Mag

asin

fra

Læge

r ud

en G

ræns

er i

Dan

mar

k N

r. 91

Sep

tem

ber

2012

Journalen

»Der burde ikkebo mennesker«Flygtningekrise i Sydsudan

1

4 Verden rundt: Mali: Læger uden Grænser fortsætter trods uro

DR Congo: 40.000 be- handlet i malariaindsats Somalia: Koleraudbrud i Kismayo

6 Sydsudan: En ulykke kommer sjældent alene

10 Interview: Der burde ikke bo mennesker

13 Fem spørgsmål: Landet midt i en nødsituation

INDhoLD

Journalen udgives af Læger uden Grænser, Dronningensgade 68, 3 1420 København K. Telefon: 39 77 56 00, info@msf.dk, giro 008-1000. Ansvarshavende redaktør: Michael G. Nielsen. Redaktion: Ramy hoffmann, Tina Fogelberg, Christina Jo Larsen og Sune Juul-Sørensen. Design og layout: Kommunikationsvirksomhe-den. Repro og tryk: Stibo Graphic. Redaktionen er afsluttet den 17. august 2012. ISSN 1904-4895. oplag: 51.000 stk.

Forside: Amal, 28, er flygtet fra volden i Blue Nile State i Sudan. Den 12. juni blev hun indlagt på Læger uden Grænsers hospital i Jamam-flygtningelejren i det nordlige Sydsudan. Læs hendes historie på side 8. Foto © Shannon Jensen13

6

Ebola. I juli blev Uganda ramt af den frygtede virussygdom Ebola, som har dræbt mindst 19 mennesker. Læger uden Grænser, som har stor erfaring fra tidligere udbrud, sendte et hold af specialister til at behandle de smittede og hjælpe med at bryde smittekæden. På bil-ledet ses en af Læger uden Grænsers medarbejdere i færd med at iføre sig den obligatoriske beskyttelsesdragt. Foto: © Agus Morales

2

Flygtningekrisen understregerproblemerne i Sydsudan

I forrige måned kunne Sydsudan fejre 1-årsdag som selvstændigt land. For dem, der håbede at de humanitære problemer i området var løst med en deling af landet, må skuffelsen være stor.

I det forløbne år har vi i Læger uden Grænser mærket de fortsatte konflikter. Vi har stadig projekter spredt over hele landet, og vi er mange steder eneste mulighed for lægehjælp. hver dag behandler vi patienter, som lider af konsekvenserne af den humanitære situation i landet. I december sidste år blev to af vores klinikker i Jonglei State raseret og ødelagt, og en sydsudanesisk kollega mistede livet.

Læger uden Grænser har gentagne gange advaret om, at det er for tidligt at skifte fokus udelukkende til udvikling i Sydsudan, når de humanitære behov stadig er så åbenlyse.

Desværre er den humanitære situation i Sydsudan kun blevet forværret af presset fra de omkring 170.000 mennesker, der er flygtet fra Sudan til Sydsudan. De har kun de mest nødvendige ting med sig på den lange rejse, der foregår til fods. Nogle har været på vej i ugevis, og flygtningelejrene i Syd-sudan er slet ikke bygget til det antal, der ankommer.

Læger uden Grænser arbejder i en række af flygtningelejrene i Sydsudan – med lægehjælp, nød-hjælpsuddeling og forsyning af drikkevand.

Men behovene for hjælp er massive, og Læger uden Grænser kan ikke løse dem alene. Der er brug for konkrete planer bakket op af penge. Der er brug for fortsat fødevareuddeling i de kommende måne-der, og leveforholdene i flygtningelejrene, særligt hygiejne og sanitet, skal forbedres. I mellemtiden fortsætter vi indsatsen takket være din støtte.

På de næste sider kan du få et overblik over situationen og få førstehåndsindtryk fra området fra vores udsendte.

Michael Gylling NielsenDirektør, Læger uden Grænser

LEDERFo

to: ©

Xxx

xxxx

xxxx

x

3

HIV/aIDS: FokuS på beHanDlIng Den seneste forskning, der viser at behandling af hiv/aids i høj grad forebygger smitte, har fået forskere og politikere til at tro på, at kampen mod hiv/aids kan vindes. Det var budskabet, da Læ-ger uden Grænser i juli deltog i den internationale aids-konference i Washington i USA. Blandt deltagerne i en demonstration for flere penge til kampen mod hiv/aids var den 17-årige Mqondisi fra Zim-babwe, som lever et normalt liv med hiv takket været behandling med antiretroviral medicin. han er en ud af otte millioner menne-sker, der i dag er i behandling for hiv/aids.

