Vi er så heldige at have adgang til en bygning, der ligger optimalt, og når der ikke besøgende, som har spørgsmål, kan jeg jo bare fortsætte med mit normale arbejde, siger Jacob Juhl Harberg.

lytter og finder et kompromis Den lyttende attitude gælder ikke kun for planlægning af store trafikårer. Også på cityringen, som skal lede bilerne uden om by-

Godt 300 borgere kiggede indenfor i teltet, hvor blandt andre Jacob Juhl Harberg svarede på spørgsmål.

Fot

o: O

den

se K

omm

un

e.


42

kernen, vil der ske store ændringer i trafikken, hvis visionen om en levende bymidte skal virkeliggøres. Tre femtedele af denne indre ringvej går gennem Åløkkekvarteret.

- Det påvirker mange af vores beboere. Nogle steder sker der stor forøgelse af trafikken, andre steder opstår farlige kryds eller for-ringede adgangsforhold. Derfor har vi været meget aktive i dialogen med Odense Kommune, så vi får så få gener som muligt, siger lærer Carsten Myhr, der er formand for en af de ældste og største grund-ejerforeninger i Odense, Åløkkekvarterets Grundejerforening.

Foreningen repræsenterer 2.500 beboere og er meget aktiv med at tilgodese kvarterets interesser indenfor f.eks. trafik- og miljøfor-hold gennem et ”tæt og konstruktivt samarbejde med Odense Kom-mune”, som der står på foreningens hjemmeside.

- Vi tager sjældent et nej for et nej men arbejder i stedet videre f.eks. ved at lave vores egne undersøgelser, beregninger eller alter-native løsningsforslag, siger Carsten Myhr og tilføjer, at kommunen altid er meget åben, lytter og gerne fortsætter drøftelserne, indtil der findes en løsning, som er acceptabel for begge parter.

Deles om udgifterneVisionen for Odense betyder, at der pågår adskillige drøftelser mel-lem Åløkkekvarterets Grundejerforening og Odense Kommune - eksempelvis om Toldbodgade, én af de veje, der indgår i cityringen, og hvor der allerede nu er en række trafikale udfordringer med både uheld og trængsel. Trafikken på Toldbodgade vil blive yderligere for-øget, når byens gennemgående motorgade, Thomas B. Thrigesgade lukkes i 2014 for at skabe rum til liv i byen. Og mere trafik skaber flere farlige situationer, mere støj og mere trængsel og flere trafikan-ter, som skyder genvej gennem villakvarteret.

Så derfor skal der naturligvis gøres noget. Men hvad…? Det er noget af det, forhandlingerne mellem kommunen og grundejerfor-eningen drejer sig om.

- Vi har blandt andet drøftet at lukke en af vejene i det farlige kryds for enden af Toldbodgade og samtidigt foretage trafiksane-ringer i området. Men hele den ønskede løsning var ikke med på kommunens prioriteringsliste, og derfor har Åløkkekvarteret nu dels foreslået en billigere løsning og dels, at vi deles om udgifterne til bump på nogle af vejene, afslører Carsten Myhr som et eksempel på, at det kan lade sig gøre at finde en løsning, som både borgere og kommune finder acceptabel – hvis man blot snakker sammen og lytter til hinanden.

Allerede i dag er trafikken på Toldbodgade så tæt, at beboerne generes, og det er svært at komme hen til f.eks. Odense Seniorhus og marcipanfabrikken. Derfor har Åløkkekvarterets Grundejerfor-ening foreslået en parallelvej på en nedlagt jernbanestrækning. Foreningen har endda bekostet en uvildig ingeniørundersøgelse af prisen for et sådant projekt.

- Vores forslag indgår nu som et reelt alternativ til de planer, kommunen har for trafiksaneringer i området. Ganske vist er der himmelvid forskel på den pris, vores rådgivere er kommet frem til, og den pris kommunen har beregnet. Men mon ikke vi finder en løs-ning på dette også? Vi bliver i hvert fald ved med at søge dialogen, og det er bestemt mit indtryk, at denne dialog også er velkommen i Odense Kommune, påpeger Carsten Myhr.

- Her munder en nedlagt jernbane ud. Der kunne nemt placeres en ny vej, som ikke ville genere nogen, siger for-manden for Åløkkekvarterets

Grundejerforening, Carsten Myhr.

Fot

o: K

omm

un

ikat

ion

sTan

ken

.

43

Bæredygtighed frem for altFremtidens infrastruktur står over for store udfordringer og afgørende forandringer. Hos Uponor er det den drivkraft og inspirationskilde, der driver værket, når vi dagligt arbejder med løsninger, der skal gøre hverda-gen lettere for alle. Med mere end 60 års erfaring udvikler og producerer vi holdbare rørløsninger i verdensklasse; Løsninger i plast til transport af drikkevand, afledning af spildevand, dræning, distribution af naturgas samt fremføring af el- og telekabler. Via forskning og samar-bejde er vi med til at fremme udviklingen af plast som det mest miljøvenlige og holdbare alternativ. Med fokus på forholdene i Norden, både klimatiske og miljømæssige, samt tekniske og juridiske krav sik-rer vi grundlaget for et trygt og sikkert samfund. Vi kalder det: Secure Plastic Solutions!

Uponor er en af verdens absolut førende leverandører af plastrør til VVS- og infrastruktur-løsninger. Koncernen er repræsenteret i mere end

100 lande. Læs mere om vore systemer og produkter på uponor.dk


44

Dom fra Østre Landsret bryder med retspraksis og kan få negative konsekvenser for borgere over hele landet. Derfor ønsker Køge Kommune sagen prøvet ved Højesteret.

Er glatte veje altid kommunens skyld?

Hvornår har en kommune ryddet og saltet vintervejene godt nok? Skal vi fremover sætte skilte med ”Færdsel på eget an-svar” op overalt i vinterhalvåret for at være dækket ind? Det spørger vi os selv om i Køge Kommune, efter at vi i april i år ved Østre Landsret blev dømt til at betale erstatning til en bor-ger, der en vinterdag tilbage i 2007 væltede på en glat cykelsti.

Og vi er ikke de eneste, der spørger. Faktisk er vores Teknik- og Miljøforvaltning blevet kimet ned af kommuner og advokater fra hele landet, der er overraskede over dom-men og vil høre alle detaljer.

Vi har ikke svarene, og derfor ønsker vi nu dommen prø-vet i Højesteret – både for kommunernes og for borgernes skyld.

En principsagSagen er principiel, ikke bare for Køge men for alle kommu-ner. Den handler ikke om penge, men om ansvar: Er glatte veje og stier altid kommunens skyld? Har borgerne ikke også selv et ansvar for at færdes efter forholdene? Hvor går grænsen? Det vil vi gerne have Højesteret til at vurdere.

Lad mig slå fast, at kommunen naturligvis skal be-tale erstatning i de tilfælde, hvor det er vores ansvar, at en borger kommer til skade. Det er også kommunens ansvar at foretage vintervedligeholdelse i overensstemmelse med de regulativer, kommunen selv har vedtaget.

På den anden side kan vi ikke undgå glatte veje og stier om vinteren, uanset hvor ofte vi fjerner sne og spreder salt og grus. Borgerne er nødt til at hjælpe til – ved at tage an-svar og bruge deres sunde fornuft.

I den konkrete sag var det diset vejr og plusgrader det meste af dagen, og der var ikke nedbør. Køge Kommune

havde saltet cykelstien dagen forinden. Vi mener, vi har levet op til vores ansvar og gjort alt, hvad vi burde.

Vi undrer os over Østre Landsrets Dom, fordi den bryder med retspraksis. Der foreligger flere domsafgørelser, der frikender kommuner for erstatningskrav i lignende sager. Køge Kommune blev da også frikendt for erstatningsansvar i første omgang, da sagen blev behandlet i Byretten. Men Østre Landsret ændrede Byrettens dom med 2 dommer-stemmer mod 1.

Når en sag – som her – har været behandlet i to retsin-stanser, kan den normalt ikke ankes videre i retssystemet. Køge Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har derfor i første omgang søgt Procesbevillingsnævnet om lov til at indbringe landsretsdommen for Højesteret, begrundet i, at sagen er af væsentlig principiel karakter.

Dommen rammer borgerneVi håber, at Højesteret vil tage sagen op og ændre dom-men fra Østre Landsret. Ikke kun for kommunernes skyld, men også for borgernes. Det er nemlig ikke nødvendigvis en fordel for borgerne, hvis retspraksis ændres således, at kommunerne som udgangspunkt skal betale erstatning til borgere, der kommer til skade i glat føre.

Hvis glatte veje og stier altid er kommunens skyld, kan det tvinge os til at gribe vintervedligeholdelsen anderledes an fremadrettet. Man kunne forestille sig, at kommunerne vælger at ændre prioriteringen for vintervedligeholdelsen ved at sæn-ke deres standarder for vintervedligeholdelse, så de ikke lover for meget – eller måske ligefrem slet ikke vintervedligeholder visse veje og stier for at være på den sikre side. Er det, hvad vi – og borgerne – vil?

Af | Erling Larsen (A), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Køge Kommune


45

Fakta om sagen ifølge Køge Kommune

• Ifebruar2007væltedeenborgerpåsincy-kel,dahankørtepåenstiiBorup.

• Detvardisetvejrogplusgraderdetmesteafdagen,ogdervarikkenedbør.KøgeKom-munehavdesaltetstiendagenforinden-menstienvaralligevelblevetglat.

• Idecember2007anmelderborgerenuheldettilKøgeKommunemedkravomerstatning.

• I2009blevKøgeKommuneiByrettenfrifundetforerstatningsansvarisagen.

• Borgerenankedesagentillandsretten,somændredeByrettensdommeddommerstemmerne2-1.

• Retspraksisharhidtilværet,atderskulleforeliggeganskesærligeomstændigheder,førkommunerharerstatningsansvarforuheld,derskeriforbindelsemedfaldpåglattevejeogstier.

• KøgeKommuneønskernusagenprøvetiHøjesteret,medbaggrundisagenssærligeprincipiellekarakter.

• KøgeKommunevilogsåbedeKLgåindisagen.

Solutions for Essentials

Kom ud af røret – og bliv klogere på alt,

hvad der rør’ sig i jorden

Trænger du til at få opdateret din viden om vand- og afløbssystemer, så du bliver endnu skarpere på rør, systemer og miljømæssige udfordringer? Så tag med på et af vores kurser.

