ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZ 123456789 , . - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyz

DER SKAL ARBEJDES

Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen Dette er en pdf-fil med Der skal arbejdes. Filen er stillet til rdighed for elever med lsevanskeligheder. Filen m ikke videre distribueres www.syntetisktale.dk

GLOBUSFaglig redaktion:Troels Gollander

Der skalarbejdes

Niels Kjeldsen og Ove Pedersen

Globus

Globus bestr af 6 grundbger:

Vulkaner og jordsklv

Verden er skv

Skabt af is, vind og vand

Vejr og uvejr

Du store verden

Der skal arbejdes

Til hver grundbog udgives en lrervejledning med baggrundsstof og ideer til, hvordan man kan arbejde med temaet. Lrervejledningen indeholder desuden en rkke aktivitetsark til fri kopiering, enlitteraturliste samt nyttige adresser.

Globus har sin egen hjemmeside p:www.globus.gyldendal.dkHer kan man finde relevante links og nyt om serien og de 6 temaer.

Geo-aktivitet

Globus-bgerne indeholder en rkke op ga ver og forslag til aktiviteter. De

kaldes Geo-aktiviteter. Til langt de fleste Geo-aktiviteter er der hjlp at hente p aktivitets-arkene i lrervejledningen.

3Set med geografiske brillerDet er ikke tilfldigt, hvordan vi gennem tiden har indrettet os p Jordens overflade. Det er fx ndvendigt at overveje, hvorfra rstofferne skal komme, nr en virksomhed skal placeres.

Fra plovfure til computerFor 100 r siden fandtes der nsten ingen fabrikker i Danmark. Det hjteknologiske industrisamfund, som kende-tegner Danmark i dag, er udviklet gennem de sidste 100 r. Et samfund, som i den grad har brug for ressourcer og rstoffer.

At arbejde i naturen de primre erhvervEngang arbejdede alle danskere meget tttere p naturen. De var bnder, skovarbejdere eller fiskere. Sdan er det ikke lngere. Men er Danmark stadig et landbrugsland?

Masseproduktion de sekundre erhvervHndvrk og industri er sekundre erhverv, som forarbej-der rvarer for de primre erhverv. Men hvad er egentlig forskellen p hndvrk og industri og hvorfor ligger de placeret, som de gr?

Service de tertire erhvervI den rige del af verden lever de fleste mennesker af at yde service for hinanden. En mindre del arbejder med at frem-skaffe eller forarbejde rvarer. Kan vi virkelig leve af at betjene hinanden?

En bredygtig fremtidVi bruger ls af de rstoffer og ressourcer, som findes p Jor-den. Kan vi blive ved med det? Hvordan kan vi sikre, at kom-mende generationer har de ressourcer og rstoffer, som er ndvendige?

Indhold

9

3530

6

20

40

4Her er et satellitbillede af Dan-mark taget den 7. maj 2001. I havet omkring Danmark ser du nogle grnne omrder. Det er plankton i vandet. Fotoet giver et godt overblik over hele lan-det. Gik vi tttere p, ville over-fladen ikke se s pn og uberrt ud: Vi mennesker har taget natu-ren i brug. Strre og mindre byer ligger som pletter p overfladen. Skorstene og elmaster rager op.

Det bne landskab er opdyrket, plantet til med skov og gennem-skret af veje og jernbaner.G p opdagelse og svar p sprgsmlene herunder. Mske skal du bruge et atlas for at svare p dem alle. Find erne Bornholm,

Langeland, Djursland, Fyn, Sjlland, Lolland, Falster, Vendsyssel, Mn, Anholt, Ls.

Placr byerne lborg, Odense, Kbenhavn, rhus, Skagen, Rnne, Ringkbing og Fredericia.

Hvilke nabolande kan du se? Hvilke farvande kan du finde? Find det sted, hvor du selv bor. Hvordan var vejret i

Danmark den 7. maj 2001?

6I Danmark bor der omkring 5,3 millioner mennesker. Vi bor tt, og nsten hele landet er udnyttet til et eller andet forml. Nok har vi fredede omrder, men i Dan-mark er der faktisk ikke lngere vild natur tilbage.

Men har du nogensinde tnkt p, at det ikke kan vre helt tilfldigt, hvordan vi har taget natu-ren i brug? Hvorfor ligger der mange herregrde p Fyn og Sjlland? Hvorfor er der skovplantager i Nordvestjylland? Hvorfor bor der mange mennesker i Kbenhavn? De strste virksomheder i Danmark er heller ikke placeret tilfldigt.

Man kan nsten f det indtryk, at det hele er planlagt. Dr skal ligge en skov, og dr skal ligge en by. Sdan er det selvflgelig ikke helt, men det er muligt at finde nogle mnstre. Vi har fundet ud af at indrette os i naturen p den mde, der er bedst for os.

Ivrkstteren

Forestil dig, at du har gjort en rigtig god opfindelse. Du har simpelthen opfundet noget, som kan gre hverdagen lettere for mange. Nu glder det om at f produktet udviklet og sat en produktion i gang. Det hele tegner lyst, men det er mske alligevel ikke s ligetil. Der er en rkke sprgsml, du frst skal have afklaret:

Hvordan fr du skaffet penge til at stte pro-duktionen i gang? Hvilke materialer skal du bruge?

Hvem skal arbejde ved maskinerne og udvikle nye ider? Hvem skal kbe dit produkt? Hvordan fr du produktet ud til kunderne?

Mange danskere har gennem tiden vret igen-nem de samme overvejelser. De har vret ndt til at tnke p, hvor rstof og arbejdskraft skulle komme fra. Hvor de skulle skaffe energi til maskinerne? Hvad med transportmuligheder vk fra virksomhe-den og ud til markederne? Kan man ogs f gang i en eksport til udenlandske markeder? Hvad med mil-jforholdene omkring virksomheden? Sidst men ikke mindst: Det krver kapital - alts penge - at f pro-duktionen i gang. Og s skal nogen tro p din id og vre parate til at investere i den.

Aalborg Portland

Mange af de frste store virksomheder, der blev etableret i Danmark, l tt p vand. Nogle af dem ligger der endnu, selv om mange for lngst er for-svundet. Adgangen til vand var vigtig af flere grun-de: Det gav gode transportmuligheder, og vand-kraften sikrede den ndvendige energi til produk-tionen.

Nr du nrmer dig lborg fra nord, vil du helt sikkert f je p nogle store anlg p den anden side af Limfjorden. Der ligger mske skibe ved kajen, og skorstenene ryger. Du krer ned i Limfjordstunne-len, og nr du dukker op igen, kan du p venstre side se store, hvide udgravninger.

Du har passeret Aalborg Portland. Danmarks eneste cementproducent med eksport til 70 lande og en af de frende cementproducenter p verdens-markedet.

Menneske og natur

Aalborg Portland er et eksempel p samspillet mel-lem menneske og natur. Virksomheden er ikke tilfl-

Set med geografiske briller

Det er ikke altid, at de gode ideer er lette at stte i produktion!

7digt placeret, blot fordi man stod og manglede byg-gemateriale. Den ligger lige njagtig i lborg, fordi der altid har vret adgang til rstoffet kridt, som er en forudstning for cementproduktion.

Der er ogs lettilgngelig kridt andre steder i Danmark. Men lborg er srlig velegnet, fordi byen ligger ved Limfjorden. Dermed har man adgang til en transportvej, der kan sikre forbindelsen til andre lande. Endelig har byen haft en strrelse, der fra starten kunne sikre den ndvendige arbejdskraft. Aalborg Portland er blot t eksempel p, at vi indret-ter os i landskabet ud fra bestemte kriterier.

Aalborg Portlands historie

For omkring 150 r siden var der mange cementfa-brikker i Danmark. I dag er der kun Aalborg Portland tilbage som dansk cementfabrik.

Fabrikken blev grundlagt i 1886 af kbmanden Hans Holm og ingeniren Frederik Lsse Smidth. De fik skaffet den ndvendige aktiekapital og kbte 4 tnder land, 4 km nordst for lborg. Herfra kunne der nemt skaffes det ndvendige kridt og ler, og Limfjorden sikrede god mulighed for skibstrans-port til bde det danske og det udenlandske marked. De to grundlggere tog ikke fejl, og i dag er fabrik-ken en meget vigtig cementleverandr til bde ind- og udland.

Aalborg Portland er en hjteknologisk og moder-ne virksomhed. Det er naturligvis belastende for miljet med store produktionsanlg, og virksom-heden er derfor underlagt store miljkrav.

Fra 1950erne begyndte Aalborg Portland for alvor at investere i filtreringsanlg til de udledte rggasser. I dag har virksomheden en njagtig for-muleret miljpolitik. Det betyder bl.a., at der kon-stant mles p indholdet i rggasserne, at disse mlinger indrapporteres til myndighederne, og at skorstenene har elektrofiltre i et forsg p at ned-bringe forureningen.

Aalborg Portlands beliggenhed ved Limfjorden giver gode muligheder for transport af varer med skib.

En cementproduktion krver store anlg og meget plads. I baggrunden ses kridtaflejringer.

I 1893 l Aalborg Portland helt tt p kridtaflejrin-gerne. De mange skorstene var bl.a. ndvendige i for-bindelse med brndingen.

8De geografiske briller

Aalborg Portland er blot t eksempel p placeringen af en virksomhed. Man kunne have taget andre, der pla-cerer sig tt p et rstof ogs i udlandet.

I dag er det sjldent rstoffet, der betyder mest, nr en ny virksomhed anlgges. Vi har alligevel s f rstoffer, at de fleste m importeres. Nu er det oftere forhold omkring arbejdskraft, milj, skatteforhold m.v., der har betydning. Sdan ndres betingelserne for at placere og opbygge en virksomhed. Det glder industrivirksomheder, men det glder ogs, nr der skal opbygges nye storlandbrug og servicevirksomhe-der som fx banker.

I denne bog vil vi isr beskftige os med emner-ne rstoffer, arbejde og produktion. Du fr forklarin-ger p noget af det, du ser, nr du bevger dig rundt i Danmark og i resten af verden. Man kunne ogs sige, at du fr et par geografiske briller, der viser bestem-te sider af menneskets samspil med naturen.

Cementproduktion

Der skal bruges kridt og sand for at fremstille cement. Kridtet udgraves i skrnterne tt p cementfabrikken, og sandet hentes fra hav-bunden ved Hals Barre, Limfjordens udmun-ding i Kattegat (se kortet side 7).

Kridtet oplses i vand. Sandet males frst og blandes dernst med vand. De to rstoffer sammenblandes og tilsttes forskellige andre stoffer, fx papirmasse eller flyveaske. Den fly-dende masse pumpes ind i store ovnanlg, brndes og strkner til cementklinker. Nr klinkerne er knust og malet til cementpulver, lagres produktet i siloer og er klar til salg. Noget slges i hele siloer og andet i skke. Transporten foregr med skib eller lastbil.

Geo-aktivitet

Hvor bor vi henne?Brug aktivitetsark 1

Cementforsg.Brug aktivitetsark 2

Danmarks amter.Brug aktivitetsark 3

Fingerplanen stammer fra 1947. Hnden pas-ser ganske godt. Man ser, hvordan fingrene er forbundne med et system af ringveje.

Fingerplanen

Det er ikke tilfldigt, hvor byer er placeret i landskabet. Der ligger altid en forklaring bag. I mange tilflde hnger det sammen med, hvor der er placeret vandveje, jernbaner eller strre vejkryds. Nr byerne med tiden vokser sig strre og strre, kan udbygningen derimod godt f et tilfldigt forlb. Dette kan dog vre uheldigt i det lange lb. Fx er det ikke smart, hvis industri-en bliver placeret i natursknne omrder.

Da Kbenhavn i sin tid voksede sig ud over voldene, skete det uden nogen srlig plan. I 1947 forsgte man at f vedtaget den skaldte Fingerplan. Det var tanken, at den bymssige bebyggelse isr skulle udvikle sig langs med de strste indfaldsveje (fingrene). I mellemrummene nskede man derimod at sikre kbenhavnerne adgang til lys og luft.

Fingerplanen blev aldrig vedtaget, men Kbenhavns udbygning har alligevel udviklet sig efter et mnster, der kan ligne en hnd.

