UNDERVISNINGSOMPERSUASIVHANDLING og andre... · Speciale(i(Retorik(Københavns(Universitet(2013(((((UNDERVISNINGSOMPERSUASIVHANDLING* –(Et(speciale(om(den(mundtlige(retoriks(berettigelse(i(læreruddannelsen

Speciale(i(Retorik(

Københavns(Universitet(2013(

(

(

(

(

(

(

(

(

(

(

(

UNDERVISNING*SOM*PERSUASIV*HANDLING*–(Et(speciale(om(den(mundtlige(retoriks(berettigelse(i(

læreruddannelsen(

(

(

(

(

(

(

Skrevet(af:( ( ( Malene(Eliassen(

Vejleder:( ( ( ( Jette(Barnholdt(Hansen(

Specialets(omfang:( 191.156(anslag(=(79,7(normalsider(

!

Abstract*

Next( year( the( new( school( reform( comes( into( force,( which( means( that( primary(

school( teachers( will( teach( even( more( hours( each( day.( These( changes( create(

additional( demands( on( the( teachers'( voice( and( body( language( communication(

abilities.( Therefore,( in( this( thesis( I( will( argue( that( the( subject( of( oral( rhetoric(

should( be( a( compulsory( subject( for( new( teachers( during( their( degree,( as( it( was(

before(1997,(in(order(to(fully(prepare(future(teachers(for(the(rhetorical(challenges(

that(await(them(in(the(new(“All(day(school”.(

( This( thesis( aims( to( make( visible( the( impact( oral( rhetoric( has( on( teachers’(

professional( ability( to( master( the( verbal( teaching( situation( seen( in( a( rhetoric(

perspective.(Through(a(qualitative(research(method,(I(have(examined(what(effects(

a(course(in(oral(rhetoric,(with(a(focus(on(the(para\and(nonverbal(parameters,(has(

on( three( teachers'( teaching(practices.( I(have(videotaped( teachers( teaching(before(

and(after(the(rhetoric(course.(The(educational(process(contains(both(a(theoretical(

part( (ars)( and( a( practical( part( (usus).( The( practical( part( has( been( prioritised(

because(the(practical\oriented(approach(is(very(relevant(when(working(with(voice(

and( body( language,( particularly( in( combination( with( such( learning( methods( as(

apprenticeship,(imitation(and(feedback.((

( The( data( I( collected( showed( that( two( of( the( three( teachers( achieved(

visible/audible(effect(in(relation(to(their(individual(challenges(after(participating(in(

the( course.( In( particular,( the( challenges( relating( to( their( body( language( saw(

improvements,(whereas(the(challenges(concerning(the(use(of(their(voice(were(far(

more(difficult(to(address.(Consequently,(there(was(no(visible/audible(effect(for(all(

three( subjects(as( the( third( teacher’s( challenges(particularly( concerned( the(use(of(

her( voice.( Therefore,( it( is( my( conclusion( that( it( requires( significant( time(

commitments( to( first( unlearn( inappropriate( voice( habits,( in( order( then( to( learn(

new(and(appropriate(ones.(Unfortunately,(my(project(had(time(constraints(that(did(

not(allow(for(this(kind(of(commitment.(However,(the(time(it(takes(to(change(these(

habits( is( available( during( a( teaching( degree,( therefore,( I( argue( at( the( end( of( the(

thesis( that( it( is( important( to( make( courses( on( voice( usage( compulsory.(

Furthermore,( these( courses( should( be( taught( using( a( very( practical\oriented(

approach;(including(imitation(and(feedback(exercises.(

(

!

Indholdsfortegnelse*

Forord .......................................................................................................................................1!

Indledning ...............................................................................................................................3!Motivation............................................................................................................................................. 3!Problemformulering......................................................................................................................... 6!Undersøgelsesdesign........................................................................................................................ 6!

Fra*politiske*taler*til*faglig*formidling...........................................................................8!

Mit*didaktiske*udgangspunkt ........................................................................................ 10!

Den*klassiske*didaktiske*retorik.................................................................................. 15!

Didaktisk*teori*og*metode............................................................................................... 18!Imitatio .................................................................................................................................................18!Mesterlære..........................................................................................................................................22!Feedback..............................................................................................................................................25!

Paraverbal*kommunikation ........................................................................................... 29!Transparens/opacitet ....................................................................................................................29!Kairos ....................................................................................................................................................30!Talemomenterne..............................................................................................................................32!

Artikulation ........................................................................................................................33!Melodik ..............................................................................................................................33!Motorik ..............................................................................................................................33!Klang...................................................................................................................................34!Dynamik .............................................................................................................................35!

At(skabe(attention ............................................................................................................................35!

Nonverbal*kommunikation ............................................................................................ 38!Kroppens(betydning(for(stemmen............................................................................................38!

Det!abdominale!åndedræt .................................................................................................38!Støtten................................................................................................................................39!Grounding ..........................................................................................................................39!

Actio(–(kroppens(sprog..................................................................................................................40!Mimik .................................................................................................................................41!Gestik .................................................................................................................................42!

Den*gode*faglige*formidler ............................................................................................. 43!

Empiriindsamling .............................................................................................................. 44!Udvælgelse(og(forbehold ..............................................................................................................44!Pragmatik(i(forhold(til(lockout ...................................................................................................45!Ars(og(usus(i(undervisningsforløbet........................................................................................46!

Præsentation!af!lærerne ....................................................................................................46!Ars!–!den!teoretiske!del .....................................................................................................47!Usus!–!det!praktiske!arbejde..............................................................................................47!

Analyse................................................................................................................................... 48!MT,(1.(Optagelse ...............................................................................................................................49!

Indledning!–!at!skabe!attention .........................................................................................49!

Nonverbal!kommunikation!–!mimik...................................................................................50!Det!kommunikative!fællesskab ..........................................................................................52!Paraverbal!kommunikation ................................................................................................52!Kairos..................................................................................................................................53!Individuel!undervisning!af!MT............................................................................................54!

Jeg!observerer..............................................................................................................................54!Diagnose ......................................................................................................................................55!Undervisningsprogram ................................................................................................................55!

MT,(2.(optagelse ................................................................................................................................56!Indledning!–!at!skabe!attention .........................................................................................56!Nonverbal!kommunikation ................................................................................................57!Det!kommunikative!fællesskab ..........................................................................................58!Paraverbal!kommunikation ................................................................................................59!

JT,(1.(Optagelse..................................................................................................................................60!Indledning!–!at!skabe!attention .........................................................................................60!ParaQ!og!nonverbal!kommunikation...................................................................................62!Stemmens!lyd!og!forankring!i!kroppen ..............................................................................65!Individuel!undervisning!af!JT ..............................................................................................66!


JT,(2.(optagelse...................................................................................................................................68!Indledning!–!at!skabe!attention .........................................................................................68!ParaQ!og!nonverbal!kommunikation...................................................................................68!Stemmens!lyd!og!forankring!i!kroppen ..............................................................................71!

LFM,(1.(optagelse..............................................................................................................................72!Indledning!–!at!skabe!attention .........................................................................................72!Paraverbal!kommunikation ................................................................................................73!Stemmens!lyd!og!forankring!i!kroppen ..............................................................................74!Nonverbal!kommunikation ................................................................................................75!Individuel!undervisning!af!LFM ..........................................................................................76!


LFM,(2.(optagelse..............................................................................................................................78!To!små!ændringer ..............................................................................................................78!

Konklusion*på*analysen................................................................................................... 80!Udfordringer ......................................................................................................................................80!Min(rolle ...............................................................................................................................................81!Effekt .....................................................................................................................................................83!

Diskussion:*Undervisningsmodul................................................................................. 86!Modulets(indhold(–(ars(og(usus .................................................................................................86!

Ars ......................................................................................................................................86!Teoretisk!indhold .........................................................................................................................87!

Usus....................................................................................................................................87!Imitatio,!mesterlære!og!feedback ...............................................................................................89!

Konklusion ........................................................................................................................... 92!

Perspektivering .................................................................................................................. 94!

!

(

(

!

! 1!

Forord*

Jeg(vil(gerne(sige(tak(til(alle(dem,(der(har(bidraget(til(dette(speciale,(alle(har(de(haft(

indflydelse( på,( at( projektet( er( blevet( realiseret.( Tak( til( de( tre( lærere( fra(

Børneuniversitetet,(der( lod(mig(følge(deres(travle(arbejdsliv:(Marie(Toudal,( Johan(

Tieldow( og( Line( Fløe( Mogensen.( Tak( til( Jette( Svane( for( grafisk( hjælp,( Katrine(

Martinsen( Gottschalcks( for( sparring( og( korrekturlæsning,( Peder( Eliassen( for(

teknisk(support(og(moralsk(og(faglig(idéudvikling,(Susanne(Eliassen(og(Stig(Beltoft(

for( husly,( da( min( familie( var( ramt( af( vandskade( og( til( min( tålmodige( og(

inspirerende(vejleder(Jette(Barnholdt(Hansen.(Sidst,(men(absolut(ikke(mindst(den(

største( tak(af(dem(alle( til(mine( to(børn,(Louis(og(Nanna,(og(min(mand(Danny.(De(

har( de( sidste( mange( måneder( været( mit( faste( og( urokkelige( holdepunkt( og(

ubeskrivelige(tålmodige.( Jeg(har(valgt(at(dedikere(mit(projekt(til(mine(børn,( fordi(

det(er(et(bevis(på,(at(med(kærlighed(er(alt(muligt.(

!

(

(

Indledning!

! 3!

Indledning*

(

Motivation**Læreruddannelsen( diskuteres( i( øjeblikket( som( aldrig( før.( Debatten( har( især( fra(

Dansk(Lærerforenings((DLF)(side(stort(fokus(på(at(højne(uddannelsens(krav(til(de(

studerende( og( ligeledes( give( uddannelsen( et( ”løft”,( således( at( det( bliver( mere(

attraktivt( at( blive( lærer( og( ikke(mindst( at( være' lærer.( Der( er( endvidere( i( denne(

debat( meget( fokus( på( de( faglige( krav,( der( stilles( til( en( færdiguddannet( lærer( i(

grundskolen,(fx(at(en(lærer(skal(have(en(bred(viden(i(flere(fag.(I(denne(debat(mener(

jeg(dog,(at(man(glemmer(formidlingen'af(denne(faglighed(–(en(formidling,(der(synes(

særlig(aktuel(nu,(hvor(der(er( tale(om,(at(den(enkelte( lærer(skal(undervise(mere( i(

fremtidens(”heldagsskole”.((

( Hvis( heldagsskolen( bliver( en( realitet,( skal( en( grundskolelærer( arbejde( hele(

dagen( med( formidling( af( faglig( viden,( hvilket( unægtelig( stiller( større( krav( til(

dennes( formidlerrolle( og( ikke(mindst( stemmebrug.( Før( 1997( var( faget(Mundtlig'

retorik'og'stemmebrug(en(del(af(lærernes(uddannelse.(Faget(var(opdelt(således,(at(

de(studerende(havde(14(timers(stemmebrug,(14(timers(oplæsning(og(14(timers(fri(

mundtlig(fremstilling.1(Dette(timeantal(blev(dog(reduceret(over(årene,(og(med(den(

nye(læreruddannelseslov(i(1997(blev(faget(helt(afskaffet.((

( Det(var(dog(ikke(helt(uden(kamp.(For(flere(fagpersoner,(som(også(var(med(til(at(

få( faget( indført,( kæmpede( for( retorikkens( eksistens.( Blandt( andet( én( af( landets(

første(retorikere,(Claus(Tilling,(som(var(lektor(på(Blaagaards(Statsseminarium,(og(

Christian( Kock,( professor( i( retorik( på( Københavns( Universitets.( Sidstnævnte(

skriver(til(daværende(Undervisningsminister,(Ole(Vig(Jensen,(den(26.(maj(1997(og(

spørger( om( følgende:( ”Hvorledes( sikres( det,( at( alle( skolelærere( uddannet( efter(

aftalen( om( en( ny( læreruddannelse( i( fremtiden( er( i( stand( til( at( formulere( sig(

ordentligt(i(såvel(tale(som(skrift.”(Svaret(fra(ministeren(lyder(således:(”Ud(over(det(

i(svaret(på(spørgsmål(88(anførte,(vil(der(også(i(fremtiden(blive(lagt(vægt(på(skriftlig(

og(mundtlig( formuleringsevne( i( alle( fag( på( læreruddannelsen.(Det( vil( f.eks.( være(

naturligt( at( videreføre( den( allerede( i( dag( gældende( bestemmelse( om,( at( der( ved(

skriftlige(arbejder(”ud(over(det(faglige(indhold(også(lægges(vægt(på(den(skriftlige(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((1!Bilag!6!

Indledning!

!4!

fremstilling”,( jf.( den( gældende(uddannelsesbekendtgørelses( §13,( stk.( 3.”(Det( svar(

på(spørgsmål(88,(som(ministeren(nævner,(handler(om,(at(det(er(blevet(besluttet(at(

pålægge(”[…](seminarierne(at(tilbyde(studerende,(der(vælger(matematik,(men(ikke(

dansk,(et(kursus( i( skrivning(og(retorik.”( (Det(betyder( faktisk,(at(der(er(retorik(på(

læreruddannelsen(i(dag,( fordi(alle(studerende,(der(ikke(læser(dansk,(skal(tilbydes(

et(kursus(i(skrivning(og(retorik.(Og(for(de(studerende,(der(læser(dansk(som(linjefag,(

er(retorik(et(’timeløst(fag’.(Et(timeløst(fag(er(betegnelsen(for(fag,(heriblandt(retorik,(

færdsels\(og(seksualundervisning,(der(ikke(indgår(som(selvstændige,(obligatoriske(

fag(i(folkeskolen.(På(seminariet(betyder(det,(at(et(timeløst(fag(blot(inddrages(efter(

behov( alt( efter( underviserens( holdning/lyst( til( faget.( Der( er( altså( ikke( fokus( på(

hverken(mundtlig(formidling,(stemmebrug(eller(kropssprog.((

( Jeg(har( gennem(hele(mit( studie(haft( en( stor( interesse( for(mundtlig( retorik(og(

har(især(en(stor(passion(for(stemmebrug.(Derfor(har(jeg(på(mit(kandidatstudie(på(

Københavns(Universitet(valgt(fagene(Stemmebrugens'didaktik'og(Retorisk'didaktik.(

Gennem(disse(fag(stiftede(jeg(bekendtskab(med(både(læreres(og(lærerstuderendes(

”sult”( efter( mundtlige( formidlingsredskaber.( De( var( i( deres( dagligdag( ofte(

stemmemæssigt(udfordrede(ift.(at(bruge(stemmen(varieret(og(hensigtsmæssigt,(så(

den(understøttede(den(faglige( formidling.(Bl.a.(skulle( jeg( i( faget(Retorisk(didaktik(

udforme( og( afholde( et( kort( undervisningsmodul( i( mundtlig( retorik( for(

lærerstuderende(med(særligt(fokus(på(stemmebrug.(Jeg(henvendte(mig(til(ledelsen(

på( Zahles( lærerseminarium,( der( var( meget( positivt( stillet( over( for( min( idé.( Det(

interessante(var,(at(mit(kursusopslag(kun(var(publiceret(på(deres(intranet(en(halv(

skoledag,(før(51(studerende(havde(meldt(sig.(Der(var(desværre(kun(15(pladser(på(

holdet,(så(jeg(måtte(afvise(de(sidste(36.(Her(blev(jeg(bekræftet(i(min(forudgående(

tese( om,( at( der( er( et( behov( for( genindførelse( af( faget( mundtlig( retorik( på(

læreruddannelsen.( De( studerende( hungrede( efter( at( få( undervisning( i( mundtlig(

retorik(og(individuel(sparring(i(stemmebrug.(Dette(var(stof(til(eftertanke,(og(jeg(har(

ikke( siden( kunnet( slippe( tanken( om( de( 36( studerende,( der( havde( meldt( sig( til(

kurset,(men(som(ikke(fik(muligheden.((

( På( baggrund( af( denne( erfaring( og( i( forlængelse( af( den( højaktuelle( debat( om(

folkeskolen(og(dens(lærere(sammenkoblet(med(min(interesse(for(mundtlig(retorik(

har( jeg( en( tese( om,( at( faget( vil( gavne( lærerstuderende,( når( de( skal( arbejde( som(

lærere.(Jeg(vil(derfor(undersøge,(om(faget(Mundtlig'retorik(kan(bidrage(til(at(hjælpe(

lærerne(i(deres(daglige(formidling(af(det(faglige(stof,(hvilket(betyder,(at(jeg(vil(se(på(

Indledning!

5!

måden,( en( lærer( kommunikerer( på( gennem( de( non\( og( paraverbale2(

kommunikationsparametre.(På(den(baggrund(vil( jeg( finde(ud(af,(om(der(er(behov(

for(at(genindføre(faget(Mundtlig(retorik(på(læreruddannelsen.(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((2!Det!paraverbale!er!det!lydlige,!fx!stemmens!tonefald!og!kvalitet.!Se!Onsberg!(2009)!p.!219!

Indledning!

!6!

Problemformulering*Dette(leder(frem(til(følgende(problemformulering:(

I'specialet'vil'jeg'undersøge,'hvilken'effekt'et'praksisorienteret'undervisningsforløb'i'

mundtlig' retorik' med' fokus' på' den' para?' og' nonverbale' kommunikation' har' på'

læreres'faglige'formidling.''

' Derudover'vil'jeg'diskutere,'hvordan'et'potentielt'undervisningsmodul'i'mundtlig'

retorik' på' lærerseminariet' kan' udformes,' så' det' ruster' lærerne' til' at' klare' de'

retoriske'udfordringer'i'fremtidens'”heldagsskole”.(

(

Undersøgelsesdesign*

Jeg( vil( her( redegøre( for( specialets( undersøgelse,( fordi( der( ikke( før( er( lavet(

sammenlignelige(undersøgelser(af(grundskolelæreres(mundtlige(retorik.(Specialet(

har(karakter(af(en(eksplorativ(undersøgelse,(som(er(relativt(begrænset(i(sit(omfang.(

Det(gør,(at(den(naturligvis(ikke(er(fyldestgørende,(men(håbet(er,(at(den(kan(fungere(

som(en(slags(pilotprojekt.((

( Derudover(er(undersøgelsen(pragmatisk,(da(den(på(flere(punkter(er(baseret(på,(

hvad( der( på( tidspunktet( for( udførelsen( af( undersøgelsen( var( realistisk( og(

tilgængeligt.(Dette(ift.(de(tre(case\studier(af(grundskolelærere,(som(undersøgelsen(

omfatter.( Især(har( lærernes( lockout(haft( stor( indflydelse,(hvilket( jeg(vil(uddybe( i(

kapitlet(”Empiriindsamling”.((

( Mit(formål(er(at(finde(ud(af,(om(et(kort(undervisningsforløb(i(mundtlig(retorik(

med( fokus( på( den( praktiske( dimension,( giver( lærerne( en( oplevelse( af( at( kunne(

mestre( den( faglige( formidling( bedre.( Centralt( i( mit( studie( af( de( tre( lærere( står(

brugen( af( videokameraet( som( dokumentationskilde.( Jeg( mener,( at( det( er( den(

eneste(måde,(hvorpå(jeg(er(i(stand(til(at(gengive(lærernes(faglig(formidling(uden(at(

involvere( deres( subjektive( mening,( som( fx( ved( interview( og(

spørgeskemaundersøgelse.(Jeg(ønsker(altså(at(bygge(min(effektmåling(på,(hvad(jeg(

ser(gennem(linsen(før(og(efter(undervisningsforløbet(i(mundtlig(retorik.(Dette(gør,(

at( jeg( efterfølgende( kan( gense( optagelserne( og( sandsynligvis( lægge( mærke( til(

andre( aspekter( af( lærernes( faglige( formidling,( som( jeg( ikke( observerede( i(

undervisningssituationen.(På(den(måde(bygger(min(observerende(del(af(empirien(

på(en(antropologisk(metode,(der(har(været(benyttet(i(cirka(100(år.((

Indledning!

7!

( I( forlængelse(af(overstående(kan(det(virke(problematisk,(at( jeg(både(bestrider(

rollen( som( observatør,( underviser( og( kritikker.( Jeg( kunne( have( valgt( at( finde( en(

ekstern( retorikunderviser,( således( at( min( iagttager\( og( kritikerrolle( blev( mere(

objektiv,( men( her( er( der( to( afgørende( faktorer( på( spil.( For( det( første( den(

pragmatiske(–(hvad(er(realistisk(og(opnåeligt(inden(for(tidsrammen?(For(det(andet(

ønsket( om(at( gøre( dette( projekt( til(mit( helt( eget( og( derigennem( tydeliggøre(min(

professionelle( tilgang( til(projektet.(Desuden( læner(denne( tilgang(sig(op(ad(de( tre(

didaktiske( metoder;( imitatio,( mesterlære( og( feedback,( som( ligeledes( bygger( på(

princippet(om(at(observere,(undervise(og(give(kritik.(

( I( relation( til( de( tre( case\studier( skal( det( bemærkes,( at( jeg( af( hensyn( til( mit(

formål(undlader(at(beskæftige(mig(med,(hvilken(effekt(undervisningen(af( lærerne(

har( på( eleverne.( En( effektmåling( på( eleverne( ville( betyde,( at( før( og( efter(

situationen,( dvs.( før( og( efter( undervisningsforløbet,( skulle( være( identisk( mht.(

elevernes( humør,( deres( interaktion( og( sociale( relationer.( Det( kan( have( stor(

indflydelse(på(fx(læreres(evne(til(at(skabe(ro,(hvilket(humør(eleverne(er(i,(eller(om(

der( har( været( nogle( forudgående( episoder( mellem( dem.( Disse( vil( da( være(

udslagsgivende( for(effekten.(Derfor( fokuserer( jeg(på(den(didaktiske(proces(og(på(

lærernes(evne(til(at(tilgå(den(faglige(formidling(set(ud(fra(en(retorisk(kontekst.(Jeg(

er( klar( over,( at( denne( afgrænsning,( hvor( det( er(mig,( der( vurderer( effekten,( kan(

opfattes(mindre(objektiv,(end(hvis(det(var(elevernes(vurdering.(Men(af(hensyn(til(

tid(har(jeg(været(nødt(til(at(begrænse(min(undersøgelse.(

Fra!politiske!taler!til!faglig!formidling!

!8!

Fra*politiske*taler*til*faglig*formidling**

Et(central(perspektiv(i(specialet(er(at(omsætte(den(viden,(jeg(har(fra(retorikstudiets(

fokus( på( politisk( taler,( til( faglig( formidling.( Selvom( vi( på( retorikstudiet( på(

Københavns(Universitet(anerkender(den(faglige(formidling,(så(er(der(en(tendens(til(

at( fokusere( på( den( deliberative( genre.( Det( hænger( muligvis( sammen( med,( at(

politiske( taler( er(mere( tilgængelige( end(den( faglige( formidling,( der( i( højere( grad(

foregår( i( lukkede( rum( og( derfor( ikke( på( samme( måde( henvender( sig( til(

offentligheden.( Endvidere( kan( selve( genren,( faglig( formidling,( være( afgørende,(

fordi( den( er( knyttet( til( begrebet( transparens,( der( tillægger( indholdet( større(

betydning(end(etos.(Og(etos(er(netop(et(centralt(begreb(på(retorikstudiet.((

( Fafner(har(en(vigtig(pointe(i(forbindelse(med(specialets(fokus:((

( ”Det(er(imidlertid(retorikkens(pædagogiske'konsekvenser,(der(er(og(må(være(de(

vigtigste.(God(undervisning(og(god(fremstilling(hører(sammen.”3((

( Fafners( ord( understøtter,( at( faglig( formidling( forudsætter( den( transparente(

form,( hvor( formidlerens( actio,(modsat( hos( en( taler,( ikke( gør( opmærksom( på( sig(

selv(–(netop(fordi(det(er(indholdet,(der(er(centralt.(Formidlerens(opgave(er(at(gøre(

undervisning( til( en( persuasiv( handling.( Det( er( derfor( undervisningen( og( dens(

kontekst,(der(er(væsentlige(her,(og(ikke(talerens(personlige(agenda.(

( Jeg( er( dog( i( mit( teoretiske( grundlag( relativt( overladt( til( generelle( retoriske(

teorier( om( para\( og( nonverbal( kommunikation,( for( der( stort( set( ikke( er( skrevet(

noget(retorisk(faglitteratur(om(skolelæreres(eller(faglige(formidleres(actio.(Det(er(

derfor( en( udfordring( for( mig,( at( meget( faglitteratur( om( mundtlig( retorik( tager(

afsæt( i(den(politiske(tale(og( ikke(den(faglige( formidling.( Jeg(vil(derfor(gøre(det(til(

mit(projekt(at(konvertere(disse(teorier(og(begreber,(der(omhandler(en(talers(actio,(

til(også(at(gælde(faglig(formidling.((

( ”Når( vi( hører( ordene,( spejder( vi( samtidig( efter( lydlige( og( synlige( tegn( på(

engagement(og(troværdighed,(kvaliteter(som(er(nødvendige(hvis(taleren(skal(nå(sit(

persuasive(mål.”4(

( Citatet(ovenfor(peger(på,(at(de( lydige(og(synlige(faktorer(er(afgørende(for(den(

persuasive( effekt.( Og( selvom( citatet( handler( om( en( talers( actio( og( ikke( en(

lærerstuderendes,(der(skal(praktisere(faglig(formidling,(så(bekræfter(citatet(netop,(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((3!Fafner!(2005)!p.!177!4!Onsberg!(2009)!p.!219!

Fra!politiske!taler!til!faglig!formidling!

9!

at( de( para\( og( nonverbale( parametre( er( sammenfaldende( for( begge( felter( ift.( at(

opnå((sit(persuasio(mål.((

(

Men( hvordan( tillæres( disse( lydlige( og( synlige( faktorer,( så( de( understøtter( det(

faglige( indhold?( Her( vender( jeg( tilbage( til( Fafners( pointe( om( retorikkens'

pædagogiske' konsekvenser'og( tager(udgangspunkt( i( begreberne(ars(og(usus(teori(

og(praksis),(som(næste(kapitel(omhandler.((

( Jeg( bruger( altså( begreberne( ars( og( usus( som( specialets( overordnede(

analyseramme( og( supplerer( med( teori( om( de( tre( didaktiske( metoder;( imitatio,(

mesterlære(og( feedback.(Derudover(behandler( jeg( indholdsmæssige(elementer(af(

faget(mundtlig(retorik,(herunder(stemmebrug(og(kropssprog.(

( Aspekter,( der( alle( har( en( afgørende( rolle( i( min( konvertering( af( det( fokus( på(

politiske(taler,(som(ses(på(universitetet,(til(faglig(formidling(på(lærerseminariet.(

(

Mit!didaktiske!udgangspunkt!

!10!

Mit*didaktiske*udgangspunkt*

I( den(klassiske( latinske( terminologi( inden( for( retorik( sondres(der(mellem(ars'og(

usus'–( teori(versus(praksis.(Da(et(af( specialets( formål(er(at(diskutere,(hvordan(et(

undervisningsforløb( i(mundtlig(retorik(skal(udformes,(er( forholdet(mellem(ars(og(

usus( inden( for( den( retoriske( didaktik( af( særlig( vigtighed( for( dette( speciale,( og(

derfor(vil(jeg(i(dette(kapitel(belyse(netop(dette(forhold.((

( Begrebet( ars( (latin)( eller( tekhne' (græsk)( betyder( fag,5( dvs.( teori( om( det(

praktiske.(Ifølge(Aristoteles(handler(ars(om(den(praktiske(udøvers(viden.6((

( Begrebet( usus( er( derimod( den( praktiske( udøvers( handlen.( Den( oprindelige(

latinske(betydning(er(brug(eller(benytte.7'Den(nutidige(definition(er(øvelse(eller(at(

udføre(en(handling(i(praksis.((

( (Vi(lever(i(dag(i(en(skriftsproglig(kultur,(hvor(den(lærte(viden(i(høj(grad(stammer(

fra( en( skolastisk( tradition.( Den( skriftlige( form( har( sin( egen( logik,( ligesom( den(

mundtlige( har( sin.( Dette( aspekt( behandler( Tone( Saugstad,( når( hun( peger( på,( at(

udviklingstendensen(er(gået(fra(mesterlære(til(læring(i(skolen(–(med(andre(ord(fra(

praktisk( kunnen( til( boglig( viden.8( På( den( måde( er( der( en( form( for( dualistisk(

sondring( mellem( på( den( ene( side( talesprog( og( praksis( og( på( den( anden( side(

skriftsprog( og( boglig( viden,( hvor( sidstnævnte( ofte( regnes( for( mest( værdifuld.((

Saugstad( skriver,( at:( ”Talesprogskulturens( indlæringsform( er( overvejende(

erfaringsbaseret,( kontekstbundet( og( dermed( konkret.( Den( foregår( ved( imitation,(

irettesættelse,(prøven(og(fejlen,(ved(øvelse(og(ved(at(leve(i(et(socialt(fællesskab.”9(

Og(netop(disse(indlæringsformer(er(centrale,(når(lærerstuderende(skal(undervises(

i( mundtlig( retorik,( fordi( deres( kommende( virke( som( skolelærere( bygger( på(

talesprogskulturen.( De( skal( lære( at( videregive( viden( gennem( mundtlighed,( og(

derfor(er(det(nødvendigt,(at(de(kender(mundtlighedens(væsen(og(vilkår.(

( Der(er(altså(nogle(uvurderlige,(positive(sider(af(talesprogskulturen,(som(vi(har(

en( tendens( til( at( glemme,( eller( i( hvert( fald( nedtone( ift.( skriftligheden.( Saugstad(

stiller(i(artiklen;(”Om(viden(og(kunnen(–(pædagogisk(set”,(skarpt(på(dette(og(peger(

på,(at(skolen(har(et(”teori\praksis\problem”.10(Hun(uddyber(to(forskellige(tilgange(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((5!Aristoteles!(2007)!p.!272!6!Aristoteles,!(2000)!p.!31Q33!7!Den!danske!ordbog!(2005)!p.!384!8!Saugstad!(2007)!p.!223!9!Saugstad!(2007)!p.!224!10!Saugstad!(2007)!p.!226!


11!

til(at(opnå(overensstemmelse(mellem(teori(og(praksis(i(skoleregi:(For(det(første(er(

teori( normativ( for( praksis,( hvilket( vil( sige,( at( den( viden,( vi( møder( i( skolen,(

automatisk(transformeres(til(en(praktisk(kunnen( i(mødet(med(virkeligheden.(Her(

er(der(fokus(på(ars.(Den(anden(tilgang(er,(at(praksis(er(normativ(for(teori,(dvs.(at(

den( faglige( viden,( vi( lærer( i( skolen,( skal( gøres( mere( anvendelsesorienteret( og( i(

højere( grad( rettes( mod( den( praktiske( virkelighed.( Her( er( der( fokus( på( usus.11(

Problemet(med(begge(disse(praksisproblemer(er,( at(de( ikke(har( forståelse( for(de(

kvalitative( forskelle,( som( de( hver( især( repræsenterer.( Jeg( mener,( at( dette( er(

relevant(for(specialet,(fordi(jeg(gerne(vil(pege(på,(at(disse(to(tilgange(ikke(er(rivaler,(

men(at(de(hver(især(rummer(et(læringspotentiale(afhængig(af,(hvilket(fag(der(skal(

undervises(i.(

( Jeg( ønsker( derfor,( i( tråd( med( Saugstad,( ikke( at( afskrive( den( teoretiske( og(

dermed( også( i( høj( grad( den( skriftsproglige( kultur,( men( i( stedet( at( diskutere(

forholdet( mellem( teori( og( praksis( og( stile( mod,( som( Saugstad( skriver,( at:( ”[…](

styrkesider( og( svagheder( ved( henholdsvis( læring( i( skole( og( læring( i( praksis( […](

derimod( [er]( en( forudsætning( for( at( kunne( etablere( et( frugtbart( samspil(mellem(

disse(to(læringsformer.”12(Jeg(er(derfor(enig(med(Saugstad(i(hendes(mange,(meget(

relevante(betragtninger(vedr.(forholdet(mellem(ars(og(usus.((

( Jeg( finder( det( dog( svært( helt( at( gennemskue( fra( artikel( til( artikel,( hvilken(

definition( hun( har( vedr.( ’skole’?( Jeg( antager( derfor,( at( hun( har( en( meget( bred(

tilgang(til(skole(og(ligeledes(til(begrebet(usus.(Jeg(har(i(modsætning(til(Saugstad(et(

mere(specifikt(og(snævert(ærinde(ift.(denne(kontekst,(som(vedrører(det(konkrete(

fag( mundtlig( retorik.( Vi( har( dog( samme( syn( på,( at( den( praktiske( tilgang( til(

undervisning(bør(opgraderes.(Centralt(for(mig(er(imidlertid(undervisning(i(at(blive(

en( god( faglig( formidler,( hvor( fokus( er( på( de( para\( og( nonverbale(

kommunikationsparametre.( I( forlængelse( heraf( ønsker( jeg( en( form( for(

tilbagevenden(til(nogle(af(de(tanker,(som(Aristoteles(havde(vedr.(usus.(Disse(vil(jeg(

behandle(med(udgangspunkt(i(Saugstads(fortolkning.(

( Ifl.( Saugstad( ophæver( Aristoteles( med( sine( to( kunstskabsforståelser13( det(

dualistiske(skel(mellem(ars(og(usus.(Han(opfatter(dog(stadig(de(to(kundskaber(som(

forskellige,(blot(ikke(i(et(hierarkisk(forhold,(men(i(stedet(som(to(kundskaber,(der(er(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((11!Saugstad!(2007)!p.!226Q227!12!Saugstad!(2003)!p.!308!13!Aristoteles’!to!kunstskabsforståelser!er!henholdsvis!teori!og!praksis!(Kilde:!Saugstad!(2007)!p.!231)!


!12!

knyttet( til( forskellige( livsområder( og( derfor( tjener( hvert( sit( formål.14( Om( den(

teoretiske(viden(skriver(Saugstad:(”Den(teoretiske(viden(er(en(tilskuerviden,(som(

stiler(mod(at(forstå,(forklare(og(systematisere,(hvilket(indebærer(en(evne(til(logisk(

og( abstrakt( tænkning.”15( Om( viden( i( praksis:( ”Den( praktiske( kundskab( er( en(

deltagerkundskab,(som(stiler(mod(kompetencer(mod(at(deltage(i(det(praktiske(liv,(

dvs.(i(det(produktive(og/eller(det(sociale(liv.”16(Forskellen(på(de(to(kundskaber(er(i(

høj(grad,(at(det(praktiske(liv(er(foranderligt(og(til(tider(uregerligt,(hvilket(vil(sige,(at(

det(ikke(kan(systematiseres(eller(regelbindes(på(samme(måde(som(det(teoretiske(

felt(kan.(Ligeledes(er(det(med(retorikundervisning.(Der(er(en(teoretisk(grundviden,(

men( fokus( er( på( at( afprøve( denne( teori( i( praksis,( hvorved( Aristoteles’(

deltagerkundskab(bruges(til(på(sigt(at(skabe(det,(Saugstad(kalder(erfaringsbaseret(

kundskab.(På(den(måde(kan(den(lærerstuderende(gennem(usus(finde(sine(styrker(

og( svagheder.(Og( specifikt( ift.( til( stemmebrug( og( kropssprog( vil( de( i( praksis( øge(

kendskabet(til,(at(det,(der(virker(for(én(studerende,(ikke(nødvendigvis(virker(for(en(

anden.((

( Denne(pointe(er(Saugstad(også(inde(på,(når(hun(fremhæver,(at(der(ikke(findes(

én( teori,( der( passer( til( én( praksis,( netop( pga.( det( praktiske( livs( skiftende(

omstændigheder,(bøjelige(krav(og(det,(som(hun(kalder(””virkelighedens”(kaos”.17'(

( Ars(og(usus(rummer(hver(især(en(forskellig(tilgang(til(læring.(I(relation(til(faget(

mundtlig( retorik( er( ars( vigtig,( men( usus( kan( ikke( undværes.( Med( ars( opnår( de(

studerende(en(deltagerkundskab,(der(gør,(at(de(kender(teorierne(bag(praksis.(Men(

med( usus( opnår( de( den( erfaringsbaserede( kundskab,( der( er( kontekstbundet( og(

konkret.( Usus( ruster( dem( til( den( virkelige( verden( vha.( et( intuitivt( og(

erfaringsbaseret(kendskab( til(mundtlig( formidling,(og(de(er(selv(med( i(processen(

og(finder(gennem(usus(styrker(og(svagheder(inden(for(stemmebrug(og(kropssprog,(

som( er( vigtige( formidlingskilder( i( det( mundtlige( rum.( Tre( læringsmetoder,( der(

bygger(på(usus,(er(imitatio,(mesterlære(og(feedback.(Disse(vil(jeg(behandle(senere(i(

specialet,(da(jeg(mener,(at(netop(disse(metoder(er(gode(ift.(mit(fokus(på(mundtlig(

retorik,(i(særdeleshed(når(det(handler(om(para\(og(nonverbal(kommunikation.((

( ”Kan(man(undervise(i(at(undervise?”18(Spørger(Saugstad(i(sin(artikel(af(samme(

navn.( Selvom(artiklen(oprindeligt( er( henvendt( til( universitetsundervisere,(mener(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((14!Saugstad!(2007)!p.!232!15!Saugstad!(2007)!p.!232!16!Saugstad!(2007)!p.!232!17!Saugstad!(2003)!p.!309!


13!

jeg,(at(den(har(stor(relevans(også(i(denne(sammenhæng,(fordi(lærerstuderende(skal(

undervises(i(at(undervise.(Undervisning(er(som(et(håndværk,(der(kræver(praktisk(

erfaring(og(øvelse.(Det(er(ikke(fair,(at(nyuddannede(lærere(først(skal(lære(det,(når(

de(konfronteres(med(eleverne.(Her(mener(jeg,(at(der(er(mange(andre(fokuspunkter,(

som( fx( det( faglige,( sociale( og( forældre( at( forholde( sig( til.( Saugstad( har,( som(

Quintilian,( en( pragmatisk( tilgang( –( ikke( til( at( blive( en( god( taler,( men( en( god(

underviser,(hvilket(har(et(sammenfaldende(sigte(i(indeværende(opgave,(forstået(på(

den( måde,( at( Quintilian( ift.( den( gode( taler,( beskæftiger( sig( meget( med( både(

stemmebrug( og( kropssprog,( som( jeg( mener,( også( er( vigtige( ift.( den( gode(

underviser,(og(at(disse(opnås(gennem(praktisk(arbejde.((

( Saugstad( beskriver( bl.a.( den( pragmatiske( forståelsesform,( som( bygger( på,( at(

den( gode( undervisers( udvikling( er( sket( via( praktisk( erfaring( i( højere( grad( end(

fagligt( kendskab( til( undervisning.( Dvs.( at( den( gode( underviser( ifølge( dette(

synspunkt( “Opøver( en( intuitiv,( erfaringsbaseret( kundskab.”19' Ligeledes( peger(

Saugstad(på,(at(teori(i(denne(forståelsesform(ikke(kan(skilles(fra(praksis,(fordi(den(

er' praksis.20( Der( er( dog( nogle( fordele( ved( den( organisering,( som( skolen(

almindeligvis( bygger( læringsprocessen( på.( Dels( er( skolen( ikke( bundet( af( tid( og(

sted,( fordi( læringen( ikke( foregår( i(den(kontekst,(hvor(den( skal( anvendes.(Dels( er(

det( muligt( at( videregive( en( relativt( stor( mængde( generel,( teoretisk( og( mere(

almendannende(viden,(der(ikke(knytter(sig(til(anvendelse.(Og(dels,(i(forlængelse(af(

førnævnte,(kan(dette(gøres(til(mange(elever(på(én(gang(uden(hensyntagen(til(den(

enkelte.( Dvs.( en( form( for( standardiseret( uddannelse( inden( for( samme( område.21(

Det(er(altså(nogle(af(de(styrker,( som(ars( indeholder,(og(som( jeg(mener,(også(kan(

bruges(i(tilrettelæggelsen(af(undervisningen(til(lærerstuderende,(fordi(de(har(brug(

for( deltagerkundskaben,( ars,( for( at( kunne( opnå( erfaringsbaseret( kundskab.(

Derudover( mener( jeg,( at( den( standardiserede( ramme,( som( også( findes( på(

lærerseminarierne,(kan(udnyttes;(nemlig(i(relation(til(at(kunne(undervise(mange(på(

én( gang.( Fx( kan( de( studerende( have( stor( gavn( af( at( observere,( når(

retorikunderviseren(laver(øvelser,(fx(stemmebrugsøvelser(baseret(på(imitatio,(med(

en(enkelt(elev(med(det( formål(at(udvikle(dennes( individuelle( læring( i(det( tempo,(

der(er(tilpasset(netop(denne(elevs(niveau.(

(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((18!Saugstad!(1998)!p.!133!

