Kalundborg Kommune m.v. foreskriver, og som allerede er iværksat eller skal iværksættes. De supplerende foranstaltninger, som udgør indsatsen i vandplanernes indsatsprogram, skal

Vandhandleplan (2010-2015)

Kalundborg Kommune

Revideret August 2015

Kolofon

Vandhandleplanen er udarbejdet i perioden fra 2. januar 2012 til 15. april 2012 af Kalundborg

Kommune og revideret 15. november 2014 til 10. januar 2015. Planlægningen er sket i

samarbejde med Kalundborg Forsyning A/S, Holbæk og Sorø Kommuner.

Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner.

Kortmaterialet er udarbejdet på grundlag af vandplanernes datagrundlag. Det er muligt via

Naturstyrelsens hjemmeside (www.nst.dk) at indhente informationer om vandplanernes

indsatser på et mere detaljeret niveau.

Vandhandleplanens indhold

Dette dokument indeholder en beskrivelse af Kalundborg Kommunes planer for realiseringen af

de statslige vandplaners indsatsprogram.

Kalundborg Kommune er omfattet af vandplaner for 3 hovedvandoplande. Det drejer sig om

hovedvandopland 2.1 Kalundborg, hovedvandopland 2.2. Isefjord og Roskilde Fjord og

hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet.

Størstedelen af Kalundborg Kommune er beliggende i hovedvandopland 2.1 Kalundborg, mens

de to øvrige kun udgør mindre andele.

Vandplanerne for Kalundborg Kommune beskriver en række foranstaltninger, som udgør

indsatsen efter miljømålsloven, der skal sikre målopfyldelse i vandområderne inden udgangen

af 2015.

http://www.nst.dk/

Indhold 1. Indledning ........................................................................................................... 5

2. Resumé af statslige vandplaner ............................................................................... 7

3. Baggrund ........................................................................................................... 10

3.1 Miljømål .......................................................................................................... 11

3.2 Virkemidler ...................................................................................................... 12

3.3 Ansvar ............................................................................................................ 12

4. Vandplanernes indsatsprogram .............................................................................. 13

4.1 Vandløb ........................................................................................................... 13

4.2 Søer ............................................................................................................... 13

4.3 Grundvand ....................................................................................................... 14

4.4 Punktkilder ...................................................................................................... 14

4.5 Kvælstof-vådområder ........................................................................................ 14

4.6 Fosfor-ådale ..................................................................................................... 15

4.7 Kystvande ....................................................................................................... 15

5. Prioritering og tidsplan for indsatser ....................................................................... 15

6. Uddybende om indsatser ....................................................................................... 18

6.1 Vandløb ........................................................................................................... 18

6.1.1 Fjernelse af faunaspærringer ......................................................................... 18

6.1.2 Vandløbsrestaurering ................................................................................... 20

6.1.3 Genåbning af rørlagte strækninger ................................................................. 21

6.2 Søer ............................................................................................................... 22

6.3 Kvælstof-vådområder ........................................................................................ 24

6.4 Spildevand ....................................................................................................... 24

6.4.1 Regnbetingede udledninger ........................................................................... 25

6.4.2 Renseanlæg ................................................................................................ 25

6.4.3 Spredt bebyggelse ....................................................................................... 26

7. Forhold til anden relevant planlægning .................................................................... 27

7.1 Forhold til kommuneplan .................................................................................... 27

7.2 Forhold til spildevandsplan ................................................................................. 28

7.3 Forhold til råstofplan ......................................................................................... 28

7.4 Forhold til Natura 2000-handleplan ...................................................................... 29

7.5 Forhold til vandforsyningsplan ............................................................................. 31

7.6 Forhold til indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse ................................................ 31

8. Bilag .................................................................................................................. 33

Side 5

1. Indledning

I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for

hovedvandoplandene: 2.1 Kalundborg, 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og 2.5

Smålandsfarvandet og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Kalundborg

Kommunes geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet.

Hovedvandoplandenes geografiske afgrænsning er vist på bilag V (kort 1).

Kalundborg Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en

handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 hovedvandoplande, og

staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med

en seksårig planperiode. De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på

vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste

planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december 2015.

Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Kalundborg Kommunes indsats er derfor

afklaret med nabokommunerne, hvor det er relevant.

Vandhandleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens

vandhandleplaner (bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011), som er udarbejdet i

medfør af § 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelsen skal vandhandleplanen

indeholde:

1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder

realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats

(bekendtgørelsens §§ 4 og 5)

2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens § 3)

3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter

(bekendtgørelsens § 4. stk. 2)

Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne.

Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanernes

offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen

tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres

inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse.

Side 6

Figur 1. Tidslinje fra de statslige vandplaners vedtagelse til den kommunale vandhandleplans

vedtagelse.

Miljøvurdering

For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om

miljøvurdering af planer og programmer § 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer

alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen

på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på

miljøet. Hvis vandhandleplanen alene gengiver de statslige vandplaners foranstaltninger, er

der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i

vandhandleplanen i forhold til de statslige vandplaner, er planen omfattet af lov om

miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse

om undtagelser - jf. lovens § 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er

opfyldt.

Kalundborg Kommune vurderer, at nærværende vandhandleplan ikke omfatter

foranstaltninger, der går ud over vandplanerne, og som kan tænkes at påvirke miljøet

negativt. Derfor skal vandhandleplanen ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering

af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013).

Offentlighedsfase

Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det

følger af miljømålslovens § 3, stk. 2. Kalundborg Kommunes råderum er begrænset i forhold til

udarbejdelsen af vandhandleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at

inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette

for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår,

at indsatsen skal gennemføres. Kalundborg Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog

og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse

med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den

kommunale vandhandleplan.

Forslag til Kalundborg Kommunes vandhandleplan vil blive fremlagt i offentlig høring i otte

uger efter vedtagelsen af forslaget. Kommunalbestyrelsen har godkendt planforslaget forud for

offentliggørelsen.

Bemærkninger og indsigelser kan fremsendes til Kalundborg Kommune elektronisk til

[email protected]

Alternativt skal bemærkninger og indsigelser sendes til:

Kalundborg Kommune

Plan, Byg & Miljø

Mrk.: Vandhandleplan

Klosterparkvej 7

4400 Kalundborg

mailto:[email protected]

Side 7

2. Resumé af statslige vandplaner

Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder.

Kalundborg Kommune er omfattet af vandplanerne for hovedvandopland 2.1 Kalundborg,

hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet.

Vandplanerne er udarbejdet efter bestemmelserne i miljømålsloven hvorigennem EUs

Vandrammedirektiv er implementeret i Danmark. Regeringen vedtog planerne ultimo 2011.

Vandplanerne blev påklaget og hjemvist til fornyet behandling, og med ændringer vedtaget

den 30. oktober 2014. Den væsentligste ændring er, at virkemidlet "Ændret

vandløbsvedligeholdelse" er udgået. Derudover er der reduceret i indsatsen på

vandløbsrestaureringer og spildevandsindsatsen.

Vandplanerne skal i udgangspunktet sikre, at vandområderne dvs. vandløb, søer, kystvande og

grundvandsforekomster opfylder miljømålet ”god tilstand” senest i 2015. Endvidere skal

planerne sikre, at forringelse af tilstanden i vandområderne forebygges.

Vandplanerne er opdelt i en plan- og en redegørelsesdel.

Plandelen indeholder målsætninger for vandområderne, indsatsprogram og prioriteringer samt

retningslinjer for statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser, som er bindende

ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen.

Redegørelsesdelen indeholder overordnet vandområdebeskrivelser og –afgrænsninger samt en

beskrivelse af påvirkninger og tilstand i vandområderne. På baggrund af en analyse af de

enkelte vandområder, er der udarbejdet et indsatsprogram for opnåelse af miljømålene.

Indsatsen er opdelt i basislinjeforanstaltninger (Baseline 2015) og supplerende indsats.

Basislinjeforanstaltningerne udgør de tiltag, som allerede gældende direktiver, love og planer

m.v. foreskriver, og som allerede er iværksat eller skal iværksættes. De supplerende

foranstaltninger, som udgør indsatsen i vandplanernes indsatsprogram, skal sikre

målopfyldelse senest i 2015.

I første planperiode (2010-2015) skal der i særlig høj grad fokuseres på målopfyldelse i

vandløbene. Det samlede indsatsprogram for de tre vandplaner, som Kalundborg Kommune er

omfattet af består derfor af tiltag overfor tre typer påvirkninger, som influerer på

vandløbstilstanden. Påvirkningerne og virkemidlerne til reduktion heraf er sammenstillet i tabel

1 på følgende side.

Side 8

Tabel 1. Påvirkninger og virkemidler i vandplanernes indsatsprogram for hovedvandoplandene: 2.1

Kalundborg, 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og 2.5 Smålandsfarvandet.

Påvirkninger der skal reduceres Virkemidler

Diffus påvirkning fra næringsstoffer og

pesticider – landbrug m.v.

Etablering af randzoner

Forbud mod pløjning af

fodergræsmarker i visse perioder

Forbud mod visse former for

jordbearbejdning i efteråret

Etablering af vådområder til kvælstof-

fjernelse

Yderligere brug af efterafgrøder i

sædskifte

Fysisk påvirkning af vandløb og søer

Fjernelse af faunaspærringer

Vandløbsrestaurering

Genåbning af rørlagte vandløb

Sørestaurering

Påvirkninger fra punktkilder

Renseanlæg - forbedret rensning

Forbedret spildevandsrensning i spredt

bebyggelse

Indsats ved regnbetingede udløb

Indsatsen der skal gennemføres i Kalundborg Kommune i første planperiode er ekstraheret fra

vandplanerne, som dækker Kalundborg Kommune og er beskrevet i det følgende.

Udover de konkrete indsatsprogrammer for de forskellige vandområder så indeholder

vandplanerne en række retningslinjer, hvis formål er at understøtte indsatsprogrammerne med

henblik på opnåelse af god tilstand i alle vandområder.

Retningslinjerne har bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og

administration, og er gældende ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre

aktiviteter, der kan tænkes at påvirke vandområdernes tilstand.

Indsats i Kalundborg Kommune

De generelle virkemidler mod diffus belastning af vandområderne med næringsstoffer,

pesticider m.v. gennemføres ikke via tiltag i vandhandleplanen, men derimod via den generel le

regulering, som varetages af Fødevareministeriet.

Der er ikke udpeget områder til fosfor-ådale i Kalundborg Kommune. Der er udpeget ét enkelt

område til etablering af kvælstof-vådområde i kommunen. Projektet gennemføres i henhold til

Vandoplandsplanen for hovedvandopland 2.1 Kalundborg.

Side 9

Indsatsen for at reducere den fysiske påvirkning af vandløbene omfatter i Kalundborg

Kommune fjernelse af 7 faunaspærringer, restaurering af ca. 4,3 km vandløb samt genåbning

af ca. 1,5 km rørlagt vandløb.

For søernes vedkommende er Avnsø udpeget til sørestaurering. Her skal gennemføres

fosforfældning til reduktion af den interne belastning af søen med fosfor.

Spildevandsindsatsen omfatter forbedret spildevandsrensning på i alt ca. 950 ejendomme i det

åbne land, udbygning af et renseanlæg samt indsats ved 4 regnbetingede udløb.

Staten har med denne indsats hovedsageligt valgt at sætte fokus på vandløbene i første

planperiode. Der er således ingen konkret indsats i grundvandsforekomsterne og i flertallet af

søerne i kommunen. Indsatsen her er udskudt til kommende planperioder pga. manglende

viden.

