TEKST OG MEDIER I SPROGFAGENEAF NICOLAI SCHARTAU ANDERSEN, ENGELSKUNDERVISER, UCC

HVAD ER ‘TEKST OG MEDIER’?

- AKTUALISERET AF FOLKESKOLEREFORMEN

Målsætning om at:

1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Øgede forventninger i sprogfagene til bl.a. læsefærdigheder og udtryksevne, især pga. tidlig sprogstart. Øgede forventninger til inddragelse af IT-redskaber.

2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Bl.a. gennem øget fokus på genre-bevidsthed og inddragelse af andre teksttyper end traditionelle tekster fra lærebøger, især via øget brug af IT.

3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

UNDERSTØTTER IT MÅLSÆTNINGEN? HVAD SIGER LÆRERNE?

Nitten ud af tyve lærere i undersøgelsen mener, at øget brug af it, digitale læremidler og digitale

redskaber kan bidrage til, at skolen udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Tre ud af fire lærere i undersøgelsen mener, at it, digitale læremidler og digitale redskaber kan være

med til at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Ni ud af ti lærere i undersøgelsen er ”enige” eller ”meget enige” i, at øget brug af it, digitale læremidler

og digitale redskaber kan bidrage til at udfordre de dygtigste elever.

Tre ud af fire lærere i undersøgelsen, er ”enige” eller ”meget enige” i, at øget brug af it, digitale

læremidler og digitale redskaber kan bidrage til at motivere eleverne til at lære mere.

Kilde: Det Digitale Råd http://detdigitaleraad.dk/wp-content/uploads/2015/04/Folkeskolereformen-og-digitalisering-inkl-7-anbefalinger-fra-Det-Digitale-Raad.pdf

ØGEDE KRAV TIL LÆRERNES MULTIMODALE KOMPETENCER

Informationssøgning; f.eks. i databaser, browser, mv.

Kommunikation; f.eks. via intranet, sociale medier, mv.

Medieproduktion; f.eks. producere og redigere billeder, video, lyd, mm.

Præsentation; f.eks. powerpoint, prezie, mm.

Systematisering og formidling af lærerfagligt arbejde; herunder i LMSBegreber fra Hunter School of Education – kilde: http://www.mackenty.org/images/uploads/Technology_Competencies.pdf

EKSEMPEL FRA VEJLEDNINGEN FOR ENGELSKFAGET, EMU.DK

Billedbehandling: Photofilre, PhotoStory, Pixlr, th Gimp, paint.net, XNConvert.

Lydbehandling: Garageband, Voki, Morfo, Audacity, Audiopal, Fotobabble, Narrable.

Filmbehandling: YouTube, MovieMaker, iMovie, Skotetube, MovieCut.

Præsentation: Wordpress, Prezi, Haiku Deck, ThingLink, YouTube, Narrable, Storify, Vimeo, Facebook.

Samproduktion af tekster: Google Drive, Storify, Prezi, Dropbox.

Samproduktion af hjemmesider: Wordpres, Blogger, EduBlog, Skoleblogs på Skoletube.

Brainstorming: Freemind (FOSS), Mindmeister, CmapTools, Popplet.

Evaluering med klikkere: Socrative, Clicker.

Kompenserende: CDOrd, adgangforalle.dk, AppWriter, IntoWords.

KORT DISKUSSION: HVAD ER KRAV OG FORVENTNINGER MHT

DIGITALE MEDIER TIL SPROGLÆRERE?

Bliver krav/forventninger til IT-kompetence italesat på din skole, i din

kommune og blandt dine kolleger?

KOMPETENCER I DET 21. ÅRHUNDREDE

Kreativitet-at skabe og innovere, være iderig, opfindsom, lære af erfaringer, udvise originalitet

Kollaboration-at samarbejde, deltage ligeværdigt i processer, have ansvarlighed, være åben

Kritisk tænkning-at forholde sig til verden, være problemløsende, analysere, evaluere, stille opklarende spørgsmål

Kommunikation-lytte, udtrykke ideer, bruge forskellige platforme, bruge forskellige udtryk

Kilde: http://edu21.dk/hvad-er-det-21-arhundredes-kompetencer/

KOMPETENCER FOR DET 21. ÅRHUNDREDE I SPROGFAGENE

Fra afsnittet ‘IT og medier’ i vejledningen til alle 3 sprogfag:

Eleven som kritisk undersøger

Eleven som analyserende modtager

Eleven som målrettet kreativ producent

Eleven som ansvarlig deltager

ET EKSEMPEL: FESTE IN DEUTSCHLAND

Eleven som kritisk undersøger? f.ex. find info om karneval i Köln

Eleven som analyserende modtager? f.ex. sammenlign m. egne traditioner

Eleven som målrettet kreativ producent? f.ex. lav invitation til en gadefest

Eleven som ansvarlig deltager? f.ex. mail-udveksling m. andre elever om

traditioner/fester

‘TEKST OG MEDIER’: ET NÆRMERE BLIK PÅ FFM I SPROGFAGENE

Overordnet set: ‘Tekst og Medier’ = multimodale medier

i tysk: under ‘skriftlighed’ – kommunikativt fokus: progression fra ‘finde

information’ til ‘anvende medier til kommunikation’

i fransk: under ‘skriftlighed’ – kommunikativt fokus: progression fra ‘genkende

teksttyper’ til ‘anvende medier til kommunikation’

i engelsk: under ‘kultur og samfund’ – genrepædagogisk fokus: progression fra

‘genkende genrer’ til ‘anvende enkle genrer’ på indskolingsniveau. Genrekendskab –

fiktion/prosa på mellemtrin – ‘producere multimodale tekster’ i udskolingen.

