KOMPARATIV RAPPORT

Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.

Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers.

BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDENLEJERBO · RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 · FÆLLESKONTORET

RANDERSEGNENS BOLIGFORENING

2

INDHOLDSFORTEGNELSE1. Indledning 3

2. Beboernes tilfredshed 3-4

3. Beboernes trivsel i deres boligområde 4

4. Boligområdets omdømme 4

5. Sociale relationer og engagement i boligområderne 5

6. Hvad efterspørger beboere i områderne? 5

7. Konklusion 6-7

3

1. INDLEDNINGFormålet med denne komparative rapport er at sammenligne resultaterne af beboerundersøgelsen i Randers med en tilsvarende beboerundersøgelse i Århus. Det er interessant at se på forskelle og ligheder i beboernes opfattelse af at bo i almene boligområder geografisk set.

Rapporten analyserer og sammenligner resultaterne af følgende undersøgelser: ”Beboerundersøgelse i Vandtårn-sområdet” (foretaget i 6 almene boligområder i Århus i efteråret 2009) og ”Beboerundersøgelse i Randers” (foretag-et i 8 almene boligområder i Randers i foråret 2010).1 I undersøgelserne er et enslydende spørgeskema blevet anvendt.

I spørgeskemaundersøgelsen er beboerne blevet spurgt om følgende fire temaer:

• Generel tilfredshed - herunder tilfredshed med forskellige fysiske elementer, og hvad beboerne oplever,

kan gøre deres boligområde til et endnu bedre sted at bo i.

• Trivsel i boligområdet - oplevelse af tryghed og kriminalitet.

• Boligområdes omdømme.

• Sociale relationer og deltagelse i arrangementer i boligområdet.

Undersøgelsen er kvantitativ og er foretaget ved hjælp af spørgeskemaer, som beboerne har besvaret i begge

boligområder.

2. BEBOERNES TILFREDSHED Resultaterne af begge undersøgelser peger på, at beboerne i de undersøgte boligområder enten er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i deres almene boligområde. Således svarer 83 % af de adspurgte beboere i Vandtårns-området og 87 % af beboerne i de 8 boligområder i Randers, at de enten er meget tilfredse eller tilfredse med at bo i deres respektive boligområde.

På trods af den overordnede høje tilfredshed med at bo i områderne, er der alligevel beboere, som overvejer at flytte. Resultaterne er meget ens i Randers og i Århus. For eksempel har 31 % af beboerne i Randers og 35 % af beboerne i Århus tænkt på at flytte fra området en gang i fremtiden. 7 % af beboerne i Randers, og 10 % af be-boerne i Århus har aktuelle flytteplaner, hvorimod 54 % (både i Århus og i Randers) ikke har planer om at flytte fra deres boligområde.

Ifølge begge undersøgelser er de to væsentligste flyttegrunde lejlighedernes størrelse (30 % i Randers, 34 % i År-hus) samt larm, uorden og affald (31 % i Århus og 27 % i Randers). Der er dog også angivet andre grunde til ønsket om at flytte, som er forskellige i Randers og Århus. I Randers er huslejens størrelse (24 %) angivet som en af de vigtigste årsager, og i Århus er utryghed og kriminalitet i området (28 %) den vigtigste årsag. Mange flyttebegrun-delser i begge undersøgelser bunder i personlige forhold, som for eksempel ønsket om at bo i hus eller flytning på grund af arbejde eller alder.

1 Undersøgelsen for Randers kan findes på Bysekretariatets hjemmeside, www. Bysekretariatet.dk. Undersøgelsen fra Århus kan hentes på Fællessekretariatets hjemmeside www.bydele.dk

4

Det ser ud til at være den samme tendens i begge undersøgelser med hensyn til årsagerne for ønsket om at flytte.

