International komparativ analyse Ydelsessystemer, .2 International komparativ analyse Ydelsessystemer,

  • View
    222

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of International komparativ analyse Ydelsessystemer, .2 International komparativ analyse...

  • International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkeds-parate borgere i fem lande

    Februar 2015

  • 2 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande: Indholdsfortegnelse

    Indholdsfortegnelse

    Indledning og lsevejledning 4

    Hovedkonklusion 6

    1. Metode 12

    2. Definition af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere 14

    2.1.1. Omfang af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere 16

    2.2. Internationale opgrelser af inaktivitet 16

    3. Nationale analyser 21

    3.1. Sverige Folkhemmet i forandring 23

    3.1.1. Styring og organisering 23

    3.1.2. Forsrgelsesydelser 24

    3.1.3. Beskftigelsesindsatser og reformer 27

    3.1.4. Hvad kan vi lre af Sverige? 31

    3.2. Norge reorganisering af den universelle velfrdsstat 33

    3.2.1. NAV-reformen 33

    3.2.2. Forsrgelsesydelser 34

    3.2.3. Beskftigelsesrettede indsatser 38

    3.2.4. Hvad kan vi lre af Norge? 41

    3.3. Holland aktivering af Europas syge mand 42

    3.3.1. Styring og organisering 42

    3.3.2. Forsrgelsesydelser 43

    3.3.3. Reformer af beskftigelsesindsatsen 47

    3.3.4. Reformer af helbredsbetingede ydelser 48

    3.3.5. Hvad kan vi lre af Holland? 49

    3.4. Tyskland aktivering af den konservative velfrdsstat 51

    3.4.1. Styring, organisering og implementering 51

    3.4.2. Forsrgelsesydelser 53

    3.4.3. Aktive beskftigelsesindsatser 57

    3.4.4. Indsatser fokuseret p at forbedre helbred og beskftigelsessituation 58

    3.4.5. Hvad kan vi lre af Tyskland? 59

    3.5. Storbritannien et aktivt ydelsessystem 61

  • 3 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande: Indholdsfortegnelse

    3.5.1. Styringen af forsrgelsesydelser og beskftigelsesindsatsen 61

    3.5.2. Forsrgelsesydelser 62

    3.5.3. Aktive beskftigelsesindsatser 66

    3.5.4. Hvad kan vi lre af Storbritannien? 70

    4. Tvrnational analyse 72

    5. Bilag 82

    6. Litteraturhenvisninger 84

  • 4 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande: Indledning og lsevejledning

    Indledning og lse-vejledning

    Denne rapport indeholder en international komparativ ana-lyse af ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ik-ke-arbejdsmarkedsparate borgere i Sverige, Norge, Holland, Tyskland og Storbritannien med et srligt fokus p de re-former og indsatser, der er relevante for den danske be-skftigelsesindsats.

    Ikke-arbejdsmarkedsparate borgere er personer, der ikke er i beskftigelse

    og ikke umiddelbart str til rdighed for arbejdsmarkedet. I Danmark omfatter

    det borgere p en rkke forskellige ydelser og ordninger som kontanthjlp,

    sygedagpenge, frtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforlb,

    revalidering og forrevalidering i alt omkring en halv million borgere. Beteg-

    nelsen ikke-arbejdsmarkedsparate borgere anvendes ikke i de vrige lande,

    men det er stadig relevant at sammenligne erfaringer og resultater med

    Danmark. Sprgsmlet er, hvilke reformer og aktive indsatser der kan vre

    et lrestykke for den aktive beskftigelsesindsats overfor mlgruppen i

    Danmark.

    Frst foretages en beskrivende analyse af forskelle og ligheder i beskfti-

    gelsesindsatsen overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i Sverige, Nor-

    ge, Tyskland, Holland og Storbritannien. Dernst vurderes, hvad Danmark

    kan lre af erfaringerne fra disse lande. Vi anvender primrt to datakilder.

    For det frste et omfattende litteratur- og dokumentstudie af beskftigelses-

    indsatserne for de ikke-arbejdsmarkedsparate i de fem lande. For det andet

    er der gennemfrt interview med ngleinformanter fra forskningsmiljer og

    embedsvrket i de fem lande.

    Rapporten er udarbejdet i juni-oktober 2014 af Center for Arbejdsmarkeds-

    forskning p Aalborg Universitet i samarbejde med Deloitte. Rapportens for-

    fattere er fra CARMA: Thomas Bredgaard, Flemming Larsen, Laust Hge-

    dahl, Rasmus Ravn og Michael Friis Larsen. Fra Deloitte: Charlotte Hansen

    og Mette Louise Pedersen. Rapporten er udarbejdet for Styrelsen for Ar-

    bejdsmarked og Rekruttering i forbindelse med ekspertgruppen om udred-

    ning af den aktive beskftigelsesindsats (Carsten Koch-udvalget).