ET EKSEMPEL PÅ MULTIMODAL TEKST: MES PREMIER MOTS

http://deycfu.wix.com/mes_premiers_mots#!activites

HVAD BETYDER ‘GENREBEVIDSTHED’? ET EKSEMPEL

https://www.youtube.com/watch?v=OOWAUAWy7rs

Hvordan kan 10 stk.13-14-årige danske drenge, hvoraf INGEN forstår

og taler fransk, synes at denne video er sjov?

HVAD ER GENREBEVIDSTHED? ET GENREPÆDAGOGISK BLIK PÅ SKOLEN OG DENS GENRER

‘SKOLE-GENRER’

Engagerende genrer – at fortælle: genfortælling, fortælling, anekdote, illustrativt eksempel, reportage

Informerende genrer – at forklare: (auto)biografi, fakta-tekst, årsagsforklaring, rapport, procedurer (f.eks. opskrifter, regler)

Evaluerende genrer – at diskutere: argumentation, diskussion, (tekst)fortolkning (anmeldelse, tekstanalyse)

Kilde: Rose & Martin Learning to write reading to learn (min oversættelse)

TEACHING

LEARNING CYCLEHVORDAN INDGÅR

GENRER I

UNDERVISNINGEN?

- PAULINE GIBBONS

ELEVERNES GENREKENDSKAB OG SPROGLÆRERENS OPGAVE

Hvad ved eleverne?

Har de (ubevidst) kendskab til genreregler fra f.eks. filmtrailere, reality-tv,

blog, spil, animationsvideoer og mange flere populærkulturelle

fortælleformer?

(Hvordan) kan elevernes erfaringer med andre teksttyper inddrages?

Hvornår er en fortælleform egnet til undervisning?

GENREPÆDAGOGIK: EN KRITISK VURDERING

+ Genrepædagogik opererer med omfattende stilladsering, hvilket især hjælper de fagligt svageste elever

+ Genrepædagogik er baseret på behovet for kommunikation og forståelse for sproget kulturelle kontekst

For især de bedste elever kan så omfattende stilladsering føles omstændelig; de har basisforståelse til at gå i gang

Genrepædagogik er baseret på et kompenserende læringsprincip; det er ikke elevens eget sprog/udtryk, der er målet, men de udtryksformer, som er normgivne – især fokus på mål om sprog til argumentation

TYPER AF LÆREMIDLER

Didaktiske læremidler; fagportaler som f.eks. Gekko; fagsystemer som

Ach So, A Piece of Cake, Français Formidable

Funktionelle læremidler: som regel ikke-didaktiserede, som f.eks. padlet,

animoto, tegn-til-tale

Semantiske læremidler: bl.a. læsebøger, tema-hæfter/sider, spillefilm,

musikvideoer, computerspil

DIDAKTISERING AF FUNKTIONELLE LÆREMIDLER ER EN STÆRKT

EFTERSPURGT KOMPETENCE!

Et eksempel på funktionelt læremiddel: Meme-generator. ‘Memes’ er en fællesbetegnelse for ofte satiriske, humoristiske eller tankevækkende billeder, korte videoloops eller animationer, der er koblet med ny tekst/tale og/eller brugt ude af kontekst. De bliver meget ofte brugt på sociale medier som kommentarer i debatter, som reaktion på nyheder eller som

igangsættende/provokerende indlæg.

Memes indeholder ofte intertekstuelle referencer.

https://imgflip.com/memegenerator

Et eksempel: Meme-generator – duer den til noget?

MEME-TIL-MEME

FREMTIDEN?

”3. GENERATIONS TEKNOLOGIER”: ELEVER INTERAGERER MED

TEKNOLOGIER SOM PRODUCENTER(?)

‘3. generationsteknologier’ inkluderer bl.a. 3D-printere, laser-cuttere,

robotter, droner og andre former for ny (produktions)teknologi

Eleverne er i rollen som en producenter, der interagerer med

teknologier: ofte tænkt ind i som projekter med innovation/udvikling

som mål. F.eks. : 7.klasse laver udstilling om ‘Integration i Europa’ i forbindelse

med EU-samarbejdsprojekt – de skærer bl.a. de mest populære internationale

slogans/udsagn ud på lasercutter og laver oversættelse/ordforklaring til dem.

ET ANDERLEDES

LÆRINGSRUM TIL

NYE

TEKNOLOGIER?