20
VORES BLAD BEBOERBLADET FOR ØSTJYSK BOLIG Artikler / Reportager / Billeder / Info / Nyheder August 2014  #12 TILBAGEBLIK SIDE 10-11 Præstehaven anno 1960 AFDELINGSMØDET SIDE 12-13 Hvorfor skal jeg komme – og hvornår er det? VM-LÆKKERIER SIDE 17 Opskrifter fra Brasilien INDFLYTNING: STORBYLANDSBYEN ER INDVIET SIDE 4-5

Vores Blad august 2014

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Vores Blad august 2014

VORES BLADBEBOERBLADET FOR ØSTJYSK BOLIG

Artikler / Reportager / Billeder / Info / NyhederAugust 2014  #12

TILBAGEBLIK SIDE 10-11Præstehaven anno 1960

AFDELINGSMØDET SIDE 12-13Hvorfor skal jeg komme – og hvornår er det?

VM-LÆKKERIER SIDE 17Opskrifter fra Brasilien

INDFLYTNING:

STORBYLANDSBYEN ER INDVIET

SIDE 4-5

Page 2: Vores Blad august 2014

2

VORES BLAD — AUGUST 2014 LEDER

HISTORIEFORTÆLLING

2. juni flyttede beboerne ind, og 23. juni blev den så indviet, Østjysk Boligs nye afdeling på Marienlyst. Vi har talt og skrevet en del om StorbyLandsbyen allerede – men det er også en afdeling med en ganske speciel (for)historie. For faktisk er det første gang i danmarkshistorien, at en kommune og et alment boligselskab er gået sammen om at etablere et boligområde, hvor socialt udsatte og såkaldt almindelige mennesker sættes sammen og bliver bedt om at skabe et fællesskab. Projektet har været undervejs i næsten 20 år, men blev først en realitet, da Østjysk Bolig gik ind i projektet som bygherre. Så det var med stor glæde, at Østjysk Bolig, Aarhus Kommune og øvrige samarbejdspartnere kunne erklære afdeling 20 for åben. En boligafdeling, der i allerhøjeste grad lever op til selskabets vision om at bygge boliger til alle. At tyde på de glade ansigter til indvielsesreceptionen glæder beboerne – og det er jo dem, det handler om – sig mindst lige så meget til at indtage deres landsby. Læs mere side 4-5.

I bladet her kan du også møde Jørn Abildgaard, som er et relativt nyt ansigt i Østjysk Bolig. En stor del af ugen vil han have sin gang mellem husene på Marienlystvangen, hvor han er ansat som social vicevært.

Afdeling 1, 2 og 5 har en efterhånden mangeårig tradition for en årlig bustur til en seværdighed et sted i det danske land. I år gik turen til Dybbøl, og dagen bød på både høj hyggefaktor og historisk indblik. På side 16 kan du få et glimt fra turen – og måske blive inspireret til at arrangere en lignende udflugt i den afdeling, du bor i?

Apropos historie modtog redaktionen en mail fra en beboer, som havde været en tur i historisk arkiv og fundet nogle fotos fra Præstehavens spæde barndom. Dem viser vi på side 10-11. I den anledning vil jeg slutte med en opfordring til at tage et kig i fotoalbummet derhjemme og sende os billeder fra livet i og omkring din boligafdeling (de behøver ikke være fra gamle dage!). Hvem ved, om ikke det kan give anledning til at fortælle nogle gode historier…

God læselyst!

På redaktionens vegne,Nadia Bjørnson-Langen

BEBOERBLADET FOR ØSTJYSK BOLIG

Bladet udkommer hver anden måned. Stof til næste nummer (udkommer 6. oktober) skal være redaktionen i hænde senest 8. september.

REDAKTIONAllan Søstrøm (ansv.), Nadia Bjørnson-Langen, Connie Koppel og Else Christensen.

Redaktionen kan kontaktes telefonisk alle hverdage kl. 9.00-15.00 på tlf. 86 19 72 15.

LAYOUTIneo Designlab www.ineo.dk

TRYKWe Produce www.weproduce.dk

POSTADRESSEVores BladMejlgade 47, baghuset, 1. sal8000 Aarhus CAtt. Nadia Bjørnson-Langen

Vores Blad e-mail: [email protected]

OPLAG430 eksemplarer

Bladet kan også læses online på: www.østjyskbolig.dk

Projektet har været undervejs i næsten 20 år, men blev først en realitet, da Østjysk Bolig gik ind i projektet som bygherre.

Nadia Bjørnson-LangenREDAKTØR

Page 3: Vores Blad august 2014

VORES BLAD — AUGUST 2014

4 6 12

MEDARBEJDERPORTRÆT

Mød en boligsocial vicevært, der i sit

arbejde formår at holde hovedet koldt

og hjertet varmt.

HER ER DATOEN FOR DIT AFDELINGS MØDE – SÆT KRYDS I KALENDEREN.

SIDE SIDE SIDE

NY AFD. MED HØJT TIL LOFTET

I juni blev StorbyLandsbyen officielt

indviet. Se billeder fra receptionen

og fra beboernes bygge-møbler-dag.

INDHOLD

DINSTEMMESKALHØRES

Page 4: Vores Blad august 2014

4

VORES BLAD — AUGUST 2014 ARTIKEL

STORBYLANDSBYEN ER HERMED ÅBEN!

Nadia Bjørnson-Langen

I juni måned kunne beboerne i de

40 huse på Marienlystvangen endelig

sætte nøglen i døren til deres nye

hjem. StorbyLandsbyen er nu en

realitet, og det blev d. 23. juni fejret

med en indvielsesreception i og

uden for fælleshuset.

– Velkommen til jer alle – og især til beboerne, indleder Allan Søstrøm som den første af flere talere under den officielle del af programmet.

– Det er en særlig dag og kulminati-onen på en idé, der har været undervejs i næsten 20 år. Og det har kun kunnet lade sig gøre, fordi mange partnere har lagt kræfter i projektet og har troet på det, siger Østjysk Boligs direktør, hvor-efter han takker de mange, der har været med til at realisere StorbyLandsbyen.

