Årsberetning 2011

Side 1

Side 3

Indholdsfortegnelse

Vi er frivillige i det danske redningsberedskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Beredskabsforbundet i 2011 Prsidentens beretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Udskiftninger i toppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Landschefens beretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Snderjysk Frivillige Brandvrnsforbund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Skybrud sommeren 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Danmark kldt i hvidt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Hvervekampagne for brandfolk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

De frivilliges opgaver i 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Kreds Lolland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Kreds Frederikshavn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Kredssamarbejde Aarhus og Horsens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Ungdomsbrandkorps . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Frivilligpriserne 2010 uddelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Hderstegn 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Befolkningskurser i forebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Projekter 2011

Kampagne for redningsveste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

International Personelpulje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Internationalt samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Regnskab 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Noter til Regnskab 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Ptegning af rsrapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Regnskab 2011 p hovedforml . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Organisation og delegerede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Foto: Bjrn Nielsen, Greve Brandvsen, Frederikssund Kreds, Helle Vibeke Johannsen, Nikolaj Aaholm Mller, Thomas Engholm, Mogens Warrer, Line Nielsen, PolFoto, Mads Jakobsen, Henrik Freek Christensen, Carsten Munkholm Larsen, Beredskabsstyrelsen, Povl Thomsen

Beredskabsforbundets rsberetning 2011

Side 4

Side 5

Frivillige udgr cirka 50 % af alt personel

i det danske redningsberedskab . Vi er over

7 .000 borgere, der

er brand- og redningsfolk

er katastrofeberedskab ved orkan/

storm, ulykker, stormflod og milj -

forurening

er specialiserede i hundetjeneste, sred-

ning, eftersgning etc .

srger for evakuering, transport, ind-

kvartering og forplejning ved ulykker og

katastrofer

har fokus p forebyggelse

Beredskabsforbundets mission er at re-

prsentere de frivillige i det danske

redningsberedskab . Vi er en frivillig or-

ganisation, der arbejder uegennyttigt til

samfundets fordel . Vi skaber tryghed gen-

nem hjlp, forebyggelse, information og

uddannelse . Vi organiserer de frivillige og

fremmer frivilligtanken i samfundet .

Beredskabsforbundets vision er at skabe

get tryghed i samfundet .

Vierfrivilligeogarbejdertilsamfundetsfordel

Samfundsmssigt er vi en billig, hjt-uddannet og engageret arbejdskraft

Viarbejderbdemedopgaver,derkr-ver rstyrke i betydelig volumen og med

mindre enheder, der er uddannede til

hjt specialiserede opgaver

I ndsituationer maksimerer vi red-ningsberedskabet med engagerede og

veluddannede frivillige

Viforebyggerulykkerogskabertryghedmed opsgende arbejde, information og

forebyggende uddannelse

Vi sikrer frivillighedengennemmlret-tet information om og opretholdelse af

det frivillige element

Iinternationalendsituationerbidragervi aktivt med viden og personel

Vi arbejder internationalt med andreorganisationer, hvor vi kan vre til gavn

og udvikle det internationale, frivillige

beredskab

Viorganisererdefrivillige,ogvitalerdefrivilliges sag i samfundet n

VI gr en forskel

VI er frIVIllIge, fordI VI nsker at

gre en forskel


Side 6

2011 er et r, der i beredskabsmssig

forstand vil blive husket for vand og sne .

ret startede med en lang og hrd vinter

efterfulgt af smeltevandets oversvmmel-

ser . Og sommeren bd ligeledes p masser

af vand, da landet over flere omgange blev

ramt af skybrud . Alle scenarier, der gav ar-

bejde til redningsberedskabets frivillige, og

som dermed igen beviste, at frivilligbe-

redskabet er en ndvendighed i vores

samfund . Hvis det ogs bliver taget i be-

tragtning, at klimaforandringernes kon-

sekvenser vil give os voldsommere vejr i

fremtiden, s er der bestemt grund til at

rette fokus mod de frivillige i redningsbe-

redskabet og Beredskabsforbundet .

Frivillige i fokus og udvikling

EU havde udrbt 2011 til at vre

Frivillighedens r . Det blev et r, hvor der

p en rkke omrder kom fokus p frivil-

ligtanken . Og med ovennvnte scenarier

in mente, s er der ikke tvivl om, at der

ogs i fremtiden er brug for fokus p den

frivillige ressource, som hver dag str til r-

dighed for at hjlpe samfundet .

Men vi skal ogs vre opmrksomme

p, at frivilligtanken i dagens Danmark er

under pres . Finanskrisen gr det svrere

at rekruttere, og folk er helt forsteligt

ndt til at prioritere deres civile job mere

end tidligere . S meget desto mere er der

grund til at vrdstte og hdre de frivil-

lige, der fortsat har mulighed og lyst til

at gre en forskel . Vel at mrke uden at

f en krone for det . Situationen smitter

ogs af p Beredskabsforbundet og gr

det ndvendigt, at Beredskabsforbundet

tilpasser sig samfundets udvikling og ska-

ber initiativer, der kan bringe forbundet

videre . For vi har en naturlig eksistens i

redningsberedskabet .

Beredskabsforbundet skal som frivillig-

organisation udvikles og udbygges inden

for udvalgte mlomrder . Det skal med-

virke til, at Beredskabsforbundet forbliver

en dynamisk og samfundskendt organisa-

tion, der er synonym med frivillighed og

tryghed . Det er de frivillige ligeledes am-

bassadrer for ude i lokalsamfundene . Ved

udgangen af ret havde forbundet 7 .531

medlemmer. Igennem ret er det orga-nisatoriske samarbejde med Snderjysk

Frivillige Brandvrnsforbund og Dansk

Sredningsselskab styrket, og jeg ser det

som en klar gevinst, at forskellige frivillig-

organisationer inden for beredskabet kan

g sammen om flles fokusomrder, der

kan styrke frivilligsegmentet . At de frivil-

lige i redningsberedskabet er et vigtigt ak-

tiv for beredskaberne, vidner udbredelsen

af kommuner, der anvender frivillige, om .

Endnu vigtigere er det dog, at en rkke

beredskaber og brandvsner tager initiativ

til at styrke og udvikle deres anvendelse af

frivillige, som det blandt andet har vret

tilfldet ved Frederiksberg Brandvsen og

Albertslund Kommune . Samtidig har der i

2011 vret god dialog med Kbenhavns

Brandvsen omkring brug af frivillige

ved brandvsnet . ret er desuden blevet

brugt p at lave samarbejdsaftaler med de

kommuner, som anvender frivillige . Mlet er

at opn aftaler med alle kommunerne, der

anvender frivillige, og til det ml er der hel-

digvis ikke lang vej igen .

Gennem den fortsatte udbygning og vi-

dereudvikling vil Beredskabsforbundet

aktivt fremme opfattelsen af organisa-

tionen som vrende samfundsnyttig og

udviklingsorienteret . Til dette har forbun-

det i lbet af ret krt en rkke projekter

og kampagner, der har haft det forml at

skabeget tryghedogsynlighed. Idennesammenhng vil jeg blandt andet nvne:

Redningsvestkampagnen med sttte fra

TrygFonden, befolkningsuddannelsen i

forebyggelse, hvervning af deltidsansatte

og frivillige brandfolk, hvervning af frivil-

lige til den internationale personelpulje og

udarbejdelse af nyt hvervekoncept i Rdet

for Frivillig Forebyggelse, Information ogHvervning(FFIH).

FOReByggeLSe I ceNtRUmForebyggelse er et fokusomrde, der

er kommet i centrum . En opgave, som

mange benytter og vil anvende frivillige

til at st for . Mange kommuner bruger

allerede frivillige til at opstte rgalar-

mer i ldre borgeres boliger . Det er en

positiv udvikling, som i den grad er med

til at understtte brugen af frivillige i

redningsberedskabet . Fra 2011 blev en

ny uddannelse et tilbud for danskerne:

Befolkningsuddannelse i forebyggende

sikkerhed. I frste omgang blev 10 pilot-kommuner udvalgt, hvorfra der kunne

beredskabsforbundet I 2011

Side 7

indsamles erfaringer, og fra 2012 er tilbud-

det om et gratis forebyggelseskursus et

landsdkkende tilbud . Forebyggelse er et

vigtigt initiativ i bestrbelsen p at ned-

bringe antallet af ulykker i hjemmet, i friti-

den og p arbejdspladsen . Hvert r besger

over 600 .000 danskere landets skadestuer .

Kan antallet af skadestuebesg nedbringes

markant, vil det vre en vsentlig kono-

misk besparelse for samfundet . Samtidig

har ret ogs vist, at mange danskere fx

ikke er forberedte p oversvmmelser, s

derfor er kurset et rigtig godt tilbud, der

kommer omkring de risici, der kan vre i

hjemmet .

FORLIg INDget Og et Nyt P VejI 2011blevder indget enny1-rig po-litisk aftale for redningsberedskabet . Det

blev et forlig, som Beredskabsforbundet

forholdsvis helskindet kom igennem, men

som helhed desvrre stadig ramte bered-

skabet med besparelser p en rkke om-

rder . Og der skal ikke herske tvivl om, at

vi efterhnden finder besparelserne sam-

fundsmssigt bekymrende . Det skal dog

fremhves, at Beredskabsforbundet er

glad for den landspolitiske bevgenhed og

accept, som vi i de senere r har registreret

fra politisk hold med fokus p ndvendig-

heden og nyttevrdien af frivillige .

Der skal sledes indgs en ny politisk af-

tale for redningsberedskabet i 2012 . Der

blev ved det seneste forlig lagt mange

krfter i de indledende forberedel-

ser, hvor Beredskabsforbundets nsker

til forliget er blevet gennemarbejdet .

Desuden er der ogs lavet et flles oplg

i samarbejde med Snderjysk Frivillige

Brandvrnsforbund og Landsklubben For

Deltidsansatte Brandfolk . Det samme vil

vre tilfldet i 2012 .

Beredskabsforbundets fokuspunkter er

strre nyttiggrelse af de frivillige, en styr-

kelse af forbundets position som organisa-

tion for de frivillige samt at fungere som

samarbejdspartner for landets beredskabs-

chefer . Efter vores vurdering skal kommu-

nerne tnke frivillige i et strre perspektiv

end hidtil . De har en uudnyttet ressource i

de frivillige, og for at kunne fastholde dem

er det vigtigt, at beredskaberne gr brug af

dem . Det er en udvikling p frivilligomrdet,

som Beredskabsforbundet vil arbejde for,

da det vil vre med til at understtte de

frivilliges rolle i redningsberedskabet samt

sikre fastholdelse og tilgang . Mange kom-

munale beredskaber str over for kono-

miske udfordringer, og her kan de frivillige

vre et godt redskab at bruge til at udfre

opgaver, der dog ikke skal ske p bekostning

af det allerede fastansatte personel .

