Vores Blad december 14

VORES BLADBEBOERBLADET FOR ØSTJYSK BOLIG

Artikler / Reportager / Billeder / Info / NyhederDECEMBER 2014 #14

BISPEHAVEN SIDE 6-7:Mød det sejeste rengøringsteam

REPRÆSENTANTSKABSMØDE SIDE 12-13:Fusionsafslutning, smil og tårer

JULETID 16-17:Tips til at bruge resterne fra julebordet

TEMA: DE PRAKTISKE HÆNDER

DE TAGER HÅNDOM ØSTJYSK BOLIG

SIDE 4-1 1

VORES BLAD — DECEMBER 2014 LEDER

MERE END BLOT HÅNDFLADER OG 2 X 5 FINGRE

I denne udgave af Vores Blad stiller vi skarpt på de praktiske hænder i Østjysk Bolig. For tilsammen tager de bogstavelig talt hånd om boligorganisationen.

Men det handler ikke kun om at håndtere konkrete ting som utætte vinduer eller stoppede køkkenvaske. Det handler også om at varetage beboernes ve og vel. Det kan udmønte sig i at tjekke, at en lejlighed er ren og i velholdt stand til nye beboere, som den nye inspektør Ryan Jørgensen blandt andet skal være med at sørge for – eller i at give god råd om en beboers egen, strejkende vaske maskine, som varmemester Hans Døssing ikke er for fin til. Sidstnævnte udtrykker det sammenfattende, når han siger, at det for ham handler om mennesker – ikke paragraffer.

De praktiske hænder sidder dog ikke altid på en fagperson, der er ansat i boligorganisationen. I afdeling 21 Mårslet er det beboerne selv, der tager sig af de praktiske opgaver. Ganske naturligt har det ført til diskussioner om, hvordan arbejdet skal udføres, eftersom afdelingens 65 husstande på demokratisk vis har ret til hver sin mening. Men med et par års erfaring i bagagen er afdelingens beboere ved at finde sig til rette i rollen som deres egen varmemester. Læs hele temaet om de praktiske hænder på side 4−11.

I denne – årets sidste udgave af Vores Blad – kan du også læse om repræsentantskabsmødet, der formelt markerede fusionsperiodens afslutning. De fusionerede parter – Boligselskabet Præstehaven, Ry Andelsboligforening af 1945 og Østjysk Boligadministration – har brugt mere end tre år på at ’slibe kanterne af’, så den nye konstellation Østjysk Bolig er toptunet. Repræsentantskabsmødet bød i øvrigt også på et farvel til Aase Jensen fra Ry, der i mere end 20 år har været engageret i både afdelings såvel som hovedbestyrelsesarbejde. Mødet udklækkede også den nye hovedbestyrelse, der nu består af syv både kendte og nye ansigter. Se hvem på side 12−13.

”Nu har vi altså jul igen, det la’r sig ikke skjule”. Vores Blad sniger sig heller ikke uden om julemåneden. På de sidste sider i bladet fortæller vi blandt andet om, hvorfor et fugtigt juletræ er en ren winwinsituation. Og vidste du, at hver eneste dansker i snit smider mad for 900 kroner direkte i skraldespanden i december måned? Derfor får du blandt andet en række opskrifter, så du kan få det optimale ud af resterne fra julebordet.

Ha’ en appetitlig og glædelig jul!

På redaktionens vegne,Nadia BjørnsonLangen

“

BEBOERBLADET FOR ØSTJYSK BOLIG

Bladet udkommer hver anden måned. Stof til næste nummer (udkommer 2. februar) skal være redaktionen i hænde senest 2. januar.

REDAKTIONAllan Søstrøm (ansv.), Vibeke Harder, Nadia Bjørnson-Langen, Connie Koppel og Else Christensen.

Redaktionen kan kontaktes telefonisk alle hverdage kl. 9.00-15.00 på tlf. 28 58 25 38.

LAYOUTIneo Designlab / ineo.dk

TRYKWe Produce / weproduce.dk

POSTADRESSEØstjysk BoligSøren Frichs Vej 258000 Aarhus CAtt.: Vibeke Thiim Harder

Vores Blad e-mail: [email protected]

OPLAG430 eksemplarer

Bladet kan også læses online på: www.østjyskbolig.dk

Det handler ikke kun om at håndtere konkrete ting som utætte vinduer eller stoppede køkkenvaske. Det handler også om at varetage beboer nes ve og vel.

Nadia Bjørnson-LangenREDAKTØR

VORES BLAD — DECEMBER 2014 INDHOLD

10 24 4-11

AKTUELT I ØSTJYSK BOLIG

Ryhavens renovering er sendt

i udbud, og på Bispehavevej står

128 boliger så godt som klar til

indflytning.

Mød blandt andet varme-mester Hans Døssing, der holder styr på afdelingerne i Ry, Gl. Rye og Låsby. For ham handler arbejdet ikke kun om løse dørkarme og dryppende vandhaner – det handler også om mennesker.

SIDE SIDE SIDE

NY INSPEKTØR

Mød Ryan Jørgensen, der er nyansat

inspektør i Østjysk Bolig. Hør om,

hvad en inspektør egentlig laver, og

hvad der motiverer Ryan i sit arbejde.

DE PRAKTISKE HÆNDER

8 SIDERS

TEMA

VORES BLAD — DECEMBER 2014

4

TEMA: De praktiske hænder

DET HANDLER OM MENNESKER – IKKE PARAGRAFFER

Joan Jensen

For Hans Døssing er arbejdet som

varmemester mere end blot praktisk

arbejde udført med hænderne.

Det handler i lige så høj grad om de

menneskelige relationer til beboerne

i de 18 afdelinger af Østjysk Bolig

i Ry, Gl. Rye og Låsby, som han har

ansvaret for.

Et lokale i en moderne kontorbygning i udkanten af Ry by udgør Østjysk Boligs sydligste hovedkvarter. Lokalet er omdrejningspunkt for den praktiske såvel som den administrative styring af afdelingerne i og omkring Ry. Mens kontorleder Bente Grouleff tager teten med papirarbejde fra sin stol på kontoret, rykker Hans Døssing ud, når det for eksempel gælder toiletter, der løber og ringeklokker, der er stået af.

− I dag har jeg blandt andet været med en smed rundt i de forskellige afdelinger. Han skulle give tilbud på renovering af varme og vandrør. Jeg har også repareret et håndtag på en terrassedør, og senere i dag skal jeg ud og sætte en dørkarm fast, fortæller Hans Døssing om sit alsidige arbejde som varmemester.

50/50-FORDELING

Oprindeligt er Hans Døssing udlært tømrer, og senere har han uddannet sig til ejendomsservicetekniker. Han har tidligere været varmemester i et andet boligselskab, før han i 2005 kom han til Østjysk Bolig og afdelingerne i Ry. Med mere end 15 års erfaring som varmemester i bagagen har han oplevet, hvordan arbejdsopgaverne har forandret sig.

Da han begyndte arbejdet i Ry, involverede det blandt andet vedligeholdelse af de grønne områder. Den opgave er i dag udliciteret, om end varmemesteren

skal holde opsyn med arbejdet. Tidligere var Hans Døssing også med til at syne lejligheder i forbindelse med fraflytninger. Dét job varetages i dag af Østjysk Boligs inspektører, og som varmemester kommer han kun ind i billedet ved de ordinære 14dages syn efter indflytning. Generelt går der mere tid ved computeren og med telefonen ved øret, men heldigvis er der også tid til at komme ud af kontorbygningen:

− Jeg bruger vel halvdelen af min tid på at besvare mail og telefonopkald og udføre administrativt arbejde. Resten af

tiden bruger jeg ude blandt beboerne i de forskellige afdelinger. Jeg kan godt lide at komme ud til folk, fortæller Hans Døssing, der med sin fritidsbeskæftigelse som Røde Korsfrivillig understreger det medmenneskelige engagement, som ligger ham meget på sinde.

