Den Digitale Erhvervsuddannelse fra strategi til praksis · Den Digitale Erhvervsuddannelse – fra strategi til praksis Line Vinterberg 5 min funktion som Pædagogisk IT vejleder

Den Digitale Erhvervsuddannelse –

fra strategi til praksis

PD Erhvervspædagogik, Modul 6, Afgangsprojekt

Line Vinterberg

Studienummer: ..................................................... 219673

Vejleder: ............... Lene Mark, VIA University College

Modul nr. ......................................................... 299016006

Antal anslag: .......................................................... 60.511

Opgaven må ikke udlånes

Opgaven er lavet selvstændigt og i henhold til de regler,

som er opstillet i studieordningen

Den Digitale Erhvervsuddannelse – fra strategi til praksis Line Vinterberg

2

Indholdsfortegnelse 1. Indledning .................................................................................................................................................. 3

2. Problemformulering .................................................................................................................................. 5

3. Metode ....................................................................................................................................................... 5

3.1 Teori .................................................................................................................................................. 5

3.2 Metode ............................................................................................................................................... 6

3.3 Afgrænsning ...................................................................................................................................... 8

4. Skab forandringsopmærksomhed og -parathed ......................................................................................... 8

4.1 Forandringens nødvendighed ............................................................................................................ 8

4.2 En styrende koalition ....................................................................................................................... 10

4.3 Vision og strategi ............................................................................................................................. 12

5. Engager og aktiver hele organisationen ................................................................................................... 14

5.1 Kommunikation af visionen ............................................................................................................ 14

5.2 Medlemmernes handlingskompetencer ........................................................................................... 15

5.1.1 Uddannelse af superbrugerne ......................................................................................................... 18

5.3 Synlige kortsigtede resultater .......................................................................................................... 22

6. Implementer og fasthold forandringen .................................................................................................... 23

6.1 Konsolidering .................................................................................................................................. 23

6.2 Forankring i kulturen ....................................................................................................................... 24

7. Diskussion ............................................................................................................................................... 25

8. Konklusion .............................................................................................................................................. 27

9. Litteraturliste ........................................................................................................................................... 30

10. Bilag 1 – Praxis analyse set i forhold til betydningen af skolens støtte ............................................... 32

11. Bilag 2 – Resultat af brainstorm fra ledergruppeseminar d. 26. april 2016 ......................................... 33

12. Bilag 3 – Nyhed på intranet.tradium.dk 4. maj 2016 ........................................................................... 34

13. Bilag 4 – Kopi af avisartikler, Randers Amtsavis 6. maj 2016 ........................................................... 35

14. Bilag 5 – Evaluering af Moodle, kompetenceløft af medarbejdere, 2. maj 2016 ................................ 37

15. Bilag 6 – Invitation Superbrugerdag, 13. maj 2016 ............................................................................. 38

16. Bilag 7 – Superbrugerkommissorie ..................................................................................................... 39

17. Bilag 8 – Evaluering Superbrugerdagen 13. maj 2016 ........................................................................ 40

18. Bilag 9 – Spørgeskema pilotprojekt elever .......................................................................................... 42

19. Bilag 10 – Spørgeramme pilotprojekt superbruger og elever .............................................................. 44


3

1. Indledning

Verden er foranderlig. Vi udvikler os hele tiden, lærer nyt og dygtiggør os. Sådan har det været alle

dage, fra stenalderen over renæssancen, industrialismen og til vore dages videnssamfund. Det er ikke

noget nyt, at vi tilpasser os udviklingen på alle livets områder1:

Hvad forbruger vi og hvordan?

Hvordan er vi sammen med andre mennesker?

Hvordan arbejder vi og hvad skal vi kunne?

Hvordan opnår viden og læring?

Det nye er derimod den hastighed, som udviklingen sker i lige nu. Den mængde af information og

viden, der er tilgængelig i dag accelererer i et tempo, hvor intet menneske kan følge med2.

Udfordringen er ikke længere at få viden, men snarere at sortere i og anvende den viden, der er til

rådighed. Derfor er det også naturligt, at der i de danske erhvervsuddannelser i slutningen af 90’erne

og begyndelsen af 00’erne skete et skift fra fokus på kvalifikationer til kompetencer3.

Kvalifikationsbegrebet har sine rødder i industrisamfundet og har handlet om hvilken viden,

færdigheder og egenskaber, der har været nødvendige for at kunne bestride bestemte

arbejdsfunktioner4. Men de faglige kvalifikationskrav ændres i dag i en sådan hastighed, at

erhvervede kvalifikationer hurtigt forældes, hvilket Undervisningsministeriet tog konsekvensen af og

i stedet introducerede kompetencebegrebet, som retter sig mod det at bruge sin faglighed under

ændrede vilkår og at løse problemer, der endnu ikke er definerede. Det handler altså nu om at eleverne

skal kunne overføre den teori og de regler, de lærer på nye problemstillinger5. En udfordring ved

kompetencebegrebet er imidlertid, at undervisningens mål ikke længere er konkrete. Der tegner sig

en tendens til at den del af ungdommen, som vælger en erhvervsuddannelse netop ikke motiveres af

metalæring og udvikling af personlige kompetencer, hvorfor koblingen til praksis bliver et endnu

vigtigere element for underviseren at inddrage i sin undervisning, da dette ikke altid automatisk indgår

via stoffet6.

1 (Bay, 2009, s. 11-12) 2 (Bay, 2009, s. 70-73) 3 (Laursen, 2006) 4 (Illeris, 2012, s. 21-23) 5 (Illeris, 2012, s. 39-43) 6 (Juul, 2006)


4

Hvilke kompetencer er så vigtige for at kunne begå sig i fremtidens samfund? OECD definerer

begrebet 21st Century Skills som ”De evner og kompetencer, som unge mennesker må forventes at

have for at blive effektive medarbejdere og borgere i det 21. århundredes videnssamfund7”. Man kan

læse flere forskellige beskrivelser af hvilke kompetencer, der kan benævnes som 21st Century Skills8,

men Ole Sejer Iversens bud9, opsummerer ret godt alle de mange beskrivelser, jeg har set, nemlig:

”Kritisk Tænkning, Kommunikation og samarbejde, Design og innovation, Kompleks

problemløsning, Teknologisk mestring og Digitalt medborgerskab”. Det påfaldende er, at netop flere

af disse nævnte kompetencer for ganske få år siden er beskrevet af Knud Illeris10 som ”de oversete

kompetencer”, der kun sjældent inddrages og beskrives i kompetencebegrebet. Mon ikke tiden er inde

til, at vi stopper med at overse dem i uddannelsessektoren?

I hovedbekendtgørelsen om erhvervsskolerne fra reformen 201511 er formålet med

erhvervsuddannelserne beskrevet som blandt andet at bidrage til elevernes personlige kompetencer,

herunder at ”bidrage til udvikling af elevens evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde og

kommunikation” endvidere ”Uddannelserne skal i almindelighed bidrage til udviklingen af elevens

innovative og kreative kompetencer”. Jeg ser det som et skridt på vejen, at ovenstående er beskrevet

i hovedbekendtgørelsen, men der er kommet så meget nyt med den nye reform, og jeg oplever ikke i

praksis, at der har været fokus på ovenstående, så på Tradium og sandsynligvis også på mange andre

erhvervsskoler, har Illeris til dels stadig ret i, at vi her har med nogle oversete kompetencer at gøre.

I kølvandet af den nyeste erhvervsuddannelsesreform anno 2015 er fulgt en ”Strategi for den digitale

Erhvervsuddannelse”. Strategien supplerer især to af reformens fokuspunkter, nemlig at

undervisningsdifferentiering får en central plads i undervisningen samt at koblingen mellem skole-

og praktikforløb styrkes. Undervisningsministeriet understreger at digitalisering ikke er målet i sig

selv, men i stedet et vigtigt redskab til ”at løfte kvaliteten af undervisningen og opnå bedre

ressourceudnyttelse12” Dog i lyset af ovenstående om 21st Century Skills kan jeg ikke undgå at tænke,

at digitalisering er en nødvendighed for at styrke elevernes teknologiske mestring og udvikle dem til

digitale medborgere. Ligeledes er det digitale medie et af vore dages mest anvendte kommunikations-

og samarbejdsredskaber, ligesom det åbner uanede muligheder for kreativitet og innovativt design. I

7 (Ananiadou, 2009) 8 Se bl.a. (Bundsgaard, 2016) 9 (Iversen, 2016) 10 (Illeris, 2012, s. 53-63) 11 (Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling, 2014, s. §1, stk. 2-3) 12 (Undervisningsministeriet - Styrelsen for IT og Læring, 2015, s. 4)


5

min funktion som Pædagogisk IT vejleder på Tradiums erhvervsuddannelser og medlem af Tradiums

Pædagogiske IT Udvalg, ser jeg det derfor som helt essentielt at strategien om den Digitale

Erhvervsuddannelse implementeres bedst muligt på Tradium.

2. Problemformulering

I Tradiums Pædagogiske IT Udvalg har vi netop indgået en aftale om opsætningen af Moodle som

LMS system13. Dette LMS system er tænkt som et meget vigtigt redskab i forbindelse med

implementeringen af strategien om den digitale erhvervsuddannelse på Tradium.

På baggrund af mine indledende tanker vil jeg derfor med denne opgave foretage en analyse af

hvordan, Moodle kan bidrage til at indfri strategiens formål, nemlig at løfte kvaliteten af

undervisningen og opnå bedre ressourceudnyttelse.

Med ”at løfte kvaliteten af undervisningen” tænker jeg især på de to fokuspunkter i reformen, som

strategien læner sig op ad, nemlig undervisningsdifferentiering og kobling til praksis.

Derfor vil jeg bygge min opgave op omkring arbejdsspørgsmålet:

Hvordan kan vi på Tradiums erhvervsuddannelser implementere Moodle

således det både løfter kvaliteten af undervisningen og bidrager til bedre

ressourceudnyttelse?