Links til vandplaner:

Vandplan for hovedvandopland 2.1 Kalundborg:

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/12501323/2.1_kalundborg__med_forside.pdf

Vandplan for hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord:

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/12501326/2.2_isefjord_roskilde_fjord_med_forside.pdf

Vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet:

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/12506868/2.5_sm_landsfarvandet_med_forside.pdf

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/12501323/2.1_kalundborg__med_forside.pdf

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/12501326/2.2_isefjord_roskilde_fjord_med_forside.pdf

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/12506868/2.5_sm_landsfarvandet_med_forside.pdf

Side 10

3. Baggrund

Den 22. december 2000 trådte EUs vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit

overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i 2015. Derfor skal alle EU-landene

gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den

kystnære del af havet. Tanken bag Vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en

sammenhængende indsats.

Implementeringen af Vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med

miljømålsloven. Før kommunalreformen i 2007 var mål for vandområder fastlagt som

retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning

og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse

målsætninger, jf. planlovens § 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var

gældende indtil der den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med

vandplanerne efter miljømålsloven.

Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for

gennemførelse af vandplanernes indsatsprogram.

Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf.

miljømålslovens § 3 stk. 2: ”Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved

udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale

handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale

handleplan”.

For at formålet med Vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle

vandområder i Danmark.

Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for

dansk vandforvaltning.

Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte

forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige

vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal

gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne.

Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og

vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen

blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens

den anden del blev rapporteret juli 2006. Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det

enkelte vandområde skal have og har opstillet et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke

det allerede er opfyldt.

Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan

Kalundborg Kommune vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner.

Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der

nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive

realiseret inden for kommunernes geografiske områder.

Side 11

3.1 Miljømål

Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand,

vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst ”god tilstand” eller ”godt

potentiale” i år 2015. Godt økologisk potentiale” benyttes for vandområder, som er vurderet

ikke at kunne nå målet ”god økologisk tilstand” som følge af menneskelig aktivitet, der har

medført en væsentlig ændring af vandområdets karakter (kunstige og stærkt modificerede

vandområder).

For at opnå ”god økologisk tilstand” eller ”godt økologisk potentiale” kræves en tilstand, som

kun svagt afviger fra en uforstyrret tilstand i vandområderne (se figur 2).

Vandløb

Vandløb skal mindst opnå ”god økologisk tilstand” eller ”godt økologisk potentiale”, svarende

til nedenstående faunaklasser iflg. Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) jf. figur 3.

Vandløb

Miljømål

Økologisk

tilstand

Mål for

faunaklasse

Normale

Høj tilstand 7

God tilstand 6

5

’Blødbund’ God tilstand

Stærkt modificerede Godt potentiale 5

Kunstige Godt potentiale

6

5

4 Figur 3. Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI.

Søer Søer opnår miljømålet om ”god økologisk tilstand” eller ”godt økologisk potentiale” ved et

maksimalt indhold af klorofyl a (mål for algemængden i søvand), som i vandplanerne er fastsat

individuelt for hver sø.

Afvigelser i forhold til

uforstyrret tilstand

Økologisk kvalitetsklasse

Naturlige vandområder Kunstige eller stærkt

modificerede vandområder

Ingen eller kun ubetydelig

afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale

Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale

Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand

Moderat økologisk

potentiale

Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale

Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale

Figur 2. Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR)

Side 12

Kystvande

Kystvande opnår miljømålet om ”god økologisk tilstand” eller ”godt økologisk potentiale” ved

at opfylde den fastsatte dybdegrænse for ålegræssets udbredelse i hver enkelt kystområde.

Grundvand

Grundvand skal opfylde mål for både kvantitativ og kemisk tilstand, som fremgår af

vandplanerne på baggrund af Vandrammedirektivet og udbygget i Grundvandsdirektivet, jf.

bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og

grundvand. Fastlæggelse af konkrete mål for den kvantitative tilstand skal ske således, at de

tilknyttede vand- og naturområder kan opfylde deres miljømål. Som udgangspunkt kan den

udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35 % af grundvandsdannelsen. Derudover skal

der tages særlige hensyn til vandløb med høj og god økologisk tilstand.

3.2 Virkemidler

Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens

virkemiddel efter virkemiddelkataloget. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede

virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For

hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger,

effekt, økonomi samt gennemførelse.

Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i

virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke

erstattes af andre virkemidler. Også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste

tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det

konkrete problem med manglende passage i vandløbet.

For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og

sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsning. Kommunen skal dog

dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler,

de skal erstatte.

3.3 Ansvar

Staten har overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for at implementere

Vandrammedirektivet, så direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for at

vandplanernes indsatser realiseres. Det sikres ved kommunernes udarbejdelse af

vandhandleplaner.

Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at

Vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne

ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki.

Vandplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode.

Første vandplanperiode udløber 22. december 2015.

Side 13

4. Vandplanernes indsatsprogram

Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i vandplanernes indsatsprogram for

hovedvandoplandene: Kalundborg 2.1, Isefjord og Roskilde Fjord 2.2. og Smålandsfarvandet

2.5. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1.

planperiode. Indsatsprogrammet udgør de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et

vandområde. I det følgende beskrives vandplanernes indsatsprogram for de forskellige typer af

vandområder.

4.1 Vandløb

I vandløbene skal gennemføres en indsats for reduktion af påvirkningen af disse vandområder.

Anvendelige virkemidler og omfanget af indsatsen i første planperiode er vist i tabel 2.

Tiltagene skal skabe bedre fysiske forhold i vandløbene, herunder skabe sammenhæng og

derved sikre vandløbsfaunaens mulighed for uhindret vandring og spredning i vandløbene.

Tabel 2. Vandløbsindsats i første planperiode (2010-2015).

Virkemiddel Omfang

Fjernelse af faunaspærringer 7 stk.

Vandløbsrestaurering 4,3 km

Genåbning af rørlagte strækninger 1,5 km

Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb ændres.

Projekter forudsætter tilladelse efter jf. § 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om

vandløbsregulering og -restaurering og som regel kraves også en tilladelse efter

naturbeskyttelseslovens § 3.

Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -

restaurering m.v. (BEK nr. 1436 af 11/12/2007).

4.2 Søer

I søerne skal der i første planperiode kun gennemføres en indsats overfor fosfor, da det faglige

grundlag for at vurdere behov for og effekt af kvælstofreduktion er mangelfuldt. En række af

virkemidlerne overfor fosfor vil dog samtidig reducere kvælstoftilførslen. En generel indsats

overfor tilførslen af fosfor (den eksterne belastning), vil ikke nødvendigvis medføre at søen

opfylder miljømålet umiddelbart, da den interne belastning og biologiske træghed, kan forsinke

udviklingen.

Den eksterne belastning er sammensat af et punktkildebidrag og et diffust bidrag

(markbidraget). Bidraget fra punktkilder håndteres ved spildevandsindsatsen i det åbne land,

hvorimod der sættes ind overfor det markbidraget i forbindelse med vådområdeindsatsen,

etablering af randzoner m.v. Den interne belastning kan reduceres gennem sørestaurering.

Avnsø er udvalgt til restaurering. Her skal gennemføres fosforbinding i søbunden for at

reducere den interne belastning af søen.

Side 14

4.3 Grundvand

På grundvandsområdet skal der ikke gennemføres indsatser i første planperiode.

Af tabel 1.3.1 i vandplanen for hovedvandopland 2.1 Kalundborg (se bilag I), fremgår to

relevante indsatser på grundvand: I) Flytning af kildepladser og II) kompenserende

udpumpning. Se desuden bilag V (kort 9: Kortlægningsområder).

Indsatsen på grundvandsområdet er udskudt, begrundet i manglende viden.

Det fremgår af vandplanerne, at der i stedet frem mod næste planperiode, skal tilvejebringes

et forbedret vidensgrundlag mht. bl.a. vandindvindings påvirkning af vandløb og natur, og

betydningen af forurenende stoffer i grundvandet. Naturstyrelsen vil undersøge mulighederne

for at tilvejebringe et praktisk værktøj til kommunerne, som kan anvendes ved udarbejdelse af

tilladelser til vandindvinding.

4.4 Punktkilder

På spildevandsområdet (punktkilder) skal der gennemføres indsatser for reduktion af

påvirkningen af recipienterne. Omfanget af indsatserne i første planperiode er vist i tabel 3.

Tiltagene skal bidrage til at sikre målopfyldelse i både vandløb, søer og kystvande.

Tabel 3. Spildevandsindsats i første planperiode (2010-2015).

Indsats Omfang

Renseanlæg – udbygning af anlæg 1 anlæg

Spredt bebyggelse – forbedret

spildevandsrensning Ca. 950 ejendomme

Regnbetingede udløb - bassiner 4 udløb

4.5 Kvælstof-vådområder

Der skal ifølge vandplanen for hovedvandopland 2.1 Kalundborg etableres vådområde på op til

33 ha til reduktion af kvælstofbelastningen af Kalundborg Fjord med 3,7 tons pr. år. Der er i

vandplanen kun udpeget ét potentielt område, hvor vådområdet kan etableres. Dette er

beliggende i oplandet til Kalundborg Fjord, nærmere bestemt ved Kærby Å. Staten har i

vandplanerne fastlagt krav til vådområdeprojekternes reduktionspotentiale.

For de to øvrige vandplaner, som berører Kalundborg Kommune, er der i vandplanerne

fastlagt, at der skal etableres op til hhv. 335 ha (oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord) og

1.202 ha (oplandet til Smålandsfarvandet).

Der er ingen planlagte indsatser i Kalundborg Kommune for disse to oplande.

Side 15

4.6 Fosfor-ådale

Der er i vandplanen for hovedvandopland 2.1 Kalundborg ikke udpeget potentielle områder til

fosfor-fjernelse. I de to øvrige hovedvandoplande skal etableres hhv. 67 ha vådområde

(Isefjord og Roskilde Fjord) og 317 ha vådområde (Smålandsfarvandet) i ådale beliggende

umiddelbart ovenfor søer.

4.7 Kystvande

Indsatsen for reduktion af påvirkning af kystvandene med næringsstoffer gennemføres ved de

hhv. generelle og målrettede virkemidler. Derudover kommer indsatsen på punktkildeområdet.

Da kystvandene er slutrecipient, vil tilstanden forbedres efterhånden som de generelle og

målrettede virkemidler udmøntes i konkrete indsatser i oplandene.

5. Prioritering og tidsplan for indsatser

I dette kapitel beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens

mål. Endvidere beskrives de generelle retningslinjer, som danner grundlag for Kalundborg

Kommunes fysiske planlægning og administration på vandområdet.

Kalundborg Kommunes prioritering af indsatsen er foretaget efter en række sideordnede

kriterier:

Fremkommelighed

Samarbejde med nabokommuner

Arbejdsbyrde

Miljømæssigt potentiale i vandområder

Vandområders tilstand

Foruden ovennævnte prioriteringskriterier skal indsatsen på spildevandsområdet tage særligt

hensyn til vandløb med den højeste DVFI-målsætning, søer og beskyttede områder (badevand

og Natura 2000 områder) jf. vandplanernes retningslinje nr. 15.

Kalundborg Kommunes prioritering af indsatsen til forbedring af spildvandsrensningen på

enkeltejendomme beliggende i Landzone er i overensstemmelse med denne retningslinje.

Kalundborg Kommune har på baggrund af de opstillede overordnede kriterier for prioritering af

indsatsen til forbedring af miljøtilstanden i vandområderne foretaget en prioritering samt

angivet en rækkefølge (tidsplan) for de dele af statens indsatsplaner, som berører Kalundborg

Kommune.

Tidsplanen fremgår af tabel 4 på side 18. Det er vigtigt at påpege, at årstallet for de enkelte

projekter markerer deres igangsættelse med projektbeskrivelse, lodsejerinddragelse,

ansøgning om økonomiske midler m.v. inden egentlig realisering af projektet.

