KVALITET I FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING

VS. / OG KVALITETSSIKRING

Torben K. Jensen Centerleder, tkj@au.dk

Seminar om kvalitet og kvalitetssikring, SUND, AAU, 2. december 2014

1.  Forskningsbaseret undervisning er en højt specialiseret, kompleks aktivitet, hvis kvalitet afhænger af et godt samspil af en lang række faktorer.

2.  Der er ikke en enkel faktor – et ‘quick fix’ – der kan sikre kvalitet i forskningsbaseret undervisning.

3.  Kvaliteten skal sikres gennem institutionelle rammer og kompetente aktører

4.  Der er ingen vej uden om en komptencestrategi

HOVEDPOINTEN

fredag den 16. januar 15

2

DISPOSITION

1.  Den didaktiske pentagon (lille kvalitetscirkel) 1.  Universitetets formål 2.  Studerende 3.  Læringsmål, Indhold 4.  Eksamen, Undervisningsformer 5.  Medier (educational IT)

2.  Institutionelle forhold (den store kvalitetscirkel) Kvalitetsdiskurs Læringsmiljø Incitamentsstrukturer

Forskningsbaseret undervisning

UNIVERSITETETS OPGAVE

At levere forskningsbaseret undervisning u  DK: Universitetsloven

Kandidatuddannelserne skal lede til, at de studerende behersker fagets teori, empiri og metode

u  DK: Kvalifikationsrammen

FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING

1.  Forsker underviser à forelæsninger à lyttende studerende?

u  Forelæsning

2.  Forskningslignende undervisning à aktiverende undervisning à arbejdende, undersøgende, argumenterende, kommunikerende studerende?

u  Øvelser, projekter, vejledning, feedback u  Systematik, disciplin og grundighed

= dybdelæring Didaktisk implikationer

Fri os fra “flere stole ind”

EN SOCIALISERING/OPLÆRING OVER 5 ÅR, DER SKAL LYKKES PROGRESSION: STOF, LÆRINGSMÅL, STOFMÆNGDE, SELVSTÆNDIGHED, FORSKNINGSLIGNENDE, AKADEMISKE FÆRDIGHEDER

Progression

Fri os fra “uddannelsesmarked”

UNIVERSITETETS VILKÅR

Lidt tilstedeværelsesundervisning

Meget selvstændigt arbejde mellem timerne

Fri os fra “timetalsgaranti”

Veltilrettelagt undervisning

UNDERVISNINGENS MÅL

Dybdelæring

Kvalitet i undervisning: At de studerende dybdelærer (udvalgte dele) af videnskabssamfundets viden (behersker fagets teori, empiri og metode)

DIDAKTIK I UNDERVISNINGSPLANLÆGNING – EN MODEL

11

Temaer og indhold

Metoder/ organisering

Eksamen Didaktiske valg

Didaktiske rammer

Studenter- forudsætninger

Sociale-/kulturelle forudsætninger

Organisatoriske og Økonomiske rammer

Undervisningsforløb

Dybdelæring

Formål og læringsmål

Medier - herunder Edu-IT

ALIGNMENT … 1.  At indhold, læringsmål, eksamen og vurderingskriterier,

undervisnings- og læringsaktiviteterne og undervisningsmedierne er afstemte efter hinanden u  - stregerne i modellen

2.  Institutionelle forudsætninger for, at undervisningen forekommer logisk og meningsfuld for de studerende, dvs. motiverende.

3.  Planlægning er mindst lige så vigtig som performance til sikring af kvalitet i undervisning

4.  Kvalitet sikres i organisationen – ikke af den enkelte

BEGRUNDELSER FOR VALG AF INDHOLD

1.   Forskningsorienteret u  Bestemt af hvad der forskes i aktuelt: i verden, på AU, teamet, underviseren selv – nyeste viden

2.   Underviserorienteret u  Forhandling og beslutning i kredsen af undervisere med ansvar for faget – faglige begrundelser og

interesser (kæpheste)

3.   Studenterorienteret u  Afsæt i studenternes forudsætninger

4.   Uddannelsesorienteret u  Afsæt i kompetence og læringsmål og professionskrav

5.   Lærebogsorienteret u  Afsæt i tilgængelige lærebøger på markedet

6.   Det muliges kunst u  ”Vil du tage en forelæsning i undervisningsforløbet ”Kultur, individ og samfund” – du må tale om hvad du vil

13

Temaer og indhold

INDHOLD: MÅL ELLER MIDDEL? To hovedspor ved valg af indhold Materiel begrundelse: Indholdet som mål u  Indhold har en værdi i sig selv – det ’bør’ man vide for at være dannet/

uddannet u  Forestillingen om, at et fag har kerneområder u  Eks: Jurister bør kende til statsforfatningsret u  Eks: Politologer bør kende til interesseorganisationer u  Udfordring: meget mere muligt indhold end der kan læres Formal begrundelse u  Indholdet er ikke vigtigt i sig selv – det afgørende er den ’skoling’/dannelse af

tanker og handlemåder dette indhold muliggør u  Lære at forske - u  Lære at lære u  Udfordring: Er alt indhold lige egnet til at lære formale kundskaber?

