Indledning til anatomi & fysiologi:

Hvad sker der i vores krop?

I. Celler & vævII. Nervesystem & hjernenIII Kredsløbet & hjertetIII. Kredsløbet & hjertetIV. LymfesystemetV. Luftveje & respirationVI. HormonerVII. Stress af med Spa

l. Celler og vævCellen

Cellen er livets byggesten.Cellen er livets byggesten. Det er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv. Nogle organismer består kun af en enkelt g gcelle, encellede, hvorimod andre organismer er flercellede og består af op til flere milliarder celler, der arbejder sammen.

Cellens funktion er at optage næringsstoffer og omsætte disse til energi samt at udskille affaldsstofferaffaldsstoffer.

Inde i cellen findes vores arvemateriale, DNA.

Celler og væv…Væv

Celler grupperer sig sammen i forhold il d ifikk f k i H dtil deres specifikke funktion. Herved bliver de til væv. Det samme sker med væv, som bl.a. danner vores organer.

Af vævstyper findes der: epitelvæv (bl.a. i tarmene og blodkar),binde‐ og støttevæv (bl.a. brusk og knogler), muskelvæv, nervevæv ogspecialvæv. 

Vævene har meget forskellig struktur,Vævene har meget forskellig struktur,udseende og funktion.

ll. Nervesystemet og hjernenNervesystemet 

Nervesystemet har overordnet 3 hovedområder;

1) at modtage informationer enten fra vores egen krop eller fra omverden, altså indre og ydre påvirkning, 

2) at håndtere denne information, bl.a. ved at fordele informationen til de rette dele af hjernen samt at bearbejde informationen,

3) at sætte kroppen i gang med en reaktion på påvirkningen, f.eks. ved at reagere via musklerne eller regulere en indre proces. Nervesystemet har altså en altafgørende betydning.

Nervesystemet og hjernen…Nervesystemet – fortsat…

Nervesystemet kan inddeles i:det centrale nervesystem CNSdet centrale nervesystem, CNS, (hjernens dele samt rygmarven) ogdet perifere nervesystem, PNS, (12 par hjernenervetråde og 31 par(12 par hjernenervetråde og 31 par spinalnervetråde). Nerverne udgår fra rygmarven og spreder sig. Herudover kan man funktionsinddelesig. Herudover kan man funktionsinddele nervesystemet i:det somatiske (underlagt viljen) og det autonome (automatisk), hvoraf ( ),sidstnævnte yderligere inddeles i: sympaticus(gør os kampberedte, blodtrykket stiger)og parasympaticus(vi slapper af, blodtrykket falder).

Nervesystemet og hjernen…Hjernen – en del af nervesystemet

Hjernen (encephalon) er opdelt iHjernen (encephalon) er opdelt i flere dele; storhjernen, lillehjernen, midthjernen, mellemhjernen, hjernebroen og den forlængede j g grygmarv, som er overgangen til rygmarven. 

Der ligger i delene forskelligeDer ligger i delene forskellige centre, hvorfra alt i kroppen styres og koordineres. Tegningen til højre giver et overblik over hvilket delegiver et overblik over hvilket dele, der har med hvilke centre at gøre.

Nervesystemet og hjernen…

Storhjernen (cerebrum) Lillehjernen (cerebellum)

Herunder en kort oversigt over hvilke centre, der ligger hvor…

j ( )

• Tanker• Indlæring

j ( )

• Ligevægtssans/balance• Muskulær koordination

• Kreativitet• Følesanser• Følelser

• Muskeltonus

Lillehjernen modtager sine impulser via • Hukommelse• Beslutningssans• Problemløsninger

nervetråde fra:

• ØjneD i d• Det indre øre

• Muskler, sener, led

Nervesystemet og hjernen…Mellemhjernen (diencephalon)

Den forlængede rygmarv (med lla oblongata)(diencephalon)

Denne består af:

(medulla oblongata)