Side 16

Generelle retningslinjer

Foruden indsatsprogrammet som er prioriteret ovenfor rummer planerne også en række

generelle retningslinjer. Retningslinjerne har bindende virkning overfor myndigheders fysiske

planlægning og administration.

Vandplanerne som dækker Kalundborg Kommune omfatter i alt 54 retningslinjer (se bilag IV).

Disse er inddelt i følgende emner:

Generelle retningslinjer

Spildevand

Vandløb

Søer

Grundvand

Kystvande

Blandings- og aktivitetszoner

Miljøfarlige forurenende stoffer

Koordinering af vandplaner og Natura 2000-planer

Vandplanernes retningslinjer er for de flestes vedkommende en videreførelse af de tidligere

regionplaners retningslinjer suppleret med enkelte nye. Kalundborg Kommune har gennemgået

både nye og gamle retningslinjer og har vurderet, at de nye retningslinjer i vandplanen er

dækkende for samtlige områder med undtagelse af grundvands- og spildevandsområdet.

På grundvands- og spildevandsområdet suppleres vandplanernes retningslinjer med følgende

retningslinjer fra den tidligere regionplan, som ligeledes vil være bindende for kommunens

planlægning og administration (se bilag IV):

Indvinding af vand fra Tissø kan tillades inden for en ramme af 7 mio. m3 pr. år, heraf

højest 3 mio. m3 i halvåret fra den 1/4 til den 1/10.

Nedsivning af spildevand kan som hovedregel ikke forøges i nitratfølsomme

indvindingsområder.

Indvindingstilladelse til markvanding tillades normalt kun, såfremt afgrødevalg og

jordtype kan begrunde et vandbehov.

Side 17

Tabel 4. Samlet tidsplan for realisering af vandplanernes indsatsprogram i første planperiode. Årstal markerer igangsættelsesåret for projekterne, som kan

strække sig over flere år.

Virkemiddel 2013 2014 2015

Fjernelse af

faunaspærringer

Regstrup Å*

31-40

26-8

Nedre Åmose Å*Nr. 24-9

Nr. 24-9-2 (to stk.)

Vandløbsrestaurering -

Nr. 26-8*

Dejvad Å

Genåbning af rørlagte

strækninger -

Nr. 34-8

Kællingerenden

Nr. 24-9

Egemarkeløbet

Sørestaurering - Avnsø

Renseanlæg – udbygning

af anlæg -

Ubberup Højskole renseanlæg (udskudt til senest 30. oktober 2016, jf.

vandplanens tabeltekst 1.3.1 pkt. 6)

Spredt bebyggelse –

forbedret

spildevandsrensning

Påbud om forbedret spildvandsrensning meddeles i overensstemmelse

med den i vandplanerne fastsatte frekvens på 5 påbud pr. 1000

indbyggere pr. år

(baselineindsats)

Regnbetingede udløb -

bassiner

4 udløb -

ZA0025F, 2.1A, U2.2 og U2.1

*Grænsevandløb til nabokommune.

Side 18

6. Uddybende om indsatser

Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til

nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås

ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af

randzoner. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved

etablering af kvælstof- og fosfor-vådområder. Disse vådområder skal etableres af

kommunerne, der også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen,

spildvandsindsatsen, indsatsen på grundvandsområdet og sørestaurering.

I det følgende uddybes vandplanernes indsatser (kapitel 4) og prioriteringen heraf (kapitel 5)

gældende for de områder som henregnes under de supplerende foranstaltninger

(vandplanernes indsatsprogrammer, se bilag I-III).

For hvert indsatsområde redegøres der desuden overordnet for, særlovgivningens regler, der

relevant for de forskellige indsatser og som skal følges for at kunne udmønte vandplanernes

indsatsprogram.

6.1 Vandløb

I det følgende redegøres uddybende for vandløbsindsatsen herunder de anvendte virkemidler.

For overskuelighedens skyld præsenteres tiltagene, som skal gennemføres i første planperiode

både på kort- og tabelform. Herved kan indsatserne stedfæstes geografisk samtidig med at det

er muligt at identificere indsatserne på vandløbs-/strækningsniveau.

6.1.1 Fjernelse af faunaspærringer

Fjernelse af faunaspærringer skal sikre kontinuiteten i vandløbene. Fjernelse skal ske de

steder, hvor der er fysiske barrierer for spredning af fisk og smådyr. Spærringer findes typisk i

sammenhæng med forskellige tekniske anlæg. Fjernelsen af spærringerne kan enten ske ved

fjernelse af selve opstemningen, der giver anledning til spærringen eller ved at lave en

faunapassage udenom spærringen. Valg af løsning vil afhænge af de konkrete forhold.

Vandløbslokaliteter hvor der skal fjernes faunaspærringer i første planperiode er vist i tabel 6.

Se desuden bilag V (Kort 3: Fjernelse af faunaspærringer).

Side 19

Tabel 6. Vandløb hvor der fjernes faunaspærringer i første planperiode (2010-2015).

Prioritering

(år)

Vandløb Lokalitet Spærringstype

2015 Nedre Åmose Å Strids Mølle* Vandmølle

(omløbsstryg fungerer ikke optimalt)

2015 Regstrup Å Kongens Mølle* Sø dannet ved menneskeskabt

opstuvning

2015 Nr. 31-40 (privat) Eskemose Rørlægning (<20 m) med styrt

2015 Nr. 26-8 (privat) Bjergsted Skov

Vejunderføring med styrt eller høj

vandhastighed

2015 Nr. 24-9 (privat) Skimmelskov

(nord for Nøragervej)


vandhastighed

2015 Nr. 24-9-2 (privat) Skimmelskov

(v. Nøragervej)


vandhastighed

2015 Nr. 24-9-2 Skimmelskov

(syd for Nøragervej)


vandhastighed

*Fælles projekt med Holbæk Kommune.

I Kalundborg Kommune skal der fjernes 7 faunaspærringer. Spærringstyperne spænder vidt fra

spærringer ved større kulturtekniske anlæg med kulturhistorisk værdi til mindre spærringer i

forbindelse infrastruktur som vejanlæg af forskellig størrelse. De to største spærringer findes

ved Strids Mølle i Nedre Åmose Å og ved Kongens Mølle i Regstrup Å. For disse kulturtekniske

anlæg er det væsentligt på et tidligt tidspunkt at afklare, om det er muligt at forene fjernelsen

af faunaspærringerne med bevarelsen af kulturhistorien. I de tilfælde hvor det er muligt at

tilgodese begge hensyn, vil det ofte få afgørende betydning for valget af teknisk løsning til

fjernelse af spærringerne. Kalundborg Kommune har hovedsageligt lagt vægt på det

miljømæssige potentiale ved prioriteringen af indsatsen for fjernelse af faunaspærringer. Den

miljømæssige gevinst vurderes at være størst ved fjernelse af spærringerne ved de to største

tekniske anlæg først. Herved skabes passagemulighed for smådyr og fisk. For fiskene giver

fjernelse af faunaspærringerne mulighed for adgang til nye gyde-, yngelopvækst- og

opholdsområder for især ørred og andre laksefisk. Eftersom der er størst arbejdsbyrde

forbundet med at fjerne disse spærringer, herunder en række udfordringer ift. deres

kulturhistoriske betydning, så har Kalundborg Kommune valgt at lægge indsatsen tidligt i

planperioden, fordi planlægning, projektering og myndighedsarbejde forventes at tage længere

tid end for de øvrige projekters vedkommende.

Side 20

I forbindelse med fjernelse af spærringer er der udgifter til projektering, anlæg, erstatninger

m.v. Omkostningerne varierer meget fra projekt til projekt. De mindste spærringer vil kunne

fjernes ved lavpraktiske metoder og ikke kræve nogen videre projektering. Fælles for projekter

er, at der skal søges midler af puljen under Grøn Vækst.

Fjernelse af spærringer reguleres af vandløbsloven og bekendtgørelse om vandløbsregulering

og –restaurering m.v. De gennemførte projekter skal for offentlige vandløb indarbejdes i

vandløbsregulativerne ved en efterfølgende revision. Projekterne kræver som oftest også

dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 3.

6.1.2 Vandløbsrestaurering

Vandløbsrestaurering har til formål at forbedre tilstanden i vandløb med manglende

målopfyldelse pga. meget ringe fysiske forhold.

Forbedring af tilstanden er på landsplan allerede opnået i et stort antal vandløb ved

restaureringsindgreb uden egentlig genslyngning, men ved at skabe fysisk variation med

udlægning af gydegrus og sten, samt evt. bearbejdning af brinker og vandløbsprofil på egnede

steder, men uden at vandløbet forlægges til et nyt profil. Metoderne er beskrevet i statens

virkemiddelkatalog. Disse lettere restaureringsformer vil i de fleste vandløb være tilstrækkelige

til at skabe det fysiske grundlag for målopfyldelse.

I særlige tilfælde kan en kunstig genslyngning være nødvendig, eksempelvis ved fjernelse af

en spærring eller ved genåbning af et rørlagt vandløb. I sidstnævnte tilfælde indgår

genslyngningen som en del af virkemidlet ”Genåbning af rørlagte vandløb”. Dette virkemiddel

beskrives i afsnit 6.1.4.

Vandløb hvor der skal foretages restaureringstiltag i første planperiode er vist i tabel 7. Se

desuden bilag V (Kort 4: Vandløbsrestaurering).

Tabel 7. Vandløb hvor der skal foretages vandløbsrestaurering i første

planperiode (2010-2015).

Prioritering

(år) Vandløb

Strækning

(m)

2015 Nr. 26-8 (privat)* 1.352

2015 Dejvad Å (privat) 551

2015 Nr. 31-40 (privat) 1.029

*Grænsevandløb til Holbæk Kommune.

Vandløbene hvor der skal gennemføres restaurering er fra statens side hovedsageligt udvalgt

på baggrund af en teoretisk analyse. Et væsentligt element i denne analyse er de fysiske

forhold. Ekspertskøn ligger i nogle tilfælde også til grund for denne indsats.

I Kalundborg Kommune er der udpeget 4 vandløbsstrækninger, hvor der skal gennemføres

vandløbsrestaurering.

Kalundborg Kommune har hovedsageligt lagt vægt på det miljømæssige potentiale ved

prioriteringen af indsatsen, Således er indsatsen prioriteret først i vandløb hvor de nuværende

fysiske forhold har en beskaffenhed, som er egnet til de gængse restaureringsmetoder

Side 21

beskrevet tidligere i afsnittet. For vandløb nr. 31-40 og Brændemose Bæk, som er prioriteret

sidst i tidsrækkefølgen er det kommunens vurdering, at de naturgivne forhold har en fysisk

beskaffenhed, så det er tvivlsomt om miljøtilstanden kan forbedres med de gængse

restaureringsmetoder. Både vandløb nr. 31-40 og Brændemose Bæk har meget ringe

faldforhold og præges af ringe strømforhold og blød bund. Begge vandløb har svingende

vandføring hen over året. Vandløb nr. 31-40 præges derudover af stor materialetransport

(sandvandring). Brændemose Bæk har på store dele af strækningen karakter af en

stillestående skovgrøft med stort bladnedfald.

Restaureringsprojekterne finansieres af en pulje under Grøn Vækst, og der skal ansøges om

midler til hvert enkelt projekt ud fra forundersøgelser og projektbeskrivelse. Restaurering

reguleres i vandløbsloven og bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v.

De gennemførte projekter skal indarbejdes i regulativerne ved efterfølgende revision heraf.

Projekterne kræver derudover typisk dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

6.1.3 Genåbning af rørlagte strækninger

Genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger har til formål at sikre kontinuitet og dermed god

økologisk tilstand i vandløbene. I forbindelse med genåbning skal det altid s ikres, at der bliver

tilstrækkelig varierende fysiske forhold i det frilagte vandløb. Derfor omfatter genåbninger

normalt udlægning af sten og grus og i visse tilfælde også genslygning.

