2
Agner har skiftet ambulancen ud med en rustvogn Jeg har altid vaeret vant til at troste I et langt arbejdsliv gjorde Agner Jensen alt, hvad der stod i hans magt for at redde folk, og igennem sine mange ar som ambulan- ceforer har han hjulpet fire born til verden. Nu kan man sige, at han hjaelper folk ud af verden igen. For Agner er gaet i laere som bedemand Jeg kunne godt lide det der med at komme ud og hjaelpe menne- sker. Komme dem til undsaet- ning. Men nar vi havde bragt en forulykket til hospitalet, hvad sa? Hvordan gik det egentlig siden- hen? Det h0rte jeg sjaeldent om, sa jeg f0lte ofte, at jeg manglede en afslutning. 52-arige Agner Jensen byder pa frisklavet kaffe og saetter sig sa ulasteligt klaedt i sin sorte habit. Hvor hans arbejdstoj tidligere var en hvid uniform med selvlysende reflekser, er det i dag m0rkt t0j med et afdajmpet slips. Og afslut- ningerne skorter det ikke laengere pa, for efter 22 ar som Falckred- der er Agner ved at uddanne sig til bedemand. - Jeg har k0rt brandbil og auto- hjaelp og isasr ambulance, og jeg var glad for det, men arbejdspres- set var start. Som ambulancef0- rer skal man arligt til eksamen, og d0gnvagterne slider... Agner kunne formentlig sagtens vaere avanceret til stationsleder, men sa overvejede han, om der ikke skulle vasre helt andre mulig- heder - ogsa selv om han var ude over den alder, hvor folk normalt vaslger helt ny levevej. - Og min erfaring med at hjaelpe og tr0ste - den ligger faktisk ikke sa mange kilometer vaek fra de opgaver, man har som bedemand. Agners kone, Pia, reagerede da heller ikke med overraskelse, da hendes mand luftede sine frem- tidsplaner om at skifte ambulan- cen ud med en rustvogn. Der gik lige et 0jeblik, sa sagde hun: "Det vil du da ogsa egne dig til!" S varet far Familie Journals foto- graf til at grine, for hvis ens kone mener, man snildt kunne blive bedemand, traenger man maske nok til at blive frisket lidt op? Agner griner med. Han kender godt fordommene om, at folk i denne branche er nogle triste t0r- vetrillere, og han har da ogsa h0rt alle de fjollede vittigheder fra sine venner og gamle kolleger. - Men jeg kunne godt forsta, at Agner og sonnen Rasmus fotograferet for mange ar siden i fars ambulance. Rasmus er i dag 25 ar og pa vej til Kabul som elektriker. Han synes ligesom sin lillebror, at deres fars nye levevej er lidt dyster, fortaeller Agner han var faerdig med at skulle op og pa arbejde om natten, forklarer Pia, da vi m0der hende lidt senere pa dagen. Lillebror dode F0rste gang, Agner Jensen sa et d0dt menneske, var han bare en lille dreng pa seks ar. - Det var min lillebror Poul. Han d0de af leukaemi, for den- gang kunne man ikke stille ret meget op. Man havde jo slet ikke de behandlingsmetoder. vi kender i dag, og det er slet ikke til at sastte sig ind i, hvor forfaerdeligt. det har vaeret for vores forasldre. Men vi havde alligevel en god barndom. mine s0skende og jeg. tilfojer Agner, der ud over den bror. han mistede, har en storebror og to mindre s0skende. Som Falckmand har Agner siden haft ikke sa fa skrakke- lige oplevelser. En af de vaerste var en ung mand, som var i laere w Der er meget administrativt arbejde for en bedemand, men rent praktisk er det som oftest ogsa bedemanden, der afhenter den afdode og forbereder begravelseshojtideligheden hos DSB. Han gik over sporet og ventede, da et tog kom brusende. Men lyden fra toget forhindrede, at han ogsa h0rte det tog, der kom familiejournal.dk> 05/2013