Se aKtuelle KurSuSdatoer på

wavin.dk

Scan koden, læs mere om kurserne og tilmeld dig på wavin.

dk. Så garanterer vi, at du får viden, der holder vand.


46


Midtjylland havde i maj besøg af den internationale cykelkaravane, der følger med Giro dÌtalia. Besøget har krævet lang forberedelse, koordinering og et særligt fokus på information til borgere og virksomheder.

Midtjylland klædt i lyserødt

Egentligt er det jo grotesk, at et Giro dÍtalia skal starte i Jylland - 1.450 kilometer fra Milano. Men hvis Tour de France kan starte i London, og Giroen tidligere har været i Amsterdam, så er det vel ikke så mærkeligt endda? Selvsagt er der kæmpestor interesse fra cykelgale byer rundt omkring i Europa for at få starten på Giroen el-ler Touren til netop deres by. Pr-værdien ved at blive eksponeret for 350 millioner tv-seere er attraktiv.

Derfor er det en ekstra cadeau til særligt Herning og Horsens, at de lykkedes med at få verdens næststørste cykelløb hevet nordpå. Formentligt i direkte konkurrence med europæiske metropoler, som de midtjyske byer på trods af ambitionerne og selvtilliden ikke helt matcher.

Bag den flotte afvikling og de fantastiske billeder af byer klædt i lyserødt og titusindvis af tilskuere ligger et organisatorisk og prak-tisk arbejde, hvor blandt andet teknik- og miljøforvaltningerne har spillet en helt afgørende rolle.

koordinering Og en kæmpe begivenhed som Giroen har grebet ind i stort set alle grene af Teknik- og miljøforvaltningen i Herning, som var centrum for to af de tre etaper, der blev kørt i Danmark.

- Helt centralt i arbejdet har været oprettelse af en række stabs-grupper, der har haft til opgave at koordinere indsatsen mellem de mange forskellige områder og de otte kommuner, hvor Giroen er kommet igennem. Selvsagt har trafikken været en særlig udfordring, men også afvikling af den offentlige transport har krævet særligt

fokus, siger Morten Brinch Jensen fra Herning Kommune, der havde jobbet som logistik- og sikkerhedschef under Giro d’Italia. Red-ningsberedskab og ambulancer har også skullet sikres den nødven-dige adgang til byen. Arbejdet i stabsgrupperne begyndte allerede i det tidlige efterår 2011.

- Ved enkeltstarten d. 5. maj regner vi med, at der var mere end 120.000 tilskuere. Her var blandt andet organiseret parkering ved Messecenter Herning og særlige shuttletog til centrum, siger Mor-ten Brinch Jensen.

Også mere praktiske dagligdags gøremål som hjemmepleje og udbringning af mad til ældre har skullet sikres.

Bryllupper og konfirmationer har været andre begivenheder, der har mærket cykelkaravanens besøg i det midtjyske. Én konfirma-tion er flyttet til en kirke uden for Herning, og et brudepar fik sig en æresrunde på Giroruten.

Til sommerferien

Er man i øvrigt interesseret i cykelløb, Italien og historie og mangler lidt sommerferielæsning, så kan vi anbefale bogen ”Fallen Angel – the passion of Fausto Coppi” af William Fotheringham. Kan købes på Amazon.com.

Og regner det, kan man jo se eller gense Jørgen Leths ”Stjernerne og Vandbærerne” om Giro dÌtalia i 1974 med Ole Ritter og Eddy Merckx i hovedrollerne.


47

Samlet har det store arrangement også krævet et særligt fokus fra politiet, Vejdirektoratet, DSB, Movia og omkring 1.200 hjemmeværnsfolk!

Begejstring og engagementDet store arrangement har krævet en ekstra indsats og en stor flek-sibilitet fra både borgere, virksomheder og de mange aktører, der har arbejdet med arrangementet. Og det er også det, man har oplevet.

- Vi har mærket, at alle har arbejdet positivt med og givet lidt ekstra, for at få det hele til at lykkes. Og som man har kunnet se, så har byen været klædt i lyserødt hele vejen rundt, siger Morten Brinch Jensen og tilføjer:

- At repræsentanterne fra den italienske cykelsportskaravane var meget imponerede over kulisserne og den praktiske afvikling i et omfang langt forbi almindelig høflighed!

information til borgerneGiro dÌtalia har grebet voldsomt ind i hverdagen i det midtjyske. og derfor har kommunikation om de praktiske konsekvenser været altafgørende for en smidig afvikling. Herning er en by, der er vant til cykelarrangementer, så udgangspunktet har været godt.

- Vi har haft en telefonisk hotline, hvor borgerne har kunnet ringe direkte ind og få kontakt med os. Vi har haft forbavsende få henvendelser, men har registreret alle henvendelser og kan konsta-tere, at der reelt kun har været to negative henvendelser, siger leder af Giro Startkontoret Frank Hyldgaard, Herning Kommune.

Erfaringerne fra girostart:

¬ Kom i gang i god tid og inddrag alle væsentlige aktører i koordineringen.

¬ Information til borgere og virksomheder skal prioriteres højt, og alle medier skal udnyttes.

Her var giroen på besøg:

¬ Herning og Horsens var de centrale kommuner, hvor der var start og mål for de tre etaper af Giro dÌtalia, der blev gennemført i Danmark.

¬ Herudover var der de såkaldte rutekommuner, hvor løbene kørte igennem. Disse kommuner var Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Holstebro, Struer, Hedensted og Odder.

- Borgerne opfatter tingene på mange forskellige måder, og derfor har vi brugt alle virkemidler for at sikre, at informationerne er kommet ud til alle. Vores GIS-folk har lavet klikbare kort, så man kunne se konsekvenserne i et given område, ugeavisen har været en vigtig del af informationsindsatsen, og så har vi sikret, at alle otte berørte kommuner er gået i luften med informationerne samtidigt. På nettet er al information kommet ud via hjemmesiden www.girostart2012.dk, som har været en helt central informations-kilde, siger Frank Hyldgaard.

Hjemmesiden fik i alt mere end 50.000 besøg og alle berørte kommuner har linket til denne hjemmeside, så der kun har skullet opdateres et sted.

skiltning en uge førEn særlig indsats har også været skiltning.

- En uge før de faktiske afspærringer begyndte vi at forvarsle de ændringer, der ville komme for trafikken, siger Poul Holm fra Her-ning Kommune og peger på, at tæt koordinering og dialog med poli-tiet har været altafgørende for succes med afviklingen af trafikken.

- Og så siger det sig selv, at det har krævet skilte og afspær-ringsmateriel i et stort omfang. Vi har blandt andet lånt udstyr, der fylder 21 paller i Aalborg, forklarer Poul Holm.

Fot

os: G

iro

Star

t 20

12

Ch

rist

ian

Lin

dg

ren

KTC årsmøde 2012

24/7-samfundeT: digital nutid — kommunal fremtid

tilmeld digktC’S ÅrSmØde

20.—21. Sep. 2012

KTC sætter på dette årsmøde fremtidens effektive digitale kom-mune til debat og refleksion.

Konferencen giver udsyn og perspektiv, men vil også give plads til at bringe de gode digitale eksempler frem, blandt andet via KTC’s innovationspris.

Du vil møde oplæg fra ind- og udland; fra stød i mellemgulvet til oplæg, der varmer i hjertet.

Konferencen giver plads til at lufte din digitale frustration eller begejstring, og ledelse af digitale processer vil være i centrum.

UDSYNMød trendsætteren, eksperten og den kreative praktiker— Soulaima Gourani, årets Young Global Leader 2012— Lars Frelle Pedersen, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen— Morten Saxnæs, DialoguePeople – NetPeople

Er Danmark i den offentlige digitale førertrøje – eller har vi mulighed for at komme det?

NUDGINGEn anderledes måde at vejlede og optimere borgeradfærd ad frivillighedens vej.

Konferencier på årsmødet er Henrik Føhns, studievært på Harddisken, P1.

Besøg den digitale markedsplads og mød digitale eksempler helt fra Gedser til Skagen: Ideudveksling, videndeling og netværk.

På årsmødet uddeles KTCs INNOVATIONSPRIS 2012

SøG INSPIRATION I eT Af De 5 SPOR 1 Ledelse af unge digitale medarbejdere

– de unge digitale årgange2 APP-LAB

– kommunal APP-udvikling3 Barrierer for digital succes

– love og regulering4 Kommunal ejendomsdrift

– effektiv forvaltning5 Work smarter – not harder

– prioritering og effektivisering

PeRSPeKTIV Digitale analfabeter på ledelsesgangen. Den største barriere for at få gevinst af digital kommunikationv. Karin Sloth, Karin Sloth kommunikation

PRAKTISKe OPLYSNINGeR

HvornårÅrsmødet afholdes d. 20. og 21. september

HvorRingsted Kongrescenter

TilmeldingTilmelding på www.ktc.dk.

PROGRAm

KTC årsmøde 2012

24/7-samfundeT: digital nutid — kommunal fremtid

tilmeld digktC’S ÅrSmØde

20.—21. Sep. 2012

KTC sætter på dette årsmøde fremtidens effektive digitale kom-mune til debat og refleksion.

Konferencen giver udsyn og perspektiv, men vil også give plads til at bringe de gode digitale eksempler frem, blandt andet via KTC’s innovationspris.

Du vil møde oplæg fra ind- og udland; fra stød i mellemgulvet til oplæg, der varmer i hjertet.

Konferencen giver plads til at lufte din digitale frustration eller begejstring, og ledelse af digitale processer vil være i centrum.

UDSYNMød trendsætteren, eksperten og den kreative praktiker— Soulaima Gourani, årets Young Global Leader 2012— Lars Frelle Pedersen, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen— Morten Saxnæs, DialoguePeople – NetPeople

Er Danmark i den offentlige digitale førertrøje – eller har vi mulighed for at komme det?

NUDGINGEn anderledes måde at vejlede og optimere borgeradfærd ad frivillighedens vej.

Konferencier på årsmødet er Henrik Føhns, studievært på Harddisken, P1.

Besøg den digitale markedsplads og mød digitale eksempler helt fra Gedser til Skagen: Ideudveksling, videndeling og netværk.

