Upload
laeger-uden-graenser
View
229
Download
1
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Donormagasin fra Læger uden Grænser
Citation preview
Kuglen fra enAK47-riff el er blevet fjernet
fra en ung kvindes ben afvores kirurger
journalenMagasin fra Læger uden Grænser i Danmark
nr. 101
Marts2015
ET USÆDVANLIGT KATASTROFEPRÆGET ÅRFire humanitære kriser blev i 2014 kategoriseret som kategori 3-kriser af FN. Det højeste niveau en krise kan nå. Dertil kom verdenshistoriens største ebolaepidemi.
NØDHJÆLP PÅ MOTORCYKEL – SIDE 12 AMINATA OVERLEVEDE EBOLA OG HJÆLPER NU ANDRE – SIDE 9
2 journalen 101 / marts 2015
4 Verden rundtFå overblik over vores projekter verden over.
6 Projekter lukkes i Sudan Efter to års frugtesløse forhandlinger måtte vi i januar erkende, at den su-
danesiske regering ikke ville give os adgang til de konfliktramte områder.
7 Hvor går grænsen?At levere medicinsk nødhjælp til nogle af verdens mest sårbare befolk-
ninger, som ofte lever i konfliktfyldte områder, kræver konstante for-
handlinger med alle konfliktens parter. Men hvor går grænsen for,
hvad vi kan være med til?
8 ’Vi må ikke holde op med at tænke på Syrien’ Trods store begrænsninger i adgangen til den syriske befolkning
lykkes det os hver måned at behandle patienter inde i Syrien.
12 Nødhjælp på motorcykelDen danske læge Kristoffer Vogler har været udsendt til Masisi i den
østlige del af Den Demokratiske Republik Congo, hvor han har brugt
motorcyklen til at komme frem til patienterne.
14 Løb styrker vores arbejdeDen 3. maj kan man løbe for sin egen – og for andre menneskers
sundhed. Det sker, når vi inviterer til velgørenhedsløbet You Run.
4 7 8
LEDER
I nødhjælpsbranchen er vi altid nødt til at håbe
på det bedste: At vi kan gøre en stor forskel i
andre menneskers liv. At krisen, som vi arbej-
der i, vil udvikle sig til det bedre. Men der er et
sted på kloden, hvor vi har svært ved at holde
modet oppe. Syrien år 2015. Verdens mest al-
vorlige humanitære krise.
Jeg tror, at mange mennesker er trætte af at
høre om konflikten. Den er for mudret, og lan-
det bliver set som terroristernes og den religiø-
se fanatismes holdeplads. Medierne beretter om
kampen mod Islamisk Stat, bombetogter og
strategiske fremrykninger. Men krigens ofre –
den ældre mand og barnet, der bliver såret af
krigshandlingerne - er ved at blive glemt. Midt i
glemslen gør udbrud af polio og mæslinger
børn handicappede på livstid. Kroniske syg-
domme, der ikke behandles, medfører lidelse,
som vi slet ikke kan forestille os. Kvinder føder
deres børn under de mest uhumske forhold, og
krigstraumer udmatter voksne og børn.
Vi ville ønske, at det var muligt for os at
hjælpe dem alle sammen. Men sandheden er,
at vejspærringer, militære checkpoints, snig-
skytter og faren for bortførelser gør det svært.
Og i nogle områder umuligt.
Men på trods af udfordringerne er vi stolte af
at nå mange patienter med nødhjælp. Vi driver
flere mindre hospitaler inde i Syrien, for ek-
sempel i Idlib-provinsen, hvor vi blandt
andet behandler brandsårspatien-
ter. Samtidig støtter vi over 100 andre
klinikker og felthospitaler med livs-
vigtigt udstyr og medicin.
Det kan du læse mere om inde
i bladet. Vi vil blive ved med at
fortælle om ofrene for denne
ekstremt voldelige konflikt, og
jeg håber, at du, kære læser, og
politikerne vil blive ved med at
vise interesse for den, så ofrene
ikke bliver glemt, men i stedet får
den hjælp, vi må og skal forsøge
at give dem.
Michael Gylling Nielsen
Direktør, Læger uden Grænser
Er Syrien andet end Islamisk Stat?
12
14
at nå mange patienter med nødhjælp. Vi driver
flere mindre hospitaler inde i Syrien, for ek-
sempel i Idlib-provinsen, hvor vi blandt
andet behandler brandsårspatien-
ter. Samtidig støtter vi over 100 andre
klinikker og felthospitaler med livs-
Det kan du læse mere om inde
i bladet. Vi vil blive ved med at
fortælle om ofrene for denne
ekstremt voldelige konflikt, og
jeg håber, at du, kære læser, og
politikerne vil blive ved med at
vise interesse for den, så ofrene
ikke bliver glemt, men i stedet får
den hjælp, vi må og skal forsøge
Direktør, Læger uden Grænser
Udgives af Læger uden GrænserDronningensgade 68, 3.1420 København K. Telefon: 39 77 56 [email protected] 008-1000
Ansvarshavende redaktørMichael Gylling Nielsen
Redaktion og tekstAnne WitthøftAnne LarsenTina FogelbergKristina BoldtAnne Sophie BonefeldIlija Gudnitz Weber
Design og layoutMediegruppen as - 3765
Tryk Bording A/S
Redaktionen er afsluttet den 17. februar 2015.