  • 5 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande: Indledning og lsevejledning

  • 6 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande: Hovedkonklusion

    Hovedkonklusion

    Begrebet ikke-arbejdsmarkedsparate borgere er et srligt dansk begreb. Det

    anvendes ikke i de lande, der indgr i den komparative analyse. Det ttteste,

    vi kommer p begrebet internationalt set, er begrebet inactive. Det er et be-

    greb, der anvendes af OECD, Eurostat og ILO, hvorfor den komparative ana-

    lyse har taget afst i dette begreb.

    I de internationale opgrelser dkker inactive over personer, der hverken er i

    beskftigelse eller er ledige, men det inkluderer for eksempel ogs stude-

    rende og hjemmegende. Det betyder, at den internationale statistik ikke kan

    give os et prcist billede af de forskellige landes grupper af ikke-arbejds-

    markedsparate, som vi definerer dem i Danmark. Problemerne kan ikke

    overkommes ved at tage afst i nationale statistikker det giver blot andre

    skvheder.

    Den komparative analyse viser, at det ikke er et unikt dansk problem, at ca.

    en femtedel af den erhvervsaktive befolkning str uden for arbejdsmarkedet.

    Danmark er get fra at have den laveste andel af personer udenfor arbejds-

    styrken i 2005 til at vre p niveau med Norge. Tyskland og Storbritannien

    har de hjeste andele af inaktive, mens Sverige skiller sig ud ved at have en

    noget lavere andel. Stigningen i Danmark fra ca. 20 pct. til 21,9 pct. fra 2005

    til 2013 dkker til dels over en stigning i antallet af studerende.

    Sammenligner vi landenes andel af personer p frtidspensionslignende

    ordninger skaldte disability benefits viser det sig, at Danmark har den

    tredje laveste andel af frtidspensionister i den erhvervsaktive alder. Interes-

    sant er det dog, at srligt Sverige har oplevet et stort fald i andelen, der

    modtager frtidspensionslignende ordninger. Det kan tilskrives en reform p

    frtidspensions- og sygepengeomrdet, som strammede kravene til ydelser-

    ne. Det har imidlertid betydet, at der er sket en eksplosiv stigning i antallet af

    personer p sygepenge, hvorfor faldet p frtidspensionsomrdet ikke nd-

    vendigvis er en udelt succeshistorie.

    Tyskland har den klart laveste andel p frtidspension. Det kan tilskrives en

    meget stram gatekeeping til disse ordninger. Fx er ordningerne kun forundt

    personer med en vis erhvervshistorik, hvorfor personer med begrnset til-

    knytning til arbejdsmarkedet ikke har adgang til de frtidspensionslignende

    ordninger.

  • 7 International komparativ analyse Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande: Hovedkonklusion

    P tvrs af de seks lande har der vret nogle interessante fllestrk, lige-

    som det ogs trder tydeligt frem, at landene reprsenterer nogle forskelli-

    ge velfrdsregimer.

    Fllestrkkene er:

    Alle landene har haft omkring en femtedel af den erhvervsaktive be-folkning uden for arbejdsmarkedet over en lang tidsperiode. Det opfat-tes politisk som et stigende problem set fra en konomisk, arbejdskraft-mssig og et menneskeligt perspektiv. Der er sledes tale om et vedva-rende problem, som der ikke findes nogle enkle lsninger p. Der kan ik-ke spores epokegrende resultater set i forhold til det samlede antal der er i stedet tale om forbundne kar.

    Alle landene har i stigende grad indfrt en mere aktiv tilgang for at ge arbejdsudbuddet og beskftigelsen for ikke-arbejdsmarkedsparate borge-re.

    Der er tale om en heterogen gruppe af borgere, hvoraf en stor del har en flerhed af sociale og helbredsmssige problemstillinger. Derfor er der og-s i alle landene fokus p en helhedsorienteret tilgang.

    Der er i alle landene fokus p at koordinere indsatser mellem forskellige myndigheder og ikke offentlige aktrer p omrdet i integrated services, ligesom der er en tendens til at decentralisere indsatserne.

    Nr det s er sagt, s er der ogs forskelle landene imellem, som srligt gr

    p fire dimensioner:

    Forsrgelsesydelsers indretning i forhold til at aktivere mlgruppen. Her er der en forskellig balance imellem landene i forhold til at sikre den enkeltes forsrgelsesgrundlag og sikre et tilstrkkeligt incitament til at sge mod beskftigelse i en eller anden form. Storbritannien er det mest markante eksempel p et forsg p at bruge ydelsessystemet til at aktive-re mlgruppen ved at have meget f ikke behovsprvede permanente ydelser, og i stedet have ydelser p et lavt grundbelb suppleret med an-dre behovsprvede og aktivitetsbestemte ydelser. Tyskland er kendeteg-net ved, at flere nu modtager behovsprvede ydelser, og hvor det er ble-vet meget vanskeligt at f permanente ydelser. Det har medfrt aktivg-relse af mlgruppen, men p bekostning af balanceproblemer i forhold til manglende forsrgelsesgrundlag og fattigdomsproblematikker. De nordi-ske lande har ogs haft fokus p ydelsernes betydning for incitamenter, men endnu mere p skrpede aktivitetskrav og strre vgt p behovs-prvning. Her skiller Norge sig dog ud ve