19(Saugstad((1998)(p.(138(20!Saugstad!(1998)!p.!138!21!Saugstad!(2003)!p.!310!


!14!

Saugstad(mener,( at( der( i( grundskolen( er( det,( hun( kalder( et( ”liv\lære”\problem22,(

hvilket( indebærer,( at( det( faglige( stof( i( skolen( ofte( er( for( abstrakt( og( generelt.(

Samtidig( mener( hun,( at( skolens( læringsmål( er( for( diffuse( og( uigennemskuelige,(

modsat(praksis,(hvor(der(er(en(tydelig(kobling(mellem(læring(og(anvendelse.(Jeg(er(

enig( i( denne( betragtning( og( vil( gerne( tilføje,( at( netop( det,( der( kendetegner(

undervisning(i(mundtlig(retorik,(er,(at(den(teoretiske(viden,(der(gives,(kobles(på(en(

praktisk( tilgang.( Men( igen( mener( jeg,( at( det( afhænger( af,( hvilke( fag( der( skal(

undervises(i(på(hvilket(uddannelsesniveau,(og(det(synes(jeg(som(sagt,(ikke(fremgår(

særlig(tydeligt(hos(Saugstad.((

( For(at(vende( tilbage( til(den(dualistiske(sondring(mellem(praktisk(og( teoretisk(

erfaret(viden,(så(underbygger(ovenstående,(at(den(praktiske(viden(har(en(tyngde,(

som( ikke( bør( underkastes( den( teoretiske.( Dog( er( der( en( tilbøjelighed( til,( at(

skriftsprogskulturen( med( den( skolastiske( tradition( negligerer( usus,( dvs.( den(

erfaringsbaserede( viden,( måske( fordi( den( skriftliggøres( i( form( af( normer( og(

refleksioner,(hvilket(gør(den(mindre(synlig.(Den(er(dog(langt(fra(uvigtig,(fordi(den(

knytter(sig(til,(som(Saugstad(skriver:(”[…](den(sociale(og(etiske(fronesis\kundskab,(

der( indebærer( god( dømmekraft,( situationsfornemmelse( og( evne( til( at( gøre( det(

rigtige( på( det( rigtige( tidspunkt( ud( fra( det( rette( motiv.”23( Dette( er( interessant( i(

relation(til(mundtlighed(og(begrebet(kairos:'et(begreb,(der(stammer(tilbage(fra(den(

klassiske(græske(periode,(og(som(kan(defineres(som(”rette(ord(i(rette(tid”.24(Dette(

bygger( på( at( vide,( hvad( der( er( passende( eller( upassende( i( en( given( situation( og(

særligt( i( den( mundtlige( genre,( hvor( der( kan( opstå( noget( uventet,( og( hvor( man(

derfor(skal(evne(at(være(spontan.(Det(er(et(perspektiv,(som(den(lærerstuderende(

skal( have( redskaber( til( at(mestre.( I( den(henseende( er(praksis( altafgørende,( fordi(

den(studerende(gennem(sin(uddannelse(skal(have(prøvet(at(indgå(i(undervisnings\

situationen( –( både( på( øvelsesniveau( på( seminariet( og( i( den( virkelige( situation( i(

forbindelse(med(praktik.(Med(andre(ord( skal(den( studerende( flere(gange( ”kastes(

ud”( i( undervisningssituationen( for( på( den( måde( at( lære( ”håndværket”( på( egen(

krop.(

(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((22!Saugstad!(2003)!p.!311!23!Saugstad!(2003)!p.!315!24!Andersen!(1997)!p.!21Q26!

Den!klassiske!didaktiske!retorik!

15!

Den*klassiske*didaktiske*retorik**

Hele( denne( praksisorienterede( tilgang( til( læring( af(mundtlig( formidling,( som( jeg(

gennem(Aristoteles(og(Saugstad( lægger(mig( i( forlængelse( af,( stammer( tilbage( fra(

den(klassiske(retoriske(didaktiske(tradition.(Jeg(vil(i(dette(kapitel(give(et(kortfattet(

billede( af( den( klassiske( didaktiske( tradition,( fordi( den( er( grundlaget( for( det(

retoriksyn,(som(specialet(bygger(på.(Ligeledes(mener(jeg,(at(denne(tradition(har(en(

relevans( ift.( den( måde,( vi( i( dag( opfatter( didaktik( på.( Nemlig( nogle( meget(

grundlæggende( elementer,( der( knytter( sig( til( den( måde,( vi( anskuer( hele( det(

didaktiske(felt(på,(som(på(trods(af,(at(de(er(gamle,(stadig(er(gangbare(og(relevante(i(

en( nutidig( kontekst.( På( den( måde( er( dette( speciales( retoriksyn( en(

sammentrækning(af(den(antikke(og(moderne(didaktiske(retorik.((

( Retorik( var( –( og( er( stadig( –( et( meget( praktisk( anvendeligt( fag,( som( gennem(

historien( skiftevis( har( været( efterspurgt( og( respekteret,25( men( også( hånet( og(

forbundet(med(manipulation.(Selvom(verden(så(meget(anderledes(ud(i(antikken(for(

cirka( 2500( år( siden( –( både( historisk( og( kulturelt( –( er( der( nogle( aspekter( fra(

datidens( didaktik,( som( vi( bør( have( øje( for,( hvis( vi( skal( forstå( en( mere( nutidig(

tilgang( til( faget( –( især( når( det( drejer( sig( om( undervisning( af( lærerstuderende( i(

mundtlig(retorik,(netop(pga.(den(praksisorienterede(tilgang,(faget(har.((

( Quintilians( tanker( om( didaktik( var( dominerende( i( datiden,( men( de( er( også(

blevet(grundlæggende(for(nutidens(syn(på(den(didaktiske(tradition.(Isokrates((436(

f.Kr.)( var( den( første( af( de( to,( der( så( retorikken( som( grundlæggende( element( i(

uddannelsen(af(unge(mænd.(Hans(pædagogiske(tanke(bestod(i,(at(”Eleverne(lærer(

ved(selv(at(frembringe(tekster.”26'Dette(er(forløberen(til(progymnasmata\læren,(en(

praksisorienteret( teori,(der(havde( til(hensigt(at(udvikle(eleven(ved,(at(denne(selv(

skulle( løse( opgaver( af( stigende( kompleksitet.(Men(hvad( vigtigt( er:( i( kombination(

med(mimesis(–(dvs.(ved(at(”efterligne”(læreren.((

( Progymnasmata(er(et(pædagogisk(”byggeklods\system”,(som(havde(til(formål(at(

udfordre(eleven(ved(at(graduere(i(sværhedsgrad,(efterhånden(som(flere(”klodser”(

blev(kombineret.27(

( Værket(Ad'Herennium( bygger( ligeledes(på(disse(principper( sammen(med(bl.a.(

en( form( for( vejledning,( der( har( til( formål( at( guide( den( studerende( gennem(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((25!Kock!(2012)!p.!112!26!Kock!(2012)!p.!31!27!Kock!(2012)!p.!112!


!16!

retorikkens(fem(faser28.(Ad'Herennium(er(skrevet(i(år(85(f.Kr.(og(er(en(slags(retorisk(

kompendium,(hvor(de(sidste(århundredes(teorier(om(retorik(er(samlet.(Værket(er(

sammen( med( Ciceros29( og( Quintilians( kernen( i( den( latinsksprogede( retorik\

tradition.30(

( Quintilian,(romersk(professor((35\100(e.Kr.),(er(en(af(de(vigtigste(teoretikere(i(

den( klassiske( didaktiske( retorikforståelse.( I( årene( frem( til( 95( skrev( han( sit(

hovedværk(Institutio'Oratoria.(Overordnet(er(værket(en(systematisk(fremstilling(af(

retorisk(teori(og(praksis(i(oldtiden(fra(barndommens(basale(øvelser(til(den(modne(

talers(perfektion.31((

( Quintilian( bidrager( til( den( klassiske( didaktik(med( tanker( om( grundlæggende(

pædagogisk( praksis,( hvor( retorikken( så( at( sige( udvides( til( et( fag,( der( bygger( på,(

hvordan( læreren( skal( undervise.( Quintilian( har( mange( tanker( om,( hvordan(

lærerens( formidlingsevne( i( praksis( virker( over( for( eleverne.32( Han( anvender( en(

elevcentreret(pædagogik,(hvor(eleven(er(i(centrum(for(egen(læring.(Kock(beskriver(

Quintilians(undervisningsstrategi:(”Lærerens(funktion(er(nærmest(at(optræde(som(

en( gartner,( der( fremmer( og( vejleder( den( personlige( udvikling( af( grundlæggende(

menneskelige(evner.”33(Til(denne(form(for(undervisning(benytter(Quintilian(særligt(

to(elementer.(For(det(første(progymnasmata\læren,(der(indeholder(en(graduering(i(

de(retoriske(begreber,(jf.(”byggeklodser”.(For(det(andet(imitatio\princippet,(der(på(

sin(vis(er(indlejret(i(progymnasmata\øvelserne,(ved(at(eleven(efterligner(det(gode(

eksempel.( Dvs.( at( det( er( lærerens( opgave( at( finde( de( gode( eksempler( og(

tydeliggøre,(hvad(der(særligt(skal(lægges(mærke(til(og/eller(udledes(af(disse.((

( Quintilian(peger(på(to(aspekter,(der(ifølge(ham(er(grundlæggende(for,(om(man(

kan(blive(en(god(taler.(Først(og(fremmest(skal(man(være(en(god(mand:(”The(first(

essentiel([…](is(that(he(should(be(a(good(man.”34(For(det(andet(må(man(ikke(være(

doven,(da(det(retoriske(talerarbejde(er(hårdt.((

( Relation(mellem(lærer(og(elev(behandler(Quintilian(i(kraft(af(imitatio\begrebet,(

hvor(der(i(undervisningssituationen(foregår(en(spejling.(Her(betragtes(læreren(ikke(

blot(som(elevens(underviser,(men(også(som(en(autoritet.(Derfor(vil(jeg(i(mit(arbejde(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((28!De!fem!faser!er:!Inventio,!dispositio,!eloqutio,!memoria!og!actio!

29(Cicero((106\43(f.(Kr.)(30!Kock!(2012)!p.!112!31!Hansen!(2010)!p.!40!!32!Kock!(2012)!p.!107!33!Kock!(2012)!p.!107!34!Quintilian!(1920)!bog!I,!p.!9!!


17!

med(de(lærerstuderende(tage(udgangspunkt(i(Quintilians(principper,(men(i(et(mere(

nutidigt( perspektiv.( Jeg( vil( bruge( imitation,( hvor( de( studerende( spejler( mine(

øvelser(for(derigennem(at(give(dem(redskaber(til(at(kunne(skabe(autoritet(over(for(

deres(kommende(elever.(Min(rolle(over(for(de(lærerstuderende(er(ikke(at(fremstå(

som(en(autoritet,(men(som(en(ekspert(inden(for(mundtlig(retorik,(der(vejleder(dem(

ift.,(hvordan(de(bliver(gode(mundtlige(formidlere.(Quintilians(andet(princip(om(at(

være(en(god(mand(handler(for(mig(om,(at(de(lærerstuderende(er(villige(til(at(lære(

nyt(og(ændre(vaner,(der,(selvom(det(er(hårdt(arbejde,(har(til(formål(at(hjælpe(dem(

til( at( mestre( den( faglige( formidling( endnu( bedre.( Her( er( koblingen( mellem( den(

gode(mand(og(den(villige(lærerstuderende(at(være(i(stand(til(at(se(det(nyttige(i(at(

lade(sig(vejlede.(

(

Didaktisk!teori!og!metode!

!18!

Didaktisk*teori*og*metode**

Med( udgangspunkt( i( den( praksisorienterede( læringsstil( –( usus( –( vil( jeg( i( dette(

teori\(og(metodekapitel(diskutere(dele(af(den(didaktiske( tradition(–(klassisk(som(

moderne.(Herunder(har(jeg(udvalgt(tre(fagdidaktiske(metoder,(imitatio,(mesterlære(

og( feedback,( fordi( de( alle( bygger( på( usus( og( derfor( er( relevante( i( relation( til( at(

undersøge,(hvordan(man(bør(undervise(lærere(i(mundtlig(retorik(med(fokus(på(den(

para\(og(nonverbale(kommunikation.((

(

Imitatio**Imitatio\begrebet( har( stor( betydning( hos( Quintilian( og( betyder( direkte( oversat(

’efterligning’.((Ikke(efterligning(for(at(kopiere,(men(for(at(få(inspiration(fra(dem,(der(

allerede(er(mestre(i(faget(og(så(på(den(baggrund(udvikle(noget(nyt.(Herom(skriver(

Quintilian:((

( (”For( there( can( be( no( doubt( that( in( art( no( small( portion( of( our( task( lies( in(

imitation,(since,(although(invention(came(first(and(is(all\important,(it(is(expedient(

to(imitate(whatever(has(been(invented(with(success.(And(it(is(universal(rule(of(life(

that(we(should(wish(to(copy(what(we(approve(in(others.”(35(

( Det(handler(altså(om(at(studere(sine(forbilleder(for(at(se,(hvordan(de(gør,(og(så(

på( den(måde( udvikle( sin( helt( egen( stil,( der( passer( til( en( selv.( Øjvind( Andersen,(

professor( i( retorik,( nævner( i( den( forbindelse,( at( imitatio( ikke( blot( er( kunstens(

princip,(men(også(en(pædagogisk(metode,(der(i(retorisk(pædagogik(regnes(som(et(

fjerde( element( sammen(med( talent,( teori( og( træning.36( Netop( derfor( er( imitatio(

relevant( i( dette( speciale.( Det( er( en( pædagogisk(metode(med( fokus( på( usus,( dvs.(

inddragelse(af(praksis,(som(er(vigtig(her(i(relation(til(det(fag,(der(skal(undervises(i;(

mundtlig( retorik.( Ikke( blot( fordi( retorik( generelt( bygger( på( anvendelighed,(men(

også(i(relation(til(mit(specifikke(fokus,(stemmebrug(og(kropssprog,(som(er(fag,(der(

kan(være(svære(at(arbejde(med(alene.(Her(er( imitatio(særligt(velegnet,( fordi(den(

studerende( gennem( spejling( af( underviseren( i( højere( grad( kan( udvide( sit(

udviklingspotentiale(med(fokus(på(styrker(og(svagheder.(Jeg(bruger(derfor(imitatio(

til(at(vise,(hvordan(det(er(muligt(fx(at(få(en(mere(nuanceret(stemmebrug,(et(mere(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((35!Quintilian!!(1920)!bog!X,!p.!75!36!Andersen!(2004)!p.!222!


19!

alvorligt( kropssprog,( eller( hvordan( læreren( kan( arbejde( med( forskellige( udtryk(

tilpasset(forskellige(situationer.(

( Mundtlighed( er( lærernes( primære( formidlingsredskab.( Derfor( skal(

lærerstuderende( lære( det,( Quintilian( kalder( ”the( art( of( speaking.”37( Det( er( den(

mundtlige( formidling,( som( hele( deres( virke( bygger( på,( og( det( er( vigtigt( i( to(

aspekter:( både( i( relation( til( egen( mestring( af( formidlerrollen( og( i( relation( til,(

hvordan( eleverne( opfatter( og( forstår( den( faglige( viden.( På( den( måde( er(

formen/måden,(hvorpå(en(lærer(ytrer(sig(mundtligt,(lige(så(vigtig(som(indholdet(og(

desuden( altafgørende( for,( om( læreren( evner( at( videregive( den( faglige( viden( og(

delagtiggøre( eleverne( i( stoffet.( I( den( mundtlige( kontekst( er( det( altså( selve(

stemmens(lyd(og(kroppens(måde(at(kommunikere(på,(der(er(væsentlige(at(kende(

for(lærerstuderende,(inden(de(skal(ud(og(arbejde(i(virkelighedens'kaos.38'

( Quintilian(diskuterer( i(bog(X(efterligning(versus(originalitet,(og(selvom(han(er(

fortaler(for(imitatio(med(det(formål(at(frembringe(noget(nyt,(så(har(han(også(nogle(

betænkeligheder(ved(imitatio:((

( ”It( is( rare( for( nature( to( produce( such( resemblance,( which( is( more( often( the(

result( of( imitation.( Bur( the( very( fact( that( in( every( subject( the( procedure( to( be(

followed(is(so(much(more(easy(for(us(than(it(was(for(those(who(had(no(model(to(

guide( them,( is( a( positive( drawback,( unless( we( uset( his( dubious( advantage( with(

caution(and(judgment.”39(((

(

Der( er( derfor( også( en( fare( ved( blot( at( efterligne,( som( retorikunderviseren( skal(

være( opmærksom( på.( Ønsket( er( ikke,( at( den( studerende( skal( opnå( en( en\til\en(

efterligning( af( underviseren,( men( udvikle( sit( eget( potentiale( med(

retorikunderviserens(hjælp.(Quintilian(peger(desuden(på,(at(efterligningen(ikke(må(

blive(kunstig,( således( at( det( ikke(passer( til( det(menneske,(man(er.(Der( skal( altså(

være(overensstemmelse(mellem,(hvem(man(er(som(menneske,(og(det,(man(ønsker(

at( udtrykke,( og( derfor( er( det( ifølge( Quintilian( givtigt( at( have( flere( forbilleder( at(

efterligne,(således(at(man(tager(det(bedste(fra(flere(forskellige.((

( I( en( undervisningssituation( på( lærerseminariet( vil( der( ikke( i( Quintiliansk(

forstand(være(flere(forbilleder(at(bygge(imitatio(på.(Det(stiller(derfor(større(krav(til(

retorikunderviseren,( hvis( ansvar( det( er( at( introducere( flere( forskellige(måder( at(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((37!Quintilian!(1920)!bog!I,!p.!11!38!Saugstad!(2003)!p.!309!39!Quintilian!(1920)!bog!X,!p.!75!


!20!

udtrykke(det(samme(på.(Derudover(kan(det(være(befordrende(i(imitatio\arbejdet,(

at(de(studerende(også(får(lejlighed(til(at(spejle(sig(i(hinandens(tilgang(til(mundtlig(

formidling(for(på(den(måde(at(imitere(med(henblik(på(originalitet.(

( Underviseren( har( i( imitatio\arbejdet( en( betydningsfuld( rolle,( da( det,( som(

Quintilian( påpeger,( er( vanskeligt( for( den( studerende( selv( at( omforme( sine( egne(

naturlige(anlæg.40(Underviserens( rolle(er(vigtig,(da:( ”[…]( it( is( (his( further(duty( to(

foster(whatever(good(qualities(he(may(perceive( in(his(pupils,( to(make(good( their(

deficiencies( as( far( as( may( be,( to( correct( their( faults( and( turn( them( to( better(

things.”41((

( Underviserens(rolle(er(derfor(baseret(på(at(hjælpe(det(bedste(frem(i(eleven(vha.(

imitatio.(Her(har(Quintilian(en(pointe,(i(relation(til(mundtlig(retorik,(som(jeg(deler:(

nemlig( at( retorikunderviseren( skal( kunne( differentiere( undervisningen( mht.(

imitatio\arbejdet(for(at(fremme(den(enkelte(studerendes(individuelle(udvikling:((

”[…]( remedies,( which( are( harsh( by( nature,( must( be( applied(with( a( gentle( hand:(

some(portions(of(the(work(must(be(reason(for(the(alterations(should(however(be(

given,(and(in(some(cases(the(master(will(illumine(an(obscure(passage(by(inserting(

something(of(his(own.”42((

( Retorikunderviseren( skal( derfor( kunne( gennemskue( elevernes( (som( i( mit(

tilfælde(er(lærerstuderendes)(forcer,(således(at(disse(udvikles(og(styrkes(netop(ud(

fra( den( enkeltes( potentiale.( Fx( i( det( konkrete( stemmearbejde( med(

lærerstuderende,( hvor( det( er( retorikunderviserens( opgave( at( udvælge( øvelser,(

hvor(den( lærerstuderende( skal( imitere(underviseren( for( at( få( et( bestemt(udtryk,(

klang( eller( andet( frem( med( den( hensigt( at( bidrage( til( at( udvikle( og( styrke( den(

enkeltes(stemmepotentiale.((

( Quintilian(tillægger(formidlerens(levende'stemme(særlig(pædagogisk(betydning,(

hvilket(vil( sige,( at(der(er( større(pædagogisk( styrke( i( at(have(en( levende( stemme,(

frem(for(en(monoton(stemme,(når(man(skal(tilskynde(og(delagtiggøre(eleverne,(så(

de( tilegner( sig( det( faglige( indhold.( Og( derfor( skal( dette( element( være( tydeligt( i(

stemmebrugsundervisningen(på(seminariet.(

( (

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((40!Quintilian!(1920)!bog!II,!p.!265!41!Quintilian!(1920)!bog!X,!p.!85!42!Quintilian!(1920)!bog!II,!p.!229!


21!

(

I( forlængelse( af( overstående( er( retorikunderviserens( egen( stemme( også( vigtig,(

fordi(der(også(her(foregår(en(spejling,(som(bygger(på(den(studerendes(beundring(af(

retorikunderviserens(stemme.(Herom(skriver(Quintilian:((

( ”[…](it(will(still(be(found(that(fuller(nourishment(is(provided(by(the(living(voice,(

as(we(call(it,(more(especially(when(it(proceeds(from(the(teacher(himself,(who,(if(his(

pupils( are( rightly( instructed,( should( be( the( object( of( their( affection( and( respect.(

And(it( is(scarcely(possible(to(say(how(much(more(readily(we(imitate(those(whom(

we(like.”43((

( I( arbejdet( med( lærerstuderende( handler( imitatio( ikke( kun( om( øvelser,( men(

også(om(det( faktum,(at( retorikunderviseren(skal( fremstå(som(det(gode(eksempel(

med( en( levende( stemme.( Deslige( skal( det( indbyrdes( forhold( mellem( den(

lærerstuderende(og(retorikunderviseren(bygge(på(beundring(og(respekt.((

( Tidligere(nævnte(jeg(Quintilians(perspektiv(vedr.(at(den(gode(mand(også(er(den(

gode(taler.(I(citatet(ovenfor(mener(jeg(dog,(at(han(vender(betragtningsperspektivet(

og( tilføjer,( at( den( gode( mand( er( den( gode( retorikunderviser.( Fordi( disse( to(

aspekter(hænger(sammen(–(både(det(at(kunne(sit(fag,(men(også(at(være(i(stand(til(

gennem(”love(and(reverence”(at(få(den,(man(underviser,(til(at(blomstre.(Her(mener(

jeg,(at(der(er(en(tilbagevenden(til(det,(der(adskiller(den(faglige(formidler(fra(taleren,(

nemlig(at(den(faglige(formidling(i(højere(grad(bygger(på(transparens.(Det(er(derfor(

ikke( alle,( der( er( i( stand( til( at( undervise( i(mundtlig( retorik(på( seminariet,( da(der,(

med( et( mere( moderne( udtryk,( skal( være( en( grad( af( god( kemi( til( stede( mellem(

lærerstuderende(og(retorikunderviser(–(et(element,(der(er(svært(at(definere,(men(

som(bygger(på(en(fælles(norm(baseret(på(respekt(og(empati.((

( Imitatio(er(for(Quintilian(et(studie(af(forbilleder(for(at(kunne(tilgå(god(tale,(men(

jeg(mener(altså,(at(de(para\(og(nonverbale(elementer,(som(er(centrale( for(en(god(

taler,( er(vigtige( for(en(kommende( lærer( i( arbejdet(med(at(opnå( fx( en( levende(og(

nuanceret(stemme.((

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((43!Quintilian!(1920)!bog!II,!p.!!215!


!22!

Mesterlære**Flere(moderne( didaktiske( teorier( og(metoder( tager( afsæt( i( Quintilians( tanker,( fx(

mesterlære,( hvor( den( person,( der( imiteres,( er( mesterlæreren.( Denne( lærings\

tilgang(er(meget(praksisorienteret(og(baseret(på,(at(erfaring(og(anvendelse( ligger(

til(grund(for(viden.(

( Imitatio( har( også( erfaring( og( anvendelse( som( centrale( elementer,( men( hvor(

imitatio( kan( bruges( i( undervisningslokalet( på( lærerseminarierne,( er( mesterlære(

ikke(en(metode,(der(oprindeligt(finder(sted(i(undervisningslokalet.(Alligevel(finder(

jeg( den( velegnet( til( at( indgå( i( dette( speciale,( fordi( den( som( metode( bygger( på(

relevante( og( brugbare( aspekter( i( sammenhæng( med( lærerstuderendes( under\

visning( i(mundtlig( retorik,( som( fx( at( lærerstuderende( skal( vejledes( og( guides( af(

retorikunderviseren.( Herudover( kunne( det( være( interessant,( hvis( en( lærer\

studerende(kunne(følge(retorikunderviseren,(når(denne(underviste(på(seminariet.((

( Jeg( bruger( metoden( til( at( understrege,( at( læring( sker( gennem( handling( i(

forlængelse(af(usus,( og(derudover(princippet(om,( at( læringen( foregår( i( et( tempo,(

der(passer(til(den(enkelte(lærerstuderendes(udvikling.(I(den(form(mener(jeg(godt,(

den(kan(flyttes(ind(i(undervisningslokalet.(

( John( Dewey( var( repræsentant( for( den( pragmatiske( erfaringspædagogik.( Han(

havde(en(forestilling(om,(at(skolens(indhold(skulle(gøres(mere(erfaringsbaseret(ved(

at(tage(udgangspunkt(i(et(projekt(fra(det(praktiske(liv.44(Dewey(er(fader(til(begrebet(

learning'by'doing,45(en(læringspædagogik,(der(bygger(på,(at(eleverne(lærer(ud(fra(

de(erfaringer,(de(gør(sig.(Deweys(princip(om,(at( læring(sker(gennem(handling(og(

erfaringer(er(én(af( flere( læreprocesser(under(begrebet(mesterlære.(Denne(tilgang(

er(vigtig(i(relation(til(lærerstuderende.((

( Nielsen( og( Kvale( peger( på,( at( mesterlære( som( aktuel( læringsform(

repræsenterer((

( ”[…]( en( form( for( læring,( der( ikke( bygger( på( en( adskillelse(mellem( læring( og(

anvendelse( af( det( lærte.( Oplæringen( sker( i( sammenhæng,( hvor( det( lærte( skal(

anvendes.( Læringen( er( indlejret( i( en( given( social( praksis,( og( den( er( betinget( af(

lærlingens(deltagelse(i(denne(praksis.”46((

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((44!Saugstad!(2007)!p.!227!45!Sammentrækning!af!Deweys!oprindelige!formulering:!”Learn!to!do!by!knowing!and!to!know!by!doing”.!Se!Muschinsky!!(2007)!p.!626!46!Nielsen!og!Kvale!(1999)!p.!18!


23!

Der(er(altså(en(direkte(sammenhæng(mellem(viden(og(handling,(som(bygger(på,(at(

lærlingen( er( aktiv( i( denne( proces.( Ligeledes( for( lærerstuderende,( hvor( arbejdet(

med(fx(stemmebrug(er(betinget(af(aktiv(deltagelse(og(det(at(være(trainable.47(Men(

som(Quintilian(fremhæver,(spiller(underviseren(også(en(vigtig(rolle(i(dette(forhold,(

da( den( ene( er( nyttesløs( uden( den( anden:( ”For( as( it( is( the( duty( of( the(master( to(

teach,(so(it(is(the(duty(of(the(pupil(to(show(himself(teachable.(The(two(obligations(

are(mutually( indispensable.”48(Denne(væsentlige(pointe(knytter( sig( til(Nielsen(og(

Kvale:( ”Læring( består( ikke( blot( i( imitation( af( mesteren,( men( er( baseret( på(

mesterens( forhold( til( det( fag,( der( skal( læres.”49(Retorikunderviserens( passion( og(

engagement( for( faget( skal( derfor( have( en( afsmittende( effekt( på( de( studerende,(

hvilket(også(kan(få(positiv(betydning(for(den(sociale(relation(mellem(dem.((

(( Dog(er( jeg( ikke(enig(med(Nielsen(og(Kvale( i,( at(oplæringen(nødvendigvis( skal(

ske( i( sammenhæng( med,( hvor( den( skal( anvendes.( Jeg( mener( godt,( at(

retorikunderviseren( kan( undervise( i( mundtlig( retorik( på( seminarierne,( og( det(

tillærte( derefter( anvendes( i( en( autentisk( kontekst.( Der( er( også( det( særlige( ved(

stemmebrugsundervisning,( at( man( ofte( er( nødt( til( at( overdrive( elementerne,( fx(

artikulation( eller( motorik,( for( at( finde( det( naturlige( leje.( Derfor( er(

undervisningslokalet(et(godt(sted(at(starte.((

( Nielsen(og(Kvale( fremsætter( i(relation(til(min(kritik(også(andre(måder(at( tilgå(

denne( pragmatiske( mesterlærevinkel( på,( bl.a.( at( læring( også( kan( ske( gennem(

observation,( imitatio,( identifikation,( træning,( vejledning( og( supervision.( Dette( er(

jeg(helt(enig(i,(da(det(netop(er(disse(elementer,(undervisningen(i(mundtlig(retorik(

bygger( på.( De( introducerer( også( begrebet( personcentreret' mesterlære,( hvor(

undervisningen(sker(én(til(én.(Her(kan(det(diskuteres,(om(læringen(så(er(indlejret(i(

en(social(praksis.(Det(mener(jeg(dog,(at(den(er(på(seminariet,(fordi(undervisningen(

her( ikke( kun( vedrører( retorikunderviseren( og( den( studerende,( men( også( de(

medstuderende,(der(er(til(stede.(Der(er(derfor(en(høj(grad(af(interaktion(og(dialog(

mellem(underviser(og(studerende,(som(bygger(på(deres(indbyrdes(sociale(forhold.((

Og(netop(dette(sociale(aspekt(er(også(afgørende(ift.( indlæringstempo,(hvor(det(er((

retorikunderviserens(opgave(hele(tiden(at(skærpe(kravene(til(den(lærerstuderende(

efter( Vygotskis( princip( om( nærmeste' udviklingszone.50( Dette( aspekt( af(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((47!Eken!(1998)!p.!218.!Betydning:!Modtagelighed!for!undervisning.!48!Quintilian!(1920)!bog!2,!p.!271!49!Nielsen!og!Kvale!(1999)!p.!16!50!Vygotsky.!Se!Muschinsky!(2007)!p.!634!


!24!

mesterlæremetoden( vil( jeg( have( fokus( på( i( undervisningen( af( lærerstuderende( i(

mundtlig( retorik.( Princippet( har( stor( betydning( i( denne( kontekst,( fordi(

lærerstuderende( har( mange( forskellige( baggrunde( og( grunde( til( at( ville( være(

lærere,(og(derfor(vil(der( i(en(klasse(være( forskellige(niveauer( inden( for(mundtlig(

formidling.(Nogle(vil(have(nemt(ved(det((natura),(mens(andre(vil( finde(det(svært.(

Derfor(er(det(vigtigt(at(arbejde(i(det(tempo,(der(passer(til(den(enkelte,(selvom(det(

foregår( i( plenum.( Jf.( ”stilladsbygnings”\modellen,( hvor( retorikunderviseren( skal(

hjælpe(og(støtte(mindre(og(mindre,(efterhånden(som(den(studerende(selv(kan(løse(

og( regulere( forskellige( arbejdsprocesser.51( Herved( bliver( den( studerende( mere(

bevidst( om( egen( læring.( Inden( for( det( retoriske( fagfelt( minder( dette( om(

progymnasmata\læren.( Her( øges( elevens( ansvar( på( en( mere( indirekte( måde,(

nemlig(ved(at(øge(opgavens(sværhedsgrad.(Progymnasmata(og(begrebet(nærmeste'

udviklingszone'mener( jeg,'er( indeholdt( i(mesterlæreprincippet(og(beror(netop(på(

det,( som( Kock( fremhæver( ved( Quintilian:( ”[…( at]( holde( balancen( mellem(

selvstændig( udvikling( og( vejledning.”52( Den( selvstændige( udvikling( omhandler(

eleven,(mens( vejledningen( er( underviserens( ansvar( og( omhandler( den( anvisning(

og( adfærd,( som( underviseren( har,( hvilket( påvirker( eleven( og( deres( sociale(

forhold.53(

( Nielsen( og( Kvale( behandler( særskilt( begrebet( imitatio( i( deres( artikel.( Dette(

fordi( mesterlæreprincippet( på( baggrund( af( imitation( er( blevet( kritiseret( for( at(

fremme( en(mekanisk,( ( reproduktiv( læring,( hvor( eleven( ikke( er( i( stand( til( kritisk(

refleksion,(fordi(der(er(en(tendens(til,(at(kritisk(refleksion(som(regel(læres(i(verbal(

undervisning( og( diskussion.( Hertil( peger( Nielsen( og( Kvale( på( studier( af(

Nobelpristageres( læring,( hvor( følgende( fremhæves( om( den( videnskabelige(

holdning:((

( ”Den( ( erhverves( ofte( indirekte( og( langsomt( i( den( daglige( forskningspraksis( i(

nær( personlig( interaktion( med( den( erfarne( forsker.( Den( kritiske( refleksion,( der(

forbindes( med( den( videnskabelige( holdning,( formidles( således( mindre( gennem(

forskrifter(end(gennem(eksemplets(magt.”54('

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((51!Nielsen!og!Kvale!(1999)!p.!17!52!Kock!(2012)!p.!107!53!Kock!(2012)!p.!107!54!Nielsen!og!Kvale!(1999)!p.!22!


25!

Det( tyder( derfor( på,( at( imitatio( som( metode( i( mesterlære( ikke( fremmer( en(

mekanisk( reproduktiv( læring,( men( tværtimod( øger( refleksion( gennem( praktiske(

eksempler.((

(

Feedback**

Feedback(har(en(central(plads( i(ovennævnte( læringsmetoder,( imitatio(og(mester\

lære.(Quintilian(tydeliggør(vigtigheden(af(begrebet(elevcentreret(undervisning,(der(

bygger(på(bevidst(positiv(holdning(til(elevens(læring.(Feedback(handler(om(at(få(en(

tilbagemelding( eller( respons(på(noget.( I( denne(kontekst( bliver( feedback( givet( på(

baggrund(af( en(præstation( i( forbindelse(med( faget(mundtlig( retorik.( Feedbacken(

har( karakter( af( en( vurdering,( hvilket( for( mange,( og( særligt( i( forbindelse( med(

stemmebrug,( kan( være( et( sårbart( og( personligt( emne.( Dette,( fordi( faget( er( tæt(

knyttet(til(vores(identitet,(hvilket(gør(det(til(en(udfordring(at(give(kritisk(feedback(i(

denne(sammenhæng.((

( Derfor(er(det(relevant(for(specialet,(at(denne(metode(behandles(særskilt,(da(der(

er( mange( udfordringer( mht.( feedback,( som( en( retorikunderviser( skal( være(

opmærksom( på,( ligesom( der( også( er( mange( styrker( ved( feedback,( som( en(

retorikunderviser(bør(have(kendskab( til.( Jeg(bruger(udover(mine(egne(erfaringer(

forskellige(teoretikeres(syn(på(feedback(til(senere(i(specialet(at(kunne(udforme(et(

undervisningsmodul( i( mundtlig( retorik( til( seminarierne.( Her( ønsker( jeg( at( tage(

højde( for( denne( meget( personbundne( karakter,( som( faget( bygger( på,( og( som( i(

forlængelse( af( overstående( gør( faget( meget( menneskeligt,( men( også( til( tider(

skrøbeligt,(netop(fordi(stemmen(er(så(dybt(forankret(i(personligheden.(Feedback(er(

dog(nødvendigt,(fordi(den(har(fokus(på(næste(skridt(i(læringsprocessen.((

( Nielsen( og( Kvale( peger( på( sprogets( betydning( for( feedbackfunktionen:(

”Vejlederens( kommentarer( til( de( studerendes( praktik( bidrager( her( til( at( udvikle(

den(studerendes( refleksion( i(handling.”55(En(del(af( retorikstudiet(på(Københavns(

Universitet(går(ud(på(at(lære(at(give(feedback.(Den(model,(vi(benytter(i(vores(kritik(

af( hinanden,( er( opbygget( efter( ( principperne( om( at( være( kærlig,( konstruktiv( og(

konkret.56( Denne(måde( at( give( feedback( på( stammer( fra( Kocks(meget( relevante(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((55!Nielsen!og!Kvale!(1999)!p.!19!56!Kock!(1990)!p.!123!


!26!

teorier(om(emnet,(hvor(han(bl.a.( fremhæver(bevidst(positive(kommentarer,( fordi(

de:((

( ”[…]( gennemgående( giver( positiv( effekt( på( kvaliteten,( og( i( hvert( fald( på(

elevernes( holdning,( hvorimod( negative( kommentarer( (påpegelse( af( fejl)(

gennemgående(giver(negativ(effekt.”57((

( Dette( er(møntet( på( skriftlig( feedback,(men( jeg(mener,( at( det( også( gælder( for(

mundtlig,(særligt( i( forlængelse(af(Quintilians( tanker(om,(at(underviseren( ikke(må(

være(for(hård.((

( Forfatterne( til( lærebogen( Mundtlighedens' magi,' Carlsen( og( Juul,' lægger(

ligeledes( vægt( på( at( bevidstgøre( de( positive( kommentarer:( ”Vi( fokuserer( på(

muligheder,(ikke(på(fejl.”58((Jeg(har(valgt(at(have(dette(ene(citat(fra(Mundtlighedens'

magi(med,(fordi(jeg(finder(det(meget(rammende(for(den(feedbackkultur,(som(bl.a.(

Kock( lægger(op( til,( og( som( jeg(er(meget(enig( i.(Det(betyder( ikke,( at( fejl( ikke( skal(

italesættes,(men(det(handler(om(måden,(man(gør(det(på.(Derfor(er(det(bl.a.(vigtigt(

også(at(give(ros(og(komme(med(konkrete(løsningsforslag.(Derved(forskydes(fokus,(

og(det(kommer(i(stedet(til(at(handle(om(muligheder(og(ikke(fejl.((

( I(forlængelse(heraf(fremhæver(Horvarth(følgende(om(kritisk(feedback:(

( ”Avoiding(negative,(excessively( judgmental(response( in( favor(of(more(positive(

annotation( does( not,( however,( prohibit( criticism.( A( critical( attitude( […]( will(

indicate( the( intention( to( treat( students’( essays( with( equal( seriousness( and(

respect.”59((

( Horvarth(mener,(at(den(negative(kritik(indikerer,(at(underviseren(har(fokus(på(

seriøs(og(respektfuld(feedback.(Der(kan(dog(argumenteres(for,(at(det(er(lettere(at(

give(negativ(feedback(på(skrift.(Hertil(mener(jeg,(at(hvis(underviseren(vurderer,(at(

den(studerende(har(mulighed(for(at(korrigere(fejlen,(dvs.(at(fejlen(ligger(inden(for(

nærmeste' udviklingszone,( så( skal( den( italesættes,( også( når( det( drejer( sig( om(

mundtlighed.(Når(det(er(sagt,(er(der(forskel(på(skriftlig(og(mundtlig(feedback,(hvor(

det( fx( i( den( mundtlige( feedback( er( vigtigere( at( bruge( det,( der( populært( kaldes(

’feedbackburgeren’.( Denne( betegnelse( dækker( over( først( at( give( positiv( kritik,(

derefter( negativ( og( afslutningsvis( positiv( igen.( Formålet( er( at( gøre( den( negative(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((

57(Kock((1990)(p.(118(

58(Carlsen(og(Juul((2009)(p.(220.(

59(Horvarth((2000)(p.(248(


27!

feedback( mere( ”spiselig”.( Dette( er( vigtigt( at( være( opmærksom( på( i( direkte(

mundtlig(feedback,(fordi(der(ikke(er(skriftlighedens(”filter”(imellem.((

( Kock( peger( desuden( på,( at( feedback( skal( være( fokuseret.( Dvs.,( at( korte( og(

præcise( kommentarer60( er( at( foretrække( frem( for( lange.( Det( er( langt( lettere( og(

mere( konstruktivt( for( eleven( at( forholde( sig( til( få,( konkrete( elementer,( der( kan(

forbedres,( end( mange( ufokuserede,( (jf.( elefantbøsse( vs.( spredehagl).61( På(

retorikstudiet( starter( vi( vores( feedback( på( et( generelt( og( globalt( plan.( Herefter(

bevæger(vi(os(dybere(ned(i(emnet(og(giver(feedback(på(et(mere(konkret(og(lokalt(

plan.(Det(nytter(fx(ikke(at(arbejde(med(en(studerendes(klangmæssige(udtryk,(hvis(

hun( har( en( svag( og( utydelig( stemme.( Dette( omtaler( Horvarth( I( sin( artikel( i( The(

Writing( Teacher’s( Sourcebook:( ”[…]( first( address( large\scale( problem( […]( then(

concentrate(on(transition.”62((

( Både(Horvarth(og(Kock(udhæver(et(studie(lavet(af(Hillocks,63(der(har(en(bredere(

forståelse(af(feedbackteorien:(nemlig,(at(det(ikke(udelukkende(er(underviseren,(der(

giver(en(lærerig(feedback,(men(også(de(medstuderende.64(Dette(er(selvfølgelig(kun(

muligt,( hvis( der( er( flere( elever( til( stede,( som( ved( holdundervisning,( men( ift.(

studerende( på( lærerseminariet(mener( jeg,( at( det( er( relevant( og( lærerigt( også( at(

høre(medstuderendes(syn(på(sagen.((

( Linda(Flower,(professor(i(retorik,(peger(i(sin(artikel(”Detection,(Diagnosis,(and(

the( Strategies( of(Revision”( på( et( nævneværdigt( studie( af( skakmestres( evne( til( at(

genkende(op(til(20.000(forskellige(mønstre(og(fremhæver,(at(det(ikke(er(en(evne(til(

at( planlægge( flere( træk( forud( end( en( amatørspiller,( men( i( stedet( en(

genkendelighed,( som( skakmesteren( kobler( til( forskellige( handlemuligheder,( der(

gør,(at(de(bliver(mestre.(Dette(sammenligner(Flower(med(at(forbedre(sin(skrivning.(

Hun( påpeger,( at( det( ikke( er( kendskabet( til( bestemte( terminologier( eller(

intellektuelle( teorier,( der( øger( evnen( til( at( forbedre( sin( egen( skrivning( eller(

feedback(til(andre,(men(en(genkendelighed(baseret(på(handling(og(erfaring.((

( Dvs.,(at(når(der(skal(diagnosticeres(et(problem(i(en(tekst,(bygger(det(på:(”[…](to(

see(a(problem(in(the(text(as(a(meaningful,(familiar(pattern.”65((

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((60(Kock((1990)(p.(118(61(Kock((1994)(p.(268(62(Horvarth((2000)(p.(245(63!George!Hillocks!Jr.!(1934)!64!Hillocks!(1995)!p.!64!65!Flower!(2013)!p.!48!