Foto

: © Ju

lie W

hita

ker/

MSF

VERDEN RUNDT

40.000 beHanDlet I MalaRIaInDSatS I DR CongoMalaria er naturligt forekommende i store dele af Den Demokrati-ske Republik Congo, og Katanga-provinsen er ingen undtagelse. På fire måneder har Læger uden Grænser behandlet 40.000 menne-sker for den potentielt livsfarlige sygdom. Selvom den akutte ind-sats nu er overdraget til de lokale myndigheder, fortsætter malaria med at være den hyppigste dødsårsag for børn under fem år i DR Congo. Læger uden Grænser forsøger at påvirke den congolesiske regering til at forbedre forebyggelse og behandling af malaria.

lægeR uDen gRænSeR FoRtSætteR tRoDSuRo I tIMbuktuSiden begyndelsen af april har byen Timbuktu i Mali har været un-der kontrol af tuareg-rebeller og islamiske grupper. Selvom byen er plaget af plyndringer og uro, fortsætter Læger uden Grænsers fem udsendte nødhjælpsarbejdere sammen med deres maliske kollegaer med at fastholde lægehjælp til indbyggerne. Det anslås, at omkring to tredjedele af indbyggerne allerede er flygtet fra byen. Læger uden Grænser er en af meget få humanitære organisationer i byen.

Foto

: © M

SF

Foto

: © F

oura

Sas

sou

Mad

i

4

noRD kIVuNord Kivu-provinsen i den østlige del af Den Demokratiske Repu-blik Congo har været plaget af vold og uro i årevis, og siden star-ten af april er kampene mellem væbnede grupper intensiverede. Læger uden Grænser har behandlet flere end 20 mennesker med skader fra kampene og hjulpet de mange mennesker, der blevet drevet på flugt. På trods af den ustabile situation fortsætter holde-ne i området med at støtte hospitaler, klinikker og koleracentre.

Foto

: © E

mily

Lyn

ch

HIV/aIDS-beHanDlIng på gRænSen MelleM InDIen og buRMaI den lille by Moreh, der ligger i det østlige Indien tæt på græn-sen til Burma (Myanmar), har Læger uden Grænser åbnet en klinik for mennesker med hiv/aids og medicinresistent tuberkulose. Målet med klinikken er at øge adgangen til behandling og diagnose, som har været meget begrænset uden for delstatshovedstaden. Behand-lingen på klinikken er gratis.

Foto

: © S

ami S

iva

ekSploSIon SætteR MIDleRtIDIg StoppeR FoRHoSpItal I aFgHanIStanLæger uden Grænsers hospital i byen Khost i Afghanistan blev den 17. april ramt af en eksplosion, der sårede syv mennesker, heri-blandt et barn. Derfor har Læger uden Grænser set sig nødsaget til at suspendere arbejdet i Khost, indtil man igen kan opnå garanti for sikkerhed for patienter og personale. På den korte tid, hospitalet nåede at være åbent siden starten af marts, er flere end 600 spæd-børn kommet til verden på fødeafdelingen.

Foto

: © H

ilde

Cor

tier/

MSF

lanDMIneR og aMMunItIonSReSteR DRæbeR tIlbage-VenDenDe FlygtnIngePå Læger uden Grænsers kirurgiske center i byen Aden i Yemen har kirurgerne opereret et stigende antal ofre for landminer og ueksplo-deret ammunition. På fire uger har Læger uden Grænser behand-let 19 patienter, hvoraf 11 var børn under 14 år – tre af patienter-ne døde af deres skader. Ulykkerne sker i den sydlige del af landet, hvor familier er begyndt at vende tilbage, efter de flygtede fra kam-pene i området. Læger uden Grænser er bekymret for at antallet af skader kun vil stige uden en øget forebyggelsesindsats og assistan-ce fra internationale specialister.

Foto

: © S

aous

sen

Ben

Che

ikh

Foto

: © M

SF

koleRauDbRuD I kISMayo I SoMalIaEfter at to af Læger uden Grænsers nødhjælpsarbejdere blev bort-ført på grænsen til Somalia i oktober sidste år, har arbejdet i Soma-lia været begrænset til akutte indsatser. Det er netop en sådan ind-sats, som er sat i værk i byen Kismayo i det sydlige Somalia, hvor Læger uden Grænser behandler patienter med kolera. Et kolerabe-handlingscenter er blevet etableret i byen, men er allerede over-belagt. Læger uden Grænser arbejder på at få tilladelse til at rense vandet i byen med klor for at bremse yderligere smitte.

