16
Magasin fra Læger uden Grænser i Danmark Nr. 87 September 2011 Journalen

Journalen 87

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Sommeren stod desværre i sultens tegn i Somalia og i områder af nabolandene. Denne udgave af Journalen handler om forskellige facetter af den meget komplekse krise og Læger uden Grænsers indsats.

Citation preview

1

Mag

asin

fra

Læge

r ud

en G

ræns

er i

Dan

mar

k N

r. 87

Sep

tem

ber

2011

Journalen

2

4 Verden rundt

Libyen: Støtter under- bemandede hospitaler

Centralafrika: Håber at udrydde sovesyge

Sydsudan: Fordømmer angreb på civile

6 Somalia: Her hjælper Læger uden Grænser

12 Regnskab: Det gik pengene til i 2010

14 Colombia: Når der ikke længere er brug for Læger uden Grænser

INDHoLD

Journalen udgives af Læger uden Grænser, Kristianiagade 8, 2100 København Ø. Telefon: 39 77 56 00, fax 39 77 56 01, [email protected], giro 008-1000. Ansvarshavende redaktør: Michael G. Nielsen. Redaktion: Christian Nørgaard og Ramy Hoffmann. Tekst: Christian Nørgaard, Trine Buch-Hansen, Sune Juul-Sørensen, Alice Gude og Julie Damgaard Nielsen. Design og layout: Kommunikationsvirksomheden. Repro og tryk: Datagraf. Redaktionen er afsluttet den 30. august 2011. oplag: 51.500. ISSN 1601-5061.

Forside: Et underernæret somalisk barn får en kop vand på Læger uden Grænsers hospital i Daadab i det nordlige Kenya den 22. juli 2011. Læger uden Grænser har været nødt til at sætte aldersgrænsen for at komme i ernæringspro-grammet i Dadaab op fra otte til 10 år. Normalt behandler vi børn op til fem år i vores ernæringsprogrammer. Foto:© Brendan Bannon.

6

4

14-årige Jeannine Nzitakuze (th.) bor i Rubona i provinsen Nord-Kivu i DR Congo. Hun er mentalt handicappet, taler sjældent og kun til sin mor. I august 2010 gik hun til floden for at vaske tøj. Her forgreb en mand sig på hende. Alt, hvad hun husker fra hændelsen, er, at hun ikke vidste, ”hvordan hun skulle orientere sig”. Den 3. juni fødte hun en en søn på hospitalet i byen Masisi. Jeannine er endnu ikke klar over, hvad det vil sige at være mor, fortæller hendes mor, Nirenganya (tv.). Nirenganya er en optimistisk og stærk kvinde, der glæder sig til at opdrage sit barnebarn ”som mit eget”, som hun siger. Seksuel vold er udbredt i DR Congo. Læger uden Grænser behandlede sidste år over 10.000 ofre verden over. Tekst og foto: Mario Travaini

3

Den trofaste støtte gør, at vi kan sætte ind,før vi samler indLad mig indlede med en lille historie:”Før Læger uden Grænser åbnede sit hospital i Marere i juli 2003, var der meget få unge men-nesker i regionen, fordi de var døde af sygdomme, man ellers kan forebygge. Men hvis du går en tur i byen i dag, kan du se mange børn og unge, som ikke ville have været her, hvis ikke vi havde givet dem vaccinationer og medicinsk behandling. Folk kalder for sjov børn under 11 år for ’Læ-ger uden Grænser-generationen’.”

Det er den medicinsk ansvarlige på hospitalet i Marere i Somalia, Hussein Sheikh Qassim, der fortæller ovenstående i et interview i forbindelse med den aktuelle krise. Det er for mig et tydeligt – og meget bevægende - eksempel på, hvad den langsigtede tilstedeværelse i et land i konflikt betyder.

Somalia er ikke et nemt land at arbejde i. Sikkerheden i Syd- og Centralsomalia sætter be-grænsninger for, hvor vi kan sætte ind med hjælp, men på trods af konstant konflikt har Læger uden Grænser været til stede i landet uafbrudt i 20 år. Vi gør hele tiden, hvad vi kan for at gøre mere og hjælpe flere steder end de 12, hvor vi lige nu driver hospitaler og klinikker. Krigens par-ter stiller hele tiden forhindringer i vejen for, at hjælpen kan nå frem til befolkningen i de værst ramte områder i Somalia, og vi tvinges til at bruge kostbar tid på at forhandle om at få adgang. Det er afgørende, at alle parter respekterer neutral, humanitær hjælp og arbejder for, at vi og andre får uhindret adgang til at hjælpe den nødstedte befolkning.

Vi har i forbindelse med den nuværende krise samlet ind til Læger uden Grænsers Katastrofe-fond og har fået meget støtte fra danskerne. TV-showet ’Afrika NU!’ har givet 12 millioner kroner til vores arbejde i Somalia, Etiopien og Kenya, og det er vi dybt taknemmelige for. Så kan vi hjælpe endnu flere.

Men når den akutte krise forhåbentligt er ovre, og verden på et tidspunkt ikke magter at høre mere om somaliernes lidelser, vil der stadig være brug for hjælp. Flygtningelejrene i nabolandene Kenya og Etiopien vil formentligt stadig være fyldt til bristepunktet, der vil næppe være kommet mange flere sundhedstilbud i Somalia, og livet vil desværre nok stadig være en daglig kamp for langt de fleste.

Det laver man ikke tv-shows om.opmærksomheden på den akutte krise gør os i stand til at hjælpe mere nu og her, men det er

de faste bidrag, vi modtager, der har gjort os i stand til at arbejde i Somalia i de seneste to årtier. Med de faste biddrag kan vi rykke hurtigt ud og selv beslutte, hvor vi hjælper, baseret udeluk-kende på patienternes behov.

Det er blandt andet takket være din trofaste støtte, at vi kan sætte ind, før vi samler ind. Tak for støtten!

