Demokrati og diktatur 13p

  • View
    215

  • Download
    2

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Text of Demokrati og diktatur 13p

  • Demokrati og diktatur

    13P Kultur og samfundsfag

    Det tredje riges udstrkning i 1942

  • Det tredje rige og de to fag

    Historie:

    Tyskland og 1 verdenskrig

    Mellemkrigstiden

    Holocaust

    2. verdenskrig

    Nazisme

    Samfundsfag:

    Styreformer og deres

    kendetegn

    Politisk kommunikation

    Totalitre ideologier

    Magt

    Menneskerettigheder

    Anti-demokratiske

    grupper i Danmark

    Hvorfor skete Holo-

    caust og kan det ske

    igen?

    Bogen vil vre opdelt i frst historie og dernst samfundsfag.

  • Indholdsfortegnelse

    Side 1 Forside

    side 2 Det tredje rige og de to fag

    Side 3 Indholdsfortegnelse

    Side 4 Indholdsfortegnelse fortsat

    Side 5 Otto Von Bismarck

    Side 6 Tyskland og frste verdenskrig

    Side 7 Frste verdenskrig slutter p sndag

    Side 8 Dolkestdslegenden

    Side 9 Kilde: Uddrag af Versaillestraktaten

    Side 10 Uddrag af Versaillestraktaten fortsat

    Side 11 Uddrag af Versaillestraktaten fortsat

    Side 12 Weimarrepublikken

    Side 13 Weimarrepublikken fortsat

    Side 14 NSDAP

    Side 15 Kilde: Partiprogrammet de 25 kilder

    Side 16 Partiprogrammet fortsat

    Side 17 Partiprogrammet fortsat

    Side 18 Magtovertagelsenkilder.

    Side 19 Magtovertagelsen fortsat

    Side 20 NSDAP tager magten

    Side 21 Kilde: Bemyndigelsesloven 1933

    Side 22 Et parti, en stat.

    Side 23 Konsekvenser af Hitlers konomiske politik

    Side 24 Nazistiske militr og politigrupper.

    Side 25 Jdeforflgelse og Endlsung.

    Side 26 Kilde: Wannsee konferencen

    Side 27 Holocaust og kilde om jdeforflgelse

    Side 28 Kilde om jdeforflgelse fortsat

    Side 29 Billede af kvinder der skal henrettes

    Side 30 Anden verdenskrig

  • Indholdsfortegnelse fortsat

    Side 31 Nrnbergprocessen

    Side 32 Samfundsfag

    Side 33 Totalitre ideologier og totalitarisme

    Side 34 Fascisme

    Side 35 Nazismens ideologi

    Side 36 Nazismen

    Side 37 Billede af jder i KZ lejr

    Side 38 Racisme og nationalisme

    Side 39 Nationalisme fortsat

    Side 40 Kommunisme

    Side 41 Politisk kommunikation

    Side 42 Propaganda i den totalitre stat

    Side 43 Styreformer

    Side 44 Diktatur fortsat

    Side 45 Demokrati og dets kendetegn

    Side 46 Magtens 3-deling

    Side 47 Demokratiformer

    Side 48 Dahl 5 demokratikriterier

    Side 49 Magtformer

    Side 50 Menneskerettigheder

    Side 51 Antidemokratiske grupper i Danmark

    Side 52 Hvorfor skete holocaust og kan det ske igen?

  • Otto Von Bismarck

    og strkmandsteori-

    en:

    Bismarck var Preus-

    sens og fra 1871

    Tysklands strke

    mand. Han var

    kun ministerpr-

    sident under den ty-

    ske kejser, men han

    var den politisk

    strkeste person i

    Tyskland fra 1871

    (hvor Tyskland blev

    samlet) til 1890,

    hvor han trdte til-

    bage.

    (kilde:

    www.denstoredansk

    e.dk Otto Von Bis-

    marck

    Historikere har senere konstrueret teorien om

    Tysklands strke mand, der sammen med en hj

    grad af autoritetstro har skullet forklare hvorfor Hit-

    ler kunne fremst som trovrdigt i befolkningen.

    Otto Von Bismarck

  • Tyskland og frste verdenskrig

    Frste verdenskrig havde mange rsager, men Tyskland opstigning som europisk

    og verdensmag var en stor grundgamle europiske stormagter som Frankrig,

    Storbritannien og Rusland flte sig truede af et Tyskland, som industrielt overhale-

    de Storbritannien i starten af 1900-tallet. Desuden var Europa et kludetppe af

    etniciteter p tvrs af landegrnser og nationalismen spirede i anden halvdel af

    1800 tallet.

    Dette og meget mere gjorde Europa til en krudttnde, som kun manglede lunten.

    Den kom med skuddet i Sarajevo.

    Tyskland endte med at tabe krisensammen med det strig-Ungarnske rige (som

    i vrigt blev splittet op). (kilde: Frederiksen, P 2001. Side 9-14.)

  • Europa 30.09.2010 kl. 06:39

    Allierede tropper venter i en skyttegrav i nrheden af den belgiske by Ypres i efterret 1914. Foto: AP

    Frste Verdenskrig slutter p sndag Frste Verdenskrig bliver formelt afsluttet den 3. oktober, nr Tyskland har afdraget den sidste krigsgld.

    De fleste ved, at tilbagebetaling af gld kan vre en langtrukken affre. Men godt 92 r efter at den sidste kanonkugle blev affyret, kan Tyskland p sndag stte en endelig streg over glden fra Frste Verdens-

    krig.

