BIM-implementering og praktisk projekthåndtering · forcen og aktørerne i byggeprojektet deres erfaringer videre til resten af branchen. Guiden baserer sig på praktiske erfaringer

1Gå til indholdfortegnelse

BIM-implementeringog praktisk projekthåndtering

Miniguide til at håndtere forandringsprocessen, når din virksomhed skal implementere Building Information Modelling (BIM)


Hvem står bag denne miniguide? Denne miniguide er udgivet af Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri i forbindelse med udviklingspro-jektet "Ny viden til byggefagene". Formålet med projektet er at skabe større praktisk viden om arbejdet med Det Digitale Byggeri. Det sker ved, at Implementeringsnetværket via en task force af eksperter hjælper konkrete bygge-projekter med at anvende digitale værktøjer og principper inden for Det Digitale Byggeri. Til gengæld formidler task forcen og aktørerne i byggeprojektet deres erfaringer videre til resten af branchen. Guiden baserer sig på praktiske erfaringer med implementering af BIM og standarder inden for Det Digitale Byggeri og er forfattet af Asbjørn Levring, konsulent på Teknologisk Institut, Center for Byggeproces, og ekspert i Imple-menteringsnetværkets task force. Hvad er Det Digitale Byggeri?Det Digitale Byggeri er et regeringsinitiativ, der betyder, at statslige bygherrer skal stille en række krav til rådgivere og udførende om brug af Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT). De statslige bygherrekrav har til formål at fremme udviklingen af digitale standarder og samarbejdsformer for at højne effektiviteten og kvaliteten af byg-geriet i Danmark. Hvem er Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri?Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri består af byggeriets centrale organisationer i Danmark: 2 Bygherreforeningen2 Danske Arkitektvirksomheder2 Foreningen af Rådgivende Ingeniører2 DI Byggematerialer2 Dansk Byggeri2 BAT-Kartellet2 TEKNIQ Implementeringsnetværket gennemfører projekt "Ny viden til byggefagene" fra 2008-2010. Projektet er et af Vækst-forum Hovedstadens initiativer til erhvervsudvikling i Region Hovedstaden og er støttet med midler fra EU’s Region-alfond, Region Hovedstadens udviklingsmidler, Fonden Realdania og Erhvervs- og Byggestyrelsen. www.detdigitalebyggeri.dk

BIM-implementering og praktisk projekthåndteringMiniguide til at håndtere forandringsprocessen, når din virksomhed skal implementere Building Information Modelling Forfatter: Konsulent Asbjørn Levring, Teknologisk Institut, Center for ByggeprocesRedaktion: Implementeringsnetværket for Det Digitale ByggeriFoto: Ricky John Molloy, Ulrik Samsøe Figen, arkivfotos, Teknologisk Institut

Dato: Marts 2010

Vi investerer i din fremtid

DEN EUROPÆISKE UNIONDen Europæiske Fond

for Regionaludvikling

DEN EUROPÆISKE UNIONDen Europæiske Socialfond

http://www.detdigitalebyggeri.dk

5

Indhold

6 Forord

Kapitel 1: BIM - den grundlæggende forståelse

8 BIM-implementering–enflersidetforandringsproces

9 70%afbeslutningerneskaltagestidligere

10 HvorforskalviændrevoresworkflowmedBIM?

Kapitel 2: BIM-implementering på ledelsesniveau

12 OvervejdinvirksomhedsBIM-strategi

12 Lavenhandlingsplan

13 Skabdetrigtigeteam

Kapitel 3: BIM-implementering på projektniveau

14 Projektforberedelseipraksis

15 Opstilscenarier

16 IKT-specifikationsomprojektetsomdrejningspunkt

16 Lavklareaftalerombrugafstandarder

18 Definérdengeometriskeansvarsfordeling

19 AfklarprojektetskompleksitetiforholdtilBIM

20 LavengodrollefordelingogBIM-organisation

21 BIM-modelleringogprojekteringipraksis

22 Indenoptegningafmodellen

23 Opsamling

23 Altidhuske,aldrigglemme

6 Gå til indholdfortegnelse

Forord

Denne miniguide om projektering, workflow og standarder fra Det Digitale Byggeri samt metoden Building InformationModelling (BIM) er baseret på praktiske erfaringer fra byg-geprojektet Nyt Himmelev Behandlingshjem. Aktørerne i byggeprojektet har modtaget rådgivning fra en task force af eksperter via Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri til at håndtere implementeringsproces-sen af de digitale metoder. På den måde er Nyt Himmelev Behandlingshjem med i et af de afprøvningsprojekter, Implementeringsnetværket gennemfører i forbindelse med projekt 'Ny Viden til Byggefagene'.

Nyt Himmelev BehandlingshjemNyt Himmelev behandlingshjem er en blanding af et boafsnit, skoleafsnit og administrationsafsnit, som udgør et areal på ca. 2.500 m² på et samlet grundareal på 12.000 m². Byggesagen udbydes i en totalentreprise.

