24
VORES BLAD BEBOERBLADET FOR ØSTJYSK BOLIG Artikler / Debat / Billeder / Info / Nyheder December 2012 #02 TEMA: NYBYGGERI KLAR TIL INDFLYTNING! SIDE 4-10 PORTRÆT SIDE 12: Anna har boet i Gyvelparken i 40 år FOTOREPORTAGE SIDE 14: Succesfuldt sodavandsdiskotek i Ryhaven KURSUSWEEKEND SIDE 16: Klogere på fremtidens almene boliger

Vores Blad december 2012

Embed Size (px)

DESCRIPTION

I disse måneder er der ekstra mange flyttebiler på vejene i Skødstrup, Ry og Mårslet. 115 spritnye boliger er nemlig blevet klar til indflytning i Østjysk Boligs tre nyopførte afdelinger. Du kan læse om de spændende boligafdelinger og møde nogle af beboerne i denne udgave af Vores Blad. Beboerbladet byder også på et kig indenfor hos en blomster-elskende dame på 91 år, glimt fra en ungdomsfest og et indblik i pointerne fra selskabets kursusweekend.

Citation preview

Page 1: Vores Blad december 2012

VORES BLADBEBOERBLADET FOR ØSTJYSK BOLIG

Artikler / Debat / Billeder / Info / NyhederDecember 2012 #02

TEMA: NYBYGGERI

KLAR TIL INDFLYTNING!

SIDE 4-10

PORTRÆT SIDE 12:Anna har boet i Gyvelparken i 40 år

FOTOREPORTAGE SIDE 14:Succesfuldt sodavandsdiskotek i Ryhaven

KURSUSWEEKEND SIDE 16:Klogere på fremtidens almene boliger

Page 2: Vores Blad december 2012

LEDER

2

VORES BLAD — DECEMBER 2012

115 FREMTIDSSIKREDE BOLIGER KLAR TIL INDFLYTNINGI disse måneder når Østjysk Bolig en milepæl, som mange har set frem til med glæde og forventning. 115 spritnye boliger står nemlig klar til indflytning i de nyopførte afdelinger i Skødstrup, Ry og Mårslet. I dette blad kan du møde nogle af de beboere, som enten lige har fået, eller snart får nøglerne til deres nye bolig – og dermed får nye rammer om deres hverdag.

Når vi har spurgt til, hvorfor de har valgt netop den bolig, de har, er det ganske forskellige grunde, der kommer op: Det kan være behovet for en mere overskuelig og vedligeholdelsesfri bolig, mens det for andre er medbestemmelse og fællesskab, der trækker. At flytte ned på jorden, eller op, hvor der er udsigt. At få hus og have til en billig husleje – eller muligheden for at flytte væggene, så boligen passer til ens behov. Udta-lelserne understreger, at alsidigheden i Østjysk Boligs boligudbud kun er blevet endnu stærkere med de nye afdelinger. Og at man dermed er et stort skridt nærmere målsætningen om at gøre almene boliger til den mest attraktive boligform. Læs temasiderne om nybyggerierne side 4-10.

Fremtidens boliger var blandt andet på programmet til den årlige kur-susweekend, hvor repræsentantskabet, selskabsbestyrelsen og selskabets ansatte fik masser af inspiration fra såvel en fremtidsforsker som en eliteroer. Læs om de inspirerende oplæg på side 16-17.

I artiklen om Anna på 91 år tager vi et tilbageblik i tiden. Hun har boet i samme lejlighed i Gyvelparken i snart 40 år og svinger stadig gerne kosten på trappen. Læs portrættet side 12-13.

Til sidst vil jeg ønske nye beboere hjertelig velkommen til Vores Blads spalter – og nye såvel som gamle læsere en rigtig glædelig jul.

Go’ læselyst!På redaktionens vegne

Nadia Bjørnson-Langen

BEBOERBLADET FOR ØSTJYSK BOLIG

Bladet udkommer hver anden måned. Stof til næste nummer (udkommer 4. februar) skal være redaktionen i hænde senest 1. januar.

REDAKTIONUffe Lyngaae (ansv.), Nadia Bjørnson-Langen, Rasmus Kjær og Vibeke Harder.

Redaktionen kan kontaktes telefonisk alle hverdage kl. 9.00-17.00 på tlf. 86 19 72 15

LAYOUTIneo Designlab www.ineo.dk

TRYKWe Produce www.weproduce.dk

POSTADRESSEPublico ApS, Mejlgade 47, Baghuset 1. sal, 8000 Aarhus C

Vores Blad e-mail: [email protected]

OPLAG2.565 eksemplarer

Udtalelserne understreger, at alsidigheden i Østjysk Boligs boligudbud kun er blevet endnu stærkere med de nye afdelinger.

Nadia Bjørnson-LangenREDAKTØR

Page 3: Vores Blad december 2012

INDHOLD

3

VORES BLAD — DECEMBER 2012

1412

ET BLOMSTRENDE LIV

I GYVELPARKEN

Anna på 91 år holder sig frisk ved at

hjælpe gårdmanden, hygge sig med

naboerne og passe sine 50 potte-

planter.

UNGDOMSFEST

’RYHAVEN-STYLE’

De unge gav den gas på danse-

gulvet, da Ryhaven afholdt soda-

vandsdiskotek. Se fotoreportagen,

og mærk stemningen.

NYBYGGERI

Tre spritnye afdelinger i Østjysk

Bolig bliver i disse måneder klar til

indflytning. Mød en håndfuld af de

forventningsfulde beboere.

SIDESIDE

STORT TEMA SIDE 4-10

Page 4: Vores Blad december 2012

VORES BLAD — DECEMBER 2012 TEMA: NYBYGGERI

4

Organiseret flytterod kan man vel egentlig godt kalde det, når flere end 50 flyttekasser står opmagasineret i en 110 kvadratmeter stor lejlighed, uden at det vel at mærke virker rodet. Det er præcis det indtryk, jeg får, da Lotte Paaby storsmilende byder mig inden for i sin nye bolig på Kildebjerg, hvor hun – i skrivende stund – har boet med ægtefælden Arne i en lille uges tid.

- På grund af min mands sygdom er det mest mig, der står for at flytte ud, og derfor kommer det jo til at tage noget tid, fortæller Lotte Paaby, der dog har sørget for at indrette stuen og hyggehjørnet ved fjernsynet, så parret allerede nu kan begynde at føle sig hjemme. Lotte og Arne valgte at flytte fra deres mere krævende landejendom i hjertet af Ry Nørreskov, da Arne blev ramt af sin anden store blodprop i hjernen.

FÆRRE DAGLIGE UDFORDRINGER

Efter måneder på genoptræningscenter var Arne klar til at vende hjem. Men blodproppens delvise lammelse af den ene side af hans krop fik parret til at kigge sig om efter nye boligmuligheder.

- Selvom vi elskede at bo midt i skoven, var det ikke længere muligt på grund af Arnes sygdom. Den store ejendom, der skulle passes og de mange trapper, gjorde det simpelthen for besværligt. Derfor blev vi enige om at søge nyt, og da vi fik muligheden for en bolig her på Kil-debjerg, føltes det helt rigtigt. Her skal man ikke tænde op i brændeovnen hver morgen, og her er ingen trapper at kæmpe med, siger Lotte Paaby.