3. Metode

3.1 Teori

Eftersom der med indførelse af Moodle er tale om en gennemgribende forandring i undervisernes

hverdag, vil jeg bruge en af de mest anerkendte modeller fra organisationsteorien om

forandringsledelse som skabelon for opgaven, nemlig John Kotters 8-trins model om

forandringsledelse14. Selvom denne teori efterhånden har nogle år på bagen, er den stadig meget

anvendelig, da den netop bygger på det faktum, at behovet for forandringer i organisationer kun vil

blive større grundet omverdenens konstante udvikling, hvorimod eks. Kurt Lewins trefasede model

13 Moodle er et open source Learning Management System, se en kort præsentation på https://www.youtube.com/channel/UC_eJsmK-DMqA9Dy7bLKKL-g 14 (Kotter, I spidsen for forandringer, 1997)

https://www.youtube.com/channel/UC_eJsmK-DMqA9Dy7bLKKL-g


6

anses for værende forældet, da den ikke er udviklet til en verden i konstant forandring, men mere

rettet mod enkeltstående forandringsprojekter15. Kotter beskriver 8 trin man bør gennemgå ved

indførelse af gennemgribende forandringer i organisationer. Disse trin er yderligere inddelt i 3 faser:

1. Skab forandringsopmærksomhed og –parathed

2. Engager og aktiver hele organisationen

3. Implementer og fasthold forandringen

Dog vil jeg som kritik af Kotters model påpege, at der umiddelbart ligger en meget systemisk og

lineær tankegang til grund for den, da den skal forstås sådan, at man gennemfører den skridt for skridt.

Det er godt i forhold til overskueligheden i forbindelse med planlægningen af en forandringsproces,

som jeg vil anvende teorien i denne opgave, men jeg mener, at den netop skal ses som en model, et

hjælpeværktøj til systemisk at behandle faserne. I virkeligheden er nutidens organisationer meget

mere komplekse og består ifølge Pierre Bourdieu af mennesker med forskellige habitus16

hvorigennem man forstår sin omverden, men som også udvikles gennem det sociale felt, man indgår

i og dermed kan medføre en ændret forståelse af omverdenen. Derfor vil jeg med opgaven kombinere

Kotters model med et mere socialkonstruktionistisk menneskesyn, hvor Gitte Haslebo i sin bog

Relationer i Organisationer17 beskriver hvordan man kan anvende socialkonstruktionisme til

procesorienteret organisationsudvikling, hvor sproget og narrativerne skaber en gensidig interaktion

i organisationen og dermed medlemmernes forståelse af virkeligheden.

I forhold til målet omkring et kvalitetsløft i undervisningen vil jeg især læne mig op ad Hilberts

Meyers forskning omkring den gode undervisning 18 og bruge denne teori både i forhold til selv at

planlægge ”undervisning” for ledere og superbrugere men også i forhold til det, jeg gerne vil have

superbrugerne til at praktisere på afdelingerne. Omkring det andet mål med den digitale strategi,

nemlig en bedre ressourceudnyttelse, vil jeg især støtte mig til Thomas Albrechtsens udgivelse om

professionelle læringsfællesskaber19.

3.2 Metode

Min opgave vil bære karakter af, at være både en forstående og en handlingsrettet forskningstype20.

Jeg vil indledningsvis undersøge hvilke elementer, der kan bidrage til en optimal implementering af

15 (Laursen N. , 2015) 16 (Hammerlin & Larsen, 1997, s. 167-172) 17 (Haslebo, 2012) 18 (Meyer, 2010) 19 (Albrechtsen, 2013) 20 (Launsø, Olsen, & Rieper, 2011, s. 23-39)


7

Moodle, men efterfølgende vil jeg via aktioner gøre en indsats for at præge de kommende brugere

mod en forandring. Formålet med disse aktioner er også at blive klogere på implementerings- og

anvendelsesprocessen og indføre forbedringer. Jeg vil derfor have en hermeneutisk tilgang til

opgaven, og håber herigennem at kunne supplere min forforståelse i retning af en bedre

implementering og udnyttelse af Moodle.

Jeg har tidligere foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt alle undervisere på erhvervs-

uddannelserne om implementeringen af et andet men lignende digitalt undervisningsmiddel. Denne

kvantitative undersøgelse vil jeg anvende som indikation på hvordan underviserne tager imod et nyt

digitalt materiale samt til at underbygge dele af Strategien om den digitale erhvervsuddannelse og

anvender den altså deduktivt for at øge forståelsen.

Ligeledes vil jeg, på et lederseminar med dette LMS system som fokusområde, danne mig et billede

af hvad ledernes forventninger til og formål med systemet er. Dette er også for at underbygge

forståelsen, men anvendes mere induktivt, da svarene her vil indikere hvad der er vigtigt for

uddannelseslederne, og det vil få indflydelse på den videre handlingsrettede proces

På baggrund af ovenstående, vil jeg have fokus på handling og arrangerer derfor en dag for alle de

kommende superbrugere af systemet. Formålet med denne dag er selvfølgelig at give superbrugerne

teknisk indsigt i systemet, men også i høj grad at inspirere til bedre undervisning samt skabe

rammerne for videndeling på tværs af Tradiums afdelinger. Dagen vil være tilrettelagt på baggrund

af resultatet af den indledningsvise forstående undersøgelse.

Efterfølgende skal hver superbruger som pilotprojekt undervise sin egen klasse ved hjælp af det nye

forløb, de får lavet på superbrugerdagen. Jeg vil foretage kvantitative undersøgelser blandt eleverne

efter undervisningen samt en kvalitativ undersøgelse i form af interviews med både lærere og elever

efter undervisningen. I forhold til valideringen af disse interviews vil jeg have fokus på at

magtforholdet mellem eleven og mig som interviewer er asymmetrisk21. Jeg vil understrege over for

eleven, at det er vigtigt, det er vedkommendes ærlige mening og at det også er i orden at synes noget

negativt, for det vil kunne medføre fremadrettede forbedringer. Jeg vil ligeledes have fokus på ikke

at fortolke ensidigt.

21 (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 50)


8

Slutteligt vil jeg anvende resultaterne fra den handlingsorienterede undersøgelse til at foreslå hvordan

Moodle kan bredes ud til alle underviserne på erhvervsuddannelserne via superbrugerne og til

hvordan vi sikrer fastfrysningen i hverdagen.

3.3 Afgrænsning

I forbindelse med implementeringen af en digital LMS platform med det formål at løfte kvaliteten af

undervisningen samt forbedre ressourceudnyttelsen melder der sig uomtvisteligt et spørgsmål om

rettigheden til det udviklede undervisningsmateriale. Underviserne opfordres også til at visualisere

sine undervisningsforløb, hvorfor der kan opstå situationer, hvor man ønsker at anvende billeder og

film fra internettet eller af egne elever i undervisningsforløbene. Alt dette åbner op for et juridisk

spørgsmål, som er yderst relevant, men som jeg grundet opgavens omfang ikke vil behandle.

Ligeledes vil jeg i denne opgave udelukkende fokusere på implementeringen af Moodle på

erhvervsuddannelserne. Selvom arbejdet i det pædagogiske IT udvalg dækker hele Tradium inklusiv

gymnasieuddannelserne og kursusaktiviteterne, er min primære funktion at være pædagogisk IT

vejleder for erhvervsuddannelserne, og eftersom dette er en afsluttende opgave på den

Erhvervspædagogiske Diplomuddannelse, mener jeg det giver mening at holde fokus på

erhvervsuddannelserne.

4. Skab forandringsopmærksomhed og -parathed

Første hovedområde i Kotters forandringsmodel handler om de indledende skridt i forbindelse med

at klargøre organisationen til forandringen men også omvendt - at klargøre forandringen til

organisationen. I forbindelse med at implementere Moodle på Tradium handler det om at synliggøre

nødvendigheden for systemet, sammensætte en gruppe, der sammen arbejder for forandringen og

endelig formulere den rette vision og strategi om Moodle.

4.1 Forandringens nødvendighed

Efter at have forsket videre i sin egen 8-trins model er John Kotter kommet frem til den konklusion,

at netop dét, at kunne se den tvingende nødvendighed af forandring er det helt elementære i en

succesfuld forandringsproces22. Han går ligefrem så vidt som til at sige, at med den

forandringshastighed, der er i verden omkring os, er det ikke længere vigtigt blot at kunne se

22 (Kotter, 2008, s. 11-12)


9

nødvendigheden for forandring i forbindelse med et konkret projekt men snarere generelt i

almindelighed for fortsat at kunne performe i en organisation og ikke falde i søvn i en dyne af

selvtilfredshed.

Som nævnt i min indledning er det lige nøjagtig situationen i uddannelsessektoren. Igennem de

seneste årtier er fokus flyttet fra kvalifikationer til det mere diffuse kompetencebegreb, hvilket har

medført flere reformer og ændringer på erhvervsuddannelsesområdet i den periode, senest med den

meget omfattende reform 2015. Der er indført nye arbejdstidsaftaler med lov 40923, som især har haft

stor indflydelse på undervisernes vilkår omkring tilstedeværelse og forberedelsestid mens de faldende

takster24 tvinger skoleledelsen til at tænke anderledes i forhold til ressourceudnyttelsen. Samtidig

opstiller regeringen mål om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser25, der blandt andet betyder

at vi i 2025 skal kunne tiltrække helt op til 30% af de unge direkte fra grundskolen mod 19% i 2013.

Hvis det ikke er nok til en brændende platform, der kræver forandring så kan jeg lige tilføje

undersøgelserne om, at det blandt andet er Illeris’ oversete kompetencer, der er nødvendige for at

kunne begå sig i morgendagens samfund, de såkaldte 21st Century Skills og at mange grundskoler

allerede er i fuld gang. Danmarks Evalueringsinstitut gennemførte blandt andet fra 2013-2015

demonstrationsskoleforsøg26 på 28 grundskoler, så vores kommende elever vil møde os med langt

større kompetencer og forventninger på dette område.

Der er nok at gå i gang med, og det er tydeligt, at vi ikke bare kan fortsætte som hidtil – forandring

er en nødvendighed, og Moodle kan være det værktøj, der gør det muligt for os at indfri de mange

krav, der er til os, såfremt det implementeres og anvendes optimalt. Det er ikke tilstrækkeligt at

underviserne blot lærer at anvende systemet rent teknisk – det vil selvfølgelig kunne bidrage til bedre

ressourceudnyttelse, men for at vi også kan løfte kvaliteten af undervisningen, skabe de attraktive

erhvervsuddannelser og styrke elevernes kompetencer til at begå sig i morgendagens samfund, må

underviserne også inspireres til at tænke didaktisk i anvendelsen af systemet.