Foto

: © Ju

lie D

amon

d

SkaDelIg HanDelSaFtale aFVISt I eu-paRlaMentetDen 4. juli stemte Europaparlamentet om den omdiskuterede inter-nationale handelsaftale ACTA, som Læger uden Grænser har kriti-seret. En stor del af den medicin, Læger uden grænser bruger til at behandle sine patienter, er såkaldt generisk medicin, der er identisk med den originale medicin, men som kan produceres billigt, fordi patentet er udløbet eller ikke gælder i det producerende land. Den klare afvisning af ACTA er en sejr i arbejdet for at sikre livsnødven-dig medicin til mennesker i udviklingslandende til rimelige priser.

5

SYDSUDAN

Det sydlige Sudan har været plaget af borger-krig og kriser igennem de 30 år, Læger uden Grænser har arbejdet i landet. På trods af en

relativ fredelig folkeafstemning og efterfølgen-de løsrivelse fra storebroren i nord er Sydsudan

fortsat plaget af tilbagevendende kriser – senest en massiv flygtningestrøm fra Sudan.

EN ULYKKEKoMMER

sJælDEntalEnE

OvErsvømmElsEr i flygtningelejrene har sat pres på situationen i lejrene, som slet ikke har kapacitet til de mange flygtninge. Mange er

allerede blevet flyttet til andre lejre, men situa-tionen er stadig kritisk. Foto: © Shannon Jensen

6

Den 9. juli i år kunne Sydsudan fejre sin første uafhængighedsdag et år efter, at verdens yngste nation blev til. Siden Sudan fik sin uafhængighed fra Storbritannien i 1956, har landet været plaget af lange perioder med borgerkrig mellem det overvejende etnisk arabiske og islamiske nord og det etnisk afrikanske og kristne syd.

I 2005 afsluttede en fredsaftale officielt krigen mellem regeringen i det nordlige Sudan og den sydsudanesiske befrielseshær SPLA. Som følge af fredsaftalen kunne befolkningen i det sydlige Sudan i januar 2011 stemme om deres selvstændighed, og over 98 procent stemte for løsrivelsen, der trådte i kraft den 9. juli 2011.

Fredsaftalen og løsrivelsen medførte dog ikke en afklaring om det olierige grænseom-råde Abyei, som stadig er et stridspunkt mel-lem de to lande. området er stadig et vigtigt punkt i den fortsatte konflikt, men en fælles økonomisk interesse i en fungerende olieforsy-ning, som for begge lande udgør en anselig del af statens ressourcer, har lagt en dæmper på lysten til at lade konflikten eskalere.

De mange års borgerkrig og intern kon-flikt, marginalisering i forhold til det nordlige Sudan og manglende udvikling har svækket mulighederne for at tage hånd om kroniske og akutte humanitære kriser. Derfor er beho-vet for Læger uden Grænsers indsats stor.

Det store antal våben i landet har været brænde på bålet for de konflikter mellem ri-valiserende klaner og stammer i landet, som i de seneste år er brudt ud flere gange. Så sent som i december medførte kampe i Jonglei State i det østlige Sydsudan, at tusinder blev drevet på flugt, og Læger uden Grænsers klinikker blev ødelagt, og en vores Sydsuda-nesiske vagtmænd og hans kone blev dræbt. Stammekonflikterne er blevet langt mere

voldelige, og i stigende grad er angrebene rettet mod kvinder og børn, og landsbyer er blevet ødelagt og brændt ned.

FlygtnIngekRISeoveni de mange kroniske og akutte kriser i Sydsudan er kommet en massiv flygtninge-strøm fra Sudan.

Siden december 2011 er omkring 115.000 mennesker flygtet fra Blue Nile State i Sudan til Maban-området i det nordøstlige Sydsudan, mens omkring 55.000 mennesker, som er flyg-tet fra South Kordofan State i Sudan, har samlet sig i Yida-flygtningelejren i Sydsudan.

