24
VORES BLAD BEBOERBLADET FOR ØSTJYSK BOLIG Artikler / Reportager / Billeder / Info / Nyheder August 2015  #18 TEMA SIDE 4-7: Teknikkens mange muligheder INTERVIEW SIDE 12-13: Jens Joel vil have en blandet by PORTRÆT SIDE 16-17: Mød den nye sociale vicevært på Vestergade TEMA: TEKNIK FAGRE NYE DIGITALE VERDEN SIDE 4-7

Vores Blad august 15

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Vores Blad august 15

VORES BLADBEBOERBLADET FOR ØSTJYSK BOLIG

Artikler / Reportager / Billeder / Info / NyhederAugust 2015  #18

TEMA SIDE 4-7:Teknikkens mange muligheder

INTERVIEW SIDE 12-13:Jens Joel vil have en blandet by

PORTRÆT SIDE 16-17:Mød den nye sociale vicevært

på Vestergade

TEMA: TEKNIK

FAGRE NYE DIGITALE VERDENSIDE 4-7

Page 2: Vores Blad august 15

VORES BLAD — AUGUST 2015 LEDER

ALLE DE DIGITALE MULIGHEDER

Smartphones og tablets er efterhånden allemandseje. Mens man stadig bruger sut, kan man navigere rundt på iPhone’n og spille spil på iPad’en – teknologien er en stor del af vores hverdag, og den er kommet for at blive.

Med smartphones og tablets følger også en kæmpestor verden af nye muligheder. Muligheder, som gør rigtig mange dagligdagsting rigtig meget nemmere. Nogle af mulighederne har vi samlet op på i dette nummers tema.

Netop smartphones og tablets er også en tungtvejende grund til, at Østjysk Bolig skal have ny hjemmeside. Den nye teknologi stiller større krav til fleksibilitet og tilpasningsevne. Det var også en af grundene til, at AARHUSbolig fik ny hjemmeside for nylig. Det kan du også læse om på temasiderne.

På de andre sider kan du blandt andre møde Nils, som er ny social vicevært på Vestergade, hvor 15 startboliger netop er taget i brug. Du kan også møde folketingspolitikeren Jens Joel, som har valgt at bosætte sig i Gellerupparken. Og så kan du læse en reportage fra Bispehavens nye vejledningsmiljø, SPOR 215.

Go’ læselyst!

Vibeke Thiim HarderKommunikationsansvarlig i Østjysk Bolig og redaktør af Vores Blad

“ Mens man stadig bruger sut, kan man navigere rundt på iPhone’n og spille spil på iPad’en

Vibeke Thiim HarderREDAKTØR

BEBOERBLADET FOR ØSTJYSK BOLIG

Bladet udkommer hver anden måned. Stof til næste nummer (udkommer 1. oktober) skal være redaktionen i hænde senest 14. september.

REDAKTIONAllan Søstrøm (ansv.), Vibeke Harder, Connie Koppel og Else Christensen.

Redaktionen kan kontaktes telefonisk alle hverdage kl. 9.00-15.00 på tlf. 28 58 25 38.

LAYOUTIneo Designlab / ineo.dk

TRYKWe Produce / weproduce.dk

POSTADRESSEØstjysk BoligSøren Frichs Vej 258000 Aarhus CAtt.: Vibeke Thiim Harder

Vores Blad e-mail: [email protected]

OPLAG430 eksemplarer

Bladet kan også læses online på: www.østjyskbolig.dk

Page 3: Vores Blad august 15

VORES BLAD — AUGUST 2015

T E K N I K

8 24 4-7

BAGSIDEN:

MØDREKOLLEGIET

Ryhave Kollegiet er kommet godt på

plads i de nye lokaler i Atriumhuset.

SE HVAD DIN SMARTPHONE OG INTERNETTET HAR AT BYDE PÅ.

SIDE SIDE SIDE

HVAD SKAL DU BRUGE

VAGTTELEFONEN TIL?

Rigtig mange beboere ringer til vagt­

telefonen med problemer, der sagtens

kan vente. Det er dyrt.

INDHOLD

Page 4: Vores Blad august 15

4

TEMA: FAGRE NYE DIGITALE VERDEN

TEKNOLOGIENS MULIGHEDER: ALT DETTE KAN DU MED DIN TELEFON

Vibeke Thiim Harder

For et par år siden kunne den kun to ting:

Ringe og sende sms’er. Nu kan den nærmest

alt det samme, som en computer kan – og

måske endda mere til. Få tips til, hvad du

kan med din telefon, her:

VORES BLAD — AUGUST 2015

AROUNDME:Du er ved at løbe tør for benzin, men du aner ikke,

hvor den nærmeste tankstation er eller hvor langt

der er derhen. Med AroundMe-app’en kan du ikke

bare finde den nærmeste tankstation – du kan også

finde den bar, du skal besøge bagefter, det hotel, du

skal overnatte på og det supermarked, du skal købe

forsyninger i. En virkelig brugbar app, når man er i

uvante omgivelser – for eksempel på ferie.

E-BOKS:Med e-Boks kan du få alt din post fra for eksempel

din bank, dit forsikringsselskab eller din kommune

digitalt. Du får en besked, når du har fået ny post, og

så kan du med dit personnummer og en kode logge

dig på app’en og se, hvad der bliver skrevet til dig.

Det er slut med store mapper med gamle kontoud-

tog og forsikringsaftaler – nu gemmer e-Boks alle

dine vigtige breve elektronisk, så de er lige til at

finde igen, når du skal bruge dem. Tids- og papir-

besparende!

Page 5: Vores Blad august 15

5

TEMA: FAGRE NYE DIGITALE VERDEN

MOBILEPAY:Med MobilePay kan du nemt og hurtigt sende penge til

andre private, du kan betale for varer i en gårdbutik el-

ler en webshop, og du kan endda betale for dine varer i

mange dagligvarebutikker.

Det er slut med at skrive lange kontonumre ned, finde

Nem-ID frem og starte hjemme-pc’en op, når du skylder

en kammerat 100 kr. Nu klikker du dig ind på app’en på

din telefon, taster en firecifret kode, finder din kammerat

i din telefonbog og voila – så står pengene på hans konto.

Det er nemt!

VORES BLAD — AUGUST 2015

FIND MY IPHONE:Har du mon tabt din iPhone i bussen eller inde i en

butik? Fortvivl ikke – med Find my iPhone skal du

nok finde den igen! Du logger blot på en anden en-

hed – for eksempel din computer eller din iPad – og

bruger iCloud eller Find my iPhone til at lokalisere

den via GPS.

Du kan også låse telefonen, så en eventuel tyv eller

uærlig finder ikke kan bruge telefonen til andet end at

ringe til dig og fortælle, hvor den befinder sig henne.

SNAPCHAT:Sms’er er håbløst gammeldags. Det samme er Facebook.

Det nye hedder SnapChat og er en slags blanding af de

to. Her sender man lynhurtigt en video eller et billede

og en kort tekst til en eller flere venner – sådan nogle

beskeder kaldes Snaps. Beskederne forsvinder igen

efter maksimalt 10 sekunder. Tv-programmer og kendte

bruger også SnapChat og deler ting med fans og følgere

– som det også gøres på Instagram.

SnapChat er en let og hurtig måde at dele hverdagstan-

ker og -situationer med venner og familie. Det er også

en måde at få input fra favoritradioprogrammet eller at

følge med i yndlingsskuespillerens liv.

