1 af 20

 

 

 

 

 

 

Efterår 2013(1. semester)                                         Modul 2 

 

Uddannelsessociologi, ‐politik og –økonomi – 

 i et komparativt perspektiv (15 ECTS) 

 

Bachelor i uddannelsesvidenskab (B.Sc.) 

 

Sessioner i Emdrup 

 

Fagansvarlige:Vid.ass.JesperEckhardtLarsenjel@dpu.dkLektorSørenEhlers,ehlers@dpu.dkUndervisere:Vid.ass.JesperEckhardtLarsen,jel@dpu.dkLektorIdaJuuljuul@dpu.dkLektorSørenEhlers,ehlers@dpu.dkAdjunktLisaRosenRasmussenlisa@dpu.dkFormålMåleter,atdestuderende:•Opnårindsigtiuddannelsessystemerogderessamfundsmæssigefunktioniettransnationaltkomparativtperspektiv.•Opnårindsigtivilkåreneforpolicyformulering,‐implementeringog–evalueringpåfølgendeniveauer:dettransnationale,detnationaleogdetinstitutionelle.•Opnårkendskabtilcentralebegreberogtematikkerindenfordisciplinerneuddannelsessociologi,‐politologiog‐økonomi.Sometsærligforskningsmetodiskaspektermålet,atdestuderende:•Kananvendecentraleuddannelsessociologiske,‐politologiskeog–økonomiskebegreberikomparativeanalyser.•Opnårindsigtiforskningsmetoderog–designsikomparativuddannelsesforskningKursusbeskrivelseImodulet sættes der fokus på den historiske udvikling og den nuværende betydning afkomparativ og transnational uddannelsesforskning, herunder dens berøringsflader meduddannelsessociologi, ‐politologi og –økonomi. Endvidere undersøges og sammenlignesuddannelsessystemerogderesfunktioniethistoriskogsamfundsmæssigtperspektiv.Derlægges vægt på kritiske tilgange til transnationale aktørers indflydelse påuddannelsespolitik og forholdet mellem global, national og lokal uddannelsespolitik oguddannelsespraksis, dvs. makro‐, meso‐ og mikro‐perspektiver på uddannelse. Destuderendebliverintroducerettilkomparativmetodesamttilatdesigneoggennemføreen

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET

Undervisningsplan

2 af 20

komparativ undersøgelse med afsæt i uddannelsessociologiske, ‐politologiske og ‐økonomiskeproblemstillinger.IndholdogtilrettelæggelseMålet i modul 2 er at undersøge udviklingen i uddannelse som en samfundsmæssiginstitution på tværs af tid og på tværs af lande, dvs. komparative perspektiver. Dengrundlæggende erkendelsesinteresse er at forstå og forklare variansen iuddannelsessystemer, hvilken tænkning der lægger bag deres institutionelle særpræg,hvilke funktioner uddannelsessystemer tænkes at skulle varetage i den samledesamfundsmæssige orden samt ikke mindst hvilke politiske og samfundsmæssigedagsordner,derdriverudviklingenisystemerne.Modulet er pædagogisk set tilrettelagt, så der i første halvdel af semesteret kommer enrækkekonkreteeksemplerpåsammenligningerafuddannelsesforhold,hvorefterdemereteoretiske begrebsgennemgange følger i anden halvdel. Dog introducerer de første tosessioner til hele modulet med særlig fokus på globaliseringsprocesser og til centralebegreberog teorier indenfordenkomparativeuddannelsesforskning.Formåleteratgivede studerende en ramme for at kunne forstå forholdet mellem uddannelse og samfundsamtredskaber,hvormeddekananalyserekonkretesammenhænge imellemuddannelseog samfund i et komparativt perspektiv. I løbet af de næste fire sessioner følger derkonkrete eksempler på, hvordan komparativ metode bruges på undersøgelser af hhv.erhvervsuddannelserne,grundskolen,højereuddannelseroglivslanglæring.Meningenerat vise konkrete udfoldede eksempler på en sammenlignende tilgang.Erhvervsuddannelserne i Danmark og Sverige, grundskolen i Danmark og USA, højereuddannelse iEuropaogUSAsammenlignesogendeligbetragtes livslang læringud fraetnordiskogeuropæisktransnationaltperspektiv.Deranlæggesbådeøkonomiske,politiske,sociologiskeogkulturellevinklerpådissesammenligninger.Efter disse mange konkrete eksempler følger tre introduktioner, som skal give destuderende begreber inden for uddannelsessociologi, uddannelsesøkonomi oguddannelsespolitologi. Endelig følger to gange, hvor vi ser på transnationale politisk‐økonomiskorienteredeuddannelsesaktører(hhv.EUogOECD)medhenblikpåatskabeenforståelse af, hvordan uddannelsespolitik i stigende grad udlejres af den nationalekontekst.EksamenPrøveformen er en individuel mundtlig eksamination af 30 minutters varighed inklusivvotering på baggrund af en indleveret synopsis på maksimum 5 normalsider (12.000anslag)ekskl.litteraturlisteogbilag.Bedømmelseskerpågrundlagafensamletvurderingaf synopsis og den studerendes individuelle mundtlige præstation ved eksaminationen.Bedømmelsen er med ekstern censur og bedømmes efter 7‐trinsskalaen i henhold tilgældendebekendtgørelse.Synopsiskanudarbejdesafengruppebeståendeafmaksimum4studerende. Bedømmelse sker på grundlag af en vurdering af hele synopsis og denstuderendesindividuellemundtligepræstationvedeksaminationen.