Venlig hilsen

Jesper H.L. JørgensenFormand for Læger uden Grænser i Danmark

LEDERFo

to: ©

Cla

us K

unck

el.

4

ItaLIen: HIV-SmItte kan FoRebyggeSHiv-positive i såkaldt antiretroviral behandling kan med stor sandsynlighed undgå at smitte deres partnere med virus. Det viser ny forskning, der blev offentliggjort på en AIDS-konfe-rence i Rom i juli. Hvis den positive partner i et forhold be-handles, reduceres smitterisikoen med op til 96 procent af-hængig af, hvor tidligt behandlingen påbegyndes. Samtidig viser en anden undersøgelse, at hvis den hiv-negative part-ner behandles med en bestemt profylakse, reduceres smitteri-sikoen med op til 73 procent. Det er banebrydende ny viden, og nu er der en reel mulighed for at stoppe smittesprednin-gen. Det kræver kun, at den nye viden bliver del af WHo’s ret-ningslinjer, og at verdens regeringer er parat at handle.

LIbyen: StøtteR undeRbemandede HoSpItaLeRVed redaktionens slutning d. 30. august havde libyske oprørere indtaget hovedstaden Tripoli, og der foregik hårde kampe mel-lem dem og Ghaddafi-tro styrker. På grund af det stigende an-tal sårede, der blev bragt til det Læger uden Grænser-støttede hospital i Yefren sydvest for hovedstaden Tripoli, sendte vi flere medicinske hold til området og til Zawiyah vest for byen.Hospitalerne i de byer, hvor kampene har fundet sted, har væ-ret overbebyrdede af de mange sårede og ofte manglet forsy-ninger. Meget af Libyens sundhedspersonale inden konflikten var gæstearbejdere, der forlod landet, da kampene brød ud.Læger uden Grænser havde i slutningen af august 44 libyske medarbejdere og 30 internationalt udsendte i Libyen og arbej-dede foruden i Tripoli også i byerne Misrata, Zlitan og Benghazi.

Foto

: © E

ymer

ic L

aure

nt-G

asco

inFo

to: ©

MSF

VERDEN RUNDT

”Hospitalerne i de byer, hvor kampene har fundet sted, har været overbebyrdede af de mange sårede og ofte manglet forsyninger. Meget af Libyens sundhedspersonale inden konflikten var gæstearbejdere, der forlod landet, da kampene brød ud.

5

Foto

: © G

iorg

os M

outa

fis

gRækenLand: FLygtnInge LadeS I StIkkenFlygtninge i det nordlige Grækenland har ikke modtaget no-gen form for sundhedshjælp siden slutningen af juli. Læger uden Grænser genoptager derfor nu sit arbejde i asyllejrene i Evros og Rodopi.Hver dag krydser omkring 250 flygtninge grænsen fra Tyrki-et, og antallet forventes at stige de næste måneder. Mange af flygtningene kommer fra Syrien. Læger uden Grænser opfordrer Grækenland og EU til at sør-ge for bedre leveforhold og sundhedshjælp til flygtningene.Vi har givet medicinsk og psykologisk bistand til asylansøge-re i landet siden 1996. I december 2010 overtog de græske myndgheder aktiviteterne i Evros, men nu genoptager vi selv arbejdet.

SydSudan: FoRdømmeR StoRt angReb på CIVILeEt massivt angreb på byen Pieri og tolv omkringliggende landsbyer førte i midten af august til hundredevis af dødsof-re. Læger uden Grænser behandlede 100 patienter i Pieri og overførte 57 andre til hospitaler i Leer og Nasir i Jonglei State. Flertallet var kvinder og børn med skudsår.Det er svært at få et endeligt overblik over antallet af dræbte og sårede, men landsbybeboere har fortalt, at over 400 men-nesker skulle være blevet dræbt alene i Pieri by, og halvdelen af husene brændt ned.Mindst en af Læger uden Grænsers ansatte er blandt de dræbte, og 17 andre har vi stadig ikke hørt fra. Dele af Læger uden Grænsers bygninger og klinik blev også brændt ned, og medicin og værdigenstande blev stjålet.Læger uden Grænser fordømmer på det skarpeste angrebet.

Foto

: © M

SF

CentRaLaFRIka: HåbeR at udRydde SoVeSygeEt mobilhold bestående af en læge, en logistiker og en bio-analytiker påbegyndte i begyndelsen af august en turné til en række lande i det centrale Afrika i håbet om at udrydde en stærkt overset sygdom.Parasitsygdommen Afrikansk Sovesyge optræder oftest i fjerne områder, hvor folk lever i ekstrem fattigdom, og ofte efter at være flygtet fra krig. Derfor har patienterne sjældent adgang til behandling mod den potentielt dødelige sygdom.Pilotprojektet skal rejse til berørte steder i flere lande i regio-nen og her implementere en model for diagnosticering og be-handling i samarbejde med de nationale myndigheder. Håbet er, at det kan blive første skridt imod at udrydde sygdommen i de ramte områder.

Foto

: © R

obin

Mel

drum

6

ETIoPIEN

SoMALIA

SoMALILAND

PUNTLAND

KENYA

Liben

Dadaab

MareereMoGADISHU

NAIRoBI

Jamame

TurkanaAfgooye

BeledweyneGaluduud

Galcayo

DinsorJowhar

ADDIS ABEBA

FAKTADet koster omkring 250 kr. at behandle og redde livet for et akut svært underernæret barn. op til 95 procent af de børn, der kommer i behand-ling, overlever.

Halvdelen af de børn under fem år, der ankommer til Li-ben i Etiopien, er underernæ-rede, viser Læger uden Græn-sers screeninger.

Læger uden Grænser har væ-ret nødt til at sætte alders-grænsen for at komme i er-næringsprogrammet i Dadaab i Kenya op fra otte til 10 år. Normalt behandler vi børn op til fem år i vores ernærings-programmer.

