Komparativ og samfunds¸konomisk analyse af ... - .Milj¸styrelsen / Komparativ og samfunds¸konomisk

  • View
    214

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Komparativ og samfunds¸konomisk analyse af ... - .Milj¸styrelsen / Komparativ og...

  • Komparativ og samfundskonomisk

    analyse af skrotningsordningen

    Miljprojekt nr. 2005 April 2018

  • 2 Miljst yrelsen / Komparativ og samfundskonomisk rapport af skrotningsordningen

    Udgiver: Miljstyrelsen

    Redaktion:

    Deloitte og Affaldskontoret

    Kontakt:

    Carsten Jrgensen, cajoergenesen@deloitte.dk

    Andreas Jensen, andjensen@deloitte.dk

    ISBN: 978-87-93710-04-7

    Miljstyrelsen offentliggr rapporter og indlg vedrrende forsknings- og udviklingsprojekter indenfor miljsektoren,

    som er finansieret af Miljstyrelsen. Det skal bemrkes, at en sdan offentliggrelse ikke ndvendigvis betyder, at

    det pgldende indlg giver udtryk for Miljstyrelsens synspunkter. Offentliggrelsen betyder imidlertid, at Miljsty-

    relsen finder, at indholdet udgr et vsentligt indlg i debatten omkring den danske miljpolitik.

    M citeres med kildeangivelse

  • Miljstyrelsen / Komparativ og samfundskonomisk analyse af skrotningsordningen 3