FEM RUM BLIVER TIL FIRE

Lotte og Arne ved, hvad de vil have. Og da de første gang så boligen på Kildebjerg, så de ikke en helt indflytnings-klar bolig for sig – de så i stedet potentialet til et nyt drømmehjem. Det krævede blot, at håndværkerne fjer-nede et par af væggene, så den oprindelige femværelses bolig blev til en fireværelses.

- Det var faktisk afgørende, at boligen havde flytbare vægge. Ved at opgive et af lejlighedens fem rum fik vi nemlig i stedet en endnu større stue. Så der er rigtig god plads, når vi får besøg fra børn, børnebørn og venner.

Og med gæsteværelset som et af boligens fire rum har vi selvfølgelig også plads til, at børnebørnene kan overnatte hos os, siger Lotte Paaby.

GLÆDER SIG TIL DET SOCIALE LIV

Flytningen fra skoven til den nye bolig har samtidig skabt lidt af en omvæltning på nabofronten. Hvor der tidligere var flere kilometer til de nærmeste naboer, får Lotte og Arne nu mange tætte naboer. Og det har de bestemt ikke noget imod.

- Det handler jo ikke om, at vi skal spise aftensmad med naboerne hver eneste aften, men det er rart at have folk omkring sig, så vi kan kigge lidt efter hinanden. Og jeg vil da også gerne være med til at opbygge en god og social kultur her på Kildebjerg, siger Lotte Paaby.

Selvom Lotte Paabys 87-årige mand Arne har kæmpet

benhårdt med genoptræningen efter sin anden store

blodprop, var tiden alligevel inde til at kigge sig om

efter en mere overskuelig boligform. Parrets valg faldt

på en af de splinternye almene boliger på Kildebjerg.

VEJEN TIL EN LETTERE HVERDAG

Rasmus Kjær

Lotte Paaby tager det store flyttearbejde med oprejst pande.

Det var faktisk afgørende, at boligen havde flytbare vægge.“

Page 5: Vores Blad december 2012

VORES BLAD — DECEMBER 2012 TEMA: NYBYGGERI

5

Blandt de mange flyttekasser står en lille rød gyngehest.- Den var ret populær i weekenden, fortæller Anne

Marie Bornholdt, som for første gang havde besøg af fa-milien – tre børn og syv børnebørn – i den helt nye bolig på Kildebjerg. Den løbende udvidelse på familiefronten har været en af hovedårsagerne til, at Anne i dag har skiftet bopælen i Ry midtby ud med en af de nyopførte boliger på Kildebjerg.

ET BESØGSVENLIGT HJEM

At Anne Marie Bornholdt nyder besøg fra sin familie, er der slet ingen tvivl om. Derfor betyder det også meget for hende, at hendes hjem tilbyder de bedst tænkelige ram-mer for et familiebesøg.

- Mine børn og børnebørn er bosat rundt omkring i det meste af landet – lige fra Fuglebjerg på Sjælland til Esbjerg og Silkeborg. Derfor er de ofte på besøg flere dage ad gangen, og så er det jo meget rart, at jeg har rige-ligt med plads. Her i min nye bolig har jeg blandt andet et rigtig fint gæsteværelse, der gør det muligt at overnatte. Samtidig er det dejligt med en bolig i ét plan, så de små børnebørn ikke kan falde og slå sig på nogen trappe, for-tæller Anne Marie Bornholdt.

Med en efterhånden stor familie, der ofte kommer på

besøg, havde Anne Marie Bornholdt brug for et hjem,

der kunne rumme dem alle. Det har hun fået med sin

nye bolig på Kildebjerg.

PLADS TIL HELE FAMILIEN

Rasmus Kjær

Efter kun få dage i den lyse bolig på Kildebjerg har Anne Marie Bornholdt allerede fundet sig rigtig godt til rette.

FAKTA OM KILDEBJERG

Kildebjerg er Østjysk Boligs nyeste afdeling i Ry.

De første 17 boliger stod klar til indflytning den 1. november 2012.

De sidste 36 boliger står klar til indflytning den 1. december 2013.

Lejlighederne er kendetegnet ved stor fleksibilitet, da de har flytbare vægge.

Boligerne er mellem 88 og 115 m2 store og er indrettet som 3-, 4- og 5-værelses boliger. Alle boliger er i et plan med stort køkken-alrum/stue i ét.

Anne Marie Bornholdt sætter pris på de mange friluftaktiviteter, som Kildebjerg-området indbyder til. Med den nyopførte lege- puls- og sansezone (på billedet) er der både mulighed for hård fysisk aktivitet og stille refleksion.

Page 6: Vores Blad december 2012

VORES BLAD — DECEMBER 2012 TEMA: NYBYGGERI

6

Igennem mange måneder har spændingen næsten været uudholdelig. Der er blevet kigget ind gennem rigtig mange vinduer, så utallige næser er blevet helt fladtrykte. Lige meget hvornår man har besøgt byg-gepladsen i Mårslet, er den stort set aldrig helt tom. Når ikke håndværkerne knokler derude, så kigger nysgerrige naboer eller forventningsfulde kommende beboere ind forbi.

- Vi var overlykkelige, da vi fandt ræk-kehusene her på AARHUSbolig, fortæl-ler Rasmus Nørgaard Pedersen, som den 14. december får udleveret nøglen sit og kærestens nye hjem. Pt. bor de hos Rasmus’ svigerforældre – men det er ikke en holdbar løsning, for Rasmus’ kæreste, Céline Grassmé, er nemlig gravid og har termin den 6. januar.

- Så han skal altså helst ikke komme alt for meget for tidligt, griner den vor-dende far om sin snart fuldbårne søn.

SOM AT HAVE EGET HUS

Rasmus og Céline har tidligere haft en lejlighed i Skanderborg. Men den var gammel og dyr, og der var bøvl med den private udlejer. Derfor glæder de sig til at flytte til Mårslet, hvor de i stedet får en forholdsvis billig almen bolig. At den lave husleje så betyder, at de selv skal svinge både kost, hækkesaks og sneskovl, gør dem ikke noget.

- Det er helt fint. Hvis man skal have eget hus med have, så er der jo også noget arbejde, der skal laves, siger Rasmus.At det skal laves i fællesskab med de mange andre nye beboere skræmmer hel-ler ikke det unge par.

- Det er bare hyggeligt, at vi kommer til at komme hinanden ved på den måde.

Rasmus og Céline er formentlig nogle af dem, der glæder sig allermest til den 14. december.

- Det er trængt at bo hos svigerforæl-drene – men det lysner nu, hvor vi kom-mer tættere på både indflytningsdagen og terminsdagen, siger Rasmus.

ET FÆLLES HJEM

Et andet par, der også ser frem til den 14. december med julelys i øjnene, er Nana

Hingelberg og Morten Andersen. Parret er en del af den nye trend, der hedder ”Living together apart”, som kort og godt går ud på at leve sammen hver for sig. Pt. har de en almen bolig i Sæby, hvor Morten har to børn, og så har de en lejlighed i Aarhus’ midtby, hvor de bor i hverda-gene, da de begge arbejder i Aarhus. Men boligen i Sæby er oprindelig Mortens, og lejligheden i Aarhus er mest Nanas – så de glæder sig meget til at skulle indrette sig i deres første fælles hjem.

- Vi skal have lavet en base sammen. Selvom vi ikke begge to kommer til at have postadresse her, så er det vores beg-ges hjem, siger Nana.

PLADS TIL HUND

En af de største grunde til, at Morten og Nana ikke bare beholder bylejligheden, er, at Nana meget gerne vil have en hund.