INGEN FINE FORNEMMELSER

Telefonen er næsten blevet det vigtigste arbejdsredskab for Hans Døssing. Ud over en daglig telefontid, hvor beboerne kan ringe til ham med stort og småt, griber han ofte selv knoglen for at lave

Som varmemester går en del af Hans Døssings tid på kontoret på Rugaardsvej i Ry…


5


aftaler med alt lige fra håndværkere til hovedkontoret i Aarhus.

− Jeg har vel i snit 20 opkald på en arbejdsdag. Det vildeste, jeg har oplevet, var en dag, hvor jeg havde 57 opkald. Det var en travl dag, fortæller Hans Døssing med et lunt glimt i øjet.

Men det er ikke alt, beboerne kan og må bruge en varmemester til. Der er en skelen mellem det private i boligerne og det, der hører lejemålet til. For eksempel kan man ikke bruge sin varmemester til at hjælpe med at hænge gardiner og lamper op. Men selvom Hans Døssing ikke har en decideret liste med konkrete arbejdsopgaver, så trækker han grænsen et sted. Og dog.

− Hvis beboerne ringer med et problem, som reelt ikke er mit arbejdsområde, så prøver jeg ofte at hjælpe dem alligevel. For eksempel havde jeg en beboer, der havde problemer med sin vaskemaskine. Jeg foreslog hende at prøve at slukke og tænde for strømmen, og det løste problemet. Jeg er her for

beboerne skyld, og der går ingen skår af mig ved at give dem gode råd over telefonen, selvom det egentlig ikke er mit bord. Det handler om mennesker, ikke paragraffer, siger Hans Døssing.

EN YDMYG HERRE

Selvom der skal 64 lys i den næste fødselsdagslagkage, har Hans Døssing ingen planer om at kvitte arbejdet foreløbigt. Som det ser ud nu, er hans plan at blive ved, til han fylder 66 år. At han er bosat i Kjellerup og derfor har 35 kilometers transport til og fra arbejde vidner også om en stor glæde ved det alsidige arbejde.

− Jeg er rigtig glad for mit arbejde, men jeg kan jo ikke alt. Så hvis jeg kommer i bekneb, ringer jeg til en håndværker. Men med 15 års erfaring i bagagen har man jo efterhånden lært noget, konstaterer han med midtjysk lune i både stemmen og blikket.

… mens resten af tiden går ude blandt beboerne. Her er det en dørkarm til vaskeriet i afdeling 85 Moselunden, der kyndigt bliver sat på plads.

“Hvis beboerne ringer med et problem, som reelt ikke er mit arbejdsom-råde, så prøver jeg ofte at hjælpe dem alligevel.”


6

TEMA: : De praktiske hænder

RENE TRAPPER, BREDE SMIL OG VARME HJERTER

Kristian Østerby

I tilsammen 53 år har fem thailandske

kvinder gjort en dyd ud af at holde

trapperne rene for Østjysk Boligs

beboere i Bispehaven. Vores Blad

har mødt kvinderne til en snak om

trappevask, thailandsk mad og gode

kolleger.

8.300 kilometer. Omtrent så lang er turen fra det nordlige Thailand til den frokoststue i Bispehaven, vest for Aarhus, hvor vi en eftermiddag i oktober banker på døren. Indenfor er afdelingens driftspersonale så småt ved at pakke frokosten sammen. Blandt varmemestre og gårdmænd sidder fem kvinder, for hvem den lange tur fra Thailand er ganske genkendelig.

Yuphin, Amphan, Pim, Ruang og Pranom hedder de. Navne, som virker nærmest mistænkeligt skræddersyede til at krølle enhver dansk tunge. Ikke desto mindre er det navne, som klinger velkendt i Bispehaven og har gjort det i en årrække. Her står kvinderne nemlig for den ugentlige trappevask i opgangene, langt fra deres respektive fødesteder i det sydøstasiatiske land.

VENLIGHED OVER DØRTÆRSKLEN

Blandt beboerne i Bispehaven kender de fleste til det lille hold af thailandske rengøringskvinder, som hver uge knokler

med koste og mopper. Historierne om deres høje arbejdsmoral og ikke mindst glade humør er nået vidt omkring. Og når man sidder over for deres smilende ansigter, er det ikke svært at forstå, hvorfor de er vellidte.

Hver dag klarer de fem kvinder rengøringen af omkring fem opgange hver. Det er hårdt arbejde, når sammenlagt tyve etagers trapper dagligt skal fejes og dernæst vaskes. Men de piver ikke, kvinderne. I stedet minder de om, at de tidligere i livet har haft mere krævende

rengøringsjob. Sammenlagt har kvinderne cirka 53 års erfaring med trappevask i Bispehaven. Det betyder naturligvis, at de har et særligt kendskab til hinanden, men det har også givet et lidt dybere forhold til beboerne.

– Man lærer jo mange af beboerne at kende, når man møder dem hver uge gennem så mange år. De er næsten altid rigtig glade, og det er hyggeligt, når man kan hilse på hinanden i opgangen, siger Pranom Thomsen, som har vasket Bispehavens trapper i 19 år.

Fra øverst til nederst på trappen: Pranom Thomsen, Ruang Prasomsat, Pim Prasomsat Jakobsen, Amphan Hemmingsen og Yuphin Andersen.


7


Ligesom resten af holdet oplever hun tit, at beboerne byder på en varm kop kaffe om vinteren eller en kold cola om sommeren. Desværre tillader arbejdet sjældent et hyggebesøg i beboernes lejligheder. Men de træder gerne til, hvis beboerne har brug for en hjælpende hånd.

– Nogle gange hjælper vi de ældre beboere, hvis de har problemer med nogle køkkenmaskiner eller andre ting i lejligheden, som de ikke selv kan klare, fortæller hun.

– Ja, og så giver de for eksempel kager og chokolade til os, når det er jul. Det er meget dejligt, supplerer Ruang Prasomsat.

DIALOG LØSER PROBLEMER

Det gode forhold til mange af afdelingens beboere har vist sig at være nyttigt for de thailandske kvinder på en måde, der rækker ud over foræring af julekonfekt og venlige snakke over dørtærsklen. I særlige tilfælde, hvor brodne kar i opgangene sviner trapperne lige lovlig meget til, er der nemlig hjælp at hente hos de venlige beboere. Det har Yuphin Andersen oplevet på egen krop:

– I en af mine opgange var der problemer med, at nogen tissede på trapperne. Det var jo selvfølgelig ikke så sjovt. Men jeg talte med en af beboerne

om det, og hun bad de andre om at stoppe med det. Det var en god måde at løse problemet på, fortæller hun.

I samme ombæring understreger Pim Prasomsat Jakobsen, at tilsmudsede opgange langt fra er et generelt problem i Bispehaven. Oftest opstår problemet, når der er besøg af gæster udefra, som ikke bekymrer sig helt så meget om hverken rene trapper eller det thailandske rengøringsteam.

Nogen, der tværtimod bekymrer sig om kvinderne, er deres kolleger i Bispehavens driftsafdeling. De inviteres nu og da til en frokost med thailandske retter, som de fem kvinder kokkererer i frokoststuens køkken. Kollegerne kan rigtig godt lide maden. Men de sætter tydeligvis mindst lige så høj pris på deres thailandske kollegers gode humør. Det er tydeligt at se, da en mandlig kollegas kaffepause kortvarigt afbryder vores snak omkring bordet i frokoststuen. – Du skal huske at betale for kaffen, lyder det prompte fra kvinderne, efterfulgt af et kollektivt fniseanfald.