Guiden henvender sig til rådgivere og udførende i byggeriet, der arbejder på det strategiske, taktiske og operationelle niveau, og som skal i gang med at implementere BIM og kravene fra Det Digitale Byggeri.

Guiden er ikke et forsøg på at besvare alle tekniske og metodiske spørgsmål om BIM, men er et forsøg på at skabe konsensus for, hvad implementering af Det Digitale Byggeri og BIM betyder for samarbejdet og den enkelte virksomhed i et digitalt byggeprojekt.

Visualisering af Nyt Himmelev Behandlingshjem


Afprøvningsprojektets mål

I forbindelse med byggeriet af Nyt Himmelev Behandlingshjem har byggeprojektets aktører via Implementeringsnetværkets task force fået rådgivning til at implementere og afprøve følgende områder inden for Det Digitale Byggeri:

● Fuldstændig implementering af 3D-projektering og Building Information Modelling i byggeprojektet

● Afprøvning af standarder og paradigmer fra Det Digitale Byggeri

● Anvendelse af Dansk Byggeklassifikation (DBK) i forbin-delse med mængdeudtræk og kalkulation

● Afprøvning og test af kvalitetssikring med anvendelse af IFC

● At skabe viden om implementerings- og forandringspro-cesser ved implementering af Det Digitale Byggeri

Afprøvningsprojektets deltagere

Projektets ejer og initiativtagere er ● Bygherre: Region Sjælland ● Totalentreprenør: B. Nygaard Sørensen, v/ Sten Legéne ● Bygherrerådgiver: Hune & Elkjær A/S ● Arkitekt: Mangor og Nagel A/S ● Ingeniør: Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S

Task force ● Task force-koordinator: Asbjørn Levring, Teknologisk

Institut, Center for Byggeproces. ● René Martin Larsen, Bjerg Arkitektur A/S ● Tonni Elkjær, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma ● Rasmus Møller Selsmark, CodeGroup A/S ● Jens Bendix, Byggecentrum

Visualisering af Nyt Himmelev Behandlingshjem

8

KAPITEL 1BIM - den grundlæggende forståelse

"En effektiv BIM-implementering indebærer mere end to nye licenser og et kursus hos det lokale CAD-center. Ændringer i ydelser og workflow har betydning for alle virksomhedens niveauer – både det strategiske, taktiske og operationelle niveau." - Asbjørn Levring, Teknologisk Institut/Implementeringsnetværkets task force

ARKITEKTENS ERFARINGER:

"BIM kræver bedre projektforberedelse. Vi skal tidligere i gang, så vi kan påvirke projektet."

INGENIØRENS ERFARINGER:

"Vi skal tvinge hinanden til at projektere tidligt i designfasen."

ENTREPRENØRENS ERFARINGER:

"Denne nye form for projektering stiller større krav til planlægning af byggeprocessen.""Implementering af BIM kræver plads i tids-planen."

BIM-implementering – en flersidet forandringsproces

Implementeringen af Det Digitale Byggeri og BIM er en fler-sidet forandringsproces for byggeriets virksomheder og har stor betydning for den enkelte virksomheds interne organi-sation, metode og teknologianvendelse. Denne grundlæg-gende erkendelse og forståelse er central for at kunne skabe den nødvendige konsensus om, hvad implementeringen af ny teknologi betyder for kompleksiteten i et byggeprojekt.

Det Digitale Byggeri henvender sig til udvekslingen mellem byggeprojektets aktører, men sker implementeringen af de nye værktøjer ikke i en virksomhed med et velfungerende workflow, er der ikke stor sandsynlighed for at høste forde-lene af et standardiseret og digitaliseret informationsflow.


9

70 % af beslutningerne skal tages tidligere

Mange virksomheders workflow og projektering er fastholdt i traditionelle rollemønstre, ydelsesbeskrivelser og udbuds-former. Det er en konstant udfordring, da implementering af Det Digitale Byggeri og BIM ændrer det eksisterende workflow og skaber nye udfordringer, forretningsområder og muligheder.

Men hvorfor er det så meget anderledes at projektere og udføre et byggeprojekt efter krav, standarder og metoder fra Det Digitale Byggeri og Building Information Modelling?

Erfaringer fra Nyt Himmelev viser, at op til 70 % af beslut-ningerne skal tages på et tidligere stadie i projekteringen end ved traditionel projektering.

Simpelt billede af hvordan konkretisering af projekteringen i et digitalt byggeprojekt er diametralt anderledes end i et traditionelt byggeprojekt

Byggeobjektegenskaber

Integreret anvendelse af 3D modeller... Slim BIM

Basis honorarfordeling UBST

Di�erens

20 % af vugge til grav omkostninger 80 %

Tradiddionelt faseforløb de�neret udfra konkretiseringsgrad i Bips infomationiveauer

15% 60% 52% 50% 40% 15%

Projektering

Konk

retis

erin

gsgr

ad

Byggeproces over tid

5%15%

35%

45%

63%

93%

100%

Byggeobjekttyper

Informationsniveauer Ifølge Bips

0 1 2 3 4 5 6

Parallelisering af faserIdeoplæg Dispositionsforslag Projektforslag Forprojekt. Hovedprojekt Tilsyn mv.