På årsmødet uddeles KTCs INNOVATIONSPRIS 2012

SøG INSPIRATION I eT Af De 5 SPOR 1 Ledelse af unge digitale medarbejdere

– de unge digitale årgange2 APP-LAB

– kommunal APP-udvikling3 Barrierer for digital succes

– love og regulering4 Kommunal ejendomsdrift

– effektiv forvaltning5 Work smarter – not harder

– prioritering og effektivisering

PeRSPeKTIV Digitale analfabeter på ledelsesgangen. Den største barriere for at få gevinst af digital kommunikationv. Karin Sloth, Karin Sloth kommunikation

PRAKTISKe OPLYSNINGeR

HvornårÅrsmødet afholdes d. 20. og 21. september

HvorRingsted Kongrescenter

TilmeldingTilmelding på www.ktc.dk.

PROGRAm

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012ByG & BOLIG

Miljøkurser på FerskvandscentretKurser inden for stort set alle Teknik & Miljøs fagområder – sammen med COKLæs om vores kurser - få overblik og find let dit kursus på: www.fvc.dk/kursusFølg med – tilmeld dig vores nyhedsbrev påwww.fvc.dk/kursus/nyhedsbrev

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Af | Stig Neumann

Om få måneder skal kommunerne bygge digitalt. For mange bliver det en vanskelig omstilling, men digitaliseringen er en genvej til billigere og bedre byggeri, mener Gentofte Kommune, som på eget initiativ har bygget digitalt siden 2007.

Kommunernes byggerier skal være digitale

Meget vil være anderledes, når landets kommuner i fremtiden byg-ger nyt eller renoverer. Så skal de nemlig, præcis som staten har skullet de sidste fem år, ”bygge digitalt.” Det vil sige, at kommunen skal sikre, at der ved byggesager til mere end 20 mio. kr. blandt andet er digitalt udbud, digitalt tilbud og digitale bygningsmodeller. Det nye krav om digitalisering er en konsekvens af, at den såkaldte IKT-bekendtgørelse udvides til nu også at omfatte kommunerne.

I Gentofte Kommune tog man i 2007 på eget initiativ fat på digi-talisering, lang tid før kravet til kommunerne kom på tale. Grunden var , at det ville gavne kommunens byggeri og ejendomsdrift.

- Det handler om at optimere bygningsdriften og arealudnyttel-sen. Men det kan også give fordele i selve byggeprocessen. Med di-gitale bygningsmodeller kan man undgå fejl, der senere kan vise sig at være dyre, siger UllaBrit Lissner, der koordinerer data og analyse.

Når Gentofte Kommune oplever gevinster, er det ikke et tilfælde. Der er bred enighed om, at Det Digitale Byggeri kan forbedre byg-geriets ofte haltende produktivitet. Groft sagt skyldes det, at de digitale metoder gør den information, der knytter sig til byggeriet, mere struktureret og overskuelig, end vi er vant til.

En spritny rapport – udført af DTU og betalt af Bygningsstyrel-sen – sætter tal på besparelsen, og det er opmuntrende læsning set

med bygherrebriller. Undersøgelsen er udformet som et casestudi-um, der vurderer bygherrens økonomiske gevinster på en byggesag til 65 mio. kr., og selvom det ikke er hverdagskost for alle kommu-ner, giver det en idé om potentialet.

For det første beskriver rapporten, at projektets entreprisesum var 15 procent lavere end forventet. Det skyldes, at udbudsmateria-let på grund af den digitale bygningsmodel var grundigere og mere informationsmættet end ellers, hvilket bragte entreprenørernes usikkerhed ned. For det andet forudser rapportens forfattere, at den efterfølgende bygningsdrift ligeledes vil blive 15 procent billigere. Grunden er, at driftsherren med den digitale aflevering har mere præcise oplysninger i en mere struktureret form, end han er vant til.

Analysen er klar: Digitalt byggeri kan betale sig. I Gentofte taler man også om besparelser, særligt på driftsområdet.

- Når vores driftspersonale kan finde alle de nødvendige op-lysninger i ét system, bliver det lettere for dem at drive og vedli-geholde ejendommene, siger Mette Tougaard Andersen, der har til opgave at forankre de nye, digitale oplysninger i et såkaldt Facilities Management-system.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012ByG & BOLIG

Miljøkurser på FerskvandscentretKurser inden for stort set alle Teknik & Miljøs fagområder – sammen med COKLæs om vores kurser - få overblik og find let dit kursus på: www.fvc.dk/kursusFølg med – tilmeld dig vores nyhedsbrev påwww.fvc.dk/kursus/nyhedsbrev

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected] 51

Når kommunerne fremover skal bygge digitalt, drejer det sig om at kræve det af byggesagens parter. Det er nemlig arkitekt, ingeniør og entreprenør, der skal opfylde de fem såkaldte bygherrekrav. Men skal bygherren leve op til sin forpligtelse og sikre, at digitaliserin-gen nu også sker, skal han lade det indgå i det aftalegrundlag, han præsenterer parterne for.

Til det formål har en stribe af branchens store bygherrer, rådgi-vere og entreprenører udviklet en standardaftale, der fungerer som en håndsrækning til bygherrerne. Udfylder han branchens standard-aftale punkt for punkt, kommer han automatisk gennem hele det nye kravkompleks. I sidste ende bliver den et supplement til den almindelige kontrakt og ydelsesbeskrivelse.

Præcis ansvarsfordelingI Gentofte Kommune, hvor man på eget initiativ har bygget digitalt i fem år, bruger man IKT-specifikationerne, som standardaftalen hedder.

- Det er bestemt et værktøj, vi støtter os til. Det hjælper os med at komme rundt om det hele. Tidligere havde man bare en CAD-manual, men efter Det Digitale Byggeri er datatyngden større, og derfor er der behov for en aftale, der bedre kan præcisere, hvad vi vil have fra rådgiverne. Det klarer IKT-specifikationerne. Noget, der er meget vigtigt, er, at det hjælper os med at sætte en ansvarlig på de

enkelte områder. Hvem skal man for eksempel hen-vende sig til med et spørgsmål om det digitale udbud? Det er vigtigt at få på plads, og det sikrer IKT-specifikationerne også, siger UllaBrit Lis-sner, der står for den del af aftalegrundlaget.

Hun giver imidlertid samtidig udtryk for, at IKT-specifikationerne ikke er noget, man udfylder på en eftermiddag. Som det er tilfældet med alt aftalestof, er det kompliceret, men når man har arbejdet sig ind på det, bliver det nemmere. Og så betyder standardiseringen noget.

- Et af de områder, hvor vi særligt mærker fordelen af at have en standardaftale, er ved afleveringen. Vi er sikre på, at vi får afleveret driftsinformationerne på samme, fornuftige måde hver gang, siger UllaBrit Lissner.

Man får adgang til IKT-specifikationerne gennem Foreningen bips, en non-profit-organisation, hvor omtrent en tredjedel af lan-dets kommuner og mere end 30 andre offentlige bygherrer allerede er medlemmer.

Af | Stig Neumann

Standardaftale hjælper kommunerneDe nye krav om digitalt byggeri påvirker kontraheringen med arkitekt, ingeniør og entreprenør, men Foreningen bips har sammen med branchen udviklet en standardaftale, der fungerer som tjekliste for bygherren.

MiljøByggesagWeb

GeoEnviron - sikrer effektive arbejdsrutiner og overblik,bedre datakvalitet og kortere sagsbehandlingstid!

Geokon har mange års erfaring med udvikling af løsninger til teknik- og miljøforvaltninger og i tæt samarbejde med vore kunder. Seneste løsning er mobilt tilsyn. Vi kan også hjælpe din kommune med mere effektive og tidsbesparende redskaber. Kontakt os og hør nærmere.

Geokon A/SRødovrevej 112610 Rødovre

Tlf 3672 [email protected]

Gentofte Kommune har digitaliseret bygningsdriften, lang tid før det blev et krav. I dag oplever de fordelene.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012DIGITALISERING

52

Af | IT & Specialkonsulent i KTC, Jesper Hedegaard

KTC Viden på ktc.dk ændres, så det fremover kommer til at huse de mere end 70 digitale netværk, der allerede drives rundt om i forskellige sektioner på KTC Portalen. Det sker for at skabe en fladere struktur, mere åbenhed og bedre tværgående relationer mellem netværk og brugere. KTC Viden, som det kendes i den tekniske sektor, bliver således denne sommer lagt i graven, konverteret og omdøbt til KTC NETVÆRK.

KTC Viden bliver til KTC NETVÆRK

Hvad er videndeling? Et relevant spørgsmål for KTC, for dette begreb har i mange år været en hjørnesten i foreningens mission og vision: At sikre, at kommunerne gennem foreningen på det tekniske område, kan dyrke netværk og viden – både for chefer og medarbejdere. Her er KTC’s faggrupper, og det høringsarbejde de bidrager til, en meget væsentlig aktivitet for foreningen. Et andet af de steder, hvor det har været udmøntet, har været på KTC Portalen, hvor der siden 2003 har eksisteret en web- applikation, der hed KTC Viden. En af de pri-mære funktioner på KTC Viden var, at kommunerne kunne dele filer med hinanden ved at lægge dem op på portalen, for derigennem at inspirere – og måske endda helt praktisk – at hjælpe hinanden med at finde best practice og genveje til en ensartet forvaltning af opgaverne.

kTC Projektrum Da KTC Portalen introducerede nye strukturer i begyndelsen af 2009 med de såkaldte KTC Projektrum, skete der også et skred i den måde, hvorpå brugere kunne interagere med KTC Portalen på, for nu blev det nemlig muligt for alle registrerede brugere at lægge viden ind. KTC Projektrum var i praksis et lille hjørne af KTC Porta-len, som blev stillet til rådighed for en ERFA gruppe, et netværk, et tværkommunalt samarbejde, eller en KTC faggruppe- eller kreds. I projektrummet kunne man dele filer, lave forummer, se medlems-lister og sende beskeder til hinanden. Man kunne oven i købet invitere eksterne parter fra private og offentlige virksomheder ind i rummene, som normalt ikke ville komme på KTC Portalen.

KTC Projektrum har haft god søgning og er i høj grad baseret på, at faglige netværk og ildsjæle har behov for at have én platform

for dokumenter, møder og dialoger. Men projektrummene er spe-cialudviklet til KTC og meget svære at fejlrette i, vedligeholde – og i særdelshed dyre at videreudvikle. Dét har KTC i løbet af foråret arbejdet på at ændre ved at skifte en del af teknologien bag KTC Portalen ud fra TYPO3 til DRUPAL – begge nogle af verdens mest udbredte open source Content Management Systemer. Alle de tidligere funktioner og al viden vil allerede i løbet af sommeren 2012 blive migreret og overført fra de gamle ”KTC Projektrum” til de nye KTC NETVÆRK.