Beredskabsforbundet nsker fortsat at

styrke de konstruktive dialoger med det

politiske landskab og en lang rkke aktrer

inden for redningsberedskabet . Formlet er

at skabe flles grundlag for en rkke hold-

ninger og skabe forstelse for hinandens

synspunkter . Vi kan bruge hinanden som

sparringspartnere i arbejdet for at skabe

bedre vilkr for redningsberedskabet og

frivilligtanken . Det skal i sidste ende vre

med til at skabe get tryghed i samfundet .

Som en udlber af det forrige forlig blev

der afsat en pulje p 2 x 3 millioner kroner,

som skal bruges p hvervning af deltidsan-

satte brandfolk p landsplan og frivillige

brandfolk i Snderjylland i 2011 og 2012 .

En lang rkke brandvsner og beredska-

ber har benyttet sig af muligheden for at

kre lokale kampagner, som har resulte-

ret i flere brandfolk over hele landet . Med

hjlp fra Beredskabsforbundets konsulen-

ter er der med succes afprvet nye rekrut-

teringsinitiativer og gennemfrt kampag-

ner, der forelbig har vist sig at tiltrkke

mange kandidater til brandmandsfaget . En

opgave, som vi mener helt klart br vide-

refres i de kommende r .

Af BjArne LAustsen prsident

Side 8


PRISVRDIg INDSAtS AF FRIVILLIgeDet forgangne r har endnu en gang vist, at frivillige kan trde

til, nr det hele brnder p . Uden de frivillige ville redningsbered-

skabet drukne i opgaver, som ikke ville kunne hndteres og klares .

Samfundet skal derfor prise sig lykkelig for, at en ganske lille del af

befolkningen har valgt at trde frem, nr der er behov for indsats

og handlekraft .

I lbetaf2011hardenfrivilligedelaf redningsberedskabetgangp gang bevist, at den er en uundvrlig ressource . Der har bde

vret strre og mindre indsatser, hvor de frivillige har taget del i

redningsarbejdet . Der har bde vret skarpe indsatser og planlagte

arrangementer, som de frivillige har deltaget i . Det kan for eksempel

vre slukningsarbejde, pumpeopgaver i forbindelse med oversvm-

melser eller samariter- og brandvagter ved lokale arrangementer .

Som indledningsvis nvnt trak sne og skybrud store veksler p fri-

villigberedskaberne mange steder rundt omkring i landet . Det viser

bare, at de frivilliges vilje og engagement til at gre en forskel og

skabe tryghed er al re og respekt vrd . Og det skal vi i hj grad

vrne om i fremtiden . Det br ikke vre til diskussion, at de fri-

villige skal vre en fast ingrediens af redningsberedskabet . De er

symbol p noget, som vi stadig og mske i endnu hjere grad vil

have brug for i fremtiden: Frivilligtanken . Det er ikke kun i rednings-

beredskabet, at samfundet har brug for frivillige, men de frivillige

i redningsberedskabet har en funktion og udfrer en indsats, som

kan gre forskellen mellem liv og dd .

UDVIKLINg FORDReR UDFORDRINgeRUdfordringer er vigtige for, at vi kan udvikle Beredskabsforbundet .

Samfundet og politikerne stiller krav . Men vi er ogs ndt til at stille

krav til os selv og samtidig ogs vre realistiske omkring vores for-

men . Der skal dog ikke vre tvivl om, at Beredskabsforbundet med

alle sine frivillige ildsjle besidder et kmpe potentiale, som kom-

mer det danske samfund til gode . Vi skal fortstte med at fokusere

p frivilligtanken samt p forebyggelse . Vi skal arbejde for at opret-

holde og styrke frivilligressourcen i redningsberedskabet bde til

indsatsopgaver og forebyggelse . Vi skal kunne hverve og fastholde

nye svel som nuvrende frivillige ved at sikre dem gode vilkr og

udfordrende opgaver, herunder deltagelse i forebyggende projekter .

Vi lever i en verden, hvor verdenssituationen og trusselsbilledet kan

ndres p meget kort tid . Ulykker og katastrofer rammer os fra tid

til anden . Det krver, at Beredskabsforbundet nr ud til borgerne

med information om, hvad borgerne selv kan gre for at sikre sig

og hvad de skal gre, hvis ulykken rammer dem . Det er ligeledes

vigtigt, at forbundet udviser hjlpsomhed over for borgerne i de

situationer . Beredskabsforbundet skal derfor vre den organisation,

som borgerne forbinder med information, tryghed og frivillighed .

Derfor er vores payoff:

NR HjLP eR eN ReSSAg n

det forgangne r har endnu en gang

VIst, at frIVIllIge kan trde tIl, nr det

hele brnder p

Side 9

ANDeRS SAmUeLSeN, mFAnders Samuelsen var p landsrds-

mdet p valg som viceprsident, men

havde p forhnd givet udtryk for, at han

ikke nskede at fortstte p posten .

Anders Samuelsen fungerede som vicepr-

sident for Beredskabsforbundet i perioden

2006-2011 . Desuden bestred han hvervet

som prsident for Beredskabsforbundet

fra 2003 til 2006 .

Anders Samuelsen, der er partileder og

finansordfrer for Liberal Alliance, har

i mange r arbejdet som politiker, hvor

han er medlem af Folketinget og Horsens

Byrd .

Beredskabsforbundet vil gerne benytte

lejligheden til at takke Anders Samuelsen

for det store stykke arbejde, som han gen-

nem 8 r har ydet til gavn for de frivillige i

redningsberedskabet .

PeR jUNKeR tHIeSgAARDP landsrdsmdet i juni blev Per Junker

Thiesgaard udpeget som ny landschef for

Beredskabsforbundet . Han er udpeget for

en to-rig periode .

Per Junker Thiesgaard har en meget bred

baggrund og indsigt i redningsberedskabet

og tillige en kommerciel ballast, svel na-

tionalt som internationalt .

Som landschef vil Per Junker Thiesgaard i de

kommende r arbejde med omrderne syn-

lighed og samfundsvrdi med det forml at

styrke og synliggre de frivillige i rednings-

beredskabet og Beredskabsforbundet .

eLSe HjSAgeRElse Hjsager har gennem tiden bestridt

mange poster i Beredskabsforbundet . Hun

hartidligerevretregionslederiRegionIII,deri2007blevsammenlagtmedRegionIVtil Region Syddanmark .

I frste halvr af 2011 fungerede Else Hjsager som landschef for

Beredskabsforbundet . Herefter har hun

vret tilknyttet forbundet som frivil-

lig konsulent . P et landsledelsesmde i

efterret blev Else Hjsager udpeget som

fungerende vicelandschef .

Else Hjsager arbejder desuden med

Projekt stbrn-lejren ved Kolding og som

instruktr inden for frstehjlp, hjerte-

starter og Bedre ldresikkerhed .

udskIftnIng I toppen

ret 2011 bd p en rkke udskIftnInger

I beredskabsforbundets ledelse


Side 10

2011 blev varslet som et r med forandringer og nye tiltag . Og

Beredskabsforbundet har ogs ganske rigtigt sat forandringer i

gang forandringer og tiltag, der skal udvikle frivilligelementet i

respekt for de eksisterende frivillige kompetencer og organisa-

tion, og p lngere sigt skabe et mere synligt og lokalt forankret

Beredskabsforbund . For organisationens styrke ligger netop i viden-

deling og den lokale tilstedevrelse .

Den strste forandring for Beredskabsforbundet i 2011 var at vnne

sig til tiden efter befolkningsuddannelsen i frstehjlp . Tilskuddet

til at gennemfre 12-timers kurserne bortfaldt nemlig ved nytr .

Umiddelbart kan det lyde som en lille forandring, men nr vi ser

tilbage i tiden, s har forbundet under skiftende navne afholdt disse

befolkningskursersiden1949.Idesenererer10.000borgerehvertr blevet uddannet i livreddende frstehjlp og elementr brand-

bekmpelse ad den vej, og kurserne har givet Beredskabsforbundets

kredse et letforsteligt ansigt og budskab i befolkningen: Vi er frivil-

lige i et forbund, der redder liv og vrdier, og vi bde forebygger og

hjlper, nr ulykken er sket .

Derfor er frstehjlp og elementr brandbekmpelse selve

DNAet i det frivillige arbejde, og befolkningskurserne gav en god

kontakt til hvervning af nye frivillige med samme interesse .

Og selvom vi har valgt at se fremad og tage godt imod det nye 3-ti-

mers befolkningskursus i forebyggelse, som vi nu fr tilskud til at

gennemfre, s vil vi fremadrettet arbejde for en model, hvor bde

teori og praksis indgr . Det kan muligvis vre et forlb, der har de

tre timers forebyggelse som kerne, men som ogs informerer om

beredskabet i Danmark ved store hndelser og uddanner i livred-

dende frstehjlp, hjertestarter og elementr brandbekmpelse .

Det er alt sammen kernen i beredskabet og samtidig kernen i at

vre frivillig i Beredskabsforbundet . Vi hber, der vil blive lyttet til

de frivilliges nske herom .

Forebyggelse er med god grund blevet et fokusomrde i beredska-

bet, og det er derfor ogs helt naturligt og vigtigt, at vi har taget

forebyggelsesvinklen op i det frivillige arbejde .

Vi s i 2011 flere eksempler p store hndelser, de store snemng-

der i starten af ret og det store skybrud i juli, hvor en god forst-

else af risici og viden om forebyggelsestiltag hos borgeren kunne

gre en stor forskel ved at sikre selvhjulpenhed og dermed gre

indsatsopgaven lettere for beredskabet .

Vi har i 2011 gennemfrt et pilotprojekt, hvor den nye uddan-

nelse er blevet afprvet med nyuddannede instruktrer rundt om

i landet . Over 500 borgere har vret kurset igennem, og de har

udtrykt stor tilfredshed med forlbet og finder uddannelsen bde

spndende, relevant og interessant . Arbejdet fortstter i 2012,

hvor uddannelsen gres landsdkkende, og vi vil arbejde for at

forankre uddannelsen lokalt i kredsene landet over ved at ud-

danne instruktrer og afholde kurser i alle Beredskabsforbundets

kredse .

SyNLIgHeD Og SAmFUNDSVRDI De FRIVILLIgeS OPgAVeR eR IKKe ALtID SyNLIge eLLeR KeNDte UDeN FOR VOReS egeN KReDS.

Beredskabsforbundet ivrksatte i efterret 2011 det frste trin af

arbejdet med en langsigtet strategi for forbundet, under overskrif-

ten Synlighed og Samfundsvrdi med det ml, p sigt at skabe

et meget strre, mere synligt, levende og kendt Beredskabsforbund

med helt klare, kendte og vrdsatte opgaver .

Mlet med det frste trin er at gre det frivillige arbejde synligt .

Det kommer ofte som en overraskelse for de fleste uden for for-

bundet, at det ikke er usdvanligt, at en frivillig lgger 200 timers

frivilligt arbejde om ret heraf oftest halvdelen i uddannelse og

videreuddannelse .

beredskabsforbundets styrke er VIdendelIng og den lokale tIlstedeVrelse I kredse og regIoner oVer hele landet

Side 11

Frivillige indgr i lsningen af mange flere opgaver, end vi til daglig

er klar over, og det skyldes udfordringen med synlighed: Frivillige i

Beredskabsforbundet indgr i det operative beredskab som sttte

og supplement, og de er som hovedregel ikke indsat som srlige

frivilligenheder, men udgr en del af mandskabet . Det nsker vi be-

stemt ikke at lave om p men vi nsker at synliggre den store

frivillige indsats .