Virkemidlet anvendes i første planperiode kun for rørlagte vandløb (> 20 m), hvor der skal

sikres kontinuitet mellem åbne målsatte vandløbsstrækninger. Rørlagte vandløbsspidser åbnes

således ikke i første planperiode.

Kalundborg Kommune har hovedsageligt lagt vægt på det miljømæssige potentiale ved

prioriteringen af indsatsen. Særligt i relation til vandløbenes potentiale som gyde- og

yngelopvækst- og opholdsområde for især ørred og andre laksefisk. Både vandløb nr. 34-8 og

Kællingerenden vil være egnet i det henseende, idet der årligt registreres gydeaktivitet af

ørred i førstnævnte vandløb. Der er også konstateret naturlig ørredyngel (ikke-udsat) i

vandløbet. Gydeaktiviteten i vandløbet varierer fra år til år med vandstanden i Tissø, da der

kan være problemer med adgang til vandløbet ved lav vandstand i Tissø.

Side 22

Kalundborg Kommune vurderer også Kællingerenden og opstrømsliggende dele af

vandløbssystemet til at have potentiale som gyde-, yngelopvækst- og opholdsområde for især

ørred eftersom der årligt registreres pæn gydeaktivitet i Reerslev Møllerende, som

Kællingerenden udmunder i.

Vandløb der åbnes i første planperiode er vist i tabel 7. Se desuden bilag V (Kort 5: Genåbning

af rørlagte strækninger).

Tabel 7. Vandløbstrækninger der skal genåbnes i første planperiode

(2009-2015).

Prioritering

(år) Vandløb

Samlet strækning

(m)

2015 Kællingerenden 1.176

2015 24-9 (privat) 513

Genåbningsprojekterne finansieres af en pulje under Grøn Vækst, og der skal ansøges om

midler til hvert enkelt projekt ud fra forundersøgelser og projektbeskrivelse. Genåbning af

rørlagte vandløb reguleres i vandløbsloven samt i bekendtgørelse om vandløbsregulering og –

restaurering m.v. De gennemførte projekter skal indarbejdes i vandløbsregulativerne ved

efterfølgende revision heraf. Projekterne kræver desuden dispensation fra

naturbeskyttelsesloven § 3.

6.2 Søer

Samlet set er tilstanden i søerne i hovedvandopland 2.1 Kalundborg moderat eller dårlig.

Kalundborg Kommune har ingen søer beliggende i hhv. hovedvandopland 2.2 Isefjord og

Roskilde Fjord samt hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Højest 4 af de 15 søer i

kommunen, som er omfattet af førstnævnte vandplan forventes at opfylde miljømålene i 2015

uden at der iværksættes supplerende tiltag.

I første planperiode gennemføres kun en indsats overfor fosfor, da det faglige grundlag for at

vurdere behov for og effekt af kvælstofreduktion er mangelfuldt. Indsatsen overfor fosfor er

opdelt i ekstern belastning og intern belastning.

Den eksterne belastning omfatter en indsats mod tilførsel af fosfor til søer fra landbrug og

spildevand. Den interne belastning skyldes frigivelse af fosforpuljen i søbunden. Belastningen

fra denne pulje kan reduceres ved sørestaurering. En række af virkemidlerne overfor fosfor vil

dog samtidig reducere kvælstoftilførslen.

En gennemførsel af indsats overfor tilførslen af fosfor til søerne (eksterne belastning), vil ikke

nødvendigvis medføre at søerne opfylder miljømålet umiddelbart, da den interne belastning og

biologisk træghed, kan forsinke udviklingen.

Side 23

En arbejdsgruppe med deltagelse af Miljøministeriet og KL har gennemført en teknisk og

økonomisk analyse af, hvornår der bør gennemføres sørestaurering. Bl.a. skal fosfor-

belastningen være nedbragt til et niveau, hvor målopfyldelse kan opnås, og det skal vurderes,

at søen ikke ”af sig selv” får målopfyldelse i løbet af 1-2 planperioder. Avnsø i Kalundborg

Kommune er udvalgt ved denne analyse. Der skal således gennemføres fosforbinding i

søbunden for at reducere den interne belastning. Søens nuværende tilstand, den fremskrevne

tilstand (Baseline 2015) samt målsætningskravet m.v. er vist i tabel 8.

Tabel 8. Avnsøs nuværende og fremskrevne tilstand udtrykt som hhv. klorofyl a

mængde (Chl a) og tilstandsklasse. Ydermere fremgår krav til målopfyldelse og det

anviste virkemiddel til indfrielse af miljømålet.

Sø

Indhold af

Chl a

Sommermiddel (µg/l)

Tilstandsklasse Krav

Målopfyldelse

Nuværende 2015 Nuværende 2015 Chl a

µg/l

Avnsø 18,4 11,3 Moderat God 12

Avnsø er den eneste målsatte, dybe sø i hovedvandoplandet, dvs. at middeldybden er større

end 3 m, og der er længerevarende lagdeling af vandmassen i sommerperioden.

Punktkildebidraget til søen reduceres efterhånden som spildevandsrensningen forbedres på

ejendommene beliggende i oplandet. Oplandet til Avnsø er prioriteret i første planperiode. Når

denne indsats er gennemført vurderer staten, at søen har et næringsstofniveau, der opfylder

kriterierne for gennemførelse af sørestaurering i form af fosforbinding i søbunden.

Fosforfældning anvendes hvor målsætningsopfyldelse hindres af intern belastning fra et

fosforberiget søbund. Fældningskemikalier spredes direkte i vandmassen, hvor de bundfældes

og herved opfanger fosfor fra både vandfasen og søbunden.

Der findes et antal brugbare fældningsmidler. Valg af fældningsmiddel og metode kan bl.a.

afhænge af søens morformetri, hydrologi og kemi.

Alle søer over 100 m2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttet natur. Derfor

må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste

søer er desuden omfattet af vandløbsloven.

Før fosforfældning iværksættes i en sø, skal projektet gennem en godkendelsesprocedure i

Naturstyrelsen i henhold til miljøbeskyttelsesloven.

Side 24

6.3 Kvælstof-vådområder

Vådområder kan primært anvendes til at reducere udvaskningen af kvælstof til de

nedstrømsliggende sårbare kystvande samt give en mere mangfoldig natur. Ved etablering af

vådområder på lavbundsarealer kan tidligere tiders naturlige hydrologi genskabes. Det kan ske

ved at afbryde dræn og grøfter, standse pumper, genslynge vandløb eller hæve bunden i

vandløbene, ændre vandløbsvedligeholdelsen, fjerne dæmninger/diger og andre fysiske tiltag,

som begrænser den naturlige hydrologi.

Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse i Kalundborg Kommune reguleres i

Vandoplandsplanerne (VOP) for hovedvandoplandene, som Kalundborg Kommune er beliggende

i. Der er iflg. VOPérne for hovedvandoplandene: 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og 2.5

Smålandsfarvandet ikke prioriteret vådområdeprojekter i Kalundborg Kommune. Dette hænger

hovedsageligt sammen med, at Kalundborg Kommunes andele i disse hovedvandoplande

arealmæssigt er særdeles beskedne, og er beliggende langt væk fra de sårbare slutrecipienter

Isefjord/Roskilde Fjord og Musholm Bugt. Kvælstofreduktionspotentialet er derfor ganske

beskedent ift. placering af vådområder tættere på slutrecipienterne.

I Hovedvandopland 2.1. Kalundborg findes kun ét potentielt vådområde beliggende i oplandet

til de typer af kystområder (de forholdsvis lukkede kystområder), som er kvalificeret til indsats

i første planperiode. Vandoplandsplanen for hovedvandoplandet består derfor kun af ét projekt

lokaliseret ved Kærby Å. Projektets forundersøgelse er afsluttet ultimo juni 2011 og peger på,

at der kan skabes et vådområde ved Kærby Å på 29 ha, som omfatter 7 ejendomme og har et

kvælstofreduktionspotentiale på 204 kg pr. ha pr. år.

Kalundborg Kommune arbejder pt. på en ansøgning om tilsagn til realisering af

vådområdeprojektet. Detailplan for projektets gennemførelse herunder tidsplan foreligger

derfor endnu ikke.

Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og realisering hos Miljøministeriet.

Ordningen indgår i Landdistriktsprogrammet. Lodsejere har også mulighed for at søge om

tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. Af aftalegrundlaget for

vådområdeindsatsen fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er indsatsens administration,

økonomi og rollefordeling mellem involverede parter fastlagt. Indsatsen er igangsat i 2010.

Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den

forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af

offentligheden. Bestemmelserne vedrørende inddragelse fremgår af bekendtgørelse om

offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter (bekendtgørelse nr. 349 af

11. december 2006).

6.4 Spildevand

Spildevandsindsatsen i første planperiode har til formål at reducere det samlede

punktkildebidrag af iltforbrugende stoffer og næringsstoffer til søer og vandløb.

For Kalundborg Kommune begrænser indsatsen sig til 3 typer af punktkilder, der omfatter

regnbetingede udledninger, renseanlæg og spredt bebyggelse. Indsatsen er en væsentlig

forudsætning for målopfyldelse, ved gennemførelse af de øvrige indsatser på hhv. søer og

vandløb.

Side 25

6.4.1 Regnbetingede udledninger

I Kalundborg Kommune er der i vandplanen udpeget 4 regnbetingede udledninger hvorfra

udledningen af iltforbrugende stoffer skal reduceres. I tabel 9 herunder er de regnbetingede

udledninger oplistet i vilkårlig rækkefølge. Se desuden bilag V (Kort 6: Regnbetingede

udledning).

Tabel 9. Regnbetingede udløb i Kalundborg Kommune, der er omfattet af vandplanen for

hovedvandopland 2.1 Kalundborg.

Udløbsnummer Bygværkstype

ZA0025F OV

2.1A OV

U2.1/U2.2 OV

I vandplanerne fremgår det at indsatsen umiddelbart skal gennemføres i form af etablering af

”first-flush”-bassiner på de enkelte udløb. Det fremgår dog af retningslinje 7 for spildevand i

vandplanen for hovedvandopland 2.1 Kalundborg, at der kan tages andre tiltag i brug såfremt

disse kan reducere udledningen af iltforbrugende stoffer i samme grad eller bedre end et

egentligt bassin. Kalundborg Forsyning A/S vil undersøgelser mulighederne for reduktion af

iltforbrugende stoffer fra de respektive udløb. Herefter tages de nødvendige skridt til

opfyldelse af vandplanernes krav om reduktion af iltforbrugende stoffer.

I forbindelse med gennemførelse af indsatsen inddrages offentligheden i henhold til de

gældende regler i miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen. Konkret inddrages de

berørte lodsejere i det enkelte projekt.

6.4.2 Renseanlæg

Vandplanens indsats overfor renseanlæg begrænser sig i Kalundborg Kommune til et privat

renseanlæg. Renseanlægget er et mindre mekanisk anlæg, der består af en bundfældningstank

med udledning til recipient. Se desuden bilag V (Kort 7: Renseanlæg med indsats).

Tabel 10. Renseanlæg i Kalundborg Kommune, der er omfattet af vandplanen for

hovedvandopland 2.1 Kalundborg.

Renseanlæg Type PE Indsats

Ubberup Højskole Mekanisk 100

Udbygning af anlæg til sikring af

forbedret rensning svarende til de

gældende krav til anlæg af den

pågældende størrelse

PE - Personækvivalenter

Det fremgår af vandplanen, at det omfattede renseanlæg skal forbedres ved en udbygning af

anlægget. Kalundborg Kommune vil gennemføre indsatsen ved at foretage en vurdering af

anlægget, og på den baggrund kræve anlægget forbedret i henhold til gældende krav. Dialogen

med Ubberup Højskole er igangsat.



berørte parter i projektet.

