Årsberetning 2008

N u M M e R 5 9 | j u N I 2 0 0 8

Årsberetning 2007-2008Dette nummer af BoDanmark er også Boligkontoret Danmarks årsberetning for2007-2008, som vi sender ud til alle vores beboere.

Danmark har brug for flere almene boligerHelle Thorning- Schmidt er gæsteskribentSide 16

Beretning 2007/2008

Kære læser

Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktion Michael Demsitz, Mette Kramshøj Flinker, Anders Juel Hansen Oplag 23.500 eksemplarer Grafisk design Nina Grut MDD Fotos hvor intet andet er angivet Boligkontoret Danmark Repro og tryk Saloprint a/s, Miljøcertificeret og EMAS registreret Juni 2008

Kære læser

2008 er jubilæumsår. Boligkontoret Danmark fylder rundt. 60 år er der

gået, siden Administrationsselskabet af 1948, som vi hed dengang, så dagens lys.

60 somre – og en fødselsdag at fejre. Det er noget, der giver anledning til at standse op og kigge sig lidt tilbage. Derfor vil du i dette nummer af BoDanmark, som også er årets beretning, kunne se den lille ”film”, som gennem den første del af maga-sinet tager os med tilbage til 1948 og for-tæller historien om Boligkontoret Danmark.

Med det historiske tilbageblik kan vi stille os selv en række spørgsmål: Hvordan startede det hele? Hvem var vi dengang? – og hvem er vi nu?

Spørgsmål, som i lyset af fortiden, også kan vise os nogle veje ind i fremtiden.

Og fremtiden byder først og fremmest på en række udfordringer, som vi allerede nu er godt i gang med at ruste os til. I de kommende år vil den almene sektor blive underkastet en række forandringer, som vil gøre behovet for en nærværende og decentral administration endnu større, end det allerede er i dag. I det kommende sam-arbejde med kommunerne vil der være eks-tra brug for den fleksibilitet og individuelt tilpassede service, som gennem historien har været Boligkontorets varemærke.

Med Din bolig – dit valg stillede vi skarpt på den enkelte beboers ønsker og idéer omkring det at skabe et hjem. I den kommende tid vil vi stille skarpt på det fællesskab, der er en vigtig del af funda-mentet for den almene boligform.

Ved hjælp af udviklingsplaner for de enkelte boligafdelinger vil vi kombinere den nødvendige fremtidssikring af de fysi-ske rammer med udvikling af afdelingernes sociale forhold. et godt naboskab, tryghed og stærke sociale netværk i boligområdet er vigtige områder at fokusere på, når det handler om beboernes fremtid.

Vi vil i denne forbindelse også være

med til at styrke beboerdemokratiet, så det er parat til at møde og trives i det kommende brede samarbejde med kom-munerne.

en af fremtidens helt store udfordringer er de miljøproblemer, som vi i den almene sektor deler med resten af samfundet. Boligkontoret Danmark har netop afsluttet en beboerundersøgelse, der har bekræftet, at beboerne hos vores medlemmer bakker op om en grøn indsats på boligområdet, for eksempel ved at nedbringe CO2-udslip-pet i den enkelte boligafdeling. Dette er derfor en opgave, vi vil tage på os i sam-arbejde med vores medlemmer.

Med disse målsætninger vil Boligkon-toret Danmark fortsætte sin kurs ind i fremtiden som en nærværende og nyska-bende boligadministration.

Godt jubilæumsår!

Lisbet Riis Michael DemsitzFormand Adm. direktør

Boligkontoret Danmark · ÅrsBeretning 2007-2008 �

indhold

Hoveddel

4 Hvorervipåvejhen?

6 Visætterfokuspåvisionerogfremtidssikring

8 Vihavdehørt,atmankunnelånetiletnytkøkken

10 Nyehjemmesiderpåvej

12 Boligkontoretskabernyenetværk

14 Fremtidenstårfordøren

16 Danmarkharbrugforflerealmeneboliger

Historier–rundtilandet

18 AfdelingskontoretSkanderborg

20 AfdelingskontoretRibe

22 AfdelingskontoretFyn

24 AfdelingskontoretSakskøbing

26 AfdelingskontoretHelsingør

28 AfdelingskontoretAllerød

�0 AfdelingskontoretHolte

Status2007

�2 Detkræverkreativomtankeatværetrendsætter

�4 KarinaogKarrieren

BoligkontoretDanmark

�6 Voreslokalekontorer

40 Bestyrelsen

41 Hovedkontoret

42 Organisationen

Forsidefoto: Peter Elmholt, bagsidefoto: Ole Friis

side 4

side 8

side 12

side 20

side 34

side 26

Boligkontoret Danmark · ÅrsBeretning 2007-20084

Af kommunikationskonsulent Mette Kramshøj Flinker

– sammenhængskraften skal starte med os selv – der skal være sammen-

hæng mellem det vi siger, og det vi gør. Det er dér, den sociale sammenhængskraft starter!

sådan lød oplægget til dagens debat, der under den fulde titel: Boligpolitik og sam-

menhængskraft – en debat på værdier og holdninger udgjorde formiddagsprogram-met på Boligkontoret Danmarks konference den 29.-30. marts 2008.

ordene kom fra forfatteren og sam-fundsdebattøren, morten albæk, der har markeret sig – også i det almene Danmark – med sine markante og kritiske holdninger til blandt andet nutidens manglende enga-gement i fællesskaberne. med udgangs-

punkt i den enkelte borgers pligt til at tage ansvar for videreførelsen af vores samfund og vores demokrati, lagde morten albæk op til en debat om fællesskab, solidaritets-begreber, social mobilitet og andre emner, der er med til at forme vores samfund.

Verdenudenfor– På grund af udviklingen i løbet af det seneste årti, er boligmarkedet blevet et område, der mere end noget andet rum-mer de vigtigste årsager til den voksende ulighed i samfundet. og det er de almene boligområder, der mere end nogen andre mærker konsekvenserne af denne ulighed. Derfor valgte Boligkontoret i år ikke kun at sætte fokus på boligpolitikken og den almene sektor, men også på det samfund, som vores sektor lever og virker i – og som i så høj grad er med til at forme de grund-

Hvor er vi på vej hen?Ientid,hvorboligområdetrummerdevigtigsteårsagertildenvoksendeulighedisamfundet,inviteredeBoligkontoretDanmarkimartstilværdidebatomboligpolitikogsammenhængskraft.

60 år KæreallesammenVivilpådefølgendesiderfortællehistorienomBoligkontoretDanmark.Boligkontoretharnemligeksistereti60år–ogdetvilvigernefejre.

1948Året hvor Boligkontoret Danmark blev til.

Boligkontoret Danmark · ÅrsBeretning 2007-2008 �

læggende vilkår for beboerne, siger Hans-Christian andersen, der som formand for Boligkontorets kommunikationsudvalg har deltaget i planlægningen af konferencen.

De fire debattører udgjorde derfor en blanding af folketingspolitikere med tilknyt-ning til boligområdet (nanna Westerby, sF, og eyvind Vesselbo, V) og to ikke-politikere, men derimod repræsentanter fra to så vær-dimæssigt forskellige organisationer som arbejderbevægelsens erhvervsråd (dir. lars andersen) og den liberalistiske tænketank CePos (dir. martin Ågerup). med reimer Bo Christensen som ordstyrer og med indlæg fra konferencens deltagere diskuterede de fire debattører velfærdssamfund og mar-kedskræfter, frie valg og ulige muligheder, private sundhedsforsikringer og mange andre områder, der påvirker uligheden og opsplitningen i samfundet – og i sidste

ende også kan få indflydelse på den alme-ne sektor, de almene boligers fysiske og sociale tilstand, beboersammensætningen og risikoen for ghettoisering.

efter dagens debat var der frokost og herefter fortsatte programmet med temag-rupper om henholdsvis regeringsudvalgets rapport om fremtidens almene sektor og om boligsociale helhedsplaner.

”De skattelettelser der er givet til boligejerne på boligskatten svarer omtrent til de otte mia. der er taget fra Landsbyggefonden – så beskat-ningen af boligejerne er faldet fra

1% til 0,6%.” lars anDersen

De fire debattører på Boligkontoret Danmarks konference 2008: Nanna Westerby (folketingsmedlem for SF og formand for Folketingets boligudvalg), Eyvind Vesselbo (folketingsmedlem for Venstre og medlem af Folketingets boligudvalg), Lars Andersen (direktør i Arbejderbevægelsns Erhvervsråd) og Martin Ågerup (direktør i tænketanken CEPOS). Foto: Ole Friis

”Det handler om ansvarlighed. Tingene skal ikke komme ned fra himlen. Det eneste jeg kan acceptere er hjælp til mennesker, der ikke kan

klare sig selv.” martin ÅgeruP

”Der skal være økonomisk rum til udvikling – der skal være midler til renovering af almene boliger, og så skal der ses på rammebeløbet, grundkapitalen og arbejdes med en

finansieringsreform. nanna WesterBy

”Jeg er her jo også for at lytte til problemerne og tage nye ting med hjem – og det har jeg tænkt mig at

gøre” eyVinD VesselBo

Boligkontoret Danmark afholder regel-mæssigt konferencer med fokus på aktuelle emner og problemstillinger inden for den almene boligsektor. På konferencen deltager bestyrelsesmed-lemmer fra boligorganisationerne i Boligkontoret Danmark samt en række af Boligkontorets egne medarbejdere.

Første punkt på programmet var forfatter og samfundsdebattør, Morten Albæks, oplæg om individualitet og fællesskab. Foto: Ole Friis.

Der var mange indlæg fra salen til debatten om uligheden og opsplitningen i samfundet – og på boligområdet. Foto: Ole Friis.

Formand Lisbet Riis bød velkommen til de i alt 260 deltagere i årets konference på Hotel Nyborg Strand. Foto: Ole Friis.

en række boligselskaber i københavns-området slog sig sammen og dannede administrations-selskabet af 1948 – også kaldet a-48.

1948Hugo nielsen blev direktør.

Formanden hed thorkild Hansen.

Sagt under debatten:


– udviklingen på boligmarkedet går stærkt – og de almene boliger skal

følge med. kravene til hjemmets rammer bliver større og større. Folk vil have tids-svarende, trygge og rummelige boliger, der svarer til moderne standarder.

For de almene boliger er det vigtigt at kunne opfylde de voksende behov, så den almene sektor fortsat kan tilbyde et godt og attraktivt alternativ til ejerboligen. Derfor har Boligkontoret Danmark i januar 2008 etableret en udviklingsafdeling, der fremover vil tilbyde udarbejdelse af

strategi- og udviklingsplaner til fremtids-sikring af de enkelte boligafdelinger hos Boligkontorets medlemmer.

Hvaderenstrategiplan?– en strategiplan er kort fortalt en kort-lægning af boligafdelingen ud fra et helhedssyn, fortæller katja lindblad, der siden januar har fungeret som chef for den nyetablerede udviklingsafdeling.

– Det er med andre ord en analyse af boligafdelingen fra a til Z, hvor vi kommer hele vejen rundt. Ved at kigge på, hvordan afdelingen ser ud her og nu, både fysisk og socialt, kan vi danne os et billede af, hvad der skal til for at dække beboernes behov i fremtiden – hvordan den nød-vendige udvikling skal gribes an. Både de nuværende og de kommende beboere skal tænkes ind i helheden for at sikre en velfungerende og attraktiv boligafdeling – også om 5, 10 og 20 år, fortæller katja lindblad.

med en strategi- og udviklingsplan i hænderne får den enkelte boligafdeling altså et værktøj, som kan bruges til at tage hul på de opgaver, der knytter sig til den nødvendige fremtidssikring.

– Den færdige strategiplan giver et over-blik over situationen og opridser en vision

for, hvordan boligafdelingen kan fremtids-sikres. med denne vision som målsætning, præsenterer den samtidig en række helt konkrete forslag til, hvordan afdelingen kan nå dette mål, forklarer bygningskonstruk-tør, louise Feldt, der er ansat som konsu-lent i udviklingsafdelingen.