!28!

Jeg(fremhæver(dette(studie,(fordi(jeg(mener,(at(det(også(er(velegnet(ved(mundtlig(

feedback,( især(den( feedback,( som(de( studerende(giver(hinanden(–( at( de( gennem(

erfaring(og(handling(opbygger(en(genkendelighed,(således(at(de(har(mulighed(for(

at(komme(med(konkrete(løsningsforslag.(

(

Paraverbal!kommunikation!

29!

Paraverbal*kommunikation*

På(baggrund(af(overstående(vil(jeg(i(dette(kapitel(gribe(tilbage(til(nogle(teorier,(der(

bygger(på(mundtlighedens(ontologi.(Jeg(mener,(at(følgende(begreber(og(teorier(er(

særligt(relevante(ift.(faglig(formidling.((

• Transparens/opacitet(

• Kairos(

• Talemomenterne(

• Indledning(–(at(skabe'attention'(

(

Transparens/opacitet*Jette( Barnholdt( Hansens( artikel( ”Mundtlighedens( væsen( og( vilkår”( handler( om(

mundtlighedens(ontologi(og(om(de(fordele(og(udfordringer,(der(er(forbundet(med(

den(mundtlige(situation.(Som(skitseret(tidligere,(er(mundtlighed(og(skriftlighed(to(

forskellige( logikker:(Det,( der( gælder( i( den( ene( form,( er( langt( fra( gældende( i( den(

anden.((

( Jeg( vil( her( uddybe( begrebsparret( transparens( og( opacitet( og( ligeledes( kairos,(

som( er( begreber,( der( behandles( i( artiklen.( Disse( skaber( nogle( idealer( for(

stemmebrug(og(kropssprog(ift.(at(opnå(persuasio(i(den(mundtlige(situation.(Jeg(vil(

bruge(disse(til(at(se(nærmere(på(lærerstuderendes(mundtlige(retorik(med(fokus(på(

para\(og(nonverbale(kommunikationsparametre,(fordi(jeg(mener,(at(de(er(med(til(at(

skabe( en( bevidsthed( om,( hvilken( betydning( stemme( og( krop( har( i( den( faglige(

formidling.((

( Transparens( i( relation( til( mundtlighed( er( ifølge( Hansen( forbundet( med(

gennemsigtighed( og( dækker( over( en( slags( neutral( formidler.( Hun( skriver:(

”Stemmen( og( kroppen( fremstår( transparente,( hvis( en( formidlers( actio( ikke( gør(

opmærksom(på(sig(selv.”66(Dvs.,( at( stemme(og(kropssprog(hverken( i(positiv(eller(

negativ(facon(har(indflydelse(på(formidlingen.(Omvendt(opacitet,(der(er(forbundet(

med( uigennemsigtighed,( hvor( formidlerens( stemme( og( kropssprog( gør(

opmærksom(på(sig(selv,(og(på(den(måde(drager( tilhørernes(koncentration( til( sig.(

De(para\(og(nonverbale(elementer(får(derved(en(semantisk(funktion.((

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((66!Hansen!(2009)!p.!19!


!30!

Hansen( peger( på,( at( transparens( er( et( godt( ideal( for( mange( typer( af( mundtlig(

kommunikation.( Især,( mener( jeg,( er( det( et( ideal( for( en( skolelærers( faglige(

formidling,( fordi( denne( er( en( genre,( hvor( det( først( og( fremmest( handler( om( at(

delagtiggøre(og(videregive(det(faglige(stof.(Jeg(mener(dog(ikke,(at(dette(udelukker(

en(personlig(stil.(Den(skal(blot(ikke(”støje”(for(det(egentlige(budskab(–(den(faglige(

formidling.((

(

Kairos*Kairos(er(græsk(og(kan(oversættes(med(at'gribe'nuet.(Øivind(Andersen(peger(på,(at(

kairos(handler(om(at(kunne(sige(lige(de(ord,(som(skal(siges,(til(et(bestemt(publikum(

i(en(særlig(situation.67(Begrebet(er(derfor(tæt(knyttet(til(aptum(og(ikke(mindst(til(

selve( situation,( fordi( det( handler( om,( hvad( der( er( en( passende( ytring( i( en( given(

situation.( Umiddelbart( lyder( kairos( til( at( omhandle( den( verbale( del( af(

kommunikationssituationen(og(altså(hverken(den(para\(eller(nonverbale(del,(som(

dette( speciale( stiller( skarpt( på.( Jeg( har( valgt( at( have( det(med( alligevel,( fordi( jeg(

mener,(at(kairos(også(handler(om(at(sige(noget(på(den(helt(rigtige(måde.(Andersen(

er(dog(selv(inde(på(det(i(kapitlet(”Retorisk(kommunikation”'i(værket(I'retorikkens'

hage,(hvor(han(skriver:(”Hans([Isokrates]retorikk(kan(kalles(en(lære(om(”rette(ord(i(

rette( tid”.(Det(gjelder(både( form(og( innhold”.68( I(den(kontekst(er(kairos\begrebet(

yderst( relevant( i( relation( til( lærerstuderendes(måde( at( formidle(på( jf.( form.( Ikke(

blot( fordi( de( skal( have( fokus( på( formidlingsøjeblikket( og( vide,( hvordan( man(

signalerer( over( for( kommende( elever,( at(man( er( til( stede( i( nuet,(men( også( fordi(

kairos( knytter( sig( til( mundtlighed( på( en( særlig( måde( omvendt( skriftlighed.(

Andersen( fremhæver(gennem(et(citat( fra(Mod'sofisterne'det(modsætningsforhold,(

der(er(mellem(bogstaver(og(levende(ord,(og(han(skriver,(at:(”Det(levende(ordet(skal(

høve(til(tid(og(omstendigheter.(I(kairos'ligger(det'alltid(muligheter.(Det(avgjørende(

er(hvordan(en(utnytter(mulighterne.”69(Dette,(mener(jeg,(handler(rigtig(meget(om,(

hvordan( fx( en( lærerstuderende( vælger( at( udnytte( de(muligheder,( som( situation(

byder(på,(i(samklang(med(stemmebrug(og(kropssprog.((

( Kairos(er(derfor(ikke(blot(knyttet(til(situationen(og(de(levende(ord,(men(også(til(

personen,( der( ytrer( sig( –( i( denne( kontekst( den( lærerstuderende.( Her( er( det(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((67!Andersen!(1995)!p.!22!68!Andersen!(1995)!p.!23!69!Andersen!(1995)!p.!23!


31!

interessant( at( inddrage( Marie( Gelang,( der( peger( på( rytme( som( forbindelsesled(

mellem(kairos(og(actio:(”[…](som(jag(vill( föreslå(som(sambandet(mellan(actio(och(

kairos,(är(framfõrandets(rytm.”70(Rytme(har(indflydelse(på(den(måde,(vi(fremfører(

det(verbale(på,(og(Gelang(betoner(det( faktum,(at(moderne( forskning(peger(på,( at(

rytme( har( en( betydning( for( den(mellemmenneskelige( kommunikation,( fordi( den(

har( indflydelse(på(de(nonverbale(parametre(som(gestik,(øjenkontakt,(volumen(og(

pausering.71(Og(det(er(altså(disse,(der(er(medvirkende(til(at(skabe(en(form(for(para\(

og( nonverbal( kairos:( ”T.ex.( kan( rytmen( i( talerens( framförande( med( hjälp( av(

pauseringgar( eller( med( en( gradvis( stigande( talvolym( bidra( till,( eller( motverka,(

förutsättning( för( ”rätt( ögonblick”( att( infinna( sig.”72( Dette( faktum,( mener( jeg,( er(

særlig( relevant( i( lærerstuderendes( kommende( erhverv,( fordi( deres( formidling,( i(

modsætning(til(en(taler,(foregår(over(mange(timer,(hvor(elevernes(opmærksomhed(

og(interesse(konstant(skal(holdes(i(hævd.((

( Rytme( i( talesproget( er( ofte( brugt( af( talere,( og( det( er( også( det( udgangspunkt,(

Gelang(har.(Men(rytme(er( ligeledes(gavnlig( i(en( lærerstuderendes(arbejde(med(at(

finde( sit( stemmepotentiale.( Det,( der( også( adskiller( de( to( former( for( retorer( –( en(

taler(og(en(lærerstuderende(–(og(deres(arbejde(med(rytme,(er,(at(førstnævnte(i(høj(

grad(bruger(rytme(med(et(æstetisk(formål(som(en(grad(af(at(skulle(fænge(med(sit(

sprog,( altså(blive(husket.(En( lærerstuderende(har(et( tydeligere(persuasivt( formål(

med(rytme:(nemlig(at(fremlægge(den(faglige(viden(på(en(interessant(og(spændende(

måde,(så(eleverne(lytter(aktivt.((

( Derudover( mener( jeg,( at( kairos( er( et( centralt( begreb( for( mundtlighedens(

situationelle(og( temporale(perspektiv.(Det(betyder,( at(det,( vi( siger,( er( ( knyttet( til(

øjeblikket.(En(ytring(er(flygtig,(og(det(er(ikke(muligt,(som(på(skrift,(at(genlæse(den.(

Derfor( skal( en( kommende( lærer( formidle( det( faglige( stof( på( en( sådan( måde,( at(

eleven(ikke(så(let(mister(koncentrationen.((

Begreberne( kairos( og( transparens' er( i( mundtlighedens( væsen( relevante(

sammen(med(Fafners( talemomenter,(da(det(netop(er( talemomenterne,(der( afgør,(

om(kairos(opstår,(og(om(stemmen(er(transparent.((

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((70!Gelang!(2008)!p.!138!71!Gelang!(2008)!p.!138!72!Gelang!(2008)!p.!140!


!32!

Talemomenterne**”Langt( den( største( andel( i( foredragets( virkning( og( succes( har( dog( uden( tvivl(

stemmen.(En(god(stemme(må(vi(da(derfor(først(og(fremmest(ønske(os.”73(

( Her(peger(Cicero(på(stemmens(betydning(for(actio.(Et(væsentligt(aspekt,(når(en(

kommende( skolelærer( skal( formidle( og( delagtiggøre( eleverne( i( det( faglige( stof.(

Særligt(fordi(en(skolelærer(bruger(mundtlig(formidling(mange(timer(hver(dag.(Det(

er(derfor(ikke(kun(for(elevernes(skyld,(at(stemmen(skal(være(levende(og(nuanceret,(

men(også( for( lærerens(egen,( således(at( stemmen( ikke(slides(unødvendigt.(Derfor(

vil( jeg( her( inddrage( Jørgen(Fafners( talemomenter.( Talemomenterne(dækker( over(

artikulation,( klang,( motorik,( dynamik( og( melodik( og( er( den( fysiske( tales(

karakteristika.(Når(disse(momenter(skriftliggøres,(betegnes(de(som(skrifttekstens(

mundtlighedskriterier.(Fafner(bruger(begrebet( iboende'mundtlighed,( som(netop(er(

disse(karakteristikas(egenskab(både(ved(tekster(og(udsagn.74(

( Talemomenterne' er( medbestemmende( for( den( lydlige( effekt,( en( lærers\

tuderendes(stemme(har.(Fafner(understreger,(at(de(er(uadskillelige(og(skal(ses(som(

et( samlet( hele( i( forhold( til( hensigtsmæssig( tale.( Susanna( Eken,( retoriker( og(

stemmetræner,( skriver,( at( vores( stemme( er( som( et( instrument.75( Ofte( kender( vi(

dog( ikke(vores( individuelle( instruments( fulde(potentiale,(hvorved(det(er(svært(at(

opøve(en(nuanceret,(engageret,(spændende(og(energifyldt(stemme.(Elementer,(som(

efter( min( mening( er( nogle( af( de( parametre( inden( for( stemmebrug,( som( en(

lærerstuderende( skal( kende,( øve( og( gerne( opnå.( En( varieret( stemmebrug( gør(

stemmen(smidig(–(som(gymnastik(for(stemmen(–(således(at(den(ikke(så(let(bliver(

træt,(hæs,(spændt(eller(presset,(hvilket(de(studerende(også(skal(have(redskaber(til(

at(kunne(overkomme.(Dertil(bidrager(talemomenterne(også(til(at(opøve(autoritet(i(

stemmen.(*

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((73!Cicero!(2003),!IIIQ224,!p.!694Q695!74!Fafner!(2005)!p.!175!75!Eken!(1998)!p.!42!


33!

Artikulation*

Merete(Onsberg(peger(på,(at(artikulation(er(et(udtryk(for(det(sted(i(munden,(hvor(

lyden(dannes(vha.(taleorganerne((kæbe,(tunge(og(læber).76(Disse(er(afgørende(for,(

hvor(meget(lyd(der(kommer(ud(af(vores(mund.(Des(mere(artikulation,(jo(mere(lyd,(

fordi(mundhulen(og( læberummet(udvides.(Artikulation(er(et(velegnet(værktøj( for(

lærerstuderende,(både(fordi(de(skal(tale(tydeligt,(så(alle(kan(følge(med,(jf.(at(lyd(er(

flygtig,( men( også( fordi( en( tydelig( artikulation( kan( erstatte( en( højere( volumen,(

således( at( læreren( ikke( behøver( presse( sin( stemme( til( at( overdøve( eleverne.(

Derudover( vil( en( tydelig( artikulation( automatisk( sænke( taletempoet,( som(

afhængigt(af(dialekt(kan(være(ganske(højt.77((

(

Melodik*

Melodik(dækker(over(tonale(forhold,(dvs.(tonehøjde,(tonegang,(tryk(og(toneleje.(De(

forskellige( toner( kan( ved( at( veksle( i( højde( og( frekvens( udvise( et( bestemt(

energiniveau.( Variationen( mellem( de( høje( og( lave( toner,( kan( også( tilskrives(

stemningsprægede( egenskaber,( som( for( eksempel( glad,( trist,( sur( og( vred.( En(

lærerstuderende(kan(i(arbejdet(med(melodik(opøve(en(nuanceret(stemme,(således(

at(der(er(flere(tonale(parametre(i(spil(i(den(samme(formidling.(Dette(for(at(undgå(at(

lyde(monoton.((

(

Motorik*

Motorik(handler(om(tempo(–(ordenes(og(sætningernes(bevægelsesart(–(altså(hvor(

langsomt(eller(hurtigt,(vi(taler.(Fafner(deler(tempo(op(i(ens(og(uens(tempo,(hvor(ens(

tempo(dækker(over(et(enten(langsomt,(middel(eller(hurtigt(sprogbrug,(og(uens(er(

en( vekslen( mellem( de( tre( med( enten( glidende( eller( bratte( overgange.78(

Lærerstuderende( skal( lære( at( skifte( i( tempo,( dvs.( uens( tempo.(Dette( for( at( virke(

mere( levende( og( nuanceret( modsat( monoton.( Onsberg( behandler( i( denne(

forbindelse( pausering( og( fremhæver( vigtigheden( i( at( turde( holde( pauser,( fordi(

pauser(i(flere(situationer(kan(være(meningsdannende.79(Hun(opfordrer(til,(at(man(i(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((76!Onsberg!(2009)!p.!246!77!Fx!taler!en!københavner!ofte!hurtigere!end!en!vestjyde.!Taletempo!handler!dog!også!om!både!alder!og!sociolekt.!78!Fafner!(2005)!p.157!79!Onsberg!(2009)!p.!247!


!34!

forberedelsesfasen( udfordrer( sig( selv( i,( hvor( langsomt(man( tør( tale,80( eller( hvor(

lange(pauser(man(tør(holde.(At(arbejde(med(pauser(kan(altså(være(meget(givtigt(og(

især(vigtigt(for(en(lærerstuderende,(hvis(opgave(det(er(at(sørge(for(at(eleverne(kan(

følge(med.(Pauser(giver(eleverne(tid(til(at(fordøje(især(vigtige(beskeder.(

(

Klang*

Klang( er( et( vanskeligt( begreb( at( definere,(men( det( har( at( gøre(med,( hvordan( vi(

opfatter( stemmens( lyd.( Denne( lyd( dannes( af( den( luftstrøm,( der( kommer( fra(

lungerne,(og(som(får(stemmelæberne(til(at(svinge.81(Klangen(skabes,(når(denne(lyd(

bevæger( sig( gennem(ansatsrøret,82( og(ofte( taler( vi( om(klangfarve,( hvor( vi( sætter(

prædikater(som(varm,(kold,(skinger,(skarp(eller(mild(på.(Alt(efter(hvor(meget(plads,(

der(er(i(ansatsrøret,(om(det(er(afslappet(eller(anspændt,(er(klangfarven(forskellig.((

( Stemmens(klang( er( vigtig( for(de( lærerstuderende,( da(den( er(medskabende( til(

deres(individuelle(stemmes(særpræg.(Klangen(er(også(vigtig(ift.(at(arbejde(med(at(

få(mere(autoritet(i(stemmen.(En(lærerstuderendes(stemme(kan(være(træt,(hæs(og(

overbelastet(eller(afslappet(og(smidig.(Fafner(taler(om(den(fri(og(den(hæmmende(

stemme( og( om,( at( stemmen( ikke( vil( bære.83( Dette( omhandler( både( fysiske(

forklaringer,(som(træthed,(hæshed(eller(spændinger,(men(Fafner(peger(også(på,(at(

taleren( ikke( er( engageret:( ”Det( er,( som( om( det,( man( siger,( visner( og( taber( al(

interesse.”84(Dette(må(ikke(ske(for(en(kommende(skolelærer.(Derfor(er(det(en(god(

idé(i(klangarbejdet(at(huske(entusiasmen.((

( Generelt(reagerer(de(fleste(mennesker(mere(positivt(på(at(lytte(til(en(lidt(dybere(

stemme,( og( vi( forbinder( ofte( en( dyb( stemme( med( højere( autoritet( end( en( lys,(

skinger(eller(skarp(stemme.85(

(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((80!Onsberg!(2009)!p.!246!81!Kock!og!Kleinschmidt!(2010)!p.!28!82!Ansatsrøret!består!af!svælg,!mundhule,!næsehule!og!øverste!og!mellemste!strubehovedrum.!Se!Rørbech!(2010)!p.!87!83!Fafner!(2005)!p.!162!84!Fafner!(2005)!p.!162!85!Katrine!Martinsen!Gottschalcks!speciale!(2012)!p.!96Q97!


35!

Dynamik*

Dynamik(dækker(over(betoning(og(variation/intensitetsveksling(i(volumen.(Fafner(

taler( om( emotionelt( og( ikke\emotionelt( sprogbrug,( hvor( tryk( og( accentfordeling(

kan( variere( alt( efter,( hvor( emotionelt( det,( man( siger,( er.( Selvom( en( dynamisk(

stemme( er( levende( og( medrivende( at( lytte( til,( så( kan( der( også( i( en(

lærerstuderendes( kommende( virke( være( situationer,( hvor( en( mere( neutral(

stemme( er( at( foretrække( ift.( autoritet( og( mere( alvorlig( kommunikation.( Den(

autoritære(stemme(er(vigtig(at(arbejde(med,(især(for(lærerstuderende(med(meget(

lyse( og( fine( stemmer.( Hertil( handler( det( også( om( kropsholdning,( åndedræt( og(

grounding.( Disse( aspekter( vil( jeg( behandle( i( næste( afsnit( om( nonverbal(

kommunikation.(

(

At*skabe*attention*

”First( impressions( are( important.”86( Sådan( skriver( Stephen( E.( Lucas( i( artiklen(

”Beginning(and(Ending(the(Speech”.(Mit(fokus(vil(være(på(den(første(del(af(artiklen,(

nemlig( hvordan( man( indleder.( Her( mener( jeg,( at( der( er( nogle( sammenfaldende(

punkter( i( relation( til( faglig( formidling,( hvor( læreren( skal( ”sætte( rummet”,( dvs.(

skabe(opmærksomhed(på(egen(rolle(og(ikke(mindst(det(faglige(indhold.((

( Jeg( har( valgt( at( have( dette( aspekt( af( formidling( med,( fordi( det( ofte( er(

altafgørende( for,( hvordan( resten( af( undervisningen( forløber,( og( dermed( også(

normsættende,( næste( gang( samme( lærer( er( på( skemaet.( Det( betyder,( at( hvis( en(

lærerstuderende( i( sit( kommende( virke( ikke( indleder( eller( sætter( rummet(

ordentligt( fra( start,( så( vil( resten( af( timen( bære( præg( af( det,( hvilket( kan( gøre,( at(

timen(også(slutter(dårligt.(Når(det(sker,(kan(der(hurtig(skabes(et(mønster,(som(er(

svært(at(vende.(Det(betyder,(at(gårdagens(slutning(bliver(morgendagens(start.((

( Jeg(vil(i(det(følgende(uddybe(de(fire(elementer,(som(Lucas(peger(på(vigtigheden(

af,( når(man( skal( ”sætte( rummet”( og( skabe( denne(attention( fra( start.( Disse( tager(

udgangspunkt(i(en(talersituation,(men(jeg(mener,(at(de(i(høj(grad(også(er(gældende(

i( en( faglig( formidlingssituation.( De( fire( elementer( er:( ”Get( the( attention( and(

interest( of( your( audience.( Reveal( the( topic( of( your( speech.( Establish( your(

credibility( and( good(will.( Preview( the( body( of( the( speech.”87( Ift.( disse( elementer(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((86!Lucas!(1989)!p.!186!87!Lucas!(1989)!p.!168!


!36!

skriver( Lucas,( at( publikum( skal( gøres( ”[…]( suitably( ”primed”( for( the(

entertainment.”88(Med(andre(ord( skal(publikum,( i(min(kontekst( eleverne,( klædes(

på(til(det,(der(skal(til(at(ske.(

( Ligeledes(handler(det(for(læreren(om(at(komme(godt(fra(start,(forstået(på(den(

måde,( at( en,( med( Lucas’( ord,( ”[…]( poor( beginning( may( so( distract( or( alienate(

listeners(that( the(speaker(can(never( fully(recover.”89(Og(herefter(kan(der(ske(det,(

som( jeg( skitserede( fra( start,( at( der( opstår( et( dårligt( mønster,( som( er( svært( at(

vende.( Især( fordi( læreren( er( tilbagevendende,( modsat( den( momentane( taler.(

Endvidere( peger( Lucas( på( talerens( selvtillid:( ”[…]( getting( off( on( the( right( foot( is(

vital( to( a( speaker’s( self\confidence.”90( Dette,(mener( jeg,( er( endnu(mere( aktuelt( i(

relation( til( en( lærerstuderende,( igen( fordi( det( er( længerevarende( og(

tilbagevendende(formidling(over(for(samme(tilhørere:(eleverne.((

( I( artiklen( stiller( Lucas( skarpt( på( det,( der( kan( optræde( som( et(

modsætningsforhold,( nemlig( ”Getting( the( attention”91( versus( ”Keeping( the(

attention”.92(I(relation(til(at(få(”the(initial(attention”(peger(Lucas(på,(at(det(kan(være(

en(god(idé(blot(at(stirre(på(sine(tilhørere(uden(at(sige(noget.(Efter(få(minutter(vil(de(

stoppe( al( snakken( og( være( ”attentive”,( altså( opmærksomme( og( klar( til( at( lytte.(

Dette(er(en(rigtig(fin(måde(at(opnå(stilhed(på,(fordi(den,(der(skal(sige(noget,(viser(

en(form(for(velvilje(over(for(tilhørerne(ved(ikke(at(”forstyrre”.(Ligeledes(bruges(der(

ikke(stemmekraft(på(at(overdøve(tilhørerne.(Jeg(mener,(dette(er(meget(brugbart(for(

lærerstuderende,( således( at( de( dels( skåner( deres( stemme,( dels( indtræder( i(

lærerrollen( på( en( mere( autoritær( og( rolig( måde,( hvor( de( ikke( starter( med( at(

skælde(ud(for(at(få(ro.((

( For( at( vende( tilbage( til( Lucas’( fire( punkter,( så( handler( første( punkt( om,( at(

læreren(indledningsvis(skal(evne(at(skabe(opmærksomhed(og(interesse(for(dagens(

undervisning(–(her(er(modtagerperspektivet(vigtigt.((

Lucas( andet( punkt( handler( om,( at( lærerstuderende( indledningsvis( bør(

informere(eleverne(om(dagens(agenda,(således(at(de(præcist(ved,(hvilke(emner(der(

skal(gennemgås.(Det(skaber(overblik(i(situationen.(I(en(formidlingssituation(vil(jeg(

mene,(at(det(er(en(god(idé(både(at(sige(denne(agenda(højt(og(skrive(den(ned.(Evt.(i(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((88!Lucas!(1989)!p.!168!89!Lucas!(1989)!p.!168!90!Lucas!(1989)!p.!168!91!Lucas!(1989)!p.!169!92!Lucas!(1989)!p.!169!


37!

den(ene(side(af(tavlen,(således(at(eleverne(kan(følge(med(i,(hvor(langt(de(er.(På(den(

måde(er(fjerde(punkt(inkorporeret(her,(fordi(det(handler(om(at(give(en(forsmag(på(

indholdet.((

( Det( tredje( punkt( er( ligeledes( kerneretorisk( og( af( stor( interesse( for( en(

lærerstuderende.( Det( handler( om( indledningsvis( at( skabe( troværdighed( og( vise(

velvilje.( Troværdighedsparadigmet( –( etos( –( er( et( bredt( felt,( som( ligger( uden( for(

dette(speciales(formål,(og(derfor(vil(jeg(ikke(uddybe(det(yderligere.(Jeg(vil(i(stedet(

pege(på,( at( en( lærerstuderende( skal( være(opmærksom(på( at( fremstå(med(en(vis(

grad( af( autoritet( i( formidlingssituationen.( Så( selv( om( en( lærer( ønsker( at( tage(

udgangspunkt( i( sine( elever,( jf.( et( modtagerorienteret( perspektiv,( så( skal( den(

kommende( lærer( ikke( være( på( lige( fod( i( fællesskabet,( i(modsætning( til( en( taler,(

hvor( det( at( være( en( del( af( publikum( ofte( styrker( det( persuasive( mål.( I( faglig(

formidling( skal( der( være( et( ”skel”( mellem( lærer( og( elev( i( form( af( autoritet.( En(

autoritet,(som(skal(slås(fast(indledningsvist,(jf.(first'impressions'are'important.'(

(

Nonverbal!kommunikation!

!38!

Nonverbal*kommunikation*

I(dette(kapitel(er(der(fokus(på(nonverbal(kommunikation,(som(er(den(synlige(del(af(

formidlingen.(Denne(har(til(formål(at(understøtte(den(verbale(del,(således(at(der(er(

overensstemmelse(mellem(stemme(og(krop.(Dog(er(det(også(vigtigt( at( fremhæve(

kroppens(indflydelse(på(stemmens(kvalitet.(Kroppens(holdning(har(stor(betydning(

for(stemmen(–(fra(føddernes(placering(i(underlaget(til(hovedets(hvilen(på(rygsøjlen.(

På( den( måde( er( hele( stemmeapparatet( et( kompleks( system,( hvor( flere(

komponenter(skal(’passe(sammen’,(for(at(det(tilsammen(virker(optimalt.((

( Kapitlet(er(opdelt(i(to.(Først(handler(det(om(kroppens(betydning(for(stemmen,(

dernæst(om(actio.(Hver(af(disse(afsnit(har(tre(fokuspunkter.((

(

Kroppens*betydning*for*stemmen*

I( dette( afsnit( fokuserer( jeg( på( tre( aspekter,( som( vidner( om,( at( vores( stemme( er(

dybt( forankret( i( kroppen.( Vores( fysik,( muskler,( scener( og( knogler( har( stor(

indvirkning(på(stemmens(lyd(og(kvalitet.(I(den(forbindelse(er(det(vigtigt(at(give(en(

kort( introduktion(til(det(abdominale(åndedræt,(støtten(og(grounding,(da(disse(vil(

indgå(som(analyseparametre(senere(i(specialet.(

(

Det*abdominale*åndedræt*

Diaphragma(og(musculi( intercostales(externi( er(de(primære( inspirationsmuskler,(

og( dem( bruger( vi,( når( åndedrættet( er( lavtliggende.( Dette( kaldes( det( abdominale(

åndedræt,(i(modsætning(til(det(højtliggende((claviculært(åndedræt),(hvor(vi(bruger(

de( sekundære( inspirationsmuskler,( som( bl.a.( er( de( store( bryst\( og( rygmuskler(

tillige(med(halsmuskulaturen.93(Ved(tale(er(det(abdominale(åndedræt(at(fortrække,(

fordi(det(er(mindst(anstrengende(og(mest(økonomisk(for(stemmen.94(Dette(vil( jeg(

komme(nærmere(ind(på(med(støttebegrebet.((

( Det(højtliggende(åndedræt(derimod( fører(ofte( til( spændinger( i( hals,( nakke(og(

skuldre,( hvilket( kan( forplante( sig( til( spændinger( omkring( struben( og( dermed(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((93!Rørbech!(2010)!p.!28!94!Kock!og!Kleinschmidt!(2010)!p.!25!


39!

forhindre( strubemuskulaturen( i( at( bevæge( sig( frit.( Dette( kan( medvirke( til( en(

uhensigtsmæssig(stemmefunktion,(der(lyder(klemt(og(presset.95((

(

Støtten*

Støttebegrebet(knytter(sig(centralt(til(det(abdominale(åndedræt(og(er(en(spænding(

af( mavemuskler( og( bækkenbund,( der( hjælper( med( at( styre( luftstrømmen( fra(

udåndingsluften.(På(den(måde(holdes(luftstrømmen(konstant,(hvilket(gør,(at(vi(kan(

økonomisere( med( den( luft,( der( er( lydkilde( til( vores( stemme.( Det( er( altså(

udåndingsluften,( der( er( stemmens( energikilde.96( Støttebegrebet( er( derfor( et(

bevidst( og( kontrolleret( samarbejde( mellem( de( muskler,( der( bestemmer(

udåndingens( luft,( kraften( af( stemmelæbernes( sammenstilling( og( kroppens(

rejsning.(Det(handler(om(at(bruge(støtten(som(’motor’(for(stemmen,(således(at(de(

finere(muskler( omkring( hals,( nakke,( strube( og( svælg( ikke( overanstrenges,( jf.( det(

uhensigtsmæssige( højcostale( åndedræt.97( Støtten( bør( altid( være( til( stede,( når( vi(

taler,(ligesom(når(professionelle(sangere(synger,(men(det(kan(være(forbundet(med(

store(anstrengelser(at(indøve(støttebrugen(og(dermed(opnå(en(virkningsfuld(effekt,(

som(kan(høres(og(mærkes.(Fx(er(støtten(meget(brugbar,(hvis(en(lærerstuderende(

lider(af(enten(en(hyper\(eller(hypofunktionel(stemme.98(99(

(

Grounding*

Grounding(betyder(egentlig(at(have(”jordforbindelse”(og(dækker(derfor(over(at(stå(

med( lige( vægt( på( begge( ben,( mærke( grunden( under( fødderne( og( ikke( have(

overstrakte( knæ.( På( den(måde( er( kroppen( i( ligevægt,( hvilket( kan( udstråle,( at( en(

lærerstuderende(hviler( i( sig(selv(–(er( i(balance(–(modsat(at(hænge( i(hoften,(hvile(

mere( på( det( ene( end( det( andet( ben( eller( trippe/svaje.( En( sådan( kropsholdning(

fremmer(nemlig(hverken(støtten(eller(det(dybe(åndedræt,(og(den(solide(udstråling(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((95!Rørbech!(2010)!p.!28!96!Kock!og!Kleinschmidt!(2010)!p.!25!97!Rørbech!(2010)!p.!80!98!Rørbech!(2010)!p.!81!99!Hyperfunktionel!stemme:!Fysiologisk!har!stemmelæberne!for!lang!lukkefase,!og!der!kan!være!bagtungepres!og!kæbefiksering,!hvilket!fører!til!en!klemt!strube,!fordi!bagtungen!og!tungeroden!presser!bagud!og!nedad.!Dette!efterlader!meget!lidt!resonansplads!i!ansatsrøret.!Hypofunktionel!stemme:!Fysiologisk!har!stemmelæberne!kort!lukkefase,!samtidig!med!at!der!ikke!er!nok!modstand,!fordi!de!er!slappe!i!lukkefasen!(adduktion).!Herved!lyder!stemmen!blød,!svag,!energifattig!og!luftfyldt!!(kilde:!egne!noter!fra!faget!Stemmebrugens!didaktik!på!KU)!


!40!

forsvinder.( En( groundet( kropsholdning( er( generelt( åben(med( løftet( brystben( og(

afspændte(skuldre(og(hovedet(i(forlængelse(af(rygsøjlen.100((

( Den(gode(stemme(er(betinget(af(en(god(kropsholdning,(fordi(stemmens(organer(

herved( får( plads( i( kroppen( til( at( danne( den( mest( hensigtsmæssige( lyd.( En( god(

kropsholdning( opnås( ved( en( balance( mellem,( at( kroppens( muskler( hverken( er(

under\(eller(overspændte.(Det(er(vigtigt(at( stå(oprejst(med(rank(ryg(og(hagen(en(

smule( ind( mod( brystet,( således( at( den( ikke( ”stikker( frem”( og( derved( giver(

nakkespændinger.( En( sammensunken( holdning( mindsker( den( fri( bevægelighed(

omkring( brystet,( hvilket( kan( give( stemmen( en( presset( lyd.( Skuldrene( skal( være(

afslappede( og( en( smule( tilbagetrukne( netop( for( at( undgå( den( sammensunkne(

holdning,( således( for( at( fremme( stemmens( klang,( så( den( bliver( spændende,(

interessant(og( inddragende(at( lytte( til.(For(en( lærerstuderende(bør(der(allerede( i(

studietiden(på(seminariet(skabes(gode,(sunde(kropsvaner.(

(

Actio*–*kroppens*sprog*

I(dette(afsnit(vil( jeg(fokusere(på(mimik(og(gestik,( fordi(de(sammen(med(stemmen(

danner(kroppens(sprog(og(fx(er(med(til(at(styrke(det(autoritære(udtryk.((

Quintilian( og( Cicero( beskæftigede( sig( indgående( med( den( nonverbale(

kommunikation,( men( mange( af( deres( anbefalinger( bygger( på( datidens( normer.(

Onsberg( peger( på,( at( det( er( svært( at( sætte( normer( for( god( actio,( fordi( disse(

anbefalinger(hurtigt(bliver(forældede.101((

Onsberg( fremhæver,( at( ”Kropssproget( hører( sammen(med( sprogfællesskabet.”102((

Dette( synspunkt( er( jeg( enig( i.( Dog( mener( jeg( ikke,( at( en( lærerstuderende( i( sit(

kommende( virke( bør( indgå( i( elevernes( sprogfællesskab.( Der( bør( være( et(

asymmetrisk( forhold( mellem( skolelærerens( sprogfællesskab( og( elevernes,( hvor(

læreren( fremstår( autoritær( og( ikke( lader( sig( ”rive(med”( af( ungdommelig( kultur.(

Dermed( ikke( sagt,( at( læreren( ikke( skal( møde( eleverne( på( deres( sprogplan( jf.(

modtagertilpasning,(men(ift.(kropssprog(og(stemmebrug,(bør(der(være(en(forskel.((

(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((100!Koch!og!Kleinsmidt!!(2010)!p.!90!101!Onsberg!(2009)!p.!234!102!Onsberg!(2009)!p.!229!


41!

Mimik**

Mimik( dækker( over( ansigtets( udtryk( og( er( en( vigtigt( faktor( i( interaktionen(med(

andre(mennesker.(Onsberg(peger(på,(at:((

( ”Ansigtets( mimik( aflæses( af( tilhørerne( som( udtryk( for( talerens( oprigtighed(

samt( imødekommenhed( og( er( dermed( en( vigtig( faktor( for( vedkommendes(

troværdighed(og(persuasive(mulighed.”103((

( Dette(er(et( centralt(aspekt( for( lærerstuderende,(der( skal( skabe(både(autoritet(

og( persuasio.( Endvidere( fremhæver( Onsberg,( at( øjenkontakt( er( det( vigtigste(

nonverbale( element.( Derfor( kan( der( opstå( stor( forvirring,( hvis( der( er(

uoverensstemmelse(mellem(det,(øjnene(udtrykker,(og(det,(der(udtrykkes(verbalt.(

En( lærerstuderende(skal( i(undervisningssituationen(hele( tiden(holde(øjenkontakt(

med(eleverne.(Dette((signalerer(overskud(og(skaber(nærvær(og(fællesskabsfølelse(–(

Onsberg( skriver( i( den( forbindelse,( ( at( øjenkontakt( bekræfter(det( kommunikative(

fællesskab.(

( Endvidere( er( det( vigtigt( at( kigge( rundt( på( alle( eleverne( og( ikke( enten( kigge(

henover( dem( eller( nedstirre( få,( hvilket( kan( give( anledning( til( utryghed( og(

forvirring.(God(brug(af(øjenkontakt(kan,(ligesom(gestikken(og(emfatiske(tryk,(være(

med( til( at( underbygge( pointer( og( skabe( rytme( i( sproget.104( Onsberg( betoner,( at(

talerens( ansigtsmimik( kan( afsløre( troværdighed( og( engagement( ( til( sagen( og(

publikum.105( Dette( aspekt( kan( ligeledes( bruges( i( relation( til( lærerstuderende,( og(

hertil( vil( jeg( tilføje( autoritet:( et( aspekt,( som( jeg( mener,( også( kan( skabes( med(

øjnene,( fx(med( et( ”fast”( blik,( der( hverken( flakker( eller( er( for( smilende,( da( dette(

ligeledes( kan( forvirre( eleverne.( Der( skal( derfor( være( overensstemmelse(mellem(

øjnene/mimikken(og(det(verbale.((

( Onsberg( peger( også( på( sammenhængen( mellem( mimik( og( talemomenterne:(

”Hertil( kommer( at( en( fastlåst( kæbe( og( læber( der( kun( viser( en( lille( sprække,(

hverken(befordrer(en(tydelig(artikulation(eller(en(behagelig(resonans.”106((

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((103!Onsberg!(2009)!p.!231!104!Onsberg!(2009)!p.!232Q233!105!Onsberg!(2009)!p.!231!106!Onsberg!(2009)!p.!231!