DRØMME PÅ DANSK

Med undtagelse af Ruang Prasomsat, som går på pension om to år, har det lille team tænkt sig at vaske Bispehavens trapper langt ud i fremtiden. Ikke nødvendigvis fordi de ikke kan undvære

selve arbejdet, men fordi de har det godt sammen. Blandt andet gennem arbejdet har de thailandske kvinder fået et nært forhold til Danmark, hvor de alle har stiftet familie. Og måske er det i virkeligheden forkert at kalde dem thailandske. For i mange tilfælde er kvindernes tilhørsforhold til Danmark større, end det er til deres fødeland.

– Danmark er efterhånden blevet mit hjemland. Jeg har været her i så mange år, at jeg nok ser mig selv som mere dansk end thailandsk, siger Pranom Thomsen. Hun kom til Danmark i 1988.

– Ja, jeg kan nogle gange drømme på dansk, selvom jeg er i Thailand. Det er altså lidt mærkeligt, tilføjer Amphan Hemmingsen.

En eller to gange om året bruger hun – ligesom de øvrige kvinder – sin ferie på at besøge slægtninge og nyde det varme klima i Thailand. Denne eftermiddag må de fem kvinder dog nøjes med dansk efterårsvejr, når de svinger kost og spand i dagens sidste opgange. Men én ting er sikkert; der skal mere end lidt regn og slud til at ødelægge humøret hos de fem hårdtarbejdende trappevaskere.

“I en af mine opgange var der problemer med, at nogen tissede på trapperne. Det var jo selvfølgelig ikke så sjovt. Men jeg talte med en af beboerne om det, og hun bad de andre om at stoppe med det. Det var en god måde at løse problemet på.”

BISPEHAVENS DRIFTSAFDELING De thailandske rengøringsdamer

indgår til dagligt i Bispehavens

driftsafdeling. Den består yderligere

af tre varmemestre, fire gårdmænd

og en lærling.


8


I MÅRSLET ER FÆLLESSKABET VICEVÆRT

Kristian Østerby

AlmenBolig+ er et projekt, der medfører

større ansvar og flere opgaver blandt

beboerne end i traditionelle almene

boligafdelinger. På den anden side er

det fælles engagement katalysator for

godt naboskab – det nyder man godt

af i afdeling 21 i Mårslet.

Man må spejde langt, hvis man skal få øje på den nærmeste vicevært på Nymarks Allé i Mårslet. Eller rettere sagt skal viceværtsrollen findes i hver og et af de 65 skiferbeklædte rækkehuse, som udgør Østjysk Boligs afdeling 21. Her varetager beoerne nemlig selv det daglige vedligehold og de praktiske opgaver. Det er grundtanken bag konceptet AlmenBolig+, som til gengæld betyder en lavere husleje for beboerne.

Når afdelingen den 15. december fylder to år, er det afrundingen på en begivenhedsrig periode med et væld af praktiske opgaver for beboerne. Siden de i 2012 for første gang trådte over dørtærsklerne i deres splinternye hjem, har de skullet forholde sig til mangt og meget. Ikke alt har været lige let, og afdelingen har brugt den første periode på at finde sine ben. – Som nystartet afdeling har vi haft ekstremt frie hænder til at præge ud

formningen af omgivelserne. Det er jo på den ene side helt vildt motiverende, når man har medbestemmelse på de fleste beslutninger. På den anden side har det også medført voldsomme diskussioner, fordi alle helt naturligt har hver deres syn på tingene, siger afdelingens bestyrelsesformand, Kristian Radoor.

FRA MUDDER TIL IDYL

Pænt ser det ud, når man betragter de grønne udendørsarealer, der slanger sig mellem afdelingens blokke. Men de flotte omgivelser er langt fra kommet af sig selv. Forud er gået afdelingsmøder med dertilhørende diskussioner, koordineringsarbejde, planlægning og uddelegering af opgaver. For det er påkrævet, når en afdeling i fællesskab skal sætte de praktiske opgaver i system og dernæst udføre dem. Med mudder og jord som udgangspunkt havde afdelingen et helt tomt kanvas, som skulle males med 65 forskellige pensler.

Bestyrelsen har undervejs haft hænderne mere end fulde. Derfor besluttede medlemmerne sig for at nedsætte flere forskellige underudvalg og arbejdsgrupper, som hver især kunne varetage diverse arbejds og planlægningsopgaver. På den måde har man sikret, at et stort antal beboere er blevet engageret i arbejdet. Og samtidig kan beboerne

byde ind med deres kompetencer lige netop på de områder, hvor de har et særligt kendskab.

Den nyligt anlagt legeplads på fællesarealet fremstår som et symbol på afdelingens positive udvikling – og den er blevet en slags samlingspunkt for beboerne. Her kan børnene mødes og lege, mens de voksne kan sludre sammen på de opstillede bænke. Projektet tog et år fra ide til færdiggørelse og kostede cirka 250.000 kroner.

ET UNIKT NABOSKAB

Det sociale aspekt fylder meget i Mårslet. For AlmenBolig+ er et koncept, der stiller krav til fælles fodslag og engagement ud over egen næsetip. Man skal med andre ord ville fællesskabet. Det har betydet, at beboerne rent faktisk kommer hinanden ved – også når snerydning, græsslåning og de øvrige arbejdsopgaver er overstået.

– Jeg synes, vores naboskab herude er ret unikt. Vi har en stor berøring med hinanden, og derfor kender man de fleste mennesker herude. Eksempelvis bliver der afholdt Disneyaftener, hvor børn og forældre mødes og hygger sig sammen. Men fællesskabet kan også være, at folk på tværs af familier følger hinandens børn i institution, fortæller Kristian Radoor.


9


Det gode naboskab har resulteret i, at både sommerfester og arbejdsdage i afdelingen nyder stor tilslutning. Her er det ganske normalt, at godt halvdelen af beboerne møder op og tager del i både de sure og de søde aspekter ved AlmenBolig+.

FREMTIDEN BYDER PÅ FINPUDSNING

Efter den turbulente opstartsfase er der efterhånden ved at falde ro på afdelingen i udkanten af den idylliske stationsby. Derfor er det også på sin plads at kigge fremad. For hvad er egentlig de næste skridt i den toårige afdelings fremadrettede udvikling?

– Vi har en vision om at skabe mere kontinuitet. Forstået på den måde, at alle beboere får en slags familiekalender med faste datoer for vedligehold, arbejdsopgaver, møder og så videre. Samtidig skal vi sørge for at videre udvikle vores omgivelser til nytte og brug for både unge og gamle, siger Kristian Radoor.

Han og de øvrige beboere arbejder på snart at kunne tilbyde en slags velkomstmappe til de kommende beboere. På den måde kan tilflyttere i fremtiden hurtigere blive integreret i det fællesskab, som på mange måder er hjørnestenen i Mårsletafdelingen.

I afdeling 21 varetager beboerne selv det daglige vedligehold og de praktiske opgaver. Det er grundtanken bag konceptet AlmenBolig+.

Jeg synes vores naboskab er ret unikt, siger Kristian Radoor, bestyrelsesformand i afd.21

Afdelingen i Mårslet fylder 2 år den 15. december


10


Joan Jensen

Ryan Jørgensens rygsæk er fyldt til

randen med faglighed. Nu skal den

toppes med erfaring, og den glæder

han sig til at opbygge i jobbet som

inspektør i Østjysk Bolig. En stilling,

han tiltrådte den 1. november.