(Udførelse)A�evringDrift

Faktiske faser = Ideoplæg Projektforslag Myndighedsprojekt Arbejdsgrundlag Tilsyn mv.(Udførelse)

A�evring(Drift)


Gå til indholdfortegnelse

Hvorfor skal vi ændre vores workflow med BIM?

… Fordi vi er nødsaget til at kende flere dimensioner af vores projektering.

Traditionelt har vi arbejdet med en todimensionel projek-tering, hvor koordinering mellem tegninger plan, snit og detaljer ikke var en eksakt nødvendighed i projekteringen af forskellige dimensioner. Men netop denne koordinering er kerneområdet og argumentationen for at opnå en mere effektiv, fejlsikret og koordineret projektering og rådgivning.

Hvis den rådgivende virksomhed skal ændre sit produkt fra 2D-tegninger til en intelligent projektering, hvor muligheder som simuleringer, kalkulation og dokumentation genereres direkte og i samspil med modellen, er en holdningsændring og effektiv kvalitetssikring nøglen.

Hvis vi ikke stoler på de udtræk og den viden, der genere-res fra vores BIM-modellering, kan vi ikke effektivisere, og 3D bliver en hæmsko for den faglige og forretningsmæssige udvikling.

… Fordi vores samarbejdsparter i langt højere grad er afhængige af vores projektering.

Modellens modenhedsniveau bliver derfor afgørende for, at vores projektering kan anvendes aktivt og effektivt af vores samarbejdspartnere i et byggeprojekt.

Er modellen ikke sektioneret, kodet og navngivet, er det svært og tidskrævende at bruge den til fx entreprenørens kalkulation og udbudsforretning. Det er helt afgørende, at disse aspekter analyseres og aftales, så parterne har forstå-else for, hvad de øvrige parter har brug for, og hvornår de har brug for det.

Ordentlige aftaler omkring sektionering, detaljering og udveksling får derfor i langt højere grad betydning for gen-nemførelsen af et koordineret og digitalt projekteret byg-geprojekt.

"Den traditionelle proces, hvor arkitekten starter blødt op og ingeniøren så kommer til hen ad vejen, det duer simpelthen ikke. Den nye proces er et langt mere integreret forløb, hvor man har en masse skibe i søen på samme tid. Alle parter skal med fra Dag 1, så de kan bidrage med hver deres kompeten-cer, og vi sammen kan få de nødvendige forudsætninger på plads!"- Sten Legéne, B. Nygaard Sørensen A/S

Luftfoto af Nyt Himmelev Behandlingshjem


11

Begrebsforklaring: Building Information Modeling (BIM) Begrebet Building Information Modelling kan defineres som to ting: 1. Building Information Modelling-metoden2. Building Information Model-produktet Det interessante er ikke produktet, men metoden Building Information Modelling, som kan defineres som en kon-tinuerligt udviklende metode til konkretiseret anvendelse og implementering af digital projekthåndtering, koordin-ering og genanvendelse af data i byggeriets livscyklus. En BIM-model kan derfor ikke defineres som en model projekteret i en bestemt applikation, men som produktet af en bestemt metode (Building Information Modelling) og den specifikke anvendelse af modellen til at samarbejde, koordinere og genanvende data i et byggeriets design, produktions- og driftsfaser. Produkt = Metode + Anvendelse Metoden = Building + Information + Modelling Mængden af data i byggeprojekter er stærkt stigende. 3D-modellen er derfor blevet et naturligt kontaktpunkt, idet data bliver visuelt tilgængelige og anvendelige i bygningens virtuelle præsentation. Metoden Building Information Modelling kan således defineres som den metode, der sikrer en struktureret og metodisk adgang til information på det rigtige sted og på det rigtige tidspunkt. BIMs betydning for det enkelte projekt og i den enkelte virksomhed kan illustreres således:

Produkt = Metode + anvendelse

Metoden = Building + Information + Modelling

KonceptniveauProgrammering Design Udførelse Drift Genanvendelse

ProjektniveauKoordinering udveksling og samarbejde

VirksomhedsniveauStrategi, metode og teknik



Analysér din virksomhedHvordan vil BIM forandre virksomheden?

• Hvad er omkostningerne ved BIM?

• Hvad er holdningen til BIM blandt medarbejderne?

• Hvilken betydning har BIM for virksomhedens arbejdsgange?

• Hvilke nye roller skal skabes i virksomheden for at håndtere BIM?

• Hvordan får medarbejderne de nødvendige ressourcer til at anvende BIM?

Overvej din virksomheds BIM-strategi

Der er mange strategiske overvejelser, der skal være på plads, inden man går i gang med et digitalt byggeprojekt, ændring af metode og måske nye digitale værktøjer.

