Personas i praksis

Personas i praksisAf Lise Kok Petersen

Lise Kok Petersen

• Administrativ konsulent• Programleder for Program UNG • Medudvikler at Program UNGs personas

Hvad vil jeg fortælle jer?• Kort om programmer og personas overordnet

Hvordan arbejder vi med Personas i:

• Program Små Børn

• Program UNG

• Program Digitale Borger

• Program Læsehandicappede

• Spørgsmål?

Personas og programmerne

• Programmerne fokuserer på et bestemt segment blandt borgerne i Roskilde Kommune

• Programmerne er arbejdsgrupper, med deltagere fra alle steder i organisationen

• Programmer kører typisk 3 år• Programmer skal komme med konkrete tiltag/projekter,

der tilgodeser deres målgruppe

Personas i programmerne

Personas er ikke en spændetrøje, ikke et rigidt

system, men en fleksibel påklædningsdukke!

Personas kan rettes til, så de passer

til det I skal bruge dem til.

Centrale Personas

Personas for små børn (0-5-årige)

Personas for unge (15-25-årige)

Personas i Program Små Børn

• Bruger 3 familier fra de officielle personas

• Tilpasser 4 familier fra de officielle personas, så deres børn har den rette alder

• Opfinder én til familie

• Grundig beskrivelse af de enkelte personas og deres biblioteksbrug.

• De 0 til 5-åriges biblioteksbrug afhænger i høj grad af deres familie, hvordan de bliver passet i dagtimerne (hjemme, dagpleje, vuggestue, børnehave)

Personas i Program Små Børn

Personas i Program Små BørnLouis Grønnedahl Mikkelsen, 4 år, GadstrupYngste barn med 3 større søskende.Louis går på Gadstrup bibliotek med sin mor og storebror på 7, ogind imellem med storesøster på 16.Louis kommer til et par teaterforestillinger på Vibybibliotek med sin mor – men det ville være dejligt hvis der var flere teatertilbud i Gadstrup, og også Viby – og helst i weekenderne, hvor de har tid tilat komme.Louis kommer på Viby Bibliotek med sin børne-have, og en gang om året tager de også til sommerunderholdning i Roskilde.

Personas i Program Små BørnSohaila Jaffa, 5 år, VibySohaila kommer på biblioteket mindst en gang om ugen med sine to større søstre. De kommer tit om lørdagen, og ofte kommer de fordibiblioteket er et godt sted at være, når deres mor fx gør rent og vilhave fred. Sohaila kommer også på biblioteket sammen med sinbørnehave – til filmforevisninger og arrangementer. Sohaila bruger også Sprogkufferten og eventyrkasserne i børnehaven.Sohaila ville have gavn af et børnehavebibliotek, så hun bliver introduceret til flere forskellige bøger og læsning generelt. Det villevære dejligt hvis familien tog de bredde tilbud til sig – noget de kanvære sammen om hele familien. Det er værd at undersøge, hvilketilbud kunne få etniske minoriteter til at bruge biblioteket mere aktivt,fx højtlæsning på arabisk.

Personas i Program UNG

• Program UNG var fremme i skoene og nåede at lave deres 7 personas, inden de officielle var helt færdige

• Siden blev enkelte af Program UNGs personas adopteret ind i de officielle – i en lidt tilrettet form


Bygger bla. :• på rapporter om unge og deres lånevaner• på generel statistik om målgruppen• på udlånsstatistik

Vær opmærksom på at nogle data, der gør personas mere ’hele’, ikke findes for alle, men måske kun for små grupper.


• En oversigt over de arrangementer, Roskilde Bibliotekerne har til de unge?

• Vi konkurrere med mange andre om de unges tid


• Hvad er fællesnævneren?

• Hvilke tilbud bruger de unge?

• Hvad tilbud bruger de ikke?

