KOMPARATIV RAPPORT - rapport - …rhus og...  KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes

  • View
    214

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of KOMPARATIV RAPPORT - rapport - …rhus og...  KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og...

  • KOMPARATIV RAPPORT

    Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligomrder.

    Baseret p to uafhngige beboerundersgelser, foretaget i rhus og Randers.

    BOLIGORGANISATIONERNE MLLEVNGET & STORGAARDENLEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FLLESKONTORET

    RANDERSEGNENS BOLIGFORENING

  • 2

    INDHOLDSFORTEGNELSE1. Indledning 3

    2. Beboernes tilfredshed 3-4

    3. Beboernes trivsel i deres boligomrde 4

    4. Boligomrdets omdmme 4

    5. Sociale relationer og engagement i boligomrderne 5

    6. Hvad eftersprger beboere i omrderne? 5

    7. Konklusion 6-7

  • 3

    1. INDLEDNINGFormlet med denne komparative rapport er at sammenligne resultaterne af beboerundersgelsen i Randers med en tilsvarende beboerundersgelse i rhus. Det er interessant at se p forskelle og ligheder i beboernes opfattelse af at bo i almene boligomrder geografisk set.

    Rapporten analyserer og sammenligner resultaterne af flgende undersgelser: Beboerundersgelse i Vandtrn-somrdet (foretaget i 6 almene boligomrder i rhus i efterret 2009) og Beboerundersgelse i Randers (foretag-et i 8 almene boligomrder i Randers i forret 2010).1 I undersgelserne er et enslydende sprgeskema blevet anvendt.

    I sprgeskemaundersgelsen er beboerne blevet spurgt om flgende fire temaer:

    Generel tilfredshed - herunder tilfredshed med forskellige fysiske elementer, og hvad beboerne oplever,

    kan gre deres boligomrde til et endnu bedre sted at bo i.

    Trivsel i boligomrdet - oplevelse af tryghed og kriminalitet.

    Boligomrdes omdmme.

    Sociale relationer og deltagelse i arrangementer i boligomrdet.

    Undersgelsen er kvantitativ og er foretaget ved hjlp af sprgeskemaer, som beboerne har besvaret i begge

    boligomrder.

    2. BEBOERNES TILFREDSHED Resultaterne af begge undersgelser peger p, at beboerne i de undersgte boligomrder enten er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i deres almene boligomrde. Sledes svarer 83 % af de adspurgte beboere i Vandtrns-omrdet og 87 % af beboerne i de 8 boligomrder i Randers, at de enten er meget tilfredse eller tilfredse med at bo i deres respektive boligomrde.

    P trods af den overordnede hje tilfredshed med at bo i omrderne, er der alligevel beboere, som overvejer at flytte. Resultaterne er meget ens i Randers og i rhus. For eksempel har 31 % af beboerne i Randers og 35 % af beboerne i rhus tnkt p at flytte fra omrdet en gang i fremtiden. 7 % af beboerne i Randers, og 10 % af be-boerne i rhus har aktuelle flytteplaner, hvorimod 54 % (bde i rhus og i Randers) ikke har planer om at flytte fra deres boligomrde.

    Iflge begge undersgelser er de to vsentligste flyttegrunde lejlighedernes strrelse (30 % i Randers, 34 % i r-hus) samt larm, uorden og affald (31 % i rhus og 27 % i Randers). Der er dog ogs angivet andre grunde til nsket om at flytte, som er forskellige i Randers og rhus. I Randers er huslejens strrelse (24 %) angivet som en af de vigtigste rsager, og i rhus er utryghed og kriminalitet i omrdet (28 %) den vigtigste rsag. Mange flyttebegrun-delser i begge undersgelser bunder i personlige forhold, som for eksempel nsket om at bo i hus eller flytning p grund af arbejde eller alder.

    1 Undersgelsen for Randers kan findes p Bysekretariatets hjemmeside, www. Bysekretariatet.dk. Undersgelsen fra rhus kan hentes p Fllessekretariatets hjemmeside www.bydele.dk

  • 4

    Det ser ud til at vre den samme tendens i begge undersgelser med hensyn til rsagerne for nsket om at flytte.

    Blandt de beboere, som har svaret andet, fremgr det af deres uddybninger, at der i hj grad er tale om flytter-

    sager, som ikke kan tilskrives drlige egenskaber ved boligomrderne, men i stedet er et udtryk for, at beboerne

    blot har andre bolignsker. Sledes skriver knap halvdelen derfor, at de nsker at flytte, fordi de f.eks. nsker at

    flytte i hus, bo p landet eller flytte pga. af arbejde eller alder.

    Generelt er der stor tilfredshed med de fysiske rammer i begge undersgelser. 84 % af beboerne i Randers er enten

    tilfredse eller meget tilfredse med de grnne omrder. Bygningernes fysiske tilstand angiver 58 % af beboerne sig

    tilfredse eller meget tilfredse med. Hvad angr lejlighedens standard, er der stor enighed blandt beboerne, hvor

    74 % er enten tilfredse eller meget tilfredse med den.

    Hvis man sammenligner med resultaterne af undersgelsen foretaget i rhus, viser det sig, at tilfredsheden med de

    forskellige fysiske elementer ogs er forholdsvis hj. Mellem 59 % og 78 % er meget tilfredse eller tilfredse med de

    enkelte fysiske elementer, 68 % af beboerne er tilfredse med lejlighedens standard, 59 % af beboerne er tilfredse

    eller meget tilfredse med bygningernes fysiske tilstand og 78 % er tilfredse eller meget tilfredse med de grnne

    omrder.

