Vejviser til et bedre arbejdsmiljø

i din virksomhed

Undervisning

Arbejdsmiljøvejviser 35 2009

Psykisk arbejdsmiljøIndeklima

StøjErgonomisk arbejdsmiljø

Risiko for ulykker

2

Velkommen tilarbejdsmiljøvejviseren

Undervisning

Arbejdsmiljøvejviseren er til jer, der underviser i klasseværelser, faglokaler mv.

Et redskab til et bedre arbejdsmiljøVi håber, at arbejdsmiljøvejviseren kan blive et godt redskab til et bedre ar-bejdsmiljø og til at arbejde med jeres arbejdspladsvurdering (APV). Alle virk-somheder med ansatte har pligt til at lave en arbejdspladsvurdering. I kan bru-ge vejviseren til at få et overblik over de typiske problemer i jeres branche –og til at få forslag til, hvordan I løser de typiske problemer. Det er også de pro-blemer, som Arbejdstilsynet fokuserer på, når vi kommer på besøg hos jer.

Hvad er et godt arbejdsmiljø?Et naturligt emne for en arbejdspladsvurdering er at se på, hvad et godt ar-bejdsmiljø er på jeres arbejdsplads. Det kan fx dreje sig om ikke at få hudek-sem eller at blive langvarigt stresset af arbejdet. Afhængigt af fag og branchekan det gode arbejdsmiljø dog være forskelligt fra sted til sted.

Det betyder også, at der på nogle virksomheder kan være andre vigtige ar-bejdsmiljøproblemer end dem, der er nævnt her. De problemer skal I naturlig-vis også arbejde med – både i det daglige arbejde og når I laver APV. Sam -tidig skal I være opmærksomme på, at ét arbejdsmiljøproblem kan påvirke etandet arbejdsmiljøproblem. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller tidspres kan fxøge risikoen for at få muskel- og skeletbesvær.

Kom godt i gang med arbejdsmiljøvejviserenI vejviseren kan I læse om de generelle arbejdsmiljøproblemer, der kan være ijeres branche. Samtidig giver vi gode råd om, hvordan I kan løse problemerne.Vi fortæller jer også, hvor I kan finde mere viden og inspiration. Så er det nemtat komme i gang med at se på arbejdsmiljøet.

Husk asbestregistreringenDer er asbest i mange bygninger, fx i lofts- og vægbeklædninger. Det er ar-bejdsgiverens pligt at registrere, hvis der er beskadiget asbestholdigt materia-le i en bygning, som virksomheden bruger erhvervsmæssigt. Asbesten skalfjernes, indkapsles eller forsegles. Det er derudover arbejdsgiverens pligt atgive egne eller udefra kommende håndværkere en oversigt over, hvor de as-bestholdige materialer er. Det skal ske, før en reparation eller en ændring afbygningen bliver sat i gang.

Andre relevante arbejdsmiljøvejvisereArbejdstilsynet har udarbejdet en serie af arbejdsmiljøvejvisere. For enkelte ar-bejdsområder kan I derfor have behov for at se i andre arbejdsmiljøvejvisere:

■ Kontorarbejde – se nr. 17 om kontor■ Kantine – se nr. 28 om restauranter og barer■ Rengøring – se nr. 27 om rengøring■ Undervisning med forsøg i naturfag – se nr. 36 om universiteter og

forskning■ Sløjdundervisning – se nr. 14 om træ og møbler■ Køreskoler – se nr. 30 om transport af passagerer■ Undervisning på erhvervsskoler mv. – her kan flere arbejdsmiljøvejvisere

være relevante.

Her kan I få mere at videVi har samlet de vigtigste regler og informationsmaterialer for branchen på adressen www.at.dk/skole. I kan få flere generelle oplysninger om arbejdsmiljø og se alle arbejdsmiljøvejviserne på www.at.dk.

Undervisning

3

En arbejdspladsvurdering (APV) giver jer mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden. APV’en skal bruges som red-skab til at få styr på arbejdsmiljøet.

APV-arbejdet starter med, at I skaffer jer et overblik over, hvordan arbejdsmil-jøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at I har problemer med arbejdsmiljøet, skal I derefter finde ud af, hvordan I løser problemerne. I skal også finde ud af, hvem der har ansvaret for, at de bliver løst, og hvornår I skal følge op på, om problemerne er blevet løst.

I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav, at APV’en er skriftlig – på papir eller i elektronisk form. Det er nemlig vigtigt, at APV’en er tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse.

Det er også et krav, at arbejdsmiljøorganisationen deltager i hele APV-proces-sen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV’en. Arbejdsmiljøorganisationen skal dokumentere sin deltagelse ved at underskrive APV’en. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om en arbejds-miljøorganisation, skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde.

Uanset hvilken metode I vælger for jeres APV-proces, skal APV’en indeholde disse fem faser:

Identifikation og kortlægningStart med at identificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdene i alle dele afvirksomheden. Det kan I fx gøre ved at holde samtaler med medarbejderne el-ler ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister. Hensigten er, at I får et overblikover, hvilke problemer I eventuelt har, og hvor store de er.

Beskrivelse og vurderingI skal herefter beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, I eventuelt harkonstateret. I skal bl.a. beskrive, hvor store og alvorlige problemerne er. I skalogså beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger på dem.

Når I beskriver løsningerne, skal I være opmærksomme på,

■ om løsningerne bliver rettet mod kilden til problemet■ om problemet helt kan forhindres■ om det, der er farligt, kan udskiftes med noget, der er ufarligt eller

mindre farligt■ om medarbejderne bliver uddannet og instrueret, som de skal.

