12 13

Kvar te rhu set i Kolding

E r f a r i n g e r &

måleresultater

Teknisk ForvaltningNytorv 11

6000 Kolding

Tlf. 75 50 15 00e-mail teknisk@kolding.dkwww.kolding.dk

teks

t&gr

afi k

· 75

57

70 7

7

2 3

Denne brochure beskriver Kvarterhuset som et demonstrationsprojekt inden for byøkologi, brugen samt måleresulta-terne for Kvarterhuset i Sydvestkvarteret i Kolding. Projektet blev økonomisk støttet af By & Boligministeriets pulje til Kvarterløft, Lokale & Anlægsfonden, Energistyrelsen og Kolding Kommune. Projektet kostede i alt ca. 12 mio. kr. at gennemføre.

To enhederKvarterhuset har et samlet etageareal på 1.050 m2. Huset er opdelt i to enheder: Selve kvarterhusdelen, som mod vest

Der er gennem hele forløbet med projek-tering, opførelse og drift lagt stor vægt på ressourcebesparende, miljøvenlige og bæredygtige tiltag. Det betyder, at Kvar-terhuset i dag har følgende innovative elementer:

■ Ventilationsprincippet er naturlig ven-tilation suppleret med hjælpeventila-tor – også kaldet hybrid ventilation. Forvarmning og køling af friskluft sker via jordkanaler samt en forvarm-ning via glastilbygningen

■ Udnyttelsen af dagslys er stor – såle-des spares el til kunstig belysning

■ Et solcelleanlæg (PV) – gør, at huset er delvis selvforsynende med strøm (ca. 8 pct.)

■ Solvarmeanlæg til demonstration af muligheden for at benytte solenergi til opvarmning af vand. Anlægget opvarmer noget af husets varme vand

■ Glastilbygning gør det muligt at ud-nytte den passive solenergi. Glastil-bygningen fungerer samtidig som en uopvarmet bufferzone, der nedsætter husets energitab

■ Der er benyttet miljøvenlige iso-leringsmaterialer i facader samt i udvalgte tagkassetter

■ Der er valgt træbeklædning på facader for at anvende et CO2-neutralt produkt

■ Huset er ved opførslen forberedt til at kunne benytte regnvand, f.eks. til toiletskyl. Vandbesparelser indgik i projekteringen

■ Husets forbrug af varme, el og vand visualiseres på en computerskærm, der er tilgængelig for alle brugere

■ Der har været foretaget målinger af huset mht. energiforbrug, energitil-førsel og indeklimaforhold over en periode på 3 år

■ Computerstyret, intelligent kontrol af energiforbruget

Innovative elementer i Kvarterhuset

Kvarterhuset i Kolding

Erfaringer og måleresultaterer opført i to etager, og et selvstændigt værested, »Gademix«, for områdets unge beliggende øst for selve kvarterhuset.

I Kvarterhuset er der café, festlokaler, storkøkken, mediatek, dagplejerum og værksteder.

I Gademix er der fællesrum med tekøkken og øvelokale for musik.

Innovative elementerDe innovative elementer i projektet er beskrevet herunder.

Projektgruppen var i 1998 fremad-synet og planlagde et byggeri, der er i overensstemmelse med EU`s Energiydel-

Udnyttelsen af dags-

lys er stor – således

spares el til kunstig

belysning

sesdirektiv og i tråd med det reviderede danske Bygningsreglement af 2006. Bag-grunden for byggeriet var en konkur-rence udskrevet af Kolding Kommune i år 2000, hvoraf det fremgik, at der skulle opføres et medborgerhus for alle alders-grupper og sociale lag i Sydvestkvarteret i Kolding.

4 5

Ventilationsprincippet – hybrid ventilation

Ventilationsprincippet er naturlig ven-tilation suppleret med hjælpeventilator – også kaldet hybrid ventilation. I vinter-perioden sker der en forvarmning af den friske luft og om sommeren en afkøling. Der er behovsstyring udfra CO2- og tem-peraturforhold i de enkelte rum.