Dette vil jeg tage med i indledningen når Moodle skal præsenteres først for ledergruppen men også

for superbrugerne og senere underviserne og bruge hver gang som argument for hvorfor det er

nødvendigt med systemet. Det er vigtigt at få kommunikeret ud, at vi er nødt til at forlade vores

23 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=146561 24 http://www.uvm.dk/Administration/Takstkatalog-og-finanslov/Takstkatalog 25 http://korturl.dk/ie4 26 http://www.stil.dk/~/STIL/Content/News/2016/Mar/160314-Ny-forskning-Hyppig-brug-af-it-i-skolen-fremmer-kompetencer-til-fremtidens-samfund

http://www.uvm.dk/Administration/Takstkatalog-og-finanslov/Takstkatalog

http://korturl.dk/ie4

http://www.stil.dk/~/STIL/Content/News/2016/Mar/160314-Ny-forskning-Hyppig-brug-af-it-i-skolen-fremmer-kompetencer-til-fremtidens-samfund

http://www.stil.dk/~/STIL/Content/News/2016/Mar/160314-Ny-forskning-Hyppig-brug-af-it-i-skolen-fremmer-kompetencer-til-fremtidens-samfund


10

tryghedszone hvis vi skal følge med verden omkring os. Ifølge Kotter er det vigtigt, at det, der ligger

til grund for en ægte følelse af tvingende nødvendighed, ikke kun baserer sig på faktuelle overvejelser,

men også på følelser27. Derfor vil jeg i min kommunikation også appellere til en stolthed over at være

en del af en nytænkende organisation, der hjælper de unge et vigtigt skridt videre i livet.

4.2 En styrende koalition

Kotter peger på vigtigheden af, at man i ledergruppen står samlet og bakker op om forandringen. Det

samme gør sig gældende i reform 2015, hvor betydningen af pædagogisk ledelse spiller en langt større

rolle end hidtil28, og der er kommet krav om at alle ledere tilegner sig pædagogiske

ledelseskompetencer. Det viser sig nemlig, at det oftest er organisatoriske forhold, der spiller en

afgørende rolle for hvorvidt pædagogiske og didaktiske potentialer i forhold til digitaliseringens

muligheder bliver indløst29.

I forbindelse med at vi på Tradiums erhvervsuddannelser i august 2015 fik adgang til et nyt digitalt

undervisningsmateriale fra forlaget Praxis, foretog jeg i januar 2016 i samarbejde med forlaget en

spørgeskemaundersøgelse blandt underviserne på erhvervsuddannelserne omkring implementeringen

og vurdering af undervisningsmaterialet30. 50 undervisere fra et bredt udsnit af uddannelserne

svarede. Undersøgelsens formål var fra forlagets side at få tilbagemeldinger på

undervisningsmaterialet, men det, der især slog mig, var hvordan oplevelsen af skolens støtte og

opbakning tilsyneladende havde væsentlig indflydelse på hvordan, man som underviser vurderede

materialet og ligeledes hvordan, man troede eleverne ville vurdere materialet. På det tidspunkt var

der stor forskel på hvordan underviserne på de forskellige afdelinger var blevet introduceret til

materialet, hvor mange ressourcer, der var afsat til implementeringen og i hvor høj grad den lokale

uddannelsesleder prioriterede implementeringen. Der var ikke en fælles strategi på skolen og

implementeringen var ikke centralt forankret. På trods af, at det var det samme materiale,

underviserne vurderede, viste undersøgelsen tydeligt, at hvis man havde en oplevelse af, at skolen

støttede op om implementeringen, var man samtidig markant mere positivt indstillet over for

materialet og anvendelsen heraf.

Det understreget blot vigtigheden af, at ledergruppen står sammen, bakker op om forandringen og

afsætter ressourcer til implementeringen. Og selvom det er vigtigt at koalitionen består af erfarne

27 (Kotter, 2008, s. 56-69) 28 (Danmarks Evalueringsinstitut, 2014, s. 7-8) 29 (Undervisningsministeriet - Styrelsen for IT og Læring, 2015, s. 6) 30 Se Bilag 1 - Praxis analyse set i forhold til betydningen af skolens støtte


11

ledere med stillingsindflydelse, er det også essentielt for en effektiv styrende koalition, at der

inddrages personer med ekspertise og troværdighed31, hvorfor fremtrædende brugere fra et bredt

udvalg af uddannelser skal inviteres med. Derfor er det afgørende at afsætte ressourcer til lokale

superbrugere på de respektive uddannelser, da koalitionen dermed går ud over ledergruppen og også

involverer brugerne. Flere af Tradiums uddannelsesledere bakker op om, at vi skal have et LMS,

nogle dog mere end andre, men beslutningen er i høj grad bakket op af vores Adm. Direktør Lars

Michael Madsen, og der er derfor denne gang grundlag for en strategisk forankret proces omkring

implementeringen.

Vi aftalte derfor, at Moodle skulle præsenteres for hele ledergruppen på et seminar d. 26. april 2016.

Sammen med en kollega fra gymnasieuddannelserne fik vi 2½ timer med hele Tradiums ledergruppe.

Seminarets formål var selvfølgelig helt overordnet at introducere værktøjet for lederne, mens det

underliggende mål med seminaret var at skabe den styrende koalition og få alle ledere til at bakke op

om forandringen. Ud fra principperne om god undervisning32 besluttede vi at lave et multimodalt

forløb i Moodle33 for at lade lederne på egen hånd mærke hvordan Moodle kan understøtte en

undervisning i høj kvalitet.

Indledningsvist fortalte vi om årsagerne bag beslutningen, netop for at alle skulle have samme

udgangspunkt omkring den tvingende nødvendighed af forandring. Herefter lod vi elever og

undervisere fortælle om sine erfaringer med det digitale undervisningsmateriale fra Praxis, som netop

er bygget op i Moodle, sammenholdt med udsagn fra Tradiums direktør om de strategiske mål med

Moodle – alt samlet i en kort film34, et medie, jeg vil bruge flere gange, da jeg herigennem både kan

kommunikere indhold og relationer på flere samtidige niveauer35. Filmen handler altså både om

strategisk, taktisk og operationelt didaktik36 og er bygget op omkring målene med strategien for den

digitale erhvervsuddannelse, nemlig ”at løfte undervisningens kvalitet” og ”bedre

ressourceudnyttelse”.

31 (Kotter, I spidsen for forandringer, 1997, s. 70-71) 32 (Meyer, 2010, s. 17-18) 1. Klar strukturering af undervisningen, 2. En betydelig mængde ægte læretid, 3. Læringsfremmende arbejdsklima, 4. Indholdsmæssig klarhed, 5. Meningsdannende kommunikation, 6. Metodemangfoldighed, 7. Individuelle hensyn, 8. Intelligent træning, 9. Transparente præstationsforventninger, 10. Stimulerende læringsmiljø 33 http://tradium.praxis.dk/course/view.php?id=51 (log ind som gæst med koden ”123”) 34 https://www.youtube.com/watch?v=Ct5RykNZT58&feature=youtu.be 35 (Hermansen, Løw, & Petersen, 2013, s. 74-79) 36 (Gynther, Kjærgaard, Slot, & Sørensen, 2012, s. 16-17)

http://tradium.praxis.dk/course/view.php?id=51

https://www.youtube.com/watch?v=Ct5RykNZT58&feature=youtu.be


12

Seminaret var herefter struktureret således, at vi lod lederne afprøve forskellige måder at arbejde med

differentiering og videndeling med indbyggede refleksioner over hvordan det kunne bruges på deres

afdeling, således der var fokus på transfer netop for at lederne kan se anvendelsen af indholdet37. For

at lade lederne komme til orde og skabe den meningsdannende kommunikation bad vi dem

brainstorme i form af en fælles wordcloud først over hvilke forventninger de havde til et LMS og

sidst på seminaret over hvad de nu oplevede, de kunne få ud af Moodle38 for at skabe en

forventningsafstemning. Det viste sig, at især videndeling og struktur lå højt på ledernes ønskeliste,

og jeg vil anvende det i forhold til senere at formulere en vision.

Resultatet af seminaret var meget positivt. Vi sluttede med en åben diskussion, hvor alle tilkendegav,

at de kunne se store muligheder i systemet og ville bakke op om implementeringen, som vi

informerede ville blive en mere centralt styret proces end ved tidligere lignende implementeringer.

Alle ledere ville gå hjem i egen afdeling og finde en dygtig og troværdig medarbejder, vi kan uddanne

til lokal superbruger, så vores koalition er nu dannet.

4.3 Vision og strategi

Tradiums overordnede pædagogiske strategi39 er udmøntet i et

”pædagogisk hjul40” hvor de pædagogiske/didaktiske mål er

anført. Flere af elementerne i det pædagogiske hjul

(stærkere kobling mellem skole og praktik,

eksperimenterende undervisning, differentiering) passer

direkte ind i målene fra strategien om den digitale

erhvervsuddannelse mens andre elementer klart

understøttes af Moodle, nemlig organisering/struktur og

den del af et trygt læringsmiljø, der handler om klare

mål. I forhold til fokus på relationer kan man ved at

anvende Moodle som et didaktisk værktøj, frigive

lærerressourcer i klasseværelset, der i stedet kan anvendes

netop til øget feedback (inkl. feedup & feedforward41) og styrkelse af relationerne.

37 (Aarkrog, 2012, s. 83) 38 Se Bilag 2 - Resultat af brainstorm fra ledergruppeseminar d. 26. april 2016 39 (Tradium, 2015) 40 http://tradium.dk/om+tradium/p%C3%A6dagogisk+udgangspunkt+og+praksis 41 (Hattie, 2013)

Figur 1: Tradiums fælles didaktisk og pædagogisk grundlag - Det Pædagogiske Hjul

http://tradium.dk/om+tradium/p%C3%A6dagogisk+udgangspunkt+og+praksis


13

Implementeringen af Moodle som led i indfrielse af strategien om den digitale erhvervsuddannelse

vil altså også være et vigtig værktøj til at understøtte Tradiums overordnede pædagogiske strategi.

Det er helt essentielt, at der er en sammenhæng her, og vigtigt at få frem, at vi ikke arbejder os ud af

et nyt spor, men med Moodle tilbyder et værktøj, der understøtter den retning, vi allerede har besluttet

at bevæge os imod. I forhold til Karsten Gynthers organisationsdidaktiske relationsmodel42, betyder

det, at vi ved at styrke det taktiske niveau med Moodle også styrker både det strategiske og

operationelt didaktiske niveau, da de indgår i relationer til hinanden. Moodle er altså et redskab til

både at styrke strategien og didaktikken.

Det pædagogiske hjul blev præsenteret for alle medarbejdere ved et kick-off arrangement august 2014

med en efterfølgende pædagogisk arbejdsdag en måned efter43. Det var en god start, og strategien har

helt sikkert stor fokus blandt lederne i deres arbejde, men implementeringsarbejdet på det operationelt

didaktiske niveau er ikke båret videre og strategien er derfor ikke forankret i undervisernes dagligdag.

Der kan selvfølgelig være forskel i graden af forankring på de forskellige uddannelser, men

umiddelbart kunne der sagtens være mere fokus på det pædagogiske hjul, og med implementeringen

af Moodle skal skolens fælles didaktiske og pædagogiske grundlag have en fornyet opmærksomhed,

da udbredelsen af dette er en grundlæggende forudsætning for, at man som skole lykkes med at få et

fælles pædagogisk ståsted at arbejde ud fra i dagligdagen44.