    Indhold

    1. Sammenfatning 5

    1.1 Baggrund for analysen 5

    1.2 Skrotningsordningerne i Sverige, Norge og Nederlandene 5

    1.3 Sammenligning af scenarier 7

    1.4 Udfordringer med den danske skrotningsordning 8

    1.5 Mulige tiltag 9

    2. Introduktion 11

    2.1 Baggrund for analysen 11

    2.2 Delanalyser og forml 11

    2.3 Lsevejledning 12

    3. Metode og fremgangsmde i landeanalysen 14

    3.1 Formlet med analysen 14

    3.2 Udvlgelsen af lande 14

    3.3 Analysemetode 14

    3.4 Strukturen for prsentation af landeanalyserne 15

    4. Sverige 16

    4.1 Beskrivelse af skrotningssystem 16

    4.2 Myndighedernes roller 17

    4.3 Effektivitet og mlopfyldelse 18

    4.3.1 Aktrer der skrotter eller eksporterer illegalt 20

    4.3.2 Det ulovlige marked 22

    4.3.3 Henstillede biler 26

    4.4 Landespecifikke erfaringer 28

    5. Norge 29

    5.1 Beskrivelse af skrotningssystem 29

    5.2 Myndighedernes rolle 30

    5.3 Effektivitet og mlopfyldelse 31

    5.3.1 Illegal ophugning 33

    5.3.2 Henstilling af biler 33

    5.3.3 Illegal eksport 33

    5.4 Landespecifikke erfaringer 34

    5.5 Fremtidige ndringer 34

    6. Nederlandene 36

    6.1 Beskrivelse af skrotningssystem 36

    6.2 Myndighedernes rolle 37

    6.3 Effektivitet og mlopfyldelse 37

    6.3.1 Illegal eksport 37

    6.3.2 Illegal ophugning 38

    6.3.3 Henstilling af biler 39

    6.4 Landespecifikke erfaringer 39

  • 4 Miljstyrelsen/Komparativ og samfundskonomisk analyse af skrotningsordningen

    7. Sammenligning af lande 40

    7.1 Inspirationspunkter fra andre lande 41

    7.1.1 Godtgrelse som incitament til at skrotte 42

    7.1.2 Afgifter som incitament 42

    7.1.3 Styrket tilsyn med ophuggere og eksport 42

    7.1.4 Borgerrettede indsatser 42

    8. Metode og fremgangsmde i den samfundskonomiske analyse 45

    8.1 Scenarier 45

    8.2 Analysemodel 45

    8.3 Datagrundlag 47

    8.4 Beregningsmssige forudstninger 47

    9. Elementer i den samfundskonomiske analyse 49

    9.1 Effekter 49

    9.2 Effekter p private aktrer 53

    9.3 Effekter p offentlige aktrer 57

    9.4 Miljeffekter 60

    10. Resultater 62

    10.1 Scenarie 0a: skrotningsgodtgrelse p 1.500 kr. 62

    10.1.1 Resultat 62

    10.2 Scenarie 0b: skrotningsgodtgrelse p 2.200 kr. 63

    10.2.1 Resultat 63

    10.3 Scenarie 1: skrotningsgodtgrelse p 0 kr. 64

    10.3.1 Resultat 64

    10.4 Sammenligning af scenarier og perspektivering 66

    10.5 Forventede effekter ved at implementere dele af de vrige landes ordninger 68

    10.5.1 Godtgrelse som incitament til at skrotte 68

    10.5.2 Afgifter som incitament 68

    10.5.3 Styrket tilsyn med ophuggere og eksport 69

    10.5.4 Borgerrettede indsatser 69

    11. Overvejelser om mulige tiltag til at forbedre skrotningsordningen 71

    11.1 Udfordringer med den danske skrotningsordning 71

    11.2 Mulige tiltag 72

    Bilag 1.Litteraturliste 75

    Bilag 2.Interviewguides 76

    Bilag 2.1 Anvendt interviewramme til myndighedsinterview om skrotningsordninger i

    Sverige 76

    Bilag 2.2 Interviewramme til myndighedsinterview om skrotningsordninger i Norge 77

    Bilag 2.3 Framework for interview with ARN in The Netherlands about car scrapping

    schemes 79

    Bilag 3. Data 81

  • 5 Landeanalyse af hndteringen af skrotningsmodne biler i Sverige, Norge og Nederlandene

    1. Sammenfatning

    1.1 Baggrund for analysen

    I 2016 fik Miljstyrelsen udarbejdet analysen Udredning af skrotningsgodtgrelsens incitaments-

    struktur (2016) for at undersge effekten af skrotningsgodtgrelsen, herunder nedsttelsen heraf i

    2014. Rapporten peger srligt p flgende tre forhold:

    At der er frre lovlige skrotninger p grund af den lavere skrotningsgodtgrelse.

    At der er udfordringer med at sikre et tilstrkkeligt tilsyn med autoophuggervirksomhederne, og

    at der samtidig er meget lav risiko for at blive opdaget, hvis man indsamler biler ulovligt.

    At der er et omfattende ulovligt marked for udtjente biler.

    Som flge af resultaterne af den tidligere analyse har det vret overvejet, om skrotningsordningen

    skulle nedlgges. Derfor har Miljstyrelsen besluttet at gennemfre en samfundskonomisk analy-

    se med henblik p at belyse konsekvenserne af at erstatte den nuvrende ordning med en ord-

    ning, der alene er baseret p producentansvar.

    Konkret er der gennemfrt tre delanalyser:

    Delanalyse 1: komparativ analyse af skrotningsordningen. Undersgelse af skrotningsord-

    ningerne i Norge, Sverige og Nederlandene.

    Delanalyse 2: samfundskonomisk analyse af skrotningsordningen. Der er udarbejdet sam-

    fundskonomiske vurderinger af de vsentligste effekter ved at fjerne skrotningsgodtgrelsen,

    s ordningen udelukkende hviler p producentansvar.

    Delanalyse 3: overvejelser om mulige tiltag til at forbedre den nuvrende skrotningsord-

    ning. Det er vurderet, hvordan erfaringerne fra landeundersgelsen og den samfundskonomi-

    ske analyse kan bidrage til at forbedre den danske skrotningsordning.