9Fra plovfure til computer

En tur igennem Danmark vil vise, at langt den str-ste del af landet er anvendt til landbrug. Sdan har det vret, lige siden stenaldermanden fandt ud af at dyrke jorden. Men er Danmark stadig et landbrugs-land?

I gamle dage

For ca. 300 r siden levede langt de fleste menne-sker i Danmark som bnder. Den enkelte bonde var ikke selvstndig, men arbejdede for en godsejer.

I slutningen af 1700-tallet vedtog regeringen love, som gav bnderne mulighed for at blive selv-stndige. Dette satte for alvor gang i produktionen p landet. Jorden blev bedre udnyttet. Der blev pro-duceret mere, og bnderne fik p alle mder bedre forhold.

I slutningen af 1800-tallet sluttede bndernesig sammen i andelsforeninger og oprettede meje-rier, slagterier og brugsforeninger. Udviklingen i landbruget var for alvor i gang.

Nringsfrihed

Samtidig skete der ogs noget i byerne. I landsbyerne fandtes der ikke ret mange hndvrkere typisk en pottemager og en smed. Andre hndvrk som tmrer, jernstber og bdker fandtes kun i de strre byer, hvor ogs kbmndene holdt til. Den tids byer kaldes da ogs for kbstder.

I 1857 kom loven om nringsfrihed, hvilket betd, at alle nu kunne nedstte sig som hndvrker, uddan-net eller ej. Det er mske en af de vigtigste lovn-dringer, der nogensinde er lavet her i landet. Dermed kunne en egentlig industri vokse op.

Hattemagere p arbejde i 1912.

Gamle kraftkilder. Vandmllen i forgrunden og vind-mllen i baggrunden.

10

Dampmaskinen gjorde en forskel

For at opbygge en industri har man brug for en kraft-kilde, som kan erstatte den menneskelige arbejds-kraft. Indtil starten af 1800-tallet havde man anvendt

de kraftkilder, som var tilgngelige, ssom vindml-ler og vandmller.

Nu holdt dampmaskinen sit indtog. Dampmaski-nen var opfundet i England og blev ikke bare anvendt i damplokomotiver, men ogs som kraftkilde i indu-strien. Indfrelsen af dampmaskinen satte for alvor gang i udviklingen, og flere og flere industrier vok-sede op. Dampmaskinerne blev anvendt i ca. 100 r i dansk industri, hvorefter de blev udskiftet med de langt mere effektive diesel- og elektromotorer.

Industrielle vkstperioder

I 1847 blev den frste jernbanelinje mellem Roskilde og Kbenhavn bnet, og allerede i 1870 var der anlagt ca. 600 km jernbanespor i Danmark. Den kraftige udbyg-ning af transportnettet betd, at samspillet mellem landbrug og industri blev langt bedre. Landbruget leve-rede rvarer til industrien, mens industrien leverede red-skaber og maskiner til landbruget.

Den gede brug af maskiner i landbruget gjorde mange landarbejdere overfldige. Mange arbejdsl-se rejste til byerne, hvor der var arbejde nok at finde i de nye industrier. Men en hel del sgte arbejde uden for landets grnser. Isr rejste mange til Amerika og sgte lykken der. Det var i denne periode i 1890erne, at Danmark oplevede den frste industrielle vkstpe-riode.

Da dampmaskinerne var dyre og krvede store investeringer, havde kun store virksomheder rd til at anskaffe dem. Til gengld betd diesel- og elektromo-torerne en opblomstring af sm virksomheder, da disse kraftkilder var mindre og langt billigere.

I starten af 1900-tallet oplevede Danmark en stor tilvkst i befolkningen, hvilket betd rigelig arbejdskraft til fabrikkerne. Danmark fik sledes sin anden industrielle vkstperiode i slutningen af 1930erne, hvor der blev oprettet 75.000 nye arbejdspladser i industrien.

Den tredje industrielle vkstperiode oplevede Danmark i 1960erne. Over hele verden var der stor eftersprgsel p nsten alle varer, og salget til udlan-det voksede strkt. Der var fart p i industrien, og da der ikke blev fdt s mange brn i 30erne og i begyn-delsen af 40erne, betd det i 60erne mangel p arbejdskraft. I denne periode kom de frste indvandre-re eller fremmedarbejdere som man kaldte dem den-

Hjejlen er et dampskib bygget p B&W i 1861. I dag sejler det med turister p Silkeborgserne.

Den frste bro over Lilleblt blev indviet den 14. maj 1935 og var et af de store anlgsarbejder, som var med til at udbygge vejnettet i 30erne. P billedet kan man se, at indvielsen fejres med masser af dannebrogsflag. Bemrk ogs filmholdet p toppen af den ene bil.

11

gang til Danmark. De kom fra bl.a. Tyrkiet og Paki-stan og fik ofte det arbejde, som danskerne ikke ville have.

I industrien bruger man store mngder energi i form af olie og elektricitet. Prisen p disse energikilder var forholdsvis lav, men i 1973 gennemfrte de olie-producerende lande en firedobling af priserne (se ogs side 18). Det betd en nedgang i industriproduktionen i det meste af verden.

Danmark p vej ud i Europa

ret 1973 var ogs bemrkelsesvrdigt p et andet omrde. Ved en folkeafstemning ret fr bestemte den danske befolkning, at Danmark skul-le ind i De europiske fllesskaber, eller EF, som det blev forkortet til. EF var forlberen for det, der i dag hedder EU.

Ved indtrdelsen i EU blev der givet tilskud til landbruget, som derved kom til at tjene flere penge. Industrierne fik ogs meget lettere ved at handle med de andre lande i Europa. I EU taler man om Det indre marked. Det betyder, at alle medlemslande frit kan handle over grnserne, da toldregler, skatter og afgifter efterhnden skal vre ens i alle medlems-lande.

I dag er Danmark et velfungerende industriland, med f store, internationale industrier (Carlsberg,

Aalborg Portland, Danfoss, LEGO, Novo Nordisk m.fl.) og mange mindre, hjteknologiske virksomheder.

Hndvrk eller industri?

I begyndelsen af dette kapitel bruges ordene hnd-vrk og industri. Men hvad er i grunden forskel-len? Hvornr er noget hndvrk, og hvornr er noget industri?

Den gamle Lillebltsbro ses i forgrunden og motor-vejsbroen fra 1970 i baggrunden. Motorvejsbroen blev bygget i den tredje industrielle vkstperiode.

fem ansatte eller derunder flere end fem ansatte tit ejet af en enkelt person flere ejere fremstiller varer i et begrnset antal store serier af varer f maskiner mange maskiner den samme person laver hele arbejdet den enkelte laver kun en del af varen (samlebndsproduktion) varens kber er kendt varens kber er ukendt

Hndvrk er kendetegnet ved: Industri er kendetegnet ved:

12

Man skal ofte bruge en hndvrker, hvis et eller andet er get i stykker. En elektriker er en hndvrker ligesom fx mureren, bageren og tmreren.

Nr du hrer ordet industri, tnker du nok p fabrikker, hvor man fremstiller et eller andet. Men det kan vre svrt at skelne mellem hndvrk og industri. Nr du lser i statistikker, er det let nok at skelne. Her har man simpelthen sat grnsen ved fem ansatte. Er der fem ansatte eller derunder, er der tale om en hndvrksvirksomhed, mens der ved flere end fem ansatte er tale om en industri (se bok-sen nederst side 11).

Landbrugsland?

Er Danmark s et landbrugsland? Ja, det er svrt at svare p. Nr man ser p, hvad Danmarks areal bliver brugt til, m svaret vre et klart ja, da ca. 75 % af arealet bliver anvendt til landbrug. Ser man derimod p, hvad de fleste mennesker laver, bliver svaret et klart nej, da under 4 % arbejder med landbrug.

Erhvervstruktur

Nr man ser p, hvad de forskellige personer i et land arbejder med, taler man om landets erhvervs-struktur. For at skabe et overblik deler man de for-

skellige erhverv ind i nogle grupper. Man arbejder som regel med flgende 3 grupper:

Primre erhverv: De erhverv, som fremstiller rvarer. Rvarerne kan hentes ved at udnytte naturen direk-te p den ene eller anden mde. I denne gruppe findes bl.a. landbrug, skovbrug, gart-neri, minedrift og fiskeri.

Sekundre erhverv: De erhverv, som forarbej-der rvarerne fra de prim-re erhverv. Det drejer sig om folk, som arbejder p fabrik-ker, med hndvrk i bygge og anlgsvirksomheder osv.

Tertire erhverv: De erhverv, som ikke fremstil-ler noget hndgribeligt pro-dukt, men leverer service for alle andre. Denne erhvervs-gruppe kaldes da ogs for ser-viceerhverv. Det er bl.a. bank-manden, lastbilchauffren, lreren, frisren, kbmanden, advokaten samt ansatte i stat, amter og kommuner.

13

Det kan tit vre svrt at afgre, om et erhverv tilh-rer den ene eller den anden gruppe. Fx kan det dis-kuteres, om en virksomhed, der fremstiller software, skal tilhre de sekundre eller de tertire erhverv.

Man diskuterer derfor, om der skal indfres en fjer-de erhvervsgruppe, som netop skal omfatte alle virk-somheder inden for it-branchen.

Fremstilling og salg af en stol berrer alle tre erhvervsgrupper: Skovarbejderen (primr erhverv) flder tret, last-bilchauffren (tertir erhverv) krer tret til savvrket, og p savvrket forarbejder arbejderne (sekundr erhverv) tret til den frdige stol. Til slut slger en butiksassistent (tertir erhverv) stolen.

Erhvervsfordelingen for 100 r siden og i dag

Under 4 % af Danmarks befolkning er beskftiget i landbruget. Nr vi dertil lgger de andre erhverv i den primre gruppe, kommer man op p ca. 5 %. I den sekundre gruppe finder vi i Danmark ca.17 %, mens de sidste ca. 78 % arbejder i den ter-tire gruppe.

Vi kan drligt kalde Danmark et landbrugsland. Nogle vil nok mene, at vi bor i et industriland, men et serviceland er mske en mere passende beteg-nelse, nr man ser p tallene. For 100 r siden var der til gengld ingen tvivl. Da var Danmark et land-brugsland.

14

Fra landbrugssamfund til servicesamfund

Danmark har gennemget en udvikling, hvor strrelsen af erhvervsgrupperne har ndret sig. En model kan vise, hvordan et land typisk udvikler sig fra landbrugssam-fund over industri til servicesamfund.

Modellen kan bruges p mange lande og er god til at beskrive, hvor langt et land er kommet i udviklin-gen. Ser man p erhvervsfordelingen i et uland, som fx Tanzania, fr man et indtryk af, hvor langt dette land er kommet i udviklingen i forhold til Danmark.

Den udvikling, et land gennemlber, handler ikke kun om, at der bliver frre bnder og opstr nye og strre fabrikker. Det handler i hj grad ogs om andre faktorer, som ndrer sig. Som tidligere beskrevet startede det hele ude p landet. Herefter blev forbindelsen mellem landbruget og industrien tttere. Folk begyndte at flytte til byerne, som der-ved voksede og udviklede sig. Den proces kaldes urbanisering.

Der blev bygget flere og bedre veje. Der kom flere jernbanelinjer, og transportmulighederne blev p denne mde kraftigt forbedret. Infrastrukturen blev udviklet.

Selv om vi i dag lever i et hjt udviklet land, er udviklingen ikke stoppet. Det sker aldrig. Et lille land som Danmark, og for den sags skyld ogs store lande, vil altid vre mere eller mindre afhngig af andre lande og deres udvikling. Landene har brug for at samarbejde.

Ressourcer og rstoffer

I lborg fremstiller man cement ved at udnytte den kridt, der er i jorden. Kridt er med andre ord en res-source, man udnytter. Kridt kunne ogs kaldes for et rstof. Danmark er fattig p rstoffer i natu-ren. Der findes ikke ret meget, som vi umiddelbart kan udnytte til gavn for hele samfundet. Men de f rstoffer bliver kraftigt udnyttet. De danske rstof-fer begrnser sig til granit, kridt, salt og ler. Men hvad er en ressource, og hvad er et rstof? Et rstof er et stof, som vi finder i naturen, og som vi udnytter. En ressource kan udnyttes, hvis behovet opstr.