Naturlig ventilation betyder at luften i en bygning bevæger sig ved de natur-lige drivkræfter, nemlig den termiske opdrift (luften opvarmes og stiger op) og vindkraften (vindpåvirkningen af byg-ningen). Naturlig ventilation er populær af flere grunde, bl.a. kan pladskrævende ventilationssystemer undværes, samtidig med at godt indeklima kan opnås. Vig-tigst af alt opnås et minimalt elforbrug: Driftsomkostninger til mekanisk ventila-tion er ofte høje, og der spares ved rigtig dimensionering og udførelse af naturlig ventilation en del på elregningen.

Ofte kobles den naturlige ventilation sammen med en hjælpeventilator med

henblik på de perioder, hvor de naturlige drivkræfter er meget svage (vindstille perioder). Hjælpeventilatoren vil her medvirke til en termisk opdrift, hvorved der sker en ventilation af bygningen.

Udeluften tilføres ved sydsiden af bygningen enten via hætter over terræn eller via hulrum i dobbelt glasfacade. Herfra føres luften i betonrør til ventila-tionskælderen, hvorfra fordeling sker til de enkelte rum.

Den dobbelte glasfacade består af to enkeltlag glas med et hulrum imel-lem, hvor solcellerne er integreret i det yderste lag glas. Derved får solcellerne også en funktion som solafskærmning. Herudover udnyttes hulrummet til for-varmning af ventilationsluften i varme-sæsonen ved at cirkulere kølig udeluft gennem hulrummet. I sommerperioden, hvor der er overskud af solvarme, sker der en automatisk, temperaturstyret udluftning af hulrummet for at undgå

uønsket opvarmning af solcellerne og det bagvedliggende rum.

VinterperiodeLuften tages ind fra glashuset gennem betonrør og føres ned i ventilationskæl-deren. Årsagen til at benytte betonrør er, at disse er miljøvenlige (der benyt-tes ingen PVC rør i byggeriet grundet klorin i PVC, som giver giftig dioxin ved afbrænding).

Indtaget af luft i glashuset sker via risten på fliserne i gulvet i glasfacaden.

I kælderen forvarmes den indkomne »kolde« udeluft. Fordelingen til de oven-liggende rum sker via spirorør indstøbt i de tunge betonelementer – den tunge væg som deler den lange gang og loka-lerne mod nord.

Fordelingen til de enkelte rum sker med vægmonterede indtagsarmaturer ved gulv. Radiatorerne er ikke placeret som på traditionel vis ved vinduer og

ej heller ved facaden ud mod glashuset, pga. skydedørenes placering. Udsugnin-gen fra de enkelte lokaler sker via riste som er placeret højt i den tunge væg.

Når der ikke kan opnås tilstrækkelig opvarmning af friskluften i de dobbelte glasfacader og betonkanaler, indkobles to varmeventilatorer, så der kan opret-holdes en indblæsningstemperatur på minimum 19°C (setværdi).

I midtergangen, som løber i hele husets længde, er der øverst fire, mo-torstyrede spjæld med aerodynamisk udformede taghætter, som forøger vind-drivtrykket, så afkastluften fra gangen suges ud.

SommerperiodeOm sommeren er ventilationskælderen med til at køle den indkomne varme udeluft. Princippet er ellers som om vin-teren, bortset fra at luften ikke tages fra glashuset, men i stedet direkte udefra.

I sommerperioden, hvor der ikke er noget opvarmningsbehov, vil der øverst i gangarealet være ovenlysvinduer som åbner automatisk styret af en termostat. Det medfører, at gangen, som er et byg-ningshøjt rum, anvendes til at skabe et forøget termisk drivtryk. På meget varme dage anvendes den naturlige ventilation til passiv køling af bygningen med force-ret luftskifte ved brug af ventilatorer om natten.