Fungerende rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Jan Ravn Christensen, er også begejstret for det visionære boligprojekt:

– Her er grundlaget for et socialt, bæredygtigt miljø med et godt nabo-skab, og hvor man drager omsorg for hinanden. Jeg er sikker på, at det her vil danne model for lignende projekter andre steder i Danmark.

BEBOERE HAR BYGGET MØBLERNE

Efter de mange flotte ord trækker alle ud på terrassen. Beboerne får her overrakt en gave fra Forsorgshjemmet Østervang – en udendørs pizzaovn. Herefter kan de nyde udsigten over markerne og de nyopførte huse. De, som er nysgerrige efter at se boligernes indretning, får en rundvisning i en af boligerne. Imens sætter andre sig og får en hyggesnak i de hjemmebyggede møbler på terrassen, som en gruppe af beboerne i fælleskab og med hjælp fra en håndværker har skabt af europaller kun en uge forinden.

– Vi havde en dejlig dag, hvor vi svedte, arbejdede og bankede, fortæller CSR-chef i BRFkredit, Lene Hjorth,

som stod for møbel-arrangementet. Hun fortæller samtidig, at OAK Foundation har givet støtte, så der med tiden kan komme flere ting op at stå i afdelingen – som for eksempel flere træer og et kunstværk skabt i samarbejde med unge kunstnere fra Godsbanen. Blandt de fremmødte beboere er der stor begejstring for den melding. De glæder sig i det hele taget til at tage hul på hverdagen i ”lands-byen” og til at se, hvad de i fællesskab kan stable på benene:

– Jeg håber, at vi får nogle gode aktiviteter i gang. Det kunne være fæl-lesspisning, filmaftener, kortspil… Og så forventer jeg, at det bliver et sted, hvor man hilser på hinanden og vil hinanden. Sådan en stemning er der faktisk allerede, selvom vi først lige er flyttet ind, siger en af de nye beboere, Rikke Damsgaard.

“Her er grundlaget for et socialt, bæredygtigt miljø med et godt naboskab, og hvor man drager om-sorg for hinanden. Jeg er sikker på, at det her vil danne model for lignende projekter andre steder i Danmark.“

Page 5: Vores Blad august 2014

5

VORES BLAD — AUGUST 2014 ARTIKEL

Rikke Damsgaard boede tidligere i Gml. Brabrand i en privatlejet bolig på 3. sal. StorbyLandsbyens placering på landet og alligevel tæt på byen tiltaler hende – foruden udsigten til et godt nabofællesskab.

Terrassen foran fælleshuset indbyder til socialt samvær.

Ved fælles hjælp bliver paller hurtigt til bænke.

Beboer Tove Persen tager imod gave-kortet til den pizzaovn, de har fået i indflyttergave fra Forsorgshjemmet Østervang og BRFkredit.

1

2

3

4

Page 6: Vores Blad august 2014

6

VORES BLAD — AUGUST 2014 PORTRÆT

JEG HAR ALTID GERNE VILLET HJÆLPE ANDRE MENNESKER

Anna Meldgaard Hansen

Jørn Abildgaard har siden juni været

ansat som social vicevært og varme-

mester i Østjysk Bolig. I StorbyLands-

byen skal han både agere problem-

knuser og hjælpe beboerne med det

praktiske – stort som småt.

Konfliktmægling, brobygning og koordi-nation er blot nogle få af en social vice-værts mange arbejdsopgaver. Kort sagt handler jobbet om at løse boligsociale problemer og vigtigst af alt at støtte den enkelte beboer i hverdagen. Netop sådan en stilling står Jørn Abildgaard på tærsklen til at gå i gang med.Han er et relativt nyt ansigt i Østjysk Bolig og begyndte den 2. juni som social vicevært i den nye afdeling, Marien-lystvangen. Siden 2. januar 2013 har han været ansat som varmemester i afde-lingen i Skødstrup og i afdelingen på Tuestensvej i Tilst.

– Der er en række praktiske ting i Marienlystvangen, der endnu ikke er helt på plads. Men når det sker, bliver en af mine vigtigste opgaver at hjælpe der, hvor jeg kan, lige meget hvad, der kræves hjælp til, forklarer Jørn.

DET LIGE OG DET SKÆVE

StorbyLandsbyen i Marienlyst er et samarbejde mellem Østjysk Bolig og Aarhus Kommune og går i korte træk ud på, at 20 socialt udsatte og 20 ”almin-delige” almene beboere skal bo dør om dør. I den nye afdeling bliver det i samarbejde med beboerne den sociale viceværts opgave at sørge for et godt og socialt fællesskab i afdelingen.

– Som social vicevært er det vigtigt, at man har sine sociale og menneskelige kompetencer på plads. Man skal være rummelig, fordi der er så mange forskel-lige mennesker herude. Det er nødven-digt, når jeg skal tackle mulige konflik-ter mellem beboerne, siger Jørn.

Selvom han skal få tandhjulet til at køre og kommer til at fungere som Marien-lysts problemknuser, så er det dog ikke kun i konfliktsituationer, at beboerne kan trække på den sociale vicevært. Jørn Abildgaard reparerer også gerne en dryppende vandhane eller hjælper med at hænge et billede op på væggen.

– Der er aldrig nogen, der kommer til at høre mig sige: ’Det må du selv klare’, understreger viceværten.

Ingen beboerudfordringer er altså for små til Jørn Abildgaard. Det betyder dog ikke, at der ikke venter ham udfor-dringer i det nye arbejde.

Opdelingen af Marienlysts boliger som ”lige” og ”skæve” får ham til at undre sig. Han forestiller sig, at det kan blive svært at afgøre, hvem af beboerne, der er skæv og hvem, der er lige.

– I bund og grund er alle beboerne i Marienlyst almindelige mennesker, der bare har fået tildelt en skæv eller en lige plads herude. Som jeg ser det, så kan vi alle sammen ende med at blive skæve engang. Hvem er det så lige, der passer ind i, hvad der er normalt? Derfor bliver det vigtigt ikke at hænge sig for meget i, hvem der er udsat, og hvem der er almindelig. Det dejlige ved mit job er jo netop, at man ikke altid kan se, hvem der normal, forklarer han.