- Jeg har drømt om en hund i 1000 år, griner Nana. Og hun har fundet en lille labradorhvalp, som er gammel nok til at flytte fra sin mor lige omkring den 14. december.

- Så det passer jo perfekt, siger hun.Desuden glæder parret sig også til at kunne tilbyde Mortens børn nogle bedre rammer, når de er hos dem i Aarhus.

Vibeke Harder

For ca. 200 mennesker er det juleaften

den 14. december i år. Eller sådan føles

det i hvert fald – den dag overtager

de nemlig nøglerne til deres nye liv i

Mårslet.

JULEAFTEN FALDERDEN 14. DECEMBER I ÅR

Jeg har selv haft hus, så jeg synes bare, det er spændende, at man selv får lov til at være med til at bestemme, hvordan området skal forme sig.

Page 7: Vores Blad december 2012

VORES BLAD — DECEMBER 2012 TEMA: NYBYGGERI

7

Rasmus og Céline flytter i et 85 m2 stort rækkehus. De laver til at begynde med ingen værelser – de vil nyde de store, åbne rum. Rasmus og Céline har boet hos

Célines forældre siden august – så nu glæder de sig til at få deres eget hjem igen.

NYBYGGERIET I MÅRSLET

Østjysk Boligs nybyggeri i Mårslet er ikke som vores andre byggerier. Rækkehusene på Nymarks Allé er nemlig en del af et nyt, landsdækkende projekt kaldet AlmenBolig+.

Plusset betyder blandt andet, at husene fremstilles af præfabrikerede elementer, at beboerne selv skal sætte skillevægge op, og at de selv skal deltage i den daglige vedligeholdelse af området, både udvendigt og indvendigt i boligerne – alt sammen for at holde udgifterne til boligerne nede og sikre en lav husleje. Ideen til AlmenBolig+ opstod nemlig, fordi det er blevet for dyrt at bo til leje – især i og omkring de større byer. Derfor byggede KAB to AlmenBolig+afdelinger i Københavns-området. Mårslet-afdelingen er den første AlmenBolig+afdeling i Jylland. Der er flere AlmenBolig+boliger på vej.

Du kan læse mere om AlmenBolig+ på vores hjemmeside: www.østjyskbolig.dk under ”Nybyggeri”.

- Det bliver rigtig godt for dem, at der er andre børn og en legeplads lige uden for døren. Det er altså sjovere for dem end at lege ude i opgangen, siger Morten.

MEDBESTEMMELSE

At der ikke er en varmemester til at tage sig af alt vedligeholdet omkring husene, skræmmer heller ikke Nana og Morten.

- Jeg har selv haft hus, så jeg synes bare, det er spændende, at man selv får lov til at være med til at bestemme, hvor-dan området skal forme sig, siger Nana, som gerne smøger ærmerne op. Derfor har hun også, ligesom Rasmus, meldt sig ind i den arbejdsgruppe, som op til ind-flytningsdagen har arbejdet med blandt andet haveudvikling, fælles indkøb af hårde-hvidevarer og fællesaktiviteter.

- Vi kan jo ikke bestemme noget alene, men det er rigtig fedt at være med til at finde på de gode ideer, som vi kan præsentere for de andre beboere. Det er spændende, siger hun.

Nu venter Rasmus og Céline og Nana og Morten, sammen med de ca. 200 andre indflyttere, bare på, at det bliver den 14. december – deres juleaften.

Page 8: Vores Blad december 2012

VORES BLAD — DECEMBER 2012 TEMA: NYBYGGERI

8

Nana og Morten i deres nye køkken, som de, helt i rette AlmenBolig+ånd, selv har tænkt sig at peppe lidt op med blandt andet en ny bordplade og nogle nye greb.

Nanna og Morten foran deres første rigtige fælles hjem.

Allan Søstrøm viser i denne lille video rundt i en AlmenBolig+ under opførelse.

Se den på Østjysk Boligs Vimeo-kanal: vimeo.com/oestjyskbolig

KIG INDENFOR

Når byggeriet står klar til indflytning den 14. december, bliver det fejret med manér. Østjysk Bolig holder nemlig en åbningsfest på Nymarks Allé i Mårslet, hvor borgmesteren og rådmanden for Teknik og Miljø holder taler og klipper snoren til afdelingen over.

Det bliver også muligt at få en rundtur i de tre forskellige bolig-typer og at nyde en pandekage og et glas gløgg, mens man kigger på det store juletræ, Østjysk Bolig får sat op på pladsen.

Se hele programmet på: www.østjyskbolig.dk.

INDFLYTNINGS-DAGEN

Page 9: Vores Blad december 2012

VORES BLAD — DECEMBER 2012 TEMA: NYBYGGERI

9

Da jeg møder Christina Louise Hansen og Thomas Hansen, står de på deres kommende terrasse og mis-ser mod solen. Det er en råkold, men solrig oktoberdag. Umiddelbart er det svært at forestille sig den mudrede byggegrund forvandlet til et livligt boligkvarter med græs på plænerne og grillhygge på terrasserne. Men ikke for de kommende beboere – de er helt klar til at starte et nyt kapitel i de nye omgivelser.

TRANG TIL LYS, LUFT OG PLADS

Christina, der studerer på Handelshøjskolen og pt. er i praktik hos FSC Danmark, og Thomas, der er maskin-mester og arbejder hos Danfoss Redan, flytter til Skød-strup til december. Parret har boet i afdeling 2 i godt to og et halvt år, og før det boede de sammen i halvandet år i ungdomsbolig på Rytoften. Det har de været rigtig fint tilfreds med. Men efterhånden trængte lysten til mere plads og luft omkring sig på. Derfor skrev de sig på venteliste til forskellige rækkehus-afdelinger gennem AARHUSbolig, blandt andet i Tilst.

– Men da jeg var til rejsegilde herude, var det bare det, det skulle være. Vi fik en rundtur i et af husene, og jeg kunne godt lide stilen – højt til loftet og gode materia-ler. Og så var det fantastisk at stå i den åbne entrédør og se ud over Aarhusbugten!, siger Christina.

SPÆNDT PÅ AT MØDE NABOERNE

Thomas var ikke svær at overbevise. Han er den af de to, som mest savner at bo i et mere stille miljø. De kommer begge fra Grenå, så med bopæl i Skødstrup rykker de nu nærmere hjemstavnen. Begge er spændte på, hvilke na-boer de kommer til at få, og de forventer at få mere med naboerne at gøre nu, hvor de flytter i hus.

– Vi er jo alle nye herude, og det tror jeg, gør en forskel. Det bliver hyggeligt med lidt snak over hækken, siger Thomas.

HELLERE LEJERE END EJERE

Når beslutningen er taget om at flytte fra by til land og få flere kvadratmeter at råde over – hvorfor så ikke tage skridtet fuldt ud og blive husejer?

– Vi kiggede faktisk på et par huse. Men det er jo fryg-telig dyrt!, griner Christina. Og Thomas supplerer:

– Vi ved ikke, hvor Christina får job, når hun er fær-dig. Så er vi mere ’frie’ som lejere. Og selv om jeg regner med, at der bliver mere at lave, nu hvor vi skal i hus, slip-per man stadig for ansvaret ved større ting, for eksempel hvis der går et vandrør. Det var ret afgørende, for hvis jeg nu skulle ud at sejle igen, som i mit tidligere job, ville Christina stå med det alene.Christina og Thomas ser frem til at få nøglen til deres tredje fælles hjem i Østjysk Bolig-regi.