Flygtningene har været undervejs til fods i flere uger, og nogle har spist græs og bark for at holde sulten stangen, mens mange er bukket under på den lange rejse på grund af sygdom og mangel på vand og mad.

oVeRSVøMMeDe leJReSiden regnsæsonen begyndte i starten af juli, er de lavtliggende områder i Maban, hvor flygtningene har samlet sig, blevet oversvøm-met. oversvømmelserne har sammen med det stigende antal flygtninge sat yderligere pres på situationen i lejrene, som slet ikke har kapacitet til de mange flygtninge. Mange er allerede blevet flyttet til andre lejre, men situationen er stadig kritisk.

I Jamam flygtningelejren alene dør 3 børn om dagen - omkring 65 procent af dødsfal-dene skyldes diarré, som særligt truer de i forvejen svækkede børn. De mange dødsfald som følge af diarré skyldes de uhygiejniske forhold i de interimistiske lejre og udfordrin-gerne med at skaffe nok rent drikkevand til de mange flygtninge. Læger uden Grænser arbejder hårdt på at sikre drikkevand i lejrene blandt andet ved at lave vandboringer, sætte

vandpumper op og sikre rent drikkevand langs ruten fra grænsen til Jamam flygtningelejren.

Samtidig med at Læger uden Græn-ser opfordrer alle organisationer, der er involveret i hjælpearbejdet, til at finde mere egnede områder til flygtningene, så yder Læger uden Grænser lægehjælp i lejrene og i mobile klinikker.

Indsatsen omfatter ambulante behand-linger, typisk for luftvejslidelser, diarré og hudsygdomme, sengeafsnit til alvorligt syge patienter, ernæringscentre til underer-nærede børn og i Jamam-lejren har Læger uden Grænser lavet en operationsstue, der primært bruges til kejsersnit.

Yida-flygtningelejren er oprindeligt di-mensioneret til at rumme 15.000 mennesker, men anslås at rumme omkring 55.000 men-nesker. her driver Læger uden Grænser det eneste hospital. Vores nødhjælpsarbejdere oplever mange af de samme problemer her med vandbårne sygdomme og konsekven-serne af de elendige leveforhold. En del af indsatsen her er forebyggende med vaccina-tioner mod mæslinger til børn under 15 år.

beHoV FoR MeRe HJælpSelvom Læger uden Grænser har udvidet indsatsen i Sydsudan betragteligt, så kan vi ikke dække de enorme behov alene. Derfor opfordrer Læger uden Grænser til, at der bliver fundet en holdbar løsning i lejrene, før regnsæsonen sætter ind for alvor. Der er brug for bedre sanitet og drikkevand i lejrene, bedre infrastruktur for at sikre, at nødhjælpen kan komme frem, og konkrete planer for håndteringen af eventuelt yderligere flygtnin-ge. Imens fortsætter hjælpen til flygtningene i den nordlige del af landet og vores projekter i otte af Sydsudans 10 provinser.

I Jamam flygtningelejren alene dør 3 børn om dagen – omkring 65 procent af dødsfaldene skyldes diarré, som særligt truer de i forvejen svækkede børn

Fakta: lægeR uDen gRænSeR I SyDSuDan

Læger uden Grænser har arbejdet i det sydlige Sudan, nu Sydsudan, i 30 år. or-ganisationen arbejder i otte ud af 10 pro-vinser med en række forskellige projekter. I 2011 foretog Læger uden Grænser:

• 387.506 konsultationer • 26.321 indlæggelser • 58.216 undersøgelser af gravide • 8.446 fødsler • 20.025 indlæggelser af underernærede

børn • 4.109 større operationer • 52.083 behandlinger af malaria

SYDSUDAN

SydkordofanBlå Nil

Doro �ygtningelejr Ca. 45.000 �ygtninge

Gendrasse �ygtningelejr Ca. 3.000 �ygtninge

Batil �ygtningelejr Ca. 34.000 �ygtninge

Jamam �ygtningelejr Ca. 34.000 �ygtninge

Yida �ygtningelejr Ca. 55.000 �ygtninge

SUDAN SUDAN

ETIOPIENJonglei

Øvre NilUnity

MSF FLYGTNINGEAKTIVITETER I SYDSUDAN (8. AUGUST 2012)

7

Amal er 28 år gammel og mor til tre. hun er flygtet fra volden i Blue Nile State i Su-dan. Den 12. juni blev hun bragt til Læger uden Grænsers mobile klinik i transitlejren Kilometer 18. hun var tynd, svag, hostede og kunne knap stå op. hun blev omgående overflyttet til hospitalet i Jamam-flygtninge-lejren, hvor hun blev undersøgt. Personalet tror, hun har tuberkulose, og begynder be-handling snart. Amal vejer kun 32 kg og er

for svag til at tale, så hendes fætter hassan fortæller hendes historie for hende.