Som inspektør har Ryan Jørgensen mange forskellige arbejdsopgaver, for eksempel syn af lejligheder, indhentning af tilbud, sparring med varmemestre, behandling af beboerklager og forsikringssager ved skader, ligesom han skal medvirke til, at budgettet vedrørende drift og vedligehold overholdes.

DET ER NEMMERE AT SNAKKE MED FOLK END AT LÆSE SIG TIL, HVAD DE MENER


11


Klejnsmed, bygningskonstruktør og en næsten færdiggjort kloakmesteruddannelse. Plus papir på masser af andre kundskaber, der på den ene eller anden måde relaterer sig til håndværk og bygninger. Det er sådan cirka den faglige beskrivelse af 31årige Ryan Jørgensen, der som nyansat inspektør i boligforeningen skal varetage afdelingerne Præstehaven 1 og 2, Ryhaven, Bispehaven, Rosengården, Holbergsgade, Wilstersgade og Skødstrup.

PERSONLIG KONTAKT ER VIGTIG

Vores Blad satte den nye inspektør stævne små 14 dage inde i hans ansættelse. Selvom han endnu ikke havde det forkromede overblik over alle arbejdsopgaver, så befandt han sig allerede ganske godt i stolen på kontoret på Søren Frichs Vej:

− Der er et nærmest familiært bånd her på kontoret, det kan jeg rigtig godt lide, fortæller Ryan Jørgensen, der dog ikke har tænkt sig at mure sig inde på kontoret:

− Den personlige kontakt er rigtig vigtig for mig. Derfor har jeg blandt andet også planer om at deltage i afdelingsmøder i de afdelinger, jeg er blevet tilknyttet. Det er nemmere at snakke med folk end at læse sig til, hvad de mener, fastslår Ryan Jørgensen, der efter endt uddannelse kortvarigt fik job som byggeleder, før han søgte jobbet hos Østjysk Bolig.

JOBBET ER EN GOD KOMBINATION

Den almene boligsektor er ikke en ukendt størrelse for den nye inspektør. Hans faster er i boligforeningsverdenen, som han udtrykker det, og da han så stillingsopslaget fra Østjysk Bolig, tog han en snak med hende om inspektørernes funktion:

− Jeg fik det indtryk, at i jobbet som inspektør sker der noget hele tiden.

Man har med forskellige mennesker at gøre, arbejdsopgaverne er ikke ens, og så har det relation til byggeverdenen. Det er en god kombination, synes jeg. Og så har jeg kun hørt godt fra folk, der sidder i stillinger som inspektører – det er ikke et job, man sådan lige forlader igen, fortæller Ryan Jørgensen.

I ALLES INTERESSE

Jobbet som inspektør indebærer blandt andet indhentning af priser i henhold til planlagt, periodisk vedligehold af afdelingerne. Og så springer inspektører til og behandler både skadesager og klager. Men blandt de fornemste opgaver er syn af lejligheder, når beboere flytter ud.

− Udover, at vi har et synsrapportsystem, så handler det meget om mavefornemmelse. Hvor går grænsen mellem slitage og skader, som beboerne har påført lejlighederne? Det er selvfølgelig noget, der for mit vedkommende kommer med erfaringen, men mit indtryk er, at man hen ad vejen for eksempel finder ud af, hvor folk ’glemmer’ at gøre rent, forklarer Ryan Jørgensen og tilføjer:

− Beboerne har dog mulighed for at få foretaget af forsyn af os. På den måde kan beboerne selv nå at udbedre eventuelle skader og mangler, inden lejligheden overdrages til nye lejere. Vi arbejder i alle beboeres interesse – både dem, der flytter ud og dem, der flytter ind.

EN MØTRIK I MASKINERIET

Med andre ord er der altså også tale om en koordinerende jobfunktion for Ryan Jørgensen, der har et tæt samarbejde med de forskellige afdelingers varmemestre og boligorganisationens tekniske afdeling. Men det er ikke nok for ham blot at stå til tjeneste, når der er udfordringer:

− Jeg skal selvfølgelig ud og se afdelingerne og folk og de problemer, de har. Men jeg vil også gerne ud og

se, når problemet er løst, siger den nye inspektør, der ikke er i tvivl om, hvad der generelt skal til for at motivere ham i arbejdet:

− De gode kolleger betyder rigtig meget. Men også det, at man er en del af noget, der skal løbe rundt. Det er heller ikke uden betydning for mig, at jeg har mulighed for at sætte mit eget præg på noget. Men nu skal jeg lige lære, hvad jeg kan og må, slutter Ryan Jørgensen med et smil.

KORT OM RYAN JØRGENSEN:• Bor i Spørring nord for Aarhus

sammen med sin kæreste Trine.

Tilsammen har de fem børn fra

tidligere forhold.

• Begyndte i jobbet som inspektør

i Østjysk Bolig den 1. november,

hvor han er ansvarlig for afdelingerne

1, 2, 3, 5, 6, 11, 13 og 19.

12

VORES BLAD — DECEMBER 2014 ARTIKEL

NYE TIDER I ØSTJYSK BOLIG

Joan Jensen

På flere måder blev den afsluttede

fusionsperiode markeret onsdag den

24. oktober, hvor der var repræsentant-

skabsmøde. Der var nemlig plads til

både alvor, grin og en tåre i øjenkrogen.

Groft sagt var efterårets ordinære repræsentantskabsmøde delt i to temaer. Den formelle og seriøse og den glade og samtidig vemodige. For ud over de formelle punkter på dagsorden var det en særlig aften for specielt én kvinde. Men det vender vi tilbage til.

Repræsentantskabet er så at sige ’de højere magter’ i Østjysk Bolig. Det består af repræsentanter fra de forskellige afdelinger plus hovedbestyrelsen. På de to årlige møder er der ofte store emner på dagsorden såsom godkendelse af afdelingernes regnskaber, køb og salg af ejendomme og vedtægtsændringer. Desuden er det også repræsentantskabet, der vælger medlemmerne i hovedbestyrelsen. Og denne oktoberaften var noget helt specielt i den relation.

IKKE BEHOV FOR VALGFLÆSK

Mødet markerede nemlig afslutningen på fusionsperioden, der har varet mere end tre år. Nu er fusionen både juridisk og politisk en realitet. I perioden har de fusionerede parter – Boligselskabet Præstehaven, Ry Andelsboligforening af 1945 og Østjysk Boligadministration – så at sige fundet sig til rette med hinanden, og de formelle retningslinjer er blevet lagt. Blandt andet blev det

sidste år ændret i vedtægterne, at hovedbestyrelsen fremadrettet skulle skrumpe ind fra elleve til syv medlemmer. Dén konstellation skulle efterårets repræsentantskabsmøde blandt andet beslutte.

Men der var nu ikke ret mange ben i dén proces. Else Christensen blev enstemmigt genvalgt som formand, og med fem medlemmer fra den tidligere hovedbestyrelse, som modtog genvalg, var der reelt set kun brug for én mand mere. Her stillede Thomas Hansen, afdelingsformand i Skødstrup –afdeling 19, op. Og uden yderligere kandidater til de seks taburetter gik kabalen hurtigt op. Også de to suppleanter til hovedbestyrelsen blev valgt uden dramatik.

Ud over valg af en ny hovedbestyrelse bød mødet på enstemmig godkendelse af Østjysk Boligs budget for 2015, ligesom alle mødedeltagere kunne nikke anerkendende til det afsluttende regnskab for afdeling 18 –institutionerne i Bispehaven, der er nedlagte.