– Det eneste minus er, at vi kommer til at savne vores varmemester Rino!, siger Christina.

14. december triller flyttebilerne op ad bakken på Tron-

kærgårdsvej i Skødstrup, når beboerne indtager de 33

nybyggede rækkehuse med udsigt over Aarhusbugten.

HØJT TIL LOFTET – UDE SOM INDE

Nadia Bjørnson-Langen

Byggeriet består af 11 stk. 86 m2, 11 stk. 96 m2 og 11 stk. 106 m2 boliger i forskudt plan. De er opført som energiklasse 2020- byggeri, og der er fleksible skillevægge, så boligen kan tilpasses skiftende behov. Alt er pt. udlejet.

OM NYBYGGERIET I SKØDSTRUP

Page 10: Vores Blad december 2012

VORES BLAD — DECEMBER 2012 TEMA: NYBYGGERI

10

128 ALMENE UNGDOMSBOLIGER PÅ BISPEHAVEVEJ

Til foråret 2013 går vi i gang med at bygge 128 ungdoms-boliger på Bispehavevej i Aarhus V. Byggeriet skal ligge der, hvor der tidligere lå to daginstititutioner, og foruden de nyopførte boligblokke etableres legepladser og aktivi-tetsarealer til brug for alle i lokalområdet. Byggeriet kommer til at bestå af 116 2-rums kollegieboli-ger. Herudover etableres 12 mødrekollegieboliger, hvor unge mødre kan bo og få glæde af fællesskabet med andre i samme situation – og samtidig få støtte til at gennem-føre en uddannelse.

21 ALMENE UNGDOMSBOLIGER I VIBY

I foråret 2012 gik vi i gang med at bygge 21 almene ungdomsboliger i Viby. Boligerne opføres på Bjørnholms Allé, som er beliggende tæt på Viby Torv. Byggeriet opføres i tre etager, og det kommer til at bestå af 18 2-rums og 3 1-rums ungdomsboliger. Det opføres som energiklasse 2015-byggeri.

Der er indflytning den 1. marts 2013. Har du fået lyst til at søge vores ungdomsboliger i Viby, skal du på en venteliste hos Kollegiekontoret, der står for al udlejning af ung-domsboliger i Aarhus. Følg også med på: www.østjyskbolig.dk.

HJEMLØSEPROJEKT I MARIENLYSTI området Marienlyst ved Skejby Sygehus i det nord-lige Aarhus skal Østjysk Bolig deltage i et spændende projekt, som skal sikre boliger til nogle af byens hjemløse. Der skal i alt bygges 40 boliger. 20 af dem skal bebos af hjemløse – de sidste 20 skal vi leje ud på normal vis gen-nem AARHUSbolig. Projektet er et samarbejde mellem Østjysk Bolig og Aarhus Kommune, som garanterer 75 % af huslejen.

Nadia Bjørnson-Langen

HER BYGGER VI OGSÅ

Projektet kaldes ”Storbylandsbyen”. Det bygger på ideen om ‘omvendt integration’, som går ud på at bringe for-skellige mennesker med forskellige ressourcer sammen, og på den måde etablere et bæredygtigt boligmiljø. Det er første gang i Danmark, et sådant projekt udføres.

Det er planen, at der skal tilknyttes en social vicevært til boligerne, som forventes at være klar sidst i 2013.

Page 11: Vores Blad december 2012

11

VORES BLAD — DECEMBER 2012

1

32

4

5

7

8

10

11

9

6

Vandret

Fire søndage op til julMand i rødt tøj, kendt for at sige ho hoKarismatisk direktørBetales til tiden hver månedHænger på reolen – i én håndPlante, der stråler i vindueskarmene

Lodret

JulespiseKommer dig til undsætning, når din vandhane drypperNy afdeling i RyØstjysk Boligs største afdelingHvidt og falder ned fra himlenSiger vov og må bo i nogle afdelinger

2 5 7 9101 1

1 3 4 6 7 8

ØSTJYSK BOLIGS JULE-X

STRIBE

SØRENSENABDULLAHJØRGENSEN

HYGGESIDE

Page 12: Vores Blad december 2012

12

VORES BLAD — DECEMBER 2012 PORTRÆT

− Vi skal sidde ude i køkkenet. Jeg bruger kun stuen, når jeg har min familie på besøg, siger Anna Jensen og viser mig vej til køkkenet, der er dekoreret med lysesta-ger, voksdug og potteplanter.Hun tager en plante op og holder den hen foran mig, da jeg har sat mig ved køkken-bordet. − Prøv engang at mærke på den, siger hun opmuntrende til mig. Jeg føler på bladene, som langsomt folder sig sammen.− Det er jo en ’Rør-mig-ej’. Den kan slet ikke lide det, udbryder hun med et stort smil på læben. Med Anna Jensens humor og skarp-sind skulle man næsten tro, at dåbsat-testen lyver. Men med sine 91 år og 38 år

i Gyvelparken holder hun sig fortsat frisk ved at hjælpe gårdmanden, hygge sig med naboerne og passe sine 50 indendørs pot-teplanter.

GÅRDMANDENS HJÆLPER

Som den yngste i en søskendeflok på otte havde Anna Jensen sin opvækst på en landejendom i Lime på Djursland. Selvom færdighederne egentlig rakte til real-skolen, forlod hun skolen efter syvende klasse for at tjene som stuepige. Og lysten til at tage fat har siddet dybt i hende lige siden. På Isagervej er hun så flittig med kosten, riven og gribetangen, at gårdmanden nu i mange år har haft en trofast hjælper. Og Anna Jensen kunne aldrig drømme om at kræve noget for indsatsen. − Jeg fik engang en blomst af en af beboerne, og det var da dejligt. Men det er nu altså min egen lyst, der driver værket. Jeg hjælper lidt til i ny og næ, fordi jeg synes godt om at komme ud og få noget frisk luft, og så er det jo også rart, at der er pænt og nydeligt, siger hun.

NYRENOVEREDE OMGIVELSER

Tilværelsen på Isagervej blev for en kort stund afbrudt tilbage i 2010, da ejendom-mens lejligheder stod foran et større renoveringsarbejde. For Anna Jensen, der skulle omhuses i perioden, var det nu slet ikke så tosset med et nyistandsat køkken og badeværelse: − Det var da lidt forvirrende pludselig at skulle flytte ud, men det var jo kun en kort periode, og jeg blev flyttet til en fin lejlighed her i Ry. Og da jeg så kom til-bage, var det til en moderne lejlighed med nyt køkken og badeværelse. Samtidig blev ejendommens ældre 70’er facade istand-sat, så nu ser det også pænere ud udefra, fortæller hun.

GODT NABOSKAB

Som vi sidder der midt i vores snak om livet i Gyvelparken, kigger naboen Birte ind. Det gør hun ofte, fortæller Anna Jensen, som sætter stor pris på det gode naboskab, hun oplever på Isagervej. Sær-ligt er hun glad og taknemmelig for den støtte, hun får fra Birte.

ET BLOMSTRENDE LIV I GYVELPARKEN

Rasmus Kjær

Anna Jensen har haft fast bopæl i det

toetagers boligbyggeri på Isagervej i

Ry i næsten 40 år. Selvom hun i dag

er ejendommens ukronede alderspræ-

sident, afholder det hende ikke fra en

kop kaffe med naboerne og en tur med

fejekosten i gården.