FALCKREDDEREN MED HJÆLPEGEN

Jørn Abildgaard er uddannet autome-kaniker – en uddannelse han tog med ét mål for øje: at blive falckredder. Da han i 1973 begyndte som redder, krævede det nemlig enten en håndværksmæssig ud-

I denne portrætserie vil du hver anden måned kunne

møde mennesker, der på den ene eller anden måde har

at gøre med Østjysk Bolig. Det kan både være beboere,

bestyrelsesmedlemmer og ansatte.

ØSTJYSK BOLIGS ANSIGTER

Page 7: Vores Blad august 2014

7

VORES BLAD — AUGUST 2014 PORTRÆT

dannelse eller en baggrund som soldat. Da han stoppede hos Falck ved udgan-gen af 2012, var det efter at have tilbragt fem år som stationsleder i Region Nord-jylland Falck. Det er denne mangeårige karriere, der har givet viceværten det vigtige menneskekendskab, som han skal trække på i arbejdet i Marienlyst. Der er en sandsynlighed for, at han som redder tidligere har håndteret nogle af beboerne. Helt sikkert er det i hvert fald, at han har håndteret mennesker med de samme udfordringer.

– Man kan vist godt sige, at jeg har et hjælpegen. Jeg begyndte hos Falck, fordi jeg altid har haft lyst til at hjælpe andre mennesker, og det får jeg i høj grad også mulighed for som social vicevært. I den forbindelse er det nødvendigt, at man giver sig tid – tid til at give andre mennesker den tid, de har behov for.

Jørn Abildgaard ser frem til at lære alle beboerne at kende over en kop kaffe. På sit kontor, på terrassen eller i Marien-lysts grøftekant, hvis det skulle være. Det er nemlig forholdet til beboerne, der er afgørende for, om han føler sig suc-cesfuld i sit arbejde.

StorbyLandbyens sociale vicevært har et stort menneskekendskab med i bagagen – bl.a. opnået gennem en karriere som Falck-redder.

– Hvis jeg kan få et fortroligt og trygt forhold til beboerne op at stå, og de vil dele deres problemer med mig, så har jeg oplevet succes. Alle beboernes for-skellige historier er netop også noget af det, der tiltrækker mig mest i arbejdet. Hvem får lige sådan en unik chance?, spørger han retorisk.

JØRN UDEN FOR ARBEJDET

Siden 1979 har Jørn boet med sin kone i Hinnerup. Parret har holdt sammen siden folkeskolen, hvor de mødte hin-anden, og har netop kunnet fejre deres 40-års bryllupsdag. Sammen har de også to voksne børn. I fritiden holder Jørn meget af at cykle, og har for nyligt været på cykelferie med sin kone og flere af deres venner, hvor de nåede op på omkring 100 tilbagelagte kilometer om dagen. Han ville hellere end gerne cykle på arbejde hver dag. Desværre kan den omfattende værktøjskasse, som arbejdet kræver, ikke balancere på bagagebære-ren. Da Jørn arbejdede på Falckgården cyklede han dog de 19,5 kilometer til arbejde hver eneste dag.

– Efter sådan en cykeltur er man frisk i hovedet og klar til at tackle dagen, hvad end den bringer, påpeger Jørn.

“Der er en række praktiske ting i Marienlystvangen, der endnu ikke er helt på plads. Men når det sker, så bliver en af mine vigtigste opgaver at hjælpe der, hvor jeg kan, lige meget hvad, der kræves hjælp til”

KORT OM JØRN ABILDGAARD:• Bor med sin kone i Hinnerup,

hvor de har boet siden 1979

• Har to børn: Rikke på 40 og

Rasmus, der er 35

• Bruger sin fritid på sin familie,

på cykelløb – og om vinteren

på skiløb

• Er opvokset i Foldby-Hinnerup

området

• Uddannet automekaniker

• Har tidligere arbejdet som

Falckredder i 34 år og som

stationsleder.

Page 8: Vores Blad august 2014

8

VORES BLAD — AUGUST 2014 ARTIKEL

SPARETIP:

LUFT UD DAGLIGT

Der er flere fordele ved at lufte ud i din lejlighed dagligt. En af dem er et sun-dere og mere behageligt indeklima, en anden – og ofte overset – fordel er, at du sparer penge på varmeregningen. Her er forklaringen.

Når du laver mad, tager et brusebad eller tørrer tøj i din tørretumbler, afgiver du fugt til luften i din lejlighed. Jo fugtigere luften er, jo mere radiatorvarme skal der til for at varme den op. Derfor kan du spare penge ved at skifte den fugtige luft ud med mere tør luft. Det gør du ved at lave gennemtræk i din lejlighed.

SÅDAN GØR DU:

• Luk for radiatorventilerne i hele lejligheden

• ⎯ Åbn alle vinduer, så der bliver gennemtræk i 5 minutter

• ⎯ Luk vinduerne igen, og stil radiatorventilerne som før

• ⎯ Luft ud 2-3 gange i døgnet – også om vinteren!

GODE RÅD FRA VARMEMESTERENHer på siden får du praktiske tips til en bedre og

billigere bolig – leveret af Østjysk Boligs egne varmemestre.

1

Få flere gode råd på østjyskbolig.dk

- søg på ’spareråd’ og ’vedligeholdelse’

Page 9: Vores Blad august 2014

9

VORES BLAD — AUGUST 2014 ARTIKEL

VIDSTE DU?

PAS PÅ FUGTSKADER

Du skal selv betale for fugtskader Får du en fugtskade, skal du selv dække udgifterne til at udbedre skader i selve lejligheden og til at erstatte dine øde-lagte ejendele.

Stil derfor ikke møbler – som for eksem-pel klædeskabe – op ad kolde ydervæg-ge, da det kan give mug og grønne vægge samt ødelægge dit tøj. Du undgår fugt ved at lufte ud dagligt og have alle dine radiatorer tændte i fyringssæsonen.

VARM VIDEN:

HAR DU STYR PÅ DIN RADIATOR?

De fleste af os har en, men mange har svært ved at gennemskue præcist, hvordan den virker.