Blandt de beboere, som har svaret ”andet”, fremgår det af deres uddybninger, at der i høj grad er tale om flytteår-

sager, som ikke kan tilskrives dårlige egenskaber ved boligområderne, men i stedet er et udtryk for, at beboerne

blot har andre boligønsker. Således skriver knap halvdelen derfor, at de ønsker at flytte, fordi de f.eks. ønsker at

flytte i hus, bo på landet eller flytte pga. af arbejde eller alder.

Generelt er der stor tilfredshed med de fysiske rammer i begge undersøgelser. 84 % af beboerne i Randers er enten

tilfredse eller meget tilfredse med de grønne områder. Bygningernes fysiske tilstand angiver 58 % af beboerne sig

tilfredse eller meget tilfredse med. Hvad angår lejlighedens standard, er der stor enighed blandt beboerne, hvor

74 % er enten tilfredse eller meget tilfredse med den.

Hvis man sammenligner med resultaterne af undersøgelsen foretaget i Århus, viser det sig, at tilfredsheden med de

forskellige fysiske elementer også er forholdsvis høj. Mellem 59 % og 78 % er meget tilfredse eller tilfredse med de

enkelte fysiske elementer, 68 % af beboerne er tilfredse med lejlighedens standard, 59 % af beboerne er tilfredse

eller meget tilfredse med bygningernes fysiske tilstand og 78 % er tilfredse eller meget tilfredse med de grønne

områder.

3. BEBOERNES TRIVSEL I DERES BOLIGOMRÅDENår det gælder beboernes trivsel i områderne, så indikerer resultaterne af begge undersøgelser, at de fleste

beboere i de udspurgte områder trives godt i deres respektive boligområde. De er hverken bange for at gå ud om

aftenen eller anser kriminalitet som et stort problem. For eksempel føler 67 % beboerne i Vandtårnsområdet sig

trygge ved at færdes i områderne både om dagen og om aftenen, mens 98 % af beboerne i Randers føler sig

trygge om dagen, og 82 % af beboerne er meget trygge eller trygge ved at færdes i områderne om aftenen.

I forhold til spørgsmålet om tryghed er der også blevet spurgt ind til beboernes opfattelse af kriminalitet i deres

boligområde. Det fremgår her, at 71 % af beboerne i Vandtårnsområdet enten mener, at kriminalitet ikke er no-

get problem eller kun udgør et mindre problem. Samtidig mener 14 % af beboerne, at kriminalitet udgør et stort

problem.

Det samme billede tegner sig i Randers, hvor 73 % af beboerne mener, at kriminalitet ikke er noget problem eller

kun udgør et mindre problem. Samtidig mener samlet set 6 % af beboerne, at kriminalitet udgør et stort problem.

4. BOLIGOMRÅDETS OMDØMMEI undersøgelserne indgår et spørgsmål om beboernes vurdering af deres boligområdets omdømme. Her svarer 65

% af beboerne i Randers, at deres boligområde har enten et rigtig godt eller godt omdømme. Blandt beboerne i

Vandtårnsområdet mener 41 %, at deres boligområde har et meget godt eller godt omdømme, mens omkring 20 %

mener, at omdømmet er dårligt eller meget dårligt.

Mellem 19 % og 22 % af beboerne i Vandtårnsområdet mener, at et dårligt omdømme skyldes enten beboersam-

mensætningen i området, kriminalitet og utryghed, sociale problemer eller fordomme og rygter. Mellem 19 % og

31 % af beboerne i Randers mener, at det enten skyldes beboersammensætning, sociale problemer eller fordomme

og rygter. Både beboerne i Randers og Århus angiver fordomme og rygter som den væsentligste årsag til, at deres

boligområde har et negativt omdømme.

5

5. SOCIALE RELATIONER OG ENGAGEMENT I BOLIGOMRÅDERNE Endelig har undersøgelsen også omhandlet sociale relationer i områderne. Det er her værd

at bemærke, at de fleste af beboerne i Randers opfatter naboskabet som værende godt.

Det vil sige, de fleste beboere har kontakt med deres naboer. Således svarer 98 %, at de

taler enten med mange eller med nogle enkelte naboer. Når de bliver spurgt ind til, om de

synes, det er nemt eller svært at komme i kontakt med andre beboere, oplever 66 %, at

det er nemt at komme i kontakt med naboer, mens 19 % mener, at det er svært.