Henover sommeren er strømmen af sultende flygtninge

inden for Somalias grænser og til nabolandene Kenya og Etiopien taget voldsomt til. omkring 100.000 men-nesker er flygtet fra det

sydlige og centrale Somalia til hovedstaden Mogadishu

for at søge hjælp. Mellem 1.000 og 3.000 menne-sker krydser hver dag

grænsen til nabolandene og de overfyldte flygtningelejre, der findes der.

HVad gøR LægeR uden gRænSeR?Læger uden Grænser yder akut nød-hjælp 12 steder (ultimo august) i den centrale og sydlige del af Somalia og i flygtningelejrene i Dadaab i Kenya og Liben i Etiopien. Hjælpen inkluderer gratis lægehjælp, behandling af under-ernærede, hjælp til gravide og fødende, kirurgi og uddeling af nødhjælp og rent drikkevand.

Vi havde i slutningen af august flere end 34.600 børn, gravide og ammende kvinder i behandling for underernæring i Somalia, Kenya og Etiopien. Desuden driver vi mobile klinikker og støtter et er-næringscenter i Kenyas nordlige Turkana-region, hvor 23 procent af de screenede børn har været akut underernærede.

I Mogadishu ser vi, udover en stigning i antallet af underernærede, et stigende tal for mæslinger og kolera. En vaccinations-kampagne er lanceret, og et beredskab og et behandlingscenter for kolera er etableret.

Tørken, der har ramt flere lande i det østlige Afrika, forstærker effekterne af en i forvejen kompliceret situation – særligt for befolkningen i Somalia,

som er påvirket af 20 års krig og konflikt.

SoMALIA

Her hjælper vi

7

Læger uden Grænser begyndte først at bede om penge til krisen i slutningen af juli – flere uger efter andre organisationer. Hvorfor var I ikke ude tidligere?Vi forsøger at bemande vores projekter, så vi kan imødekomme kriser som den i og omkring Somalia. Men selv om vi har taget højde for tørkeperioden, så viste behovene for hjælp sig at være større, end vi havde budgetteret med i første omgang.

Vi vil være sikre på, at vi kan bruge pengene, før vi beder om dem, og derfor måtte vi først undersøge, hvor vi kunne sætte yderligere ind med hjælp.

I slutningen af juli blev der mulighed for, at der kunne komme mere nødhjælp til det sydlige og centrale Somalia, og det betød, at vi kunne udvide vores aktiviteter.

Så først på det tidspunkt stod det klart, at vores indsats ville blive så omfattende, at det var nødvendigt at samle ind til vores katastrofefond.

Læger uden Grænser har valgt at fokusere indsatsen på Somalia og flygtninge fra Somalia – hvorfor det?Det har vi gjort, fordi det er her, vi oplever de største behov. Vi har nu (den 23. august, red.) projekter 10 steder i Somalia og er parat til at genåbne to andre projek-ter, som vi har måttet lukke midlertidigt på grund af sikkerheden. Samtidig hjælper vi somaliere, der er på flugt til nabolan-dene Kenya og Etiopien.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er en krise, der handler udelukkende om tørke. Situationen er meget mere

kompleks og skyldes en kombination af både naturskabte og menneskeskabte faktorer. Tørken har forværret en i forvejen meget alvorlig humanitær situation i Somalia som følge af den krig, der raser mellem på den ene side styrker fra den Afrikanske Union og den Somaliske Føde-rale overgangsregering og Al-Shabaab på den anden side.

Er krisen i Somalia værre end tidligere kriser?Der er ingen tvivl om, at krisen i Somalia er alvorlig, og at der er hårdt brug for hjælp. Krisen lader til at være alvorligst i den centrale og sydlige del af landet. Vi oplever en kraftig stigning i antallet af underernærede i vores projekter i Somalia og blandt de flygtninge, der ankommer

Læger uden Grænsers danske direktør, Michael G. Nielsen, fortæller om indsatsen for at hjælpe mennesker ramt af krisen i Somalia, og hvorfor situationen i landet er langt mere kompliceret, end man ofte får indtryk af.

tørken har forværret en i forvejen meget alvorlig situation

En kvinde bygger et nyt hjem til sin familie uden for flygtningelejren i Dadaab i det nordlige Kenya. Læger uden Grænser vurderer, at Dadaab vil huse op imod en halv million flygtninge ved årets udgang. Oprindeligt er lejren bygget til 90.000 mennesker. Foto:© Brendan Bannon.

8

til lejrene i Kenya og Etiopien. Alene det faktum, at mellem 1.000 og 3.000 men-nesker hver dag træffer den tunge beslut-ning at forlade deres hjem og begive sig til fods mod Kenya eller Etiopien, under-streger krisens alvor. Vi har dog vanskeligt ved at vurdere krisens omfang uden for de steder, vi arbejder, på grund af de svære arbejdsbetingelser i Somalia.

Hvad gør Læger uden Grænser?Vi har arbejdet uafbrudt i Somalia siden 1991 og havde også inden krisen en lang række projekter i det sydlige og centrale Somalia. Her fortsætter vi med at hjælpe, samtidig med at vi udvider indsatsen. Vi behandler særligt børn for underernæring og almindelige lidelser som følge af mang-lende lægehjælp og dårlige levevilkår, som normalt er forbundet med konfliktramte områder og mennesker på flugt. Det er for eksempel luftvejsinfektioner, udslæt og hudinfektioner og diarré. Det er i sig selv banale lidelser, men ubehandlet er de livstruende for eksempelvis et akut under-ernæret barn. Vi ser også mange patienter med malaria, og vi forsøger at forebygge smitsomme sygdomme som mæslinger og meningitis ved at vaccinere.

Vi har i alt flere end 38.200 børn, gravide og ammende kvinder i behand-ling for underernæring i Somalia, Kenya

og Etiopien. I lejrene i Kenya og Etiopien tilser vi flygtningene, når de ankommer, og undersøger og behandler dem for underernæring og uddeler nødhjælp og rent drikkevand.