6 TING, DU BØR VIDE

1. En tændt radiator skal være varm i toppen og kold i bunden. Det er tegn, på at den afkøler korrekt.

2. Termostatventilen åbner og lukker for varmen af sig selv og styrer temperaturen i rummet.

3. Termostatventiler findes med føleren indbygget i håndtaget eller med løs føler.

4. Tallene på termostatventilen svarer til bestemte rumtemperaturer. Find den værdi, der passer til dig og din bolig.

5. Du bør tænde radiatorerne i alle dine rum for at undgå kolde indervægge og fugt.

6. Du kan godt skrue lidt ned for radia-torerne, når du tager hjemmefra om morgenen. Men ikke for meget, da det så kan vare længe, før din bolig igen er varmet op.

OPRÅB!

FOLD DIT PAP, TAK!

I nogle afdelinger er der desværre problemer med, at der ofte ligger pap og flyder ved skraldespandsområdet. For at sikre et pænt gårdmiljø og nem adgang til vores fælles skraldespande, er det meget vigtigt, at du enten folder eller skærer pappet op i mindre stykker, så det kan være i papcontaineren. Er con-taineren fyldt, skal du stille pappet ved siden af – eventuelt med en snor om.

2 3 4

Page 10: Vores Blad august 2014

10

VORES BLAD — AUGUST 2014 ARTIKEL

På hjørnet af Præstevangsvej og Viborg-vej, et stenkast fra bygrænsen til Hasle, begyndte et lavt, gult etagebyggeri at skyde op i 1940. Den første mursten i Boligselskabet Præstehaven, der i dag er kendt som Østjysk Bolig, var således lagt, og i 1941 kunne de første beboere begynde at rykke sig selv og deres ejen-dele ind i de færdigbyggede lejligheder.

Af gode grunde har livet i Præstehaven forandret sig betydeligt i de 73 år, der er passeret. Da afdelingen blev opført, var det i en lille landsby, der stadig talte flere gårde. Man skulle ikke kigge langt rundt om bygningen, før man fik øje på markerne. I dag skal man lede længe efter landsbystemningen i både Præ-stehaven og Hasle, som nærmest er en forlængelse af Aarhus midtby.

Præstehaven blev byg-get i en tid, hvor anden verdens krig hvilede tungt over Europa, og samfundet var præget af uvished. Krigens økonomiske følger var alvorlige, og Danmark led under stor arbejds-løshed og tilmed bolig-mangel.

radioforretning og for en periode også en bank. I rækkehusene på den anden side af Præstehavevej lå tilmed en købmand. Det betød, at man kunne klare alle sine ærin-der nærmest uden at forlade sit hjem.

I afdelingen lå også en skomager-forretning med værksted. Skomageren var Gunnar Vesterskov Rasmussen, der flyttede ind i Præstehaven i 1945. Han bor stadig i afdelingen.

DET HAR ALTID VÆRET BUSLINJE 3

Bussen har altid kørt til Præstehaven, og linjen har altid haft nummeret 3. Forskellen er blot, at linjen nu hedder 3A og fortsætter forbi Præstehaven til Tilst. Da Ulla Rasmussen flyttede ind, var det derimod Præstehaven, der var bussens endestation. Den holdt ind ved Præstehavens gavl, og buschaufføren kunne holde pause i det lille hvide skur på hjørnet, inden turen igen gik ned af Viborgvej i retning mod Banegårdspladsen.

EN BEBOER FORTÆLLER

Ulla Rasmussen flyttede ind i Præste-haven med sin mand og fireårige søn i 1958. I syv år havde parret ventet på at få tildelt en lejebolig, inden de fik den toværelses lejlighed på andel sal i op-gang 103C, som Ulla Rasmussen stadig bor i. Hun har sammen med Vores Blad taget et kig på nogle gamle arkivfotos og fortæller med udgangspunkt i disse om forskellene på dengang og nu:

ET VÆLD AF INDKØBSMULIGHEDER

Med Fakta lige på den anden side af Viborgvej har Præstehavens beboere i dag ikke langt til indkøbsmuligheder. Her er alle de nødvendige dagligvarer samlet i én butik. Det plejede dog at være endnu tættere på, at beboerne kunne hente deres varer – dog skulle de i flere butikker.

Ulla Rasmussen husker, at der lå mange butikker i stueetagen af bygningen, der vender mod Præstehavevej. Blandt an-det en delikatesseforretning, en tobaks-handler, et mejeri, en isenkræmmer, en

ET TILBAGEBLIK PÅ PRÆSTEHAVEN

Anna Meldgaard Hansen

Siden 1941 har livet og omgivelserne i Østjysk Boligs første

afdeling Præstehaven forandret sig. Små specialforretninger

er blevet til supermarkeder, mens stadig flere børnefamilier

søger væk efter mere plads. Nummeret på bussen har dog

altid været det samme.

Page 11: Vores Blad august 2014

11

VORES BLAD — AUGUST 2014 ARTIKEL

I 1940’erne og 1950’erne er det stadig normen, at kvinden bliver i hjemmet og passer børne-ne, mens manden arbejder uden for hjemmet og tjener penge til familien. Det er de traditi-onelle dyder, der er i højsædet. Det er altså de færreste danskere, der stiller spørgsmålstegn ved struk turerne i samfundet.

FYLDT MED BØRN OG LEG

En ting, der har forandret sig markant, siden Ulla Rasmussen flyttede ind i Præ-stehaven, er beboersammensætningen. I 1960’erne boede der langt flere børne-familier i afdelingen, end der gør i dag.

– Det hænger nok sammen med, at der dengang ikke var samme krav som i dag til, at børn skal have deres eget værelse. De kunne sagtens sove i samme rum som deres forældre, og en toværelses var altså ikke for lille til en børnefamilie, fortæller Ulla Rasmussen.

Da hendes søn var barn, havde han mange legekammerater i opgangen og naboopgangene. Børnene legede sammen efter skole på den store plæne foran afdelingen hver eneste dag. Ulla Rasmussen husker, at de af og til også slog telt op.

I dag bor der en langt større andel af pensionister i Præstehaven. Unge men-nesker og par er også blandt beboerne, men tendensen er, at de fleste flytter til noget større, når de venter barn eller lige har fået børn.

Arkivfotos venligst stillet til rådighed af Lokalhistorie, Hovedbiblioteket Aarhus.