Det er nødvendigt at vurdere, hvilken betydning implemen-teringen af Det Digitale Byggeri og BIM vil have for virksom-heden inden for en lang række områder. De nye metoder og applikationer indføres for at gøre arbejdet nemmere, men

omlægninger og mere komplekse værktøjer kan hurtigt gøre det besværligt at udføre sit daglige arbejde.

Digitale værktøjer og metoder stiller større krav til planlæg-ning, projektforberedelse og videnstruktur. Det er essentielt, at ledelsen forstår disse udfordringer og skaber en klar mål-sætning og planlægning, der giver medarbejderne de nød-vendige ressourcer og momentum til at udføre opgaven.

Lav en handlingsplan

Inden virksomheden implementerer de nye digitale værk-tøjer, skal der udarbejdes en strategisk handlingsplan. En sådan plan skal indeholde en strategi for virksomhedens udvikling, som fx indeholder mål og visioner. Hvor skal virksomheden bevæge sig hen, og hvordan skal vi nå de mål og visioner, vi stræber efter?

Lav en software-strategiSamtidig skal de ansvarlige udvælge hvilke nye værktøjer og metoder, der skal anvendes i virksomheden, hvordan de skal anvendes, og ikke mindst hvordan de skal implementeres. Det er vigtigt, at udvælgelsen af nye værktøjer og metoder sker på baggrund af en grundig analyse af funktionalitet, interoperabilitet, udviklingsperspektiv og samspillet med andre applikationer både internt og eksternt. Det er centralt at undersøge disse aspekter, da det betyder store omkostnin-ger til software og kompetencer at tage de forkerte valg.

Tænk over:• Hvad er vores mål med at bruge BIM?

• Hvordan kan vi nå vores mål og vision?

• Hvilken software har vi brug for?

Skab fælles målEn god handlings- og implementeringsplan kan bruges aktivt til at skabe et fælles mål på alle niveauer i virksom-heden og gøre planlægningen af implementeringen målbar og tilgængelig i virksomheden.

KAPITEL 2BIM-implementering på ledelsesniveau


Gennemfør et pilotprojektDet anbefales, at et pilotprojekt bliver udført på et konkret projekt og ikke et fiktivt eller aller-ede udført projekt. Årsagen er, at svære problemområder typisk vil blive omgået og negligeret, hvis pilotprojektet er fiktivt eller allerede udført. Et pilotprojekt baseret på et konkret projekt vil føre til mere konkrete løsninger, da udfordringer og problemområder vil vise sig løbende gennem projektet. Det vil dog altid være en fordel, at konkrete pilotprojekter bliver udført på baggrund af den nødvendige forberedelse og test af virksomhedens workflow og applikationer.

"At skabe det rigtige team omkring opgaven er vigtigt. Det rigtige team er med til at sikre, at virksomheden kontinuerligt får tilført ny, relevant og nødvendig viden til projektet."- Asbjørn Levring, Teknologisk Institut/Implementeringsnetværkets task force

Skab det rigtige team

Teamet skal om muligt sammensættes af ildsjæle, som involveres i tværfaglige netværk og udviklingsaktiviteter, der gør dem i stand til at planlægge og vedligeholde virksom-hedens vidensniveau og teknologiske infrastruktur, templa-tes og virksomhedsspecifikke standarder og metoder.

KompetenceplanlægningI den forbindelse er kompetenceplanlægning et andet centralt område, fordi læring af konkrete værktøjer skal placeres i forhold til de planlagte projekteringsopgaver. Dog er det vigtigt, at medarbejderne kommer i gang med værktøjerne af egen drift, idet medarbejderens nødvendige kompetenceniveau er afhængig af medarbejdernes egen læringsindsats.

Derfor er det også nødvendigt at sikre en rollefordeling, der gør det muligt at anvende virksomhedens faglige ressourcer, også selvom medarbejderne ikke har tilegnet sig de nyeste digitale kompetencer.

Ledelsen skal overveje, hvordan dette vil påvirke virksom-hedens organisation, så de digitale muligheder understøt-ter virksomhedens faglige kompetencer og ressourcer bedst muligt. De digitale kompetencer skal give plads til en øget faglighed og ikke fjerne fokus fra det centrale - nemlig at skabe et godt byggeprojekt.

Tænk over• Sammensæt team af ildsjæle

• Læring skal foregå på planlagte

projekteringsopgaver

• Hvordan understøtter de digitale kompetencer

virksomhedens ressourcer bedst muligt?

INGENIØRENS ERFARINGER

"Sidemandsoplæring er et godt værktøj."

ARKITEKTENS ERFARINGER

"Vi skal bruge vores kom-petencer mere bredt."


Projektforberedelse i praksis

Projektforberedelse er centralt for at sikre de rigtige rammer i et digitalt byggeprojekt. Nyt Himmelev Behandlingshjem blev som mange andre byggeprojekter gennemført med meget kort projektforberedelse. Derfor er dette kapitel et forsøg på at give andre det nødvendige grundlag til at kunne stille de rigtige spørgsmål og dermed sikre de bedste rammer for det næste digitale byggeprojekt i virksomheden.

