Dansk Pelsdyravlerforening 2011 - årsberetning

DANSK PELSDYRAVLERFORENING ⁄KOPENHAGEN FUR

2011

ANNUAL REPORT

INDHOLD

Velkommen til vores verden! — 5

Dansk pels er i høj kurs — 8

Kinesisk storappetit på luksus og pels — 15

Kopenhagen Fur i Kina — 16

Opstart, vækst og modning — 18

Pels, mode og smykker viser innovationsvejen — 20

OH! by Kopenhagen Fur — 22

Internationalt talent fik chancen på den københavnske modeuge — 25

Den Gyldne Pelsnål 2011 — 26

Dyrevelfærden på danske minkfarme — 30

99,9 pct. af de kontrollerede mink var i topform — 34

Tjek på farmen — 36

Fremtid som minkavler — 38

—

Regnskab 2010/2011 — 43

Bestyrelse og direktion — 55

Kopenhagen Furs chefgruppe — 56

Organisation og tillidsvalgte — 57

English summary — 60

Side 4

KOPENHAGEN FUR

ÅRSBERETNING 2010/11

Side 5

VELKOMMEN TIL VORES VERDEN!

I en global verden er alt på spil hele tiden. Nye digi-tale teknologier kan gøre gamle produkter overflø-dige, og det, virksomhederne var specialister i før, kan måske ikke stå alene nu. Det betyder, at moderne globale virksomheder må samarbejde for at skabe værdi, og det betyder igen, at virksomhederne må dele ud af deres viden for at forny den og udvikle den. Værdigrundlaget i Dansk Pelsdyravlerforening/Kopenhagen Fur har altid været at søge efter styr-ken i fællesskabet. De enkelte pelsdyravlere, som i fællesskab er lige medejere af andelsvirksomhe-den, deler deres viden og erfaringer med hinanden, for eksempel i det højt specialiserede avlsarbejde, samtidig med at den fælles virksomhed kan levere stordriftsfordelene. Derfor er de værdier, som danske pelsdyravlere altid har dyrket i deres individuelle virksomheder, nemlig samarbejde og transparens, de samme værdier som den fælles virksomhed navigerer efter i 2012, hvor hele værdikæden er inddraget. De transparente fællesskaber er et anliggende for alle dele af Kopenhagen Furs værdikæde. Vi underviser pelsfabrikanter og pelsdetailhandlere i forretningsledelse og branding, og vi forærer dem avancerede teknikker til pelsbearbejdning. Hvert år er Kopenhagen Fur medunderviser på mellem 10 og 15 af verdens absolut førende designuniversiteter, og hvert år skaber virksomhedens kreative hus,

Kopenhagen Studio, nye designtendenser i samar-bejde med verdens toneangivende modehuse. I år indleder vi også et omfattende samarbejde med den danske guldsmedebranche og den danske modebran-che, hvor videndeling og åbenhed bliver det fælles omdrejningspunkt. Vi giver vores viden væk, fordi den viden i samspil med andres viden skaber noget nyt og bedre, end det vi kan præstere alene – det er styrken i fællesskabet. Fællesskabets bedste er også fremherskende i Kopenhagen Furs auktionssal, hvor verdensmarkeds-prisen på minkskind bestemmes. Vores gennemsig-tige prispolitik behandler alle auktionskunder ens, og derfor er verdensmarkedsprisen på minkskind et ærligt udtryk for udbuddet og efterspørgslen. Og på de danske pelsdyrfarme tager vi hvert år mod tusindevis af gæster, både forskere og studeren-de, som vi samarbejder med, og helt almindelige mennesker, som bare har lyst til at se og opleve minkproduktionen. Åbenhed er en forudsætning for et succesfuldt fællesskab, og fællesskab er den grundlæggende årsag til Kopenhagen Fur/Dansk Pelsdyravler- forenings succes.

Tage PedersenFormand for Dansk Pelsdyravlerforening/Kopenhagen Fur

Side 6

KOPENHAGEN FUR


Side 7

JOKEREN I FRONT FOR KOPENHAGEN FUREn perlerække af danske kulturpersonligheder har væ-ret frontfigurer for Kopenhagen Fur. I vinteren 2011/12 var det rap-ikonet Jokeren, som blev valgt. Det er første gang, at Kopenhagen Fur bruger en mandlig model, og det overraskende valg var kulminationen på Kopenhagen Furs ønske om at se pels fra et mandligt perspektiv. De markante billeder er derfor skudt med Jokerens hjemme-bane - de københavnske brokvarterer - som kulisse, og vi-ser dansk raps førstemand i topform som pelsklædt urban cowboy i nærkontakt med smukke kvinder. Tøj og tilbehør har Jokeren været med til at udvikle i samarbejde med designeren Camilla Stærk. Andre frontfigurer har været Iben Hjejle, Aura, Suzanne Brøgger, Caroline Henderson, Malene Schwartz og Mia Lyhne.

Side 8

KOPENHAGEN FUR

Danmark har adskillige styrkepunkter i den globale økonomi. Et af dem er minkskind, som er et godt ek-sempel på et dansk upmarket-produkt. Danske mink-skind har en så høj kvalitet, at de sælges til priser, der ligger 30 pct. over minkskind fra andre lande. Dette er udgangspunktet for den styrkeposition, Danmark har som verdens største minkproducent og globalt centrum for den internationale pelshandel.

Pelsbranchen oplever i disse år stor frem-gang. Efterspørgslen på pels er massiv fra Kina, men også de traditionelle markeder som Rusland, Europa og Nordamerika har appetit på pelsværk. Modetendenser, kolde vintre og fortsat høj øko-nomisk vækst i Kina er årsagerne til pelsvæksten. For Kopenhagen Fur har det betydet, at sæsonen 2010/11 bød på en række rekorder i forhold til priser og omsætning. Dermed fortsatte tendenserne fra 2009/10, som også var en rekordernes salgssæson.

Salgssæsonen begyndte med december-aukti-onen 2010 med et udbud på 1,5 mio. minkskind. December-auktionen er ofte præget af en vis for-sigtighed, fordi det på dette tidspunkt endnu ikke er klart, hvordan detailsæsonen udvikler sig. Dette var også tilfældet i december 2010, hvor minkpri-serne fik en lille justering i nedadgående retning. Forholdsvist varmt vejr på hovedmarkederne gav en langsommere omsætning i detailleddet. Prisniveauet var fortsat højt.

To måneder efter var billedet vendt. På februar-auktionen blev nye højder nået i Kopenhagen Furs historie med en prisstigning på 11 pct. og en gen-nemsnitspris på 384 kr. for samtlige minkskind. De danske skind indbragte en gennemsnitspris på 401 kr. Antallet af kunder var rekordhøjt på 500, og auktionssalen var proppet.

En bidende kold vinter på den nordlige halvkugle havde for alvor sat gang i pelssalget i detailled-det. Pels er som bekendt et suverænt materiale til vinterbeklædning. Internationale pelsmesser i Beijing, Hongkong, Milano og Montreal havde alle høje besøgstal og god afsætning af færdigvarer til levering til detailsæsonen 2011/12.

Dette kunne aflæses på Kopenhagen Furs april-auktion, hvor auktionsomsætningen nåede et hi-storisk resultat på over 2 milliarder kr. Over 600 kunder tog del i budgivningen, og de godt 5 mio. udbudte skind fik hurtigt nye ejere.

På juni-auktionen fortsatte tendensen med stor efterspørgsel og stigende priser. Hele 8 pct. steg den gennemsnitlige minkpris fra april til juni. Det var især Kina/Hongkong, som drev markedet med over 300 registrerede kunder. Heraf var de 73 første-gangsbesøgende, og netop den konstante tilgang af nye kunder var med til at accelerere efterspørgslen og dermed prisudviklingen.

September-auktionen afsluttede salgssæsonen med et resultat som cementerede de gode tider i pelsbranchen. Da auktionen sluttede og året kunne gøres op, var nye rekorder nået for om-sætning og prisniveau. Auktionsomsætningen endte på 8.086 mio. kr. mod 7.117 mio. kr. året før. Gennemsnitsprisen på de godt 19 mio. solgte mink-skind nåede 379 kr. mod 321 kr. i foregående salgs-sæson. Gennemsnitsprisen for de danske minkskind blev på 401 kr. mod 336 kr. i foregående salgssæson. Det er en stigning på hele 19 pct.

Et fortsat stigende antal kunder fra Kina/Hong-kong var årsag til prisudviklingen Pelsbranchen er i den situation, at efterspørgslen overstiger udbuddet, og dermed presses råvareprisen op. De kinesiske forbrugere efterspørger luksusvarer i et stadigt højere tempo, og derfor vokser pels-detailsalget mærkbart. Et klassisk pels-land som Rusland har også oplevet en voksende økonomi på grund af stigende indtægter fra olie- og gas-salg efter et par svære finanskriseår. Den russiske vækst omsættes blandt andet til pels, og der har således været mærkbart flere russiske kunder til stede i Kopenhagen Furs auktionssal. Et par kolde vintre i Nordamerika har også sat gang i pel-sefterspørgslen, ligesom Europa fortsat byder med på trods af det relativt høje prisniveau.

Den underliggende efterspørgsel er således sund og vil fortsætte mange år fremover, men

DANSK PELS ER I HØJ KURS


Side 9

TABEL 1: INDLEVERING AF SKIND 2008 TIL 2011

2008/09 2009/10 2010/11

Danske mink

Black 1.311.992 1.324.817 1.149.682

Brown/Glow 6.762.647 7.072.333 6.897.637

Mahogany 1.850.763 1.987.902 1.955.159

Pastel 129.410 125.083 98.748

Pearl 856.931 791.351 747.049

Silverblue 681.601 811.108 713.217

Sapphire 281.098 262.240 229.993

Violet 24.170 17.585 16.882

Palomino 155.449 146.107 149.518

White 958.055 860.764 921.790

Alle Cross 413.079 336.921 294.202

Andre mink 101.206 81.183 73.202

I alt danske mink 13.526.401 13.817.394 13.247.079

Mink total i mio. 18,5 19,8 19,3

Blåræve 432 337 919

Sølvræve 349 251 206

Shadow/hvide ræve 11 61 0

Bluefrost ræve 7 13 2.472

Øvrige ræve 245 1.554 166

I alt danske farmræve 1.044 2.216 3.763

Farmræve total 29.740 59.488 12.052

Danske chinchilla 19.482 29.385 29.233

Chinchilla total 53.793 75.983 79.976

Rex kaniner total 9.717 1.254 633

markedet udvikler sig så hurtigt med mange nye aktører i produktions- og detailleddene, at over-efterspørgsel kan forekomme i perioder. De store prisstigninger, som branchen oplever i øjeblik-ket, kan derfor fremprovokere tilsvarende store kortvarige prisfald på minkskind. Det tager lang tid at øge produktionen af minkskind, mens efter-spøgslen omvendt reagerer umiddelbart. Derfor er der aldrig balance på pelsmarkedet, og bran-chen må leve med betydelige prisfluktuationer.