Undervisningsplan

3 af 20

ArbejdsformUndervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem forelæsninger ogholdundervisning,dergensidigtunderstøtterhinandenogsikrer,atdestuderendefårsåvelviden/inputgennemforelæsningernesamtmulighedforatarbejdepraktiskmedbegreber,teksterogcasesiholdundervisningen.Detercentraltforallæringogvidensopbygning,atde lærende får mulighed for at relatere sig personligt til det nye stof og desuden fårmulighed for aktivt at bearbejde og bruge det. Det er baggrunden for, atholdundervisningenpåmodul2 liggerefter forelæsningerne, såderbliveren interaktionogmulighedforefterfølgendeatbearbejdeogdiskuteredegennemgåedebegreber,teorierogtemaer.Holdundervisningener tilrettelagtmedenprogression i løbetafsemestret,sådenbegyndermedtekstnærespørgsmål,dernæstinddragesaktuelleartiklersamtvideooginternetmateriale,derskalanalyseresogdiskuteresiforholdtilgennemgåedebegreberogteoriogendeligarbejdesmedcasesoverenlængereperiode,somhartilformålatledeoptilarbejdetmedsynopsis.I holdundervisningen vil de studerende arbejde i studiegrupper af fire personer, så destuderende forberedespåudarbejdelseafsynopsis,derkanudarbejdesenten individuelteller i gruppebestående afmaksimum4 studerende. Vejledning finder sted i grupper afmin. firepersoner.Disse grupperdannes i samarbejdemedholdunderviserneog tildelesvejledereca.d.1.november.UndervisningsdageOnsdage:Forelæsningerkl.10.15‐13.00Torsdage:Holdundervisningkl.9.15‐12.00(ellerefteraftale)UndervisningssprogDanskLitteratursøgningSusanne Jacobsen fra DPB vil give de studerende vejledning i litteratursøgning efternærmereaftalemedholdunderviserne.Pensum850siderGrundbogErik JørgenHansen (2011)Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. København.HansReitzelsForlag.2.udg.(Købesienboghandel)KompendiumBacheloriUddannelsesvidenskab(B.Sc.).KompendiumforModul2ForberedelseØvelser, opgaver og cases til holdundervisningen offentliggøres på Black Board en ugeinden undervisningen. Det forventes, at de studerende til hver forelæsning har læst detilhørende tekster samt har downloadet øvelsesopgaver og materiale og herigennem