4

Arbejdspladsvurdering

Undervisning

APV

Inddragelse af sygefraværI skal også se på virksomhedens sygefravær og vurdere, om der er forhold iarbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet. Det er altså ikke selve sy-gefraværet, I skal tage stilling til, men arbejdsmiljøets indvirkning på sygefra-været.

Det er ikke afgørende, hvornår I inddrager sygefraværet i processen. Hvis Ifinder arbejdsmiljøproblemer, der kan medvirke til sygefraværet, skal I tagedem med, når I prioriterer og udarbejder handlingsplan. I kan læse mere om atnedbringe sygefraværet på side 8.

Prioritering og handlingsplanHerefter skal I udarbejde en handlingsplan for de problemer med arbejdsmiljø-et, som I ikke kan løse med det samme. Handlingsplanen bliver på den mådeen plan for, hvad I skal gøre, og hvornår I skal gøre det.

Det skal stå i planen, i hvilken rækkefølge I vil prioritere at løse problemerne,og hvem der har ansvaret for, at det sker.

Det er vigtigt, at I gennemarbejder handlingsplanen omhyggeligt. På den må -de kan I sikre jer, at jeres mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt.

Opfølgning på handlingsplanTil sidst skal I udarbejde retningslinjer for, hvordan I vil følge op på handlings-planen. Det betyder bl.a., at I skal fastlægge, hvornår og hvordan I skal afgø-re, om ændringerne har virket. I skal også beslutte, hvor ofte der er behov forat ændre eller justere APV’en.

Undervisning

5

APV

Identifikation og kortlægning

Beskrivelseog vurdering

Prioritering oghandlingsplan

Inddragelse afsygefravær

Opfølgning påhandlingsplan

VPA

Revision af APV’enI skal revidere jeres APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, I arbejder på, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan også være nød-vendigt at justere APV’en, hvis I får ny viden eller nye erfaringer. Sker der en arbejdsulykke, og det viser sig, at der var forhold i arbejdsmiljøet, der havde betydning for ulykken, kan det være nødvendigt at justere APV’en.

APV’en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. Det gælder også, hvis I har justeret APV’en i den mellemliggende periode. De om-råder i APV’en, som er blevet justeret, skal dog først revideres igen efter tre år – medmindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.

Rådgivning og gode ideerHvis I ikke selv har den fornødne indsigt til at udarbejde APV’en, skal I indhen-te hjælp fra eksterne rådgivere. Det kan fx være hjælp til at vælge kortlæg-ningsmetode og løsningsforslag eller til at indlede processen. Der er en over-sigt over autoriserede arbejdsmiljørådgivere på Arbejdstilsynets hjemmeside på adressen www.at.dk/skole, men I kan også vælge at bruge andre eksterne rådgivere.

Mere viden om arbejdspladsvurderingI kan læse mere om kravene til udarbejdelse og revision af arbejdsvurdering på adressen www.at.dk/skole. Her kan I også finde de APV-materialer, som BAR U&F har udarbejdet, og Arbejdstilsynets APV-tjeklister til mindre virksom-heder. APV-tjeklisterne tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøforhold, der er ty-piske for branchen, og indeholder en række spørgsmål om arbejdsmiljøfor-hold, som I kan bruge til at komme i gang med jeres APV-proces.

Undervisning

6

APV

Undervisning

7

Eksempler på arbejde med APVRødkær Skole er en mindre skole med kun ét spor. Lærerne og de andre medarbejdere har altid haft et godt sammenhold og arbejdet meget fokuse-ret med de pædagogiske principper. Efter at den nyvalgte sikkerhedsrepræ-sentant havde været på kursus, kom der endnu mere fokus på lærernes ar-bejdsmiljø. De lavede en ny og mere grundig APV, som også kom ind på de ansattes trivsel. APV’en viste, at mange oplevede problemer med generende støj og med det psykiske arbejdsmiljø. Stor arbejdsmængde og lærernes stole og borde i klasselokalerne viste sig også at være et problem. Der blev nedsat tre arbejdsgrupper, som skulle gå videre og komme med forslag til, hvordan de kunne gøre arbejdsmiljøet bedre. Grupperne skal til næste fæl-lesmøde fremlægge deres forslag, hvorefter arbejdsmiljøgruppen og samar-bejdsudvalget vil arbejde videre frem mod en beslutning om forbedringer.

Øbyskolen er en stor skole med tre spor på hvert klassetrin og tilsvarende stor lærerstab. Gennem de sidste par år har der været en del problemer med et stort sygefravær, hvilket har sat arbejdsmiljøorganisationen i gang med APV-arbejdet. Øbyskolen har haft rådgivere til at få endnu bedre styr på processen om APV, og hvilke tiltag skolen kunne gøre for at sætte ind over for sygefraværet. En af indsatserne var at etablere mindre grupper med større samarbejde om skemaplanlægning og om planlægning af temauger relateret til flere klassetrin. Indeklimaet kom også i fokus, da APV’en viste, at flere oplevede problemer med varme og dårlig luftkvalitet. I flere lokaler er ventilationen blevet forbedret, og der er lavet processug i fysik- og kemilo-kalerne. Efter tre år gentog Øbyskolen APV’en, og indeklimaproblemerne er blevet færre, ligesom sygefraværet er faldet fra 9 dage til 6 dage om året pr. medarbejder.

APV

Et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forebygger sygefravær blandtmedarbejderne. Derfor er I allerede godt i gang med at forebygge sygefravær,når I gennemgår de forskellige arbejdsmiljøproblemer, der er beskrevet i dennevejviser. Som virksomhed er I forpligtet til at inddrage sygefravær, når I laver je-res APV. Det skal I gøre for at kunne vurdere, om der er forhold i jeres arbejds-miljø, der kan have betydning for virksomhedens sygefravær. Dette afsnit beskri-ver nogle ekstra redskaber, som I kan bruge og blive inspireret af, hvis I ønskerat udvide APV-arbejdet og arbejde videre med at nedbringe og forebygge syge-fravær på jeres virksomhed.

