Sådan! -Pædagoisk Praksis I Praksis

  • View
    219

  • Download
    4

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Pæjdagogiske fortællinger fra Herlev Kommunes Dagtilbud.

Text of Sådan! -Pædagoisk Praksis I Praksis

  • pdagogisk praksis i praksisSdan!

    fortllinger fra herlev kommuneS dagtilbud

  • 2 3

    Trykkeri:CoolGrayTonsbakken 122740 Skovlunde

    Layout og grafik:Lars Christensen

    interview og redigering:Lasse Andersen

    Copyright: Herlev Kommune

    Printed in Denmark 2010

    sdan! pdagogisk praksis i praksis

    Bogen er udgivet af Herlev Kommune BKF, dagtilbudsomrdet under Brne- og familieafdelingen.

    Bogen indeholder en rkke fortllinger om den pdagogiske praksis i Herlevs dagtilbud. Fortllingerne er skrevet af pdagogerne selv og udarbejdet i forbindelse med KL projektet God kvalitet og hj faglig-hed i dagtilbud, hvor Herlev Kommune har vret i partnerskab med 35 andre kommuner.

    styregruppe:Annette Trads Hansen, Brne- og familiechef, Projektansvarlig.Mie Skytte Grnnemose, pdagogisk konsulent, projektleder.Bente Eriksen, dagtilbudslederFie Clemmensen, dagtilbudslederKirsten Schtt, dagtilbudslederJette Srensen, dagtilbudslederTina Rose Belling, dagtilbudsleder

  • 4 5

    At synliggre, at kommunerne fortsat lfter det kommunalpolitiske ansvar p dagtilbudsomrdet.

    I Herlev Kommune har vi gennem projektet specifikt haft fokus p udviklingen af gode lrings- og udviklingsmiljer, faglige kompetencer, ledelse af pdagogisk udvikling og flles evaluering ud fra en kommunal kvalitetsmodel kvalitetshjulet.

    Denne bog er resultatet af n af mange metoder til at dokumentere den pdagogiske praksis.

    Den enkelte pdagog bidrager her til udviklingen af den pdagogiske praksis ved at reflektere over egen fortlling og dele erfaringerne med fllesskabet. Dermed bliver der skabt ny og ndret praksis i forhold til udviklingen af den pdagogiske kvalitet.

    Annette Trads Hansen, Brne- og familiechef, Projektansvarlig

    Som en understttende del af arbejdet med Herlev Kommunes brne-politik har vi deltaget i et halvandet r langt partnerskabsprojekt p dagtilbudsomrdet. Projektet er igangsat af Kommunernes Lands- forening (KL) og er gennemfrt sammen med 35 andre kommuner.

    Baggrunden for det overordnede projekt er at skabe dokumentation for kvalitetsudviklingen i den offentlige sektor set i forhold til den lbende samfundsdebat og dagtilbudslovens ikrafttrden d. 1. august 2007.

    Formlet med projektet er, at kommunerne tager teten i en systematisk kvalitetsudvikling af dagtilbuddenes kerneydelse, som er at fremme brn og unges trivsel, udvikling og lring. Samtidig skal dagtilbuddene vre i stand til at dokumentere indsatsen.

    de to ml skal opfyldes ved: At stte fokus p den pdagogiske praksis og faglighed gennem udarbejdelse af forslag til, hvad der beskriver god kvalitet i dagtilbud.

    At udnytte synergien i erfaringsudveksling mellem kommunerne. At sikre, at det er kommunerne, der stter dagsordnen for udarbej-delse af den ndvendige og tilstrkkelige dokumentation for kvali-tetsudviklingen.

    god kvalitet oghj faglighedi dagtilbud

  • 6 7

    konferencen Pdagogikken Blomstrer, hvor vi har formidlet vores praksis til andre fagprofessionelle og suget inspiration til os. Vi har ogs arbejdet med fortllinger sammen med en uddannet skuespiller og teaterinstruktr. Her var fokus p, hvordan vi som pdagoger kommer udover rampen med vores pdagogiske budskaber.

    Det srlige fokus har alts vret, hvordan vi kan formidle den pda-gogiske praksis gennem fortllinger, men ogs gennem den pdago-giske praksis, der tilrettelgges for brnene i hverdagen. Vi har nsket at rette fokus indad p de gode lringsmiljer, p det nre i den p-dagogiske praksis, p relationen mellem barn og voksen og p, hvordan den pdagogiske praksis kan gre en forskel for det enkelte barn.

    Det samlede partnerskab i KL projektet God kvalitet og hj faglighed har defineret seks ml for, og en rkke tegn p, hj kvalitet i dagtil-buddene. Tegnene og mlene er defineret indenfor indsatsomrderne lrings- og udviklingsmiljer og personalets faglige kompetencer. P baggrund af disse ml og tegn har pdagogerne arbejdet med fortl-linger og formidling af den pdagogiske praksis.

    Mlet med projektet har vret at stte fokus p professionen og derved stte gang i en proces, der skaber forandring i pdagogernes selvforst-else. Projektet skal f pdagogerne til at fokusere p kerneydelsen og derved skabe en ny selvforstelse, som kan bidrage til, at der bliver skabt en ny lrings- og udviklingskultur p dagtilbudsomrdet.

    Omverdenens krav og forventninger til dagtilbuddene har ndret sig i takt med samfundsudviklingen. I dag er der en stigende forventning om, at barnet bliver udfordret i et milj, som frer til trivsel, udvikling og lring. Denne forventning skal dagtilbuddene vre i stand til at indfri.

