Vores Blad april 14

VORES BLADBEBOERBLADET FOR ØSTJYSK BOLIG

Artikler / Reportager / Billeder / Info / NyhederApril 2014 #10

SOCIALT ANSVAR SIDE 12:Derfor har vi praktikanter og lærlinge

på vores byggeprojekter

PORTRÆT SIDE 16: Mød Østjysk Boligs udviklingschef

GUIDE SIDE 18:Bedre styr på økonomien

TEMA: GENBRUG

NÅR GAMMELT BLIVER TIL NYTSIDE 4-9

2

VORES BLAD — APRIL 2014 LEDER

OM GAVNLIGT GENBRUG OG SOCIALT ANSVAR Genbrug og grøn livsstil er ikke bare moderne – det giver mening. Når Østjysk Bolig renover og opfører nye boliger, tager vi hensyn til miljøet. Vi bygger lavenergi-boliger, lægger solceller på tagene og prioriterer i det hele taget sunde, miljøvenlige boliger højt. Men hensynet til miljøet skal ikke kun tages i byggeriet. Vi er alle forbrugere og sætter vores aftryk i naturen. Lille eller stort – det er op til os. Og der er meget, man som enkeltperson eller familie kan gøre: Sørge for at sortere affaldet, give brugte ting væk. Måske overveje, om den gamle kommode kan få nyt liv med en gang maling i stedet for at blive udskiftet med endnu en Ikea-model?

I dette blad er temaet genbrug i forskellige afskygninger – fra genbrug af solens stråler til kreative ”lav-flotte-ting-ud-af-ingenting” løsninger. Måske er der et tip, du kan bruge iblandt – se side 4-9.

En undersøgelse fra BL viser, at velviljen for at ansætte praktikanter på de mange renoveringssager i almene boligområder er stor. Det er en udvikling, Østjysk Bolig støtter op om og helt konkret praktiserer ved at indgå samar-bejder med uddannelsesinstitutioner, ved at gå i dialog med entreprenører om at ansætte lærlinge og i det hele taget indtænke muligheden for at ind-drage lokale unge i bygge- og renoveringsprojekter. ”Den almene bolig sektor har et socialt ansvar, og vi vil gerne gøre vores til at hjælpe uddannelses søgende unge, for eksempel ved at skabe genveje til en læreplads”, som teknisk chef Kristian Wind Jensen pointerer i artiklen side 12-13.

Du kan også her i bladet genopleve – eller få et indtryk af – hvad den årlige kursusweekend for medarbejdere og repræsentantskab bød på, og du kan læse månedens portræt.

God læselyst!

På redaktionens vegne,

Nadia Bjørnson-Langen

“

BEBOERBLADET FOR ØSTJYSK BOLIG

Bladet udkommer hver anden måned. Stof til næste nummer (udkommer 2. juni) skal være redaktionen i hænde senest 2. maj.

REDAKTIONAllan Søstrøm (ansv.), Nadia Bjørnson-Langen, Connie Koppel og Else Christensen.

Redaktionen kan kontaktes telefonisk alle hverdage kl. 9.00-15.00 på tlf. 86 19 72 15.

LAYOUTIneo Designlab www.ineo.dk

TRYKWe Produce www.weproduce.dk

POSTADRESSEVores BladMejlgade 47, baghuset, 1. sal8000 Aarhus CAtt. Nadia Bjørnson-Langen

Vores Blad e-mail: [email protected]

OPLAG430 eksemplarer

Bladet kan også læses online på: www.østjyskbolig.dk

Hensynet til miljøet skal ikke kun tages i byggeriet. Vi er alle forbrugere og sætter vores aftryk i naturen.”

Nadia Bjørnson-LangenREDAKTØR

3

VORES BLAD — APRIL 2014

10 14

RESPEKT, MEDEJERSKAB

– OG TRÆFÆLDNING

Med havesaks, kost og skovl kommer

man langt. En flok drenge fra Bispe-

havens Aktiv Ung-projekt har brugt

weekenderne i februar på at forskønne

det sted, de bor.

SIDE SIDE

KURSUS

OG KURBAD

Den årlige kursusweekend for ansatte

og repræsentantskab blev afholdt i

smukke rammer på Hotel Vejlefjord.

80 mødte op for at blive klogere på

beboer demokrati og mødekultur.

TEMASIDE 4-9

EN ÆGGEBAKKE SOM SMYKKESKRIN?Gamle ting kan sagtens gøre nytte i

ny forklædning. Få tips og inspiration

til genbrug og gør-det-selv.

INDHOLD

4

TEMA: GENBRUGVORES BLAD — APRIL 2014 TEMA: GENBRUG

DEN ENES AFFALD, DEN ANDENS SKAT

Anna Meldgaard Hansen

Tag et kig ind i Bispehavens genbrugs-

butik Smukt og Brugt, hvor recirkula-

tion, den nye glæde ved gamle ting

og ikke mindst en hyggesnak over en

god kop kaffe er i centrum.

Når man træder ind i dagligstuen med det stribede tapet, er det svært at be-stem me, hvad man skal kaste sit blik på først. Er det på de antikke møbler og gamle malerier? Den store mængde krystalglas og lysekroner? Eller er det på rummene propfyldt med tøj, elektronik og legetøj?

Genbrugsbutikken Smukt og Brugt i Bispehaven har lidt af det hele og noget for enhver smag. Der er gode muligheder for at gøre et fund, lige meget om man til billige penge vil øge sin filmsamling, sit køkkenudstyr eller indholdet af sin garderobe.

GAMLE TING KAN GIVE NY GLÆDE

Mange kunder vender tilbage til Smukt og Brugt, fordi de ved, at nogen har

afleveret lige det, de leder efter. Det er ofte de billige priser, som trækker folk til. Men blandt kunderne er også rigtige genbrugshajer, som leder efter skjulte skatte. Fælles for alle, der køber noget i butikken, er, at de er med til at genan-vende andres gamle ting, så de ikke ender som affald på lossepladsen. Ifølge de frivillige i Smukt og Brugt er det noget af det bedste ved genbrug.

– Det bedste er, at tingene recirkuleres. Hvis man har noget, man er træt af, så skal man huske ikke at smide det ud. Der er næsten altid andre, som kan få glæde af ens gamle ting, forklarer Grethe, der har været frivillig i genbrugsbutikken i halvandet år.

Hun understreger, at man spilder sine penge, hvis man køber nye bageforme og køkkenting. Tingene fra genbrugsbutikken skal bare vaskes, så er de så gode som nye. Derudover kan genbrug også være en oplagt idé, hvis man har lyst til at give en unik gave til én, man holder af.

– Følelsen af at få nye ting er jo den samme, selvom tingene har været brugt af andre før, siger Grethe.

NAVNESKIFT OG NY ADRESSE

Smukt og Brugt var tidligere kendt som Bjørnebandens Genbrugsbutik, men da den for et par år siden flyttede fra Bispehavevej 41b til Bispehavevej 29, var et navneskift også på sin plads. Pengene går dog stadig til det samme gode formål – nemlig den årlige Bjørnebanden som-merlejr for børn i Bispehaven.

– Når pengene går til et godt formål, motiverer det folk til at aflevere deres ting hos os i stedet for bare at smide dem ud. Når man køber noget, ved man

5


også, at man støtter Bispehavens børn, siger Ruth, der også er garvet frivillig i Smukt og Brugt.