Antallet af udbudte danske minkskind faldt fra 13,8 til 13,2 mio. Det skyldes, at flere mink blev ta-get fra til avl frem for at gå til pelsning. Avlsdyrene indgår i en forventet udvidelse af den danske

produktion, men der er også øget efterspørgsel på danske avlsdyr fra udlandet. Desuden betød den finansielle krise i 2009, at flere avlere valgte at udskyde salget af nogle af deres skind til 2010. Kopenhagen Furs markedsandel af den danske pro-duktion er uforandret.

Det er fortsat meget vanskeligt for danske mink-avlere at få tilladelse til at udvide deres produktion. Auktionshusets vækst er derfor nødt til at ske gen-nem indsamling i udlandet. Tilgangen af minkskind fra udlandet steg fra 6,0 til 6,1 mio. I 2012 etableres et selvstændigt selskab med henblik på at mak-simere skindindsamlingen på udvalgte markeder i udlandet. Hvis Kopenhagen Fur skal bevare sin

Side 10

KOPENHAGEN FUR

TABEL 3. STØRRELSESFORDELING MINK

2004/05 70,0 83,0

2005/06 78,0 89,0

2006/07 76,0 89,0

2007/08 80,0 91,0

2008/09 84,0 94,0

2009/10 89,9 96,4

2010/11 91,0 96,8

TABEL 2. KVALITETSFORDELING MINK

2004/05 75,0 78,0

2005/06 72,0 76,0

2006/07 78,0 80,0

2007/08 74,0 73,0

2008/09 70,0 70,0

2009/10 71,7 71,3

2010/11 74,2 73,1

førerposition som verdens største pelsauktionshus og vigtigste markedsplads for rå pelsskind, skal andelen af udenlandske skind vokse.

Mink udgør langt hovedparten af den danske pelsproduktion. Chinchilla er en mindre nichepro-duktion, som i de senere år har klaret sig rigtig godt. Produktionen vokser roligt, men støt, og i 2010/11 udbød Kopenhagen Fur knap 31.000 danske chin-chillaskind, som blev solgt til en gennemsnitspris på 333 kr. Det var lidt mindre end året før, men stadig på et meget højt niveau for typen.

Kopenhagen Fur vurderer det som vigtigt, at auktionshuset fortsat kan tiltrække og sælge andre skindtyper. Et stort og omfattende udbud er med til at sikre en fortsat tilgang af nye auktionskunder.

SKINDKVALITET OG SORTERINGKopenhagen Fur modtog i beretningsåret 19,3 mio. minkskind til sortering. Det er et lille fald i forhold til året før. Der var til gengæld en lille stigning i kva-liteten af de sorterede skind, så den samlede andel af kvaliteterne Kopenhagen Purple, Kopenhagen Platinum og Kopenhagen Burgundy udgjorde 74 pct. af hanskindene og 73 pct. af tæveskindene. Det svarer til en stigning på ca. 3 pct. for både hanskind og tæveskind i forhold til året før. Se Tabel 2.

Andelen af de korthårede minkskind, som sælges under betegnelsen “Velvet”, fortsætter den mar-kante stigning. Der er store stigninger både i Brown/Glow, Mahogany og i Black. Totalt udgør Velvet nu ca. 54 pct. af hanskindene i hovedtyperne, og 52 pct. af tæveskindene i hovedtyperne. Året før var andelen af Velvet-skind ca. 46 procent for både han– og tæveskind.

Velvet sælges fortsat til en pæn merpris i forhold til Classic-skind, så udviklingen af den

danske minkkvalitet fortsætter i den rigtige ret-ning. Foruden kvalitet og hårlængde er størrelse et vigtigt parameter i prisfastsættelsen af minkskind. I de senere år har danske pelsdyravlere opnået at producere stadigt større skind. I beretningsåret blev størrelsesfordelingen på hanner forbedret mens tæver er fastholdt. Se Tabel 3.

AVLSDYR I 2011Efter at bestanden af avlsdyr på danske minkfar-me har været stagnerende igennem en årrække, er der nu udsigt til en mindre produktionsstigning. Antallet af avlstæver i 2011 blev opgjort til 2,776 mio. mod 2,657 året før. Det er en stigning på 4,5 pct. Udvidelsen er dog ikke udtryk for, hvad markedet ville kunne bære. Årelange sagsbehandlingstider har været – og er – en kæmpe hæmsko for de dan-ske minkavlere, som slet ikke har kunnet udnytte den stigende efterspørgsel. Danmark er gået glip af gode muligheder for at skabe vækst og arbejds-pladser. Der ligger fortsat en stribe udvidelsessager til behandling hos myndighederne, som – hvis de kommer igennem systemet – vil betyde en fortsat produktionsstigning. Ændringerne i antal minkavls-tæver kan aflæses i Tabel 4.

Den gennemsnitlige farmstørrelse vokser fortsat, og en gennemsnitsfarm har nu 1.937 minkavlstæver. Udviklingen fremgår af Tabel 5.

Bestanden af ræveavlstæver er fortsat faldende og udgjorde i 2011 1.409 stk. mod 1.647 året før. Udviklingen fremgår af Tabel 6.

Chinchilla-avlerne udvidede produktionstør-relsen med 14.903 avlsdyr i 2010 fra 13.980 året før. Udvidelsen har medført, at den gennemsnit-lige chinchillafarm nu råder over 253 avlsdyr. Udviklingen fremgår af Tabel 7.

HannerPurple, Platinum og Burgundy

i procent af regulære skind

TæverPurple, Platinum og Burgundy

i procent af regulære skind

HannerStr. 00 og større

TæverStr. 2 og større


Side 11

TABEL 6 . ANTAL RÆVEAVLSTÆVER 2009-2011

2009 2010 2011

Ræve 2.449 1.647 1.409

TABEL 7. ANTAL CHINCHILLAAVLSTÆVER 2009-2011

2009 2010 2011

Chinchilla 12.224 13.980 14.903

TABEL 4. ANTAL MINKAVLSTÆVER 2009-2011 (Tal i 1.000)

2009 2010 2011

Black 334 307 275

Brown/Glow 1.240 1.256 1.338

Mahogany 406 418 411

Pastel 24 20 20

Pearl 174 164 170

Silverblue 143 141 162

Sapphire 59 52 43

White 194 206 244

Violet 5 4 3

Blue Iris 6 6 6

Jaguar 1 0,6 0,4

Diverse Cross 51 46 50

Andre 38 37 56

I alt 2.675 2.657 2.776

TABEL 5. OVERSIGT OVER MINKFARME OG ANTAL PRODUCEREDE MINKSKIND I DANMARK

Antal farme i Danmark Antal producerede minkskind i Danmark i mio.

20

12

16

8

4

0 1994 20001996 20021992 1998 2004 20061995 20011991 1997 20031993 1999 2005 2007 2008 2009 2010 2011

6000

4000

5000

3000

2000

1000

0

Side 12

KOPENHAGEN FUR


Side 13

KOPENHAGEN FUR FANDT KINAS MISS HAPPINESSKopenhagen Fur gennemførte i efteråret 2011 en kæmpe-satsning i Kina med modelkonkurrencen Miss Happiness. I 7 af Kinas store pelsbyer gik jagten ind på Miss Happi-ness i samarbejde med Kopenhagen Furs retailpartnere. Over 1.500 håbefulde deltagere prøvede lykken for at blive Miss Happiness. Førstepræmien var 150.000 Yuan og en rejse til København, hvor vinderen gik Kopenhagen Furs åbningsshov på modeugen i februar 2012. Vinderen blev kåret ved et kæmpeshow i Beijing. Kårin-gen var lagt i hænderne på et dommerpanel, hvor blandt andre direktør for Scoop Models, Bente Lundquist, var med. Valget faldt på den 19-årige Niu Weiwei som skal være Kopenhagen Furs ansigt i Kina. Jobbet omfatter an-noncemateriale og shows i Kinas centrale pelsbyer i den kommende vinter. Kåringen var den første af sin art i Kina og gav derfor mas-siv presseomtale.

Side 14

KOPENHAGEN FUR


Side 15

KINESISK STORAPPETIT PÅ LUKSUS OG PELS

Det lyder efterhånden som en slidt kliché, men det er ikke desto massiv virkelighed anno 2012: Den kinesiske økonomi er i voldsom vækst, og appetitten på luksusvarer er stor. Pels er blandt de kinesiske forbrugeres yndlingsvare, når det kommer til luksus. Kopenhagen Fur har været aktiv på det kinesiske marked i en 20-årig periode, og luksuspels i Kina er i dag synonymt med Kopenhagen Fur. Kopenhagen Furs tilstedeværelse er massiv i de kinesiske pelscen-tre i form af tætte samarbejdsaftaler med pelsdetail-centre og pelsfabrikanter. Se oversigten på siderne 16 og 17.

Kopenhagen Fur arbejder målrettet på at få en så stor andel af det kinesiske luksusvaremarked som mulig. Det samlede kinesiske marked for luksusvarer er i de senere år vokset med mellem 7 og 14 procent årligt til en estimeret værdi på 17 milliarder USD. I de kommende år ventes luksusmarkedet på det nærmeste at eksplodere og nå en værdi på næsten 80 milliarder USD i 2020. Den kineske luksusforbru-ger er i øvrigt kendetegnet ved at være relativt ung.

Hele 80 pct. er under 45 år, mens de tilsvarende tal for USA og Japan er henholdsvis 30 og 19 pct.

De kinesiske forbrugere er altså villige til at spen-dere endog mange penge på luksus. Markedet er drevet af ønsket om at vise fremgang og velstand, og det er pels særdeles egnet til. Meget få varer har så stærk signalværdi som pels, og mennesker over-alt på kloden kan øjeblikkeligt aflæse bæreren som succesfuld og økonomisk velfunderet. Ud af Kinas milliardstore befolkning, har godt 300 mio. kinesere økonomisk formåen til at investere i en pelsjakke.