Page 13: Vores Blad december 2012

13

VORES BLAD — DECEMBER 2012 PORTRÆT

− Jeg ser ikke så godt længere, så der-for kan jeg ikke læse de breve, jeg får fra mine venner og familie. Birte er altid sød til at læse brevene højt for mig. Samtidig hjælper hun mig, når jeg indimellem skal have fat i hjemmeplejen eller øjenlægen. Det er dejligt at vide, at der altid er én klar til at hjælpe, når der er brug for det, siger Anna Jensen.

ET BLOMSTERHJEM

− Du skal altså næsten også lige se resten af lejligheden. Anna Jensen tager mig med ind i stuen, hvor der står billeder af børn, børnebørn og oldebørn. − Jeg har to sønner, en datter, en hel masse børnebørn og nu også ni oldebørn. Det er dejligt at have dem alle stående her. Fra stuen er der udgang til udestuen, som er fyldt op med planter. En minia-ture-regnskov i Ry. Hver plante har sin egen historie, og Anna Jensen fortæller omhyggeligt, hvordan hun passer, vander og plejer dem, så de alle sammen kom-mer godt og sikkert igennem efteråret og vinteren.

Den hvide bamse har Anna Jensen hæklet for mange år siden. Kyllingen ved hun ikke, hvor kommer fra.

Gardinet er normalt altid trukket fra, så planterne i udestuen får maksimal sollys.

Page 14: Vores Blad december 2012

14

VORES BLAD — DECEMBER 2012

Der var drøn på dansegulvet og slushice i stride

strømme, da Ryhavens aktivitetsudvalg afholdt soda-

vandsdiskotek i oktober. Næsten halvdelen af Ryha-

vens unge beboere i aldersgruppen 9 til 17 mødte op.

Frem til midnat gav de den fuld gas med snak, slik og

GangNamStyle-moves – og de glæder sig allerede til

næste fest.

Nadia Bjørnson-Langen

UNGDOMSFEST ’RYHAVEN-STYLE’

FOTOREPORTAGE

Lars Hur

Page 15: Vores Blad december 2012

15

VORES BLAD — DECEMBER 2012 FOTOREPORTAGE

Page 16: Vores Blad december 2012

16

VORES BLAD — DECEMBER 2012 ARTIKEL

36 mennesker – fra Østjysk Boligs af-delingsbestyrelser (inkl. suppleanter), selskabsbestyrelse og administration – var i weekenden den 6. og 7. oktober samlet i Silkeborg. Her skulle de først lytte til Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker, fortælle om fremtidens boliger. Dernæst skulle de møde Preben Jørgensen, kon-sulent i Boligselskabernes Landsforening (BL), der ville gøre dem klogere på, hvilke fordele der kan være ved at lægge (små) afdelinger sammen. Og inden aftensma-den skulle indtages, skulle de igennem en samarbejds-peptalk med eliteroer Eskild Ebbesen, med fem OL-medaljer om halsen.

BRUG DE STORE GRÆSAREALER

Fremtiden var først på programmet. Jesper Bo Jensen havde rigtig mange for-slag til, hvordan Østjysk Bolig skal tænke boliger i fremtiden.

- Gør noget ved de mange store græsarealer, der alligevel sjældent bruges til noget. Lav små kolonihaver, haver til stuelejlighederne, udendørs fitnessrum – tænk på, hvad der kan få beboerne til at få lyst til at bruge udearealerne. Hvis de får lyst til det, får de nemlig også mere lyst til at passe på dem, sagde han blandt andet.

BOLIGER TIL ALLE

- Tænk også over, hvilke materialer I bruger inde i boligerne. Sæt stålkomfurer i køkkenet i stedet for de kedelige hvide. Det betyder noget for folk, at det er lidt lækkert. Og det er ikke den store ekstra-udgift for jer, pointerer Jesper Bo Jensen.

- Og lad så være med at lave ungdoms- og ældreboliger. Byg boliger, der kan be-bos af alle, og som kan tilpasses beboernes livssituation. Til familierne skal I bygge så rummeligt som muligt. Jeg ved godt, at der er regler for, hvor stort I må bygge, men tænk boligerne som ”familiens første hus”, hvor de bor, mens børnene er små.

FORDELE VED SAMMENLÆGNINGER

Efter indsparket fra fremtidsforskeren – og en lækker frokost – var det blevet tid til noget helt andet. Et følsomt emne for mange, og ét, der kunne sætte gang i debatten: Sammenlægning af afdelinger. Preben Jørgensen fra BL lagde ud med at spørge, hvilke fordele og ulemper delta-gerne kunne se ved en sammenlægning. Og ulemperne var mange flere end forde-lene. Preben Jørgensen brugte så halvan-den time på at modbevise ulemperne og vende dem til fordele – og han sluttede af med at konkludere, at der altså er mange flere fordele end ulemper ved en sam-menlægning – især økonomisk. Faktisk kan man spare ca. 30.000 kr. om året i ad-ministrationsafgifter ved at lægge to små afdelinger sammen. Det gav lidt at tænke over, men ifølge Østjysk Boligs direktør er der nu ikke planer om sammenlægninger lige foreløbigt.

PEPTALK

Som afslutning på en lærerig dag havde Østjysk Bolig inviteret Eskild Ebbesen til at holde et foredrag om samarbejde. Eskild Ebbesen er en meget engageret fortæller. Foredraget tog udgangspunkt i hans rokarriere, og så var det op til delta-gerne selv at drage parallellerne til deres egne hjemlige udfordringer.

Efter foredraget drog direktør Allan Søstrøm de første paralleller til, hvordan peptalken kan bruges i for eksempel en afdelingsbestyrelse:

- Måske var det en god idé, når man starter en ny afdelingsbestyrelse op, at be-gynde med at lave en fælles målsætning. Så er vi da på rette vej, sagde han.

FORBI NYBYGGERIERNE

Da Eskild Ebbesen havde vinket farvel, var der tid til en øl i slyngelstuen, inden resten af aftenen bød på tre-retters menu, god rødvin og overnatning. Om søndagen slog bussen et smut forbi de efterhånden færdige nybyggerier, Østjysk Bolig er i gang med at opføre. Her blev der set på næsten færdige lejligheder, og der var enighed om, at de kommende beboere nok skal blive rigtig glade for at bo i både Mårslet, Skødstrup og på Kildebjerg.

DEN OLYMPISKE MESTER, FREMTIDSFORSKEREN OG REPRÆSENTANTSKABET

Vibeke Harder

Østjysk Boligs repræsentantskab, sel-

skabsbestyrelse og ansatte brugte den

årlige kursusweekend på at blive klogere

på samarbejde, fremtidens boliger og

afdelingssammenlægninger – blandt an-

dre i selskab med Eskild Ebbesen, der er

femdobbelt OL-medaljevinder, og Jes-

per Bo Jensen, der er fremtidsforsker.

Page 17: Vores Blad december 2012

17

VORES BLAD — DECEMBER 2012 ARTIKEL

Dem, der typisk bor til leje, er de unge og de ældre – derfor skal I lave boliger til dem, sagde fremtidsfor-sker, Jesper Bo Jensen.

Det er NU, du skal gøre en forskel – bagefter kan du intet gøre, fortalte eliteroer Eskild Ebbesen blandt andet.Eskild har været en del af Guldfireren siden 1994 og har vundet fem OL-medaljer i den.