!42!

Gestik*

Gestik(understøtter(ligeledes(det(verbale(og(er(medskabende(til(øget(forståelse(i(fx(

en( undervisningssituation.( Ligeledes( kan( brugen( af( gestik( fremme( en( mere(

nuanceret(stemme,(hvis(der(fx(er(tendens(til(monotoni,(fordi(hændernes(bevægelse(

”smitter( af”( på( stemmen.( Onsberg( nævner( syv( typer( gestus,107( hvoraf( jeg( vil(

fremhæve( to:( For( det( første( den( emblemiske( gestus,( der( omfatter( de( gestus,( der(

erstatter(ord,(eller(bruges(til(at(understrege(den(verbale(mening,(jf.(emfatiske(tryk.(

De(emblemiske(gestus(bygger(på(kulturelle(normer,(dvs.(at(de( forstås(af(de( fleste(

inden( for(samme(kultur,( fx(betyder(en(knyttet(hånd(med( løftet( tommelfinger(OK.(

Disse(kan(en(lærerstuderende(bruge(til(at(understøtte(sit(talte(sprog,(således(at(der(

dels(er(redundans(mellem(gestik(og(sprog,(dels(bliver(givet(den(samme(information(

via(to(sansekanaler:(den(auditive(og(den(visuelle.(

( For(det(andet(de(gestus,( som(kaldes(self\adaptors:(én( type(ud(af( tre(adaptors,(

som( har( karakter( af( talerens( ubehag( ved( situationen.108( Self\adaptor( er( en(

vanemæssige(handling,(man(gør(ved(sig(selv,(som(for(eksempel(at(pille(næse,(klø(

sig( eller( andet.( Dette( kan( medvirke( til( ”støj”( på( formidlingen,( og( derved( få( et(

uhensigtsmæssig(fokus,(fx(for(en(kommende(lærer.(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((107!De!syv!gestus!er:!Emblemiske,!dirigerende,!illustrerende,!deiktiske,!affektive,!ledsagende!og!adaptors.!Se!Onsberg!(2009)!p.!232!108!Onsberg!!(2009)!p.!232!

Den!gode!faglige!formidler!

43!

Den*gode*faglige*formidler*

Det(er(hårdt(arbejde(at(lære,(hvordan(man(formidler(faglig(viden(til(morgendagens(

skoleelever.( Mange( aspekter( af( formidlingssituationen( skal( gennemtænkes( og(

afprøves(grundigt.(En(kommende(skolelærer(skal(både(være(empatisk(og(autoritær(

og( samtidig( kunne( skabe( attention( ved( at( ”sætte( rummet”( indledningsvis.(

Derudover(skal(han(eller(hun(kunne(fremme(det( (kommunikative( fællesskab,(dog(

uden(at(blive(en(del(af(elevernes(sociale(fællesskab.((

( Men(ligesom(Quintilian(peger(på,(at(alle(kan(lære(at(blive(en(god(taler,(så(vil(jeg(

plædere( for,( at( de( fleste( kan( lære( at( blive( en( god( lærer.( Og( set( gennem( min(

retoriske(linse,(så(er(retorik,(som(for(den(gode(taler,(vejen(dertil.((

( Det( er(min( påstand,( at( faget( indeholder( nogle( karakterudviklende( elementer,(

der( sætter( fokus(på(de( styrker( og( svagheder,( ethvert(menneske(har( i( relation( til(

verbal(kommunikation(med(fokus(på(para\(og(nonverbal(kommunikation.((

( Mundtlig( retorik( handler( ikke( kun( om( at( have( de( rigtige( ord( til( rette( tid.(Det(

handler(også(om,(at( stemme(og(krop(matcher(den,(man(er,(og(det,(man(gerne(vil(

udtrykke,( således( at( de( to( parametre( komplementerer( hinanden.( Når( dette( er(

tilfældet,( er( formidlingen( transparent,( og( der( er( ingen( ”støjende”( elementer,( der(

overskygger( det( egentlige( formål( –( at( formidle( den( faglige( viden.( Disse( støjende(

elementer(kan(afstedkommes(af(den(lærerstuderendes(stemmebrug,(fx(en(skinger(

eller(monoton(stemme,(men(det(kan(også(være(en(uhensigtsmæssig(mimik,(gestik(

eller(andre(kropssproglige(aspekter,(fx(mangel(på(øjenkontakt(eller(en(self\adaptor(

gestus.((

( En( lærerstuderende( skal( gennem( sin( uddannelse( på( lærerseminariet( gerne(

opnå(en(nuanceret(og(levende(stemmebrug,(der(er(lytteraktiverende.(Men(den(skal(

også( være( sund( og( hensigtsmæssig( og( desuden( forankret( i( det( abdominale(

åndedræt( og( støtten,( som( ”motor”( for( stemmen.( Dvs.( at( der( også( er( en( mere(

fysiologisk( del( af( mundtlig( formidling,( som( er( grundlæggende( for( at( opnå( en(

transparent(formidling,(hvor(indholdet(og(ikke(formidlerens(etos(er(central.(

Emperiindsamling!

!44!

Empiriindsamling*

(

Udvælgelse*og*forbehold*Min( oprindelige( idé( var( at( få( lov( til( at( undervise( og( filme( tre( lærere( fra( tre(

forskellige( folkeskoler.(Dette,( fordi(der( i( folkeskoleregi( er(en(højere(elevkvotient,(

hvilket( jeg( mener,( kan( have( en( negativ( indflydelse( på( lærerens( tilgang( og(

formidling(af(det(faglige(stof,(fordi(der(er(flere(elever(at(tage(hensyn(til.(Derfor(var(

og(er(det(stadig( i(min(store( interesse(at( få( lov(at(gøre(en(forskel( for(disse( lærere,(

således(at(de(bedre(kan(skabe(den(indledningsvise(ro(og(autoritet,(som(jeg(mener,(

er( altafgørende( ift.( at( skabe/sætte( rummet( for(den( faglige( formidling.(Når(det( er(

sagt,(mener(jeg(også,(at(lærere(i(folkeskoleregi,(grundet(den(høje(klassekvotient,(og(

i(nogle(kommuner(også(færre(økonomiske(midler,(bør(have(kendskab(til(retoriske(

værktøjer(ift.(para\(og(nonverbal(kommunikation.109((

( Desværre(var(det(umuligt( for(mig(at( følge(min(oprindelige( idé((hvorfor(vil( jeg(

eksplicitere(i(afsnittet(”Pragmatik(i(forhold(til(lockout”).*Men(jeg(havde(også*andre(

udvælgelseskriterier,(som(jeg(forsøgte(at(få(opfyldt,(bl.a.(at(de(tre(lærere(underviste(

i(samme(fag(og(på(nogenlunde(samme(årgang(for(at(få(et(fælles(udgangspunkt(ift.(

effektmålingen.( Det( lykkedes( mig( at( finde( tre( lærere( fra( en( privatskole( på(

Vesterbro( i( København,( Børneuniversitetet,( der( gerne( ville( deltage.( Fra( start(

ønskede( jeg(også,(at( lærerne(skulle(være(af( samme(køn,(således(at( jeg( i( specialet(

ikke(skulle(forholde(mig(til(de(kønsmæssige(forskelle,(der(er(på(især(stemmen.((

( Kønsforskelle(er(ét(af( tre(forbehold,(som(jeg(vil( fremhæve(ift.(specialet.(De(tre(

lærere,(der(deltager,(er(nemlig(ikke(samme(køn.(Det(er(to(kvinder(og(en(mand.(Jeg(

fandt(de(to(kvinder(først(og(overvejede(herefter,(om(min(undersøgelses(empiriske(

grundlag(kunne(bygges(på(disse(alene.(Jeg(mener(dog,(at(det(var(spinkelt,(hvorfor(

jeg(pga.(det(tidslige(aspekt(valgte(at(inddrage(en(mand.(Dermed(mener(jeg(at(have(

et(bredere( fundament( i(min(undersøgelse.(Dog(har( jeg(valgt( ikke(at(bruge(plads( i(

specialet(på(en(kønsdiskussion(ift.(stemmebrug.(Jeg(behandler(altså(de(tre(læreres(

para\( og( nonverbale( styrker( og( udfordringer( fra( samme( udgangspunkt( i( min(

analyse(og(tager(ikke(hensyn(til(de(stemmemæssige(forskelle,(der(kan(være(i(den(

sammenhæng(qua(de(anatomiske(forskelle(på(mænds(og(kvinders(stemmer.(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((109!Som!jeg!har!tydeliggjort!i!indledningen,!så!er!dette!aspekt!særlig!relevant!nu!ift.!fremtidens!heldagsskole!

Empiriindsamling!

45!

Det( andet( forbehold( er( det( faktum,( at( jeg( har( valgt( at( bygge( min( teoretiske(

argumentation( på( lærerstuderende,( mens( det( er( skolelærere,( jeg( bygger( min(

analyse(på.(Dette(hænger(igen(sammen(med(tid.(Det(optimale(havde(været(at(følge(

tre(lærerstuderende(under(studiet(og(efterfølgende(i(deres(virke(som(skolelærere(

for( på( den( måde( at( have( en( mere( sammenhængende( undersøgelse.( Dette( er(

selvfølgelig(ikke(muligt(i(et(projekt(som(dette,(men(for(alligevel(at(være(i(stand(til(at(

undersøge(min(tese(om,(at(det(vil(gavne(lærerstuderende(i(deres(kommende(virke,(

hvis(faget(mundtlig(retorik(blev(genindført(på(lærerseminariet,(mener(jeg,(at(det(er(

væsentligt(og(meget(relevant(at(tage(udgangspunkt(i(lærerstuderende(for(derefter(

at(illustrere(pointerne(ved(at(inddrage(allerede(etablerede(lærere.(Jeg(mener(også,(

at( der( kan( være( en( fordel( forbundet( med,( at( de( lærere,( som( deltager( i( min(

undersøgelse,(har(været(lærere(i(nogle(år.(På(den(måde(har(de(haft(mulighed(for(at(

skabe( et( fagligt( fundament,( hvilket( gør( dem( i( stand( til( at( øge( deres( fokus( på(

stemme(og(krop(i(relation(til(det(faglige(indhold.(I(modsætning(hertil(kan(det(også(

gøre,( at( de( i( den( forbindelse( har( skabt( nogle( uvaner,( som( er( svære( at(

afvende/aflære,(fordi(der(er(gået(mange(år.((

( Derfor(skal(et(tredje(forbehold(nævnes.(Det(er(nemlig(vanskeligt(at(tydeliggøre(

og( dermed( effektmåle( på( så( forholdsvis( kort( tid,( som( denne( undersøgelse( er(

underlagt.( Derudover( er( faget( stemmebrug( og( deslige( de( nonverbale( elementer(

forbundet( med( nogle( personlige( ændringer,( der( ofte( tager( tid( at( inkorporere,(

således(at(der(er(en(synlig(og(mærkbar(effekt.(

(

Pragmatik*i*forhold*til*lockout*

I(foråret(2013(blev(mange(danske(skolelærere(ramt(af(en(konflikt,(der(gjorde,(at(de(

blev( lockoutet( fra( 2.( april( og( 25( dage( frem.( Det( var( netop( i( denne( periode,( jeg(

prøvede( at( finde( de( lærere,( der( skulle( deltage( i( min( empiriske( undersøgelse( og(

dermed( danne( grundlag( for( afprøvningen( af( specialets( tese.( Men( fordi( denne(

lockout(var(varslet,(var(det(meget(vanskeligt(–(nær(umuligt(–(at( finde(lærere,(der(

kunne( deltage.( Jeg( skrev( mange( mails( og( foretog( mange( telefonopkald( til( de(

storkøbenhavnske( folkeskoler,(hvor( jeg(argumenterede( for,( at(mit(projekt(var(en(

enestående(chance(for(lærerne(at(være(med(i.(De(fleste(skoler(meldte(tilbage,(at(det(

lød(rigtig(spændende,(og(at(det(var(et(godt(initiativ,(men(at(de(ikke(havde(overskud,(

fordi(en(mulig(lockout(stod(for(døren.((

Emperiindsamling!

!46!

Jeg(havde(nær(opgivet(projektet,(da(en(lærer(fra(en(privatskole(ringede(og(sagde,(at(

hun( havde( hørt,( at( jeg( ledte( efter( lærere.( Hvis( det( ikke( var( fordi,( at( jeg( allerede(

havde(fået(mange(afslag,(havde(jeg(sandsynligvis(takket(nej(–(fordi( jeg(gerne(ville(

lave(min(undersøgelse(i(folkeskoleregi(–(men(jeg(sagde(straks(ja(tak.((

( Der(var(altså(en(løsning(på(mit(problem,(men(den(var(baseret(på,(hvad(der(på(

det(givne(tidspunkt(var(realistisk,(og(ikke(på(mit(ønske(om,(hvad(der(teoretisk(ville(

passe( til( mit( undersøgelsesdesign.( Jeg( valgte( at( lægge( større( vægt( på(

gennemførligheden(af(min(empiriske(undersøgelse(end(på,(om(det(var(mænd(eller(

kvinder,( nøjagtigt( samme( klassetrin,( og( om( lærerne( underviste( på( en( folkeskole(

eller( en( privatskole.( Jeg( mener( dog( stadig,( at( det( er( paradoksalt,( at( de( skoler(

(folkeskolerne),(der(ville(få(mest(ud(af(sådan(et(projekt,(ikke(har(tid(eller(overskud(

til(at(deltage.((

(

Ars*og*usus*i*undervisningsforløbet**Jeg( vil( i( dette( afsnit( præsentere( lærerne( og( kort( uddybe,( hvilke( overvejelser( jeg(

havde( i( forbindelse( med( undervisningen( af( lærerne.( Jeg( valgte( at( inddele(

undervisningsforløbet(i(en(teoretisk(del((ars)(og(en(praksisorienteret(del((usus).((

(

Præsentation*af*lærerne*

De( tre( grundskolelærere,( som( er( med( i( analysen,( er( alle( lærere( på(

Børneuniversitetet.(Skolen(har(230(elever(fordelt(på(10(klassetrin.(Lærere(er:(

Marie( Toudal( (MT)( er( 34( år( og( har( været( lærer( i( 7( år.( MT( er( uddannet( fra(

Blaagaards(Seminarium.(

( Johan(Tieldow((JT)(er(36(år(og(har(været( lærer( i(10(år.( JT(er(uddannet( fra(N.(

Zahles(Seminarium.((

( Line(Fløe(Mogensen((LFM)(er(43(år(og(har(været(lærer(i(10(år.(LFM(er(uddannet(

fra(Frederiksberg(Seminarium.(

(

Empiriindsamling!

47!

Ars*–*den*teoretiske*del*

Den( teoretiske( del( fandt( sted( på( Børneuniversitetet( d.( 31.( maj( 2013( kl.( 12:00\

15:00.(Her( var( alle( tre( lærere( til( stede( samtidig.(Teoriundervisningen( fandt( sted,(

efter(jeg(havde(filmet(lærerne(første(gang,(hvilket(var(henholdsvis(d.(22.((LFM),(23.(

(MT)(og(27.maj((JT).(

( Ars\forløbet( indeholdte( en( kort( teoretisk( gennemgang( af( retoriske(

grundbegreber.( Dette( valgte( jeg( at( gennemgå( for( at( give( lærerne( en( form( for(

retorisk( basisviden,( som( vi( sammen( kunne( bygger( videre( på( i( det( individuelle(

forløb.((

( I( en( didaktisk( optik( betød( denne( teoriundervisning,( at( jeg( lærte( lærerne( lidt(

bedre( at( kende,( inden( det( individuelle( usus\forløb.( Desuden( opstod( der( mellem(

lærerne(nogle(interessante(diskussioner(og(refleksioner(i(krydsfeltet(mellem(deres(

lærererfaringer(og(den(retoriske(kontekst.((

(

Usus*–*det*praktiske*arbejde*

Den(individuelle(undervisning(varede(1(x(3(timer.(Det(optimale(havde(været(3(x(1(

time(for(alle(lærere,(således(at(læringen(kunne(forplante(sig(lidt(ad(gangen,(hvilket(

ville(have(gjort(det(nemmere(at( inkorporere(den(tilegnede(viden.(Dette(ville(også(

være(i(tråd(med(”stilladsbygnings”\metoden,(som(jeg(jf.(mesterlæreteorien(bygger(

min(undervisning(på.((Det(var(dog(ikke(muligt(for(lærerne(at(strække(forløbet(over(

flere(dage(qua(lockouten.(Undervisningen(fandt(derfor(sted(d.(3.(juni((LFM)(og(d.(5.(

juni((MT(og(JT).(

( I(det(individuelle(undervisningsforløb(arbejdede(jeg(med(de(udfordringer,(som(

jeg(observerede(hos(hver(enkelt(lærer(på(optagelse(1.(Men(pga.(den(begrænsede(tid(

havde(jeg(udvalgt(de(aspekter,(som(jeg(mente,(var(mest(graverende.(Usus\delen(var(

koncentreret(omkring(praktiske(øvelser.110(

( Efter( det( praksisorienterede( forløb( filmede( jeg( alle( lærerne( anden( gang,(

henholdsvis(d.(5.((LFM)(og(10.(juni((MT(og(JT).(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((110!Bilag!3!

Analyse!

!48!

Analyse**

Analysen(er(baseret(på(de(videooptagelser,(jeg(har(foretaget,(af(de(tre(implicerede(

læreres(undervisning( i(dansk(på(henholdsvis(5.,(7.(og(8.(klassetrin.( Jeg(har( filmet(

både(før(og(efter(det(undervisningsforløb(i(mundtlig(retorik,(som(jeg(introducerede(

lærerne( for.( Som( udgangspunkt( er( analysen( koncentreret( omkring( videoklip( fra(

undervisningens(begyndelse.(Dvs.,(at(fokus(er(på,(hvordan(lærerne(indleder(timen.(

Dette,( fordi(der( er( en( tilbøjelighed( til,( at( indledningen(ofte( er(udslagsgivende( for(

resten(af(undervisningen,(forstået(således,(at(undervisningen(generelt(bærer(præg(

af,( om( indledning( og( lærerens( evne( til( at( skabe( attention' fra( start( er( god( eller(

dårlig.( Derfor( har( jeg( også( udvalgt( videoklip( fra( andre( tidspunkter( i(

undervisningen.( Meningen( er,( at( de( skal( eksemplificere,( hvor( vigtig( især(

indledningen( på( en( faglig( formidling( er.( Ligeledes( er( dette( skærpede( fokus( på(

indledningerne(med(til(at(øge(min(mulighed(for(at(sammenligne(optagelse(1(og(2(

for(derved(at(udhæve(effekten.(

( Analysen( er( bygget( op,( således( at( jeg( koncentrerer( mig( om( lærerne( én( ad(

gangen,(først(MT,(derefter(JT(og(til(sidst(LFM.(De(identificerede(punkter,(som(jeg(vil(

fremhæve(hos(lærerne(hver(især,(omhandler(den(para\(og(nonverbale(formidling(i(

relation(til(den(verbale.((

( Imellem(analysen(af(henholdsvis(optagelse(1(og(2(med(hver(af( lærerne(vil(der(

være( et( kort( kapitel,( hvor( jeg( beskriver( arbejdet( i( det( individuelle(

undervisningsforløb.(Til(sidst(i(analyseafsnittet(er(der(en(sammenfatning,(hvor(jeg(

evaluerer(lærernes(udfordringer,(min(rolle(og(effekten(af(forløbet.(

(

Analyse!

49!

MT,*1.*Optagelse*(

Indledning*–*at*skabe*attention'*

MT(har( svært( ved( at( ”sætte( rummet”( og( skabe(attention,( da( dansktimen( starter.(

Hun( er( ikke( konsekvens( i( sit( kropssprog,( og( derved( får( hun( ikke( indledningsvis(

styrket(sin(rolle(som(underviser.(Det(gør,(at(hendes(autoritet(svækkes.(Derudover(

er(det(først(efter(7(minutter,(at(hun(skriver(dagens(agenda(på(tavlen,(dvs.,(at(hun(

ift.( timens(faglige( indhold(heller( ikke(fra(start(gør(eleverne(”suitably(”primed”(”(–(

altså(”klæder(elever(på”(til(det,(de(nu(skal(i(gang(med.((

( Lige(inden(timen(starter,(griner(og(pjatter(MT(med(nogle(af(eleverne((dette(er(

desværre( ikke(helt(med(på(optagelsen).(Umiddelbart(efter(prøver(hun(at( fremstå(

autoritær(og(alvorlig,(da(hun(gerne(vil(skabe(ro.(Hun(rækker(armen(i(vejret((dette(

er(signal(til,(at(eleverne(skal(være(stille)(og(siger(i(en(alvorlig(tone:(”7.(klasse!(I(skal(

sætte(jer(ned((sænker(armen(og(sætter(hænderne(i(siden,(herefter(den(ene(arm(på(

ryggen.(Det(er,( som(om(hun( ikke(helt(ved,(hvor(hun(skal(gøre(af( sine(arme),(og( I(

skal( tage( jeres( hæfte( frem.”(Herefter( siger( hun( ud( i( klassen,( hvor( der( er( relativt(

meget(larm:(”Jeg(tæller(ned(fra(10,((MT(kniber(øjnene(og(panden(sammen,(fordi(der(

kommer( høje( skrig( fra( klasseværelset)( 9,( 8,( 7…( (går( rundt( oppe( ved( tavlen,( må(

flytte( sig( for( en( elev,( der( skal( forbi,( hun( tæller( stadig(ned)(6,( 5,( 4..”111.(Da(MT(er(

færdig(med(at(tælle,(lægger(hun(hovedet(på(skrå(og(siger(med(et(neutralt(blik:(”Sæt(

jer( ordentligt.”( Her( virker( hun( meget( resolut( i( sit( kropssprog,( et( lille( nik( med(

hovedet,(som(om(hun(nu(regner(med,(at(eleverne(er(stille.(Der(er(dog(stadig(meget(

uro( og( næsten( kaos( i( lokalet( –( flere( af( eleverne( har( stadig( ikke( fundet( deres(

pladser.(MT(tysser(flere(gange(på(klassen,(dog(uden(held.(Hun(går(tilbage(til(tavlen(

og(rækker(armen(i(vejret((signal(til(ro),(samtidig(med(at(hun(tysser(på(hele(klassen(

og(siger:(”Tie(stille,(tie(stille”112(uden(held.(Der(er(stadig(uro.(MT(fortsætter(med(at(

råbe(eleverne(op(efter(protokollen.(Her(virker(det,(som(om(at(MT(affinder(sig(med,(

at(der(ikke(er(ro.(Selvom(hun(er(meget(resolut(fra(start(og(viser(eleverne(respekt(og(

velvilje( ved( at( tælle( ned,( således( at( de( kan( færdiggøre( det,( de( er( i( gang(med,( så(

lykkes(det(ikke(for(MT(at(skabe(den(ro,(som(hun(gerne(vil(have.(Hun(giver(til(dels(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((111!00:17/1!112!0:00Q1:17/1!

Analyse!

!50!

op.(Derudover(går(MT(direkte(fra(at(have(grint(med(nogle(elever,(dvs.(fra(til(dels(at(

være(en(del(af(dem,(til(at(være(den(autoritære,(alvorlige(lærer.((

( Denne( indledning( på( dansktimen( får( konsekvenser( timen( igennem,( og( det( er(

relativt(svært(for(MT(at(komme(fully'recovert113'tilbage(med(selvtilliden(intakt.(MT(

får( hverken( vækket( eleverne( eller( ledt( deres( opmærksomhed( i( den( retning,( hun(

ønsker,(hvilket(flere(episoder(i(løbet(af(timen(bærer(præg(af.(

(

Nonverbal*kommunikation*–*mimik*

Indledningsvis(er(der(en(episode(med(en(dreng,(hvor(MT(ikke(formår(gennem(sit(

kropssprog( at( ”sætte( rummet”( og( gøre( sin( autoritet( klar,( således( at( den( faglige(

formidling( kan( begynde.( Der( er( nemlig( en( livlig( diskussion( i( klasseværelset,( om(

hvorvidt(vinduerne(skal(stå(åbne(eller(ej.(Drengen(vil(åbne(et(vindue,(men(nogle(af(

pigerne(mener,(at(det(er(for(koldt.(MT(kalder(på(drengen(et(par(gange,(opgiver(og(

går(ned(til(ham.(Han(er(på(vej(hen(for(at(åbne(et(vindue.(MT(holder(ham(blidt(på(

skulderen( for( at( få( øjenkontakt( og( siger:( ”Så( går( du(ned( og( åbner( vinduet,( og( så(

sætter(du(dig(på(din(plads.”114(MT(har(øjenkontakt(med(drengen,(mens(hun(siger(

det,(og(har(desuden(et(alvorligt(udtryk(i(ansigtet.(Da(drengen(skal(til(at(vende(sig(

væk( fra( MT,( smiler( hun( til( ham.( MT( giver( altså( drengen( en( kort( og(

handlingsanvisende( besked,( der( både( i( ordvalg( og( tonefald( er( bestemt,( men( så(

afslutter(hun(med(et(smil(og( ’smilende’(mimik,(hvilket( ikke(understøtter(hverken(

tonefald(eller(ordvalg( i(beskeden,(men(som(tværtimod(kan(gøre(den(pågældende(

elev( usikker.( Det( er( et( bemærkelsesværdigt(mønster( hos(MT( at( irettesætte/give(

alvorlige(beskeder(for(derefter(at(smile(sødt(og(venligt.(På(den(måde(sender(hun(et(

mikset( signal( til( eleverne,( der( i( høj( grad(har( tendens( til( at( rette( sig( efter(hendes(

mimik( –( altså( det,( at( hun( smiler,( og( ikke( hendes( verbale( ytring.( Dette( eksempel(

handler(om(MT’s(nonverbale(kommunikation(og(ikke(direkte(om(faglig(formidling.(

Jeg(mener(dog,(at(det(er(altafgørende,(om(hun( formår(at( ”sætte”(det( læringsrum,(

hvori( den( faglige( formidling( skal( foregå( –( og( ikke(mindst( klargøre( for( eleverne,(

hvilken( rolle( hun( har( i( denne( formidling.( Hun( starter( på( det( ”forkerte( ben”,(

hvorved(lærerens(selvtillid(svækkes.(I(ovennævnte(eksempel(mener(jeg,(at(det(ville(

gavne(MT(at(bruge(den(metode,(som(Lucas(peger(på(i(sin(artikel:(blot(at(stå(stille(og(

tavst( stirre( på( eleverne,( indtil( der( er( ro.( På( den( måde( skaber( hun( en( slags(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((113!Lucas!(1989)!p.!168!114!0:40/1!

Analyse!

51!

suspence\indledning115,(hvor(hun(så(at( sige(venter(på(elevernes(opmærksomhed,(

men(med(et(roligt(og(afventende(kropssprog,(der(øger(hendes(autoritet,(fordi(hun(

holder( sig( ”udenfor”( deres( elevkultur.( Dermed( ophæver( hun( ikke( det(

asymmetriske(forhold,(der(bør(være(mellem(lærer(og(elever.(

( Retrospektivt(kan(jeg(se,(at(der(er(et(mønster(i,(hvornår(MT(bruger(dette(smil,(

der(bliver(en(slags(støj(på(hendes(formidling.(Dette(gør,(at(MT(momentant(har(en(

actio,(der(bygger(på(opacitet,( fordi(der(er(diskrepans(mellem(den(verbale(og(den(

nonverbale( kommunikation.( Dette( afsluttende( smil,' som( MT( bruger,( er( sødt( og(

venligt(og(minder(om(en(lille,(genert(piges(smil.(Et(smil,(der(i(en(faglig(formidlings(

optik(i(mine(øjne(ikke(er(forbundet(med(at(indgå(i(en(autoritær(lærerrolle,(hvor(der(

er(balance(mellem(krop(og(stemme.((

( Jeg(vil(uddybe(endnu(et(eksempler(fra(MT’s(undervisning,(som(jeg(mener,(kan(

være( influeret( af,( at( hun( ikke( indledningsvist( får( sat( rummet( og( skabt(attention.(

Eksempel(er(i(forlængelse(af(overstående(og(omhandler,(hvordan(”rummet(sættes”.((

( En(piges(mobiltelefon(ringer.(Pigen(svarer(den(på(vej(ud(af(lokalet,(og(man(kan(

høre(hende(sige(”hallo”.(MT(afbryder(den(elev,(hun(taler(med,(og(kalder(to(gange(

pigens(navn(efterfulgt(af:(”…(du(skal(ikke(tale(i(telefon(nu”.(Pigen:(”Det(er(vigtigt”.(

MT:(”Nej,(det(her(er(vigtigt”.(Pigen:(”Jo,(det(er(vigtigt.(Det(er(min(mor”.(MT(giver(op.(

Pigen(er(næsten(ude,( og(døren( smækker( i.(Der(bliver( grint( lidt( i( krogene,( og(MT(

siger(noget(i(retningen(af(”Neej”,(kløer(sig(lidt(usikkert(i(ansigtet,(mens(hendes(øjne(

flakker(lidt,(og(hun(smiler(lidt(genert.(MT(fortsætter(derefter(sin(samtale(med(den(

elev,(hun(afbrød.116(Det(er( tydeligt,( at(MT(har( svært(ved(at( ryste(episoden(af( sig.(

Hun( taber( i( denne( situation( ansigt( til( de( andre( elever( og( ikke( mindst( til( pigen,(

hvilket( ikke( styrker( hendes( lærerrolles( troværdighed.( Desuden( mindskes(

afstanden(mellem(MT’s(lærerrolle(og(eleverne,(fordi(MT(ikke(formår(at(sætte(sig(i(

respekt,(og(derved(bliver(hun( i(højere(grad(”en(af(dem”((eleverne).( Jeg(mener,(at(

denne(episode(kan( ses( i( forlængelse(af,( at(MT( ikke( fra( start( får( ”sat( rummet”,( og(

derved(skabt(en(højere(grad(af(autoritet.((Derudover(har(det(en(negativ(indflydelse(

på( det( kommunikative( fællesskab,( at( MT( gennem( sin( krop( og( stemme( udviser(

usikkerhed.((

( Efterfølgende( opstår( en( ny( episode117,( der( involverer( faglig( formidling.( Her(

bliver(MT( ”hylet(ud(af(den”,( og( igen(er(der( tegn(på(opacitet,( fordi(MT’s( actio(gør(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((115!Lucas!(1989)!p.172!116!22:02/2!117!13:06/2!

Analyse!

!52!

tydeligt( opmærksom(på( sig( selv.(MT( står( relativt( længe( i( en( smilende,( usikre( og(

flakkende( position,( hvilket( ikke( styrker( hendes( autoritet( i( øjeblikket.( Ligeledes(

bidrager(det(generte(”lille\pige”\smil(til,(at(MT(via(sin(nonverbale(kommunikation(

indgår(på(lige(fod(med(eleverne(i(sprogfællesskabet.((

(

Det*kommunikative*fællesskab*

Flere( gange( i( løbet( af( timen( opstår( der( episoder,( hvor( MT( ”afbryder”( det(

kommunikative(fællesskab(med(klassen(for(i(stedet(at(fokusere(på,(hvad(en(enkelt(

elev(gør.(Dvs.,(at(MT(i(disse(tilfælde(går(på(kompromis(med(fællesskabet,(fordi(hun(

gerne( vil( holde( øje(med,( hvad(der( foregår( i( krogene.(Det( betyder,( at( hendes( blik(

flakker,(og(at(hun(har(svært(ved(at(koncentrere(sig(og(holde(fokus(på(det(centrale;(

den( faglige( formidling.(MT(har(her(et(dilemma:(Skal(hun( (koncentrere(sig(om(det(

den(enkelte(og(”glemme”(resten(af(klasse,(imens(hun(irettesætter?(Eller(skal(hun(i(

højere(grad(koncentrere(sig(om(klassen(og(den(faglige(formidling?(Dette(kommer(

jeg(ind(på(i(undervisningen(af(MT.(

(


MT’s(stemmebrug(bærer(præg(af(spændthed(og(tendens(til(en(lidt(klemt(og(presset(

lyd.(Hun(formidler(det(faglige(stof(med(en(tendens(til(monotoni,(og(der(er(ikke(de(

store(dynamiske(udsving(i(MT’s(stemme(hverken(i(tempo(eller(volumen.(Endvidere(

har(MT(ikke(særlig(meget(artikulation,(sandsynligvis(pga.(spændte(kæber.(Deslige(

har(hun(en(tendens(til(claviculær(vejrtrækning.(Det(virker(ikke,(som(om(hun(bruger(

støtten,( hvilket( kan( hænge( sammen( med( hendes( synlige( utilpashed( i( halsen( og(

manglende( adgang( til( sit( abdominale( åndedræt.( Flere( gange( tager( hun( sig( til(

halsen,( som( om( den( gør( ondt118,( eller( lægger( sin( ene( hånd( på( nederste( del( af(

halsen,(som(for(at(skåne(den.119(MT(har(desuden(nogle(meget(synlige(synk,(som(om(

hun(har( en( ”klump”( i( halsen.120(Der( er( ingen( tvivl( om,( at(hendes(hals( er( spændt,(

men( at( hun( har( vænnet( sig( til( det,( for( hun( fortæller( i( forbindelse( med( den(

individuelle(undervisning,(at(hun(ingen(smerter(har.(Desuden(rømmer(MT(sig(flere(

gange,121(og(efter(blot(20(minutters(undervisning(laver(MT(et(højt(støn(fra(halsen(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((118!11:28/2!119!19:05/1!120!18:32/1!121!10:29/2!

Analyse!

53!

efterfulgt( af( en( rømmen,( som( om( hun( har( noget( galt( i( halsen.122( Her( er( MT’s(

halsmuskulatur( meget( spændt,( og( der( ses( en( tendens( til( kæbefiksering.( Et( par(

minutter(senere123(stopper(MT(midt(i(en(sætning,(synker(lidt(anstrengt(og(”slikker”(

sig( diskret( om( munden,( hvorefter( hun( gør( sætningen( færdig.( Dette( tyder( på(

spændinger( i( halsmuskulaturen,( evt.( en( subjektiv( fornemmelse( af,( at( halsen(

”snører( sig( sammen”.( Endvidere( underbygger( det(min( tese( om,( at(MT( har( nogle(

hals\/strubespændinger.(Da(der(er(7(minutter(tilbage(af(undervisningen,(lyder(MT(

mere(hæs(end(ved(begyndelsen(af(timen.(Derudover(lyder(hun(en(anelse(guttural,(

hvilket(betyder,(at(bagerste(del(af(tungen(er(hendes(artikulationsområde.(Baseret(

på( MT’s( stemmekvalitet( har( jeg( en( formodning( om,( at( hendes( stemme( er(

hyperfunktionel.(Jeg(har(desuden(observeret,(at(MT(har(en(tilbøjelighed(til(at(gumle(

eller( køre( tungen( rundt( i( munden.124( Mit( bud( på( dette( er,( at( hun( enten( er( tør( i(

munden,( eller( at( det( er( et( eksempel( på( den( gestus,( som( Onsberg( kalder( self\

adaptors,( som(udspringer(af(MT’s(ubehag(ved( situationen(og(kan(være(blevet( en(

vane.((

( MT’s( kropsholdning( er( rank( og( åben,( således( at( der( er( plads( til( stemmen(

omkring(brystet.(Dog(står(MT(ofte(med(krydsede(ben(eller(med(vægten(på(ét(ben.(

Denne(kropsholdning(er(ikke(fremmende(for(hendes(stemmebrug.(Hun(bør(i(stedet(

stå(med(lige(vægt(på(begge(ben,(således(at(hun(kan(bruge(grounding(og(støtte(som(

motor( for( hendes( stemme.( Dette( vil( gavne( hendes( spændte( halsmuskulatur,( der(

herved(frigøres(fra(at(være(kompensator(for(den(manglende(abdominale(støtte.((

(

Kairos*

I(slutningen(af(timen(sker(der(noget(interessant(og(meget(uventet.(MT(formår(at(få(

afsluttet(timen(med(det,(man(om(en(tale(ville(kalde(et(brag.(Dvs.(en(helt(anderledes(

og( meget( positiv( måde( at( slutte( på( end( den,( hun( brugte( indledningsvis.( MT’s(

stemmebrug(bærer(præg(af(rytme,(der(understøttes(af(hendes(kropssprog,(og(der(

opstår( en( form( for( kairos( i( den( betydning,( Gelang( peger( på.( Det( er( relativt(

kortvarigt,(men(MT(siger:(”Til(næste(gang,(der(skal(I(skrive(på(computer”((imiterer(

skrivning(på(et(tastatur(med(fingrene(i(luften).(”Øøøhhh(cirka”((viser(med(pege\(og(

tommelfingre(et(indrammet(stykke(på(ca.(10(cm.)(Her(afbrydes(MT(af(klassen,(der(i(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((122!20:05/1!123!22:41/1!124!5:46,!6:08/2!

Analyse!

!54!

kor(siger:(”Neej,(vi(har(så(mange(lektier.”(MT(stopper(dem(og(siger(tre(gange(efter(

hinanden:( ”Prøv( lige( at( hør,( prøv( lige( at( hør,( prøv( lige( at( hør.”( MT( smiler,( men(

denne( gang( et( lidt( overlegent( smil,( som( om( hun( tænker:( ”I( skal( ikke( løbe( om(

hjørner(med(mig.”(Hun(holder( fast( i( sit(udgangspunkt(og( siger:( ”Nej,( prøv( lige(at(

hør,(hvor(lækker(let(denne(her(lektie(er.”((MT(har(emfase(på(ordene(lækker(og(let).(

MT(fortsætter:(”Den(her(lektie,(Sofie,(det(er(en(gave.(Schyy,(nu(skal(I(høre.(Lyt.(Det(

her( [viser( igen(de(10( cm]( er( ikke( så(meget( vel?(Den(her( lille( lektie,( den(her( lille(

lækre(lektie,(det(er,(at(I(skal(skrive…”.125(Passagen(her(viser,(at(MT(bruger(rytme(og(

allitteration(i(sit(talesprog,(lille'lækker'lektie,(helt(spontant(og(det(lykkes(hende(dels(

at(holde(fast(uden(at(lade(sig(overtale(ift.,(at(de(har(så(mange(andre(lektier(for,(dels(

at(gøre(situationen(positiv,(på(trods(af(elevernes(brok.(Det(er(også(en(passage,(der(

viser,( at( det( faktisk( er( muligt( i( den( mundtlige( formidlingssituation( at( bruge(

allitterationer(og(rytme,(uden(det(nødvendigvis(er(en(gennemøvet(tale.(Derudover(

er( det( vigtigt( at( fremhæve( denne( situation,( fordi( MT( faktisk( får( vendt( en( dårlig(

indledning(til(en(god(afslutning.((

(

Individuel*undervisning*af*MT**

Jeg(startede(med(at(lave(funktionsprøver126(med(MT,(hvor(jeg(først(spurgte(ind(til(

hendes(stemmemæssige(helbred.(MT(ryger(ikke(og(har(ikke(allergi(eller(astma.(MT(

har(for(3(år(siden(fået(stemmetræning,(efter(halslæge,(Svend(Prytz,(havde(sprøjtet(

en( blødgørende( væske( ind( i( stemmelæberne,( fordi( stemmen( var(meget( hæs.(MT(

fortæller,(at(hun(i(dag(ikke(har(nogen(problemer(med(sin(stemme,(men(at(hun(ofte(i(

en( undervisningssituation( har( lyst( til( at( sætte( sig( ned( og( slappe( af(med( hovedet(

mellem(benene.(

(

Jeg*observerer*

MT(har(svært(ved(at(nuancere(sin(stemme,(bl.a.(at(komme(i(randregister,127(hvilket(

hendes(dybtliggende(stemme(og(grin(vidner(om.(Det(er(tydeligt,(at(hun(ikke(bruger(

støtten(til(daglig.(Hendes(stemme(bærer(præg(af(et(højcostalt(åndedræt,(og(hun(kan(

lyde( lidt( forpustet.( Da( jeg( overværede( hendes( undervisning,( observerede( jeg(

deslige,( at( hun( ofte( virker( usikker( i( lærerrollen,( hvilket( ses( på( hendes(mimik( og(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((125!40:10Q40:32/2!126!Bilag!2!127!GlissandoQøvelse,!hvor!der!glides!fra!én!tone!til!én!anden.!