Sygefravær på jeres arbejdspladsNogle emner kan være svære at tale om, det gælder bl.a. sygefravær. Derforer det generelt vigtigt, at I får skabt en åben og tillidsfuld kultur på jeres virk-somhed. Når I skal finde ud af, om I har problemer med sygefravær på jeresarbejdsplads, findes der forskellige redskaber, I kan bruge, fx:

SygefraværsstatistikI kan bruge en statistik over sygefraværet på jeres virksomhed til at danne jer etoverblik. Statistikken kan give et billede af, hvordan sygefraværet fordeler sig,om det stiger/falder, eller om der er afdelinger eller jobfunktioner med særlig højteller lavt sygefravær. Statistikken kan dog ikke bruges til at forklare, hvorfor sy-gefraværet ser ud, som det gør. Her bliver I nødt til at se på de enkelte afdeling-er/jobfunktioner og deres konkrete arbejdsmiljøforhold. På den måde kan I findefrem til, hvordan I bedst kan forebygge de forhold, der fører til sygefravær.

Sygefraværs- og fastholdelsespolitikOfficielle sygefraværs- og fastholdelsespolitikker kan være med til at skabe enåben og tillidsfuld kultur. De er nemlig med til at sikre, at både ledelse og med-arbejdere ved, hvordan virksomheden forholder sig til fx helbredsproblemer, sy-gemelding og langvarigt sygefravær, og hvordan de skal agere. Når I udarbej-der sygefraværs- og fastholdelsespolitikker, kan drøftel ser ne være med til atvise, om I har problemer med sygefravær. Sygefraværs- og fastholdelsespolitik-ker er desuden vigtige, når I vil arbejde videre med at nedbringe sygefraværet.

Sådan arbejder I videre med at nedbringe sygefraværetErfaringer viser, at der er størst succes med indsatser mod sygefravær, hvis Iinddrager både arbejdsmiljømæssige, sundhedsmæssige, psykologiske og so-ciale aspekter. Ofte er det en fordel at kombinere generelle arbejdsmiljøindsat-ser med individuelle løsninger, fx tilpasning af arbejdet.

Fastholdelse på eller tilbagevenden til arbejdspladsenHvis en medarbejder har eller er begyndt at få helbredsproblemer, er det vigtigtat tage stilling til, hvad der skal til for at fastholde ham/hende. Nogle gan ge erdet nemlig bedst for en medarbejder med helbredsproblemer at bevare en til-knytning til arbejdspladsen og undgå langvarig sygemelding. I kan hjælpe enmedarbejder med helbredsproblemer eller begyndende helbredsproblemer påforskellige måder. De fleste tiltag kan også gøre det lettere for en medar bej dermed længerevarende sygefravær at komme hurtigere tilbage. Tiltagene er medtil at sikre, at medarbejderen kan komme tilbage til arbejdet på det rigtige tids-punkt og på den rigtige måde. Eksempler på tiltag er at tale med med arbejderen

8

Sygefravær

Undervisning

om, hvordan arbejdet kan tilpasses, eller holde fælles møder med den syge-meldte, kommunen og evt. en læge om, hvilke forskellige muligheder der er, fxfor at komme tilbage til arbejdet på særlige vilkår. Det er en god idé, hvis I kanetablere kontakt mellem de personer og instanser, som har indsigt i den syge-meldte medarbejders situation.

Det er vigtigt, at både ledere og kolleger accepterer og har forståelse for demedarbejdere, der kommer tilbage på særlige vilkår. Særlige vilkår kan være atgenoptage arbejdet delvist, med reduceret arbejdskraft eller starte med andrearbejdsopgaver.

Tilpasninger af arbejdetTilpasning af arbejdet drejer sig om, at ledelse og medarbejder, evt. med hjælpfra en arbejdsmiljørådgiver, finder ud af at tilpasse arbejdet, så det passer til,hvad medarbejderen kan. Det kan nemlig gøre det muligt at gå på arbejde påtrods af helbredsproblemer. En læge kan evt. hjælpe med at vurdere, om med-arbejderen kan tåle et bestemt arbejde. Eksempler på tilpasning af arbejdet:

■ Ansatte med ondt i fx hofter, knæ eller ryg vil ofte kunne udføre lettere ar-bejde, hvis de fx har mulighed for at veksle mellem at stå og sidde på ensiddeplads, der er tilpasset til deres behov. Det kan være nødvendigt atinddrage en rådgiver for at finde frem til, hvordan arbejdspladsen bedstkan tilpasses den ansattes behov.

■ Tilrettelæggelse af arbejdsdagen så der er færre krav. Fx mulighed for atarbejde langsommere, få en anden fordeling af opgaver, gå tidligere hjemeller kunne tage flere pauser fx med mulighed for at have benene oppe el-ler strække ryggen.

Trivsel og sundhedsfremme forebygger sygefraværHvis medarbejderne trives og har det godt fysisk og psykisk, er det med til atforebygge sygefravær. Trivsel på arbejdet handler fx om tilfredshed, udvikling ogglæde ved at gå på arbejde. Sygefravær kan derfor også forebygges, hvis der eren god dialog på arbejdspladsen, fokus på balance mellem privatliv og arbejds-liv, indflydelse samt plads til sociale relationer. Sygefravær kan også forebyggesgennem en sund livsstil, hvor man prøver at undgå fx rygning, overvægt ellermanglende fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er sundt både for krop og psyke ogkan derfor være med til at styrke medarbejdernes generelle helbredstilstand. Ensund livsstil kan også gøre det muligt at komme hurtigere tilbage til arbejdsplad-sen. I kan hjælpe jeres medarbejdere ved at skabe rammer, der gør det lettere attræffe sunde valg. Det kan fx være at supplere jeres lovpligtige rygepolitik medrygestopkurser, muligheder for at dyrke motion, pausegymnastik og sund mad ikantinen. Det er vigtigt, at aktiviteterne tilrettelægges som frivillige tilbud.