    3. BEBOERNES TRIVSEL I DERES BOLIGOMRDENr det glder beboernes trivsel i omrderne, s indikerer resultaterne af begge undersgelser, at de fleste

    beboere i de udspurgte omrder trives godt i deres respektive boligomrde. De er hverken bange for at g ud om

    aftenen eller anser kriminalitet som et stort problem. For eksempel fler 67 % beboerne i Vandtrnsomrdet sig

    trygge ved at frdes i omrderne bde om dagen og om aftenen, mens 98 % af beboerne i Randers fler sig

    trygge om dagen, og 82 % af beboerne er meget trygge eller trygge ved at frdes i omrderne om aftenen.

    I forhold til sprgsmlet om tryghed er der ogs blevet spurgt ind til beboernes opfattelse af kriminalitet i deres

    boligomrde. Det fremgr her, at 71 % af beboerne i Vandtrnsomrdet enten mener, at kriminalitet ikke er no-

    get problem eller kun udgr et mindre problem. Samtidig mener 14 % af beboerne, at kriminalitet udgr et stort

    problem.

    Det samme billede tegner sig i Randers, hvor 73 % af beboerne mener, at kriminalitet ikke er noget problem eller

    kun udgr et mindre problem. Samtidig mener samlet set 6 % af beboerne, at kriminalitet udgr et stort problem.

    4. BOLIGOMRDETS OMDMMEI undersgelserne indgr et sprgsml om beboernes vurdering af deres boligomrdets omdmme. Her svarer 65

    % af beboerne i Randers, at deres boligomrde har enten et rigtig godt eller godt omdmme. Blandt beboerne i

    Vandtrnsomrdet mener 41 %, at deres boligomrde har et meget godt eller godt omdmme, mens omkring 20 %

    mener, at omdmmet er drligt eller meget drligt.

    Mellem 19 % og 22 % af beboerne i Vandtrnsomrdet mener, at et drligt omdmme skyldes enten beboersam-

    menstningen i omrdet, kriminalitet og utryghed, sociale problemer eller fordomme og rygter. Mellem 19 % og

    31 % af beboerne i Randers mener, at det enten skyldes beboersammenstning, sociale problemer eller fordomme

    og rygter. Bde beboerne i Randers og rhus angiver fordomme og rygter som den vsentligste rsag til, at deres

    boligomrde har et negativt omdmme.

  • 5

    5. SOCIALE RELATIONER OG ENGAGEMENT I BOLIGOMRDERNE Endelig har undersgelsen ogs omhandlet sociale relationer i omrderne. Det er her vrd

    at bemrke, at de fleste af beboerne i Randers opfatter naboskabet som vrende godt.

    Det vil sige, de fleste beboere har kontakt med deres naboer. Sledes svarer 98 %, at de

    taler enten med mange eller med nogle enkelte naboer. Nr de bliver spurgt ind til, om de

    synes, det er nemt eller svrt at komme i kontakt med andre beboere, oplever 66 %, at

    det er nemt at komme i kontakt med naboer, mens 19 % mener, at det er svrt.

    Undersgelsen viser dermed, at beboerne i overvejende grad har kontakt til deres naboer, og 51 % udtrykker, at de ikke

    nsker mere kontakt med andre beboere.

    Beboerne i Vandtrnsomrde er i undersgelsen ogs blevet spurgt ind til sociale relationer med andre beboere i deres af-

    delinger. Det fremgr her, at beboerne i hele Vandtrnsomrdet ikke har udprget strke relationer til deres naboer. Dog

    taler en del beboere med enkelte andre beboere (65 %), og kun 10 % taler slet ikke med nogen af de andre beboere. Cirka

    en fjerdel af beboerne nsker sig mere kontakt til andre beboere, og heraf synes 74 %, at det er svrt at komme i kontakt

    med andre beboere.

    Det vil sige, at der er en lille forskel i resultaterne af undersgelser vedrrende sociale relationer mellem beboere i almene bo-

    ligomrder i Randers og i rhus. Der viser sig, at kontakten mellem beboerne er strre i de almene boligomrder i Randers.

    Beboerne blev ogs spurgt til relationer og kontakt mellem brnene. Resultaterne af undersgelserne indikerer, at bde i

    Randers og i rhus har brnene kontakt med hinanden, dog er kontakten strre i Randers. Nr man ser p Vandtrnsomr-

    det, viser det sig, at 36 % af brnene mdes/ leger med andre brn flere gange om ugen. I Randers svarede 42 %, at deres

    brn leger mange gange om ugen, og 38 % som leger sjldent, hvor endnu 20 % leger nogle f gange om ugen med andre

    brn.

    I forhold til deltagelse i forskellige arrangementer i boligomrdet, viser det sig, at 39 % af beboerne i Vandtrnsomrdet del-

    tager i fllesarrangementer i deres boligomrde. Samtidig er 6 % med til at tage initiativ til arrangementer og aktiviteter. Det

    samme billede tegner sig i Randers, hvor cirka halvdelen af beboerne (46 %) deltager i arrangementer i deres boligomrde.

    Samtidig er 8 % med til at tage initiativ til arrangementer og aktiviteter.

    6. HVAD EFTERSPRGER BEBOERE I OMRDERNE?I undersgelsen er beboerne blevet spurgt om, hvilke ting de mener, kunne gre deres boligomrde til et bedre sted at bo.

    Alts med andre ord, hvad der kunne tnkes at forbedre tilfredsheden. Resultater af begge undersgelser viser, at der fra

    beboernes side er fokus p de fysiske omgivelser. Bde beboerne i Randers og rhus eftersprger bedre lokalef