Hvorfor er det vanskeligt for jer at arbejde i Somalia?På trods af at vi de seneste 20 år har arbejdet uafbrudt i Somalia, så oplever vi desværre en række forhindringer for vores arbejde fra grupperne i Somalia. Det kan for eksempel være restriktioner omkring vores muligheder for at sende internatio-nale medarbejdere til Somalia og forbud mod at arbejde i bestemte områder. Vi og en håndfuld internationale og lokale nød-hjælpsorganisationer gør vores bedste for at hjælpe i en vanskelig og farlig situation. Derfor er det vigtigt, at politiske ledere fra begge sider af konflikten i Somalia arbejder på at åbne op for hjælpen.

Hvordan sikrer I, at nødhjælpen kommer frem til dem, der har behov?Vi forhandler hele tiden med alle grupper i Somalia om at få mulighed for at arbejde i de områder, hvor der er behov for hjælp, og arbejder ikke sammen med konfliktens parter. Vores beskyttelse består i, at vi er en uafhængig, neutral organisation, der giver hjælp til alle, baseret udeluk-

kende på behov og uanset folks etnicitet, religion, politiske eller klantilhørsforhold. Derudover giver vi selv hjælpen. Det er vores læger og sygeplejersker, der be-handler patienterne, og vores logistikere og administratorer, der sørger for, at den når ud til de rigtige mennesker. Derud-over forsøger vi at samarbejde med andre organisationer i Somalia for at sikre sam-menhæng i den hjælp, der bliver givet.

Hvordan løser man krisen?Vi er både glade for og stolte over den støtte vi modtager fra danskerne, men penge kan ikke gøre det alene. Situatio-nen i Somalia er kompleks, og adgang til at hjælpe befolkningen er afgørende. Kon-fliktens parter må give os mulighed for at hjælpe uden at skulle frygte for vores patienters og medarbejderes sikkerhed. Behovene i Somalia gælder ikke bare mad, men også medicinsk behandling af diarré og luftvejsinfektioner og forebyggende vaccinationer.

Vi oplever desværre også, at de flygt-ninge, der ankommer til lejrene i Etiopien og Kenya i elendig forfatning, møder unødvendige bureaukratiske forsinkelser på at modtage tilstækkeligt hjælp. Det er med til at understrege, at krisen i Somalia skyl-des en lang række forskellige årsager, og at løsningerne også skal søges bredt. /ss/cn

SoMALIA

Læge Mauro D’Ascanio undersøger moderen til et underernæret barn i Læger uden Grænsers ernæringscenter i Dadaab-lejren i Kenya. Kvinden blev diagnosticeret med mæslinger. Mange af de somaliske flygtninge er nomader og er ikke blevet vaccineret som børn. Foto:© Brendan Bannon.

9

I Etiopien hjælper Læger uden Grænser somaliske flygtninge i de etablerede lejre i Liben, hvor de fleste flygtende soma-

liere ankommer til. Men der er også flygt-ninge i hele området langs den somaliske grænse i det sydlige Etiopien, og her står kun lokalbefolkningen og nogle få lokale organisationer klar til at hjælpe dem.

Sygeplejerske Ann-Sophie Iuel-Brockdorff var i juli og august udsendt til Afder-området nord for Liben for at undersøge behovene blandt de omkring

3.000 somaliske flygtninge med henblik på at starte et projekt.

”Vi undersøgte helbredet og ernæringstil-standen blandt børn og gravide og ammende kvinder, fordi det er dem, der er de mest sår-bare. Sundheden var rimeligt stabil omend skrøbelig, og børnenes ernæringstilstand no-genlunde blandt dem, der var kommet i begyndelsen af juli, mens den var markant værre blandt de nytilkomne,” fortæller hun.

”Folk i området lever af deres kvæg og geder, men de fleste kom uden dyr, fordi

de var døde. Nogle steder i regionen har det ikke regnet i op til fem år, og det tærer hårdt på de få ressourcer, der er, at der kommer flygtninge til.

De sover på den bare jord og lever under nogle af de værste forhold, jeg har set. Jeg så blandt andet en mor og hendes tre børn, der delte en gnaver af en art, de havde kunnet fange i det ud-tørrede landskab. Det var dagens måltid. For dem handler det kun om at overleve fra dag til dag.” /cn

»det handler kun om atoverleve fra dag til dag«

Indsamlingsshowet ’Afrika NU!’, som DR og TV2 sendte lørdag den 27. august, beviste endnu en gang danskeres store vilje til at hjælpe andre mennesker i nød. Det sam-lede resultat, som skal deles mellem de 12 deltagende organisationer, blev på i alt 110 millioner kroner. Af dem går de godt 12 millioner kroner til Læger uden Grænsers arbejde i Somalia, Etiopien og Kenya.

”Det er et større beløb end nogen hav-de turdet håbe på, og vi er overvældede over den generøsitet og det engagement, som danskerne har vist. Vi vil så fra vores side sørge for, at pengene bliver omsat til lægehjælp, behandling for underernæring, vaccinationer, rent vand og nødhjælp i So-malia og til flygtninge i lejrene i Etiopien og Kenya,” siger Michael G. Nielsen, direktør i Læger uden Grænser i Danmark.

I selve showet kunne man blandt andet høre sygeplejerske Ann-Sophie Iuel-Brockdorff fra Læger uden Grænser fortælle om, hvordan man behandler underernæring cn/ss

TV-showgaV godt12 mILLIoneR kRoneR

”Jeg så blandt andet en mor og hendes tre børn, der delte en gnaver af en art, de havde kunnet fange i det udtørrede landskab. Det var dagens måltid,” fortæller sygeplejerske Ann-Sophie Iuel-Brockdorff om forholdene blandt flygt-ningene i Etiopien. Foto af Ann-Sophie Iuel-Brockdorff fra ernæringscenteret i Dhaka i Bangladesh i 2010. Foto © MSF.

© S

isay

Zerih

un /

MSF

10

REJSEBREV

Allerede i marts så vi tegn på, at er-næringssituationen var slem, men at den skulle nå de proportioner,

den har i dag, havde jeg ikke forestillet mig.