    Der har igennem lang tid vret et udadrettet fokus, hvor de ydre fak-torer har vret dem, der har defineret kvaliteten i dagtilbuddet. De ydre faktorer ssom normeringer og tid var da ogs det, der fyldte mest i projektets start, men som projektet skred frem, blev det de professio-nelle kompetencer, der fik plads og kom i spil i forhold til at definere den pdagogiske kvalitet.

    Vi har arbejdet med metoden Storytelling, hvor pdagogerne i grupper har fortalt historier om den pdagogiske praksis, om lringsrum, der virker og personalets faglige kompetencer. Vi har vret i Odense p

    indledning og lsevejledning

  • 8 9

    Bogen er opbygget sdan, at hvert kapitel starter med at beskrive t ml og flere tegn indenfor et bestemt indsatsomrde. Herefter flger pdagogernes fortllinger, som illustrerer den pdagogiske praksis p indsatsomrdet. Hvert kapitel behandler t af de i alt seks ml for den pdagogiske praksis. Det giver flgende opbygning:

    kapitel 1 Ml: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer

    kapitel 2 Ml: Dagtilbuddet har et inkluderende ligevrdigt br-nefllesskab, hvor brn mder udfordrende med- og modspil

    kapitel 3 Ml: Lringsmiljet er prget af gejst og engagement, der motiverer brns nysgerrighed og lring.

    kapitel 4 Ml: Personalet handler og reflekterer professionelt i forhold til den pdagogiske opgave. De evaluerer, dokumenterer og udvikler deres praksis.

    kapitel 5 Ml: Personalet besidder relationskompetence og har en inkluderende og ligevrdig tilgang til brn og forldre

    kapitel 6 Ml: Personalet har pdagogisk og lringsteoretisk viden og kan omstte denne viden til praksis.

    Bogen er skrevet i et let lseligt sprog og understttes af billeder, som i sig selv fortller meget om den pdagogiske kvalitet i dagtilbuddet.

  • Kapitel 110

    Kapitel 111

    Hver fjerde uge har Elverhuset mulighed for at benytte en idyllisk skovhytte i Ganlse, som ligger i et smukt, bakket landskab med ser og kornmarker. Hytten har gammeldags strtag, og rundt om str et vld af store frugttrer.

    Da vi besger hytten tre dage i slutningen af august, bugner det med br og frugt. Der er bde bler, kvder, mirabeller og blommer, s de 15 brn vi har med fr lov at spise af den friske frugt, til de er ved at sprkke. Bagefter begynder vi at samle i poser og skle.

    Vi pdagoger snakker med brnene om, hvad man kan bruge de dejlige gaver fra naturen til og sprger, hvad de mener, vi skal gre med al frugten? Der er bde forslag om at lave grd og blekage, men vi bliver enige om, at vi vil lave en kmpe portion marmelade. Brnene bliver bnket ved havebordet p grdspladsen og udstyret med knive og kar-toffelskrllere. De fr alle sammen opgaver, der passer til, hvor gamle de er. Nogle skrer stenene ud af mirabellerne og fjerner kernehuset fra blerne, mens andre hjlper med at rre i gryderne, tilstte sukker og smage til. Brnene er rigtig gode til at hjlpe hinanden og meget optagede af opgaven, s der opstr slet ingen konflikter under arbejdet.

    fra jord til bord nr alt gr op i en hjere enhed

    Af: Birgitte Holck, Elverhuset.

    KAPITEL

    Fortllingerne i kapitel 1 illustrerer, hvordan dag-tilbuddene i Herlev Kommune lever op til mlet om at have inspirerende fysiske rammer

    Flgende tegn beskriver arbejdet mod at n det nskede ml: Indretningen af de udendrs og indendrs rammer giver mulighed for motorisk, kognitiv og social aktivitet.

    Mulighederne i indretningen fremstr tydeligt for alle brn, og de bruger dem.

    Lringsrummet giver mulighed for fordybelse.

    dagtilbuddets fysiske rammer 1

    Parterne i KL-projektet God kvalitet og hj faglighed i dagtilbud har defineret seks overordnede ml for udviklings- og lringsmiljet i dagtil-buddene samt personalets faglige kompetencer. For hvert ml er der for-muleret en rkke tegn som beskriver, hvordan dagtilbuddene skal arbejde mod mlet. Hvert kapitel behandler gennem pdagogernes fortllinger t af de seks ml for den pdagogiske praksis.

    god kvalitet og hj faglighed i dagtilbud

  • Kapitel 112

    Kapitel 113

    I Brnehuset Kildespring grnser legepladsen op til en sti, hvor der i en lngere periode har foreget et stort vejarbejde, fordi der skal lgges rr til fjernvarme i jorden. Mange af brnene har vret fascinerede af arbejdet og brugt lang tid p at betragte de store gravemaskiner bag legepladsens hegn. Der har vret god stemning mellem de hjelm-kldte arbejdsmnd og brnene, og indimellem er der rget et par muntre kommentarer over hegnet.

    En af de dage hvor arbejdet str p, kommer Uffe p to et halvt r pludselig grdende og skrigende hen til mig p legepladsen. Mens jeg prver at f ham til at falde til ro, udbryder han grdkvalt Min skovl! Jeg sprger, om der er nogen, der har taget den, og han svarer ja.

    Jeg tager ham i hnden, og sammen gr vi ned til en blhytte, der lig-ger p legepladsen. Derinde er fem brnehavedrenge p fire-fem r i gang med at grave i jorden. De kigger alvorligt p mig, da jeg roligt sprger, hvad der er sket med Uffes skovl?

    Det fr en af drengene, som hedder Troels, til at kaste sig ulykkeligt ned p jorden og smide sin skovl.Jamen, s har jeg ikke nogen skovl, udbryder han med trer i jnene.

    at handle uden at