”Der, hvor vi kommer fra, er der kun krig. I starten af september begyndte bom-bardementerne af vores landsby en tidlig morgen, mens det stadig var mørkt. Folk løb ind i skoven for at gemme sig. Angrebe-ne fortsatte de næste dage. Flere bygninger i byen brændte ned. Et barn blev dræbt, da han gemte sig i et træ.

Familier blev skilt ad. En af vores kusiner blev væk fra os, men heldigvis fandt vi hinanden, ef-ter vi havde krydset grænsen. hendes bror blev også væk, og vi har ikke hørt fra ham siden.

Vi flygtede ofte ud i skoven, nogle gange fire eller fem dage ad gangen. Men i november rejste vi.

Mange mennesker døde på vejen. Mange familier måtte efterlade dem, der ikke kunne gå længere. Nyfødte børn døde

SYDSUDAN

VI HaRgåEt IDagEvIs

af kulde, og gamle mennesker bukkede under for sult, dehydrering, udmattelse og sygdom. To af vores unge kusiner døde af diarré, efter vi havde krydset grænsen.

hun begyndte at blive syg samtidig med angrebene i september. Men efter hun begyndte at hoste og føle sig svag, gik der fem måneder, før hun blev virkelig syg.

Da hun blev for syg til at gå, bar hendes far hende på ryggen, inklusiv den 15 dage

lange tur til El Fuj på grænsen. Vi tog mad med, men i fire dage spiste vi kun de vilde frugter, vi kalder for lalope. Nogle gang gik der hele dage, uden vi havde vand, og når vi ankom til landsbyer om aftenen, måtte vi vente i lange køer ved vandboringerne for at fylde vores dunke.

I tre dage havde vi ikke adgang til vand, så vi måtte drikke forsigtigt af vanddunken, vi havde med. hun mistede sin appetit

over de seneste måneder og spiste kun nogle få bidder. Nogle gange hostede hun, indtil hun kastede op. De sidste 25 dage af turen havde hun diarré.

hun har ikke set sine børn, siden hun blev indlagt på hospitalet, men hendes prioritet nu er at få det bedre.”

Navnene er opdigtede for at beskytte patien-ternes identitet.

– Der, hvor vi kommer fra, er der kun krig. I starten af sep-tember begyndte bombarde-menterne af vores landsby en tidlig morgen, mens det sta-dig var mørkt. Amal, 28 år, mor til tre

Foto

s: ©

Sha

nnon

Jens

en

Foto

s: ©

Sha

nnon

Jens

enFo

tos:

© S

hann

on Je

nsen

INTERVIEW

”Da jeg kom til området i marts måned i år, var hele situationen allerede vokset Læger uden Grænser over hovedet. Der var kun en afdeling af Læger uden Grænser til stede, og de havde regnet med 15.000 flygt-ninge, og at det kunne klares med en klinik i byen Doro og mobile klinikker til de folk,

der efterfølgende kom til at bo i Jamam,” fortæller heidi Christensen.

Med sine to tidligere udsendelser til Paki-stan og Indien var heidi Christensen forbe-redt på, at det denne gang ville blive meget anderledes. heidi Christensen havde ansvar for at koordinere den medicinske indsats i

projektet. Nogle af hendes fokusområder var at forbedre den medicinske standard, have det overordnede overblik blandt de medicinske ansatte og støtte dem i deres ar-bejde. Samtidig skulle hun koordinere med de andre aktører i området, blandt andet Verdensfødevareprogrammet (WFP), FN s

Der burde ikkebo mennesker

lige nu kæmper op mod 115.000 mennesker for overlevelse i Maban-regionen i Sydsudans Øvre Nil Stat. De er flygtninge i et grænseområde, der med sin ugæstfrie og barske natur ikke giver megen grund til optimisme, og med begrænset infrastruktur, sundhedstilbud og vandkapacitet er de mange flygtninge fuldstændig afhængige af humanitær hjælp. Den 34-årige læge heidi Christensen var i to måneder en del af Læger uden Grænsers nød-hjælpsindsats. Det blev en oplevelse på godt og ondt.