Page 6: Vores Blad august 15

6

ØSTJYSK BOLIG SKAL HAVE NY HJEMMESIDE

Vibeke Thiim Harder

Til efteråret går Østjysk Boligs nye

hjemmeside i luften. Den nye side

tilpasser sig, alt efter om du logger på

fra din telefon, pc eller tablet, og den

vil indeholde en del mindre tekst og

færre undersider end den nuværende.

Østjysk Bolig skal have ny hjemmeside. Tiden er ved at løbe fra den gamle, som ikke er særlig nem at tilgå fra en tablet eller en smartphone, og som er alt for svær at finde rundt på, da der efterhån­den er opstået et helt spindelvæv af sider og undersider.

Spindelvævet skal fjernes og overskue­ligheden skal højnes. Det skal være let for beboerne at finde relevante infor­mationer om deres egne afdelinger – og det skal være let for potentielle bebo­ere at se, hvad Østjysk Bolig kan tilbyde og hvordan man søger en bolig.

HVORFOR ER EN NY SIDE EN NØDVENDIGHED?

• Det gamle design er ikke responsivt (dvs. tilpasser sig ikke

til tablets, smartphones og forskellige computerskærme)

• Den gamle opbygning er svær at finde rundt i

• Noget af teksten er forældet

• Den gamle side har et umoderne udtryk

• Udlejningsafdelingen bruger tid på at tage imod opringnin-

ger om ting, der burde kunne findes nemt på hjemmesiden

• Østjysk Bolig har udviklet sig siden 2008, hvor den gamle

hjemmeside blev lavet – derfor skal siden gøre det samme

• Der kommer år for år flere og flere besøgende på siden –

derfor skal den være god og up to date

• Undersiden “For beboere” trænger til et ordentlig boost –

det er alt for svært at finde rundt

Den nye side bliver nemmere at finde rundt på og kommer til at passe godt til både små og store skærme

TEMA: FAGRE NYE DIGITALE VERDENVORES BLAD — AUGUST 2015

Page 7: Vores Blad august 15

7

AARHUSBOLIG HAR FÅET NY HJEMMESIDE

Vibeke Thiim Harder

AARHUSbolig, der som bekendt

er udlejningssamarbejdet mellem

samtlige almene boligorganisationer

i Aarhus og omegn, fik i foråret ny

hjemmeside. Med den nye side får

brugerne lettere ved at søge østjyske

boliger på flere platforme.

“AARHUSbolig ønsker at få udviklet en ny hjemmeside, der skal give et tidssva­rende indtryk, hvor brugeren navigerer intuitivt og benytter siden på flere plat­forme – tablet, mobil, laptop og pc.” Det var i store træk det oplæg, AARHUSbolig gav, da arbejdet med at lave en helt ny hjemmeside sidste år skulle sættes i gang.

Både søgning, betaling og tilmelding skulle være blevet nemmere med denne nye hjemmeside

“Målet er at give brugeren en oplevelse af et overskueligt og let forståeligt site. Selvbetjening er i højsædet på sitet, og vi tilbyder brugeren at kunne tilmelde sig, ændre boligønsker, betale årligt gebyr mv. uden at skulle være afhængig af boligorganisationernes åbningstider.”– AARHUSbolig

Nu er siden i luften. Måske har du al­lerede set den – måske får du brug for at søge en anden bolig på et tids punkt. Og så kan du selv vurdere, om du synes, siden er blevet mere up to date.

TEMA: FAGRE NYE DIGITALE VERDENVORES BLAD — AUGUST 2015

Page 8: Vores Blad august 15

8

VORES BLAD — AUGUST 2015 ARTIKEL

ALLE SKAL SPILLE SAMMEN OM DEN NYE HELHEDSPLAN

Vibeke Thiim Harder

Selv om vi stadig skriver 2015, så

er arbejdet med den boligsociale

helhedsplan for Bispehaven for 2017-

2020 allerede godt i gang. I øjeblikket

forsøger de boligsociale medarbejdere

at få så mange interessenter i tale

som muligt.

Den 22. juni inviterede medarbejdere fra Den Boligsociale Helhedsplan, Tryg­hedsprojektet og Østjysk Boligs admini­stration afdelingsbestyrelsen i Bispe­haven til et fælles idéudviklingsmøde.

Et af målene med mødet var at få et over­blik over, hvem der kan have interesse i

HVAD SKAL DU BRUGE VAGTTELEFONEN TIL?

Vibeke Thiim Harder

Østjysk Bolig har en vagttelefon, som

du kan ringe til, hvis du har et akut

problem uden for kontorets åbnings-

tid eller varmemesterens telefontid.

Men hvornår skal du egentlig ringe til

vagttelefonen – og hvornår skal du

vente, til kontoret åbner igen?

Det er lørdag formiddag. Du har sovet længe og er lige stået op. Pludselig opda­ger du, at vandhanen i dit køkken dryp­per en smule. Hvad gør du? Du ringer da til vagttelefonen, så drypperiet straks kan blive fikset! Eller hvad?

Nej – det gør du ikke. Du venter til mandag morgen, og så kontakter du din

varmemester i hans kontor/telefontid. En dryppende vandhane er ikke et akut problem. Det samme gælder, hvis du smækker dig ud af din lejlighed – så ringer du til en låsesmed. Eller hvis der springer en sikring – så skal du selv købe en ny og skifte den.

DU BETALER SELV

Østjysk Boligs vagttelefon får tit opkald fra beboere, der faktisk ikke er akutte – og ud over at være spild af tid, så er opkalde­ne også spild af penge. Dine egne penge. Hver gang, håndværkerne, der besvarer opkaldene, skal rykke ud til noget, der viser sig ikke at være akut, koster det nemlig penge. Og det er din afdeling – og dermed dig selv – der skal betale.

at komme med input og ideer til den nye boligsociale helhedsplan, som skal gælde for afdelingen fra 2017 til 2020.

– Det er rigtig vigtigt, at vi får så mange aktører som muligt i spil, så helhedspla­nen kan blive så nuanceret som muligt, fortæller Bispehavens boligsociale leder Pia Mortensen.

ALLE SPILLER SAMMEN

Aktørerne tæller, ud over Den Bolig­sociale Helhedsplan, Tryghedsprojektet, Østjysk Bolig og afdelingsbestyrelsen, også afdelingens beboere, afdelingens foreninger, andre boligsociale projek­ter, forskellige kommunale instanser,

afdelingens varmemestre, gårdmænd og trappevaskere, afdelingens naboer, områdets erhvervsliv, det lokale politi og så videre. Rigtig mange mennesker har potentielt en holdning til, hvad helheds­planen bør fokusere på og indeholde.

– Alle skal have mulighed for at blive hørt og få del i arbejdet med udarbejdel­sen af planen – vi skal alle spille sam­men om den, siger Pia. Derfor er hun i gang med at arrangere en konference i oktober. Alle interessenter får en invita­tion – og alle andre med en holdning til helhedsplanen er også meget velkomne til at deltage.

Mange beboere forestiller sig, at Østjysk Bolig betaler for den slags. Men Østjysk Bolig har ikke andre indtægter end jeres huslejer. Derfor er det dér, pengene nødvendigvis skal findes, når der kom­mer ekstraudgifter. Det samme gælder desuden, når der for eksempel bliver lavet hærværk eller lignende – pengene kan kun komme ét sted fra.