Langt de fleste byggeprojekter udføres i projektteams, der ikke arbejder sammen til dagligt, og af virksomheder, der ikke bruger de samme digitale værktøjer, metoder eller standarder. Derfor er det også svært at opstille en standard-skabelon for, hvordan et digitalt byggeprojekt kan gennem-føres.

Det er task forcens vurdering, at de bedste rammer altid skabes i spekteret mellem metode, standarder og workflow. Traditionelle CAD-manualer er ikke tilstrækkelige for at sikre et godt workflow internt i virksomheden, ligesom den eksi-sterende IKT-specifikation ikke er tilstrækkelig for at sikre koordinering og udveksling i samspillet mellem de forskel-lige parter i et byggeprojekt.

Analysér projektets rammerDet anbefales at skabe et fleksibelt workflow internt i virk-somheden for at sikre, at der ageres i overensstemmelse med projektets rammer.

Et fleksibelt workflow skabes ved grundigt at analysere pro-jektets rammer. Er det underlagt de statslige bygherrekrav? Så skal der udveksles i IFC. Hvilke applikationer sidder de andre rådgivere med? Osv.

KAPITEL 3BIM-implementering på projektniveau

"I det hele taget indebærer den modelbaserede byggeproces, at man skal have flere forudsætninger på plads på forhånd eller meget tidligt i forløbet. Det skal der sættes god tid af til. En koncentreret og fokuseret opstart er simpelthen forudsætningen for et effektivt samarbejde og et godt flow, fordi så meget skal afklares og aftales og planlægges på forhånd." - Sten Legène, B. Nygaard Sørensen

Visualisering af ventilationsinstallation, Nyt Himmelev Behandlingshjem


Valg af scenarie Projektforberedelse BIM modellering og projektering

Analyser projektets kontekstStatsligt eller ej?

Samarbejdspartnere og applikationer

IKT-specifikationer

Rollefordeling Projektspecifikation 2D vs. 3D Anvendelse af standarder

Geometrisk ansvarsfordeling og udveksling

Kompetencer, rettigheder og opgaver

Detaljering, grafisk udtryk og opsætning

Kodning, Kvalitetsikring og navngivning mv.

Strategi

- Indsamling af ny viden

- Kompetenceplanlægning og uddannelse

Metode Teknik

- Strategiske beslutninger software/hardware

Kompetenceprofil

- Vedligeholde og udvikle metode og workflow

- Vedligeholdelse af digitalinfrastruktur - Internt og eksternt UVM

- Tekniske kompetencer

- Nødvendig viden om digital infrastruktur

- Nødvendig viden om workflow

Valg af scenarie Uanset hvor dygtig du eller din virksomheder er til at anvende digitale værktøjer eller

processer, er det ingen hemmelighed, at vi ikke er alene i et digitalt byggeprojekt. Det

er sjældent, at vi fuldstændigt frit kan definere det enkelte projekts rammer og kon-

tekst. Vi vil altid opleve differentierede krav, nye samarbejdspartnere og segmenterede

værktøjer i det enkelte projekt. Derfor er det vigtigt at analysere og skabe et internt

workflow, der er fleksibelt og tilpasningsdygtigt.

Projektforberedelse En grundig analyse af projektets scenarie er udgangspunktet for at anvende kompe-

tencer, standarder, digitale værktøjer og aftalegrundlag aktivt og intelligent i projektet.

Har vi de rigtige kompetencer og indsætningspunkter? Hvordan anvender vi DBK? Stør-

relsen af projektet og mange forskellige faktorer har betydning for selve modelleringen

og projekteringen.

BIM-modellering og -projektering Uanset anvendelsen af mere intelligent værktøj er det stadig helt centralt, at der tages

stilling til struktur, opbygning og planlægning af modellen. Overordnede standarder og

nye værktøjer er langt fra nok til at sikre en problemfri og mere fejlsikret projektering.

Hvis vi skal anvende mange af de nye muligheder, der ligger foran os, bliver vi sim-

pelthen nødt til at planlægge og strukturere vores arbejde langt tidligere.

Opstil scenarier

Det bedste råd er at have klare aftaler i virksomheden om, hvordan man håndterer forskellige senarier. Fx "Sådan gør vi, når vi arbejder i samme applikation".

Eller: "Sådan gør vi i statslige byggeprojekter" osv. Man kan analysere sit projekt ud fra denne forenklede model:

16

IKT-specifikation som projektets omdrejningspunkt

Samarbejde i mere komplekse applikationer betyder, at IKT-specifikationen (aftalegrundlaget) bør være det omdrej-ningspunkt, der sikrer den nødvendige koordinering af pro-jektets standarder og metoder.

Desværre er erfaringen, at aftalegrundlaget ikke er fyldest-gørende til netop dette formål. Derfor bliver specifikationen ikke det aktive redskab i projektet, den var tiltænkt. Et godt eksempel er koordinering af projektet i de enkelte appli-kationer. Bliver funktionerne ikke aftalt til bunds, kan det betyde mange timers ekstraarbejde.