Side 26

6.4.3 Spredt bebyggelse

Det fremgår af vandplanens bilag 2, at Kalundborg Kommune mangler at sikre forbedret

spildevandsrensning på 736 ejendomme. Tiltaget skal gennemføres ved at meddele påbud om

forbedret rensning til de pågældende ejendomme. Der er fastsat en påbudsfrekvens på 5

påbud pr. 1000 indbyggere pr. år indtil den samlede indsats er gennemført.

Kalundborg Kommune har gennemført en samlet registrering af afløbsforholdene i det åbne

land i perioden 2010-2011. Det vurderes at der er ca. 950 ejendomme i Kalundborg Kommune,

der skal have forbedret rensning. Ved gennemførelse af vandplanens fastsatte påbudsfrekvens

skal den samlede indsats være afsluttet i 2018.

Kalundborg Kommunes plan for indsatsen overfor den spredte bebyggelse er vist I bilag V (kort

8: Plan for spredt bebyggelse). Indsatsen er prioriteret på oplandsniveau og vurderes at være i

overensstemmelse med vandplanens retningslinje 15.



berørte grundejere i indsatsen. Der planlægges inddragelse i gennemførelsen af indsatsen

forud for meddelelse af påbud.

Side 27

7. Forhold til anden relevant planlægning

I henhold til bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (bekendtgørelse nr.

1219 af 15. december 2011 med senere ændringer) skal vandhandleplanen indeholde en

redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning og skal som minimum redegøre for

forholdet til følgende planer:

Kommuneplanen

Spildevandsplanen

Råstofplanen

Natura 2000-handleplanerne

Natura 2000-skovhandleplaner

Vandforsyningsplanen

Foruden de nævnte planer finder Kalundborg Kommune det relevante at redegøre for forholdet

til kommunens indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og klimatilpasningsplan.

Planhierarki

I det følgende beskrives vandhandleplanens forhold de oven for nævnte planer.

Efter planlovens § 11, stk. 4, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen:

Vandplanen, Natura 2000-planer, Natura 2000-skovplaner, og handleplaner herfor.

Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis)

7.1 Forhold til kommuneplan

Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens

overordnede udvikling ved et antal tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt

rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at indsatsen for

forbedring at tilstanden i vandområderne kommer til at ske i samspil med andre områder i det

åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende

Side 28

for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan

foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som

fremmer målene i vandplanerne. Kommuneplanen må hverken stride mod de statslige

vandplaner eller den kommunale vandhandleplan.

Vandplanerne for hovedvandoplandene: 2.1 Kalundborg, 2.2. Isefjord og Roskilde Fjord og 2.5

Smålandsfarvandet giver ikke Kalundborg Kommune anledning til ændring af kommunens

eksisterende kommuneplan.

Vandplanernes retningslinjer er videreført fra Regionplan 2005 og suppleret med enkelte nye.

Regionplan 2005 var bindende for Kommuneplan 2009 og retningslinjerne er derfor allerede

indarbejdet i en gældende kommuneplan. Vandplanernes retningslinjer vil derfor ikke kræve

ændringer af kommuneplanen.

De to supplerende retningslinjer Kalundborg Kommune har valgt at tilføje vil ikke have

betydning for kommuneplanen, da de omhandler emner, der ikke er en del af

kommuneplankataloget, men omhandler indvindingstilladelser og nedsivning af spildevand. I

den kommende revision af kommuneplanen inddrages retningslinjerne fra vandplanerne, hvor

det er relevant, da de er bindende for kommuneplanlægningen jf. planhierarkiet beskrevet

ovenfor.

I Kalundborg Kommune skal der fjernes syv faunaspærringer. De to er placeret i et udpeget

kulturmiljø, hvor opdæmmede mølledamme er en væsentlig del af kulturmiljøet men samtidig

fungerer som faunaspærringer. Vandhandleplanen medfører ikke en ændring i den nuværende

udpegning, men det vil være nødvendigt at kombinere hensynene i den videre planlægning.

7.2 Forhold til spildevandsplan

Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanerne angivne indsats for den

spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive

tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen.

Kalundborg Kommune vil efter endelig vedtagelse af vandhandleplanen indarbejde

vandhandleplanens indsatser på regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse og renseanlæg

i den kommende spildevandsplan, der udarbejdes i 2016.

7.3 Forhold til råstofplan

Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den

overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen.

Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den

kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for

råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen. Regionsrådet skal hvert fjerde

år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen.

Råstofgravene i Kalundborg Kommune ligger alle i Bjergsted Graveområde, som er beliggende i

området mellem Svebølle, Kaldred og Bjergsted. Tværs igennem graveområdet løber Bregninge

Å, der er en del af habitatområde nr. 137, som omfatter Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge

Å.

I de råstoftilladelser der er givet siden 2007, har Kalundborg Kommune pga. af nærheden til

habitatområdet, og de deraf følgende krav til at områdets udpegningsgrundlag ikke må

påvirkes, indført vilkår om systematisk overvågning af grundvand og i visse tilfælde også

Side 29

overfladevand. Dette gøres fordi tidligere VVM-redegørelser har vist, at beregninger af

påvirkninger fra grusindvinding under grundvandspejlet er behæftet med meget store

usikkerheder.

Regionen forventes at fastsætte vilkår i de enkelte råstoftilladelser således:

Intensiv monitering af det sekundære grundvandspejl,

hvis moniteringen viser en påvirkning skal indvindingen under grundvandsspejlet

indstilles,

indledningsvist at etablere en så stor sø som muligt, længst væk fra habitatområdet

som muligt,

indvinding i etaper,

i nogle tilfælde pejling af vandspejlet i de søer, der opstår.

Flere af ovennævnte tiltag anbefaler Miljøstyrelsen (i Miljøprojekt nr. 526, 2000) i forbindelse

med vådgravning af råstoffer.

Moniteringsprogrammet skal sikre så hyppig datatilgang til kommunen, at der kan gribes ind

hvis moniteringen viser uacceptabelt store påvirkninger i perioder. I så fald kan indvinderne i

området blive pålagt at reducere eller helt indstille indvindingsmængden i en periode indtil

grundvandsspejlet er retableret i forhold til referencesituationen.

I de særlige tilfælde hvor nedbørsmængden er ringe og/eller graveintensiteten er stor vil

moniteringen af vandføringen sikre at kommunen evt. kan give påbud om midlertidigt

gravestop eller reduceret graveaktivitet, der kan medvirke til opfyldelse af kravet til

mindstevandføring.

De data der indtil videre er indkommet har vist, at der sandsynligvis ikke er en sammenhæng

mellem gravning af grus under grundvandspejlet og vandstanden i området.

Det er således Kalundborg Kommunes opfattelse, at den planlagte operationelle overvågning af

ovennævnte forhold, fremadrettet kan sikre mod uønskede påvirkninger af grundvandsspejl og

vandføringen i Bregninge Å.

7.4 Forhold til Natura 2000-handleplan

Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura 2000-

handleplanerne. Dette fremgår af ”Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens

vandhandleplaner” (BEK nr 1219 af 15/12/2011). Af afsnittet ”Forholdet til de kommunale

Natura 2000-handleplaner” fremgår:

”§ 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura

2000- handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet

af den statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte

afhængig af et vandøkosystem.”

Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene

snitfladen ml. Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige

vandplaners indsats for vådområder. Skovhandleplaner skal i den forbindelse forstås som de

indsatser der gennemføres på skovdækkede, fredskovpligtige arealer. Naturstyrelsen er med

baggrund i skovloven handleplanmyndighed på dette felt, og planperioden forløber i 12-årige

intervaller modsat de 6-årige planperiode for de øvrige dele af Natura 2000-handleplanen.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139425

Side 30

Af ”Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner” (BEK nr 1117 af

25/11/2011) fremgår af afsnittet ”Forholdet til de kommunale vandhandleplaner”:

”§ 7. De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner

til udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår

vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem.

Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og

kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de

kommunale Natura 2000-handleplaner.”

Det er med andre ord et lovhjemlet krav til samspil mellem Natura 2000-handleplaner og den

kommunale vandhandleplan mhp. at realisere den indsats efter Natura 2000-planen, der angår

vandbehov (dvs sikring af hydrologi) i visse våde naturtyper Af stk. 2 følger, at der ikke i

denne planperiode sker nogen indsats efter Natura 2000-handleplanerne for at fremme de

naturtyper der måtte findes i større søer, vandløb og fjorde, og heller ingen indsats for de

marine naturtyper. Disse naturtyper fremmes alene gennem tiltag ifølge vandhandleplanen.

I Kalundborg Kommune skal vandplanindsatsen i de 3 hovedvandoplande, som dækker

kommunen altså koordineres indsatsen i Natura 2000-planerne nr. 154 Sejerø Bugt, Saltbæk

Vig , Bjergene og Bollinge Bakke, nr. 156 Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å, nr. 157

Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken og nr. 166 Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord.

Målet med handleplanerne er i første planperiode, at standse tilbagegangen for arterne og

naturtyperne, som udgør områdernes udpegningsgrundlag. Først i de følgende planperioder er

det målet at opnå gunstig bevaringsstatus, dvs. sikre blivende gunstige og stabile for hold.

De 4 handleplaner skal kun i overordnede træk beskrive den indsats, som forventes i

planperioden. Konkrete projekter på ejendomsniveau vil først blive vurderet og beskrevet efter

handleplanens endelige vedtagelse. Alle projekter skal gennemføres via frivillige aftaler mellem

lodsejere og relevante myndigheder. De konkrete projekter kan omfatte kreaturgræsning,

kratrydning, restaurering af vandhuller m.v.

I Natura 2000-planerne er der en række krav til en specifik indsats for at sikre hydrologien på

arealer i Kalundborg Kommune med naturtyperne rigkær, tidvis våd eng (i områderne 154, 156

og 157), strandeng, klitlavning og tørvelavning (i område 154), avneknippemose (i område

156), og kilder (i område 166), og desuden for en række skovnaturtyper. Hydrologien skal

generelt føres tilbage mod mindre afdrænede forhold for at sikre en mere våd tilstand på

arealerne. Typisk kan dette ske ved at lukke dræn og grøftninger på arealerne, altså tiltag der

helt lokalt vil medføre en højere vandmætning af jorden, evt. kun i dele af sæsonen. Ændret

vandløbsvedligeholdelse i medfør af vandhandleplanen forstået som ekstensivering og dermed

en større grad af tilbageholdelse af vandet i åerne, vil ligeledes medføre en højere, lokal

grundvandstand og dermed som udgangspunkt være i fint samspil med naturhandleplanerne,

dog må effekten naturligvis vurderes i de enkelte tilfælde.

For arter er der i Natura 2000-planen nr. 157 stillet krav til indsats for at sikre brushane m.fl.

engfugle og odder ved at retablere naturlig hydrologi på et større areal, optil 35 ha. For at

gavne engfuglene skal der skabes en (eller flere) tilpas fugtig(-e) eng(-e) med en ekstensiv

græsningsdrift og sen udbinding, evt. i kombination med sent høslæt. Om den konkrete indsats

forhandlet med lodsejere resultere i at arealer langs Øvre Halleby Å anvendes til formålet,

kunne dette ske i samspil med vandplanens krav om at ændre vandløbsvedligeholdelsen på

denne vandløbsstrækning.



Side 31

7.5 Forhold til vandforsyningsplan

Af vandforsyningsloven § 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer

tilrettelægger vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke

forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Formålet er at sikre kommunens borgere

adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen skal endvidere

sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at indvindingen ikke påvirker

vandløb, søer og terrestriske naturtyper, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand.