Derfor opfordres du til kun at ringe til vagttelefonen, hvis dit problem virkelig er akut. Og ellers vil din varmemester eller Østjysk Boligs kontorpersonale meget gerne hjælpe dig, så snart de møder ind på arbejde igen.

Page 9: Vores Blad august 15

9

VORES BLAD — AUGUST 2015 ARTIKEL

VAGTTELEFON:

AARHUS: 87 44 75 95

RY: 87 44 76 46

NUMMERET PÅ ØSTJYSK BOLIGS KONTOR OG PÅ DIN VARMEMESTER FINDER DU PÅ SIDE 22-23.

DEN BOLIGSOCIALE HELHEDSPLAN 2017-2020

En boligsocial helhedsplan er en midlerti-

dig indsats (typisk fireårig), der skal skabe

forebyggelse, tryghed og social udvikling

i udsatte almene boligområder. Inden for

disse rammer er det op til boligafdelingen

nærmere at definere indsatser, projekter

og aktiviteter. Helhedsplanerne er finan-

sierede via Landsbyggefonden, som løfter

75 % af udgifterne, mens de resterende 25

% er lokalt finansieret – typisk kommunalt

medfinansieret og med tilskud fra boligfor-

eningen.

I løbet af de næste halvandet år skal den

boligsociale helhedsplan for Bispehaven

beskrives, samarbejdsaftaler indgås og

succeskriterier fastsættes. At udarbejde en

boligsocial helhedsplan er en lang proces.

Allerede inden årsskiftet skal der fremsendes

en såkaldt prækvalifikation til godkendelse

hos Landsbyggefonden. Heri beskrives

helhedsplanens aktiviteter og økonomi

i overordnede termer. Når Landsbygge-

fonden har godkendt prækvalifikationen,

går det store arbejde med at beskrive og

planlægge indsatser og aktiviteter for den

fireårige periode i gang.

I løbet af de tidligere faser har der været

stort fokus på beboerinddragelse, og der

har bl.a. været opsat en container i afdelin-

gen, hvor beboere kunne komme med input.

Disse input – og input fra andre interessenter,

bl.a. varmemestrene – danner grundlag for

det udbud, der i øjeblikket bliver udarbejdet.

Vinderen af arkitektkonkurrencen findes

omkring årsskiftet, og ændringerne af de

fysiske rammer skal føres ud i livet til efter-

året 2016.

Projektet finansieres bl.a. af midler fra

Landsbyggefonden og en infra strukturpulje.

På mødet med afdelingsbestyrelsen blev der sat en masse flag i et stort kort. Kort og flag illustrerer alle de forskellige interessenter og en masse ting, de boligsociale medarbejdere skal huske at tage med i processen.

Page 10: Vores Blad august 15

10

VORES BLAD — AUGUST 2015 ARTIKEL

UNGE HJÆLPES TILBAGE PÅ SPORET

Vibeke Thiim Harder

I Bispehaven åbnede der for nylig et

tilbud til unge – primært dem mellem

15 og 25 år. Tilbuddet hedder SPOR

215 og byder på rådgivning af alle

slags – lige fra e-Boks og Nem-ID til

misbrug og hjemløshed.

– Hej Ayah, hvad kan jeg gøre for dig?

Ayah på 18 år haft lidt ventetid i sofaen – der er usædvanligt meget run på i SPOR 215 denne onsdag eftermiddag – men nu er det blevet hendes tur til at få en snak med Janne Hjort, som tager sig af samta­lerne med unge, der har problemer med boligsøgning og hjemløshed.

– Jeg mangler en bolig, fortæller Ayah.

Ayah flyttede for halvandet år siden fra Odense til Aarhus. Her bor hun nu sam­men med sin plejefamilie.

– Hvad går du egentlig og laver?, spørger Janne, som forsøger at spore sig ind på Ayahs historie og behov.

– Jeg arbejder med børn og unge ovre i Trivselshuset, og til september starter jeg på EGU, fortæller Ayah. Ayah har aldrig været særlig glad for at gå i skole. Hun er lige blevet færdig med 9. klasse, men ikke uden besvær. Hun har aldrig haft den støtte hjemmefra, som mange af hendes klassekammerater var heldige at have. EGU er en erhvervsgrundud­dannelse, hvor størstedelen af de to år, uddannelsen tager, bruges ude på en arbejdsplads.

Ayah vil gerne i praktik som pædagog. Senere vil hun gerne læse videre til pæ­dagog. Men pt. er hendes udfordring, at hun mangler et sted at bo. Hun kan godt blive hos sin plejefamilie lidt endnu, men fordi hun er over 18, er hun ikke længere

i rigtig pleje men i et efterværn, som skal give hende støtte til at lære at klare sig selv. Det er altså meningen, at hun skal flytte for sig selv og forsørge sig selv med støtte fra plejefamilien.

DU RINGER BARE!

Janne spørger ind til Ayahs liv og frem­tidsplaner. Derudover spørger hun ind til hendes tilknytning til henholdsvis Odense og Aarhus – hun er nemlig i tvivl om, hvilken kommune der skal hjælpe Ayah med boligproblematikken – hendes anbringelse i plejefamilie er nemlig sat i stand af Odense Kommune.

Janne vil rigtig gerne hjælpe Ayah med at få en bolig gennem Den Sociale Bolig­tildeling. De to aftaler at tales ved, når Janne har afklaret kommunespørgsmålet.

– Jeg ringer til dig i morgen eller fredag, lover Janne.

Trine Nedbo er projektleder i SPOR 215. Her ses hun til det åbent hus- arrangement, der den 17. juni marke-rede den officielle åbning af SPOR 215.

Man mødes af frivillige fra VIA University College – primært social-rådgiverstuderende – når man kommer ind af døren hos SPOR 215. De hilser velkommen og hjælper, hvis de kan – for eksempel med e-Boks og Nem-ID – og ellers finder de den rette fagperson.

Page 11: Vores Blad august 15

11

VORES BLAD — AUGUST 2015

– Og hvis du bliver utålmodig inden, så ringer du bare!, slutter Janne. Ingen skal nemlig gå fra SPOR 215 med en fornem­melse af, at der ikke bliver taget hånd om dem, eller at de ikke har nogen at henvende sig til.

– Det handler om at spænde et net ud under dem, så de aldrig bliver tabt, for­klarer Janne.

RIGTIG MANGE I DAG

Da Ayah er gået ud af døren, er der ved at være stille i SPOR 215 – det er snart lukketid. En frivillig, Janne og projektets leder vender lige dagens begivenheder.

– Der har været rigtig mange i dag! Det er så dejligt, at de allerede har hørt om os og har lyst til at komme her, siger Trine Nedbo, der er projektleder i SPOR 215.

Der har både været unge med problemer af forskellige karakter, og så har der været en hel del, der bare lige skulle se, hvad det nu var for et sted. Flere af dem har meldt ud, at de nok lige kommer en andet dag, fordi de skal have hjælp til et problem.

– Det er SÅ fedt. Og de er SÅ velkomne, smiler Trine.

FAKTA OM SPOR 215:

SPOR 215 er et rådgivningsmiljø, der tilbyder rådgiv-

ning til alle Bispehavens unge – primært dem mellem

15 og 25 år.

SPOR 215 bemandes af forskellige fagpersoner – én

tager sig af samtaler med unge med boligproble-

mer, én tager sig af misbrugsområdet, én af job- og

uddannelsesområdet, én af samtaler med unge, der

lige er blevet løsladt og så videre. Man kan komme i

SPOR 215 med alle problemer.