En sammenlægning af afdelinger skal godkendes af selskabsbestyrelsen og på afdelingsmøderne i de berørte afdelinger, fortalte BL-konsulent, Preben Jørgensen. Pr. nedlagt afdeling kan selskabet spare ca. 30.000 kr. om året.

Page 18: Vores Blad december 2012

18

VORES BLAD — DECEMBER 2012

I øjeblikket finder der et større projekt

sted i Bispehaven. Det hedder Tryg-

hedsprojektet, og går kort fortalt ud på,

at Bispehaven skal være et tryggere

sted at færdes og bo. Der findes forskel-

lige mindre projekter i projektet.

Blandt andet:• En telefonisk spørgeskemaundersø-

gelse blandt Bispehavens beboere, som blev gennemført i oktober måned. Her svarede beboerne på spørgsmål om tryghed i deres nærområde. Svarpro-centen var på 43.

• En beboerarbejdsgruppe, der består af beboere, der er engagerede i at være med til at få Bispehaven til at være et tryggere sted at bo. Gruppen mødes løbende.

• Interviews med beboere om, hvordan det er at bo i Bispehaven. Disse inter-views foretages også løbende.

Bor du i Bispehaven, og har du lyst til at deltage i for eksempel arbejdsgruppen eller et interview, så kan du ringe til Kim eller Anne, som står for projektet, på 87 44 75 89.

Du kan læse mere om Tryghedsprojektet på Østjysk Boligs hjemmeside: www.østjyskbolig.dk under ”For beboe-re”. Og i næste nummer af Vores Blad kan du læse en længere artikel om projektet.

TRYGHEDSPROJEKTET I BISPEHAVEN ER I GANG

PENGE TIL AKTIVITETER I BISPEHAVEN

BLIV BEBOER-AMBASSADØR!

Initiativpuljen i Bispehaven er igen klar efter sommerferien til at modtage mange flere ansøgninger. Vi har allerede uddelt over 50.000 kr. til 10 forskellige aktivite-ter i Bispehaven. Aktiviteter lige fra fiske-tur, modeshow, OL og fodboldturneringer. Vi har parate til at kigge på endnu flere ansøgninger, og alle beboere, foreninger og ildsjæle i Bispehaven er velkomne til at sende en ansøgning.

HUSK, alle idéer er velkomne. Puljens formål er at styrke lokale initiativer og aktiviteter i Bispehaven, som giver fælles-skab og ejerskab i området. Der kan ansø-ges om maksimalt 10.000 kr. per initiativ. Bevillingerne udbetales forlods.Der er løbende ansøgningsfrist:

For mere information om puljen eller

spørgsmål, kontakt:

Heidi Lytje Oehlers ∙ telefon: 51 57 53 48

email: [email protected]

Har du lyst til at bidrage med gode historier til Vores Blad, hjemmesiden, Facebook-siden osv.? Eller føler du, at din afdeling aldrig bliver hørt, og at alle histo-rierne altid bare handler om Bispehaven? Så meld dig som beboerambassadør!

En beboerambassadør har antennerne ude i sin egen afdeling, og sørger for at give Østjysk Boligs kommunikationsan-svarlige et praj, når der sker noget spæn-dende. Hver (større) afdeling skal meget gerne have mindst én beboerambassadør.

Når du har meldt dig, bliver du indkaldt til et lille møde, hvor du får lidt mere in-formation om, hvad en beboerambassadør kan og skal.

Tryghedsprojektets medarbejdere, Kim Kjærgaard og Anne Østergaard

Skriv en mail til kommunikationsansvar-lig Vibeke Harder, hvis du har lyst til at være med.E-mail: [email protected]

OPSLAGSTAVLE

Page 19: Vores Blad december 2012

19

VORES BLAD — DECEMBER 2012

Få et g

ratis s

undhed

stjek

Hver torsdag kl. 13.15-15.45

- Ved du, hvilke sunde aktiviteter, der �ndes i dit område? - Vil du gerne i bedre form? - Mon dit blodtryk er højt? - Kan du have sukkersyge?

Et tilbud for alle i Bispehaven i Sundhedscaféen Trivselshuset

Et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Boligselskabet Præstehaven via Det Boligsociale Fællessekretariat

ÅBENT HUS

TRIVSELSHUSET

Hasle Centervej 159, 8210 Aarhus V

Torsdag kl. 10-12 *

*(ikke i skolernes ferie eller på helligdage).

Mød en sundhedsplejerske fra området i samvær med andre

kvinder og børn. Du kan få råd og vejledning om opdragelse,

kost, børns udvikling og leg m.m.

Hilsen Sundhedsplejerskerne

Annie Damsgaard, Pytte Vesterager Lind, Joan Ø. Lund

Haves: 4-værelses rækkehus i Ryhaven (97 m2)

Ønskes: 3-værelses rækkehus i Ryhaven (69 m2)

Jeg har ikke brug for så meget plads, så hvis du

har brug for mere, kan vi jo bytte!

Kontakt: Annette Petersen,

[email protected] eller 41 27 77 10

VIL DU BYTTE BOLIG?

OPSLAGSTAVLE

Page 20: Vores Blad december 2012

20

VORES BLAD — DECEMBER 2012 KALENDER

HUSLEJEN SKAL BETALES DEN 1. I MÅNEDEN

for Østjysk Bolig

KALENDER

NY LOV: Fra 1. januar 2013 skal huslejen

falde senest på forfaldsdatoen – og ikke

tre dage efter. Den nye lov er en del af

regeringens indsats for at nedbringe

antallet af lejere, der sættes ud af deres

bolig, fordi huslejen ikke er betalt.

Som reglerne er nu, er huslejen betalt rettidigt, så længe indbetalingen er sket senest tre hverdage efter forfaldsdagen, som typisk ligger den 1. i måneden. Disse tre løbedage bliver nu fjernet med den lov, som Folketinget vedtog i slutningen af maj.

Baggrunden for lovforslaget er, at de tre løbedage har haft den negative konsekvens, at mange økonomisk trængte lejere har nået at bruge lønnen eller den sociale ydelse til andre formål – f.eks. at betale andre kreditorer – før huslejen blev betalt. For nogle med udsættelse af deres bolig til følge. Det vil man imødekomme med den nye lov.

ALTID DEN 1. I MÅNEDEN?

Som regel, ja. Men falder den 1. på en helligdag, en lørdag eller grundlovsdag, udskydes betalingsdagen til den efter-følgende hverdag. Du kan se, hvornår du senest skal indbetale husleje nederst på indbetalingskortet.

BETAL AUTOMATISK

Det nemmeste er at lade betalingen ske automatisk – for eksempel over Beta-lingsservice. På hjemmesiden www.østjyskbolig.dk findes en formular, hvor du kan tilmelde dig direkte. Skriv husleje i søgefeltet.

1. december: Julearrangement for børn og voksne i Ryhavens fælleshus, se tidspunkt i opslagsskabene – for Ryhavens beboere

19. januar: Nytårskur med mad, hygge og debat, Skæphøj selskabslokale, kl. 12.00, info omdeles i januar – for alle beboere i Ry-afdelinger

22. december – 1. januar: Kontoret på Hasle Centervej og Ry holder julelukket

14. december: Åbningsfest på Nymarks Allé i Mårslet, kl. 13.00 – alle er velkomne

12. december: Julebanko i Ryhavens fælleshus – for Ryhavens beboere

Tilmeld dig automatisk betaling og undgå rykkkere.