Uddannelse af ledelsenFor at alt dette kan fungere, er det vigtigt, at jeres ledere er klædt på til at vareta-ge de forskellige opgaver. Det gælder både generelt i forhold til at fremme trivslenog specifikt i forhold til dialog med sygemeldte eller tilbagevendte medarbejdere.

Mere viden om sygefraværHer kan du læse mere om sygefravær: Arbejdstilsynet www.at.dk, Center forAktiv Beskæftigelsesindsats www.cabiweb.dk/temaer og Videncenter forArbejdsmiljø www.arbejdsmiljoviden.dk/Aktuelt/Temaer.aspx.

Undervisning

9

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. give stress og udbrændthed. Fysiskesymptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine. Psy -kiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, ner-vøsitet, tristhed og træthed. Søvnproblemer og misbrug kan også være tegnpå stress.

På længere sigt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. føre til depression oghjerte-karsygdomme.

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i højt sygefravær, lav produktivi-tet, konflikter og hyppig udskiftning blandt personalet.

Find jeres problemer I skal være opmærksomme på, at når I vurderer det psykiske arbejdsmiljø,skal I se på helheden. Stor arbejdsmængde er fx især en belastning, hvismedarbejderen har ringe indflydelse og mangler social støtte i arbejdet. Når Iskal finde ud af, om I har problemer i det psykiske arbejdsmiljø, skal I særligtvære opmærksomme på følgende punkter:

Stor arbejdsmængde, modstridende eller uklare krav Problemer med stor arbejdsmængde og modstridende eller uklare krav kanopstå, når I skal præstere en høj undervisningskvalitet og sikre, at mange ele-ver med forskellige forudsætninger når et bestemt fagligt niveau inden for enbestemt tid. Der er ofte et særligt problem, hvis arbejdet konstant kræver op-mærksomhed, og I konstant har en stor arbejdsmængde under tidspres. Detkan fx være nye lærere med begrænset undervisningserfaring, lærere medmange fag, lærere med mange klasseskift og fagskift eller lærere med megenforældrekontakt om aftenen. Problemet kan også være stort, hvis I ikke har defornødne personlige, faglige, sociale eller teknologiske ressourcer til at løse deopgaver, der knytter sig til undervisningen. Endelig kan det være et problem,at der er uklare eller modstridende krav i arbejdet. Kravene kan komme fra po-litikere, skoleledelse, forældre og elever.

Ringe indflydelse på eget arbejde Problemer med ringe indflydelse på eget kan forekomme, når medarbejderenfx ikke har indflydelse på skematilrettelæggelse, hjælpemidler i undervisningenog på hvem han eller hun skal arbejde sammen med. Det kan især være etproblem for nyansatte lærere.

Manglende social støtte Manglende social støtte kan fx dreje sig om, at I sjældent får konstruktiv hjælpog støtte til arbejdsopgaverne og ikke får hjælp til at prioritere dem. Det kanogså være et problem, at I ikke taler med ledelsen om, hvor godt I udfører ar-bejdet.

Konflikter og mobning blandt lærere Vær opmærksom på, om der er saglige konflikter mellem lærere eller mellemlærere og skoleledelse, som har udviklet sig til personlige angreb, og om derer medarbejdere, som regelmæssigt og over længere tid udsættes for kræn-kende handlinger. Vær også opmærksom på, om der forekommer uønskede,krænkende handlinger af seksuel karakter.

10

Psykisk arbejdsmiljø

Undervisning

Elever med svære problemer og konflikter med elever Det kan være et problem, hvis I konstant skal leve jer ind i elevers sociale ellerpersonlige problemer. Eller at I har klasser med adfærdsvanskelige børn, man -ge konflikter eller mobning mellem eleverne indbyrdes eller mellem elever oglærer. Misforståelser på grund af manglende indsigt i fremmedes kulturbag-grund og dårligt samarbejde i et lærerteam kan gøre problemet større.

Vold og andre chokerende begivenheder Problemer med vold og andre chokerende begivenheder kan fx forekomme,hvis kolleger, ledelse, elever eller forældre udsætter medarbejdere for verbaleoverfald, nedværdigende udtalelser, vold og trusler. Problemet forværres, nårder er tale om alenearbejde.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende,

■ at I fokuserer på de forhold, der kan ændres■ at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er en integreret del af virksom-

hedens daglige arbejdsgang■ at I er opmærksomme på konsekvenserne for det psykiske arbejdsmiljø

ved væsentlige ændringer, fx ændringer i arbejdsopgaver og organiseringaf arbejdet

■ at I har et tæt samarbejde, fx mellem sikkerheds- og samarbejdsorganisa-tion

■ at I også er opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykis-ke arbejdsmiljø, fordi det giver energi til arbejdet og gør det muligt at beva-re de positive forhold.

Psykiske belastninger forebygger I ofte bedst ved en kombination af flere for-skellige løsninger, der afhænger af problemernes karakter. For undervisere kanfølgende forhold medvirke til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø:

Tilpasning af arbejdsmængden Tilpasning af arbejdsmængden skal tage hensyn til de faglige, personlige ogsociale ressourcer. Undgå uklare eller modsatrettede krav, fx længerevarendeperioder, hvor der skal løses både sociale problemer og opnås høj undervis-ningskvalitet. Undgå også lange perioder med stort tidspres. Sørg for, at ele-ver og forældre har grundigt kendskab til undervisningen.