Anlægget er opbygget med CTS un-dercentral som styreenhed.

Ved sommerdrift åbnes spjæld ved betonrør fra rist, og spjæld i bund af den dobbelte glasfacade lukkes.

Spjæld skifter imellem indtag i dob-belt glasfacade (vinterdrift) og indtag i rist (sommerdrift).

VentilationskælderenVentilationskælderen benyttes til forde-ling af ventilationsluften til de ovenlig-

gende rum, henholdsvis stueetage og 1. sal. Samtidig har ventilationskælderen to funktioner: Om sommeren er den med til at køle den indkomne varme udeluft, så ventilationsluften altid er koldere end udeluften. Om vinteren er kælderen med til at forvarme den indkomne kolde udeluft.

Ventilationskælderen har et tilpas tværsnit, til at tryktabet ikke bliver for stort. Herudover er der udført tætning af kælderen mod indtrængning af radon, og de lave drivtryk vil i øvrigt også redu-cere en eventuel radonpåvirkning.

I perioder med utilstrækkeligt natur-ligt drivtryk suppleres med ventilatorer. Ventilatorer er placeret ved indtag i kælderen. De virker med lavt drivtryk og derved med et marginalt elforbrug.

Samtidig benyttes kælderen også som ingeniørgang, hvilket betyder at kælderen har flere funktioner end blot at fordele ventilationsluften.

Indtag af frisk luft gennem rist i have. Vinddrevne ventilatorer over tag. Planforsænket fortrængningsarmatur til ind-

blæsning af forvarmet frisk luft.

Hulrummet i den dobbelte glasfacade. Her

er også indtagsrist for frisk luft og udluftning

af den dobbelte facade samt indtagsrist for

ventilation med tilslutning til jordkanal.

Hjælpeventilator i ingeniørkælder

Vinter

Sommer

Forår / efterår

Afkast

AfkastAfkast

Indtag

Indtag

→

Indtag

→ Indtag

Afkast

6 7

Solcelleanlæg

Solcelleanlægget er integreret i byg-ningen. Udover at producere el, skaber anlægget sol- og skyggeområder i den sydvendte glastilbygning og begrænser tilførslen af solvarme til de sydvendte rum.

Solcellerne er indbygget i det yderste lag glas i en dobbelt glasfacade, hvor hulrummet anvendes til forvarmning af ventilationsluften til Kvarterhuset. Her-ved opnås en vis afkøling af solcellerne til gavn for anlæggets effektivitet.

Solcellerne er opdelt i felter i facaden og placerede ud for den lukkede del af den bagvedliggende facade. Herved opnås gode udsynsforhold inde fra huset. For at opnå en god løsning for sol- og skyggeforhold samt el-produktion er antallet af celler og størrelsen på mo-dulerne tilpasset indbyrdes. Solcellerne dækker 70 pct. af glasfladen.

Placeringen af solcellerne i glasfaca-den giver en markant synliggørelse af solcellerne både ude- og indefra. Der

opnås således en stor grad af demonstra-tion i forhold til bygningens brugere og forbipasserende.

Formålet med Kvarterhusets solcelle-projekt er at opbygge og demonstrere integrerede solceller til brug i glas-alu fa-cade- og tagsystemer, som i vid udstræk-ning anvendes i glasbygninger samt i glasoverdækkede atrier og arkader.

Delmålene har dels været at opnå stor fleksibilitet med hensyn til bygningsin-tegration – specielt vedr. indbygning og installation, dels at opnå stor arkitekto-nisk frihed og billiggørelse af system-komponenter.

Anlægget har et effektivt solcelleareal på 46 m² med en effekt på 5,2 kWp og en ydelse på ca. 2.700 kWh pr. år (gennem-snitsår).