Derfor har frste trin af vores strategiarbejde netop synliggrelse

som ml . Det sker ogs for at pvise den store samfundsvrdi af

detfrivilligearbejde.Islutningenaf2011indfrtevietvrktjtilsynliggrelse, en smartphone app, BF Reporter . De frivillige kan

bruge appen til at fortlle om frivilligt arbejde lige fra mder,

uddannelser og velser til indsatser sammen med beredskabet . Vi

bruger det synliggjorte frivillige arbejde til at udarbejde et best

practice-katalog, da vi mener at kunne flerdoble samfundsvrdien

af det frivillige arbejde ved at dele viden om effektiv brug af den fri-

villige ressource en oplagt opgave for Beredskabsforbundet med

sin landsdkkende tilstedevrelse .

Fra synliggrelse gr vi naturligt via best practice og videndeling

frem mod en optimering af det frivillige arbejdes samfundsvrdi

og en organisation, der tilpasses denne opgave .

I 2012 vil Beredskabsforbundet arbejde videremedSynlighedogSamfundsvrdi, men ogs se p, hvordan forbundets organisation

og opgavest kan tilpasses, s det bedst muligt sttter op om vi-

dendeling og udvikling af best practice landet over .

Vi skal ogs tilpasse os til det faktum, at vores frivillige ledere er travle

mennesker ved siden af det frivillige arbejde . Opgaverne skal brydes

ned, og vi skal undg flaskehalse samt sikre, at de fokusomrder, vi

vil arbejde med i Beredskabsforbundet, fr den forndne fremdrift .

Eksempler p fokusomrder er best practice-kataloget, befolknings-

uddannelsen i forebyggelse og ungdomsbrandkorps . Men flere fo-

kusomrder vil givet dukke op som resultat af synliggrelsen .

Vi vil ogs arbejde med Beredskabsforbundets organisation for at

se, hvordan regioner og landsledelse kan inddrages aktivt i kredse-

nes arbejde og vre med til at sikre videndeling og sttte de lokale

ledere p tvrs af landet og ogs gerne i et tttere samarbejde

med Beredskabsstyrelsen og de kommunale beredskabschefer .

Disse perspektiver vil blive udviklet hen over ret, og gennemfrel-

sen vil strkke sig over flere r . Forhbentlig i gode, stabile rammer

lagt i en flerrig aftale om redningsberedskabet, som vi hber, vil

finde opbakning i Folketinget i 2012 .

En overskrift for arbejdet i 2012 og frem er, at Beredskabsforbundets

styrke er videndeling og den lokale tilstedevrelse i kredse og re-

gioner over hele landet . For at udnytte denne styrke skal vi gennem

organisatoriske forandringer, som vi vil indfre gradvist, og som har

det klare ml at styrke forbundet, styrke det frivillige arbejde, styrke

beredskabet og dermed ge trygheden i samfundet . n

Af per junker thiesgAArd, LAndschef


Side 12

StVNet 2011Snderjysk Frivillige Brandvrnsforbunds

stvne blev afholdt i Gram i det dejligste

solskinsvejr . Vi var cirka 150 brandfolk m/k

og gster, der var samlet til en festlig dag

med et morsomt indslag af Rune Gren .

Jeg tror, at det var frste gang, vi havde

et politiorkester til at spille os igennem

vores march i Gram det gjorde de i v-

rigt rigtig godt, og vi hber at se et stort

Brandvrnsorkester for fuld udblsning

til at trkke os igennem Rdekro den 1 .

september 2012 og hber, at endnu flere

brandfolk end sidste r vil gre os sel-

skab p denne forbundets eneste fest-

og samlingsdag, hvor brandfolk fra hele

Snderjylland kan lre hinanden at kende,

og vi kan f en sludder p tvrs af bor-

dene og mske vi kan finde et godt ind-

slag til rets stvne . Marchen sluttede

ved Brandvrnsmuseet, hvor vi alle havde

muligheden for at se p de udstillede gen-

stande og hilse p museets venner, som

trakterede med lidt godt til ganen .

mUSeetSnderjysk Frivillige Brandvrnsforbunds

Museum vort tilbagevendende smer-

tensbarn . Heldigvis har vi haft nogle

engagerede sjle, som har passet p vort

materiel og vore bygninger p Fabriksvej

5 i Gram . Udfordringerne er mange, men

i store trk er det, fordi vi efter kommu-

nesammenlgningen i 2007 ikke lngere

har kunnet f tilskud til driften af museet,

og sporadiske tilskud har holdt museet k-

rende indtil dato! Vi har nu cirka et halvt

r til at f styr p, hvad vi skal med vort

museum, og allerede primo marts 2012

har vi det frste mde med Museum

Snderjylland, som er vort eneste hb lige

p .t . Gentagne forsg p at udleje dele af

museet til en eller flere andre virksomhe-

der for at f dkket udgifterne til huslejen,

har desvrre ikke givet noget positivt end-

nu i disse krisetider . Forbundsbestyrelsen

har igen overtaget driften af museet, hvad

angr konomien og regnskabet, og de

venner, der er tilbage, hjlper stadig til,

nr museet skal bnes, og praktiske ting

skal gres, og klarer det jvnlige opsyn .

HVeRVNINg 2011Vi gennemfrte en hvervekampagne i 2011

i samarbejde med Beredskabsforbundets

Mads Jakobsen og Henrik Stage . Den for-

lb helt efter planen, trods vi dog havde

lidt udfordringer med distributionen af PR-

materialet . Der blev produceret t-shirts,

foldere, TV-indslag til TV Syd, vi var i DR P4

Syd, ugeaviser og andre dele af dagspres-

sen . S jeg synes, vi har fet gjort os alle

pnt synlige i det snderjyske omrde p

denne kampagne, og det blev da forelbigt

ogs til ca . 25 nye snderjyske brandfolk til

frivillige brandvrn, s det er bare super!

ret der kommer

KONOmIeN Vi har en udfordring i forbundet med at

f foreningens konomi til at hnge sam-

men . Vi er strkt afhngige af tilskud fra

Beredskabsforbundet, fonde og private

virksomheder, hvilket ikke har vret nem-

mere efter, at finanskrisen har trukket sine

spor i dansk erhvervsliv . Vi hber at komme

p finansloven, sledes vi sikres et stabilt

fundament at arbejde videre med i fremti-

den . Skal vi fortsat kmpe for hver eneste

krone for at holde skruen i vandet, vil den-

ne kamp trkke al den gode arbejdskraft

ud af bestyrelsen, sledes der ikke er energi

til at varetage medlemmernes interesser

p den bedst tnkelige mde . S det skal

bare lykkes!

af Henrik SoHlformand

SnderjySk frivillige BrandvrnSforBund

Side 13

BeStyReLSeNIbestyrelsenharvidaogsudfordringer.Visger med lys og lygte efter et nyt besty-

relsesmedlem fra Snderborg-kredsen og

ligeledes fra Aabenraa-kredsen, men det er

her som i fodboldklubberne i omrdet: Der

er dem, der kan og vil gre en ekstra indsats,

og de er i gang andre steder, og det er dem,

der er nemmest at rekruttere til nye opga-

ver og udfordringer . Desvrre kan de ikke

vre flere steder p n gang . Opfordringen

er derfor: Kom ud af busken, hvis du sidder

med lysten til at gre en forskel giv dig til

kende! Den nye bestyrelse konstituerede sig

selv p rets frste bestyrelsesmde den 23 .

februar i Skodborg, hvor vi sagde pnt tak

til Arne Christensen, der efter mange gode

r i bestyrelsen og en gevaldig arbejdsind-

sats stoppede den 1 . januar som formand

for Snderjysk Frivillige Brandvrnsforbund

pga . af hans civile arbejde . Formandsposten

er herefter overtaget af Henrik Sohl, som nu

skal forsge at lfte arven efter Arne .

HVeRVNINg 2012 P lige fod med 2011 nsker forbun-

det at gennemfre en ny hvervekam-

pagne . Denne gang fr sommerferien,

men vi har jo prvet det fr og har id-

erne i rygskken, s med lidt hjlp fra

Beredskabsforbundet tror jeg p, at vi kan

banke en ny kampagne op til opflgning p

efterrets kampagne . Til glde og gavn for

frivilligheden i Snderjylland .

StVNet I RDeKROVi forventer os et brag af et stvne i

Rdekro, hvor ca . 200 brandfolk og gster

fra det syd- og snderjyske omrde begi-

ver sig til byen for at lufte fanerne og sam-

les for at udveksle synspunkter og nyde

lidt god underholdning mske med Jan

Gintberg? Hvem ved .

BeReDSKABSFORBUNDetS LANDSRDSmDeJeg hber, at vi i Snderjysk Frivillige

Brandvrnsforbund kan stille med alle

mand eller i hvert fald fylde alle de de-

legerede pladser, vi har, nr vi i r kommer

til Hotel Nyborg Strand den 9 .-10 . juni,

hvor vi isr ser frem til at hre forsvarsmi-

nister Nick Hkkerup p podiet .

SFB mARcHUllerup Frivillige Brandvrn bliver 80

r den 23 . november 2012, og i den an-

ledning afholder vi Snderjysk Frivillige

Brandvrnsforbunds rlige march den

18 . august 2012 .

BF-StVNeS er vi i Snderjysk Frivillige Brandvrns-

forbund blevet opfordret til at deltage i ef-

tersommerens konkurrence i Frederikssund

den 7 .-9 . september . Jeg hber, at vi kan

stille mindst et superhold, som vil kunne

reprsentere os snderjyder ved stvnets

konkurrencer og vise, hvad vi dur til . Vi har

ikke tradition for at deltage i stvnet, men

jeg hber s inderligt, at vi kan finde et

eller flere vrn, der vil prve at tage udfor-

dringen op og stille op i konkurrencen i r .

P samme mde vil jeg da her benytte

lejligheden til at invitere andre frivillige

brand- og redningsfolk i fodtj efter eget

valg, samt marchholdet i ens arbejds- og

indsatsdragter og dertilhrende hjelm, til

at marchere de 10 sknne kilometer sam-

men med os frivillige i syd og senere til

lidt efterflgende hygge og samvr . Kom

og deltag i vores march den 18 . august i

Ullerup . n

snderjysk frIVIllIge brandVrnsforbund ret der

gIk 2011 og Vore udfordrIngerog mulIgheder I 2012


Side 14

sommerens skybrud skabte store

oVersVmmelser

mange mIllIoner lIter Vand pumpet Vk af frIVIllIge flere

steder I landet

Side 15

De mange skybrud, der skyllede ind over Danmark i juli og august,

satte redningsberedskabet p store prver . Det mrkede man

blandt andet p Lolland-Falster, p Fyn samt i hovedstadsomrdet .