Overvej derfor projektets kompleksitet i forhold til applika-tioner og metode. Denne overvejelse skal indgå i projek-tets aftaler. Den hardware og software, vi arbejder med i dag, har visse begrænsninger i ydeevne. Sørg derfor for, at BIM-modellen struktureres, deles og detaljeres med disse betragtninger in mente.

Lav klare aftaler om brug af standarder

Implementering af standarder fra bips’ 3D-CAD-manual og 3D-arbejdsmetode giver en overordnet begrebsforklaring, men der kan ikke projekteres direkte efter disse standarder.

Det er vigtigt at huske, at der ikke er noget krav til par-ternes interne håndtering i forbindelse med Det Digitale Byggeri, og at standarder og aftaleforhold kun er gældende i forbindelse med udveksling af projektmateriale.

I Nyt Himmelev-projektet har der ikke været problemer med at anvende standarder fra Det Digitale Byggeri, men man kan så diskutere gevinsten af de enkelte standarder. Dansk Bygge Klassifikation (DBK) er anvendt i projektet og kan bruges til at kæde informationer mellem modelrelateret projektmateriale, hvis DBK bruges på et skrabet niveau, der gør den til en entydig klassifikation, så der kan skabes refe-rencer til det enkelte objekt.

ARKITEKTENS ERFARINGER

" Der er behov for bedre koordinering af konstruktioner og konstruktionsanalyse med andre deltagere."

"Detaljering skal planlægges og overvejes.""Dobbeltarbejde kan undgås ved koordinering."


"Beslutningsgrundlaget skal koordineres."

TÆNK OVER• Aftal hvilke applikationer og metoder, der

bruges i projektet.

• Opdateringer og koordineringen af BIM-

modellen har vital betydning for dine

samarbejdsparter, og det er vigtigt, at disse

aftaler bliver taget alvorligt.

TÆNK OVER• Gør jer klart, hvilke standarder der er

gældende i projektet, og lav klare aftaler om

kring, hvordan standarderne skal anvendes i

det fælles workflow.

"Som det første lavede vi en IKT-aftale for byggesagen. Vi satte os simpelthen sammen ved en workshop og drøftede de forskellige IT-anvendelser igennem og aftalte hvordan det skulle køre. På bedste lean-maner forsøgte vi, med kulørte sedler på tavlen for de forskellige aktiviteter og forudsætninger, at lave en fælles procesplan."- Sten Legéne, B. Nygaard Sørensen A/S

Projektguide til intelligent krav-stillelse i det digitale byggeri



18

Definér den geometriske ansvarsfordeling

Hvem gør hvad, og hvordan sikrer vi en samlet, koor-dineret model?I Nyt Himmelev Behandlingshjem brugte vi det database-styrede modelleringsprogram Revit med fagmodeller for arkitekten og konstruktions- og installationsingeniøren. Når vi arbejder med BIM-modellering i denne type database-styret software, har det stor betydning for den geometriske ansvarsfordeling.

Mange har den opfattelse, at der tegnes en arkitekt-, installations- og konstruktionsmodel, der tilsammen giver det færdige produkt. Dette er grundlæggende forkert. Arkitekten projekterer arkitektmodellen, installationsinge-

niøren definerer installationsmodellen og konstruktions-ingeniøren konstruktionsmodellen. Igennem denne proces koordineres og kvalitetssikres de enkelte modeller kontinu-erligt i et samspil, der tilsammen giver et fejlsikret produkt. Det har vi set flere eksempler på i Nyt Himmelev-projektet i forbindelse med opdeling og detaljering i de enkelte fag-modeller med hensyn til generering af tegningsmateriale og mapping til kalkulationsbiblioteker og priskuranter.

Den geometriske ansvarsfordeling skal derfor defineres, så man kan anvende modellen aktivt i forbindelse med analy-ser, simuleringer og kalkulationer som grundlag for projek-tets udbudsforretning.

TÆNK OVERLav gode aftaler og koordinér deling af BIM-modellen: Hvem skal bruge modellen til hvad og hvornår?

Hvilken model anvendes til kalkulation og mængdeudtræk? Hvem ejer modellen, når projektet er færdigt?

Visualisering af ventilationsinstallation, Nyt Himmelev Behandlingshjem


Afklar projektets kompleksitet i forhold til BIM

Start altid dit næste BIM-projekt med en afklaring af projektets kompleksitet i forhold til BIM. Denne afklaring af projektet er nødvendig for at gennem-føre et succesfuldt og rentabelt BIM-projekt. Modellens størrelse og geometriske kompleksitet skal vurderes for at afgøre, om projektet skal opdeles i flere filer og work-sets, der skal kunne modelleres i 3D, hvor det er rentabelt, anvendeligt og nødvendigt.

