4
FRANSK POLYNESIEN Tahiti Hiva Oa Rangiroa 10. - 24. marts 2012 Rejseleder: cand.mag. Torsten Granov Selskabsøerne Marquesas øerne Tuamoto øerne

Fransk Polynesien

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Denne drømmerejse bringer deltagerne til en af de fjerneste og smukkeste afkroge af verden – Fransk Polynesien. Et oversøisk fransk territorium, bestående af mere end 100 forførende koral- og vulkanøer – det er det tætteste man kommer på Paradis!

Citation preview

Page 1: Fransk Polynesien

FRANSK POLYNESIEN Tahiti Hiva Oa Rangiroa

10. - 24. marts 2012 Rejseleder: cand.mag. Torsten Granov

Selskabsøerne Marquesas øerne Tuamoto øerne

Page 2: Fransk Polynesien

Denne drømmerejse bringer deltagerne til en af de fjerneste og smukkeste afkroge af verden – Fransk Polynesien. Et oversøisk fransk territorium, bestående af mere end 100 forførende koral- og vulkanøer – det er det tætteste man

kommer på Paradis!

Vi skal besøge nogle af de mest spændende og isolerede øer i Fransk Polynesien, der hvor turiststrømmen er meget beskeden, og man føler sig midt i det virkelige eventyr. Fransk Polynesien er et paradis, men nogle af øerne er stærk besøgte. På denne tur besøger vi de langt mere uberørte Hiva Oa og Rangiroa – og så selvfølgelig hovedøen Tahiti

med hovedstaden Papeete.

Tahiti er hovedøen – og den største af øerne - i Fransk Polynesien. Det er her hovedstaden, Papeete ligger, med ad-ministrationen og den internationale lufthavn, hvor alle oversøiske fly lander. Dermed er Papeete det tætteste man kommer på en storby på disse kanter, med museer, markeder, forretninger m.m. Tahiti er en vulkanø, domineret

af to store vulkaner. Den højeste, Oropiti, troner sig mere end 2000 meter i vejret. Nogle steder er øen omgivet af koralrev med fine sandstrande og smukke naturområder. Øen er på ca. 1045 kvadratkilometer, en anelse mindre end Lolland. Den har ca. 100.000 indbyggere, hvoraf hovedparten bor i og omkring Papeete. På Tahiti skal vi bo

på det 4 stjernede Radisson Plaza Resort, der ligger ned til en af øens smukke bugter. Hotellet har egen strand med fint, vulkansk sand.

Det er ikke uden grund, at nogle af vor tids store kunstnere, forfattere og musikere herunder forfatterne Herman Melville, Robert Louis Stevenson, Jack London, sangeren Jacques Brel og ikke mindst maleren Paul Gauguin har

søgt tilflugt og inspiration på Marquesas øerne. Øerne er af vulkansk oprindelse, og ligger ca. 3 timers flyvning fra Tahiti langt ude i Stillehavet. Bjergene er op til 1500 meter høje og falder mange steder direkte ned i havet og dan-ner stejle dramatiske kyster. I havet omkring øerne er mange fisk bl.a. den fine røde tun, som er en af de lækreste

fisk, der fanges i Stillehavet. Øgruppen består af 7 øer med et samlet indbyggertal på 8000. Den isolerede beliggen-hed betyder, at der kun kommer meget få turister. På de stejle bjergskråninger findes store skove og frugttræer. Ap-

pelsiner, avokadoer m.m. vokser vildt i de frugtbare dale.

På Marquesas øerne findes mange områder, hvor fortidens beboeres religiøse ceremonier, blandt andet menneskeo-fringer, fandt sted. Da der kommer få turister er mange af områderne næsten uberørte. Der findes også helleristnin-ger og stenstatuer af guder og forfædre. Meget tyder på, at det var fra Marquesas øerne, at Påskeøens oprindelige

beboere udvandrede, og at det var på baggrund af traditionerne herfra, at de skabte de store stenstatuer.

På øen Hiva Oa, hvor vi skal bo i 4 dage, slog maleren Gauguin sig ned og her døde han i 1903. Det var her og på Tahiti han malede mange af de billeder, der gjorde ham verdensberømt. Der er kun få turister på Hiva Oa, men oplevelserne er store på denne fjerne ø. Mange drømmer om at besøge Hiva Oa, men kun få realiserer drømmen.

På Hiva Oa bor vi på øens bedste hotel Hiva Oa Hanakee Pearl Lodge.