SPOR 215 har overtaget de gamle Hot Spot-lokaler

på Hasle Centervej 215, st.th.

SPOR 215 har pt. åbent to gange om ugen: Onsdag

og torsdag mellem 16.00 og 19.00.

Ayah havde taget boligsocial medarbejder Kasper Müller fra Trivselshuset med i SPOR 215. Han hjalp hende med at huske alle sine spørgsmål, og han stillede spørgsmål, som Ayah måske ikke lige havde tænkt på at stille.

ARTIKEL

Page 12: Vores Blad august 15

12

VORES BLAD — AUGUST 2015 ARTIKEL

JENS JOEL VIL HAVE EN BLANDET BY

Vibeke Thiim Harder

Jens Joel har i tre år boet i en lejlighed

i Gellerupparken. Han er fortaler for en

blandet by, og han har selv taget det

første skridt ved at flytte fra Trøjborg

til Gudrunsvej.

37­årige Jens Joel er folketingsmedlem og socialdemokrat. Han er opvokset i både Odense og Aarhus og har boet en stor del af sit liv på Trøjborg. Indtil for tre år siden – da flyttede han nemlig til Gellerupparken.

– Jeg var færdig med universitetet og jeg bor jo halvdelen af ugen i København. Jeg skulle flytte ud af min fremlejede lejlighed, og så faldt det mig ind, at jeg jo ikke behøvede at blive boende tæt på universitetet. Og så søgte jeg en lejlighed i Gellerupparken. Jeg er stor fortaler for en blandet by, så det var jo første skridt at flytte på mig selv, siger Jens, der er et af de eneste folketingsmedlemmer, der bor alment.

Han er faldet godt til på Gudrunsvej – naboerne er søde, der er et stort grønt område lige uden for vinduerne og lejlig­heden fungerer godt som base i Aarhus. Han har ikke oplevet ret meget af den ballade, Gellerupparken ellers har ry for at være hjemsted for.

Gellerupparkens ry var heller ikke noget, der på forhånd skræmte Jens.

– Jeg har været vant til at komme i Gelle­rup med min far, som underviste herude. Derfor kendte jeg stedet og vidste, at

det var fyldt med dejlige mennesker. Jeg var slet ikke nervøs for at flytte herud – området er slet ikke så hverken eksotisk eller farligt for mig, som det måske er for andre, der ikke bor her. Desuden gik jeg på gymnasiet i Vollsmose, fortæller han.

EN BLANDET BY

For Jens er det vigtigt, at Aarhus er og forbliver en blandet by.

– En blandet by er vigtigt, hvis byen skal hænge sammen socialt. Det er altafgø­rende, at man møder og kender folk fra andre baggrunde. Direktørens datter skal gå i skole med den ufaglærtes søn – det er rigtig vigtigt i forhold til at forstå hinanden, siger han.

For at byen kan blive mere blandet, skal der flytte flere fra de udsatte boligom­råder til de områder, hvor der bor flest velstillede – og omvendt. Derfor er Jens rigtig glad for den ændring i Planloven, der for nyligt blev vedtaget. Ændringen giver kommunerne mulighed for at kræve, at op til 25 procent af boligerne i nye boligområder skal være almene. På den måde får alle mulighed for at bo­sætte sig i nye, attraktive boligområder, der ellers kun ville blive befolket af de mest velstillede.

Omvendt skal der flyttes arbejdspladser til de udsatte boligområder, mener han. Ligesom det sker i Gellerup pt. Dem, der bor inde i Aarhus, skal have deres daglige gang i området, så de kan se, at det faktisk er et lækkert sted at bo – et sted med masser af muligheder.

FLERE ALMENE BOLIGER

– Byen vokser hele tiden – der bliver flere og flere aarhusianere. Vi politikere skal være med til at sikre, at der ikke kun byg­ges lækre, private penthouselejligheder inde i byen. Der skal også findes lækre billigere boliger, siger Jens. Og derfor skal der også bygges flere almene boliger.

Page 13: Vores Blad august 15

13

VORES BLAD — AUGUST 2015 ARTIKEL

– Der har, på grund af den økonomiske krise, i nogle år været skruet op for byg­geriet af de almene boliger. Nu er der ved at være styr på økonomien igen, og det har før betydet, at der så bliver skruet voldsomt ned for det almene byggeri igen. Men med de lange ventelister, der er på almene boliger i Aarhus, er det vig­tigt, at vi bliver ved med at bygge alment, siger han.

Jens har ingen planer om at flytte fra Gellerup foreløbig. Tværtimod glæder han sig rigtig meget til at være helt tæt på den udvikling, bydelen skal gennemgå i løbet af de næste år.

KORT OM JENS JOEL:

• Født 12. maj 1978

• Søn af en sproglærer og en skoleinspektør

• Opvokset i Aarhus og Odense

• Uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet

• Medlem af Folketinget for Socialdemokraterne siden 2011

• Energi- og klimaordfører

• Bor i en halvandetværelses lejlighed på Gudrunsvej i Brabrand

• Medlem af Brabrand Boligforenings foreningsbestyrelse

Der gik kun seks uger fra Jens skrev sig op til en lejlighed i Gellerup, til han fik én tilbudt. Fordi han har fast arbejde, kom han foran i køen, da Gellerup er på listen over udsatte boligområder – muligheden for at springe foran i køen er også et tiltag, der skal lokke flere velstillede til de udsatte boligområder.

Page 14: Vores Blad august 15

14

VORES BLAD — AUGUST 2015 ARTIKEL

MØDRE OG BØRN HYGGER SIG I HINANDENS SELSKAB

En gruppe mødre og børn mødes

tre-fire gange om ugen til hyggeligt

samvær i Bispehaven. Ungerne leger

med hinanden, mens mødrene får sig

en snak om både ting, der har med

børn at gøre, og om alt muligt andet.

På Bispehavevej 111, parterre i Aarhus V holder en mor/barn­gruppe til. Her mødes Bispehavens mødre og deres børn i alle aldre cirka tre gange om ugen.

Der er legetøj til børnene og en kop kaffe til de voksne – og engang imellem pop­pes der popcorn eller hentes en is – det kommer an på vejr og humør.

HYGGELIGT SAMVÆR

Heidi El Banna er tovholder for gruppen. Hun har selv fire børn på 16, 13, syv og fem år. De to yngste børn er næsten altid med i gruppen, og de hygger sig rigtig meget med de andre unger.

– De børn, der kommer her, er mellem nul og 11 år, vil jeg tro. De større børn gider ikke rigtigt med, de kan jo sagtens selv være sammen med deres venner, uden deres forældre er med, smiler Heidi.

Hun og hendes børn nyder samværet med de andre mødre og børn. De får vendt løst og fast og ungerne får gode venskaber med andre børn, der bor lige om hjørnet.

Der er plads til flere i gruppens hygge­lige lokaler, så hvis du er mor og bor i Bispehaven, så tag dit barn med op i nr. 111. Det bliver garanteret sjovt.

Vibeke Thiim Harder

Gruppen mødes tre eller fire gange om

ugen. Som udgangspunkt mødes den

mandag, torsdag og fredag mellem

klokken 17 og 19.30. Nogle gange er der

også åbent nogle timer i weekenden.

De aktuelle tider kan du altid se på

lokalets dør.

Gruppen mødes også i løbet af

sommeren.

På varme dage mødes gruppen udendørs – de har et lille fliseareal foran lokalerne. På koldere dage leges og snakkes der i om omkring sofaerne indendørs.