Her kmpede frivillige fra redningsberedskabet med at pumpe van-

det vk .

IDanmarkdefineresskybrudsomennedbrintensitetp15mil-limeter eller derover p 30 minutter eller derunder . Frivillige fra

blandt andet Frederikssund, Nordsjlland, Egedal, Guldborgsund og

Beredskabsstyrelsen Hedehusene arbejdede i dgndrift med pum-

per for at holde de kmpemssige vandmasser i skak .

Det vurderes, at omkostningerne for skybruddet alene i Kbenhavn

den 2 . juli lber op i 4 mia . kroner .

De voldsomme oversvmmelser og de frivilliges ihrdige indsats

viser, at der i hj grad er brug for flere frivillige i fremtiden . Specielt

nr der kun er udsigt til flere og voldsommere vejrfnomener. Isituationer som disse fungerer de frivillige som en vigtig ressource for

de kommunale beredskaber . Beredskaberne kan sledes i vid udstr-

ning undg at sende deltidsansatte brandfolk ud til disse lngereva-

rende indsatser, som kan krve mange ressourcer . De hyppigere og

mere intense regnskyl stiller helt nye udfordringer til vores beredskab .

Iflge forskere vil den stigende globale opvarmning medfre,at intense nedbrshndelser vil blive bde kraftigere i styrke og

forekomme hyppigere i Danmark . De forhjede temperaturer i at-

mosfren betyder, at luften kan indeholde mere vanddamp . Men

nr de vandrige skyer mder en koldfront, vil der opst regnskyl,

som alts vil vre mere intense og hyppigere end normalt . Det vil

betyde, at Europa vil opleve flere tilflde af skybrud og oversvm-

melser . Stigningen i intensiteten af regnskyllene i Danmark over

de seneste 25 r ligger mellem 20 og 40 procent iflge Danmarks

MeteorologiskeInstitut. n


Side 16

danmark kldt i hvidt

Side 17

2011 startede med et snedkket landskab. det gaV traVlhed hos beredskaberne

Det er sledes blevet til flere tusinde timer, hvor frivillige har

assisteret bde kommunale instanser og private .

Vinteren havde et godt tag i Danmark ved indgangen til 2011 . Den

megen sne gjorde det vanskeligt for blandt andre sygeplejersker

og hjemmeplejere at komme ud til borgerne flere steder i landet .

Og i sdan et vejr trder sneberedskabsplanen i drift, hvilket giver

arbejde til de frivillige i redningsberedskabet .

Mange frivillige brugte starten af det nye r p at hjlpe, hvor

der var behov for det . Der blev krt med kranvogn til frigrelse af

kre tjer i sneen . Der blev krt rundt med hjemmeplejen, som havde

svrt ved at komme frem . Der blev bragt mad ud til ldre borgere .

Snevejret og de glatte veje gav ogs mange trafikulykker . Flere steder

mtte de frivillige derfor assistere til frigrelsesopgaver .

Men sneen smelter jo ogs p et tidspunkt . Derfor har frivillige flere

steder i landet vret p pumpe- og inddmningsopgaver for at

sikre, at vandmasserne ikke skabte delggelser p fx ejendomme

og trafikale knudepunkter . n


Side 18

Forsvarsministeriet har med en rlig pulje

p 3 millioner kroner for 2011 og 2012 gi-

vet grobund for en styrkelse af hverveind-

satsen af frivillige og deltidsansatte brand-

folk til det danske redningsberedskab .

Beredskabsforbundet har fet til opgave at

st for udmntningen af puljen .

Vi er utrolig glade for den pulje p i alt

2 x 3 millioner kroner, der skal sikre sttte

for yderligere rekruttering og fastholdelse

af de frivillige brandfolk i Snderjylland

samt deltidsansatte brandfolk p lands-

plan . Det er en absolut ndvendighed, at vi

sikrer en fortsat tilgang, da det er rygraden

i vores samfund . Men det er blevet svrere

at rekruttere frivillige og deltidsansatte .

De skal kunne vre fremme p brandsta-

tionen og klar til afgang inden for fem mi-

nutter . Den gruppe, der har mulighed for

dette specielt i dagtimerne, bliver mindre

og mindre, og derfor er vi ndt til at fo-

kusere p omrdet nu, fortller prsident

for Beredskabsforbundet Bjarne Laustsen .

Arbejdet har i 2011 resulteret i 165 anst-

telser og tilfrsel af 319 egnede personer

til jobbanker i landets redningsberedska-

ber . Endvidere er resultatet af en strre

kampagne for snderjyske frivillige brand-

folk og flere vrige kommunale kampagner

endnu ikke endeligt kvantificeret . Dette vil

frst ske senere i 2012 .

Som et led i kampagnen er der ansat to

konsulenter, der har til opgave at styrke

hverveindsatsen lokalt i samarbejde med

de forskellige beredskaber. I fllesskabskal de finde ud af, hvilke fokusomrder

og muligheder der er i lokalomrdet

for at hverve frivillige og deltidsansatte

brandmnd .

I forbindelsemedkonsulenternesarbejdemed at hjlpe landets deltidsberedskaber

med at rekruttere brandfolk til de ledige

stillinger kan det konstateres, at bered-

skaberne har et strkt stigende problem

med at rekruttere brandfolk, som har mu-

lighed for at mde i dagtimerne p hver-

dage . Specielt i de mindre lokalsamfund

er antallet af arbejdspladser i nrheden

af brandstationerne for nedadgende, og

mange arbejdspladser vil ikke lade deres

medarbejdere forlade arbejdspladsen, nr

alarmen lyder . Dermed er der store van-

skeligheder med at sikre, at der kan mde

nok brandfolk til at bemande sluknings-

toget i dagtimerne p hverdage . Derfor

forestr der for de enkelte brandvsner

et stort opsgende arbejde over for virk-

somheder samt information og oplysning

om de fordele, disse har ved at have velud-

dannede brandfolk ansat . Ligeledes er det

vigtigt at f lokalomrdet til at sttte op

omkring sit lokale brandvsen, hvis man

vil sikre, at hjlpen fremover er tt p .

Puljen p 6 mio . kroner er en fortsttelse

af den hvervekampagne, der startede i

2010 p www .blivbrandmandnu .dk . Der er

i 2011 via kampagnehjemmesiden, der har

haft 36 .965 besgende, indkommet 1 .251

ansgninger, der efterflgende er videre-

sendt til de relevante kommunale bered-

skaber, Falck og snderjyske brandvrn . n

frIVIllIge og deltIdsansatte brandmnd skal hVerVes lokalt

beredskabsforbundet er ankermand

p hVerVekampagne

Side 19


Side 20

eSBjeRg8 . januar

Stttepunkt Esbjerg blev kaldt til Henne Vandvrk for sammen

med Beredskabsstyrelsen fra Haderslev og Herning at afvrge en

forurening af drikkevandet . Da der dgnet forinden var kommet

meget nedbr og smeltevand, som ikke kunne trnge ned i den

frosne jord, kom Henne Vandvrk til at st under vand . Vandet var

p et tidpunkt kun 10 cm fra at lbe ned i drikkevandsboringerne .

Med hjlp fra al pumpekapacitet fra et stort omrde lykkedes det

at f vandstanden p overfladevandet til at synke og dermed af-

vrge en forurening af drikkevandet .

4 frivillige, 40 timer

11 . april

Stttepunkt Esbjergs redningsvogn blev bedt om hjlp til afstiv-

ning af et hus i Vejrup efter, at det var blevet pkrt af en personbil .

Efter at bilen var fjernet, blev der lavet en dobbelt sjleafstivning af

henholdsvis yder- og indermur, ligesom man bistod med at fjerne

bygningsdele fra husets stue . Mandskabet havde stor glde af de-

res specialpakkede kasse med hjemmelavede kiler, normstykker i

krydsfiner, skruer mv ., samt at de altid har tmmer med .


HeRNINg20 . januar

Alarmen gik kl . 19 .27, der var brand i et transportbnd p DONG/

Herningvrket . Transportbndet hnger i 25 til 45 meters hjde, og

ilden bredte sig op ad bndet, derfor blev al disponibelt mandskab

indkaldt . Det frivillige beredskabs opgaver var at oprette komman-

dostade p skadestedet, hvor de stod for log og kommunikation .

Derudover tilberedte de varm forplejning p Beredskabsgrden

til alt indsatspersonel . Det blev en kamp mod uret, og branden

blev slukket lige inden, den nede til to siloer fyldt med trflis .

Indsatsensluttedekl.01.00.13 frivillige, 66 timer

gReVe7 . februar

Greve Brandvsen fik kl . 11 .30 anmeldelse om, at 100 liter diesel-

olie var blevet spildt ud over et strre omrde . Den vagthavende

indsatsleder krte ned for at se p det, og han valgte at sende bud

efter Miljvagten, og sammen tog de stilling til, hvad der skulle g-

res . Kl . 12 .30 blev Greve Brandvsens frivillige sendt til omrdet

med miljvognen med diverse materialer, sledes at olien kunne

fjernes fra krebanen . Da de var ankommet, gik de i gang med at

sprede ca . 30 skke kattegrus over olien . Herefter sendte man bud

efter en fejemaskine fra Greve Kommunes Park og Vej-afdeling, som

samlede kattegruset i nogle bunker, der derefter blev samlet op i

de medbragte beholdere . Kl . 15 .20 kunne man igen forlade Askerd

efter endt opgave .


AARHUS4 . marts

Politiet rekvirerede Aarhus Brandvsen med belysning og rednings-

vogn til sikring af gerningssted . Det kommunale stttepunktsbe-

redskabs frivillige vagthold blev alarmeret til assistance med ger-

ningsstedssikring . Det var et biltyveri, der var get galt, og bilen

forulykkede, da tyvene stak af fra politiet . Kredsen deltog des-

uden i frigrelse af trafikdrbt og oprydning . Efterflgende var

de frIVIllIges opgaVer 2011

nedenstende er et lIlle udpluk af de opgaVer og Indsatser, som de frIVIllIge har haft I lbet af ret, og Ikke mIndst hVor mange tImer der er bleVet brugt. oVersIgten gIVer et Indtryk af alsIdIgheden I de opgaVer, som de frIVIllIge Varetager. I 2011 har der Isr Vret mange pumpeopgaVer I forbIndelse med den megen Vand og sne, som faldt I rets lb

Side 21

der defusing og debriefing p grund af uheldets karakter . Det var

Aarhus Brandvsens egen defusinggruppe, baseret p frivillige, der

forestod defusingen i umiddelbar forlngelse af assistancen samt

debriefing af personellet tre dage senere .


HOLSteBRO28 . marts

P grund af tre samtidige naturbrande i Holstebro Kommune, heraf

en omfattende, blev de frivillige anmodet om at afsende samtlige

tre slukningskretjer krsel 1 til assistance i et hedeomrde syd-

vest for Holstebro . Alarmering blev afsendt kl . 16 .48 . Tankvognen

blev afsendt kl . 17 .00 . Skovbrandslukningspakning blev afsendt kl .