Analyse!

55!

ikke(mindst(kropssprog,(der(ikke(er(groundet.( (Ligeledes(har(hun(synlige(synk(og(

tendens(til(at(rømme(sig(i(undervisningssammenhænge.((

(

Diagnose*

Det(tyder(på,(at(MT(har(en(hyperfunktionel(stemme(og(spændinger(i(både(hals\(og(

nakkemuskulatur.( Deslige( har( hun( tendens( til( kæbefiksering( og(

bagtungespændinger.(

(

Undervisningsprogram*

Jeg( forklarer,( hvad( vi( skal( arbejde(med.( Og(MT( fortæller,( at( hun( gerne( vil( opnå(

større(autoritet(gennem(stemmen(og(generelt(at(turde(noget(mere(–(fx(spontant(at(

bruge(oplæsning(i(undervisningen.(((

( Jeg(bruger( i( undervisningen(af(MT(den(personorienterede(mesterlærevariant;(

”stilladsbygnings”\modellen.(Dvs.,( at( jeg( først( introducerer(hende( for(øvelser,(der(

fremmer(det(abdominale(åndedræt,(derefter(støtten,(og(først(når(disse(elementer(

er(etableret,(arbejder(vi(videre.(Jeg(bruger(denne(slags(byggeklodssystem,(fordi(det(

er(vigtigt,(at(de(elementære(elementer,(som(lavtliggende(åndedræt(og(støtte,(er(på(

plads( først.( Jeg( viser( først( øvelserne,( derefter( laver( vi( dem( sammen,( og( til( sidst(

lykkes( det( hende( at( lave( øvelserne( alene.( På( den(måde(bruger( jeg(min( guidende(

mesterlærerrolle( og( imitatio( i( en( dialektisk( forståelse.(MT( er(meget( trainable( og(

rykker,(på(trods(af(den(korte(tid,(hele(tiden(sin(nærmeste'udviklingszone.'Ligeledes(

udvider( jeg( øvelserne( inden( for( samme( element,( fx( arbejder( vi( både( med(

støtteøvelser( op( ad( væggen,( i( oplæsningssammenhæng( og( i( spontantale.( Selvom(

det(er(mig,(der(udvælger(og(viser(øvelserne,(og(MT(imiterer(mig(efterfølgende,(så(

når( hun( flere( gange( frem( til( sine( egne( erkendelser.( Fx( da( hun( bliver( klar( over(

støttens(effekt(ift.(at(kunne(økonomisere(med(sin(udåndingsluft(og(derved(ikke(føle(

den(ubehag,(det(er( ikke(have( luft(nok.(Det(er(klart,( at(det(umiddelbart(er( lettere,(

fordi(jeg(er(der(til(at(guide(og(hjælpe,(men(det(er(væsentligt,(at(hun(får(følelsen(af(at(

mestre(det,(samt,(at(hun(kan(mærke(forskel.(((

( Endvidere(ser(vi(noget(af(den(video,(som(jeg(har(optaget(af(MT’s(undervisning.(

Hun(bliver(meget(overrasket(over,(at(hun(hele(tiden(smiler,(og(at(det(stort(set(ikke(

virker,(når(hun(bruger(armen(som(signal(til(ro.(Jeg(giver(MT(feedback(undervejs(og(

”fryser”( filmen.( Her( inddrager( jeg( de( tre( k’er;( kærlig,( konstruktiv( og( konkret.(

Derudover(er(jeg(opmærksom(på(at(starte(min(kritik(på(det(globale(plan,(hvor(jeg(

Analyse!

!56!

især(udhæver(MT’s(måde(at(skabe(indledningsvis(attention.'Her(er(MT’s(autoritet(

altafgørende.((

( Vi(arbejder(derfor(videre(med(at(skabe(autoritet(gennem(stemme(og(krop,(bl.a.(

vha.(groundingøvelser(og(ved(at( fremme(en( (mere(neutral(ansigtsmimik.(Gennem(

groundingøvelserne(vil(jeg(fremme(MT’s(evne(til(kropssprogligt(at(udstråle,(at(hun(

står(fast(som(en(klippe,(der(ikke(kan(rokkes.((

( Jeg(råder(MT(til(at(holde(fokus(på(den(enkelte(elev(og(så(bagefter(tage(sig(af(de(

elever,( der( larmer.( Det( vil( give( hende( mere( og( autoritet,( hvis( fællesskabet( kan(

regne(med(hendes(fulde(opmærksomhed.(Jf.(Onsberg,(så(er(et(flakkende(og(uroligt(

blik(ofte(ikke(forbundet(med(oprigtighed(og(imødekommenhed.(

(

MT,*2.*optagelse**

Jeg(har(i(denne(analyse(fokus(på(de(samme(udvalgte(aspekter(som(i(optagelse(1(for(

at(se,(om(der(er(sket(en(forandring(siden(undervisningsforløbet(i(mundtlig(retorik(

og(dermed(for(at(undersøge,(om(forløbet(har(haft(en(effekt.(Det(skal(understreges,(

at( det( blot( er( fem( dage,( siden( MT( modtog( individuel( undervisning( i( mundtlig(

retorik.( Derfor( har( hun( ikke( haft( særlig( meget( tid( til( at( inkorporere( alle( de(

elementer,( vi( trænede.( Det( optimale( havde( været( at( vente( to( uger,(men( grundet(

lockout(og(snarlig(sommerferie(var(det(ikke(muligt.(

(

Indledning*–*at*skabe*attention*

Timen( starter( med,( at( MT( ”sætter( rummet”( ved( at( skrive( dagens( agenda( op( på(

tavlen.(Derefter(giver(hun(signal( til( ro((løftet(arm).(Efter(cirka(20(sekunder( tager(

hun(armen(halvt(ned,(men(ombestemmer(sig(og(holder(den(oppe( i( yderligere(20(

sekunder.(MT’s(ansigtsmimik(er(helt(neutral,(og(hun(står(blot(stille(og(venter.(Hun(

tæller( ikke.( Sådan(står(hun( i(40( sekunder,(og(da(hun( tager(armen(ned,( siger(hun(

”Godt”128( og( starter( derefter( undervisningen( med( at( løbe( agendaen( igennem,(

således(at(eleverne(ved,(hvad(der(skal(ske.((

( Der(er(ingen(tvivl(om,(at(MT(har(udvalgt(signalet(til(ro(som(en(af(hendes(første(

indsatsområder.( Der( er( en( helt( anden( ro( og( autoritet( over( MT( nu( end( ved( 1.(

optagelse.(Hertil(skal(det(siges,(at(denne(optagelse(er(lidt(anderledes(af(to(årsager.(

For(det(første(er(det(et(andet(fysisk(miljø,(fordi(vi(er(i(et(andet(lokale(end(sidst.(MT(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((128!02:41/1!

Analyse!

57!

har(et(bedre(overblik(over(klassen,(når(hun(står(ved(tavlen,(fordi(den(er(placeret(på(

lokalets( lange( led,( hvilket( gør,( at( den( fysiske( afstand(mellem(MT( og( eleverne( er(

kortere,(så(hun(ikke(behøver(bevæge(sig(ret(meget(for(at(skabe(et(kommunikativt(

fællesskab.(For(det(andet(kan(der(være(en(forskel(på,(hvordan(eleverne(opfører(sig,(

og(om(det(er(pga.(MT’s(nye(strategi,(eller(om(eleverne(denne(dag(ikke(har(så(mange(

konflikter,(er(umiddelbart(svært(at( sige.(Dog(er(der( ingen( tvivl(om,(at(MT(skaber(

bedre(ro(med(sit(signal,(når(hun(hverken(tysser(på(dem(eller(tæller.((

( I(løbet(af(undervisningen(bruger(MT(signalet(til(ro(yderligere(to(gange.(Den(ene(

gang(efter(cirka(17(minutter,129(den(anden(gang(efter(27(minutter.130(Begge(gange(

står(hun( som(aftalt(helt( rolig(med(neutralt( ansigtsmimik,(og( som(noget(nyt( siger(

hun:( ”Hvis( I( tager(hånden(op,( så(hjælper( I( jeres(sidekammerat(med,(at(de(kan(se(

det.”(Dette(reagerer(eleverne(positivt(på,(og(selvom(det(tager(forholdsvis(lang(tid(at(

få(ro,(så(er(der(mere(ro(end(ved(første(optagelse.(Det(er(derved(lykkedes(hende(at(

skabe( et( læringsrum,( hvor( fokus( ligger( på( det( faglige,( i( høj( grad( fordi( hun(

indledningsvis( har( skabt( attention( med( en( stemmebrug( og( et( kropssprog,( der(

udviser(autoritet.(

(


Et(andet(af(MT’s(indsatsområder(er(hendes(ansigtsmimik.(Hun(bruger(stort(set(ikke(

”lille\pige”\smilet(denne(gang.(Og( i(denne(optagelse(er(der( ingen(større(episoder,(

hvor( MT( irettesætter( eller( skælder( ud.( Hun( er( i( stedet( hurtig( til( at( stoppe(

småsnakken( i( krogene( og( virker( mere( autoritær.( Men( om( det( er( det( afgørende(

aspekt,(eller(om(det(er(det(faktum,(som(tidligere(nævnt(–(at(eleverne(blot(opfører(

sig(bedre(denne(dag(–(er(svært(at(bestemme.(Selvom(hun(ikke(bruger(”lille\pige”\

smilet,(er(hun(stadig(smilende,(men(dels(på(mere(velvalgte(tidspunkter,(dels( ikke(

på(den(generte'måde(–(i(stedet(et(mere(autoritært(smil.131(Smilet(understøtter(nu(

hendes(ytringer,(hvorved(hun(opnår(en(mere(transparent(formidling.((

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((129!17:27/1!130!27:09/1!131!10:10,!13:07/1!

Analyse!

!58!

Det*kommunikative*fællesskab*

Det( kommunikative( fællesskab( bærer( præg( af,( at( MT( har( fralagt( sig( ”lille\pige”\

smilet.( Hun( virker( mere( autoritær,( og( derved( bliver( forholdet( mellem( MT( og(

eleverne( mere( asymmetrisk( –( hun( er( læreren,( der( bestemmer.( Dette( ses( flere(

gange( i( løbet(af(undervisningen,(hvor(hun(meget(kontant(siger( fra(ved(optræk(til(

uro,(eller(når(eleverne(taler(uden(at(være(tildelt(ordet.(Fx:(”Piger,(I(skal(følge(med(

heroppe.”( ”Hånden( op,( jer( der( vil( tale.”132( ”Hånden( op”( (peger( ud( på( én( af(

eleverne).133(Henvender(sig(til(en(dreng:(”Du(skal(ikke(forklare(det(nu.(Jeg(skal(nok(

fortælle( det( til( dem( senere.”( (Tydelig( emblemisk( gestik,( der( understøtter( det(

sagte).134(”Du(skal(tie(stille”.135(I(dette(sidste(eksempel(taler(MT(med(en(anden(elev.(

Inden(hun(tysser(på(pigen,(siger(hun(til(den(elev,(hun(taler(med:(”Lige(to(sekunder.”(

Her(er(MT(eksplicit(omkring,(at(hun(afbryder(eleven,(hvilket(virker(rigtig(godt.((Alle(

disse(ytringer(fra(MT(leveres(med(et(fast(og(neutralt(blik,(i(en(venlig,(men(bestemt(

tone(og(uden(smil.(Hun(virker(mere(sikker(på(sin(egen(lærerrolle(end(sidst,(hvilket(

positivt(påvirker(hendes(evne(til(at(formidle(det(faglige(stof.(

( I(denne(undervisningstime(prøver(MT(også(at(koncentrere(sig(om(den(enkelte(

elev.(I(følgende(episoder(har(eleverne(MT’s(fulde(opmærksomhed,(og(hun(kigger(på(

intet( tidspunkt( rundt.( En( dreng,136( en( anden( pige137( og( en( dreng( igen.138( På( et(

tidspunkt( i( timen( rejser( pigen( fra( optagelse( 1( sig( op( og( går( (hende( med(

mobiltelefonen( der( ringede).( MT( lader( hende( gå( for( ikke( at( afbryde( det(

kommunikative(fællesskab,(hvilket(jeg(mener,(er(en(god(beslutning,(fordi(der(så(er(

mere(flow(i(undervisningen.(MT(fortæller(efter(optagelse(2,(at(det(var(rart(at(have(

fokus(på(de(elever,(der(var(med(i(det(faglige,(i(stedet(for(at(bruge(for(meget(tid(på(

de( andre.( Hun( bemærker( i( øvrigt,( at( det( måske( kan( være( en( årsag( til( mindre(

forstyrrelser(–(at(hun(ikke(gav(dem(opmærksomhed.(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((132!3:58/1!133!5:43/1!134!4:42/1!135!18:34/1!136!9:54Q10:27/1!137!11:00Q11:22/1!138!11:28Q12:21/1!

Analyse!

59!


MT’s( stemmebrug( er( stadig( hæs( og( spændt,( til( tider( endda( presset.( Men( det( er(

værd( at( bemærke,( at( der( ikke( som(på( optagelse( 1( er( så( stor( diskrepans(mellem(

krop/stemme(og(ytring.((

( MT( har( en( mere( autoritær( stemmebrug,( hvilket( påvirker( hendes( tendens( til(

usikkerhed(fra(første(optagelse.(Særligt(to(gange(er(det(tydeligt,(at(hun(giver(sig(tid(

til(at(trække(vejret(dybt.(Det(er,(som(om(hun(ikke(har(mere(luft.139(Det(betyder,(at(

hun( tænker( over( at( give( sig( selv( plads( til( at( tage( disse( dybe( åndedræt,( men(

samtidig,(at(hun(ikke(er(så(fortrolig(med(støtten,(at(hun(formår(at(bruge(den(til(at(

økonomisere( med( sin( vejrtrækning.( Dette( ses( også,( da( MT( læser( højt.140( I(

slutningen( af( oplæsningsstykket( har( MT( et( lidt( dybere( toneleje( og( er( næsten(

forpustet,(også(selvom(hun(læser(i(et(lavt(tempo.(Efterfølgende(synker(hun(dybt(og(

er(tydeligvis(ikke(tilpas(i(stemmen.(Oplæsningen(er(dog(også(et(positivt(tegn(på,(at(

hun( tør( lidt( mere( med( sin( stemme.( Hun( fortæller( efter( timen,( at( hun(med( vilje(

kastede( sig( ud( i( oplæsningen,( fordi( hun( gerne( vil( opøve( en( mere( klangfuld( og(

nuanceret(stemme.(

( Efter( cirka( 12( minutters( undervisning( har( MT( forholdsvis( spændt(

halsmuskulatur.141(Det( er( dog( kun(den( ene( gang( efter( oplæsningsstykket,( at( hun(

synker( dybt.( Hun( rømmer( sig( heller( ikke( i( denne( undervisningstime,( som( hun(

gjorde( i( optagelse( 1.( ( Til( gengæld( har( hun( i( optagelse( 2( større( tendens( til( self\

adaptive(gestus,(hvor(hun(kører(tungen(rundt(i(munden.142((

( Den(tilstand(af(kairos,(som(MT(skabte(vha.(rytme(og(actio(i(første(optagelse,(er(

ikke(helt( så( tydelig( i( optagelse(2.(Det(vidner(om,(at(MT(er(meget( fokuseret(på(at(

bruge(de(retoriske(værktøjer,(hun(har(fået,(hvilket(kan(have(en(tendens(til(at(gå(ud(

over(det(spontane(og(mere(impulsive(udtryk,(hvor(kairos(ofte(opstår.((

( I( optagelse( 2( har( lokalet( en( betydning( for( MT’s( autoritet( og( ikke( mindst(

stemmebrug,(fordi(indretningen(ikke(indbyder(til,(at(hun(går(nær(så(meget(rundt,(

hvilket(giver(hende(mere(ro(og(nemmere(ved(at(finde(grounding.(Hendes(stemme(

skal(heller(ikke(nå(så(langt(ud,(da(afstanden(til(bagerste(elev(er(meget(kortere.(Det(

betyder,(at(hun(ikke(skal(tænke(nær(så(meget(på(volumen.((((

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((139!19:24!og!23:37/1!140!7:52/1!141!11:44/1!142!32:34,!32:44,!38:05/1!

Analyse!

!60!

Der(er(som(beskrevet(en(relativt(stor(forskel(på,(hvordan(MT(”sætter(rummet”(og(

skaber(attention'i(optagelse(1(og(2.(Dette,(mener(jeg,(er(udslagsgivende(ift.(resten(af(

undervisningstiden,(der( i(begge(tilfælde(bærer(præg(af(den(indledning,( timen(har(

haft.(I(den(første(optagelse(er(der(meget(støj(og(mange(ikke\faglige(episoder,(som(

virker(forstyrrende(for(det,(der(skal( læres,( i(modsætning(til(anden(gang,(hvor(der(

er(mere(ro(–(og(dermed(mere(faglig(formidling.(

(

JT,*1.*Optagelse*(

Indledning*–*at*skabe*attention'

Timen(starter(med,(at(JT(tæller(til(ro.(Han(bruger(ligesom(MT(det(nonverbale(tegn(

med(armen(løftet(i(vejret(som(signal(til(ro.(Derudover(tæller(JT(samtidig(op(til(13.(

Eleverne(er(stille(efterfølgende.(Det(skal(nævnes,(at(JT(har(et(smileysystem,(der(går(

ud( på,( at( klassen( får( en( smiley,( hver( gang( de( er( stille( efter( tælling.( Har( de( 20(

smileyer(på(en(uge,(vinder(de(en(præmie.(

( JT( går( ofte( rundt,( når( han( bruger( tegnet( og( tæller,( hvilket( vil( sige,( at( der( er(

meget(uro(forbundet(med(det(tegn,(der(har(til(formål(at(skabe(ro.(Derudover(tæller(

JT( ikke(blot(1(2(3(osv.(Han(skifter(ofte(tempo(og(volumen,(når(han(tæller,(hvilket(

umiddelbart( heller( ikke( ( skaber( ro.143( Det( ville( være( interessant,( hvis( JT( kunne(

skabe(ro(på(baggrund(af(ro(og(ikke(bolchepædagogik.(Jeg(mener(med(andre(ord,(at(

denne( måde( gør( eleverne( en( bjørnetjeneste,( der( ikke( fungerer( i( længden( ift.(

vikarer,(nye(lærer(mm.((

( Derudover(kan(det(diskuteres,(om(JT(behøver(den(emblemiske(gestik((armen(i(

vejret),( eller( om( han( blot( kan( nøjes( med( at( tælle.( Selvom( tegnet( visuelt(

understøtter( den( verbale( tælling,( mener( jeg,( at( det( forvirrer( mere,( end( det( gør(

gavn,( fordi( der( er( så(mange( andre( parametre( i( brug.( Dermed( virker( det(modsat(

hensigten.((

( Den( emblemiske( gestik( virker( ofte( godt,( fordi( den( understøtter( det( verbale,(

men(i(kombinationen(med(at(ville(skabe(ro,(mener(jeg,(at(JT(enten(bør(bruge(verbal(

eller( nonverbal( kommunikation.( Dvs.( enten( emblemisk( gestus,( der( erstatter( ord,(

eller( kun( ord( uden( gestik,( mimik( eller( andet( kropssprog.( Onsberg( peger( på,( at(

kropssproget(hører(sammen(med(sprogfællesskabet,(men(når(JT(prøver(at(skabe(ro(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((143!00:17,!8:32/1!

Analyse!

61!

via(uro,(så(bryder(han(dette(sprogfællesskab,(der(bygger(på(en(kulturel(norm,(om(

at(ro(skabes(gennem(et(sagte(signal((ofte(pegefingeren(over(læberne(og(et(schyy).(

Da( sådanne( signaler( sandsynligvis( ikke( fungerer,( har( JT( fundet( sin( egen(metode,(

der(går(ud(på(at(belønne(eleverne,(når(de(responderer(på(hans(tegn(og(tælling.(Det(

ville(dog(være(interessant(for(JT(at(afprøve(den(metode(til(ro,(som(Lucas(peger(på(i(

sin(artikel,(hvor(formidleren(blot(står(og(venter(med(at(neutralt(blik(–(uden(nogen(

former(for(understøttende(gestus(eller(stemmebrug.144((((

JT( har( altså( mange( ”effekter”( i( spil,( når( han( ønsker( ro.( Der( betyder,( at( hans(

indledningsvise(måde(at(”sætte(rummet”(på(er(forbundet(med(meget(uro.(Og(timen(

igennem( skaber( han( attention( gennem( uro( og( teatralske( indslag.( Således( er( der(

mere(opmærksomhed(på(hans(etos(end(på(det(faglige(indhold.(

( Et( eksempel( på( dette( er( hans( indledningsvise( præsentation( af( min(

tilstedeværelse,(hvor(han(omtaler(mig(som(”den(mystiske( fremmede”(og(herefter(

giver(mig(ordet.(Jeg(fortæller,(hvorfor(jeg(er(her,(og(siger,(at(de(blot(skal(opføre(sig,(

som(de(plejer.(Hertil(siger(JT:(”Ud(og(hent(automatvåbnene”.145(Altså(ironiserer(JT(

over,( at( jeg( siger,( de( blot( skal( opføre( sig,( som( de( plejer.( Nu( er( ”rummet( sat”,( og(

resten(af(dansktimen( fortsætter( i(dette(høje( tempo,( fyldt(med( ironi(og( teatralske(

eksemplificeringer(af(det(faglige(indhold.(Denne(start,(hvor(JT(får(skabt(et(hektisk(

læringsrum,( er( derfor( meget( udslagsgivende( for( resten( af( timen,( der( foregår( i(

samme(tempo(på(en(næsten(ekvilibristisk(maner.((

( Det( høje( tempo( i( kombination( med( JT’s( fabulerende( stil( gør,( at( hans(

undervisning( virker( ufokuseret( og( til( tider( ustruktureret.( Bl.a.( har( han( skrevet(

dagens(agenda(op(på(det,(de( i(klassen(kalder( tavle(3((tavle(1(er(på( lokalets( lange(

led,( tavle(2(er( til(venstre,(og(tavle(3(er(ved(døren),(men(han(gennemgår(den( ikke(

mundtligt.(Han(fortæller(efter(timen,(at(han(stort(set(kun(bruger(denne(tavle(til(at(

skrive( agendaen(på.(Men( eftersom(han( ikke( bruger( tid( på( at( forklare( punkterne,(

tvivler(jeg(på,(at(den(tjener(overblikkets(formål(for(eleverne.(Jeg(mener,(at(JT(enten(

bør( bruge( agendaen( som( redskab( til( at( strukturere( timen( for( eleverne,( eller( slet(

ikke(bruge(den.((

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((144!Lucas!(1989)!p.!169!145!1:34/1!

Analyse!

!62!

Para\*og*nonverbal*kommunikation*

I( forlængelse( af( overstående( vil( jeg( gå( i( dybden( med( den( indflydelse,( som( jeg(

mener,(JT’s(indledningsvise(måde(at(”sætte(rummet”(på(har(på(resten(af(timen.(JT’s(

retoriske(udfordring(i(tilknytning(til(persuasio(er(forbundet(med(et(paradoks,(der(

involverer(både(den(para\(og(den(nonverbale(kommunikation,(som(jeg(derfor(har(

valgt( ikke( at( skille( i( denne( analyse.( Paradokset( går( ud( på,( at( JT( netop( har( en(

fabulerende(og(levende(stil,(som(fx(en(taler(ville(misunde(ham.(Dog(passer(den(ikke(

til(genren(faglig(formidling.(Udfordringen(for(JT(er(derfor(overordnet(set(at(skelne(

mellem(to(roller:(faglig(formidler(versus(entertainer.(

( JT’s(kropssprog,(gestik(og(mimik(er(meget(energisk,(levende(og(fabulerende(og(

til(tider(teatralsk,(hvilket(underbygges(af(JT’s(mest(brugte(sætning:(”Mine(damer(og(

herrer”.146(Særligt(kommer(det(teatralske(til(udtryk,(når(JT(ofte(skyder(en(hurtigt(

bemærkning( ind,( hvor( han(metakommunikerer( på( sin( egen( forklaring( af( faglige(

opgaver( ved( pludselig( at( ”spille”( en( af( eleverne.( Fx( forklarer( han( eleverne,( at( de(

gerne(må(hviske(sammen,(mens(han(læser(tekststykket(første(gang:(”Psstt...(der(var(

noget(der.”147(Eller(skurk\/offereksemplet,148(hvor(JT(”spiller”(henholdsvis(en(elev,(

der(mener,(at(personen(i(bogen(er(skurk,(og(en(anden,(der(mener,(at(han(er(offer.(

Her( laver( han( sin( stemme( om,( ændrer( på( sin( gestik( og( sit( kropssprog( for( at( få(

nuancen(frem(mellem(de(to(divergente(fortolkningsmuligheder.((

( JT( har( et( enormt( spekter( af( ansigter,( positurer( og( stemmer.( Der( er( som( før(

nævnt( noget( teatralsk( eller( standupagtigt( over( hans( person,( som( er( meget(

underholdende(og(fascinerende(at(observere.(De(virkemidler,(som(JT(besidder,(er(

alle(misundelsesværdige(isoleret(set,(men(i(denne(sammenhæng(fremmer(de(ikke(

persuasio,( fordi(de(støjer( ift.(det(egentlige( formål.(Det(betyder,(at( JT’s(stemme(og(

krop(opleves(som(værende(forbundet(med(begrebet(opacitet,(hvorved(stemme(og(

krop( får( en( semantisk( funktion( i( formidlingen.( Med( Hansens( ord( gør( actio(

opmærksom(på(sig(selv(og(tager(dermed(opmærksomheden(fra(det(faglige.149(

( Et(eksempel(på(dette(er(en(episode(cirka(9(minutter(inde(i(undervisningen(start.(

JT(læser(højt(fra(danskbogen.(Elevernes(opgave(er(at(holde(papkort(op,(hvorpå(der(

står(de( litterære(begreber,(som(gennemgås( i(historien.(Det( første(minut(af(denne(

begrebsafklaring(er(hektisk:'JT(læser(den(første(linje,(ser(op,(griner,(kigger(rundt,(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((146!14:48/2!147!2:31/1!148!4:20/1!149!Hansen!(2010)!p.!20!

Analyse!

63!

læser( højt,( hvad( der( står( på( de( kort,( der( holdes( op:( ”Skønlitteratur,(multimodal,(

tilbageblik,( der( var( engang( en( lille( pige,( ikke( dårligt,( Noa,( ikke( dårligt.”( (Kniber(

øjnene(sammen,(tager(et(skridt(frem).(”Og(på(den(står(der(det,(teksten(handler(om.(

Du( har( fuldstændig( ret,(Merle.( Og( det,( teksten( drejer( sig( om…( [laver( lyd( som( en(

trommefanfarer]( jeps(okay(–( jeg( fortsætter.(Vi(er( ikke(kommet(videre(end(til(den(

lille( pige,( okay.”( (Læser( kort( videre.( Stopper.( Peger( rundt)( ”Tilbageblik,( indre(

personkarakteristik,( en(biperson,( hvem(er(biperson?( [elev( svarer;(moren](Det( er(

moren(–(bum.”( (Peger(den(anden(vej( i( lokalet(med(helt( strakt(arm).( ”Der(står( ”3.(

Person”.( Skide(godt,(Egon!”(Laver( fist(bump( i( luften( til( eleven.( ”Sammenligning(–(

hvad(er(sammenligning,(Valdemar?”(Valdemar(svarer.(”Jamen,(jeg(får(helt(gåsehud.(

Fantastisk!”150( Alt( dette( med( variation( i( stemmens( motorik,( dynamik( og( klang.(

Samlet( varer( denne( episode( under( ét( minut,( men( den( er( så( hektisk( og(

komprimeret,( at( der( skal( spidses( ører( for( at( følge( med.( JT’s( kropssprog( og(

stemmeføring,( der( i( øvrigt( komplementeres( af( stilfiguren( onomatopoietikon(

(lydefterlignende( ord),( er( altså( her( forbundet( med( opacitet,( fordi( alle( disse(

virkemidler(i(en(faglig(optik(støjer(for(det(egentlige(formål.((

( Endvidere( er( rytmen( tydelig( her( og( kan( i( høj( grad( sammenkædes( med(

stemmens(motorik( ift.(Fafners(modstilling,( ens(og(uens( tempo.( JT’s( rytme(skabes(

vha.(det(uens(tempo,(fordi(han(veksler(mellem(langsomt,(middel(og(hurtigt(tempo.(

Denne(paraverbale(rytme(og(JT’s(actio(skaber(tilsammen(kairos,(fordi(der(er(en(høj(

grad(af( intensitet(og(samklang(mellem(stemmens(og(kroppens(virkemidler.(Dette(

underbygges(af(den(verbale(humor:(”Skide(godt,(Egon!”,(der(minder(om(standup.(Så(

selvom(JT(gennem(rytme(og(actio(formår(at(skabe(kairos'i(situationen,(så(betoner(

eksemplet(det(førnævnte(paradoks,(netop(fordi(vi(ikke(befinder(os(til(standup,(men(

i(en(faglig(formidlingssituation.((

( Et( andet( eksempel( på( opacitet( er( lidt( senere,( hvor( JT( igen( læser( højt.( Han(

stopper(dog(hurtigt,(fordi(ingen(af(eleverne(holder(det(begrebskort(op,(som(lige(nu(

er( aktuelt( i( historien.( JT( siger:( ”Jaaa,( se( nu( sidder( jeg( så( her( og( venter( lidt.”'Han(

laver(en(sjov(kropsbevægelse(og(mimik(med(løftede(øjenbryn(som(en,(der(venter(

utålmodigt.( JT:( ”Hmmmm.”( Rømmer( sig( kraftigt( og( synker( dybt.( Tager( hovedet(

langt(frem,(kniber(øjnene(sammen(og(kigger(målrettet(over(imod(den(bordgruppe,(

der( burde( holde( et( begrebskort( op.( Laver( en( jeg\holder\øje\med\jer\bevægelse(

med(to(fingre.( JT:(”Noa,(har(du(styr(på(tropperne?”(Læser(stykket(op(igen,( lettere(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((150!8:51Q9:39/1!

Analyse!

!64!

karikeret.( Læser( samme( uddrag( igen,( denne( gang( overdrevet( langsomt.( JT:( ”Jaa(

altså…([venter](Der(sker(noget( lækkert(nu,( tror( jeg,(kan( jeg(mærke([smiler].( Jaaa,(

neejjj!”( Sammenbidt( stemme( og( hovedet( på( skrå.( Går( over( mod( bordgruppe.(

Klassen(griner(ad(JT,(der(siger:(”Jeg(går(lige(over(og(kigger.”(Kigger(rundt(på(de(fire(

elever( ved( bordet.( Laver( en( sjov( grimasse.( Klassen( griner( igen.( JT:( ”Forudgreb,(

jamen( jeg( tror( –( mangler( I( nogle( kort( her?”( Alvorlig( stemme:( ”Mangler( I( dem(

herovre?(Hvis(I(lige(kigger(ganske(kort(på(dem(der,(har(I(så(et(bud?”(JT(går(tilbage(

til(sin(oplæsningsplads(bagerst(i(lokalet.(JT:(”Nu(går(det(stærkt.(Vi(andre(sidder(og(

venter(i(spænding.(Jeg(kan(mærke,(pulsen(stiger.”(Intensiteten(stiger(i(JT’s(stemme,(

og(han(tager(sig(til(brystet.(Eleven(svarer.(JT:(”Bum!”(JT(smiler(og(peger(på(eleven:(

”Redet(på(stregen(der,(Louis.(Det(er(nu,(du(kigger(over(på(grøn(leder,(Noa,(og(ser,(

hvordan(tårerne(løber…”(Bruger(emblemisk(gestik(til(at(vise(tårerne,(der(løber(ned(

ad(kinden.(JT:(”…(fordi(han(er(så(stolt(af(dig.(Er(det(ikke(rigtigt,(Noa?”151(

( Eksemplet(her(er(lidt(anderledes(end(det(forrige,(fordi(JT(har(et(skift(mellem(at(

være( fabulerende( og( alvorlig( i( sin( formidlingsstil.( Der( er( næsten( tale( om( et(

”sceneskift”,(der(ville(fungere(godt(på(teatret,(men(ikke(i(formidlingen.((

( JT(har(mange(stemmer(og(kropssprogsmæssige(facetter(at(spille(på.(Dog,(mener(

jeg,( at( JT’s(udfordring(består( i( at( ”kunne( for(meget”( eller( i(hvert( fald(at( ”ville( for(

meget”(på(én(gang.(Jeg(mener,(at(JT(bør(begrænse(sine(mange(virkemidler(og(bruge(

dem(mere(strategisk,(altså(mere(planlagt(og(på(velvalgte(tidspunkter,(således(at(de(

understøtter(hans( faglige( formidling( i( stedet( for,( som(nu,( at(de(bærer(præg(af( at(

være(hans(faglige(formidling.((

( Der(er(flere(eksempler(på(ovenstående,(fx(efter(pausen,152(da(JT(skal(forklarer,(

hvordan( en( opgave( skal( løses.( Dog( er( dette( eksempel( lidt( anderledes,( fordi( det(

indeholder( ironi( i( form( af( amplificatio,( overdrivelse( af( opgaveforklaringen.( Jeg(

mener(dog,(at(ironi(kan(være(forbundet(med(”støj”,(og(at(brugen(af(ironi(kan(skabe(

endnu( mere( forvirring( end( opklaring.( Endvidere( er( der( også( i( dette( eksempel(

bratte( ”sceneskift”,( når( JT( siger:( ”Det( er( der,( hvor( spændingen( virkelig( stiger( i(

berettermodellen.”153( (Ytringen(har( ikke(noget(med(eksemplet(at(gøre,(men(er(en(

metakommentar( til( eleverne(om(noget(de(har( talt( om( tidligere.(Det( samme( sker,(

når( JT( siger:( ”Det( samme( sker( ved( alle( de( andre( borde.”154( ( Altså( en( reel(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((151!10:58Q12:22/1!152!5:20/2!153!5:48/2!154!5:56/2!

Analyse!

65!

lærerkommentar(om,(hvad(der(skal(til(at(ske.(Disse(metakommentarer(kan(forvirre(

eleverne,(fordi(der(kan(være(tvivl(om,(hvornår(JT(er(sjov/ironisk,(og(hvornår(han(er(

alvorlig.(Dette(mener(jeg,(ikke(understøtter(det(persuasive(formål.((

( JT’s( hurtige( taletempo( er( en( understregning( af( hans( standupagtige( måde( at(

formidle(på155(og(kan(sammen(med(det(aktivte(kropssprog(mindske(elevernes(evne(

til(at(forstå(budskabet(jf.(opacitet.(

(

Stemmens*lyd*og*forankring*i*kroppen*

JT’s( stemme( ”knækker”( flere( gange,( særligt( når( han( bliver( entusiastisk( og(

engageret( i( sin( undervisning.156( På( et( tidspunkt( griner( eleverne( af( JT’s( stemme,(

fordi(den(”knækker”,157(og(én(kommenterer(det(paraverbalt(ved(at(efterligne(lyden.(

Det(lyder(som(en(form(for(registerbrud(mellem(mellemlejet(og(falset.(Derudover(er(

der( tendens( til,( at( JT’s( stemme(bliver( skinger( i( det( det( høje( toneleje,( hvilket( kan(

hænge( sammen(med( hans( entusiasme( og( indlevelse.( JT’s( stemme( virker( derved(

meget(livlig(og(impulsiv,(netop(pga.(de(høje(toner.((

( JT’s(stemme(rummer(så(mange(facetter,(men(den(har(en(utrænet(lyd,(fordi(disse(

stemmemæssige(aspekter(ikke(er(forankret(i(kroppen.((

( Selvom( JT( er( vellidt( hos( eleverne,( så( mener( jeg,( at( hans( stemmebrugs\( og(

kropssprogsmæssige( virkemidler( ”støjer”( og( derved( mindsker( hans( evne( til( at(

være( persuasiv.( Det( betyder,( at( han( måske( netop( er( populær( pga.( af( hans(

underholdende(momenter(og( ikke(hans( faglige.( Jeg(har(svært(ved(at(vurdere,(om(

eleverne(lærer(noget.(Udfordringen(er(derfor,(at(JT(skal(skabe(mere(ro(omkring(sin(

autoritet(ved(at(inddrage(virkemidlerne(mere(strategisk(og(velovervejet.((

*

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((155!6:09Q6:24/2!156!8:48,!8:53/1!157!12:37/1!

Analyse!

!66!

Individuel*undervisning*af*JT**

Jeg( startede( med( at( lave( funktionsprøver,( hvor( jeg( spurgte( ind( til( JT’s(

stemmemæssige( helbred.(Han( hverken( ryger( eller( har( astma( eller( allergi.( JT( kan(

godt(lide(sin(stemme(og(synes,(den(lever(op(til(det,(som(han(gerne(vil(udtrykke.(JT(

er(storyteller(og(spiller(teater(i(sin(fritid,(og((han(har(derfor(arbejdet(rigtig(meget(

med(stemme(og(krop.((

(

Jeg*observerer*

JT( har( en( presset( klang( og( tendens( til( knirk( i( slutningen( af( en( fraseringsbue.( I(

optagelse( 1( er( der( flere( gange( tydelige( ”knæk”( i( stemmen(mellem( registrene,( og(

dette(sker(også(under(funktionsprøverne.(JT(taler(meget(hurtigt(og(har(tendens(til(

at( blive( så( engageret,( at( hans( talestrøm( bliver( utydelig.( Ligeledes( bliver( han(

forpustet,( det( tyder( på( et( højtliggende( åndedræt.( Derudover( har( han( et( uroligt(

kropssprog.( Han( står( ofte( på( ét( ben( eller( svajer,( når( han( underviser.( JT( er( ofte(

meget(levende(i(både(krop(og(stemme(samtidig,(hvilket(”støjer”(for(hans(egentlige(

budskab.((

*

Diagnose*

JT( har( et( højcostalt( åndedræt,( og( han( bruger( ikke( støtten,( hvilket(medfører( den(

pressede(klang(og(den(forpustede( lyd.( JT’s(stemme(lyder(hyperfunktionel,(hvilket(

øger(tendensen(til(registerbrud,(når(han(bliver(entusiastisk.(Den(manglende(støtte(

er( desuden( skyld( i( hans( pressede( klang,( knirkene( og( spændingerne( omkring(

halsmuskulaturen,( hvilket( påvirker( stemmens( frie( udfoldelsesmuligheder.( Hans(

meget(urolige(kropssprog,(svajen(mm.,(tyder(på,(at(han(har(svært(ved(at(grounde.((

(

Undervisningsprogram**

Det(er(vigtigt(at(fremme(et(roligt(udtryk(hos(JT.(Vi(starter(med(at(se(optagelserne(

fra(hans(undervisning.(Hans(kommentar(er(rammende:(”Hvor(jeg(simpelthen(ligner(

en(cirkusartist(eller(klovn(eller(standupkomiker.”(Så(bliver(JT(meget(opmærksom(

på(sin(udfordring.((

( Derefter(læner(jeg(mig(op(ad(mesterlærerollen(og(introducerer(det(abdominale(

åndedræt(og(støtten.(Disse(er(vigtige(elementer,(hvis(JT’s(stemme(skal(holde(til(et(

langt(arbejdsliv(som(lærer.(JT(er(lidt(utålmodig,(og(derfor(vælger(jeg(at(lægge(ham(

Analyse!