ISSN 1904-4895 (tryk)ISSN 2246-6576 (online)
Oplag 53.500 stk.
Forside Foto: Kuglen fra en AK47-riffel er blevet fjernet fra en ung kvindes ben af vores kirurger.
© Sven Torfinn
journalen 101 / marts 2015 3Foto: Lam Duc Hien
PATIENTEN
Byen Debaltsevo er en af frontlinjerne mellem de prorussiske oprørere og den ukrainske regering. Og det gør livet usikkert for indbyggerne.
Navn: Mishenko Aleksander Grigorievich
Alder: 57
By: Debaltsevo, Donetsk-regionen
Land: Ukraine
Diagnose: Fysiske skader og psykiske traumer
Årsag: Befolkningen i udkanten af byen Debaltsevo oplever dagligt be-skydninger og bombardementer. Byen er en af frontlinjerne mellem de prorussiske oprørere og den ukrainske regering. Og det gør livet usikkert for indbyggerne. Et af de mange civile ofre er Alexander Grigorievich. Han blev såret og kørt til Svitlodarsk-hospitalet, som vi støtter med medicinsk udstyr til be-handling af sårede patienter.
Behandling: Alexander Grigorie-vich får krisehjælp af en af vores psykologer, som hjælper ham med at håndtere den traumatiske ople-velse.
VERDEN RUNDT
VERDENFoto: © Anna Surinyach
Foto: © Ikram N’gadi
Foto: © Agus Morales
Foto: © Karel PrinslooFoto: © Karel Prinsloo
Foto: © Anna Surinyach
Foto: © Ikram N’gadi
Foto: © Agus Morales
Kala Azar-udbrud i Sydsudan
I 2014 behandlede vi mere end 6.700 tilfælde af Kala Azar,
også kaldet den sorte feber, i Sydsudan. Det var mere end
dobbelt så mange som året før. Det skyldes, at landet hele
året var præget af konflikt, der tvang folk til at flygte til om-
råder, hvor der er stor risiko for at blive bidt af den sandflue,
som overfører parasitterne. Kala Azar forårsager høj feber og
er næsten altid dødelig, hvis den ikke bliver behandlet.
Uddeling af malaria-medicin i ebolaramte lande
I december måned uddelte vi forebyggende malariamedicin
til beboerne i Sierra Leones hovedstad, Freetown, samt fem
distrikter i det nærliggende område. 6.000 frivillige gik fra
dør til dør og uddelte medicin. I løbet af fire dage blev der ud-
delt over 1,5 millioner doser anti-malaria-medicin. Målet var
at mindske antallet af patienter i et sundhedssystem, der al-
lerede er overbelastet af ebolapatienter.
Færre ebolatilfælde – men ingen lettelse
I starten af det nye år har vi konstateret, at der på trods
af markant færre patienter med ebola skal arbejdes
hårdt på smitteopsporing i de tre vestafrikanske lande
Guinea, Sierra Leone og Liberia. En stor del af de nye
patienter vi behandler, er blevet smittet gennem kon-
takt med ebola-patienter, der ikke tidligere har været
registreret. ”Vi er på rette spor i inddæmning af epide-
mien, men hvert et nyt tilfælde er nok til at starte et
nyt større udbrud”, siger Brice de le Vigne, operationel
direktør i Bruxelles.
Ny rapport: Vaccine-priser er steget drastisk
Prisen på en fuld vaccinationspak-
ke – som sikrer et barn alle de an-
befalede vacciner – er blevet 68
gange højere i løbet af det seneste
årti. Det viser rapporten ’The Right
Shot 2’, som vi udgav i januar
2015. Rapporten ser på årsager og
kommer med løsninger til, hvor-
dan man kan sænke priserne og
udvikle vacciner, der er bedre til-
passet udviklingslande. I dag får
hvert femte barn under et år ikke
de WHO-anbefalede vacciner.
4 journalen 101 / marts 2015
RUNDTSYDSUDAN
MALAWI
MYANMAR
SIERRA LEONE
UKRAINE
Foto: © Manu Brabo
Foto: © Kaung Htet
Foto: © Manu Brabo
Konfl ikten eskalerer i Ukraine
I januar eskalerer kampene i det østlige
Ukraine. Store dele af civilbefolkningen
bliver fanget i konfliktzonen, da det er for
farligt at rejse ud for at søge sikkerhed an-
dre steder. Hospitaler og andre sundheds-
faciliteter bliver gentagne gange ramt af
bomber og raketter. Mange såres. Og læger
og sygeplejersker må flygte, hvilket efter-
lader dele af befolkningen uden adgang til
medicinsk hjælp. Vi arbejder på begge si-
der af frontlinjen og støtter med medicin,
udstyr og psykologhjælp.