Page 15: Vores Blad august 15

15

VORES BLAD — AUGUST 2015 HYGGESIDE

TIP EN 13’ER OM ØSTJYSK BOLIG

STRIBESØRENSENABDULLAHJØRGENSEN

1 Hvilket år skiftede Østjysk Bolig navn fra

Boligselskabet Præstehaven?

2 Hvor mange afdelinger har Østjysk Bolig?

3 Hvilken afdeling er Østjysk Boligs ældste?

4 Hvilken afdeling er Østjysk Boligs yngste?

5 Hvad hedder Østjysk Boligs direktør?

6 Hvad hedder formanden for Østjysk Boligs

organisationsbestyrelse?

7 Hvad hedder Østjysk Boligs øverste myndighed?

8 Hvor mange medarbejdere har Østjysk Bolig?

9 På hvilken adresse ligger Østjysk Boligs

Aarhus-kontor?

10 Hvor tit udkommer Vores Blad?

11 Hvad hedder Østjysk Boligs største afdeling?

12 Hvad er der specielt ved Østjysk Boligs

afdeling 21 i Mårslet?

13 Hvordan ansøger man om en bolig hos

Østjysk Bolig?

Svarerne på de 13 spørgsmål

finder du på Opslagstavlen.

Page 16: Vores Blad august 15

16

VORES BLAD — AUGUST 2015 PORTRÆT

NILS ER BOLIGSOCIAL VICEVÆRT PÅ VESTERGADE

Vibeke Thiim Harder

I Østjysk Boligs nye afdeling, Afde-

ling 23 – City, findes der i en række

startboliger for unge med Autisme-

Spektrum Forstyrrelse. De får støtte

til at lære at bo selv – blandt andet

fra Nils Thylander, som er afdelingens

boligsociale vicevært.

Den 15. juli stod 96 nye ungdomsboliger klar til indflytning på Vestergade 72 i Aarhus C. Sammen med 21 boliger på Norsgade udgør de Afdeling 23 – City.

Ud over 74 helt almindelige studerende flyttede også 22 unge med en autisme­diagnose ind. De unge er i det store hele velfungerende, men de har nogle bestemte ting, de har brug for hjælp til. Det er ikke de samme ting, de får støtte til, og de har ikke alle brug for lige meget hjælp. Men de har hjælp i dagligdagen fra bostøtter og fra Nils Thylander, som er afdelingens boligsociale vicevært.

Nils skal samarbejde med de unges bostøtter – bostøtterne tager sig af de individuelle ting, for eksempel hjælp til at stå op om morgenen eller til Nem­ID­problemer – Nils tager sig af de fælles aktiviteter.

STOR FORANDRING

Som boligsocial vicevært skal Nils lave aktiviteter med de unge, der skal udvikle især deres sociale kompetencer – det er nemlig tit der, der er brug for en indsats.

– Vi skal have gang i noget fællesspisning og i nogle kreative værksteder blandt andet, fortæller Nils. Men først lader Nils lige de unge finde sig tilrette i de nye omgivelser.

– Det har været en stor forandring for de fleste af dem med nedpakning, flytning og udpakning, fortæller Nils. De unge bruger nemlig rigtig mange kræfter på den slags.

Nils har brugt indflytningsperioden på at hjælpe de unge med stort og småt – med udpakning, ophængning og en tur i Silvan. Derudover har han arrangeret fælles morgenmad hver fredag, så de unge lærer hinanden at kende og så han er sikker på, at han ser dem alle mindst en gang om ugen.

STYRK STYRKERNE

Nils er egentlig uddannet fra Aarhus Kunstakademi for en årrække siden. Men han har brugt de seneste 11 år på at være pædagogmedhjælper i forskellige børnehaver.

– Det er min tid i børnehaverne, der har gjort mig helt sikker på, at jeg skal arbejde med mennesker, fortæller Nils. Og nu prøver han så kræfter med voksne – noget han har glædet sig til.

– Det bliver rigtig spændende at prøve. Men jeg tror ikke, at min tilgang til det

I denne portrætserie vil du hver anden måned møde

mennesker, der på den ene eller anden måde har at

gøre med Østjysk Bolig. Det kan både være beboere,

bestyrelsesmedlemmer og ansatte.

ØSTJYSK BOLIGS ANSIGTER

Page 17: Vores Blad august 15

17

VORES BLAD — AUGUST 2015 PORTRÆT

bliver så meget anderledes. Jeg har nok ikke været så klassisk i min tilgang til børnene. Jeg har ikke tænkt dem som børn, men som ligeværdige individer, og jeg har respekteret dem og dermed givet dem noget ansvar, som de måske ikke var vant til at få, siger han.

– Jeg har oplevet, at der ofte blev fokuse­ret på, hvad børnene ikke var så gode til – og så skulle der arbejdes med det. Men jeg har altid været mere interesseret i at finde ud af, hvad deres styrker var, så vi kunne videreudvikle dem i stedet. Og det er det samme, jeg har tænkt mig at gøre her, forklarer han.

FÆLLESSKAB PÅ TVÆRS

Til at begynde med vil Nils lave akti­viteter kun for de beboere, der har en autisme­diagnose. Men når de er helt trygge ved Nils, hinanden og deres nye hjem, så vil Nils lave arrangementer for alle beboere.

– Der skal ikke være så meget fokus på, hvem der har en diagnose og hvem der ikke har. Jeg håber, der vil opstå et fæl­lesskab på tværs, siger han.

Ud over fællesspisning og fredagsbarer vil Nils også rigtig gerne have gang i nogle kreative projekter.

– At kreere noget i fællesskab er en rigtig god måde at lære hinanden at kende og at være sammen på. Og med min kunst­neruddannelse er det jo noget af det, jeg kan bidrage med, siger han.

OM NILS:Nils Thylander Pedersen er 33 år

gammel. Han er opvokset i Skan-

derborg og bor på Trøjborg med

sin kæreste, som er beklædnings-

designer ved Bestseller.

Nils er uddannet ved Aarhus Kunst-

akademi. Han bruger sin fritid på

at tegne – især på sin computer,

hvor han laver grafisk arbejde.

OM STARTBOLIGERNEDer er 15 startboliger for unge

autister mellem 18 og 24 år på

Vestergade. De unge er i gang

med at lære at flytte hjemmefra

og klare sig selv. Boligerne er en

del af SORAS-kollegiet, som er et

kommunalt bosted for autister.

SORAS har i alt 22 boliger på

Vestergade – kun de 15 er altså en

del af det startboligprojekt, som

Østjysk Bolig er en del af og som

Nils er ansat i.

Som boligsocial vicevært laver Nils ikke almindelige varmemesterop-gaver. Han er en slags støtteperson for beboerne i startboligerne.

De unge i Vestergade bor bogstave-lig talt en spytklat fra alt. De øverste lejligheder har desuden en flot udsigt ud over byens tage.

1

2

Page 18: Vores Blad august 15

18

VORES BLAD — AUGUST 2015 OPSLAGSTAVLE

NYT UNGDOMSBOLIGCENTER STARTER TIL SEPTEMBERDen 1. september træder en ny varme mesterordning i kraft i

alle Østjysk Boligs ungdomsboliger. Fra den dato varetages

alle varmemesteropgaver nemlig af et center beståede af

fire varmemestre.

Centret vil fysisk blive placeret i Atriumhuset i Aarhus V,

hvor kontor tiden vil være 7.30-8.30 på alle hverdage.