Hvis ressourceopgørelsen i vandplanerne viser, at der sker en overudnyttelse af

grundvandsressourcen i et område således, at der skal gennemføres tiltag, f.eks. flytning af

kildepladser eller kompensationsudpumpning til påvirkede vandløb, har dette betydning for

vandforsyningsplanen.

Kalundborg Kommune er i gang med at udarbejde et udkast til vandforsyningsplan for

perioden 2012-2021. Planen beskriver hvilke vandforsyningsanlæg den fremtidige

vandforsyning skal bygge på, samt hvordan forbrugerne fremover sikres rent og godt

drikkevand og en tilfredsstillende forsyningssikkerhed. Planlægningen er foretaget på

grundlag af en vurdering af de eksisterende vandindvindings- og vandforsyningsanlæg,

samt vurdering af risikoen for forurening af grundvandet. Vandplanerne giver, i denne

planperiode, ikke anledning til ændring af indvinding af grundvand i Kalundborg

Kommune, og får derfor ikke indflydelse på vandforsyningsplanen.

7.6 Forhold til indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den

eksisterende indsatsplanlægning – som en grundlæggende foranstaltning.

Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af

vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser.

Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanerne, som er udpeget som

indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. § 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og § 2 i

bekendtgørelse om indsatsplaner (BEK nr. 1430 af 13. december 2006) om indsatsplaner. Det

omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til

almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som

er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en

nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de

pågældende vandressourcer.

En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for

at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis

hvilket virkemiddel der skal benyttes i det enkelte tilfælde.

Kalundborg Kommune er beliggende i og berørt af 6 kortlægningsområder kaldet

Bjergsted, Hvidebæk, Sejerø, Slagelse Nordøst, Tude å. De tre førstnævnte områder

ligger udelukkende inden for Kalundborg Kommune.

For Bjergsted har det første udkast til indsatsplanen været i høring i efteråret 2011. For

Sejerø ligger der et udkast til en indsatsplan, men da forudsætningerne for planen er

ændret siden, skal både kortlægning og indsatsplan revideres. Hovedparten af Tude å

kortlægningsområde ligger i nabokommuner, og der foreligger vedtagne indsatsplaner

(Slagelse Nordøst og Ruds Vedby. Herudover er der i Kalundborg Kommune ca. 41

Side 32

indvindingsoplande til private vandværker beliggende uden for OSD, hvor der skal laves

kortlægning og indsatsplan.

I indsatsplanerne beskrives den aktuelle status for grundvandskvaliteten, samt de

indsatser som vandforsyningerne og andre aktører forventes at udføre inden for

planperioderne, for at beskytte grundvandsressourcen. I de indsatsplaner som

foreligger, er fokus bl.a. på at nedsætte brugen af pesticider, opsporing og sløjfning af

ubenyttede boringer og brønde, indvindingsstrategier med henblik på at undgå

ændringer i grundvandskemien samt at indarbejde grundvandsbeskyttelse i forbindelse

med kommunale tilsyn, planer og tilladelser.

Side 33

8. Bilag

Bilag I. Indsatsprogram - vandplan for hovedvandopland 2.1 Kalundborg

Tabel 1.3.1. Indsatsprogram – supplerende foranstaltninger for hovedvandopland Kalundborg. For de *mærkede indsatser er afsat midler til kompensation/erstatning. 1 Effekten er angivet i forhold til udledningen til overfladevande samlet set, ukorrigeret i forhold til retention/tilbageholdelse i søer m.v. I tabel 1.3.2c er angivet

kvælstofeffekten i forhold til kystvande incl. retention/tilbageholdelse i søer

m.v. 2 Målet for den samlede kvælstofreduktion i vandplanlægningen blev af den daværende regering i forbindelse med Grøn Vækst besluttet til ca. 19.000 tons. Heraf blev en indsats på ca. 9.000 tons fastlagt i udkast til vandplaner for perioden 2009-2015, mens ca. 10.000 tons blev udskudt til senere udmøntning efter udredning i et kvælstofudvalg. Med aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra

april 2014 blev det besluttet at halvere det lovpligtige randzoneareal og ændre efterafgrødekravet, svarende til en samlet mindre kvælstofreduktion på ca. 2.400 tons, så vandplanerne herefter fastlægger den konkrete indsats i forhold

Side 34

til ca. 6.600 tons kvælstof. Vurdering af virkemidler til at gennemføre kvælstofreduktionen

har indgået som et element i Natur- og Landbrugskommissionens arbejde. Det er endvidere besluttet, at det samlede indsatsbehov genberegnes

Bilag II. Indsatsprogram - vandplan for hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde

Fjord

Side 35

Note 1 ) Effekten er angivet i forhold til udledningen til overfladevande samlet set, ukorrigeret i forhold til retention/tilbageholdelse i søer m.v.. I tabel 1.3.2c er angivet kvælstofeffekten i forhold til kystvande inkl. retention/tilbageholdelse i søer m.v.

Note 2) Målet for den samlede kvælstofreduktion i vandplanlægningen blev af den daværende regering i forbindelse med Grøn Vækst besluttet til ca. 19.000 tons. Heraf blev en indsats på ca. 9.000 tons fastlagt i udkast til vandplaner for perioden 2009-2015, mens ca. 10.000 tons blev udskudt til senere udmøntning efter udredning i et kvælstofudvalg. Med aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 blev det besluttet at halvere det lovpligtige randzoneareal og ændre efterafgrødekravet, svarende til en samlet mindre kvælstofreduktion på ca. 2.400 tons, så vandplanerne herefter fastlægger den konkrete indsats i forhold til ca. 6.600 tons kvælstof. Vurdering af virkemidler til at gennemføre kvælstofreduktionen har indgået som et element i Natur- og Landbrugskommissionens arbejde. Det er endvidere besluttet, at det samlede indsatsbehov genberegnes til vandområdeplaner for perioden 2015-2021. Note 3) Projekterne udvælges af vandoplandsstyregrupperne ud fra deres omkostningsog arealeffektivitet, dvs. prisen pr. kg kvælstof hhv. kg fosfor, samt kg N pr. hektar • Vådområder målrettes reduktion af kvælstofbelastningen i oplande til kystvande, der fremgår af tabel 2.5.2. • Ådale målrettes reduktion af fosforbelastningen i oplande til søer med indsatsbehov, jf. tabel 2.5.2. • Vådområdearealet er beregnet ud fra en gennemsnitseffekt for kvælstofreduktionen på 113 kg N/ ha. Der er imidlertid en betydelig variation i effekten, og for de konkrete projekter i de forskellige oplande lægges den aktuelle kvælstofreduktion til grund for det udlagte areal. Naturstyrelsen er opmærksom på, at der i oplandet kan være naturgivne forhold, der vanskeliggør gennemførelsen af visse fosfor-ådalsindsatser som forudsat i vandplanen. Naturstyrelsen er i dialog med en række berørte kommuner om løsningsmuligheder. Note 4) I høringsperioden har en arbejdsgruppe set nærmere på spørgsmålet om vandindvinding i hovedstadsområdet og en arbejdsgruppe har set nærmere på balancen mellem vandforekomster og vandindvinding til markvanding. Det er på baggrund heraf besluttet, at indsatser over for kvantitativ påvirkning af overfladevand som følge af vandindvinding udskydes begrundet i manglende viden, bortset fra den her i tabel 1.3.1 angivne indsats, der gennemføres i 1. planperiode. Indsatserne skal dog ses i sammenhæng med retningslinje 38a. Kommunerne vælger virkemiddel i forbindelse med meddelelsen af vandindvindingstilladelser. Note 5) På finansloven er der afsat en årlig pulje til vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. Dette beløb skal dække omkostninger til anlæg/projektering og erstatninger til lodsejerne. Indsatserne gennemføres indenfor den afsatte økonomiske ramme. Udgifter til erstatninger indgår ikke i ovenstående overslag over samlede årlige omkostninger. Erstatningsudmålingen vil blive gennemført efter gældende lov og praksis, som anvendes i dag i forbindelse med vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. Hvis kommunen ikke kan opnå tilsagn om tilskud fra staten til gennemførelse af indsatsen, fordi den vurderes ikke at have den forventede forbedrende effekt for vandløbet, eller fordi de økonomiske omkostninger forbundet med indsatsen vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til dens effekt, er kommunen ikke forpligtet til at gennemføre indsatsen. Hvis kommunen i øvrigt i forbindelse med forberedelse af vandløbsindsatsen forud for ansøgning om tilskud vurderer, at en indsats ikke vil have den forventede forbedrende effekt for vandløbet eller ikke vil være omkostningseffektiv at gennemføre, kan Naturstyrelsen efter en konkret vurdering beslutte, at kommunen ikke er forpligtet til at gennemføre indsatsen.

Side 36

Note 6) På baggrund af den knap 2-årige forsinkelse af vandplanplanarbejdet, der har været konsekvensen af, at Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012 kendte de statslige vandplaner for ugyldige og med udgangspunkt i, at en række kommuner under den offentlige høring i 2013 har oplyst, at de vil have vanskeligt ved at nå at gennemføre spildevandsindsatserne inden udgangen af 2015, fastlægges fristen for gennemførelse af spildevandsindsatsen således, at kommunerne skal have gennemført indsatserne senest 2 år efter vedtagelsen af vandplanerne for første planperiode. Kommunerne vil hermed have to år fra vedtagelsen af vandplanerne til at meddele påbud til ejendomme i spredt bebyggelse og gennemføre indsatserne overfor regnbetingede udløb og renseanlæg. Forlængelsen af fristen for gennemførelse af spildevandsindsatsen vil kunne have

konsekvenser for målopfyldelsen i vandløb i første planperiode. Kommunerne fastsætter tidsfristerne for den konkrete fysiske etablering af den forbedrede rensning af spildevandet fra ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse i overensstemmelse med gældende regler herom. Datagrundlaget er fra 2010. I de tilfælde hvor punktkildeindsatsen måtte være igangsat eller gennemført efter 2010 vil indsatsen fortsat fremgå. Note 7) Indsatsen omfatter alene den supplerende indsats overfor ejendomme i spredt bebyggelse. En række kommuner skal herudover gennemføre de indsatser, der stadig udestår af den såkaldte baselineindsats. Baselineindsatsen følger af loven om spildevandsrensning i det åbne land fra 1997 (Lov nr. 325 af 14. maj 1997). De samlede indsatser overfor ejendomme i spredt bebyggelse fremgår af vandplanens bilag 2. I enkelte kommuner strækker den angivne gennemførelse af indsats ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. Note 8) Skøn over antal af udløb, hvor der er krav til indsats. Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og består af etablering af firstflush bassiner på overløbsbygværker. Skønnet er forbundet med store usikkerheder og kan i nogle tilfælde være overestimeret. Imidlertid er det et krav, at vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskellige tiltag. Bassiner vil desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier mm og derved forbedre badevandskvaliteten omkring udløb. Desuden vil bassiner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb. Antallet af udløb er ikke korrigeret for, at Hillerød Kommune har fået udsat indsatsen på 32 konkrete udløb til anden planperiode. Da 3/5 af indsatsen i forvejen ligger i anden planperiode, betyder det reelt, at indsatsen på 13 udløb af hovedvandoplandets i alt 34 udløb flyttes fra første til anden planperiode. Note 9) De samlede omkostninger i tabel 1.3.1. er opgjort som årlige omkostninger med henblik på at underbygge sammenligning på tværs af de enkelte indsatser. For de virkemidler, der indebærer investeringer, er der hermed tale om en annuiseret årlig omkostning, og ikke den faktiske udgift forbundet med anskaffelsen. Virkemiddelpriserne er i overensstemmelse med ”Virkemiddelkatalog – til brug for indsatsprogrammer” hovedsageligt angivet i 2011-priser.