Dererfritvalg– afhængigt af den enkelte boligafdelings behov kan man vælge kun at fokusere på henholdsvis de fysiske eller de sociale for-hold i afdelingen – eller man kan, som de fleste gør, vælge ”hele pakken”, fortæller katja lindblad. – undersøgelsen af de fysi-

ske forhold kan for eksempel pege på, at der i afdelingen er brug for en bedre tilgængelighed, flere ældreegnede boli-ger, nye køkkener, mere belysning af udearealerne, større

boliger ved hjælp af sammenlægninger og meget andet. sammen med arkitekten forholder vi os til det hele, både stort og småt – lige fra opsætning af altaner til nye blomsterkummer. Det kan ofte have en stor effekt at arbejde med eksempelvis at gøre udearealerne mere indbydende, hvis det er tryghedsskabende foranstaltninger, der er brug for.

i arbejdet med de sociale forhold under-

Vi sætter fokus på visioner og fremtidssikringMedenstrategi-ogudviklingsplankandinboligafdelinggåfremtidenimøde.


”Både de nuværende og de kommende beboere skal tænkes

ind i helheden for at sikre en velfungerende og attraktiv bolig-

afdeling – også om 5, 10 og 20 år”

”Der har været et utrolig godt samarbejde

mellem boligafdelingens og boligselskabets

bestyrelser, og det er meget vigtigt for at

få det bedste og mest givende resultat”

60 åradministrationssel-skabet af 1948 tog sig af de kedelige – men nødvendige – opgaver for bolig-selskaberne. Der skulle opkræves husleje, bogføres udgifter og laves regnskaber.

og det skulle der gøres for flere og flere boliger.

Samarbejdet mellem Boligkontorets udvik-lingsafdeling og afdelingsbestyrelsen på Apotekervænget i Sakskøbing Boligselskab har været helt i top. Analyserne har blandt andet resulteret i forslag om nye altaner og omlægning af udearealerne. Foto: Ole Friis.

Boligkontoret Danmark · ÅrsBeretning 2007-2008 7

søger vi først og fremmest, hvordan bebo-erne har det med hinanden. med udgangs-punkt i de beboere, der er – men som nævnt også dem, vi gerne vil have skal komme – kigger vi på, hvad der er brug for. Det kan være en legeplads for børnene, et værested for unge eller arrangementer, der er fælles for alle beboerne. men det kan også være der er brug for imagekampagner eller fokus på, hvordan man får et bedre naboskab. Det handler om at se på afdelin-gen med friske øjne og kombinere det med en dialog med beboerne og bestyrelsen.

Nyealtaneroghyggeligeudearealersenest har Boligkontorets udviklingsafde-ling udarbejdet en strategi- og udviklings-plan for sakskøbing Boligselskabs afdeling 5 på apotekervænget i sakskøbing.

– afdelingsbestyrelsen i apotekervænget har sammen med formanden for saks-købing Boligselskab været meget aktive og engagerede i hele processen, fortæller katja lindblad. – Der har været et utrolig godt samarbejde mellem boligafdelingens og boligselskabets bestyrelser, og det er meget vigtigt for at få det bedste og mest

givende resultat.Blandt de mange handlingsanvis-

ninger, der har været resultatet af den samlede fysiske og sociale analyse af apotekervænget, er blandt andet forslag om haver eller altaner til alle afdelingens boliger, elevatortårne på udvalgte blokke og en afskærmning fra den store gade i afdelingens ene ende, der skal forhindre knallertkørsel gennem afdelingens fælles-områder.

Boligkontoret Danmarks nyetablerede udviklingsafdeling består af udviklingschef Katja Lindblad (t.v.) og udviklingskonsulent Louise Feldt (t.h.) samt studenter-medhjælperne Anna L. Austring og Dorthe Dahl. Foto: Mikal Schlosser.

efter etår var der 850 boliger at tage sig af.

– og i 1956 var tallet oppe på 7.000.

efter 2. verdenskrig og årevis uden nybyg-geri, blev der op igennem 50’erne bygget på livet løs. og det var især det solide murstensbyggeri, der voksede op overalt. Boliger med centralvarme. rækkehuse med små haver.


Vi havde hørt, at man kunne låne til et nyt køkken

nyt køkken

FAKtABoligselskabet teglværksgården, afdeling 81, Hovparken i espergærde.

Boligtype: etagebyggeri i tre etager, fireværelses bolig fra 1966 på 89 m2.

Husleje: 4.206 kr. ekskl. varme og forbedringer.

Beboere: Jamil shiwani og Bushra Hamid og børnene Zagros og las.

Forbedringer

KøkkenÅr 2007udgift 76.000 kr.Finansiering 20-årigt lånHuslejestigning 505 kr. i 20 år

Leverandør: aubo køkken

Materiale: Hvidlaseret ask.

Eget Arbejde: rev køkkenet ned

Byggeperiode: en uge

Jamil Shiwani og Bushra Hamid er blandt de mere end 1.000 beboere, der har lånt til et nyt køkken eller bad. Her med sønnen Zagros.

en anden ildsjæl, der også skulle få stor betydning for Boligkontoret, var skolelæ-reren Jørgen schunck. Den socialdemokratiske lokalpoli-tiker flyttede i 50’erne til det nye etagebyggeri i gl. Holte Boligselskab, i folkemunde også kendt som ”grødslottet”.

alle var i gang. også blandt medlemmerne i administrationsselskabet af 1948 var der gang i byg-geriet. støberiarbejderen Helge Jensen fra arbejderens andelsbolig-forening i ringe var en af dem, der gjorde sit for ”Fremtidens Danmark” og byggede boliger for alle.

1968. Året hvor Jørn Hjorting, radio-vært og beboer i gl. Holte Boligselskab, præsenterede den første udgave af programmet Dansk-toppen, Danmark fik sin kronprins, og verden mistede martin luther king.

60 år

Af kommunikationschef Anders Juel Hansen

– Jan larsen sagde, at vi bare kunne købe køkkenet hvor som helst, men at

vi skulle kontakte ham, når vi havde fundet ud af, hvad vi ville have.

Jamil shiwani er en af de mere end 1.000 beboere, der låner til et nyt køk-ken eller bad og har kontakt med en af Boligkontorets driftschefer.

– Vi var trætte af vores gamle køkken og overvejede, om vi skulle male lågerne og skifte grebene, men det var meget slidt, og vi havde allerede malet det én gang. Vi havde hørt fra naboen og viceværten, at man kunne låne til et køkken.

så tog jeg op på kontoret og talte med Jan, der fortalte hvor meget, vi maksimalt kunne låne, fortæller Jamil shiwani, der har fået nyt køkken og revet et skab ned for at få bedre sammenhæng mellem køkkenet og spisepladsen.

– Vi er meget glade for køkkenet, for-tæller Jamil, der er af kurdisk afstamning, uddannet ingeniør og arbejder som teknisk sælger. Han har tidligere arbejdet som tolk for udlændingestyrelsen og er medlem af integrationsrådet i Helsingør kommune, hvor han har boet i 23 år.

travldriftschefJan larsen er driftschef på afdelingskon-toret Helsingør, og han er den medarbejder i Boligkontoret, der har taget sig af flest henvendelser fra beboere, der vil have nyt køkken eller bad. med et særligt regneark, han selv har været med til at udvikle, bliver papirarbejdet og udregningerne hurtigere

og lettere.– For mig er det en fornøjelse at hjælpe

beboerne, så de selv kan bestemme hvilket køkken eller bad de vil have. Jeg har arbej-det i 20 år med almene boliger, og det er noget af det mest positive, jeg har oplevet, siger Jan larsen, der alene har haft med over 200 individuelle forbedringer at gøre de seneste par år.

På almene Boligdage, et arrangement for alle boligselskaber i Danmark, skal Jan larsen til august fortælle om sine og Boligkontorets erfaringer med Din bolig – dit valg.

Skubbertilsnærendereglersiden Boligkontoret i august 2008 udgav bogen Din bolig – dit valg – da beboerne blev herre i eget hus har der været stor efterspørgsel efter bogen, og oplaget på 5.000 eksemplarer er tæt på at være udsolgt.

alle Danmarks 700 boligselskaber og boligforeninger fik sendt et gratis eksem-plar af bogen, og flere har valgt at bestille ekstra bøger til bestyrelsesmedlemmer.

De fleste bestillinger på bogen kommer dog direkte fra beboere i andre boligsel-skaber. Flere har ringet til Boligkontoret for at få gode råd om, hvordan de i deres eget boligselskab kan indføre de samme muligheder. For mange bestyrelser og administrative medarbejdere er det en ny og anderledes måde at tænke på, når det er den enkelte beboers behov og ønsker, der afgør, hvad der skal laves og hvornår.

Bogen er udsendt i magasinformat til alle beboere hos Boligkontoret Danmark

som en særudgave af BoDanmark. Den oprindelige bog er gratis, og den er udgivet med støtte fra realdania og kan bestilles mod betaling af porto og et bestillingsge-byr, så længe lager haves. Bestilling sker via www.boligkontoret.dk.


– Det er noget af det mest positive, jeg har ople-vet, fortæller driftschef Jan Larsen om de mange beboere, der indretter køkken eller bad efter egne ønsker.

Vi havde hørt, at man kunne låne til et nyt køkken FamilienShiwanierblandtdemangebeboere,derforbedrerdereslejlighed.BeboereogboligselskaberiheleDanmarkeroverraskedeoverdegodemulighederbeboerneharhosBoligkontoretsboligforeninger,ogmangebestillerBoligkontoretDanmarksbogforatlæseomDin bolig – dit valg.nyt køkken

samtidig steg velstanden i raketfart, og der blev bygget som aldrig før. typehuse og højhuse skød op i rekordfart takket være elementbyggeri i kranspor. store københavnske selskaber som arbejdernes Boligselskab i gladsaxe forlod a 48, der ikke rigtig var med på højhus-bølgen. a 48 var nået op på 14.000 boliger, men blev nu næsten halveret. Det var de mindre selskaber, der blev. og det var især i provinsen, at trofastheden sejrede.

i 1973 kom danskerne ned på jorden igen. og det blev en hård landing. Jordskredsvalg og olie-krise. arbejdsløshed. Høje renter. udlandsgæld. De gode gamle dage var nu for alvor slut. også i a 48 kradsede krisen. medlemsskaren var halveret, og investeringerne i det nye system med magnetbånd havde kostet dyrt.



nyt design, nemmere at finde rundt og mulighed for at sætte egne fingeraf-

tryk på det nye ansigt udadtil. sådan lyder de primære krav til de nye hjemmesider, der fremover skal synliggøre og profi-lere Boligkontorets medlemmer i cyber-space.

over halvdelen af Boligkontoret Danmarks 61 medlemmer – herunder ca. 500 forskel-lige boligafdelinger – har gennem årene benyttet sig af Boligkontorets tilbud om at komme på internettet med egen hjemme-side. Det er disse medlemmer, der nu kan få udskiftet de efterhånden seks år gamle hjemmesider med nye.

Etarbejdsrumpånettet– udover et mere moderne design og en mere overskuelig struktur får vi en række helt nye funktioner – blandt andet et online

arbejdsrum til beboerdemokraterne og en automatisk opdatering af bestyrelsesli-sterne, fortæller annitta Vejstrup Veje, der som projektleder i Boligkontoret Danmark siden sommeren 2007 har været tovholder for opstarten og gennemførelsen af hjem-

mesideprojektet. i det digitale arbejdsrum får de beboervalgte mulig-hed for at dele filer med hinanden og udveksle kommen-tarer og praktiske informationer i det tilhørende debatfo-

rum. Der bliver desuden mulighed for at kommunikere med Boligkontoret via det samme system. Der bliver lavet arbejds-rum for både afdelingsbestyrelserne og organisationsbestyrelserne, og nye besty-relsesmedlemmer oprettes automatisk på hjemmesiden. Det hele bliver lavet i et nyt system, der er nemt at redigere i, så web-interesserede beboerdemokrater kan opda-tere og rette på deres hjemmeside.

– Det handler om at give bestyrelserne nogle muligheder for at bruge internettet aktivt i bestyrelsesarbejdet, og med det nye system bliver det desuden nemmere for det enkelte medlem at indrette og forme hjemmesiden efter egne ønsker og behov, fortæller annitta Vejstrup Veje.