Solcellemodulerne er monteret i et profilsystem, hvor al ledningsføring er skjult, men tilgængelig for inspektion og service i fremtiden. Profilsystemet er op-delt i felter, som tilgodeser den elektriske

sammenkobling af solcellemodulerne med opdeling i hele og halve moduler. Denne løsning er også prismæssigt fordelagtig for produktion af solcellemo-dulerne.

I terrænet er risikoen for skygger på solcellerne minimeret ved at vælge lavt voksende beplantning tæt på facaden, så der kun opstår skygger på de lavest sid-dende solcellepaneler i vinterhalvåret og primært om morgenen og aftenen, hvor solindstrålingen er begrænset.

Solcellerne er tilsluttet via centrale vekselrettere, så al produceret strøm udnyttes i bygningen eller sælges til det offentlige elforsyningsnet.

De enkelte solceller er i modsætning til standardpaneler monteret på glasset med en vis afstand , så der på samme tid kan tilføres dagslys igennem glasset og opnås en vis skyggevirkning, som afskærmer for uønsket solindfald.

Der er anvendt polykrystallinske cel-ler med en størrelse på 125 x 125 mm.

Solceller set indefra Solceller set udefra Profilsystem med skjult ledningsføring

Udnyttelse af dagslys og udvidet klimaskærmDen markante gennemgående solmur har to funktioner. Udover at den med sin skråtstillede udformning opsamler solvarme, fordeler den desuden dagslys til bygningens rum. Herved spares der el til belysning.

Mod syd er Kvarterhuset forsynet med en uopvarmet tilbygning i glas. Den er forsynet med en dobbelt glasfacade. Tilbygningen udnytter passiv solvarme og fungerer som en bufferzone i forhold til den øvrige del af bygningen.

Via glastilbygningen tilføres der lys til rummene bag den sydvendte facade, og med sol- og skyggeområder får facaden et visuelt varieret forløb. Sol- og skygge-

forholdene er gradueret med integrerede solceller på glasset.

Solcellerne er placeret, så de på én gang giver skygge, lader dagslys slippe ind og giver udsyn inde fra rummene bag den sydvendte facade.

Udvidet klimaskærmGlastilbygningen opvarmes alene af sol-indfald og fungerer som en bufferzone – en udvidet klimaskærm.

I vinterperioden fungerer buffer-zonen som beskyttelse af huset mod afkøling. Når solen er på, kan man i årets kolde perioder opholde sig i glastilbyg-ningen, som mod vest udvider sig til en

vinterhave. I varme perioder fungerer solcellerne som skyggegivere, der beskyt-ter mod overophedning af rummet.

Herudover er der temperaturstyrede åbninger i glasbygningen og i den dob-belte glasfacade for at sikre udluftning og reduktion af rumtemperaturen.

Bufferzonen er i princippet opbygget som en forhængt glasfacade med en tung bagmur til akkumulering og afgivelse af solvarme.

Bufferzonen indflydelse på energifor-bruget og temperaturforholdende i de bagvedliggende rum beskrives i afsnittet om måleresultater.

Den sydvendte, skråtsillede solmur går gen-

nem hele bygningen. Den har to funktioner:

Opsamling af solvarme og fordeling af dags-

lys til de sydvendte lokaler.

Glastilnygningen mod syd fungerer som en

bufferzone, der beskytter bygningen mod

klimaets påvirkning.

Mod vest udvides glastilnygningen/bufferzo-

nen til en vinterhave i tilknytning til Kvarter-

husets café.

8 9

Vandforbrug

Vejrstationen måler lufttemperatur, relativ

luftfugtighed, global stråling på vandret

og lodret, vindhastighed, vindretning samt

regnmængde. Resultaterne kan aflæses på

skærm inde i huset (se foto herunder)

Solvarme

Miljøvenlige materialer

Som en pendant til glastilbygningen med udnyttelse af passiv solvarme, er der på sydfacaden indbygget en normal væskesolfanger – aktivt solvarmeanlæg – til opvarmning af det varme brugsvand og som demonstration af en anden form for udnyttelse af solenergi.