SVINGENDE OMSÆTNING

I Smukt og Brugt er tingene i orden, selvom de er brugt. Personalet sørger for at kigge alle ting efter og reparere dem, hvis de er i stykker. Men det svinger,

hvor meget salg, der er i genbrug. Nogle dage køber kun-derne ingenting,

mens butikken på andre dage kan sælge for flere hundrede kroner.

– En dag solgte vi for 1180 kroner. Det er den højeste omsætning, butikken har haft. I dag har vi kun solgt for 20 kroner, og måske bliver det ved det, forklarer Ruth.

– Det dyreste jeg har været med til at sælge, var et malet tobaksskab til 850 kroner, tilføjer hun.

Selvom Smukt og Brugt udvider deres sortiment ved at tage på auktion og ind-købe fine antikviteter, så er det stadig de

praktiske hverdagsting som sko, tøj og køkkenudstyr, der er mest salg i.

EN SOCIAL

GENBRUGSBUTIK

Smukt og Brugt handler dog ikke kun om salg og

omsætning. Genbrugs-butikken ligger i

sammenhæng med Café Viggo, og

derfor kommer folk ikke kun i butikken for at genbrugsshoppe. De kan også finde på at kigge ind til en kop kaffe. Genbrugsbutikken er en ramme om sociale oplevelser, og ifølge Grethe og Ruth er det noget, som adskiller Smukt og Brugt fra andre genbrugsbutikker.

– Butikken er åben for alle, og mange kommer forbi til en snak i løbet af da-gen. Vi har et godt sammenhold, og det er også derfor, folk kommer her. Det ser man ikke alle steder, siger Grethe.

– Ja. Jeg tror også, at mange af kunderne kan finde på at komme forbi, fordi de skal have tiden til at gå. Så har vi altid en kop kaffe på kanden, tilføjer Ruth.

Bispehavevej 29

8210 Aarhus V

SMUKT OG BRUGT

ÅBNINGSTIDERMandag: 11.00 - 15.00

Tirsdag: 15.00 - 19.00

Onsdag: 11.00 - 15.00

Torsdag: 11.00 - 15.00

Fredag: 10.00 - 12.00

Lørdag: 12.00 - 15.00

Søndag: 12.00 - 15.00


6

TEMA: GENBRUG

VI GENBRUGER SOLENS STRÅLER


Når Østjysk Bolig renoverer eller bygger nyt, er solceller

som oftest i spil. Blandt fordelene er C02-neutral energi-

produktion og lavere forbrugsregninger til beboerne.

Mårslet, Skødstrup, Kildebjerg, Bjørnsholms Allé. I stort set alle afdelinger, Østjysk Bolig har opført de seneste par år, er der etableret solcelleanlæg. Og det er i god tråd med selskabets målsætning om at gå foran som et godt eksempel på miljø-området – for solceller er angiveligt den reneste, mest miljø-venlige og CO2-neutrale energikilde, der findes.

Teknisk chef i Østjysk Bolig, Kristian Wind Jensen, er da heller ikke i tvivl om, at flere af selskabets beboere fremover vil komme til at producere en del af deres egen strøm ved at ”hente solens stråler ned igennem taget og ind i boligen”.

– Det er med i vores overvejelser omkring ethvert af vores nye byggeprojekter. Og især når vi bygger i energiklasserne 2015 og 2020, er solceller en helt oplagt energiløsning at tænke med fra start. For eksempel som vi ser det med AlmenBolig+ boligerne i Mårslet, hvor solcelleenergi dækker en betragtelig del af varme- og strømforbruget, siger han.

GODT FOR MILJØ OG PENGEPUNG

Ud over at bidrage positivt til miljøet er der selvfølgelig også den økonomiske side af sagen.

– Vi vil gerne gøre udgifterne til forbrug så billige som muligt for vores beboere. Og det ser ud til, at der for de fleste er en pæn besparelse at hente med solcellerne, fortæller Kristian Wind Jensen.

Beboerne afregner selv deres forbrug med elselskaberne, så Østjysk Bolig har ikke eksakte oversigter over, hvor meget

• Solceller er kort fortalt halvledere, der omsætter

solens lys til elektricitet. Det er ikke solens

stråler, men lysindfaldet, der aktiverer solcellen,

så også på overskyede dage producerer solcel-

lerne strøm.

• Solceller skal helst placeres vinkelret mod solen

og optimalt set mod syd. Der må ikke falde

skygger på solcellerne.

• Man må max. installere 6 kW effekt i private

hjem, og det dækker de fleste husstandes

elforbrug.

• Den anslåede levetid for et solcelleanlæg er

5-30 år.

• 10 kvadratmeter solceller sparer ca. 1/2 ton CO2

om året.

KORT OM SOLCELLER

• Et varmegenvindingsanlæg skifter den fugtige

og eventuelt forurenede indendørsluft ud med

ren og frisk luft udefra. Hermed får husstøv-

mider, råd, skimmelsvampe og andre skadelige

mikroorganismer de værst tænkelige livsbetin-

gelser.

• Samtidig udnyttes energien fra udsugnings-

luften til at opvarme den friske luft via en

modstrømsveksler.

KORT OM VARMEGENVINDING


7

TEMA: GENBRUG

beboerne i afdelinger med solceller reelt sparer på elregningen. For Jørgen Jacobsen, der bor i et af de nybyggede rækkehuse i Kildebjerg, er der dog ikke tvivl om, at solceller kan betale sig.

– Vi er på den gamle ordning, hvor den strøm, vi producerer men ikke bruger, opspares på elnettet. Der afregnes efter et år, og opgørelsen kommer først her i april – men jeg kan se, at vi fra april til september solgte mere strøm, end vi brugte, fortæl-ler Jørgen Jacobsen, som også fremhæver de miljømæssige fordele ved løsningen.

VI REGNER PÅ SOLEN I ALLE AFDELINGER

Solceller er ikke kun i spil, når selskabet etablerer nye afdelinger. I forbindelse med den energirenovering, som afdeling 74 i Ry fik foretaget i sommeren 2013, blev tagene på de tre dobbelt-huse skiftet – og solceller monteret på de nye tage. Om der er potentiale for at gøre det samme andre steder, er Østjysk Bolig godt i gang med at undersøge.

– Vi er ved at få lavet udførlige energiberegninger på samtlige af selskabets afdelinger for at se på, hvor solceller kunne være en rentabel løsning. Rådgiverne kigger på, hvordan tagfladerne ligger, hvor mange solpaneler, der er plads til og den slags. Det

er selvfølgelig også en vigtig faktor, hvordan det vil fungere rent æstetisk – det skal jo kunne harmonere med arkitekturen, understreger Kristian Wind Jensen og fortsætter:

– Med de ændrede tilskudsregler og vilkår er meget ændret, så vi skal først tage et nyt kig på økonomien, før vi kan konklu-dere noget.

GENBRUG AF LUFT

Varmegenvindingssystemer er et andet af de energi- og miljøtiltag, som Østjysk Bolig prioriterer i nye boliger og ved renoveringer, hvor det er muligt. Princippet er simpelt: Anlægget sørger for at suge den varme og fugtige luft ud af boligen og at lukke frisk luft ind. Samtidig genbruges varmen fra udsug-ningsluften til at opvarme den friske indblæsningsluft.

Anlæggene giver et betragteligt nøk i den rigtige retning på varmeregningen, men her er det især de indeklimamæssige fordele, beboerne får glæde af.

– Jeg må sige, vi har et fantastisk indeklima. Jeg har målt luft-fugtigheden til at være mellem 38 og 50 procent, og det er jo optimalt, siger Jørgen Jacobsen fra afdeling 89 i Ry.