VEMODIGT, MEN DEJLIGT

Og så tilbage den dén kvinde, for hvem aftenen også markerede nye tider. Efter mere end 20 år som aktiv beboerdemokrat i først Ry Andelsboligforening og nu Østjysk Bolig takkede 70årige Aase Jensen af. Hun var blandt de bærende kræfter, da først en administrationsaftale med Boligselskabet Præstehaven blev stablet på benene og senere den endelige fusion. Det blev da også fremhævet under punktet ”eventuelt” på dagsordenen:

− Der er en ældre dame fra Ry her i aften. Aase, nu skilles vores veje. Vi har været sammen siden 2001. Vi har grint, svedt og drukket rødvin sammen flere gange. Jeg husker dengang, hvor jeg første gang mødte dig. Det var på Ry Parkhotel, og vi skulle snakke om en fusion. Du sagde: ”Det bliver over mit lig”, men alligevel endte du med at gå forrest i forbindelse med fusionen. Tak for det. Og tak for et godt samarbejde fra 20012014, det har været kanon godt, sagde Østjysk Boligs direktør Allan Søstrøm.

Det var ord, der tydeligt bevægede Aase Jensen, der efterfølgende selv bad om ordet:

− Det er vemodigt, men dejligt at sige tak for nogle utroligt spændende år – på godt og ondt. Tak til jer fra Aarhus – vi har nået meget sammen. Tak til jer alle og til Ryborgerne, sagde hun.

Ud over Aase Jensen trak Birte Sørensen, Ole Madsen og Tommy Jørgensen sig også fra hovedbestyrelsen. Sidstnævnte holder dog sædet varmt som 1.suppleant de næste to år.

Aftenens indhold var med andre ord præget af både de formelle punkter på dagsorden og ’bløde’ indlæg med tak og ros. Alt sammen pakket godt ind i en uformel og afslappet stemning blandt de knap 50 fremmødte beboerrepræsentanter.

13


Tommy Jørgensen, Birte Sørensen og Aase Jensen modtog både vin, gaver og blomster som tak for deres tid i hovedbestyrelsen. Ole Madsen, der også trak sig tilbage, kunne ikke være tilstede, men han modtog efterfølgende samme tak.

Hovedbestyrelsen består fremadrettet af: Else Christensen (formand), Leif Scherrebeck, Lene Hansen, Katja Hillers, Tina Slot Schmidt, Anne Kristensen, og Thomas Bruun Hansen. Som suppleanter blev Tommy Jørgensen og Julie C. Kiil valgt.

1

2

Repræsentantskabet er så at sige ’de højere magter’ i Østjysk Bolig. Det består af repræsentanter fra de forskellige afdelinger plus hovedbestyrelsen

1

2

14

VORES BLAD — DECEMBER 2014 AKTUELT

RYHAVENS RENOVERING SENDT I KONKURRENCE

Ryhavens renovering er rykket et skridt nærmere. Udbudsmaterialet på totalentreprisen er sendt ud og renoveringen nu sendt i konkurrence.

– Vi har haft prækvalifikation og udvalgt fire, som skal komme med deres bud på den bedste løsning på opgaven. Vi er rigtig spændte på, hvad de kommer op med af forslag, siger direktør for Østjysk Bolig, Allan Søstrøm.

HVORDAN VIL DU GENHUSES?

Det forventes, at selve byggeriet starter op 1. maj. I den periode, hvor renoveringen finder sted – den kan vare op til seks måneder – skal beboerne genhuses. Der vil være flere muligheder for genhusning: Nogle vil kunne bo i fraflyttede boliger i Ryhaven, i en anden afdeling i selskabet eller i en af de opstillede, møblerede pavillioner i Ryhaven og endelig vil der være beboere, der selv finder en alternativ bolig.

– Vi er så småt ved at planlægge genhusningen. Så er du beboer i Ryhaven er det en god idé at begynde at tænke over, hvordan du helst vil genhuses, siger Allan Søstrøm, som oplyser, at beboerne vil få en skrivelse sendt ud i begyndelsen af januar med mere info om genhusningen.

INFO

Ryhavens beboere stemte i foråret om,

hvilken renoveringsløsning de ville have,

og med et stort flertal blev det besluttet

at bygge nye huse på soklerne frem for

at renovere de eksisterende huse. De 100

boliger skal derfor rives ned til soklerne,

hvorefter der bygges nye, tidssvarende

huse i lavenergiklasse 2020. Derudover

skal der bygges 50 nye almene ungdoms-

boliger af hver 50 kvm. Det er et krav til

den vindende totalentreprenør, at byg-

geriet genopføres med respekt for den

nuværende arkitektur.

Foto, afd. 3: Ryhaven anno 2014. En hyggelig bebyggelse – men også utidssvarende og med mange slitage og fugtproblemer.

15

VORES BLAD — DECEMBER 2014 AKTUELT

AKTUELT I ØSTJYSK BOLIGREJSEGILDE PÅ HJARSBÆKVEJ I GL. RYE

I juni gik vi i gang med at bygge 33 rækkehuse

på Hjarsbækvej i Gl. Rye. Siden da er byggeriet

forløbet planmæssigt, og den 26. november kun-

ne vi indbyde til rejsegilde for alle interesserede.

Rækkehusene bliver opført i lavenergiklasse

2020 og kommer til at bestå af 8 stk. 3-værelses,

13 stk. 4-værelses og 12 stk. 5-værelses huse.

Byggeriet forventes at være klar i sommeren

2015 – følg med på www.østjyskbolig.dk

INDLEDENDE FASE PÅ GØTEBORG ALLÉ

I foråret købte vi grunden Gøteborg Allé 12 med

henblik på at opføre ungdomsboliger på matrik-

len. Der er stor efterspørgsel på studieboliger i

Aarhus, og derfor er vi glade for at kunne opføre

80 nye ungdomsboliger på adressen i Aarhus Nord.

I øjeblikket er vi i gang med den indledende

fase af udbuddet, og byggeriet forventes at stå

klar i foråret 2016.

INDFLYTNING PÅ BISPEHAVEVEJ

Vores byggeri af 128 ungdomsboliger på Bispeha-

vevej er netop nu i den allersidste fase. Som plan-

lagt flytter de første beboere ind i den moderne

bygning per 2. januar, og vi glæder os til at byde

velkommen til de mange unge mennesker. Selvom

indflytningen sker uden for studiestart, oplever vi

en fin interesse for lejemålene, og udlejningen er

allerede godt i gang.

DEN NYE BESTYRELSE I ARBEJDSTØJET

På repræsentantskabsmødet i oktober fik

selskabet sammensat sin nye hovedbestyrelse

(se side12-13). Lørdag d. 15. november mødtes

medlemmerne så til en produktiv arbejdsdag.

På programmet var blandt andet Østjysk Boligs

målsætningsprogram og hjemmesiden, ligesom

bestyrelsen fik lagt linjen for en god mødestruktur

for det fremadrettede arbejde.

16


JULETID ER OGSÅ MADSPILDS-TID

Joan Jensen

Julen varer længe, koster mange

penge. Sådan lyder en kendt strofe

fra julesangen ”Højt fra træets

grønne top”, og der er noget om

snakken. Sidste år spenderede vi

danskere omkring otte milliarder

kroner på julegaver, men højtiden

er som bekendt mere end blot

gaver, glæde og grantræer.

Hvad er julen uden andesteg, flæskesteg, medister, rødkål, brunede kartofler, marcipankonfekt, risengrød, juleøl eller god rødvin? En tam affære, vil de fleste nok svare. Men én ting er, hvad der ryger ned i ganen – en anden ting er, hvad der ryger ned i skraldespanden i december måned. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad vurderer, at danske husholdninger smider julemad for mere end 1,5 milliarder kroner lukt ud i skraldespanden. Normalt er det grøntsager, mejeriprodukter og brød, der fylder mest i skraldeposen, men i julemåneden ryger også kød samme vej.