Jeg har set vores projekt vokse fra begyndelsen af marts, hvor der kun var 38.000 flygtninge i to lejre, og vi havde 950 børn i vores ambulante ernærings-program, 15 indlagte børn, 12 natio-nale sygeplejersker og tre internationalt

udsendte, til en situation, der er overvæl-dende tragisk.

1.000 flygtninge har krydset grænsen hver dag. De to oprindelige lejre har fordoblet deres kapacitet, så de nu huser hver 40.000 mennesker, og en tredje lejr til 24.000 flygtninge er fyldt op på tre uger. I alt 104.000 mennesker i lejrene og 14.000 andre ved grænsen.

Da jeg forlod projektet i slutningen af maj for at få fornyet mit visum, havde

vi 2000 børn i ernæringsprogrammet, som jeg var ansvarlig for som den eneste internationalt udsendte. Da jeg vendte tilbage, blev jeg mødt af akut-holdet, der ændrede i vores organisation, så vi kunne følge med tilstrømningen og arbejdede hårdt og hurtigt. De kom med en vision og ikke mindst ressourcer. Det var fanta-stisk at gå fra at føle, jeg råbte i skoven, til pludselig at se tingene ske.

I dag har vi 9.500 børn i ernærings-

Den engelske sygeplejerske Alice Gude har arbejdet i flygtningelejrene i Liben i Etiopien siden foråret. Her har hun været vidne til krisen, som den udviklede sig med en eks-plosiv tilstrømning af udhungrede, somaliske flygtninge henover sommeren. Her er et uddrag af en e-mail, Alice Gude skrev i begyndelsen af august.

Transitlejren ved grænsen mellem Somalia og Etiopien. Flygtningene har store behov for vand, mad og telte. Mange må bygge mid-lertidige hjem af grene og tøjstykker. De overfyldte lejre er en udfordring i forhold til hygiejne og sanitet, og det forværrer sundhedstilstan-den generelt. Foto © Sisay Zerihun / MSF

11

programmet, 200 indlagte børn, utallige hjælpearbejdere og omkring 120 syge-plejersker og 40 internationalt udsendte.

SekS ugeRS RejSe tIL LejReneFlygtningene er alle i en sørgelig forfat-ning. Det er den værste tørke, Somalia har oplevet i mange år. De har intet høstet i flere år, og deres kvæg dør. De selv dør. De kommer fra mange regioner og har været undervejs til fods i 12-16 dage medbringende et minimum af mad og vand.

På et tidspunkt var tilstrømningen så massiv, at præregistreringen ved græn-sen ikke kunne følge med. Vand var der kun lidt af, og af mad og telte var der intet. Derefter flyttes de til transitcente-ret, hvor forholdene også er kummerlige, og til sidst til lejrene, der endnu ikke har kapacitet til at rumme alle.

I alt tager det omkring seks uger, fra de forlader deres hjem, til de er registre-rede beboere i en flygtningelejr, og det er nok til at knække selv den mest hård-føre somalier, og børnene ikke mindst.

Mange familier fortæller, at både børn og voksne dør undervejs til lejrene. Deres tilstand, når de når frem, er chokerende. Man vænner sig til at se radmagre børn, men det rammer mig, når de har en gammel mands ansigtsudtryk – typisk for underernæring af diagnosen maras-mus – eller når deres bagdele består af hængende hudfolder som hos en elefant. Det går lige i hjertet.

VILLe LIgge på IntenSIV I euRopaDet er især hårdt at se de mange børn, der kommer til os, i så ringe en tilstand, at der ikke er noget, vi kan gøre for dem. Hver femte ville ligge på en intensivafde-ling, hvis det havde været i Europa, slået ud af medicin og koblet til en maskine, så deres kroppe kan hele.

Mange af dem er døde, men indimel-lem overrasker de en og kommer sig. Det er fantastisk at se et barn, der før var skind og ben, sidde og smile og spise selv. Det samme med mødrenes reaktion fra komplet fortvivlelse til den glæde og kærlighed til barnet, de viser, når de indser, at barnet vil overleve.

Det sker, at jeg får nok af min mini-male vandration, spaghetti hver aften og syv-dages arbejdsuger, men så slår det mig, at der er en verden til forskel fra at leve i hede og støv uden vand og husly, og jeg skammer mig.

Det vil være dumt ikke at slutte med at sige, at hvis du føler nogen trang til at afhjælpe somaliernes situation, vil jeg anbefale, at du gør det igennem Læger uden Grænser. Jeg kan sige af et ærligt hjerte, at hvad vores akuthold opnår her midt i al fortvivlelsen, er noget at være stolt af.

Tak fordi du lyttede.Alice

Seks ugerundervejs kan knække selv den mest hårdføre

”I dag har vi 9.500 børn i ernæringsprogrammet, 200 indlagte børn, utallige hjælpearbejdere og omkring 120 syge-plejersker og 40 internationalt udsendte.

”Det sker, at jeg får nok af min minimale vandration, spaghetti hver aften og syv-dages arbejdsuger, men så slår det mig, at der er en verden til forskel fra at leve i hede og støv uden vand og husly, og jeg skammer mig.

12

REGNSKAB

aFgHanIStanDe humanitære behov voksede i Afgha-nistan i 2010, da krigen spredte sig til næsten alle provinser. over hele landet mangler sundhedssystemet personale og vigtige forsyninger. Ukontrollerede og dyre private sundhedstilbud er ofte den eneste mulighed.