På baggrund af ledernes brainstorm på det afholdte lederseminar og målene med strategien for den

digitale erhvervsskole, har vi i fællesskab i det pædagogiske IT udvalg formuleret en kortfattet vision

med systemet: ”Moodle er vores fælles Lærings og Samarbejdsplatform”. Det er en kort beskrivelse,

der er til at huske og alligevel siger meget, nemlig at vi samarbejder og løfter kvaliteten af

uddannelsen i flok. Derudover bør Tradiums mission ”fra dit ståsted til fremtiden” også inddrages i

præsentationer om Moodle, da det både er velkendt blandt medarbejdere og siger noget om

differentiering samt det faktum, at vi hjælper eleverne et skridt videre i livet. Jeg mener i høj grad,

det appellerer til brugernes følelse af stolthed.

Men der skal ikke formuleres en ny strategi for Moodle. Det skal netop præsenteres som et redskab

til at indfri vores allerede eksisterende pædagogiske strategi og som en mulighed for at forankre denne

bedre i undervisernes daglighed. Det skaber tryghed blandt underviserne i en tid med mange

42 (Gynther, Kjærgaard, Slot, & Sørensen, 2012, s. 16-17) 43 https://vimeo.com/106489939 44 (Danmarks Evalueringsinstitut, 2014, s. 53-55)

https://vimeo.com/106489939


14

forandringer, at opleve, at det hele ikke blot er nyt, men at vi i stedet præsenterer et værktøj, der kan

hjælpe os videre i samme retning, som vi allerede var på vej i.

5. Engager og aktiver hele organisationen

Det andet hovedområde i Kotters forandringsmodel handler om at komme ud i organisationen med

forandringen, det vil sige at gøre alle medarbejdere opmærksomme på Moodle og at få dem til at

bruge det aktivt.

5.1 Kommunikation af visionen

Kort efter ledergruppeseminaret skal informationen om Moodle kommunikeres ud til alle

medarbejdere. I forhold til resultatet af den tidligere gennemførte undersøgelse45 og i forhold til

Kotters teori om forandringsledelse er det her yderst vigtigt, at alle ledere og superbrugere (den

styrende koalition) står sammen om visionen med Moodle og benytter enhver given lejlighed til at

fortælle den.

Den formelle kommunikation omkring Moodle vil bestå af flere step. Med udgangspunkt i

læringsteorien om socialkonstruktionisme46 og narrativ teori men anvendt som tilgang til

organisationsudvikling47 vil jeg løbende sørge for, at de positive fortællinger om Moodle kommer ud

i organisationen gennem flere forskellige medier. Jeg vil herigennem sikre, at de positive erfaringer

med systemet bliver synlige, og at kolleger taler med hinanden om Moodle, hvorigennem

opfattelsen/virkeligheden om Moodle skabes i forhold til den dagsorden, jeg sætter via

kommunikationen. Kommunikationen skal igen være multimodal48, for det netop er dét, jeg vil

inspirere underviserne til at gøre brug af med Moodle som værktøj, og forskning viser, at alle lærer

bedre når input overføres gennem flere medier49, så det må også gælde undervisere.

I nedenstående figur ses en kort oversigt over den del af kommunikationen, som jeg vil være

initiativtager på og direkte involveret i. Derudover opfordres koalitionens medlemmer til løbende at

skabe rammer for en diskussion af systemet og dets muligheder i lokale fora, ex. på afdelingsmøder

eller teammøder.

45 Se Bilag 1 - Praxis analyse set i forhold til betydningen af skolens støtte 46 (Hermansen, Løw, & Petersen, 2013, s. 57-62) 47 (Haslebo, 2012, s. 99-100) 48 (Hackmann & Holmboe, 2014, s. 51-64) 49 (Hattie & Yates, Synlig læring og læringens anatomi, 2014)


15

Figur 2: Oversigt over kommunikation i organisationen

Som oversigten viser indledte vi kommunikationen ud til organisationen med en nyhed på Tradiums

intranet50, blandt andet med et link til en mere informativ side for dem, der gerne ville kaste sig ud i

at prøve systemet selv. To dage senere havde vi to hele sider med 4 avisartikler i Randers Amtsavis51

omkring digitaliseringen på Tradium. Begge dele var for at gøre afdelingerne og lokalsamfundet

opmærksom på, at der sker noget nyt på Tradium og initiere snakken om det, men også for at skabe

en stolthed blandt medarbejderne over, at vi er nytænkende på Tradium. Jeg beskriver og evaluerer

på andre udvalgte elementer i kommunikationsoversigten senere i opgaven, da jeg ikke ser

kommunikationen som et isoleret trin i en lineær forandringsproces, men mere som en cirkulær proces

i forhold til teorien om socialkonstruktionisme.

5.2 Medlemmernes handlingskompetencer

Jeg vil identificere de potentielle forhindringer, og beskrive hvordan disse kan imødekommes, så

underviserne får en reel mulighed for og evne til at handle i den ønskede retning.

På det strategisk didaktiske niveau er den største forhindring hvorvidt der bliver afsat ressourcer nok

til både superbrugerne og underviserne. Koalitionen er dannet, og alle ledere er positive over for

Moodle, men der er en risiko for, når det kommer til økonomien, at man alligevel synes det er mange

penge at afsætte til uddannelse af både superbrugere og underviserne. Vi risikerer således igen at

havne i den samme situation som tidligere beskrevet, hvor implementeringens succes kommer til at

afhænge meget af de lokale prioriteringer på de enkelte uddannelser på trods af de gode intentioner.

Derfor har jeg diskuteret dette med Tradiums direktion og det pædagogiske IT udvalg, der ligeledes

ønsker at implementeringen skal være strategisk funderet på hele Tradium, hvorfor vi imødekommer

denne risiko samt signalerer den strategiske betydning af Moodle ved fra central side at afsætte et

50 Se Bilag 3 – Nyhed på intranet.tradium.dk 4. maj 2016 51 Se Bilag 4 - Kopi af avisartikler, Randers Amtsavis 6. maj 2016


16

beløb til dækning af op til 1.500 amt52 til superbrugere resten af 2016. Afdelingerne vil altså på denne

måde blive holdt omkostningsneutrale samtidig med at de får opkvalificeret sine medarbejdere. Det

vil således i stedet være attraktivt for de lokale uddannelsesledere at benytte sig af denne mulighed i

stedet for at udskyde implementeringen, da aftalen kun løber til udgangen af 2016, hvorefter

omkostningerne skal afholdes lokalt. Derudover er en fordel ved aftalen, at superbrugerne skal

registrere sit reelle tidsforbrug på implementeringen af Moodle, hvilket giver mig et godt overblik

over aktiviteten på uddannelserne.

På det taktisk didaktiske niveau ligger der en udfordring rent hardwaremæssigt, især på de tekniske

erhvervsuddannelser, hvor langt fra alle elever medbringer sin egen pc. Stort set alle elever

medbringer dog smartphones, hvor materialet også kan tilgås, derfor skal underviseren lære at

indtænke anvendelsessituationen når forløbene designes, hvilket jeg vil inddrage i superbrugernes

uddannelse.

På det operationelle didaktiske niveau finder vi nok de største udfordringer. Mange undervisere føler

sig usikre når det kommer til IT og vil ikke risikere at ”komme til kort” i en undervisningssituation.

Det er derfor utrolig vigtigt for implementeringens succes, at underviserne uddannes og har let adgang

til hjælp i dagligdagen. Derfor er koalitionen med superbrugerne helt essentiel og de vil blive et meget

vigtigt led i processen. Vi afsætter således en hel dag til uddannelse af superbrugerne fredag d. 13.

maj, og denne dag skal både klæde dem på rent teknisk men også inspirere dem didaktisk således de

ikke blot er ambassadører for at bruge Moodle, men også for at bruge det til at løfte kvaliteten af

undervisningen og til at optimere ressourceudnyttelsen. Indholdet og evalueringen af denne dag

beskriver jeg nærmere i afsnit 5.1.1 Uddannelse af superbrugere.

Netop i forhold til den forbedrede ressourceudnyttelse lurer endnu en forhindring. Med Moodle

skaber vi rammerne for videndeling og samarbejde, men deprivatiseringen af underviserens praksis53

mødes af mange undervisere med en vis uro og følelse af sårbarhed i forhold til hvorvidt ens

undervisning og materiale er ”godt nok”. Det kræver stor tillid blandt kolleger at opbygge disse

professionelle læringsfællesskaber54 som kan medføre meget positive resultater både i forhold til

ressourceudnyttelsen men også i forhold til undervisernes og elevernes udvikling. Jeg har ingen

forventninger om at der bliver opbygget et professionelt læringsfællesskab på kort sigt, da de netop

52 Fordelt jævnt på de forskellige uddannelser afhængig af antallet af undervisere (Amt = Arbejdsmarkedstimer) 53 (Albrechtsen, 2013, s. 117-122) 54 (Albrechtsen, 2013, s. 31)


17

skal modnes over en længere periode55 men jeg kan facilitere processen ved at tage emnet op til

diskussion både over for ledere og superbrugere og ligeledes opfordre disse til at fortsætte

diskussionen på afdelingerne. På denne måde kan jeg tilskynde til en social konstruktion der skaber

tillid til at udvikle samarbejdsformen til fælleskonstruktion på afdelingerne. På det afholdte

ledergruppeseminar nævnte jeg af samme årsag problemstillingen i et oplæg, og der kom en god og

konstruktiv diskussion ud af dette. Det er vigtigt, at man ikke forveksler en usikkerhed med en uvilje

til at samarbejde.

Yderligere i forhold til at anvende Moodle som et værktøj til at løfte kvaliteten af undervisningen,

har jeg fået mulighed for også at henvende mig direkte til alle underviserne således

forandringsprocessen ikke blot faciliteres oppefra gennem ledere og superbrugere, men at historierne

også vokser nede fra i organisationen. Tradium afholder løbende kompetenceløft af alle underviserne

på erhvervsuddannelserne, og det er netop et forum, hvor jeg kan skabe en situation, der giver

mulighed for fælles dialog og dermed, i forhold til den socialkonstruktionistiske tilgang til

organisationsudvikling56, skabe en ny virkelighed. I samarbejde med Professionshøjskolen Metropol

er der udviklet et ”Tradium”-valgmodul til diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (PED), som alle

vores undervisere, der ikke har en afsluttet PED skal gennemføre. På den undervisningsdag, der

handler om digitalisering i forhold til differentiering, har jeg fået lov at komme med et oplæg.