De nye sociale medier...Siden første version af KTC Viden i 2003 er der sket mange tekno-logiske landvindinger – men i særdeleshed er der også sket mange landvindinger inden for de sociale medier. Både Facebook, Lin-kedIn, Twitter, FlickR og alle de hundredevis af applikationer, som benytter sig af disse og andre sociale services, er boomet inden for de seneste 3-4 år.

I modsætning til knowledge management tankegangen, som prægede de første versioner af KTC Viden, er det på de sociale me-dier brugeren selv, der kobler sig på netværk inden for sine interes-sefelter og deler den viden, der her og nu er interessant, relevant og nødvendig. Tilstedeværelsen af en stor mængde viden er langt fra en garanti for, at der opstår videndeling, men i stedet hænger dette nøje sammen med den enkeltes parathed til at optage ny viden. Ka-talysatoren for læring og videndeling i netværk kan være holdninger, personligt engagement, eller sociale- faglige og arbejdsmæssige sammenhænge.

Det er især disse principper, som ligger til grund for deling af viden i de nye KTC NETVÆRK. Her vil det personlige engagement,

Frederikshavn

Køge

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

ENERGI

Til lykke til Teknisk Forvaltning

i Skive Kommune, som netop

er flyttet ind i Danmarks første

plusenergi rådhus.

Tak for samarbejdet om at

skabe PlusEnergi i hele Skive

Kommune:

• Events i indflytningsugen

• 3-i-1 folder om det nye hus

• Åbent hus for børn

– og for voksne

Kontakt Tankegang og få hele

historien samt en folder

Plus i skive

53

kontakt Jesper Hedegaard [email protected] +45 2555 2828

som den enkelte lægger i sit arbejde, blive kombineret med det fag-lige udbytte, som mange får i professionelle ERFA netværk og mel-lemkommunale samarbejder på tværs af Danmark. KTC NETVÆRK tager det bedste fra begge verdener og stiller det gratis til rådighed for alle kommuner og kommunale virksomheder med abonnement på KTC Portalen.

faglige søjler i kTCKTC NETVÆRK er inddelt i de primære fagområder som KTCs fag-grupper beskæftiger sig med. Således vil chefer og medarbejdere få mulighed for at bruge alle netværk inden for sit eget fagområde, men strukturen er alligevel flad og baseret på simple emneord, så viden nemt kan deles på tværs af alle netværk. Inden for hvert fagområde er ”strømmen” det sted, hvor alle informationer i bedste Facebook-stil, bliver postet. Ud over at man kan se aktiviteter i sine egne netværk, kan man også følge med i, hvad der sker i andre netværk. Man kan nemt tilmelde sig netværk, oprette sine egne og søge og filtrere viden gennem netværk, geografi, filer og dialoger. KTC arbejder på at kunne tilbyde chat og gratis videokonferen-cer på KTC NETVÆRK allerede i slutningen af 2012. Alle tidligere brugere af KTC Portalen og KTC Projektrum, vil automatisk blive overflyttet til KTC NETVÆRK, så ingen nye brugernavne og kode-ord nødvendige.

Alle de gamle KTC Projektrum vil blive flyttet og konverteret i sommeren 2012, og administratorer og deltagere i netværk vil fra august blive tilbudt workshops, hvor man dels kan lære de basale funktioner i KTC NETVÆRK, dels kan få tilbudt et lokale til at afholde sit ERFA møde i. Der ydes brugersupport og udvikling fra KTC’s sekretariat.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012NATUR & MILJØ

54


Første gang i Danmark:

Landboforening og Kommune hyrer fælles projektmedarbejder

Når Lene Moth skal på arbejde om morgenen, har hun to mulig-heder: Enten kan hun cykle ned på kontoret hos Vestjysk Landbo-forening i Ringkøbing, eller hun kan tage bilen og køre til det store, åbne kontorlandskab på rådhuset i Tarm.

- Jeg er meget bevidst om at være synlig begge steder, men jeg holder ikke et detaljeret regnskab med, hvor mange timer jeg arbej-der hvert sted. Tværtimod, så arbejder jeg der, hvor det er smartest i forhold til dagens arbejdsopgaver, siger Lene Moth, som de seneste tre år har haft to arbejdsgivere.

Som det eneste sted i landet har Ringkøbing-Skjern Kommune og Vestjysk Landboforening nemlig i fællesskab ansat en pro-jektmedarbejder for at bygge bro mellem naturen, landbruget og myndighederne.

- Når jeg for eksempel er på kursus og møder folk fra andre kommuner og landboforeninger, kommer de tit med et ordentligt suk og siger ”åhhh, vi ku’ godt bruge sådan en som dig”. Det viser, at behovet er der, men ingen har endnu turdet tage springet, påpe-ger Lene Moth.

Det var landboforeningen, som fik ideen til en fælles projektmedar-bejder, og her forstår natur- og miljøchef, Tove Urup Madsen, simpelthen ikke, hvorfor andre kommuner og landboforeninger ikke bare springer over vandløbet sammen i stedet for at grave grøfter og skyttegrave. Men sandsynligvis hænger det sammen med frygt, vurderer hun.

- Den gængse opfattelse er, at en landboforening skal være rådgi-ver for landmændene og kun det. Og tankegangen er, at en landbo-forening ikke skal være FOR gode venner med kommunen, og de er nok bange for at lukke en myndighedsperson helt ind i foreningen. Men det er noget værre pjat. Der er ikke noget at være bange for. En fælles projektmedarbejder er en gevinst for alle, også landmændene og landboforeningerne, understreger Tove Urup Madsen.

På rådhuset i Tarm fortæller fagleder, Ivan Thesbjerg, at kom-munen også af og til får kritiske spørgsmål om den banebrydende fællesansættelse.

- Når jeg fortæller om ordningen, er der mange kommunalfolk, som reagerer ved at sige ”tør I godt det, når I har myndighedsrol-len?”. Og ja, det tør vi godt. Vi tør faktisk ikke lade være. Vi kan sagtens styre myndighedskasketterne og har fra begyndelsen haft en totalt klar stillingsbeskrivelse for den fælles projektmedarbejder. Den går ud på, at Lene Moth overhovedet IKKE laver myndighedsopgaver. Det vil sige, at hun ikke er sagsbehandler. Hun laver ikke miljøansøg-ninger, og hun tager ikke ud og kontrollerer §3-områder for at give nogle konkrete eksempler, forklarer Ivan Thesbjerg og fortsætter:

- Med en fælles ansat har kommunen fået udbygget sit samar-bejde med landboforeningen, landmændene og virksomheder i om-rådet, og vi har fået en masse projekter gennemført, og ikke mindst er der blevet skabt en masse miljøforbedringer. Alt det får vi ved mindre arbejde og til en billigere pris. Det er en win-win situation.

Vestjysk Landboforening er enig:- Samarbejde er den rigtige vej frem, og det bliver igen under-

streget i et nyt biomasse-projekt, som Lene er ved at tage fat på. Hun står simpelthen i midten af det hele og samarbejder med stat, virksomheder, landmænd, kommunen, landboforeningen og mange flere. Hvis natur og landbrug nogensinde skal gå hånd i hånd, og vi skal have succes-projekter i Danmark, så er det altafgørende at have en fælles-ansat, der kender både erhvervet og myndigheden, vurderer Tove Urup Madsen.

Træt af mudderkastningIdeen til en fælles ansat opstod for tre år siden, inden den globale krise for alvor begyndte at kradse på dansk jord. På det tidspunkt fik landboforeningen mange henvendelser fra landmænd, der havde et stykke jord, som de ikke lige vidste, hvad de skulle bruge til.

- Nogen gange manglede vi ideer og viden, og i stedet for blot at henvise dem til kommunen, opstod ideen til en fælles medarbej-der. Og derudover var jeg på det tidspunkt meget træt af at læse ufin mudderkastning i medierne om alle de projekter rundt om i lan-


55

det, hvor tingene bare kørte skævt mellem landbruget og myndig-hederne. Alle taber ved sådan en proces, og jeg tænkte, at dét burde kunne gøres bedre, forklarer Tove Urup Madsen.

Og som tænkt, så gjort. Kommunen var hurtigt med på ideen, og i foråret 2009 blev stillingen slået op. Lene Moth, der er biolog og har en diplomuddannelse i arealforvaltning, fik jobbet, og der var masser af arbejde at tage fat på. Ilddåben blev en okker-sø hos landmanden Henry.

- Henry havde et areal, som han ikke vidste, hvad han skulle stille op med. Målinger i grøften, som løber til vandløbet, viste meget høje okker-værdier, og kommunen gik derfor ind i projektet og fik anlagt en sø, som filtrerer vandet for okkeren. Jeg overtog opgaven og styrede processen med back up fra kommunen, som jo for eksempel havde stor erfaring med udbudsmateriale. Henrys planteavlskonsulent siger, at Henry med egne ord er ”noget kun be-gejstret”, og det er på vestjysk vist ret godt. I hvert fald har mange andre landmænd hørt om projektet, og de vil også gerne have en Henry-sø, siger Lene Moth.

stormøde for lodsejereMen så kom krisen, og mange landmænd havde ifølge natur- og miljøchef, Tove Urup Madsen, hverken mentalt eller økonomisk overskud til naturprojekter.

- Det betød, at mange landmænd bakkede ud, fordi naturpro-jekter på ens landbrugsjord var et dårligt signal til både banken og naboen. Det signalerede frådseri i en krisetid, påpeger hun.

Men så rullede bølgen med grøn vækst ind over landet og satte atter skub i naturprojekterne på landbrugsjorden i Ringkøbing-Skjern. Lene Moth fik rollen som tovholder på et af kommunens pro-jekter med at etablere et 100 hektar-stort vådområde og stod blandt andet for kontakten til lodsejerne, som skulle afgive jord til projektet.

- I sådan et projekt tager jeg ud og besøger alle lodsejerne flere gange, og der bliver virkelig drukket meget kaffe. Vi besluttede også

at holde et stormøde for alle lodsejerne, og vi havde hængt lods-ejerkort op på væggen med navne på. Både planteavlskonsulenten, kommunen og landbo-foreningen var med, og efter et oplæg hvor vi fremlagde nogle ideer, og ikke færdige planer, var der rigtig mange spørgsmål og rigtig megen snak. Lodsejerne følte, at de kunne være med til at præge projektet og gik beroliget derfra, siger Lene Moth.