Denne generelle forværring af sund-hedsydelser motiverede Læger uden Grænser til at vende tilbage til Afghani-stan i 2009. Læger uden Grænser sikrede aftaler med de forskellige parter involveret i konflikten, så vi kunne begynde aktivi-teter på to hospitaler: Ahmed Shah Baba Hospitalet i den østlige del af hovedsta-den Kabul og Boost Hospitalet i Lashkar-gah, hovedstaden i Helmand-provinsen.Bidrag fra Danmark: 2.148.841 kr.

den demokRatISke RepubLIk CongoDR Congo er det land, hvor Læger uden Grænser i 2010 havde sit største engage-ment både hvad angår antal projekter, personale og budget. over hele landet har årtier med et forsømt sundhedssystem resulteret i en stigning i børne- og mødre-dødeligheden, og ifølge WHo er den for-ventede levetid blandt de laveste i verden.

I 2010 udførte Læger uden Grænser flere end en million sundhedskonsul-tationer, over 10.000 operationer og assisterede ved 19.200 fødsler. Personalet behandlede patienter for blandt andet hiv/aids, tuberkulose, kolera, blødnings-feber, mæslinger, malaria og sovesyge. Flere hold gennemførte vaccinations- og ernæringskampagner og tilbød akutki-rurgi, børneundersøgelser og psykolog- og specialisthjælp til ofre for seksuel vold.Bidrag fra Danmark: 7.585.042 kr.

HaItII kølvandet på det katastrofale jordskælv den 12. januar 2010, som dræbte cirka 222.000 mennesker og efterlod 1,5 millio-ner hjemløse i Haiti, mobiliserede Læger uden Grænser det største akutberedskab i organisationens 40-årige historie.

Tusinder af haitianere, hvoraf de fleste var direkte påvirket af katastrofen, hjalp Læger uden Grænser med at skaffe hjælp. Normalt har Læger uden Grænser 800 medarbejdere i Port-au-Prince. Dette antal udvidedes hurtigt til 3.400 personer, der arbejdede på 26 forskellige hospitaler og i fire mobile klinikker. Fra den 12. januar til den 31. oktober behandlede Læger uden Grænser flere end 358.000 mennesker og udførte mere end 16.500 operationer.

Kun ti måneder senere blev Haiti ramt af et landsdækkende koleraudbrud, der på under tre måneder endte med at smitte flere end 180.000 mennesker.Bidrag fra Danmark: 5.863.645 kr. Bidrag fra Danmarks Indsamling 2010: 5.945.961 kr.

pakIStanoversvømmelserne, der ramte Pakistan i 2010, berørte cirka 14 millioner men-nesker. Vandmasserne strømmede ned fra den bjergrige nordøstlige del af landet til de tæt befolkede floddale og sletter sydpå og drev desperate mennesker foran sig. I et land, der i forvejen havde store mang-ler i sundhedssystemet, steg behovet for hjælp helt enormt.

I de nordlige stammeområder (FATA) og provinsen Khyber Pakhtunkhwa fortsatte Læger uden Grænser med at forsyne men-nesker, der var fanget i kampene mellem regeringsstyrker og væbnede grupper, med nødhjælp. I Baluchistan-provinsen arbej-dede Læger uden Grænser med afghanske flygtninge, gav sundhedspleje til kvinder og børn og drev ernæringsprogrammer.Bidrag fra Danmark: 4.862.555 kr.

SydSudanEn fredsaftale mellem regeringen i Khar-toum og oprørerne i Sydsudan gjorde i 2005 en ende på den 22 år lange og bar-ske borgerkrig. Kampene fortsætter dog i Sydsudan, hvor økonomiske og politiske forandringer som følge af aftalen har ud-løst voldelige magtkampe. Med forvent-ning om en folkeafstemning i januar 2011 om løsrivelse vendte hundredetusindvis

Det gik pengene til

DR Congo 7.585.042Sydsudan 7.116.774Haiti (fra Danmarks Indsamling) 5.945.961Haiti 5.863.645Pakistan 4.862.555Burundi (fra Danmarks Indsamling) 4.205.141Niger 4.081.223Etiopien 3.880.260Zimbabwe 3.684.621Mozambique 2.626.063Liberia 2.562.239Malawi 2.299.844Afghanistan 2.148.841Sierra Leone 1.994.687Sudan 1.869.652Kenya 1.816.423Indien 1.689.282Burundi 1.575.423Sydafrika 1.516.274Guinea 1.180.977Somalia 1.012.986Mali 816.169Colombia 809.224Irak 700.562Thailand 554.257Egypten 548.527Bangladesh 540.075Elfenbenskysten 259.157Guatemala 178.827Zambia 171.259Brasilien 163.747Ukraine 121.917Sri Lanka 94.342Nigeria 84.956Niger (fra Danmarks Indsamling 2009) 58.445Kirgisistan 36.143Burkina Faso 13.645Indonesien 1.935Chile 1.550Italien 678Malta 618Yemen 200Gaza 100Belgien 22I alt kr. 74.674.268

PrIVATe BIDrAg FrA DANMArK 2010

En kvinde modtager behandling på den kirur-giske afdeling på Boost Hospital i Lashkargah i Afghanistans Helmandprovins. Læger uden Grænser begyndte af støtte hospitalet med medicin, udstyr og træning af personalet i november 2009. Foto © Peter Casaer.

Private danske bidrag til Læger uden Grænsers arbejde 2010

13

Katastrofer og omfanget af dem er ikke til at forudse. For at undgå at samle penge ind til en bestemt katastrofe, vi ender med ikke at kunne bruge, foretrækker vi at samle ind til vores Katastrofefond i stedet for at bede om øremærkede midler.

Fonden aktiveres i tilfælde af store kriser og bruges til at finansiere akut nødhjælp.

RegnSkab1. januar 2010 var der 2.191.780 kr. i Ka-tastrofefonden. 2.100.000 kr. blev i januar 2010 anvendt på jordskælvet i Haiti. I 2010 aktiverede vi fonden i forbindelse med kata-strofen i Haiti og oversvømmelserne i Paki-stan. I alt blev der samlet 7.321.407 kr. ind i 2010: 6.571.907 kr. i forbindelse med Haiti og 749.500 kr. i forbindelse med Pakistan. I maj 2011 er pengene i Katastrofefonden fordelt således:

Haiti, jordskælv og kolera -4.550.000 kr.