Personas i Program UNGFællesnævnere:

• Nogle tilbud er meget populære, blandt dem, der har fundet ud af at vi har dem

• De kender ikke til alle vores tilbud

• De kommer, når de har opgaver i skolen


Fokus

• Unge på en gymnasial uddannelse

• Faglige tilbud

• Fritids tilbud


• Klar målgruppe – hvem rammer vi

• Klare PR mål – hvor finder vi dem

• Klar idé om hvem vi ikke har kigget på endnu

Personas i Program Digital Borger• Formål:

Program Den Digitale Borger skal medvirke til, at den borger, der står kanten af eller uden for det digitaliserede samfund, sættes i stand til at udnytte de digitale services, det offentlige stiller til rådighed. Programmet skal sikre, at biblioteket giver relevant ”hjælp til selvhjælp” og udvikler nye services til den borger, der ikke er så fortrolig med den digitale verden.

• Hvem er digitalt svage?

• Hvilke projekter kan iværksættes for at tilgodese dem?

Personas i Program Digital Borger

Personas i Program Digitale Borger

Bettina og Michael Høj Hansen

Bettina er pædagogmedhjælper i en børnehave, hun går meget op i indretning af deres fælles hjem og går til spinning i fritiden.

Michael arbejder som industriteknikker på en lokal leverpostejfabrik, han spiller fodbold og går tit til fodboldkampe.

Parret bruger ikke biblioteket.

Andreas Høj Hansen, 10 år

Andreas spiller fodbold, og han bruger meget

tid på at spille computer – han er endda

begyndt at gå til det, i en klub der hedder E-

sport.


Jens og Kirsten NielsenJens er 59 år og landmand, han har 100

køer til mælkeproduktion og 75 hektar land med kartofler og korn. Han kan godt lide at rode med gamle biler og er ved at sætte en gammel motorcykel i stand.

Kirsten er 57 år, hun hjælper til på gården, og bruger goså en del tid i sin have. Jens bruger ikke biblioteket, mens Kirsten gerne låner skønlitteratur og havebøger.


• Erhvervsaktive, der ikke bruger PC i deres arbejde og ikke interesserer sig for det i fritiden

• Erhvervsaktive på kanten af efterløn (tæt på 60 år) eller pensionister, der aldrig har brugt computer og ikke interesserer sig for det

• Børn af forældre, der ikke ser computer og internet som en naturlig del af deres liv, og som derfor ikke umiddelbart har nogle voksne at få hjælp fra


• Nogen grupper er så smalle, at det kan være svært at få Personas til at passe

• Men Personas er stadig et godt værktøj i forhold til forståelse af målgruppen.

Personas i Program Læsehandicappede

• Hvilke konsekvenser har det for en familie, hvis en af de voksne er ordblind?

• Hvordan påvirker det den ordblindes erhverv?

• Hvilken hjælp er nødvendig, for at han/hun kan udøve sit erhverv?

• Hvordan påvirker det resten af familien?


Laurits og Lise Thomsen

Laurits (56) og Lise (55) bor lidt udenfor Gundsømagle.

Laurits er tømmermester og har sit eget firma med 5 ansatte. Fritiden bruger han på at vedligeholde og sejle i sin gamle træbåd.

Lise arbejder som dagplejemor for fire børn. Hun er uddannet pædagog, og udover arbejdet med at passe børn, hjælper hun Laurits med regnskaber og administration i hans virksomhed.


Men hvad sker der, hvis Laurits er stærkt ordblind?• Han vil være uddannet, før tømrer uddannelsen blev

meget boglig, så han vil stadig være tømrer med eget firma, men

• Laurits vil ikke være i stand til at håndtere de administrative ting, han gør hvis han ikke var ordblind

• Lise vil være nød til at hjælpe mere til end hun gør – og vil måske være nød til kun at arbejde i Laurits’ firma

• Den fælles indkomst vil være mindre• Laurits vil have svært ved at få duelighedsbevis til

sin sejlbåd


Documents

Personas i praksis