Netop strategien med at fremlægge ideer og ikke færdige planer er altafgørende, hvis det generelt skal lykkes at få landbruget og naturen til at gå hånd i hånd, mener Tove Urup Madsen fra Vestjysk Landboforening.

- Man kan ikke forcere projekterne. Tingene skal modnes hos landmændene, hvis de skal lykkes. Hvis de bliver præsenteret for et alt for færdigt projekt, føler de, at beslutningen er taget, og så sætter de sig på tværs for at trække tiden. Hvis de derimod bliver lyttet til, går det meget nemmere, understreger hun.

Ud over konkrete naturprojekter har Lene Moth travlt med at in-formere landmændene om randzoner og vandplaner og hjælpe med at udarbejde høringssvar.

- Det er super spændende at være en brik i den højaktuelle, na-tionale dagsorden, understreger hun.

Mens Natur- og Landbrugskommissionen prøver at finde ud af, hvordan natur og landbrug kan gå hånd i hånd, så har Ringkøbing-Skjern for længst knækket koden. Som det eneste sted i landet har den lokale landboforening og kommunen i fællesskab ansat en projektmedarbejder. Lene Moth har kontor begge steder og to logoer på sine powerpoint-præsentationer. Hendes debutprojekt var en okker-sø hos landmanden Henry, og sidenhen har mange andre landmænd henvendt sig for at få en ”Henry-sø”.

Okkersøen hos landmanden Henry er et resultat af den fælles ansættelse mellem landboforeningen og kommunen.

Fot

os: L

ene

Mot

h.

Fælles projektmedarbejder Lene Moth.


56

Snakken gik nonstop, og faglig viden og praktiske erfaringer fløj gennem luften, da knap 600 deltagere på Natur- og Miljø Konferencen 2012 mødtes i Nyborg i maj.

Faglig begejstring på Natur & Miljø 2012

- Kommunalteknisk Chefforening, KTC, vil som organisation gerne være med til at videndele og erfaringsudveksle, og det var konfe-rencen stærkt medvirkende til. Desuden viste konferencen, at kom-munerne har styr på natur- og miljøopgaven, siger formand for KTC, Torben Nøhr, der er vildt begejstret for konferencens forløb.

- Jeg er ovenud tilfreds med konferencen. Det var en eneståen-de lejlighed for kommunerne, regionerne og staten til at kommuni-kere med hinanden. Og derudover havde vi på konferencens første dag en rigtig god dialog med blandt andre Dansk Industri, Natur-styrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, siger Torben Nøhr og fortsætter:

- Vi i KTC vil gerne være med til at sætte overlæggeren højt, og vi anerkender, at der er forskel på den måde, som kommunerne løser opgaver på. Men der skal ikke være tvivl om, at vi er optaget af at medvirke til god erhvervsudvikling og vækst, og vores ambition er at løse disse opgaver ”fremragende” for nu at bruge Lars Gold-schmidts (DI) ord fra konferencen.

Natur- og Miljø Konferencen 2012 var arrangeret af KTC og EnviNa, Foreningen af Miljø,- Plan,- og Naturmedarbejdere i det offentlige, i fællesskab. Også EnviNas formand, Hans Peter Birk Han-sen, er tilfreds med konferencen.

- Der er stor begejstring hele vejen rundt. Folk er generelt meget positive og begejstrede for den dybe faglighed, og de fleste medarbejdere går helt klart hjem med en fin oplevelse, vurderer Hans Peter Birk Hansen og peger samtidig på, at konferencen har været udbytterig for samarbejdsforståelsen.

- Der er måske kommet ideer til nye samarbejdsstrukturer. Men i mine øjne har konferencen også handlet om at øge forståelsen i de eksisterende samarbejdsfora, og netop den forståelse er meget vigtig, siger Hans Peter Birk Hansen.

kTC-Tv og lydklip på nettetKTC-Sekretariatet har produceret en række filmklip fra Natur & Miljø 2012, som kan ses på nettet på www.naturogmiljo2012.dk. Her finder du også et fotogalleri fra konferencen og en masse KTC TV-klip, hvor konferencedelta-gerne fortæller om udbyttet af at være med i Nyborg. Desuden ligger der på hjemmesiden en række lydklip fra konferencen, så du kan lytte (eller genlytte) til udvalgte oplægsholdere.

slideshows findes også på nettetHvis du gerne vil have fingrene i de mange slideshows fra de forskellige sessions på Natur & Miljø 2012, findes de nu på www.naturogmiljo2012.dk.



57

Hvorfor er du med på konferencen?- Fonden har et tema i øjeblikket, som er global klima, så da jeg så emnet for den her konference, var jeg ret hurtigt klar over, at her skulle jeg være med. Mange af fondens aktører omfatter også forsyningsselskaber, og deres myndigheder er jo også repræ-senteret på konferencen, så det er super interessant.

Går du efter at få noget konkret med hjem?- Jeg går efter konkrete ideer. Jeg leder efter folk, der har viljen og modet til at gå lige til grænsen på lovgivningsområdet i forhold til at få realiseret konkrete projek-ter, der kan virke til bedre miljø. Det kan være forbedret spildevandsrensning eller gode ideer og tanker i forhold til fosfor og nitrat. Jeg kender mange forsynings-selskaber, der er meget konkrete, men

på konferencen findes planerne, og dem skal vi have sat sammen. Jeg har talt med mange miljømedarbejdere her på konferencen lige fra Tønder til Nordjyl-land, og det har været super godt. De har holdninger, frustrationer og bekymringer i en positiv blanding, som gør, at de er motiverede, og det er rigtig godt. Og der er røget mange visitkort.

Hvad kunne du bruge konferencens åbningsdebat til?- Det var en god blanding. Mange af tin-gene vidste jeg godt. Men det er en rigtig god ide at få sagt tingene, når man sidder 600 mennesker, for så ved vi alle sam-men, hvor skoen trykker. Vi ved, at Dansk Industri markerer benhårdt på, hvad deres frustration er, og i salen kan vi høre, hvad sagsbehandlernes frustrationer er. Det er godt, bare der kommer noget ud af det!

Hvorfor er du med på konferencen?- Konferencen har været sat stort op med et godt program og en struktur, som virker fortrinligt.

Hvad fik du ud af åbningsdebatten?- Det er jo underholdende og sjovt, når der kommer nogle firkantede udtalelser frem, og det synes jeg, at der gjorde fra Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsfor-ening. Der var dog ikke de store overra-skelser. De kørte i de samme spor og ser ikke sig selv som en del af problemet, men derimod som en del af løsningen.

Hvad håber du at tage med hjem herfra til Hørsholm?- Mere beriget og mere vidende især i for-hold de første workshops på konferencen, så man er up to date med, hvad der rører sig. Og så er det interessant at få bekræf-tet, at de problemer vi har i Hørsholm, er de samme problemer som i andre kommu-ner. I forhold til netværk er det også godt at være med på konferencen, især da jeg er ny i stillingen.

Hvorfor er du med på konferencen?- Jeg arbejder med grundvand og grundvandsbeskyttelse i en lille kom-mune, hvor der ikke er så stor mulighed for faglig sparring, så jeg er her for at få ny viden og erfaringsudveksling. Hvor langt er man nået andre steder, og har man fået gang i nogle processer omkring grundvandsbeskyttelse? Og dét har jeg bestemt fået noget med hjem om. Den faglige sparring er det vigtigste på kon-ferencen. Jeg følger især indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, og her er der kommet gode eksempler frem. Eksempel-vis er der nogle kommuner, som har lavet frivillige aftaler med landmændene, mens andre har fået gang i samarbejdet med vandværkerne. I pauserne får vi koblet lidt mere viden på, og det er rigtig godt.

Tager du en helt konkret ide med hjem?- Der er ikke én konkret ide, som jeg tager med hjem, men der er der flere ting, som jeg gerne vil drøfte med min ledelse derhjemme. Man bliver også inspireret til at sætte gang i nogle ting, som har været ved at dø ud, fordi vi ikke nåede i mål. Men nu bliver man lidt tændt på det igen. Vi prøver sgu en gang til, når det nu kan lykkes andre steder. Jeg kan godt lide den stramme struktur på konferencen, for ellers kan der gå lidt for meget diskussi-onsklub i det.

Er du blevet overrasket?- Nej, jeg er gammel i gårde og har prø-vet det meste. Men jeg vil sige, at konfe-rencen er godt tilrettelagt. Der er mange oplæg på kort tid, så man skal være skarp og følge med.

Rikke HansenSekretariatschef, VTUF (Vandsektorens Teknologi Udviklings Fond)

frank steenMiljøchefHørsholm Kommune gudrun guldbæk

MiljøsagsbehandlerBrønderslev Kommune


58

Ny mulighed for mere effektiv og miljøvenlig ukrudtsbrænding

Sammen med to lokale firmaer har Vejen Kommune udviklet et GPS-styret koncept, der gør ukrudtsbekæmpel-se langt mere effektiv. Nu bliver løsningen tilgængelig for offentlige og private virksomheder i resten af landet.

Af

| Af

Chr

istia

n Fi

nk, f

reel

ance

jour

nalis

t


59

Vejen Kommune har vedtaget at anvende gas til ukrudtsbekæmpel-se i stedet for miljøfarlige sprøjtegifte. I kølvandet på den beslutning har kommunen sammen med to lokale samarbejdspartnere udviklet et nyt ukrudtsbrænderkoncept, som ifølge driftsleder Thomas Holm, Vej & Park, på én gang gør ukrudtsbekæmpelsen hurtigere, mere miljøvenlig og lettere at administrere.

– Den integrerede GPS-løsning gør det muligt at registrere gas-forbrug og CO2-udledning og giver mulighed for nemt at planlægge, overskue og dokumentere indsatsen med ukrudtsbrænderen, der er født med hele to udskydelige brænderhoveder. Dermed kan ukrudt på begge sider af eksempelvis stier elimineres i én arbejdsgang. Den høje brændestyrke muliggør desuden en dobbelt så høj march-hastighed som normalt, samtidig med at gasforbruget og dermed CO2-udledningen reduceres omkring 40 procent. Alt i alt er der således betydelige økonomiske og miljømæssige gevinster at hente, forklarer han.