Pakistan, oversvømmelser -1.000.000 kr.

Elfenbenskysten,krigshandlinger -666.000 kr.

Libyen, krigshandlinger -592.000 kr.

Sierra Leone, udbrud af lassa feber -592.000 kr.

saldo 30/6/11 13.187 kr.

Støtte fra danidaden danske stat støttede igennem danida Læger uden grænsers arbejde med 28,5 millioner kroner i 2010. Flere af beløbene er givet som støtte over flere år. tallene her angiver de beløb, vi modtog i 2010:

dR Congo, 2009/10 3.000.000udsendelse af danske medarbejdere, 2010 6.000.000akutte indsatser 3.000.000dR Congo, 2010/11 6.000.000Sydsudan, 2010/11 5.000.000Sydsudan, 2009/10 2.500.000tchad, 2009/10 3.000.000

I alt kr. 28.500.000

Sådan bruger vi Katastrofefonden

af flygtninge tilbage til Sydsudan i 2010. I forvejen var to millioner sydsudanesere vendt tilbage efter fredsaftalen.

De vendte tilbage til et land nærmest uden infrastruktur og sundhedsvæsen. Sygdomme spredes lettere på grund af uroligheder og vold, og fordi store dele af befolkningen ikke bor permanent ét sted. Sygdomme, der kan forebygges, som ma-laria, akut diarré og mæslinger er de mest almindelige dødsårsager.

Læger uden Grænser arbejdede i 2010 i syv regioner i det sydlige Sudan samt i området omkring Abyei og holdt flere end 588.000 ambulante konsultationer og ydede fødselsforberedende pleje til cirka 96.000 kvinder. Flere end 25.900 patienter blev behandlet for underernæring.Bidrag fra Danmark: 7.116.774 kr.

Regnskab 2010 Se det detaljerede årsregnskab på www.msf.dk

Indtægter 2009 2010Private donorer 63.074.116 86.591.327Private institutioner 23.893.342 30.654.173offentlige midler 1 28.428.449 30.964.694Andre Indtægter 281.418 258.554 Indtægter i alt kr. 115.677.325 148.468.748 udgifter Midler brugt i felten 2 77.470.659 88.397.084Bidrag til projektstyring 3 7.578.235 9.383.329Informations og fortalervirksomhed 1.942.719 2.638.868Bidrag til forskning og andet humanitært arbejde 4 1.320.379 1.383.441Fundraising 14.386.399 15.485.980Ledelse og generel administration 5 6.314.948 6.752.648 Udgifter i alt kr. 109.013.339 124.041.350 Ændringer i hensættelser 6 5.744.301 25.347.084 1 Støtte fra Danida, Undervisningsministeriet og Finans- og Biblioteksstyrelsen fratrukket returnerede, ubrugte

midler fra Danida 2 Tidligere hensættelser uddelt i 2010 samt uddelinger i 2010 3 Bidrag til projektledelse fra Læger uden Grænser i Danmark samt direkte omkostninger til udsendelse af dan-

skere til felten. 4 Dækker omkostninger til DNDi-projektet, der forsker i nye medicinske præparater til overset sygdomme som

malaria og Chagas Disease (www.dndi.org) samt omkostninger til Access-kampagnen, der har til formål at sikre adgang til livsvigtig medicin.

5 Omkostninger til ledelse og generel administration indeholder bidrag til det internationale kontor. 6 Hensættelser udgør kr. 47.174.532 pr. 31.12.2010. Heraf udgør private midler kr. 14.727.373

Foto

: © R

obin

Mel

drum

14

FEM SPØRGSMåL

HVad gåR pRojektet ud på?At drive mobilklinikker i landsbyerne i området. To biler kører ud med en læge, en sygeplejerske, et lille apotek og et lille laboratorium og besøger landsbyerne en gang om måneden. Der er også et sideprojekt, hvor vi behandler folk mod en potentielt dødelig parasitsygdom, der hedder chagas. Sygdommen er meget udbredt blandt den fattige indianske

befolkning, men kan behandles med en skrap kur, der tager to måneder. Der er et medicinsk behov,

men de sygdomme, vi møder, er ikke ubehandlede, akutte tilstande. Det svarer lidt til at være praktiserende læge i

Danmark.Som jeg ser det, er det ikke

længere Læger uden Græn-sers opgave, men regerin-gens eller andre organisa-

tioners. Vi efterlader ikke nogen, som

ellers ville dø derude.

HVad eR dIt job I

pRojektet?Jeg står for

kvalitetskontrol-len af det medicinske

arbejde og sikkerheden. Regeringshæren har

kontrollen med de fleste byer inklusiv Tame, mens væbnede grupper har kontrollen i nogle af

de områder, hvor vi tager ud

med mobile klinikker. Der sker jævnligt mindre sammenstød og bliver sprængt bomber her og der. Selv om konflikten er ikke så slem, som den har været, dør der fortsat mennesker hver dag som følge af konflikten. Vi skal hele tiden være obs på sikkerheden og være i radiokontakt med hinanden, når vi tager ud med klinikker. Det er mit job at tale med parterne, hvis der opstår en situation, fordi jeg er neu-tral som udefrakommende, internationalt udsendt.

HVoRdan eR det?I starten var jeg lidt skræmt af det, men efterhånden har jeg det fint nok med det. Der står meget respekt om Læger uden Grænser, både i hæren og i de væbnede grupper, og det gør det nem-mere. Indtil videre har det været stille og roligt, men der skal være valg i slutnin-gen af oktober, så det kan godt være, der bliver skruet op for konflikten.

LeVeR dIn FøRSte udSendeLSe op tIL dIne FoRVentnIngeR?Både og. Jeg havde fået at vide på for-hånd, hvad jeg skulle ned til, og havde en forventning om, at det ville være mere et udviklingsprojekt end nødhjælp, som man ellers forbinder Læger uden Græn-ser med. Colombias lægeuddannelse er god, så opgaven for Læger uden Græn-ser er her at påvirke regeringen til at hjælpe folk i området på trods af konflik-ten. At vise, at det kan lade sig gøre med mobile klinikker og sundhedskampagner og overdrage den viden til myndighe-derne og få dem til at tage over.