Ressourcerne kan inddeles i tre hovedgrupper:1) Ressourcer, der kan fornyes. Dette kan fx vre

vand, tr, dyr og vind. Rstofferne i denne grup-pe indgr i kredslb i naturen og kan fx vre vand og luftarten ilt.

2) Ressourcer, der ikke kan fornyes. Der er alts res-sourcer, som kun findes i et begrnset omfang, og som p et tidspunkt slipper op. Dette kan vre kridt, sten, salt, guld, diamant, jern, kob-ber og aluminium. I denne gruppe finder vi de mineralske rstoffer, som de forskellige metaller udvindes af.

3) Energirstoffer. Stofferne i denne gruppe anven-des til at skaffe os energi. Det kan vre olie, naturgas og kul. Energirstoffer er dannet i natu-ren, men det sker s langsomt, at energirstoffer-ne m betegnes som ressourcer, der ikke forny-es.

Gennem Danmarks historie har de forskellige perio-der fet navn efter de materialer, som man brugte til redskaber. Vi taler om stenalderen, bronzealde-ren og jernalderen.

100

75

50

25

P

ST

0

Erhvervsfordelingen i procent

Tid

Modellen viser den udvikling, som et samfund gennem-lber fra landbrugssamfund til servicesamfund.

Geo-aktivitet

Erhvervsfordeling.Brug aktivitetsark 4

Din by fr og nu.Brug aktivitetsark 5

15

I Danmark udsmeltede man i jernalderen jern af myremalm, men frst da man lrte at udsmel-te jern af jernmalm, tog udviklingen for alvor fart. Da der var f mennesker om jorden, blev der kun anvendt f metaller. Men efterhnden som befolk-ningstallet steg, blev flere og flere metaller taget i brug. Hermed var grunden lagt til det industrialise-rede samfund, som vi har i dag.

I starten anvendte man de rstoffer, som var lette at finde. Stenaldermanden fandt flint i jorden, men efterhnden var det ndvendigt at grave efter flinten. P denne mde opstod de frste danske miner. Senere gravede man efter kalk i bl.a. Daug-bjerg og Mnsted ved Viborg. Denne produktion er for lngst stoppet, men de forladte minegange kan i dag besges.

I Mnsted ved Viborg brd man engang kalk i lukkede miner. I dag er de gamle miner en turistattraktion.

Minedrift

Mineralske rstoffer udvindes i miner. Man skelner imellem bne og lukkede brud. Et bent brud er i virkeligheden et stort hul, hvor mineralforekomsten udvindes. Disse brud kan vre enorme. Flere kilometer i diameter og flere hundrede meter dybe. Et dansk eksempel er kridtgravene ved Aalborg Portland.

I lukkede miner foregr brydningen under jorden. Disse minegange kan vre mange kilo-meter lange og g helt ned i 4-5 kilometers dybde. I Danmark findes der i dag ikke lukkede miner.

Uanset om der er tale om lukkede eller bne brud, giver minedriften store sr i landskabet. Dette er en ben mine i Amazon-regnskoven i Brasilien, hvor der udvindes jern.

16

Jagten p rstoffer

Efterhnden, som industriens udvikling tog fart, blev behovet for rstoffer strre og strre. Minerne blev gravet dybere og dybere. Jagten p nye forekomster blev sat i gang. For at det kan betale sig at udnyt-te en forekomst, skal den indeholde en vis mng-de rent rstof. Fx udvinder man i dag kobber af fore-komster, der kun indeholder 0,5 % kobber. For at f 1 kg kobber, skal man sledes grave 200 kg kobber-malm. Generelt kan man sige, at jo dyrere et metal er, jo mindre skal der vre i forekomsten, for at det kan betale sig at udnytte den. Det moderne, hjtudviklede samfund kan kun eksistere, fordi der er rstoffer til stede. Da de mine-ralske rstoffer er en begrnset ressource, som p et eller andet tidspunkt slipper op, arbejdes der hele tiden p at finde nye forekomster og udnytte de alle-rede kendte ressourcer s godt som muligt. I denne forbindelse er genbrug blevet mere og mere vig-tig. Det er grunden til, at en bilfabrik som VW i dag fremstiller biler, hvoraf ca. 80 % af materialerne kan genbruges, nr bilen engang skal skrottes.

Havbundens rstoffer

Jagten efter rstoffer foregr ikke bare p land, men ogs p havbunden. I mere end 100 r har man vidst, at der p store dybder i oceanerne findes sm, afrundede, sorte klumper, der kan blive nogle centimeter i diameter. Nrmere undersgelser har vist, at disse klumper indeholder store mngder af metallerne mangan, jern, nikkel og kobber. Klumper-ne kaldes mangannoduler. De ligger hovedsageligt p havdybder p 4-5 kilometer. I jeblikket er det dog for dyrt at udnytte dem, men teknisk har man fundet ud af, hvordan de hentes op.

Ved oceanryggene, hvor de store tektoniske plader bliver trukket fra hinanden, findes der varme kilder, som konstant pumper varmt vand ud i havet. Oplst i dette varme vand findes der en mngde metaller, fx zink, kobber, bly og slv. Nr det varme vand kommer i kontakt med det kolde havvand, afkles det, og metallerne udfldes eller aflejres p havbunden. Omkring kilden opbygges efterhnden et hjt trn, som kan vre helt op til 30 m hjt. Et sdan trn kaldes en black smoker.

Biler fremstilles i dag af materialer, som i stor grad kan genbruges.

Black smoker p bunden af havet. Rundt omkring skorstenen aflejres en mngde rstoffer som zink og kobber.

17

Hvem ejer havbunden?

Rstofferne p havbunden rejser et stort problem. Hvem ejer dem og har ret til at udnytte dem? Mange af forekomsterne findes i internationalt farvand, og det giver anledning til stor diskussion imellem lan-dene. Industrilande som USA, Tyskland, Frankrig, Japan og England har allerede brugt mange penge p at finde metoder til at udnytte forekomsterne. S de vil derfor gerne have retten til at udnytte dem. Modsat hvder andre lande, fx mange ulande, at disse forekomster skal komme alle mennesker p Jorden til gode.

Energirstoffer

Da energirstofferne gendannes over mange millio-ner r, regnes de til gruppen af ressourcer, som ikke fornyes. Det er rstoffer som kul, olie og naturgas, som alle er vigtige og helt ndvendige energikilder i vores samfund. Man regner med, at ca. 75 % af verdens energiforsyning kommer fra disse rstoffer. Alle tre rstoffer anvendes i kraftvrker til at frem-stille elektricitet.

Olie bruges desuden i mange forskellige former som brndstof i biler, fly, skibe osv., mens naturgas mest bruges til opvarmning. Nr der tales om at spare p energien, menes der disse tre rstoffer.

Kul, olie og naturgas kaldes ogs for fossile brndstoffer. De er alle dannet p Jorden for mange millioner r siden i den geologiske periode, som kal-des kultiden. I kultiden var klimaet varmt, og der var gode betingelser for at danne kul. Kul er dannet ved omdannelse af planterester p bunden af ser eller andre lavvandede omrder. Mange af nutidens fore-komster stammer netop fra denne periode.

I Danmark graver man ikke lngere kul. Der fin-des stadig masser af brunkul i Danmark, men de er ikke gode nok i forhold til de stenkul, som man kan kbe i udlandet. Stenkul har et hjere indhold af kulstof og dermed en bedre brndvrdi. I Danmark findes der mange kulfyrede kraftvrker, men alle kul kbes i udlandet.

Olie bestr af omdannede dyre- og plantedele, som langt tilbage i Jordens historie blev dkket af kilometertykke lag sand, kalk og ler. Dyre- og plante-resterne blev p grund af det store tryk efterhnden omdannet til olie og naturgas.

Da bde naturgas og olie er forholdsvis lette stoffer, vil de hele tiden sge at trnge op mod over-fladen. Imidlertid stder de almindeligvis mod lag, som de ikke kan gennemtrnge. Olie og naturgas bli-ver p denne mde fanget i lommer nede i jorden.

Olien og naturgassen er indkapslet i fx sand-sten. Den kan sammenlignes med en svamp, der er fyldt med vand. Nr man borer efter olie og natur-

Avedrevrket er et af verdens mest energieffek-tive kraftvarmevrker. Siden kraftvarmevrket blev taget i brug i 1990, har vrket leveret elek-tricitet til det nordiske elnet og varme til det storkbenhavnske fjern-varmenet.

18

gas, glder det om at ramme disse lommer og der-efter suge olien ud. I virkeligheden er det ofte ikke ndvendigt at suge, da gas og olie selv sger op gen-nem rret pga. det store tryk i undergrunden.

Dansk olie og naturgas

I 1960erne begyndte den danske eftersgning efter olie og naturgas. Man borede forskellige steder i lan-det, men uden held. S begyndte man at interesse-re sig for havbunden under Nordsen. De geologiske forhold tydede p, at her kunne vre olie. Problemet var, at man ikke havde overblik over, hvilke lande der havde ret til at udnytte de forskellige omrder af havbunden.

Efter svre politiske forhandlinger mellem de forskellige nordslande blev man enige om en for-deling. Senere har det vist sig, at disse grnser lig-ger meget tt p de forskellige forekomster, s for-handlingerne var langt vigtigere, end man dengang forestillede sig.

Med olie- og gasfundene i Nordsen opstod der nye olielande. Isr fandt man meget olie og gas i den norske og den engelske del. Begge lande er i dag blandt de 10 vigtigste olielande i verden. Danmark er ogs blevet et olie- og gasproducerende land. Vi producerer i dag olie og naturgas nok til vores eget forbrug. Vi kan endda slge til udlandet. Men vi m kbe kul i udlandet, og vi bruger flere penge p at kbe energi, end vi fr ind ved at slge.

En vigtig handelsvare

Der findes olie og naturgas over hele verden, men ikke alle lande har disse vigtige rstoffer. Olie og naturgas er derfor p verdensplan en utrolig vigtig handelsvare.

En rkke af de olieeksporterende lande har slut-tet sig sammen i organisationen OPEC. (Organisation of Petroleum Exporting Countries). I OPEC vil man gerne have en hj pris for olien, da det tit er landenes eneste eksportvare. De olieproducerende lande, som ikke er medlem af OPEC, er ikke s afhngige af olie-prisen, da de ogs har andre eksportprodukter.

I 1973 hvede OPEC-landene olieprisen meget. Det betd, at OPEC-landene kom til at tjene mange penge, mens der udbrd konomisk krise i den vrige del af verden. Det blev i Danmark kaldt oliekrisen.

Verdens energiressourcer slipper op p et eller andet tidspunkt. Derfor arbejdes der hele tiden p at udnytte kul, olie og naturgas bedre, sledes at de slr til i s lang tid som muligt. Desuden forskes der i alternative energikilder, som kan erstatte de eksiste-rende, fx i vindmlleenergi, hvor den danske forsk-ning er i front.

Spor i landskabet

I dette kapitel har du lst om, hvordan et land gen-nemlber en udvikling fra at vre et landbrugsland til at blive et moderne industriland. Denne udvikling er ikke uden omkostninger. Overalt p en kretur gen-nem Danmark kan sporene ses. Flotte naturomrder bliver gennemskret af store vejbyggerier. Vejene er overfyldte med lastvogne og personbiler. Fabriksskor-stene sender deres rg ud i luften. Lugten er nogen steder stram af gylle fra store svinefarme. Natur-grundlaget bliver i den grad udnyttet.

Olieboreplatform i Nordsen. Olien hentes op dybt nede under havbunden og transporteres til land gen-nem rrledninger.

Geo-aktivitet

Kulforbrug i Danmark.Brug aktivitetsark 6

Verdens vigtigste olielande.Brug aktivitetsark 7

19

Kort over olie- og naturgasproduktionen i Nordsen. Allerede i 1964 indledtes forhandlinger om en deling af Nordsen mellem de tilstdende lande. Der var stor uenighed isr mellem Danmark og Norge. Frst efter en retssag i 1971 blev grnselinjerne fastlagt. Grnserne er meget vigtige, da olie- og naturgasfelterne ligger tt p grnserne. P kortet ses to af de danske felter, Dan og Tyra. Olien og naturgassen bliver transporteret til fastlandet gennem to rrledninger, som gr i land lidt nord for Blvand i Vestjylland.