Solfangeren er placeret lodret på sydfacaden ved siden af glashuset og

Da Kvarterhuset er baseret på energi-rigtige og økologiske byggeprincipper, har det været en selvfølge at benytte miljøvenlige byggematerialer, herunder også alternative isoleringsmaterialer. På de lukkede facader er der valgt træbe-klædning for at undgå et CO2-udledende produkt.

Alle ydervægge i huset er i demon-strationsøjemed forsynet med 180 mm

højisolering i en konstruktion med tung bagmur. Den tunge bagmur medvirker til at lagre bygningens opvarmning og reducerer dermed varmeforbrug og udsving i rumtemperaturen.

Væggene og en del af tagkasseterne er isoleret med hør, resten af tagkassetterne med glasuld. Brugen af hør er et forsøg, som skal vise om dette naturmateriale kan erstatte traditionel isolering. Løben-

Her ses udvendig træbeklædning på Kvarterhuset og værestedet ved siden af Kvarterhuset. Den tunge bagmur binder de to bygninger sam-

men og strækker sig hele vejen gennem Kvarterhuset, hvor den skråtstillede mur fordeler lys og oplagrer husets opvarmning.

Træbeklædt facade mod nord.Vægmontre viser tradtionel glasuldisolering

til venstre og hør til højre.

de målinger viser indtil nu, at hør funge-rer fint som erstatning for mineraluld.

Generelt er der prioriteret byggema-terialer med mindst mulig miljøpåvirk-ning. Dette gælder også overflade- behandlinger (maling, tapet, gulv belæg-ninger). Herudover er der specificeret PVF-fri afløbs- og vandinstallationsrør samt PVC-fri el-kabler samt kloakrør af beton for at undgå PVC.

Træbeklædt facade mod øst.Kvarterhuset er forberedt for udnyt-telse af regnvand til toiletskyl. Der kan opsamles regnvand fra den syd-vendte tagflade på hovedbygningen. Regnvandet kan opsamles i plasttanke med et samlet volumen på 15 m3 og nedgravet i terrænet, så vandtempera-tur og lystilførsel begrænses, hvorved algebegroning reduceres.

Udførelse af regnvandsanlæg kan til enhver tid realiseres, når Kolding Kommune og byggemyndighederne godkender en sådan udnyttelse.

Alle armaturer er med termostat- og vandsparefunktion. Toiletter er udført med lavtskylsfunktion.

Visualisering af forbrug

har et areal på ca. 1,5 m2. Solfangeren er tilsluttet bygningens varmtvandsbehol-der og bidrager til opvarmning af en del af bygningens varme brugsvand.

Solvarmeanlægget producerer energi svarende til varmetabet på cirkulationen i de solrige dage i sommermånederne.

Væskesolfanger monteret på facaden mod

syd

Forbrug og produktion af varme, el og vand visualiseres på en computerskærm. Skærmen viser også den principielle opbygning af solcelleanlæg og solvarme-anlæg.

Indeklimaet evalueres ved at gen-nemføre et detaljeret måleprogram, som omfatter måling af temperaturer, luft-fugtighed, luftkvalitet (CO2), lufthastig-heder samt udeklimaet. Der udarbejdes målerapporter hvert år, disse afsluttes per januar 2006.

Opgaven med visualiseringen er at opfordre husets brugere til energirigtig

adfærd. Skærmen er placeret i cafeen, så brugerne kan få inspiration til energi-rigtig adfærd og følge energiforbruget i huset. Skærmen bruges også i forbindelse med undervisning.

Skærmen, som viser målinger af inde- og

udeklima, energiforbrug m.v.