”Med de nye hjemmesider får Boligkontorets medlemmer nye muligheder for at skabe netop det udtryk, som den enkelte boligorganisation ønsker at

profilere sig med”

nye hjemmesider på vejIløbetafdekommendemånedervilbådeBoligkontoretDanmarkogBoligkontoretsmedlemmerfåheltnyehjemmesidermedfunktionellearbejdsrumogautomatiskopdatering.

wwwProjektleder Annitta Vejstrup Veje har siden juli 2007 arbejdet på at bane vejen for de nye hjem-mesider. Udover hjemmesideprojektet arbejder Annitta med Boligkontoret Danmarks forvalt-ningsrevision, det nye servicekoncept, Din service – dit valg, samt Boligkontorets nye store projekt, Talentudvikling, der skydes i gang til august. Foto: Mikal Schlosser

Poul Holst Pedersen fra a 48’s mindste selskab blev formand. regn-skabschef ole Hansen blev direk-tør. man rykkede tæt-tere sammen og gik skulder ved skulder ind i fattigfirserne.

tiden blev et styrtdyk for ejerboliger. ildsjælen, og nu formand, Helge Jensen byggede alme-ne boliger i landsbysam-fundene.

Jørgen schunck, nu både skoleinspektør, viceborgme-ster i søllerød kommune og formand for fem boligselska-ber byggede almene boliger blandt velhavere.


BoligforeningenbestemmerselvDesignet på de nye hjemmesider bli-ver udarbejdet i tråd med designet på Boligkontorets egen nye hjemmeside. Farverne i designet kan herefter tilpasses den enkelte boligorganisations farver og logo, ligesom der også bliver mulighed for at udskifte fotoelementerne på forsiden med et design, der er lavet ud fra lokale fotos.

– med de nye hjemmesider får Bolig-kontorets medlemmer nye muligheder for at skabe netop det udtryk, som den enkelte boligorganisation ønsker at profi-lere sig med. På den måde kan de bevare og udvikle deres egen identitet og vise deres boliger frem på den måde, der er den mest relevante for dem, fortæller annitta Vejstrup Veje. – lillerød Boligforening har for eksempel foreslået, at foreningens boli-ger bliver opdelt i tre kategorier, nemlig rækkehuse, parcelhuse og etageboliger, der med fotos på forsiden illustrerer de tre boligtyper, som boligsøgende herefter kan gå ind og kigge nærmere på. For andre af vores medlemmers vedkommende kan en anden opdeling eller præsentation af boli-gerne være mere relevant – hovedsagen er, at den enkelte boligorganisation selv kan bestemme.

i forbindelse med indvielsen og imple-menteringen af de nye hjemmesider vil der blive udbudt kurser til de kommende web-mastere.

Boligkontorets kom-munikationsafdeling arbejder i øjeblikket med en række for-slag til designet på medlemmernes nye hjemmesider. En af mulighederne bliver en forside med et stort foto fra et af den pågældende boligfor-enings byggerier og en opdeling i de tre boligtyper etagebolig, parcelhus og ræk-kehus med tilhørende foto, som det ses her med et eksempel for Lillerød Boligforening.

Boligkontoret Danmarks egen hjemmeside får et nyt og brugervenligt design med direkte link til medlemmer-nes hjemmesider, boligsøgningen via Danmarkskortet, bestyrelsernes arbejds-rum og meget mere.

www60 år1988. Året hvor Bille august

fik en oscar for Pelle erobreren, og verden vejrede morgenluft med virkningerne af gorbatjovs glasnost. og så var 1988 året, hvor administrationsselskabet af 1948 skiftede navn til Boligkontoret Danmark. regnbuen blev symbo-let på Boligkontorets mangfoldig-hed og store produktudvalg.

med murens fald i slutningen af 1989 fulgte optimisme og udvik-ling. Clinton kom til magten, den kolde krig var slut, og velstanden havde fuld fart på. 1990’ernes håb om fred sluttede brat med angrebet på World trade Center. Året var 2001 og stemningen skif-tede fra optimisme til pessimisme og rådvildhed – men velstanden fortsatte sin kurs opad. Foto: Paramount

Det samme gjorde uligheden. Danmark delte sig socialt mellem ejerboliger og lejeboliger. Det blev enlige forsørgere, indvandrere og pensionister, der udgjorde den store gruppe af nye beboere. Den almene sektor måtte tage kampen op mod salgslove, ghettoisering og tyverier i landsbyggefonden.



Boligkontoret Danmark har indledt samarbejde med andelsboligforening-

en espergærde i nordsjælland og Bolig-selskabet sct. Jørgen i Viborg. samarbejdet med espergærde andelsboligforening har stået på, siden de to parter i sommeren 2007 indgik en samarbejdsaftale.

– Jeg synes rigtig godt om samarbejdet med Boligkontoret Danmark. Det var meget vigtigt for os at få ansat en dygtig og kom-petent forretningsfører, og det fik vi hjælp til, siger inge-lise Danielsen, formand for espergærde andelsboligforening.

–- aftalen er også en forsikring for os, hvis der skulle opstå langvarig sygdom i vores administration, siger hun.

espergærde andelsboligforening består af syv boligafdelinger med i alt 800 boliger foruden et plejehjem, en børnehave og nogle erhvervslejemål.

NetværkmedaktivbygherreFra 1. januar 2008 har Boligkontoret Danmark også indledt samarbejde med Boligselskabet sct. Jørgen i Viborg for at

Boligkontoret skaber nye netværkNyesamarbejdspartnereudviderBoligkontoretsnetværk,mensdetstrategiskesamarbejdeerienafklaringsfase.

Forretningsfører Karina Lauridsen, fra Boligkontorets afdelingskontor på Fyn, styrede en fælles medarbejderdag for udlejningsmedarbejdere i Boligkontoret, Lejerbo og FSBbolig. Her med direktørerne Pelle Adamsen, Lejerbo (t.v.) og Søren Peter Jensen, FSBbolig. Foto: Ole Friis.

Boligkontoret Danmark slog igen med Din bolig- dit valg, så også de almene beboere kunne begynde at få del i velstands-stigningen.

På verdensmarkedet var kina kommet til – og pludselig kunne man få alt – og meget mere til samme pris. Vi blev et hårdt pumpet forbrugersam-fund på high speed. med internet, mobiltelefoni og 30 tV-kanaler blev hverda-gen et bombardement af kom-munikation og infotainment. Foto: amdi thorkild/Polfoto

i Boligkontoret Danmark er ole Jørgensen blevet afløst som formand af lisbet riis.

Boligkontoret Danmark · ÅrsBeretning 2007-2008 1�

udnytte kompetencer og viden hos hinan-den og give begge parter udbytte af det nye netværk.

– Vi har en forventning om at blive spar-ringspartnere for hinanden. Det kan være udgangspunkt for en udvikling hos begge parter, der kan være til gavn for beboerne, siger Jørn Cato nielsen, formand for Boligselskabet sct. Jørgen.

Boligselskabet har startet en kampagne for at synliggøre beboernes muligheder, når de vil forbedre i deres boliger og benytter Boligkontorets magasin om Din bolig – dit valg som inspiration til bestyrelsesmedlem-mer og beboere.

Boligselskabet sct. Jørgen er en aktiv bygherre og har netop opført 30 ungdoms-boliger i et hjørne af Viborg stadion, hvor kvindelige håndboldtalenter kan bo under deres uddannelse. sct. Jørgen har desuden opført 225 kollegie- og ungdomsboliger i Camp logos, tæt på stadion.

Boligselskabet administrerer i alt 5.200 boliger i de midtjyske kommuner, Viborg, silkeborg og Favrskov, hvoraf 3.700 boli-ger er selskabets egne. Desuden tager Boligselskabet sct. Jørgen sig af 1.500 boli-ger for andre boligselskaber/foreninger og kommuner.

StrategisksamarbejdeervedmålstregenFælles boligportal, besparelser ved udbud af kapitalpleje, fælles oplagsværk for at lette driftschefernes hverdag og samar-bejde om boligsociale helhedsplaner. Det strategiske samarbejde med lejerbo og det københavnske boligselskab FsBbolig har vist et stort potentiale, men hvordan skal et eventuelt tættere samarbejde foregå? Det er

Boligkontoret og de to strategiske samar-bejdspartnere ved at afklare.

For Boligkontoret Danmark er det afgø-rende, at medarbejdernes service til bebo-ere og bestyrelsesmedlemmer kan fortsætte

fra lokale afde-lingskontorer som hidtil. et tættere samarbejde eller en egentlig fusion vil derfor særligt berøre opgaver, der løses centralt.

Det sker for at fremtidssikre Boligkon-toret, der oplever et stigende krav for at kunne tilbyde løsninger inden for flere områder. udviklingsplaner for boligområderne er seneste opgave, der kræver ny ekspertise. større robusthed i f.eks. en udviklingsafdeling er blandt de fordele, et tættere samarbejde eller en fusion kan give.

VimåtænkelangsigtetBoligkontoret Danmarks formand, lisbet riis, ser også en fordel i, at Boligkontoret Danmarks boligpolitiske rolle kan styrkes.

– Vi har en rolle at spille, når der skal lægges pres på politikerne og skabes gode boligområder for alle dele af befolkningen. Det er netop fordi, vi er mange små bolig-selskaber, der er gået sammen, at vi i dag har fået stor indflydelse og været med til at skaffe beboerne bedre vilkår, f.eks. med Din bolig – dit valg. størrelse giver mulighe-der og indflydelse, og i øjeblikket er vores branche i opbrud, og mange boligselskaber slår sig sammen. Vi må tænke langsigtet.

en foreløbig afklaring af, hvilken retning det strategiske samarbejde skal tage, for-ventes tidligt på efteråret.

”Størrelse giver muligheder og indflydelse, og i øjeblikket er

vores branche i opbrud og mange boligselskaber slår sig sammen.

Vi må tænke langsigtet.”

Boligkontoret Danmarks administrerende direk-tør, Michael Demsitz, fremlægger sine visioner omkring det fremtidige samarbejde. Foto: Ole Friis.

StrategisksamarbejdeBoligkontoretDanmarkFSBboligLejerbo

SamarbejdsaftalerHaderslevAndelsBoligforeningBoligselskabetINIiGrønlandAndelsboligforeningenEspergærdeBoligselskabetSct.JørgeniViborg

60 år

michael Demsitz er direktør. en ny æra er i gang.

ildsjælen Helge Jensen er fortsat som for-mand i arbejdernes andelsforening i ringe indtil 2007, hvor for-eningen fusionerer med midtfyns Boligselskab. Her går Helge af – i en alder af næsten 80 år.

samme år har Jørgen schunck rundet de 84, da han lægger fire af de fem formandska-sketter på hyl-den og lader de unge på 60 tage over. 60 år



i efteråret 2006 indgik regeringen et boligforlig med Det radikale Venstre

og Dansk Folkeparti. som en del af forliget besluttede parterne, at der skulle nedsæt-

tes et udvalg om mulighederne for at gøre den almene sektor mindre regelstyret og med flere muligheder for lokale aftaler. udvalgsarbejdet har indtil videre udmøntet sig i en rapport med en række konkrete forslag til ændringer.

– et af de centrale punkter for udvalgs-arbejdet har været at se på mulighederne for en afbureau-kratisering af den måde, tingene gøres på i dag – for eksempel ved at nedsætte antallet af godkendelser hos kommunerne, for-tæller Boligkontoret Danmarks admini-strerende direktør, michael Demsitz. – i stedet for detaljerede regler skal staten udstikke nogle overordnede rammer og mål. Boligorganisationerne skal herefter have meget større frihed i arbejdet med at nå disse mål – blandt andet i kraft af lokale aftaler med kommunerne, som i fremtiden vil blive nære samarbejdspartnere. Ved at man slipper den stramme styring, vil arbejdsgangene og beslutningsprocesserne blive meget enklere og mere gennemskueli-

ge, og den enkelte boligforening kan få en mere individuelt tilpasset behandling, siger michael Demsitz.

Hvorskalpengenekommefra?med færre regler og flere lokale aftaler vil den almene sektor få en større bevægel-sesfrihed, som skal være med til at gøre

sektoren konkurren-cedygtig. De almene boliger skal have et løft, så de passer til fremtidens bolig-behov.