journalen 101 / marts 2015 5
Foto: © Julien Lefevre
3.480 konsultationer foretager vi i løbet af de første 4 uger, hvor vi er tilbage i Rakhine-staten
Tilbage til Rakhine-staten
Efter mere end ni måneders fra-
vær vender vi den 17. december
tilbage til Rakhine-staten i Myan-
mar. Dermed får titusindvis af
mennesker igen adgang til basal
lægehjælp. I løbet af de første
fire uger foretager vi 3.480 kon-
sultationer. Mange af patienter-
ne har diarre, luftvejsinfektioner
og kroniske sygdomme. Derud-
over tilser vi mere end 550 gravi-
de kvinder. Det var myndighe-
derne i Myanmar, der i februar
2014 krævede, at vi trak os fra
Rakhine-staten.
luftvejssygdomme og hudsygdomme
Massive oversvømmelser i Malawi
I januar kostede massive oversvømmelser i Ma-
lawi op mod 200 mennesker livet og drev
mindst 174.000 mennesker på flugt. Det er de
værste oversvømmelser, landet har oplevet i 50
år. Cirka en tredjedel af landet og 638.000 men-
nesker er berørt af oversvømmelserne, som
skabte strømafbrydelser i store dele af landet,
afskar befolkningen fra adgang til mad og læge-
hjælp og øgede risikoen for malaria, kolera, ty-
fus og dysenteri. Vi bidrager med telte til de for-
drevne, uddeler moskitonet, vandrensnings-
tabeletter og bygger latriner for blandt andet at
forhindre koleraudbrud.
Foto: © Kaung Htet
6 journalen 101 / marts 2015
D a der sidste år udbrød smitsom le-
verbetændelse, og nye flygtninge
strømmede til El Sereif-lejren i Syd-
darfur i Sudan, ville vi sende fire
ekstra læger til lejren. De fik haste-visum af
Sudans ambassade i Bruxelles. Men i Sudans
hovedstad, Khartoum, fik de forbud mod at
rejse ud til lejren, og regeringen insisterede
på, at de skulle rejse tilbage til Bruxelles og
søge visum via de almindelige kanaler. En
proces, der kan tage alt fra uger til måneder.
Ovenstående er blot ét blandt flere ek-
sempler på, hvordan den sudanesiske rege-
ring har forhindret os i at nå befolkningen i
Syd Kordofan, Øst- og Syddarfur.
”Det har været meget frustrerende at vide,
at folk døde af sygdomme, der let kunne have
været undgået, og at vi brugte vores tid på
SUDAN
Efter to års frugtesløse forhandlinger måtte vi i januar erkende, at den sudanesiske regering ikke vil tillade adgang til de konfliktramte områder Syd Kordofan, Øst- og Syddarfur.
møder i stedet for at levere medicinsk nød-
hjælp. Til sidst måtte vi sande, at regeringen
arrangerer møder for at forhindre nød-
hjælp, ikke for at facilitere den”, siger Bart
Janssens, der er operationel direktør i Bru-
xelles.
”Det var ikke nogen nem beslutning at
træffe. Men efter i to år at have forsøgt at
forhandle os adgang til disse områder, har
vi nu mistet alt håb. Den sudanesiske rege-
ring har også sagt til os, at vi ALDRIG nogen-
sinde får adgang”, siger Bart Janssens.
– Hvilke konsekvenser får det for befolknin-gen, at Læger uden Grænser trækker sig?”Konsekvensen af vores beslutning kommer
jo til at være nærmest lig nul, fordi vi i for-
vejen ikke havde adgang”.
På grænser til Chad ankommer mange flygtninge fra Darfur, hvor kampe mellem regeringsstyrker og væbnede grupper gør det umuligt at drive nødhjælpsprojekter.
Bart Janssens, operationel direktør i Bruxelles.
Foto
: © D
elp
hin
e C
hed
orge
Foto
: © Ju
lie
Rem
y
Projekter lukkes i Sudan
Vi har stadig andre projekter i Sudan, men alle oplever de dog, ligesom FN og andre nød-hjælpsorganisationer, store besværligheder i forhold til at få fri adgang til at hjælpe den mest sårbare del af befolkningen. FN anslår, at syv millioner mennesker i Sudan har akut brug for humanitær nødhjælp.
journalen 101 / marts 2015 7
for at få medicinsk nødhjælp, end den vi til-
byder”.
Alligevel kan det nogle gange være nød-
vendigt, siger Michaël Neuman og fremhæver
Libyen i 2012 som et af de tilfælde, hvor vi var
nødt til at spørge os selv, om vi gjorde mere
skade end gavn. Her behandlede vi fanger, der
var blevet tortureret. Kun for at opdage, hvor-
dan de behandlede fanger blev sendt tilbage
til ny tortur og så tilbage til vores læger igen.
”Her blev vi jo en del af torturprogram-
met”, siger Michaël Neuman om beslutnin-
gen om at lukke projektet.
Ønsker ingen vidnerSelv om Michaël Neuman ikke kender detal-
jerne omkring den seneste beslutning om at
lukke tre projekter i Sudan, så kender han
landet fra to tidligere udsendelser.