17 .13, og autosprjten blev afsendt kl . 17 .20 . Derudover blev der

sendtenfirehjulstrkkerkl.17.45. Indsatsogretableringblevaf-sluttet kl . 23 .15 med et forbrug p 52 mandtimer . Udover brand-

indsatsen blev der ogs brugt 30 mandtimer fordelt p syv frivillige

til fremstilling og udbringning af forplejning til 60 sultne brandfolk .


SVeNDBORg29 . april

Da der var opstet skovbrande i tre forskellige skove omkring

Svendborg i samme tidsrum, blev de frivillige kaldt til eftersluk-

ningsopgaver . Frste udkald var ved 13 .30-tiden, hvor der udbrd

brand i en mindre skovstrkning . Branden blev hurtigt slukket, men

brandfolkene nede drligt tilbage p stationen, fr der igen blev

slet alarm . Denne gang var der brand i en skov mellem Skovsbo

og Rantzausminde, og her udbrndte omkring to tnderland skov .

Mens efterslukningen var i gang i dette omrde, udbrd der brand

i en lille skov tt ved Skjoldemose Gods . Her kom der dog hurtigt

kontrol over branden .


FReDeRIKSSUND13 . maj

Fredag kl . 06 .10 blev vagthavende frivillig kontaktet af Nordsjllands

Politimedanmodningomassistance(K1)meddereskommando-vogn til oprettelse af kommandostade ved Sandholmlejren ved

Allerd . De frivillige blev alarmeret via UMS kl . 06 .14, og fire mand

afgik fra Station Hjager med kommandovognen kl . 06 .40 . Holdet

ankom til Sandholmlejren kl . 06 .58 og oprettede kommandostade .

Pressen skrev: En 19-rig mand kom fredag formiddag endelig ned

fra taget af Sandholmlejren . Torsdag klokken 18 .45 kravlede han op

ifrt T-shirt, bukser og kondisko, og hele natten sad han p tagryg-

gen i cirka 11 meters hjde . Det var anden gang, at manden sgte op

p taget, og han blev krt til Hillerd Hospitals psykiatriske afdeling .

De frivillige blev frigivet kl . 10 .38 og returnerede til Station Hjager .


3 . juli

At Frederikssund Kommune ikke blev ramt af skybrud, men kun

nabokommunen Egedal ndrede ikke p, at kredsen alligevel kom

i aktion . Falcks vagtcentral i Smrum kontaktede kredsen sndag

morgen kl . 06 .30 for at hre, om de frivillige kunne hjlpe dem med

pumpeopgaver . De var herefter indsat i det centrale Kbenhavn, p

Frederiksberg og p Amager i tidsrummet fra sndag morgen tilv


Side 22

tirsdagaftenkl.22.30(64timer).22frivilligevarindsatpskiftoglste 12 pumpeopgaver for Falck . Den strste var i Socialministeriet

p Holmens Kanal, hvor tre frivillige var indsat i 36 timer (uden

afbrydelse).Samlethardefrivilligebrugt400mandetimer,ogmedlidt hovedregning mener man, at de har flyttet/pumpet et sted

mellem 8 .000-9 .000 kubikmeter vand .


jAmmeRBUgt23 . juni

Kredsen gik brandvagt ved et sankthansbl p Tranum Strand, da en

ldre person fik et hjertetilflde p stranden . Publikum tilkaldte

de frivillige p pladsen . De havde dog ingen frstehjlpsudstyr med

til opgaven, men der var ogs en lge til stede p pladsen, som

man fik fat p . En ambulance blev straks tilkaldt . Den ldre person

blev behandlet efter ABCDE og overleveret til ambulancen, da den

ankom efter ca . 15 min . Det vides ikke, om personen overlevede .

2 frivillige, 1 time

SNDeRBORg8 .-11 . september

Kredsen blev tilkaldt til at st for forplejningen, da Beredskabsstyrelsen

pumpede vand i Skovby . Vandet var tt p at lbe ind i et sommer-

husomrde, s det blev en kamp mod uret . Beredskabsstyrelsen

Sydjylland (BRSSJ) kunne ikke klare detmed deres pumper alene,og derfor blev yderligere pumper rekvireret fra Beredskabsstyrelsen

Midtjylland(BRSMJ).Detvurderes,atderblevpumpet700.000m3

vand i lbet af de fire dage . Den strste udfordring for kredsen var

at blive ved med at f frivillige, der kunne hjlpe . Det var ikke noget

problem at skaffe mad, da en af de frivillige er souschef i en fde-

varebutik . Derudover srger kredsen ogs for jvnligt at lave mad i

gullaschkanonen, s der altid er noget i fryseren .


VejeN Og BILLUND8 . oktober

Kreds Vejen bad om hjlp til forplejning af de evakuerede under

fyrvrkeriulykken i Store Andst . Billund-kredsen sendte to mand

af sted, der deltog i 10 timer i alt . Opgaven bestod i servering af

smrrebrd for ca . 300 personer og arrangering af indkvartering for

natten af fire husstande .


NORDSjLLAND 10 . december

Indsatslederen rekvirerede kl. 10.49 fire mand og to pumper tillnsning bag Strandvejen, der ved Niv Havn fungerer som dige .

Ved lokal bebyggelse kunne egne pumper ikke flge med . De frivil-

lige satte ind med bortpumpning af 2 .000 l/min, kortvarigt 3 .000 l/

min, og vandspejlet faldt . Rekognoscering viste indtrngende salt-

vand gennem et drn mellem nrliggende enge og resund . Efter

nogle timer indtrdte ebbe, og opgaven sluttede .

4 frivillige, 24 timer n

Side 23

Kredsleder: Martin Christiansen

Antal frivillige: 107

tjenesteomrder:

A-mleberedskabBrand&RedningBdberedskabFore-byggelseIndkvartering&ForplejningFrstehjlps-/samariter-vagterHundetjenesteKommunikationPumpeberedskabFaste, rlige opgaver:

Maribo Jazz MariboRock Koncerter iNakskov Forplejning tiljuleoptogFlgebdtilstvnerforroklubbenogkajakklubben

fakta

kreds lollandDe frivillige har travlt p Lolland . Antallet af mandetimer er steget

stt hvert r, og 2011 var ikke nogen undtagelse . Der blev sledes

brugt omkring 7 .600 timer i 2011, hvilket er godt 400 timer mere

end i 2010 . De frivillige bliver brugt og ofrer meget af deres fritid .

En af de ting, som de frivillige som mange andre frivillige har

haft travlt med, er opgaver i forbindelse med de store mngder

nedbr . Det har primrt vret krsel for ldreplejen, som ikke

kunne komme rundt p grund af sne og is . Efterflgende har der v-

ret problemer med smeltevandet . Ogs skybruddene i sommeren

2011 gav arbejde til kredsen i form af pumpeopgaver i det meste

af kommunen . Der blev brugt over 1 .700 mandetimer i kredsen p

dette arbejde .

Kredsen bestr af 107 frivillige med en lille overvgt af mnd .

Aldersmssigt spnder det vidt, fra 16 r og opefter . Unge fra 16-

25rudgrenstordelafkredsen.I2011blevberedskabetiLollandKommune for alvor slet sammen . Det skete ved, at man den 2 . maj

flyttede ind i nye og mere tidssvarende faciliteter p Skibevej . Det var

noget, der havde vret savnet lnge, isr for det faste personale .

Vi har kontrakt med Lolland Brandvsen og har i den forbindelse

en rkke tilbagevendende opgaver . Blandt andet er vi samaritter til

Maribo Jazz og Maribo Rock, hvor vi ogs hjlper med opstilling af

lydanlg og borde og bnke rundt om i byen samt oprydning og

hjlp med transport af l og vand til de forskellige udsknknings-

steder . Vi er ogs samaritervagter til koncerter i Linelundparken i

Nakskoveller i Idrtshallen,hvorder sidst varVolbeat-koncert. Iforbindelse med juleoptog i Maribo og Nakskov tilbereder og serve-

rer kredsen ogs risengrd, fortller kredsleder Martin Christiansen .

De frivillige str ligeledes for bdberedskabet, hvilket betyder,

at redningsbdene betjenes af frivillige . Bdene anvendes ved

eftersgnings- og forureningsopgaver og som sikkerhedsbde ved

sejl- og rostvner . Blandt andet deltager de frivillige i stvner for

bde ro- og kajakklubben p Mariboserne om sommeren . Her fun-

gerer de som skaldt flgebd, og for et par r siden havde de me-

get travlt, da de var med til at samle 22-23 kajakroere op, som var

vltetivandet.Iapril2011varredningsbdeneligeledespvandetfor at inddmme et strre olieudslip .

Selvom kredsen ikke umiddelbart har svrt ved at tiltrkke nye

frivillige, s deltager man altid p de rlige messer i kommunen .

Heropleverman,atdetmesterbrand,dertrkkernyetil.I2012str kredsen over for nye udfordringer, idet kredsleder Martin

Christiansen stopper . Ny kredsleder bliver Agnes Berg, som begynd-

te i Civilforsvaret i Fredensborg-Humlebk Kommune i 1971 . Fra

1988 var hun med i Nysted Kommune og havde s et par rs pause,

da Nysted ophrte med at fungere . For ca . 2 r siden kom hun

med i Lolland-kredsen, s hun kender bde kredsen og beredskabet

srdeles godt . n


Side 24

Kredsleder: Lars Nybro Christensen

Antal frivillige: 80

tjenesteomrder:

BrandFrstehjlpFaste, rlige opgaver:

TrfpToppenrnedalsbanenDybvadOpenAirRockpKnivholt

fakta

IFrederikshavnharmanvalgt,atdefrivilligeskalfokuserepbrandog frstehjlp,ogdet lader til, atderer rigeligtat se til. Ihvertfald har de frivillige i kredsen brugt over 8 .000 timer i 2011 . Der

er ogs en rkke faste, tilbagevendende opgaver hvert r, det

drejer sig blandt andet om en rkke koncerter og trf, hvor de

frivillige er frstehjlpsvagter og/eller brandvagter . For eksempel

er de frivillige frstehjlps- og brandvagter ved Trf p Toppen

eller Skagentrffet, som det ogs kaldes . Det er et motorcykel-

trf, der afholdes hvert r i uge 29 i Skagen, og som arrangeres

af den lokale motorcykelklub MC Scavenius . Ligeledes er de med

som frstehjlps- og brandvagter, nr der bliver krt motorlb p

rnedalsbanen, og p festivalerne Dybvad Open Air og Rock p

Knivholt er det de frivillige, der str for frstehjlpen .

I jeblikket er der 65mnd og 15 kvinder i kredsen, og de er ialderen fra 20 til 58 r . Nr der er brug for nye krfter, plejer man

at samarbejde med brandvsnet om at hverve, men p nuvrende

tidspunkt er der ikke brug for nye, eftersom der er 24 personer, der

skal i gang med brandmandsuddannelsen .

En af de strre opgaver, som de frivillige har deltaget i, var en

vanskelig skibsbrand i 2010 . Her deltog 20 frivillige i brandsluk-

ning og efterslukning samt efterflgende brandvagt . Alarmen kom

omkring kl . 10 .15 og ld p brand i skib ved kaj . Det var et skib,

der skulle ophugges, s der var heldigvis ingen personer om bord .