• Bræk• Søvn

• Thalamus• Hypothalamus• Epithalamus

Søvn• Respiration• Vasomotorisk (regulerer kredsløb)• Sutte, nyse, synke (reflekser)

Hypothalamus styrer:

V k

Det limbiske systemDen emotionelle hjerne. Man hører ofte d tt t t lt• Væske

• Temperatur• Appetit• Seksuel adfærd

dette system omtalt, og det er også et vigtigt område i hjernen, da det er her de sensoriske nervetråde passerer og farves Dvs det er her hjernenSeksuel adfærd

• Desuden foregår hormonproduktionen

passerer og farves. Dvs., det er her hjernen ”beslutter”, hvorvidt man synes noget er godt eller skidt og i hvilken grad. Hukommelse samt de centre, hypothalamus p

i hypothalamusyp

styrer, hører også til her, da hypothalamus også er en del af det limbiske system.

lll. Kredsløbet og hjertetKredsløbetKredsløbet består af blod, hjerte, blodkar og lymfesystemet, som egentligt er sit eget system (bliver omtalt i et emne for sig).Bl dk iBlodkarrerne, arterierne, transporterer blodet fra hjertet – indeholdende ilt, næringsstoffer og hormoner – ud og rundt i kroppen o der sker stof d ekslin ikroppen, og der sker stofudveksling i kapillærnettet overalt i kroppen. Herefter bliver det ”brugte” blod – nu indeholdende venøst (afiltet) blod og affaldsstoffervenøst (afiltet) blod og affaldsstoffer –transporteret ad venerne tilbage til hjertet via lungerne, hvor det bliver iltet igen. For at et kredsløb kan fungere optimalt erFor at et kredsløb kan fungere optimalt, er det nødvendigt at intet forhindrer eller blokerer dets vej. Opstår der blodpropper (åreforkalkninger og lungeemboli), kan det(åreforkalkninger og lungeemboli), kan det derfor blive yderst farligt, da et velfungerende kredsløb er livsnødvendigt.

Kredsløbet og hjertet…Hjertet – en del af kredsløbetHjertet  en del af kredsløbet

Hjertet (cor) er en pumpe. Det vejer ca. 250‐300 g. og er placeret idt i b tk (th )midt i brystkassen (thorax) –

hjertespidsen, (apex cortex), når lidt ud mod til venstre side. Det er opdelt i fire dele; højre og venstre forkammer ogdele; højre og venstre forkammer og højre og venstre hjertekammer. Hjertet har 3 vægge; epicardium (yderst), myocardium (i midten – muskellag)myocardium (i midten – muskellag), endocardium (inderst), og det ligger lejret, godt beskyttet, i hjertesækken (pericardium)(pericardium). Inde i hjertet er der 4 hjerteklapper, hvis funktion er at blodet løber den rigtige vej gennem hjertet.g j

Kredsløbet og hjertet…Hjertet – fortsat

På figuren ses blodet vej gennem hjertet.hjertet. Men blodet løber ikke bare rundt af sig selv, det bliver pumpet. Grunden til denne pumpefunktion skal findes i p phjertets ledningssystem. Det er elektriske impulser, der sendes gennem hjertet, hvorved det får kamrene til at til at trække sig sammen, og på den måde virke som en pumpe. Det er signaler fra nervesystemet og det vasomotoriske center i hjernen, som igangsætter den elektriske impuls.

lV. LymfesystemetL f t tLymfesystemet

Lymfesystemet er en del af kredsløbet, men erogså sit eget system, kroppens dræne‐system. 

Det  består af følgende: Lymfe (væsken), lymfekar, lymfeknuder, lymfesystemets celler (hvidelymfesystemets celler (hvide blodlegemer/leucocytter), lymfatiske organer(milt, brisselen/thymus, mandlerne), samt det lymfatiske væv. yDets funktion er at dræne overskydende væske fra vævene tilbage til blodbanen.Desuden er det en vigtig del af immunforsvaret, bl.a. på den måde, at de hvide blodlegemer udsender antistoffer og dræber udefrakommende bakterier mm. ved deres indtrængen i kroppen.