Indflydelse på eget arbejde Det er især vigtigt, at nyansatte lærere inddrages ved tilrettelæggelsen af ske-maet.

Udvikling af teamarbejdet Det er vigtigt for det psykiske arbejdsmiljø, at teamarbejdet på skolen priorite-res og fungerer godt. Et godt teamarbejde fordrer, at der er tid i dagligdagenog passende fysiske rammer. Udvikling af et velfungerende teamarbejde kantage lang tid. Det kan befordre teamarbejdet, at I udvikler en fælles bevids-thed om begrundelserne for at arbejde i team og understøtter udviklingen afteamarbejdet ved afholdelse af pædagogiske dage, kollegial erfaringsudveks-ling/supervision og eventuelt ekstern konsulentbistand. Alle i teamet skal have

Undervisning

11

veldefinerede roller, have træning i at arbejde i et team samt retningslinjer forhåndtering af konflikter.

Faglig og social støtte God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når en medarbejder undervi-ser alene eller mangler de nødvendige forudsætninger for at gennemføre denkonkrete undervisning. Det er vigtigt, at ledelsen kan yde relevant støtte, nårunderviseren har problemer med krævende elever eller forældre, når undervi-seren har brug for hjælp til prioritering af eksterne krav, og når underviserenoplever problemer i et lærerteam. Fælles pauser og jævnlige personalemødergiver mulighed for at holde kontakt med kolleger og ledelse, “lade op” og ud-veksle råd og erfaringer i forhold til undervisningen.

På personalemøder kan ledelsen give relevant information. Støtte kan også gi-ves i form af supervision og konstruktiv feedback på arbejdet.

Konflikter og mobningSørg også for at have en aktiv personalepolitik, der fremmer tolerance og fore-bygger mobning og seksuel chikane. Vær opmærksom på, at nogle medarbej-dere kan opleve en “drillende” tone som krænkende.

Udviklingsmuligheder Grundig efteruddannelse sikrer, at jeres faglige og personlige kunnen altid sva-rer til den undervisning, I skal præstere. Det kan være nødvendigt med målret-tet efteruddannelse, hvis I har konflikter med fx elever fra fremmede kulturer,elever med veluddannede forældre, der stiller mange krav, eller elever hvis for-ældre er misbrugere eller psykisk syge. Det kan også være nødvendigt medmålrettet efteruddannelse i brug af it-programmer, eller hvis I skal undervise inye fag. I kan skabe udviklingsmuligheder ved at sørge for grundig instruktion,sidemandsoplæring, kollegial og ledelsesmæssig støtte, konstruktiv feedbackpå arbejdet og målrettet efteruddannelse.

Vold og trusler Sørg for, at der er klare og kendte retningslinjer for, hvordan I forholder jer, nårelever eller forældre er truende eller voldelige. Sørg for, at der er klare ret-ningslinjer for alenearbejde ved arbejde med elever, der viser aggressiv ad-færd. Det kan være nødvendigt med uddannelse i håndtering af udad reage-rende elever, konfliktforebyggelse og konfliktløsning. Udarbejd en beredskabs-plan, som indeholder tiltag til forebyggelse og håndtering af vold og trusler.

Mere viden om psykisk arbejdsmiljø Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. stress, kortlægning af psy-kisk arbejdsmiljø samt mobning og seksuel chikane på adressenwww.at.dk/skole.

Her kan I også finde de materialer, som BAR U&F har udarbejdet om psykisk arbejdsmiljø.

Undervisning

12

Et dårligt indeklima viser sig ved, at I føler ubehag eller er generede, når I op-holder jer i lokalerne. Symptomerne bliver mindre og forsvinder gradvist, når Ihar forladt bygningen.

Symptomer på dårligt indeklima er typisk:

■ Irritation i øjne, næse eller svælg (slimhindeirritation)■ Irritation af huden■ Hovedpine eller tunghedsfornemmelse i hovedet■ Unaturlig træthed eller koncentrationsbesvær■ Kvalme og svimmelhed.

Forskellige sygdomme kan blive forværret af indeklimaet. Det er især luft-vejsinfektioner og lidelser som fx astma, bronkitis og bihulebetændelse.

Find jeres problemerI skoler o.l. vil de hyppigste problemer være dårlig luftkvalitet fremkaldt af en utilstrækkelig ventilation til de mange personer, dårlig rengøring, og i nogle til-fælde problemer med indtrængen af fugt. Der vil også ofte være for varmt(solafskærmning), ligesom der kan være problemer med uinddækket minera-luld, statisk elektricitet eller parfume i rengøringsmidler.

Når I skal finde ud af, om I har et indeklimaproblem, skal I vurdere, om nogle af påvirkningerne fra indeklimaet ligger uden for acceptable grænser.

TemperaturenHvis temperaturen ligger over 25 °C, bortset fra i meget varme perioder, bør I se nærmere på temperaturforholdene. I skal også se nærmere på forholdene, hvis der er træk, fodkoldt, eller temperaturen stiger meget over en arbejdsdag.

Der findes flere gode vejledninger om, hvordan man vurderer omfanget af var-mebelastninger, fx branchevejledningen om bedre indeklima og håndbogen om måling og vurdering af indeklimaet, der ligger på adressenwww.at.dk/skole. Få eventuelt professionel hjælp.

Ventilation og andre forholdI skal se nærmere på ventilation og rengøring, hvis det lugter, og lugten bliver hængene i rummet, og der er mange personer i rummet. Hvis der er beskidt og støvet, og det er svært at gøre rent, skal I gøre noget ved rengøringen. Hvis I kan se fugt på vægge eller lofter, skal det undersøges nærmere.

Der kan også være problemer med høje temperaturer, belysning og dagslys samt statisk elektricitet.