Agner i Familie Journalen

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Agner, bedemand

Citation preview

Page 1: Agner i Familie Journalen

Agner har skiftet ambulancen ud med en rustvogn

Jeg har altid vaeret vant til at troste I et langt arbejdsliv gjorde Agner Jensen alt, hvad der stod i hans magt for at redde folk, og igennem sine mange ar som ambulan-ceforer har han hjulpet fire born til verden. Nu kan man sige, at han hjaelper folk ud af verden igen. For Agner er gaet i laere som bedemand

• Jeg kunne godt lide det der med at komme ud og hjaelpe menne-sker. Komme dem til undsaet-ning. Men nar vi havde bragt en forulykket til hospitalet, hvad sa? Hvordan gik det egentlig siden-hen? Det h0rte jeg sjaeldent om, sa jeg f0lte ofte, at jeg manglede en afslutning.

52-arige Agner Jensen byder pa frisklavet kaffe og saetter sig sa ulasteligt klaedt i sin sorte habit. Hvor hans arbejdstoj tidligere var en hvid uniform med selvlysende reflekser, er det i dag m0rkt t0j med et afdajmpet slips. Og afslut-ningerne skorter det ikke laengere pa, for efter 22 ar som Falckred-der er Agner ved at uddanne sig til bedemand.

- Jeg har k0rt brandbil og auto-hjaelp og isasr ambulance, og jeg var glad for det, men arbejdspres-set var start. Som ambulancef0-rer skal man arligt til eksamen, og d0gnvagterne slider...

Agner kunne formentlig sagtens vaere avanceret til stationsleder,

men sa overvejede han, om der ikke skulle vasre helt andre mulig-heder - ogsa selv om han var ude over den alder, hvor folk normalt vaslger helt ny levevej.

- Og min erfaring med at hjaelpe og tr0ste - den ligger faktisk ikke sa mange kilometer vaek fra de opgaver, man har som bedemand.

Agners kone, Pia, reagerede da heller ikke med overraskelse, da hendes mand luftede sine frem-tidsplaner om at skifte ambulan­cen ud med en rustvogn. Der gik lige et 0jeblik, sa sagde hun: "Det vil du da ogsa egne dig til!"

S varet far Familie Journals foto-graf til at grine, for hvis ens kone mener, man snildt kunne blive bedemand, traenger man maske nok til at blive frisket lidt op? Agner griner med. Han kender godt fordommene om, at folk i denne branche er nogle triste t0r-vetrillere, og han har da ogsa h0rt alle de fjollede vittigheder fra sine venner og gamle kolleger.

- Men jeg kunne godt forsta, at

Agner og sonnen Rasmus fotograferet for mange ar siden i fars ambulance. Rasmus er i dag 25 ar og pa vej til Kabul som elektriker. Han synes ligesom sin lillebror, at deres fars nye levevej er lidt dyster, fortaeller Agner

han var faerdig med at skulle op og pa arbejde om natten, forklarer Pia, da vi m0der hende lidt senere pa dagen.

Lillebror dode F0rste gang, Agner Jensen sa et d0dt menneske, var han bare en lille dreng pa seks ar.

- Det var min lillebror Poul. Han d0de af leukaemi, for den-gang kunne man ikke stille ret meget op. Man havde jo slet ikke de behandlingsmetoder. vi kender i dag, og det er slet ikke til at sastte sig ind i , hvor forfaerdeligt. det har vaeret for vores forasldre. Men vi havde alligevel en god barndom. mine s0skende og jeg. tilfojer Agner, der ud over den bror. han mistede, har en storebror og to mindre s0skende.

Som Falckmand har Agner siden haft ikke sa fa skrakke-lige oplevelser. En af de vaerste var en ung mand, som var i laere

w Der er meget administrativt arbejde for en bedemand, men rent praktisk er det som oftest ogsa bedemanden, der afhenter den afdode og forbereder begravelseshojtideligheden

hos DSB. Han gik over sporet og ventede, da et tog kom brusende. Men lyden fra toget forhindrede, at han ogsa h0rte det tog, der kom

familiejournal.dk> 05/2013

Page 2: Agner i Familie Journalen

- Som Falckmand gennem sa mange ar har jeg modt mange forskellige menne-sker i kritiske situationer. Sa i virkeligheden er der ikke sa mange kilometers afstand meliem mit gamle og mit nuvaerende job

fra den modsatte side pa det nasste saet skinner.