Potentialet for Kopenhagen Fur på det kinesiske marked er langt fra opbrugt. Med den store vækst i luksusmarkedet, som økonomiske analytikere for-udser, må det forventes, at det kinesiske pelsforbrug vil stige i de kommende år. Udviklingen kan aflæ-ses meget kontant i Kopenhagen Furs auktionssal, som er domineret af opkøbere fra Kina/Hongkong. Det er kineserne, som fastsætter auktionshamme-rens tempo.

Side 16

KOPENHAGEN FUR

宁夏

内蒙古

广西

贵州

陕西

新疆

甘肃

青海

西藏

四川

云南

海南

XinJiang

黑龙江

吉林

山东

辽宁

北京

江苏

安徽

福建

广东

湖南

河南

江西

山西

台湾

河北

ShanDong

TaiWan

AnHui

HuNan JiangXi

FuJian

JiangSuHeNan

HeBei BeiJing

LiaoNing

JiLin

HeiLongJiang

ShannXi

ShanXi

湖北HuBei

GuangDong

ZheJiang

QingHai

Indre MongoliaGanSu

GuiZhou

GuangXi

HaiNan

ChongQing

XiZang

SiChuan

NingXia

YunNan

重庆

浙江

TP: Tsinghua PartnershipKopenhagen Fur samarbejder tæt med Tsinghua Universitetet i Beijing. Universitet er Kinas mest an-sete, og de 28.000 studerende er valgt ud af en sam-let potentiel optagelsesmasse på 5 mio. talentfulde unge kinesere. Så det er kun de absolut bedste, som bliver optaget. Kopenhagen Fur driver sammen med Tsinghua et designstudio på kunst- og designfakul-tetet. Her undervises de studerende i pelsdesign, og samarbejdet giver samtidig rammen om en mini-MBA, som tilbydes udvalgte ledere i pelsbranchen. MBA'en giver branchefolk unik adgang til uddannelse på Tsinghua Universitetet.

MP: Manufacturer’s ProgrammeKopenhagen Fur tilbyder pelsproduktionsvirksom-heder at deltage i et Manufacturer's Programme. Programmet er for udvalgte områder, hvor bran-chen er stærk, og hvor ny viden kan gøre en for-skel. Deltagerne undervises i økonomi, forretnings-udvikling, branding, modeindustrien, trends og auktionsprocedurer.

RP: Retail ProgrammeKopenhagen Fur har en stribe samarbejder med ledende butikscentre i store centrale pelsbyer. Programmet omfatter uddannelse af butikspersonale og gennemførsel af fælles salgskampagner.

Hongkong kølelagerKopenhagen Fur har et kølelager i Hongkong, som drives i samarbejde med det Mærsk-ejede logistik-selskab Damco. Via lageret tilbyder Kopenhagen Fur logistikløsninger til auktionskunder og frigivelse af skind fra lageret i Hongkong fremfor lageret i aukti-onshuset i Glostrup.

KOPENHAGEN FUR I KINA


Side 17

宁夏

内蒙古

广西

贵州

陕西

新疆

甘肃

青海

西藏

四川

云南

海南

XinJiang

黑龙江

吉林

山东

辽宁

北京

江苏

安徽

福建

广东

湖南

河南

江西

山西

台湾

河北

ShanDong

TaiWan

AnHui

HuNan JiangXi

FuJian

JiangSuHeNan

HeBei BeiJing

LiaoNing

JiLin

HeiLongJiang

ShannXi

ShanXi

湖北HuBei

GuangDong

ZheJiang

QingHai

Indre MongoliaGanSu

GuiZhou

GuangXi

HaiNan

ChongQing

XiZang

SiChuan

NingXia

YunNan

重庆

浙江

RP i Taiyuan, Shanxi

Under overvejelse – Xi’an, Shannxi

Under overvejelse – Chongqing

Under overvejelse – Chengdu, Sichuan

Under overvejelse

– Hohhot, Inner Mongolia

Under overvejelse

– Urumqi, Xinjiang

KOPENHAGEN FUR

BEIJING KONTOR

RP & TP i Beijing

RP i Harbin, Heilongjiang

RP i Changchun, Jilin

MP i Tongerpu, Liaoning

RP i Shenyang, Liaoning

RP i Dalian, Liaoning

MP i Xinji, Hebei

MP i Lixian, Hebei

RP i Shanghai

MP i Haining, Zhejiang

MP i Yuyao, Zhejiang

MP i Tongxiang, Zhejiang

MP i Shenzhen, Guangdong

MP i Guangzhou, Guangdong

Hongkong Kølelager

Under overvejelse – Wuhan, Hubei

MP i Daying, Hebei

Side 18

KOPENHAGEN FUR

OPSTART, VÆKST OG MODNING

Kopenhagen Furs position som den kinesiske pels-branches foretrukne skindleverandør og spar-ringspartner er opbygget gennem tilstedeværelse, kontinuitet og et meget stærkt hold af lokalt an-satte medarbejdere. Hvis man vil være på det ki-nesiske A-hold, skal medarbejderne afspejle dette. Kopenhagen Fur har et nyt kinesisk selskab under opbygning, som får centrale kineske aktører som partnere. Det nye selskab skal supplere Kopenhagen Furs Beijing-kontor, og det vil give en solid forank-ring og en, om muligt, mere central position på det kinesiske marked.

Det kinesiske pelsdetailmarked er kendetegnet ved stor vækst, mange nye aktører og stærk pris-konkurrence. Brandopbygning med fokus på design, marketing, købsoplevelse og differentiering fra kon-kurrenter er i sin vorden, men vil i de kommende år blive en vigtig parameter i takt med modning af pelsdetailmarkedet.

De store kinesiske pelsbyer har megacentre, hvor pelsbutikkerne ligger side om side. I de største centre er der samlet over 1.000 pelsbutikker under samme tag. De enkelte butikker ligner i høj grad hinanden,

og prisfaktoren er afgørende for forbrugernes køb. Kopenhagen Fur indgår i strategiske partnerska-

ber med udvalgte kinesiske aktører for at være kata-lysator i branchens modningsproces (Se oversigten s. 16–17). Udviklingen skal tage sigte på, at pelsbu-tikker til enhver tid lever op til luksusforbrugernes forventninger. Eksklusivitet kan være en flygtig vare, og som udbyder og sælger af luksusprodukter er det helt afgørende at vide, hvordan forbrugertrends udvikler sig.

Kopenhagen Fur uddanner og inspirerer pelsbran-chen til at udvikle og brande butikscentrene og de enkelte butikker. De stærkeste internationale brands har en klar profil, og ingen steder verden er man i tvivl, hvis man træder ind i for eksempel en Gucci eller en Louis Vuitton forretning. Det er eksempler på ekstremt stærk brandopbygning, som er bygget op omkring helt præcise kundesegmenter.

Pels er en dansk styrkeposition i verdens hurtigst voksende økonomi, og positionen ventes styrket i de kommende år som følge af Kopenhagen Furs igangværende aktiviteter i Kina.


Side 19

Side 20

KOPENHAGEN FUR

Erhvervsklynger omfatter industrier eller brancher, som kan noget helt særligt på globalt plan. De er kende-tegnet ved et højt videns- og innovationsniveau, og de skaber høj værdi til deres ejere og de mennesker, som arbejder i klyngerne. Minkavl er en dansk klynge, og det samme er mode- og smykkebranchen i Danmark. I et helt unikt samarbejde har brancherne fundet sam-men og barslet med planerne om at etablere et fælles innovationscenter, som skal give udvikling, vækst og arbejdspladser. Samarbejdspartnerne Kopenhagen Fur, Dansk Mode & Textil og Guldsmedebranchens Leverandørforening repræsenterer over 3.000 virk-somheder, godt 20.000 ansatte og 50 milliarder kr. i omsætning.

Grundtanken bag samarbejdet er, at innovation med kommercielt udsyn på kryds og tværs af beslæg-tede brancher er med til at skabe værdi. Det, at man arbejder sammen, giver for eksempel mulighed for, at der kommer pels på tøjet eller smykker i pelsen eller smykker af pels. Det kommercielle og eksportorien-terede er centralt i opbygningen af centret.

Innovation og synergi er nøgleordene. Danmark er en lille aktør i en stor verden, hvor den globale

konkurrence er større end nogensinde før. Går flere virksomheder sammen om fælles udviklingsprojekter eller fælles markedsføring på nye markeder, kan nye territorier erobres. Nyetablerede eller mindre virk-somheder med mod på eksportmarkedet vil kunne finde den rigtige agent i innovationscentret, eller man vil kunne trække på andres erfaringer med opbygning af salgsorganisationer i udlandet. Man vil kunne finde sparringspartnere i forhold til CSR, finansiering, bran-ding eller designudvikling.

Innovationscentret kan også være brohoved for kinesiske virksomheders etablering i Europa. I kraft af Kopenhagen Furs omfattende aktiviteter i Kina kommer der hvert år stribevis af kinesiske forret-ningsfolk til Danmark, og de ser Europa som et at-traktivt marked. Et brohoved i Danmark for den type virksomheder vil skabe omsætning og vækst i en danske modeklynge.

Der skal skabes et unikt kommercielt, innovativt og kreativt hus med et tydeligt globalt udsyn og tiltræk-ning. Et hus, der giver international genlyd og sikrer den synergi, der er en forudsætning for Danmarks fremtidige konkurrencekraft.

PELS, MODE OG SMYKKER VISER

INNOVATIONSVEJEN


Side 21

Perlen er havets juvel, og Josephine Bergsøe har designet en

vintergarderobe til sin havprinsesse, som netop foretrækker perler.

Mink, perler og diamanter udgør et samlet bidrag til udstillingen

"Perler, kongelig pragt – moderne design" på Rosenborg i 2012

Side 22

KOPENHAGEN FUR

Med lanceringen af Oh! by Kopenhagen Fur™ foreta-ger Kopenhagen Fur et markant strategiskift fra alene at være råvareleverandør og inspirator til også at sæl-ge færdigvarer i form af modeaccessories og tilbehør til hjemmet. Modetilbehør og tilbehør til hjemmet er i store træk uopdyrket land. Oh! by Kopenhagen Fur™ skal ikke erobre markedsdele fra andre aktører, men tværtimod øge den samlede salgsvolumen til fordel for den samlede pelsbranchen. Oh! by Kopenhagen Fur™ skal sikre et udbud af mindre, innovative pelsprodukter til attraktive priser og dermed op-bygge nye salgskanaler og supplere de eksisterende.