Første gang var d. 2. maj, og deltagerne var undervisere fra vidt forskellige erhvervsuddannelser på

Tradium. Jeg strukturerede mit oplæg57 så jeg først opridsede den tvingende nødvendighed, fortalte

hvordan Moodle understøtter vores eksisterende strategi, diskuterede samarbejdsformen

fælleskonstruktion og slutteligt fik jeg alle på en testversion af Moodle for at vise og diskutere

praktiske eksempler på differentiering, praksisnærhed og i det hele taget en ændret

undervisningsstruktur. Dette oplæg fungerer også som en lille generalprøve på uddannelsen af

superbrugerne. Der var kun 8 deltagere, og jeg havde kun en times taletid, så det var ikke meget, jeg

nåede at vise, og den efterfølgende evaluering58 har grundet deltagerantallet ikke ekstern validitet i

forhold til at generalisere på den samlede lærergruppes holdning til systemet, men den giver en

indikation. Jeg stillede to spørgsmål baseret på målene med implementeringen af Moodle, og på en

skala fra 1-5 fik spørgsmålet ”I hvor høj grad tænker du, du kan bruge Moodle til at løfte kvaliteten

55 (Albrechtsen, 2013, s. 106-117) 56 (Haslebo, 2012, s. 99-100) 57 http://prezi.com/bzxsrpop7mzh/?utm_campaign=share&utm_medium=copy 58 Se Bilag 5 – Evaluering af Moodle, kompetenceløft af medarbejdere, 2. maj 2016

http://prezi.com/bzxsrpop7mzh/?utm_campaign=share&utm_medium=copy


18

af din undervisning?” 4,13 point (82,5%) mens spørgsmålet ”I hvor høj grad tænker du, du kan bruge

Moodle til at opnå bedre ressourceudnyttelse?” fik 3,88 point (77,5%). Det overraskede mig meget,

at lærerne på så kort tid tog så godt imod systemet og umiddelbart kunne se mulighederne i det,

hvilket tegner godt for den videre proces med implementeringen.

5.1.1 Uddannelse af superbrugerne

De udvalgte superbrugere er selvfølgelig ikke automatisk eksperter, men undervisere, der er valgt

fordi de har en nysgerrighed i forhold til at udvikle sin undervisning og en troværdighed og tillid over

for sine kolleger. Det er så mit ansvar at klæde dem på, således de føler sig rustet til at inspirere og

vejlede sine kolleger på de respektive afdelinger. Derfor har jeg valgt at afholde en hel dag for

superbrugerne hvor de får teknisk vejledning, didaktisk inspiration og tid til selv at udvikle et

undervisningsforløb i Moodle.

Jeg arrangerede dagen sammen med en kollega fra pædagogisk IT udvalg, som til daglig underviser

på personvognsmekanikeruddannelsen. Eftersom vi gerne ville inspirere superbrugerne til at tænke

anderledes i anvendelsen af Moodle, for at udnytte de didaktiske muligheder fuldt ud, planlagde vi

dagen som et undervisningsforløb i Moodle baseret på Meyers principper om god undervisning59 med

anvendelse af flipped learning og eksempler på aktiviteter, der understøtter differentiering, kobling

til praksis, bevægelse og kollaborativ60 læring.

Sammen med invitationen61 fik superbrugerne lektier. De skulle på forhånd se og følge tre film, jeg

havde lavet, der introducerede dem til Moodle generelt62, guidede dem igennem den første logon på

systemet, forklarede lidt generelt om navigationen og hjalp dem til at oprette sit første læringsforløb63

og til sidst introducerede dem til opbygningen af et læringsforløb64. På denne måde ville de første

tekniske udfordringer være løst på forhånd, og vi kunne frigive ægte læretid65 til når vi var samlet på

dagen.

59 (Meyer, 2010) 60 (eVidenCenter, 2016) 61 Se Bilag 6 – Invitation Superbrugerdag, 13. maj 2016 62 https://www.youtube.com/watch?v=TlosmynpmHQ 63 https://www.youtube.com/watch?v=e2PGtqXEP4M 64 https://www.youtube.com/watch?v=6fEj8HWYpO0 65 (Meyer, 2010, s. 38-44)

https://www.youtube.com/watch?v=TlosmynpmHQ

https://www.youtube.com/watch?v=e2PGtqXEP4M

https://www.youtube.com/watch?v=6fEj8HWYpO0


19

Derfor var vi klar til hurtigt at komme i gang, så efter en kort

introduktion indeholdende baggrunden for valget af Moodle

(forandringens nødvendighed) og visionen med systemet, som

understøttende for vores allerede eksisterende pædagogiske strategi,

kunne vi gå i gang med undervisningsforløbet66.

Den første opgave var en kollaborativ wiki, hvori superbrugerne skulle

præsentere sig selv. Den tjente flere formål, nemlig både at de skulle

prøve at arbejde med en kollaborativ opgave og diskutere mulighederne

med den, at de skulle lære hinanden bedre at kende for at understøtte et

kommende professionelt læringsfællesskab mellem superbrugerne og

endeligt at alle andre undervisere har let adgang til information om

superbrugerne.

Herefter informerede vi om superbrugernes funktioner67 i

organisationen, der blandt andet indebærer, at de skal være formidler

af tanken bag ”det gode forløb”68, igen baseret på Hilbert Meyer’s 10

kendetegn på god undervisning69, hvor struktur og mål er synlige,

mængden af ægte læretid optimeres ved hjælp af selvrettende opgaver

og undervisningsvideoer, der er en høj grad af metodemangfoldighed

og individuelle hensyn, aktiviteter med plads til meningsdannede

kommunikation mens den intelligente træning og det stimulerende

læringsmiljø blandt andet understøttes af koblingen til praksis.

Efter at have set og afprøvet nogle eksempler på hvordan de enkelte dele i ”det gode forløb” kan

bygges op via aktiviteter i Moodle var et superbrugernes tur til selv at bygge et undervisningsforløb

op, alt imens vi hjalp med de konkrete udfordringer og bidrog med gode idéer til tekniske løsninger

på didaktiske ønsker.

Slutteligt så vi alle forløbene i plenum mens superbrugerne fortalte om sine tanker bag og jeg

fremhævede nogle specielle funktioner eller aktiviteter, der var brugt i de respektive forløb og vi

66 http://tradium.praxis.dk/course/view.php?id=53 (log ind som gæst med koden 123) 67 Se Bilag 7 – Superbrugerkommissorie 68 Se figur 3 69 (Meyer, 2010, s. 17-18)

Figur 3 "Det gode forløb" - uddrag af Moodle forløbet "Inspiration"

http://tradium.praxis.dk/course/view.php?id=53


20

diskuterede andre anvendelsesmuligheder ved disse funktioner for igen at inspirere alle til at udforske

de mange muligheder.

Som opfølgning på dagen har alle superbrugere fået et tilbud om kollegial observation på deres

undervisning, når de vil undervise via sit forløb, med efterfølgende sparring og evaluering med elever.

Dette tjener igen flere formål; jeg vil bruge erfaringen og evalueringerne i forbindelse med

kommunikationen af Moodle i forhold til det næste trin i Kotters model, nemlig at skabe synlige

kortsigtede resultater, men også for at kvalificere den videre implementering i organisationen.

Derudover vil det i forhold til superbrugernes uddannelse både understøtte den intelligente træning70

og at præstationsforventningerne bliver transparente71. Med intelligent træning mener jeg, at

superbrugerne hyppigt bør arbejde med Moodle på en måde så det skaber direkte transfer til deres

undervisningsområde og på en måde, så de via målrettet hjælp fra mig som observator funderer over

sin egen undervisning, udvikler kompetence og får succesoplevelser i forhold til anvendelsen af

Moodle. Samtidig har de også behov for at modtage tilbagemelding om sit fremskridt i forhold til

formålet med implementeringen af Moodle, nemlig et kvalitetsløft af undervisningen samt bedre

ressourceudnyttelse. Endeligt vil det også understøtte processen omkring at modne

organisationskulturen i forhold til etablering af professionelle læringsfællesskaber, at man får en

positiv oplevelse af at blive observeret i sin undervisning med efterfølgende sparring.

Som evaluering72 på superbrugerdagen, blev deltagerne blandt andet bedt om at besvare de samme to

spørgsmål som deltagerne på kompetenceløftet, og på en skala fra 1-5 fik spørgsmålet ”I hvor høj

grad tænker du, du kan bruge Moodle til at løfte kvaliteten af din undervisning?” 4,73 point (94,5%)

mens spørgsmålet ”I hvor høj grad tænker du, du kan bruge Moodle til at opnå bedre

ressourceudnyttelse?” fik 4,00 point (80,0%). Det er særdeles positivt, især taget i betragtning af, at

vi i dagens program primært havde fokus på det første mål, og det er rigtig vigtigt, at netop

superbrugerne, som er en del af den styrende koalition og en vigtig brik i implementeringen af Moodle

i hele organisationen, er så positive omkring systemet og dets anvendelse.

På spørgsmålet ” I hvor høj grad føler du dig klædt på til at hjælpe dine kolleger i gang med

systemet?” svarer deltagerne på en skala fra 1-5 i gennemsnit 3,45 point (69,1%) hvilket jeg vurderer

er positivt, da det er et kompleks system, som langt de fleste af deltagerne kun har stiftet bekendtskab

70 (Meyer, 2010, s. 100-108) 71 (Meyer, 2010, s. 109-114) 72 Se Bilag 8 – Evaluering Superbrugerdagen 13. maj 2016


21

med den ene dag, hvorfor jeg havde forventet at dette svar ville ligge lavere. Det må også betyde, at

det er de korrekte medarbejdere, der er valgt som superbrugere, da det vidner om gåpåmod og

nysgerrighed og at man ikke er nervøs for at gå til et nyt system. Netop fordi jeg forventede, at det

ville være et spørgsmål, der ville score lavt, har jeg i evalueringen også bedt dem om i et åbent

spørgsmål at beskrive deres behov for yderligere uddannelse og hjælp, og der er kommet nogle gode

ønsker, som jeg vil tage hånd om – blandt andet handler flere af ønskerne om vejledning til hvordan

man opretter brugere og tilknytter elever til sine forløb, hvorfor jeg har lavet to instruktive videoer

og lagt på en YouTube kanal, jeg har oprettet til pædagogisk IT. Den ene video er til administratorer

og viser hvordan man importerer brugere73 mens den anden er til undervisere og viser hvordan man

tilknytter elever til sit forløb74. Begge videoer har hver især haft 14 visninger på de seks dage, de har

lagt på YouTube kanalen, helt uden at jeg har gjort særlig opmærksom på dem, så det må også tyde

på, at YouTube kanalen er en effektiv måde at distribuere instruktive videoer til brugerne.