Ophugningsmedarbejderne havde startet med at skre skibet op

i sektioner . Skibet havde fungeret som en gammel fiskefabrik med

skreborde, pakkeafdeling og frysehus . Ved opskringen gik der ild

i isoleringen, som var af skum, og branden bredte sig til andre dele

af skibet . Der blev fra start indsat rgdykkere samt folk til vandfor-

syning . Slukningen var vanskelig, for man havde ikke tmt skibet .

Om bord var der stadig trykflasker og tanke med hydraulikolie til

diverse kraner og andet udstyr om bord . Der var masser af affald,

kasser og mbler, som var med til at gre slukningen vanskeligere .

Omkring kl . 14 .30 blev de frivillige ringet ind, og klokken 20 .00

overtog de frivillige den sidste efterslukning . Fra kl . 24 .00 til 8 .00

var der seks frivillige, som stod for brandvagten . Alt i alt blev der

brugt 16 brandfolk og 20 frivillige . Der blev brugt 398 mandetimer

fordelt p 36 mnd og kvinder .

Med hensyn til fremtiden s mener kredsleder Lars Nybro

Christensen, at der skal arbejdes mere med synlighed:

Jeg ser en fremtid for kredsen og Beredskabsforbundet samlet

set . Det er af stor betydning, at vi bliver mere synlige p landsplan,

og politisk skal vi have mere gennemslagskraft . Vi fr ikke den an-

erkendelse for det arbejde, som vi frivillige udfrer for vores sam-

fund . Det kan skyldes flere ting blandt andet synlighed, som der

skal arbejdes p konstant, men ogs politisk vgter det frivillige

arbejde ikke nok, nr der skal deles konomiske midler ud . Det skal

der arbejdes p fra forbundets side, s vi bliver mere synlige i det

politiske arbejde . n

kreds frederIkshaVn

Side 25

kredssamarbejde om samarItergruppe I aarhus og horsens

et nyt kredssamarbejde omkrIng en samarItergruppe s dagens lys I 2011. kreds aarhus og kreds horsens er prImus

motor, men flere andre kredse deltager lIgeledes

rsagen til, at Kreds Aarhus startede en samaritergruppe, var, at

man nskede at lave et formaliseret samarbejde, fordi man ville

have klare linjer over for Behandlerpladsuddannelsen, som er en

officiel Beredskabsstyrelses opgave . Finn Mnsson, kredsleder i

Aarhus, er formand for samaritergruppen, og nstformand er Helen

Hj, kredsleder i Horsens . Finn Mnsson fortller, at gruppen er i

gang med at f retningslinjerne p plads:

Vi er s smt p vej med en manual eller et kodex over, hvordan

vi skal og vil arbejde . Manualen skal dkke alt fra etik og moral

over uniformering, kommandoveje, ansvar, uddannelsesrettigheder

og pligter, optagelse og udelukkelse mv . Gruppen er indtil videre

meget lst sat op og er mest af alt sat i verden for at have et st-

sted . Der er fire mand fra Horsens og fem fra Aarhus . De menige

er endnu ikke medlem af gruppen, da den for nuvrende er en ren

arbejdsgruppe .

HjtUDDANNet SAmARIteRgRUPPeAarhus-kredsen startede med at lave en overbygning p

Behandlerpladsuddannelsen, og dermed kunne de f enhedstime-

betaling til undervisning .

Sideeffekten er selvflgelig, at vi samtidig, da der er personsam-

menfald, fr en samaritergruppe, der er vsentlig hjere uddannet

end normalt . Vi er godt og vel 2/5 fremme i uddannelsen, som er

p 120 timer med stopprver undervejs . Der deltager ogs folk fra

Fredericia, Varde og Frederikshavn . Hold 2 er startet i efterret 2011 .

Vi er ca . 45 mand totalt p vej i uddannelsen, fortller Finn Mnsson .

DeLtAgeLSe I StORe eVeNtSHorsens-kredsen kom hurtigt med i gruppen, fordi de p det

tidspunkt havde events, men ikke folk nok til at kre de store

arrangementer .

Der er tale om regulrt kredssamarbejde, idet det netop startede

med, at det kunne vre sjovt at lave noget sammen ved de store

koncerter i Horsens . Vi kunne s ogs vre primus motor i regio-

nensnskeomatfetsamletregionskorps.Ivrigtharviligefeten meget stor event i Aarhus, hvor det forventede antal samaritter

vil vre p ca . 45 mand plus support . Det er resultatet af hrdt

benarbejde, og vi glder os meget til opgaven, siger Finn Mnsson .

Nye UDFORDRINgeR FOR FRIVILLIge Helen Hj fra Horsens fortller ligeledes, at Horsens-kredsen

er meget glad for samarbejdet, som hun beskriver som enormt

spndende .

Vi slog os sammen med Aarhus, fordi vi i Horsens ikke havde s

meget, som vi frivillige kunne vre sammen om, og hvor vi ville have

muligheden for at lre nyt . Vi har mest forplejningsopgaver, og det er

ogs fint, men der skulle ligesom ske noget, hvis vi skulle holde p de

mest aktive frivillige . S da Aarhus henvendte sig, slog vi til .

LgeR StR FOR UDDANNeLSeNHelen Hj har ogs en personlig grund til at samarbejde med

Aarhus-kredsen . Hun har nemlig vret frivillig i Aarhus i 8 r, s hun

kender folkene der og mener, at det er et godt grundlag at bygge

videre p .

Det tager lang tid at opbygge sdan et samariterkorps, men vi

er godt p vej, og vi er efterhnden en del byer, der er ved at tage

uddannelsen . Uddannelsen bliver varetaget af tre uddannede lger,

s det faglige grundlag er i orden, og p et hjt niveau . Som Finn

Mnsson ogs fortalte, s har vi allerede en del arrangementer i for-

ret og sommeren 2012, hvor vi skal ud og arbejde som samaritter .

Vores hb er, at denne uddannelse vil sl igennem mange steder, s

vi virkelig kan hjlpe andre, slutter Helen Hj . n


Side 26

IDanmarkerderiskrivendestundomkring20ungdomsbrandkorps.Korpsene har forskellige forml, for eksempel er der steder, hvor

korpset er lavet for utilpassede unge, som mske har snuset til kri-

minalitet. Idisseomrderharmanofteproblemermedunge,derstter ild til containere og kaster sten mod brandfolkene, nr de

kommer for at slukke branden . Ved at f de unge meldt ind i en so-

cial kontekst, forsger man at skabe et positivt fllesskab i stedet

for et negativt fllesskab . Erfaringen er nemlig, at de unge netop

sger fllesskab, og man forsger p den mde at skabe gode og

respektfulde relationer mellem brandfolk og unge . Selvom mento-

rerne i ungdomsbrandkorpset hverken er behandlere eller socialrd-

givere, s kan deres arbejde vre med til at gre en forskel i forhold

til den forebyggende indsats . Mske kan mentorerne endda udfylde

nogle rammer som rollemodeller for de unge og p den mde f

dem vk fra den kriminelle lbebane .

Andre steder er ungdomsbrandkorpset for ganske almindelige, vel-

fungerende unge, som er interesserede i brandmandsfaget . Her hand-

ler det om at tilbyde en anderledes fritidsinteresse . Man giver de unge

et indblik i en hverdag, der handler om at beskytte og redde menne-

sker og vrdier, og man arbejder med at give de unge sttte og styrke

deres selvtillid . Uanset hvilken type ungdomsbrandkorps, der er tale

om, s har korpsene generelt haft stor tilslutning, og nogle steder er

der sgar blevet oprettet ventelister .

Det er forskelligt, hvem der str bag initiativet til et ungdomsbrand-

korps . Det kan for eksempel vre den lokale ungdomsskole, brand-

vsnet, Falck, eller det kan vre en del af SSP-samarbejdet (Skole,

SocialforvaltningogPoliti).Noglekorpsfrstttefrafonde,puljer,virksomheder og/eller kommunen . Udover at vre et tilbud til de

unge i kommunen, kan der ogs vre en anden gevinst ved at have et

ungdoms brandkorps, nemlig muligheden for at rekruttere til rednings-

beredskabet efterflgende . Der kan bde vre tale om at f nye hel-

tids-, deltids- eller frivillige brandfolk .

Generelt er de unge i korpset mellem 13 og 18 r, enkelte steder

starter de tidligere . De gennemgr grunduddannelsen p 37 timer og

er i praktik p den lokale brandstation, hvor de lrer at slukke brande,

give frstehjlp og betjene brandslanger og frigrelsesudstyr mv .

Brandvsnet overholder gldende arbejdsmiljregler, og de unge

udfrer derfor ikke arbejde, der kan skade dem, for eksempel m de

ikke rgdykke . Efter man er fyldt 18 r, har man mulighed for at sge

job som brandmand rundt omkring i landet hvis man har bestet de

ndvendige uddannelser .

I DANmARK eR DeR 20 UNgDOmSBRANDKORPS: BenlseFrivilligeUngdomsbrandvrn BrnderslevUngdomsBrandkorps DjurslandJuniorBrandkorps FirebrosGentofte Frederikssund-HalsnsJuniorBrandkorps GreveUngdomsBrandvsen GrnseegnensUngdomsbrandvrn KorsrUngdomsBrandvsen KbenhavnsBrandvsensUngdomsbrandkorps MariagerfjordKommunesUngdomsbrandkorps NordsjllandsUngdomsbrandkorps OdenseBrandvsenJuniorkorps RandersUngdomsbrandkorps RoskildeUngdomsbrandkorps TnderUngdomsbrandvsen VesthimmerlandsUngdomsbrandkorps stfynJuniorbrandkorps AabenraaUngdomsbrandvrn AalborgUngdomsbrandkorps AarhusLystrupJuniorBrandkorps

Der er flere nye korps under opbygning, og indtil videre er 13 korps

blevet medlem af Beredskabsforbundet, og der er flere p vej . n

stor Interesse for ungdoms-brandkorps2011 bleV ret, hVor flere og flere ungdomsbrandkorps s dagens lys, og mange af dem er lIgeledes bleVet meldt Ind I beredskabsforbundet

Side 27


Side 28

Brand, velser, ulykke og hjlp . Det er hverdagen for landets frivil-

lige i redningsberedskabet . Ved uddelingen blev der sagt tak for ind-

satsen, da davrende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech uddelte

rets Frivilligpriser inden for redningsberedskabet og hjemmevr-

net ved en ceremoni p Frederiksberg Slot .

Bde som beredskabets minister og som borger i Danmark

er jeg dybt taknemmelig for den indsats, som de mange fri-

villige i samfundets beredskab yder hvert r . Nr vi i dag har et

robust og effektivt beredskab i Danmark, skyldes det blandt

andet men ikke mindst de frivilliges indsats i rednings-

beredskabet og hjemmevrnet . P en dag som i dag er det

vigtigt for mig at understege, at I som str her er frivillige, som yder en indsats, som alle i hele samfundet nyder godt af

og kan lre af . Det handler nemlig om, at der findes rigtig mange

engagerede borgere, der stiller sig til rdighed for blandt andet at

sikre et trygt og sikkert samfund, sagde Gitte Lillelund Bech .

