Om undervisning i komparativ p¦dagogik - Velkomme .Om undervisning i komparativ p¦dagogik Af Lis

  • View
    215

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Om undervisning i komparativ p¦dagogik - Velkomme .Om undervisning i komparativ...

  • Om undervisning i komparativ pdagogik

    Af Lis Hemmingsen

    Indledning De sidste 4 r har jeg undervist som extern lektor ved bent Universitet p op-dragelse og undervisning, tvrkulturelt og internationalt, som indgr i bachelorud-dannelsen p pdagogikstudiet. Under titlen skj uler sig disciplinen komparativ pdagogik , - som den tidligere blev betegnet i Danmark og som den stadig hedder i andre lande. Det er min hensigt med denne artikel at prsentere og perspektivere erfaringer fra undervisningen i komparativ pdagogik. P bent Universitet er de studerende ldre og har i de fleste tilflde fuldt idsbeskftigelse ved siden af stu-diet; undervisningen foregr her som dobbeltforelsninger om aftenen over et se-mester. Undervisn ingen p det ordinre studium er enkeltforelsninger over to se-mestre.

    ndringer i studiet Disciplinen komparativ pdagogik har gennem de 30 r, Institut for Pdagogik ved Kbenhavns Universitet har eksisteret, haft en svingende bevgenhed. I andre lande er den hjt prioriteret og tegner sig for udgivelse af talrige publikationer.

    P pdagogikstudiet indgik disciplinen fra instituttets oprettelse i 1968 og indtil 1981. S forsvandt den ud af studieordni ngen, men dukkede i 1985 op igen, nu som et perspektiv og ikke som en selvstndig enhed. Fra 1990 er disciplinen atter blevet en selvstnd ig del af studiet. Det ville vre en spndende opgave at analysere den nvnte udvikling: et komparativt studium, der skulle undersge forskelle i begrun-delser og andre vilkr fra I 970erne ti l i dag - ud fra nsket om at finde en forklaring p disse SIingninger. Her skal nvnes, at den frste skriftlige studie p dansk over komparativ pdagogik udkom i 1973, - skrevet af mag. art. Christian Glenstrup; et fortrinligt arbejde, som fortjener en nyudgivelse i ajourfn skikkelse.

    Tendenser i den komparative pdagogik For at f et overblik over den komparative pdagogiks udvikling kan man tage to af-st. Det ene er at stte fokus p de tre perioder, som docent, dr.philos Thyge Win-ther-Jensen prsenterer i artiklen: Den komparative pdagogiks udvikling i Dan-mark sammenholdt med udviklingen internasjonalt ' ; lneperioden i 19. rhundrede, efterfulgt af forklaringsperioden 1900-1960 og analyseperioden fra 1960 og frem. Disse perioder er hver karakteriseret af forskellige ml for og metoder i den kompa-

    89

  • rative pdagogik. En citat af englnderen Michael Sadler, der reprsenterede over-gangen fra lneperioden til forklaringsperioden, opleves af de studerende som meget meningsgivende for ndringer i ml og metode i den komparative pdagogik og er ofte citeret i deres eksamensopgaver:

    vi kan ikke, siger han, vandre ejter behag blandt verdens fremmede uddannel-sessystemer som el barn, der slentrer gennem en have, plukker en blomst fra en busk og nogle bladefra en anden, og sforvente, at hvis vi stikker det, vi har samlet, ijor-den derhjemme, .'la/r vi en levende plante, 2

    Et andet afst er en undersgelse af W.D. Halls' . Han kortlgger, hvordan kompa-rative metoder er blevet anvendt, idet han foretager en gennemgang af engelskspro-gede komparative artikler 1957- 1985. Det viser sig, at i perioden fra 1957 til 1975 blev der foretaget en komparation mellem to eller flere uddannelsessystemer i 39% af artiklerne, i perioden 1975 til 1985 tilsvarende foretaget en sammenligning mel-lem to eller flere lande i 30% af artiklerne. Dette afst danner en givtig baggrund for diskussionen med de studerende om hvad er rigtig komparation; skal det vre den implicitte komparation eller en eksplicit? Ved sidstnvnte modstilles forho ld i de undersgte systemer, og forfatteren beskriver sin komparation. Ved den implicitte komparation bliver forhold i uddannelsessystemer beskrevet, men forfatteren over-lader komparationen ti l lseren. - Ved eksamen bliver de studerende bedt om i deres besvarelse at foretage en komparation mellem mindst to uddannelsessystemer; i for-hold til den korte tid, de har beskftiget sig med disciplinen, demonstrerer de ofte stringens.

    Studiedelens indhold, struktur og arbejdsform Tilrettelggelsen af undervisningen p bent Universitet er inspireret af en artikel af professor Nigel Grant ved Glasgow University'. Iflge ham giver disciplinen pdagogisk kvalificering, bde generelt og med henblik p praktisk uddannelsespo-litik. Derfor handler det om at rejse og besvare sprgsmlene: hvem, hvad og hvor-for, og ikke kun hvordan; bde forskelle og ligheder har betydning, nr det glder om at blive klogere ved at sammenligne. K. Grue-Srensen" der var professor i pdagogik ved Kbenhavns Universitet 1955-1974, ppegede, at hvis man skal komme ud over det deskriptive og have det forklarende med, s m sammenlignin-gen af pdagogiske systemer eller problemer ses i en kulturhistorisk og samfunds-mssig kontekst; den skal ikke betragtes som et ml i sig selv, men som et middel til en dybere forstelse af eget system. En vanskelighed i denne forbindelse er overst-telse og forstelse af pdagogiske begreber. Til illustration kan nvnes brugen af begrebet curriculum eller af det engelske udtryk free, der kan oversttes bde som gratis og som fri.