14

Førstrukturel: misforstået

Strukturel/enkel •  opregne, • parafrasere refere •  identificere, navngive •  lære udenad

Multistrukturel/sammensat •  sammenfatte •  beskrive

Relationel/relateret •  analysere: sammenligne, relatere, forklare (ligheder-forskelle, styrke-svagheder, årsager-virkninger

Abstrakt/udvidet • anvende (på fremmed case), undersøge, kritisere, teste, argumentere, forudsige, bedømme, diskutere •  reflektere (videnskabsteoretiske grundlag for erkendelsen) •  teoretisere, generalisere, formulere hypotesere (understøtte, nuancere, modificere, kritisere kendt teori)

SOLO-taxonomien – declarative knowledge

Biggs, 2003

Læringsmål Formål og

læringsmål

HVORFOR ER LÆRINGSMÅL VIGTIGE?

Motiverende for studerende at vide, hvor man er på vej hen (forventningsafstemning) Forudsætningen for at træffe rationelle valg omkring eksamensform og undervisningsformer Forudsætningen for at kunne give karakterer u  Karakterer defineres i den nye bekendtgørelse som graden af

målrealisering

EKSAMENSFORMER OG PRØVESTRATEGIER Mundtlig eksamen u  Med og uden forberedelsestid, med og uden hjælpemidler, med eller

uden skriftligt forarbejde, kort eller længere tid Skriftlig eksamen (stedprøver) u  Med og uden forberedelsestid, med og uden hjælpemidler, med eller

uden bilag, få eller mange opgaver, med eller uden valgmuligheder,kort eller længere tid

Hjemmeopgaver u  Stillede eller selvdefinerede, 1 dag til flere måneder u  Forskningsartikel-lignende hjemmeopgaver Multiple choice Tilstrækkelig tilstedeværelse og aktivitet ¨  Alle mulige andre produkter til vurdering ....

Eksamen

PRØVESTRATEGIER

UNDERVISNINGSFORMER u  Forelæsninger u  Aktiverende forelæsninger

u  Holdundervisning u  Studenteroplæg u  Teoretiske øvelser u  Cooperative learning u  Peer instruction/assessment u  Diskussionsbaseret u  Case-undervisning u  Laboratorieundervisning u  Ekskursioner u  Praktik

u  Problem-based learning u  Projektundervisning u  Mesterlære u  ’Konsulentarbejde’ u  ’Forskning’

u  Vejledning og feedback

u  Selvorganiseret undervisning u  Læsegrupper u  Studiekredse u  Udenlandsophold

Et fagsprog og en stor værktøjskasse Metoder/

organisering

Integration af nye medier

Ny undervisningssituation?

DIDAKTIK I UNDERVISNINGSPLANLÆGNING – EN MODEL

21

Temaer og indhold

Metoder/ organisering

Eksamen Didaktiske valg

Didaktiske rammer

Studenter- forudsætninger

Sociale-/kulturelle forudsætninger

Organisatoriske og Økonomiske rammer

Undervisningsforløb

Dybdelæring

Formål og læringsmål

Medier - herunder Edu-IT

MEDIER

u  Bøger, artikler, materialesamlinger u  Auditorer, klasselokaler u  Møbler, tavle, projektor, papir,

dueslag, opslagstavler, handouts, u  Kopiering, trykkeri, bibliotek u  Organisation: Holdstørrelser u  Etc. …

u  Digitalt undervisningsmate-riale, internet, u  LMS – Learning Management System –

elektronisk mødested u  AULA, BlackBoard, First Class, Campusnet, u  (Gruppe)Blog, diskussionfora, wiki, elektronisk

konference, videokonference, læringsstier, clickere; podcasts, audioslides, screencasts, instruktionsvideoer,

u  Simulering (laboratorieforesøg) u  Blended undervisning u  fjernundervisning u  MOOCs u  Etc.

klassiske digitale

Medier - herunder Edu-IT

TO UNDERVISNINGSLOKALER

1.  Alle undervisningsforløb kan (bør!) fremover have to undervisningsrum:

u  Det fysiske undervisningslokale u  Et digitalt undervisningslokale

u  Alle kurser har egen hjemmeside u  Fra postkasse til pædagogisk værksted: et sted der organiserer

de studerendes læringsarbejde (aktiverer)

% %

FYSISK UNDERVISNINGSLOKALE

VIRTUEL UNDERVISNINGSLOKALE

BLENDED UNDERVISNING TIL AKTIVERING Tilstedeværelsesundervisning - med digitale aktiveringsmuligheder

Studerendes arbejde mellem timerne - muligt at organisere i et digitalt læringsrum

POINTERNE … 1.  Der findes en systematisk faglighed om universitetspædagogik 2.  Alle, der forsøger at analysere, hvad der karakteriserer kvalitet i

undervisning, ender med en lang liste. 3.  Den lange liste betyder, at underviseren skal dreje og justere på mange

parametre for at optimere sin undervisning à 4.  Underviseren skal vide, hvad han/hun har gang i, når der undervises à 5.  Ikke modvilje, men mangel på viden, når der ikke undervises optimalt 6.  Der er ingen vej udenom en kompetencestrategi for sikring og

udvikling af kvalitet i undervisning 7.  Der er intet quick fix, der sikrer kvalitet i undervisningen!