Undervisningsplan

4 af 20

forberedt sig på holdundervisningen. I ugerne med caseopgaver vil det påkræves, atstudiegrupperne arbejder selvstændigt med casene mellem holdundervisningen samtudarbejdersåvelskriftligesommundtligeoplæg.Retningslinjerforsynopsis‐skrivningtildestuderendeIensynopsispåmodul2er formålet,at Ibåde finderrelevantebegreber,somskalstyresammenligningen,ogatIfinderencaseellerflerecases,somskaludgørejeresempiriskemateriale. Det er vigtigt at I præsenterer jeres centrale begreber ud fra den valgteteoretiske tilgang, og at I begrunder valget af empiriske cases. I skal også formulere enrelevantproblemstillingsomtydeligtskal fremgåaf indledningentil synopsen. Iopgavensammenfatter i jeres komparative analyse, diskussion af resultater og perspektivering iforhold til en for modulet relevant problemstilling. Opgaven er på 5 sider (dvs. maks.12.000anslag).Ikanudvælgejeresempiriskemateriale,ellerjerescasespåforskelligemåder:1)Der kan være tale om en traditionel sidestilling af to valgte cases (eksempelvis ensammenligningaftolandesuddannelsessystemerudfraensærligproblematik).2)Der kan også være tale om en analyse af forholdet imellem en transnationalorganisations anbefalinger og så modtagelse og implementering på nationalt ellerinstitutionsniveau. Her er der altså ikke tale om en egentlig sammenligning imellemsystemer,menomforholdet imellemtransnationaleaktøreroguddannelsessystemet ienenkelt case (eksempelvis forholdet imellem OECD’s anbefalinger og Finlandsuddannelsespolitik).Derersåledesmulighedforatarbejdemedenselvvalgtproblemstilling,menkravetomenrelevantproblemstillingskalsikresisamarbejdemeddentildeltevejleder.SynopsensformSynopsenkantageformsomen”miniopgave”dvs.atdenindeholderalleelementerneienopgaveisammenfattetform,f.eks.:• Indledningmedproblemformulering• Metodeogbegrebsafklaring• Komparativanalyse(gennemgangafcase1ogcase2ogensammenligning)• KonklusionogperspektiveringI forhold til den mundtlige eksamen kan I vælge at afslutte synopsen med nogleperspektiverendediskussionsspørgsmål,derafspejler,hvadIhverisærgerneviltageoptileksamen. I kan derved lægge forskellige perspektiver på samme synopsis inden forgruppen.Tildenmundtligeeksamenkanmangodthave”læstvidere”efterafleveringenafsynopsisogperspektivereiforholdtilaktuelleuddannelsespolitiskeforholdellertilandetrelevant materiale. Dette er op til den enkelte studerende.

Undervisningsplan

5 af 20

Session Dato Titel Forberedelse Lokale Forelæser1 4.09.2013 Introduktiontil

modulet–globaleudfordringertiluddannelsesverden

Hansen,E.J.(2011)Kap.1.Cowen,R.(2009)Bianco,J.Lo(2010)

JesperEckhardtLarsenogSørenEhlers

2 11.09.2013 Metodologiogmetoderikomparativoginternationaluddannelsesforskning

Ragin,C.C.(1994)kap.1og5.Winther‐Jensen,T.(2004)kap2.

JesperEckhardtLarsen

3 18.09.2013 Erhvervs‐uddannelserneikomparativtperspektiv

Björklund,A.(1987)Juul.I.(2012)Bereday,G.(1964)

IdaJuul

4 25.09.2013 Grundskolenspolitikogpraksisikomparativtperspektiv

Andersen,V.N.(2012)Antorini,C.(2011)Hermann,S.(2007)ogHursh,D.(2007)

LisaRosenRasmussen

5 9.10.2013 Højereuddannelserikomparativtperspektiv

DeWit, Hans (2006), Peter D.Eckel and Jacqueline E. King(2006), Larsen, J.E. (2006) ogHansen,E.J.(2011)Kap.11.

JesperEckhardtLarsen

6 16.10.2013 LifelonglearningiDK,NordenogEU

Ehlers,S.(2009)Pepin,L.(2007)Undervisningsministeriet(2007),Danmarksstrategiforlivslanglæring:uddannelseogopkvalificeringforalle.Tilgængeligpåinternettet(pp.1‐31).

SørenEhlers

7 23.10.2013 Introduktiontiluddannelses‐sociologi

Giddens,A:(1984),Bourdieu,P&L.J.DWacquant(1996)ogAndersen,Heine(2011)

IdaJuul

8 30.10.2013 Introduktiontilpolitologiskuddannelses‐forskning

Hansen,E.J.(2011)Kapitel12Rizvi,F.ogB.Lingard(2010)

SørenEhlers

9 06.11.2013 Introduktiontiluddannelses‐økonomi

Hansen,E.J.(2011)Kapitel2Wolf.A.(2002)

IdaJuul

Undervisningsplan

6 af 20

10 20.11.2013 EUogeuropæiseringenafuddannelses‐området

Dale,R.(2009)LawnogGrek(2012),kap1og6Novoa,A.(2007)

LisaRosenRasmussen

11 27.11.2013 OECDsomuddannelses‐politiskaktør

Egelund,N.(2010)Hansen,E.J.(2011)Kapitel3LawnogGrek(2012),kap8

SørenEhlers

12 4.12.2013 Densamfundsmæssigebetydningafuddannelseienglobalæra–enopsamling

Hansen, E.J. (2011) Kap. 13Levin,B.(1998)

JesperEckhardtLarsenogSørenEhlers

Undervisningsplan

7 af 20

Lokaleoversigt

ForelæsningModul Dag Tidspunkt Modulkoordinatorer Lokale2 Onsdag 10.15–13.00 JesperE.Larsen

SørenEhlers

HoldundervisningModul Dag Tidspunkt Undervisere Lokale2 Torsdag 9.15‐12.00

(eller efteraftale)