Side 37

Bilag III. Indsatsprogram - vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet

Note 1) I enkelte kommuner strækker den angivne gennemførelse af indsats over for spredt bebyggelse sig ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. Note 2) Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og består af etablering af first-flush bassiner på overløbsbygværker. Skønnet er forbundet med store usikkerheder og kan i nogle tilfælde være overestimeret. Imidlertid er det et krav, at vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskellige tiltag. Bassiner vil desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier mm og derved forbedre badevandskvaliteten omkring udløb. Desuden vil bassiner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb. Note 3) Skøn over antallet af udløb hvor der er behov for indsats. De opgjorte indsatser for de regnbetingede udløb er forbundet med stor usikkerhed. Der må i forbindelse med den kommunale handleplan og revision af kommunernes spildevandsplaner tages stilling til, hvordan regulering af regnbetingede udledninger konkret udmøntes inden for rammen af de statslige indsatsprogrammer Note 4) I de tilfælde hvor punktkildeindsatsen måtte være igangsat eller gennemført efter 2010 vil indsatsen fortsat fremgå. Note 5) Hvor indvindingspåvirkningen af medianminimum-vandføringen ifølge de udførte beregninger er større end de opstillede kravværdier, er der i tabellen angivet

behovet for indsatser for vandindvinding af hensyn til vandløbene.

Side 38

Bilag IV. Vandplanernes retningslinjer

NB. Supplerende retningslinjer tilføjet af Kalundborg Kommune er *markeret.

1) Forringelse af den nuværende tilstand af såvel overfladevand som grundvand skal

forebygges.

2) Der må ikke gives tilladelse til øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand,

med mindre det vil medføre en øget forurening af miljøet som helhed, hvis tilladelse

ikke gives, eller tilladelsen kan begrundes i væsentlig samfundsmæssige forhold.

3) Tilstanden i vandløb og søer, grundvandsforekomster og kystvande skal leve op til de

fastlagte miljømål, som de fremgår af WebGIS. Vandområder, der ikke fremgår af

kortbilag 3, administreres efter miljølovgivningen i øvrigt. Det bør således sikres, at der

ikke meddeles tilladelser og godkendelser, der måtte være til hinder for, at disse

områder opnår god tilstand. Det bør tilsigtes, at tilladelser, godkendelser mv. til

aktiviteter, som understøtter klimatilpasningsindsatser, får høj prioritet.

4) Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven, herunder både tilladelser til etablering,

udvidelser og ændringer af husdyrbrug og revurdering af godkendelser, må ikke være

til hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes, jf. husdyrgodkendelseslovgivningens

krav vedr. nitrat til overfladevande og grundvand samt fosforoverskuddet.

Afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3, 4 og 5 om dambrug, havbrug og

andre erhvervsmæssige aktiviteter skal sikre, at vandplanens miljømål, herunder

baseline-forudsætninger og supplerende reduktionskrav til påvirkning af overfladevand,

overholdes. Kommunerne skal især være opmærksomme på godkendelser og

revurdering af godkendelser vedr. udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet

og på udledninger fra dambrug, som ikke er miljøgodkendt.

Dette indebærer,

at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål er opfyldt, som

udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at tilladelsen ikke medfører en

forringelse af tilstanden.

at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål ikke er opfyldt,

som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at miljømålet uanset

tilladelsen kan nås ved hjælp af andre tiltag.

5) For oplande, hvor der ikke er fastlagt specifikke krav til reduktion af fosfortilførslen til

vandområdet, skal der i den første planperiode tilstræbes en fortsat reduktion af den

menneskeskabte fosfortilførsel fra såvel diffuse kilder som punktkilder.

Side 39

Spildevand

6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt

undgås.

7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand fra fælleskloakerede

kloaksystemer, hvor der bør ske en indsats. Som udgangspunkt bør der etableres et

first-flush bassin på 5 mm (50 m3 pr. red. ha) svarende til en årlig udledning på ca. 250

m3 pr red. ha oplandsareal. Konkrete vurderinger af udledningens påvirkning kan

betinge, at et bassin må udbygges yderligere i forhold til ovenstående. Til nedbringelse

af mængden af udledt stof kan også andre foranstaltninger med en miljømæssig

ligeværdig eller bedre effekt tages i anvendelse, herunder separatkloakering, lokal

nedsivning af overfladevand mm.

8) Ved meddelelse af tilladelse til udledning af separat overfladevand skal udløbene som

udgangspunkt forsynes med bassiner af passende størrelse med henblik på

tilbageholdelse af bundfældelige stoffer.

9) Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal regnbetingede udledninger som

udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha (totalt areal), svarende til naturlig

afstrømning. Bassiner på såvel separate regnvandsudløb som på overløbsbygværker

skal i disse situationer have en størrelse, så der som gennemsnit højest sker overløb fra

bassinet hvert 5. år (n=1/5 pr. år). Med hensyn til udformning af bassiner for separat

regnvand henvises til Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal

rensning af regnvand.

10) Hvor det er muligt, bør rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer afledes til

nedsivning eller opsamles til vandingsformål eller lignende. Ved tilladelse til udledning i

vandløb skal det sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides.

11) For spildevandsudledninger i det åbne land gælder:

a. Spildevand fra enkeltliggende ejendomme (mindre end 30 PE) i udpegede

oplande, se WebGIS, som udleder direkte eller indirekte til søer, moser el ler

nor, skal som minimum gennemgå rensning svarende til renseklasser som

angivet i WebGIS. Dette kan udover rensning til den givne renseklasse opfyldes

ved opsamling, afskæring eller nedsivning. Af WebGIS fremgår de oplande, hvor

foranstaltningerne indgår i baseline, samt hvilke oplande der udpeges med

denne plan, dvs. hvor der er tale om supplerende foranstaltninger.

b. Inden for de udpegede oplande findes et stort antal søer og moser, hvor det af

tekniske grunde ikke er muligt at markere oplandet. Ejendomme, der afleder

spildevand til sådanne søer eller mosermed et areal større end 100 m2, hvor det

er dokumenteret, at målsætningen ikke er opfyldt, og hvor der endnu ikke er

meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning, er tillige omfattet af

supplerende krav til rensning for fosfor.

12) Udledningen af spildevand fra særligt vandforurenende erhverv skal i videst muligt

omfang søges begrænset ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi (BAT) og

vandbesparende foranstaltninger, dernæst via rensning ved kilden.

Side 40

13) Ved udledning af spildevand med forurenende stoffer1 (miljøfarlige stoffer) kan der

accepteres en overskridelse af miljøkvalitetskrav for disse stoffer i en blandingszone i

umiddelbar nærhed af udledningsstedet.

14) Temperaturpåvirkninger i områder uden for en blandingszone, hvor der sker udledning

af kølevand, må ikke nå niveauer, der ligger uden for grænser, som sikrer, at værdierne

for de typespecifikke biologiske kvalitetselementer kan overholdes.

15) I kommunens planlægning for spildevandsindsatsen bør følgende sideordnede

prioriteringer indgå:

a. Spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFI-målsætning,

b. Spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil være længst tid om at opfylde

miljømålet om god tilstand,

c. Spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer

forbedret spildevandsrensning, jf. tabel 1.3.3 Undtagelser for vandløb i henhold

til miljømålslovens §§ 16 og 19,

d. Spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000

områder).

Vandløb

16) Vandet i vandløbene skal være så rent som muligt og have en temperatur, der sikrer, at

de fastlagte miljømål for vandløbet kan opfyldes.

17) Direkte indvinding af overfladevand fra vandløb skal så vidt muligt undgås. Hvor der

foretages indvinding, og hvor vandet efterfølgende udledes igen, søges længden af den

påvirkede vandløbsstrækning begrænset mest muligt, ligesom der sikres en så stor og

naturlig varieret vandmængde som muligt. Der kan kun i særlige tilfælde gives nye

tilladelser til indvinding af vand fra ferske overfladevandsområder. De særlige tilfælde

er fx indvinding fra de større vandløbs nedre strækninger, gravede bassiner og

afvandingskanaler.

18) Vedligeholdelse af vandløb begrænses mest muligt og udføres kun i et sådant omfang,

at det ikke hindrer opfyldelse af de fastsatte miljømål. Hvor grødeskæring er

nødvendig, foretages den så vidt muligt manuelt, i strømrende eller netværk og altid

under hensyntagen til natur- og miljømæssige interesser. Omfanget og udførelsen af

vedligeholdelsen af offentlige vandløb skal fremgå af et vandløbsregulativ, jf.

vandløbslovens bestemmelser.

19) Slåning af vegetation langs vandløbets kanter, brinker og bræmmer udføres, så det ikke

forhindrer en varieret beskygning af vandløbet.

20) Eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløb bevares så vidt muligt og i

så stor bredde som muligt. Bevoksningerne kan dog med fordel udtyndes, hvis de visse

steder fastholder vandløbet i uønsket stor bredde.

1 Det vil sige stoffer omfattet af bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende

stoffer til vandløb, søer eller havet.

Side 41

21) Opgravning af bundmateriale i form af sand/mudder begrænses mest muligt, og der

fjernes aldrig sten/grus fra bunden.

22) Hvor der forekommer dødt ved i og ved vandløb, skal dette så videt muligt blive

liggende. Herved sikres den størst mulige fysiske variation i og omkring vandløbene.

23) Der etableres så vidt muligt fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte

spærringer i vandløb. Hvor opstemninger bibeholdes af fx kulturhistoriske eller andre

samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af

ńaturlignende strygí selve vandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig

vandgennemstrømning.

24) Forbedring af de fysiske forhold i form af vandløbsrestaurering udføres på en sådan

måde, at vandløbene får mulighed for at sno sig og flytte sig, og de forbedrende tiltag

skal dermed understøtte den naturlige udvikling frem mod mere varierede fysiske

forhold. Vandløbsrestaurering herunder åbning af rørlagte vandløb, skal gennemføres

efter vandløbslovens bestemmelser.

25) Der tillades normalt ikke rørlægninger af vandløb.

26) Kortere rørlægninger i forbindelse med vejanlæg eller lignende bør udføres uden styrt

og med vandløbsbunden ført ubrudt gennem rørlægningen.

27) Hvor der i forbindelse med restaurering, herunder genåbning af rørlagte vandløb,

graves nyt forløb, søges selve tværprofilet etableret så ńaturlignende´som muligt.

Flytning af vandløbet kan indgå som en mulighed i forbindelse med genåbning af en

vandløbsstrækning. Det tilstræbes herved, at den hydrologiske kontakt med de

nærmeste omgivelser bliver så naturlig som muligt, ligesom en unaturlig høj transport

af sand og finere materiale modvirkes.

28) Hvor der i forvejen findes en unaturlig høj materialetransport i vandløbene, søges

denne begrænset ved ´kilden, dvs. der hvor erosionen og udvaskningen til vandløbene

optræder. Hvor dette ikke er mulig, kan der i stedet etableres sandfang.

29) Hvor der som et led i restaurering plantes træer og buske langs vandløb, udføres dette

så ńaturlignende´som muligt hvad angår artsvalg og placering i forhold til vandkanten.

Det skal samtidig sikres, at beskygningen fra planterne ikke bliver så stor, at brinkerne

bliver udstabile, og den fysiske variation i vandløbet formindskes.

30) De fysiske forbedringer foretages, hvor det er muligt, for hele vandløbssystemer under

hensyntagen til de tilgrænsende arealer, og så der sikres bedst muligt sammenhæng

mellem vandløbssystemerne og de tilgrænsende arealer.