Middelgrundens Havmllepark bestr af 20 mller. De ligger i resund 3 km ud for Kbenhavns havn p det lavvandede omrde Middelgrunden. Vindmllerne kan tilsammen dkke 3 % af Kbenhavn Kommunes elforbrug.

20

At arbejde i naturen de primre erhverv

To ting har nsten alle danskere til flles: Vi er ind-vandrere, og vi har vret bnder. Det viser histori-en.

Da isen fra sidste istid for omkring 10.000 r siden efterhnden var bortsmeltet, indvandrede de frste mennesker fra syd. Klimaet var mildnet s meget, at de frste samlere og jgere kunne udvide deres territorier til det nuvrende Danmark. I star-ten var de nomader, der mtte vandre i takt med rets gang. Naturen gav kun f overlevelsesmulig-heder. Man gtter p, at der i jgerstenalderen levede omkring 10.000 mennesker i Danmark.

Langt senere, for omkring 4.000 r siden, begyndte man at dyrke jorden i Danmark. Klimaet begyndte at ligne det, vi kender i dag. Skovene bred-

te sig, og landet blev mere frodigt. Derfor blev det ogs nemmere at overleve p samme sted i lngere tid. Ordet bonde kommer faktisk af boende, som jo er et udtryk for, at man er blevet stedfast.

Svedjebrug

De frste bnder drev svedjebrug. De afbrnd-te et mindre areal i skoven. Asken fra trerne gav nring til jorden, og der kunne dyrkes korn. Efter et par rs dyrkning var jorden udpint og tilgroet med ukrudt. Et nyt stykke skov mtte ryddes. Det frste areal kunne s overlades til de husdyr, man ogs var begyndt at holde. Med tiden blev det ndvendigt at vandre til et nyt stykke skov og starte forfra.

Svedjebrug i Ecuador. Vegetationen brndes af, og omrdet bliver til mark. Asken bliver liggende og giver vigtige nringsstoffer til den efterflgende kornavl. Danske bnder brugte tidligere samme fremgangsmde.

21

Landbrug kan opdeles i husdyravl og planteavl eller en blanding af begge dele. Husdyrene giver isr mlk og kd, men de skal de en masse foder for at give et ordentligt udbytte. Husdyrene skal ind-tage 10-15 kg korn for at give 1 kg kd. Det betyder, at det er langt mere rationelt at satse p planteavl. Det kan sikre overlevelse for en strre befolkning.

Man begyndte tidligt at udvikle de forskellige dyrkningsmetoder. Allerede i stenalderen arbejdede bonden med sm, faste marker. Ukrudtet blev luget vk, og markerne udviklede sig derfor ikke til skov igen. Den frste plov, arden, blev taget i brug og gjorde dyrkningen mere effektiv. Det var ikke lnge-re ndvendigt at skifte boplads med rs mellemrum. Man kunne blive boende.

Udvikling i landbruget

Siden bondestenalderen har landbruget vret i kon-stant udvikling. Utallige fund viser, at der hele tiden er gjort tekniske fremskridt. Fr arden havde man brugt hakker og gravestokke. Med arden kunne man trkke en fure.

I vikingetiden blev hjulploven taget i brug. Den kunne vende jorden og dermed sikre planterne adgang til nye nringslag. Hjulploven var tung og svr at vende med, men sikrede alligevel et langt strre udbytte.

De traktortrukne plove, landbruget bruger i dag, er en videreudvikling af hjulploven. De er naturligvis bedre og mere effektive. Bl.a. fordi de er nemmere at vende med, og fordi skrene kan drejes.

Dyrene fodres med korn og proteiner, som ogs kunne vre brugt til menneskefde. Ved at sende disse igennem koen mistes meget af fdevarevrdien. 100 kg foder reduceres til 10 kg kd.

Arden var frste udgave af ploven. Den kunne dog kun trkke en fure i jorden, ikke vende den. Hjulploven var en stor forbedring for landbruget. Nu blev jorden vendt under pljningen, og dermed blev vigtige nringsstoffer frt tilbage til vkstlaget. Med moderne, traktordrevne plove er pljningen blevet hurtig og effektiv.

22

Hvor skal grden ligge?

Det er ikke tilfldigt, hvor de danske bondegr-de ligger, og hvordan landbrugsjorden er fordelt. I nogle omrder kan der vre mange store grde med stor afstand imellem. Landskabet er fladt, jorden er sandet, og markerne er mske adskilt af lange rk-ker af trer. I andre omrder er grdene sm, ligger p rkke langs vejen eller en som perler p en snor. Hvor grdene er sm, ligger der i mange tilflde et gods i nrheden.

Forskellige forhold har bestemt, hvordan land-brugsjorden er fordelt: historie, jordens kvalitet og landskabet.

Tidligere l de fleste grde i landsbyer. Man drev jorden i fllesskab, og herremanden p det nrliggende gods ejede grdene. Efter 1789 blev der ndret p disse forhold. Bnderne blev efter-hnden selvejere, jorden omfordelt, og grdene blev flyttet ud fra landsbyen. Hvor meget jord, den enkel-te grd blev tildelt, afhang bl.a. af jordens kvalitet:Var det fed eller mager jord?

Fra 1. til 2. pladsen

Landbruget har nsten altid beskftiget de fle-ste danskere og sikret landet de strste indtg-ter. Sdan er det ikke lngere. Landbruget spil-ler fortsat en meget, meget vigtig rolle i sam-fundskonomien, men landbruget er blevet s moderne og effektivt, at det kan producere helt op til fem gange den fdevaremngde, vi har brug for.

Der eksporteres landbrugsprodukter for mil-liarder af kroner hvert r, men landbruget er meget pvirket af udviklingen p verdensmarke-det. Det er et srbart omrde, og selv om land-bruget naturligvis forsger at eksportere mest muligt, er indtjeningen p vores industrieksport nu blevet strre end indtjeningen p landbrugs-eksporten.

Geo-aktivitet

Dansk landbrug.Brug aktivitetsark 8

Den mest sandede jord egner sig ikke til dyrkning. I stedet er fregrsning en mulighed.

23

Hedeopdyrkning

De frste grde p den jyske hede blev ofte pla-ceret langs erne. Dermed fik bonden adgang til vand og engomrder, hvor dyrene kunne grsse og het sls. Grden blev anbragt lidt vk fra en og hjere oppe i terrnet. Om vinteren, nr dyrene stod p stald, havde man nu h til foder. Dyrenes gdning kunne opsamles i stalden og senere spredes p markerne. P den mde blev det muligt at opdyrke hedejorden og avle korn i en vis afstand fra grden. P de yderste omrder, som endnu ikke var opdyrket, kunne frehold g p grs.

I dag er der ikke meget hede tilbage i Dan-mark. Det kan vre svrt at forestille sig, men gr man 200 r tilbage i historien, var hedelyn-gen den dominerende plantevkst i Jylland. I forsget p at opdyrke mere landbrugsland har kongen i flere omgange stttet de bnder, som ville tage kampen op. En svr kamp. Dels fordi hedejord er meget sandet, dels fordi der under sandlaget gemmer sig en meget hrd bund, som m brkkes op. Ved et utroligt slid er dette naturlandskab i dag omskabt til landbrugsland.

P dette nyere kort over Karup ses, hvordan grdene ligger symmetrisk p hver side af en. De er angivet med sm, sorte firkanter. Hjdekurverne viser, at engdraget p isr den vestlige side af en er forholdsvis fladt. Det var her, man fr i tiden slog h, som blev brugt til vinterfodringen i stalden.

24

Jord er ikke bare jord

Jordens kvalitet svinger meget i Danmark. Der er forskelle i dens nringsindhold og i dens evne til at holde p fugt. Det betd isr meget, fr man fandt ud af at gde jorden og kunstvande.

I Danmark tales der om de lette og lyse jorde og de tunge og mrkere. Denne inddeling hnger sammen med landskabsdannelsen under istiden. De omrder, der l under sidste istids iskappe, har nydt godt af de aflejrede materialer. Der er her tale om skaldt mornejord, som er nringsrig i sammen-ligning med sandjordene p hedesletterne i Vest-jylland. Disse l uden for iskappen, og her er den nringsrige overfladejord skyllet vk af smeltevan-det fra iskappen.

Det er forklaringen p, at en vestjysk landmand p den magre jord ofte har mttet eje meget jord for at opn samme velstand som en stjysk landmand p den fede jord. Til gengld er prisen naturligvis ogs lavere p den magre jord. Dette er ogs noget

af forklaringen p, at landbrugene og befolkningen har kunnet leve tttere i stdanmark end i Vest-danmark.

Nye tider

Med tiden begyndte bnderne at afstte flere og flere af deres produkter p markeder. Det gav dem penge, og de kunne bl.a. kbe gdning. Dermed fik afstanden til markedet ogs betydning for grdens placering. Jo tttere p markedet, jo mere kunne man slge.

Jordens kvalitet, terrnets hldning og afstan-den til markedet betyder mindre nu til dags. Den teknologiske udvikling har ndret forholdene. Man kan ikke lngere leve af et lille landbrug, og de sm grde nedlgges. Tilbage bliver strre og strre landbrug, som opkber jorden fra de sm. Det gamle mnster er brudt.

Jordbundstyper

Muldjord findes isr i det stlige Danmark. Det er god landbrugsjord, fordi jorden indeholder bde kalk og ler, som begge er vigtige for plante-vksten. Det giver ogs gode betin-gelser for regnorme, svampe og bak-terier. Disse srger for hurtig ned-brydning af planterester og en god opblanding af de forskellige jordlag.

Morjorden findes isr i det vest-lige Danmark, hvor hedesletter er udbredte. Jorden er mere sandet og har underskud af kalk og ler. Det giver drligere betingelser for de for-skellige nedbrydere, og planterester p overfladen nedbrydes langsom-mere. Jorden bliver mere lagdelt, nr der ikke er orme, som kan srge for opblandingen. Ved dybdepljning og tilstning af kalk og gdning kan morjorden gres nsten lige s frugt-bar som muldjorden.

Her ses to jordbundsprofiler. Muldjord til venstre og morjord til hjre. Det er tydeligt, at morjordbunden er den mest lagdelte. Her sker der ingen opblanding af lagene. Lagene kaldes ogs horisonter og inddeles i bogstaver. A-horisonten bestr af mere eller mindre nedbrudte planterester, som efterhnden udvaskes. I B-horisonten koncentreres nogle af de udvaskede salte. Det er det hrde lag, der i morjordbunden kaldes for al-laget. C- og D-horisonterne er den undergrund, som jordbunden hviler p.

(Efter ide fra Geografi. Fag og undervisning, 1999)

25

Landbruget og EU

Landbruget i Danmark er velorganiseret og har stor betydning for samfundet. Derfor lytter politikerne ogs til landbrugets synspunkter. Bde nr de ved-tager landets love, og nr der forhandles i EU og p verdensmarkedet. Den enkelte landmand kan fle, at der er langt fra hans eget landbrug til beslutnin-gerne i EU, og det skaber ofte uenighed.

Det kan vre konflikter om prisfaststtelsen p produkterne, leveringskvoter eller miljkrav. Fx forlanger EU, at landmndene skal lade en procent-del af landbrugsjorden ligge udyrket hen. Denne braklgning er et forsg p at mindske overskuds-produktionen i EU.

Men EU giver ogs landbruget fordele af en lang rkke tilskudsordninger. Fx fr landmanden et tilskud til det jordareal, der dyrkes, og samtidig et til-skud til den mngde jord, der braklgges.

Intensivt- og ekstensivt landbrug

Dr hvor bnderne bruger rigtig meget arbejds-kraft eller teknologi (bl.a. maskiner og kunstgd-ning) pr. hektar taler man om intensivt landbrug. Det findes bde i ulande (meget arbejdskraft) og i ilande (meget teknologi). Hvor landbrugsjorden ikke udnyttes s effektivt, kaldes landbrugsformen ekstensiv. Denne landbrugsform findes i bde u- og ilande.

I mange ulande spiller landbruget i dag samme rolle, som det tidligere gjorde i Danmark. Nr man er fattig og er mange mennesker om at dele, m jorden udnyttes til det yderste. Man har ikke meget tekno-logi til rdighed, men derimod mange hnder. Land-bruget bliver intensivt. Det er en landbrugsform, hvor intet gr til spilde, men p grund af den drlige teknologiske udvikling bliver udbyttet desvrre ikke srlig stort.