Mange fordele ved gPs-integrationLøsningen er udviklet gennem et ’co-creation’-forløb, hvor Vejen Kommune er indgået i et tæt samarbejde med den lokale virksom-hed ENVO-DAN, der har opbygget selve ukrudtsbrænderen. Xpoint GPS-flådestyringen er leveret og integreret af en anden lokal virk-somhed, Jawin Safe Trip, der er dansk forhandler af systemet.

– Vi benytter i forvejen GPS-løsninger ved græsslåning samt i vores vejmandsbiler. I forbindelse med ukrudtsbekæmpelse bliver det nemmere at planlægge, hvor der skal sættes ind, når GPS’ens kort sammenholdes med vore egne optegnelser. Samtidig hjælper løsningen os med at sikre, at vi kommer på de forskellige arbejds-

steder med den rette frekvens, og at vi ikke sætter ind på ikke-kom-munale arealer. Desuden bidrager GPS til at dokumentere, hvornår vi har været på de forskellige steder, hvilket både kan være relevant internt og ved borgerhenvendelser, fortsætter Thomas Holm.

Værkfører Flemming L. Jensen, der er ansvarlig for Vej & Parks materiel, lægger også vægt på muligheden for besparelser på gasbudgettet.

– GPS-sporingen giver os overblik over, hvor stor en del af den forbrugte gas der er benyttet til brænding hhv. transport. Disse data overføres nemt til et regneark og kan efterfølgende benyttes til refu-sion af den afgiftsandel, der er gået til afbrænding, siger han.

Efterspørger effektivitets- og miljøforbedringerHos Jawin Safe Trip i Brørup, der leverer GPS-løsninger til en lang ræk-ke formål, oplever indehaver Jan W. Poulsen øget fokus på sådanne produkters anvendelighed blandt landets kommuner.

– Kommunernes tekniske afdelinger bliver mødt med stadig større effektivitets-, miljø- og dokumentationskrav og er derfor åbne over for teknologiske landvindinger, der kan bidrage til at imødekomme kravene. Et godt eksempel er inden for slamsugning, hvor Xpoint GPS-løsningerne giver overblik over og dokumenterer tidspunkt og position for udført arbejde, afhentet mængde samt leverede tillægsydelser. Desuden benyttes systemet som dokumentationsværktøj i forbindelse med blandt andet fejning samt plæne- og rabatklipning, forklarer han.

Ole B. Jensen, direktør for ENVO-DAN, mærker samme tendens. – Vi oplever stigende efterspørgsel efter løsninger, der på én gang sikrer besparelser og en grønnere profil. Derfor forventer vi stor inte-resse for den nye ukrudtsbrænder med integreret GPS-registrering.

Ukrudstbrænderen reducerer gasforbrug og CO2udledningen med 40 procent.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012FORSyNING

60

Silkeborg Byråd har besluttet at ændre varmeforsyningen i et område med 950 boliger og erhvervsbygninger fra naturgasopvarmning til fjernvarme og pålægge ejendommene tilslutningspligt. Det er ikke gået stille af.

Af | Ingeniør Kirsten Hesselaa og ingeniør Louise Langbak, Silkeborg Kommune

En brandvarm sag om tilslutningspligt til fjernvarme

Silkeborg Byråd vedtog i 2011 en Varmeplan. Visionen er, at varme-forsyningen skal være CO2-neutral inden 2030. Det er ambitiøst, blandt andet fordi 82 procent af varmeforsyningen i kommunen i dag dækkes af fossile energikilder i form af oliefyr og naturgasfyr. En af grundene til, at varmeforsyningen er så fossil i Silkeborg er, at vi har 40 byer, hvor bygningerne primært opvarmes med naturgasfyr, og at to ud af fem fjernvarmeværker i kommunen bruger naturgas som brændsel.

I Varmeplanen lægger vi blandt andet op til at ændre varme-forsyningen fra naturgas til fjernvarme i de byer, der ligger tæt ved eksisterende fjernvarmeområder, og at ændre brændslet på de naturgasfyrede fjernvarmeværker. Her skal naturgassen udskiftes med vedvarende energikilder som f.eks. stor-skala solvarmeanlæg, varmepumper, biomasse, biogas og geotermi.

funder, lysbro og funder kirkebyByerne Funder, Lysbro og Funder Kirkeby er i dag naturgasbyer, hvor 88 procent af ejendommene opvarmes med naturgasfyr, 11 % med oliefyr og 1 % med træfyr, jordvarme mv. Byerne ligger umiddelbart sydvest for Silkeborg By, der har fjernvarme. I januar 2011 modtog

Silkeborg Kommune en ansøgning fra forsyningsselskabet Silkeborg Varme A/S om godkendelse af et varmeprojektforslag for ændring af naturgasområderne i Funder, Lysbro og Funder Kirkeby til fjernvarme. Projektet er helt i tråd med Varmeplanens vision. Silkeborg Kommune har vurderet, at hvis Funderområdet skal have en varmeforsyning, der kan blive CO2-neutral, og som kan indgå i et fremtidigt fleksibelt energisystem, så skal der etableres fjernvarme i området.

Projektets beregninger viser, at det vil give en samfundsøkono-misk fordel på 37 mio. kr. at ændre varmeforsyningen til fjernvarme i Funderområdet.

Naturgas- og fjernvarmeområder omkring Silkeborg By, Fun-der, Lysbro og Funder Kirkeby ligger sydvest for det eksisterende fjernvarmeområde

ingen tilslutningspligt - ingen fjernvarmeSilkeborg Varme A/S indsendte i februar 2011 en ansøgning om, at Silkeborg Kommune pålægger tilslutningspligt til fjernvarme i Fun-derområdet. Begrundelsen er, at forsyningsselskabet skal investere 76 mio. kr. i fjernvarmeledningsnet i området. Cirka 42 mio. kr. dæk-kes af forbrugernes engangsbetalinger ved tilslutning. De resterende

varmeforsyning i området i dag88 % naturgasfyr11 % oliefyr1 % træfyr, jordvarme m.v.

antal berørte ejendommeCa. 950

Pris for tilslutning af standardhus til fjernvarme57.525 kr. inkl. moms (man vælger selv tilslutningstidspunkt, dog senest inden 9 år)

35.200 kr. inkl. moms (kampagnepris, hvis man tilslutter sig fra starten)

Årlig varmepris for standardhusNaturgas: 18.410 kr./årFjernvarme: 16.266 kr./år

Fosile energikilder 82%

Vedvarende energikilder 18%

Silkeborg kommune

Fosile 55%

Vedvarende

45%

Danmark gennemsnit

fakta om projektet i funder, lysbro og funder kirkeby

[Kilde: Silkeborg Varme A/S].

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012FORSyNING

61

34 mio. kr. tjenes ind i løbet af 20 år over fjernvarmeprisen. Det er derfor afgørende for forsyningsselskabet at have sikkerhed for, at en tilstrækkelig høj andel af forbrugerne tilslutter sig fjernvarmen. Sagt med andre ord: ingen tilslutningspligt – ingen fjernvarme!

BrugerøkonomiSilkeborg Kommune har på baggrund af ansøgningens oplysninger om brugerøkonomi og høringssvar fra naturgasselskabet vurde-ret, at hovedparten af ejendommene vil opnå neutral økonomi eller økonomisk gevinst ved gennemførelse af projektet. En mindre del af ejendommene vil opleve øgede udgifter til varmeforsyning. Det er ikke nogen hemmelighed, at fjernvarmeselskabet og naturgassel-skabet ikke har været enige om de brugerøkonomiske beregninger. Vi har samlet set vurderet, at tilslutningspligten kan gennemføres på rimelige vilkår for forbrugerne. Der er forskellige muligheder for at få fritagelse fra tilslutningspligten.

En ophedet debatI juni 2011 sendte vi ansøgningen om tilslutningspligt i høring hos de berørte cirka 950 grundejerne. I høringsperioden afholdt vi borgermøde med repræsentanter fra Silkeborg Varme A/S, Byrådet og kommunens administration. Der deltog 250 borgere, de fleste vrede og frustrerede! Vreden rettede sig ikke mod at skulle have fjernvarme, men mod den tvang, der ligger i tilslutningspligten. Der var meget lidt forståelse for, at det er nødvendigt at benytte tilslut-ningspligt for at opfylde visionerne i Varmeplanen. I høringsperio-den modtog vi 172 ansøgninger om fritagelse og dispensation, 20 høringssvar, mange telefonopkald og en underskriftindsamling med 771 underskrifter imod ”tvangstilslutning”.

En upopulær beslutningPå trods af protesterne har Silkeborg Byråd besluttet at gennem-føre projektet. Byrådet godkendte i februar 2012 ansøgningen om tilslutningspligt, og der blev sendt påbudsbreve ud til grundejerne. Vi har udsendt omkring 835 påbud og 110 dispensationer og frita-gelser. I månederne før og efter beslutningen foregik en hed debat med et hav af læserbreve i avisen, radio- og tv-indslag i lokale og landsdækkende medier, spørgsmål til Klima- og Energiministeren i Folketinget omkring tilslutningspligt med henvisning til Silkeborg, dannelse af en facebook-gruppe ”mod fjernvarmetvang” og klage til Statsforvaltningen. Senest har en række borgere i området søgt ad-Fosile energikilder

82%

Vedvarende energikilder 18%

Silkeborg kommune

Fosile 55%

Vedvarende

45%

Danmark gennemsnit

Andelen af vedvarende energikilder i varmeforsyningen i 2009 i Silkeborg Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet.

vokatbistand for at se på mulighederne for civilt søgsmål. Kort sagt – der var et massivt pres for at droppe tilslutningspligten.

Vi har nu modtaget 100 klager over påbuddet om tilslutnings-pligt. Klagerne er videresendt til Energiklagenævnet, som er i færd med at behandle dem. Samtidig er Silkeborg Varme A/S ved at pro-jektere ledningsnet og gøre klar til etablering af fjernvarmenettet.

Hvad har vi lært?Processen har vist, at tilslutningspligt er:•Voldsomtupopulært•Ensværbeslutningaftræffe•TagerMEGETtidiadministrationen•Kommunikationafvarmeforsyningsstofersvært,

men vigtigt for forståelsen•Klimatiltagerok–baredeikkegårudovermigogminøkonomi.