Lymfesystemet…Lymfesystemet fortsat Ved alternativeLymfesystemet – fortsatHerunder beskrives nogle symptomer ved et trægt 

Ved alternative behandlingsformer ses et billede under irisanalyse.Det er det billede som svarer til

lymfesystem:

• Udefinerbare lokale smerter

Det er det billede som svarer til den hydrogenoide konstitution.

H d k ø ? H d• Udefinerbare lokale smerter. • Kan give ophobninger i led, 

hvilket giver varmefornemmelse kombineret med

‐ Hvad kan man gøre? Herunder ses nogle mulige løsninger:

kombineret med smertefornemmelse. 

• I øjnene ses en aflejring i det yderste af irisperiferien

• Massage• Lymfedrænage• Saunayderste af irisperiferien. 

Det ses ved hvide klatter/perler der ligger hele vejen rundt i irisperiferien

Sauna• Motion• Cellesalte ‐ calium, chlor

L h (h i)irisperiferien.  • Lymphomyosot (homøopati)

V. Luftvejene og respirationL ft j i tiLuftvejene og respiration

Luftvejene består af de øvre og de nedre luftveje:  næsen, næsehulen, svælget(næse‐, mund‐ og strubesvælget)– de øvre, samt struben, luftrøret og lungerne – de nedre.Luftvejenes funktion er at opvarmeog fugte indåndingsluften, at fordelel f d il l fluften ud til lungerne samt at fungeresom en del af kroppens forsvarssystemved at fjerne støvpartikler og bakterier. Udvekslingen af O2 og CO2 denUdvekslingen af O2 og CO2, den respiratoriske del, sker nede i lungernes mindste del, alveolerne. Respirationen reguleres af detRespirationen reguleres af det respiratoriske center i hjernen.

Vl. Hormoner:Hvad er hormoner & hvilke funktioner styrer de?

Hormoner er kemiske stoffer der produceres i kirtler rundt omkring iHormoner er kemiske stoffer, der produceres i kirtler rundt omkring i kroppen bl.a. i hypofysen, skjoldbruskkirtlen, biskjoldbruskkirtlerne, bugspytkirtlen, binyrerne, testiklerne og æggestokkene. 

Vi har over 100 forskellige hormoner i kroppen, som er med til at styre utallige funktioner, bl.a. stofskiftet, vækst, blodtryk, væskebalance, kø d ikli d k ll f kti idit t dø tkønsudvikling, den seksuelle funktion, graviditet, døgnrytmen og kroppens reaktion på stress og sygdomme.

Der findes to overordnede typer:  Steroide og non‐steroide hormoner. 

Eksempelvis:  Adrenalin, Cortisol Testosteron og Østrogen m.fl.

Vll. Når organerne presses opstår t lid d !stress, slid og sygdom!

Vi kan forebygge på mange måder bl.a. ved kost, motion og restitution og vedygg p g , g gat lytte til vores krop, når den sender os sine mange forskellige signaler!Alle organer har signaler til os: Vi kan se det på vores hud, få ”dårlige nerver”, mærke ændringer i vores vejrtrækning, vi får dårligt blodomløb, trægt lymfesystem, hjerteproblemer hormonelle forandringer nedsat lever nyre milt funktion etchjerteproblemer, hormonelle forandringer, nedsat lever, nyre, milt funktion etc.

Spa ophold er en herlig ”Alt‐i‐en”‐kombipakke for at komme tilbage i balance bådefor kroppen, sindet og sjælen.

Derudover har man muligheden for få udarbejdet  personligt tilrettelagte programmer og således lære mere om kost, motion, udrensning og mange andre værktøjer til optimal livskvalitet – og alt foregår i luksuriøse omgivelser!

Skynd Dig at komme i gang – Stress af med Spa!!!