3D-modellering er som hovedregel forbeholdt større byg-ningselementer, hvor detaljering af fx armering, beslag, skruer og andre delelementer hovedsageligt detaljeres i 2D og kun skal udføres i enkelte knudepunkter, hvis dette skønnes at være en absolut nødvendighed. Dette skyldes blandt andet, at de PC'er, vi almindeligvis arbejder på i dag, har en begrænset ydeevne, hvilket sætter restriktio-ner i den totale datamængde, der kan håndteres på hver arbejdsstation.

ComputerkraftenComputerkraften bør altid indgå i vores overvejelser, når vi starter et nyt projekt. Samtidig skal modellens detaljering, koordineres således, at den understøtter struktur i kalkulations- og beskrivelsesobjekter.

Den værste fejlmelding, man kan få… Computerkraften skal være i orden!

Afprøvningsprojektets deltagere



Lav en god rollefordeling og BIM-organisation

Rollefordeling internt i virksomheden og eksternt i projek-tet bliver en mere og mere nødvendig og vigtig del af en velfungerende digital infrastruktur. En god rollefordeling etableres for at vedligeholde virksomhedens digitale infra-struktur, vidensniveau og for at sikre kontinuerlig tilgang af ny viden til virksomheden.

KompetenceprofilEn profil af medarbejdernes kompetencer kan anvendes til at sammensætte teams til den enkelte opgave internt og til koordinering af modellen eksternt.

Vi definerer medarbejderens kompetencer og rolle med udgangspunkt i tre niveauer: ekspert, bruger og viewer. Medarbejderens niveau vurderes inden for tre områ-der: strategi, metode og teknik, som figuren herunder viser. Har medarbejderen ekspertniveau i alle områder, er han ekspert og får derfor særlige rettigheder og ansvar. Kompetenceprofilen kan anvendes til at sammensætte teams til den enkelte opgave internt og til koordinering af modellen eksternt.


"Nye roller omkring koordinering af projektet kræver den nødvendige tid."

"Kompetenceniveauet skal være i orden, så vores fokus kan ændre sig."Valg af scenarie Projektforberedelse BIM modellering og projektering

Analyser projektets kontekstStatsligt eller ej?

Samarbejdspartnere og applikationer

IKT-specifikationer

Rollefordeling Projektspecifikation 2D vs. 3D Anvendelse af standarder

Geometrisk ansvarsfordeling og udveksling

Kompetencer, rettigheder og opgaver

Detaljering, grafisk udtryk og opsætning

Kodning, Kvalitetsikring og navngivning mv.

Strategi

- Indsamling af ny viden

- Kompetenceplanlægning og uddannelse

Metode Teknik

- Strategiske beslutninger software/hardware

Kompetenceprofil

- Vedligeholde og udvikle metode og workflow

- Vedligeholdelse af digitalinfrastruktur - Internt og eksternt UVM

- Tekniske kompetencer

- Nødvendig viden om digital infrastruktur

- Nødvendig viden om workflow

Medarbejderens kompetencer vurderes i forhold til strategi, metode og teknik


BIM-modellering og projektering i praksis

Nyt Himmelev behandlingshjem er projekteret i Revit, og der er modelleret fagmodeller for arkitekt og konstruktions- og installationsingeniør. Det sætter projektet i en kontekst, hvor vi har arbejdet med 3 projekteringsfaser:

● Analyse ● Modelleringsfasen ● Detaljeringsfasen

Opret bibliotek over bygningsdeleMere komplekse applikationer betyder, at den faglige og digitale analyse af projektet er vigtigere end nogensinde. Traditionelle projekteringsdyder som materiale- og kon-struktionsanalyser bør sættes i en digital kontekst og trans-formeres til en mere tidssvarende og sagsspecifik bygnings-deloversigt eller et bibliotek.

Biblioteket anvendes til at analysere de respektive byg-ningsdeles tekniske opbygning og faglige indhold samt at sikre klare aftaler omkring kodning, navngivning, grafisk udtryk og detaljeringsniveau. Biblioteket bør koordineres med de øvrige rådgivere.

Selvom vi arbejder med parametriske objekter i intelligente applikationer, er det tidskrævende at lave større ændringer af modellens konstruktionsopbygning og struktur sent i projektforløbet.

Få derfor de overordnede beslutninger på plads så tid-ligt som muligt.

"Når man fra begyndelsen er presset af en temmelig stram tidsplan, er det noget rod, hvis projekteringsmøderne både skal tage stilling til projekteringsspørgsmål og håndtere udfordringerne med at få projekteringssoftwaren til at makke ret. Hen ad vejen lærte vi at skille teknikproblemerne ud i nogle særlige BIM-møder, hvor vi så kunne hjælpe hinanden eller få support til at overvinde problemerne. Det var den rigtige løsning."- Sten Legéne, B. Nygaard Sørensen A/S

Anvendelse af BIM kræver planlægning og koordinering mellem alle byggeriets parter fra start


Inden optegning af modellen

Inden optegningen af modellen starter, er det vigtigt at have følgende ting på plads:

● Gulvopbygninger ● Koter for færdigt gulv ● Tagopbygning ● Rumhøjder ● Primære vægkonstruktioner ● Modellering

Med udgangspunkt i bygningsdeloversigt oprettes og loades de rigtige objekter til projektet fra et tilhørende bibliotek.