Hvad ville vi gøre om?Vi skal være meget bedre til at kommunikere på det strategiske niveau. Det er svært for borgere at forstå begreberne inden for varmeforsyning. Hvordan kan det være samfundsøkonomisk fordelagtigt, når jeg skal betale 35.000 kroner? Der er stor forståelse for, at vi skal gøre en indsats på klimaområdet, men når det påvirker den enkelte borger, kniber det lidt med velvilligheden. Vi har en opgave, som består i at få forklaret, at hvis vi skal nå nogle vegne på klimaområdet, så kan det betyde æn-dringer i min hverdag her og nu. Ændringer, som måske gør ondt.

Forud for projektet havde vi Varmeplanen i offentligt høring. Deri står, at Funder, Lysbro og Funder Kirkeby skal overgå til fjernvarme. Det er der, ingen der har læst. Så da vi sendte projektet i høring, var borgerne fuldstændig uforberedte, og nogen følte sig taget ved næ-sen. Det er en god ide at forberede borgerne på, at det kommer.

Vi skal også være bedre til at kommunikere på det konkrete niveau. Vi var i begyndelsen ikke godt nok klædt på til at svare på borgernes meget konkrete og detaljerede spørgsmål. Det gælder i øvrigt også for forsyningsselskabet, som meget tidligt i processen skal kunne svare præcist på, hvad det vil komme til at koste for den enkelte ejendom. Silkeborg Varme A/S lavede en ”Fjernvarmebe-regner” på deres hjemmeside, som vi henviste borgerne til. Det har fungeret fint, men den skulle have været klar fra begyndelsen!

Det positiveVi tror fortsat, at beslutningen om fjernvarme og tilslutningspligt i Funder-området er den rigtige! En så stor omstilling af vores samfund til vedvarende energikilder, som Energiforliget fra marts 2012 lægger op til, vil være uhensigtsmæssig for nogen på kort sigt. På den lange bane tror vi på, at vi i Danmark sikrer forsyningssikkerheden, sikrer uafhængigheden af ustabile regimer og får mindre CO2-udledning.

I øvrigt er det hele ikke negativt i Funder-projektet. Vi hører også fra grundejere, som er glade for beslutningen om fjernvarme og tilslutningspligt. De råber bare ikke så højt.

En anden positiv effekt af Funder-projektet er, at vi får mange henvendelser fra borgere i andre dele af Silkeborg Kommune, som lige skal høre lidt om varmeforsyningsplanerne i deres område. Man kan sige, at vi har fået begrebet varmeforsyning og tilslutningspligt sat på ”forsiden” i Silkeborg Kommune, og det er vi faktisk glade for!

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012KORT NyT NAVNE

62

Efter en lang række topposter i den offentlige sektor har Svend W. Jensen, 65 år, cand. Jur. valgt at stoppe fra sin stilling som teknik- og miljødirektør i Næstved Kommune. Inden han kom til Næstved, havde han en tilsvarende stilling i Storstrøms Amt, hvor han på dygtig vis sikrede fordelingen af 500 amtslige med-arbejdere til 17 modtagende myndigheder. Også indsatsen i den svære PROMS miljøsag blev anerkendt af alle parter. Svend W. Jen-sen blev teknik- og miljødirektør i den sam-menlagte Næstved Kommune i 2007, hvor han har ydet en stor og dygtig indsats for at få de fem sammenlagte kommuner og Stor-strøms Amt til at fungere som en ny kommu-

ne. Svend W. Jensen har som topchef evnet at finde balancen mellem direktionsarbejdet og ledelsen i den tekniske sektor, altid med blik på helheden, de strategiske valg og en meget kvalificeret rådgivning til de folkevalg-te og kollegerne. Han har været en visionær ankermand for flere store klima- og vejpro-jekter, som har givet anledning til bred aner-kendelse, både hos kollegerne og politikerne. Svend W. Jensen har altid praktiseret moder-ne ledelse af sit ansvarsområde, både overfor ledere og medarbejdere, og han har også stor forståelse for værdien af en god og åben dia-log med de mange, ofte kritiske interessenter på teknik- og miljøområdet.

Der holdes afskedsreception torsdag den 21. juni 2012 fra klokken 14.00 til 16.00 i Kul-turcentrets Foyer, Grønnegades kaserne.

/Jens Christian Birch, Kommunaldirektør

Ny direktør i Fredensborg Trine Lindegaard Holmberg er ansat som ny direktør i Fredensborg Kommune, hvor hun skal stå i spidsen for miljø, kommunale area-ler og digitalisering. Hun har tidligere været vicekommunaldirektør i Bramsnæs Kommu-ne og direktør for teknik og miljø i Gentofte Kommune. Senest har hun fungeret som free-lance konsulent for Kommunalteknisk Chef-forening, KTC. Trine Lindegaard Holmberg tiltræder stillingen i Fredensborg den 1. juli.

Nye medlemmer i KTCKTC byder velkommen til tre nye medlemmer af foreningen:Sidsel Poulsen, miljø- og planchef, Lyngby Taarbæk Kommune,Elise Baastrup Stilling, natur- og miljøchef, Vesthimmerlands Kommune,Jens Peter Hegelund, direktør, Silkeborg Kommune.

Servicedirektør fratræder stilling i NorddjursNorddjurs Kommunes servicedirektør, An-ders Brinch Larsen, fratræder sin stilling efter en gensidig aftale mellem parterne. Baggrun-den er, at Norddjurs vil skabe en ny struktur, som samler den nuværende teknik- og mil-jøforvaltning med kultur- og udviklingsafde-lingen. Det betyder, at kommunen slår en ny stilling op som udviklingsdirektør.

Ved den nyligt gennemførte verdenskonfe-rence i Vilnius ”World Conference on Env-ironmental Health” blev Henning I. Hansen, (Aarhus Kommune), faggruppeleder for Envi-Nas Internationale Gruppe, valgt som kom-mende præsident (President-Elect) for den verdensomspændende organisation Interna-tional Federation of Environmental Health, IFEH, som EnviNa er medlem af. I IFEH væl-ges præsidenten to år før, at denne indtræder,

og indtil da er benævnelsen President-Elect. Henning I. Hansen vil indtræde som præsi-dent ved verdenskonferencen i 2014 og vil bestyre posten frem til 2016. IFEH er en para-plyforening for nationale foreninger som En-viNa. P.t. er 40 lande repræsenteret, og IFEH har cirka 60.000 medlemmer.

Region Hovedstaden har fået ny miljødirektørDen 38-årige Sune Impgaard Schou tiltrådte 1. juni som ny miljødirektør i Region Hoved-staden. Han kommer fra en stilling som kon-torchef i Miljøstyrelsen.

Orla Johannsen overtog 1. juni chefstolen på Christiansø, der er det eneste område uden for landets kommunale inddeling. Her skal han stå i spidsen for blandt teknik og miljø,

politi, toldvæsen, skolevæsen, socialforvalt-ning og giftefoged. Orla Johannsen kommer fra en stilling som centerchef for teknik og miljø i Høje-Taastrup Kommune.

Ny direktør i Hjørring VandselskabTommy Mostrup tiltrådte 1. juni som ny, ad-ministrerende direktør for Hjørring Vandsel-skab A/S. Han kommer fra en stilling som projektleder hos det kommunale it-fælles-skab KOMBIT A/S.

Næstveds Teknik- og Miljødirektør Svend W. Jensen går på pension

Henning I. Hansen ny præsident for IFEH

Centerchef i Høje-Taastrup tiltrådt som ny chef på Christiansø

Svend W. Jensen

Leverandør til teknisk forvaltning

Teknik & Miljø / Juni/juli 2012leverandører

63

ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/SEffektive og gennemtænkte forretningsløs-ninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og pri-vate virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM.Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Geokon A/S T. 3672 3011 • E-mail: [email protected] Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøpor-talen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001E-mail: [email protected] • www.horten.dkKontakt: Advokat Klavs V. [email protected] • T. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-BruunT. 7227 0000www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virk-somheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & PartnereAmaliegade 10 • 1256 København KT. 3314 3536www.mazanti.dkKontakt: Advokat Birgitte Refn [email protected] Direkte t. 3319 3755

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • [email protected] .dk

BROER, STRAND, STI, pARK

NBC MarineBadebroer - Broer til park - Stisystemerwww.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

ByGGEMATERIALER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 [email protected] .dk

ByGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE

Grontmij A/S Rådgivende ingeniørerT. 4348 6060 • grontmij.dk

FORCE TechnologyT. 4326 7000 • www.force.dkE-mail: [email protected] af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Plan-lægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 [email protected] .dk

BypLANLÆGNINGOG FORNyELSE


AFFALDSbehandling

SWS - Special Waste System A/SHerthadalvej 4A • DK 4840 Nørre AlslevT. 5440 0212 • [email protected] • www.sws.dkBehandling og forbrænding af farligt affaldMiljørigtig og ansvarlig affaldshåndteringEmballage, rådgivning, totalløsning

AFLØBSREGULERING

MOSBAEK A/SVærkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEjDSMILjØ

ALECTIA A/S Danmarks største arbejdsmiljørådgiver. T. 8819 1000 • www.alectia.com

Orbicon A/SRådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • [email protected] .dk

BROER OG TUNNELLER

Broconsultwww.broconsult.dk

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: [email protected] • www.cowi.dk


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA A/SFind os på www.lifa.dkunder LIFA PLAN·AGRAF

ENERGIBESpARELSER


FORSyNINGSTEKNIK

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET jORD


FORURENINGS-UNDERSØGELSER

COWI A/SCOWI Kongens Lyngby T. 4597 2211COWI Ringsted T. 4597 1900COWI Odense T. 6311 4900COWI Vejle T. 7642 6400COWI Århus T. 8739 6600COWI Aalborg T. 9936 7700www.cowi.dk


NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk



64


FUGTSKADER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • [email protected] .dk

GADE- OG pARKINVENTAR

ZENZO GROUP ApSByudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposerT. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Falco A/SÅdalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. [email protected] sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

VEKSØ A/SNordensvej 2 • 7000 FredericiaT. 7921 220 • F. 7921 [email protected], belysning, cyklisme

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/SKaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk


GRØNNE OMRÅDER– VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApSSlangerupvej 16 • 3540 Lynge. T. 4818 7350 • F. 4818 8177.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spag-num - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Dækbark fra KoldStærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.


Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] indenfor Kystsikring og strandfodring

HAVNEByGNING OG– VEDLIGEHOLDELSE

CG Jensen A/SFabriksparken 37 • 2600 GlostrupT. 4344 6800 • F. 4344 6801Rokhøj 8 • 8520 LystrupT. 4344 6800 • F. 4344 6802Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.Besøg os på: www.cgjensen.dk

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C.T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: [email protected] • www.cowi.dk


COWI A/SSjælland, kontakt: [email protected], kontakt: [email protected], kontakt: [email protected]

Franck Geoteknik A/SIndustrivej 22 • 3550 Slangerup. T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GRAFISK DATA-BEHANDLING - IT-GIS

Geodata DanmarkGeodatacentret I/SEnergivej 3 • 4180 SorøGIS Danmark A/SBirkemosevej 7 • 6000 Kolding T. 5786 0400E-mail: [email protected] • www.geodata.dkWebGIS applikationer, kort på Internettet,GIS-fagapplikationer, datakonvertering,Borgerhenvendelse, affaldsadministration


Intergraph Danmark A/SGIS & Ledningsregistrering+45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Orbicon A/SLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger.Århus T. 8738 6166.Roskilde T. 4630 0310.

LIFA A/SFind os på www.lifa.dkunder LIFA-GIS IT

®

Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/SEdwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

NBC MarineHavneentreprenør til store og små opgaver i havnenwww.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

Nellemann Survey A/SStrandvejen 18 • 9000 Aalborg.T. 9813 4655 • F. 9811 5626.E-mail: [email protected] www.nellemannsurvey.comOpmåling og kortlægning af havne-bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.Find os under ”Rådgivning” ellerwww.orbicon.dk

INDEKLIMA-UNDERSØGELSER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 [email protected] .dk



65

KLOAKERING, TRyKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATIONOG DESIGN

LIFA A/SFind os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationT. 3832 2222.E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang asHos os kan du købeVanebrydende visuel kommunikationom teknik og forsyning.Se: www.tankegang.dk

KOMpOSTERING

ZENZO GROUP ApSKildesortering, miljø, bioposerT. 7027 1900 • www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/SFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

KySTBESKyTTELSE OGOVERSVØMMELSESSIKRING

COWI A/Swww.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211Kontaktperson: Christian Helledie ([email protected])Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600Kontaktperson: Thomas Gierlevsen ([email protected])


NEDRIVNING

Preben Hockerup A/SFinlandsgade 15 • 4690 HaslevT. 5641 3089 E-mail: [email protected] Hockerup A/S, Haslev har knap 40 års erfaring i nedbrydning og nedbryd-ningsrelaterede opgaver over hele landet.

NEDSIVNING

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dk • [email protected] produktprogram af nedsivningsanlæg.

pLANLÆGNING

LIFA A/SFind os på www.lifa.dk

Nellemann & Bjørnkjær I/SStrandvejen 18 • 9000 AalborgT. 9813 4655 • F. 9811 5626E-mail. [email protected]ægning,Kommuneplanlægning,VVM, Visualiseringer mv.

pUMpER

LYKKEGAARD A/S. T. 6598 1316.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LEDNINGSRENOVERING

NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.T. 3910 3910 • E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUGTMÅLINGER

FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 7000 • www.force.dkLugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering s-arbejde. Rådgivning om anvendelse afrensningsteknologier til lugtreduktion.

MILjØMÅLING



FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 7000 • www.force.dkMålinger og beregninger udføres inden foremissioner, udeluft og arbejdsmiljø.QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK.Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODSTitangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.E-mail: [email protected] • www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILjØ


Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

REVISION

BDOrevision, regnskab og økonomisk rådgivningPapirfabrikken 34 • 8600 SilkeborgT. +45 8922 3000E-mail: [email protected]

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostr up.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

Vandmand A/SAdelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

HOBAS Scandinavia ABEngelbrektsgatan 15. SE-211 33 MalmöT.+46 4068 00250 • F. +46 4068 [email protected] nyt selvbærende rør i en gammel ledning.

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostr up.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected] opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet



66

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre. T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings-renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder med kontorer i hele landet. Vi løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, hospitaler, fødevarer samt vand, energi og miljø. T. 8819 1000 • www.alectia.com

Bascon A/SBascon A/S arbejder med komplekse opgaver inden for planlægning, byggeri, landskab, projektering, udbudsrådgivn-ing, proces- og projektledelse. Vi har en holistisk forståelse af bygherrerådgivn-ing og er bygherrens højre hånd i alle projektets faser.Aarhus: T. 8731 4400København: T. 3975 7000Læs mere på www.bascon.dk

COWI A/S, Parallelvej 2 • 2800 kongens LyngbyT. 4597 2211 • F. 4597 2212.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

DISUD - Klima, Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenT. 4585 9522 • E-mail: [email protected] www.disud.dk

Rambøll A/SRambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark a/sJens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: [email protected] afsætning, håndtering og nyttig gørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

Kommunekemi a/sLindholmvej 3 • DK-5800 NyborgT. 6331 7100 • [email protected] spild til sund fornuft. Vi vil omdanne spildevandsslam til biobrændsel samt fosfor til landsbrugs- og industriformål. Kontakt os for en nærmere dialog.

Miljøservice A/SÅdalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010.E-mail: [email protected] og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.Rådgivning og entreprise.Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SLAMSUGERE

J. Hvidtved Larsen A/SLillehøjvej 15 • 8600 SilkeborgT. 8682 1211 • www.hvidtved.dkProduktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

Dynatest Denmark A/SNaverland 32 • 2600 GlostrupT. 7025 3355 • F. 7025 3356E-mail: [email protected] www.dynatest.dkMåling af. Bæreevne, jævnhed, spor køring, lagtykkelser samt skadesregistre ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

Franck Geoteknik A/SIndustrivej 22 • 3550 SlangerupT. 4733 3200 • F. 4733 3288www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruk-tioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore-arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.


LIFA A/SFind din samarbejdspartner påwww.lifa.dk.

NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/SÅrhus T. 8699 3799Ballerup T. 4420 9834www.norconsult.dk

Orbicon A/S Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636Odense T. 6615 4640Roskilde T. 4630 0310Viborg T. 8728 1100Aalborg T. 9930 1200Aarhus T. 8738 6166www.orbicon.dk

SpILDEVANDS-AFLEDNING

HOBAS Scandinavia ABEngelbrektsgatan 15 • 211 33 Malmö SverigeT.+46 4068 00250 • F. +46 4068 [email protected]ør og fittings af GRP for en mere bæredygtig fremtid.Dimensioner op til 3600mm.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.T. 8744 2222 • F. 8744 2449.Industriholmen 2 • 2650 HvidovreT. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Proagria RIA Watech ASAggershusvej 7 • 5450 OtterupT. 6482 4000 • F. 6482 3623E-Mail: [email protected]ærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler,overfaldspjæld, spuleklapper.

Uponor A/S, Uponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 [email protected] • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

SpILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg: T. 8680 6344Kastrup: T. 3250 7944Aalborg: T. 9811 6344Århus: T. 8680 6344www.envidan.dk



67


Inja Miljøteknik A/SAssensvej 226 • 5642 Millinge T. 6261 7615 • F. 6261 7672E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Rense-anlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.

Norconsult Danmark A/SFind os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk


PURAC/NCCTuborg Havnevej 15 • 2900 HellerupT. 3910 3910 • F. 3910 3920E-mail [email protected]/da/Byggeri/MiljoanlagUdførelse af renseanlæg og vandværker i totalentreprise / partnering

PURUS asFarumgydevej 71 • 3520 FarumT. 4616 1919 • F. 4616 1910E-mail: [email protected] • www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1• 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dk • [email protected] sortiment af benzin-, olie- og fedt udskillere.

SpRINGVAND OGBASSINER

Fokdal Springvand A/ST. 5944 0565Østerled 28 • 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbe-handling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

FokdalSpringvand

®


Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

Vandmand A/SAdelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikke vand.

VEjARBEjDE,MATERIALER FOR

Byggros A/SEgegaardsvej 5 • 5260 Odense S.T. 5948 9000 • F. 5448 [email protected] • www.byggros.comAnlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte mure, arealbefæstelse og jord-armering

VEjARBEjDE,UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/SFabriksparken 40 • 2600 GlostrupT. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 [email protected] • ww.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved-ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Pankas A/SRundforbivej 34 • 2950 Vedbæ[email protected] • www.pankas.dkT. 4565 0300 • F. 4565 0330Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

STØjBEKÆMpELSE


PileByg a/sStøjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODSAkustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

SVØMMEBADE

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • [email protected] .dk

TOILETByGNINGER

DANFO DANMARK A/ST. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dkGadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

ZENZO GROUP ApSOffentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik. Markedets mest fleksible løsninger.T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

TÆTHEDSpRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/SEremitageparken 341 • 2800 Lyngby.T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSyNING


Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12 • 5800 NyborgT. 6331 3535 • F. 6331 [email protected] • www.munck-asfalt.dkAlle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEjUDSTyR


VÆGTE 0G VEjEUDSTyR

Danvægt A/SNavervej 26 • 8382 Hinnerup. T. 8698 5577 • F. 8698 6637. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Er det svært at skabe dialogen?

Kontakt: Lars Madsen, Salgsleder2555 2826 | 7228 2804 | [email protected]

Bliv set i Teknik & Miljø – og få dialogen

VAND - problem eller muligheD?

www.niras.dk/klimatilpasning

Nogle ser skybrud og klimatilpasningsproblemer – NIRAS ser muligheder og værdier

Når vi rådgiver kommuner og forsyninger om de tekniske, lovmæssige og økonomiske udfordringer ved at håndtere vand og skybrud på tværs af organisatoriske og geografiske skel, bruger vi NIRAS OVER-SVØMMELSESKORT.

NIRAS OVERSVØMMELSESKORT er en videreudvikling af den officielle, nationale højdemodel, som staten og kommunerne allerede bruger, hvor vi har indarbejdet over 100.000 vandveje, såsom underføringer og rørlagte vandløb.

Derfor kender vi vandets veje. Og med helhedsorienteret vandplanlægning skaber vi synergier og sparer penge – ofte op til 90 % af prisen på en kloakteknisk løsning. Ring, hvis du vil vide hvordan.

NIRAS A/S

Henrik LynghusMarkedschef, Klimatilpasning, vand & natur T: 2019 8777E: [email protected]

Jesper Rye RasmussenMarkedschef, NIRAS BlomInfo T: 2399 1488E: [email protected]

210x240_Teknik_Miljø_HELVA_06_07_2012.indd 1 04-06-2012 12:30:19

sorteret Magasinpost sMP iD: 42393

Documents

Teknik & Miljø Juni/Juli 2012