Birte Brorson, der er tilknyttet Stop Spild Af Mads rådgiverpanel, lister her en række nemme opskrifter, hvor resterne fra julebordet transformeres til lækre snacks og måltider:

KREATIVE KLATKAGER AF RISENGRØD: 23 dl. risengrød røres med et æg, en spsk. mel, en spsk. sukker og eventuelt lidt vanilje. Steges i smør på panden og serveres med eksempelvis syltetøj, strøsukker eller sirup.

JULEDE OVERSKUDSKUGLER MED

TØRRET FRUGT, CHOKOLADE, NØDDER

OG MANDLER: Læg for eksempel tørrede dadler, figner, rosiner, abrikoser, svesker (uden sten og stilke) i blød i lidt æblejuice natten over. Blend sammen med juicen til en ensartet masse. Hak eventuelt chokolade og/eller nødder og mandler og bland i frugtmassen. Tril til kugler og vend dem i kokosmel, lakridspulver eller kakao. Giv gerne kuglerne ekstra smag af citronskræl, cognac, kakao eller overtræk dem med chokolade.

Sprøde brødrester fra julefrokosten: Lav croutoner af brødrester − især rugbrød er godt ovnristet i tern med god olie, fint salt og masser af hvidløg. Gem croutonerne i en kagedåse til næste gang, I skal have suppe eller spis dem som snack foran tv’et. Skærer du rugbrødsskiver i strimler og rister dem sprøde som beskrevet, er de fine sammen med gulerodsstave som velkomstsnack til gæsterne serveret med en god dip.

I samarbejde med Stop Spild

Af Mad bringer vi her en række

god råd og opskrifter til at

bruge resterne fra julebordet.

• Lav klatkager af resterne

af risengrøden.

• Brug rester af steg og kød

som pålæg på rugbrød

eller i en sandwich, som

i øvrigt kan toppes med

rester af rødkål.

• Brug skroget fra anden

til at koge fond på.

• Skær resterne af kartofler

og kød i bidder og steg dem

på panden som biksemad.

• Frys sjatter af vin ned i

isterninge bakker – så har

du altid et skud ekstra

smag til sovsen.

• Bag din egen pizza eller

tærte med rester af pålæg

og ost fra julebordet.

• Levnede hvide kartofler

kan nedfryses og tages op,

når du skal lave frikadeller.

Så moser du blot kartoflerne

og blander dem med farsen

– det giver saftige deller.

TIPS

17


FYLD PÅ MED RESTER AF PÅLÆG OG

OST FRA JULEBORDET: Skær alle resterne af kød i strimler, rist dem kort på panden og brug dem som pynt på en pizza, i en grøntsagstærte, i et pitabrød eller rullet i en pandekage med sprød rødkål og andre grøntsager. Ost kan du rive og bage med i ovnen oven på pandekager, pizza, tærte etc. De bløde oste (hvidløgsost, gedeost, feta, brie) kan du blande med det øvrige fyld i tærter og/eller pandekager. De faste oste kan du skære i tern. Du kan sagtens fryse resterne i et par måneder eller tre.

GO’ APPETIT!

…Til sidst er der det simple råd om ikke at købe mere ind, end du og dine gæster spiser. Alternativt kan du give dine gæster en lille julegodtepose med rester med hjem. Julen handler jo som bekendt også om at deles om glæderne.

En gennemsnitsfamilie køber mad for knap 4.700 kroner i december måned. Heraf ryger for mere end 900 kroner mad direkte i skraldespanden.

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad vurderer, at danske husholdninger smider julemad for mere end 1,5 milliarder kroner lukt ud i skraldespanden.

900 KR

18


Joan Jensen

Julen er ikke kun højsæson for

brunkager og bjældeklang. Højtiden

kan desværre også aflæses i brand-

statistikken landet over. Derfor har

Vores Blad samlet en række brand-

gode tips og tricks til dig.

Adventslys, kalenderlys og levende lys på juletræet. Det er intet under, at december måned topper listen over brandfarlige måneder. Tal fra Beredskabsstyrelsen viser, at brandvæsenet rykkede ud til brande i private boliger (inkl. etageejendomme) i Aarhus Kommune 23 gange i december 2013. I Skanderborg Kommune kunne brandvæsenet nøjes med at sætte hjelmen på hovedet tre gange i samme periode. Til sammenligning rykkede brandvæsenet i Aarhus Kommune ud til brande i privatboliger 104 gange i hele 2013, i Skanderborg Kommune kom det lokale brandvæsen i tilsvarende aktion 37 gange.

OPLYSENDE OG BRANDGODE JULERÅD

PAS PÅ MED LEVENDE LYS:

Beredskabsstyrelsen opfordrer til at følge nogle få gode råd, når de levende lys bliver tændt:

• Gå aldrig fra levende lys • Den, der tænder, slukker• Hav altid vand i nærheden

Ud over påpasselighed ved brug af levende lys inden døre er en røgalarm en rigtig god investering. Røgen kan nemlig være farligere end ilden, og livsfarlig røg fylder boligen på blot 45 minutter. Husk på, at du skal udbedre røgskader som følge af levende lys i lejligheden for egen regning/forsikring. Men forsikringen dækker som bekendt kun materielle ting – ikke minder.

LÆG LÅG PÅ ILDEN:

For mange danskere er mad en vigtig bestanddel af julen. Det kalder på høj aktivitet i køkkenet, og her er en række gode råd i den sammenhæng:

• Hold altid et vågent øje med pander og gryder på komfuret. Er du ikke årvågen, kan det blive en brat opvågnen, så at sige.

• Hvis der går ild i fedtstof, kvæler du ilden ved at lægge låg på gryden og slukke for blusset. Brug aldrig vand til slukning af brændende fedt, olie, smør og friture.

• Er uheldet ude, og er du blevet forbrændt, skal såret skylles med tempereret vand, indtil smerterne er væk.


ET FUGTIGT JULETRÆ ER WIN-WIN:

Et tørt juletræ er ikke et kønt syn, men der er også grund til at holde træet fugtigt af en anden vigtig årsag: Det mindsker brandfaren. Et grantræ har godt af at blive afklimatiseret, inden det skal ind i stuen og stå. Det betyder, at du med fordel kan have det fældede træ til at stå et par dage eller mere i et køligt rum, inden du flytter det ind i den 20 grader varme julestue. Når træet er sat i sin fod, er det en god idé at vande det ind imellem. Så udskyder du i øvrigt også grannålemylderet på stuegulvet.

FERIELUKKETKontoret i Ry og Aarhus holder ferielukket fra 24. december til og med 1. januar. Administrationen ønsker alle en rigtig glædelig jul og godt nytår!

Glædelig jul og godt nytår!

Der er masser af hyggelige julemarkeder i Aarhus og omegn. Her et par tips:

JULEMARKED I DEN GAMLE BYDet bliver ikke rigtig jul uden en tur i Den gamle By, hvor du kom-mer i julestemning og lærer mere om, hvordan julen var tidligere, og hvordan den har udviklet sig.

JULEMARKED PÅ

INGERSLEVS BOULEVARDPå Ingerslevs Boulevard bliver det traditionelle marked om onsda-gen og lørdagen omdannet til et julemarked, hvor du kan finde spændende madvarer og traditio-nelt julepynt. Selvom det er vinter, er der lidt sydlandsk stemning på markedet, du finder midt på Ingerslevs Boulevard.

GODSBANENS JULEMARKEDDen 13. og 14. december byder Godsbanen for andet år i træk til julemarked. Her har du mulighed for at komme i julestemning med varme æbleskiver, gløgg, og mas-ser af ideer til julegaver til hele familien.

JUL PÅ GAMMEL ESTRUPI hele julemåneden er der ægte julestemning, når man kan følge tjenestefolkenes juleforberedelser i sale og gemakker. Vær selv med til juleklip, bagning og aktiviteter for hele familien.