Til sidst bad vi deltagerne svare på ”I hvor høj grad føler du dig inspireret af dagen i dag?” ligeledes

på en skala fra 1-5 og vurderingen blev 4,36 point (87,3%). Formålet med spørgsmålet var at evaluere

på dagens indhold og arbejdsmetoder. Selvom det er et flot højt tal, er jeg ikke helt tilfreds med det

svar, da vi virkelig havde gjort meget for at inspirere superbrugerne både direkte via indholdet og

indirekte via arbejdsmetoderne, men det må jeg jo tage til efterretning i forhold til kommende kurser

for superbrugerne. For at vide lidt mere om, hvad der virker inspirerende interviewede jeg enkelte

superbrugere sidst på dagen. Det har jeg klippet sammen i en kort video75. Selvom vi præsenterede

flere metoder til at inddrage henholdsvis differentiering og kobling til praksis i undervisningen via

aktiviteter i Moodle, bemærker jeg, at deltagerne især har taget én eller to metoder til sig, hvilket får

mig til at reflektere over metodemangfoldigheden kontra den indholdsmæssige klarhed i dagens

planlægning. Måske har vi i vores iver for at præsentere så mange variationer som muligt, ikke opnået

en tilstrækkelig afbalancering76 mellem metodedybde og metodemangfoldighed og derved reduceret

deltagernes mulighed for refleksion over de enkelte metoder. Ved at tage bedre hensyn til denne

afbalancering på et kommende kursus for superbrugerne, og i stedet for at præsentere mange

forskellige metoder hellere går i dybden med nogle enkelte, får deltagerne bedre mulighed for

refleksion og jeg forventer derfor også, at de i højere grad vil føle sig inspirerede.

73 https://www.youtube.com/watch?v=02prpycT4ck 74 https://www.youtube.com/watch?v=tCfyeRRVZoc 75 https://youtu.be/BF0K0YVnmZs 76 (Meyer, 2010, s. 161-168)

https://www.youtube.com/watch?v=02prpycT4ck

https://www.youtube.com/watch?v=tCfyeRRVZoc

https://youtu.be/BF0K0YVnmZs


22

5.3 Synlige kortsigtede resultater

Efter superbrugerdagen skal de enkelte superbrugere afprøve det udarbejdede forløb i praksis med en

klasse. Det er vigtigt, at vi får nogle hurtige resultater, som vi kan synliggøre i organisationen og i

samme ombæring bruge til at fremhæve og skabe en interesse omkring superbrugernes arbejde. Det

vil skabe tryghed blandt medarbejderne på afdelingerne at vide, at der er kompetente kolleger i

nærheden, man kan få hjælp fra når man selv skal i gang.

Som nævnt tidligere, har jeg tilbudt alle superbrugerne at være til stede når de første gang underviser

efter sit nye forløb opbygget i Moodle, og efterfølgende evaluere med eleverne og underviseren. Jeg

vil bede eleverne besvare et spørgeskema77 med tre spørgsmål omhandlende deres læringsudbytte i

forhold til især differentiering og transfer, samt en generel evaluering af systemet. Det tre spørgsmål

omkring læringsudbyttet baserer sig på spørgsmål fra den generelle elevtilfredshedsundersøgelse for

at have et udgangspunkt til sammenligning. Derudover vil jeg interviewe78 både underviser og

udvalgte elever for at opnå mere kvalitativ input til evalueringen.

Elevernes evaluering vil jeg dele med deres underviser/superbrugeren, men jeg vil også lave korte

refleksions- og dokumentationsbaserede videoer, der kan bruges til at synliggøre resultatet over for

hele organisationen. Løbende vil jeg opbygge en samling evaluerings- og inspirationsfilm med både

medarbejdere og elever på YouTube kanalen, som skal distribueres på Intranettet sammen med mere

instruktive videoer til den tekniske del af systemet og til metoder til videndeling mellem lærere. Når

jeg distribuerer en film på intranettet skal den stå i relation til et område af vores pædagogiske hjul

for at understrege hvordan Moodle er et værktøj til at indfri vores fælles pædagogiske strategi.

På denne måde anvender jeg igen teorien om socialkonstruktionisme ved at skubbe nogle fortællinger

i gang, på en multimodal måde gennem videoer af flere forskellige typologier79, der hver for sig har

fokus på både formidling, produktion og dokumentation. Jeg kan se, at det skaber aktivitet på

afdelingerne, da den seneste film har haft 34 afspilninger i ugen efter den er lagt på intranettet.

Ligeledes vil de kortsigtede resultater afrapporteres på hvert ledergruppemøde, således den styrende

koalition fastholdes og styrkes.

77 Se Bilag 9 – Spørgeskema pilotprojekt elever 78 Se Bilag 10 – Spørgeramme pilotprojekt superbruger og elever 79 (Hackmann & Holmboe, 2014, s. 105-112)


23

6. Implementer og fasthold forandringen

Inden længe er vi kommet dertil, hvor forandringen skal stå sin virkelige prøve – nemlig det lange

seje træk i hverdagen. Superbrugerne er snart klar til at rykke ud i afdelingerne og underviserne er

modnet til at gå i gang med systemet via de indledende fortællinger.

6.1 Konsolidering

Superbrugerne skal selv tage initiativ til at hjælpe sine kolleger i gang. For at sikre, det går så smidigt

som muligt har de fået tilbud om at invitere mig med når de første gang skal undervise i systemet,

men initiativet skal være deres, så det ikke er en top-down beslutning, men sker på afdelingens eget

initiativ og med udgangspunkt i den troværdighed, superbrugeren har i egen afdeling. Superbrugerne

kan bruge inspirationsforløbet, der blev lavet til deres egen første kursusdag, de kan bruge

evalueringerne fra denne dag og erfaringer fra egen undervisning til at sammensætte et kursus, der

passer til afdelingens behov, afbalanceret i forhold til metodedybde kontra -mangfoldighed.

Samtidig sætter vi rammerne for videndeling blandt superbrugerne ved, at alle informeres om

hinandens undervisningsdage, er velkomne til at deltage og ved at invitere til jævnlige korte møder

med erfaringsudveksling på dagsordenen.

Jeg er derfor glad for at opleve, at de første tre superbrugere allerede er gået sammen om at afholde

åbne kursusdage i Moodle for alle uddannelser på en fælles adresse. De afholder fire dage med hver

fire timers introduktion, oplæring og inspiration. Det er muligt for alle undervisere på adressen uanset

uddannelsesretning, at melde sig på enten en enkelt dag eller flere dage, hvis man har brug for

yderligere support. Dagene er d. 8., 9., 23. og 30. juni. Det er meget dejligt at se dette gode initiativ

til samarbejde på tværs af uddannelser, og jeg ser det som et rigtig godt skridt i retningen af

etableringen af en kultur, der understøtter professionelle læringsfællesskaber.

Derudover har jeg også etableret et samarbejde med tre andre erhvervsskoler80, der ligeledes er i

etableringsfasen omkring Moodle. Samarbejdet omfatter en deling af hinandens undervisningsforløb,

for på denne måde hurtigere at få opbygget en materialebank i Moodle. Det er min forventning, at

underviserne lettere vil komme i gang med at bruge systemet, hvis de kan se, at det indeholder

brugbare materialer, de kan bruge i sine egne forløb og dermed ikke skal starte fra bunden, men har

mulighed for at bygge videre på andres. Og det er netop endnu et skridt i retningen af en forbedret

ressourceudnyttelse. Risikoen er, i forhold til tidligere nævnt, at hvis en underviser er usikker på blot

80 CELF, Campus Bornholm og EUC Syd


24

at dele et undervisningsforløb med kolleger fra egen skole, så vil man sandsynligvis være panisk

angst for at skulle dele med tre andre skoler, hvorfor det vil være et tilbud til den enkelte underviser

om man vil dele sine forløb, men der vil altså være den fordel, at man så også får adgang til den

udvidede materialebank.

6.2 Forankring i kulturen

Den kulturelle forankring kommer til sidst i forandringsprocessen, for kultur er netop ikke noget, man

kan manipulere med, og ændringen er først fuldført når medarbejderne over lang tid har anvendt

systemet og har konstateret fordelene ved systemet81. Målene skal derfor i høj grad indfries før en

forankring kan finde sted. Og vigtigst af alt; underviserne skal have konstrueret en virkelighed, hvor

de oplever, at Moodle har bidraget til disse fordele.

Når dette sker, skal der skabes forhold, der giver Moodle vedvarende effekt ud over

implementeringsperioden82. Vi skal altså sætte ind med aktiviteter, der er mere vedvarende og

langsigtede i stedet for de nuværende midlertidige, projektorienterede aktiviteter. Der vil mere være

tale om vedligehold frem for udvikling.

Det er vigtigt, at en underviser altid har let adgang til hjælp, såfremt han oplever udfordringer ved at

bruge Moodle i hverdagen, hvorfor superbrugerne ikke kan undværes på lang sigt. Men jeg har en

forventning om, at flere undervisere bliver dygtigere til at bruge systemet, så superbrugerens

tidsforbrug vil minimeres, hvilket sker i takt med, at omkostningerne overgår til den respektive

afdeling.

For at fastholde anvendelsen af Moodle vil jeg stadig bruge en del af min tid på at distribuere

vejledninger, inspirere til at gå dybere i anvendelsen af Moodle og ellers være til rådighed for

superbrugere eller afdelinger, der måtte have behov for det, ligesom de løbende erfamøder for

superbrugere fortsat skal eksistere, dog med længere interval imellem dem. Men jeg forventer, at når

opsætningen og implementeringen af Moodle er overgået til en forankringsfase, vil jeg også bruge

mindre tid på Moodle. Men dette vil altså først ske efter lang tid og efter en måling konstaterer, at

underviserne oplever målene i høj grad indfriet.

81 (Kotter, I spidsen for forandringer, 1997, s. 194-197) 82 (Henriksen, Buhl, Misfeldt, & Hanghøj, 2011)


25

7. Diskussion

Hele min opgave tager udgangspunkt i tesen om at digitalisering er af det gode og nødvendigt at

implementere i skolen. Som Pædagogisk IT vejleder er jeg blindt redet med på digitaliseringsbølgen

som blandt andet er skabt af undersøgelser om 21st Century Skills83 og Undervisningsministeriets

”Strategi for den Digitale Erhvervsskole”84. Derfor vil jeg her inden min konklusion lige træde et

skridt tilbage og forholde mig mere kritisk i forhold til de digitale medier.