– Formålet med regeringens udvalgsarbejde tog afsæt i nogle pro-blemstillinger, som

vi i den almene sektor allerede har nogle klare forestillinger om, hvordan skal løses. Det spændende bliver nu at se, hvor langt deres løsningsforslag ligger fra vores. Det er godt med mere frihed og for eksempel mere individuelt tilpassede helhedsplaner, der kan løfte boli-gernes standard ind i fremtiden – men hvis landsbyggefondens midler ikke følger med, er der ingen penge at gøre det for, påpeger michael Demsitz. – På den måde er der flere vinkler, man skal kigge på, når de nye styringsforhold skal træde i kraft.

Meregennemsigtighedudover spørgsmålet om finansieringen af den nødvendige fremtidssikring bør man,

”Det er godt med mere frihed og for eksempel mere individuelt tilpassede helhedsplaner, der

kan løfte boligernes standard ind i fremtiden – men hvis Landsbyggefondens midler ikke følger med, er der ingen

penge at gøre det for”

Fremtiden står for dørenMerefrihedogmindrekontrol.Ideerneomdenfremtidigestyringafdenalmenesektorgårdenrigtigeretning–menhvadmedpengene?

Færre regler skal ikke resultere i mere tilsyn og kontrol. Øget frihed kræver i stedet mere gen-nemsigtighed, siger Boligkontoret Danmarks administrerende direktør, Michael Demsitz. Foto: Peter Elmholt

60 år

Historierne om Helge Jensen og Jørgen schunck er bare to ud af tusinder af historier om aktive beboerdemokrater blandt Boligkontorets medlemmer, der gennem tiderne gjort en kæmpe indsats for at løse en meget stor boligsocial opgave. Her formænd fra fem boligforeninger og -selska-ber på Vestfyn.

På boligmarkedet er de store etagebygge-riers tid forbi. alle bygger tæt-lavt. så Boligkontoret og medlemmerne er blevet moderne igen! over 60% af de administrerede boliger er rækkehuse og parcelhuse. nu er det de nære værdier, det handler om.


”Færre regler skal ikke resultere i mere tilsyn og kontrol.

Øget frihed kræver i stedet mere gennemsigtighed”

ifølge michael Demsitz, også huske at være opmærksom på de forskellige roller i de nye samarbejdsrelationer. Hvordan vil kom-munerne håndtere tilsynsrollen samtidig med partnerrollen? Hvordan vil boligselska-berne gribe det brede samarbejde an i de nye storkommuner? Hvordan vil beboerde-mokraterne ude i afdelingsbestyrelserne klare opgaven med at være netværksak-tører med koordinering af initiativer og aktiviteter, der spinder tråde mellem måske mange boligforeninger?

– med fremtiden for døren er det nød-vendigt med et baneskifte. Der skal tænkes i større sammenhænge, og åbenheden i sektoren bliver endnu mere vigtig, end den er i dag. Færre regler skal ikke resultere i mere tilsyn og kontrol. Øget frihed kræver i stedet mere gennemsigtighed. og den kan blandt andet plejes ved hjælp af for-skellige former for åben dokumentation – f.eks beboerundersøgelser, forvaltningsre-vision, etiske spørgeskemaer og lignende. Det er her vi kan vise, hvem vi er, og hvad vi kan i den almene sektor, understreger michael Demsitz.

Individuelt tilpassede helhedsplaner for de alme-ne boligafdelinger bliver et vigtigt værktøj til løs-ningen af de problemstillinger, der venter forude. I Boligkontoret Danmark er det den nyetablerede udviklingsafdeling, der udarbejder strategi- og udviklingsplaner for Boligkontorets medlemmer. Læs også side 6-7 her i magasinet.

60 år

Folk vil have en personlig og nærvæ-rende admini-stration.

og det har Boligkon-toret. Den decentrale opbygning gør det muligt altid at være tæt på – og i direkte kon-takt med beboerne...

Dem sætter Boligkontoret nu fokus på.


Af Helle Thorning-SchmidtFormand for Socialdemokraterne

Vi skal være stolte over, at vi i Danmark har så mange velfungerende

boligområder med store lejligheder og med dejlige grønne områder til beboerne. Jeg er selv vokset op i et almindeligt lejligheds-område i ishøj. min mors lejlighed var en ejerlejlighed. men det var et nyt kvarter med mennesker fra alle dele af samfundet og forskellige boligformer. netop den alsi-dighed er så vigtig for at skabe forståelse for andre menneskers livsvilkår. Den giver os en forståelse for at livet ikke altid er lige gavmildt over for alle. og boligområder med en blandet beboer sammensætning giver os et blik for at livet kan leves på forskellige måder, hvis bare de grundlæg-

gende spilleregler bliver accepteret. Vores boligområder er nøglen til et

harmonisk og stærkt Danmark. en god og tidssvarende bolig i et velfungerende boligområde er afgørende for den enkelte families velfærd. Derfor spiller ikke mindst de almene boliger en stor rolle i vores velfærdssamfund. Den almene boligsektor har i generationer været garanten for at den gode bolig ikke var forbeholdt for en lille privilegeret af befolkningen. Det er Vk-regeringen ved at ændre.

Vi står med en stor udfordring i for-hold til at få bygget flere almene boliger. regeringen har på ingen måder gjort noget for at forbedre boligchancerne for de mange tusinder, der står på ventelister til lejligheder i det almene boligbyggeri. Faktisk tværtimod. i 2007 og 2008 har regeringen givet henholdsvis 287 og 289 tilsagn om byggeri af almene boliger. er det få eller mange? Det er meget, meget få!

i årene op til 2007 blev der givet langt flere tilsagn. Det toppede i 2002, hvor der blev givet tilsagn til godt 14.000 nye boliger. tilsagn, der i øvrigt var finansie-ret af midler fra den tidligere sr-rege-ring. Herefter faldt antallet af tilsagn til ca. 6000 om året i de efterfølgende år. og nu står vi altså i en situation, hvor der to år i træk er givet sølle små 300 tilsagn.

Der er altså reelt tale om et byggestop

og det går direkte ud over fx folkeskole-læreren, buschaufføren og pædagogen, der har fået børn, og nu kigger efter en større lejlighed. men den må de desværre kigge i

vejviseren efter. Der er større chance for at vinde på et skrabelod, end der er for at finde en 4-værelses lejlighed, som rent faktisk er til at betale i store dele af landet.

socialdemokraterne har foreslået, at kommunerne får mulighed for at sælge byggegrunde under markedsprisen, for at få gang i byggeriet af almene boliger.

Danmark har brug for flere almene boliger

”Der er større chance for at vinde på et skrabelod, end der er for at finde en 4-værelses

lejlighed, som rent faktisk er til at betale i store dele af landet.”

Der bliver lavet forståelige var-meregnskaber, budgetfoldere, der forklarer boligafdelingens økonomi, og beboere, der flytter, kan købe boliggarantibeviser. nye boligforeninger strømmer til – mere end en tredjedel af Boligkontorets 60 medlemmer er kommet til inden for de seneste 15 år, hvor antallet af boliger er steget fra 13.000 til 22.000.

Boligkontoret er med til at skubbe til grænserne, når den almene boligpolitik bliver for snæver. med synlig-gørelse, nyudvikling og råderetskampagner er vi aktive i samfundsdebatten. i dag er Boligkontoret også førende inden for forvaltningsrevision. Her er det os, der sæt-ter standarden. strategiplaner bliver den næste store opgave, når udviklingen i boligafdelingerne skal have et skub med på vejen.

– da lejerne fik magt over deres bolig

Designerbadeværelser med italienske fliser. Store køkken-alrum med splinternyt inventar. Jo, det er faktisk almene boliger, der er tale om. Denne bog viser nemlig, hvordan det også kan være at bo alment. Viser at, det er noget andet og – meget mere – end det billede, man oftest ser i medierne.

I efteråret 2002 satte Boligkontoret Danmark sig for at finde et svar på spørgsmålet: Hvordan skaber vi optimale rammer for beboernes råderet i boligen? Resultatet blev den nye råderetsmodel Din bolig – dit valg, som gav beboerne frihed til at ændre i deres bolig, mulighed for at låne pengene af boligafdelingen og ret til at få godtgjort investeringerne ved flytning.

Modellen blev en succes og er siden blevet brugt flittigt af lejere i hele Danmark. En lang række af dem viser nu rundt i deres bolig og fortæller om de tanker og erfaringer, de gjorde sig, da de med Din bolig – dit valg gav deres hjem et nyt udseende og et personligt præg.

Bogen er tænkt som inspiration og vejledning til alle beboere og beboer-demokrater, der vil gøre drømmen om en modernisering af deres bolig til virkelighed – og Liselotte Risell giver sit besyv med i form af gode råd til, hvordan man skaber lys, rum og balance, når man indretter sit hjem.

Boligkontoret Danmark udlejer og administrerer 21.000 boliger for boligselskaber og boligforeninger i Danmark.

Din bolig – dit valg

Din

bolig

– dit valg

– da lejern

e blev h

erre i eget h

us

B o l I g k o n t o R E t D a n M a R k

– da lejerne blev herre i eget hus

Foto: Lars Svankjær, socialdemokraterne.dk


Finten er, at de entreprenører, der skal bygge boligerne får et bedre økonomisk udgangspunkt for at bygge ordentlige boli-ger af god kvalitet. og samtidig undgår de fremtidige lejere at skulle betale for de høje grundpriser over huslejen.

Det har regerin-gen desværre blankt afvist. Det undrer mig. Hvis det kan lade sig gøre i Paris og london, kan det vel også lade sig gøre i Danmark.

socialdemokraternes vision er, at vi i løbet af de næste 10 år får bygget langt

flere almene boliger i Danmark. Det er ikke af nød, at vi skal udbygge den almene boligsektor. Det skal være i anerkendelse af, at vi skal bygge ordentlige boliger til

det store mix af forskellige borgere, som er glade for at bo i lejeboliger, og som på ingen måde drømmer om at flyt-te i en ejerbolig.

Vi skal i fremti-den sikre, at bolig-

områderne skal kunne huse lejere, der er forskellige steder i deres liv, og som har meget forskellige krav og ønsker til deres bolig. Vi skal bygge boliger, som henvender

sig til studerende, pensionister, handicap-pede, børnefamilier, enlige – ja, alle der uanset hudfarve, nationalitet og religion ønsker at bo i den almene boligsektor.

i dag tager det kun få måneder at bygge et hus. elementerne kommer kørende fra fabrikshallen og monteres af dygtige hånd-værkere. alt er timet og tilrettelagt. men det tager år, at skabe et boligområde, hvor mennesker trives. Det tager år at skabe en opgang, hvor beboerne deler mere end postnummer og ungerne løber fra lejlighed til lejlighed. kvaliteter der altid har kende-tegnet vores almene boliger.

Derfor vil socialdemokraterne styrke de almene boliger i Danmark. Vi har brug for jer.

”Vi skal bygge ordentlige boliger til det store mix af forskellige borgere, som er glade for at

bo i lejeboliger, og som på ingen måde drømmer om at flytte i

en ejerbolig.”

60 årVores formænd bliver til netværksaktører, og nye opgaver står på dagsor-denen, når morgenda-gens bestyrelser mødes. sammen med medlemmer-ne vil Boligkontoret skabe det frirum, som beboerne har brug for. med friheden i eget hjem…

…og med fællesskabet lige uden for døren.

Vi skal bygge ordentlige boliger til det store mix af forskellige borgere, som er glade for at bo i lejeboliger, skriver Helle Thorning-Schmidt. DVB København har den 1. maj i år åbnet for indflytningen i deres nyeste skud på stammen, ”Spinderiet” på Skolegade 12 i Valby. Her har de 109 m2 store fire-rums familieboliger kun-net holde sig nede på en husleje på 9.230 kr. + forbrug. Bebyggelsen ligger i det gamle bomulds-spinderi på porcelænsgrunden i Valby lige ved det nye indkøbscenter og Valby st. Boligerne er i to plan med egen tagterrasse og orienterer sig alle ind mod fælles, lukkede træterrasser med beplantning og rislende vand. Foto: Peter Elmholt


SkanderborgAfdelingskontoretSkanderborgPoul la Coursvej 27, 8660 skanderborgtelefon 86 52 21 77


– Han gør et kanon stykke arbejde med at finde beboere til de ledige boli-

ger i nørre snede. så kender han nogen, der kender nogen, der har brug for en bolig, og så er han straks på banen, fortæl-ler susanne Jensen fra afdelingskontoret skanderborg, der sidder med udlejningen af boligerne i nørre snede.