Rangiroa er en atol. Det betyder at øen er opstået ved et koralrev, der efterhånden er blevet dækket af sand og er blevet hjemsted for palmer, havskildpadder og mange fugle. Selve landmassen er på blot 40 kvadratkilometer, men

lagunen i midten er verdens næst største lagune.

Her er lange smukke, palmefyldte sandstrande og krystalklart vand. Badning og sejlads i små både bringer de besøgende tæt på naturen, ikke mindst de hundredvis af mageløse fisk i alle regnbuens farver. Vi skal bo på det 4

stjernede resort, Hotel Kia Ora Resort & Spa. Vi bor i velindrettede hytter, der ligger på stranden umiddelbart ud til lagunen med klart og varmt vand.

Page 3: Fransk Polynesien

TURENS PROGRAM

1. dag Afrejse KastrupAfrejse fra Kastrup med Air France kl. 12.30. Der er mellemlanding i Paris og Los Angeles.

2. dag Ankomst Papeete på TahitiAnkomst til hovedstaden Papeete på Tahiti om mor-genen kl. 4.45 lokal tid. Efter ankomstformaliteter er der transfer til hotellet. Værelserne er klar kl. 9.00, og skulle der være lidt ventetid, kan den tilbringes med en kop kaffe på hotellets terrasse med udsigt over Stillehavet, eller man kan gå en tur langs havet.

Efter indkvartering er der mulighed for at slappe af. Vi bor i ocean view de luxe værelser på det 4 stjernede Radisson Plaza Resort Tahiti, der ligger helt ud til havet med poolen placeret kun få meter fra stranden. Ved poolkanten – og dermed også strandkanten - finder man også bar og restaurant. Her er de ideelle betingelser for at koble af oven på en lang rejse. Der er på hotellet flere restauranter, hvor man kan spise om aftenen. Om eftermiddagen tager vi en tur ind og ser lidt af Papeetes midtby. Inden vi returnerer til hotellet spiser vi ved ”Les roulottes”. Det er vogne, hvorfra, der serveres alle mulige forskellige retter fra lokale fisk til indiske eller kinesiske retter. Der er som regel et ret talrigt folkeliv af lokale beboere og turister, der her spiser deres aftensmad.

3. dag Tahiti - Hiva Oa, Marquesas øerneVi skal tidligt med flyveren til Hiva Oa kl. 9.00. Der er mellemlanding på en af Marquesas øerne inden vi når frem til Hiva Oa. Vi bliver afhentet i øens lufthavn og kørt til øens bedste hotel, Hanakee Hiva Oa Pearl Lodge. Det ligger med udsigt over bugten og den største landsby Atuona, hvor Paul Gauguin boede, og hvor han ligger begravet. Lodgen består af en række rummelige, veludstyrede hytter, med et

godt badeværelse og dejlige terrasser, hvoraf en del har udsigt over bugten. Der er også en mindre swim-mingpool på hotellet. Hele herligheden er placeret højt oppe på skråningen, midt i den storslåede natur. Heroppe har man panorama udsigt ud over Traitors Bay, Bordelais kanalen, den lille ø Hanakee og lidt længere ude i horisonten, den vulkanske ø Tahuata. Vi spiser aftensmad i den hyggelige restaurant, der serverer god lokal, franskinspireret mad med mange lokale råvarer, fisk og frugt, medens solen langsomt går ned.

4. dag Hiva OaVi tager en tur de få kilometer til øens største landsby, Atuona. Vi skal se Gauguins rekonstruerede hus og det museum, der ligger i tilknytning hertil. Gauguin flyttede til Hiva Oa for at undgå det hektiske liv på Tahiti. Han var ikke nogen populær gæst på Hiva Oa. Hans fjendskab mod den lokale kirke og præst skabte mange uvenner, ligesom hans livsstil med både alko-holisme og seksuelle udskejelser, bragte ham i mod-sætningsforhold til øens befolkning. Gauguin malede på Hiva Oa nogle af sine smukkeste billeder fra sin tid på Stillehavets øer. Gauguin døde på øen og han er også begravet her. En langt mere populær gæst, var den belgiske sanger Jacques Brel, der slog sig ned på øen og tilbragte sine sidste år her. Hans hjælp til lokalbefolkningen huskes stadig, og gør ham værdsat. I en mindehal står hans fly, og der er en udstilling om ham og hans sange. En af hans sidste sange hed ”Les ïles Marquises”. Sangen kan høres herunder, hvor den ledsages af billeder fra Hiva Oa. I løbet af dagen skal vi se stedet, hvor Gauguin og Jacques Brel er begravet, få meter fra hinanden. Vi besøger også en af de mange hellige pladser med en stor stenstatue. Vi spiser aftensmad på en lokal restaurant inden vi returnerer til hotellet.