HuiLiNicolasSchunck

Undervisningsplan

8 af 20

Session1Datoogklokkeslæt:d.4.september,10.15‐13.00Titel:Introduktiontilmodulet–globaleudfordringertiluddannelsesverdenForelæsere:JesperEckhardtLarsenogSørenEhlersMål:Atdestuderendefåretoverblikovermoduletsmål, indholdsamtarbejdsformer.Atgive en introduktion til de globaleudfordringer somuddannelsesområdet stårover for idet21.århundrede.Indhold:Indholdetidenneundervisningsgangerengennemgangafmoduletsmål,fagområdersamtarbejdsformer. Der introduceres til modulets grundlæggende begreber samtsammenhængen mellem de forskellige forelæsninger og modulets forskelligearbejdsformer.Derknyttesan til grundbogens introduktion tildenationaleudfordringerder er for uddannelsesområdet, og hvordan disse spiller sammen med den globaleudvikling.Komparativuddannelsesforskningbeskrivessom”readingtheglobal.”Litteraturknyttettilundervisningen:Hansen, E.J. (2011)Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. 2. udg. Hans ReitzelsForlag.Kap.1.Cowen, R. (2009) “The national, the international and the global” in “R. Cowen andA.M.Kazamias(eds.),InternationalHandbookofComparativeEducation,s.337‐340,SpringerBianco,J.Lo(2010)“Globalization,UniversitiesandMediumofInstruction”inP.Peterson,E.BakerandB.McGaw(eds.)InternationalEncyclopediaofEducation,s.201‐208

Undervisningsplan

9 af 20

Session2Datoogklokkeslæt:d.11.september,10.15‐13.00Titel:MetodologiogmetoderikomparativoginternationaluddannelsesforskningForelæser:JesperEckhardtLarsenMål:Atdestuderendefårkendskabtilmetoderikomparativoginternationaluddannelsesforskning.Indhold:Denneforelæsningvilintroduceretilgrundlæggendebegreberidensamfundsvidenskabeligemetodesamtdiskuterehvilkemetoder,dererkarakteristiskefordenkomparativeoginternationaleuddannelsesforskning.Litteratur:Ragin,C.C.(1994)ConstructingSocialResearch.TheUnityandDiversityofMethod,PineForgePress,kap.1:“Whatissocialresearch”ogkap.5:“UsingComparativeMethodstoStudyDiversity”,s.5‐30ogs.105‐130.Winther‐Jensen,T.(2004)“Komparativpædagogik.Fagligtraditionogglobaludfordring”AkademiskForlag,Del.2”Denfagligetradition”s.33‐71Supplerendelitteratur:Hansen,E.J.(2011)Uddannelsessystemerneisociologiskperspektiv.2.udg.HansReitzelsForlag.Kap.3.Winther‐Jensen,T(2004).“Komparativpædagogik.Fagligtraditionogglobaludfordring”AkademiskForlag

Undervisningsplan

10 af 20

Session3Datoogklokkeslæt:d.18.september,10.15‐13.00Titel:ErhvervsuddannelserneikomparativtperspektivForelæser:IdaJuulMålAtdestuderendeopnårkendskabtil,hvordanmankanudformeenkomparativanalyseaftolandesuddannelsessystemereksemplificeretmederhvervsuddannelserneihenholdsvisSverigeogDanmark.IndholdForelæsningen beskriver og diskuterer med udgangspunkt i begrebet juxaposition(Bereday,G. ,1964)hvordanenkomparativanalysekanopbygges.Someksempelvælgeshenholdsvis det svenske og det danske erhvervsuddannelsessystems meget forskelligehistoriske udvikling. Der lægges op til en diskussion af, hvorfor de to landesungdomsuddannelserharudvikletsigsåforskelligtsamttilendiskussionafdestyrkerogsvagheder,derknyttersig tilde to landesmådeatopbyggeungdomsuddannelsernepå. Iden forbindelse trækkes der på begreberne lighed og ligeværdighed. De to landeserhvervsuddannelsersættesendvidereiperspektivviaenkortredegørelseforudviklingenaferhvervsuddannelserneiandreeuropæiskelande.LitteraturBjörklund, A., (1987), Att göra och att tala- om centrala värden blandt yrkeslärere og elevvårdsteam vid ett yrkesgymnasium, In Björklund, A., & Arnstberg, K.-O. (Eds.). Bläckfisken - om tillvarons tolkning, sunt förnuft og psykologins utbredning. Borås: Carlssons ( pp 21-61). Juul,I.,(2012)Ligeværdmellemungdomsuddannelser‐realistiskmulighedellerutopi?Danskpædagogisktidsskriftnr.1(p.15‐25)Bereday, G. (1964)ComparativeMethod inEducation.Part IMethods. Holt, Rinehart andWinston,INC.pp.1‐28Undervisningsministeriet(2006): Rapport fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne: http://pub.uvm.dk/2006/fremtidssikring/