Det er korrekt, at der er store potentialer i digitaliseringen men Jesper Tække og Michael Paulsen85

taler også om ”Det store gab”, nemlig rummet mellem de store muligheder og de lige så store

udfordringer som digitaliseringen medfører. Eleverne udfordres i den

lette adgang til alverdens fristelser, der flytter fokus fra

undervisningen, mens lærerne har svært ved at håndtere det og

reagerer automatisk enten med ligegyldighed eller forbud over

for de digitale medier. Det er på ingen måder en optimal

situation, og mediernes potentiale i en

undervisningssammenhæng udnyttes ikke. Når vi fra

strategisk side vælger at implementere det digitale

medie i undervisningen, lukker vi samtidig ned for

den ene af lærerenes autoreaktioner, nemlig forbuddet

og tilbage står de med ligegyldighed over for et stort antal elever, der anvender computeren

uhensigtsmæssigt i en læringssituation. På denne måde bringer digitaliseringen elever og lærere i

nogle ambivalente situationer, hvor der ikke i forvejen eksisterer normer for hvordan man skal agere.

Tække og Paulsen kategoriserer disse som en ansvars-, en handlings- og en interaktionsambivalens.

83 Se bl.a. (Bundsgaard, 2016) 84 (Undervisningsministeriet - Styrelsen for IT og Læring, 2015) 85 (Tække & Paulsen, 2016)

Figur 4: Mediedidaktisk model for deltagelse og refleksivitet (Tække & Paulsen, 2016)


26

Derfor er vi samtidig med implementeringen af

Moodle også nødt til at give lærere og elever

nogle andre reaktionsmuligheder, der kan føre

til nye normer i forhold til digital dannelse86.

Det betyder, at vi i stedet skal anspore til

refleksivitet. Altså når ambivalente situationer

opstår, skal man som lærer bruge tid med

eleverne på at reflektere over hvad, der gavner

deres læring og sammen skabe normerne. Et

eksempel er, at man kan lave forsøg med

multitasking og opstille en undervisningssituation,

hvor halvdelen af en klasse må spille computer mens den anden halvdel bruger det digitale medie

fagligt. Ved efterfølgende at lade eleverne tage en test kan det give et godt udgangspunkt for sammen

at reflektere over resultatet. På samme måde må læreren i forbindelse med inddragelse af digitale

medier i undervisningen støtte eleverne til digital dannelse ved at stilladsere undervisningen og hjælpe

med henholdsvis at finde og kvalificere information, vælge medie til at udtrykke sig hensigtsmæssigt,

og til at deltage i kommunikation. Læreren er altså ikke længere den, der ved alt, men den, der ved,

hvordan man finder brugbar information, kvalificerer den og kommunikerer den.

Samtidig har Tække og Paulsen i sit forskningsprojekt fundet frem til, at elever, der arbejder digitalt,

også bliver dygtige ProdUsers – et begreb, der handler om, at man både agerer som producent og

forbruger på én gang. Men det er ikke i alle tilfælde positivt, for i forsøgsklassen resulterede det i

flere skjulte netværk, hvor opgaver blev delt og omskrevet, og hvor man aftalte hvem, der tog noter

og hvem, der kunne slappe af i hvilke timer. Enkelte elever stod uden for disse netværk og reagerede

med stor modstand mod videndeling og kollaborative opgaver, for de kunne se, hvordan andre i

klassen lukrerede på deres arbejde. Det er en stor udfordring, som vi med stor sandsynlighed også vil

komme til at opleve, hvorfor det er noget, læreren skal være opmærksom på, og igen inddrage i

refleksionen og hele udviklingen af den digitale dannelse.

86 (Tække & Paulsen, 2016) ”Digital dannelse forstår vi som den dannelse, der skal til for at kunne knytte hensigtsmæssig an til det sociale i det digitale mediemiljø. Individuelt skal det forstås, som den enkeltes evne og vilje til at bruge de digitale medier hensigtsmæssigt og med omtanke på egen hånd”

Figur 5: SME-modellen for digital dannelse (Tække & Paulsen, 2016)


27

Så lige som der er enighed om, at der er store potentialer i at inddrage de digitale medier i

undervisningen er der altså også store udfordringer og et behov for at understøtte en ny,

hensigtsmæssig normdannelse, som ikke må negligeres.

8. Konklusion

På spørgsmålet omkring hvordan vi på Tradiums erhvervsuddannelser kan implementere Moodle

således det både løfter kvaliteten af undervisningen og bidraget til bedre ressourceudnyttelse er jeg

igennem mine undersøgelser kommet frem til dette:

Hver gang jeg introducerer Moodle, om det er for ledergruppen, superbrugerne eller undervisere, vil

jeg indlede med at skitsere forandringens nødvendighed, nemlig de nye krav til elevernes opnåede

kompetencer og til vores effektivitet og attraktivitet både fra oven via ministeriet, men også nedefra

via elever fra en grundskole i udvikling. Med Moodle kan vi levere nytænkende undervisning og

hjælpe de unge et vigtigt skridt videre i livet.

Alle uddannelsesledere og -chefer giver udtryk for et positivt indtryk af Moodle og står sammen om

det fælles mål; at implementere det som et værktøj til at løfte kvaliteten af undervisningen og opnå

bedre ressourceudnyttelse. Derfor vil alle uddannelsesområder også have en superbruger, således den

styrende koalition består af både ledere og ekspertbrugere.

Visionen med Moodle er, at det skal være vores fælles lærings- og samarbejdsplatform, som skal

understøtte vores allerede formulerede overordnede pædagogiske strategi, nemlig det pædagogiske

hjul samt Tradiums mission ”fra dit ståsted til fremtiden”. Det er vigtigt at understrege, at Moodle

skal være et værktøj til at hjælpe os i den allerede udstukne retning, så alle medarbejdere oplever, at

der er en rød tråd.

Jeg vil sørge for at visionen og historien om Moodle kommunikeres via flere forskellige medier i

organisationen, og at der løbende kommer nyt om platformen, så der bliver talt om systemet blandt

medarbejderne på de forskellige uddannelser, og så jeg kan være med til at sætte dagsordenen for

hvad, der bliver fortalt om systemet. På denne måde skabes medarbejdernes opfattelse af Moodle via

en social konstruktion gennem fortællingerne.

I forhold til medarbejdernes handlingskompetence har jeg forsøgt at identificere potentielle

udfordringer og imødekomme disse, så medarbejderne får en reel mulighed for at handle som vi

ønsker det, nemlig anvende Moodle til at løfte kvaliteten af sin undervisning og til en optimeret


28

ressourceudnyttelse. Der er fra central side afsat ressourcer til superbrugerne, så de enkelte

uddannelser tilskyndes til at komme hurtigt i gang med at bruge systemet og så underviserne kan føle

sig trygge i og med, at der er kompetente lokale superbrugere. I forhold til optimeringen af

ressourceudnyttelsen vil det være en længerevarende proces at skabe professionelle

læringsfællesskaber. Det kræver en løbende kulturændring, som faciliteres gennem sociale

konstruktioner, der skabes på baggrund af dialog og synliggørelse af de gode erfaringer hermed.

Underviserne og især superbrugerne tager godt imod Moodle og ser systemet som et værktøj til at nå

målene, men der er stadig behov for støtte og viden som blandt andet understøttes af små

instruktionsvideoer på en ny YouTube kanal. Jeg vil i den videre implementering være opmærksom

på at kommende kurser får en tilstrækkelig afbalancering mellem metodedybde og

metodemangfoldighed for at sikre deltagernes mulighed for refleksion.

Evalueringerne af superbrugernes første undervisningsforløb via Moodle vil blive dokumenteret og

evalueret kvantitativt og kvalitativt således resultaterne kan anvendes til at synliggøre de første

kortsigtede resultater både over for medarbejderne og ledelsen, og på en måde, så vi både kan bruge

det til at benchmarke i forhold til tidligere elevtilfredshedsundersøgelser, men også så vi får brugbar

viden om årsagerne til tallene. Det er vigtigt, at der løbende er nyt om Moodle både med fokus på

formidling, produktion og dokumentation, så systemet ikke bliver glemt og så fortællingerne summer

i organisationen. Nyhederne om Moodle knyttes op på de forskellige områder fra Det Pædagogiske

Hjul for at understrege at forandringen er et led i den samme retning, som vi allerede er på vej i.

Organisationen er nu modnet til at superbrugerne kan hjælpe sine kolleger i gang med anvendelsen

af Moodle, og her er det igen vigtigt, at der ikke blot er fokus på at styrke undervisernes tekniske

færdigheder, men også at inspirere til en forbedret kvalitet i undervisningen og øget

ressourceanvendelse. Superbrugerne opfordres derfor til at anvende inspirationsforløbet og til at

erfaringsudveksle med hinanden, og det er positivt at se, at de har taget det til sig ved at gå sammen

på tværs af uddannelser og arrangere kurser sammen. Jeg skubber også til muligheden for videndeling

ved at samarbejde med tre andre erhvervsskoler om at dele undervisningsmaterialer i Moodle.

Først efter lang tids brug af Moodle og kun ved en synliggørelse af Moodles bidrag til at løfte

kvaliteten af undervisningen og til forbedret ressourceudnyttelse kan vi tale om at systemet er

forankret i kulturen, og aktiviteterne vil herefter have karakter af vedligehold frem for udvikling. Så

selvom vi kan mindske tidsforbruget på aktiviteter omkring Moodle både hos superbrugerne og mig

selv, så skal der stadig være behov for vedligeholdende aktiviteter.


29

Det er vigtigt ikke at blive forblændet af digitaliseringens potentialer, men også være opmærksom på

det store gab, der ligger mellem potentialet og udfordringerne. Her er et rum, alle lærere må bidrage

til at udfylde ved at skabe refleksion og understøtte digital dannelse i forhold til at danne normer for

en hensigtsmæssig anvendelse af de digitale medier.

Jeg vil derfor konkludere, at de adspurgte undervisere og superbrugere i høj grad mener, at Moodle

rummer potentialet til at understøtte både et løft af kvaliteten af undervisningen og en forbedret

ressourceudnyttelse. Det kræver at den styrende koalition står sammen og understøtter

implementeringen samtidig med at erfaringer og inspiration løbende udbredes. Først og fremmest vil

vi kunne se forbedringerne i forhold til et kvalitetsløft af undervisningen, mens den forbedrede

ressourceudnyttelse vil tage længere tid da det kræver en kulturændring for underviserne at etablere

professionelle læringsfællesskaber, men vi kan allerede se spor i den rigtige retning igennem

superbrugernes samarbejde. Det er vigtigt at fastholde aktivitetsniveauet med de løbende

synliggørelse af resultater for at understøtte fortællingerne om Moodle, ind til begge mål opleves som

en virkelighed skabt gennem Moodle.