”Sudan har aldrig været et let land at ar-
bejde i. Og forhandlinger i Sudan har aldrig
S elv om vi er kendt for at arbejde i
nogle af de allermest usikre kontek-
ster og tage derud, hvor nøden er
størst, og der hvor ingen andre er,
så er der også grænser.
”Der er situationer, som er så uaccepta-
ble, at man ikke stiller så mange spørgsmål,
fordi prioriteten er nødhjælpsarbejdernes
sikkerhed”, siger Michaël Neuman, der er
chefanalytiker i vores tænketank CRASH og
har en lang række udsendelser bag sig.
Sådan var det for eksempel i Somalia,
hvor vi sidste år trak os helt ud af landet ef-
ter flere sikkerhedsepisoder – heriblandt
drabet på to nødhjælpsarbejdere og kidnap-
ningen af to andre.
”Når vi lukker et projekt eller forlader et
land i utide, er de interne diskussioner ofte
langvarige og ophedede”, fortæller Michaël
Neuman. ”For det er ikke nemt at forlade
mennesker, der ikke har andre muligheder
Foto
: © D
elp
hin
e C
hed
orge
Hvor går grænsen?At levere medicinsk nødhjælp til nogle af verdens mest sårbare mennesker, som ofte lever i konfliktfyldte områder, kræver konstante forhandlinger med alle konfliktens parter. Men hvor går grænsen for, hvad vi kan være med til?
været nemme. I 2009 var der også to hold af
ansatte, der blev smidt ud”.
– Hvilke grunde kan der været til, at et land ikke ønsker, at Læger uden Grænser får adgang til deres befolkning?
”Der kan være mange grunde. Nogle gan-
ge er regeringen bare ligeglad med befolk-
ningen. Andre gange kan det være, at en re-
gering ikke ønsker vidner. Det oplevede vi
blandt andet i Sri Lanka i 00’erne, hvor re-
geringens mål var at knuse oppositionen.
Og det ønskede de ikke nogen vidner til”, si-
ger Michaël Neuman og fortæller, at selv om
man nogle gange kommer til et punkt, hvor
forhandlinger ikke længere er mulige, så
ændrer situationen sig selvfølgelig også
over tid. I 2009 vendte vi eksempelvis tilba-
ge til Afghanistan efter fem års fravær som
følge af drabet på fem nødhjælpsmedarbej-
dere.
Vores hospital i Syd Kordofan i Sudan, som i slutningen af januar blev bombet af det sudanesiske luftvåben.
NØDHJÆLP UNDER ANGREB
8 journalen 101 / marts 2015
SYRIEN
D et, der skulle have været et af de største
medicinske programmer i vores 40-åri-
ge historie, er på grund af sikkerheds-
hensyn reduceret til en dråbe i havet.
Sådan er den smertefulde erkendelse af, at sik-
kerhedssituationen i Syrien i løbet af det seneste
år er blevet så slem, at det i dag er blevet ekstremt
svært for os og andre nødhjælpsorganisationer at
arbejde inde i Syrien. Samtidig når sundhedstil-
standen i befolkningen – efter mere end fire års
borgerkrig – hele tiden nye lavpunkter.
”Vi begyndte at se flere og flere tilfælde af
underernæring, hvilket i et højt udviklet land,
som Syrien jo var inden borgerkrigen, er helt
uhørt”, siger Tara Newell, der var leder af missio-
nen i Syrien fra juli 2013 – juli 2014.
Trods begrænsningerne som følge af den svæ-
re sikkerhedssituation fortsætter vi gennem lo-
kalt ansatte læger og sygeplejersker med at af-
hjælpe konsekvenserne af borgerkrigen.
Inde i Syrien leder vi i dag to mindre hospita-
ler i Aleppo. Og i Idlib-provinsen har vi et lille
traume- og operationshospital, som hovedsage-
ligt behandler brandsår. Derudover støtter vi
’Vi må ikke holde op med at tænke på Syrien’Trods store begrænsninger i adgangen til den syriske befolkning lykkes det os hver måned at behandle patienter i Syrien.
mere end 100 klinikker, sundhedsposter og
felthospitaler i Syrien med medicin og me-
dicinsk udstyr.
I logistikeren Matt Wests øjne er arbejdet
imponerende: ”Jeg arbejdede både inde i Sy-
rien og i Jordan, Irak og Tyrkiet sidste år – og
så på den måde mange sider af konflikten
og af Læger uden Grænsers arbejde”, siger
Matt West, der er bekymret for, at verden vil
vende ryggen til Syrien.
”Jeg er bange for, at det bliver endnu en
borgerkrig, som verden holder op med at
tænke på. Men det må ikke ske, for jeg kan
slet ikke understrege nok, hvor tragisk den-
ne konflikt er”, siger han.
FAKTA: Borgerkrigen i Syrien er netop gået
ind i sit femte år. Fire års krig har kostet mere end
200.000 mennesker livet og drevet mere end
10 mio. mennesker på flugt.
3 mio. er flygtet ud af landet, mens mere end
7 mio. lever som fordrevne i deres eget land.