Afdeling 89 på Kildebjerg i Ry blev bygget i 2012 og 2013. Solcellepanelerne er placeret skråtliggende på taget.


8

TEMA: GENBRUG

”MAN SKAL JO BARE SE, HVAD MAN KAN FINDE”


En plakat med en opsprættet kanin,

et lysende Marlboro-skilt og en gips-

afstøbning af et par bryster. Der er

næsten ikke grænser for, hvad Stine

Engelbrecht Nielsen har fundet i de

aarhusianske genbrugsbutikker – eller

hvad hun selv har lavet.

Der er én ramme, som er købt fra ny i IKEA. Ellers er det lille kollegievæ-relse proppet til randen med finurlige genbrugsting og talrige gør-det-selv projekter, og det er en næsten umulig opgave at pege på en ting i lejligheden, der ikke allerede havde en historie, før den fandt vej til Stine Engelbrecht Nielsens hænder.

Den 23-årige kunsthistoriestuderende har dyrket genbrugsstilen i knap 10 år, siden hun i sine tidlige teenageår begyndte at frekventere genbrugsbutik-kerne i Viby. Så længe, at det nærmest er blevet en livsstil. Gennem årene er det blevet til en betragtelig samling af tøj, udsmykning og krimskrams, som man

skal gå langt for at finde i andre hjem. Ifølge Stine er noget af det bedste ved genbrug dét at lede butikkerne igennem i jagten på et fund, og hun anbefaler, at man bare kaster sig ud i det. Med tiden er hun dog blevet mere selektiv og bevidst om, hvad der passer ind i hendes hjem og stil.

- Det første man skal gøre er selvfølgelig at gå i en genbrugsbutik for at se, hvad man kan finde. Men det er en rigtig god idé at have en forestilling om, hvad man leder efter. Ellers risikerer man at købe noget ubrugeligt, bare fordi det er bil-ligt, bemærker hun.

Stines lejlighed er et eksempel på, at det slet ikke er en umulig opgave at indrette en enestående lejlighed uden at bruge et svimlende pengebeløb. Med hjælp fra sin far har hun bygget sin egen seng, bænk

og bord. Helt lavpraktisk genbruger hun ved at bruge tomme marmeladeglas som drikkeglas eller anvende en tom vodka-flaske som en aparte drikkedunk.

Flere af de ting, hun slæber med hjem fra byens genbrugsbutikker, sætter hun også sit eget præg på – for eksempel ved at male røde figurer på et gammelt landskabsmaleri. Filosofien bag hendes kreative udfoldelser er nemlig, at fede ting altid kan laves federe.

Den makabre undervisnings-plakat har Stine fundet til salg på Læssøesgades Skole.

Det er nemt at lave en unik pude af et spøjst stykke gen-brugsstof.

Selv sengetøj kan genbruges. Dette sæt har Stine arvet efter sin bedstemor.

1

1

2

2

3

3


9

TEMA: GENBRUG

• WWW.GENBYG.DK – byggevarer og møbler

• WWW.STORSKRALD.DK – aflagte ting, der gives væk

• WWW.BRUGMERESPILDMINDRE.DK – råd til at leve bæredygtigt

• HTTP://WWW.LOPPEMARKEDER.NU/ - guide til landets loppemarkeder

PLANTESTARTERI æggebakkens rum kan du forspire alt fra tomatfrø til

græskarkerner – eller opbevare forårsløg fra tulipan eller

hyacint, indtil du har tid til at lægge dem i jorden.

SMÅTINGSOPBEVARINGSmå ting som skruer, perler og clips holdes fint adskilt i hvert

sit rum. Mal evt. bakken guldfarvet, hvis den skal stå fremme.

PORCELÆNSPAKKEFYLDEn iturevet æggebakke er godt, let og billigt pakkemateriale.

PALLETTEHold farverne adskilt, når børnene skal fingermale.

PYNTPASSERDe skrøbelige påskeæg ligger trygt og godt i bakken.

FIND DET PÅ NETTET

DET ER ÆGGE SÅ DÅRLIGT!– 5 TING, DU KAN BRUGE EN ÆGGEBAKKE TIL

GENBRUGSTIPS

Du kan spare din postkasse for 60 kilo papir om året og miljøet for 140 kg CO2.

SIG NEJ TAK TIL REKLAMER, HVIS DU ALLIGEVEL IKKE LÆSER DEM


KURSUS OG KURBAD


Den årlige kursusweekend for ansatte, hovedbestyrelses-

og afdelingsbestyrelsesmedlemmer blev denne gang

afholdt på Hotel Vejlefjord. De smukke rammer indbød til

frugtbare diskussioner om mødekultur og beboerdemokrati.

– Jeg ved ikke om det er stedet, tidspunktet eller programmet, der gør det, men vi er lidt rystede over, at vi er 80 her i dag. Vi plejer at være 40!

Sådan indleder Allan Søstrøm sin velkomst og konkluderer selv, at det nok må være en blanding. For den årlige kursus-weekend for medarbejdere og folkevalgte plejer at ligge i oktober, men er nu flyttet til marts. Og udsigten over Vejle-fjord, som den tager sig ud sådan en solrig forårsmorgen, sætter immervæk en smuk ramme for en dag, hvor der skal diskuteres og reflekteres over emnet: Udvikling af beboer-demokratiet og den gode mødekultur.

DET SVÆRE BEBOERDEMOKRATI

Emnet er uden tvivl relevant – beboerdemokratiet er udfor-dret. Det pointerer Birgitte Foged fra Boligorganisationernes Landsforening, der styrer slagets gang denne formiddag.

– Det formelle demokrati interesserer os ikke rigtigt. Og folk i dag har ændret indstilling. De vil primært bare have et velfungerende sted at bo. Men det er måske også okay? spørger hun ud i plenum.

DET GODE MØDE

Oplægget har dog ikke til sigte at give beboerdemokratiet dødsstødet –tværtimod mener konsulenten fra BL, at det er unikt og vigtigt at værne om. Og hun har posen fuld af kon-

• Ha’ højt til loftet – der skal være plads til debat og åbenhed over for hinandens ideer. Hold den gode tone!

• Kend mødets formål – er dagens møde et statusmøde, et beslutningsmøde eller til idégenerering?

• Sørg for rammer, der inviterer

BIRGITTE FOGED FRA BL: 3 TIPS TIL EN GOD MØDEKULTUR

10

VORES BLAD — APRIL 2014 TEMA: GENBRUG

struktive forslag, ikke mindst til, hvordan man kan optimere de mange møder, som er en uundgåelig del af bestyrelses arbejdet. Salen præsenteres blandt andet for en rolletype-teori, hvor pointen er, at det letter samarbejdet, hvis vi er bevidste om hinandens kompetencer og tilgange til arbejdet – nogle er Ordensmennesker, mens andre måske er Udviklere eller Slidere. Et andet fif handler om at få overblik over årets aktiviteter ved at lave et årshjul for afdelingen. Med udgangspunkt i dette kan man spørge beboerne, hvem der ’kan noget særligt’ og har lyst til at hjælpe med mindre opgaver.

HVORDAN KAN VI BLIVE BEDRE?

Deltagerne skal selv på banen i en øvelse. 7 minutter tager det at omorganisere lokalets lange bordrækker til ti gruppeborde, og så bliver der ellers diskuteret, hvordan afdelingsbestyrel-serne kan skabe det bedste afdelingsmøde.