Jan albrecht kunne have været ejen-

domsmægler, men nej – den pensione-rede militærmand flyttede for to år siden fra svebølle på sjælland til Bellisvej i nørre snede, blev formand i midtjysk Boligselskabs afdeling 34 i nørre snede, og bruger i stedet sin energi på at hjælpe boligsøgende og gøre sin boligafdeling til et godt sted at bo.

– Jeg ser gerne, at der er flere beboere, der kommer og beder om at få en have.

selv har han inddraget græsplænen, der lå ubrugt hen, bygget en udestue og ind-rettet den mest velplejede lille have, som styres med fast hånd af hans kone inge. Han planter træer på de nøgne græsplæner ved de andre huse og skaber kontakter på tværs i afdelingen, der har 22 rækkehuse i nørre snede, 12 rækkehuse i klovborg og 4 rækkehuse i Hampen. Foreløbig med et årligt arrangement for beboerne – en aften på ejstrupholm kro og en bustur til tyskland er det blevet til. Beboere fra 23 af afdelingens 38 boliger var med på bus-turen.

Udlejningschefmedensikkerhånd– i januar 2007 havde vi syv ledige boliger i vores afdeling og i alt elleve ledige i nørre snede. nu har vi fået lejet den sidste ud og har ingen ledige boliger, fortæller Jan albrecht.

Han var selv mand for at køre en bolig-søgende de 42 km. til skanderborg for at få en underskrift på lejekontrakten, som han bad susanne Jensen have parat, og bagefter kørte de til posthuset for at betale indskud-det.

– Jeg er tit i kontakt med susanne – jeg får mails om, hvilke boliger der bliver ledi-ge, og efter vi er begyndt på det, er vi nået rigtig langt.

selv viser han gerne ledige boliger frem og hjælper også til med at skaffe bebo-ere til en anden af midtjysk Boligselskabs boligafdelinger i nørre snede. På områdets campingpladser og i supermarkeder hæn-ger han opslag op om ledige boliger, der også findes på hans hjemmeside www.janalbrecht.dk.

Nulledige– Jeg har været her i fem år og det er første gang alt er udlejet i nørre snede, fortæller susanne. For forretningsfører alfred larsen og midtjysk Boligselskab er det også en helt ny situation.

– Vi har på skift haft en enkelt ledig bolig her og der i vores afdelinger, men i nørre snedeområdet har der altid været flere ledige boliger. og så her, 1. maj, er alt udlejet – jeg tror det er første gang i snart 10 år, at vi ikke har ledige boliger, siger alfred larsen.

en række initiativer i midtjysk Boligsel-skab begynder at slå igennem. med ned-sættelse af et imageudvalg, omdannelse til boligforening, udlejningskampagner, delta-gelse på boligmesser, skiltning ved afdelin-gerne og annoncering hos ejendomsmæg-lere har midtjysk Boligselskab fået succes med at synliggøre boligselskabet og boli-gerne. i nørre snede har selskabet åbnet for salg af boliger i afdeling 66 skovbakken for at reducere antallet af boliger, men ind-satsen stopper ikke her.

Byfornyelsepåvej– midtjysk Boligselskab overvejer at få udarbejdet strategi- og handlingsplaner for boligafdelingerne i nørre snedeområdet.

en strategi for nørre snedeMidtjyskBoligselskaberienheltuvantsituation–selskabetharingenledigeboliger.AfdelingsformandJanAlbrechtiNørreSnedeharsindelafæren.

En vej der signalerer forfald. Jan Albrecht ser gerne, at Ikast-Brande Kommune også sørger for at vedligeholde vejene, når kommunen i 2009 vil investere i byfornyelse i Nørre Snede. Foto: Ole Friis

SkanderborgBoligkontoret Danmark · ÅrsBeretning 2007-2008 19

så vi ved, hvad der er behov for i afdelin-gerne, og hvad vi skal satse på. Det er der brug for, når vi skal tale med ikast/Brande kommune, der i 2009 vil bruge byfornyel-sesmidler i nørre snedeområdet, fortæller alfred larsen.

Jan albrecht ved godt hvad kommunen passende kunne starte med at investere i. midt på Bellisvej smuldrer belægningen af sF-sten og efterlader et indtryk af forfald.

– kommunen kan da ikke have sådan nogle veje – det er da uværdigt, at vi skal slås med dem om betalingen – det er ikke på den måde nørre snede bliver en attrak-tiv by, hvor man gerne vil flytte til.

afdeling 34, midtjysk Boligselskab og ikast/Brande kommune får dog hjælp fra en helt anden kant, når det gælder potentielle tilflyttere.

SugerarbejdskrafttilområdetVindmøllefabrikanten siemens Wind Power – en del af siemenskoncernen – har hoved-sæde i nabobyen Brande. siden 2004 har

virksomheden tredoblet antallet af medar-bejdere og af de 3.900 medarbejdere på globalt plan arbejder omkring halvdelen i byen.

kommunikationschef martin olesen oplyser, at der i Brande i øjeblikket ansæt-tes omkring 70-80 nye medarbejdere hver måned. Produktion og udvikling af møl-lehusene sker i byen og i 2009 fordobler virksomheden kontorarealet med 12.000 nye m2.

Mangekagersmå…i nørre snede ligger kjeldsen, der bager småkager. kelsenBisca, som virksomheden hedder, har været igennem opkøb og fusio-ner med andre kage- og kiksefabrikanter, og i 2005 lukkede virksomheden to afdelin-ger i Hobro og Hjørring og flyttede produk-tionen til nørre snede. På to nye produkti-onslinjer kan der bages 14 mio. småkager – om dagen – og de seneste par år er der ansat omkring 40 nye medarbejdere.

Juletid er højsæson for kager, og allerede

fra maj ansætter kjeldsen sæsonarbejdere til at bage julens (nybagte) småkager. Fabrikschef torben rosendal fortæller, at omkring 100 ansættes midlertidigt på sæsonbasis, mens den faste stab med kon-torfolk udgør omkring 160 medarbejdere.

med det rette forhold mellem kvalitet og husleje får midtjysk Boligselskab således gode muligheder for mere permanent at slippe for at have boliger stående tomme i nørre snede området.

– Jeg ser gerne, at der er flere beboere, der kommer og beder om at få en have, siger Jan Albrecht, der selv har indrettet en have på græsplænen, der ikke blev brugt. Foto: Ole Friis


RibeAfdelingskontoretRibetangevej 30, 6760 ribetelefon 75 42 30 00


– nu er det mere gæsterne, der siger: nej, hvor er det blevet flot, fortæller

ejendomsmester michael Johansen om de besøgende i Boligselskabet koldings gen-nemrenoverede bebyggelse på skovvejen i kolding.

Beboerne har vænnet sig til de nye om- givelser, som de tydeligvis er tilfredse med. Fraflytningen er ifølge gitte Borup på Boligkontorets lokalkontor på C.F. tietgensvej i kolding faldet med 40% sammenlignet

med samme periode sidste år. og vigtigere, lejlighederne er nemmere at udleje, fordi området langsomt er ved at skifte image.

– Vi lejer dem meget hurtigere ud, når vi skriver ud til de boligsøgende, fortæller hun og michael Johansen supplerer.

– Folk er overraskede over det flotte område, når jeg viser lejlighederne frem, og så spørger de ind til: Hvad er det her for et område, er der trygt, hvem er det der bor her? nu vil folk meget hellere flytte ind hos os. Det er en positiv spiral, vi er ved at få gang i.

Ekstraordinærtgodtforløbomfattende renoveringer med facadeud-skiftning kan være et sandt helvede for beboerne, med mange dages eller ugers gener i lejlighederne.

– Jeg har fået udskiftet alle vinduesparti-erne. Det tog en dag for det hele, fortæller ingrid Christensen, beboer på skovvejen.

samarbejdet om renoveringen har været særligt succesfuldt med en stram tidsplan for håndværkerne.

– Vi lavede en prøveblok og stoppede op og fandt ud af, hvad der fungerede, og

resultatet er i topklasseSkovvejensøgteLandsbyggefondenogfik8�mio.kr.tilrenovering.Indsatsenhargivetpote.Deflotterammerforbeboernekanmærkespåudlejningen.Færreflytter,menafdelingsbestyrelsenvilgøreendnumere.

Renoveringen af Skovvejen i Kolding har skabt en anderledes moderne og børnevenlig bebyggelse, og nu vil afdelingsbestyrelsen sammen med AAB Koldings nabobebyggelse Skovparken søge midler til at skabe aktiviteter for beboerne i det store boligområde. Foto: Ole Friis

Ribe


hvad der skulle ændres. Håndværkerne sørger for, at de ikke tager hul på flere lejligheder, end de kan nå at lukke samme dag, og så rydder de op efter sig, så man kan bruge køkkenet, fortæller michael Johansen. sammen med entreprenørernes folk var han inde i hver lejlighed inden håndværkerne startede, for at fortælle hvad der skulle ske.

– lige fra dag ét var det sådan, at når håndværkerne forlod en blok, så skulle den ”den onde lyne mig” være færdig. Det bety-der, at vi finder meget få fejl under opfølg-ningen, fortæller Boligkontorets driftschef, morten køhlert, der roser michael Johansen og afdelingsbestyrelsen for det gode sam-arbejde.

teamworkgavresultater– når man kører sådan en renovering, er det helt afgørende, at vi kan få klare udmeldinger, og bestyrelsen med erik andersen i spidsen har været meget aktiv,

siger morten.– Jeg ville have nye husnumre – når

det hele bliver flot nyt, nytter det ikke at sætte den samme gamle type op, for-tæller erik andersen, der er formand for Boligselskabet kolding og afdelingsbesty-relsen på skovvejen. Det var ikke med i det oprindelige projekt, men det kom det.

afdelingsbestyrelsen har fulgt renove-ringen tæt under hele forløbet og været med til at sørge for, at alle detaljer kom på plads, f.eks. steder på facaden, hvor malin-gen skulle repareres.

Naboskabselvom skovvejen i dag har fået skiftet sit image af at være et slidt boligområde, vil boligselskabet og afdelingsbestyrelsen videre. sammen med nabobebyggelsen har man fået foretaget en naboskabsundersø-gelse, der kortlægger beboernes netværk i boligområdet, og ser på, hvor man kan sætte ind for at styrke beboernes lokale

engagement.– Vi har det rigtig godt i opgangen. Jeg

synes, det er sødt af de andre i opgangen, at de spørger om jeg skal have noget med fra Fakta – jeg kan næsten ikke gå og bliver nødt til at bruge kørestol for at komme der-ned, siger ingrid Christensen, der har boet på skovvejen siden 1978.

men ikke alle beboere har samme gode netværk som inge, og derfor har erik andersen nye planer.

– Vores nabobebyggelse skovparken har fået flere millioner til aktiviteter for bebo-erne, og nu må turen være kommet til os. sammen med Boligkontorets udviklingschef katja lindblad vil vi se på, om vi kan søge landsbyggefonden om penge til aktiviteter for vores beboere. nu skal vi have slået det sidste søm i, så renoveringen af vores byg-geri kan følges op med tilbud, der gør livet bedre for os her på skovvejen.

Nye vinduespartier med bedre isolering, energiruder og inddækning af de inde-liggende altaner har givet beboerne besparelser på varmeregningen – lejlighe-derne er to-tre grader varmere med sædvanlig opvarmning. Foto: Ole Friis

Beboerne har selv betalt for at få dørtelefoner i de flotte indgangspartier. For hver opgang kan beboerne bestemme på hvilke tidspunkter af døgnet, deres opgangsdør skal være låst. Foto: Ole Friis

Formand Erik Andersen sørgede for, at den gamle skiltning blev udskiftet til en ny, der matcher Skovvejens nye udseende. Foto: Ole Friis

Boligselskabet Koldings ejendomsmester Michael Johansen (tv), Boligkon-torets driftschef Morten Køhlert og formanden Erik Andersen har arbejdet tæt sammen for, at renoveringen skulle give beboerne færrest mulige gener.Foto: Ole Friis

Ribe


FynFynAfdelingskontoretFynsivlandvænget 27B, 5260 odense Ctelefon 63 12 75 80


Da deltagerantallet begyndte at falde på lokalrådsmøderne på Fyn, beslut-

tede man sig for at gøre noget ved sagen.

resultatet blev et 24-timers seminar med både fagligt og socialt indhold. ideen om det nye lokalrådsmøde blev født ca. fire år tilbage, da færre og færre af de lokale beboerdemokrater valgte at bruge tid på

de traditionelle lokalrådsmøder. – Vi ærgrede os over, at der ikke kom

flere til møderne, og samtidig var vi flere, der savnede noget mere indhold på pro-grammet. Derfor fandt vi på at slå lokal-rådsmødet sammen med et seminar, hvor vi kunne arbejde mere i dybden med skiften-de temaer, fortæller klaus Bentzen, der er formand for Bogense andelsboligforening.