Undersøgelsen viser dermed, at beboerne i overvejende grad har kontakt til deres naboer, og 51 % udtrykker, at de ikke

ønsker mere kontakt med andre beboere.

Beboerne i Vandtårnsområde er i undersøgelsen også blevet spurgt ind til sociale relationer med andre beboere i deres af-

delinger. Det fremgår her, at beboerne i hele Vandtårnsområdet ikke har udpræget stærke relationer til deres naboer. Dog

taler en del beboere med enkelte andre beboere (65 %), og kun 10 % taler slet ikke med nogen af de andre beboere. Cirka

en fjerdel af beboerne ønsker sig mere kontakt til andre beboere, og heraf synes 74 %, at det er svært at komme i kontakt

med andre beboere.

Det vil sige, at der er en lille forskel i resultaterne af undersøgelser vedrørende sociale relationer mellem beboere i almene bo-

ligområder i Randers og i Århus. Der viser sig, at kontakten mellem beboerne er større i de almene boligområder i Randers.

Beboerne blev også spurgt til relationer og kontakt mellem børnene. Resultaterne af undersøgelserne indikerer, at både i

Randers og i Århus har børnene kontakt med hinanden, dog er kontakten større i Randers. Når man ser på Vandtårnsområ-

det, viser det sig, at 36 % af børnene mødes/ leger med andre børn flere gange om ugen. I Randers svarede 42 %, at deres

børn leger mange gange om ugen, og 38 % som leger sjældent, hvor endnu 20 % leger nogle få gange om ugen med andre

børn.

I forhold til deltagelse i forskellige arrangementer i boligområdet, viser det sig, at 39 % af beboerne i Vandtårnsområdet del-

tager i fællesarrangementer i deres boligområde. Samtidig er 6 % med til at tage initiativ til arrangementer og aktiviteter. Det

samme billede tegner sig i Randers, hvor cirka halvdelen af beboerne (46 %) deltager i arrangementer i deres boligområde.

Samtidig er 8 % med til at tage initiativ til arrangementer og aktiviteter.

6. HVAD EFTERSPØRGER BEBOERE I OMRÅDERNE?I undersøgelsen er beboerne blevet spurgt om, hvilke ting de mener, kunne gøre deres boligområde til et bedre sted at bo.

Altså med andre ord, hvad der kunne tænkes at forbedre tilfredsheden. Resultater af begge undersøgelser viser, at der fra

beboernes side er fokus på de fysiske omgivelser. Både beboerne i Randers og Århus efterspørger bedre lokalefaciliteter

og udendørsfaciliteter.

Ifølge undersøgelsen, foretaget i Vandtårnsområdet i Århus, tillægges fysiske forbedringer af bygninger og lejligheder stor

betydning (54 %) samt bedre udendørs områder (25 %). Dette bekræftes desuden ved, at beboere har tilføjet mange kom-

mentarer, der omhandler dette. F.eks. bedre udendørs muligheder for ophold, som borde og bænke og mere indbydende

grønne områder.

Ifølge beboerundersøgelsen, foretaget i Randers gør samme tendens sig gældende. 44 % af beboerne mener, at de fysiske

forbedringer af bygninger kunne gøre boligområdet til et endnu bedre sted at bo, men også bedre udendørsfaciliteter (27 %)

er vigtige for beboerne.

6

7. KONKLUSIONFormålet med denne rapport er at sammenligne de to uafhængige beboerundersøgelser, som skulle belyse beboer-

nes oplevelse af at bo i deres boligområder. Derfor blev fire forskellige emner nærmere analyseret: beboernes ge-

nerelle tilfredshed med at bo i deres boligområde og deres tilfredshed med forskellige fysiske elementer, beboernes

trivsel i deres boligområder, herunder oplevelse af kriminalitet, tryghed og trivsel af deres børn/unge, områdets om-

dømme og sociale relationer i områderne.