- Ved sadan en ulykke tasnker man godt nok, at man naeppe holder laenge i den branche. Men der er heldigvis ogsa mange livs-bekraeftende oplevelser, som giver gnisten til at baere de ubehagelige ting. Fire gange har jeg vaeret f0d-selshjaelper - de tre i ambulancen - og en gang stod moderen med sit nyf0dte barn mellem benene, da vi ankom. Sa handlede det blot om at fa hende op pa baren med

barnet pa maven og sa k0re stille og roligt ind til hospitalet. Det var en lille pige.

Agner og hans kone bor ved Selling naer Hadsten, og det er ogsa her, han gar pa sit nye arbejde, nemlig hos Mette Marie Nikolajsen, der har bedemands-forretninger i Hadsten og Aarhus. Agner havde sin f0rste arbejds-dag pa dronningens f0dselsdag i april, og han har allerede passet forretningen alene, mens Mette holdt ferie. To gange i ugens 10b

Mette og Agner fortaeller samstem-mende, at det altid gar "under huden", nar f.eks. unge mennesker dor

ringede telefonen, og Agner kla-rede opgaverne uden at beh0ve at forstyrre hverken sin arbejdsgiver eller en kollega fra en anden by, der ellers om n0dvendigt havde tilbudt sin assistance. Nu skiftes Agner og Mette til at tage tele­fonen med i lommen, nar de gar hjem, for bedemaend er der selv-sagt ogsa brug for udenfor den almindelige kontortid.

Ikke ham med leen Alene af den grund er Mette glad for at have faet en fuldtidsansat. Men Agner er oprindelig uddan-net mekaniker, og biler og moto-rer optager fortsat meget af hans fritid. Derfor er det naturligvis ogsa ham, der nu holder den s0lv-gra Mercedes rustvogn funklende flot og k0reklar.

I modsaetning til Agners aegte-faelle var Mettes mand mere skeptisk, da hun for fem ar siden ville sla sig op som selvstaendig

Pia og Agner er begge glade for, at det er slut med natarbejde

bedemand. Hun er oprindelig cand. mere, i eksportbranchen. "Kunne du ikke finde pa noget andet?" udbr0d han. Men Mette er i dag eksamineret bedemand, og det arbejder Agner ogsa pa at blive. Og omgivelsernes reaktio-ner har Mette forlaengst vaennet sig til.

- Nar en bordherre til et mid-dagsselskab sp0rger til mit erhverv, sa sker der altid en af to ting. Enten udbryder han "hold da op hvor interessant", og sa gar snakken. Eller ogsa hopper han nassten op af stolen med et for-skraekket udbrud. Men sa plejer jeg at sige "bare rolig! Vi er jo ikke manden med leen. V i kommer f0rst, nar det er for sent!"

Agner sender sin arbejdsgiver et skaevt smil. I denne branche slar man sig ikke pa larene af grin, nar nogen siger noget muntert. Og det er der jo heller ikke sa mange, der g0r...

- Man skal lige finde en gri-masse, der kan passe, men jeg synes nu, jeg rimelig hurtigt kan maerke tonen, nar jeg m0der folk. Det er vel ogsa noget af min Falck-erfaring, konstaterer Agner. De mange ar i ambulancen fyldt med dramatik og hurtige udryk-ninger kommer ham til gode nu.

Farten er gearet alvorligt ned, men behovet for at tr0ste og hjaelpe andre mennesker i en svasr situation er nogenlunde det samme. Og det beh0ver Agner Jensen ingen ekstra uddannelse i. Det kan han allerede bedre end de fleste. •

Af Anne Kjoge Foto: Henrik Bjerg

[email protected]

41