Det er nok sjovere at starte noget op

end at lukke ned, men man skal også se på, om det giver mening at have et projekt. Nu siger vi: vi har været her, og vi har gjort det, vi kunne, og så lader vi andre tage over og lukker på en god måde.

HVad eR det meSt LukSuRIøSe, du kan FoReStILLe dIg LIge nu?Jeg tror, jeg har rimeligt gode forhold. Tame er en lille by, og der er ikke så me-get at lave i fritiden, men man kan få alt, hvad man har brug for. Det jeg savner mest, er storbyaktiviteter – at gå i biogra-fen, til koncert og spise lidt mere varieret mad. Den slags ekstravagante ting. /cn

Hvordan er det at være med til at lukke et projekt? oven i købet på den første ud-sendelse, der burde dreje sig om at redde liv. Den 32-årige læge Marie Bruun fortæl-ler om, hvorfor der ikke længere er brug for Læger uden Grænser fra byen Tame i det nordøstlige Colombia.

”Der er et medicinsk behov, men de sygdomme, vi møder, er ikke ubehandlede, akutte tilstande. Som jeg ser det, er det ikke længere Læger uden Grænsers opgave,” siger Marie Bruun. Privatfoto.

nu må andre tage over

”Det er nok sjovere at starte noget op end at lukke ned, men man skal også se på, om det giver mening at have et projekt. Nu siger vi: vi har været her, og vi har gjort det, vi kunne, og så lader vi andre tage over og lukker på en god måde.

15

STØT

I forbindelse med World Aids Day den 1. december og markeringen af 30-året for fundet af hiv-virus arran-gerer FLUGS (Frivillig Læger uden Grænser Support) en udstilling i Rigshospitalets caféområde.

15 billedkunstnere og lige så mange forfattere vil give deres perspektiver på indsatsen mod sygdommen.

Udstillingens titel er ’For Livet’,

og det kan læses på to måder: Når en hiv-patient kommer i behand-ling, er det for resten af livet, og samtidig giver behandlingen patien-ten livet tilbage.

De udstillede kunstværker sælges til fordel for Læger uden Grænsers arbejde i felten.

”For Livet”, Rigshospitalets stue-etage, 4. nov. – 1. dec.

åbning 4. november med faglige oplæg 14.00-16.00 og reception 16.00-18.00. Alle er velkomne. /jd

Du kan nu støtte arbejdet i og om-kring Somalia ved at lave din egen online-indsamling til Læger uden Grænsers katastrofefond.

Det kan være i forbindelse med en særlig begivenhed, en udfor-dring til dig selv eller simpelthen

for at støtte ofrene for ernærings-krisen.

På www.indsamling.msf.dk kan du oprette din egen indsam-lingsside, sætte et mål, skrive en kommentar og videresende det gode budskab til venner, familie og

kollegaer via for eksempel e-mail, facebook og twitter. Du kan hele tiden følge din indsamling online, hvor du også kan se de kommenta-rer, andre skriver til dig, når de giver et beløb. Alle kan være med - også foreninger og virksomheder. /tb

Støt Somalia med din egen indsamling

hiv-udstilling på Rigshospitalet

Smykkefirmaet PILGRIM har til efterårs-kollektionen 2011 designet et flot armbånd til fordel for Læger uden Grænser.

Armbåndet, der er todelt , er henholdsvis en kæde forgyldt med 14 karat og en vokset bomuldssnor. Smykket har Læger uden Grænsers logo. Det koster 249 kr., hvoraf 100 kr. går til Læger uden Grænsers arbejde. PILGRIM har ingen avance af salget.

Armbåndet kan købes på www.msf.dk/netbutik, hvor du

også kan se vores øvrige udvalg af smykker, nøgleringe, gavebeviser med mere. Du kan også bestille på tlf. 39775600.

DoNorSERVICEHvis du har spørgsmål om donationer, PBS, gavebreve, støtteformer eller skattefra-drag, er du velkommen til at kontakte vores medarbejdere i donorservice.

E-mail:[email protected]

Telefon: 39 77 56 56(man-fre 9.30-15.30)

www.msf.dk/støtvoresarbejde

Et smykke med støtte

16

1 tilde Frøyr, feltkoordinator, Etiopien 2 Himedan mohammed Himedan, feltkoordinator, Kenya 3 birgitte Sten jørgensen, logistisk koordinator, Indien 4 jonas torp ohlsen, feltkoordinator, Sierra Leone 5 jens Windahl pedersen, feltkoordinator, Sydafrika

6 Christine andersen, læge,Sydsudan 7 dorthe Vestergård andersen, læge, Sydsudan 8 marie bruun, læge, Colombia 9 elhidirbi mohamed elshambali, læge, Etiopien 10 peter bech Larsen, gynækolog, DR Congo 11 Lea juul nielsen, læge, Sydsudan

12 anne R.L. andersen, sygeplejerske, Sierra Leone 13 Sanni bundgaard, jordemoder, Burundi 14 ann-Sophie nielsen, sygeplejerske, Etiopien 15 Helle L. pedersen, sygeplejerske, Libyen 16 kirsten pågaard Rold, sygeplejerske, Etiopien 17 kamma Skaarup, anæstesisygeplejerske, Sydsudan 18 ole timotej, sygeplejerske, Etiopien

19 ulla Collins, bioanalytiker, DR Congo 20 Steffen Havelund, logistiker, Haiti 21 Irene juul jensen, logistiker, Bangladesh 22 Sara uldael jensen, administrator, Sydsudan 23 mario travaini, logistiker, DR Congo

1

16

9

18

14

2

3 211512

17 22

1176

10

23

19

4

13

8 20

5

DANSKEUDSENDTE