I et iland som Holland er der ogs mange men-nesker om lidt landbrugsjord. Landbruget er inten-

Med drivhuse kan solens varme koncentreres. Nr der desuden gdes og vandes rigtigt, kan afgrder dyrkes meget effektivt. Det kaldes ogs intensiv dyrkning.

Geo-aktivitet

Husdyrbestanden i EU.Brug aktivitetsark 9

Figuren viser to ting: Antallet af bedrifter i Danmark er get meget tilbage. Af de bedrifter, som er tilbage, er der blevet forholdsvis flere, store bedrifter. Ha er en forkortelse for hektar. 1 ha = 10.000 m2.

26

Risavl krver meget arbejdskraft. Hvor der ikke er adgang til maskiner, er der brug for mange hnder. Er der mennesker nok, kan man derfor godt opn en inten-siv dyrkning. Her arbejdes der i rismarker p Bali i Indonesien. Hver eneste kvadrat-meter jord p bjergsiderne kan udnyttes, nr de sm marker ligger i terrasser.

Store arealer, som her i Montana i USA, krver mange og store maskiner, hvis man vil udnytte landbrugsjorden effektivt.

27

sivt og hjteknologisk. Udbyttet er enormt, og det samme er miljbelastningen. Det har sin pris, nr der m gdes og sprjtes meget for at sikre et stort udbytte.

I andre ilande som fx USA og Australien er der mere landbrugsjord til rdighed pr. indbygger. Visse dele af landbrugsjorden bruges til ekstensiv kvg-avl, og miljbelastningen er mindre. Til gengld m nogle farmere have s meget jord, at de flyver rundt i helikopter for at kunne passe det hele.

I disse r str landbruget mange steder i verden over for store problemer. Det handler bl.a. om over-produktion i den rige verden, fdevaremangel i den fattige og visse steder en miljtrussel, der bringer erhvervets fortsatte overlevelse i fare. Der er mange sprgsml at forholde sig til, ogs i Danmark, hvis vi ogs i fremtiden skal sikre erhvervet en bredygtig udvikling.

Fiskeri i Danmark

Fiskeri er et andet erhverv i den primre erhvervs-

gruppe. Ligesom landbruget er det et gammelt erhverv. Fiskeriet er lbet ind i meget store proble-mer, som truer erhvervets fremtid. Visse fiskearter er simpelthen ved at forsvinde.

Danmark har en meget stor kyststrkning, og fiskeriet har derfor altid haft stor betydning. Nye metoder har gennem de senere r betydet, at fiske-rierhvervet er blevet s effektivt, at man nu risikerer at tmme havet for fisk. Da dette problem ogs gr sig gldende for de andre, konkurrerende fiskeri-nationer, er der alts tale om et internationalt pro-blem.

Der er uenighed om problemets omfang. Fx mener mange fiskere, at biologerne overdriver, nr de lgger de dystre tal p bordet. Alle er dog enige om, at der m gres noget.

Alle nsker en bredygtig udvikling, og der laves derfor i EU forskellige fredningsaftaler, som gr bde p de forskellige fiskearter og p bestemte omrder og ssoner. For at beskytte fiskeynglen faststtes der desuden mindstestrrelser p de enkelte fiskearter.

Fiskerierhvervets metoder er meget effektive. For effektive mske?

28

Til opsporing af fiskestimer anvendes ekkolod og sonar. Ekkoloddet sporer lodret. Sonar sporer vandret. P skrmens display afslres fiskestimerne.

Geo-aktivitet

Danske fiskerihavne.Brug aktivitetsark 10

Fiskerigrnser.Brug aktivitetsark 11

Fiskerigrnser omkring Island.Brug aktivitetsark 12

Bredygtighed.Brug aktivitetsark 13

Danske fangster.Brug aktivitetsark 14

Det gammeldags bund-garn er fastgjort til ned-bankede ple. I moderne trawlfiskeri trkkes garnet gennem vandet. Foran netbnin-gen sidder en skovl p hver side. Skovlene spiler trawlet ud. Trawl kan godt vre meget hrde ved havbunden.

29

Fangstmngden er nrmest eksploderet over 100 r. Det ser dog ud til, at udviklingen er ved at vende.

1895 1945 1980 2000

200

250

150

100

50

0

Fangst i 1.000 tons

200

150

100

50

400

350

300

250

0

Konsumfisk(kurver) mio. kg

Sild, brislingog makrel

Torsk

Fladfisk

800

600

400

200

1.600

1.450

1.200

1.000

0

Industrifisk og foderfisk(sjler) mio. kg

1970 19751960 1965 1990 199519851980 2000

Fangsterne har vret domineret af forskellige arter til forskellige tider. I de senere r er det isr blevet et pro-blem, at torsken er i kraftig tilbagegang.

Dansk skovbrugFor 6-7.000 r siden var hele Danmark dkket af skov. Med de frste svedjebrug begyndte mennesket at rydde skovene. Det gik langsomt i starten, men efterhnden, som menneskene blev bofaste og rykkede sammen i landsbyer, blev skovene ryd-det i stort omfang. Omkring r 1800 var kun ca. 4 % af landets areal dkket af skov. Meget tr var ogs brugt til opbygning af den store, danske flde.

I dag er udviklingen vendt, s vi nu er oppe p ca. 14 %. Mlet for de nste 80-100 r er, at 20-25 % af hele landets areal igen skal vre dkket af skov. Skovene er med til at sikre et bedre milj.

Nsten alle Danmarks skove er brugsskove, hvor tret bruges til forskellige forml. Skovbrug er ogs et primrt erhverv, der producerer et rstof. I Danmark produceres isr tr til brndsel, bygningsindustri, pyntegrnt og mbelindu-stri. De vigtigste sorter er rdgran, andet nletr og bg.

Geo-aktivitet

Dansk skovbrug.Brug aktivitetsark 15

Det er tydeligt, at det danske skovareal er i vkst.

200

150

100

50

300

250

0

1.000 ha

Nletr

Lvtr

Ubevokset areal

1920 19401880 1900 19801960 2000

30

I dette kapitel skal du lse om de sekundre erhverv. Alts de erhverv, som forarbejder produk-terne fra de primre erhverv. I gruppen findes bde hndvrk og industri.

Nr man skal beskrive industrien, kan det gres p mange forskellige mder: Hvor mange fabrikker er der? Hvor ligger de? Hvad laver man p fabrik-kerne? Hvor mange personer arbejder der p de for-skellige fabrikker? Hvor mange kroner tjener fabrik-kerne ind til landet?

Industrityper

Man skelner mellem let og tung industri. Det giver nsten sig selv, at man i tung industri arbejder med store og tunge ting som jern og stl, mens man i let industri arbejder med mindre ting som fx medicinal-varer og elektronik.

Man kan ogs inddele industrien i forskellige brancher.

Der findes ni hovedbrancher:1. Jern- og metalindustri2. Nrings- og nydelsesmiddelindustri3. Kemisk industri4. Papir- og grafisk industri5. Tr- og mbelindustri6. Tekstil- og bekldningsindustri7. Sten-, ler- og glasindustri8. Jern- og metalvrker9. Anden industri

Jern- og metalindustrien er den vigtigste. Der er flest virksomheder i denne gruppe, og den beskfti-ger flest mennesker. Dette glder ikke bare i Dan-mark, men i hele verden. P fabrikkerne inden for jern- og metalindustrien fremstiller man alt fra

Stberiarbejder p et engelsk jernstberi. Det er et godt eksempel p tung industri.

Masseproduktion de sekundre erhverv

31

knappenle og papirclips til lamper, radioer, land-brugsmaskiner og supertankere.

En tredje mde at inddele industrien p tager udgangspunkt i lnnen til de ansatte. Man taler om hjtlns- og lavtlnsindustrier. Typiske hjtlnsvirk-somheder findes inden for it-branchen, mens virk-somheder inden for tekstil- og bekldning tilhrer lavtlnsgruppen.

Fabrikkerne ligger ikke tilfldigt

Transport af rstof og frdigvarer har stor betyd-ning for fabrikkernes placering. En fabrik, der frem-stiller tunge og store ting, vil i mange tilflde vre placeret dr, hvor rstoffet er, eller dr hvor det fr-dige produkt skal bruges.

Transportvejen betyder ikke s meget for den lette industri. Det kan mange gange bedst betale sig at placere fabrikken, hvor man kan f arbejdskraft.

Uanset, hvilke hensyn der tages, nr man skal bygge en fabrik, handler det som regel om kono-mi.

Allerede for mange r siden opstillede man en teori for, hvordan fabrikker blev placeret:

Bygning af skibe er tung industri. Her er et container-skib ved at blive bygget p Lind-vrftet p Fyn.

Hovedprincip nr. Placering rsag Eksempler

1.Tt ved rvaren Hvis rvaren er tung og dermed dyr

at transportere, eller rvaren er let-fordrvelig.

Cementfabrikker som Aalborg Port-land eller fiskeindustrierne i fiskeri-havnene.

2.Tt ved forbrugeren

Hvis det frdige produkt hurtigt skal frem til forbrugeren, eller hvis pro-duktet fylder eller vejer meget.

Bryggeriet Carlsberg har et stort tap-peri i Fredericia, selv om hovedsdet findes i Kbenhavn.

3.Tt p arbejdskraft

Hvis en fabrik har brug for en stor arbejdsstyrke, kan det betale sig at placere fabrikken i et omrde, hvor der er mange ledige, eller hvor ln-nen er lav.

Mange tekstilindustrier fra Herning-Ikast omrdet har flyttet produktio-nen til fx Letland eller Litauen.

4.Underordnet Fabrikker, hvor rvarer og frdigva-

rer ikke fylder eller vejer ret meget. Fabrikker, som fremstiller de samme ting, kan tit have fordel af at ligge tt ved hinanden.

Elektronikvirksomheder, it-virksomhe-der og medicinalindustrier.

32

Da teorien om virksomheders placering er over 100 r gammel, m der i dag tages hensyn til andre fak-torer, nr en virksomhed skal placeres: Er det muligt at f et veluddannet personale? Findes der ledig jord, som fabrikken kan opfres

p? Er det muligt at skaffe penge til at bygge fabrik-

ken? Findes der i omrdet andre fabrikker, som man

kan samarbejde med? Er det muligt at f energi nok, og er den billig? Hvilken type virksomheder er der flest af p ste-

det? Er det muligt at f sttte fra staten til at starte

virksomheden? Er miljforholdene i orden, s fabrikken kan byg-

ges, uden at omgivelserne forurenes? Har kommunerne afsat omrder, som kan anven-

des til fabrikker?

Adskillige virksomheder i Danmark er vokset op sammen med den by, hvori de ligger. I Billund fin-des LEGO, i Nordborg p Als Danfoss, i Struer B&O og i Bjerringbro pumpefabrikken Grundfos. Virksom-hederne er altdominerende i disse byer, og gr det godt for virksomheden, gr det ogs godt for byen.

Teoriens fire hovedprincipper holder stadig, men i dag kan man ogs se nye tendenser: Virksom-heder, der forsker og arbejder med hjteknologiske produkter, har en tendens til at samle sig i eller i nrheden af storbyerne. Her findes hjtuddanne-de mennesker, og her ligger universiteter og andre hjere lreanstalter. Det glder fx i lborg, hvor mange virksomheder arbejder med radio- og tele-kommunikation. Virksomhederne har et tt samar-bejde med Aalborg Universitet omkring forskning og udvikling. Og i Kbenhavnsomrdet regner man

med, at restaden p Amager bliver et omrde, hvor virksomheder, der arbejder med IT og bioteknologi, vil samle sig.

Dansk industri og udlandet

Halvdelen af de danske virksomheder har under 20 ansatte og er derfor sm. Kun ca. 100 danske virk-somheder har over 500 ansatte.

Virksomhed Antal ansatte

Carlsberg 27.368

Danish Crown 19.215

Arla Foods 18.200

Danfoss 16.962

Novo Nordisk 14.771

FLS Industries 13.544

Grundfos 11.194

Danisco 9.105

LEGO 7.247

Skandinavisk Tobakskompagni 7.147

Danmarks 10 strste virksomheder opstillet efter antallet af ansatte.