10

højkommissariat for Flygtninge (UNhCR) og en del andre organisationer. Alt sammen i en verden, hvor der var mangel på alt.

”Forsyningsmæssigt var det meget kaotisk på det tidspunkt. Alt skulle flyves ind. Selv med medicinen vidste vi ikke, hvad der var hvor, eller hvad vi ville få ind, næste gang der kom et fly. og der var intet at hente på det lokale marked. Ikke en gang plastikspande kunne vi opdrive,” fortæller heidi Christensen.

Med hendes egne ord var det ”dybt fru-strerende” at stå i situationer, hvor patien-terne risikerede at dø, fordi der manglede det mest basale udstyr.

”Vi analyserede årsagen til de døds-fald, vi havde. Ingen var døde som følge af mangel på medicin, men vi havde en kvinde, som døde på grund af en voldsom blødning i forbindelse med en fødsel. I et standard apotek fra Læger uden Grænser til et projekt, der omfatte fødselshjælp, er der midlerne til at standse sådan en blød-ning – men lige den medicin var der ikke.

Den var ikke kommet endnu. Kvinden var jo selvfølgelig også død, hvis Læger uden Grænser ikke havde været der, men det var frustrerende, når man ved, at man har Læ-ger uden Grænser bag sig, og så mangler der elementære ting,” fortæller hun med eftertryk.

Situationer som denne blev heldigvis mere og mere sjældne, efterhånden som man fik forsyningslinjerne på plads. Men samtidig blev der ved med at komme flygt-ninge til området.

pRoFeSSIonelle FlygtnInge Projektet, heidi Christensen kom ned til i Maban, var startet op som et sundheds-tilbud til de mange flygtninge, der kom ind over grænsen fra Sudan. I Doro – det første sted, der blev oprettet en flygtnin-

gelejr - bor der normalt omkring 4.000 mennesker. Et tal, der inden for kort tid blev 10-dobblet. Det skabte problemer med befolkningen i området, at de knappe ressourcer, især vand, pludselig skulle deles mellem så mange mennesker.

og netop hvor mange blev pludselig et spørgsmål. Antallet af flygtninge viste sig at være mindre end først antaget, hvilket skabte en ny udfordring for heidi Christen-sen og resten af Læger uden Grænsers hold.

”Når du ikke ved, hvor stor din mål-gruppe er, så ved du heller ikke, om det, du laver, virker og rammer de rigtige,” fortæller hun. Blandt andet begyndte Læger uden Grænser på at vaccinere de mange børn mod mæslinger, men det usikre antal gjorde hele processen mere besværlig end nødvendigt og usikkert, om holdet havde

– når du ikke ved, hvor stor din målgruppe er, så ved du heller ikke, om det, du laver, virker og rammer de rigtige. Læge heidi Christensen

mangE aF FlygtnIngEnE blev flyttet til mere permanente lejre, for at sikre afgang til rent drikkevand og bedre sanitære forhold. Her ankommer en gruppe flygtninge med lastbil til lejren i Jamam. Foto © Shannon Jensen

lægEr uDEn grænsEr sørger blandt andet for behandling til gravide og fødende flygtnin-ge. naha ayop blev overført til Jamam flygtningelejren, og kort tid efter fødte hun på læger uden grænsers hospital i lejren. Foto © Shannon Jensen

INTERVIEW

FlygtnIngEnE har kun de få ejendele, som de har kunne bære med sig på den lange rejse. De er derfor fuldstændigt afhængige af hjælp fra læger uden grænser og andre organisationer. © Shannon Jensen

dækket nok børn til at beskytte lejren mod et mæslingeudbrud. Frustrationen over, at arbejdet ofte føltes som lappeløsninger, og at det var svært at komme til bunds i det hele, blev afløst af erkendelsen af, at det nok ikke kunne være anderledes, når der var tale om så store menneskemængder i et område, hvor der ingenting var.

”Det, som slog mig mest, var, hvor stærke de her flygtninge var. De er profes-sionelle flygtninge, forstået på den måde, at langt de fleste af dem er opvokset i flygt-ningelejre i Etiopien, tog tilbage til Sudan, da de havde muligheden for det, for at endnu en gang at skulle på flugt. De havde prøvet det før. og noget af det, som de har gennemlevet, ville have fået mig til at lægge

mig fladt ned,” siger heidi Christensen og tilføjer: ”De kommer til det her område, hvor der virkelig ikke burde bo mennesker, og alligevel er de så stærke.”

goD beHanDlIng på tRoDSVel hjemme i Danmark igen med den daglige gang på et rent, klinisk og velfun-gerende hospital melder der sig også en vis tilfredshed over tiden i Maban.