    1.2 Skrotningsordningerne i Sverige, Norge og Nederlandene Deloitte har undersgt skrotningsordningerne i Sverige, Norge og Nederlandene. Det danske sy-

    stem ligner mest det norske med udbetaling af en skrotningsgodtgrelse til bilejeren ved skrotning.

    I Sverige og Nederlandene udbetales ingen skrotningsgodtgrelse, og indsamlingen af skrotbiler

    hviler alene p producentansvaret.

    De forskellige karakteristika ved landenes ordninger er opsummeret i tabel 1 nedenfor. Srligt

    flgende resultater kan fremhves:

    Det ulovlige markeds andel er lavest i Norge, hvor cirka fire procent af bilerne skrottes ulovligt. I

    Nederlandene skrottes cirka 10 procent af bilerne ulovligt, mens det gr sig gldende for 20-51

    procent i Sverige. Til sammenligning er det ulovlige markeds andel i Danmark p 20-25 procent.

    Det skal bemrkes, at der i alle landene er usikkerhed med hensyn til strrelsen p det ulovlige

    markeds andel.

    Myndighederne i de tre lande har udtrykt udfordringer med at fre tilsyn med de ulovlige autoop-

    huggere og den ulovlige eksport.

  • 6 Miljstyrelsen/Komparativ og samfundskonomisk analyse af skrotningsordningen

    Sverige og Nederlandene anvender afgifter som et incitament til at f bilerne skrottet lovligt. I

    Sverige er der en fast, lav afgift, der skal betales, selv om bilen er afmeldt. Afgiften frafalder frst,

    nr bilen er skrottet. I Nederlandene betaler bilejerne en bilafgift svarende til den danske vgtaf-

    gift og den grnne ejerafgift. Nr bilen afmeldes, frafalder bilafgiften for maksimalt et r. Hvis bi-

    len ikke er skrottet indenfor det r, annulleres afmeldingen, og bilejeren skal igen betale afgiften.

    Denne konomiske binding p bilejere, der tager bilen ud af drift, men ikke skrotter, bidrager til,

    at frre bilejere henstiller bilerne eller skiller sig af med dem p ulovlig vis. I Danmark er der in-

    gen afgift, hvis bilen er afregistreret.

    TABEL 1. Opsummering af landeundersgelse sammenlignet med Danmark

    Danmark Sverige Norge Nederlandene

    System Skrotningsordning. Producentansvar. Vrakpant. Producentansvar.

    Forml med ordningen Reducere antallet

    af henstillede bi-

    ler.

    Sikre miljbe-

    handling.

    Miljbeskyttelse.

    Sikre korrekt

    miljmssig

    behandling af

    biler.

    Forebygge og be-grnse mngden af

    affald fra udrangerede

    kretjer og deres

    komponenter.

    Sikre genbrug, gen-vinding eller nyttigg-

    relse, hvor det er mu-

    ligt.

    Antal attesterede skrotninger

    af personbiler i 2015

    102.000 176.000 136.000

    (inklusive

    varebiler)

    189.000

    Anslet andel ulovligt marked 20-25 % 20-51 % 4 % 10 %

    Heraf ulovlig ophugning 48 % Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst

    Heraf ulovlig eksport 42 % ca. 20.000 Ikke oplyst Ikke oplyst

    Heraf henstilling 10 % 13.800-14.100 Ikke oplyst Lavt antal

    (ikke et problem)

    Bilejernes betaling Miljafgift (rligt),

    transport til ophug-

    ger.

    Transport til op-

    hugger, eventuelt

    betaling for op-

    hugning, hvis

    bilen mangler

    vsentlige dele.

    Vrakpantafgift ved

    indregistrering

    (engangsbeta-

    ling), eventuelt

    transport til op-

    hugger.

    Miljafgift ved indregi-

    strering, som betales af

    importren (engangsbe-

    taling).

    Skrotningsgodtgrels