Ordningen gælder for både ungdomsboligafdelinger og

for de ungdomsboliger, der ligger i almindelige afdelinger.

Alle ungdomsboliger vil inden 1. september få en omdeling,

der fortæller om centret.

KVINDEKLUBBEN I BISPEHAVEN Kvindeklubben i Bispehaven mødes

hver anden tirsdag til hyggeligt

samvær og en god sludder. Efter-

årsprogrammet starter lige om lidt

– kom endelig og vær med. Herunder

kan du se aktiviteterne i august og

september.

11. august:

Velkomsthygge efter ferien.

Trivselshuset kl. 17.00

25. august:

Besøg Dokk1.

Mødes ved rutebilsstationen kl. 15.00

8. september:

Besøge Væksthuset.

Mødes ved Den Gamle By kl. 15.00

22. september:

Rundtur på Aarhus Rådhus.

Mødes ved rådhuset kl. 15.00

OPSLAGSTAVLEN

DEN STORE RENOVERING I RYHAVEN STARTER FOR ALVOR NUI uge 32 går det første arbejde i Ryhaven

i gang – byggeriet af de første 12 ung-

domsboliger ud af 50, som skal ligge

i afdelingen.

Til efteråret går renoveringen af de

eksisterende boliger i gang. Den første

af fem etaper starter den 19. oktober,

hvor 15 huse skal rives ned til soklen

og genopbygges.

Page 19: Vores Blad august 15

19

VORES BLAD — AUGUST 2015 OPSLAGSTAVLE

Vil du have Vores Blad leveret i din

postkasse seks gange om året?

I så fald kan du sende en mail med

din adresse til [email protected]. Du kan

også ringe på 28 58 25 38.

VIL DU STILLE ET FORSLAG TIL DIT AFDELINGSMØDE?Der er ingen grund til at brænde inde

med en god idé. Så sidder du med

sådan én, men ved du ikke helt, hvordan

du skal få formuleret som et forslag til

dit afdelingsmøde, så er der hjælp at

hente. Send en mail til Lene Willis i ad-

ministrationen – så kan hun hjælpe dig.

Hendes mailadresse er [email protected]. Du

kan også ringe til hende på 86 15 66 88.

Husk at gøre det i god tid inden mødet!

1. 2011

2. 37

3. Afdeling 1 – Præstehaven

(1940/41)

4. Afdeling 90 – Hjarsbækvej

(indflytning 15. juli 2015)

5. Allan Søstrøm

6. Else Christensen

7. Repræsentantskabet

8. Ca. 65

9. Søren Frichs Vej 25, Aarhus C

10. Hver anden måned

11. Afdeling 6 – Bispehaven

12. Det er en AlmenBolig+afdeling

13. Via AARHUSbolig

VORES BLAD

BEBOERBLADET FOR ØSTJYSK BOLIG

Artikler / Reportager / Billeder / Info / Nyheder

Juni 2015  #17

INDRETNING SIDE 8-9:

Bo med kontraster

ARTIKEL SIDE 12-13:

Aarhus mangler almene boliger

PORTRÆT SIDE 16-17:

Mød yngste medlem af

organisationsbestyrelsen

TEMA: KONTRASTER

ALMENE BOLIGER

ER FYLDT MED

FORSKELLIGHEDER

SIDE 4-9

INDFLYTNING I GL. RYEDen 15. juli stod Østjysk Boligs nyeste

afdeling klar til indflytning på Skovfyrvej

i Gl. Rye. 33 energirigtige og bæredyg-

tige rækkehuse udgør nu Afdeling 90

– Hjarsbækvej.

SVAR PÅ TIP EN 13’ER

VORES BLAD I POSTKASSEN

Page 20: Vores Blad august 15

20

VORES BLAD — AUGUST 2015 KALENDER

for Østjysk Bolig

KALENDER

Har din afdeling et arrangement, der skal med i kalenderen?

Skriv til [email protected]

1. august: Sommerfest, afd. 9

8. august: Arbejdsdag, afd. 85

11. august: Hygge med kvinde­klubben, afd. 6

25. august: Besøg i Dokk1 med kvindeklubben, afd. 6

8. september: Besøg i Vækst­huset med kvindeklubben, afd. 6

22. september: Rundtur på Aarhus Rådhus med kvinde­klubben, afd. 6

1 – Præstehaven 7/9 2 – Præstehaven 8/9

3 – Ryhaven 1/9

5 – Rosengården 14/9

6 – Bispehaven 2/9

9 – Rønnehegnet 15/9

10 – Neptunvej 15/9

11 – Holbergsgade 14/9

12 – Bymosevej 7/9

13 – Wilstersgade 10/9

14 – Tuestensvej 10/9

15 – Stavnsvej 10/9

16 – Rytoften/Ryhavevej 17/9

17 – Atriumhuset 31/8

19 – Skødstrup 31/8

20 – Marienlystvangen 14/9

21 – Mårslet 14/9

22 – Bjørnholms Allé 8/9

23 – City 31/8

71 – Mågevej/Randersvej 21/9

73 – Mågevej 9/9

74 – Ny Kirkevej/Siimvej/Isagervej 17/9

75 – Ny Kirkevej 15/9

76 – Skansehøj 16/9

77 – Søkildevej 17/9

78 – Isagervej 16/9

80 – Jægergårdsvej 22/9

81 – Hovedgaden 22/9

82/83 – Skanseparken 15/9

84 – Stadion Allé 22/9

85 – Moselunden 21/9

86 – Søkildevej 17/9

87 – Gerstedvej 15/9

88 – Skæphøj 22/9

89 – Kildebjerg 9/9

90 – Hjarsbækvej 23/9

AFDELING DATO

AFDELINGSMØDERSÆT KRYDS I KALENDEREN!

Det er snart tid til de årlige afdelingsmøder. Det er rigtig vigtigt at deltage

i sit afdelingsmøde – det er her, man kan være med til at bestemme væsent-

lige ting for afdelingen – ting, der blandt andet kan have betydning for hus-

lejen. Det er også her, der vælges en afdelings bestyrelse.

Planen for årets afdelingsmøder kan du se herunder. Du vil modtage en

omdeling med information om tid, sted og så videre fire uger før mødet.

Page 21: Vores Blad august 15

21 21

for Trivselshusets café

Retterne serveres kl. 13­14

i Trivselshuset

Ring på Tlf: 86 15 91 97 inden kl. 10

for at bestille levering af maden i

Bispehaven eller på Rymarken

MADPLAN

Alle hverdage kan der købes

sandwich, fiskefilet, grillkylling,

hamburger, smørrebrød og pommes

frites til rimelige priser (mad ud af

huset skal bestilles i forvejen).