Page 12: Vores Blad august 2014

12

VORES BLAD — AUGUST 2014 ARTIKEL

Skal reglerne for husdyrhold ændres? Vil du gerne vejre stem-ningen for en ny flagstang? Skal vi bruge penge på at renovere næste år? Et helt særligt privilegium ved at bo til leje i et alment boligselskab er retten til medbestemmelse i eget boligområde. Og det er på det årlige afdelingsmøde, du kan være med til at træffe store og små beslutninger og sætte præg på din afdeling.

FREMTIDENS BESLUTNINGER

Sidste år bød på alt fra heftige diskussioner om hund og kat til beslutninger om tv-pakker og huslejer, der steg eller faldt. Det er endnu uvist, hvad årets møde byder på, men det vil helt sikkert omhandle noget, der berører din afdeling fremtid og din hverdag.

DIN MENING TÆLLER

Det er ligeledes på afdelingsmødet, at medlemmerne til afdelings-bestyrelsen vælges. For at kunne repræsentere afdelingens interesse er det nødvendigt, at bestyrelsesmedlemmerne kender beboernes interesser. Derfor er det vigtigt at møde op og tilken-degive din mening, også selvom du måske ikke selv har lyst til at blive bestyrelsesmedlem.

For at kunne udnytte din stemmeret er det vigtigt, at du medbringer den tilsendte dagsorden, som ombyttes til en stemme seddel ved afdelingsmødet.

HUSK!

Årets afdelingsmøde står for døren, og dermed er det tid

for beboerdemokratiet at skrue op for volumen og lade din

stemme høre. Bidrag med din mening og få indflydelse på

både stort og småt i din afdeling.

DIN STEMME

SKAL

HØRES

Page 13: Vores Blad august 2014

13

VORES BLAD — AUGUST 2014 ARTIKEL

1 – Præstehaven 9/9 kl. 19.00 Selskabslokalet, Præstevangsvej 10A

2 – Præstehaven 8/9 kl. 19.00 Selskabslokalet, Præstevangsvej 10A

3 – Ryhaven 1/9 kl. 19.00 Fælleshuset, Ryhaven 65

5 – Rosengården 15/9 kl. 19.00 Kantinen, Søren Frichs Vej 25

6 – Bispehaven 2/9 kl. 19.00 Trivselshuset, Hasle Centervej 159

9 – Rønnehegnet 16/9 kl. 19.00 Fælleshuset, Havkærvænget 100

10 – Neptunvej 16/9 kl. 19.00 Fælleslokalet på Neptunvej

11 – Holbergsgade 15/9 kl. 19.00 Fælleslokalet, Frederiks Allé 110B

12 – Bymosevej 8/9 kl. 19.00 Fælleslokalet på Bymosevej

13 – Wilstersgade 11/9 kl. 19.00 Kantinen, Søren Frichs Vej 25

14 – Tuestensvej 11/9 kl. 18.00 Kantinen, Søren Frichs Vej 25

15 – Stavnsvej 11/9 kl. 17.00 Fælleshuset på Stavnsvej

16 – Rytoften/Ryhavevej 18/9 kl. 19.00 Fælleshuset på Ryhavevej

19 – Skødstrup 28/9 kl. 19.00 Fælleshuset Hjelmagerparken 420

20 – Marienlystvangen 3/9 kl. 19.00 Fælleshuset, Marienlystvangen 125

21 – Mårslet 15/9 kl. 19.00 Mårslet Borgerhus, Banevej 2

22 – Bjørnholms Allé 9/9 kl. 19.00 Kantinen, Søren Frichs Vej 25

71 – Mågevej/Randersvej 18/9 kl. 18.00 Mødelokale, Rugaardsvej 5

73 – Mågevej 16/9 kl. 18.00 Mødelokale, Rugaardsvej 5

74 – Ny Kirkevej/Siimvej/Isagervej 18/9 kl. 18.00 Mødelokale, Rugaardsvej 5

75 – Ny Kirkevej 17/9 kl. 16.00 Mødelokale, Rugaardsvej 5

76 – Skansehøj 17/9 kl. 17.00 Mødelokale, Rugaardsvej 5

77 – Søkildevej 18/9 kl. 16.30 Mødelokale, Rugaardsvej 5

78 – Isagervej 17/9 kl. 19.00 Gildesalen, Isagervej 21A

80 – Jægergårdsvej 22/9 kl. 17.30 Mødelokale, Rugaardsvej 5

81 – Hovedgaden 22/9 kl. 17.30 Mødelokale, Rugaardsvej 5

82/83 – Skanseparken 16/9 kl. 19.00 Beboerhuset, Moselunden

84 – Stadion Allé 22/9 kl. 17.30 Mødelokale, Rugaardsvej 5

85 – Moselunden 22/9 kl. 19.00 Beboerhuset, Moselunden

86 – Søkildevej 18/9 kl. 16.30 Mødelokale, Rugaardsvej 5

87 – Gerstedvej 16/9 kl. 19.00 Mødelokale, Rugaardsvej 5

88 – Skæphøj 23/9 kl. 19.00 Beboerhuset, Skæphøj

89 – Kildebjerg 10/9 kl. 19.00 Mødelokale, Rugaardsvej 5

AFDELING STEDTID

AFDELINGSMØDERSÆT KRYDS I KALENDEREN!

VORES BLAD — AUGUST 2014 OVERSIGT

Page 14: Vores Blad august 2014

14

VORES BLAD — AUGUST 2014 HYGGESIDE

KRYDS OG TVÆRS

LODRET1. Brasiliensk nationaldrink2. Linje3. Online musiktjeneste5. Dum hjælp7. Flad spisefisk8. Stof11. Udstyr til bilen12. Damp15. Kold spise16. Art17. Aarhus-digter18. Brilledel20. Populær sport

VANDRET4. Europæisk hovedstad6. Dansk ø8. Planet9. Kendt tv-detektiv10. Rovdyr13. Astrid Lindgren-figur14. Højt bjerg19. Fransk specialitet21. Dengse22. Region i Italiens hæl23. Bugt med ynk