Folkskalblandesseminaret, der varer ca. 24 timer fra fredag eftermiddag til lørdag eftermiddag, blev i januar 2008 afholdt for tredje gang og var en stor succes med omkring 35 deltagere. – med den nye form har vi mulighed for at gøre en masse ud af indholdet, fortæller klaus Bentzen. – Vi inviterer oplægsholdere udefra til at tale om et udvalgt tema. Vi arbejder benhårdt om eftermiddagen med de relevante faglige problemstillinger og indtager derefter en sen middag. om afte-nen er der mulighed for socialt samvær, men hele tiden med den faglige erfarings-udveksling for øje – og helst på tværs af organisationsbestyrelserne! – derfor laver vi f.eks. bordplan, så folk bliver blandet. noget af det vigtigste er, at vi giver os god tid til at snakke sammen – også med dem vi ikke lige plejer at snakke med, understre-ger klaus Bentzen.

om lørdagen afholdes det egentlige lokalrådsmøde, men inden da arbejder del-tagerne i grupper, der tager afsæt i freda-gens program.

Synligeresultateret af de temaer, der har været behandlet på det årlige seminar, er renovering af boliger – både ude og inde. – Her kom en arkitekt og fortalte om mulighederne for forskellige former for modernisering, og vi havde en rigtig god debat om blandt andet den indi-

Før var det bare konkurrenceEtstærktnetværkblandtbeboerdemokraterneerbloténafdemangepositivekonsekvenser,somideenometårligtlokalrådsseminarharhaftforbestyrelsesarbejdetpåFyn.

Bestyrelserne på Fyn har fået tilført arbejdet i deres lokalråd større dynamik med et årligt 24 timers seminar, og fremmødet er stort. Foto: Ole Friis

Boligkontorets direktør Michael Demsitz er fast gæst på lokalrådets møder. Foto: Ole Friis

Fyn


viduelle råderet, fortæller klaus Bentzen. – sidste år var temaet moderne ledelse. Her blev der sat fokus på det ledelsesansvar, man har som bestyrelse og på hvilke roller, man skal indtage i forhold til for eksempel beboerne, ejendoms-funktionærerne og administrationen. mange af deltagerne blev her opmærk-somme på nogle vigtige områder i bestyrelsesarbejdet, og der blev diskuteret problemer og løsninger, som der så blev fulgt op på i år. Her kigge-de vi på, om de nye værktøjer, vi fik sidste år, var blevet indført i det daglige arbejde.

kombinationen af tema og opfølgning er en meget givende proces, fordi det tvinger folk til selvrefleksion. emnerne bliver bear-bejdet, taget til efterretning og fører på den måde til konkret handling, der viser mærk-bare resultater.

ifølge klaus Bentzen er en af de helt store gevinster ved lokalrådsseminaret således, at der både sættes nogle tanker i gang, som giver inspiration til nye idéer, og værktøjer, som kan bruges til at føre dem ud i livet. – man får ganske enkelt noget

andet og mere med hjem, end man får fra de traditionelle møder. med kombinationen af det faglige og det sociale får man én på opleveren. Vi lærer hinanden at kende på en helt anden måde – og derfor føler jeg,

at vi i dag udgør et stærkt netværk, der har stor nytte af den gensidige erfarings-udveksling. Før var det bare konkur-

rence indbyrdes mellem boligforeningerne – i dag er vi blevet klar over, hvor meget vi kan lære af hinanden, understreger klaus Bentzen.

NogetalleburdegøreHelle Dalsgaard, der er næstformand i Boligforeningen Faaborg-midtfyn, deler klaus Bentzens begejstring for lokalråds-seminaret. – Det er en meget inspirerende måde at mødes på, og temaerne giver stof til eftertanke. Det er sundt at tænke over, hvorfor man egentlig gør tingene på netop den måde og blive præsenteret for nye og anderledes måder at handle på. Fordi vi lærer hinanden at kende, får vi en tættere dialog – og på den måde er der grobund

for en vidensdeling, som vi aldrig havde haft alene med det traditionelle møde. Jeg kan kun anbefale opskriften til andre, siger Helle Dalsgaard.

til dem, der ønsker at følge eksemplet fra Fyn, kan klaus Bentzen fortælle, at det blot kræver tre-fire ildsjæle fra forskellige boligorganisationer, der sammen med en tovholder fra Boligkontoret Danmark kan udgøre udvalget bag arrangementerne. – og vi kommer gerne ud og fortæller andre om det hele på det næste lokalrådsmøde!, slutter klaus Bentzen.

”Noget af det vigtigste er, at vi giver os god tid til at

snakke sammen”

Hvaderetlokalråd?• i lokalrådene samles repræsentanter fra

de boligorganisationer, der er tilknyttet det samme afdelingskontor.

• Deltagerne er organisationsbestyrelses- medlemmer og repræsentanter fra afde-lingsbestyrelserne.

• lokalrådene ledes af en bestyrelse eller et formandskab.

• lokalrådene holder 2-3 møder årligt. • På lokalrådsmøderne føres en åben debat

om forskellige aktuelle forhold, som har indflydelse på beboernes, boligorganisa-tionernes og bestyrelsesmedlemmernes hverdag.

Vicedirektør i Boligselskabernes Landsforening, Bent Madsen, var inviteret til at fortælle om den boligpolitiske situa-tion. Foto: Ole Friis

Boligkontoret Danmark · ÅrsBeretning 2007-200824 Sakskø bing


– Det var for at gøre det lettere for mig selv, så jeg ikke havde den store

have at holde. Joan kjær flyttede til en lej-lighed i engparken, da hun for tre år siden solgte huset i næstved.

– Det gik stærkt med at få en lejlighed, det var ligesom at få et nyt liv – jeg ville gerne have gavn af min friværdi, og jeg har et sommerhus på enø, så jeg har altid et fristed.

men lejligheden lå på 2. sal i den del af bebyggelsen, hvor der ikke er elevator.

– så jeg tænkte selvfølgelig på, at der

kommer en tid, hvor man er ældre og måske bliver dårligere på benene og skal op ad trapper til 2. sal. Jeg underviser ældre i en motionsklub, så jeg har set, når ældre får skavanker.

ForårmednyenaboerPå en solskinsdag i slutningen af april er Joan på hug og i gang med at plante blom-ster ud i sine bede. ejendomsleder Peter rubin kommer forbi og hilser på, og snak-ken går med naboen ove hen over den undselige nyplantede hæk. Der er forår i luften og nybyggerstemning.

Joan fik muligheden for at rykke over i

et af de otte nye rækkehuse, fordi hun var skrevet op på den interne venteliste. DVB næstved havde efter lang behandlingstid i næstved kommune omsider fået tilladelse til at bygge husene, som blev færdige i oktober 2007.

kommunen krævede, at rækkehusene blev opført i samme stil som engparken med røde mursten og flade tage. Husene er bygget med en god stor stue og udsty-ret med et stort handicapvenligt bade-værelse og huslejen er 5.363 kr. for boli-gerne på 76 m2 og 5.862 kr. for boligerne på 86 m2.

Det gik stærkt med at få en lejlighedDVBNæstvedskafferboligertiltiden,nårhusejerneiområdetvilflytteilejebolig.OttenyerækkehuseiEngparkenertagetibrugiefteråret2007.

SakskøbingAfdelingskontoretSakskøbingguldborgvej 2, 4990 sakskøbingtelefon 54 70 29 50

Joan Kjær er i fuld gang med at plante ud og forklarer ejendomsleder Peter Rubin, hvor blomster-ne kommer til at stå. Foto: Boligkontoret Danmark

Sakskø bing Boligkontoret Danmark · ÅrsBeretning 2007-2008 2�

”Bytte”frahustillejlighedJoans naboer ove og Benni kristensen boede i eget hus i næstved – kun 600 meter fra engparken – da de i 2003 kunne ”bytte” med datterens lejlighed i engparken, fordi de i en årrække havde været skrevet op i DVB næstved.

– Vi flyttede til engparken for at slippe for at holde hus og have, fortæl-ler ove kristensen.

og fra lejligheden var der et flot kig ud til karrebæksminde, men udsigten til flyt-terod og midlertidig genhusning under den kommende renovering af engparken var derimod ikke tiltalende. i stedet søgte de et af de ny rækkehuse.

– Vi ville gerne bo i noget nyt, også selv om vi skal betale mere i husleje.

”tillykkemedjeresnyelejlighed”karsten og Hanne olsen har også besluttet sig for at tage springet og sælge huset og flytter ind i et af rækkehusene i engparken. BoDanmarks udsendte er taget ud for at besøge dem i parcelhuset i næstved, som er sat til salg. i næste uge skal de flytte ind i deres nye rækkehus.

– Vi var forbavsede over, at det gik så hurtigt. Vi troede, man skulle vente i åre-vis. Vi blev skrevet op for tre år siden – vi

havde ikke stået på en venteliste siden vi for mange år siden flyttede fra københavn. Pludselig fik vi tilbudt en taglejlighed på sdr. Farimagsvej – men det var for hurtigt og den ville vi ikke have, så vi bad om at stå som passive på ventelisten, fortæller

- i efteråret 2007 gjorde vi os aktive igen – vi tænkte, nu er det tid til at flytte til noget, der ikke er så arbejdskrævende.

otte dage efter lå der er et brev.”tillykke med jeres nye lejlighed, send

lige 36.000 kr.” Vi kørte straks ud og så på det. så kiggede vi ind af vinduerne og kig-gede på hinanden. Her kan vi godt bo, her kan vi godt blive gamle. Det var de små haver og det åbne miljø, der gjorde det, det virker som om der er et fællesskab, hvor man møder hinanden, fortæller Hanne.

mens det gik hurtigt at få rækkehuset i engparken, er markedet for ejerboliger gået i stå. Priserne er faldet, alle er forsigtige og venter med at købe, hvis priserne skulle falde yderligere. karsten og Hanne olsen har derfor besluttet at flytte til engparken uden at have en køber på hånden. og det har de ikke fortrudt.

– Vi kender jo allerede dem der bor der-ude – her ser vi aldrig nogen, bortset fra vores gode venner, der er vores naboer.

Dem kommer vi til gengæld til at savne, siger Hanne, der er godt tilfreds med den nye bolig på nær en ting.

– man skal ind igennem soveværelset for at komme til toilettet, det er måske den eneste ulempe.

LandsbyggefondenhjælperEngparkenengparken med 90 boliger er et handicap-venligt byggeri fra 1970, og er i tidens ånd opført som et kollektivhus med stort fælles-køkken og spiselokale. Bebyggelsen er med årene blevet ”træt” og delvis utidssvarende – nogle af lejlighederne er for små og beto-nen har taget skade – og bebyggelsen står foran en renovering til omkring 60 mio. kr.

landsbyggefonden støtter renoveringen, der omfatter reparation af betonelementer, inddækning af altaner, sammenlægning af lejligheder, udskiftning til større elevator og ombygning af det store fælles køkken. På en del af den store græsplæne, der udgør haven, skal der indrettes hyggekroge og en sansehave, tæt på de nye rækkehuse. arbejdet er sendt i udbud hos entreprenø-rer og kan formentlig starte omkring års-skiftet 2008/2009.