RetS FRIVILLIg INDeN FOR ReDNINgSBeReDSKABet Ronald Graabk fra Frederikssund fik prisen for hans arbejde som

leder af Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund . Ronald

Graabks engagement har medfrt etablering af et aktivt supplerende

beredskab drevet alene af frivillige .

Du har stet for en bemrkelsesvrdig udvikling af det frivil-

lige redningsberedskab . Da redningsberedskaberne i Frederikssund

og Halsns blev lagt sammen i 2009, blev det Frivillige Beredskab

husvild og var i fare for at blive nedlagt . Men med dig i spidsen fik

de frivillige stillet en lade p Hjagergrd i Slangerup til rdighed, og

s startede arbejdet med at forene to vidt forskellige frivilligkultu-

rer . Du str dermed som et eksempel p en frivillig, som bde driver

det daglige arbejde i et tt samarbejde med kommunen, og som

hele tiden forsger at forny og tilpasse de frivilliges opgaver i be-

redskabet, sagde Gitte Lillelund Bech blandt andet som begrundelse

for tildelingen af prisen som rets Frivillig til Beredskabsforbundets

kredsleder i Frederikssund .

RetS FRIVILLIgBeReDSKAB INDeN FOR ReDNINgSBeReDSKABet Fire eftersgnings- og redningshold (USAR-hold) fra DenFrivillige Indsatsstyrke ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland ogBeredskabsstyrelsen Hedehusene modtog denne pris . De fire hold

blev den 27 . maj 2010 FN-certificeret som heavy USAR team ef-

ter en 36 timer lang velse i byen Marche-en-Famenne i Belgien .

Certificeringen styrker Danmarks position som internationalt aner-

kendt beredskabsaktr .

Frivillige fra bde kommunerne og Beredskabsstyrelsen ud-

gr via Den frivillige Indsatsstyrke et vigtigt element i USAR-holdene det vil sige de tunge rednings- og eftersgningshold .

Som frivillige har I udvist imponerende ildhu i uddannelsenmedhenblik p at sikre certificeringen af Danmarks frste tunge red-

nings- og eftersgningshold. Samlet har I brugt over 10.000timer p uddannelse, og 50 af jer deltog i FNs 36 timer lan-

ge certificeringsvelse i Belgien i maj sidste r . Det viser for

mig,atIharengagementoggpmod,ogatIkanlsespecialiseredeog vanskelige opgaver bde ude i verden og her i Danmark . For cer-

tificeringen af USAR-holdene er ogs med til at styrke beredskabet

i Danmark, sagde Gitte Lillelund Bech ved overrkkelsen af prisen .

Frivilligpriserne tildeles bde en person og en enhed, der i det for-

lbne r har ydet en helt srlig indsats i forbindelse med afgrnsede

hndelser, eller som har ydet en bemrkelsesvrdig indsats for ge-

nerelt at skabe opmrksomhed omkring anvendelse af frivillige .

HjemmeVRNet retsfrivillig(-e)blevTinaPedersenogJeannetteIngemannMathiesenfra Sanitetsgruppen i 1 . Falsterske hjemmevrnskompagni . rets

enhed blev Hjem mevrnseskadrille 220 Nordvestsjlland . n

rets frIVIllIgprIserforsVarsmInIster gItte lIllelund bech kunne I aprIl

2011 uddele rets frIVIllIgprIser 2010

Side 29

hderstegn 2011

12 personer har fet tIldelt beredskabsforbundets

hderstegn

P Beredskabsforbundets landsrdsmde blev 12 hderstegn uddelt til

en rkke personer, der har ydet en indsats for Beredskabsforbundet, frivil-

ligtanken og redningsberedskabet . P billedet ses modtagerne, efter at de

har fet hderstegnet overrakt af forbundets prsident Bjarne Laustsen .

modtagerne af Beredskabsforbundets hderstegn 2011 set fra venstre:

ElseHjsager,Fung.vicelandschef,Beredskabsforbundet(ikkehderstegnmodtager)Erik Petersen, Frivillig konsulent, Beredskabsforbundet

Allan Sgaard Larsen, Koncernchef, Falck

HanneBuchholdt,Vicelandchef,Beredskabsforbundet(ikkehderstegnmodtager)Brian Eriksson, Brandinspektr, Frederiksberg Brandvsen

Arne Christensen, Tidl . formand for Snderjysk Frivillige Brandvrnsforbund

Sren Korsgaard, Frivillig og kontaktbefalingsmand Brand, Aalborg Redningsberedskab

Alvin Sundbll, Kredsleder, Kreds Haderslev

Benthe Petersen, Frivillig og konsulent, Beredskabsforbundet

IngridPedersen,Kredsleder,KredsFanPer Bach Jensen, Sektionschef, Beredskabsstyrelsen

Henrik Higaard, Chef for direktionssekretariatet, Beredskabsstyrelsen

Hans Viggo Heisel, Frivillig, Kreds Holbk

BjarneLaustsen,Prsident,Beredskabsforbundet(ikkehderstegnmodtager)

Ikketilstede:AndersSamuelsen,Viceprsident,Beredskabsforbundet

BeReDSKABSFORBUNDet NSKeR ALLe HDeRStegNmODtAgeRe HjeRteLIg tILLyKKe meD HDeRStegNet


Side 30

Forebyggelsesuddannelsens frste r har primrt handlet om at

f etableret et instruktrkorps, finpudse uddannelsesplanerne og

sprede budskabet om de gratis kurser til befolkningen . Der er blevet

brugt rigtig mange krfter p at f arrangeret kurser i pilotbyerne,

og i 2012 skal forbundets regioner og kredse selv overtage opgaven,

s man kan f bredt uddannelsen ud til hele landet .

OPBygNINg AF INStRUKtRKORPSVed begyndelsen af 2011 var der uddannet 14 instruktrer . Efter-

flgendeharendelinstruktrermeldtfra.Ilbetafretblevderuddannetyderligere17instruktrer.Instruktruddannelsenbestraf 16 timers undervisning samt to gange supervision .

DeLtAgeRANtAL NetHoldstrrelsenvaroprindeligtaftalttil20personer.Ipraksishardetgennemsnitlige antal kursister vret 12 pr . hold . Det har vist sig, at

ca . 23 % af kurserne blev aflyst, og at der p de gennemfrte kurser

i gennemsnit har vret et frafald p 17 % af de anmeldte deltagere .

Ipilotperioden2011hardervretafholdt58kursermedialt517deltagere . Mlet var 25 kurser med 500 deltagere .

POLItIKeRe P FOReByggeLSeSKURSUSDen 7 . juni gennemgik seks folketingsmedlemmer forebyggelses-

uddannelsen . P kurset var Beredskabsforbundets prsident,

Bjarne Laustsen (S),Tom Behnke (K),Marion Pedersen (V), KarinNdgaard(DF),LiselottBlixt(DF)ogAnneMarieGeislerAndersen(R). Instruktren var Bent Mortensen, tidligere landschef forBeredskabsforbundet, som ogs er en erfaren instruktr, og han har

blandt andet vret med til at skabe uddannelsen . Fire deltagere

svarede p evalueringsskemaet efterflgende, og alle fandt, at kur-

set var relevant, og de ville anbefale det til andre .

RegIONeR Og KReDSe SKAL OVeRtAge OPgAVeNRdetforFrivilligForebyggelse,InformationogHvervningharind-stillet, at projektet i 2012 justeres og viderefres med fokus p get

lokal forankring i regioner og kredse . For at opn get ejerskab til

forebyggelsesuddannelsen vil konsulent Benthe Petersen i lbet

af 2012 kontakte alle landets kredsledelser . Regionslederen i den

pgldende region vil deltage i det omfang, det er muligt . Det er

hensigten at motivere alle kredse til dels at oprette mindst et befolk-

ningskursus, hvilket helst skal ske i samarbejde med beredskabschefen,

dels at finde to egnede frivillige til instruktrkursus . n

frste r med forebyggelses-

uddannelsen

2011 Var pIlotr for den nye gratIs befolknIngsuddannelse I forebyggelse.

kurset er bleVet godt modtaget af kursIsterne, men der skal arbejdes p

at f bredt kendskabet tIl kurset ud tIl befolknIngen

P kurserne har man bedt kursisterne om at udfylde et evaluerings-

skema . 80 % af kursisterne har besvaret skemaet, og det fremgr

heraf, at:

98 % af kursisterne finder kurset relevant .

96 % af kursisterne vil anbefale kurset til andre .

99 % finder, at ROS-modellen er anvendelig .

90 % vil spille det udleverede spil med familien .

79 % vil udarbejde en beredskabsplan til hjemmet .

87 % fandt ingen mangler ved kurser . 12 % har svaret, at de mangler mere om frstehjlp, brandforebyggelse, hjertestart,

hjemmerveri og indbrud samt fritidsulykker .

77 % har hrt om kurset via andre/opfordret, 11 % via en an-nonce og 12 % via avisomtale .

fakta Positiv feedback fra kursister

Side 31

Side 32


Side 33

Der er flgende karakteristika for personer druknet som flge af ulykke i Danmark:

552 personer dde som flge af drukning i Danmark i perioden 2001-2008 .

Dervarlangtfleremnd(86%)endkvinder(14%).

Det rlige antal drukneulykker var nogenlunde konstant i perioden 2001-2008 .

Drukneulykkerne skete isr for voksne . 67 % var over 45 r, mens kun 8 % var under 18 r .

Alkoholvarenfaktorihverfjerdedrukneulykkeblandtvoksne(27%),srligtudtaltvedhavneulykker(53%).

Antallet af havneulykker er faldet markant i 2007 og 2008 i forhold til resten af perioden

med hhv . 12 og 11 ulykker i de to r, mod et gennemsnit p 17 ulykker i perioden; og i sr-

deleshed i forhold til 2005 og 2006, hvor antallet l hjt med hhv . 22 og 23 havneulykker .

Detrehyppigstesteder fordrukneulykkervar:benthaveller fjord(25%),vedhavne (25%),langskysten(19%)elleris(8%).

De tre hyppigste aktiviteter forbundet med drukneulykker var: Fritidsaktiviteter i bd (21

%),badeulykker(19%)ogdrukneulykker,dersketesomflgeaffrdselphavn(17%).

Ved hver femte drukneulykke mangler der oplysninger om den forudgende aktivitet, fr

ulykken .

Omstndighederne bag brns drukneulykker afhang af barnets alder . Spdbrn druk-

nede i badekar, smbrn ofte i havebassiner og strre brn isr ved badning .

fakta ULyKKeSReLAteRet DRUKNINg 2001-2008

I2010druknede11personer.Afdembaringen redningsvest . Det nedslende billede

vil Beredskabsforbundet forsge at ndre .

Derfor blev kampagnen Husk vesten det

gjorde morfar ikke lanceret i forret 2011 .