I kan få en oversigt over de problemer, I eventuelt har, ved at bruge de gode skemaer, der findes i håndbogen om måling og vurdering af indeklimaet.

13

Indeklima

Undervisning

Sådan arbejder I videre med at løse problemerneNår I skal gøre noget ved indeklimaproblemerne, er det vigtigt at sætte indover for de påvirkninger, der betyder mest for indeklimaet. Det er normaltteknisk simpelt at fjerne eller mindske en indeklimapåvirkning, når man førsthar fundet den. Pas på, at I ikke skaber et nyt problem, når I gør noget ved je-res indeklima. Fx kan det give problemer med akustikken, hvis I skifter gulv-tæppe ud med linoleum, og der ikke er taget højde for det i jeres løsning.

VentilationBrug vinduer og ventilér aktivt. Åbn vinduer og luft ud, når det er muligt, fx ipauser. Sørg for at bruge ventilationsåbninger til almindelig ventilation af loka-let. Denne form for ventilation, naturlig ventilation, er mest egnet i rum, hvorder er få mennesker i relativt store rum. Det er også muligt at lave egentligeanlæg med naturlig ventilation. Man skal være opmærksom på, at naturligventilation også er et ventilationsanlæg.

Hvis den naturlige ventilation ikke er god nok, skal der være mekanisk ventila-tion med erstatningsluft af en passende temperatur. Den mekaniske ventilationmå ikke give træk. Sørg for, at udeluften tages fra udeområder, der er så renesom muligt.

RengøringDe fleste problemer med støv findes på steder med mange papirer, pap ellertæpper. Gamle tæpper kan ikke gøres ordentlig rene. Mange mennesker, derslæber meget snavs ind i lokalerne, kan også give problemer. Det må rengø-ringen afpasses efter.

Ved ny- eller ombygning er det vigtigt at vælge indretning, møbler og materia-ler, der forhindrer, at snavs bringes ind i bygningen, og som gør det lettere atgøre rent. Gode måttesystemer ved indgangene kan fx være en hjælp.

FugtFugt i bygninger kan skyldes vandskader, kondens mv. Svampevækst opstårførst efter længere tids opfugtning. En kortvarig skade, der repareres og ud-tørres, giver normalt ikke problemer. Fugtproblemer opstår typisk i bygninger,der er konstrueret uhensigtsmæssigt eller er dårligt vedligeholdt. Har I proble-mer med fugt, skal det undersøges, hvor den kommer fra, og fugtkilden skalstoppes. Hvis konstruktionsdele af organisk materiale (fx træ eller pap i gip-splader) har været fugtige i længere tid, skal de som regel udskiftes. I de flestetilfælde er fugtundersøgelser en opgave for professionelle.

Mere viden om indeklimaVi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. temperaturer i arbejdsrum, rengøring og vedligeholdelse, akustik, kunstig belysning, planlægning af faste arbejdssteders indretning samt en folder om indeklima og arbejdspladsvurde-ring på adressen www.at.dk/skole.

Her kan I også finde de materialer, som BAR U&F har udarbejdet om indekli-ma.

Undervisning

14

På undervisningsområdet forekommer både støj, der kan give vedvarende hø-reskader, og generende støj, som på andre måder kan være en belastning.

Støj kan ødelægge hørelsen og give stress, forhøjet blodtryk, træthed mv.

Høreskadende støjMed en høreskade følger ofte sygdommen tinnitus, som er ringen eller susenfor ørerne. Tinnitus kan være der i perioder eller hele tiden. Det er ofte en storpsykisk belastning for den person, der rammes af sygdommen.

Generende støjStøjen er generende, når den ikke ”tjener et formål” for den person, der ud-sættes for den. Støj i undervisningen og uvedkommende støj udefra er gene-rende, især når undervisningen kræver ro og koncentration.

Generende støj kan give gener for medarbejderen i form af bl.a. hovedpine,nedsat koncentrationsevne, søvnbesvær, forhøjet blodtryk, træthed og stress.Støj kan være psykisk belastende.

Hørelsen forringes med alderen, og lærernes gennemsnitsalder er genereltøget de senere år. Dette kan være forklaringen på stadig flere høreproblemerhos skolelærere.

Find jeres problemerNår I skal finde ud af, om I har støjproblemer, skal I særligt være opmærk-somme på følgende:

Høreskadende støjHvis I er udsat for høj støj på jeres arbejdsplads, kan det være høreskadende.Støjen er for høj, når I på ½-1 meters afstand skal råbe til en anden person forat blive forstået. Støjen kan være høreskadende, både når der er kraftig støj ikort tid, og mindre kraftig støj i længere tid.

Især pedeller, sløjdlærere og musiklærere kan være udsat for høreskadendestøj. I sløjdlokaler er støjkilderne især træ- eller metalbearbejdningsmaskinerog ventilationsanlægget. Pedeller kan især være udsat for støj fra havemaski-ner og fra træ- og metalbearbejdningsmaskiner.

Kort, kraftig støj (impulsstøj)Støj er mere skadelig, hvis der er kort, kraftig støj (impulsstøj). Det kan fx værestøj fra hamren, når eleverne har sløjd.

Rummets akustikGenerende efterklang i rummet er et tegn på dårlig akustik, fx hvis det runger,når du klapper i hænderne.

Generende støjDen generende støj skyldes bl.a. den normale arbejdsuro i undervisningen, derforekommer, når mange personer er til stede samtidigt. Også undervisning,der kræver specielt megen kommunikation mellem mange personer samtidigt,

15

Støj

Undervisning

fx gruppearbejde og projektarbejde, er støjende. Gruppearbejde med fleregrupper i samme lokale er særligt støjende.

Gruppearbejde, hvor der bruges av-udstyr, støjer. Støjen kan skyldes radio, vi-deo og edb-maskiner tilkoblet lyd.