    Iflge den tyske avis Das Bild afdrager Tyskland den 3. oktober den sidste portion krigsgld p godt 520

    millioner kroner, og det betyder, at Frste Verdenskrig officielt kan erklres for afsluttet.

    Levn fra Versaillestraktaten

    Glden har hngt over Tyskland, siden landet underskrev Versaillestraktaten i 1919. Her blev den forhen-vrende stormagt plagt at betale krigsskadeerstatning til Belgien og Frankrig, der havde lidt store, materi-elle skader under krigen. Derudover skulle de betale erstatning til de allierede for krigen, der menes at have

    kostet ni millioner soldater livet.

    Den oprindelige sum ld tilbage i 1919 p 226 milliarder Reichsmarks. Den blev efterflgende reduceret til

    132 milliarder Reichsmarks, der p det tidspunkt svarede til godt 190 milliarder kroner.

    Hitler forsinkede tilbagebetalingen

    Havde det ikke vret for den tyske diktator Adolf Hitler, kunne glden vre blevet afskrevet langt tidlige-re. Han var nemlig strk modstander af Versaillestraktaten, og derfor ngtede han igennem sin regerings-

    periode at afdrage p glden.

    Den tyske regering har i r sat 70 millioner euro af til det, som man i statsbudgettet betegner som underliggende udenlandsk gld. Det dkker over de godt 520 millioner kroner, som landet mangler at

    betale.

    Men hvor det oprindeligt var Frankrig, Belgien og de allierede, der skulle f glde af pengene, gr de nu til

    blandt andet privatpersoner og pensionskasser, der har overtaget glden.

    http://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE4382597/foerste-verdenskrig-slutter-pa-soendag/

  • Dolkestdslegenden

    Kilde: www.holocaust-uddannelse.dk

    Krigen blev ikke tabt p slagmarken. Den blev tabt, fordi tyske socialister p hjemmefronten

    stdte en dolk i ryggen p hren. Det mente hren i alt fald.

    Efter krigen forsgte den tyske hr at finde en forklaring p nederlaget. Generalerne mente ikke, at den tyske hr var besejret, og derfor opstod "dolkestdslegenden". Legenden lagde

    ansvaret for nederlaget over p hjemmefronten, fortrinsvis socialister og jder.

    "Dolkestdslegenden" voksede sig strk efter det tyske nederlag i Frste Verdenskrig. Hitler brugte dolkestdslegenden til at vinde magten i 1930'ernes Tyskland, der var prget af mis-mod og fattigdom pga. de enorme krigsskadeerstatninger. Derfor var det nemt for Hitler at forfre folket til at sttte hans politik, der indeholdt et opgr med Versailles-traktaten og den

    nye verdensorden. Den hvn fik verden at fle i Anden Verdenskrig fra 1939-1945.

    (Kilde: http://www.dr.dk/skole/Historie/Europa+i+brand+1914-1918/Freden/Dolkest%C3%

    B8dslegenden.htm)

  • Kilde: uddrag af Versailles traktaten

  • Weimarrepublikken.

    Kilde: www.denstoredanskedk

  • Weimarrepublikken var ingen strk stat. Den var demokratisk, men manglede

    sttte blandt befolkningen og hren. Hren ville gerne have kejsertiden tilba-

    ge, arbejderne ville have socialistiske revolutioner og sdan havde hver be-

    folkningsgruppe sine nsker. (Frederiksen, P 2001. Side 29)

    Desuden havde republikken konomiske problemer pga. krigsskadeerstatnin-

    gerne, hvilket medfrte konomisk kriser i starten af 1920erne. Pga. manglen-

    de krigsskadebetalinger besatte Frankrig i 1923 det vigtige industriomrde i

    Ruhr. (Frederik, P. 2001. Side 21-23).

    Weimarrepublikken kom efterhnden p fode igen i perioden 1923-1928, men

    brskrakket p Wall Street i 1929 ramte ogs den tyske konomi hrdt. Den

    konomiske fremgang havde baseret sig p amerikanske ln, men de blev nu

    trukket tilbage. (Frederiksen, P. 2001. side 37-38).

  • Kilde: www.horaz.com

    NSDAPNational Socialitische Deutsch ArbejdsPartei.

    DAP (Deutche ArbeiterPartei) havde kun vret et lille parti, med fokus p arbej-

    derklassen og nationalismen. Partiet havde ogs jdehad som et vigtigt element i

    dets politik. Hitler gik ind i partiet i 1919hvor han som rigsagent skulle spione-

    re p ekstremistiske partier i Tyskland men han endte med at blive leder af parti-

    et og omformede det til NSDAP. (Frederiksen, P. 2001. Side 24-26).

    lstuekuppet 1923

    I 1924 blev Hitler idmt 5 rs fngsel, efter et mislykket kup i 1923. Hitler og

    NSDAP forsgte at starte et kup i lstuen Brgerbrukeller i Mnchen, men

    kuppet mislykkedes stort. I fngslet skrev Hitler Mein kampf. (Kilde: http://

    www.europas-historie.net/hitlersveitilmakten.htm)

  • Kilde: Partiprogrammet de 25 punkter. Side 133-135

    Frederiksen

  • Magtovertagelsen

    Olsesen og Srensen 1989, side 216

  • Som man kan se i

    tallene p foregen-

    de side, s spillede

    NSDAP en strre og

    strre politisk rolle i

    slutningen af 1920-

    erne og i starten af

    1930erne.

    Weimarrepublikken og 48.

    48 tillod at rigsprsidenten satte forfatningen ud af kraft midlertidigt. S kunne lov-forslag udrbes som dekret (Olesen og Srensen 1989.Side 218-219)

    (dekret, (af lat. de