    Uddannelsessystemer har generelt deres oprindelse i fire curriculumteorier. Pstan-den er fremsat af professor Brian Holmes og lektor i komparativ pdagogik Martin MeLean, begge Londons Universitet' . Analysen af et givet lands uddannelsessy-

    90

  • Artikel 26 l. Enhver har ret til undervisning.

    Undervisningen skal vre fri, i det mindste p de elementre og grundlggende trin. Elementr undervisning skal vre tvungen. Teknisk og faglig uddannelse skal gres tilgngelig for alle, og pit grundlag af evner skal der vre lige adgang for alle til hje-re undervisning.o

    Article 26 I. Everyane has the right to educa-

    tion. Education shall be fre, at least in the elementary and fun-damental stages. Elementary education shall be com pul so ry. Technical and professional edu-cation shall be made generally available and higher education shall be equally accesibie to all on the basis of merit .'

    stem afdkker, hvilken teori der ligger til grund. Nogle lande fik deres uddannelses-system ptvunget, medens de var kolonier, f.eks. lande i Nord-_ Vest- og Central-Afrika, hvor forbilledet blev det franske system. Andre lande har selv imponeret en curriculumteori, - Japan f. ex. har hentet sin uddannelsesadministration fra Frankrig.

    De fire curriculumteorier har i flge Holmes og MeLean hver deres karakteristika og idehistoriske oprindelse. To af teorierne har en lang historie: den essentialistiske gr tilbage til Platon, den enclyclopdiske til Comenius (1592-1670). To nyere teo-rier er den pragmatiske, som John Dewey (1859-1952) igangsatte, og den pOlytekni-ske med oprindelse i marxistisk teori. Disse fire teorier eksemplificeres ved det en-gelske uddannelsessystem (essentialistisk), det franske (encyclopdisk), det ameri-kanske (pragmatisk) og med det tidligere sovjetiske som eksempel p et polyteknisk curriculum. Der sprges: hvilken viden har strst vrdi, hvem skal uddannes hvor lnge, hvilke pdagogiske diskussioner er der blevet frt?

    Disse fire curriculumteorier har dannet udgangspunkt for tilrettelggelse af ind-holdet i min undervisning. Derudover er der i nogle semestre arbejdet med det ja-panske uddannelsessystem, som et eksempel p inspiration fra andre lande. De nor-diske lande er anvendt som eksempel p det, som Kjell Eide9 kalder den nordiske model. Det danske uddannelsessystem har haft hj prioritet i undervisningen, men bevidst lagt sent i semestret, sledes at arbejdet med de andre uddannelsessystemer har skrpet opmrksomheden p forhold i det danske system. Hvad er f. ex. be-grundelsen for, at vi i Danmark har undervisningspligt og ikke skolepligt?

    H vad er det, vi sammenligner? Nigel Grant nvner to indgange til et komparativt studium: en systematisk, hvori sy-stemer eller dele deraf indgr, og en tematisk, hvor der arbejdes med et bestemt pdagogisk problem, f.ex. overgang fra skole til erhverv. Sidstnvnte fremgangs-mde forudstter baggrundsviden. Ved gennemgangen af uddannelsessystemerne er det tilstrbt at anvende den samme struktur fra gang til gang for at gre det lettere for de studerende selv at foretage en komparation. Undervisningen kombinerer en kulturhistorisk, en systematisk og en tematisk tilgang. Begrundelsen for den histori-

    91

  • ske er, at denne giver en baggrund for det nuvrende systems struktur og pdagogi-ske overvejelser; de forudstter viden om fortilflde og rsager. I undervisningen er derfor inddraget personer med direkte eller indirekte indflydelse p uddannelsesre-formerne. Eksempelvis John Dewey og Jerome Bruner (1915-1988) i forbindelse med det amerikanske system og Jean Jacques Rousseau (1712-78) og Pierre Bourdi-eu (L 1930) vedrrende ndringer i den franske sammenhng. - De studerende har flere gange fremsat nsker om, at der i undervisningen blev mere mulighed for af at anvende komparative metoder til belysning af konkrete sprgsml , f. ex. om tids-punktet for skolestart eller om enhedsskolens gennemfprelse eller erhvervsuddanel-sernes indpasning i de nordiske lande. Sprgsmlene kan isoleres, men ikke svarene; de rummer bde konkrete erfaringer og bred kulturel sammenhng.

    De studerendes udbytte Som tidligere nvnt har de studerende forskellig baggrund; nogle har gennem deres arbejde internationale kontakter, bl.a. med uddannelser indenfor tidligere stblok. Nogle har selv boet i udlandet; ofte er de studerende involveret i internationale pro-jekter eller netvrk. Samtidig spores et behov for at etablere et mere systematisk kendskab til andres forhold, isr for dem med en fremmed tradition.

    De studerende p Abent Universitet kan ofte bidrage til undervisningen med egne erfaringer eller sprgsml til de prsenterede teorier og samtidig relatere teorierne og metoderne til egen pdagogisk praksis. Ved at sk ifte fokus til et andet uddannel-sessystem rejses nye sprgsml til ens eget system. Det var net