Hovedparten af de personer, der drukner,

er mnd i alderen 50 r og opefter .

At skabe sikkerhed for sejlere er en na-

turlig aktivitet for Beredskabsforbundet .

I 2009og2010 gennemfrte vi en kam-pagne, hvor alle fritidssejlere fik tilbudt et

frstehjlpskursus mlrettet ssporten .

Generelt har vi stor ekspertise i forebyg-

gende kampagner, og med midlerne fra

TrygFonden kan vi nu stte fokus p et

omrde, hvor der er stort behov for dette .

Formlet er at ndre adfrden blandt fri-

tidssejlerne og lystfiskerne, s antallet, der

bruger redningsveste, stiger .

Kampagnen Husk vesten gik i luften

i starten af april . Det er besluttet, at

kampagnen fortstter i 2012 under te-

maet Brug vesten og i samarbejde med

TrygFonden og Ssportens Sikkerhedsrd .

TrygFonden har sidste r offentliggjort en

ny druknestatistik . Alkohol og ingen red-

ningsvest er fremtrdende rsager ved

fritidsulykkerne. I alt dde 998 personersom flge af drukning i Danmark i perio-

den 2001-2008 . Af disse var 552 ude for en

drukneulykke, 347 begik selvmord, fire blev

drbt, mens ddsrsagen bag de resterende

95 tilflde var ubestemt .

FOKUS P FRItIDSULyKKeRNe tIL HAVSIaltsketeder117drukneulykkeriforbin-delse med fritidsaktiviteter i bd i perioden

2001-2008 . Af disse skete 102 p bent

hav eller fjord, syv i havneomrde og seks i

s eller . Alle druknede var voksne perso-

ner, hvoraf hovedparten var mellem 45-64

r, og 96 % af de druknede var mnd . Godt

en tredjedel skete ved lystfiskeri/jagt, hvor

langt de fleste var sejlet ud i sm joller for

at fiske eller rgte garn/ruser . Mens over

halvdelen af ulykkerne skete i forbindelse

medalmindeligfritidssejlads.Isyvudafde117 drukneulykker bar afdde iflge dds-

attesten en redningsvest, i 10 tilflde bar

afdde ingen redningsvest . For de vrige

var det uoplyst, om de bar redningsveste .

Alkohol var indblandet i 20 af disse drukne-

ulykker . De fleste ulykker skete som flge af,

at bden kntrede eller ved, at afdde faldt

over bord . De udlsende rsager til disse

hndelser er dog ofte ukendte . n

lystfIskerne og frItIdssejlerne skal

bruge rednIngsVeste

beredskabsforbundet lancerede med mIdler

fra trygfonden en landsdkkende

kampagne omkrIng brugen af

rednIngsVeste


Side 34

Efter et mde med Beredskabsstyrelsen i

januar blev der nedsat en intern arbejds-

gruppe . Der blev lavet et diasshow til brug

ved regionernes rsmder, hvor der blev

holdt indlg om det internationale ar-

bejde og puljen . P Beredskabsforbundets

landsrdsmde i juni holdt chef for

InternationaltBeredskab,StigHammerhjog frivillig Helle Seifert indlg . Forinden

da var der blevet udarbejdet en informa-

tionsfolder, som kredslederne kunne tage

med hjem til kredsen og p den mde

sprede budskabet . Der blev efterflgende

afholdt regionale temadage for frivillige,

og der blev sat fokus p puljen og de in-

ternationale indsatser i en rkke artikler

i BEREDSKAB, hvor der var interview med

tidligere udsendte . P den baggrund blev

der indsendt 23 ansgninger til puljen, hvor

bl .a . Odense og Ringsted kan fremhves

for at have indsendt mange ansgninger .

Efterflgende blev alle 23 optaget, s det

var en stor succes, da mlet blot var fem

optagne .

Puljen bestr af fastansatte, vrnepligtige,

frivillige fra kommunerne, folk fra Falck og

civile eksperter, ssom lger og sygeplejer-

sker . For at komme i betragtning til puljen

skal man sge ad kommandovejen . Det be-

tyder i kommunerne, at Beredskabsstyrelsen

gerne vil have beredskabschefen til at give

et stempel for, at ansgeren er egnet til in-

ternational udsendelse . Der er en del krav

for at komme i betragtning til puljen, blandt

andet skal man have gennemfrt funkti-

onsuddannelsen, man skal have et godt

kendskab til det internationale materiel,

en stor social egnethed og samarbejdsvilje,

og man skal kunne vre under kommando .

Sidst, men ikke mindst skal ansgeren vre

fysisk og psykisk robust .

Beredskabsstyrelsen er Danmarks kontakt-

punkt, nr der kommer anmodninger om

hjlp til katastrofer og kriser i udlandet .

Det kan fx vre akut katastrofebistand

ved jordsklv, oversvmmelser, orkaner

eller andre natur- eller menneskeskabte

katastrofer . Med et dgnbemandet vagt-

beredskab kan Beredskabsstyrelsen mod-

tage anmodninger 24 timer i dgnet og

sende hjlp inden for kort tid . Styrelsen

skal have modtaget en officiel anmod-

ning, fr Danmark via Beredskabsstyrelsen

sender hjlp til udlandet . Oftest mod-

tager man anmodninger via EU, FN og

NATO . Dansk hjlp er normalt

koordineret med andre bidrag

gennem EU, FN, NATO, inter-

nationale organisationer eller

andre lande . Siden 2000 har

Beredskabsstyrelsen haft mere

end 80 missioner. I 2011 harder blandt andet vret folk ud-

sendt til Libyen/Tunesien, Japan,

Afrikas Horn, Libanon, Pakistan

og Tyrkiet .

Det meste materiel er placeret i Herning,

men der str ogs to medicinske sttte-

moduler og et mobilhospital i Hedehusene .

Hvilke moduler, der skal med, afhnger af

indsatsen . Materielmodulerne bestr af ef-

tersgning og redningstjeneste herunder

vandrensningsudstyr, CBRN-udstyr, ledel-

sesudstyr, kommunikationsudstyr og flere

lejre til 60 personer beregnet til koordina-

torer fra FN eller EU . Der er et mobilt nd-

hospital, som er baseret p ortopdkirurgi,

s man kan foretage operationer p folk,

der er kommet alvorligt til skade ved fx

jordsklv . Der er et medicinsk stttemo-

dul, som er en slags skadestuefacilitet, og

der er desuden logistik-, transport-, vrk-

steds- og lagerfaciliteter . n

frIVIllIge I InternatIonale Indsatser

beredskabsforbundet fIk I 2011 et nyt resultatkraV om at skaffe nye frIVIllIge tIl

den InternatIonale personelpulje hos beredskabsstyrelsen. det bleV en stor succes,

Idet alle ansgere bleV optaget I puljen

Side 35

Det INteRNAtIONALe ARBejDe KAN OPDeLeS I:1 . Nordiske aktiviteter

2 . Europiske aktiviteter

1. NORDISKe AKtIVIteteRInordiskregiforegrdetvsentligstesam-arbejde med Sverige, som var yderst aktivt

bidragende til HAGA-gruppens arbejde . De

nre relationer er yderligere udbygget i

rets lb, dels med deltagelse af den sven-

ske formand ved Beredskabsforbundets

Landsrdsmde den 18 .-19 . juni p Hotel

Nyborg Strand, dels ved et nordisk mde

i Stockholm den 23 . august med udarbej-

delse af kommentarer til statutterne for

EuropeanCooperationForum (se senere).Ved dette mde styrkedes desuden kon-

takten til de finske reprsentanter, der

ogs var med ved mdet i Budapest .

Ved det svenske landsmde (Frbunds-

stmma)iLinkpingidagene8.-9.oktoberdeltog landschef Per Junker Thiesgaard og

undertegnede . Det var en yderst inspire-

rende oplevelse med et veltilrettelagt og

velgennemfrt program, hvor isr tema-

erne Frivillige Ressourcegrupper (FRG) ogungdomsarbejdet gav inspiration til fortsat

samarbejde . Der er i forbindelse med FRG

etableret kontakt til Ystad og Malm med

henblik p yderligere erfaringsudveksling

samt mulighed for gensidig udveksling af

frivillige, og der forventes aftalt et besg i

Danmark af ungdomsreprsentanterne fra

det svenske beredskabsforbund .

Det er ikke lykkedes at skabe en effektiv

kontakt til Norge trods ihrdige forsg .

Norge deltog i HAGA-samarbejdet, men

ogs her sporadisk .

2. eUROPISKe AKtIVIteteRI dagene 27.-29. april deltog vicelandschefHanne Buchholdt og undertegnede i et mde

i Budapest, Ungarn, arrangeret af organisa-

tionen EuropeanCooperation Forum (ECF).Formlet var at undersge mulighederne for

et bredere europisk samarbejde p det be-

redskabsmssige omrde . Der blev drftet

udkast til vedtgter og arbejdsprocedure for

organisationen . Et udkast blev sendt til kom-

mentering i deltagerlandene . P nordisk plan

gennemfrtes et mde i Stockholm den 23 .

august(omtaltunder1.)meddeltagelsefraSverige, Danmark og Finland, hvor der blev

udarbejdet et flles nordisk forslag til ved-

tgterne primrt med det sigte at sikre

en demokratisk proces i det videre arbejde .

Dansk deltagelse i dette samarbejde vurde-

res stadig og skal ses i relation til vores se-

nere deltagelse i et andet europisk initiativ,

der omtales i det flgende .

I dagene 2.-4. september deltog vice-landschef Hanne Buchholdt og underteg-

nede i et mde i Strasbourg arrangeret

af den franske Fdration Nationale de

Protection Civile med deltagelse af bered-

skabsorganisationer fra Frankrig, Tyskland,

Belgien, Luxembourg, Italien, Grkenlandog Danmark . Ogs her var formlet at af-

klare fremtidige samarbejdsmuligheder

mellem landene p det beredskabsms-

sige omrde . Der er stor interesse for et

samarbejde p tvrs af grnserne, og

fra dansk side ses p mulighederne for

dansk deltagelse af Beredskabsforbundets

frivillige som en inspiration for og moti-

vation til det fortsatte frivillige arbejde . Et

samarbejde med det regionale beredskab

i Strasbourg er umiddelbart en mulighed,

derkanarbejdesvideremed.Iforlngelseaf dette mde deltog Per Junker Thiesgaard

i et arrangement i Paris 11 . november med

kranselgning ved den ukendte soldats

grav under Triumfbuen i forbindelse med

Beredskabets Dag i Frankrig .

SAmmeNFAtNINg Der er som anfrt knyttet gode kontakter

bde i nordisk og europisk regi og det

er min klare opfattelse, at disse kontakter

fremadrettet kan nyttiggres med hen-

blik p udvekslingsmuligheder for danske

frivillige . Vi ser dette som et vsentligt

ml i det internationale arbejde, da det i

hj grad vil kunne virke motiverende og

udbytterigt for vore frivillige .

Det vurderes, i hvilket regi vore anstrengel-

ser (arbejdsmssige og konomiske) brsttes ind ECF

Documents

Årsberetning 2011