67!

på(et(bord(og(give(ham(strubemassage.(Efterfølgende(bemærker(han(en(følelse(af(at(

være(mindre(anspændt(omkring(halsmuskulaturen.(Han(er(nu(mere(afslappet,(og(

derfor(er(det(nemmere(at(arbejde(med(åndedræt(og(støtten.(Jeg(vælger(altså(her(i(

højere(grad(at(styre(end(at(vejlede(med(den(hensigt,(at(JT(skal(blive(mere(bevidst(

om(egen(læring.((

( Ud(fra(”stilladsbygnings”\metoden(udbygger(jeg(oplæsningsøvelsen,(så(der(ikke(

kun(er(fokus(på(støtten,(men(også(artikulation,(for(at(JT(skal(blive(tydeligere.(Dette(

nedsætter(ligeledes(hans(taletempo.(I(øvelserne(imiterer(JT(min(instruktion,(og(jeg(

går(ikke(videre,(før(jeg(er(sikker(på,(at(han(er(klar(jf.(nærmeste'udviklingszone.'

'I(relation(til(feedback(gør(jeg(meget(ud(af(at(give(ham(bevidst(positiv(feedback(for(

at(styrke(hans(motivation.((

( Vi(arbejder(også(med(grounding(gennem(forskellige(øvelser,(hvor(JT(skal(have(

en( fornemmelse( af,( at( stemmen( forankres( i( kroppen.( I( forlængelse( heraf( taler( vi(

om,( hvordan( JT( kan( ”sætte( rummet”( indledningsvis( og( især,( hvordan( han( ved( at(

begrænset(sin(egen(uro(bedre(kan(skabe(ro.((

( Jeg(foreslår,(at(han(bruger(fysiske(steder,(hvor(han(fx(kun(må(fortælle(historier,(

således(at(det(underholdende(moment(isoleres.(JT(er(meget(optaget(af(dette,(og(vi(

laver(en(plan,(som(JT(skal(følge(i(sin(fremtidige(undervisning.(Planen(er,(at(JT(skal(

være(stille,(mens(han(går(fra(tavle(til(tavle,(og(kun(ét(fysisk(sted(i(klasseværelset(må(

han(bruge(teatralske(historier(som(eksempler.((

(

Analyse!

!68!

JT,*2.*optagelse*Det(skal(understreges,(at(det,(ligesom(hos(MT,(blot(er(fem(dage(siden,(at(JT(modtog(

individuel(undervisning( i(mundtlig(retorik.(Derfor(har(han(ikke(haft(særlig(meget(

tid(til(at(inkorporere(alle(de(elementer,(vi(trænede.(

( Derudover(er(der(en(væsentlig(constraint158(i(relation(til(anden(optagelse(med(

JT.(Nemlig(at(det(har(været(svært(at( finde(et( tidspunkt,(hvor( jeg(kunne(optage( JT(

pga.( at(det( snart(er( sommerferie.(Det(betyder,( at(det( ikke(er( lykkedes(at( finde(et(

helt(danskmodul,(hvor(jeg(kunne(filme.(Optagelse(2(med(JT(varer(kun(45(minutter,(

og( størstedelen( af( undervisningstimen( er( gruppearbejde.( Derfor( er( der( ikke( så(

meget(materiale(at(analysere.(((

(

Indledning*–*at*skabe*attention*

Eleverne( er( relativt( rolige.( JT( har( hverken( talt( eller( brugt( signalet( til( ro.( I( stedet(

udnytter( han( den( ro,( som( den( forudgående( læsetime( har( skabt.( Han( behøver(

derved(ikke(at(genskabe(den(indledningsvise(attention(på(det(faglige(stof.(JT(er(ved(

at(høre(eleverne(i(dagens(tekst,(hvilket(han(gør(i(en(forholdsvis(neutral(tone(med(et(

roligt(kropssprog.159(Han(prøver(uden(tvivl(at(skærpe(sit(fokus(på(det(faglige,(som(

vi(har(talt(om,(i(stedet(for(at(underholde.(Igen(har(han(skrevet(dagens(agenda(op(på(

tavle( 3,(men( ekspliciterer( den( ikke.( Dog( sætter( han( ”flueben”( ved( de( overståede(

elementer,(således(at(eleverne(kan(følge(med.(

(

Para\*og*nonverbal*kommunikation*

I(relation(til(ansigtsmimik(prøver(JT(at(beherske(sine(mange(udtryk(og(bruger(ikke(

nær( så( mange( forskellige( mimikker( som( i( sidste( optagelse.( De( kommer( dog(

sporadisk(til(syne,(ofte(i(forbindelse(med(eksempler.(Der(er(dog(ingen(tvivl(om,(at(

JT( har( tænkt( dels( over( det,( vi( sammen( talte( om( med( hans( mange( udtryk,(

virkemidler(og(deslige,(og(dels(over(at(bruge(dem(mere(velvalgt.(Det(interessante(i(

første( del( af( optagelsen( er,( at( JT( bruger( mimikken( sammen( med( et( helt( roligt(

kropssprog.160(Dette(bevirker,(at(hans(formidling(i(højere(grad(er(transparent.(Det(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((158!Dette!begreb!stammer!fra!Bitzer!og!betyder!særlige!omstændigheder.!Jeg!vil!ikke!bruge!hans!teori,!men!mener!at!den!terminologi,!som!han!tilbyder!i!forbindelse!med!den!retoriske!situation,!herunder!begrebet!constraints,!er!meget!dækkende!i!denne!optik.!Se!Bitzer,!Philosophy-&-Rhetoric!(pp.!1Q14).!!159!0:50Q1:25/1!160!0:00–2:44/1!

Analyse!

69!

interessante( er,( at( det( faglige( indhold( denne( gang( er( i( fokus.( JT’s( etos( er( derved(

trådt( i( baggrunden.( JT( har( dog( stadig( en(markant( undervisningsstil,(men( han( er(

blevet(opmærksom(på,(hvilken(genre(han(befinder(sig(i.((

( Selvom( JT(er(kommet(godt( fra( start(og( formår(at(bygge(videre(på(den( ro,(der(

indledningsvis(”satte(rummet”(efter(læsetimen,(så*varer(det(ikke(længe,(før(JT(har(

svært(ved(at(holde(fokus(på(planen.(Da(han(skal(fortælle(om(en(karakter(fra(en(bog,(

kommer(både(krop(og(stemme(i(fuldt(vigør.(Her(lægger(jeg(mærke(til,(at(eleverne(

bliver(meget(støjende.(JT(hæver(derfor(stemmen(for(at(overdøve(dem(og(når(at(sige(

det(samme(to(gange,(anden(gang(meget(højt,(inden(han(stopper(op(og(beder(om(ro.(

Dette(viser,(at(JT(hurtigt(bliver(entusiastisk(og(revet(med(af(sine(egne(historier(og(

derfor(har(en( tendens( til( at(glemme(eleverne(og(den( larm,(han(selv(er(med( til( at(

skabe.((

( JT( har( altså( svært( ved( at( bibeholde( den( rolige( indledning( og( lade(

opmærksomheden(hvile(på(det(faglige(indhold.(Efter(cirka(10(minutter(er(det,(som(

om(det(kribler(i(ham,(og(blot(ved(en(kort(ironisk(bemærkning(får(han(”afledt”(den(

attention,(der(er(på(hans(alvorlige(formidling.(I(forlængelse(af(en(opgaveforklaring(

siger(JT:(”Man(må(gerne(snakke(sammen.(Ingen(råben(og(skrigen(og(ingen(dødsfald,(

tak.”161(Dette(siger(JT(med(et(helt(neutralt(kropssprog,(ingen(gestik(eller(mimik,(og(

hans(stemmebrug(er(afdæmpet.(Dog(siger(han(det(i(en(melodisk(rytme,(der(minder(

om(en( standupkomikers( tonefald,(men(på(en( lidt(henkastet(og(nonchalant(måde,(

som(om(det(altid(er(noget,(han(pointerer:( ”Ingen(dødsfald,( tak”.(Der(er(dog( ingen(

tvivl( om,( at( eleverne( er( vant( til( denne( slags( ytringer,( for( de( lader( sig( slet( ikke(

påvirke( af( det.( Og( netop( derfor( har( jeg( valgt( at( inddrage( eksemplet,( da( jeg( ikke(

mener,(at(det(er( til(gavn( for(eleverne,(at( JT(bruger(den(slags( formålsløs( ironi.( Jeg(

mener,( at(ytringen(støjer( for(det(egentlige(budskab(og(derved(går( fra(at(være(en(

besked( om,( at( opgaven( skal( ske( i( god( ro( og( orden,( til( at( blive( et( underholdende(

moment(og(en(potentiel(optrapning(af(uro.(

( I(forhold(til(kropsbevægelse(er(JT(mere(rolig(i(sit(kropssprog.(Hans(bevægelser(

virker(velovervejede(uden(at(være( indstuderede.(Han(er(desuden(bedre( til( at( stå(

stille(et(sted( i( lokalet.(Dog(bevæger(han(sig(rundt(til(bordgrupperne( i( forbindelse(

med( gruppearbejdet,( hvilket( virker( meget( inddragende( og( fremmende( for( det(

kommunikative( fællesskab.( JT( prøver( at( beherske( krop,( gestik( og( mimik( for( at(

holde(fokus(på(elevernes(faglige(præsentation.(Et(par(gange(bruger(han(emblemisk(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((161!10:32/2!

Analyse!

!70!

gestik(og(mimik(til(understregning(af(det(han(siger,(men(fordi(han(er(rolig(imens,(

virker(det(passende(i(situationen.((

JT’s( actio( er( i( denne( optagelse( i( højere( grad( knyttet( til( begrebet( transparens,'

dvs.(at(der(nu(er(fokus(på(det'faglige.(I(forbindelse(med(elevfremlæggelser(er(JT(god(

til(at(lytte(og(giver(flere(gange(afkald(på(sin(hektiske(stil(og(høje(tempo.(Det(er,(som(

om( at( JT( hurtigt( bliver( rastløs,( men( denne( gang( er( han( opmærksom( på( det( og(

prøver(derfor(at(”tøjre”(sit(kropssprog.(Fx(er(der(en(episode,(hvor(JT(står(og(lytter,(

men(det(er( svært( for(ham(at(koncentrere(sig.(Først( stå(han(med(hænderne( langs(

siden(og(lytter(blot.(Så(folder(han(hænderne(foran(kroppen,(og(lidt(efter(putter(han(

dem(i(baglommen.(Det(virker,(som(om(JT(prøver(at(passivisere(hændernes(”lyst”(til(

bevægelse.(Lidt(senere(i(samme(eksempel(begynder(han(at(svaje(med(kroppen(og(

står(i(nogle(sekunder(på(tæerne.162(Der(er(ingen(tvivl(om,(at(han(prøver(at(beherske(

sig,(hvilket(er(interessant(at(iagttage.((

( JT( går( roligt( over( i( højre( side( af( lokalet,( da(den( gruppen,( der( sidder(dér,( skal(

fremlægge.( Han( taler( ikke,( når( han( bevæger( sig(mellem( bordgrupperne.( Det( går(

altså( efter(planen.(Der( er( dog( to( gange,( hvor(han( giver( instrukser,(mens(han( går(

mellem(tavlerne.163(Dette(fremmer(ikke(elevernes(ro,(og(ligeledes(er(der(en(risiko(

for,(at(de(elever,(han(går(med(ryggen(til,( ikke(hører(budskabet(–(omvendt(timens(

begyndelse,(hvor(han(var(mere(opmærksom(på(at(huske(det.((

( Én(gang(mellem(to(tavler(siger(JT:'”Mine(damer(og(herrer!”'Det(virker(til,(at(han(

husker(det,(vi(har(aftalt,(og(derfor(venter(med(at(sige(resten,(til(han(står(ved(tavlen.(

På(den(måde(skal(han(ikke(tale(højt(for(at(overdøve(eleverne.((

(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((162!32:34,!32:39/2!163!9:37,!17:25/2!

Analyse!

71!


Det(er( tydeligt,( at( JT(er(blevet(mere(bevidst(om(sin( stemmes( tempo(og(volumen.(

Han(bruger(artikulation(i(stedet(for(at(hæve(stemmen,(som(vi(arbejdede(med(i(det(

individuelle( forløb,( og( taler( generelt( i( et( lidt( lavere( tempo.( Desuden( støtter( han(

mere,( hvilket( især( kan( høres( i( forbindelse( med( hans( tendens( til( at( blive( så(

entusiastisk,( at( stemmen( bevæger( sig( op( i( tonehøjde.( Derudover( ”knækker”(

stemme(ikke(som(i(optagelse(1.(JT(har(altså(betydeligt(mere(styr(på(sin(stemme,(der(

i( denne( optagelse( generelt( lyder( mere( rolig,( støttet( og( med( højere( grad( af(

grounding.( Stemmen( er( denne( gang(mere( forankret( i( kroppen.( Dette(mener( jeg,(

giver(JT(en(mere(autoritær(stemmebrug,(og(ligeledes(virker(hans(formidling(mere(

transparent,'fordi(der(ikke(er(den(samme(grad(af(”støj”(på(formidlingen.(

(

Analyse!

!72!

LFM,*1.*optagelse*(

Indledning*–*at*skabe*attention'

LFM( indleder( med( nye( pladser:( ”Det( første( punkt( på( dagsordenen( er( nye(

pladser.”164( Mens( eleverne( gør( klar( til( at( rykke( rundt,( skriver( LFM( dagens( tre(

punkter(på( tavlen.(Hun(siger(dog( ikke(de(andre(punkter(højt.( Sandsynligvis( fordi(

eleverne(har(rejst(sig(og(er(godt(i(gang(med(nye(pladser.((

( Herefter(bruger(LFM,(som(MT(og(JT,(signalet(til(ro(med(armen(i(vejret.(Men(LFM(

hverken( tæller,( tysser( eller( går( rundt,( når( hun( bruger( tegnet.( Hun( står( blot( og(

venter,( til( der( er( ro.( Få( gange( siger( hun:( ”Kig( op!”165( for( at( eleverne( skal( være(

opmærksomme(på(tegnet.(Hendes(mimik(og(kropssprog(er(helt(roligt(og(neutralt,(

og(hun(venter(blot.(Det(virker(rigtig(godt,(og(der(er(efterfølgende(helt(ro.(LFM(har(

fra( start( skabt( attention( omkring( sin( egen( rolle,( et( roligt( undervisningsmiljø( og(

dagens(agenda.(Mens(de(bytter(pladser,(er(der(en(elev,(der(siger(det(samme,(som(

hun( lige( har( sagt.( Dette( slår( LFM(ned( på(med( det( samme.(Hun( peger( direkte( på(

eleven( og( siger( meget( bestemt:( ”Ej( ej( ej( hey( –( du( skal( lade( være( med( at(

kommentere( alt,( hvad( der( bliver( sagt.”166( På( den( måde( indtræder( LFM( i( en(

autoritær( lærerrolle,(der(med(det(samme(gør(klart(over( for(eleverne,(hvordan(de(

skal(opføre(sig.(Hun(”sætter(rummet”(og(skaber(dermed(fra(start(en(attention,'der(

signalerer,( at( det( er( hende,( der( bestemmer.( Denne( start( er( gennemgående( for(

resten(af(timen.((

( Jeg(fremhæver(denne(indledning(hos(LFM,(fordi(hendes(stemme(bærer(præg(af(

at(være(anstrengt.(Men(det(er(altså(ikke(er(pga.(en(larmende(klasse,(at(hun(taler(i(et(

højt(stemmeleje.(Den(lidt(bestemte(og(nøgterne(stil,(som(LFM(bruger(i(relation(til(at(

skabe(ro,(er(gennemgående(for(hendes(generelle(undervisningsstil,(hvilket(gør(den(

transparent,( således( at( det( faglige( indhold( er( centralt.( Dog(mener( jeg,( at( hendes(

stemmebrug(er(uhensigtsmæssig(spændt,(hvilket(på(sigt(kan(give(problemer.((

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((164!3:08/1!165!5:11/1!166!04:21/1!

Analyse!

73!


LFM(retoriske(udfordring(er(hendes(stemmebrug.(Hun(lyder(på(én(gang(både(hæs(

og(skarp(og(har(tydelige(spændinger(i(halsmuskulaturen.167(Endvidere(har(LFM(en(

tendens( til( at( strække(halsen( lidt( op,( som( for( at( ”nå”( de( høje( toner,( hvilket( øger(

spændingen(i(hals\(og(nakkemuskulatur.((

( LFM’s(stemme(bliver(mere(hæs(sidst(i(timen(til(trods(for,(at(der(har(været(en(del(

gruppearbejde,(hvor(LFM(havde(mulighed(for(at(hvile(stemmen.((

( Intonationsmæssigt(har(LFM(en(tilbøjelighed(til(at(starte(højt,(både(hvad(angår(

tone(og(volumen,(og(derfra(bevæge(sig(ned(i(et(dybt(toneleje,(hvor(de(sidste(par(ord(

næsten(sluges:(”Det(kommer(nu,(hvad(den(skal(indeholde.”168(Her(er(det(tydeligt,(at(

LFM(starter(fraseringen(i(en(høj(volumen(og(tone,(hvorefter(den(er(faldende,(og(det(

sidste( ord,( ”indeholde”,( er(meget( dybt,( og( sidste( stavelse( er( næsten( utydelig.( Et(

andet(eksempel(på(dette(er:(

( ”Så(skal(I(lave(2\3(fotos,(der(passer(til(sloganet,(og(som(kan(indgå(i(en(reklame.(

De( fotos,( det( er( nogle,( I( selv( skal( tage.( Det( er( ikke( nogen,( I( skal( hente( fra( andre(

reklamer(eller(nogen,(I(skal(downloade(fra(nettet.(I(skal(selv(have(et(kamera.(I(alle(

grupper(er(der(nogle,(der(har(et(kamera(eller(en(smartphone,( I(kan( tage(billeder(

med.”169(

( I( dette( eksempel( taler( hun( ”op”( på( første( ord,( ’så’,( og( ”ned”( på( sidste( ord( i(

sætningen,( ’reklame’.( Herefter( starter( hun( igen( oppe( på( ordet( ’de’( og( falder( i(

tonehøjde( til( sidste( ord( i( den( sætning,( ’nettet’.( Sidste( sætning( er(meget( dyb:( ”…(

eller(en(smartphone,(I(kan(tage(billeder(med.”(Og(ordet(’med’(udtales(med(en(meget(

klemt( og( presset( klang.( Ligeledes( er( der( enkelte( ord,( hvor( LFM( starter( dybt( og(

hurtigt(kommer(højt(op(i(både(volumen(og(toneleje,(fx(”jaa”.170(De(slugte(endelser(

er(også(ofte(forbundet(med(knirk,(hvilket(gør(det(endnu(sværere(at(høre(det(sidste(

ord(i(sætningen,(fx(’adfærd’.171(

( LFM’s(stemmebrug(bevæger(sig(i(det(samme(mønster(som(beskrevet(ovenfor(og(

er(stort(set(hverken(varieret(melodisk(eller(dynamisk.(Det(betyder,(at(LFM(generelt(

taler( meget( i( samme( fraseringsbuer,( og( det( gør,( at( hun( lyder( monoton.( De( små(

udsving,(der(sporadisk(kan(observeres,(er(ofte(i(forbindelse(med(emfase.((

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((167!25:20Q26:10/2!168!5:45/2!169!6:45/2!170!4:50,!5:20/2!171!5:52/2!

Analyse!

!74!

Jeg( mener,( at( denne( stemmebrug( mindsker( LFM’s( evne( til( at( være( persuasiv.(

Desuden( kan( den( medføre,( at( eleverne( bliver( trætte( og( uopmærksomme,( fordi(

ytringerne( foregår( i( samme( frekvens.( Derudover( kan( LFM’s( skarpe( klang( efter(

noget(tid(opfattes(irriterende(at(lytte(til.(Der(er(altså(fare(for,(at(eleverne(kan(miste(

koncentrationen,( når( der( ikke( er( så(meget( afveksling( i( hendes( stemme.( Selv( om(

hendes(måde(at(undervise(på(er(transparent,(virker(hendes(stemmebrug(som(støj(

på(formidlingen,(og(den(bliver(derved(forbundet(med(opacitet.(

( Det(virker(dog(ikke(umiddelbart(til,(at(eleverne(bliver(trætte(af(at(lytte(til(LFM’s(

stemme.(Dette(kan(være(influeret(af,(at(der(er(meget(gruppearbejde,(hvilket(giver(

en(afveksling(i(det(auditive(lærings(rum.(Her(går(LFM(blot(rundt(og(taler(afdæmpet.(

Mens(jeg(følger(LFM,(underviser(hun(ikke(i(længere(perioder(end(cirka(15(minutter(

ad( gangen.( Det( betyder( også,( at( hun( får(mulighed( for( at( skåne( sin( stemme( i( de(

”hvileperioder”,( som( gruppearbejdet( skaber.( Ligeledes( kan( dette( også( have( en(

indvirkning( på,( at( LFM( ikke( har( været( påvirket( af( sin( hæse( stemme,( for( set( i( en(

sundhedsoptik,( er( hendes( stemmebrug( ikke( optimal,( hvilket( kan( føre( til( fx(

præstesyge.172(

( Det( sundhedsmæssige( perspektiv( består( også( i,( at( LFM( stort( set( hele( tiden(

bruger( det( samme( stemmeleje,( når( hun( underviser,( hvilket( på( sigt( mindsker(

stemmens(evne(til(mobilitet.(Det(er(derfor(vigtig,(at(hun(indimellem(arbejder(med(

at(udfordre(sin(stemme(og(dens(potentiale,(således(at(hun(ikke(slider(unødvendigt(

på(den.(

(


LFMs( stemme( er( ikke( forankret( i( hendes( krop,( hvilket( gør( at( stemmen( lyder(

overspændt( og( presset.( Dette( fordi,( at( den( manglende( kropsstøtte,( tillige( med(

hendes( slappe( kropstonus( gør( at( halsmusklerne( er( nødt( til( at( kompensere( med(

overspænding( for( at( få( stemmelæberne( til( at( lukke.( Og( dette( bevirker,( at( der( er(

synlige(spændinger(af(halsmuskulaturen,(og(hørbar(skarp(og(hæs(klang.((

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((172!Præstesyge!er!knuder!på!stemmelæberne:!”Knuder!på!stemmebåndene!kaldes!i!folkemunde!for!sangerknuder!eller!præstesyge,!men!i!virkeligheden!er!lærere!og!pædagoger!blandt!de!mest!udsatte!faggrupper”!se!www.folkeskolen.dk.!

Analyse!

75!


LFM(gør(ikke(udpræget(brug(af(nonverbal(kommunikation,(og(hendes(kropssprog(

virker( ofte( lidt( uengageret.( Dette( har( indflydelse( på( hendes( stemme,( der( derved(

har(tendens(til(at(lyde(monoton,(simpelthen(fordi(kropssproget(har(en(afsmittende(

effekt(på(stemmen.((

( Hun(bruger(dog(emblemisk(gestik( til( at(understrege(de(verbale(ytringer,(men(

hverken(mimik(eller(kropsbevægelse(er(fremtrædende.(

( Endvidere(har( jeg( lagt(mærke(til,(at(LFM(har(en(tendens(til(at(slæbe(fødderne(

efter(sig,(når(hun(går,(hvilket(virker(dovent.(Derudover(har(LFM(tilbøjelighed(til(at(

”dukke”(sig(lidt(for(ikke(at(virke(så(høj,(hvilket(giver(en(smule(sammentrækning(af(

skuldrene( fortil,( hvorved( der( er( mindre( plads( til( stemmens( frie( udfoldelses\

mulighed(omkring(brystet.((

( Det( mest( graverende( ift.( LFM’s( kropsholdning( er( dog( det( sundhedsmæssige(

perspektiv,( fordi( hendes( stemmebrug( på( længere( sigt( kan( få( negative(

konsekvenser.(Også(selvom(LFM(har(været(lærer(i(10(år,(og(der(ikke(er(”sket”(noget(

endnu.(((

( På( mange( måder( er( LFM’s( formidling( transparent,( fordi( det( i( høj( grad( er(

fagligheden,(der(er(centrum(for(undervisningen.(Dog,(som(før(nævnt,(kan(stemmen(

–(især(den(skarpe(klang(–(virke(som(en(form(for(”støj”(på(formidlingen.((

( LFM(bevæger( sig( ikke( så(meget( rundt( i( lokalet,( når( hun(underviser.(Hun( står(

ved( tavlen,( som( der( i( øvrigt( kun( er( en( af( i( lokalet.( Jeg(mener,( at( det( ville( gavne(

hendes( stemme( at( bevæge( sig( lidt( mere( rundt,( evt.( have( to( ”platforme”( andre(

steder(i(lokalet,(hvor(hun(også(kunne(undervise(fra.(Det(ville(sandsynligvis(påvirke(

hendes( stemme( positivt( at( bevæge( sig( lidt( rundt,( da( mere( gestik( eller(

kropsbevægelse(kan( fremme(en(mere( levende(stemme.(Det(er(dog(vigtigt,(at(hun(

formår(at(etablere(støtten,(også(selvom(hun(bevæger(sig.(Ligeledes(ville(det(skabe(

en(anden(form(for(klasserum(og(styrke(det(kommunikative(fællesskab,( fordi(LFM(

med(sin(kropstilstedeværelse(i(højere(grad(ville(inkludere(alle(eleverne(og(ikke(kun(

dem,(der(sidder(nærmest( tavlen.(En(anden(væsentlig(effekt(er,(at(LFM(formentlig(

ikke( ville( have( behov( for( den( kraftige( volumen,( fordi( hun( så( er( tættere( på( alle(

elever.((

( Desuden( skal(det(nævnes,( at( klasseværelset( ikke(er( særlig( stort,( så(der( er( fra(

start(ingen(grund(til(at(tale(så(højt(med(denne(skarpe(klang,(som(LFM(har(tendens(

Analyse!

!76!

til.(Det(kan(også((være(lytteraktiverende(for(eleverne(indimellem(at(skulle(”spidse”(

ører(for(at(følge(med.((

( Det(er(væsentligt(for(LFM,(at(hun(er(god(til(indledningsvis(at(”sætte(rummet”(og(

skabe( attention.( Ligeledes( er( det( en( nødvendighed( for( hende( at( være( god( til( at(

skabe( ro,( da( det( vil( have( store( sundhedsskadelige( konsekvenser,( hvis( hendes( i(

forvejen(uhensigtsmæssige(stemmebrug(skulle(tysse(og(tælle(til(ro.(LFM(har(altså(

fået( skabt( et( rum,( hvor( hun( ikke( behøver( den( kraftige,( skarpe( stemme.( Hun(

mangler(derfor( redskaber( til( at( bruge( stemmen(mere(hensigtsmæssig,( således( at(

hun(ikke(får(problemer(på(sigt.(

(

Individuel*undervisning*af*LFM**

Jeg( starter(med( funktionsprøver( og( spørger( ind( til( LFM’s( stemme.( Hun( hverken(

ryger,(har(allergi(eller(astma.(LFM(kan(godt(kan(lide(sin(egen(stemme(og(oplever,(at(

den(passer(til(det,(hun(ønsker(at(udtrykke.(Hun(betegner(sin(stemme(som(dyb.(

(

Jeg*observerer*

Jeg(lægger(mærke(til,(at(LFM’s(stemme(i(forbindelse(med(spontantale(og(oplæsning(

i(funktionsprøverne(ikke(er(nær(så(hæs.(Ej(heller(er(klangen(så(skarp,(som(når(hun(

underviser.( Hun( har( i( spontantale( tendens( til( knirk( og( ligeledes( til( at( snuppe(

endelser(sidst( i(en(sætning.(LFM(bruger(ikke(så(meget(kropssprog,(og(gennem(en(

lidt(sammensunken(holdning((kan(hun(virke(lidt(uengageret.((

(

Diagnose*

Det( tyder( på,( at( LFM( ikke( bruger( støtten( eller( det( abdominale( åndedræt,( hvilket(

har(negativ( indflydelse(på(hendes(evne(til(at(være(groundet.(Det(betyder(også,(at(

hun(har(nogle(spændinger(omkring(hals\(og(nakkemuskulatur,(der(er(forsaget(af,(at(

hun( har( et( højtliggende( åndedræt,( hvor( de( sekundære( inspirationsmuskler( er(

primære(ved(respiration.((

( Disse( spændinger( har( sandsynligvis( forplantet( sig( til( den( indre( hals\( og(

strubemuskulatur,(fordi(hun(kompenserer(ved(at(bruge(indre(og(ydre(halsmuskler(

som( en( slags( krykker( for( stemmen.( Disse( små( muskler( bliver( hurtigt( meget(

spændte,(hvilket(kan(forårsage(indre(spændinger(omkring(strube(og(ansatsrør,(der(

så(igen(påvirker(stemmelæberne(og(dermed(også(stemmens(klang.(Deslige(har(de(

Analyse!

77!

negativ( indvirkning(på(strubens( frie(bevægelighed.(Ved(et(højcostalt(åndedræt(er(

der( tendens( til,( at( larynx( bliver( skubbet( opad,( så( afstanden( mellem( cartilago(

thyeoidea( og( tungeroden( mindskes.( Dette( kan( på( længere( sigt( føre( til(

bagtungespændinger.(Disse(spændinger(har(indvirkning(på(stemmens(klang.((

( Desuden( virker( det( til,( at( hun( ubevidst( presser( sin( stemmen( op( i( toneleje( og(

volumen,(for(at(få(en(følelse(af(bedre(at(kunne(trænge(igennem.(Og(når(dette(gøres(

uden(brug(af(støttefunktionen(tillige(med,(at(der(er(mindsket(plads(i(ansatsrørets(

og(strubens(resonansrum,(så(får(stemmen(denne(skarpe(klang.(Det(interessante(er,(

at(den(skarpe(og(hæse(klang(er(udtalt(i(undervisningssammenhæng(men(mindsket(

både(ved(spontantale(og(oplæsning.(Det(tyder(derfor(på,(at(den(er(ubevidst(tillagt(i(

forbindelse(med(hendes(lærerrolle.((

(

Undervisningsprogram*

Vi(starter(med(at(se(noget(af(optagelsen(fra(hendes(undervisning,(fordi(jeg(har(en(

fornemmelse( af,( at( hun( ikke( selv( synes,( at( hendes( stemme( er( hverken( hæs( eller(

skarp.( Dette( aspekt,( mener( jeg,( er( vigtigt( at( arbejde( med,( og( derfor( skal( det(

bevidstgøres(over(for(LFM.(Det(viser(sig,(at(LFM(stort(set(ikke(kan(høre,(at(hendes(

stemme(er(skarp(og(hæs.(Alligevel(fortæller(jeg(hende,(at(hun(bør(tage(det(alvorligt(

og( prøve( at( afhjælpe( det( gennem( øvelser( og( bl.a.( brug( af( støtten.( Jeg( er( i( dette(

arbejde(opmærksom(på(at(give(hende(feedback(efter(de(tre(k’er.((

( Vi(arbejder(først(med(afspændingsøvelser(for(hals(og(nakke(både(med(udstræk(

og( massage.( Først( viser( jeg( øvelserne,( derefter( laver( vi( dem( sammen.( Vi( øver(

ligeledes( det( dybtliggende( abdominale( åndedræt( ved( at( sidde( på( en( stol( med(

hovedet( mellem( benene.( Her( opfordrer( jeg( LFM( til( at( prøve( at( opnå( et( så( dybt(

åndedræt,(at(hun(kan(mærke(det(i(lænden.(Jeg(oplever,(at(det(er(svært(for(LFM(at(

give(slip(og(slappe(helt(af,(og(derfor(bruger(vi(lidt(længere(tid(på(det.((

( Vi(arbejder(videre(med(støtten.(Det(er(vigtigt(og(relevant,(at(hun(mestrer(den,(

fordi(den(er(så(grundlæggende(for(at(opnå(en(god(og(hensigtsmæssig(stemmebrug.(

Vi(arbejder(med(forskellige(støtteøvelser,(med(at(skabe(plads(i(halsen173(og(deslige(

på(at(få(en(mere(dynamisk(stemme.(((

( Jeg(når(også(kort(at(introducere(artikulation,(således(at(LFM,(i(stedet(for(at(tale(

kraftigere,(øger(fokus(på(tydeligere(tale.(Det,(mener(jeg,(vil(skabe(mere(ro(i(hendes(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((173!Bilag!3!

Analyse!

!78!

samlede( stemmeudtryk.( I( forlængelse( af( artikulationsøvelserne( øver( vi( tydelige(

endelser(ved(at(servere(sætningerne(på(et(sølvfad.174((

(

LFM,*2.*optagelse**

Anden( optagelse( med( LFM( er( blot( en( uge( efter,( at( hun( har( fået( individuel(

undervisning.(LFM(underviser(ganske(kort(her(grundet,(at(eleverne(skal(fremlægge(

et(projekt.((

( LFM’s( udfordring( er( som( før( nævnt( hendes( stemmebrug,( hvilken( kræver( et(

længerevarende(undervisningsforløb( for( at(opnå(en(effekt.( I( forlængelse(heraf( er(

der(det(faktum,(at(LFM(især(har(en(uhensigtsmæssig(stemme,(når(hun(befinder(sig(i(

undervisningssituationen.( Så( selv( om( der( er( en(ændring( i( træningslokalet,( så( vil(

hun(hurtigt(indtræde(i(den(gamle(vane,(når(hun(er(i(undervisningssituationen.(Det(

tager(derfor(tid(at(ændre(så(dybt(forankrede(stemmevaner.(Dertil(skal(det(siges,(at(

det( er( yderst( vigtigt,( at( LFM( selv( erkender( problemet.( Ligeledes( kæver( det( et(

mentalt( overskud,( som( LFM( ikke( havde( på( daværende( tidspunkt,( sandsynligvis(

fordi( hendes( arbejdsbyrde( var( blevet( forsinket( pga.( lærerlockouten.(

Stemmearbejdet(kræver(nemlig(tid(og(tålmodighed.(Når(det(er(sagt,(er(der(dog(to(

små(ændringer,(som(jeg(vil(uddybe(nedenfor.(

(

To*små*ændringer**

LFM( er( stadig( meget( spændt( i( halsmuskulaturen175( og( har( næsten( mere( synlig(

højtstående( vejrtrækning( nu( end( på( første( optagelse.176( Der( er( dog( særligt( to(

steder( på( anden( optagelse,( som( er( interessante.( For( det( første( skal( LFM( efter(

elevfremlæggelserne( forklare,( hvordan( eleverne( skal( give( respons( til( hinanden.(

Her( bruger( hun( en( lidt(mere( afdæmpet( og( blød( stemme(uden( den( skarpe( klang,(

hvilket( er( mere( behageligt( at( lytte( til.( Her( er( det( tydeligt,( at( LFM( bruger( mere(

artikulation( i( stedet( for( at( stige( i( volumen,( som( vi( har( talt( om.177( Det( sker( også(

andre( steder,( fx( når( hun( siger:( ”Og( så( skriver( I( en( lille( udtalelse( til( gruppen( på(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((174!Bilag!3!175!8:28/1!176!8:54Q9:09/1!177!1:06/2!

Analyse!

79!

bagsiden.”178( og( ”…og( til( sidst( giver( I( respons,( men( det( giver( sig( selv.”179( Det(

betyder,(at(LFM(faktisk(er(i(stand(til(at(blive(hørt(uden(den(skarpe(klang.((

I( et( andet( eksempel,( hvor( LFM( siger:( ”Nøj,( hvor( har( vi( bare( arbejdet( godt(

sammen,”180( bruger( hun( en( dybere( stemme,( og( fordi( den( kommer( lige( efter( en(

længere( periode( med( den( skarpe( stemme,( er( den( meget( tydelig.( Og( selvom( det(

næsten(lyder(anstrengende(for(hende(at(skifte(til(så(dybt(et(toneleje,(er(det(en(rar(

afveksling,( hvor( man( næsten( får( en( fornemmelse( af( at( kunne( hvile( ørene.( I(

kombination(med( en( bedre( grounding( vil( der( ikke( være( dette( ubehag( forbundet(

med( at( bruge( et( lidt( dybere( toneleje.( Dog( er( denne( grounding,( sammen( med(

støtten,(vigtig,(således(at(LFM(ikke(presser(sin(stemme(uhensigtsmæssigt(ned.(

(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((178!9:22/1!179!9:30/1!180!7:50/1!

Konklusion!på!analysen!

!80!

Konklusion*på*analysen*

Dette(afsnit(sammenfatter(analysen(og(beskriver(resultaterne,(dvs.,(hvilken(effekt(

undervisningsforløbet(i(mundtlig(retorik(har(haft(på(lærerne.(Endvidere(evaluerer(

jeg( min( rolle( som( underviser( og( kritiker( på( baggrund( af( min( vægtning( af(

henholdsvis(ars(og(usus.(

(

Udfordringer*

MT’s( indledningsvise(måde( at( få( ro( på( i( første( optagelse( var( problematisk,( fordi(

hendes( kropssprog( i( disse( situationer( ikke( var( tydeligt,( og( derfor( opstod( der(

diskrepans( mellem( den( verbale( og( den( nonverbale( kommunikation.( Denne(

udfordring(er(i(høj(grad(udslagsgivende(for(resten(af(undervisningen.((

( Derudover( havde( hun( en( uhensigtsmæssig( brug( af( mimik,( særligt( smil,( i(

alvorlige(situationer.(Dette(smil(brugte(hun(også,(når(hun(blev(usikker,(hvilket(ikke(

fremmede(hendes(autoritet.(Ligeledes(skabte(dette( lidt(generte(”lille\pige”\smil(et(

symmetrisk( forhold( mellem( MT( og( eleverne,( hvilket( gjorde( MT( til( en( del( af(

elevernes(sprogfællesskab.((

( Endvidere( havde( MT( ofte( et( uroligt( og( flakkende( blik,( fordi( hun( gerne( ville(

holde( øje( med( alle( elever( på( én( gang.( Herved( mistede( hun( fokus( på( enten( den(

enkelte(elev(eller(det(kommunikative(fællesskab.((

( Stemmemæssigt(havde(MT(hyperfunktionel(stemme.(Hendes( lyd(var(klemt,(og(

hun(havde(tydelig(spændinger,(clavikulært(åndedræt(og(brugte(ikke(støtten.(

( JT’s(udfordring(handlede(mest(om(det(genremæssige(paradoks,(og(at(de(mange(

virkemidler( tilsammen( støjede( i( den( faglige( formidling.( JT( havde( en( tydelig(

fabulerende(og(levende(stemme,(der(konstant(skiftede(i(dynamik,(motorik(og(klang.(

Hans(nonverbale(kommunikation(understøttede(både(de(verbale(ytringer(og(den(

fabulerende( stemme(med( emblemiske( gestus,(mimik( og( kropsbevægelser( af( ofte(

teatralsk(karakter.(Dvs.,(at(JT(var(den(underholdende(lærer,(der(var(rap(i(replikken(

og(derfor(indtog(klasseværelset(som(en(teaterscene.(Dette(var(problematisk,(fordi(

eleverne( ikke(var(der( for(at(blive(underholdt,(men(undervist.(Deslige( involverede(

JT’s(indledningsvis(måde(at(skabe(ro(og(attention'på(ofte((meget(uro,(således(at(han(

i(stedet(”kørte”(eleverne(op(i(et(højt(gear,(hvor(han(ikke(efterfølgende(kunne(skabe(

ro(uden(at(bruge(belønning.(Han(startede(derfor(med(at(skabe(en(attention,(der(var(


81!

forbundet(med(uro(og(spænding,(og(underbyggede(den(timen(igennem.(Derudover(

var(JT’s(stemme(til(tider(lidt(klemt,(og(halsmuskulaturen(spændt.(Han(brugte(ikke(

støtten,(hvilket(kunne(høres,(fordi(hans(stemme(havde(tendens(til(at(”knække”,(når(

han(blev(for(entusiastisk.(

( LFMs(udfordring(var(hendes(paraverbale(kommunikation,(fordi(hendes(stemme(

var(hyperfunktionel.(Den(lød(meget(hæs(og(klemt,(og(til(tider(virkede(det,(som(om(

hun( pressede( sit( fuldregister( op( i( randregister,( hvilket( gav( en( skarp( klang,( der(

kunne( være( anstrengende( og( irriterende( at( lytte( til( i( længere( tid.( LFM’s(

stemmebrug( var( en( udfordring,( fordi( den( påvirkede( hendes( formidlingsevne(

negativt.( Stemmens( lyd( blev( derfor( forbundet( med( begrebet( opacitet,( fordi(

stemmen( støjede( i( en( sådan( grad,( at( det( faglige( budskab( distraheredes.( LFM’s(

kropsholdning( var( uengageret,( hvilket( ikke( fremmede( en( levende( og( varieret(

stemmebrug,( og( hun( brugte( ikke( støtten( som( fundament( for( stemmen.( På( den(

måde(var(der(ikke(balance(mellem(LFM’s(stemme(og(krop.(

(

Min*rolle**

Min(rolle(som(underviser(var(i(høj(grad(at(agere(den(erfarne(retorikunderviser,(jf.(

mesterlærerollen,(som(lærerne(kunne(imitere(mht.(øvelser.(Jeg(var(opmærksom(på(

at(styrke( lærernes(potentialer(og(kompetencer(ved(at(vælge(øvelser,(der(hverken(

var( for( nemme( eller( for( svære,( og( som( samtidig( foregik( i( deres( individuelle(

læringstempo,(jf.(nærmeste'udviklingszone.''