Basis for strategiskiftet er erfaringer og viden opnået gennem etablering og drift af Kopenhagen Studio, som er Kopenhagen Furs center for kreativi-tet og innovation. Kopenhagen Studio har udviklet en stribe innovative pelsprodukter, men det har vist sig vanskeligt at få innovationen omsat til egentligt salg.

Produktion af pelsaccessories er i det store og

hele uopdyrket. Det skyldes blandt andet, at der mangler viden i produktions- og detailleddet om materialer, produktion og salgskanaler, når man begynder at mikse pels med andre materialer, som for eksempel læder. Det er imidlertid en viden, som Kopenhagen Studio har oparbejdet, og der er et stort markedspotentiale i salg af disse produkter. Det skal ske business to business og direkte til forbrugerne.

Prisniveauet for Oh! by Kopenhagen Fur™ skal ramme et leje, hvor der hos forbrugeren er plads til impuls- og situationskøb. Der er meget få men-nesker, som impulsivt køber en helpels, men der er rigtig mange, som impulsivt køber accessories – den lille luksus, som giver glæde i hverdagen. Oh! by Kopenhagen Fur™ er netop den lille luksus.

Oh! by Kopenhagen Fur™ blev introduceret i marts 2012 for den internationale pelsbranche på den italienske pelsmesse MIFUR i modemekkaet Milano.


Side 23


Side 25

Kopenhagen Fur åbnede Copenhagen Fashion Week A/W 2012 på Københavns Rådhus med en stærk ma-nifestation af ungt, internationalt talent. 7 talenter fra nogle af de designskoler, som Kopenhagen Fur samarbejder med, viste deres afgangskollektioner. Idéen var at give rampelyset til up and coming-talenter. Designerne var udvalgt som de bedste af dem, Kopenhagen Fur har arbejdet sammen med i forbindelse med deres uddannelse.

Hver af designerne viste 5 styles, der bedst præsenterede deres afgangskollektion. De 7 desig-nere var fra England, Danmark, Ukraine, Kina og Grækenland.

Kopenhagen Fur samarbejder hovedsagligt med designskoler i Europa og Fjernøsten, blandt andet Sverige, Danmark, Tyskland, Schweiz, England, Rusland, Ukraine, Kina, Italien og Argentina. Blandt skolerne er de internationalt højt profilerede Royal College of Art og London College of Fashion i London samt det kinesiske universitet Tsinghua i Beijing.

Mange designskoler underviser ikke i, hvordan man arbejder med pels, fordi materialet er kostbart. Derfor er det svært for skolerne at få fat i, og derfor

mangler de også viden. Den viden stiller Kopenhagen Fur til rådighed, ligesom de studerende får en mu-lighed for at arbejde med pels. De studerende får udnyttet deres potentiale som designere fuldt ud, fordi de kommer ud i grænseområderne for, hvad man kan med mode og pels.

Som alle brancher er pelsbranchen afhængig af nyt talent, som kan bibringe ny energi. Pels er et traditionelt materiale, som kan være svært at arbejde med, men unge designere går frygtløst til opgaven og de tør udfordre materialet. Det var helt tydeligt på Kopenhagen Furs åbningsshow.

Designerne repræsenteret i afgangsshowet var:

Alexandra Gold, StorbritannienJennifer Murray, Storbritannien/ØstrigLouise Simmonds, StorbritannienEliana Dimitrakopoulou, GrækenlandMorten Underbjerg, DanmarkLouis Ruiyue Liu, KinaAlena Belle, Ukraine

INTERNATIONALT TALENT FIK CHANCEN

PÅ DEN KØBENHAVNSKE MODEUGE

Side 26

KOPENHAGEN FUR

Talent skal dyrkes, og Kopenhagen Fur sætter en særlig ære i at være med til at dyrke unge, danske designtalenter. De får med den prestigefyldte design-konkurrence Den Gyldne Pelsnål en unik mulighed for at vise deres talent. De unge designere er samtidig med til at flytte grænserne for, hvad pels er og finde nye veje for et af verdens ældste materialer.

Studerende ved danske mode- og designskoler bliver inviteret til at deltage i konkurrencen i katego-rierne beklædning, tekstil, og home wear. Deltagerne i konkurrencen sender designskitser til en jury, som udvælger tre finalister i hver kategori. Finalisternes konkurrenceforslag bliver derefter syet op i pels. Deltagerne har typisk ingen forudgående erfaring med pels. Derfor får de en grundig introduktion til hele pelsbranchen lige fra farm over auktionshus til færdigvaren.

Vinderne afsløres ved et show, hvor presse, mode-folk, politikere og kendisser samles for at hylde dansk mode og kreativitet. De tre vindere modtager udover Den Gyldne Pelsnål et rejselegat på 3 dage til Paris inkl. to dages entré til den internationalt anerkendte messe Premier Vision med besøg på Le Cuir (pels/læder) og Mod A’Mont (tilbehør). Derudover vinder de hver et praktikophold. I 2011 var det hos henholds-vis Rützou (Beklædning), Fritz Hansen (Homewear) og Ilse Jacobsen Hornbæk (Accessories).

BEKLÆDNINGVinder: Tine Winther Rysgaard fra Kunstakademiets Designskole i København vandt med sin sweaterkol-lektion “A Tribe of Sweaters” i strik og pels.

Dommerne sagde: “Det er en næsten skulpturel sweater med et meget tidsligt og moderne udtryk. Tine har en fin forståelse for form og farver – det kunne jo være gået grueligt galt med alle de farver og strukturer, men vi synes, at hun har fået noget rigtigt fint ud af det”.

Dommerne var Preben Wegener Friis (adm.

direktør, Dansk Mode & Textil), Susanne Rützou (chefdesigner, Rützou), Chris Pedersen (redakti-onschef, COVER) og Patrizia Venturelli Christensen (kommerciel direktør, Kopenhagen Fur).

HOMEWEARVinder: Charlotte Bodil Hermansen fra Designskolen Kolding med sit bud på loungepuder og forhæng i mink, “Rokkepudepufs & Kæder”.

Dommerne sagde: “Ideen er sjov og konceptet er meget fleksibelt. Der er dynamik i designet, og det er ungt og eksperimenterende. Man kan mærke, at Charlotte brænder for sin ide, og hun er virkelig gået hele vejen – udforsket og leget med pelsen som mate-riale, og hvordan den kan sammensættes med andre materialer”.

Dommerne var Bettina Simonsen (direktør, Udviklingscenter for Møbel & Træ), Jacob Holm (adm. direktør, Fritz Hansen), Mette Barfoed (chefredaktør, RUM) og Patrizia Venturelli Christensen (kommerciel direktør, Kopenhagen Fur).

ACCESSORIESVinder: Marie Louise Udby Blicher fra Designskolen Kolding med sit pelstilbehør til bilen og dens fører, “Bilsæde Accessories”.

Dommerne sagde: “I dommerkomiteen blev vi fan-get af Marie Louises meget brugerdrevne inspiration. Hun skabte en løsning på et problem, og resultatet er både smukt og funktionelt. Hun har en helt særlig energi og engagement, når hun fortæller om sine ideer, og vi er sikre på, at hun vil nå langt”.

Dommerne var Eva Kruse (direktør, Danish Fashion Institute), Ilse Jacobsen (managing director, Ilse Jacobsen Hornbæk), Charlotte Møbjerg Ansel-Henry (journalist, Goldmind Communication) og Patrizia Venturelli Christensen (kommerciel direktør, Kopenhagen Fur).

DEN GYLDNE PELSNÅL

2011


Side 27

Side 28

KOPENHAGEN FUR

KOM OG BESØG EN MINKFARM

Danske minkavlere vil gerne have gæster, og i de senere år har

tusindvis af danskere med egne øjne oplevet, hvordan livet er på

en minkfarm. I maj 2011 blev der på tv annonceret med besøgs-

budskabet, hvor forbindelsen mellem internationale catwalks og

de danske pelsdyravlere blev vist med en vaskeægte minkavler,

som gik catwalk i minkhallen.

På hjemmesiden www.danskeminkavlere.dk findes kontaktoplys-

ninger, hvis man gerne vil besøge en minkfarm.


Side 29

Side 30

KOPENHAGEN FUR

DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE

MINKFARME

Minkfarme skal drives efter reglerne i “Bekendt-gørelse om beskyttelse af pelsdyr”. Den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske regler på området, en rapport fra Det Dyreetiske Råd og omfattende forskning i minks velfærd.

Danmark er verdens største producent af mink-skind. Som en naturlig følge af denne position og danske traditioner for husdyrforskning er dyre-velfærden i minkproduktionen kontinuerligt gen-stand for forskning. Forskningen foregår primært på Aarhus Universitet og på Københavns Universitet. Begge universiteter driver en minkfarm, hvor dyre-nes velfærd undersøges og beskrives. Derudover driver Dansk Pelsdyravlerforening sin egen forsk-ningsenhed, som også omfatter en forsøgsfarm.

FORSKNINGI “Velfærd hos mink” – et notat udarbejdet af Aarhus Universitet på bestilling fra Justitsministeriet i april 2010 gennemgås dyrevelfærden i minkproduktionen. Konklusionen er, at reglerne for hold af mink giver rammerne for god dyrevelfærd.

Den måde, vi holder mink på, giver en masse plusser på velfærdskontoen. I punktform er de:• Farmminkenerdomesticeretog ibetydeligt

omfang tilpasset det fysiske produktionsmiljø og kontakten med mennesker og andre mink. Den nye bekendtgørelse sikrer, ved fortsat krav om selektion for god velfærd, at denne udvik-ling fortsætter. Hensyntagen til dyrenes tem-perament er mulig i kommercielt tilgængelige avlsprogrammer.

• Minkensprimæreaktivitetsperiodererknyttettil solopgang og solnedgang. Minken tilbringer 70-80 % af tiden i redekassen, hvilket svarer til forholdene hos dens vilde slægtninge. Dens adfærdsmæssige behov for at kunne opholde sig i en rede er derfor tilgodeset.