– Vi var forbavsede over, at det gik så hur-tigt. Vi troede, man skulle vente i årevis. Da Karsten og Hanne Olsen ville flytte fra parcelhuset kunne DVB Næstved hurtigt tilbyde en lejlighed.Foto: Boligkontoret Danmark

Vi flyttede til Engparken for at slippe for at holde hus og have,

fortæller Ove Kristensen.


med musti og louis til Champions leagueDevilsparkedørenopfordrengenesfællesskabogfantasi,såKokkedalsdrengefåretalternativtilathængeudiområdet.


mostapha “musti” Faour og ”louis” alias Caspar Holland Christensen har

dedikeret sig til drengeklubben i kokkedal. De to unge på henholdsvis 21 år og 23 år tager sig af klubben for drenge mellem 11 og 14 år, hvor 18 drenge har fået plads indtil videre.

– Det handler om at børnene skal have det godt – vi skal have det skægt sammen, siger musti og flækker i et grin, mens han

forsikrer, at han ikke kan lade være med at lave jokes med drengene i kokkedal.

musti er selv en del af kokkedal, nær-mere betegnet egedalsvænge, den store etagebebyggelse med 600 boliger, og han træner blandt andet drengene i den lokale fodboldklub FC Øresund.

også louis bor i egedalsvænge, hvor han flyttede ind for tre år siden, fordi han kender mange der bor der.

DétenpolitikerdrømmeromBegge har de travlt med uddannelse og jobs og er aktive i deres fritid. De er alt det, som enhver politiker og embedsmand drømmer om, når der skal skabes kontakt til unge. Dér hvor systemets repræsentan-ter er de fremmede og ikke bliver accepte-ret eller får nogen form for anerkendelse hos de unge, her træder musti og louis ind. For dem er det en naturlig ting at skabe netværk. De involverer sig, hjælper til og råber stop, når det går for langt.

louis, der interesser sig for arabisk kul-tur og har fulgt forelæsninger på Carsten niebuhr instituttet på københavns universitet, har gen-nem tiden hjulpet unge i egedals-vænge, når de ikke vidste, hvordan de får deres feriepenge, hvordan de gør brug af deres frikort, eller når de skal skrive en jobansøgning.

Drengeklubbeni drengeklubben har louis og musti til en start taget drengene med op på unge-centret på møllevej for at se Champions league på storskærm. Boldspil og udflugter er de næste punkter på dagsordenen.

– Det ultimative er at tage på tur; at få drengene væk fra kokkedal. Det er her deres sociale relationer er, men selvom det giver tryghed at kende sit boligområde, har de brug for andre kontakter, andre indtryk, som de kan trække på senere, siger louis.

Drengene er med til at bestemme og planlægge de ting, der skal ske, og skal også

opbygge et sammen-hold i gruppen.

– Forleden, da der var en der lave-de lidt ballade, var det en af de andre

der gik over og fik det stoppet – det er ikke os – de har selv ejerskab til deres klub, for-tæller musti.

i kokkedal bor der mange med anden etnisk baggrund end dansk. Drengeklubben består af drenge med palæstinensisk, kurdisk, tyrkisk, albansk og dansk bag-grund, og de kommer fra boligafdelin-gerne Byengen-nordengen og skovengen, der hører under andelsboligforeningen

HelsingørAfdelingskontoretHelsingørFabriksvej 8C, 3000 Helsingørtelefon 49 26 66 44

Drengeklubben tager blandt andet til Ungecentret på Møllevej mellem Kokkedal og Nivå for at se Champions League. Centret huser en række sportsfaciliteter, ungdomsklub mv.

”Louis” alias Caspar Holland Christensen er 23 år og med til at lede Drengeklubben i Kokkedal.

Mostapha “Musti” Faour er 21 år, er i gang med at uddanne sig til farmakon, arbejder som lærervikar og er fodboldtræner for drenge i FC Øresund.

”Det handler om at børnene skal have det godt – vi skal have

det skægt sammen”


Hørsholm karlebo, og egedalsvænge, der hører til Boligforeningen 3B.

HipHopAkademietsammen med biblioteksklubben, hvor lidt yngre børn tager bussen sammen til bib-lioteket, er drengeklubben den første af de mange nye aktiviteter i kokkedal. rollespil, pigeklub, generationer på tværs i haverne og filmklub følger efter – og så selvfølgelig Hip Hop akademiet, der startede medio april. rapperen al agami er opvokset i egedalsvænge. Han er flyttet tilbage til sit barndomskvarter og er ansat som pro-jektkoordinator i projekt kokkedal på vej. Han leder Hip Hop akademiet og deltager i andre projekter, der sættes i gang i sekreta-riatet, der ledes af michael Hedegaard.

Checkpå12mio.kr.tilKokkedal– Vi vil sammen med beboerne i projekt kokkedal på vej skabe en positiv spiral for hele området. Vi har nogle problemer i kokkedal, ingen tvivl om det, men det er i

bund og grund et velfungerede boligområ-de med store menneskelige ressourcer, der på det nærmeste skriger på at blive brugt, siger michael Hedegaard.

– Vi skal have slettet ”Problemkokkedal” af tavlen, og det kan vi først, når beboerne selv oplever en forandring og fortæller de positive historier fra deres boligområde. Det tager tid at skabe aktiviteter og vende opfat-telsen af kokkedal, og vi arbejder med en tidshorisont på fire år. Vi har fået 12 mio. kr. af landsbyggefondens 400 mio. kr., der er afsat til problemramte boligafdelinger, fortæller han.

en del af projektet, kokkedal i Job, er finansieret af Fredensborg kommune, der har flyttet et jobcenter ud i en lejlighed i skovengen, hvor opsøgende teams skal hjælpe flere beboere i arbejde eller i gang

med en uddannelse. i kulturel i kokkedal vil sekretariatet hjælpe beboerne til at skabe aktiviteter på tværs af etnisk bag-grund, alder, køn, og boligafdeling. men med omkring 500 børn i aldersgruppen 7-17 år er Barn og ung i kokkedal placeret centralt i projektet.

– De unge i kokkedal bruger ikke klub-ber og andre tilbud i kommunen i lige så stor udstrækning som andre unge. Vi vel gerne have dem med i nye aktiviteter, men også meget gerne i eksi-sterende aktiviteter,

både i kokkedal, i ungecentret på møllevej og andre steder i kommunen, og kan vi få skabt kontakter til virksomheder i eller udenfor kokkedal, er vi nået langt. Jeg ved, at mange af de unge gerne vil have et arbejde efter skoletid, siger michael Hedegaard.

”Vi skal have slettet ”ProblemKokkedal” af tavlen, og det kan vi først, når beboerne selv oplever en forandring og fortæller de positive historier

fra deres boligområde”

Helsingør


Aller ød


man svinger til højre fra kongevejen, gearer helt ned og befinder sig i en

tidslomme af idyl med gadekær, præste-gård og kirke. Her i den gamle landsby Blovstrød mellem Birkerød og allerød ligger andelsboligforeningen lundegaards 70 par-cel- og rækkehuse.

– Vi har det hele lige ved hånden og har også vores egen lokale Brugsen, fortæller Claus Fosbæk, formand for andelsboligfor-eningen.

lundegaard blev oprettet i 1953 af mili-tærfolk på Bådsmandsstrædes kaserne (det nuværende Christiania), der skulle udflyttes til Blovstrødområdets militære institutioner – særlig kendt er Høvelte og sandholm

kaserner – sidstnævnte blot 500 meter væk og i dag omdannet til modtagelseslejr for flygtninge og asylansøgere.

tætpåbeboernelundegaard stod i mange år selv for det hele, opkrævede husleje og styrede vedli-geholdelsen. Beboerne malede selv husene og henvendte sig til reparationsformanden,

AllerødAfdelingskontoretAllerødkirkevænget 8a, 3450 allerødtelefon 48 17 22 21

lundegaard er sin egenFormandeniAndelsboligforeningenLundegaardidethyggeligeBlovstrødvilstyrkebeboernesengagementogfællesskab.

– Vi har det hele lige ved hånden og har også vores egen lokale Brugsen, fortæller Claus Fosbæk, der er formand for Andels-boligforeningen Lundegaard. Foto: Peter Elmholt

Aller ødnår de skulle have lavet noget i huset. i 1998 valgte foreningen at blive medlem i Boligkontoret Danmark.

– Vi er ikke så specielle mere. Vi er gået bort fra, at beboerne selv skal male – der var nogle, der ikke fik det gjort – og i to af vores afdelinger, har vi outsourcet repara-tionsformændenes arbejde. i stedet tager Boligkontorets driftschef, Frede Petersen, sig af beboernes henvendelser mod time-betaling.

alligevel er foreningen kendetegnet ved praktiske løsninger og tæt kontrol med vedligeholdelsen.

– Beboerne køber f.eks. selv bruser-slanger, der skal udskiftes, og så får de refunderet pengene hos mig. Jeg godken-der også alle håndværkerregninger efter, at reparationsformændene har sagt god for arbejdet.

Husetiltopkaraktererlundegaard har igennem de seneste år brugt mange kræfter på at få bragt husene i god stand. Der er lagt nye gulve, isoleret, skiftet vinduer og gasfyr, renoveret bade-værelser og køkkener, og elinstallationer med stofledninger bliver udskiftet i de æld-ste huse.

senest har beboerne fået bredbånd – en fremtidssikret løsning, hvor de fleste værel-ser i husene er udstyret med stik til enten telefon, tv eller internetopkobling.

Parcelhusene fra 1950’erne og ræk-kehusene fra 1972 og 1990 fremstår tip top, og alle afdelingerne får karakteren a i Boligkontorets rating, der er en samlet bedømmelse af boligernes økonomi, vedli-geholdelsesstand og attraktivitet.

– Vi har fået en rigtig god vedligehol-delsesstand, siger Claus Fosbæk, der til gengæld mener, at andre ting i forenings-arbejdet trænger sig på.

Viskalmentaltgeareom– Jeg oplever, at den kollektive tanke er smuldret, folk er mere individualistiske. men det er ikke en selvskreven ting, at vi bor så godt. man bliver nødt til at gøre noget for det gode, vi har i kraft af vores boliger, med store haver og fællesskabet i boligforeningen. Det kommer ikke af sig selv, siger han.

– Vi har svært ved at få beboerne til at engagere sig. Jeg savner viljen til at gå ind i en dialog.

Da jeg startede her for 15 år siden, kom der 60-70 til generalforsamlingerne. i dag tror jeg, at det kun er halvdelen, der møder op.

Jeg er på linje med morten albæks argu-ment, at vi er berøringsangste, vi skal turde stå på vores standpunkter, men også lytte til andre og finde en fælles løsning ud fra en meningsbrydning.

Vi skal have gang i samværet – folk skal ikke bare sidde inde hos sig selv og kukke-lure, vi skal måske have grillfester, skabt dialog og få mere glæde ind i vores fælles-skab.

DetkollektiveførdetindividuelleBetoningen af kollektivet, betyder også, at aB lundegaard ikke er tilhænger af at modernisere boligerne efter individuelle ønsker, som det i dag sker mange steder med Din bolig – dit valg.

– Vi anerkender at individualismen har vundet indpas i lovgivningen og har alle-rede på baggrund af en spørgeskemaunder-søgelse opstillet en lang række individuelle tiltag, hvoraf nogle senere kan gøres kol-lektive.

– Politisk går vi dog ikke ind for det individuelle, vi er tilhængere af de kollek-tive løsninger, som vi ved er billigere. De individuelle tiltag flytter vor opgave fra igangsættere til kontrollanter af kvaliteten i de individuelle projekter. Der er dog stadig goder, som næppe bliver til individuelle projekter fx ny kloaker, tage, og andet, slutter Claus Fosbæk.

Beboerne i de store parcelhuse med store haver har dog et stort råderum til at indrette haver og huse efter eget hoved, så længe de holder sig inden for fællesskabets rammer eller investerer egne penge.


Andelsboligforening-ens gedigne huse breder sig på begge sider af vejen og på flere lukkede villa-veje, der støder op til Drabæk Mose og Sjælsø i baggrunden. Fotos: Peter Elmholt

HolteAfdelingskontoretHolterøjelskær 15, 2. sal, 2840 Holtetelefon 39 25 10 00


– Jeg kan virkelig godt lide stilen: enkelheden og de rene linjer. Det er

meget moderne, lyst og elegant – og så kan jeg godt lide tanken om, at det hele er nyt og ubrugt. ingen har gået på gulvene før os!, siger nanna larsen, der i marts 2008 flyttede ind i det nybyggede ræk-kehus i Dragør sam-men med sin mand, mariano Pastore, og deres to døtre, Damiana og isabella.