Har din afdeling et arrangement, der skal med i kalenderen?

Skriv til [email protected]

Page 21: Vores Blad december 2012

21

VORES BLAD — DECEMBER 2012 MADPLAN

HUSLEJEN SKAL BETALES DEN 1. I MÅNEDEN

for Trivselshusets café

Mandag, tirsdag, onsdag & torsdag

Fra kl. 17.00 – 18.00

Hasle Centervej 159 / 8210 Aarhus V

MADPLAN

MAN 3/12 Julebuffét

TIR 4/12 Karbonader med stuvede gulerødder og ærter

ONS 5/12 Coq au vin med smørristede kartofler

TOR 6/12 Brunkål med kogt flæsk og medister

MAN 10/12 Borgmesterkoteletter

TIR 11/12 Boller i karry med ris

ONS 12/12 Stegt lever med kartoffelmos

TOR 13/12 Skipperlabskovs

MAN 17/12 Kyllingelasagne

TIR 18/12 Gammeldags oksesteg

ONS 19/12 Æggekage med rugbrød og tomat

TOR 20/12 Hakkebøf med bløde løg

MAN 24/12 Juleaften

TIR 25/12 Lukket

ONS 26/10 Lukket

TOR 27/12 Kartoffelsuppe med porrer

MAN 31/12 Lukket

TIR 1/1 Lukket

ONS 2/1 Brunkål med kogt flæsk

TOR 3/1 Karbonader med stuvede gulerødder og ærter

MAN 7/1 Gammeldags grydekylling

TIR 8/1 Græsk farsbrød med tzatziki

ONS 9/1 Koteletter i fad med ris

TOR 10/1 Kalvefrikassé med kartofler

MAN 14/1 Chili con carne

TIR 15/1 Frikadeller med kartofler og brun sovs

ONS 16/1 Mørbradgryde med cocktailpølse og mos

TOR 17/1 Fiskefrikadeller med persillesovs

MAN 21/1 Oksehaleragout med kartoffelmos

TIR 22/1 Kylling i karry med kokos og ananas

ONS 23/1 Flæskesteg med rødkål, kartofler og sovs

TOR 24/1 Bøf stroganoff

MAN 28/1 Brændende kærlighed

TIR 29/1 Fiskelasagne

ONS 30/1 Chicken tikka masala

TOR 31/1 Forloren hare med hasselback kartofler

MAN 4/2 Pasta med tomatsovs og italienske kødboller

TIR 5/2 Millionbøf med kartoffelmos

ONS 6/2 Flanksteak med bagekartofler og salat

TOR 7/2 Biksemad med spejlæg og bearnaise sauce

Alle hverdage kan der købes sand-

wich, fiskefilet, grillkylling, hamburger,

smørrebrød og pommes frites til

rimelige priser (mad ud af huset skal

bestilles i forvejen).

1 middag kr. 25,-

Ud af huset kr. 30,-

Ekstra kød kr. 10,-

Emballage kr. 10,-

Levering kr. 5,-

10 klip kr. 230,-

10 klip ud af huset kr. 330,-

(inkl. emballage og udbringning)

Page 22: Vores Blad december 2012

VORES BLAD — DECEMBER 2012 INFO

AARHUS-AFDELINGER RY-AFDELINGER

VARMEMESTRE & SELSKABSLOKALER

KONTAKTOPLYSNINGER

bispehavensselskabslokaler

@hotmail.com.

Afdeling 9 – Rønnehegnet

Varmemester Keld Laursen

Træffetid 8.30-9.00

Havkærvænget 100

Tlf.: 86 24 64 66

[email protected]

Udlejning af Fælleshuset og

gæsteværelser: Mød op på

bestyrelsesmødet 1. tirsdag i

mdr. 18.30-19.00, eller kontakt

Ingelise på [email protected]

Afdeling 10 – Neptunvej

Varmemester Henrik Rørbæk

Træffetid 8.30-9.00

Samt torsdage 15.30-16.30

Silkeborgvej 44

Tlf.: 86 19 98 91

[email protected]

Fælleslokalet udlejes ved

afdelingsbestyrelsen. Udlejes

kun til egne beboere.

Afdeling 11 – Holbergsgade

Varmemester Henrik Rørbæk

Træffetid 8.30-9.00

Samt torsdage 15.30-16.30

Silkeborgvej 44

Tlf.: 86 19 98 91

[email protected]

Afdeling 12 – Bymosevej

Varmemester Søren Voigt

Træffetid 8.30-9.00

Stavnsvej 193

Tlf.: 86 15 27 39

[email protected]

Afdeling 1 & 2 – Præstehaven

Varmemester Rino Jensen

Træffetid 8.30-9.00

Samt torsdage 16.00-17.00

Præstevangsvej 16

Tlf.: 86 15 57 52

[email protected]

Udlejning af selskabslokaler:

Jette Hansen, Tlf. 30 66 59 03.

Kontakt venligst på

hverdage mellem kl. 15-18.

Afdeling 3 – Ryhaven

Varmemester Dennis Pedersen

Træffetid 8.30-9.00

Ryhaven 65

Tlf.: 86 25 73 13

[email protected]

Udlejning af selskabslokaler:

Kontakt Dennis Pedersen

i træffetiden.

Afdeling 5 – Rosengården

Varmemester Henrik Rørbæk

Træffetid 8.30-9.00

Samt torsdage 15.30-16.30

Silkeborgvej 44

Tlf.: 86 19 98 91

[email protected]

Afdeling 6 – Bispehaven

Varmemesteren

Træffetid 8.00-10.00

Samt torsdag 15-17

Hasle Centervej 209

Tlf.: 87 44 75 93

[email protected]

Udlejning af selskabslokale og

gæsteværelser: Pia Jarland,

Tlf: 42 70 59 50. Torsdage mel-

lem kl. 17.00-18.30 eller på mail

Fælleshuset Bymosevej 194

udlejes ved afdelingsbestyrelsen.

Udlejes ikke til private fester.

Afdeling 13 – Wilstergade

Varmemester Henrik Rørbæk

Træffetid 8.30-9.00

Samt torsdage 15.30-16.30

Silkeborgvej 44

Tlf.: 86 19 98 91

[email protected]

Afdeling 14 – Tuestensvej

Varmemester Søren Voigt

Træffetid 8.30-9.00

Stavnsvej 193

Tlf.: 86 21 68 23

[email protected]

Afdeling 15 – Stavnsvej

Varmemester Søren Voigt

Træffetid 8.30-9.00

Stavnsvej 193

Tlf.: 86 21 68 23

[email protected]

Beboere fra afdelingen kan leje

fælleslokalet på Stavnsvej. Kon-

takt afdelingsbestyrelsen.

Afdeling 16–Rytoften-Ry-

havevej

Varmemester Karlo Kortsen

Træffetid 8.00-10.00

samt torsdage 15.00-17.00

Hasle Centervej 209

Tlf.: 87 44 75 93

[email protected]

Beboere fra afdelingen kan leje

fælleslokalet på Ryhavevej, via

mail: [email protected]

Alle afdelinger i Ry

Varmemester Hans Døssing

Træffetid 9.00-9.30.

Rugaardsvej 5

Tlf.: 87 44 76 43

[email protected]

Afdeling 78 – Isagervej

Afdelingen råder over både

gildesal og gæsteværelse.