– Vi skal før mødet informere beboerne om, at det er her, de har indflydelse, siger en.

– Ja, og lokke lidt med god mad og hyggelige rammer. Det er nødvendigt, supplerer en anden.

At bestyrelsen er synlig, velforberedt og har en positiv tilgang, er blandt de andre forudsætninger for et godt møde, som del-tagerne kan blive enige om, styrker mødekulturen.

MERE GODT TIL ØRERNE OG TIL GANEN

Efter en forrygende frokost fortsætter programmet med flere oplæg. Østjysk Boligs varmemestre kommer med nogle gode bud på, hvordan afdelingsbestyrelserne kan understøtte den gode indflytning, blandt andet med klar information om af-faldssortering. Vi kommer i Bascons oplæg omkring, hvad det ydre miljø betyder for det psykiske miljø, mens den underhol-dende foredragsholder Niels Villemoes krydrer dagen med et par betragtninger om samfund og ledelse.

Sidst på eftermiddagen kan beboerdemokraterne med ørerne fulde af ny inspiration gå sig en tur i området eller hoppe i de termiske bade – før den vellykkede kursusdag afsluttes med en tre-retters middag i Kongesalen.

Find eksempel på et årshjul, referat-skabeloner og anden inspiration til et frugtbart bestyrelse sarbejde på BLs hjemme side. Se under Beboerdemokrati og Afdelingsbestyrelsen.

11

Kaffepausen nydes i solskin

80 beboerdemokrater i aktion

”Rammerne for beboerdemo-kratiet ændres løbende, og det skal vi forholde os til, hvis der fortsat skal være inte-resse for det frivillige arbejde i bestyrelserne”, siger Birgitte Foged fra BL.

2

2

3

3

12


KLASSEVÆRELSET UD PÅ BYGGEPLADSEN


Når drengene fra Århus Produktionsskoles hold Virksom-

hedsskolen møder ind om morgenen, er det ikke laptops

og bøger, de trækker op af taskerne – snarere arbejds-

bukser og sikkerhedssko. Undervisningen er nemlig henlagt

til en byggeplads på Marienlyst, hvor de frem til juni er

i fuld sving med at opføre Storbylandsbyens fælleshus.

Da Østjysk Bolig startede op med byggeriet på Marienlystvangen, indgik de i et samarbejde med Århus Produktionsskole om at opføre fælleshuset. Hver morgen klokken syv tager et team på to lærere og fem elever således turen fra midtbyen og ud til bygge-pladsen. Det har de gjort fem dage om ugen siden september 2013. Aarhus Tech er efterfølgende blevet inviteret med i projektet og har pt. fire lærlinge koblet på.

– Formålet med produktionsskolen er afklaring, dygtiggørelse og forberedelse til en uddannelse på erhvervsuddannelserne. I dette værksted kaldet Virksomhedsskolen tager vi dem ud af klasseværelset og ind i en rigtig arbejdskontekst. De får lov at komme helt tæt på processerne i et byggeri og prøve de for-skellige håndværk af, fortæller Kasper Wium, som er faglærer på skolen.

BLANDING AF SKOLE OG VIRKSOMHED

Det daglige program kan byde på alt fra støbearbejde over tømreropgaver til malearbejde – alt efter hvor langt, byggeriet er nået.

– De udfører et reelt stykke arbejde, samtidig med, at der er læring i det. Det handler om det faglige, men vi træner også de sociale og arbejdspladsrelaterede kompetencer, som for eksempel hvordan man indgår i et team, møder til tiden og den slags, siger Kasper Wium og fortsætter:

– Her har vi en bygherre – Østjysk Bolig – der forventer et kvalitetsprodukt, og at vi leverer til tiden. Det er motiverende for de unge. Lige som det betyder noget, at de får lov at se resultatet af deres arbejde i et færdigt produkt, som rent faktisk skal bruges af nogen.

SAMARBEJDE MED PERSPEKTIV

Det er er forholdsvis nyt for produktionsskolen at have værksted ’direkte på byggepladsen’. Første projekt var på Aarhus Havn, hvor de er involveret i byggeriet af Dokk1. Kasper Wium oplever projekterne som en succes og ser gerne, at skolen etablerer samarbejder med flere virksomheder og boligforeninger. – Det kunne med fordel tænkes ind fra start i licitationen. Det skaber rum for at give nogle unge fra lokalområdet mulighed for at blive afklarede og dygtiggøre sig til uddannelse, siger Kasper Wium.

Fra Østjysk Boligs side er holdningen den samme. Derfor tænkes lignende konstellationer ofte ind i selskabets forskellige bygge-projekter.

– Den almene boligsektor har et socialt ansvar, og vi vil gerne gøre vores til at hjælpe uddannelsessøgende unge, for eksempel ved at skabe genveje til en læreplads. Vi kan og vil ikke pådutte entreprenørerne at tage lokale lærlinge – men når de unge for eksempel starter som hjælpere på et projekt og gør det godt, kan det være en god indgang til en praktik- eller elevplads, siger teknisk chef Kristian Wind Jensen.

Kasper Wirum (th.) er faglærer på Århus Produktionsskole og har tidligere haft egen tømrervirksomhed.

13

VORES BLAD — APRIL 2014 TV

”JEG LÆRER BEDST VED AT PRØVE DET SELV”


Rasmus Bisgaard Laugesen på 20 år

går på Virksomhedsskolen på Aarhus

Produktionsskole og er med til at

bygge Storbylandsbyens fælleshus.

Hvor længe har du været med på projektet herude?Fra begyndelsen, lige fra fundamentet skulle lægges. Det er det, jeg kan lide ved at være her – at være med til at bygge det hele fra start og se, når det står færdigt til sidst.

Hvilke opgaver har du?Vi prøver det hele, så jeg lærer en masse. Lige fra hvordan det fungerer med rørene og til, hvordan spærene skal lægges. Alt.

Hvad får du ud af at være her frem for på skolebænken?Jeg får meget mere ud af at prøve det selv end ved at sidde i skolen og se på

en tegning. Jeg kan lide at have det i hænderne, prøve mig frem og så lære af mine fejl. Det er også rart, at hvis man har spørgsmål, kan dem fra Arhus Tech lige hjælpe.

Har det gjort dig mere afklaret om, hvilken uddannelse du skal tage?Efter det her er jeg blevet helt klar over, at det skal være byggestruktør.

Er det svært at få en læreplads?Jeg tror, det bliver nemmere som byggestruktør end for eksempel som tømrer. Der bliver bygget rigtig meget i beton for tiden, også nede på havnen. At være med i det her projekt kan sagtens forbedre mine chancer for at få en læreplads. Jeg får jo nogle gode kontakter.

BISPEHAVEVEJ På Bispehavevej, hvor vi bygger kollegielejligheder, har en flok unge drenge fra Bispehaven fået job som hjælpere. Håndværkerne fra JCN Byggeri får glæde af en hjælpende hånd til alt det forefaldende arbejde, mens drengene kan tjene lidt lomme penge og har sam tidig noget meningsfuldt at bruge deres fritid på.

SERVICEAFDELINGENSelskabets egen håndværker-afdeling har ansat en maler-lærling, Louise, som gennem de næste tre år skal stifte bekendtskab med alle typer maleropgaver. Herudover er Henrik begyndt i praktik som bygningskonstruktør.

HER HAR VI OGSÅ UNGE I ARBEJDSTØJET

Rasmus Bisgaard Laugensen tager del i byggeriet på Marienlystvangen. “Jeg er blevet klar over, hvad jeg vil uddanne mig til”.