… POINTERNE

u  Den væsentlige del af faglighed er ‘under radaren’ for akkreditering

u  Eksempler på, hvad ‘I’ ikke kan få øje på: u  Holdundervisning, der transformerer sig til pacificerende

miniforelæsninger u  Om studerende forfølger overflade- eller dybdelæringsstrategier u  Instruktorundervisning under dårlig koordination/instruktion u  Om fagene er ‘alignede’ u  Om læringsmålene er klare (som det forudsættes i

karakterbekendtgørelsen) u  Forskningsbaseret undervisning i betydningen ‘forskningslignende’

undervisningsaktiviteter u  Hensigtsmæssig brug af IKT u  Om politikken vedrørende undervisningsportfolier implementeres u  ! National kompetencestrategi

Hvorfor undervisningskvalitet principielt ikke lader sig måle

… MEN NOK LADER SIG VURDERE Først konteksten… u  Jeg skal lære: u  260 u  1. semester studerende på Statskundskab u  at anvende u  kvalitativ metode u  på syv uger u  sammen med 8 studenterinstruktorer u  ved siden af, at de studerende har to andre fag … så kan man vurdere rækken af didaktiske valg Vil man kende resultatet – de studerendes grad af dybdeforståelse – så læs deres opgaver

Institutionelle forhold Den store kvalitetscirkel

‘Målelige’ indikatorer på kvalitet i undervisning – TKJs valg

‘MÅLELIGE’ INDIKATORER De studerende 1.   Mængden af feedback

i.  Antallet af skriftlig feedback på skriftlige afleveringer 2.   De studerendes arbejdsindsats

i.  Antal arbejdstimer/uge brugt på studierne 3.   De studerendes evaluering af undervisningen

i.  Andelen der finden den alt ialt udbytterig+meget udbytterig 4.   Godt studie og læringsmiljø:

i.  Faglig integreret ii.  Socialt integreret iii.  Andelen af selvrapporteret dybdelæring iv.  Andelen af selvrapporteret ‘velorganiseret

‘MÅLELIGE’ INDIKATORER Underviserne og institutionen 1.   Undervisningen er forskningsbaseret

i.  Andelen af koordineret af en forsker ii.  Andelen forestået af en forsker iii.  Andelen af undervisningen der er forskningslignende

2.   Undervisernes pædagogiske kvalifikationer i.  Antal kursustimer

3.   Organisationskulturen i.  Andelen, der har drøftet evalueringsresultater fra sidste

undervisningsforløb med: i.  De involverede studerende ii.  Kollegaer iii.  Fagansvarlig/studieleder

Dekonstruk*on  af  begrebet  kvalitet:  

Forandring,  klare  mål,  afsæ:elig  på  markedet,  produk*vitet,  fejlfri,  over  

mindste  standard  

Eksamens-­‐  og  

censorins*tu*onen  

Forsknings-­‐baseret  viden  

-­‐forskere  underviser  -­‐forskningslignende  

undervisningsak*viteter  

Velorganiseret  undervisning:  

-­‐alignment;    dybde-­‐læring;  progression;  

transparens  

Velkvalificerede  undervisere:  -­‐to  fagligheder  

-­‐didak*ske  kurser  *l  alle  karrieretrin  

Kvalificeret  evaluering:  -­‐  med  afsæt  i  læringsteori;  

evalueringsteori;    spørgeskemateori  

Incitamenter  *l  at  undervise:  

undervisningsporHolier;  ny  løn;  organisa*ons-­‐

kulturen;  god  studieledelse  

Godt  læringsmiljø  -­‐  trivsel  blandt  de  studerende  

Effek*v  uddannelse:  

-­‐  lille  frafald;  hur*g  gennemførelse  

Afsæ:elighed  på  arbejds-­‐markedet  Den institutionelle

ramme

KVALITETSBEGREBER - UNDERVISNING 1.  Kvalitet som det exceptionelle

u  Uspecificeret godt

2.  Kvalitet som perfektion eller konsistens u  fejlfri

3.  Kvalitet som evnen til målopfyldelse u  Saglig u  accountability

4.  Kvalitet som værdi for pengene u  produktivitet

5.  Kvalitet som forvandling/forandring u  De studerende forandrer sig med hensyn til viden, færdigheder, holdninger

fredag den 16. januar 15

39

TIDSFORBRUG

40