En lejr for internt fordrevne i Syrien
Foto
: © A
nn
a Su
rin
yach
Foto
: © A
nn
a Su
rin
yach
Behovene for medicinsk hjælp til den syriske befolkning er stadig massive.
journalen 101 / marts 2015 9
XXXXXXXXXXX
Foto
: © A
nn
a Su
rin
yach
Foto
: © M
ira
Dem
ach
kié
S elv om Aminata Sankoh fra Sierra
Leone havde hørt om ebola i radioen,
tøvede hun ikke med at tage sig af sin
mor, da hun blev syg. I løbet af en uge
døde hun, og kort tid efter blev både Aminata
og hendes mand alvorligt syge med feber.
Aminata ringede efter en ambulance, men
da den kom, ville hendes mand ikke med, så
hun tog alene afsted med sine tre børn.
Da de ankom til ebolacenteret, var både
Aminata og hendes femårige søn Ishmael
meget syge. De to andre børn blev erklæret
raske og sendt hjem.
”Aminata var meget syg, da hun ankom”,
siger lægen Gerardo Munoz Montiel. ”På
hendes anden dag kunne hun ikke engang
komme ud af sengen. Hun kastede op og
havde diarre”.
Men Aminata tog godt imod behandlingen
og begyndte at spise og gå lidt rundt. Ishmael
derimod var stadig meget afkræftet. Så Ami-
Aminata overlevede ebola og hjælper nu andrePatienter, der overlever ebola, ser ikke ud til at kunne blive smittet igen. Derfor kan de være en stor hjælp i plejen af andre ebolapatienter. En af dem er Aminata Sankoh.
nata sad ved hans seng og opmuntrede ham til at
spise og drikke. Da han fik det bedre, havde hun
overskud til også at tage sig af andre børn og unge
på centeret. Hun badede dem, hjalp dem til at spise
og drikke og holde ud.
”Et ebolacenter kan være et ensomt og skræm-
mende sted at være indlagt – især for børn”, siger
Gerado Munoz Montiel. ”Derfor gør det en kæmpe
forskel at have en som Aminata på centeret”.
En anden læge fra vores center, Xandra Rar-
den, siger: ”Hun reddede flere børns liv”.
I Freetown har vi ansat tre overlevende ebolapa-
tienter til at tage sig af de børn, der er smittet med
ebola. Patienter, der har overlevet ebola, ser nemlig
ud til at være immune over for sygdommen.
Juledag blev Aminata og Ishmael udskrevet.
Aminatas hjemkomst var bittersød. For selv om
hendes familie og naboer omfavnede hende og fej-
rede, at hun og Ishmael havde overlevet, sørgede
hun samtidig over tabet af sin mand, som for sent
havde søgt hjælp.
STATUS PÅ EBOLA PR. 17. FEBRUARDet første ebolatilfælde blev officielt registreret i Guinea den 22. marts 2014. Siden da er mere end 9.177 mennesker døde af sygdommen.
Aminata vender hjem til sin landsby efter hun er blevet rask.
Foto
: © D
avid
Con
teh
Aminata med sin søn efter at de er blevet udskrevet fra vores behandlingscenter.
EBOLA
10 journalen 101 / marts 2015
ET VOLDSOMT ÅR
I 2014 var 50 millioner mennesker på flugt. Det er det
højeste antal siden Anden Verdenskrig. Og 100 milli-
oner mennesker havde brug for humanitær as-
sistance. Samtidig blev Syrien, Sydsudan, Den Cen-
tralafrikanske Republik og Irak kategori 3-kriser. Det er
aldrig sket før, at der har været fire kategori 3-kriser på
samme tidspunkt.
Hvad er en kategori 3-krise? Kategori 3 er det højeste niveau, en krise kan være på.
Systemet blev etableret i 2010 i forbindelse med jord-
skælvet i Haiti. Og det skal sikre, at det internationale
samfund reagerer og prioriterer en krise, når omfanget,
rækkevidden og kompleksiteten af en krise er massiv.
Det er en komite under FN – bestående af ledende nøgle-
personer i FN og af humanitære partnere uden for FN –
der sammen vurderer kriserne.
Et usædvanligt katastrofepræget årI 2014 blev fire humanitære kriser anset som værende kategori 3-kriser af FN. Hvilket er det højeste niveau, en krise kan nå. Dertil kom verdenshistoriens største ebolaepidemi.
Flygtninge fra urolighederne i Den Centralafrikanske Republik afventer deres videre skæbne.
Irakiske flygtninge fra Sinjar-bjergene krydser grænsen ind til Syrien.
Foto
: © L
aure
nce
Hoe
nig
journalen 101 / marts 2015 11
Foto
: © L
aure
nce
Hoe
nig
Foto
: © Je
an-P
ierr
e A
mig
o
Foto
: © Ju
an C
arlo
s To
mas
i
– Hvad var 2014 for et år for Læger uden Grænser i Danmark?”2014 var et vanvit-
tigt år. Der var store
udfordringer både
humanitært og orga-
nisatorisk. Både i forhold til bortførelsen af
den danske nødhjælpsarbejder og den
manglende adgang til at yde medicinsk
hjælp i verdens største humanitære krise i
Syrien. Også ebola lagde et stort pres på os,
fordi vi måtte bruge mange ressourcer på at
løfte en opgave, som det internationale sam-
fund burde have løftet”.