VORES BLAD — APRIL 2014 ARTIKEL

RESPEKT, MEDEJERSKAB – OG TRÆFÆLDNING


I weekenderne i februar var 30 børn og

unge fra Bispehaven med til at fælde et

tætbevokset buskads på Bispehavevej.

Bagtanken var at involvere dem gen-

nem hårdt arbejde, så de fremover vil

respektere og værne om boligområdet.

En omfattende træfældning på skrå-ningen mellem Bispehaven og Thorsen Møbler på Viborgvej. Det var det, der fik vinterindpakkede børn og voksne til at trodse bidende kulde og gråvejr og samles ved det tilgroede buskads længst tilbage på Bispehavevej på vinterferiens første dag. Med sig havde de et arsenal af koste, hækkesakse og skovle.

Projektet begyndte den 1. februar og fort-satte alle lørdage og søndage frem til den 1. marts. 30 børn og unge mellem ni og 16 år var tilmeldt og havde sammen med en gruppe frivillige voksne sagt ja til at ofre deres weekender på at forbedre bolig-området i Bispehaven.

RESPEKT FOR BISPEHAVEN

Det er Bispehavens Børne- og Ungdoms-forening (BBU), der er initiativtager til Aktiv Ung. Blandt de voksne, der er tilknyttet projektet, er formanden for og medlemmer af afdelingsbestyrelsen i Bispehaven. De har alle et ønske om at gøre afdelingen til et bedre sted at bo

– og det mener Mohammad El Chafei, der er medlem

af afdelingsbestyrelsen, at Aktiv Ung er en vigtig del af:

– Vi er frivillige, fordi vi bor her og føler et ansvar for, at her ser

ordentligt ud. Derud-over er det vigtigt at vise udadtil, at der findes voksne

i Bispehaven, der gerne vil tage sig af børnene og være med

til at gøre noget positivt for dem og

området.

Netop det at guide Bispehavens børn og unge og vise dem værdien af hårdt arbejde er hovedtanken bag Aktiv Ung. Igennem arbejdet skal børnene komme til at føle medejerskab for boligområdet, og på den måde er der en langt større chance for, at de er med til at værne om det på længere sigt.

– Det er meget vigtigt at involvere bør-nene, så de kan få respekt for området, de bor i. Når de har arbejdet hårdt på et pro-jekt, så giver det dem noget at være stolte af. Derfor har de ikke lyst til at udøve hærværk på det senere, siger Mohammad El Chafei.

DER SKAL HOLDES STYR PÅ

BØRNENE

– Hallo, hvorfor står de dér bare og kigger på?!, råber drengen Ahmad og peger med den ene hånd mod en gruppe drenge på toppen af skrænten, der er gået i stå i arbejdet. Med den anden hånd holder han en favnfuld grene.

Den største udfordring ved at samle en stor gruppe børn og unge til udendørs-arbejde er uden tvivl at bevare overblik-ket over dem. Børnene blev let distra-herede, og de voksne havde travlt med at sørge for, at de blev ved arbejdet.

– Børnenes familier støtter projektet og kører tit igennem for at se, hvordan arbejdet skrider frem. Det motiverer dem til at fort-sætte arbejdet, selvom det kan være hårdt.

14


– 80 procent af børnene gør det, man sætter dem til. Men man skal holde styr på dem. Hvis én dreng begynder at lave ballade, så kan man være sikker på, at de andre nok skal efterabe ham, siger Mohammad El Chafei.

Børnene brokker sig dog ikke, for de har alle frivilligt meldt sig til at deltage i Aktiv Ung. Selvfølgelig med deres for-ældres opbakning, hvilket også er med til at holde børnene i gang med arbejdet.

– Børnenes familier støtter projektet og kører tit igennem for at se, hvordan arbejdet skrider frem. Det motiverer dem til at fortsætte arbejdet, selvom det kan være hårdt, forklarer Mohammad El Chafei.

Og det kan betale sig for børnene at fortsætte arbejdet, for de 10 mest aktive får nemlig lov i fællesskab at vælge en udflugt inden for Aarhus’ grænser. Et godt bud kunne være en tur i Tivoli Fri-heden. For at sikre sig, at udvælgelsen går retfærdigt til, skriver Mohammad El Chafei ned, hvilke børn, der dukker op og hvilke børn, der arbejder hårdest, når de kommer.

Efter at have afsluttet en hård dags fældningsarbejde, går alle deltagerne

15

over i BBU’s lokaler for at spise pizza. Selvom det ikke er alle, der kommer med på udflugt i sidste ende, så får alle børn en social oplevelse ud af Aktiv Ung.

IKKE EN ENGANGSFORESTILLING

At fælde buskadset var det første pro-jekt, men vil med stor sandsynlighed ikke være det sidste, der igangsættes.

– Vi holder en pause efter dette projekt og venter på, at det ikke er så koldt at arbejde udendørs. Når vejret bliver bedre til foråret eller til sommer, håber vi, at vi kan gå i gang med noget nyt, siger Mohammad El Chafei.

Det næste projekt, som Aktiv Ung drøm-mer om at kaste sig over, er en fælles affaldssamling i Bispehaven.

30 friske børn mellem 9 og 16 var tilmeldt projektet.

Børnene skal klippe grene i mindre stykker og bære dem hen til lastvognen, der fragter dem væk fra Bispehaven.

En af børnenes opgaver er at feje mindre kviste og andet haveaffald væk. På den måde hjælper de med at holde Bispehaven pæn og ryddelig.

2

2

16

VORES BLAD — APRIL 2014 PORTRÆT

– JEG VIL GERNE SKABE SAMMENHÆNG OG SE TINGENE FLYTTE SIG

Af Nadia Bjørnson-Langen

Kim Kjærgaard har i to og et halvt

år været projektleder for forskellige

boligsociale projekter i Østjysk

Bolig. I januar 2014 blev han ansat

i en nyoprettet stilling som udvik-

lingschef.

Det er en travl og engageret udviklings-chef, der siden januar har haft sin plads på kontoret på Søren Frichs vej 25. For med kombinationen af et boligselskab, der vægter den sociale ansvarlighed højt, og en mand, der trives med at sætte ideer i værk og se dem forankre sig, er der nok at rive i.

– Min pallette af opgaver spænder bredt, men handler overordnet set om at udvikle og lede de projekter i selskabet, der har et socialt element, forklarer han.

Helt konkret kan opgaverne bestå i at søge midler, når et projekt er i sin spæde start, og i at koordinere samarbejdet mel-lem Østjysk Bolig og kommunen og andre myndigheder. Og så handler det om at skabe nogle gode processer for dem, det handler om – nemlig beboerne. Det gælder for eksempel i Storbylandsbyen, hvor 20 socialt udsatte og 20 ”almindelige”

beboere om få måneder flytter ind i den nybyggede afdeling på Marienlyst.

– Nu er vi ved at finde de personer, der skal flytte ind, og så er det vigtigt, at vi får inddraget de kommende beboere fra start. Her vil jeg gerne bidrage til, at vi får en af-deling med en rigtig god sammenhængs-kraft – at vi faktisk får skabt den landsby, der var tanken med det, siger han.

FINDE DE BEDSTE PROCEDURER

En opgave, der fylder meget i kalenderen pt, er funktionen som sekretær for Ledel-sessamarbejdet i Bispehaven. Her ligger nemlig en vigtig opgave i at få skabt en fælles strategi og handlingsplan, så man går samme vej, når de tunge, boligsociale udfordringer skal løses.