• Farmminkenleverigodoverensstemmelsemedsin natur. De parrer naturligt og tæven bygger en rede af halm inde i redekassen. De føder kun én gang om året, og antallet af kuld kan derfor ikke øges ved at fremskynde fravænningen af hvalpene. Fravænningen af hvalpene ved 8 ugers alderen er et optimalt kompromis mellem tæ-vens og hvalpenes velfærd og opsplitningen af kuldet sker gradvis og sikrer god socialisering både til artsfæller og til mennesker.

• Som ungdyr holdesminkene parvis han ogtæve, hvilket stimulerer til leg og adspredelse og de etablerer en rangorden med hannen som dominerende. Som fuldvoksne holdes minke-ne enkeltvis i overensstemmelse med deres solitære levevis.

• Burstørrelsensikrer,atminkenekanudførearts-specifikke adfærdselementer, dvs. at dyrene kan bevæge sig frit, pleje deres pels, ligge ned, ind-tage sovestilling, strække lemmer, samt trække sig tilbage til og hvile i redekassen. En fordob-ling eller fire-dobling af burarealet forøger ikke minkens velfærd.

• Idennyebekendtgørelseerderkravomhyldeeller rør, som minken bruger som hvileplads, udkigsplads samt af tæven som tilflugtssted for hannen eller hvalpene i diegivningsperioden. Er røret placeret løst på bunden af buret, tjener det som legeobjekt, som minken kryber ind i eller flytter rundt på. De nye tiltag er med til at forbedre minkens velfærd. Det undersøges fortsat, hvordan objekter til at rive, tygge og flå i kan gøres praktisk anvendelige.

• Dennyebekendtgørelsesikrer,atminkenharpermanent adgang til halm. Halmen er væsent-lig for tævens redebygningsadfærd og bruges året igennem som et beskæftigelsesmateriale, som minken bærer rundt i buret, manipulerer og


Side 31

Side 32

KOPENHAGEN FUR

tygger. Halmen medvirker ligeledes som isole-ringsmateriale i redekassen. Permanent adgang til halm øger minkens velfærd.

• Stereotypadfærdforekommerstortsetikkehosungdyrene, hvoraf de fleste aflives i november. Stereotypi ses således primært i vinterperio-den og kun hos en begrænset del af avlsdyrene. Stereotypi er ligesom generel forventningsad-færd tydeligt knyttet til fodringstidspunktet. Effekten af individuel fodring på reduktionen af stereotypi undersøges fortsat.

• Forekomstenafpelsgnaverarveligogreduceretbetydeligt gennem de sidste år. Nye undersøgel-ser indikerer muligheden for yderligere at redu-cere forekomsten af stereotypi og pelsgnav ved passende beskæftigelsesobjekter, som minken kan rive, bide og flå i.

• Bekendtgørelsenskravomettomtburmellemtæverne i diegivningsperioden sikrer, at der er mere ro på farmen i denne følsomme periode. I praksis kan kravet imidlertid betyde en ekstra flytning af avlstæverne.

• Minkenhåndteres(flyttesifælder)kunfågan-ge i løbet af produktionscyklus. Håndteringen finder sted, når tæven flyttes til hannens bur for at blive parret, ved fravænning hvor tæven flyttes fra hvalpene, når hvalpekuldet ved 9-10 ugers alderen udsættes parvis, ved vaccination og pelssortering samt når avlsdyrene placeres enkeltvis.

• Aflivningenforegårhurtigtogsmertefritudeved burene og transport er således ikke aktuel.

• Bursystemettilladeretgodtopsynmeddyrene. Daglig registrering af foderrest på toppen af

buret samt konsistens af fæces under burene indgår i opsynet. Minkens helbred er generelt godt og omfanget og intensiteten af velfærds-problemer er lav.

• Bekendtgørelsentilladergruppeindhusningafunge mink. Gruppeindhusning reducerer far-merens mulighed for opsyn med det enkelte individ. Gruppeindhusningen har ikke nogen dokumenteret positiv effekt på minkens velfærd.

Dansk Pelsdyravlerforening lægger afgørende vægt på forskningen og de mange resultater, der findes på minkområdet. Det er derfor afgørende, at man baserer sig på sikker og konkret viden såvel i den daglige drift som i politiske processer. Ingen kan tale på dyrenes vegne. Det kan kun dyrene selv, og det er i bund og grund det, dyrevelfærdsforskningen går ud på; at spørge dyrene.

SÅR OG SKADERNår der bliver rejst kritik af forholdene på danske minkfarme drejer det sig ofte om sår og skader. Det er en udbredt myte, at sår og skader er et omfat-tende problem. Al viden og erfaring på området viser det modsatte.

I 2010 udgav Fødevarestyrelsen en omfat-tende rapport om dyrevelfærden i den danske minkproduktion. Rapporten blev udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Fødevarestyrelsen, Dansk Pelsdyr-avlerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Landbrug & Fødevarer, Justitsministeriet, Aarhus Universitet, Plantedirektoratet og Fødevareministeriet. Med andre ord var den faglige tyngde og viden meget betydelig. I forhold til sår, skader og sygdom kon-kluderede rapporten:

“Det generelle indtryk er, at sygdoms-forkomst og dødelighed blandt mink er på et lavt niveau, som er væsentligt under niveauet for anden husdyrproduk-tion i Danmark”.

Aarhus Universitet vurderede problemstillingen igen i 2011. Her samlede forskerne al tilgængelig vi-den på området. Det skete blandt andet ved at samle data fra tidligere forsøg, hvor skader var registret, men ikke gjort op, fordi forsøgene drejede sig om andre ting. Det betyder, at der eksisterer et meget stort datamateriale. Dette datamateriale viser også, at problemer med bid og skader er lavt.

Ved et gennemgående tjek i efteråret, hvor fore-komsten af bid og skader er størst, har mindre end én promille, det vil sige færre end hver tusinde dyr, skader som kræver aflivning.

Kigger man på den gennemsnitlige dødelighed på en minkfarm ligger den i vækstperioden på 1,1 procent. Vækstperioden er fra hvalpene fravæn-nes i juni til de pelses i november. Samtlige døde mink er omfattet af denne undersøgelse. Altså også mink som dør af forskellige sygdomme. Som nævnt har kun meget få af de døde dyr sår eller skader i varierende grad.

Alle videnskabeligt baserede kilder når altså frem til samme konklusion: Antallet af utilsigtede dødsfald samt sår og skader er meget lavt i mink-produktionen og væsentligt lavere end i andre ani-malske produktionsgrene.


Side 33

Side 34

KOPENHAGEN FUR

99,9 PCT. AF DE KONTROLLEREDE MINK

VAR I TOPFORM

De overordnede rammer for god dyrevelfærd i mink-produktionen er givet med pelsdyrbekendtgørelsen. Det er samtidig klart, at forhold som dårlig manage-ment og manglende overholdelse af regler kan betyde, at velfærden trues på enkelte farme. Til at kontrollere at reglerne overholdes, råder Fødevarestyrelsen over et korps af dygtige kontrollanter, som på uanmeldte besøg tjekker forholdene på danske minkfarme.

Kontrollen viser, at danske pelsdyravlere generelt er gode til at udvise den fornødne omsorg for deres dyr. I kontrolrunden for 2010, hvor samtlige farme fik besøg af en kontrollant, blev der på hver 23. farm fundet enkelte dyr, som gav anledning til anmærk-ninger fra kontrollen. Det er meget lavt set i forhold til anden animalsk produktion.

I 2011 fik halvdelen af de danske minkfarme besøg af en kontrollant. Her viser en foreløbig opgørelse, at resultaterne fra kontrollen er bedre end i 2010.

Selv på de særligt udvalgte risikofarme, som Fødevarestyrelsens Rejsehold kontrollerede i en specialaktion i 2011, var der kun anledning til at kritisere 0,1 pct. af dyrene – eller 128 ud af 90.000-100.000 tilsete dyr.

Det er langt bedre end på rejseholdets kontrolak-tioner på andre dyrehold, f.eks. søer og kreaturer.

Fødevarestyrelsens Rejsehold tager sig kun af besætninger, som af den ene eller anden grund er i myndighedernes søgelys og hvor man forventer at finde regelovertrædelser. I den generelle dyrevel-færdskontrol findes endnu færre mink, der kræver anmærkninger.

Dansk Pelsdyravlerforening har arbejdet målret-tet på at få Fødevarestyrelsen til at afrapportere det konkrete antal dyr, som kontrollanterne finder. Det er den eneste reelle målestok for, hvordan forholdene er i en given animalsk produktion. Samtidig har Dansk Pelsdyravlerforening gjort det klart, at det aldrig bliver muligt at leve op til en nul-fejls-kultur, hverken indenfor mink, svin, kvæg, kæledyr eller sportsdyr. Som udgangspunkt er Dansk Pelsdyravlerforening yderst tilfreds med, at proportionerne i forhold til forkert håndtering af syge og skadede dyr nu er dokumenteret.


Side 35

Side 36

KOPENHAGEN FUR

Dansk Pelsdyravlerforening har valgt at supplere den offentlige kontrol af minkfarme med konsulent-programmet “Tjek på farmen”. Alle minkavlere i Danmark får således hvert år besøg af en af erhver-vets egne konsulenter, som tjekker at tingene er i orden. Samtidig får minkavleren en god mulighed for at vende tvivlsspørgsmål og blive opdateret på de seneste regler og regelfortolkninger. Daglig drift af farmen, er én af de vigtigste faktorer for at sikre god dyrevelfærd. Har danske minkavlere spørgsmål, er de i tvivl om noget, eller er der forhold, de gerne vil vende med en konsulent, står konsulenterne altid til rådighed.

Hvis der i forbindelse med et Tjek på farmen-besøg er forhold, som ikke er i orden og der er pro-blemer med at leve op til love og regler, så skal dette rettes op af avleren – og konsulenten vil komme på besøg igen og følge op på dette. Og sker der – ef-ter gentagne henstillinger – ikke det fornødne på farmen, så vil avleren blive ekskluderet af Dansk Pelsdyravlerforening. Det er sket i ét tilfælde i 2011, og i et andet tilfælde i 2011 valgte en avler at stoppe sin produktion.

BRANCHEKODEEt vigtigt redskab for konsulenter og pelsdyrav-lere er en ny branchekode, som er godkendt af Fødevarestyrelsen i juni 2011. Branchekoden oplister krav og fortolkninger af regler, og den giver avlere og myndigheder en fælles forståelse af, hvordan

hverdagen på en minkfarm skal indrettes. Der er mange regler, og de kan være komplicerede at over-holde og følge i detaljer.