Undervisningsplan

11 af 20

Session4Datoogklokkeslæt:d.25.september,10.15‐13.00Titel:Grundskolens politik og praksis i komparativt perspektivForelæser:LisaRosénRasmussenMålatdestuderendevedensammenligningkanfåenforståelseforgrundskolensmålogstyringiforskelligenationalekontekster.IndholdSkolepolitik og styringspraksisser såvel som skolens eksplicitte og implicitteformålssætninger skal diskuteres ud fra en sammenligning imellem grundskolen iDanmark og i USA. Teksterne handler fortrinsvist om grundskolen i ’00’erne, men iundervisning vil der også blive trukket historiske linjer for at give en forståelse forudformningenafgrundskolenogdensmålsætningeridet21.århundrede.LitteraturknyttettilundervisningenAndersen,VibekeNormann (2012) ”Evaluering somomdrejningspunkt – omNewPublicManagementpådansk.I:KatrinHjort,Qvortrup,ane&Raa,PeterHenrik(red.)Derstyresforvildt–omparadokseristyringafpædagogik.ForlagetKlim.(pp.27‐47)Antorini,Christine(2011)Politiskefterord:NyNordiskSkole.I:LarsOlsen:Uddannelsefordemange.Opskriftpåenkulturrevolution.Gyldendal(pp.153‐177)Hermann,Stefan(2007)Konkurrenceindiskolen–skolenindikonkurrencen(kap.2.4).I:StefanHermann:Magtogoplysning.Folkeskolen1950‐2006.København:UngePædagoger(pp.127‐165)Hursh,David(2007)“AssessingNoChildLeftbehindandtheRiseofNeoliberalEducationPolicies”inAmericanEducationalResearchJournal,vol.44,No.3.s.493‐518SupplerendelitteraturHansen,E.J.(2011)Uddannelsessystemerneisociologiskperspektiv.2.udg.HansReitzelsForlag.Kap.4og9.Hermann, Stefan (2007): Magt og oplysning. Folkeskolen 1950‐2006. København: UngePædagogerOlsen,Lars(2011):Uddannelsefordemange.Opskriftpåenkulturrevolution.GyldendalPedersen, O.K. (2011), Skolen og den opportunistiske person. I: Konkurrencestaten.København:HansReitzelsForlag(pp.169‐204).Ravitch,Diane(2010)“TheDeathandLifeoftheGreatAmericanSchoolSystem.HowTestingandChoiceAreUnderminingEducation”NewYork:BasicBooks,s.1‐30ogs.93‐111Ussing,Peter(2011)Frafolkeskoletilprofitenhed–tankeromudvikling.Aalborg:Adapta.Wiborg, S. (2009), Comprehensive Education Consolidated. In: Education and SocialIntegration: comprehensive schooling in Europe. New York: Palgrave Macmillan (pp.167‐209).