For udlejning kontakt:

Birthe Sørensen

Isagervej 21 B st. 3 8680 Ry

Tlf.: 21144998

[email protected]

Afdeling 85 – Moselunden

Afdelingen råder over både

selskabslokale og gæsteværelse.

Det udlejes til beboerne i afde-

ling 85, derudover kan afdeling

76, 82 og 83 leje det til beboer-

aktiviteter, f.eks. afdelingsmøder.

For udlejning kontakt:

Mette Aaby

[email protected]

Moselunden 7 D

Tlf.: 51 70 13 36

Afdeling 88 – Skæphøj

Afdelingen råder over både

selskabslokale og gæsteværelse,

som udlejes til beboere i alle

Ry-afdelingerne.

For udlejning kontakt:

Katja Hillers

Skæphøj 11, 8680 Ry

Tlf.: 40 47 45 80

[email protected]

22

Page 23: Vores Blad december 2012

VORES BLAD — DECEMBER 2012 INFO

ADMINISTRATION

Hasle Centervej 215 ∙ 8210 Aarhus V ∙ Tlf. 86 15 66 88

Administrationens åbnings- og telefontider:

Man: Pers. henv. 9.30-11.00

Tlf. henv. 9.30-14.00

Tirs: Pers. henv. 9.30-11.00 + 12.00-14.00

Tlf. henv. 9.30-14.00

Ons: Pers. henv. 9.30-11.00 + 12.00-14.00

Tlf. henv. 9.30-14.00

Tors: Pers. henv. 9.30-11.00 + 14.00-18.00

Tlf. henv. 9.30-18.00

Fre: Pers. henv. 9.30-11.00

Tlf. henv. 9.30-11.00

Rugaardsvej 5 ∙ 1. lok. 23 ∙ 8680 Ry ∙ Tlf. 86 15 66 88

Administrationens åbnings- og telefontider:

Man: Pers.henv. 10.00-12.00

Tlf. henv. 9.30-14.00

Tirs: Pers. henv. 10.00-12.00

Tlf. henv. 9.30-14.00

Ons: Pers. henv. 10.00-12.00

Tlf. henv. 9.30-14.00

Tors: Pers. henv. 16.00-18.00

Tlf. henv. 9.30-15.30

Fre: Pers. henv. 10.00-12.00

Tlf. henv. 9.30-11.00

Else Christensen (form.)

Præstevangsvej 12 st. tv

Tlf.: 26 85 03 46

Aase Jensen (næstform.)

Skanseparken 27 B, 8680 Ry

Tlf.: 86 89 34 02

Leif Scherrebeck

Hasle Centervej 239, 1.tv.

Tlf.: 60 77 21 55

Birte Sørensen

Isagervej 21 B st. 3, 8680 Ry

Tlf.: 21 14 49 98

Tommy Jørgensen

Skansehøj 6, 8680 Ry

Anne Kristensen

Isagervej 21 B 01 1, 8680 Ry

Karen Hansen

Tilst Søndervej 8 B

Tlf.: 23 35 20 29

Gitte Bülow Light

Hasle Centervej 133

Tlf.: 20 22 61 46

Lene Hansen

Præstevangsvej 22, st. tv.

Tlf.: 21 62 84 93

Jette H. Madsen

Skanseparken 23 B, 8680 Ry

Tlf.: 60 20 42 83

Klaus Dahlerup Djernes

Ryhaven 19

Tlf.: 31 26 78 02

Vores Blad

86 19 72 15

Mejlgade 47, Baghuset 1. sal,

8000 Aarhus C

mail: [email protected]

Trivselshuset

86 15 91 97

Pia Mortensen

86 15 91 97

Hasle Centervej 159

Serviceafdelingen

86 15 12 15

Hasle Centervej 215

86 15 12 15,

[email protected].

Vagttelefon

Uden for normal arbejdstid

Aarhus: 87 44 75 95

Ry: 87 44 76 46

Træffetider: Hverdage 8.15–8.45

Samt torsdage 15.00–17.00

Flemming Juhl

Tlf. 87 44 75 92

[email protected]

Afd.: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 9 og 16.

Rasmus Christensen

Tlf. 87 44 75 99

[email protected]

Afd.: 7, 8, 10, 11, 12, 13, 14 og 15.

Lars Bertelsen

Tfl. 87 44 75 97

[email protected]

Lars varetager syn i samtlige

afdelinger og er inspektør for

alle afdelinger i Ry.

ØVRIGE

ANDRE NYTTIGE

RY-AFDELINGER

AARHUS-AFDELINGER

INSPEKTØRER

BESTYRELSEN

RY-AFDELINGER

23

Page 24: Vores Blad december 2012

VORES BLAD — DECEMBER 2012 ARTIKEL

–Jeg har ikke kunnet få svar på, hvorfor man ikke kan få guld, fortæller Thomas Engberg, som nu er den stolte indehaver af en sølvmedalje for sin ejendomsfunktionær-svendeprøve – den bedste karakter, man kan få.

Thomas var én af de tre på sit hold, der fik en sølvme-dalje. I alt var de 26 på holdet, så Thomas er godt tilfreds.

– Og kollegerne siger stadig ”Nu kommer sølvmedal-jen”, når jeg træder ind i et rum, griner han.

FRA ANLÆGSGARTNER TIL VARMEMESTER

Thomas er egentlig uddannet anlægsgartner. Men efter et sygdomsforløb, hvor han døjede med skulderproblemer, kom han i praktik hos Østjysk Bolig, hvor han slog sine folder i afdeling 3, Ryhaven. Efter et halvt års tid blev han tilbudt en elevplads som ejendomsfunktionær i afdeling 6, Bispehaven, og det var på den måde, han endte med at tage den uddannelse. Fordi han i forvejen havde anlægs-gartneruddannelsen, kunne han læse til ejendomsfunk-

tionær – eller varmemester, som vi kalder det i hverdagen – på et år. Normalt tager uddannelsen godt tre år.

DRØN PÅ HVERDAGEN

Thomas er rigtig glad for at være hos Østjysk Bolig. Derfor var det held i uheld, at en af Bispehavens varme-mestre blev sygemeldt næsten samtidig med, at Thomas blev færdig med sin uddannelse. Så ham har Thomas afløst den seneste tid. Den 1. december gik Bispehavens gårdmand, Finn Christiansen, på pension, og Thomas har netop overtaget hans stilling.

- Og så håber jeg, at der på et tidspunkt bliver en varmemesterstilling ledig, for jeg vil gerne blive i Østjysk Bolig, siger han. At Thomas endte i netop Bispehaven, er han rigtig glad for.

- Jeg synes, Ryhaven var et rigtig hyggeligt sted at være, men jeg kan godt lide, at der er mere drøn på her-oppe, siger han.

- Her er rigtig mange syn, mange fraflytninger og mange reparationer, der skal foretages – og så er der rigtig mange forskellige mennesker. Det er et rigtig fedt sted at være, hvis man synes, fremmede kulturer er spændende.

Den 21. september fik Østjysk Boligs ejendoms-

funktionærelev den flottest mulige karakter for sin

svendeprøve.

SØLVMEDALJE TIL VARMEMESTERELEVEN

En af Thomas’ svendeprøveopgaver var at skifte sæbekoppen på en vaskemaskine

Vibeke Harder

OM THOMAS:

Thomas Engberg er 32 år gammel. Han er

opvokset i Nordsjælland, og boede indtil for tre

år siden i København.

Thomas bor nu i Viby sammen med sin kone

og deres hund.