Ud over de rent boligsociale opgaver er der også lagt an til, at Kim skal arbejde strategisk med nogle af de interne pro-cesser.

– Det kan for eksempel handle om at finde frem til de bedste procedurer for, hvordan vi kan styrke beboerdemo-kratiet og skabe bedre oplevelser for beboerne i mødet med administrationen og driften.

FRA PROJEKTLEDER TIL

UDVIKLINGSCHEF

Skønt Kim Kjærgaard kun har besiddet jobbet som udviklingschef i få måneder, er han ikke ny i Østjysk Bolig. Fra oktober 2011 og frem til 2014 arbejdede han på halv tid som projektleder, hvor

I hvert nummer af Vores Blad bringer vi et portræt af ét af

Østjysk Boligs ansigter. Her kan du møde mennesker, der på

den ene eller den anden måde er en del af Østjysk Bolig – det

kan både være beboere, bestyrelsesmedlemmer og ansatte.

ØSTJYSK BOLIGS ANSIGTER

“ Jeg kniber mig i armen nogle gange. Det er så fedt det her, hvor jeg investerer noget og ser, at det bliver til noget.

Kim Kjærgaard, udviklingschef i Østjysk Bolig

17


han arbejdede med udviklingen af den boligsociale helhedsplan for Bispehaven og også var med til at tilrettelægge Tryg-hedsprojektet – et omfangsrigt projekt, der skal gøre Bispehaven til et tryggere sted at bo og færdes i for alle. Kendskabet til det boligsociale og kriminalpræventive område har han med sig fra HotSpot-centet, hvor Kim i samme periode lagde den anden halvdel af arbejdstimerne. Før det var han i en periode beskæftiget med analyser og brugerundersøgelser i konsulenthuset Epinion.

FRIHED OG FORSKELLIGHED

Kim er især glad for den store friheds-grad i sit nuværende job, at det er ud-viklingsorienteret, og ikke mindst at han kan få lov at følge tingene til dørs.

– Jeg kniber mig i armen nogle gange. Det er så fedt det her, hvor jeg investerer noget og ser, at det bliver til noget.

– som rent faktisk har betydning for nogen, siger han begejstret.

At de er mange forskellige fagligheder samlet er ifølge Kim med til at gøre Østjysk Bolig til en spændende arbejdsplads.

• Er 29 år

• Bor med sin kæreste i en lejlighed i Aarhus

• Interesserer sig for at lave god mad, se og spille fodbold og gå til koncerter

• Er opvokset i Skanderborg

• Uddannet i statskundskab ved Aarhus Universitet

• Har tidligere arbejdet i Konsulenthuset Epinion og i HotSpotcentret

KORT OM KIM KJÆRGAARD:

– Jeg ser rigtig meget frem til i min nye stilling at lære Østjysk Bolig at kende fra A-Z, både afdelingerne og menneskene. Det er noget af det, jeg ikke havde mulig-hed for at fordybe mig så meget med i den gamle stilling, siger Kim.

Han har dog allerede fået et godt indtryk af sine kolleger:

–Her er engagement, men også en afslappet atmosfære. Og der er god op-bakning til sociale aktiviteter, siger Kim og fortæller, at en del af staben lufter løbeskoene sammen hver anden søndag til vinterens DuPont-løb.

DEN PRIVATE KIM

I fritiden kan Kim lide at fylde på med oplevelser for både krop og hoved. Når han løber, er det derfor med P1 på afspilleren for at holde sig ajour med samfundsudviklingen. Når altså ikke lige det er Bob Dylan eller vestafrikansk afrobeat, der strømmer ud af højtta-lerne. Kim elsker nemlig at høre musik, og det må gerne være noget, der udvider horisonten. På samme måde har Kim fået udvidet horisonten på sine mange rygsækrejser, som de seneste år har ført

ham til Burma, Marokko og Sri Lanka. Ture, han tager på alene eller sammen med kæresten gennem syv år. Og eksotisk kan det også blive hjemme ved kød-gryderne, når det er ham, der står for madlavningen:

– Jeg elsker at lave mad, og det må gerne være mad fra alle verdenshjørnerne, smiler Kim.

18


FORNUFTIG OG OVERSKUELIG ØKONOMI – NEMT OG HURTIGT

Vil du gerne have et bedre overblik og luft i din økonomi?

Vi har samlet sparetips og app-anbefalinger, der kan hjælpe

dig med at få styr på dine udgifter.

Er du én af de mange, der trænger til at få lidt bedre styr på økonomien? Eller vil du måske bare have et bedre overblik over, hvor meget du har til rådighed hver måned? Så læs med her – for det er overhovedet ikke så svært, som det måske kan virke.

Et budget giver dig overblik over dine ind-tægter og udgifter, og du kan undgå, at din økonomi pludseligt går skævt.

App’en Lommebudget er enkel at bruge. Den holder styr på dine udgifter, og du har hele tiden overblikket lige ved hånden. Hjemmesiden www.spiir.dk giver dig et grafisk og gratis forbrugs- og budget overblik. Her kan du gem-me vigtige bilag som boner og garanti beviser i hjemme sidens database.

Husk også, at du altid kan få hjælp til budget-lægning hos din bankrådgiver.

LÆG ET BUDGET

En måde du kan få luft i din økonomi er ved at kigge på dine vaner og undersøge, om der er noget, du kan gøre billigere.

Via e-tilbudsavisen kan du spare penge på indkøb. App’en indhenter tilbud fra supermar-keder i nærheden. Du kan lave en indkøbsliste og se i hvilke supermarkeder, dine varer er billigst. Et andet godt råd er at købe brugt. Du kan altid gøre et fund i en genbrugsbu-tik, mens www.trendsales.dk også er et godt sted at købe brugt tøj. Bøger er tit billigere på nettet, eksempelvis på www.pensum.dk eller www.amazon.com.

Der er også penge at spare på strøm. Du sparer 65 procent på dit forbrug, hvis du bruger gryder med tætsluttende låg. Et godt råd er også at koge vand i elkogeren. Husk at afkalke den, så er den nemlig mere effektiv.

I app’en Nykredit Sparetips finder du desuden utallige sparetips – og du kan dele dine egne.

SPARETIPS

Hvis du får foretaget et forsikringstjek, kan du sikre dig, at dine forsikringer dækker dine behov – til den billigste pris. Hjemmesiden www.forsikringsguiden.dk er desuden en god måde at få overblik over de forskellige selskaber og forsikringstyper.

Ved at skifte bank kan du ofte få en billigere aftale. Hvis du ikke vil skifte, kan du spørge til din banks laveste rente og høre, hvad du skal gøre for at få den.

TJEK DIN FORSIKRING OG RENTE

Budget

- Husleje

- Forsikring

- Tv- A-kasse

19

VORES BLAD — APRIL 2014 HYGGESIDE

STRIBE SØRENSENABDULLAHJØRGENSEN

SUDOKU

LØSNINGEN PÅ SUDOKUERNE

FINDER DU PÅ NÆSTE SIDE

DEN LETTE DEN SVÆRE

VORES BLAD — APRIL 2014 OPSLAGSTAVLE

20

Realdania og GI uddeler hvert år en pris, der belønner Danmarks bedste renoveringsprojekt.

Østjysk Bolig har indstillet energirenoveringen på Isagervej til Renoverprisen 2014

Den lette

RENOVERPRISEN 2014

LØSNING: SUDOKU

Den lette Den svære

www.renover.dk

SE MERE PÅ

Kontoret holder lukket 17. til 21. april, begge dage inklusive.