– Hvad har Læger uden Grænser lært af 2014?”Vi har set hvilken enorm fleksibilitet, vi
har, og hvor hurtigt vi kan rykke fra et sted
til et andet – som vi gjorde i forbindelse med
ebolaepidemien. Vi har også lært, at vi ikke
kan fungere som verdens sundhedsvæsen,
hvilket vi til tider har gjort i ebolaepidemien,
hvor vi hele tiden blev forsøgt presset til at
tage hovedansvaret for behandlingen. Men
det ansvar skal vi ikke tage, vi er jo en privat
organisation, og det ansvar ligger hos rege-
ringerne. 2014 har også vist, at det jo ikke er
ebola i sig selv, der er problemet, men at det
er de skrøbelige sundhedssystemer og den
dermed manglende evne til at inddæmme
sygdommen, som har gjort udbruddet så
stort. Det er et eksempel på, hvad der sker,
når man internationalt underprioriterer
sundhedspolitik i udviklingslande, som også
Danmark gør”.
Sådan oplevede vi 2014ET VOLDSOMT ÅR
– Hvordan oplevede du 2014?”2014 begyndte jo faktisk allerede i 2013, for da året startede var
vi stadig i fuld gang med en stor operation i Filippinerne efter tyfo-
nen Haiyan. Og Den Centralafrikanske Republik og Sydsudan var
også allerede store kriser, som endte med titusindvis af mennesker i
flygtningelejre. Oveni det startede 2014 også med en kidnapning af
fem af vores nødhjælpsarbejdere i Syrien. Og så i slutningen af
marts kom der ebola i Guinea. I juni måtte vi erkende, at situationen
var ved at komme ud af kontrol. I løbet af en måned femdoblede vi
antallet af udsendte fra 60 til 300 og lokalt ansatte fra 600 til 3.000.
Både antallet af katastrofer og kombinationen af dem – lige fra kid-
napning til ebolaepidemi – gjorde det til et voldsomt år”.
MICHAEL GYLLING NIELSEN, DIREKTØR I LÆGER UDEN GRÆNSER I DANMARK
BRICE DE LE VIGNE, OPERATIONEL DIREKTØR I LÆGER UDEN GRÆNSER I BRUXELLES– Hvordan udfordrede det Læger uden Grænsers arbejde?”Det udfordrede Læger uden Græn-
ser på mange måder. Ebola fik en
høj prioritet, fordi det var så stort et udbrud, og fordi vi var nødt
til at rotere personalet så ofte, fordi man kun kan være udsendt i
tre-fire uger ad gangen. Vi sendte dobbelt så meget udstyr af sted
og 30 - 40 procent flere mennesker, end vi plejer”.
– Hvad har vi lært af 2014?”Det krævede en del af os, at vi ud over det helt konkrete arbejde
med ebolapatienterne også var nødt til at mobilisere et stort lob-
by-arbejde over for FN og Sikkerhedsrådet og det internationale
samfund. Vi forsøgte hele tiden – allerede tilbage i april – at gøre
opmærksom på alvorligheden af ebolaudbruddet. Men der var in-
gen, der lyttede. En af de ting, som vi har lært, er, at vi i fremtiden
nogle gange er nødt til at tale endnu højere og tydeligere”.
– Hvad imponerede dig?”Jeg er imponeret over den kæmpe støtte, donorerne har givet. Vi
har rejst mange flere penge, end vi plejer”.
– Hvordan ser 2015 ud?”2014 var et år, hvor vi hele tiden måtte træffe en masse beslut-
ninger i et meget højt tempo, og hvor vi var nødt til at bruge al
vores fokus på håndteringen af kriserne, så jeg håber, at 2015 bli-
ver lidt mindre hektisk, så vi kan reflektere lidt mere over, hvad
vi har lært”.
Flygtningelejren Bentiu i Sydsudan blev i august oversvømmet, og de mange menne-sker levede under kummerlige forhold.
I hovedstanden Bangui i Den Centralafrikanske Republik tog vi i mod mange civile, som var blevet ramt af skud under kampe i byen.
MOTORCYKELKLINIK
12 journalen 101 / marts 2015
Nødhjælp på motorcykelDen danske læge Kristoffer Vogler har været udsendt til Masisi i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo. Et område, der er meget plaget af konflikter mellem rivaliserende militser, hvilket gør det svært for folk at opsøge lægehjælp. Samtidig gør dårlig infrastruktur og hyppig regn det umuligt at komme frem i bil. Løsningen er mobile motorcykelklinikker.