(Kilde: Dansk Industri 2002)

I Danmark er der alts syv virksomheder med over 10.000 ansatte. Det lyder af meget, men sammen-ligner vi de danske virksomheder med udenlandske, er de sm. Den svenske bilfabrik Volvo har til sam-menligning over 50.000 ansatte, og den franske cementkoncern Lafagde har 75.000 ansatte. Dan-ske virksomheder er med andre ord sm set med internationale jne.

Langt de fleste danske virksomheder slger en del af deres produkter i udlandet: De eksporterer varer. Det er vigtigt for Danmark, da vi er tvunget til at kbe mange varer, som vi ikke selv fremstiller. Vi importerer mange varer, fx mobiltelefoner.

Store, danske virksomheder som Grundfos og LEGO er helt afhngige af det udenlandske marked, da Danmark simpelthen er for lille.

Geo-aktivitet

BNP i forskellige lande.Brug aktivitetsark 16

33

Globalisering

Selv om vi i Danmark ikke har bil- eller flyfabrikker, er vi dog alligevel med til at fremstille disse produk-ter. Mange danske fabrikker er nemlig underleve-randrer. De laver halvfrdige produkter til andre fabrikker.

I Tnder ligger en fabrik, som har specialise-ret sig i at stbe i metallet aluminium. Her fr tyske AUDI produceret deres karosserier til bilerne. I Glo-strup ved Kbenhavn ligger en mindre fabrik, som fremstiller drhndtag til Mercedes og VW. Danske virksomheder deltager p denne mde i en proces, hvor den frdige vare produceres et helt andet sted. Det betyder selvflgelig ogs, at

vi er afhngige af disse udenlandske virksomheder. Slges der frre Mercedes-biler, skal der selvflge-lig laves frre drhndtag, og mske skal der derfor fyres medarbejdere p virksomheden i Glostrup.

Fremstillingen af forskellige produkter bliver p denne mde spredt ud til andre lande. Man siger, at arbejdsmarkedet globaliseres. De forskellige varer fremstilles det sted i verden, hvor det bedst kan betale sig for virksomheden.

Made in Denmark?

Hvis du har en Adidas-T-shirt, skal du prve at kigge p mrkesedlen i nakken. Der str ikke Made in Germany, men mske Made in Taiwan. Selv om Adidas er et tysk firma, bliver T-shirten ikke fremstil-let i Tyskland, men kun solgt fra Tyskland. Adidas producerer ikke ret meget i Tyskland lngere, men fr fremstillet produkterne rundt omkring i verden. Adidas sko fremstilles i lande som Kina og Vietnam, mens tjet fremstilles i Taiwan og Thailand. Sdan har det ikke altid vret. For 30 r siden fremstillede Adidas alle sine produkter i Tyskland, men i dag pro-duceres varerne, hvor arbejdslnnen er billigst og dermed mest konomisk fordelagtigt for Adidas.

Geo-aktivitet

Industriens vigtigste markeder.Brug aktivitetsark 17

Tappehal p Carlsbergbryggeriet.

34

Industricentre

For 100 r siden l industrien tt ved de rvarer, som kunne udnyttes. Fx l mange store virksomhe-der i Europa i omrder med store kulforekomster. I dag er nye industricentre vokset frem omkring Euro-pas vigtigste storbyer og afgrnser et omrde ned igennem Europa, som har fet navnet EU-bana-nen. Omrdet strkker sig fra England i nord ned gennem Europa til Norditalien. Mske vil omrdet udvide sig mod st i takt med, at EU udvides.

Langs Middelhavets kyst fra Nordspanien over Sydfrankrig til Norditalien vokser en ny industrizone frem. Den bestr isr af nye, hjteknologiske virk-somheder.

Nye industrilande

Som det var tilfldet med Adidas, har mange store virksomheder valgt at flytte produktionen til lande i sten, fx Korea, Thailand og Singapore. Det drejer sig isr om virksomheder, der fremstiller produkter, som krver stor arbejdskraft: tekstil, bekldning og fodtj. P denne mde er der forholdsvis hur-tigt opstet nye industrilande. Disse lande kaldes for NIC-lande, hvilket str for Newly Industrialised Countries. Oprindeligt var disse lande ulande, men de har nu opbygget deres egen industri og fremstil-ler bl.a. elektronik og biler.

Arbejdsmarkedet udvikler sig hele tiden. Der sker en stadig specialisering og arbejdsdeling. P denne mde bliver de enkelte lande mere og mere afhngige af hinanden.

Der forskes konstant i nye produkter og pro-duktionsformer. Materialerne ndrer sig, transport-systemerne udvikler sig, ulande bliver til ilande osv. Denne udvikling er dog ikke uden omkostnin-ger: Energiforbruget stiger, og vi m finde alterna-tive muligheder. Miljproblemerne er stigende, og i nogle lande anvendes der endnu brnearbejdere.

Geo-aktivitet

Her fr Adidas lavet sine produkter.Brug aktivitetsark 18

Claire Group A/S er et godt eksempel p en dansk virk-somhed i det globaliserede arbejdsmarked. Al produk-tion af tj foregr i udlandet. Hovedkontoret i Ikast tager sig alene af design, produktionsplanlgning, kvalitetskontrol og salg. Her er en medarbejder ved at gre klar til en udstilling ved en messe.

Kortet viser tre vkstzoner i Europa. Den orange farve viser EU-bananen.

35

Meget tyder p, at alle verdens lande genneml-ber det samme mnster i erhvervsudviklingen: P et tidligt udviklingstrin er det meste af befolknin-gen beskftiget med at frembringe rvarer (den primre erhvervsgruppe). P et senere trin arbej-der mange med forarbejdningen af disse rvarer (den sekundre erhvervsgruppe), og p et moder-ne udviklingstrin arbejder de fleste med service (den tertire erhvervsgruppe).

Serviceerhvervene omfatter handel, trans-port, forretningsservice, finansieringsvirksomhed og offentlig service (bl.a. ldreomsorg og uddannelse). Man kan sige, at serviceerhvervene klarer nsten alle de tjenesteydelser, der er ndvendige for, at samfundet kan hnge sammen.

Udviklingstrin

Alle lande oplever p et tidspunkt, at for mange arbejder i de primre erhverv isr i landbruget. P grund af udviklingen er der simpelthen ikke ln-

gere brug for s mange hnder. Men samtidig bliver der heldigvis brug for flere hnder i den sekund-re erhvervsgruppe. Her bliver man bedre og bedre i stand til at forarbejde rvarerne. Dette arbejde udfres af hndvrkere, men teknologien gr det med tiden muligt at opbygge en industri, hvor forar-bejdningen foregr p fabrikker. Der bliver hermed brug for den arbejdskraft, som er blevet tilovers i landbruget. Folk kan derfor flytte fra landet og hbe p arbejde i byen.

P det tidlige udviklingstrin byttede man varer med hinanden. Begrebet penge eksisterede ikke. Men med den begyndende industri producerer man efterhnden store varemngder, som slges. Indu-striarbejderen fr ln i form af penge for sit arbej-de, og for disse penge kan han/hun f dkket sine materielle behov (mad, tj, bopl, redskaber m.v.). Dette er en ndvendig udvikling. Industriarbejde-ren, der bor i byen, har jo ikke selv mulighed for at dyrke landbrug og derigennem skaffe sig fden.

Samfundet har nu net et udviklingstrin, hvor

Service de tertire erhverv

P aktiebrsen (her i New York) handles vrdipapirer for enor-me summer. Handel p aktiebrsen hrer til gruppen af service-erhverv.

36

behovene ndrer sig. Den, der bor i byen, har brug for varme i sin bolig, brug for en lge ved sygdom, skal have veje at frdes p, banker at lne penge af og have sine brn uddannet. Industriarbejderen begynder at eftersprge det, man kalder service.

Ilande og ulande

Det er vidt forskelligt, hvor de forskellige lande i ver-den befinder sig i denne udvikling. De rigeste lande har gennemlbet udviklingen for lnge siden og endda i en sdan grad, at de fleste af landenes ind-

byggere i dag er beskftiget i de tertire erhverv. De fattigste lande er ikke kommet til det samme trin. Her er langt de fleste indbyggere fortsat beskfti-get i landbruget. Alts den primre erhvervsgrup-pe.

Ser man p hele verden under t, er det almin-deligt at opdele landene efter typer. Det kan ske p baggrund af forskellige mlestokke: Befolkningsud-viklingen, landenes bruttonationalprodukt (rigdom) og erhvervsfordelingen.

Opdelingen kan se sdan ud:

Varehandel udgr en betydelig del af service-erhvervene. Her er det en bod p et frugtmar-ked i Marokko.

Landetype Udviklingstrin Erhvervsfordeling Eksempler

Gamle industrilande(servicelande)

Import af rvarerHjteknologisk industriStrk konomiMeget forskning

Over 60 % beskftiget i den tertire sektor og under 20 % i bde den primre- og den sekundre erhvervssektor

DanmarkSverigeUSAJapan

Unge industrilande Import af bde rvarer og industrivarerLavteknologisk industriSvag konomi, stor gld

Under 60 % beskftiget i den tertire erhvervssektor, og over 20 % i bde den prim-re- og den sekundre erhvervs-sektor

IndonesienThailandVisse sydamerikanske lande og nordafrikan-ske lande

Rvareproducerendelande

Eksport af rvarerImport af industriprodukterSvag konomiStor udlandsgld

Under 15 % beskftiget i den tertire erhvervssektor, over 70 % i den primre- og under 15 % i den sekundre erhvervssektor.

GhanaAfghanistanBotswanaEcuador

37

Hvor stor er verden?

I tiden omkring de store opdagelser, var det, som om verden blev strre og strre. I vores tid taler vi ofte om, at den bliver mindre og mindre. Begge dele handler om, hvad vi ved, og hvad vi fornemmer. Ver-den bliver naturligvis ikke mindre, men derimod kan vi flytte os hurtigere og hurtigere. Ikke bare menne-sker, men ogs varer, penge og informationer.

Fra omkring 1850 til 1920 udvandrede over 180.000 danskere til Nordamerika. Nr de tog afsked med familien i Danmark, vidste de ikke, om de nogensinde ville se hinanden igen eller overho-vedet hre noget til hinanden. Har du familie i USA i dag, kan du sende en e-mail med bde lyd og bil-lede og f en reaktion tilbage i lbet af f minutter. P den mde er verden blevet mindre.

Den ulige arbejdsfordeling

I dag er der begrnsninger, nr det drejer sig om menneskers bevgelser. Den teknologiske udvikling har nedbrudt nsten alle andre grnser. Selv om Jordens befolkning sledes er kommet tttere p hinanden, har denne globalisering ikke betydet, at verdens rigdomme er blevet mere ligeligt fordelt.

Nogle hvder, at det netop er p grund af glo-baliseringen, at s mange lande fortsat er fattige. De rige lande bliver rigere, fordi de fattige lande bli-ver holdt fast i fattigdomsrollen. Vi kber de fattige landes rvarer (fx kakaobnner) til billige penge. Vi forarbejder dem i vores hjteknologiske industri (til fx Nutella), og vi slger dem bl.a. til de fattige lande igen efter en betragtelig prisstigning. Denne orga-nisering kaldes ogs international arbejdsdeling.

Mange ulande har tidligere vret kolonier, som de rige kolonimagter udnyttede. I dag har langt de fleste opnet selvstndighed. Desvrre bliver de fleste alligevel ved med at vre fattige. Skal ulan-denes konomi forbedres, er det vigtigt, at de i langt hjere grad begynder at forarbejde deres egne rva-rer, fr de slges til ilandene. Det vil sikre dem bedre priser, og det vil med tiden medvirke til at mindske klften mellem rige og fattige lande.

Geo-aktivitet

Hvad laver jeres forldre, bedsteforldre og oldeforldre?Brug aktivitetsark 19

I Danmark sys der ikke ln-gere ret meget tj. Det er blevet for dyrt at opretholde produktionen. I ulandene er arbejdslnnen meget lavere, s meget af den mest arbejdskrvende produktion flytter i disse r fra i- til ulandene.

38

Turisme et serviceerhverv

Nok er verden ikke blevet mindre, men vi bevger os rundt i den som aldrig fr. Det sker for mange i for-bindelse med deres arbejde og for endnu flere i for-bindelse med deres ferier. Det er ogs et udtryk for globalisering.