PÅSKELUKKET

21


for Trivselshusets café

Mandag, tirsdag, onsdag & torsdag

Fra kl. 17.00 – 18.00

Hasle Centervej 159 / 8210 Aarhus V

MADPLAN

MAN 7/4 Kalkungryde med peberfrugt

TIR 8/4 Hakkebøf med bløde løg

ONS 9/4 Fryserbuffet

TOR 10/4 Græsk farsbrød med stegte kartofler og tzatziki

LØR 12/4 Påskemiddag med musik. Pris 125 kr.

Se opslag i trivselshuset eller på facebook. Billetter købes senest d. 9/4

MAN 14/4 Skovgryde med kartoffelmos

TIR 15/4 Boller i karry

ONS 16/4 Oksehaleragout med kartoffelmos

TOR 17/4 Skærtorsdag - Lukket

MAN 21/4 2. Påskedag - Lukket

TIR 22/4 Bombay karry med lam

ONS 23/4 Gammeldags Bøfsandwich med pommes frites

TOR 24/4 Kylling med paprikasauce og ris

MAN 28/4 Grydesteg med stegte svampe og kartofler

TIR 29/4 Paneret rødspættefilet med persillesauce og nye kartofler

ONS 30/4 Sesamstegt oksesmåkød med nudler og forårsløg

TOR 1/5 Frikadeller med brun sovs og kartofler

MAN 5/5 Banko- Hamburgerryg med hvid sovs og kartofler

TIR 6/5 Pasta med tigerrejer og tomat

ONS 7/5 Skinkestang med salat

TOR 8/5 Millionbøf med kartoffelmos

MAN 12/5 Bøf i folie med bagekartofler og salat

TIR 13/5 Stegt flæsk med persillesovs

ONS 14/5 Dampet laks med citron og ris

TOR 15/5 Paneret kyllingebryst med kartoffelbåde og sauce

MAN 19/5 Kyllingelasagne med salat

TIR 20/5 Pizza med oksekød eller skinke og salat

ONS 21/5 Köfte med tomatsauce og ris

TOR 22/5 Nakkesteg med stegte kartofler og dampet spinat

MAN 26/5 Wienerschnitzel med kartofler og ærter

TIR 27/5 Forloren hare med hasselback kartofler

ONS 28/5 Flæskesteg med rødkål

TOR 29/5 Kristi himmelfartsdag - Lukket

MAN 2/6 Banko- enebærgryde med kartoffelmos

TIRS 3/6 Kylling på bund af rodfrugter

ONS 4/6 Hakkebøffer med grøntsager og sennepscreme

TORS 5/6 Frikadeller med kartoffelsalat

Alle hverdage kan der købes sand-

wich, fiskefilet, grillkylling, hamburger,

smørrebrød og pommes frites til

rimelige priser (mad ud af huset skal

bestilles i forvejen).

1 middag kr. 25,-

Ud af huset kr. 30,-

Ekstra kød kr. 10,-

Emballage kr. 10,-

Levering kr. 5,-

10 klip kr. 230,-

10 klip ud af huset kr. 330,-

(inkl. emballage og udbringning)

MADPLAN

VORES BLAD — APRIL 2014 INFO

AARHUS-AFDELINGER RY-AFDELINGER

VARMEMESTRE & SELSKABSLOKALER

KONTAKTOPLYSNINGER

Afdeling 9 – Rønnehegnet

Varmemester Keld Laursen

Træffetid 8.30-9.00

Havkærvænget 100

Tlf.: 86 24 64 66

[email protected]

Udlejning af Fælleshuset og

gæsteværelser: Mød op på besty-

relsesmødet 1. tirsdag i måneden

ml. 18.30-19.00, eller kontakt Inge-

Lise på: [email protected]

Afdeling 10 – Neptunvej

Varmemester Henrik Rørbæk


samt torsdage 15.30-16.30

Silkeborgvej 44

Tlf.: 86 19 98 91

[email protected]

Fælleslokalet udlejes ved

afdelingsbestyrelsen. Udlejes kun

til egne beboere.

Afdeling 11 – Holbergsgade




Silkeborgvej 44

Tlf.: 86 19 98 91

[email protected]

Afdeling 12 – Bymosevej

Varmemester Søren Voigt


Stavnsvej 193

Tlf.: 86 15 27 39

[email protected]

Fælleshuset Bymosevej 194

udlejes ved afdelingsbestyrelsen.

Udlejes ikke til private fester.

Afdeling 13 – Wilstergade




Afdeling 1 & 2 – Præstehaven

Varmemester Rino Jensen



Præstevangsvej 16

Tlf.: 86 15 57 52

[email protected]

Udlejning af selskabslokaler:

Jette Hansen, tlf. 30 66 59 03 Ring

venligst på hverdage ml. 15-18.

Afdeling 3 – Ryhaven

Varmemester Dennis Pedersen


Ryhaven 65

Tlf.: 86 25 73 13

[email protected]

Udlejning af selskabslokaler:

Kontakt Jonas Rosenstedt,

Ryhaven 98 på 50 35 50 30

(hverdage ml. kl. 10 og 15) eller

[email protected].

Udlejes kun til egne beboere.

Afdeling 5 – Rosengården




Silkeborgvej 44

Tlf.: 86 19 98 91

[email protected]

Afdeling 6 – Bispehaven

Varmemestrene


samt torsdag 15-17

Hasle Centervej 209

Tlf.: 87 44 75 93

[email protected]

Udlejning af selskabslokale og

gæsteværelser: Pia Jarland,

Tlf: 42 70 59 50.

Torsdage mellem kl. 17.00-18.30

eller på mail:

bispehavensselskabslokaler

@hotmail.com

Silkeborgvej 44

Tlf.: 86 19 98 91

[email protected]

Afdeling 14 – Tuestensvej



Stavnsvej 193

Tlf.: 86 21 68 23

[email protected]

Afdeling 15 – Stavnsvej



Stavnsvej 193

Tlf.: 86 21 68 23

[email protected]

Beboere fra afdelingen kan leje

fælleslokalet på Stavnsvej.

Kontakt afdelingsbestyrelsen.

Afdeling 16 – Rytoften -

Ryhavevej

Varmemester Karlo Kortsen



Hasle Centervej 209

Tlf.: 87 44 76 49

[email protected]

Beboere fra afdelingen kan leje

fælleslokalet på Ryhavevej, mail:

[email protected]

Afdeling 19 – Skødstrup

Varmemester Jørn Abildgaard



Hasle Centervej 209

Tlf. 87 44 27 40

[email protected]

Afdeling 22 – Bjørnholms Allé

Varmemester Karlo Kortsen



Hasle Centervej 209

Tlf.: 87 44 76 49

[email protected]

Alle afdelinger i Ry

Varmemester Hans Døssing

Træffetid man.-tors. 9.00-9.30

Rugaardsvej 5

Tlf.: 87 44 76 43

[email protected]

Afdeling 78 – Isagervej

Afdelingen råder over både gildesal

og gæsteværelse.

For udlejning kontakt:

Hanne Dittmar

Isagervej 23 A st. 1

8680 Ry

Tlf.: 86 89 10 01

[email protected]

Afdeling 85 – Moselunden

Afdelingen råder over både

selskabslokale og gæsteværelse.

Det udlejes til beboerne i afdeling

85. Derudover kan afdeling 76, 82

og 83 leje det til beboeraktiviteter,

f.eks. afdelingsmøder.