( Endvidere( introducerede( jeg( øvelser(med( stigende( sværhedsgrad( og( var( ikke(

nervøs( for( at( kaste( lærerne( ud( i( det,( så( længe( jeg( var( tryg( ved,( at( de(mestrede(

opgaven.( Jeg( ønskede,( at( de( skulle( opnå( en( fornemmelse( af( at( rykke( sig.( I(

forlængelse(heraf(skal(det(nævnes,(at(jeg(i(det(praktiske(arbejde(med(lærerne(var(

opmærksom( på( vores( indbyrdes( forhold,( hvor( langt( jeg( kunne( presse( dem,( og(

hvilke(ord(jeg(brugte(i(min(feedback.(Jeg(var(klar(over,(at(jeg(fra(start(skulle(skabe(

et(trygt(rum,(hvor(de(havde(tillid(til(mig(som(underviser(og(ekspert(og(derfor(ville(

følge(mine(anvisninger.( I( forhold( til(at(give( feedback(var( jeg(meget(bevidst(om(at(

give( især(positive(kommentarer.( Jeg(var(deslige(opmærksom(på(at(starte(med(de(

mest(graverende(udfordringer(jf.(det(globale(plan.((

( I( undervisningen( bidrog( ars( til( en( grundlæggende( forståelse( af( retoriske(

begreber( og( teorier,( en( abstrakt( viden,( jf.( Aristoteles.( Usus( bidrog( derimod,(


!82!

gennem( øvelser,( til( at( afprøve( det( på( egen( krop( med( egen( stemme,( hvilket( gav(

lærerne( en( større( forståelse( for( fx( stemmens( potentiale( og( kropssprogets(

indvirkning(på(formidlingen.((

( Ususdelen(fyldte(betragteligt(mere(end(arsdelen.(Dette(var(et(bevidst(valg,(fordi(

jeg( ønskede,( at( de( skulle( kastes( ud( i( det( og( på( den( måde( mærke(

forskellen/forandringen(med(det(samme,(mens(jeg(var(der(til(at(guide(dem.(Det(er(

præcis( den(usustilgang,( som( jeg( gerne( vil( overføre( til( lærerstuderende:( at( de( får(

mulighed( for( gennem( øvelser( at( afprøve( deres( styrker( og( svagheder( ved( fx(

stemmens( kvalitet,( mens( en( retorikunderviser( guider( dem,( således( at( de( ikke(

overgør(øvelserne,(men(i(samspil(med(deres(retorikunderviser(finder(det(passende(

tempo(og(niveau(i(relation(til(deres(individuelle(udviklingszone.(

Min( mesterlærefunktion( mindede( mere( om( en( vejleder,( fordi( de( jo( ikke( havde(

mulighed(for(at(følge(mig(gennem(længere(tid(og(på(den(måde(i(traditionel(forstand(

imitere,(hvordan(jeg(underviste.((

( MT( var( med( på( alle( de( øvelser,( jeg( introducerede.( Jeg( pressede( hende(

forholdsvis(meget(og(kastede(hende(fx(ud(i(at(læse(op(af(et(digt,(mens(hun(stod(på(

skolens( balkon,( hvilket( var( grænseoverskridende,( fordi( hun( både( skulle( tale(

tydeligt,(være(levende(og(i(den(grad(være(på.((

( Omvendt( var( JT( svær( at( få( til( at( lave( øvelser,( og( jeg( skulle( vise( dem(mange(

gange.(Det(havde(jeg(ikke(ventet.(Derfor(brugte(vi(lang(tid(på(at(se(optagelse(1.(Det(

fandt(han(meget(lærerigt.(Derefter(lavede(vi(den(plan(med(fokuspunkter,(som(han(

skulle(prøve(at(følge.((JT(satte(i(den(forbindelse(store(krav(til(sig(selv,(og(jeg(skulle(

have( rådet( ham( til( at( starte( med( et( punkt( ad( gangen,( for( det( var( umuligt( at(

inkorporere(alle(fokuspunkter(på(én(gang,(hvilket(er(en(af(grundene(til,(at(der(ikke(

er(så(stor(effekt(på(optagelse(2.(

( LFM(virkede(fra(begyndelsen(lidt(tøvende.(Derfor(lavede(jeg(øvelserne(sammen(

med( hende,( hvilket( er( konkret( brug( af( imitatio.( Jeg( var( her( opmærksom( på( at(

forklare(øvelserne(grundigt.(Da(vi(efterfølgende(så(optagelse(1(sammen,(fortalte(jeg(

hende,(at(hun(havde(en(klemt(og(hæs(stemme(med(en(skarp(klang.( Jeg(satte(med(

vilje(problematikken(lidt(på(spidsen(og(fortalte(om(mulige(konsekvenser,(fordi(hun(

virkede(til(ikke(at(tage(det(alvorligt.(Det(var(med(LFM(vigtigt(at(få(etableret(støtten,(

det( abdominale( åndedræt( og( at( skabe( plads( og( åbenhed( i( halsen.( LFM( var(

overrasket(over(artikulationsøvelserne(og(konstaterede(selv,(at(nu(behøvede(hun(

ikke(at(tale(så(kraftigt.(((((


83!

Min(undervisningstilgang( til(de( tre( lærere(var( forankret( i(de( tre( læringsmetoder,(

som( jeg( tidligere(har(uddybet.(Dog(havde( jeg,( som( før(nævnt,(mere( en( rolle( som(

coach(og(inspirator(end(mesterlærer.(Imitatio(og(feedback(viste(sig(at(være(to(rigtig(

brugbare( metoder( i( de( individuelle( forløb,( hvor( der( var( fokus( på( usus.( Og(

retrospektivt( fungerede( det( rigtig( godt( at( bruge( dem( dialektisk,( altså( som( en(

vekselvirkning(mellem(imitatio(og(feedback.((

( Et( undervurderet( aspekt( i( forbindelse( med( feedbacken( var( lærernes( gavn( af(

gennemsynet( af( optagelserne.( Dette( var( forbundet( med( stor( selverkendelse( for(

lærerne.( Her( kan( det( diskuteres,( om( jeg( på( den( måde( gjorde( min( egen( rolle(

overflødig.( Det( mener( jeg( dog( ikke.( Jeg( ”frøs”( ofte( optagelserne( og( fremhævede(

gode(og(mindre(gode(aspekter(af(lærernes(formidling.((

( Ligeledes( måtte( jeg( fortælle( LFM,( hvilke( konsekvenser( hendes( stemmebrug(

kunne(få(på(sigt.(Sådan(en(situation(er(ikke(behagelig,(men(nødvendig.(Det(er(en(del(

af(at(undervise(i(mundtlig(retorik.((

( Selvom(mesterlærerfunktionen(er( en(udfordring( for(mig,( fordi( jeg(på(én(gang(

har(rollen(som(observatør,(underviser(og(kritiker,(så(er(det(en(spændende(tilgang,(

der(virker(naturlig,(når(man(er( ”midt( i(det”.(Dette(mener( jeg(særligt(har(noget(at(

gøre(med( faget,( der( undervises( i,( fordi( det( netop( kræver,( at( der( er( opbygget( et(

trygt,(respektfuldt(og(empatisk(forhold(mellem(min(elev(og(mig.((

(

Effekt*

Analysen( viser,( at( det( har( en( positiv( effekt( på( især( to( ud( af( tre( læreres( faglige(

formidling( at(modtage( undervisning( i(mundtlig( retorik.( To( af( lærerne,(MT( og( JT,(

har( opnået( en( forbedring( af( deres( individuelle( faglige( formidlingsevner,( fordi( de(

benyttede(de(retoriske(redskaber,(som(de(hver(især(fik(undervisning(i.(Dvs.,(at(de(

har( ændret( deres( undervisningspraksis( på( op( til( flere( områder.( Én( lærer,( LFM,(

udviser(stor( set( ingen(effekt(efter(undervisningen( i(mundtlig( retorik.(Der(er(med(

andre(ord(ikke(den(samme(synlige(og(hørbare(effekt(hos(alle(tre(lærere,(hvilket(der(

er(flere(forskellige(grunde(til.(Disse(omfatter(bl.a.(tid,(trainability,(personlighed(og(

anerkendelse( af( udfordringer.( Ligeledes( kan( der( selvfølgelig( også( være(

omstændigheder,( der( omhandler(min(måde( at( undervise( på.( Det( vil( jeg( bestemt(

ikke(udelukke,(selvom(jeg(kun(har(fået(positive(tilbagemeldinger.((


!84!

Det( har( haft( stor( indflydelse( på( mit( resultat,( at( jeg( valgte( at( filme( lærernes(

undervisning.(Det(betød,(at(jeg(efterfølgende(kunne(gense(optagelserne(og(derved(

tydeliggøre( deres( individuelle( udfordringer,( fordi( jeg( dels( hørte/så( dem( flere(

gange,( dels( havde( mulighed( for( at( skille( de( to( kommunikationsparametre( ad( –(

henholdsvis( den( paraverbale( del( og( den( nonverbale( del.( Derved( opfangede( jeg(

aspekter,(som(var(mindre(tydelige,(mens(jeg(foretog(optagelserne,(hvorved(jeg(var(i(

stand( til( at( udpege( de( mest( graverende( udfordringer,( som( lærerne( havde( i(

forbindelse(med(at(mestre(den(faglige(formidling,(som(jeg(så(bedre(kunne(afhjælpe.((

( Bl.a.(udviste(MT(og(JT(særligt(synlig(og(hørbar(effekt:(MT(virkede(mere(rolig(og(

harmonisk( i( optagelse( 2,( end( hun( gjorde( i( optagelse( 1.(Derudover( havde( hun( en(

mere(transparent(formidlingsform,(hvor(der(ikke(var(de(støjende(aspekter,(som(var(

til(stede(før.(Her(tænker(jeg(på(smilene(og(det(paraverbale(aspekt(sammen(med(det(

nonverbale(signal(til(ro.(På(den(måde(opnåede(hun(mere(autoritet(og(derved(også(

et(mere(asymmetrisk(forhold(mellem(sig(selv(og(eleverne.(Hun(var(ikke(på(samme(

måde( en( del( af( elevernes( sprogfællesskab( via( sit( kropssprog,( og( flere( gange(

formåede( hun( at( holde( fokus( på( den( elev,( hun( talte(med( og( fravalgte( dermed( at(

kunne(holde(øje(med(alle(på(én(gang.((

( JT( havde( i( særlig( grad( succes(med( at( beherske( sin(mimik( og( til( dels( også( de(

teatralske( historier,( hvilket( generelt( gjorde( ham(mere( rolig( og( fokuseret( og( ikke(

mindst(mindre(rap(i(replikken.(Endvidere(prøvede(JT(at(sætte(sit(taletempo(ned,(og(

flere(gange(observerede(jeg,(at(han(reflekterede(over(sin(måde(at(formidle(på(uden(

alle(de(virkemidler,(som(han(mestrede,(men(som(støjede.(Jeg(mener(derfor,(at(der(

var( en( mindre( synlig( effekt,( men( især( hæftede( jeg( mig( ved( den( refleksion( og(

proces,(der(var(igangsat(hos(JT.((

( LFM( udviste( som( før( nævnt( hverken( synlig( eller( hørbar( effekt.( Der( er( flere(

elementer,(der( i(den(sammenhæng(er(afgørende.(For(det( første(var(det(svært( for(

hende( at( arbejde( med( stemmen( og( kroppen( som( integrerede( elementer.( I( det(

individuelle( arbejde(med(hende(virkede(hun( stresset(og( fortravlet(og(havde( ikke(

meget( overskud.( Dernæst( havde( hun( en( tendens( til( at( underkende,( at( hendes(

stemme( fx( var( skarp( og( presset,( fordi( hun( ikke( syntes( at( have( fysiske( gener( i(

forbindelse(med(den.(Min(konklusion(er,(at(vi(havde(for(lidt(tid(sammen.((

( Selvom( forløbet( i( mundtlig( retorik( ikke( havde( en( tydelig( effekt( på( alle( tre(

lærere,( er( jeg( alligevel( tilfreds(med(mine( resultater.( MT( og( JT( udviste( en( større(


85!

effekt,(end(jeg(havde(håbet(på,(i(relation(til(den(korte(tid,(vi(havde(sammen,(og(som(

de(havde(til(at(implementere(de(nye(vaner.((

( LFM( er( et( bevis( på,( at( stemmebrugslære( er( pragmatisk( i( relation( til,( hvilket(

menneske(der(arbejdes(med,(deres(bevidsthed(vedr.( emnet(og( tidsfaktoren:(hvor(

meget(tid(er(der(til(rådighed.((

( Med(denne(effekt(in(mente(vil(jeg(i(specialets(næste(kapitel(diskutere,(hvordan(

et(potentielt(modul(i(mundtlig(retorik(i(så(fald(kan(udformes.(

Diskussion:!Undervisningsmodul!

!86!

Diskussion:*Undervisningsmodul**

I(dette(kapitel(vil(jeg,(med(udgangspunkt(i(mine(empiriske(erfaringer(og(resultater(

fra( analysen,( diskutere,( hvordan( et( potentielt( undervisningsmodul( på(

lærerseminariet( kan( udformes,( så( det( ruster( fremtidige( lærere( til( at( klare( de(

retoriske(udfordringer,(som(den(nye(skolereform(–(heldagsskolen(–(sandsynligvis(

vil(føre(med(sig.((

( I( kapitlet( indgår( en( stillingtagen( til( og( diskussion( af( for( det( første(

undervisningens( indhold:( Hvad( skal( de( lærerstuderende(vide( om(mundtlig( teori(

(ars),(og(hvor(meget(stemmebrugsundervisning(og(mundtlig(praksis(skal(der(være(

i(undervisningsmodulet((usus)?(Og( for(det(andet(de(didaktiske(metoder:(Hvordan(

og( hvor( meget(skal( imitatio,( mesterlære( og(feedback(indgå( i(

undervisningsforløbet?(

(

Modulets*indhold*–*ars*og*usus*

(

Ars*

Arsdelen( skal( bidrage( til( at( give( lærerstuderende( et( teoretisk( fundament,( som(

indebærer(en(form(for(introduktion(til(retorikkens(fagfelt.(Denne(har(til(formål(at(

gøre(de(studerende(bekendt(med,(hvad(retorik(er(og(deslige(introducere(retoriske(

grundbegreber.( Disse( skal( danne( grundlag( for( praksisdelen,og( skal( derfor(

tidsmæssigt(ligge(før(denne,(fordi(arsdelen(bidrager(med(en(form(for(forforståelse,(

der( gør( det( praktiske(nemmere( at( gå( til.(Nedenstående( teoretiske( emner,(mener(

jeg,( lægger( op( til( ususdelens( praktiske( arbejde,( fordi( de( indeholder( nogle(

teoretiske( redskaber,( som( de( studerende( efterfølgende( kan( omsætte( i( det(

praktiske(arbejde.(Desuden(vil(der(med(teorien(opstå(et(kendskab(til(faget(og(dens(

terminologi,(som(ligeledes(tages(videre(med(i(den(praktiske(del.(På(den(måde(skal(

modulet( ses( som( en( on?going' proces,( hvor( der( hele( tiden( stables( flere(

”byggeklodser”(oven(på(hinanden(jf.( ”stilladsbygnings”\metoden/progymnasmata,(

først(med( teorien,( dernæst(med(den(praksisorienterede(del.(Når( det( er( sagt,( har(

teoridelen(også(den(pædagogiske(funktion(at(gøre(de(studerende(mere(trygge(ved(

hinanden( og( underviseren,( hvilket( fremmer( ususdelens( personlige( arbejde( med(

stemme(og(krop.(


87!

Teoretisk*indhold*

• Den(retoriske(situation(

• Appelformerne(

• Argumentation(

• Mundtlighed(

• Para\(og(nonverbale(parametre(

(

Usus*

Den( mundtlige( formidlingsform( er( central( i( læreres( virke,( og( derfor( skal(

lærerstuderende( gennem( et( praksisorienteret( forløb( i( mundtlig( retorik( lære,(

hvilken(indvirkning(deres(stemme(og(krop(har(på(deres(faglige(formidling.(Denne(

ususdel( ligger( i( forlængelse( af( ars( og( indeholder( konkrete( stemmebrugsøvelser,(

der(er(tilpasset(den(enkeltes(behov(og(individuelle(potentiale.(Stemmebrugsdelen(

af( faget( mundtlig( retorik( bør( vægtes( på( læreruddannelsen,( fordi( en( kommende(

lærer(bruger(sin(stemme(hele(dagen.(Og(som(jeg(tidligere(har(påpeget,(handler(det(

om,( at( lærerstuderende( skal( aflære( uhensigtsmæssige( stemmevaner,( der( rent(

formidlingsmæssigt( kan( virke( som( ”støj”,( jf.( at( den( faglige( formidling( er(

transparent.( Ligeledes( kan( den( lærerstuderendes( kropssprog( eller( etos( være(

”støjende”(i(relation(til(det(faglige(indhold,(hvilket(der(i(dette(modul(også(vil(blive(

vejledt(i.((

( Spørgsmålet( er,( hvor( meget( etos( og( personlighed( man( skal( fratage( en(

lærerstuderende?(Det(er(vigtigt,(at(der( i(den( faglige( formidlingssituation(er( fokus(

på( indholdet( og( i( mindre( grad( personen,( der( formidler( det.( Omvendt( skal(

lærerstuderende(også(med(både(kropssprog(og( stemme(være( i( stand( til( at( fange(

elevernes( opmærksomhed,( således( at( de( bliver( delagtiggjort( i( det( faglige( stof.(

Derfor(er(der(i(faglig(formidling(fokus(på,(at(stemmens(lyd(og(kroppens(bevægelser(

skal( være( ”redskaber”( til( at( formidle( viden( –( ligesom( bogen( er( ”redskab”( i( en(

arskontekst( og( også( gerne(må( se( indbydende(og( interessant( ud,(men( stadig( ikke(

overskygge(det(egentlige(formål.(

( Ligeledes(kan(uhensigtsmæssige(vaner(være(medvirkende(til(en(usund(stemme,(

hvilket(kan(få(store(konsekvenser(for(en(skolelærer.(I(arbejdet(med(stemmebrug(vil(

den( studerende( lære( sit( fulde( stemmepotentiale( at( kende,( således( at( der( fx(

kommer(mere(variation(og(klangfarve(i(stemmen.(Dette(for,(at(den(studerende(ikke(

slider( uhensigtsmæssigt( på( stemmen.( I( forlængelse( heraf( er( det( vigtigt( at(


!88!

introducere(støttebegrebet,(det(abdominale(åndedræt(og(grounding,(således(at(de(

studerende(opnår(gode,( sunde(vaner(–(både( for(krop(og( stemme(–( inden(de( skal(

bruge(stemmen(professionelt(hver(dag.(Jeg(har(derfor(gennemgået(disse(begreber(i(

dybden(tidligere(i(specialet.(((

( Men(hvorfor(skal(ususdelen(fylde(så(meget?(Særligt(når(jeg(tidligere(i(specialet(

har(skrevet,(at(jeg(ikke(ønsker(at(se(ars(og(usus(som(konkurrerende(læringsformer,(

men( i( stedet( som( to( kvalitative( tilgange,( der( hver( især( bidrager( til( en( samlet(

helhed?(Alligevel(er(mit(udgangspunkt,(på(baggrund(af(analysen,(at(usus\delen(skal(

tildeles(flere(lektioner(i(modulet(end(arsdelen?(Hænger(det(sammen(med(at(se(dem(

som(ligeværdige(læringsformer(i(en(samlet(helhed(jf.(Saugstad?(Jeg(mener(godt,(at(

ars(og(usus(kan(bidrage(til(et(samlet(hele,(selvom(de(ikke(fylder(det(samme.(Der(er(

stor( forskel(på(at( tilegne(sig(en( tilskuerviden( gennem(ars(og(en(deltagerkundskab(

gennem(usus.( Sidstnævnte( involverer( ifølge(Aristoteles(det' praktiske' liv,' ( som( er(

foranderligt( og( uregerligt.( Ligeledes( indeholder( det( praktiske( liv( menneskers(

individuelle(handlen,(som(ligeledes(er(foranderlig(og(uregerlig.(Det(mener(jeg,(der(

bør(tages(hensyn(til.((

( I( min( empiriske( undersøgelse( var( der( stor( forskel( på( lærernes( tilgang( til(

henholdsvis(ars\(og(ususdelen.(Den(abstrakte(arsdel(var(nemmere(og(hurtigere(at(

gå( til( for( lærerne(end(den(praktiske(og(mere(konkrete(ususdel.(Dette(er(muligvis(

forbundet(med,( at(den(praktiske(del(handler(meget(om(det(personlige(udtryk(og(

derfor(ofte(er( tæt( forbundet(med(personlige(grænser,(der(skal(overskrides.(Først(

derefter(bliver(det( tydeligt,(hvilken(positiv( indvirkning(stemmearbejdet(har,(men(

det( tager( tid.( Jeg( mener,( at( den( tid,( som( bruges( på,( at( lærerstuderende( træner(

deres(stemme,(er(godt(givet(ud,(således(at(de(ikke(senere(i(livet(får(vanskeligheder.(

Endvidere(skal(arbejdet(med(stemmebrug(ikke(koncentreres(på(ét(semester,(men(

foregå(løbende,(så(de(studerende(får(en(forståelse(for(fagets(alvor.(

( I( forlængelse( heraf( er( der( måske( en( tendens( til,( at( den( del,( som( Aristoteles(

kalder(den(abstrakte(del,(dvs.(den(teoretiske(del,(vil(synes(mere(konkret(og(lettere(

tilgængelig( for( mange( lærerstuderende( end( den( praktiske( og( konkrete( ususdel?(

Således(at(de(to(tilgange(har(skiftet(fortegn(–(qua(den(skolastiske(tradition?((

( Traditionelt( set( forbindes( ars(med( læring( i( skolen,(mens( usus( forbindes(med(

læring(i(praksis,(altså(ude(i(den(praktiske(livsverden.(Betyder(det,(at(ususdeles(ikke(

kan(tilegnes(på(seminariet?(Og(er(det(derfor,(at(der(i(dag(ikke(er(mundtlig(retorik(

på(skemaet(for(lærerstuderende?(Min(tilgang(til(usus(er(ikke,(som(hos(Aristoteles,(


89!

domineret( af( det( praktiske( liv,( men( af( at( afprøve( praksis( i( nogle( konstruerede(

øvelsesrammer.( Jeg( mener( faktisk,( at( sådanne( opstillede( rammer( er( den( eneste(

måde,( hvorpå( en( lærerstuderende( kan( undervises( i( faget( stemmebrug,( og( bedre(

end( i( en( rigtig( undervisningssituation,( hvor( de( samtidig( skal( holde( fokus( på( det(

faglige(indhold,(elevernes(diversitet(og(det(sociale(liv(i(klassen.(Selvom(jeg(tidligere(

har( skrevet,( at( lærerstuderende( skal( ”kastes”( ud( i( virkelighedens' kaos,( er( jeg(

gennem(min(undersøgelse(blevet(bestyrket( i(min(opfattelse(af,(hvor(vigtigt(det(er(

først( at( gøre( de( studerende( trygge( og( komfortable( med( egne( evner.( Min(

umiddelbare(tilgang(til(usus(er(derfor(lidt(anderledes(end(den(traditionelle.(Der(er(

dog( ingen( tvivl(om,(at(min( tilgang(på(sigt,(dvs.(efter(endt(uddannelse(og(deslige( i(

forbindelse(med( praktikperioder,( skal( implementeres( i( den( livsverden,( hvor( den(

skal( bruges.( Jeg(mener(blot( ikke,( den(nødvendigvis( skal( erhverves(dér,( hvor(den(

skal(anvendes.((

( På(baggrund(af(min(analyses(resultater(mener(jeg,(at(ars(er(vigtig,(men(usus(er(

altafgørende(ift.(en(lærerstuderendes(kommende(arbejde.(Og(derfor(bør(ususdelen(

vægtes(betydeligt(i(modulets(indhold.(

(

Imitatio,*mesterlære*og*feedback*

Endvidere( er( spørgsmålet,( hvordan( og( hvor( meget( de( tre( didaktiske( metoder,(

imitatio,( feedback( og( mesterlære,( skal( indgå( i( undervisningen?( Mens(

mesterlæreprincippet(er(forbundet(med(retorikunderviserens(rolle,(så(er( imitatio(

og( feedback( i( denne( henseende( uundværlige( arbejdsformer.( Men( hvad( kan( den(

traditionelle(mesterlærerrolle(bidrage(med(i(denne(situation,(hvor(der(er(mere(en(

én(elev?(Og(kan(det(overhovedet(kaldes(mesterlære,(når(eleverne(ikke(følger(den(

erfarne(mester?( I( modsætning( til( min( undervisning( af( de( tre( lærere( i( empirien,(

hvor( jeg( underviste( én( til( én,( altså( i( mere( traditionel( forstand,( har(

retorikunderviseren(på( seminariet( flere(elever.( Jeg(mener(dog(alligevel,( at(denne(

didaktiske( metode( har( sin( berettigelse( i( denne( sammenhæng,( fordi( den( med(

learning' by' doing\tilgangen( tillige( med( hele( progymnasmata/”stilladsbygnings”?

teorien( og( nærmeste' udviklingszone( indeholder( nogle( fundamentale( didaktiske(

traditioner( om,( at( den( studerende( skal( guides( og( inspireres( til( udvikling.( På( den(

måde( bruges( mesterlæretilgangen( her( i( det,( man( kunne( kalde( en( fornyet( eller(

moderne(udgave,(hvor(mesterlære(skal( rumme(mange(studerende(på(én(gang(og(

samtidig(have(blik(for(den(enkelte.((


!90!

I(relation(til(den(traditionelle(mesterlærerrolle,(hvor(eleverne( følger(mesteren(og(

observerer,(hvordan(denne(fx(underviser,(så(er(dette(netop(muligt,(når(der(er(flere(

studerende(på(holdet.( For(når(mesteren,(dvs.( retorikunderviseren,(underviser(én(

til( én,( så( kan( de( andre( studerende( spejle( undervisningen.( Omvendt( er( det( nogle(

helt(andre(fag,(lærerstuderende(skal(undervise(i.(Er(der(så(tale(om(reel(imitatio(ift.(

retorikunderviseren?( I( forhold( til( fagene( mener( jeg,( at( der( er( en( stor( didaktisk(

gevinst( forbundet( med( at( observere( en( andens( undervisning,( uanset( fag.( For(

selvom(der(skal(være(fokus(på(indholdet(i(faglig(formidling,(er(det(gennem(måden,(

der(undervises(på.(Dvs.,(at(det( for(den(studerende(handler(om(at( iagttage(måden,(

hvorpå( det( faglige( indhold( formidles( og( delagtiggøres.( Læreren( er( en( form( for(

bindeled( mellem( den( faglige( viden( og( eleverne,( hvilket( gør,( at( lærerens( etos( er(

mindre(centralt.(

( Derudover(mener(jeg,(at(det(også(i(denne(sammenhæng(er(en(fordel,(at(det(er(et(

hold(og(ikke(kun(én(enkelt(studerende,(fordi(de(studerende(i(høj(grad(lærer(noget(

af( at( se,( hvordan( deres( medstuderende( udvikler( sig( i( forbindelse( med( den(

feedback,(de(får(fra(retorikunderviseren(og(hinanden.(

( Og( netop( imitatio( og( feedback,( mener( jeg,( tilfører( mesterlæreprincippet( stor(

værdi( i( den( moderne( udgave,( fordi( disse( to( didaktiske( metoder( ikke( kun( er(

redskaber( for( underviserens( praksis,( men(med( tiden( også( for( de( studerendes( –(

forstået( på( den( måde,( at( de( studerende( internt( i( en( gruppe( både( vil( imitere(

hinanden(og(give(hinanden(feedback(ud(fra(den(konkrete,(konstruktive(og(kærlige(

metode,( som( mesterlæren( bygger( på.( Dette,( mener( jeg,( er( med( til( at( højne(

kvaliteten(af(undervisningen(og(den(enkelte(studerendes(egen(læring.(

( Tillige( vil( de( i( feedbacken( opdage,( hvor( givtigt( det( er( at( sætte( ord( på( andres(

fremlæggelser.( Hertil( skal( det( nævnes,( jf.( Flower,( at( de( studerende( opbygger( en(

form( for( genkendelighed( i( feedbackarbejdet( på(baggrund( af( deres( egne(og(deres(

medstuderendes(erfaringer(og(handlinger,(der(gør(dem( i( stand( til( selv(at(arbejde(

videre(og(deslige(bruge(disse( erfaringer( i( deres( fremtidige( virke( som( lærere.( ( Så(

selvom( de( studerende( på( seminariet( ikke( undervises( ude( i( den( praktiske(

livsverden,( så( er( der( stadig( tale( om( en( undervisningssituation,( hvor( deres(

medstuderende(ofte(vil(agere(tilhørere.(Ligeledes(vil(de(få(feedback(som(en(naturlig(

del(af(deres(undervisning.(

( Med( hensyn( til( imitatio,( giver( det( da(mening( at( imitere( andre,( når( alle(mere(

eller( mindre( har( deres( egen( måde( at( tilgå( en( situation( på?( Imitatio( af( ens(


91!

underviser(og(medstuderende(har(en(dynamisk(effekt(i(en(undervisningssituation,(

fordi(vi(ikke(blot(bruger(imitatio(til(at(udvide(vores(erfaringsgrundlag.(Imitatio(er(

også(forbundet(med(den(del(af( feedbacken,(der(bygger(på(at(være(konstruktiv(og(

komme(med( løsningsforslag.(Med( imitatio(kan(et(bestemt(aspekt( af( formidlingen(

ændres(til(det(bedre(ved(at(imitere(andres(vejledning(og(forslag(for(på(den(måde(at(

finde(inspiration(inden(for(en(isoleret(del(af(præsentationen.((

( Imitatio( kan( derfor( også( forekomme(mellem( to( studerende.( På( den( måde( er(

imitatio( i( mesterlæremetoden( også( justeret,( så( den( passer( til( en(mere(moderne(

holdundervisning.(Jeg(mener,(at(det(er(mere(givende(for(de(studerende,(at(de(også(

kan( spejle( sig( i( hinanden( og( ikke( blot( underviseren.( Igen( er( tilgangen( mere(

dynamisk(pga.(de(mange( studerende(og( ikke(kun(en(enkelt,( som(var( tendensen( i(

den(antikke(tid.(

( I(dette(arbejde(med(feedback(og(imitatio(kommer(det(de(studerende(til(gode,(at(

de( på( forhånd( har( haft( arsdelen,( hvor( de( netop( har( opnået( de( grundlæggende(

retoriske(kompetencer,(der(skal(til(for(at(kunne(give(denne(form(for(feedback.(Dvs.,(

at(de(ikke(blot(har(tilegnet(sig(en(teoretisk(viden(om(retorikkens(felt,(de(kan(også(i(

ususdelen( bruge( den( til( at( metakommunikere( og( reflektere( over( egne( og(

medstuderendes( præstationer.( På( den( måde( bliver( de( teoretiske( begreber(

sammenkoblet(med(praksis,(og(herved(opstår(det(frugtbare(samspil,(jf.(Saugstad.(

( Afslutningsvis( vil( det( være( meningsfuldt( at( tænke( indholdet( ind( i(

lærerstuderendes( praktikopholdet.( Fx( ved( at( retorikunderviseren( overværer( en(

undervisningsgang( i( praktikforløbet.( Således( kan( den( studerende( få( feedback(

baseret( på( en( virkelighedsnær( undervisningssituation.( Endvidere( bør( man(

overveje,( om( der( efter( modulet( burde( være( en( eksamen.( Denne( kan( med( stor(

relevans(foregå(i(netop(praktikklassen.(På(den(måde(er(der(en(tydelig(struktur(og(

samklang(mellem( det( retoriske(modul,( de( studerendes( faglig( formidling( i(mødet(

med(praktikken(og(eksamen.(

Konklusion!

!92!

Konklusion**

I(dette(speciale(har( jeg(ønsket(at(undersøge,(hvilken(effekt( faget(mundtlig(retorik(

har(på(læreres(evne(til(at(mestre(faglig(formidling.(Gentagende(gange(i(løbet(af(min(

uddannelse(er(jeg(blevet(bevidst(om,(at(det(er(et(problem,(at(faget(mundtlig(retorik(

ikke( har( eksisteret( på( læreruddannelsen( siden( 1997.( Et( problem,( fordi( lærers(

stemmebrug(og( kropssprog(har( stor( betydning( for( om(eleverne(delagtiggøres( og(

dermed(overtales(til(at(lære(den(faglige(viden.(Derfor(har(målet(med(dette(speciale(

været(at(bevise,(at(faget(også(i(dag(har(en(berettigelse(på(læreruddannelsen(og(bør(

genindføres.( I( den( kontekst( har( jeg( også( villet( diskutere,( hvordan( et(

undervisningsforløb(i(mundtlig(retorik(på(seminariet(potentielt(kunne(udformes.((

Min(undersøgelse(af(tre(skolelærere(peger(særligt(på(tre(interessante(perspektiver,(

som( har( stor( relevans( for( det( samlede( resultat.( Alle( er( de( dybt( forankret( i(

retorikken.(Det(første(omhandler(den(effekt,(det(har(på(undervisningen,(at(læreren(

er(i(stand(til(indledningsvis(at(skabe(attention.(Altså(at(”sættes”(læringsrummet(fra(

start(og(gøre(eleverne(suitable(primed(til(den(faglige(formidling.(At(komme(dårligt(

fra(start(viste(sig(nemlig(at(have(store(konsekvenser(for(to(af(lærerne,(og(timerne(

var( efterfølgende( præget( af( støj( eller( konflikter( og( fokus( var( derfor( ikke( på( det(

faglige( stof.( Hermed( blev( indledningen( udslagsgivende( for( resten( at( timen.(

Resultatet( af( det( praktiske( arbejde( i( undervisningsforløbet( var( slående.( Begge(

lærere(ændrede(særligt(deres(nonverbale(kommunikation,(hvilket(havde(en(tydelig(

effekt.( Det( var( relativt( små( justeringer,( men( forskellen( var( stor.( Og( de( var( ikke(

blevet(opmærksomme(på(dette(uden(retorikkens(hjælp.((

( Det( andet( perspektiv( er( rettet( mod( lærernes( stemmebrug.( Alle( havde( de(

forskellige( udfordringer( vedr.( stemmen,( men( særligt( én( af( de( tre( lærere( havde(

store( problemer.( Det( viste( sig( dog,( at( sådanne( stemmemæssige( udfordringer(

kræver( tid(at(ændre.(En(væsentlig(grund( til(det(er,( at( stemmen(er( tæt(knyttet( til(

vores( identitet( og( følelsesliv.( Det( betød( i( denne( undersøgelse,( at( der( ikke( var(

udpræget(effekt(af(det(individuelle(undervisningsforløb(med(netop(denne(lærer.(Og(

det( selvom( vi( arbejdede( meget( intenst( med( hendes( stemme.( Det( for( mig( til( at(

konkludere,( at( der( er( en( tendens( til,( at( paraverbale( elementer( i( kontrast( til(

nonverbale( ofte( er( meget( mere( tidskrævende( at( ændre( på.( Selvom( de( para\( og(

noverbale( parametre( hænger( uløseligt( sammen,( så( er( det( utrolig( vigtigt( for( en(

Konklusion!

93!

kommende(lærer(med(en(god(stemmefunktion,(fordi(lærer(bruger(deres(stemme(i(

mange(timer(hver(dag.((

( Det( tredje( perspektiv( omhandler( de( tre( læringsmetoder,( jeg( havde( valgt( at(

bruge,( som( tilgang( til( min( egen( undervisning( af( lærerne:( henholdsvis( imitatio,(

mesterlære( og( feedback.( De( komplementerede( hinanden( godt( og( kunne( bruges(

dialektisk.( Især( var( de( eminente( i( denne( kontekst,( fordi( de( tager( højde( for( den(

uvante(og(personlige(situation,(som(det(kan(være(at(arbejde(med(fx(stemmen.(Vha.(

feedbackteorien(opnåede(jeg(et(skærpet(fokus(på(lærernes(potentialer(frem(for(fejl(

ved(at( fokusere(på( løsningsforslag.( Imitatio\tilgangen(skabte(et( trygt( læringsrum,(

hvor(lærerne(følte(sig(tilpas(og(havde(tillid(til(mig(som(underviser.(Herved(opnåede(

vi(hurtigere(mindre(delmål.((

( I( relation( til( et( potentielt( undervisningsmodul( for( lærerstuderende( er( jeg(

desuden(blevet(opmærksom(på,(at(metoderne(mesterlære(og(imitatio(skal(ses(i(et(

mere( moderne( perspektiv( for( at( passe( til( seminariets( holdundervisning.( Det,(

mener(jeg,(dog(ikke(svækker(dem,(for(i(mødet(med(fx(Flower(og(Kocks(teorier(om(

feedback(er(der(netop(store(resultater(ved(også(at(få(feedback(fra(medstuderende(

og( ikke( kun( fra( retorikunderviseren( og( ligeledes( ved( at( imitere( andre( end(

underviseren.( Desuden( bør( den( praktiske( usustilgang( med( fordel( vægtes( på(

læreruddannelsen.(Det(praktiske(arbejdet,(dvs.(ususdelen(med(konkrete(øvelser,(er(

uundværlig( for( lærerstuderende,( der( bør( have( en( levende,( nuanceret( og( ikke(

mindst(sund(stemme.((

( Arsdelen(er(også(vigtig,(men(den(er(med(den(skolastiske(tradition(blevet(mere(

konkret( og( dermed( mere( tilgængelig( end( ususdelen.( Derfor( denne( vægtning( af(

usus.((

( Selvom(undersøgelsen(samlet(set(viser,(at(forløbet(ikke(havde(så(stor(effekt(på(

lærernes(stemmemæssige(udfordringer,(så(understøtter(dette(min(tese(om(at(faget(

mangler(på( læreruddannelsen,( fordi(de( tre( lærere( ikke(har( fået(undervisning( i( fx(

stemmebrug.( Ligeledes( mener( jeg,( at( fordi( det( kræver( tid( at( indlære( god(

stemmefunktion,(så(bør(det(gøres(på(seminariet(inden(de(studerende(skal(arbejde(

som( lærere.(Mine( resultater( viser( derfor,( at( jeg( havde( ret( i(min( antagelse( om,( at(

faget(mundtlig( retorik( bør( genindføres( på( læreruddannelse.(Mit( praktiske( forløb(

har( haft( stor( virkning( på( især( den( nonverbale( del,( og( jeg( er( blevet( endnu(mere(

opmærksom(på,(hvor(tidskrævende(stemmearbejdet(er(og(derfor(også(vigtigheden(

i(at(fremme(dette(fokus(med(den(rette(retoriske(undervisning.(

Perspektivering!

!94!