TA’ PÅ JULEMARKED!

VIL DU LEJE BISPEHAVENS

SELSKABSLOKALE ELLER

GÆSTEVÆRELSER?Udlejning varetages nu af boligselskabet. Vil du leje et af lokalerne, kan du henvende dig på tlf. 86 15 66 88 i kontorets åbningstid (se side 23).

19

20


KRYDS OG TVÆRS

LODRET2. Firbenet ven, som ofte diskuteres på afdelingsmøder3. Så langt varer julen eftersigende til5. Dansk juledessert med franskklingende navn8. Anordning på taget, som i flere afdelinger giver billig varme og strøm9. Sidder øverst på juletræet10. Jul på engelsk

VANDRET1. Betales ved indflytning4. Kommer dig til undsætning, når din vandhane drypper6. Hovedingrediens i julemandens livret7. Her træffes de vigtige beslutninger i afdelingerne11. Rensdyr, som lyser i mørke12. Heri gemmes juletræets godter13. Præmie for at finde mandlen juleaften14. Her opføres nyt mødrekollegium15. Hvidt og falder ned fra himlen16. Andet navn for afdeling 20 - Marienlystvangen

STRIBESØRENSENABDULLAHJØRGENSEN

1 2

4

6

10

12

7

13

14

11

16

15

8 9

5

3

21


21


for Trivselshusets café

Mandag, tirsdag, onsdag & torsdag

Fra kl. 17.00 – 18.00

Hasle Centervej 159 / 8210 Aarhus V

MADPLAN MAN 8/12 Gammeldags grydekylling med kartofler og surt

TIR 9/12 Kalkungryde med ris og salat. Dessert: Æbletærte

ONS 10/12 Hamburgerryg med grønlangkål og brune kartofler

TOR 11/12 Gammeldags oksesteg med surt

MAN 15/12 Oksefad med kartoffelmos. Dessert: Medaljer

TIR 16/12 Hakkebøffer med bløde løg

ONS 17/12 Hønsekødssuppe og tarteletter med høns i asparges

TOR 18/12 Svensk pølseret

TIR 23/12 Juleaften i Trivselshuset. Se opslag i Trivselshuset

MAN 05/1 Bøf i folie med kartofler og bearnaise. Dessert: Pæretærte

TIR 06/1 Stuvet hvidkål med frikadeller

ONS 07/1 Boller i karry med ris

TOR 08/1 Medister med brun sovs og kartofler

MAN 12/1 Lasagne med salat

TIR 13/1 Brunkål med kogt medister og flæsk

ONS 14/1 Hamburgerryg med hvid sovs og bønner

TOR 15/1 Bøf stroganoff med mos

MAN 19/1 Bankekød med kartoffelmos

TIR 20/1 Panerede koteletter med champignonsovs

ONS 21/1 Hamburgerryg med peberrodssovs

TOR 22/1 Kylling i karry med ris

MAN 26/1 Oksehaleragout med mos

TIR 27/1 Gryderet med pasta

ONS 28/1 Karbonader med stuvede grønærter og gulerødder

TOR 29/1 Biksemad med spejlæg

MAN 2/2 Paprikakylling med ris

TIR 3/2 Forloren hare med sauce og kartofler

ONS 4/2 Hvidkålssuppe med kogt medister og flæsk

TOR 5/2 Sprængt andebryst med stegte kartofler og salat

Alle hverdage kan der købes sand-

wich, fiskefilet, grillkylling, hamburger,

smørrebrød og pommes frites til

rimelige priser (mad ud af huset skal

bestilles i forvejen).

1 middag kr. 25,-

Ud af huset kr. 30,-

Ekstra kød kr. 10,-

Emballage kr. 10,-

Levering kr. 5,-

10 klip kr. 230,-

10 klip ud af huset kr. 330,-

(inkl. emballage og udbringning)

MADPLAN

VORES BLAD — DECEMBER 2014 INFO

AARHUS-AFDELINGER RY-AFDELINGER

VARMEMESTRE & SELSKABSLOKALER

KONTAKTOPLYSNINGER

Afdeling 9 – Rønnehegnet

Varmemester Keld Laursen

Træffetid 8.30-9.00

Havkærvænget 100

Tlf.: 86 24 64 66

[email protected]

Udlejning af Fælleshuset og

gæsteværelser: Mød op på besty-

relsesmødet 1. tirsdag i måneden

ml. 18.30-19.00, eller kontakt

Inge-Lise på: [email protected]

Afdeling 10 – Neptunvej

Varmemester Henrik Rørbæk


samt torsdage 15.30-16.30

Silkeborgvej 44

Tlf.: 86 19 98 91

[email protected]

Fælleslokalet udlejes ved

afdelingsbestyrelsen. Udlejes kun

til egne beboere.

Afdeling 11 – Holbergsgade




Silkeborgvej 44

Tlf.: 86 19 98 91

[email protected]

Afdeling 12 – Bymosevej

Varmemester Søren Voigt


Stavnsvej 193

Tlf.: 86 15 27 39

[email protected]

Fælleshuset Bymosevej 194

udlejes ved afdelingsbestyrelsen.

Udlejes ikke til private fester.

Afdeling 13 – Wilstergade




Silkeborgvej 44

Tlf.: 86 19 98 91

[email protected]

Afdeling 1 & 2 – Præstehaven

Varmemester Rino Jensen



Præstevangsvej 16

Tlf.: 86 15 57 52

[email protected]

Udlejning af selskabslokaler:

Jette Hansen, tlf. 30 66 59 03 Ring

venligst på hverdage ml. 15-18.

Afdeling 3 – Ryhaven

Varmemester Dennis Pedersen


Ryhaven 65

Tlf.: 86 25 73 13

[email protected]

Udlejning af selskabslokaler:

Lene Nørgaard Madsen

Tlf.: 86 18 81 56

[email protected]

Udlejes kun til egne beboere.

Afdeling 5 – Rosengården




Silkeborgvej 44

Tlf.: 86 19 98 91

[email protected]

Afdeling 6 – Bispehaven

Varmemestrene


samt torsdag 15-17

Hasle Centervej 209

Tlf.: 87 44 75 93

[email protected]

Udlejning af selskabslokale

og gæsteværelser:

Henvend dig til administrationen

i kontorets åbningstid.

Afdeling 14 – Tuestensvej



Stavnsvej 193

Tlf.: 86 21 68 23

[email protected]

Afdeling 15 – Stavnsvej



Stavnsvej 193

Tlf.: 86 21 68 23

[email protected]

Beboere fra afdelingen kan leje

fælleslokalet på Stavnsvej.

Kontakt afdelingsbestyrelsen.

Afdeling 16 – Rytoften-Ryhavevej

Varmemester Karlo Kortsen



Hasle Centervej 209

Tlf.: 87 44 76 49

[email protected]

Beboere fra afdelingen kan leje

fælleslokalet på Ryhavevej, mail:

[email protected]

Afdeling 19 – Skødstrup

Varmemester Jørn Abildgaard



Hasle Centervej 209

Tlf. 87 44 27 40

[email protected]

Afdeling 20 – Marienlystvangen

Varmemester Jørn Abildgaard


Marienlystvangen 125

Tlf.: 87 44 27 40

[email protected]

Afdeling 22 – Bjørnholms Allé

Varmemester Karlo Kortsen



Hasle Centervej 209

Tlf.: 87 44 76 49

[email protected]

Alle afdelinger i Ry

Varmemester Hans Døssing

Træffetid man.-tors. 9.00-9.30

Rugaardsvej 5

Tlf.: 87 44 76 43

[email protected]

Afdeling 78 – Isagervej

Afdelingen råder over både

gildesal og gæsteværelse. Andre

afdelinger i Ry kan også leje disse.