Fr industrialiseringen, da de fleste arbejdede i landbruget, kendte ingen til begrebet ferie. Ferie opstod frst rigtig mange r senere, da en stor del af befolkningen efterhnden var beskftiget i indu-strien og var blevet lnmodtagere. Igennem fagfor-eninger begyndte man bl.a. at stille krav til arbejds-giverne om arbejdstider, lnforhold og feriemulighe-der.

Kun de rigeste kunne tage p ferierejser i star-ten. Omkring 1920 indfrtes 8-timers arbejdsdagen i mange vesteuropiske lande. I 1930erne fik man ret til betalt ferie, og med den stigende konomiske velfrd blev det i perioden 1950-70 almindeligt at rejse i ferierne.

I Danmark kan man i dag mde ldre menne-sker, som aldrig har vret p rejse til udlandet. Man kan ogs mde brn, der rejser lige s tit i udlandet, som de gr til tandlge. Ligesom danskerne rejser ud, rejser mange udlndinge hertil i deres ferier. P den danske vestkyst er der s mange tyske turister, at ugereklamer, spisekort og oplysningsskilte ogs skrives p tysk.

Udrejsende danskere med charterfly (incl. transit)

1980 1998

Spanien 250.232 407.224

- heraf Kanariske er 117.035 234.521

Grkenland 131.969 260.726

Italien 34.937 63.876

Portugal 66.960 55.578

- heraf Madeira 21.059 19.754

UK og Irland 18.303 49.222

Cypern 15.924 38.733

Frankrig 11.818 30.042

Tunesien 7.176 22.556

Marokko 3.431 16.454

Malta 15.849 14.161

Andre lande 139.067 245.451

I alt 833.760 1.458.591

Turismen i det nye rhundrede

Turismen er vokset kraftigt siden 1970erne. Ikke bare i Danmark, men over hele verden. I dag kaldes turist-branchen ogs for verdens strste industri, selv om det er et serviceerhverv. Man regner med, at omkring 10 % af verdens befolkning arbejder i rejsebranchen, og for nogle lande er turismen den vigtigste indtgtskilde.

Alle regner med, at turismen vil blive ved med at vokse. Flere fr rd til ferierejser. Nogle drm-mer om charterrejsen til sydens sol eller stilheden i de norske fjelde. Andre forlanger en actionprget ferie og vlger adventure-rejser p vilde floder eller nsker at udforske nye og uberrte omrder. Der fin-des mange former, og uanset hvilken glder det om at sikre en bredygtig udvikling ogs i turismen. Det er et paradoks, at jo flere af os, der nsker at rejse til de samme rejseml, jo mere overrendte og nedslidte bliver de.

Terrorangrebet p World Trade Center den 11. september 2001 skabte utryghed og har gjort mange mere forsigtige. I turistbranchen oplevede man straks frre rejsende. Terror er mske den ene-ste trussel mod udviklingen i en branche, der lnge er vokset eksplosivt.

Geo-aktivitet

Rige og fattige lande.Brug aktivitetsark 20

Hvor kommer tingene fra?Brug aktivitetsark 21

Geo-aktivitet

Populre rejseml.Brug aktivitetsark 22

39

Med tiden har danskerne fet mere ferie og flere penge. For over 50 r siden fandt prsten i Tjreborg p at stte udlandsrejserne i system. Det var starten p de frste charterrejser. Her spises frokosten i grs-set under en pause i turistrejsen til Goslar i Tyskland. Billedet er fra 1955.

Geo-aktivitet

Turistbrochure.Brug aktivitetsark 23

Nr nsten alle klipper alle

I Danmark arbejder over 70 % af den erhvervs-aktive befolkning i servicesektoren. Dvs. at kun hver tredje arbejder med at fremskaffe og forarbejde rvarer. Det kan umiddelbart lyde underligt, at s f kan skabe vrdier og indtjening nok til resten. Kan man fx leve af at klippe hinanden?

Viden og service er imidlertid ogs varer, der kan slges. Danmark slger fx viden om spildevandsbehandling og ldrepleje til udlandet. Det kaldes ogs knowhow. Nr vi kber en charterferie til Malta, kber vi et ser-viceprodukt. I begge tilflde er der tale om en vare, der kan handles.

Ingen af erhvervsgrupperne kan fungereuden de andre. Vi kan kun have en velfun-gerende industri og industrieksport, hvis der samtidig er en servicesektor til at betjene den. Industrien har brug for transportveje, sociale tilbud til de ansatte (fx brnehaver) og uddan-nelse af arbejdskraft. Dermed bidrager alle erhvervsaktive til samfundskonomien uan-set hvilken erhvervsgruppe de arbejder i.

Alle erhverv bidrager til samfundskonomien. Ogs de erhverv, hvor der ikke produceres enkonkret vare.

Turisterne stiller flere og flere krav til deres ferier. Solskin og badestrand er ikke altid nok. Mange sger udfordringer.

40

Gennem de sidste 100 r er forbruget af ressourcer steget eksplosivt. I dag er ressourceforbruget mske 50 gange strre, end det var, da industrialiseringen rigtig tog fart. Vi er selvflgelig blevet mange flere mennesker p Jorden, men stigningen skyldes isr industriens udvikling.

P et eller andet tidspunkt vil ressourcerne slip-pe op, hvis ikke der gres noget. Man regner med, at ressourcerne af olie, kul og naturgas kun strkker til ca. 100 r mere, hvis vi fortstter med at bruge ls, som tilfldet er lige nu.

Bredygtighed

Over alt i naturen produceres der affald. Koen spi-ser grs, og efter et stykke tid kommer der noget ud i den anden ende. Et tr gr ud og vlter om p jor-den. Denne form for affald er ikke et problem, for det forsvinder jo af sig selv. Det indgr nemlig i de

kredslb, som findes overalt i naturen. Problemet opstr frst, nr vi griber ind i de

naturlige kredslb. Vores affald kan nemlig ofte ikke indg i noget naturligt kredslb og bliver derfor mange gange til det, vi kalder forurening. Vi forbru-ger med andre ord ressourcer og laver derved affald, som ikke bagefter kan indg i de naturlige kredslb.

Dette problem tog man p verdensplan for alvor fat p i 1987, hvor 22 lande i fllesskab udar-bejdede en rapport med titlen Vores flles fremtid. Rapporten er kendt under navnet Brundtland-rap-porten opkaldt efter den davrende norske stats-minister Gro Harlem Brundtland.

Rapporten slr fast, at hvis der i fremtiden skal vre optimale livsmuligheder p Jorden, skal der arbejdes frem mod en bredygtig udvikling. Det betyder, at vi skal forbruge af nutidens ressourceruden at delgge mulighederne for kommende generationer.

Fem r senere var politikere fra 180 lande sam-

En bredygtig fremtid

Lossepladsen industrialiseringensog forbrugersamfun-dets bagside.

41

let i Rio de Janeiro i Brasilien. Her blev man enige om et handlingsprogram for at sikre denne bre-dygtige udvikling ind i det 21. rhundrede. Program-met fik navnet Agenda 21. Et passende navn, da agenda netop betyder hvad der br gres.

P verdenstopmdet i Johannesburg i 2002 blev der igen diskuteret bredygtig udvikling. Her var hovedbudskabet: Mangel p vand bliver den alvorligste trussel mod en bredygtig udvikling.

Mange ting i vores hverdag er resultater af Agenda 21: Mske bor du i en kommune, hvor alt affaldet skal sorteres? Mske har din skole fet Det grnne flag som bevis p, at I er gode til at spare p energien eller vandet? Mske har I derhjemme

fet en ny vaskemaskine, som bruger mindre vand og strm?

Vi skal med andre ord selv vre med til at sikre den bredygtige udvikling, s kommende generati-oner kan f de samme muligheder, som vi har.

Geo-aktivitet

Brundtland-rapporten bredygtighed.Brug aktivitetsark 24

Kul 23,5%

Olie 35%

Naturgas 20,7%

Kul 22,7%

Olie 36,9%

Naturgas 21,9%

A-kraft 6,8%

Vandkraft 2,3%

Biomasse 11,1%

A-kraft 5,6%

Vandkraft 2,3%

Biomasse, vind og sol 10,6%

Sol,vind 0,5%

Disse to cirkeldiagrammer over verdens energifor-brug, viser tydeligt, at langt den meste energi kom-mer fra ressourcer, som slipper op. Kul, olie og natur-gas udgr mere end 75 % af det samlede energifor-brug, mens de ressourcer, som ikke slipper op, kun

udgr ca. 13 %. Hvis vi skal efterleve Agenda 21, skal de 75 % sttes ned, og de 13 % sttes op. Det er derfor helt ndvendigt, at der forskes i de res-sourcer, som ikke slipper op nemlig de vedvaren-de energikilder.

Fordelingen af verdens energiforbrug i 2003 og 2010

42

Fremtidens energi?

Biogas og biobrndsler bliver mske grundstenen i fremtidens bredygtige energiforsyning. Biogas frem-stilles af gylle og affald fra eksempelvis landbruget og slagterier. Biogas anvendes p samme mde som naturgas.

Biobrndstoffer dyrkes p markerne. Det kan vre halm, sukkerrr eller majs. Forskerne mener, at vi i fremtiden kan dkke halvdelen af vores energi-behov med biobrndsler uden at det gr ud over dyrkningen og dermed fremstillingen af fdevarer (biobrndslerne krver jo plads p markerne).

Biobrndslerne kan anvendes i kraftvrkerne til fremstilling af strm, men mange biobrndsler kan omdannes til flydende brndstof og kan p denne mde bruges i biler. Olie udvundet af raps-planten kan omdannes til biodiesel, som direkte kan anvendes i dieselmotorer. Sukkerrr, majsaffald og halm kan omdannes til bioethanol (sprit) og anven-des sammen med benzin.

En af de helt store fordele ved at anvende bio-brndsel foruden besparelsen p olie, benzin og naturgas er CO2 udslippet. Nr vi anvender fos-sile brndstoffer som olie og kul, medfrer det et stort udslip af CO2 til luften, som er en vigtig faktor i forbindelse med drivhuseffekten. Ved anvendelse af biobrndsler er der ogs et udslip af CO2, men

udslippet er ikke strre, end at det indgr i det natur-lige CO2 kredslb.

I fremtiden tanker man mske ikke benzin p bilen, men derimod brint. Bilen bliver ikke lngere drevet af en benzinmotor, men derimod af en elek-trisk motor, som fr strm fra en brndselscelle.

En brndselscelle fungerer nsten p samme mde som et batteri. Forskellen er, at brndselscel-len virker, s lnge den fr tilfrt brndstof. Brnd-stoffet kan fx vre brint, naturgas eller biogas. Nr brndstoffet forbruges i brndselscellen, bliver der kun vand tilbage som affald. En brintbil bidrager derfor ikke til luftforureningen.

Brndselsceller kan anvendes i biler og bruges som sm kraftvrker i huse eller som store, centrale kraftvrker. En energiforsyning baseret p brnd-selsceller er bredygtig.

Geo-aktivitet

Energiforbruget i forskellige lande.Brug aktivitetsark 25

Vedvarende energikilder.Brug aktivitetsark 26

rhus Kommunes biogasanlg i Sprring.

43

Denne tyske forsgsbil tanker flydende brint. Bilen kan kre 300 km p en fuld tank. Det er endnu for dyrt at udvinde brint til bilkrsel, men en dag kan vi forhbentlig kre rundt i biler, der ikke forurener.

Vandets kredslb

P grund af Solens opvarmning fordamper van-det over alt p jordoverfladen. Vanddampen samler sig i skyer. P et eller andet tidspunkt, hvis vinden fx presser skyerne op over en bjerg-kde, fortttes vanddampen, der falder som regn. Regnen rammer jordoverfladen, hvorfra ca. halvdelen fordamper. En del strmmer vk gennem vandlb og floder, mens resten siver ned i jorden og danner grundvand.

For at sikre, at dette kredslb ogs i fremti-den er stabilt, skal vi bruge vores vand med for-nuft og omtanke. Vi skal vre meget opmrk-somme p, at vandet ikke forurenes fra hus-holdninger, industri og landbrug: Miljskadelige stoffer fra gamle industrigrunde kan fx sive ned og forurene grundvandet. P de store losse-pladser findes der i bunden tykke gummiduge, s der ikke sker nedsivning til grundvandet. I landbruget prver man at begrnse anvendel-sen af gdningsstoffer og sprjtemidler, da disse

stoffer p et eller andet tidspunkt siver ned til grundvandet.

