Danish University Colleges Komparativ analyse og ... analyse og...  Komparativ analyse og diskussion

  • View
    213

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Danish University Colleges Komparativ analyse og ... analyse og...  Komparativ analyse og...

  • Danish University Colleges

    Komparativ analyse og diskussion af lseplanerne i de danske folkeskolefag Historieog Samtidsorientering / Samfundsfag i perioden fra midten af 1980erne og frem til idag

    Larsen, Henrik Smedegaard

    Publication date:2004

    Link to publication

    Citation for pulished version (APA):Larsen, H. S. (2004). Komparativ analyse og diskussion af lseplanerne i de danske folkeskolefag Historie ogSamtidsorientering / Samfundsfag i perioden fra midten af 1980erne og frem til i dag Danmarks PdagogiskeBibliotek

    General rightsCopyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright ownersand it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

    Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

    Download policyIf you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediatelyand investigate your claim.

    Download date: 18. Sep. 2018

    https://www.ucviden.dk/portal/da/publications/komparativ-analyse-og-diskussion-af-laeseplanerne-i-de-danske-folkeskolefag-historie-og-samtidsorientering--samfundsfag-i-perioden-fra-midten-af-1980erne-og-frem-til-i-dag(450f57e8-5071-47cc-a1d0-a92f05216b17).html

  • Komparativ analyse og diskussion af lseplanerne i de danske folkeskolefag Historie og Samtidsorientering / Samfundsfag i perioden fra midten af 1980erne og frem til i dag.

    Specialeopgave

    Den pdagogiske kandidatuddannelse: Historie med samfundsfag

    maj 2004 Danmarks Pdagogiske Universitet Institut for Curriculumforskning Cand.pd.-studiet i Historie med samfundsfag Kbenhavn Vejleder: Bernard Eric Jensen

    Henrik Smedegaard Larsen 040464-1999

    Jelsvej 6 8600 Silkeborg

    Tlf.: 86 82 11 97

  • Indhold S. 1 Indledning. S. 4 Kilder og litteraturliste. S. 4 Specialets opbygning og brug af noter. S. 5 Problemstilling. S. 5 Kapitel 1 S. 5 Historisk rids af historie og samtidsorientering fra fr midten af 1980erne. S. 5 Historie. S. 7 Samtidsorientering. S. 8 De to fags frste r. S. 9 Kapitel 2 S. 9 Officielle lseplaner fra midten af 1980erne og frem til i dag. S. 9 Historie 1984 og Samtidsorientering 1987. S. 9 Begrundelse for lseplanerne: Historie 1984 og Samtidsorientering 1987. S. 10 Lseplansudvalgenes sammenstning. S. 11 Historie 1984 og Samtidsorientering 1987. S. 11 1) Forml. S. 14 2) Centrale kundskabsomrder og lseplanerne i vrigt. S. 19 Modtagelse af lseplanerne Historie 1984 og Samtidsorientering 1987 i lrerkredse. S. 21 Edb i folkeskolens fag. S. 21 Supplerende lseplaner til historie og samtidsorientering. S. 23 KUP-rapporterne. S. 23 KUP-rapporternes kommissorium og baggrund. S. 25 Et eller to fag?

  • S. 26 Sammenfatning. S. 26 Historiedidaktisk udvikling. S. 26 Ny didaktik. S. 27 Introduktion af begrebet historisk bevidsthed i Danmark. S. 27 Indkredsning af begrebet historiebevidsthed. S. 30 Konstruktivisme og socialkonstruktivisme. S. 33 Historie 1995 og Samfundsfag 1995. S. 33 Nye faghfter. S. 35 Formlene i Historie 1995 og Samfundsfag 1995. S. 37 Identitet. S. 38 Samfundsbevidsthed. S. 39 Historiebevidsthed og identitet / samfundsbevidsthed. S. 40 Centrale kundskabs- og frdighedsomrder. S. 41 Skabe historiske fortllinger. S. 43 Relativ kronologi. S. 47 Samfundsfag og relativ kronologi. S. 48 Problemorienteret undervisning. S. 48 Modtagelse af lseplanerne Historie 1995 og Samfundsfag 1995 i lrerkredse. S. 51 F2000: Kvalitet i undervisningen? S. 52 Klare Ml S. 52 Hvorfor Klare Ml? S. 55 Organiseringen af arbejdet med faghfterne. S. 56 De nye og de gamle Centrale kundskabs- og frdighedsomrder for historie. S. 59 De nye og de gamle Centrale kundskabs- og frdighedsomrder for samfundsfag.

  • S. 61 Delml. S. 63 Modtagelse af lseplanerne Historie 2002 og Samfundsfag 2002 i lrerkredse. S. 65 Fokus p beskrivelsen af elevens alsidige personlige udvikling. S. 66 Ny folkeskolelov S. 66 Folkeskoleforlig, november 2002. S. 69 Fagenes teksthierarki med fokus p historie og samtidsorientering / samfundsfag. S. 70 Flles Ml. S. 72 Trinmlene efter 9. klassetrin for historie og samfundsfag. S. 75 Beskrivelser og lseplaner. S. 75 Beskrivelser, lseplan og undervisningsvejledning i historie og samfundsfag. S. 76 Den kontrafaktiske metode. S. 77 Kultur. S. 78 Historiebevidsthed. S. 79 Kronologi. S. 80 Erindringspolitik. S. 81 Kildekritik. S. 82 Modtagelse af Flles Ml i lrerkredse. S. 82 Opsummering og konklusion. S. 86 Noter. S.107 Kildemateriale. S.108 Net-adresser. S.108 Litteraturliste. S.112 Artikler.