Branchekoden er selvfølgelig offentlig tilgængelig og opdateres løbende: www.kopenhagenfur.com/branchekode

UDDANNELSEFor at kunne arbejde med mink er det et krav, at man uddannes i håndtering af dyrene og dyrenes behov. Det gælder også løst ansat arbejdskraft. Derudover har Dansk Pelsdyravlerforening i samarbejde med en række landbrugsskoler fået mink på skoleskemaet som specialelinje.

DYRLÆGEREn vigtig faglig sparringspartner for minkavlere er dyrlæger. Dyrlæger har en stor faglig viden om dyrevelfærd, behandling og smittebeskyttelse. Det er viden, som minkavlere i kraft af lovpligtige sund-hedsrådgivnings-aftaler får glæde af 4 til 6 gange årligt. Veldrevne farme kan nøjes med 4 besøg, mens problemfarme, som ikke overholder love og regler, skal have 6 besøg.

Der er flere fordele ved sundhedsrådgivning. Dyrene får bedre vilkår, og god dyresundhed får mere fokus. Der er også fordele for minkavlere, som med bedre sundhed og god smittebeskyttelse på farmen vil få færre omkostninger og en bedre drift.

TJEKPÅ FARMEN


Side 37

Side 38

KOPENHAGEN FUR

FREMTID SOM MINKAVLER

Minkerhvervet er afhængig af en fortsat tilgang af unge, driftige mennesker til erhvervet. Gennemsnitsalderen blandt Dansk Pelsdyravlerforenings medlemmer er forholdsvis høj, og derfor er der startet et rekrut-teringsarbejde blandt unge, som enten står overfor at skulle vælge erhverv, eller unge som har valgt en landbrugsuddannelse. Rekrutteringen skal sikre, at unge, veluddannede minkavlere står klar til at tage over, når minkfarme skal generationsskiftes.

I forhold til de helt unge i folkeskolealderen har Dansk Pelsdyravlerforening sammensat en uges er-hvervspraktik for elever i 8. eller 9. klasse. Forløbet introducerer eleverne til mange aspekter af pels-branchen, herunder farm, faglige støttefunktioner, auktionshus og modeverdenen. Forløbet har til for-mål at vise den mangfoldighed af beskæftigelsesmu-ligheder, som pelserhvervet byder på i Danmark og internationalt.

I forhold til unge, som har valgt en livsbane som landmand, er Dansk Pelsdyravlerforening gået i tæt samarbejde med 5 landbrugsskoler. De 5 skoler er Asmildskloster Landbrugsskole, Dalum

Landbrugsskole, Grindsted Landbrugsskole, Gråsten Landbrugsskole og Bygholm Landbrugsskole. Minkavl introduceres allerede på grundforløbene, som undervisning i de valgfri specialefag, dyrehold A, B og C på hovedforløbene og som bundne specialefag i mink eller som muligt tilvalg på overbygningsdelen.

For at understøtte undervisningen på landbrugs-skolerne og søgningen til minklinjerne har Dansk Pelsdyravlerforening opfordret danske minkavlere til at oprette elevpladser. Der har været stor interesse for at løfte denne uddannelsesopgave og sikre land-brugseleverne en god introduktion til minkerhvervet.

Som landbrugselev hos en minkavler bliver man del af et stort og stærkt netværk. Netværket består af et solidt samarbejde mellem minkavler, landbrugs-skole, Dansk Pelsdyravlerforening og landbrugsele-verne. Der bliver arrangeret ekstra kurser og lærings-forløb, enten i samarbejde med landbrugsskolen eller gennem Dansk Pelsdyravlerforening.

Ambitionen er at ruste de kommende minkavlere så godt som muligt til at kunne varetage de mange ansvarsområder, moderne minkavl omfatter.


Side 39

Læsere af bladene Frikvarter, Chili og M! har fået præsenteret

muligheden for en fremtid som minkavler. Efter en intens modeljagt

blandt medlemmerne af Dansk Pelsdyravlerforening kunne læserne

stifte bekendtskab med to unge repræsentanter for erhvervet, som

stillede op under overskriften "Fremtidens ko er en mink".

Side 40

KOPENHAGEN FUR


Side 41

KOPENHAGEN FURS MEDARBEJDERE OG EJERE STØTTER BØRN I NAMIBIA Kopenhagen Furs medarbejdere bidrager gennem et må-nedligt bidrag til at give udsatte børn i Namibia en bedre start på livet. Derudover donerer pelsdyravlere skind, som sælges til fordel for børnene. Medarbejdere og pelsdyravlere hjælper børn i slumkvar-teret i Namibias hovedstad, Windhoek. Der er bygget nye børnehaver med opholdsrum, køkken, legeplads, toilet med rindende vand og brusebad. 1.200 børn får et måltid mad hver dag. Børnehavelederne er blevet uddannet, og der er indkøbt borde, stole og tavle, ligesom der kontinu-erligt indkøbes og produceres undervisningsmateriale til de mange børn - alt med sigte på at gøre børnene skole-klar, så de kan få en god start på livet. Behovet er kæm-pestort, så derfor er det en glæde for virksomheden at se, at andre virksomheder er blevet inspireret af Kopenhagen Furs projekt i Katutura og nu også tilbyder hjælp.

Side 42

KOPENHAGEN FUR

Kopenhagen Fur er en af den københavnske Vestegns store

arbejdspladser. En søndag i januar 2012 bød virksomheden hele

Vestegnen på besøg gennem annoncering i ugeaviser. Over 1.600

mennesker benyttede lejligheden til at komme på besøg.

REGNSKAB2010 ⁄ 2011

Hoved- og nøgletalsoversigtÅrets overskud

SkindsalgPrisudvikling

Omkostninger til foreningsaktiviteterEffektivitet i auktionshusetUdlodning fra kapitalfond

Udlodning til medlemmerneStatistik

Side 44

KOPENHAGEN FUR

HOVED- OG NØGLETALSOVERSIGT FOR KONCERNEN1. november 2010 til 31. oktober 2011

Note: Tal er afrundede

Resultatopgørelsens hovedtal Enhed 2010 2011 Ændring

Auktionsomsætning incl. afgifter Mio. kr. 7.117 8.086 14%

Nettoomsætning Mio. kr. 596 641 8%

Omkostninger og afskrivninger Mio. kr. 387 412 6%

Resultat før finansielle poster Mio. kr. 209 229 9%

Finansielle poster Mio. kr. 49 47 -4%

Skat Mio. kr. 6 7 12%

Årets resultat Mio. kr. 252 269 7%

Balancens hovedtal Enhed 2010 2011 Ændring

Investeringer Mio. kr. 14 17 18%

Anlægsaktiver i alt Mio. kr. 241 275 14%

Aktiver i alt Mio. kr. 1.068 1.424 33%

Egenkapital Mio. kr. 756 829 10%

Disponibel udlodning Mio. kr. 197 210 6%

Nøgletal Enhed 2010 2011 Ændring

Soliditet % 70,8 58,2 -18%

Forrentning af egenkapital % 42,6 35,6 -16%

Udlodningsprocent % 25,4 24,8 -2%

Antal årsværk Årsværk 339 340 0%

Antal solgte skind Mio. stk. 20,3 19,7 -3%

Antal solgte minkskind Mio. stk. 19,8 19,4 -2%

Antal solgte øvrige skind Mio. stk. 0,5 0,3 -46%

Gennemsnitspris for mink kr. 321 379 18%


Side 45

200

150

100

50

0

ÅRETS OVERSKUD

Koncernens resultat efter skat i 2010/11 udgør 269,0 mio. kr. mod 252,2 mio. kr. i 2009/10. Kopenhagen Fur udbød og solgte 19,7 mio. skind på årets 5 auktioner.

Efterspørgslen efter danskproducerede minkskind af høj kvalitet stiger fortsat. Efter det foregående regnskabsårs prisstigninger på mink på knap 60 pct. målt i USD overraskede dette års prisstigning såvel producenter som udbydere. Forventningen var i bedste fald stabile priser, men specielt de asiatiske markeder efterspurgte råvarer til deres pelsproduktion i en sådan grad, at priserne målt i USD steg med yderligere 26 pct. Imidlertid har udviklingen i USD-kursen i årets

løb været negativ, idet den er faldet med knap 6 pct. Den stigende efterspørgsel samt udviklingen i USD-kursen har samlet set medført, at den gennemsnitlige minkpris steg med 18 pct. fra 321 kr. i 2009/10 til 379 kr. i 2010/11.

Prisudviklingen har medført, at koncernens netteom-sætning i form af salgsafgifter fra kunder og leveran-dører er steget med 8 pct. til 641 mio. kr. Stigningen i koncernens samlede omkostninger er begrænset til 6 pct., og koncernens overskud er steget med 7 pct. til 269 mio. kr.

Overskud i mio. kr.

Overskud

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

250

300

Side 46

KOPENHAGEN FUR

SOLGTE SKIND

Salget af danske minkskind faldt grundet flere faktorer. Dels er den danske minkproduktion udvidet, så flere dyr blev sat i avl, og dels har der været et betyde-ligt salg af avlsdyr til udlandet. Desuden medførte den finansielle krise i 2009, at en del skind først blev indleveret og udbudt til salg i 2010. Auktionshusets markedsandel af den danske produktion er uændret i forhold til tidligere år.

Også de udenlandske avlere har anvendt en del af pro-duktionen til udvidelse af avlsdyrbestanden. På trods

af dette forhold er der fortsat en fremgang i antal skind indleveret fra udenlandske avlere, og de udgør nu 6,1 mio. minkskind.

Salget af øvrige skindtyper udgør en ubetydelig andel af det samlede udbud, men det er vigtigt for at kunne udbyde et bredt sortiment af kvalitetsskind og dermed tiltrække købere til auktionshuset.

20

15

10

5

0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Antal solgte skind i mio.

Øvrige skind

Udenlandske minkskind

Danske minkskind


Side 47

PRISUDVIKLING

Verdensmarkedsprisen på minkskind fastsættes i USD i et frit marked og bestemmes af udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen, specielt fra de asiatiske markeder, var i regnskabsåret særdeles god, og den højeste gennemsnitspris i USD nogensinde blev nået. Gennemsnitsprisen i USD steg således fra USD 56,7 i 2009/10 til USD 71,2 i 2010/11. Det svarer til en stigning på knap 25 pct.