Undervisningsplan

12 af 20

Session5Datoogklokkeslæt:d.9.oktober,10.15‐13.00TitelHøjereuddannelserikomparativtperspektiv‐reformeriUSAogEuropaForelæser:JesperEckhardtLarsenMålAt den studerende får indblik i de store forskelle, der er mellem forskellige vestligeuniversitetsmodeller. Dertil skal den studerende opnå kendskab til væsentlige nybrud iformafreformerafuniversiteterneidesidste20åriEuropaogUSA.IndholdIndholdet i denne undervisningsgang er en gennemgang af de forskellige vestligeuniversitetsmodeller i Europa og USA. Dette skal give indtryk af universitetet som enhistoriskkonstrueretinstitution,medenlangudviklingbagsig,menogsåafeninstitutionmedeneneståendeevnetiltilpasning,derhargjortdentilencentralsamfundsinstitutionselvefter1000år.DerlæggesdernæstoptilendiskussionafBolognaprocessen,somerenfællesuniversitetsreformietudvidetEuropa.Denneholdesopmoddennyereudviklingafdenamerikanskeuniversitetsverden.Erdet,vioplever,egentligenamerikaniseringafdeeuropæiskeuniversiteter(hvilketantydesmedbegrebersombachelorogmaster),ellererBolognaprocessenmereenstyrketbureaukratiseringogenemployability‐rettetreform?LitteraturDe Wit, Hans (2006) “European Integration in Higher Education: The Bologna processtowards aEuropeanHigherEducationArea” in James J.F. Forest andP. G.Altbach (red.)“InternationalHandbookofHigherEducation”,PartTwo,Dordrecht:Springer,s.461‐482.PeterD.EckelandJacquelineE.King(2006)“UnitedStates” in JamesJ.F.ForestandP.G.Altbach (red.) “International Handbook of Higher Education”, Part Two, Dordrecht:Springer,s.461‐482.Larsen,J.E.(2006),TheRoleoftheHumanitiesintheBolognaIdeaofaUniversity:LearningfromtheAmericanModel?In:RevistaEspanoladeEducacionComparada(Number12,pp.309‐327).Hansen,E.J.(2011)Uddannelsessystemerneisociologiskperspektiv.2.udg.HansReitzelsForlag.Kap.11.SupplerendelitteraturMusselin, C. (2008), Ten Years after the Sorbonne Declaration – What has changed inEuropeanstudystructures?In:Kehm,B.M.(Hg.),HochschuleimWandel.DieUniversitatalsForschungsgegenstand.Frankfurt/NewYork:Campus(pp.309‐318).Kaufer,K.&C.O.Scharmer(2008),Universitetetsomudsigtspunktfordetiværksættendemenneske–ogsomlandingsbanefordetnyeskommen‐til‐verden.I:Ideerometuniversitet.Detmoderneuniversitetsidehistoriefra1800tilidag.Gylling:ÅrhusUniversitetsforlag(pp.235‐254).

Undervisningsplan

13 af 20

Kristensen, J.E. (red.)(2008), ”Ideerometuniversitet.Detmoderneuniversitets idehistoriefra1800tilidag.”Gylling:AarhusUniversitetsforlag.

Undervisningsplan

14 af 20

Session6Datoogklokkeslæt:d.16.oktober,10.15‐13.00Titel:LifelonglearningiDK,NordenogEUForelæser:SørenEhlersMålAtdestuderendeopnårkendskabtiletstorttværgåendepolitikområde.IndholdForelæsningen anlægger etmikro‐, etmeso‐ og etmakroperspektiv på et politikområde,der har øvet indflydelse på de politiske beslutninger i Danmark og Norden sidenoffentliggørelsenafGuldtavlerne igræsset (NordiskMinisterråd1995)ogWhitePaperonEducation and Training (European Commission 1995). Der lægges særlig vægt påsamspillet mellem public policies, social sciences, educational practice and the teachingprofession.LitteraturEhlers,S. (2009),Livslang læringsompolitiskstrategi i1900‐talletsDanmark.Samspilletmellemcivilsamfund, statogmarked. I:Uddannelseshistorie2009. Selskabet forSkole‐ogUddannelseshistorie(pp.28‐54).Tilgængeligpåwww.uddannelseshistorie.dkPepin,L.(2007),TheHistoryofEUCooperationintheFieldofEducationandTraining:howlifelong learningbecamea strategic objective. In:European JournalofEducation. Volume42.Issue1.(pp.121‐132).Undervisningsministeriet (2007), Danmarks strategi for livslang læring: uddannelse ogopkvalificeringforalle(pp.1‐31).TilgængeligtpåInternettet.SupplerendelitteraturEuropean Commission (1995), White Paper on Education and Training: Teaching andLearning.Towards theLearningSociety. Brussels: EuropeanCommission. Tilgængeligt påInternettet.Nordisk Ministerråd (1995), Guldtavlerne i græsset. Livslang læring for alle. København:NordiskMinisterråd.NordiskMinisterråd(2011),Effektivestrategierforlivslanglæringidenordiskelande(pp.1‐127).TilgængeligtpåInternettet.Kelstrup,M., SindbergMartinsenD.&M.Wind (2008),Europa i forandring.EngrundbogomEUspolitiskeogretligesystem.HansReitzelsForlag.