”Jeg synes, at vores klinik, trods støvet og alle udfordringerne, stadig gav patien-terne en rigtig god behandling. Vi havde gode lokale medarbejdere, især vores medi-cinske ansatte fra lejrens beboere. Det, at de var vokset op i flygtningelejre, havde givet mange af dem et kendskab og træning fra

lignende klinikker, nogle gange Læger uden Grænsers egne. De var grundige, ville gerne lære og gerne gøre det bedre,” fortæller heidi Christensen.

Siden heidi Christensen kom hjem i slut-ningen af maj, nåede antallet af flygtninge i området at stige til de nuværende godt 115.000. Vandkilder er tørret ud, og Læger uden Grænser har sammen med de andre organisationer i området flyttet flygtnin-gene fra en lejr til en anden. Strømmen af flygtninge er de seneste uger aftaget, men situationen er stadig kritisk. Både for flygtninge, men også for organisationerne i området, der stadig kæmper med at skaffe tålelige forhold til de mange.

”Jeg er glad for, at jeg har været dernede og fået den oplevelse med. Det var jo svært for os alle sammen. Ikke kun det medicinske personale, også logistikerne og de andre havde det svært. Jeg troede, at jeg skulle holde fri i de to måneder, rejse lidt rundt og slappe af, men jeg er glad for, at jeg har været i Sydsudan i stedet for.”

– De kommer til det her område, hvor der virke-lig ikke burde bo mennesker, og alligevel er de så stærke. Læge heidi Christensen

12

FEMSPØRGSMåL

Hvordan ser en almindelig arbejds-dag ud? Jeg er landet midt i en nødsituation, og vi er ved at bygge en base og en klinik op, så der er ingen rutiner. hver dag byder på nye udfordringer. Vi har været i Batil-lejren i en måneds tid, og hver uge kommer der omkring 10 nye udsendte og sydsudanesi-

ske nødhjælpsarbejdere til, så lige nu er vi omkring 40, men vi vokser. Der er mega stor efterspørgsel efter os. Vi bor lige uden for flygtningelejren med 34.000 flygtnin-ge, og vores klinik ligger i midten af lejren. Vi foretager godt 500 konsultationer dag-ligt, har en sengekapacitet på 60 senge, og vi udvider konstant.

Hvordan kan du bruge din erfa-ring fra dit job i Danmark til det, du sidder med i Sydsudan?overblik. At forsøge at navigere i noget, der hjemme ville blive omtalt som kaos, men som er hverdag hernede.

Hvad har været den største ople-velse indtil nu?Jeg er imponeret over, hvor roligt fødeva-redistributionen foregår i lejren. Den tager 4-5 dage hver gang, lige nu med omkring 14 dages mellemrum, og folk står roligt og venter, for derefter at dele det mellem sig i husholdningen.

Hvordan kan du bruge de erfa-ringer, du har fra dine tidligere udsendelser?Det, at jeg tidligere har arbejdet i Afrika i bushen, gør, at jeg hurtigt er faldet til. Jeg er ikke overvældet af det, jeg ser, selvom jeg aldrig har været i en flygtningelejr før.

Hvordan oplever du at være midt i en flygtningekrise?Det er udfordrende, kaotisk, men også meget spændende. Jeg er havnet i en si-tuation, jeg aldrig har været ude i før. Det handler om overlevelse på alle områder for flygtningene. her er virkelig ikke noget, og jeg tør slet ikke tænke på, hvordan disse mennesker ville have det, hvis Læger uden Grænser ikke var til stede.

Landet midt i en nødsituationkamille liv Frederiksen har siden slutningen af juni arbejdet som administrator for Læger uden Grænser i Batil-flygtningelejren i Maban-området i det nordlige Sydsudan. her er omkring 34.000 mennesker samlet på flugt fra konflikt i nabolandet Sudan.

Foto

: © P

rivat

13

14

Scan koden ogtilmeld dignyhedsbrevet

Læger uden grænserhar fået ny hjemmeside

fØLg med i VOres arBejde

Hvis du klikker ind på www.msf.dk, vil du se et nyt overskueligt site, hvor du nemt kan danne dig et overblik over vores ar-bejde.