Generne kan også skyldes støj fra andre undervisningslokaler m.m. samt støjfra skolegård og gangarealer, fx leg, råb og skrig fra konflikter og støj fra rin -gende mobiltelefoner. Endelig kan de også skyldes støj fra trafik – fx biler, togog fly.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerneI skal som minimum overholde lovgivningens grænseværdi for støjbelastningpå 85 dB(A) og grænseværdien for impulser på 137 dB(C). Herudover skalunødig generende støj dæmpes.

Der er flere måder at forebygge støj på. Det handler om arbejdets tilrettelæg-gelse, om skolens og det enkelte rums indretning og brug, samt om de teknis-ke hjælpemidlers og omgivelsernes støjniveau.

Arbejdets tilrettelæggelse Planlæg arbejdet på en måde, som giver mindst mulig grund til overflødig ar-bejdsuro. Fordel gruppearbejde på flere lokaler. Undervisning bør foregå i lo-kaler, der passer til undervisningens art.

Sørg for, at undervisning, der kræver ro, ikke foregår tæt på støjende lokaler –fx musik, sløjd, håndarbejde, hjemkundskab, filmfremvisning og edb-undervis-ning.

Sørg for, at der ikke undervises i frikvarterer, hvis undervisningslokalet venderud mod skolegården.

Inddrag emnet støj i undervisningen - også af hensyn til elevernes hørelse.

Indretning af rumDet er ofte muligt at dæmpe støjen ved at opsætte lyddæmpende materialer,fortrinsvis i loftet. Bygningsreglementet angiver værdier for mængden af lyd-dæmpende materialer i forskellige lokaler og i gangarealer.

Flytbare skillevægge i lokalerne kan have en vis lyddæmpende effekt.

I musiklokaler kan man opnå en god virkning ved yderligere at opsætte tungegardiner langs vægge og vinduesarealer.

Teknisk udstyrAlmindelig vedligeholdelse af teknisk udstyr kan ofte holde støjen nede. Hvordet ikke er muligt, bør man overveje udskiftning. Placer støjende maskineruden for arbejdsrummet.

Dæmp trommerne og sæt elektronisk spærring på instrumenterne i musik-undervisningen.

Undervisning

16

Maskinerne i sløjdlokalet bør vedligeholdes og om muligt støjdæmpes. Vednyanskaffelse bør man være opmærksom på støjen fra ventilationsanlægget.

HøreværnI skal altid bruge høreværn, når støjen er for høj og ikke kan dæmpes på an-den måde.

Støj udefraStøj forplanter sig fra ét lokale til et andet. Det kan derfor være nødvendigt atlydisolere mellem lokalerne, mellem gang og lokale, skolegård og lokale samtmellem gade og lokale. I Bygningsreglementet kan man finde værdier for lyd-isolering mellem de forskellige lokaler.

Mere viden om støjVi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om støj, måling af støj og høre-værn på adressen www.at.dk/skole.

Her kan I også finde de materialer, som BAR U&F samt Erhvervs- og Boligstyrelsen har udarbejdet om støj.

Undervisning

17

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan nedsætte risikoen for, at I får ondt iarme, nakke, skuldre og ryg og ben, som er de mest almindelige former formuskel- og skeletbesvær.

Jeres arbejde kan være med til at udløse eller forværre muskel- og skeletbes-vær, fx hvis I har uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og højt arbejdstempo,hvis I har intensivt computerarbejde, eller hvis I skal anstrenge øjnene meget.Ondt i ryg og arme kan fx hænge sammen tungt eller kraftbetonet arbejde.

Find jeres problemer Når I skal finde ud af, om jeres ergonomiske arbejdsmiljø er i orden, skal Isærligt være opmærksomme på følgende:

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser ses ved arbejde ved lave borde iklasseværelserne, i spiserum og små klasselokaler samt ved dårlig indretning– også med hensyn til rengøring. Der skal være plads til elever med speciellebehov (kørestolsbrugere, pusleplads).

Computerarbejde Tastearbejde og arbejde med mus er ofte ensidigt, belastende arbejde. Derkan også være problemer med dårlige synsforhold, fx reflekser i skærm, dår-ligt skærmbillede, generende rumbelysning. Det har stor betydning, hvorlænge I arbejder ved computer ad gangen. Arbejder I fx med bærbar compu-ter hjemme, skal I være opmærksomme på, at jeres muskler og sener kan bli-ve belastet efter relativt kort tid, hvis der ikke er ordentlig underarmsstøtte.

Tunge løft, træk og skub Der kan være tunge løft, træk og skub ved fx omdeling af post og papir, fjer-nelse af affald og flytning af maskiner og udstyr. Vær opmærksom på de med-arbejdere, som er ansat specielt til disse funktioner. Desuden kan der væretunge eller akavede løft, træk og skub ved rengøring. Der kan også væretunge håndteringsopgaver, når handicappede elever skal hjælpes.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne I kan få et godt ergonomisk arbejdsmiljø ved at sørge for:

■ At bruge egnede tekniske hjælpemidler, når I har tungt arbejde■ At planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er muligt at bruge hjælpe-

midlerne■ At sikre gode pladsforhold og god belysning■ At ensidigt, belastende arbejde fx ved computer er tilrettelagt med passen-

de variation eller pauser i løbet af arbejdsdagen■ At alle er instrueret og oplært i at bruge de rigtige hjælpemidler og arbejds-

metoder.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser I kan undgå eller begrænse belastende arbejdsstillinger og -bevægelser ved atsikre gode pladsforhold og ved at bruge hensigtsmæssigt udstyr og inventar.