Vandet i de danske vandhaner stammer for det meste fra grundvand. I Danmark har vi meget fint grundvand, og langt de fleste steder skal vandet kun iltes og renses gennem nogle sandfiltre, inden det er klar til at drikke. Vores drikkevand er et gode, som vi sjldent tnker over og stter pris p.

Grundvan

d

Saltvand

44

Vand en fremtidig mangelvare?

Mangel p vand kan blive en af de fremtidige trus-ler mod en bredygtig udvikling. Selv om Jorden kaldes den bl planet, fordi 23 af overfladen er dk-ket af vand, er kun 3,5 % af Jordens vandmngde ferskvand, og langt det meste er frosset til is ved polerne.

Kun ca. 0,01% af ferskvandet kan anvendes til drikkevand. Dette vand findes i floder, ser og som grundvand. Den mngde drikkevand, vi har til rdighed, indgr til stadighed i et kredslb. Hvis udviklingen i vandforbruget fortstter, vil behovet for drikkevand i lbet af 30 r overstige den mng-de vand, der er til rdighed. Der vil simpelthen ikke falde regn nok til at opfylde vores behov.

Drikkevand

Enkelte steder i Danmark anvendes overfladevand til drikkevand. Dette vand tages fra ser og skal ren-ses meget mere end grundvandet. Desuden tilst-ter man nogle steder en klor-forbindelse (monoklo-

ramin) til vandet for at hindre bakterievkst i vand-ledningerne.

I Danmark bruger vi frit af vandet, fordi der er nok af det. Kun i meget trre somre kan der komme begrnsninger p vandforbruget. Helt anderledes er det i andre dele af verden.

Omkring en milliard af verdens befolkning lever i omrder, hvor der ikke er adgang til tilstrkkelige mngder drikkevand. I Afrika er der omrder, hvor man m g tre timer til en vandkilde for at f sin vandspand fyldt. Ogs flere steder i Sydeuropa kan trre somre give problemer for vandforsyningen.

Ulykkeligvis betyder mangel p rent drikke-vand i mange ulande, at folk er tvunget til at bruge urenset vand fra ser og floder. Det medfrer, at ca. 10.000 brn dagligt dr af sygdomme, som spredes gennem vandet. Det er sygdomme som tyfus, kolera, salmonella og leverbetndelse.

I dag tyder alt p, at gennemsnitstemperaturen p jordoverfladen er stigende. Det skyldes drivhus-effekten. Drivhuseffekten stammer fra den dyne af luftarter (fx CO2), som ligger rundt om Jorden. Jor-

Grundvand gennemgr en simpel vandbehandling p vandvrket, inden det sendes ud til forbrugerne: Vandet iltes p en iltnings-trappe og filtreres derefter i sandfiltre.

45

den kan ikke komme af med varmen, nr den er blevet opvarmet af solen. Desvrre ser det ud til, at den globale temperaturstigning vil forvrre proble-met med vandmangel flere steder i verden, da der vil komme mere trke og flere hedeblger.

I fremtiden bliver der kamp om rent og godt drikkevand. Vi m fordele Jordens vandressourcer mellem alle p Jorden, og vi m bruge vandet med omtanke og udnytte det s godt som muligt, s der ogs er vand til de kommende generationer. Vand-ressourcerne skal, som det er tilfldet med andre ressourcer, anvendes bredygtigt.

Hvad bringer fremtiden?

Der produceres mere og mere, og mngden af res-sourcer svinder ind. Konkurrencen blandt de forskel-lige virksomheder er stor, og det handler hele tiden om at fremstille de bedste varer til den laveste pris. Dette har nogle omkostninger for bde mennesker og milj.

Produktionen flyttes mske til ulande, hvor ln-omkostningerne er meget lave, og hvor der ikke stil-

les de store krav til miljet. Der tages mske ikke hensyn til arbejdernes sikkerhed, og de sikkerheds-krav, som findes p danske arbejdspladser, eksiste-rer ikke.

Indholdet i Brundtland-rapporten er sta-dig aktuelt: Kommende generationer skal have de samme leve- og udviklingsmuligheder, som vi har i dag. Der skal vre ressourcer nok i fremtiden, og der skal tages hensyn til bde mennesker og milj.

Rent og godt vand giver glade og sunde mennesker.

Geo-aktivitet

Tip 20 om Der skal arbejdes.Brug aktivitetsark 27

46

Sidetal sat med halvfed skrift viser, hvor ordet er forklaret.

AAdidas 33, 34affald 40, 42afgrde 25Agenda 21, 41aktiebrs 35aluminium 33andelsforening 9arbejde 35, 38arbejdsdeling 34, 37arbejdskraft 6, 25, 35, 39arbejdsln 37arbejdstid 37ard 21Australien 27

Bbefolkningsudvikling 36benzin 42biobrndsel 42biodiesel 42biogas 42black smoker 16brancher 30brint 42, 43bronzealder 14brugsforening 9Brundtland-rapporten 40, 45brunkul 17bruttonationalprodukt 36brndsel 29brndselscelle 42, 44bundgarn 28bygningsindustri 29bredygtighed 27, 40, 45bdker 9brnearbejde 34brnehave 39

Ccementfabrik 6, 7charterrejse 38, 39CO2 42, 45

Ddampmaskine 10dieselmotor 10, 42

drikkevand 43, 44, 45drivhus 25drivhuseffekt 45dyrkningsmetode 21

EEF 11ekkolod 28eksport 36ekstensivt 25elektricitet 17elektrofilter 8elektromotor 10energi 6, 11, 32energiforbrug 34, 41energikilde 17energirstof 14, 17engomrde 23erhvervsfordeling 14, 36erhvervsgrupper 39erhvervsstruktur 12erhvervsudvikling 35EU 25, 27EU-bananen 34

Ffangstmngde 29fattigdomsrolle 37ferie 38, 39ferskvand 43, 44filtreringsanlg 8finansieringsvirksomhed 35Fingerplanen 8fiskeri 27-29flint 15flde 29foder 21forurening 40, 43fossile brndstoffer 17fredningsaftale 27fremmedarbejder 10frugtmarked 36frdigvare 31fde 35fdevaremangel 27

Gglobalisering 33, 37, 38grundvand 43, 44gld 36

gdning 23, 25

Hhandel 35havbund 16, 28hede 23hedeslette 24hektar 25herregrd 6Hjejlen 10hjulplov 21Holland 25husdyr 20h 23hjteknologi 27, 36hjtlnsindustri 31hndvrk 9, 11, 12, 30, 35

Iiland 36import 36Indonesien 26indre marked 11indtgtskilde 38industri 9, 10, 11, 12, 30-34, 39industrialisering 38, 40industricenter 34industrieksport 39indvandrer 10, 20infrastruktur 14intensivt 25istid 20, 24it-branche 13ivrkstter 6

Jjernalder 14jernbane 5jernmalm 15jernstberi 9, 30jord 21, 24jordbund 24jgerstenalder 20

Kkakaobnne 37kapital 6Karup 23klima 20knowhow 39

Stikord

47

kobber 16kolera 44koloni 37kraftkilde 10kraftvrk 17kridt 7, 14kul 17, 18, 40, 41, 42kultiden 17kunstvanding 24kvgavl 27Kbenhavn 8kbstad 9

Llandbrug 9, 20-27, 35landbrugseksport 22landbrugsjord 22, 26, 27landbrugsland 12,13landmand 24, 25landsby 22landskab 5, 22landskabsdannelse 24lavteknologi 36lavtlnsindustri 31ler 7leveringskvote 25Lilleblt 10, 11Limfjorden 6, 7lvtr 29

Mmangannodul 16mark 21, 23marked 6, 24maskine 6, 25, 26masseproduktion 30mejeri 9milj 29miljbelastning 27miljpolitik 8miljtrussel 27mindstestrrelse 27minedrift 15,16mineralsk rstof 14, 15, 16morjord 24mornejord 24muldjord 24myremalm 15Mnsted 15mnster 6, 35mlestok 36

Nnaturgas 17, 18, 19, 40, 41naturgrundlag 18naturlandskab 23NIC-lande 34nomade 20Norditalien 34

Nordsen 18nringsfrihed 9nringslag 21nletr 29

Ooceanryg 16offentlig service 35olie 17, 18, 19, 40, 41, 42oliekrisen 18olielande 18opdagelser 37OPEC 18overfladevand 44overskudsproduktion 25, 27

Ppenge 35, 36plankton 5plantevkst 23plov 21primr erhverv 12, 20-29, 35, 36prisfaststtelse 25prisstigning 37produktion 8, 9, 37protein 21pyntegrnt 29

Rrejsebranche 38ressource 14, 40, 45risavl 26rdgran 29rggasser 8rstof 6, 7, 8, 14, 15, 16, 17, 29, 31rvare 12, 35

Ssalte 24samfundskonomi 22, 39samlebndsproduktion 11, 13samler 20sand 7, 8sandjord 24sandlag 23satellitbillede 5sekundr erhverv 12, 30-34, 35selvejer 22selvstndig 9serviceerhverv 12, 35, 36, 38servicesamfund 14skov 20, 29slagteri 9smed 9smeltevand 24sonar 28specialisering 34spildevandsbehandling 39stenalder 9, 14, 20, 21

stenkul 17svedjebrug 20, 29sygdom 36

Tteknologi 25, 35terror 38tertir erhverv 12, 35-39,Tjreborg 39torsk 29transport 6, 31, 35transportvej 31, 39trawlfiskeri 28tr 29turisme 38, 39tyfus 44Tyskland 33trke 45

Uuddannelse 35udlandsgld 36udlandsrejse 39udlnding 38uland 25, 36, 37undergrund 24urbanisering 14USA 26, 27, 37

Vvandets kredslb 43vandkraft 6vandmangel 45vandmlle 9, 10varehandel 36varemngde 35vare 37, 39vej 5verdensmarked 22, 24vikingetid 21vindmlle 10, 18virksomhed 6, 7vkstperiode 10vkstzone 34vrdipapir 35World Trade Center 38

ldreomsorg 35

konomi 36, 37restaden 32stdanmark 24

23lborg 6-7Aalborg Portland 6-8

48

Illustrationer:

Adam Schmedes, Lokefilm: 19 .Claire Group A/S: 34 n.FOCI Image Library: 15 th., 16, 18, 20, 26, 30, 35, 36, 39 n., 43 .John Fowlie: 7 . tv., 13 ., 14, 24, 25 tv., 29, 34 ., 41, 43 n.Garmin Danmark/FairPoint A/S: 28 . th.Gyldendals Billedbibliotek: 8, 9 tv., 10 n., 39 .Gyldendals Studieatlas: 19 n.Per-Erik Hedman: 6, 11 n., 12-13, 21, 28 m., 28 n.Kort & Matrikelstyrelsen (A. 11-04): 23Kbenhavns Energi/Jasper Simonsen: 44NASA/Jacques Descloitres, MODIS Land Rapid Respon-se Team: 4-5Ove Pedersen: 11 .Polfoto: 17, 45Polfoto/Kim Agersten: 40Polfoto/Ulrik Borch: 42Polfoto/Erik Friis: 10 .Polfoto/Morten Bjrn Jensen: 37Polfoto/Lars Skaaning: 31Polfoto/Thomas Wilmann: 33Scanpix: 22, 25 th., 39 th.Scanpix/Henning Bagger: 27 tv.Scanpix/Bo L. Christiansen: 27 th.Scanpix/Erik Jepsen: 15 tv.Scanpix/Morten Juhl: 9 th.Scanpix/Hanne Lindemann: 29 th.Aalborg Portland A/S: 7 th.

Globus BGrundbog til geografi i 7.-9. klasseAf Peter Bering, Niels Kjeldsen og Ove Pedersen1. udgave, 1. oplag 2005 2005 by Gyldendalske Boghandel,Nordisk forlag A/S, Copenhagen.Forlagsredaktion: Kim Mller HansenFaglig redaktion: Troels GollanderTilrettelgning og sats: Nrhaven A/S, ViborgTryk: Narayana Press, Gylling