Det er vigtigt at sikre sig, at indsættelsespunkter og referen-cepunkter oprettes og linkes, så modellen kan koordineres i samspil med øvrige rådgivere. Det er meget forskelligt, hvad grundlaget for modelleringen er og indeholder.

DetaljeringDetaljering i databasestyret de bygningsapplikationer effek-tiviseres via 3D-overbygning på view/udtræk af den samlede model.

I detaljeringsfasen af projekteringsprocessen skal modellen være på et acceptabelt indholdsniveau, og vigtige beslut-ninger med indflydelse på geometrisk udformning være truffet. Det skyldes, at selvom 2D-detaljering kan låses til bygningsobjekter, er det et større arbejde at udføre på samtlige knudepunkter, og det skaber hurtigt konflikter i samspillet mellem 2D- og 3D-objekter.

Detaljeringen skal samtidig koordineres i forhold til work-sets og filopdeling af hovedgeometrien.

Erfaringer fra nyt Himmelev BehandlingshjemBehandlingshjemmet var udgangspunktet et meget detaljeret projektforslag i ACA. Det var svært at importere direkte og betød, at mange beslutninger også blev importeret direkte uden at blive vurderet i analysefasen. Koordinering af designmæssige beslutninger kan ikke erstatte almindelig kommunikation mellem projektet parter.

Analyse

Målsætning Koncept Design

Design

Analyse

Design

Analyse

Design

AnalyseDesign

Analyse

Design Analyse

Analyse

DesignAnalyse

Design

Test

Test

Test

Ide

Ide

IdeInformation

Information

Figuren viser en iterativ og integreret designproces for Building Information Modelling


Opsamling

Det kræver tid, energi og økonomi, når virksomheder skal opgradere deres færdigheder i 3D-modellering og Det Digitale Byggeri. Sådan var det også i Nyt Himmelev-projektet. Implementeringen af nye teknologier betyder ændringer på alle niveauer i og imellem virksomhederne. På den måde er det en flersidet forandringsproces, når virk-somheder skal implementere de digitale principper.

Når alt dette er sagt, kan vi alligevel konstatere, at imple-menteringsprojektet i forbindelse med Nyt Himmelev er banebrydende. Vi har i en periode på ca. 3-4 måneder formået at geare alle aktørerne i projektet til at håndtere

aspekterne i Det Digitale Byggeri på et både teoretisk og praktisk niveau. Men det sker ikke ved kun at skabe vej-ledninger i 3D-arbejdsmetode. Ændringer af ydelsesbeskri-velser, traditionelle rollemønstre, organisation og ’mindset’ er en nødvendighed. Og det er vigtigt, at den enkelte virk-somhed har en klar vision og strategi for implementering, forankring og udvikling af DDB.

Asbjørn Levring, konsulent, Teknologisk Institut, Implementeringsnetværkets task force

Altid huske, aldrig glemme

BIM og byggeprojektet ● Analysér og klarlæg projektets kompleksitet i forhold til

BIM. ● Sæt god tid af i projektets indledende fase – erfaringer

viser, at flere beslutninger skal tages tidligere i projekt-forløbet.

● Læg vægt på projektstart og planlægning. ● Gennemfør et pilotprojekt på et konkret byggeprojekt.

BIM og medarbejderne ● Frigør medarbejdere til BIM-projektet. ● Sammensæt det rigtige team. ● Vurdér medarbejdernes kompetencer og lav en lærings-

plan. ● Skil lærings- og projektrelaterede beslutninger ad.

BIM og forretningen ● Lav en softwarestrategi. ● Tilpas forretningsgangen til BIM. ● Spild ikke tiden - brug eksterne rådgivere og erfaring

udefra (hjælp til selvhjælp). ● Analysér projektets højder, længder, bredder, materialer,

konstruktioner.

Videndeling og koordinering ● Lav gode aftaler og koordiner deling af BIM-modellen. ● Lav fælles aftaler om modellens detaljeringsgrad. ● Etablér en projektgruppe, der samarbejder på en fælles

lokalitet. ● Skab rammer for videndeling: Kommuniker fx omkring

modellen via et forum eller en sharepoint-løsning. Byggeweb er ikke tilstrækkeligt.

Mere videnPå www.detdigitalebyggeri.dk kan du finde mere viden om Det Digitale Byggeri og BIM og hente praktiske eksempler og værktøjer til at arbejde digitalt. Du kan også læse mere om erfaringerne fra byggeriet af Nyt Himmelev Behandlingshjem og andre afprøvningsprojekter i forbindelse med Im-plementeringsnetværkets projekt "Ny viden til byggefagene".


24 Gå til indholdfortegnelseGå til indholdfortegnelse


Documents

BIM-implementering og praktisk projekthåndtering · forcen og aktørerne i byggeprojektet deres erfaringer videre til resten af branchen. Guiden baserer sig på praktiske erfaringer