Janna Bjarkadóttir

Moselunden 12 C

Tlf.: 31 53 16 18

Afdeling 88 – Skæphøj

Afdelingen råder over både

selskabslokale og gæsteværelse,

som udlejes til beboere i alle

Ry-afdelingerne.


Katja Hillers

Skæphøj 11

8680 Ry

Tlf.: 40 47 45 80

[email protected]

22

RY-AFDELINGER

VORES BLAD — APRIL 2014 INFO

ADMINISTRATION

Søren Frichs Vej 25 · 8000 Aarhus C · Tlf. 86 15 66 88

Administrationens åbnings- og telefontider:

Man: Pers. henv. 10.00-12.00

Tlf. henv. 9.30-12.00 + 13.00-14.30

Tirs-ons: Pers. henv. 10.00-12.00 + 13.00-14.30

Tlf. henv. 9.30-12.00 + 13.00-14.30

Tors: Pers. henv. 10.00-12.00 + 13.00-17.00

Tlf. henv. 9.30-12.00 + 13.00-17.00

Fre: Pers. henv. 10.00-11.30

Tlf. henv. 9.30-11.30

Rugaardsvej 5 · 1. lok. 23 · 8680 Ry · Tlf. 86 15 66 88

Administrationens åbnings- og telefontider:

Man: Pers. henv. 10.00-12.00

Tlf. henv. 9.30-12.00 + 13.00-14.30

Tirs-ons: Pers. henv. 10.00-12.00 + 13.00-14.30

Tlf. henv. 9.30-12.00 + 13.00-14.30

Tors: Pers. henv. 10.00-12.00 + 13.00-17.00

Tlf. henv. 9.30-12.00 + 13.00-17.00

Fre: Pers. henv. 10.00-11.30

Tlf. henv. 9.30-11.30

Else Christensen (formand)

Præstevangsvej 12 st. tv.

8210 Aarhus V

Tlf.: 26 85 03 46

[email protected]

Aase Jensen (næstformand)

Skanseparken 27 B

8680 Ry

Tlf.: 86 89 34 02

[email protected]

Leif Scherrebeck

Hasle Centervej 239, 1. tv.

8210 Aarhus

Tlf.: 60 77 21 55

[email protected]

Birte Sørensen

Isagervej 21 B st. 3

8680 Ry

Tlf.: 21 14 49 98

[email protected]

Tommy Jørgensen

Skansehøj 6

8680 Ry

Tlf.: 23 35 69 32

[email protected]

Anne Kristensen

Isagervej 21 B 01 1

8680 Ry

Tlf.: 22 39 63 40

[email protected]

Karen Hansen

Tilst Søndervej 8 B

8381 Tilst

Tlf.: 23 35 20 29

[email protected]

Gitte Bülow Light

Hasle Centervej 133

8210 Aarhus

Tlf.: 20 22 61 46

[email protected]

Træffetider: Hverdage 8.15–8.45

Samt torsdage 15.00–17.00

Flemming Juhl

Tlf. 87 44 75 92

[email protected]

Lars Bertelsen

Tlf. 87 44 75 97

[email protected]

Flemming er inspektør for

alle Aarhus-afdelinger und-

tagen afd. 21 – Mårslet

Lars varetager syn i samtlige

afdelinger og er inspektør for

alle afdelinger i Ry og afd. 21

– Mårslet.

ØVRIGE

AARHUS-AFDELINGER

INSPEKTØRER

HOVEDBESTYRELSEN

RY-AFDELINGER

Vores Blad

86 19 72 15

Mejlgade 47, baghuset, 1. sal

8000 Aarhus C

[email protected]

Trivselshuset

86 15 91 97

Pia Mortensen

Hasle Centervej 159

8210 Aarhus V

Serviceafdelingen

86 15 12 15

Søren Frichs Vej 25

8000 Aarhus C

[email protected]

Vagttelefon

Uden for normal arbejdstid

Aarhus: 87 44 75 95

Ry: 87 44 76 46

23

Lene Hansen

Præstevangsvej 22, st. tv.

8210 Aarhus V

Tlf.: 21 62 84 93

[email protected]

Ole N. Madsen

Ryhaven 93

8210 Aarhus V

Tlf.: 86 19 87 56

[email protected]

Katja Hillers

Skæphøj 11

8680 Ry

Tlf.: 40 47 45 80

[email protected]

ANDRE NYTTIGE


SERVICEAFDELING MED STREG UNDER SERVICE


Gennemtænkte løsninger og god kommunikation er i

højsædet hos Østjysk Boligs egen håndværkerafdeling,

Serviceafdelingen. Det høster den ros for.

Pris, kvalitet og tid. Det er de parametre, Serviceafdelingen gerne vil måles på, når beboerne i Østjysk Boligs afdelinger forhåbentlig vælger selskabets eget håndværkerteam til at udføre eksempelvis en istandsættelsesopgave. Og når det kommer til kvalitet, er oplevelsen af at få en god behandling ret så afgørende, som Torben Brandi, der leder Service-afdelingen, ser det.

– En lille ting, som at vi kommer med et smil på læben og tager os tid til at forklare, hvordan vi løser opgaven, gør en stor forskel. Vi må erkende, at håndværkerbranchen ikke er kendt for at være særlig serviceminded, men det skal vi bare være i Serviceafdelingen! lyder det bestemt fra Torben Brandi, som i øvrigt mener, at kundepleje burde være et fag på alle hånd-værkeruddannelser.

ROS MED HJEM I VÆRKTØJSKASSEN

At Torben Brandis målsætning har sat sig spor viste sig ved den nylige renovering i Skanseparken, hvor alle døre og vinduer i efteråret 2013 blev skiftet ud. Her fik Serviceafdelingen specifikt ros i afdelingsbestyrelsens referat for håndteringen af opgaven. Fordi de løste den til tiden – på nær en forsinkelse grundet et fejlparti, der lod vente på sig fra leverandøren – men mest af alt for at holde beboerne og bestyrelsen godt informeret undervejs. Med oplysninger om, hvad der skulle ske og hvornår, og med løbende info, når der var ændringer i planen.

– Det tager ikke lang tid at skrive en email, men det sparer os og beboerne selv for en hel del irritation. Jeg siger ikke vi er

perfekte, langt fra. Men det er vigtigt for mig, at vi i Service-afdelingen gør, hvad vi kan for at være imødekommende og informerende. Beboerne kan for eksempel altid komme hen til håndværkerne på ”byggepladsen” og stille spørgsmål.

UNDGÅR AT SMIDE PENGE UD AF VINDUET

Den dag, jeg møder Torben Brandi, skal han et smut forbi en prøvelejlighed i afdeling 2. Her har en tålmodig beboer stillet sin lejlighed til rådighed i en uges tid for at Østjysk Bolig kan afprøve forskellige vindues-løsninger, inden opgaven sendes i udbud. På den måde skal det sikres, at udbudsmaterialet bliver så præcist som muligt – og prisen den rigtige.

– Se nu her, dette vindue er to centimeter for højt, siger Torben Brandi og peger på et speciallavet soveværelsesvindue.

– Havde vi ikke haft mulighed for at prøve det af først og bare bestilt 1.000 vinduer, ville det løbe op i over en halv million ekstra kroner bare i arbejdstimer, siger den servicemindende og prisbevidste afdelingschef.

Torben Brandi (bagerst th.) og kolleger diskuterer her, hvilken løsning der er den bedste til karnappen.

Documents

Vores Blad april 14