”Man tager af sted kl. 6 om morgenen, når solen står op. Så er der typisk tre-fire timers kørsel til det sted, vi arbejder. Så har man kun fire timer til at arbejde, inden man er nødt til at køre hjem igen, fordi det ikke er sikkert at færdes efter mørkets frembrud”. - Kristoffer Vogler
Foto
: © M
SF
journalen 101 / marts 2015 13
Vi bruger motorcykler, fordi vejene ofte er mudrede og ufremkommelige for en bil. På de allerværste strækninger er vi nødt til at stå af og løfte motorcyklerne op af hullerne”. Kristoffer Vogler
E n mobil motorcykelklinik består af syv motorcykler, som alle bli-
ver kørt af erfarne, lokale chauffører. Fem af motorcyklerne er
reserveret til medicinsk personale, læger, sygeplejersker og jor-
demødre. Den sjette transporterer udstyr. Og den syvende er en
reservemotorcykel, hvis en af de andre seks bryder sammen.
UDSTYRET BESTÅR UD OVER MOTORCYKLERNE AF:
• A: En termoboks med de vacciner, som jordemoderen bruger til de nyfødte.• B: En metalkasse med den nødvendige medicin og en papkasse med plumpy-
nut, som er et madprodukt til underernærede børn.• C: Presenninger som bruges til at give skygge eller ly for regnen.• D: Indhegningsruller med orange hegn, som bruges til at indhegne det
område, hvor klinikken opstilles.• E: Rygsække med blodtryksapparater og stetoskoper samt
udstyr til at måle og veje børn.
Illustration: © ferdio
Foto
: © M
SF
Klinikken sættes op med presenninger på en mark, i en allerede eksisterende bygning eller under nogle træer.
A. Køletaske med vaccine B. Kasse med medicin C. Pressening D. Orange hegn E. Rygsæk
A. B. C. D. E.
A. Køletaske med vaccine B. Kasse med medicin C. Pressening D. Orange hegn E. Rygsæk
A. B. C. D. E.A. Køletaske med vaccine B. Kasse med medicin C. Pressening D. Orange hegn E. Rygsæk
A. B. C. D. E.
A. Køletaske med vaccine B. Kasse med medicin C. Pressening D. Orange hegn E. Rygsæk
A. B. C. D. E.
A. Køletaske med vaccine B. Kasse med medicin C. Pressening D. Orange hegn E. Rygsæk
A. B. C. D. E.
Foto
: © M
SF
A. Køletaske med vaccine B. Kasse med medicin C. Pressening D. Orange hegn E. Rygsæk
A. B. C. D. E.
14 journalen 101 / marts 2015
LØB FOR VELGØRENHED
D et er vigtigt at være i god form,
når man skal udsendes med Læ-
ger uden Grænser. Det siger Kam-
ma Skaarup, som er anæstesisy-
geplejerske og har været udsendt med os
flere gange – blandt andet til Afghanistan.
Løb styrker vores arbejdeDen 3. maj kan man løbe for sin egen – og for andre menneskers sundhed. Det sker, når vi inviterer til velgørenhedsløbet You Run.
”Jeg elsker at løbe og løber altid. Jeg bruger
også løb for at kunne håndtere det arbejde, jeg
bliver sendt ud for at udføre. Det er vigtigt at
være i god fysisk form, når man arbejder så man-
ge timer under vanskelige forhold. Og så funge-
rer det også som stresshåndtering”, siger Kamma
Skaarup, der skal løbe den lange rute på 21,1 km.
Løbet har plads til 5.000 løbere, og ruten er
helt unik, fortæller vores fundraising-medarbej-
der Kristina Boldt, der har været med til at arran-
gere løbet. ”Det er første gang, at der løbes rundt
om Københavns inderhavn, og man kommer til
at løbe over nogle af de nye broer. Det bliver et
sjovt løb, hvor der kommer til at ske en masse
ting”, lover hun.
Også vores telemarketingbureau, Telehan-
delshuset, hvor alle de ansatte har et synshandi-
cap, stiller med et hold. En af dem er Hans Struer,
der mistede synet for 14 år siden. Han skal løbe
en halvmaraton med sin løbemakker Ulla. Om
PRAKTISK FAKTA OM YOU RUNHvad? You Run er et løb for den gode sag. Når man tilmelder sig, opretter man automatisk en onlineindsamling, hvor ens venner, familie og netværk kan støtte den sag, man løber for. Ud over Læger uden Grænser kan man vælge at samle ind til Kræftens Bekæmpelse, Sklerose-foreningen og Folkekirkens Nødhjælp.
Hvordan? Tilmeld dig på msf.dk/yourun
Hvornår? Den 3. maj – de første løbere sendes af sted kl.10
Hvor langt? Man kan løbe enten en kvartmaraton på 10,5 km eller en halvmaraton på 21,1 km
Hvad koster det? 345 kr.