30

9. Litteraturliste

Albrechtsen, T. R. (2013). Professionelle Læringsfællesskaber - teamsamarbejde og undervisningsudvikling.

Frederikshavn: Dafolo A/S.

Ananiadou, K. (7. december 2009). Centre for Educational Research and Innovation - CERI. Hentet fra OECD:

https://www.google.com/url?q=http://www.oecd.org/edu/ceri/44254873.ppt&sa=U&ved=0ahUKE

wi06pTCn_rLAhULKywKHY-vCiUQFggHMAE&client=internal-uds-

cse&usg=AFQjCNH1LEtNkzRkdBvmoyUi0Pa6svHOUg

Bay, M. (2009). Homo Conexus. København: Gyldendal Business.

Bundsgaard, J. (8. april 2016). Udvikling af det 21. århundredes kompetencer. Hentet fra Danmarks

Evalueringsinstitut: https://www.eva.dk/projekter/2016/it-didaktisk-og-innovativ-

undervisning/videoer/fokus-pa-det-21.-arhundredes-kompetencer-erfaringer-fra-

demonstrationsskoleforsogene

Danmarks Evalueringsinstitut. (2014). Pædagogisk ledelse på erhvervsuddannelserne.

Dohn, N. B., & Hansen, J. (2016). Didaktik, design og digitalisering. Viborg: Samfundslitteratur.

eVidenCenter. (15. 5 2016). Samarbejdsform: Kollaborativ. Hentet fra eDidaktisk Overvejelsesmodel:

http://edidaktik.evidencenter.dk/Model/Pages/Page_423/Page_423.html

Gynther, K., Kjærgaard, T., Slot, M. F., & Sørensen, B. H. (juli 2012). It og nye medier i læreruddannelsen.

Hentet fra Læremiddel.dk: http://laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2012/07/It-og-nye-medier-i-

l%C3%A6reruddannelsen.pdf

Hackmann, R., & Holmboe, P. (2014). Flipped Learning - mere end bare video. København: Praxis - Nyt

Teknisk Forlag.

Hammerlin, Y., & Larsen, E. (1997). Menneskesyn - i teorier om mennesket. Aarhus: Klim.

Hansen, J. (2010). Læremiddellandskabet - fra læremiddel til undervisning. København: Akademisk Forlag.

Haslebo, G. (2012). Relationer i organisationer. Viborg: Dansk Psykologisk Forlag.

Hattie, J. (2013). Synlig Læring - for lærere. Frederikshavn: Dafolo.

Hattie, J., & Yates, G. (2014). Synlig læring og læringens anatomi. Frederikshavn: Dafolo.

Henriksen, T. D., Buhl, M., Misfeldt, M., & Hanghøj, T. (2011). Har projekter et liv efter deadline? Cursiv, nr.

8, 83-102.

Hermansen, M., Løw, O., & Petersen, V. (2013). Kommunikation og samarbejde. København: Akademisk

samarbejde.

Illeris, K. (2012). Kompetence: Hvad - Hvorfor - Hvordan? Frederiksberg C: Samfundslitteratur.

Iversen, O. S. (15. marts 2016). Hvordan støtter vi op om den næste generation af kreative digitale tænkere?

Hentet fra ENGAGINGEXPERIENCE.dk: http://engagingexperience.dk/laer.pdf

Juul, I. (2006). Kompetencebegrebet anskuet ud fra et erhvervspædagogisk perspektiv. Cursiv nr. 1, s. 7-26.

Kotter, J. P. (1997). I spidsen for forandringer. København K: Peter Asschenfeldts nye Forlag.


31

Kotter, J. P. (2008). Haster! Fornemmelse for forandring. København: Gyldendal Business.

Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). InterView. København: Hans Reitzels Forlag.

Launsø, L., Olsen, L., & Rieper, O. (2011). Forskning om og med mennesker. København: Nyt Nordisk Forlag

Arnold Busck.

Laursen, N. (2015). Vejen mod en dynamisk model for forandringer i offentlige digitaliseringsprojekter.

Laursen, P. F. (2006). Kompetence og curriculum. Cursiv nr. 1, s. 5-6.

Meyer, H. (2010). Hvad er god undervisning? København: Gyldendal.

Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. (22. september 2014). Bekendtgørelse om

Erhvervsuddannelser nr. 1010.

Tradium. (2015). Overordnede skolestrategier for Tradium 2015-2018. Randers: Tradium.

Tække, J., & Paulsen, M. (25. maj 2016). Socio Media Education Experiment. Hentet fra Socio Media

Education Experiment: http://www.smee.dk/

Undervisningsministeriet - Styrelsen for IT og Læring. (2015). Strategi for den digitale erhvervsuddannelse.

København: Undervisningsministeriet.

Aarkrog, V. (2012). Fra teori til praksis - undervisning med fokus på transfer. København: Munksgaard.


32

10. Bilag 1 – Praxis analyse set i forhold til betydningen af skolens støtte


33

11. Bilag 2 – Resultat af brainstorm fra ledergruppeseminar d. 26. april

2016

Figur 6: Hvad forventer du at få ud af et LMS? (Først på seminaret)

Figur 7: Hvad kan du nu se, du kan få ud af Moodle? (Sidst på seminaret)


34

12. Bilag 3 – Nyhed på intranet.tradium.dk 4. maj 2016


35

13. Bilag 4 – Kopi af avisartikler, Randers Amtsavis 6. maj 2016


36


37

14. Bilag 5 – Evaluering af Moodle, kompetenceløft af medarbejdere,

2. maj 2016


38

15. Bilag 6 – Invitation Superbrugerdag, 13. maj 2016


39

16. Bilag 7 – Superbrugerkommissorie

Superbrugernes funktion

Superbrugergruppens ansvarsområde dækker alle former for brugerinvolvering.

Organiseringen med superbrugere på alle afdelinger skal sikre, at den lokale pædagogik står stærkt i

anvendelsen af systemet. Desuden sikres, at der er konstant adgang til den fornødne it-tekniske viden på

brugerniveau. Superbrugernes rolle er central i forhold til anvendelsen af Moodle, idet de får et udvidet

kendskab til anvendelsesmulighederne af systemet.

Nedenfor følger arbejdsopgaver for superbrugeren af LMS-systemet Moodle.

Deltage i kurser udbudt af pædagogisk IT udvalg

Løbende holde sig ajour i Moodles funktioner

Introduktion og support af Moodle til kollegaer

Udvikle brugen af Moodle på den lokale uddannelse

Oprette brugere/kurser, der ikke indgår i Praxis-integrationen

Tilskynde til oprettelse af spørgsmålsbank og videndeling

Opdatere skabeloner til afdelingen

Overordnet beskrive og sikre kvaliteten i læringsforløbene

Indsamle viden om udfordringer og best practice lokalt og formidle det

Referere eventuelle uhensigtsmæssigheder

Økonomi

Der finansieres op til 1500 amt frem til udgangen af 2016 til superbrugere som tildeles de respektive

chefområder (se nedenstående) fordelt efter antallet af undervisere. Afholdte timer registres i

Lectio/Uddata+ med bemærkningen ”LMS”.

ANI / KI: op til 110 amt afhængig af registreret forbrug DWM / RB: op til 300 amt afhængig af registreret forbrug BO / BL40: op til 400 amt afhængig af registreret forbrug CBN / VA26: op til 300 amt afhængig af registreret forbrug LJU / MV: op til 170 amt afhængig af registreret forbrug HGU / BL39: op til 70 amt afhængig af registreret forbrug HTX: op til 150 amt afhængig af registreret forbrug (Timeforbrug for hele perioden indberettes til OK via SDBF på blanketten lærerudlån primo januar 2016)

Kommissoriet revideres december 2016


40

17. Bilag 8 – Evaluering Superbrugerdagen 13. maj 2016


41


42

18. Bilag 9 – Spørgeskema pilotprojekt elever


43

Spørgsmål 1: ”Jeg bliver udfordret i undervisningen via dette undervisningsforløb” sammenlignes med

spørgsmålet ”Jeg bliver udfordret i undervisningen” fra ETU

Spørgsmål 2: ”Jeg kan se meningen med de opgaver, jeg skal lave i dette undervisningsforløb”

sammenlignes med spørgsmålet ”Jeg kan se meningen med de opgaver, jeg skal lave i skolen” fra ETU

Spørgsmål 3: ”Jeg har større indflydelse på min egen læring på denne platform” sammenlignes med

spørgsmålet ”Vi har indflydelse på undervisningen” fra ETU


44

19. Bilag 10 – Spørgeramme pilotprojekt superbruger og elever

Spørgeramme superbruger:

Hvordan havde du tænkt differentiering ind i dit forløb?

Hvordan havde du tænkt kobling til praksis/erhvervet ind i dit forløb?

Hvilke fordele oplever du generelt ved at bruge forløbene?

- Især i forhold til differentiering?

- Særligt i forhold til kobling til praksis/erhvervet

Hvilke udfordringer oplever du generelt ved at bruge forløbene?

Hvad mener du om grundtanken omkring at det samme grundlæggende undervisningsforløb skal kunne

bruges på flere klasser – af samme lærer? – af andre lærere? Hvilke fordele giver det? Hvilke udfordringer

giver det?

Har du idéer til hvordan man kan understøtte videndelingen og erfaringsudvekslingen mellem kolleger?

Spørgeramme elever:

Jeres lærer har nu afprøvet en ny læringsplatform, som vi er ved at udvikle til hele Tradium sammen med

jer. Vi er i den allerførste fase af udviklingen og derfor ville jeg rigtig gerne høre jeres oplevelse af

platformen. Det er vigtigt, at I bare siger jeres ærlige holdning, for vi kan bruge både positive og negative

erfaringer i den videre udvikling.

Hvilke fordele oplever I ved platformen?

Hvilke udfordringer oplever I ved platformen?

Føler I, at I bliver tilpas fagligt udfordrede via undervisningsforløbet – dvs. er der både noget, der hjælper

jer, hvis I har svært ved stoffet og noget, der kan give jer lidt ekstra, hvis I gerne vil vide endnu mere om

stoffet? Forklar hvordan

Føler I, at I kan se meningen med det, I laver i undervisningen? Dvs. kan I se hvad I skal bruge det til i et

kommende arbejde? Forklar hvordan

Ville du gerne have at en større del af undervisningen var bygget op på samme platform? Forklar hvorfor?

Har du andre kommentarer, idéer, ris eller ros til platformen og de enkelte undervisningsforløb

Documents

Den Digitale Erhvervsuddannelse fra strategi til praksis · Den Digitale Erhvervsuddannelse – fra strategi til praksis Line Vinterberg 5 min funktion som Pædagogisk IT vejleder