Undervisningsplan

15 af 20

Session:7Datoogklokkeslæt:d.23.oktober,10.15‐13.00Titel:IntroduktiontiluddannelsessociologiForelæser:IdaJuulMålAtintroduceredestuderendetilsociologiskuddannelsesforskningogdemetoderogteorier,derknyttersighertil,medsærligfokuspåstruktur‐aktørproblematikken.TemaFokusiundervisningenersorteringtiluddannelseietstruktur‐aktørperspektiv.UndervisningenvilmedudgangspunktiGiddensogBourdieustilgangediskutereuddannelsessociologiensudfordringerogknytteantilbegrebersomlighed/ligeværdighed,klasser,generationer,køn,etnicitet,socialreproduktion,mønsterbrydere,inklusionogeksklusionmv.LitteraturChristensen,Christian“Enrabarberdrengvokserop”København:HansReitzel(s.46‐50)Giddens,A:(1984).Theconstitutionofsociety:Outlineofthetheoryofstructuration.Oxford:PolityPress(288‐310)Bourdieu,P&L.J.DWacquant(1996).Refleksivsociologi–målogmidler.København:HansReitzelsForlags70‐73Andersen,Heine(2011),”Sociologiensrødderogdannelse”inSociologi–engrundbogtiletfag4.udgave.København:HansReitzelsForlag,s.00‐27SupplerendelæsningHansen,E.J.(2011),Uddannelsessystemerneisociologiskperspektiv.2.udgave.HansReitzelsForlag.Kapitel5og6(pp.93‐116).Rasmussen,J.(2003),Denpædagogiskesociologishistorie,genstandsfeltognutidigeudfordringer.I:PædagogiskSociologi(pp.29‐55).DanmarksPædagogiskeUniversitetsForlag.Lauen,D.L.&K.Tyson(eds.)(2009),PerspectivesfromtheDisciplines:SociologicalContributionstoEducationPolicyResearchDebates.In:HandbookofEducationPolicyResearch(pp.71‐82).NewYork:Routledge.

Undervisningsplan

16 af 20

Session8Datoogklokkeslæt:d.30.oktober,10.15‐13.00Titel:IntroduktiontilpolitologiskuddannelsesforskningForelæser:SørenEhlersMålAtdestuderendeopnårkendskabtilpolitologiskebidragtiluddannelsesforskningenIndholdForelæsningenbeskriverogdiskuterervilkåreneforpolicy‐formulering,‐implementeringog – evaluering forstået som et two level game. Efter Maastrichttraktaten (1993) ogLissabonstrategien (2000) har Danmarks EU‐medlemskab udløst omstillinger på detinstitutionelleogdetnationaleniveau,ogsiden2010harennationalkvalifikationsrammedefineretbeskrivelsenafsystemets learningoutcomes. Etcentraltspørgsmåler:Hvaderpolicy?LitteraturHansen,E.J.(2011),Uddannelsessystemerneisociologiskperspektiv.2.udgave.HansReitzelsForlag.Kapitel12(pp.211‐234).Rizvi, F. & B. Lingard (2010), Conceptions of education policy. In:Globalizing EducationPolicy.London:Routledge(pp.1‐21)Undervisningsministeriet (2010),Dendanskekvalifikationsramme for livslang læring– etredskab tilat fåoverblikoveruddannelser iDanmark.Undervisningsministeriet (pp.1‐8).TilgængeligtpåInternettet.SupplerendelitteraturCort,P.(2010),Statingtheobvious.TheEuropeanQualificationFrameworkisnotaneutralevidence‐basedpolicytool.In:EuropeanEducationalResearchJournal.Volume9,Number9(pp.304‐316).TilgængeligpåInternettet.FrølundThomsen,J.P.(2010),Politologi.Enintroduktion.HansReitzelsForlag.Winther, S.C. & Lehmann Nielsen, V. (2010), Politikdesign og implementering. I:Implementeringafpolitik.Århus:Academica(pp.41‐72).SupplerendepolicydokumentEuropeanParliamentandtheCouncil(2008),RecommendationsoftheEuropeanParliamentandtheCouncilof23AprilontheEstablishmentoftheEuropeanQualificationFrameworkforLifelongLearning.TilgængeligtpåInternettet.

Undervisningsplan

17 af 20

Session9Datoogklokkeslæt:d.6.november,10.15‐13.00Titel:IntroduktiontiluddannelsesøkonomiForelæser:IdaJuulMålAt de studerende får en forståelse for hvordan forskellige syn på økonomisk vækstafspejlesisynetpåuddannelse.IndholdForelæsningen sætterkritisk fokuspå forestillingenom forholdetmellemuddannelseogøkonomisk vækst, som ligger til grund for udviklingen af Danmark som en”vidensøkonomi”.Medhenblikpåatperspektiveredetaktuellesynpåuddannelsesomenvigtig indikator på nationens global konkurenceevne modstilles denne forestilling med1800‐talletsliberalisme,1950´erneshumankapitalbegrebsamt1970´erneslighedsbegreb.LitteraturknyttettilundervisningenHansen,E.J.(2011)Uddannelsessystemerneisociologiskperspektiv.2.udg.HansReitzelsForlag.Kap.2.Wolf, A. (2002) Does Education Matter? Myths about education and economic growth.PenguinBooks.Chpt.1&2(pp.1–55)SupplerendelitteraturSchultz,T.W.(1961)InvestmentinHumanCapital.TheAmericanEconomicReview,51,pp.1–17.Sweetland,S.R.(1996)HumanCapitalTheory:FoundationsofaFieldofInquiry.ReviewofEducationalResearchvol.66,no.3,pp.341–359.