STRIBESØRENSENABDULLAHJØRGENSEN

SE LØSNINGEN PÅ BAGSIDEN

1

10

21

18

1 1 12

8

4

5

9

14 15 16

19

22

23

20

17

13

6 7

2 3

Page 15: Vores Blad august 2014

15

VORES BLAD — AUGUST 2014 ARTIKEL

15

VORES BLAD — AUGUST 2014

for Trivselshusets café

Mandag, tirsdag, onsdag & torsdag

Fra kl. 17.00 – 18.00

Hasle Centervej 159 / 8210 Aarhus V

MADPLAN

MAN 11/8 Fyldte pandekager med salat

TIR 12/8 Skinkestang med salat

ONS 13/8 Sprængt kyllingebryst med små kartofler

TOR 14/8 Kokoskylling med chilikrydrede nudler

MAN 18/8 Lasagne med salat

TIR 19/8 Pizza med oksekød eller skinke

ONS 20/8 Wienersnitzler med brasede kartofler og grønærter

TOR 21/8 Stegt flæsk med persillesovs

MAN 25/8 Fiskefrikadeller med remouladesovs

TIR 26/8 Bøf stroganoff med kartoffelmos

ONS 27/8 Kebabspyd med ris og tzatziki

TOR 28/8 Mørbradgryde med ris

MAN 1/9 Nøddestegt kylling med pasta

TIR 2/9 Fyldte pandekager med salat

ONS 3/9 Frikadeller med kartoffelsalat

TOR 4/9 Kyllingesatay med ananas

MAN 8/9 Græsk moussaka med salat

TIR 9/9 Kylling i karry med ananas og ris

ONS 10/9 Kalkunlasagne med tomatsalat

TOR 11/9 Lammekebab med ris, bøftomater og tabouleh

MAN 15/9 Torskepakker med kryddersmør

TIR 16/9 Fyldt svinekam med halve bagte kartofler

ONS 17/9 Hakkebøffer med grøntsager og sennepscreme

TOR 18/9 Saltet svinemørbrad med enebær, kartofler og salat

MAN 22/9 Forloren hare

TIR 23/9 Indbagt laks med stegte kartofler

ONS 24/9 Paprikakylling med pebersauce, ris og salat

TOR 25/9 Oksebov braiseret i øl med kartofler, gulerødder og bønner

MAN 29/9 Boller i karry med ris

TIR 30/9 Gammeldags bøfsandwich med pommes frites

ONS 1/10 Glaseret hamburgerryg med dampet grønt

TOR 2/10 Karbonader med stuvede gulerødder og ærter

MAN 6/10 Kylling i yoghurtsauce

TIRS 7/10 Bøf stroganoff med pommes frites

ONS 8/10 Bøf bearnaise med grillede tomater

TORS 9/10 Pasta med tigerrejer og tomater

Alle hverdage kan der købes sand-

wich, fiskefilet, grillkylling, hamburger,

smørrebrød og pommes frites til

rimelige priser (mad ud af huset skal

bestilles i forvejen).

1 middag kr. 25,-

Ud af huset kr. 30,-

Ekstra kød kr. 10,-

Emballage kr. 10,-

Levering kr. 5,-

10 klip kr. 230,-

10 klip ud af huset kr. 330,-

(inkl. emballage og udbringning)

MADPLAN

Page 16: Vores Blad august 2014

VORES BLAD — AUGUST 2014 ARTIKEL

TUREN GIK TIL DYBBØLAfdeling 1, 2 og 5s traditionsrige fællestur

gik i år til Dybbøl Mølle. Det blev en hyggelig

dag, som også gav et indblik i en skelsættende

og hård periode i dansk historie.

KIRSTEN BOKHONKO FRA ROSENGÅRDEN FORTÆLLER:

Vi var 25 afsted i år. Det er lidt færre end vi plejer, og man

skal egentlig være 40, for at gennemføre busturen, men de

søde folk fra Sørens Rejser syntes, vi skulle gennemføre

turen alligevel. Vejret var med os, så første stop var på en

rasteplads, hvor vi fik et rundstykke. Bussen trillede videre,

snakken gik, og før vi vidste af det blev det frokosttid. Her

fik vi en herlig omgang bøf med løg og en god bananasplit.

Vel fremme ved Dybbøl Mølle blev vi taget imod af en soldat,

klædt i dansk uniform. Han var vores guide på en del af

museumsbesøget og viste os blandt andet, hvordan man

lader et gevær. Der var mulighed for at gå rundt på egen

hånd, og vi så også en flot film om skyttegravskrig. Vi fik i

det hele taget et spændende indblik i, hvordan det var at

leve under krigen for 150 år siden, om sult og nød og om at

få meget ud af lidt – blandt andet inspireret af den kendte

kogebogsforfatter Madam Mangor, som levede dengang, og

som netop skrev ”Kogebogen for Soldaten i Felten” i 1864.

VORES BLAD — AUGUST 2014 ARTIKEL

16

Page 17: Vores Blad august 2014

17

VORES BLAD — AUGUST 2014 OPSKRIFT

TAG EN BID AF BRASILIENGav sommerens VM-fodbold dig smag på Brasilien? Her får du lidt

mund dryppende inspiration til selv at prøve kræfter med det brasilianske

køkken. Hovedretten byder på en lækker grillspecialitet – churrasco

gaucho. Og som aperitif anbefaler vi en Caipirinha, der er Brasiliens

ukronede national-cocktail.

DU SKAL BRUGE

• ⎯ 2,5 kg gode kødudskæringer

(af f.eks. lam, kalvekød, svin)

• ⎯ 1/2 dl salt

• ⎯ 3 fed knust hvidløg

• 3 1/2 dl vand

• Grillspyd

• Evt. løg, peberfrugt og champignon

SÅDAN GØR DU

Skær kødet ud i mundrette stykker, og

stik dem på et spyd. Supplér eventuelt

med stykker af løg, peberfrugt og

champignon. Bland en marinade af

vand, salt og de knuste hvidløg. Pensl

kødet, før du lægger det på grillen*.

Vend kødet løbende – og husk at pensle

det undervejs. Stegetid afhænger af,

hvilke kødtyper du har valgt.

* For optimal smagsoplevelse kan du

dagen før lægge det udskårne kød i

marinaden og lade det trække natten

over i køleskabet.