Page 4: Fransk Polynesien

5. dag Hiva OaVi tager på en tur rundt på øen. Vi kører tværs over øen til Ipona, hvor en af de største hellige pladser findes. Her findes større og mindre stenstatuer, der kan være for-billederne for statuerne på Påskeøen. På vejen kører vi ad bjergveje gennem skove og frugtbare områder. Øens hovederhverv er kokosdyrkning og overalt ser vi steder, hvor copra, frugtkødet fra kokosnødder tørres. Vi ser på vejen også vilde geder og mange af de farvestrålende fugle, som øen er rig på. En del af vejen går langs de stejle klipper ned mod Stillehavet. Vi spiser frokost på en lokal restaurant.

6. dag Hiva OaVi slapper af på hotellet. Der er tid til en vandretur i bjergene eller vi kan, hvis der er interesse for det arran-gere en fisketur med en lokal fisker og forsøge at fange rød tun. Om aftenen er der afslutningsmiddag på Hiva Oa.

7. dag Hiva Oa - Papeete, TahitiVi flyver tilbage til Papeete kl.12.40 og er i Papeete kl. 15.25. Der er transfer fra lufthavnen til hitellet fra den første nat - Radisson Plaza Resort - hvor vi overnatter.

8. dag Tahiti - RangiroaAfgang fra Papeete til Rangiroa kl. 11.05 og ankomst kl. 12.05. Vort hotel ligger ved lagunen ud til havet. Vi bor i bungalows på det 4 stjernede resort, Hotel Kia Ora Resort & Spa (billedet herunder), der ligger på stranden umiddelbart ud til lagunen. Der er tid til at bade, slappe af og nyde de fantastiske omgivelser med sandstrand, palmer og det klare, varme hav. Restauranten har et ud-valg af lækre retter. Dette er det nærmeste man kommer Paradis.

9. og 10. dag RangiroaUnder opholdet på Rangiroa er der et væld af aktiviteter

man kan kaste sig over. Man kan komme på sejlture i lagunen, snorkle ved koralrevet og se havskildpadder eller delfiner. Man kan tage på ture rundt på øen, enten i bil eller på cykel. Er man til massage, kan Beauty Sa-lonen klare dét, eller man kan vælge blot at nyde havet og stranden.

11. dag Rangiroa - TahitiVi flyver tilbage til Papeete om eftermiddagen kl.16.35. Ankomst kl. 17.35. Vi skal igen bo på Radisson Plaza Resort ud til kysten.

12. dag TahitiVi tager på en tur rundt på Tahiti. Vi besøger det histor-iske museum og Gauguin museet. Der er ingen originale billeder af maleren, men gode kopier. Vi besøger også en lille botanisk have. Overalt ser vi ud over havet. No-gle steder er der fine strande, andre steder er der store bølger, hvor talrige surfere prøver kræfter med Stille-havets brænding. Vi ser også et af øens store vandfald. Vi slutter af i Papeete, hvor der er lejlighed til at besøge det livlige marked og nogle af barerne, som bortset fra temperaturen, kunne ligge i Frankrig.

13. dag TahitiSidste dag på Tahiti. Der er lejlighed til at blive på hotellet og slappe af på stranden eller ved poolen. Der er også mulighed for at tage med shuttlebussen ind til Papeete, eller leje bil eller taxi for at genbesøge steder på egen hånd.

14. dag Afrejse TahitiVi forlader Tahiti kl. 8.25 og flyver tilbage til kulden.

15. dag Ankomst KøbenhavnAnkomst København kl. 13.50

PRIS PER PERSON I DOBBELTVÆRELSE: KR. 44.985,- TILLÆG FOR ENKELTVÆR. KR. 6.500,-

I prisen er inkluderet:

• Flyrejse København-Tahiti t/r med Air France• Fly Tahiti-Hiva Oa t/r• Fly Tahiti-Rangiroa t/r• Alle transfers• Overnatning på gode hoteller/Resorts (som beskre-

vet i programmet)• Morgenmad alle dage• Enten frokost eller middag alle dage på Hiva Oa• Frokost eller middag tre af dagene på Tahiti• Middag to aftener på Rangiroa• Alle de i programmet nævnte udflugter på Hiva Oa

og Tahiti• Alle skatter og afgifter, inkl. lufthavnskatter• Dansk ekspertrejseleder der rejser med fra Danmark

og retur

CULTOURS.DKwww.cultours.dk | [email protected] | tlf. 86 10 86 05

Medlem af rejsegarantifonden nr. 553Medlem af Pakkerejse-Ankenævnet