1 middag kr. 25,­

Ud af huset kr. 30,­

Ekstra kød kr. 10,­

Emballage kr. 10,­

Levering kr. 5,­

10 klip kr. 230,­

10 klip ud af huset kr. 330,­

(inkl. emballage og udbringning)

MAN 3/8 Hakkebøf med bløde løg

TIR 4/8 Torskepakker med kartofler og hollandaise

ONS 5/8 Pasta Bolognese med salat

TOR 6/8 Frikadeller med kartoffelsalat

FRE 7/8 Burger med pulled chicken

MAN 10/8 Helstegt kylling med rösti og salat

TIR 11/8 Rullesteg med sovs og kartofler

ONS 12/8 Kylling i karry

TOR 13/8 Glaseret skinke med flødekartofler og salat

FRE 14/8 Boller i karry med ærter

MAN 17/8 Cheeseburger med ovnbagte bådkartofler

TIR 18/8 Wienerschnitzel med brasede kartofler med smørsovs

ONS 19/8 Pikantfyldt kyllingefilet med bagekartofler og salat

TOR 20/8 Chili con carne

FRE 21/8 Dampet torsk med sennepssovs og nye kartofler

MAN 24/8 Karbonader med stuvede grønærter og gulerødder

TIR 25/8 Spareribs med bagekartofler og coleslaw

ONS 26/8 Græske bøffer med stegte kartofler, tzatziki og tomatsalat

TOR 27/8 Fiskefrikadeller med persillesovs og kartofler

FRE 28/8 Gammeldags oksesteg med kartofler og surt

MAN 31/8 Hamburgerryg med hvid sovs og dampet grønt

TIR 1/9 Oksefrikadeller med ris og tomatsovs

ONS 2/9 Pasta med kødboller og parmesan

TOR 3/9 Pulled pork-burger med coleslaw

FRE 4/9 Kyllingelår med salat og hvidløgsflutes

MAN 7/9 Hakkebøffer med bløde løg

TIR 8/9 Porchetta med ovnstegte små kartofler og timiansovs

ONS 9/9 Lasagne med salat

TOR 10/9 Medister med rødkål og nye kartofler

FRE 11/9 Fish’n’chips med tartarsovs

MAN 14/9 Stegt flæsk med kartofler og persillesovs

TIR 15/9 Spaghetti carbonara

ONS 16/9 Bøf stroganoff med ovnbagte kartoffelbåde og salat

TOR 17/9 Gammeldags bøfsandwich med pommes frites

FRE 18/9 Fiskefrikadeller med persillesovs og kartofler

MAN 21/9 Millionbøf med mos

TIR 22/9 Flæskesteg med rødkål og kartofler

ONS 23/9 Gammeldags grydekylling med kartofler og sovs

TOR 24/9 Stuvet hvidkål med kogt medister

FRE 25/9 Cheeseburger med ovnbagte kartofler

MAN 28/9 Bøf i folie med bagekartoffel og salat

TIR 29/9 Gullasch med rodfrugtmos

ONS 30/9 Urtefyldt kyllingebryst med stegte kartofler

MADPLANVORES BLAD — AUGUST 2015

OBS:CAFEEN HOLDER LUKKET DE FØRSTE TRE UGER AF AUGUST

Page 22: Vores Blad august 15

VORES BLAD — AUGUST 2015 INFO

AFDELINGER

VARMEMESTRE & SELSKABSLOKALER

KONTAKTOPLYSNINGER

Udlejning af Fælleshuset og

gæsteværelser: Mød op på besty­

relsesmødet 1. tirsdag i måneden

ml. 18.30­19.00, eller kontakt

Inge­Lise på: [email protected]

Afdeling 10 – Neptunvej

Varmemester Thomas Engberg

og Karlo Kortsen

Træffetid 8.30­9.00

Bispehavevej 3, kælderen

Tlf.: 87 44 76 49

ungdomsbolig@vm­ojba.dk

Fælleslokalet udlejes ved

afdelingsbestyrelsen. Udlejes kun

til egne beboere.

Afdeling 11 – Holbergsgade

Varmemester Erik Bendsen

Træffetid 8.30­9.00

Silkeborgvej 44

Tlf.: 86 19 98 91

erb@vm­ojba.dk

Afdeling 12 – Bymosevej

Varmemester Søren Voigt

Træffetid 8.30­9.00

Stavnsvej 193

Tlf.: 86 15 27 39

srv@vm­ojba.dk

Fælleshuset Bymosevej 194

udlejes ved afdelingsbestyrelsen.

Udlejes ikke til private fester.

Afdeling 13 – Wilstergade

Varmemester Erik Bendsen

Træffetid 8.30­9.00

Silkeborgvej 44

Tlf.: 86 19 98 91

erb@vm­ojba.dk

Afdeling 14 – Tuestensvej

Varmemester Keld Laursen

Træffetid 8.30­9.00

Havkærvænget 100

Tlf.: 86 24 64 66

kel@vm­ojba.dk

Afdeling 1 & 2 – Præstehaven

Varmemester Rino Jensen

Træffetid 8.30­9.00

samt torsdage 16.00­17.00

Præstevangsvej 16

Tlf.: 86 15 57 52

rij@vm­ojba.dk

Udlejning af selskabslokaler:

Jette Hansen, tlf. 30 66 59 03 Ring

venligst på hverdage ml. 15­18.

Afdeling 3 – Ryhaven

Varmemester Dennis Pedersen

Træffetid 8.30­9.00

Ryhaven 65

Tlf.: 86 25 73 13

dep@vm­ojba.dk

Udlejning af selskabslokaler:

Lene Nørgaard Madsen

Tlf.: 86 18 81 56

[email protected]

Udlejes kun til egne beboere.

Afdeling 5 – Rosengården

Varmemester Erik Bendsen

Træffetid 8.30­9.00

Silkeborgvej 44

Tlf.: 86 19 98 91

erb@vm­ojba.dk

Afdeling 6 – Bispehaven

Varmemestrene

Træffetid 8.00­10.00

samt torsdag 15­17

Hasle Centervej 209

Tlf.: 87 44 75 93

driftskontoret@vm­ojba.dk

Udlejning af selskabslokale

og gæsteværelser:

Henvend dig til administrationen

i kontorets åbningstid.

Afdeling 9 – Rønnehegnet

Varmemester Keld Laursen

Træffetid 8.30­9.00

Havkærvænget 100

Tlf.: 86 24 64 66

kel@vm­ojba.dk

Afdeling 15 – Stavnsvej

Varmemester Søren Voigt

Træffetid 8.30­9.00

Stavnsvej 193

Tlf.: 86 21 68 23

srv@vm­ojba.dk

Beboere fra afdelingen kan leje

fælleslokalet på Stavnsvej.

Kontakt afdelingsbestyrelsen.

Afdeling 16 – Rytoften-Ryhavevej

Varmemester Thomas Engberg

og Karlo Kortsen

Træffetid 8.30­9.00

Bispehavevej 3, kælderen

Tlf.: 87 44 76 49

ungdomsbolig@vm­ojba.dk

Beboere fra afdelingen kan leje

fælleslokalet på Ryhavevej, mail:

[email protected]

Afdeling 17 – Atriumhuset

Varmemestre Thomas Engberg

og Karlo Kortsen

Træffetid 8.30­9.00

Bispehavevej 3, kælderen

Tlf. 87 44 76 49

ungdomsbolig@vm­ojba.dk

Afdeling 19 – Skødstrup

Varmemester Erik Bendsen

Træffetid 8.30­9.00

Silkeborgvej 44

Tlf.: 86 19 98 91

erb@vm­ojba.dk

Afdeling 20 – Marienlystvangen

Varmemester Jørn Abildgaard

Træffetid 8.30­9.00

Marienlystvangen 125

Tlf.: 87 44 27 40

joa@vm­ojba.dk

Afdeling 22 – Bjørnholms Allé

Varmemester Thomas Engberg

og Karlo Kortsen

Træffetid 8.30­9.00

Bispehavevej 3, kælderen

Tlf.: 87 44 76 49

ungdomsbolig@vm­ojba.dk

Afdeling 23 – City

Varmemester Jørn Abildgaard

Træffetid 8.30­9.00

Marienlystvangen 125

Tlf.: 87 44 27 40

joa@vm­ojba.dk

Alle afdelinger i Ry

Varmemester Hans Døssing

og Stefan Hansen

Træffetid man.­tors. 9.00­9.30

Rugaardsvej 5

Tlf.: 87 44 76 43

ry@vm­ojba.dk

Afdeling 78 – Isagervej

Afdelingen råder over både

gildesal og gæsteværelse. Andre

afdelinger i Ry kan også leje disse.