Kamma Skaarup. © Jørgen Ebbesen
You Run-deltagere til gratis træning en tidlig lørdag morgen. © Jørgen Ebbesen
Foto
s: ©
Jørg
en E
bbes
en
sin motivation for at løbe og for at deltage
siger han:
”Vi har haft Læger uden Grænser som
kunde i mange år, og derfor har jeg fået et godt
indblik i organisationens arbejde. Jeg synes,
at det er fascinerende, at der er læger og syge-
plejersker, som vælger at arbejde til en meget
lille løn. Og så fascinerer det mig, hvor helhjer-
tet de går ind i arbejdet – og at de ikke skelner
mellem mennesker, men giver lægehjælp på
begge sider af en konflikt”, siger han.
journalen 101 / marts 2015 15
STØT
Dit bidrag gør en forskel
Nyhed i shoppen shop.msf.dk 299,-
249,-
NYT SAMARBEJDE MED EN AF LANDETS FØRENDE ARVERETSADVOKATERVi er glade for fortsat at kunne tilbyde vores donorer
professionel og gratis bistand ved oprettelse af testa-
mente. Efter mange års godt samarbejde med Danders &
More kan vi fremover henvise til Vibeke Samuelsen fra
advokatfirmaet Moltke/Leth, som vil hjælpe vores dono-
rer med spørgsmål, samt oprettelse af testamente.
Vibeke Samuelsen fortæller om sin motivation for at
støtte vores arbejde:
”Jeg har gennem flere år med stor interesse fulgt Læ-ger uden Grænsers gode og nødvendige arbejde. Det er en organisation, som jeg gerne vil støtte, og derfor er jeg meget glad for, gennem mit eget arbejde vederlagsfrit, at kunne hjælpe med oprettelse af testamenter, hvor Læger uden Grænser ønskes betænkt”.
Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden
Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og
rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Molt-
ke-Leth Advokater. Kontakt Vibeke Samuelsen på te-
lefon 33 11 65 11 eller på mail [email protected] og
henvis til aftale med Læger uden Grænser.
DONORSERVICESpørgsmål om donationer,
PBS, gavebreve, eller skattefradrag? Kontakt vores donorservice på
(mandag-fredag 10-16)
Foto
s: ©
Jørg
en E
bbes
en
OVER 100 MIO. TIL DANMARKS INDSAMLINGDen 31. januar samlede danskerne ind til projekter, der skal bekæmpe uret-
færdighed. Det blev til 100.270.616 kroner i alt, og er det næsthøjeste beløb,
der er samlet ind i Danmarks Indsamlings historie. Af de 100 mio. går ca.
syv mio. til vores arbejde.
Vi vil bruge pengene til at forbedre behandlingen af tuberkulosepatienter
i Mumbai i Indien og i særlig grad behandlingen af medicinresistent tuber-
kulose. Patienterne skal i dag igennem en forældet og hård behandling med
svære bivirkninger, som permanent døvhed og risiko for udvikling af psyko-
ser. Behandlingen kræver op mod 20 piller om dagen, og i 8 måneder også
daglige injektioner. Kun ca. 50 % overlever.
Det er uretfærdigt at tuberkulose rammer de fattigste, der i forvejen har
svært ved at få lægehjælp. Det er uretfærdigt, at der ikke findes medicin, der
er god nok – fordi det mest er de fattige, der har sygdommen. Det vil vi med
midlerne fra Danmarks Indsamling gøre noget ved ... før det er for sent.
NØGLESNOR:Klassisk nøglesnor i lækkert skind med præget ‘Médecins Sans Frontières’ logo i nakken. Nøglesnoren måler 85 x 1,7 cm
NØGLERING:Lækker nøglering i blødt skind til bilnøglerne eller nøglerne til hjemmet. Nøgleringen måler 16 x 3,5 cm
DANSKE UDSENDTE
Katrine Sørensenjordemoder• Sydsudan
Det lyder måske banalt, men for mig er det afgørende, at det netop er ’uden grænser’, at vi hjælper. Ingen politisk dagsorden og med en tro på, at alle, der har behov for medicinsk nødhjælp, har ret til det – uden skelen til baggrund og tilhørsforhold.Katrine Sørensen
6
5
15
9
16
12
11
1 Adriana Kleivan, flyvende medicinsk koordinator.
2 Amanda Godballe, jordemoder, Sydsudan.
3 Bo Matthiesen, vand- og sanitetsekspert, Sydsudan.
4 Camilla Plesner Nielsen, HR-medarbejder, Sydsudan.
5 Guleed Dualeh, assisterende HR-koordinator, Myanmar.
6 Helle Gammelgaard, projektkoordinator, Etiopien.
7 Helle Ljungmann Pedersen, sygeplejerske, Sydsudan.
8 Jesper Hildebrandt Brix, projektkoordinator, Lesotho.
9 Joseph Meijs, HR-koordinator, Sierra Leone.
10 Junaid Iqbal Khan, projektkoordinator, Sydsudan.
11 Kasper Pedersen, læge, Den Demokratiske Republik Congo.
12 Katrine Sørensen, jordemoder, Sydsudan.
13 Mal Pantelic, logistiker, Sydsudan.
14 Martina Sefrova, administrationsmedarbejder, Ukraine.
15 Mohamed Eltom Hamid, medicinsk koordinator, Egypten.
16 Pernille Søndergaard, administrationsmedarbejder,
Den Demokratiske Republik Congo.
17 Varnie Ponder, logistiker, Tjetjenien.
8
1
14
17
13 10
4
2
3
7