Perspektivering*

I(et(tidsbegrænset(projekt(som(dette(kan(jeg(retrospektivt(se,(at(jeg(fx(i(forbindelse(

med( empirien( tog( nogle( valg,( baseret( på,( hvad( der( på( daværende( tidspunkt( var(

realistisk( i( relation( til( at( være( realiserbart.( Dvs.,( at( tidsafgrænsningen( på( nogle(

punkter( blev( en( begrænsning.( Omvendt( er( der( også( en( omfangsbegrænsning( ift.(

sideantal,( og( i( den( kontekst( er( tidsperspektivet( rimeligt.( Det( er( simpelthen( ikke(

muligt(at(brede(rammen(mere(ud,(hvilket( ,(når(man(er(engageret(og(opslugt(af(sit(

emne.((

( Derfor(er(det(en(inspirerende(tanke(at(se(på(projektets(muligheder(uden(et(så(

snævert( tids\( og( omfangsafgrænset( perspektiv.( Men( hvordan( skulle( et( mere(

omfattende(projekt(gribes(an?((

( I( et( sådan( projekt( skulle( de( to( målgrupper,( lærerstuderende( og( lærere,( ikke(

være( adskilt.( Dvs.,( at( et( mere( omfangsrigt( projekt( skulle( følge( en( gruppe( af(

lærerstuderende,( mens( de( uddannede( sig,( og( videre( i( deres( efterfølgende( virke(

som( lærere.( Projektet( skulle( strække( sig( over( tre( år,( fordelt( på( de( studerendes(

sidste(to(år(på(seminariet(og(første(år(som(lærere(i(erhvervslivet.(Projektet(skulle(

have(en(kontrolgruppe,(således(at(fx(to(seminarieklasser(blev(udvalgt(til(at(deltage.(

Den( ene( klasse( skulle( på( forsøgsbasis( modtage( undervisning( i( faget( mundtlig(

retorik( (evt.( indrettet( som( undervisningsmodulet( er( beskrevet( i( dette( speciale).(

eksempelvis(10\15(timer(pr.(semester.(Her(skulle(der,(som(jeg(tidligere(har(lagt(op(

til,( være( fokus( på( stemmebrug( med( udgangspunkt( i( en( praksisorienteret(

læringstilgang.( I( den( del( af( projektet,( der( foregår( i( erhvervslivet,( skal( både(

projektklassen( og( kontrolklassen( følges( og( interviewes( med( henblik( på( at(

undersøge( effekten( af,( at( projektklassen( har( modtaget( undervisning( i( mundtlig(

retorik.(Dette(med(henblik(på(at(dokumentere,(om(mundtlig(retorik(giver(lærerne(

en( bedre( forudsætning( for( at( mestre( faglig( formidling( sammenlignet( med(

kontrolklassen.((

( Mens( jeg( har( skrevet( specialet,( er( den( nye( læreruddannelse( trådt( i( kraft.( Det(

nye( er,( at( de( studerende( har( tre( linjefag( og( ikke( to( som( før.( Det( betyder( større(

fokus( på( obligatorisk( faglighed,( mindre( tid( til( timeløse( fag,( herunder( retorik.(

Derudover(træder(den(nye(skolereform(i(kraft(d.(1.(august(2014,(hvilket(betyder,(at(

der( skal(undervises(hele(dagen.(Det(er( i(den( forbindelse,( jeg(håber,(dette(projekt(

kan(være(med(til(at(hjælpe(fremtidens(lærere.((

Perspektivering!

95!

Derfor( vil( jeg( gå( i( Claus( Tillings( og( Christian( Kocks( fodspor( og( føre( an( i( anden(

runde( af( kampen( om( at( genindføre( faget( mundtlig( retorik( på( læreruddannelse.(

Således( at( fremtidens( lærere( gennem( retorikken( rustes( til( at(mestre( den( faglige(

formidling(på(en(persuasiv(måde.((

(

!

!

(

(

Litteraturliste!

97!

Litteraturliste*(APA)* *

• Andersen,(Ø.((2004).(I'retorikkens'hage((5.(udg.).(Oslo:(Universitets(Forlaget.(

• Andersen,(Ø.((December(1997).(Rette(ord(i(rette(tid.(Rhetorica'Scandinavica((4),(s.(21\26.(

• Aristoteles.( (2000).(Etikken.( (P.( Thielst,( Red.,( &( S.( Porsborg,( Ovs.)( København:(Det(lille(Forlag.(

• Aristoteles.( (2007).( Retorik( (5( udg.).( (T.( Hastrup,( Ovs.)( København:( Museum(Tusculanums(Forlag.(

• Bak,(A.((25.(oktober(2001).(Stemmen,'der'blev'væk.(Hentede(21.(august(2013(fra(www.folkeskolen.dk:( http://www.folkeskolen.dk/10553/stemmen\der\blev\

vaek.dk(

• Bingen\Jakobsen,(A.( (2008).(Øvelseskompendium.(Almen'stemmedannelse( ,(1\7.(København:(Københavns(Universitet.(

• Bitzer,(L.(F.((1968).(The(Rhetorical(Situation.(Philosophy'and'Rhetoric((1).(

• Charlotte(Jørgensen,(C.(K.((1994).(Retorik'der'flytter'stemmer.(Gyldendal.(

• Dorte(Kock,( L.(K.( (2010).(Find'din' stemme( (1.( udg.).(København:(Hans(Reitzels(Folag.(

• Ebba(Hjorth,(K.(K.((2005).(Den'danske'ordbog( (Årg.(6).(København:(Det(danske(sprog\(og(litteratur(selskab(og(Gyldendal.(

• Eken,(S.((1998).(Den'menneskelige'stemme.(København:(Hans(Reitzels(Forlag.(

• Fafner,( J.( (2005).(Retorik'klassisk'og'moderne( (9.(udg.).(København:(Akademisk(Forlag.(

• Flower,(L.((February(1986).(Detection,(Diagnosis,(and(the(Strategies(og(Revision.(College'Composition'and'Communication((Volume(37,(no.(1),(s.(16\47.(

Litteraturliste!

!98!

• Gelang,( M.( (2008).( Actiokapitalet' ?' retorikens' ickeverbale' resurser.( Örebro,(Sverige:(Retorikförlaget.(

• George( Hillocks,( J.( (1995).( Environments( for( Active( Learning:( A( Vygotskian(Perspective.( I( J.( George( Hillocks,( Teaching' Writing' as' Reflective' Practice' .(

Teachers(college(Press.(

• Gottschalcks,(K.(M.((2012).(Stemme'som'troværdighedsbarometer.(Speciale.(

• Hansen,( J.( B.( (2009).( Mundtlighedens( væsen( og( vilkår.( I( M.( J.( Vibeke( Boelt,(Mundtlighed'?'teori'og'praksis((s.(11\27).(Århus:(KvaN.(

• Horvath,( B.( K.( (2000).( The( Components( of( Written( Response:( Apractial(Synthesis(of( current(Views.( I(N.(M.(Edward(P.( J.(Corbett,(&(E.( J.(Corbett( (Red.),(

The' Writing' Teacher'sSourcebook( (4.( udg.,( s.( 243\257).( Oxford:( Oxford(

University(Press.(

• Klaus( Nielsen,( S.( K.( (1999).( Mesterlære( som( aktuel( læringsform.( I( S.( K.( Klaus(Nielsen,( Mesterlære' ?' læring' som' social' praksis( (s.( 11\31).( København:( Hans(

Reitzels(Forlag.(

• Kock,(C.((1990).(Hvilken(skriveundervisning(virker?(I(C.(Kock,(Sprog'og'kvalitet((s.(113\125).(København:(Hans(Reitzels(Forlag.(

• Kock,(C.((2012).(Ordets'magt((1.(udg.).(København:(Samfundslitteratur.(

• Lars( Jacob( Muschinsky( (Red.),( P.( Ø.( (2007).( Klassisk' og' moderne' pædagogisk'teori((1.(udg.).(København:(Hnas(Reitzels(Forlag.(

• Lucas,( S.( E.( (1989).( Beginning( and( Ending( the( Speech.( I( S.( E.( Luas,(The' Art' og'Public'Speaking((3.(udg.,(s.(222\245).(New(York:(Random(Hause.(

• Møhl,(P.((2003).(Synligørelsen.(Med(kameraet(i(felten.(I(K.(H.((Red.),(Ind'i'verden.'Grundbog'i'antropologisk'metode((1.(udg.,(s.(163\184).(København:(Hans(Reitzels(

Forlag.(

• Onsberg,( M.( (2009).( Fremførelse.( I( L.( V.( Charlotte( Jørgense,( Retorik' teori' og'praksis((1.(udg.,(s.(219\236).(København:(Samfundslitteratur.(

Litteraturliste!

99!

• Onsberg,(M.((2009).(Oplæsning.(I(L.(V.(Charlotte(Jørgense,(Retorik'teori'og'praksis((1(udg.).(København:(Samfundslitteratur.(

• Quintilian.( (1920).( The' Institutio' Oratoria.( (H.( E.( Buthler,( Ovs.)( Cambridge:(Harvard(University(Press.(

• Rørbech,( L.( (2010).( Stemmebrugslære( (5.( udg.).( Herning:( Special\pædagogisk(Forlag.(

• Saugstad,( T.( (1998).( Kan( man( undervise( i( at( undervise?( I( P.( F.( Laursen,( At'undervise'i'Humaniora((1.(udg.).(København:(Samfundslitteratur.(

• Saugstad,(T.((2003).(Læring(i(skole(og(praksis.(I(S.(K.(Klaus(Nielsen,(Praktikkens'læringslandskab'?'at' lære'gennem'arbejde((s.(307\321).(København:(Akademisk(

Forlag.(

• Saugstad,( T.( (2007).( Om( viden( og( kunnen( \( pædagogisk( set.( I( T.( E.( Peter(Østergaard( Andersen,( Klassisk' og' moderne' pædagogisk' teori( (1.( udg.,( s.( 217\

238).(København:(Hans(Reitzels(Forlag.(

• Sine(Carlsen,(H.(J.((2009).(Mundtlighedens'magi'?'retorikkens'didaktik,'filosofi'og'læringskultur((1.(udg.).(København:(Handelshøjsskolens(Forlag.(

• Tanja( Juul( Christensen,( J.( G.( (2010).( Talens' magt( (2.( udg.).( København:( Hans(Reitzels(Forlag.(

(

!

!

Bilag!

! 101!

Bilag*

*

Bilag*1*

*

Videooptagelserne,*som*udgør*specialets*empiri,*findes*på*det*vedlagte*USB\

stik.**

Disse(refereres(til(på(følgende(måde:((

(

Da( jeg( behandler( lærerne( individuelt( har( jeg( valgt( ikke( at( bruge( deres( initialer( i(

tidsangivelserne.(Disse(tidsangivelser(står(som(fodnote.(Optagelse(1(og(2(med(JT(og(

LFM(er( inddelt( i( to(optagelser( (grundet(en(pauser,(hvor( jeg( ikke( filmede).(Der(er(

derfor(sammen(med(tidsangivelse(et(ét\(eller(to\tal,(der(indikerer,(hvilke(optagelse(

det( er.( Der( er( i( alt( fire( filmoptagelser( JT( og( LFM,( to( før( og( to( efter((

undervisningsforløbet.(Med(MT(er(der(tre,(to(før(og(én(efter(undervisningsforløbet.((

(

Eksempel(på(tidsangivelse:(0:3:45/1(eller(0/3:45/2.(

(

Bilag!

!102!

(

Bilag*2*

*

Funktionsprøver*(indledningsvis*i*det*individuelle*undervisningsforløb)*

Auditiv( vurdering( af( den( individuelle( lærers( stemmefunktion( i( relation( til(

spontantale(og(professionel(stemme.(

Spørgsmål(vedr.(stemme:(

• Hvordan(har(din(stemme(det(i(dag?(

• Lider(du(af(astma(eller(andre(sygdomme,(hvor(du(får(medicin?(

• Ryger(du?(

• Har(du(ofte(ondt(i(halsen(eller(er(forkølet?(

• Bliver(du(let(hæs?(

• Har(du(spændinger(i(hals,(skuldre,(nakke(eller(kæbe?(

• Har(du(fået(stemmebrugsundervisning(før?(

• Hvordan(opfatter(du(din(stemme?(

• Passer(den(til(det,(du(ønsker(at(udtrykke?(

• Hvilke(krav(stiller(du(til(din(stemme?(

• Opnår(du(disse(krav?(

• Føler( du( dig( nogle( gange( begrænset( af( din( stemme?( –( I( professionel(

sammenhæng(eller(fritid?(

(

Efterfølgende( ville( jeg( normalt( benytte( oplæsning( for( at( høre( elevens(

professionelle( stemme,( men( fordi( jeg( allerede( har( hørt( lærernes( professionelle(

stemmer,(springer(jeg(videre(til(funktionsprøvernes(øvelser.(Disse(har(til(formål(at(

finde( stemmens( potentialer( og( udfordringer.( Jeg( er( allerede( bevidst( om( disse(

aspekter,(men(valgte(at(gennemgå(øvelserne(alligevel(for(at(skærpe(mit(indtryk(fra(

deres( undervisning( og( for( at( komme( i( gang.( Derudover( kan( der( være( forskel( på(

stemmebrugen,( fordi(dette( ikke(er(undervisningslokalet,(men(et(andet( fysisk(sted(

(mødelokale( på( skolen),( dvs.,( at( de( ikke( er( i( deres( normale( fysiske( rammer.( Det(

betyder,(at(de(i(denne(kontekst(måske(ikke(har(de(samme(stemmemæssige(vaner.((

Bilag!

! 103!

*

1)( Udholdt( vokal( ”a”( på( en( behagelig,( selvvalgt( tone( –( hold( tonen( så( længe( så(

muligt((helst(mere((end(12(sekunder).(Dette(for(at(høre,(om(der(er(luft(på(stemmen,(

og(ligeledes(hvor(meget(luft(de(har,(og(endelig(deres(naturlige(leje.(

*

2)(Glidetone(nedad:(Ud( fra( stemmens(gennemsnitsleje(afprøves(et( ”a”,(der(glides(

ned(i(register((”a”(er(nemmest(ift.(fuldregister).(Overanstrenges(stemme?(

*

3)(Glidetone(opad:(Ud(fra(stemmens(gennemsnitleje(afprøves(et(”u”,(der(glides(op(

(”u”(er(nemmest( i( randregister).(Hvis( randregistret( ikke(umiddelbart(er( til( stede,(

prøv(da(at(bede(eleven(om(at(imitere(et(dyr,(evt.(en(mus,(der(piber.(

*

4)( Herefter( afprøves( stemmens( kapacitet( ved( styrkeregulering:( Tæl( til( fem(med(

stigende( volumen( og( ned( igen( med( faldende( volumen.( Her( afprøves(

volumenstyrken( og( elevens( evne( til( at( imitere.( Det( er( derfor( vigtigt,( at(

underviseren(viser(denne(øvelse(først.(

*

5)(Evt.(afprøv(også(råbefunktion(ved(at(få(eleven(til(at(råbe(”hey\hey”.(Her(er(det(

omvendt(den( forrige(øvelse(vigtigt( ikke( først(at(vise(hvordan.(Dette( for(at(eleven(

ikke(skal(imitere.(Det(er(vigtigt(at(finde(ud(af,(om(eleven(kan(råbe.(

*

6)( Adduktion:( Her( afprøves( stemmelæbernes( lukkefunktion,( ved( at( eleven( først(

siger(”Arne”.(Derefter( isoleres(glottisslagene,(således(at(der(kun(bliver(sagt(”a”( til(

sidst,(men(ikke(med(lyd,(kun(lyden(i(halsen.(Hvis(det(er(svært(for(eleven,(kan(man(

bede(dem(om(at(hoste(–(ingen(af(lærerne(havde(dog(problemer.(

*

7)( Herefter( afprøves( hviskestemmen:( ”Der( er( intet( i( verden( så( stille( som( sne”( –(

først(hvisker(underviseren(derefter(eleven.(Dette(for(at(se(om(eleven(er(i(stand(til(

at(hviske.(

*

8)( Efterfølgende( tjekkes( elevens( holdning:( Rygkurve,( bækkenhældning,(

hoved/nakke,(skulderspændthed(og(overstrakte(knæ.(

Bilag!

!104!

(

Manuel(undersøgelse:(

• Larynxposition:(høj(eller( lav(–(her(mærker( jeg(med(tommel\(og(pegefinger(

for(at(mærke(afstanden(mellem(strube(og(tungerod.(

• Suprahyoide(område((over(tungebenet):(Er(der(ømhed(eller(smerter(

• Os(hyoideum((tungebenet):(Ømhed(eller(smerter(

• Afstand(mellem(cartilago(thyreoidea((skjold)(og(cartilago(cricoidea((ring)(

(

Jeg(giver(efter(funktionsøvelserne(feedback(i(relation(til:(

• Åndedræt(

• Støtte(

• Grounding(

• Stemmens(kvalitet:(Hypo,(hyper,(registerfunktion((rand,(mellem(eller(fuld),(

registerbrud,(styrke,(melodik,(tempo,(artikulation(og(ansatser.((

(

Herefter(laves(øvelser(efter(den(enkeltes(behov,(karakteristika,(stemmefunktion(og(

\udfordringer.( I( arbejdet( med( flere( af( disse( aspekter( er( Fafners( talemomenter(

meget(relevante(at(inddrage.(

(

I(relation(til(at(arbejde(med(stemmebrug(er(det(vigtigt(at(huske(på(det(faktum,(at(

uvaner(først(skal(aflæres,(før(de(nye,(sunde(stemmevaner(kan(indlæres.(

Bilag!

! 105!

(

Bilag*3*

*

Øvelsesoversigt181*(udvalgte)*

*

Strækøvelser* for* nakke* og* ydre* halsmuskler:( Højre( øre( lægges( mod( højre(

skulder.(Strækket(holdes(i(cirka(15(sek.(Derefter(venstre(øre(mod(venstre(skulder.(

Efterfølende(bøj(hovedet(mod(brystet(i(15(sek.(Og(til(sidst(lægges(hovedet(forsigtigt(

bagover,( således( at(man(opnår( et( stræk(på( forsiden(af( halsen.(Evt.( kan(man( lave(

underbid(eller(imitere,(at(man(kysser(loftet.(Dette(ligeledes(i(15(sekunder.(

*

Afspænding*af*nakke*og*skuldre:*Stå(solidt(med(en(hoftebredtes(afstand(mellem(

fødderne.( Bøj( derefter( hoved( og( overkrop( mod( gulvet,( benene( er( let( bøjede.(

Armene( hænger( mod( gulvet( helt( løse( og( slappe.( Vær( opmærksom( på( ikke( at(

spænde( i( nakken.( Tag( nogle( dybe( vejrtrækninger,( således( at( det( kan( mærkes( i(

lænden.(Giv(lidt(mere(slip(ved(hver(udånding.(

*

Udstrækning*af*kæbe:*Gab(højt.(Mærk,(at(tungen(ligger(flad(og(afspændt(i(bunden(

af(munden.(Hold(dette(i(20(sek.(Husk(at(trække(vejret.(Lad(kæben(komme(tilbage,(

men( hold(munden( åben( et( øjeblik.( Luk( derefter( munden( langsomt,( og(mærk,( at(

kæberne(er(afspændte.((

*

Respirationsøvelse* for* det* dybe* åndedræt:* Sid( på( kanten( af( en( stol( (ikke(

lænestol).( Albuerne( skal( hvile( på( knæene( og( nakken( skal( være( lang( og( lige( i(

forlængelse(af(rygsøjlen.(Træk(vejret(roligt(ind(gennem(næsen.(Ånd(ud(med(lyd(på(

”pyhhh”.( Mærk,( som( ved( øvelsen( med( afspænding( af( nakke( og( skuldre,(

vejrtrækningen(i(lænden.(

*

Læberul/tungerul:* Først* læberul( og( derefter( tungerul.( Dette( fremmer( støtte,(

artikulation(og(er(desuden(godt(for(kæbespændinger.(Øger(ansigtets(mimik.(

*

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((181!Alle!øvelser!er!beskrevet!med!inspiration!fra!Kock!og!Kleinschmidts!lærebog:!Find-din-stemme!

Bilag!

!106!

Propøvelsen*for*tydelig*artikulation:(Hold(en(korkprop(fast(mellem(fortænderne(

i(over\(og(undermund.(Derefter(udsiger(man(et(kort(vers(fx:(”Ane(lagde(anemoner(i(

kanonen(på(Trekroner,(ved(det(allerførste(skud(sprang(Anes(anemoner(ud.”(Gentag(

verset(uden(prop(i(munden,(og(mærk(forskellen.(Dette(giver(en(bevidst(aktivering(

af(artikulationen(og(fremmer(en(mere(tydelig(tale.(

(

Artikulations\*og*klangøvelse:*Sig(dette( vers(med(mange(vokaler:( ”Ormene'har'

ingen'øjne,'ingen'ben'og'intet'hår,'ormene'er'ganske'nøgne'og'må'kravle'når'de'går.'

Ormene'kan'ikke'tale,'ormene'har'ingen'tænder,'ormene'er'kun'en'hale,'der'er'ens'i'

begge'ender.”(Dette(fremmer(en(bedre(mundhuleklang.(

(

Støtteøvelse*1:*Stå(solidt(med(let(bøjede(knæ.(Sæt(hænderne(i(siden.(På(en(”ksss”\

lyd(åndes(der(ud,(og(lungerne(”tømmes”(for(luft(–(maven(”hjælper”(med(at(presse(

luften(ud.(Når(der(er(brug(for(en(indånding(tages(luft(ind,(og(der(”slippes”(i(maven,(

der(”buler”(ud(og(er(blød.((

*

Støtteøvelse*2:*Stå(som(før(med(hænder(i(hoften(under(de(nederste(ribben.(Prøv(

at( sig( små( korte( ”kss”,( ”kss”( efter( hinanden.( Mærk( både( støtten( og( slippet,( når(

mavemusklerne(bruges(som(”stemmemotor”.((

*

Støtteøvelse* 3:* Dette( er( en* tomandsøvelse.( Stå( side( ved( side.( Hold( hinanden( i(

hænderne,( som( er( krydset,( således( at( håndryggen( rør( den( andens( mave.( Lav(

herefter( støtteøvelse( 1.( Øvelsens( formål( er,( at( eleven( får( en( mere( sanselig(

fornemmelse(for(støtten/slippet(ved(at(mærke(det(på(instruktørens(mave.(((

*

Chokoladeskildpadde*\*stående:*Stå(med(ryggen(op(ad(en(væg(med(benene(i(en(

hoftebredtes(afstand(og(ca.(30(cm(fra(væggen.(Lårene(er(bøjet(i(90(grader.(Lænden(

presses( op( ad( væggen,( bækkenet( er( let( kippet.( Forestil( dig,( at( der( ligger( en(

chokoladeskildpadde( i( det( lille( ”hulrum”( mellem( væg( og( ryg,( som( skal( mases.(

Nakken( skal( være( lang( og( lige.( Herefter( laves( enten( støtteøvelse( 1( eller( en( kort(

oplæsning.((

*

Bilag!

! 107!

*

Fri*og*åben*stemme:*Udsig(et(vers.(Fokusér(på(et(aftalt(punkt(rundt(i(rummet,(og(

forestil(dig,(at(du(sender(ordene(af(sted(mod(punktet.(Vær(opmærksom(på(at(have(

lige(meget(vægt(på(begge(fødder,(et(åbent(bryst(og(lang,(lige(nakke(–(som(en(stolt(

afrikaner,(der(bærer(en(krukke(på(hovedet.((

*

Grounding:*Stå*solidt*med(lige(meget(vægt(på(begge(fødder.(Fjedrede(knæ.(Lang.(

lige(nakke(og(åbent(bryst.(Forestil(dig,(at(du(ikke(er(til(at(rokke,(men(er(en(statue.(

Mærk(føddernes(placering(i(underlaget.(Træk(vejret(rolig.(((

*

Servere*en*sætning*på*et*sølvfad:182*Sig(en(sætning,(mens(den(ene(hånd(glider(fra(

samme( skulder( og( til( udstrakt( position.( Når( hånden( og( armen( er( helt( strakt,(

”serveres”(det(sidste(ord(eller(den(sidste(stavelse(på(et( ”sølvfad”(–(hånden.(Dette(

for(ikke(at(sluge(sidste(ord(eller(sætning.(

*

Åben*i*hals/klang:*Forestil(dig,(at(du(skal(ånde(på(et(spejl.(Ånd(evt.(på(din(hånd.(

Mærk(den(åbne(fornemmelse,(der(skabes(i(halsen.(Prøv(evt.(også(at(imitere(et(gab.(

Det(skaber(ligeledes(denne(åbne(fornemmelse(i(halsen.(

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((182!Denne!øvelse!har!jeg!lært!af!Jette!Barnholdt!Hansen.!

Bilag!

!108!

(

Bilag*4*

*

Kort*introduktion*til*stemmeapparatet*

(

Struben( (larynx)(består( af(nogle( indre183(og(ydre184(muskler.(De( indre( regulerer(

stemmelæbernes( bevægelse,( mens( de( ydre( støtter( struben( og( bestemmer( dens(

placering( i( svælget.(Der( er( to( strubemuskler,( som(er( særlig( vigtige( ift.( stemmens(

kvalitet:(m.(thyreoarytenoideus((den(indre(spænder)(spænder,(forkorter,(fortykker(

og( adducerer( stemmelæberne.( Og( m.( cricothyreoideus( (den( ydre( spænder)(

spænder,( forlænger,( slanker( og( adducerer( stemmelæberne.( Disse( to( muskler( er(

antagonister,( fordi( de( henholdsvis( øger( stemmelæbemassen( pr.( længdeenhed( og(

mindsker( stemmelæbemassen( pr.( længdeenhed.185( Denne( funktion( regulerer(

stemmens( tonehøjde.(De(muskler,(der( sidder( rundt(om(struben,(kan(bevæge(den(

vertikalt(på(to(måder:(dels(op(og(ned,(hermed(bliver(yderstillingerne(henholdsvis(

højstående(eller(lavtstående'strube.(Dels(kan(tungeben(og(skjoldbrusk(bevæge(sig(i(

forhold( til( hinanden,( og(derved(bliver( yderstillingerne(henholdsvis(udstrakt( eller(

klemt(strube.186((

(

Resonansrum(dækker(over(hulrum(i(bl.a.(bryst,(kranie,(næse(og(mundhule.(Det(er(

størrelsen( på( rummene,( der( er( medbestemmende( for( stemmens( klangfarve.( Et(

stort(resonansrum(giver(en(mørkere(stemme,(og(et(mindre(en(lysere(stemme.(Dog(

spiller(det(også(en(rolle,(hvilket(register(tonen(er(dannet(i(–(kort,(rand,(mellem,(fuld(

eller( lavregister.187( 188(Hvis(en(stemme(kun(råder(over( rand\(og( fuldregister,(kan(

der( opstå( registerbrud,( hvis( personen( taler( i( en( stigende( tonerække.( Bruddet(

mellem(registrene(kan(tydeligt(høres,(og(stemmen(lyder(påfaldende(med(abrupte(

og( ukontrollerede( skrift.( Dette,( fordi( stemmelæberne( skifter( fra( spændt( tilsand( i(

fuldregister( til(pludselig(at(være(afspændt( i( randregister.189(Registerbrud(vil(ofte(

regnes(som(støj(på(formidlerstemmen(afhængigt(af,(hvor(udtalt(de(er.((

((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((183!De!indre!strubemuskler!har!både!udspring!og!fæste!på!struben.!184!De!ydre!har!et!tilhæftningspunkt!på!struben!og!et!uden!for!struben.!185!Rørbech!(2010)!p.!62Q63.!186!Rørbech!(2010)!p.!78.!187!Rørbech!(2010)!p.!68.!188!Det!er!ikke!alle!mennesker,!der!har!kortQ,!mellemQ!og!lavregister.!189!Rørbech!(2010)!p.!69.!!

Bilag!

! 109!

Stemmeapparatets( anatomi,( kroppens( holdning( og( spænding( er( afgørende( for,(

hvilken( lyd( vores( stemmen( har.( En( lyd,( der( for( lærerstuderende( bør( være( både(

interessant,( levende( og( behagelig( at( lytte( til.( Men( ligeledes( skal( netop(

lærerstuderendes(stemmer(trænes,(således(at(de(i(et(sundhedsmæssigt(perspektiv(

også( kan( klare( at( være( lærernes( primære( redskab( i( et( travlt( og( hektisk(

læringsmiljø,(hvor(der(skal(undervises(i(mange(timer(hver(dag.((

Bilag!

!110!

Bilag*5*

(

Forhenværende* undervisningsminister* Ole* Vig* Jensens* svar* på* professor* i*

retorik* ved* Københavns* Universitet* Christian* Kocks* spørgsmål* vedr.* ny*

læreruddannelse**

(

Uddannelsesudvalget(((L(162(\(bilag(132)(((Offentligt)(

Folketingets(Uddannelsesudvalg(

28.(maj(1997(

(

Ad(L(162(Forslag(til(lov(om(ændring(af(lov(om(uddannelse(af(lærere(til(folkeskolen(

(Ændring( af( uddannelsens( fagkreds( m.v.)( Folketingets( Uddannelsesudvalg( har( i(

brev(af(26.(maj(1997((L(162(\(bilag(123)(stillet(mig(følgende(spørgsmål:(

'

Spørgsmål' 88:("Ministeren( bedes( kommentere( henvendelsen( af( 26.(maj( 1997( fra(

Professor(Christian(Kock,(Københavns(Universitets(Institut(for(Filosofi,(Pædagogik(

og(Retorik,( jf.(bilag(122."(Svar:(Efter(drøftelse(med(ordførerne(har(jeg(besluttet(at(

stille( et( ændringsforslag,( der( pålægger( seminarierne( at( tilbyde( studerende,( der(

vælger(matematik,(men(ikke(dansk,(et(kursus(i(skrivning(og(retorik.(

'

Spørgsmål'89:("Hvorledes(sikres(det,(at(alle(skolelærere(uddannet(efter(aftalen(om(

en(ny(læreruddannelse(i(fremtiden(er(i(stand(til(at(formulere(sig(ordentligt(i(såvel(

tale(som(i(skrift."(Svar:((Ud(over(det(i(svaret(på(spørgsmål(88(anførte,(vil(der(også(i(

fremtiden( blive( lagt( vægt( på( skriftlig( og( mundtlig( formuleringsevne( i( alle( fag( i(

læreruddannelsen.( Det( vil( f.eks.( være( naturligt( at( videreføre( den( allerede( i( dag(

gældende( bestemmelse( om,( at( der( ved( skriftlige( arbejder( "ud( over( det( faglige(

indhold( også( lægges( vægt( på( den( skriftlige( fremstilling",( jf.( den( gældende(

uddannelsesbekendtgørelses(§(13,(stk.(3.(

(

Med(venlig(hilsen(

Ole(Vig(Jensen(

Ministeren(

Frederiksholms( Kanal( 21( 1220( København( K( ÈFax( 3392( 5547( ÈTlf.( 3392( 5000(

(Løbenr.(18572)(

Bilag!

! 111!

Bilag*6*

*

Mailkorrespondance*mellem*Claus*Thilling*og*Malene*Eliassen**

From:(Malene(Eliassen(Sent:(Saturday,(October(05,(2013(6:38(PM(To:(Claus(Tilling(Subject:(Re:(Retorik(på(læreruddannelsen.((

Kære(Claus((

Jeg(har(været(nødt(til(at(skære(i(mine(ambitioner(vedr.(mit(speciale,(hvilket(

betyder,(at(jeg(nu(baserer(det(udelukkende(på(min(allerede(indsamlede(empiri(og(

udelader(interviews(–(desværre(også(med(dig,(selvom(det(helt(sikkert(havde(været(

interessant.(

Men,(jeg(vil(høre(om(du(kan(bekræfte(følgende:(For(lang(tid(siden,(da(vi(talte(

sammen(i(telefonen,(nævnte(du,(hvad(faget(bestod(af(før(1997.(

Er(det(rigtig(forstået,(at(det(bestod(af:(

• 7(timers(stemmebrug(

• 14(timers(oplæsning(

• 14(timers(fri(mundtlig(fremstilling(

Jeg(har(tallene(med(i(min(indledning,(og(vil(gerne(være(sikker(på,(at(jeg(hørte(rigtigt(

dengang(vi(talte(sammen.(

(

De(bedste(hilsener,(Malene(

((

Kære(Malene(

(

Ifølge(1966\loven,(der(blev(implementeret(i(1969,(skulle(retorik(have(i(alt(42(timer(

(med(80%(mødepligt),(fordelt(som(du(skriver(det,(men(altså(med(14(timer(til(

stemmebrug.(Vi(havde(lov(til(at(undervise(på(halve(hold,(dvs(14(personer,(i(

oplæsning(og(fri(mundtlig(fremstilling,(mens(stemmebrug(var(nede(på(kvarte(hold,(

dvs(7(personer.(Det(blev(så(ændret,(både(fordi(det(var(for(kostbart,(og(fordi(det(

fyldte(for(meget(på(skemaet(og(gav(uønskede(mellemtimer.(Vi(var(2(lærere(ad(

gangen,(når(der(var(undervisning(på(halve(hold,(så(ingen(studerende(fik(

mellemtimer(af(den(grund.(Jeg(kan(ikke(sige(dig(hvornår,(men(det(skete(over(flere(

omgange.(

(

Tillykke(med(at(du(nærmer(dig(færdiggørelsen!(

(

Venlig(hilsen(

Claus(

Bilag!

!112!

Bilag*7*

*

PowerPoint\slides**med*mine*kommentarer.*Brugt*i*arsdelen*af*de*tre*

implicerede*læreres*undervisning*i*mundtlig*retorik**(

Slide(1(

(

Undervisnings\slide:(Den(gode(

underviser(

Gennemgang(af(retoriske(

grundbegreber(

(

(

Slide(2(

(

Dagens(agenda(

(

(

Bilag!

! 113!

Slide(3(

(

Hvad(er(retorik?(

(

(

Slide(4(

(

Retorik(er(en(procesorienteret(

tilgang.(Faserne(gennemgås((

(

(

Slide(5(

(

Situation*og*mål:*Hvorfor(skal(du(overhovedet(undervise?(Hvad(vil(

du(gerne(opnå?(

Afsender:*Hvordan(vil(du(gerne(fremstå?(Varetager(du(den(enkelte(

eller(fællesskabets(interesser?(

Hvordan(opfatter(eleverne(dig(

generelt?(

Modtager:*Hvem(er(de(konkrete(elever?(Hvad(forventer(eleverne(af(

undervisningen?(Hvad(ved(

eleverne(om(emnet?(Hvad(er(

elevernes(holdning(til(emnet?(

Emne*og*særlige*omstændigheder:*Hvad(er(dit(hovedbudskab(i(undervisningen?(

Hvad(er(dine(argumenter?(Emnets(

karakter?(

Særlige(omstændigheder(

(Faktorer(der(kan(have(positiv(

eller(negativ(indflydelse(i(

Bilag!

!114!

undervisningssituationen(=(tid,(

sted,(særlige(behov,(konflikter,(

teknik)((

Sprog:(Sproget(skal(afstemmes(efter(undervisningens(andre(

faktorer.(Sproget/sprogtonen(er(

en(forudsætning(for(læringen.(

Mundtlighed(–(tid(og(rum(–(kairos.((

Slide(6(

(

Ud(fra(hvilke(appelform(bør(du(

vægte(din(argumentation?(Vi(ser(

videoklippene:((

• Logos:(Liberal(Alliances(valgvideo(fra(2011(

http://www.youtube.com/wat

ch?v=5D\ncmxmi9c((

• Patos:(Dansk(Folkepartis(valgvideo(fra(2007:(


ch?v=jBSoMiG94Es((

• Etos:(Bill(Clintons(tale(på(Ny(Torv(i(København(i(1997:(


ch?v=nA8546n2I\A(((

(

(

(

Slide(7(

(

Etos(er(en(dynamisk(størrelse,(der(

hel(tiden(ændre(sig.(

Etos(består(af(disse(tre(elementer,(

der(hver(især(har(indflydelse(på,(

hvor(høj(afsenders(etos(er(hos(

modtager.(Det(er(altså(modtager(

der(”bestemmer”(afsenders(etos(

ud(fra(tillid,(troværdighed(og(

autoritet.(Dette(bestemmes(ud(fra(

phronesis((uddannelse,(

kompetencer,(arbejdsmæssig(

erfaring(og(sund(fornuft),(Arete(

(gør(afsender(selv,(som(han/hun(

prædiker.(Fx(Mette(Frederiksen,(

der(taler(for(folkeskole,(samtidig(

med,(at(hun(sender(sin(datter(i(

privatskole),(Eunoia((velvilje(over(

for(modtager(–(skab(

identifikation/fælles(ståsted).(

Derudover(tillægger(modtageren(

Bilag!

! 115!

afsender(en(form(for(start\etos(

(initial(ethos),(et(afledt\etos(

(derrived(ethos)(dvs.(under(

kommunikationssituationen(og(et(

slut\etos((terminal(ethos).((

Etosøvelse:*Hvor*høj*er*din*etos?*Og*kan*du*arbejde*endnu*mere*strategisk*med*den?*(

(

Slide(8(

(

Vi(ser(videoklip(fra(2009(med(

daværende(justitsminister(Brian(

Mikkelsens(redegøre(for(politiets(

håndtering(af(autonome:(

http://www.youtube.com/watch?

v=y2n4SkWQiNc((

Slide(9(

(

Toulmins(argumentmodel(

(

(

Bilag!

!116!

Slide(10(

(

Eksempel(med(Toulmins(

argumentmodel(

(

(

Slide(11(

(

Modargumentation(

(

(

Slide(12(

(

Hvad(giver(belægget(vægt?(

(

(

Bilag!

! 117!

Slide(13(

(

Hvad(giver(belægget(relevans?(

(

(

Slide(14(

(

Fokuser(din(argumentation(

(

(

Slide(15(

(

Det*mundtlige*rum*kræver*at*du:*• Taler(i(korte(sætninger((Alfons(

Åberg)(

• Tager(modtager(i(hånden(

(Clinton)(

• Gentager(dine(pointer(

• Bruger(masser(af(billeder(

(evidentia)(og(eksempler.(

Eksempler(har(stor(magt,(og(

det(er(ofte(dem(vi(husker(

efterfølgende.(

• Bruger(enkel(ord(–(vær(konkret(

–(abstraktionsstigen((fx(fra(

offentlige(transportmidler(til(

IC3\toget(med(graffitibilledet(af(

dragen).(

• Bruger(humor(\(lune((pas(på(

med(ironi(og(sarkasme(her(skal(

man(kende(sine(modtager(

rigtig(godt)(

Bilag!

!118!

Vi(ser(Søren(Pinds(tale(på(Venstres(

landsmøde(2010:(

http://www.youtube.com/watch?

v=dqc0OkcZYfw((

(

(

Slide(16(

(

Kropssprog*appellerer*til*modtagers*øjne*• Vores(kropssprog(

kommunikerer(meddelelser(til(

andre(

• Vores(kropssprog(har(stor(

betydning(for(hvordan(andre(

opfatter(os(–(og(dermed(også(

indholdet(af(det(vi(siger(

• Derfor(har(vores(kropssprog(

stor(betydning(for(vores(etos(

Stemmen*appellerer*til*modtagers*øre*• Stemmen(er(dit(vigtigste(

kommunikationsmiddel(

• Når(du(taler(sender(du(signaler(

til(andre(om(din(

følelsesmæssige(tilstand(

• Når(du(har(styr(på(din(stemme,(

har(du(overskud(til(at(

koncentrere(dig(om(indholdet((

• Stemmens(lyd(har(betydning(

for(din(etos(

(

(

(

(

7%#

38%#55%#

Det#vi#siger##

Stemmen#

Kropssprog#

Bilag!

! 119!

Slide(17(

(

Stemmeapparatet*har*betydning*for,*hvilke*lyd*vi*hver*især*har*• Hvordan(lyder(vores(klang?(

• Taler(vi(hurtigt(eller(langsomt?(

• Holder(vi(pauser?((

• Med(hvilken(volumenmæssig(

styrke(tale(vi?(

• Bruger(vi(tryk(for(at(

understrege,(at(noget(er(

vigtigt?(

• Taler(vi(tydeligt?(

(

(

(

Slide(18(

(

Kropssproget*signalerer*budskaber*• Bruger(vi(tilpas(gestik?(

• Bruger(vi(tilpas(mimik?(

• Har(vi(en(tilpas(levende(krop?(

Alle(tre(parametre(kan(blive(for(

meget,(hvorved(det(”støjer”(for(

budskabet.(

(

(

Slide(19(

(

! Få*kraft*på*stemmen*! Tal*klart*og*tydeligt*! Fokuser*på*

publikum/modtager(

(

(

Documents

UNDERVISNING*SOM*PERSUASIV*HANDLING og andre... · Speciale(i(Retorik(Københavns(Universitet(2013(((((UNDERVISNING*SOM*PERSUASIV*HANDLING* –(Et(speciale(om(den(mundtlige(retoriks(berettigelse(i(læreruddannelsen

UNDERVISNINGSOMPERSUASIVHANDLING og andre... · Speciale(i(Retorik(Københavns(Universitet(2013(((((UNDERVISNINGSOMPERSUASIVHANDLING* –(Et(speciale(om(den(mundtlige(retoriks(berettigelse(i(læreruddannelsen