Undervisningsplan

18 af 20

Session10Datoogklokkeslæt:d.20.november,10.15‐13.00Titel:EU og europæiseringen af uddannelsesområdet Forelæser:LisaRosénRasmussen MålDestuderendeskalfåenforståelseforeuropæiseringenafuddannelsesområdetogforEUsomuddannelsespolitiskaktør.IndholdForelæsningen vil handle om europæiseringen af uddannelsesområdet. Dette vil blive set både i forbindelse med og adskilt fra EU’s rolle på uddannelsesområdet. Der vil blive kigget nærmere på de dominerende mekanismer og teknikker i europæiseringen, herunder bl.a. principperne for de bløde styringsformer [soft governance] og deres betydning i europæiseringsprocesserne. Europæiseringen vil blive diskuteret i relation til national uddannelsespolitik såvel som i lyset af globaliseringen. LitteraturknyttettilundervisningenDale, Roger (2009) Contexts, Constraints and Resources in the Development of European Education Space and European Education Policy. I Dale, Roger & Robertson, Susan (ed.) Globalisation and Europeanisation in Education. Oxford: Symposium Books, pp.23-44. Lawn, Martin & Grek, Sotiria (2012) Europeanizing Education: governing a new policy space. Kapitel 1 og 6 Novoa, Antonio (2007) The `right' education in Europe: When the obvious is not so obvious. I: Theory and Research in Education, 5 (2), pp. 143 - 151 SupplerendelitteraturDale, Roger & Robertson, Susan (2009) Globalisation and Europeanisation in Education. Oxford: Symposium Books.

Henckel, Ole (2008) The Bologna Process: a voluntary method of co-ordination and marketisation? Lawn, Martin & Grek, Sotiria (2012) Europeanizing Education: governing a new policy space. Novoa, Antonio & Lawn, Martin (2002) Fabricating Europe. The Formation of an Education Space

Undervisningsplan

19 af 20

Session11Datoogklokkeslæt:d.27.november,10.15‐13.00Titel:OECDsompolitiskaktørForelæser:SørenEhlersMål: At de studerende opnår kendskab til OECDs betydning for policy‐ formulering, ‐implementeringog‐evaluering.Indhold:EngennemgangafOECDshistoriesamtenkortlægningaforganisationensindflydelsefør1996,hvortænkningenividensøkonomiblevlagtfrem.SidendaharhverenesteoffentliggørelseafOECD‐publikationenEducationataGlanceværetafventetmedspændingafembedsværkogministre.SomudvalgtcasediskuteressamspilletmellemOECDogFinland.Etcentraltspørgsmåler:HvorforfikPISA‐undersøgelserneafgørendebetydningiDanmark?LitteraturEgelund,N.(2010).OECDprogrammetPISA.Notattilstudiebrug.Hansen,E.J.(2011)Uddannelsessystemerneisociologiskperspektiv.Andenudgave.HansReitzelsForlag.Kapitel3(pp.60‐83).Lawn,M.&S.Grek(2012),TheOECDasanAgentofEuropeanizationinEducation:theimpactofinternationalassessmenttools.In:EuropeanizingEducation:governinganewpolicyspace.Oxford:SymposiumBooks(pp.117‐132).SupplerendelitteraturRinne,R.,Kallo,J.&S.Hokka(2004)TooEagertoComply?OECDEducationPoliciesandtheFinnishResponse.In:EuropeanEducationalResearchJournal,Volume3,Number2,(pp.454‐485).OECD(1996),TheKnowledge‐basedEconomy.Paris:OECD(pp.1‐46).TilgængeligtpåInternettet.

Undervisningsplan

20 af 20

Session12Datoogklokkeslæt:d.4.december,10.15‐13.00Titel:Densamfundsmæssigebetydningafuddannelseienglobalæra–enopsamlingForelæsere:JesperEckhardtLarsenogSørenEhlersMål:atdestuderendefåretoverblikovermoduletsbegreber,temaerogsammenhænge.Indhold:I denne forelæsning samles der op påmodulet, dets gennemgåedebegreber og temaer idialogmeddestuderende.LitteraturHansen,E.J.(2011)Uddannelsessystemerneisociologiskperspektiv.2.udg.HansReitzelsForlag.Kap.13Levin,B.(1998).‘Anepidemicofeducationpolicy:(What)canwelearnfromeachother?’ComparativeEducation,34(2),131‐141.