18

Ergonomisk arbejdsmiljø

Undervisning

Hvis der skal bruges forskellige bordopstillinger til forskellige undervisningsfor-mer, skal pladsen være tilstrækkelig, til at man kan færdes frit mellem det op-stillede inventar. Da mennesker er meget forskellige i størrelse, kan det værenødvendigt, at udstyr og inventar som fx bord og stol kan tilpasses brugerne. Dette kan være et krav, hvis flere ansatte skal bruge samme arbejdsplads.Undgå fejlindkøb, undersøg hvad I har brug for, og skriv en liste med krav,inden I køber nyt udstyr og inventar. Gode lys- og synsforhold har også betyd-ning for arbejdsstillingerne.

Computerarbejde Hvis man skal sidde mere end nogle få minutter ved en computer, skal mansikre sig, at man sidder godt med armene understøttet på en rigtig stol, medrigtig arbejdshøjde og gode syns- og lysforhold. Dette gælder også en eventu-el hjemmearbejdsplads. Arbejder I med computer mere end ca. 2 timer dag-ligt, er der særlige krav til arbejdspladsens indretning.

Tunge eller akavede løft, træk og skub Har I store belastninger fx i forbindelse med, at I løfter, bærer, trækker ellerskubber, skal I sørge for at bruge nogle gode tekniske hjælpemidler. Desudenskal alle, der udfører disse opgaver, have oplæring og instruktion i gode ar-bejdsmetoder.

Mere viden om ergonomisk arbejdsmiljø Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. løft, træk og skub, ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde samt arbejdsstillinger og -bevæ-gelser på adressen www.at.dk/skole. Her kan I også finde At-vejledningen om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, der kan være en hjælp til at finde frem til de arbejdsprocesser, der kan indebære risiko for muskel- og skelet-besvær.

I kan også finde de materialer, som BAR U&F, BAR FOKA samt BAR SoSu har udarbejdet om ergonomisk arbejdsmiljø.

Undervisning

19

Ulykker kan have alvorlige konsekvenser som sygefravær, erhvervsevnetabog varige mén. Risikoen for en ulykke afhænger af de enkelte situationer og erikke nødvendigvis til stede hele tiden. I kan gøre meget for at undgå ulykkerved at holde orden og have gode procedurer, gode tekniske løsninger, godadfærd og god ledelse.

Find jeres problemerNår I skal finde ud af, om I har risiko for ulykker, skal I vurdere, om der er situ-ationer, hvor der kan være risici. Tænk særligt på følgende:

Fald og snublenUlykker med fald og snublen kan fx opstå, hvis jeres gulv ikke er ryddet, ellerhvis I falder på vej ned ad trappen. Det sker ofte, fordi I har for travlt – ellerhar noget i hænderne.

Manuel håndteringRisiko for ulykker ved manuel håndtering kan fx opstå, hvis I mangler egnedehjælpemidler til at håndtere møbler, skillevægge mv., når de skal flyttes – ellerhvis I ikke bruger hjælpemidlerne.

Andre risiciEn del ulykker, kan ske i særlige situationer – fx maskinulykker for pedeller el-ler sløjdlærere. Eller en idrætslærer, der modtager elever, der springer overhesten. Endelig fx i forbindelse med lejrskole eller andre ud-af-huset opgaver,hvor I ikke er uddannet til opgaven, eller der ikke er nok personale.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerneMange ulykker kan undgås med almindelig omtanke. Lav regler om orden, fxhvordan og hvem der skal rydde op, og hav et arbejdstempo som I kan over-skue. I kan få hjælp til det videre arbejde i vores vejledninger.

Mere viden om risiko for ulykkerVi har samlet de vigtigste At-vejledninger og andet materiale med relevans for jeres branche på www.at.dk/skole. I kan bruge dem som inspiration i jeres ar-bejde med at forebygge og identificere risikoen for ulykker.

20

Risiko for ulykker

Undervisning

Unge

Gravide og ammende kvinder samt unge er særligt udsatte grupper. I skal der-for være særligt opmærksomme, hvis I har medarbejdere fra disse to grupper.

I skal have særlig fokus på de unge ansatte, fordi de påvirkes lettere end de-res ældre kolleger af de belastninger og risici, der er på arbejdspladsen. Derfor er instruktion særlig vigtig for unge.

Unge under 18 år er omfattet af de samme arbejdsmiljøregler som alle andre, der arbejder for en arbejdsgiver. Derudover gælder en række særlige regler for unge under 18 år. For de 15-17-årige er der en liste over, hvad de ikke må ar -bejde med. For de 13-14-årige er der en liste over, hvad de må arbejde med. Unge under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver.

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om unges arbejde på adressen www.at.dk/skole.

Gravide og ammende Som arbejdsgiver skal du sørge for, at en ansat, der er gravid eller ammer, ikke bliver udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Når I bliver opmærksomme på, at en ansat er gravid eller ammer, skal APV’en indeholde en vurdering af, om der er en risiko.

Vi anbefaler, at I på forhånd sørger for, at jeres APV indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn.

I kan læse mere om gravides og ammendes arbejdsmiljø i At-vejledningen, der ligger på adressen www.at.dk/skole.

21

Unge, gravide og ammende

Undervisning

Undervisning

22

Undervisning

23

Arbejdsmiljøvejviser 35

Undervisning

Branchen omfatter:■ Folkeskoler o.l.■ Gymnasier, studenter- og HF-kurser■ Ungdoms- og efterskoler■ Specialskoler for handicappede■ Videregående uddannelser ikke på universitetsniveau■ Tekniske skoler og fagskoler■ Førskoleundervisning■ Køreskoler■ Undervisning i kulturelle discipliner■ Undervisning inden for sport og fritid■ Anden undervisning.

Arbejdstilsynet – 2009 www.at.dk – telefon 70 12 12 88

Tryk: Datagraf – Foto: Stefan Kai Nielsen