SERVER EVT. SAMMEN MED

•⎯ Ovnbagte kartofler

• Grønne bønner stegt med

bacon og hvidløg

• ⎯ Frisk salat

• Cremefraichedressing og krydderurter

DU SKAL BRUGE

• 5 cl Cachaca (brasiliansk

brændevin, udtales ’ka-tja-sa’)*

• 1 spsk rørsukker

• Lime i både

• Kop knust is

* Kan erstattes af lys rom.

SÅDAN GØR DU

Mos limeskiver og rørsukker i et glas.

Tilføj knust is, og rør rundt. Hæld nu

Cachaca’en (eller rommen) i, og rør

rundt igen.

RETTENS HISTORIE

Churrasco har sin oprindelse på

den sydbrasilianske slette, pam-

passen. For godt 300 år siden

levede folk her af at opdrætte

og drive kvæg. Kvægdriverne

– de såkaldte Gauchos – kunne

bruge uger og måneder på at

flytte kvæg fra et område til et

andet. Om aftenen samledes

de om bålet for at hygge sig

og grille et dyr fra flokken.

Kødet blev sat på spyd og stukket

skråt ned i jorden, hvor det stegte

i timevis over bålets gløder. Når

kødet var tilberedt, og mens det

endnu sad på spyddet, blev det

skåret ud med en skarp kniv, hvor-

efter de sultne kvægdrivere kunne

tage for sig at det møre kød. I

dag bliver ordet ’gaucho’ brugt

om kødtjenere i latinamerikanske

restauranter.

BRASILIANSK BARBECUE/CHURRASCO GAUCHO (10 PERSONER)

CAIPIRINHA(1 PERSON)

Page 18: Vores Blad august 2014

VORES BLAD — AUGUST 2014 INFO

AARHUS-AFDELINGER RY-AFDELINGER

VARMEMESTRE & SELSKABSLOKALER

KONTAKTOPLYSNINGER

Afdeling 9 – Rønnehegnet

Varmemester Keld Laursen

Træffetid 8.30-9.00

Havkærvænget 100

Tlf.: 86 24 64 66

[email protected]

Udlejning af Fælleshuset og

gæsteværelser: Mød op på besty-

relsesmødet 1. tirsdag i måneden

ml. 18.30-19.00, eller kontakt

Inge-Lise på: [email protected]

Afdeling 10 – Neptunvej

Varmemester Henrik Rørbæk

Træffetid 8.30-9.00

samt torsdage 15.30-16.30

Silkeborgvej 44

Tlf.: 86 19 98 91

[email protected]

Fælleslokalet udlejes ved

afdelingsbestyrelsen. Udlejes kun

til egne beboere.

Afdeling 11 – Holbergsgade

Varmemester Henrik Rørbæk

Træffetid 8.30-9.00

samt torsdage 15.30-16.30

Silkeborgvej 44

Tlf.: 86 19 98 91

[email protected]

Afdeling 12 – Bymosevej

Varmemester Søren Voigt

Træffetid 8.30-9.00

Stavnsvej 193

Tlf.: 86 15 27 39

[email protected]

Fælleshuset Bymosevej 194

udlejes ved afdelingsbestyrelsen.

Udlejes ikke til private fester.

Afdeling 13 – Wilstergade

Varmemester Henrik Rørbæk

Træffetid 8.30-9.00

samt torsdage 15.30-16.30

Silkeborgvej 44

Tlf.: 86 19 98 91

[email protected]

Afdeling 1 & 2 – Præstehaven

Varmemester Rino Jensen

Træffetid 8.30-9.00

samt torsdage 16.00-17.00

Præstevangsvej 16

Tlf.: 86 15 57 52

[email protected]

Udlejning af selskabslokaler:

Jette Hansen, tlf. 30 66 59 03 Ring

venligst på hverdage ml. 15-18.

Afdeling 3 – Ryhaven

Varmemester Dennis Pedersen

Træffetid 8.30-9.00

Ryhaven 65

Tlf.: 86 25 73 13

[email protected]

Udlejning af selskabslokaler:

Kontakt Jonas Rosenstedt,

Ryhaven 98 på 50 35 50 30

(hverdage ml. kl. 10 og 15) eller

[email protected].

Udlejes kun til egne beboere.

Afdeling 5 – Rosengården

Varmemester Henrik Rørbæk

Træffetid 8.30-9.00

samt torsdage 15.30-16.30

Silkeborgvej 44

Tlf.: 86 19 98 91

[email protected]

Afdeling 6 – Bispehaven

Varmemestrene

Træffetid 8.00-10.00

samt torsdag 15-17

Hasle Centervej 209

Tlf.: 87 44 75 93

[email protected]

Udlejning af selskabslokale

og gæsteværelser:

Mohammed El Chafei

Tlf. 26 77 08 42

Afdeling 14 – Tuestensvej

Varmemester Søren Voigt

Træffetid 8.30-9.00

Stavnsvej 193

Tlf.: 86 21 68 23

[email protected]

Afdeling 15 – Stavnsvej

Varmemester Søren Voigt

Træffetid 8.30-9.00

Stavnsvej 193

Tlf.: 86 21 68 23

[email protected]

Beboere fra afdelingen kan leje

fælleslokalet på Stavnsvej.

Kontakt afdelingsbestyrelsen.

Afdeling 16 – Rytoften-Ryhavevej

Varmemester Karlo Kortsen

Træffetid 8.30-9.00

samt torsdage 16.00-17.00

Hasle Centervej 209

Tlf.: 87 44 76 49

[email protected]

Beboere fra afdelingen kan leje

fælleslokalet på Ryhavevej, mail:

[email protected]

Afdeling 19 – Skødstrup

Varmemester Jørn Abildgaard

Træffetid 8.30-9.00

samt torsdage 16.00-17.00

Hasle Centervej 209

Tlf. 87 44 27 40

[email protected]

Afdeling 20 – Marienlystvangen

Varmemester Jørn Abildgaard

Træffetid 8.30-9.00

Marienlystvangen 125

Tlf.: 87 44 27 40

[email protected]

Afdeling 22 – Bjørnholms Allé

Varmemester Karlo Kortsen

Træffetid 8.30-9.00

samt torsdage 16.00-17.00

Hasle Centervej 209

Tlf.: 87 44 76 49

[email protected]

Alle afdelinger i Ry

Varmemester Hans Døssing

Træffetid man.-tors. 9.00-9.30

Rugaardsvej 5

Tlf.: 87 44 76 43

[email protected]

Afdeling 78 – Isagervej

Afdelingen råder over både

gildesal og gæsteværelse.