For udlejning kontakt:

Hanne Dittmar

Isagervej 23 A st. 1

8680 Ry

Tlf.: 86 89 10 01

[email protected]

Afdeling 85 – Moselunden


selskabslokale og gæsteværelse.

Det udlejes til beboerne i afdeling

85. Derudover kan afdeling 76, 82

og 83 leje det til beboeraktiviteter,

f.eks. afdelingsmøder.


Janna Bjarkadóttir

Moselunden 12 C

Tlf.: 31 53 16 18

Afdeling 88 – Skæphøj


selskabslokale og gæsteværelse,

som udlejes til beboere i alle

Ry-afdelingerne.


Katja Hillers

Skæphøj 11

8680 Ry

Tlf.: 40 47 45 80

[email protected]

22

RY-AFDELINGER

VORES BLAD — DECEMBER 2014 INFO

ADMINISTRATION

Søren Frichs Vej 25 · 8000 Aarhus C · Tlf. 86 15 66 88

Administrationens åbnings- og telefontider:

Man: Pers. henv. 10.00-12.00

Tlf. henv. 9.30-12.00 + 13.00-14.30

Tirs-ons: Pers. henv. 10.00-12.00 + 13.00-14.30

Tlf. henv. 9.30-12.00 + 13.00-14.30

Tors: Pers. henv. 10.00-12.00 + 13.00-17.00

Tlf. henv. 9.30-12.00 + 13.00-17.00

Fre: Pers. henv. 10.00-11.30

Tlf. henv. 9.30-11.30

Rugaardsvej 5 · 1. lok. 23 · 8680 Ry · Tlf. 86 15 66 88

Administrationens åbnings- og telefontider:

Man: Pers. henv. 10.00-12.00

Tlf. henv. 9.30-12.00 + 13.00-14.30

Tirs-ons: Pers. henv. 10.00-12.00 + 13.00-14.30

Tlf. henv. 9.30-12.00 + 13.00-14.30

Tors: Pers. henv. 10.00-12.00 + 13.00-17.00

Tlf. henv. 9.30-12.00 + 13.00-17.00

Fre: Pers. henv. 10.00-11.30

Tlf. henv. 9.30-11.30

Else Christensen (formand)

Præstevangsvej 12 st. tv.

8210 Aarhus V

Tlf.: 26 85 03 46

[email protected]

Aase Jensen (næstformand)

Skanseparken 27 B

8680 Ry

Tlf.: 86 89 34 02

[email protected]

Leif Scherrebeck

Hasle Centervej 239, 1. tv.

8210 Aarhus

Tlf.: 60 77 21 55

[email protected]

Birte Sørensen

Moselunden 1a

8680 Ry

Tlf.: 21 14 49 98

[email protected]

Tommy Jørgensen

Skansehøj 6

8680 Ry

Tlf.: 23 35 69 32

[email protected]

Anne Kristensen

Isagervej 21 B 01 1

8680 Ry

Tlf.: 22 39 63 40

[email protected]

Tina Slot Schmidt

Stavnsvej 203

8381 Tilst

Tlf.: 20 15 13 21

[email protected]

Lene Hansen

Præstevangsvej 22, st. tv.

8210 Aarhus V

Tlf.: 21 62 84 93

[email protected]

Træffetider: Hverdage 8.15–8.45

Samt torsdage 15.00–17.00

Ny inspektør for Aarhus-

afdelingerne tiltræder snarest.

Lars Bertelsen

Tlf. 87 44 75 97

[email protected]

Indtil da, kontakt Teknisk chef,

Kristian Wind Jensen

Tlf.: 87447592

Lars Bertelsen varetager syn i

samtlige afdelinger og er inspektør

for ungdomsboligafdelingerne og

for alle afdelingerne i Ry

ØVRIGE

AARHUS-AFDELINGER

INSPEKTØRER

HOVEDBESTYRELSEN

RY-AFDELINGER

Vores Blad

86 19 72 15

Mejlgade 47, baghuset, 1. sal

8000 Aarhus C

[email protected]

Trivselshuset

86 15 91 97

Pia Mortensen

Hasle Centervej 159

8210 Aarhus V

Serviceafdelingen

86 15 12 15

Søren Frichs Vej 25

8000 Aarhus C

[email protected]

Vagttelefon

Uden for normal arbejdstid

Aarhus: 87 44 75 95

Ry: 87 44 76 46

23

Ole N. Madsen

Ryhaven 93

8210 Aarhus V

Tlf.: 86 19 87 56

[email protected]

Katja Hillers

Skæphøj 11

8680 Ry

Tlf.: 40 47 45 80

[email protected]

ANDRE NYTTIGE

FRU ANDERSENS JULEKUGLERIngredienser: 125 g blødt smør250 g havregryn50 g kakao200 g rørsukker1 pasteuriseret æggeblomme3 spsk. stærk kaffeRevet skal af 1 appelsin (plus lidt af saften til konsistensen passer)200 g dadler250 g figner100 g rosiner

Hak og bland alle ingredienser – det er nemmest i en foodprocessor. Konsistensen justeres med appelsinsaften. Tril kugler (cirka en to-krones diameter), og rul dem i kokosmel. Sæt kuglerne på køl til næste dag, og læg dem i en tætsluttende dåse. På køl kan de holde sig i en måneds tid.

INDISK RISENGRØD – KHIERIngredienser: 250 g usaltet smør 125 g flormelis300 g hvedemel20 dadler eller halve smuttede mandler

Pisk smør og flormelis hvidt og luftigt. Vend melet i, og saml dejen med hænderne. Den skal være blød, men ikke klistret. Form cirka 40 små kugler, læg dem på bagepladen, og tryk dem let flade. Udsten dadlerne, og pres en halv dadel ned i hver småkage. Bag kagerne ved 200 grader i 12-15 minutter, til de er gyldne.

CHILENSK JULEDRIK – COLA DE MONOIngredienser (4 pers.):1 l mælk2 1/2 dl Pisco eller vodka1 1/2 pasteuriseret æggeblomme2 nelliker4 tsk. pulverkaffe60 g sukker1/2 stang kanel1/2 vanillestang

Kog mælken med krydderierne i 2 minutter. Tilsæt pulverkaffen, og lad den opløse. Pisk æggeblommerne i en skål med lidt af den varme mælk. Pisk derefter forsigtigt æggemassen i resten af mælken, uden den klumper. Bring blandingen lige akkurat til kogepunktet, og afkøl derefter. Tilsæt Pisco eller vodka, og opbevar drikken i køleskabet, til den serveres.

INDISK RISENGRØD – KHIERIngredienser (4 pers.):1 l mælk75 g buttede ris84 g sukker35 g rosiner75 g smuttede, hakkede mandler1 hel nellike1/2 stang kanel1 tsk. stødt kardemomme1 spsk. rosenvandSalt

Opvarm mælken til kogepunktet, og tilsæt risen. Lad koge ved svag varme under låg i cirka 45 minutter. Tilsæt sukker, rosiner, mandler, nelliker og kanel, og rør rundt. Lad grøden koge færdig i 10 minutter, og tilsæt rosenvand. Smag til med salt.

”Sikukuu njema ya Krismasi!” Måske har du ikke behov for at kunne sige glædelig

jul på swahili, men ikke desto mindre kan det være sjovt at vide, hvordan julen

bliver fejret i andre dele af verden. Vi har samlet juleopskrifter fra både nære og

fjerne himmelstrøg, så du kan tage på jule-jordomrejse hjemme i dit eget køkken.

EN JULE-JORDOMREJSE

Documents

Vores Blad december 14