10 11

Måleprogrammet blev gennemført i pe-rioden fra juni 2003 til januar 2006 for at undersøge bygningen og ventilationsan-lægget med hensyn til ydeevne, termisk komfort og energiforbrug. Samtidig er måleprojektet gennemført for at registre-re funktionen af og opsamle erfaringer om de energi- og indeklimaforbedrende tiltag i Kvarterhus-projektet. Dertil kom-mer, at måleprogrammet er forudsætnin-gen for at dokumentere, at Kvarterhuset er et ressourcebesparende og bæredyg-tigt byggeri.

Bygningen er forsynet med CTS-an-læg til intelligent styring af al ventila-tion, opvarmning samt elforbrug på basis af temperaturfølere inde og ude, CO2-følere, lysfølere samt bevægelsesfølere. CTS-anlægget er programmeret til at opsamle og gemme måledata fra følere, ventilstillinger, driftstider og energimå-lere. Ved at anvende bygningens CTS-an-læg sikres der mindst mulig forstyrrelse af bygningens brugere ved udførelse af størstedelen af måleprogrammet.

EnergiforbrugVed at arbejde målretttet med at styre

og tilpasse et kompliceret, naturligt ventilationsprincip og varmesystemet er det lykkedes at reducere energiforbruget til opvarmning med 40 pct. i forhold til tidligere i Kvarterhuset.

MåleprogrammetA Termisk indeklimaB Hybrid ventilationC EnergiforbrugD DriftstilstandeE HørisoleringF Termografisk fotograferingG LogbogH brugernes erfaringer med brug af

Kvarterhuset – spørgeskema

El-forbruget har hele tiden ligget for-nuftigt, i 2005 var det endog særligt lavt. Gennem finjustering af hybridventilatio-nen (naturlig ventilation suppleret med mekanisk ventilation) er det løbende lykkedes at nedbringe elforbruget.

Vandforbruget i bygningen er som forventet.

IndeklimaetI det store hele har justeringerne via CTS-anlægget gennem de seneste tre år, medført at indeklimaet i de to huse – Kvarterhuset og Gademix, er tilfreds-stillende. Sammenlignet med målingerne foretaget i 2004, har nye indstillinger på ventilationsaggregatet i begyndelsen af 2005 bevirket, at indeklimaet er blevet forbedret – det være sig både CO2-værdi-erne (som har stor betydning for inde-klimaet og dermed menneskers velbefin-dende) og temperaturforholdene.

Der vil altid forekomme enkelte dage, hvor de enkelte zoner er meget belastede, og hvor det kan være svært at opret-holde de ønskede indetemperaturer og CO2-værdier. Det gælder f.eks., hvis der en dag er rigtigt mange mennesker i et lokale, samtidig med at der er meget høje udetemperaturer og vinduerne åbnes. I sådanne tilfælde har det vist sig, at den

hybride ventilation i Kvarterhuset har svære vilkår.

Glas-bufferzonens positive indflydelseGlas-bufferzonen mod syd og jordkana-len er begge vigtige og betydningsfulde i forbindelse med med den hybride ventilation. Der sker her en henholdsvis opvarmning af ventilationsluften og en nedkøling af denne, alt efter om der er et varmebehov i bygningen eller kølebe-hov. Udetemperaturen hæves – i nogle tilfælde fra minus 9oC til plus 10oC, altså en temperaturstigning af udetempera-turen pga. glas-bufferzonen på 19oC! Dette gør bufferzonen til en yderst vigtig

parameter i forhold til den hybride ven-tilation, og zonen var netop tiltænkt at skulle bidrage til opvarmning af ventila-tionsluften og dermed til nedsættelse af energiforbruget.

I den ellers varme sommermåned - august - er der i praksis ingen indblæs-ningstemperaturer over 21oC, hvilket er meget tilfredsstillende set i lyset af, at indblæsningen skulle forhindre over-ophedning. Indblæsningen sørger for et friskluft-skifte i de enkelte rum. Indblæs-ningstemperaturen er kun over 20oC i 5 pct. af tiden, så der er en fin afkøling, som kan tilskrives, at luften afkøles i den nedgravede ventilationskanal samt kanalerne i ventilationskælderen.