  • Komparativ analyse og diskussion af lseplanerne i de danske folkeskolefag Historie og Samtidsorientering / Samfundsfag i perioden fra midten af 1980erne og frem til i dag. Indledning. I dag tnker vi som det naturligste, at skole og lseplan hrer sammen. Men fak-tisk er lseplanen meget ldre end skolen. Kollektiv opdragelse og dannelse af en befolkning behver ikke en skoleorganisation for at fungere. Som eksempel p dette, fremhver Ingrid Markussen, kirken som var en sdan strk organisation - bde under men ogs lang tid efter den katolske ra i Danmark.1 I dag er skole og lseplan to ttknyttet enheder, hvor den verdslige centralmagt, i lseplaner, udtrykker hvilken opdragelse og dannelse den nsker af sine borgere. De lseplaner, som vil blive be-handlet i dette speciale har alle det til flles, at de er et officielt dokument, som er udsendt af undervisningsministeriet i Danmark. Dokumenterne indeholder bde bun-dende og vejledende forskrifter, som isr udtrykker sig om arbejdet med elevernes dannelse, frdigheder og kundskaber. Netop det, at lseplanerne er officielle dokumenter, har vret afgrende for mit valg af problemstilling. I modstning til skolebgerne og den daglige undervisning, s er lseplanerne det juridiske grundlag for undervisningen, mens skolebgerne og den daglige undervisning er - ideelt set - hndhvdelsen af dette grundlag. At den praktiserede undervisning, s ofte har vret p forkant med lseplanerne ndrer ikke ved magtforholdet. Jeg er bevidst om, at min skarpe afgrnsning med de officielle dokumenter lseplaner ikke ndvendigvis er lig med det, som eleverne lrer i skolen. L. Cuban fremhver, at skal man undersge begrebet curriculum nrmere, m man dele det op i fire kategorier: - Official curriculum (Lseplaner mm.) - Taught curriculum (Det undervisningsstof, som den enkelte lrer vlger ud fra per-sonlig viden og forestillinger om eleverne). - Learned curriculum (Alt det eleverne lrer, det glder det, som lreren har planlagt ogs det, som ikke var planlagt, hvad eleverne lrer fra hinanden mm.). - Tested curriculum (Uanset om det er lreren, undervisningsministeriet eller andre, der laver prverne, s udtrykker de kun en del af det, som eleverne har lrt).2 Cubans fire kategorier viser, at lseplanerne alene ikke fortller alt om elevernes lring. Men lseplanerne er vigtige at forholde sig til, nr man skal undersge begrebet curriculum, hvilket Cuban ogs viser ved at gre lseplaner til en selvstndig

  • kategori. Min ambition i dette speciale er ikke at klarlgge hele forskningsfeltet inden for curriculum og / eller didaktik,3 men at stte fokus p kategorien lseplaner inden for bestemte fagomrder og de didaktiske diskussioner som har vret i forbindelse hermed. Selv om Cuban arbejder med et bredere felt end jeg, s finder jeg dog heller ikke hans kategorier for dkkende, fx savner jeg en kategori, som inddrager verdenen uden for skolen. Selv om mit fokus er p de officielle lseplaner, s er jeg bevidst om, at elevernes lring foregr bde i og uden for skolen. Denne erkendelse fr, alt efter hvilken di-daktisk synsvinkel, man anlgger, nogle konsekvenser for undervisningen. Hvilke konsekvenser vil jeg vende tilbage til senere hen i dette speciale. I frste omgang vil jeg njes med at fremhve, hvordan lring foregr uden for skolen. Jan Bjarne Be bruger begrebet Den flytende lreplanen. Den flydende lreplan, siger Be, omfatter alle de socialiseringsfaktorer, som pvirker eleven i sin fritid, men som samtidig relaterer sig til den pvirkning, som skolens officielle lseplaner og de skjulte lreplaner udver (begrebet den skjulte lreplan` omtales senere). Den pvirkning, som eleven er udsat for i sin fritid er ikke konstant, da de personer eller sammenhnge, som pvirker eleven, bl.a. er varierende alt efter elevens alder. Begrebet lreplan vil Be ikke forbeholde institutioner, da fx foreninger og organisationer har tilrettelagt skoling med mere eller mindre bevidst pdagogisk retning.4 Den pointering, som Be gr i sin analyse af, at eleverne lrer i fritiden, kan jeg fuldt ud tilslutte mig. Men at denne lring udtrykker en mere eller mindre bevidst pdagogisk retning, mener jeg er en for generel dom, fx har politiske foreninger, kirkelige organisationer m.fl. i gennem tidens lb skolet deres medlemmer ud fra meget afklarede hensigter. Hensigterne lever mske ikke altid op til Folkeskolens nuvrende demokratiske dannelsesideal - men bevidst pdagogik, det foregr ogs andre steder end i skolen. Lseplaner er bl.a. interessante at studere, da de fortller, om det officielle Dan-marks skiftende forventninger og krav til undervisningen. Ved at sammenligne for-skellige