31) Reduktion af okkerbelastning bør primært foregå ved vandstandshævning og

restaurering i de middel til stærkt okkerbelastede vandløb. Dog kan tiltag i form af

okkersøer benyttes ved konkrete punktkilder. For de svagt okkerbelastede vandløb bør

tilstanden forbedres ved ændret vandløbsvedligeholdelse.

Side 42

Søer

32) Vandkvaliteten i søerne skal medvirke til, at de fastlagte miljømål for søer kan opfyldes.

33) Afvanding af søer og stillestående vandområder i øvrigt skal så vidt muligt undgås.

34) Mindre søer, der ikke indgår specifikt i vandplanen, reguleres gennem sektor-

lovgivningen (naturbeskyttelseslov, vandløbslov, miljøbeskyttelsesloven mm.). For alle

søer gælder det, at de skal opnå god økologisk tilstand. Det gælder dog ikke for

regnvandsbassiner, spulefelter og lignende tekniske anlæg. Ved risiko for manglende

målopfyldelse vil der typisk være behov for at nedbringe tilførslen af næringsstoffer. Ud

over indsats over for bl.a. spildevand og regnbetingede udledninger kan der være

behov for at reducere tilførsel af næringsstoffer fra omgivende arealer.

35) Ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets

krav om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved

udgangen af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil

sige, at de krav, der fremgår af badevandsbekendtgørelsen, skal være opfyldt.

Opfyldelse af krav til badevandskvalitet er en grundlæggende indsats somfølge af

badevandsbekendtgørelsen, som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i

de kommunale handleplaner og reviderede spildevandsplaner.

36) For vandområder, hvor en sluse eller klap, fx kontrolklap eller højvandsklap, medfører,

at vandudvekslingen mellem to tilgrænsende vandområder ikke flyder frit, men i større

eller mindre grad styres af mennesker, skal den hidtidige drifts- og

vedligeholdelsespraksis fortsættes, med mindre andet udtrykkeligt er angivet i

specifikke retningslinjer for de pågældende vandområder.

37) Indvinding af overfladevand må ikke være til hinder for, at søerne opfylder de fastlagte

miljømål.

Grundvand

38) Meddelelse af tilladelser til indvinding af grundvand samt udbygning og drift af

vandforsyninger må ikke være til hinder for opfyldelse af vandplanens målsætninger i

vandløb og søer, grundvandsforekomster, kystvande og terrestriske naturtyper.

a. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes

vandføring på over 5 % hhv. 10-25 % af medianminimum, hvor miljømålene for

vandløbet er høj økologisk tilstand hhv. god økologisk tilstand. Den nærmere

fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i

forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt.

b. I områder, der er påvirket af almene vandforsyninger, kan der for vandløb, hvor

miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for

påvirkninger, der accepterer en større reduktion end angivet ovenfor, hvis det

ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold

vurderes, at miljømålene kan opnås.

Side 43

c. Med hensyn til de terrestriske økosystemer skal der forud for tilladelser til

vandindvinding, jf. bekendtgørelse om internationale naturbeskyttelsesområder

mv., foretages en vurdering af, om indvindingen kan medføre væsentlig skade

på et Natura 2000-område. Særligt naturtypen ”tidvis våde enge på mager eller

kalkrig bund”, ”kilder” og ”rigkær” er relevante i den forbindelse.

d. Som udgangspunkt kan den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35

% af grundvandsdannelsen.

e. I oplande, hvor vandløb er påvirket af eksisterende almene

vandforsyningsanlæg, således at de ikke kan opfylde miljømålene, kan

opfyldelse af vandløbenes kravværdier for medianminimumsvandføringer ske

ved flytning af indvinding eller tilledning af vand.

39) I områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov for

vandindvinding og alle behov for vand i vandløb, søer og vandafhængige terrestriske

naturtyper, bør der som udgangspunkt prioriteres således:

a. befolkningens almindelige vandforsyning, der omfatter bl.a. husholdning og

institutioner, samt andre vandindvindinger hvortil der stilles krav om

drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, jf. kapitel 2 og 3 i bekendtgørelsen

om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

b. opretholdelse af en miljømæssig acceptabel vandføring og vandstand i vandløb

samt vandudskiftning og vandstand i søer og vandafhængige terrestriske

naturtyper i overensstemmelse med vandplanens målsætninger

c. andre formål, hvortil der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet og

regelmæssig kontrol, og som omfatter indvinding til mere vandforbrugende

industrier, vanding i jordbrugserhvervene bortset fra vanding og vask af

spiselige gartneriafgrøder, vanding af golfbaner og andre vandforbrugende

fritidsaktiviteter, varmeudvinding og køleformål samt virkninger af

råstofindvinding under grundvandsspejlet, prioriteret efter en samfundsmæssig

helhedsvurdering.

40) Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte

erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan

indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet

jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede

grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandsinteresser samt indenfor

indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter

må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige

drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om

drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende

aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder,hvor der

forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder

organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter.

Side 44

41) Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene

vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til

byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at

der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig

risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige

drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor idsse

skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan

grundvandsinteresserne beskyttes.

42) Grundvandsindvinding fra dybereliggende, velbeskyttede grundvandsmagasiner med

god vandkvalitet bør som udgangspunkt kun ske til almen vandforsyning eller anden

indvinding med krav om drikkevandskvalitet.

43) Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven inden for

nitratfølsomme indvindingsområder skal leve op til indsatsplanen efter

vandforsyningsloven. Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven indenfor nitratfølsomme

indvindingsområder, hvor der ikke er udarbejdet en indsatsplan, skal sikre, at der ikke

sker nogen merbelastning, hvis udvaskningen fra rodzonen overskrider 50 mg nitrat/l i

efter-situationen. Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven inden for nitratfølsomme

indvindingsområder, hvor der ikke er udarbejdet en indsatsplan, skal sikre, at

husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau vedr. nitrat til grundvand

overholdes.

Kystvande

44) I de kystnære områder skal vandkvaliteten medvirke til, at de fastlagte miljømål for

kystnære områder opfyldes.

45) Ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets

krav om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved

udgangen af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil

sige, at de krav, der fremgår af badevandsbekendtgørelsen skal være opfyldt.

46) Opfyldelse af krav til badevandskvalitet er en grundlæggende indsats som følge af

badevandsbekendtgørelsen, som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i

de kommunale handleplaner og revidere spildevandsplaner.

47) I forbindelse med klapning skal det sikres, at det opgravede sediment ikke giver

anledning til forurening af havet.

48) For vandområder, hvor en sluse eller klap, fx kontrolklap eller højvandsklap, medfører,

at vandudvekslingen mellem to tilgrænsende vandområder ikke flyder frit, men i større

eller mindre grad styres af mennesker, skal den hidtidige drifts- og

vedligeholdelsespraksis fortsættes, med mindre andet udtrykkeligt er angivet i

specifikke retningslinjer for de pågældende vandområder.

Side 45

49) Ved administration af tilladelser til skaldyrsfiskeri med bundslæbende redskaber skal

der i første planperiode fastlægges vilkår, der sikrer, at

a. den nuværende tilstand ikke forringes

b. fiskeri af skaldyr sker i begrænsede, præcist definerede vandområder ud fra en

konkret vurdering

c. der er mulighed for udbredelse af ålegræs til den målsatte dybdegrænse.

50) Skaldyrsopdrætsanlæg og havbrug skal som udgangspunkt placeres

a. på vanddybder større end, hvad der svarer til den forventede gennemsnitlige

dybdeudbredelse af ålegræs og den naturlige variation (ved vandplanens må om

god tilstand)

b. i områder med gode strømforhold

Blandings- og aktivitetszoner

51) Den relevante tilladelsesmyndighed kan udlægge aktivitetszoner, jf. kapitel 1.2,

omkring havne, sejlrender og klappladser. Det kan accepteres, at vandplanens miljømål

om god økologisk og kemisk tilstand ikke bliver opfyldt inden for en aktivitetszone,

a. hvis aktiviteterne ikke vedvarende udelukker eller hindrer opfyldelse af

miljømålet i den øvrige del af vandområdet.

b. hvis den samlede udstrækning af aktivitetszone inden for et vandområde kun

udgør en mindre del af vandområdets udstrækning.

c. hvis den manglende målopfyldelse inden for aktivitetszonen alene skyldes

påvirkningen fra den aktivitet eller de aktiviteter, der er grundlag for udlægning

af aktivitetszonen, fx oprensningsaktiviteter eller påvirkning fra dybdegående

skibes sejlads.

Side 46

Miljøfarlige forurenende stoffer

52) Indsatsen i forhold til at opfylde miljømål i vandområderne bestemmes af , om der i de

enkelte vandområder er eller kan være problemer med opfyldelse af miljømålet for så

vidt angår forurenende stoffer. Vandområderne er dertil inddelt i fire indsatskategorier,

jf. kapitel 2.4 Disse er:

1. vandområder uden problem

2. vandområder under observation

3. vandområder med behov for stofbestemt indsats

4. vandområder med ukendt tilstand/belastning

For vandområder i alle 4 kategorier gælder:

Udledning fra punktkilder og tilslutning til offentlig kloak reguleres efter gældende

regler og vejledninger ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik og med henblik på

opfyldelse af miljøkvalitetskrav, jf. bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for

vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet.

Oversigt over oplysninger om eksisterende og planlagte udledninger af forurenende

stoffer etableres og opdateres løbende, og udledningernes omfang kvantificeres.

53) For vandområder i kategori 2, 3 og 4 er der yderligere behov for, at

a. miljømyndigheden tilvejebringer viden om kilder, belastning og transportveje for

forurenende stoffer til vandmiljøet. Det vurderes, om kilder er diffuse eller

punktkilder,

b. miljømyndigheden sikrer, at udledninger af forurenende stoffer med

koncentrationer, der har betydning for vandmiljøet, har udledningstilladelser og

tilslutningstilladelser, der er tidssvarende i forhold til gældende regler,

herunder miljøbeskyttelseslovens regel om anvendelse af bedst tilgængelige

teknik og reglerne i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og

krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

Koordinering af vandplaner og Natura 2000-planer

54) I forbindelse med tilladelser, godkendelser mv., som kan påvirke et Natura 2000-

område, foretages en koordinering af den samlede indsats, jf. bekendtgørelse om

kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, og det vurderes, om der skal udarbejdes en

konsekvensvurdering efter reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af

internationael naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Side 47

Kalundborg Kommunes supplerende retningslinjer

55) Indvinding af vand fra Tissø kan tillades inden for en ramme af 7 mio. m3 pr. år, heraf

højest 3 mio. m3 i halvåret fra den 1/4 til den 1/10.

56) Nedsivning af spildevand kan som hovedregel ikke forøges i nitratfølsomme

indvindingsområder.

57) Indvindingstilladelse til markvanding tillades normalt kun, såfremt afgrødevalg og

jordtype kan begrunde et vandbehov.

Side 48

Bilag V. Kortbilag

Kort 1: Oversigtskort over kommunen med afgrænsning af vandoplandene.

Side 49

Kort 2: Sørestaurering

Side 50

Side 51

Kort 3: Fjernelse af faunaspærringer

Side 52

Kort 4: Vandløbsrestaurering

Side 53

Kort 5: Genåbning af rørlagte strækninger

Side 54

Kort 6: Regnbetingede udledninger

Side 55

Kort 7: Renseanlæg med indsats

Side 56

Kort 8: Plan for spredt bebyggelse

Side 57

Kort 9: Kortlægningsområder for grundvand

Documents

Kalundborg Kommune m.v. foreskriver, og som allerede er iværksat eller skal iværksættes. De supplerende foranstaltninger, som udgør indsatsen i vandplanernes indsatsprogram, skal