Brugernes kommentarer til husetEn spørgeskemaundersøgelse viser, at det generelle indtryk af henholdsvis Kvarterhuset og Gademix får gode karak-terer med på vejen, idet langt hoved-parten er tilfredse eller endog meget tilfredse med de fleste lokaliteter.

Økologitiltagene i de to huse har generelt fået positive bedømmelser fra brugerne og der var to uddybende kom-mentarer mht. Værestedet: 1) »Syntes at der burde være mere byggeri som dette« og 2) »Syntes at huset fungerer«.

For Kvarterhuset er der følgende resultater vedr. økologitiltagene: Den hybride ventilation er primært blevet betragtet som positiv. Mht. materialeval-get er alle stort set tilfredse. At der er lagt vægt på dagslysandelen er også blevet vægtet positivt hos de fleste. Det samme

gælder for glastilbygningen, som er en bufferzone, her er stort set alle positive. Måske lidt overraskende svarer alle, at de er tilfredse eller meget tilfredse med, at Kvarterhuset er forberedt til at udnytte regnvand til toiletskyl. Slutteligt blev brugerne spurgt, om de er tilfredse med visualiseringen af energiforbrugene. Her svarer alle positivt.

Omkring indretningsforholdene i Kvarterhuset er der gennemgående svaret meget positivt. Der er her følgende kommentarer: 1) »huset er godt indret-tet«, 2) »kunne evt. undvære børneborde i legestue og så spise i et af de andre lokaler, så gav det mere plads«, 3) »godt med flere toiletter«, 4) »i mødelokalerne er bordene for tunge at flytte rundt med« og 5) »i legeteket fylder de store »puder« for meget«.

Et spørgsmål gik på, hvordan Kvar-terhuset og Gademix fungerer i lokal-kvarteret. I Kvarterhuset er alle enige om, at huset fungerer godt i kvarteret. Til spørgsmålet om huset har haft indfly-delse på deres livskvalitet svarer 13 ud af 17 »ja« eller »ja meget«. Det sidste spørgsmål i kategorien var om denne type forsamlingshus kan anbefales andre steder. Her svarer 14 ud af 14 »ja«!

I Gademix er alle enige om, at huset fungerer godt i kvarteret. Til spørgsmålet om huset har haft indflydelse på deres livskvalitet svarer 9 ud af 10 »ja« eller »ja meget«. Det sidste spørgsmål i kategorien var om denne type hus kan anbefales andre steder, her svarer 10 ud af 10 »ja«! Der var et enkelt uddybende kommentar: »jeg mener klart, at Gademix er med til at gøre en forskel i kvarteret«.

Af øvrige kommentarer fra brugerne: 1) Det er altid dejligt at komme i huset og man får altid god behandling af per-sonalet, 2) Huset burde være røgfrit, 3) Der kunne laves en rengøringsordning med ledige fra kommunen, 4) Aflås-ningen kan være vanskelig nogle gang om aftenen og 5) Huset virker pænt og indbydende.

Gademix’s brugere havde følgende kommentarer: »Har arbejdet i kvarteret i 4 år, inden Gademix startede. Jeg tror meget på Kvarterhuset og Gademix som normsætter og holdningsdannende. Der er her en reel og realistisk mulighed for at gøre en forskel i et ellers råt kvarter.

Måleresultater

Deltagere i projektet

Bygherre: Kolding Kommune

Totalentreprenør: NCC Danmark A/S, Kolding

Arkitekt: White Arkitekter A/S, København K

Ingeniør, installationer og miljøtiltag: Esbensen Rådgivende Ingeniører, Sønderborg

Ingeniør, konstruktioner og an-læg: Sloth Møller Ingeniører A/S, Sønderborg

Byggeriet har modtaget tilskud fra:By- og Boligministeriet - KvarterløftLokale- & AnlægsfondenEnergistyrelsen