Hjemmesiden er en vigtig kanal for Læger uden Grænser, hvor mange allerede i dag vælger at støtte os. Men vi tror på, at der er endnu flere, som har lyst til at støtte os online.

Vi har derfor lagt vægt på at gøre det så nemt som muligt at støtte, samtidig med

at vi har fokus på hvordan din støtte bliver til hjælp rundt om i verden. Vores erfaring viser, at vi er nødt til at gøre opmærksom på vores behov for hjælp, før folk støtter.

Det er ikke kun vores hjemmeside, som har fået nyt layout. Både vores nyheds-brev, netbutik og indsamlingsside er blevet lanceret i nyt layout og struktur. Så der er meget nyt at se på, hvis du besøger vores hjemmeside www.msf.dk

God fornøjelse.

Deltag i konkurrencen om fem eksempla-rer af sommerens iskolde gys, krimien ’Dødelig alvor’. Det eneste, du skal gøre for at deltage i konkurrencen, er at gå ind på www.msf.dk og tilmelde dig vores ny-hedsbrev. Vi trækker lod den 15. oktober. Vinderne får direkte besked via e-mail.

14

15

I forbindelse med vores nye hjemmeside har vi fået ny net-butik. Den nye butik har fået et nyt design og er mere bru-gervenlig. Besøg butikken på shop.msf.dk, hvor du kan købe blandt andet smykker, solbriller og nøgleringe, bø-ger og gavebeviser. Forkæl dig selv eller glæd en, du holder af, med en gave, der samtidig støtter Læger uden Grænser. Overskuddet fra salget af produkterne går til Læger uden Grænsers arbejde med at yde medicinsk nødhjælp til børn og voksne i hele verden.

netbutik: nyt design og bedre brugervenlighed

10 af Skandinaviens bedste kri-miforfattere har skrevet ni uhyg-gelige historier. Forfattere, forlag og samarbejdspartnere donerer alle en del af overskuddet til Læ-ger uden Grænsers arbejde i Syd-sudan.Pris: 200 kr.

udsaLg

Fotograf og fotomodel Helena Christensen er meddesigner af denne PILGRIM halskæde til for-del for Læger uden Grænser. I lyk-keposen gemmer sig tre små ved-hæng og en sort snor til at bære om din hals eller håndled.Pris: 100 kr.

Smykkefirmaet PILGRIM har i ef-terårskollektionen designet et nyt, flot armbånd til fordel for Læger uden Grænser. Armbåndet er lavet i lammeskind og har Læger uden Grænsers logo, som er belagt med 925 sterling sølv og krystalsten. Armbåndet koster 249 kr. PILGRIM har ingen avance af salget.Pris: 249 kr.

nyhed

DonorserviceHvis du har spørgsmål om donationer, PBS, gavebreve, støtteformer eller skat-tefradrag, er du velkommen til at kontakte vores medarbejdere i donorser-vice. E-mail: donorservice@msf.dk Telefon: 39 77 56 56 (man-fre 9.30-15.30) www.msf.dk/støtvoresarbejde

Dødelig alvorLykkeposeArmbånd i lammeskind

KØB PÅ SHOP.MSF.DK ELLERSCAN QR-KODEN MED MOBIL-TELEFONEN

15

1 Monica back, kirurg, Nigeria 2 Sanni bundgaard, jordemoder, flyvende 3 eva Capa Corrales, landerepræsentant, Zambia 4 Helle gammelgaard, logistiker/administrator, Somaliland 5 antonios goutsios, logistiker, Etiopien 6 Steffen Havelund, logistiker, Sydsudan 7 Himedan Mohammed Himedan, assisterende landechef, Kenya 8 taus Hollænder, logistiker, Somaliland 9 kathrine Holte, kirurg, flyvende

10 Irene Juul Jensen, logistiker, haiti 11 tomas østergaard Jensen, læge, Zambia 12 adriana kleivan, sygeplejerske, Sierra Leone 13 trine Marott, koordinerende sygeplejerske, Swaziland 14 Mette nors, administrator, Sydsudan 15 birgit olsen, hR-koordinator, haiti 16 Varnie ponder, vand- og sanitetsekspert, Nigeria 17 Jerzy Stiasny, kirurg, Nigeria 18 Hippolyte ten, læge, Niger

DANSKEUDSENDTE

1

37132

1716

12 18

11

8

5

14

9

4

6

1510

16