Det kan konkluderes, at overordnet set, viser resultater af begge undersøgelser en høj tilfredshed i de undersøgte

boligområder, både i Århus og i Randers. Hvad angår tilfredshed med de fysiske rammer, er resultaterne af begge

undersøgelser også meget ens. Der er en generel høj tilfredshed med bygningernes fysiske tilstand, lejlighedens

standard og de grønne områder. Selv om det ikke er ret mange beboere, som viste utilfredshed med de fysiske

rammer, er det først og fremmest forbedring af de fysiske rammer, som bliver nævnt som en vigtig faktor i begge

undersøgelser, som kan gøre boligområderne et bedre sted at bo.

Når det gælder beboernes trivsel i områderne, tegner der sig igen et billede i begge undersøgelser af, at de fleste

beboere trives godt i deres boligområder. De er hverken bange for at komme ud om aftenen eller anser kriminalitet

som et stort problem. Undersøgelserne peger dog på den forskel, at beboerne i Randers føler sig mere trygge ved

at færdes i deres boligområde om aftenen end beboerne i Århus.

I forlængelse af spørgsmålet om tryghed er der også blevet spurgt ind til beboernes opfattelse af kriminalitet i deres

boligområde. Der viser sig, at både beboerne i Århus og Randers mener, at kriminalitet enten ikke er et stort problem

eller udgør et mindre problem. Mange af beboerne i begge undersøgelser har berettet i deres kommentarer om

flere ubehagelige oplevelser, som ikke nødvendigvis er kriminelle, men som skaber grundlag for utilfredshed og gør

beboerne mere utrygge, som for eksempel, at nogen oplever uro forårsaget af larm og uorden.

Når beboerne bliver spurgt til deres boligområdes omdømme, viser undersøgelserne, at de fleste beboere både

i Randers og Århus mener, at deres boligområde har enten et rigtig godt eller godt omdømme. De beboere som

mener, at området har et dårligt omdømme, angiver rygter og fordomme, som den væsentligste årsag for det i

begge undersøgelser.

Endelig har undersøgelsen også omhandlet sociale relationer i områderne. Det er her værd at bemærke, at de

fleste af beboerne i begge undersøgelser i et vist omfang taler med andre beboere. Beboerne i Randers føler

desuden, at det er nemt at komme i kontakt med naboer, og føler at de har nok kontakt til deres naboer, uanset

kontaktens omfang. Mens beboerne i Vandtårnsområde har mindre kontakt til deres naboer og mener, at det er

svært at komme i kontakt med andre beboere. Dermed ønsker de mere kontakt med andre beboere.

7

Det blev også spurgt til relationer og kontakt mellem børnene. Der viser sig, at både i Randers og i Århus har

børnene kontakt med hinanden, dog er kontakten større i Randers. Det ser ud til at sociale relationer er bedre

i Randers end i Århus, men når det gælder arrangementer i boligområderne, er der næsten ingen forskel mel-

lem beboerdeltagelse i Randers og i Århus. Cirka halvdelen af beboerne både i Randers og i Århus deltager i

arrangementer i deres boligområde.

Overordnet set efterlader gennemgangen af resultater af begge undersøgelser et indtryk af, at der er mange lig-

heder i beboernes oplevelse af at bo alment. Det gør sig særligt gældende for beboernes oplevelse af de fy-

siske rammer og den generelle tilfredshed med at bo i boligområderne. De forskelle der kan observeres vedr.

primært beboernes oplevelse af tryghed, hvor væsentlig flere beboere i Århus føler sig utrygge ved at færdes i

deres boligområde om aftenen end beboerne i Randers. Dertil er kontakten mellem beboerne tættere i Randers

end i Århus, hvor også flere beboere giver udtryk for at de ønsker bedre kontakt til deres naboer.

Bysekretariatet

Glarbjergvej 114, st. tv

8930 Randers NØ

CO

NFI

DE

NZ

26

15

55

08