Den gennemsnitlige USD-kurs har imidlertid været faldende, og det har betydet, at prisstigningen i DKK er begrænset til 18 pct. fra et niveau på 321 DKK i 2009/10 til 379 DKK i 2010/11.

Koncernens samlede omsætning inklusive salgsafgifter udgjorde 8.086 mio. kr. (7.117 mio. kr. i 2009/10). Det er en stigning på 14 pct. i forhold til sidste års rekordom-sætning. Koncernens nettoomsætning steg fra 596,1 mio. kr. i 2009/10 til 640,8 mio. kr. i 2010/11.

Vurdering af om dette prisniveau kan holdes i sæsonen 2011/12 er af naturlige årsager behæftet med en del usikkerhed. Kopenhagen Fur vurderer, at efterspørgs-len efter danske kvalitetsskind fortsat vil være høj, og en markedsforventning om en stigende USD-kurs vil alt andet lige medføre en højere afregningspris i DKK.

Denne forventning er på de første 2 auktioner i sæso-nen 2011/12 blevet indfriet.

Den underliggende efterspørgsel er sund og vil fort-sætte mange år fremover, men markedet udvikler sig så hurtigt med mange nye aktører i produktions- og de-tailleddene, at overefterspørgsel kan forekomme i pe-rioder. De store prisstigninger, som branchen oplever i øjeblikket, kan derfor fremprovokere tilsvarende store kortvarige prisfald på minkskind. Det tager lang tid at øge produktionen af minkskind, mens efterspørgslen omvendt reagerer umiddelbart. Derfor er der aldrig balance på pelsmarkedet og branchen må leve med betydelige prisfluktuationer.

Udvikling i gennemsnitspris pr. minkskind.

300

400

200

100

0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

60

70

80

50

40

30

20

10

0

kr. usd

Side 48

KOPENHAGEN FUR

80

100

60

40

20

0

OMKOSTNINGER TIL FORENINGSAKTIVITETER

The International Fur Trade Federation (IFTF) varetager pelsbranchens internationale interesser fra auktions-hus til detailhandler. Kopenhagen Fur er den største bidragsyder til IFTF. Bidraget til IFTF er kontraktmæs-sigt til at følge udviklingen i auktionsomsætningen.

Foreningens aktiviteter i forbindelse med sikring af rammevilkårene for danske pelsdyravlere er steget betydeligt de senere år. Foreningen har påtaget sig en mere proaktiv rolle i at bistå pelsdyravlerne med rådgivning og opfølgning på farmens drift. Det ligger som en naturlig del i at fastholde og udbygge danske pelsdyravleres globale lederskab indenfor produk-tion af pelsskind af høj kvalitet. Det har blandt andet medført, at Rådgivningstjenesten i sommeren 2011 blev integreret i foreningens aktiviteter. Derudover er

der gennemført kampagner i medierne for at sikre, at såvel meningsdannere som den almene befolkning får et retvisende billede af dansk pelsdyravl.

Også det internationale samarbejde om rammevilkåre-ne for pelsdyravl er blevet intensiveret. I European Fur Breeders’ Associations regi gennemføres aktiviteter blandt andet indenfor dyrevelfærd med henblik på at bibringe offentligheden viden på området.

Kopenhagen Diagnostik har analyseret 3,7 mio. blod-prøver svarende til en stigning på 17 pct. Driften af forsøgsfarmen Kopenhagen Farm samt samarbejdet med offentlige forskningsinstitutioner er på samme niveau som tidligere år.

Mio. kr.

EFBA

Rådgivning

Sanerings- og Katastrofehjælpsordning

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Diagnostik

Forskning og forsøg

Erhvervspolitik og kommunikation

IFTF


Side 49

25

20

15

10

5

0

EFFEKTIVITET I AUKTIONSHUSET

Skindtilgangen er altafgørende for et effektivt funge-rende auktionshus. Som nævnt faldt antallet af indle-verede skind i 2010/11 i forhold til året før. Samlet set blev der indlevet 0,5 mio. færre minkskind. De variable produktionsomkostninger er reduceret i overensstem-melse hermed, og omkostningen pr. skind er fastholdt på niveau med året før. Den fortsatte udbygning af Kopenhagen Furs aktiviteter på det asiatiske marked samt generel markedsføring af pels i såvel Danmark som i udlandet har betydet en stigning i virksomhedens omkostningsniveau.

Investeringerne i markedsføringen af Kopenhagen Fur har været medvirkende til at fastholde auktionshusets markedsledende position samt udbygge kendskabet til virksomheden på de asiatiske markeder. Det har givet sig udslag i, at tilgangen af købestærke asiatiske kunder til auktionerne er steget væsentligt.

Omkostning pr. solgt skind excl. foreningsopgaver i kr.

Omkostning pr. solgt skind

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Side 50

KOPENHAGEN FUR

700

800

900

600

500

400

300

100

200

0

UDLODNING FRA KAPITALFOND

Størrelsen af årets udlodning beregnes som forskellen mellem Avlernes Kapitalfond efter overskudsdeling og kravet til egenkapital opgjort i henhold til Dansk Pelsdyravlerforenings love. Avlernes Kapitalfond udgør ved regnskabsårets udgang 825,6 mio. kr. Kapitalkravet beregnes med udgangspunkt i foreningens materielle

anlægsaktiver tillagt 5 pct. af gennemsnittet af de seneste 3 års omsætning. Kapitalkravet udgør pr. 31. oktober 2011 615,7 mio. kr.

Der er således 209,9 mio. kr. til udlodning.

Egenkapital og kapitalkrav

Egenkapital mio. kr

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Kapitalkrav


Side 51

250

200

150

100

50

0

UDLODNING

Bestyrelsen har besluttet at imødekomme ansøgninger fra ophørte avlere som opfylder betingelserne jfr. Foreningens Love med i alt 6,5 mio. kr. Alle øvrige andelshavere får en udlodning på 24,8 pct. af deres kapitalfondsindestående svarende til 203,4 mio. kr.

Udlodning til medlemmerne i kr.

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 20110

5

15

10

20

25

30

Udlodning mio. kr. Udlodningsprocent

Side 52

KOPENHAGEN FUR

STATISTIK

MEDLEMSTAL (AKTIVE MEDLEMMER)

LANDSDEL 1.11.2003 1.11.2004 1.11.2005 1.11.2006 1.11.2007 1.11.2008 1.11.2009 1.11.2010 1.11.2011

SP 188 159 153 150 141 131 117 115 105

NP 818 759 714 700 667 633 608 564 545

MP 728 701 647 633 608 555 539 506 483

FSP 581 542 506 495 476 455 439 414 390

I ALT 2.315 2.161 2.020 1.978 1.892 1.774 1.703 1.599 1.523

DANSKE MINKSKIND

UDBUD ANTAL SALGS PCT. GNS. PRIS TOPPRISER KR.ÅR HANNER TÆVER TOTAL HANNER TÆVER TOTAL HANNER TÆVER TOTAL HANNER TÆVER

2000/01 5.206.439 5.103.194 10.309.633 100 100 100 270 148 210 640 470

2001/02 5.656.956 5.659.111 11.316.067 100 100 100 290 151 221 700 4.100

2002/03 5.746.054 5.725.969 11.472.023 100 100 100 236 139 187 510 990

2003/04 5.710.593 5.809.945 11.520.538 100 100 100 290 173 231 480 750

2004/05 5.959.606 5.917.633 11.877.239 100 100 100 295 186 240 550 1.280

2005/06 6.165.813 6.092.320 12.258.133 100 100 100 378 258 319 610 790

2006/07 6.361.038 6.315.386 12.676.424 100 100 100 311 169 240 630 580

2007/08 6.776.164 6.839.947 13.616.111 100 100 100 318 198 258 650 560

2008/09 6.752.786 6.841.544 13.594.330 100 100 100 232 174 203 640 1.600

2009/10 6.964.126 7.066.237 14.030.363 100 100 100 390 283 336 810 800

2010/11 6.628.632 6.657.158 13.285.790 100 100 100 481 321 401 1.120 1.170


Side 53

STATISTIK

DANSKE RÆVESKIND

ÅR UDBUDT STK. SALGS PCT. GNS PRIS KR. HØJESTE PRIS KR.

2000/01 31.344 98 601 1.310

2001/02 21.628 87 556 1.320

2002/03 15.682 100 434 2.020

2003/04 20.786 100 431 1.510

2004/05 13.436 100 339 1.800

2005/06 7.038 100 448 1.200

2006/07 1.063 100 466 1.000

2007/08 947 100 429 820

2008/09 648 100 314 560

2009/10 905 100 457 1.000

2010/11 385 100 1.900

DANSKE CHINCHILLASKIND

ÅR UDBUDT STK. SALGS PCT. GNS PRIS KR. HØJESTE PRIS KR.

2000/01 26.276 97 273 550

2001/02 28.626 93 205 580

2002/03 27.115 96 179 370

2003/04 24.305 100 228 490

2004/05 25.338 100 243 490

2005/06 27.675 100 347 640

2006/07 23.513 100 402 800

2007/08 23.258 100 445 1.310

2008/09 22.793 110 289 730

2009/10 24.113 100 354 700

2010/11 30.982 100 333 700

Side 54

KOPENHAGEN FUR

Kopenhagen Furs årsrapport kan findes på kopenhagenfur.comeller rekvireres ved henvendelse til Kopenhagen Fur.