For udlejning kontakt:

Hanne Dittmar

Isagervej 23 A st. 1

8680 Ry

Tlf.: 86 89 10 01

[email protected]

Afdeling 85 – Moselunden

Afdelingen råder over både

selskabslokale og gæsteværelse.

Det udlejes til beboerne i afdeling

85. Derudover kan afdeling 76, 82

og 83 leje det til beboeraktiviteter,

f.eks. afdelingsmøder.

For udlejning kontakt:

Birte Sørensen

Moselunden 1A

Tlf.: 21 44 29 98

Afdeling 88 – Skæphøj

Afdelingen råder over både

selskabslokale og gæsteværelse,

som udlejes til beboere i alle

Ry­afdelingerne.

For udlejning kontakt:

Katja Hillers

Skæphøj 11

8680 Ry

Tlf.: 40 47 45 80

[email protected]

22

Page 23: Vores Blad august 15

VORES BLAD — AUGUST 2015 INFO

ADMINISTRATION

Søren Frichs Vej 25 · 8000 Aarhus C · Tlf. 86 15 66 88

Administrationens åbnings­ og telefontider:

Man: Pers. henv. 10.00­12.00

Tlf. henv. 9.30­12.00 + 13.00­14.30

Tirs­ons: Pers. henv. 10.00­12.00 + 13.00­14.30

Tlf. henv. 9.30­12.00 + 13.00­14.30

Tors: Pers. henv. 10.00­12.00 + 13.00­17.00

Tlf. henv. 9.30­12.00 + 13.00­17.00

Fre: Pers. henv. 10.00­11.30

Tlf. henv. 9.30­11.30

Rugaardsvej 5 · 1. lok. 23 · 8680 Ry · Tlf. 86 15 66 88

Administrationens åbnings­ og telefontider:

Man: Pers. henv. 10.00­12.00

Tlf. henv. 9.30­12.00 + 13.00­14.30

Tirs­ons: Pers. henv. 10.00­12.00 + 13.00­14.30

Tlf. henv. 9.30­12.00 + 13.00­14.30

Tors: Pers. henv. 10.00­12.00 + 13.00­17.00

Tlf. henv. 9.30­12.00 + 13.00­17.00

Fre: Pers. henv. 10.00­11.30

Tlf. henv. 9.30­11.30

Else Christensen (formand)

Præstevangsvej 12 st. tv.

8210 Aarhus V

Tlf.: 26 85 03 46

elc@best­olba.dk

Lene Hansen (næstformand)

Præstevangsvej 22, st. tv.

8210 Aarhus V

Tlf.: 21 62 84 93

leh@best­ojba.dk

Leif Scherrebeck

Hasle Centervej 239, 1. tv.

8210 Aarhus

Tlf.: 60 77 21 55

les@best­ojba.dk

Anne Kristensen

Isagervej 21 B 01 1

8680 Ry

Tlf.: 22 39 63 40

ank@best­ojba.dk

Tina Slot Schmidt

Stavnsvej 203

8381 Tilst

Tlf.: 20 15 13 21

tin@best­ojba.dk

Katja Hillers

Skæphøj 11

8680 Ry

Tlf.: 40 47 45 80

khi@best­ojba.dk

Thomas Bruun Hansen

Tronkærgårdsvej 76

8541 Skødstrup

Tlf.: 21 49 89 51

thh@best­ojba.dk

Tommy Jørgensen (suppleant)

Skansehøj 6

8680 Ry

Tlf.: 23 35 69 32

[email protected]

Træffetider: Hverdage 8.15–8.45

Samt torsdage 15.00–17.00

Ryan Jørgensen

Tlf. 87 44 75 92

[email protected]

Lars Bertelsen

Tlf. 87 44 75 97

[email protected]

Ryan Jørgensen er inspektør for

afdeling 1, 2, 3, 5, 6, 11, 13, og 19.

Lars Bertelsen varetager syn i alle

afdelinger, og er inspektør for afde­

ling 9, 10, 12, 14, 15, 16, 17, 20, 22, 23,

71, 73, 74, 75, 76, 77, 78, 80, 81, 82,

83, 84, 85, 86, 87, 88, og 89.

ØVRIGE

AARHUS-AFDELINGER

INSPEKTØRER

ORGANISATIONSBESTYRELSEN

RY-AFDELINGER

Vores Blad

87 44 75 84

Søren Frichs Vej 25

8000 Aarhus C

[email protected]

Trivselshuset

86 15 91 97

Pia Mortensen

Hasle Centervej 159

8210 Aarhus V

Serviceafdelingen

86 15 12 15

Søren Frichs Vej 25

8000 Aarhus C

[email protected]

Vagttelefon

Uden for normal arbejdstid

Aarhus: 87 44 75 95

Ry: 87 44 76 46

23

Julie Kiil (suppleant)

Stavnsvej 101

8381 Tilst

Tlf.: 28 74 59 09

[email protected]

ANDRE NYTTIGE

Page 24: Vores Blad august 15

MØDREKOLLEGIET ER KOMMET GODT PÅ PLADS

Vibeke Thiim Harder

Ryhave Kollegiet bød den 22. juni vel­kommen indenfor i de nye lokaler på Bispehavevej 1. Her bor 12 unge mødre med deres små børn, mens de tager en uddannelse. Her på siden finder du lidt billeder fra dagen.

Mødrekollegiet, eller Ryhave Kollegiet,

som det hedder, er kommet på plads

i de nye, flotte lokaler i Atriumhuset

på Bispehavevej 1 i Aarhus V.

Der blev minglet og snakket i det flotte fællesrum, hvor talerne blev afholdt og den lækre mad blev ind-taget. Til daglig mødes mødre og børn her til blandt andet fællesspis-ning og temaaftener.

Daniel på to år bød sammen med sin mor, Alberte, indenfor i deres lej-lighed, så indvielsesgæsterne kunne få at se, hvordan de 12 mødre og deres børn bor. Det var lidt vildt at få besøg af så mange mennesker, men en is hjalp lidt på det hele.

Charlotte Bøcher er leder af Ryhave Kollegiet. Hun glædede sig i sin tale rigtig meget over de fine lokaler, de er flyttet ind i. Inden Atriumhuset stod færdigt, boede kollegiet mid-lertidigt i afdeling 16, som ligger lige ved siden af. Fire andre medarbejdere – en psykolog, en sundhedsplejerske, en socialrådgiver og en sekretær – arbejder også på kollegiet sammen med en række frivillige.

Rådmand Thomas Medom lagde i sin tale vægt på, hvor vigtigt det er med en tidlig indsats i forhold til unge mødre og deres børn. Tidlig støtte fører til færre problemer senere i livet.

Alberte og Daniel har boet på kolle-giet i cirka halvandet år – de er glade for stedet og for sammenholdet.

1

2

3

4

5

“Uden støtte risikerer man at miste energien og lysten til at tage en uddannelse.” Thomas Medom, rådmand for sociale forhold og beskæftigelse

5