For udlejning kontakt:

Hanne Dittmar

Isagervej 23 A st. 1

8680 Ry

Tlf.: 86 89 10 01

[email protected]

Afdeling 85 – Moselunden

Afdelingen råder over både

selskabslokale og gæsteværelse.

Det udlejes til beboerne i afdeling

85. Derudover kan afdeling 76, 82

og 83 leje det til beboeraktiviteter,

f.eks. afdelingsmøder.

For udlejning kontakt:

Janna Bjarkadóttir

Moselunden 12 C

Tlf.: 31 53 16 18

Afdeling 88 – Skæphøj

Afdelingen råder over både

selskabslokale og gæsteværelse,

som udlejes til beboere i alle

Ry-afdelingerne.

For udlejning kontakt:

Katja Hillers

Skæphøj 11

8680 Ry

Tlf.: 40 47 45 80

[email protected]

18

Page 19: Vores Blad august 2014

RY-AFDELINGER

VORES BLAD — AUGUST 2014 INFO

ADMINISTRATION

Søren Frichs Vej 25 · 8000 Aarhus C · Tlf. 86 15 66 88

Administrationens åbnings- og telefontider:

Man: Pers. henv. 10.00-12.00

Tlf. henv. 9.30-12.00 + 13.00-14.30

Tirs-ons: Pers. henv. 10.00-12.00 + 13.00-14.30

Tlf. henv. 9.30-12.00 + 13.00-14.30

Tors: Pers. henv. 10.00-12.00 + 13.00-17.00

Tlf. henv. 9.30-12.00 + 13.00-17.00

Fre: Pers. henv. 10.00-11.30

Tlf. henv. 9.30-11.30

Rugaardsvej 5 · 1. lok. 23 · 8680 Ry · Tlf. 86 15 66 88

Administrationens åbnings- og telefontider:

Man: Pers. henv. 10.00-12.00

Tlf. henv. 9.30-12.00 + 13.00-14.30

Tirs-ons: Pers. henv. 10.00-12.00 + 13.00-14.30

Tlf. henv. 9.30-12.00 + 13.00-14.30

Tors: Pers. henv. 10.00-12.00 + 13.00-17.00

Tlf. henv. 9.30-12.00 + 13.00-17.00

Fre: Pers. henv. 10.00-11.30

Tlf. henv. 9.30-11.30

Else Christensen (formand)

Præstevangsvej 12 st. tv.

8210 Aarhus V

Tlf.: 26 85 03 46

[email protected]

Aase Jensen (næstformand)

Skanseparken 27 B

8680 Ry

Tlf.: 86 89 34 02

[email protected]

Leif Scherrebeck

Hasle Centervej 239, 1. tv.

8210 Aarhus

Tlf.: 60 77 21 55

[email protected]

Birte Sørensen

Isagervej 21 B st. 3

8680 Ry

Tlf.: 21 14 49 98

[email protected]

Tommy Jørgensen

Skansehøj 6

8680 Ry

Tlf.: 23 35 69 32

[email protected]

Anne Kristensen

Isagervej 21 B 01 1

8680 Ry

Tlf.: 22 39 63 40

[email protected]

Tina Slot Schmidt

Stavnsvej 203

8381 Tilst

Tlf.: 20 15 13 21

[email protected]

Lene Hansen

Præstevangsvej 22, st. tv.

8210 Aarhus V

Tlf.: 21 62 84 93

[email protected]

Træffetider: Hverdage 8.15–8.45

Samt torsdage 15.00–17.00

Flemming Juhl

Tlf. 87 44 75 92

[email protected]

Lars Bertelsen

Tlf. 87 44 75 97

[email protected]

Flemming Juhl er inspektør

for alle Aarhus-afdelinger (inkl.

Mårslet) undtagen ungdoms-

afdelingerne

Lars Bertelsen varetager syn i

samtlige afdelinger og er inspektør

for ungdomsboligafdelingerne og

for alle afdelingerne i Ry

ØVRIGE

AARHUS-AFDELINGER

INSPEKTØRER

HOVEDBESTYRELSEN

RY-AFDELINGER

Vores Blad

86 19 72 15

Mejlgade 47, baghuset, 1. sal

8000 Aarhus C

[email protected]

Trivselshuset

86 15 91 97

Pia Mortensen

Hasle Centervej 159

8210 Aarhus V

Serviceafdelingen

86 15 12 15

Søren Frichs Vej 25

8000 Aarhus C

[email protected]

Vagttelefon

Uden for normal arbejdstid

Aarhus: 87 44 75 95

Ry: 87 44 76 46

19

Ole N. Madsen

Ryhaven 93

8210 Aarhus V

Tlf.: 86 19 87 56

[email protected]

Katja Hillers

Skæphøj 11

8680 Ry

Tlf.: 40 47 45 80

[email protected]

ANDRE NYTTIGE

Page 20: Vores Blad august 2014

LØSNINGKRYDS OG TVÆRS

VELKOMMEN TIL KATRINE

Det er mange år siden, vi sidst har ansat en

kontorelev i Østjysk Bolig, men 15. august

kan vi byde velkommen til Katrine Andersen

på kontoret på Søren Frichs vej.

Vi bringer et portræt af Katrine i et senere

nummer af bladet her.

C SH

A PO

I OR

P TI

I ISB

R

P I

A

R FOJ

Ø

Æ

S

H

B

P

I YNØ

D

T

N TR

S

T

H

E

G TU

A

K

P

B

N

Æ

A A

MI

S

L J

E

T

L

R B

A A

B

AJ

P

E R

I

N

D G EÆ G

K

N Y

L

OE

N

N R

E

M

C

A

O

A

M

R

E

N

R

I

I

S

V

S

A

NEILUPA

Ø

M

N

I

N

P

T U

L I S S A B N

U

N

A

T

R

E

N

S

E

J

B

S

B

R

E

A

T

E

O