Side 55

BESTYRELSE & DIREKTION

PR. 1. MARTS 2012

Torben NielsenAdm. direktør

Karsten Beltoft Jørgensen

Tage PedersenFormand

John PapsøNæstformand

Lars Eilertsen Knud Vest Henning Christensen Jørgen Westergaard

BESTYRELSE

DIREKTION

Side 56

KOPENHAGEN FUR

KOPENHAGEN FURS CHEFGRUPPE

Kåre Alfsen

Økonomidirektør

Lars Skjoldegaard

Sekretariatschef

Claus Andersen

IT-chef

Peter Kobjevsky

Personalechef

Patrizia Venturelli

Christensen

Kommerciel Direktør

Bjarne Rasmussen

KvalitetschefKenneth Loberg

Salgsdirektør

Chris Cui

General Manager

Thomas Bonde Gabriel

Produktionsdirektør

Jesper Mathiesen

Studio Director

Leif Bruun

Funktionschef

Jesper Lauge

Christensen

Afdelingschef

Ole B. Larsen

Group financial

supervisor

Brian Tufvesson

Kundechef

Sander Jacobsen

Kommunikationschef

Betina Rebild

Udviklingskoordinator

Inge Østermand

Direktionssekretær


Side 57

ORGANISATION & TILLIDSVALGTE

PR. 1. MARTS 2012

DANSK PELSDYRAVLERFORENING/ KOPENHAGEN FUR(stiftet 7. december 1930)

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf.: 4326 1000

[email protected]

kopenhagenfur.com

BESTYRELSE

Tage Pedersen, formand

Valgt af generalforsamlingen

John Papsø, næstformand

Valgt af Midtjyllands Pelsdyravlerforening

Henning Christensen

Valgt af Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening

Lars Eilertsen


Karsten Beltoft Jørgensen

Valgt af Nordjyllands Pelsdyravlerforening

Knud J. Vest

Valgt af Sjællands Pelsdyravlerforening

Jørgen Westergaard


DIREKTION

Adm. direktør: Torben Nielsen

LANDSDELSFORENINGER UNDER DANSK PELSDYRAVLERFORENING

Nordjyllands Pelsdyravlerforening

(Oprettet 1937)

BESTYRELSE

Karsten B. Jørgensen, Nibe (formand)

Jørgen Westergaard, Åbybro (næstformand)

Kaj Beilegaard Christensen, Åbybro

Kjeld V. Larsen, Storvorde

Bjarne Pedersen, Bindslev

John Trier Rasmussen, Brønderslev

Ole Jørgensen, Frederikshavn

Midtjyllands Pelsdyravlerforening

(Oprettet 1937)

BESTYRELSE

John Papsø, Kjellerup (formand)

Jørgen Østergaard Jensen, Vinderup (næstformand)

Anders Kvist Jensen, Hvide Sande

Kent Troldtoft Pedersen, Ørnhøj

Mads Houe, Thyholm

Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening

(Oprettet 1944)

BESTYRELSE

Henning Christensen, Esbjerg (formand)

Herman Sørensen, Bramming (næstformand)

Jens Arne Kristiansen, Broby

Hans Gejl Pedersen, Vejen

Arne Troelsen, Give

Sjællands Pelsdyravlerforening

(Oprettet 1937)

BESTYRELSE

Knud J. Vest, Jyllinge (formand)

Erik Christensen, Slagelse

Hans Jørgen Stenbek, Haslev

Ann-Mona Kulsø Larsen, Næstved

Peter Ølgaard, Grevinge

Side 58

KOPENHAGEN FUR

UDVALGE FOR FORSKNING OG RÅDGIVNING

John Papsø, Kjellerup (Formand)

Karsten Beltoft Jørgensen (Næstformand)

Kent Troldtoft, Ørnhøj

Jørgen Westergaard, Gjøl

Henning Christensen, Esbjerg

Jens-Arne Kristiansen, Broby

Knud Vest, Jyllinge

Niels Erik Halgaard, Holstebro

Jørgen Pedersen, Hedensted

Flemming Stjernegaard, Højby Sj.

Kaj Kristensen, Tjæreborg

Leif Bruun, Kopenhagen Fur

Jørgen Østergaard, Kopenhagen Fur

Peter Foged Larsen, Kopenhagen Fur

Hans Henrik Møller, Kopenhagen Fur

VURDERINGSUDVALGET FOR AUKTIONERNE

Svend-Ove Hamburger, Hvide Sande (formand)

Bjarne Bramsen Ravn, Holstebro

Bjarne Toft, Hirtshals

Chr. Jensen, Åbybro

Carsten Schmidt, Janderup

John Elling, Strandby

John Junge, Grindsted

Finn Nielsen, St. Merløse

RÆVEAVLERFORENINGENGeorg Larsen, Års (formand)

CHINCHILLA

NORDJYLLANDS CHINCHILLA

Henrik Larsen, Østervrå (formand)

MIDTJYLLANDS CHINCHILLA

Karen D. Hansen, Kjellerup

DC2 SYD

Johannes Edlefsen, Tønder (formand)

DC2 SJÆLLAND

Hans Erik Ploumann Johansen, Præstø (formand)


Side 59

Side 60

KOPENHAGEN FUR

ENGLISH SUMMARY

In the financial year 2010/11 Kopenhagen Fur’s auc-tion turnover reached DKK 8.1 billion, an increase of 1 billion DKK on the previous year. The company’s profit rose from DKK 252 million in 2009/10 to DKK 269 million in 2010/11.

The world market price on mink skins reached a record-high level of DKK 379 compared to DKK 321 in the previous year. The price rise came as so-mewhat of a surprise following the previous record-breaking season. No one had anticipated more price increases, but history shows that predicting price developments on the global mink market is extre-mely difficult. The development shows a continued high demand on the markets in the Far East with Chinese consumers in the lead and from Russia as well as Europe and North America.

The demand for fur products will remain high for many years, but the market is developing so rapidly with many new players in manufacturing and retail that excess demand may occur in periods. The large price increases, experienced currently, can provoke similarly large transient decreases in prices of mink skins. It takes a long time to increase the production of mink skins, while demand reacts immediately. Therefore, there is never a balance on the fur mar-ket and the industry must live with significant price fluctuations.

Kopenhagen Fur’s position as the world's largest fur auction house and the centre of the international fur trade is based on the ownership of Danish fur farmers. Fur production in Denmark is well regulated by the authorities and mink farms must be run accor-ding to the rules laid down in the “Executive Order

on Protection of Fur Animals”. This order came into force on 1 January 2007 and is based on European rules, a report from the Animal Ethical Committee and on-going comprehensive research into mink behaviour.

Denmark is the world’s largest producer of mink skins. As a natural consequence of this position and the Danish tradition of livestock research, animal welfare in mink production is continuously sub-ject to scientific research. Research mainly takes place at Aarhus University and at the University of Copenhagen. Both universities run a mink farm where animal welfare is studied and described. In addition, Kopenhagen Fur operates its own research unit, including a research breeding farm.

“Mink welfare” – a memo prepared by Aarhus University commissioned by the Ministry of Justice in April 2010 reviews animal welfare in mink produc-tion. The conclusion is that the rules on mink farming provide a framework for good animal welfare.

Kopenhagen Fur relies strongly on research and its myriad results in the welfare of mink. In the in-terest of the animals, it is paramount that require-ments for animal welfare are based on safe and proven methods. No one can speak on behalf of the animals. Only the animals can provide the answers, and that is what animal welfare research is all about; asking the animals

Thus, the overall framework for good animal wel-fare in mink production is given. It is also clear that poor management and failure to observe the rules may threaten the welfare on individual farms. The Danish Veterinary and Food Administration has a


Side 61

group of skilled inspectors, who ensure that the rules are observed by making unannounced inspection visits to check the conditions of Danish mink farms. According to inspection reports, Danish fur farmers generally provide the required care for their animals. During inspections in 2010, animals giving cause for comment were found on approximately one in 23 farms, the number being very low compared to other animal production.

KOPENHAGEN FUR'S CONSULTANCY PROGRAMMEKopenhagen Fur has decided to supplement public control measures with the consultancy programme “Check your farm”. All mink farmers in Denmark receive an annual visit from one of the trade's own consultants, checking that everything on the farm is in order. During the visit, the mink farmer has the perfect opportunity to discuss farm related matters and become updated on current rules and their interpretation. Daily farm operation, also called management, is one of the most crucial factors in ensuring proper animal welfare and the consultants are always available if Danish mink farmers have any questions or are just interested in discussing farm related matters with a consultant.

INDUSTRY CODETo ensure a uniform interpretation of the rules and guidelines for e.g. wound treatment, Kopenhagen Fur has prepared an industry code, which was approved by the Danish Veterinary and Food Administration in June 2011. The industry code lists requirements

and interpretations of rules and gives farmers and authorities a shared understanding of how to orga-nise day-to-day operation on a mink farm.

The industry code is publicly accessible and is updated regularly (Danish only): www.kopenhagen-fur.com/branchekode

TRAININGTo be able to work with mink, farmers must be trai-ned in managing the animals and their needs. This also applies to casual workers. Kopenhagen Fur has also introduced mink on the curriculum as a spe-cially studied subject in cooperation with a number of agricultural colleges.

VISIT A MINK FARMYou are always welcome to visit a mink farm. Go to the website danskeminkfarme.dk to get in con-tact with mink farmers throughout Denmark. They are prepared to show you their farms, as nothing beats seeing the conditions of the animals with your own eyes.

KOPENHAGEN FUR NÅEDE EN AUKTIONSOMSÆTNING PÅ NÆSTEN 8,1 MIA. KR. I 2010/11.

KOPENHAGEN FURS OVERSKUD ENDTE PÅ 269 MIO. KR.

GENNEMSNITSPRISEN PÅ DANSKE MINKSKIND BLEV 401 KR. MOD 336 KR. ÅRET FØR. FOR HELE MINKKOLLEKTIONEN, DET VIL SIGE INKLUSIV MINKSKIND FRA UDLANDET, BLEV

GENNEMSNITSPRISEN 379 KR. MOD 321 KR. ÅRET FØR.

KOPENHAGEN FUR SOLGTE I ALT 19,7 MIO. PELSSKIND.

DET SAMLEDE MINKSALG VAR PÅ 19,4 MILLIONER, OG HERAF VAR 13,2 MIO. PRODUCERET I DANMARK.

KOPENHAGEN FUR HAVDE PR. 1. NOVEMBER 2011 1.523 ANDELSHAVERE, OG ANTALLET AF MINKFARME I

DANMARK VAR I 2011 PÅ 1.433 MED ET GENNEMSNITLIGT ANTAL AVLSDYR PÅ 1.937.

DANMARK ER VERDENS STØRSTE PRODUCENT AF MINKSKIND MED EN ÅRLIG PRODUKTION PÅ OMKRING

15 MIO. SKIND.

DEN DANSKE EKSPORT AF MINKSKIND UDGØR 1/3 AF DET SAMLEDE DANSKE VARESALG TIL KINA/HONGKONG.

DANSKE PELSDYRAVLERE PRODUCERER DE SUVERÆNT BEDSTE MINKSKIND I HELE VERDEN, OG BLIVER BELØNNET

MED EN HØJERE GENNEMSNITLIG SKINDPRIS END KONKURRERENDE PELSDYRAVLERE.

K O P E N H A G E N F U R . C O M

Documents

Dansk Pelsdyravlerforening 2011 - årsberetning