– efter at vi havde fået isabella, der i dag er to år, var vi begyndt at mangle plads i det rækkehus, vi boede i. Damiana

på 13 år ville ikke flytte fra Dragør – hun har jo sin skole og alle sin venner her – og derfor begyndte vi at lede efter noget større i området. Vi var ude og kigge på lidt forskelligt, men fandt ikke det rigtige.

samtidig gik vi dag-ligt forbi lige her udenfor – isabellas vuggestue ligger nemlig lige hernede for enden af vejen – men i lang tid troede vi, at det var ejerboliger, der var ved at blive byg-get. Det var først,

da vi henvendte os til kommunen og fik nummeret til Boligkontoret Danmarks afde-lingskontor i Holte, at vi fandt ud af, at det faktisk var almene lejeboliger, fortæller nanna larsen.

Hyggeligeogprivatehaver– i forhold til de andre rækkehuse, vi havde kigget på, syntes vi først og fremmest, at der her var meget mere privatliv, fortsætter nannas mand, mariano.

– Den måde, det hele er bygget op på, med forskydninger, der skiller boligerne fra hinanden og giver nogle hyggelige og afskærmede haver, gør at man ikke hele tiden kan se og høre alle naboerne. når man har børn, er det meget rart, at man ikke hele tiden skal være bange for, at de larmer eller forstyrrer andre. og så er her

en god sikkerhed, da der ikke er nogen farlig trafik i nærheden. Der er masser af grønne udearealer og ingen biler udover beboernes, understreger mariano Pastore.

mariano er desuden glad for husets praktiske ventilationssystem, de lyse træ-gulve og de store vinduer, der lukker mas-ser af dagslys ind i køkkenet.

– Det eneste negative ved at flytte ind i noget helt nyt, er at man skal beslutte sig, før huset er bygget. Det var svært at tage stilling til at sætte en underskrift på noget, man ikke kunne se, siger mariano Pastore.

Vennerneflyttermedalle i familien er heldigvis glade for at være flyttet ind på køjevænget.

– Vi fik en chance for at blive i vores lokalmiljø, som vi ønskede, siger nanna larsen. – Haven er mindre, end den vi havde før, men det passer mig fint – så er der ikke så meget arbejde ved den! og vi har stadig adgang til både private og fæl-les grønne områder og ikke mindst Dragør Center, Dragør havn og den gamle bydel. og når de næste huse i byggeriet står fær-dige, flytter tre af vores vennepar også her-over – det skal nok blive hyggeligt!

ingen har gået på gulvene før osPåKøjevængetiDragørhardeførstebeboereindtagetderesnyefirerumsrækkehuse.tiljuliogigentiloktobervilrestenafDVBKøbenhavnsnyeattraktiveboligafdelingværeklartilindflytning.

”I lang tid troede vi, at det var ejerboliger, der var ved at blive

bygget. Det var først, da vi henvendte os til kommunen og fik nummeret til Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i

Holte, at vi fandt ud af, at det faktisk var almene lejeboliger”


Nanna Larsen og Mariano Pastore (her fotografe-ret fra trappen op til rækkehusets 1. sal) er glade for deres store, lyse køkken, der har direkte udgang til haven. Foto: Peter Elmholt

De 32 rækkehuse på Køjevænget i Dragør er på 109 m2 og har fire rum i to plan. Til hver bolig hører en privat have, carport og tagterrasse. I stedet for radiatorer er boligerne udstyret med gulvvarme. Huslejen er på 8.730 kr./måneden + forbrug. Bebyggelsen består desuden af 2 handicapegne-de rækkehuse på 103 m2 og 10 ungdomsboliger på 40, 46 eller 50 m2. Boligerne udlejes gennem Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Holte.

Holte

Boligkontoret Danmark · ÅrsBeretning 2007-2008 �1

Holte


Boligkontoret Danmarks koncept for forretningsgange og målsætninger er

fra 2007 markedsført til hele branchen. De systematiske vejledninger og tjeksystemer skal sikre bedre kvalitet i arbejdet og en omkostningsbevidst administration, der lever op til boligforeningernes målsætninger for beboerservice, økonomi og udlejning.

Boligselskabernes landsforening (Bl) til-byder sammen med schultz lovservice og Boligkontoret Danmark forvaltningsrevision til alle landets boligforeninger og boligsel-skaber, som Bl er paraplyorganisation for. salget er en succes og har i 2007 givet eks-tra indtægter til Boligkontoret.

Enlistedervokserkonsekvent arbejde med udvikling gavner beboerne og giver Boligkontoret fordele – og listen med forbedringer vokser. • Forvaltningsrevision – forretnings-

gange og målsætninger til medarbejdere og bestyrelser

• Budgetfolder – læsevenligt budget til beboerne med sammenligninger og fotos.

• Boligbank – boliggaranti til fraflyttere• Din bolig – dit valg – udvidet råderet til

beboerne• Varmeregnskab – forståeligt og beboer-

venligt regnskab med forklaringer• Ledigeboliger.dk – markedsføring af

ledige boliger•Godselskabsskik – materiale til

bestyrelser• Strategi-ogudviklingsplaner –

fremtidssikring af boligafdelingerne. næste punkt bliver et revideret service-koncept til medlemmerne. nærvær og personlig oplevelse er den røde tråd i Boligkontorets servicekoncept til bestyrel-serne, hvor interesserede boligforeninger og boligselskaber kan bestemme, hvordan opgaverne skal løses hos dem.

FlereboligertilBoligkontoreti 2007 balancerede Boligkontorets indtæg-ter og udgifter omkring 87 mio. kr. med et beskedent underskud på 283.000 kr., og

året bød på en pæn tilgang af boliger. i august blev Boligkontoret Danmark af

samsø kommune anmodet om midlertidigt at overtage administrationen af samsø Ældreboligselskab med 53 boliger.

i marts 2008 vandt Boligkontoret en udbudsrunde om administration af Billund kommunes 270 boliger. Boligerne er for-trinsvis ældre- og handicapboliger, som Boligkontoret skal tage sig af fra 1. juli 2008.

MedarbejderekanbliveenmangelvareDe store årgange fra 1940’erne går i disse år på pension, og landet drænes næsten for arbejdskraft, mens de små årgange født i 1980’erne langt fra kan dække behovet for nye hoveder.

Boligkontoret Danmark mærker presset fra et arbejdsmarked med fuld beskæfti-gelse, og den slidte frase, ”medarbejderne er vores vigtigste ressource” får en ny betydning – er det overhovedet muligt at fastholde og tiltrække arbejdskraft?

Det kræver kreativ omtanke at være trendsætter BoligkontoretDanmarkkonsoliderersigsomlandetsførendeboligadministrationmedindividuelttilpassetservice,forvaltningsrevisionoggodselskabsskik.2007blevetårmedfremgang,udviklingogflereopgaver–ogmedarbejderekanbliveenmangelvare.

Boligkontoret Danmark · ÅrsBeretning 2007-2008�2

Gode muligheder for at tilpasse arbejdsti-den er blandt de for-hold medarbejderne i Boligkontoret sætter særlig højt. Det viser de årlige trivselsun-dersøgelser. Nicoline er med sin mor, Jette Egebjerg, kommet forbi til kontormøde på Afdelingskontoret Fyn. Foto: Ole Friis

Boligkontoret Danmark · ÅrsBeretning 2007-2008 ��

Udgifter

n Honorarer 1%

n Personale 75%

n revision 0,2%

n lokaler 6%

n afskrivninger 4%

n kontorhold 12%

n møder 1%

Indtægter

n renter 4%

n eksterne 4%

n moderniseringer 6%

n lovmæssige gebyrer 8%

n nybyggeri 0,4%

n administrationsbidrag 77%

Udgifterogindtægteri2007Boligkontorets samlede udgifter var i 2007 86,9 mio. kr. og indtægterne var på 86,6 mio. kr.

tilfredshedmedselvstændighediarbejdetBoligkontoret foretager hvert år under-søgelser af medarbejdernes trivsel, og udgangspunktet for at fastholde medarbej-dere er, i følge undersøgelsen, godt.

undersøgelsen omfatter omkring 100 spørgsmål om forholdene i Boligkontoret, som medarbejderne bedømmer på en skala fra 0-5. samtidig prioriterer de, hvilke spørgsmål der har størst betydning for dem. i fire ud af de fem vigtigste spørgs-mål for medarbejderne scorer Boligkontoret topkarakterer på skalaen.

topscorerne er spørgsmålene omkring hvordan medarbejderne vurderer selvstæn-digheden i arbejdet og muligheden for at tilpasse arbejdstiden til egne ønsker, mens spørgsmålet omkring lønnen som det ene-ste får en mere gennemsnitlig reaktion, og ikke fremkalder vild jubel hos medarbej-derne.

FlerenyeansigteriBoligkontoreti lighed med det øvrige arbejdsmar-ked oplever Boligkontoret en væsent-lig større udskiftning af medarbejdere, når fuld beskæftigelse betyder lønpres. udskiftningen er steget fra et meget lavt niveau på kun 6% i 2003 til en udskiftning på 17% i 2007. et tal som ledelsen gerne vil have nedbragt. Boligkontoret starter derfor en række initiativer for at gøre organisa-tionen til en arbejdsplads, der er en tak mere attraktiv og bedre kan møde medar-bejdernes ønsker om løn, uddannelse og udvikling.

Boligkontoret vil således arbejde på at tilpasse overenskomsterne, så de bliver mere fleksible og giver plads til indivi-duel tilpasning af arbejdstiden og lønnen. medarbejderne tilbydes allerede medarbej-derobligationer, tilskud til hjemmepc og andre personalegoder.

UddannelseogudviklingaftalenterBoligkontoret huser mange unge medar-bejdere, der har gjort hurtig karriere. Den udvikling sætter vi nu i system, og den første gruppe på 22 medarbejdere skal fra 2008 igennem et toårigt udviklings- og uddannelsesforløb.

alle medarbejdere i Boligkontoret får også lagt en plan med tilbud om kurser og uddannelse, ligesom en individuelt tilpasset sundhedsordning er trådt i kraft.

Driftschefer, chefkonsulenter, forvalt-ningskonsulenter og forretningsførere deltager i mange beboermøder i bolig-afdelingerne eller i bestyrelsesmøder. Boligkontoret arbejder derfor på at afholde flere af møderne som fyraftensmøder, så medarbejderne har lettere ved at få arbejdsliv og familieliv til at fungere sam-men.

Boligkontoret vil med denne brede ind-sats over for medarbejderne sikre arbejds- og lønforhold, så vi til stadighed har dyg-tige og kompetente medarbejdere, der kan yde vores sædvanlige gode service til bebo-ere, bestyrelser og samarbejdspartnere.

trivselsundersøgelse2007Boligkontoret Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse af medarbejdernes trivsel.

Blandt de 100 spørgsmål, medarbejder-ne har fået stillet, har de prioriteret neden-stående som de fem vigtigste for deres arbejde i Boligkontoret Danmark.

tallene angiver, hvordan medarbejderne vurderer deres tilfredshed på en skala fra nul til fem, hvor fem er bedste vurdering.

Hvortilfredserdumed:

selvstændigheden i dit arbejde

muligheden for at tilpasse arbejdstider til egne (evt. familiens) ønsker

samarbejdet i din afdeling

mit arbejde er spændende og udfordrende

Din løn – alt i alt

0 1 2 3 4 5

4,5

4,5

4,1

4,0

3,2

n renter 1%

n tilskud til afdelinger 0,02%

n andet 1%

Status 2007



– Det er vigtigt at skabe noget rum til sig selv – der skal være plads til noget

mig-tid en gang i mellem, siger karina lauridsen om i at få arbejdslivet og familie-livet til at hænge sammen. som forretnings-fører for Boligkontorets afdelingskontor på Fyn har karina det daglige ledel-sesansvar for 14 medarbejdere og det overordnede ansvar for administrationen af de 21 boligorganisationer og foreninger, der er tilknyttet Boligkontoret Danmark på Fyn. samtidig er hun gift med Jesper og mor til to børn, simon på fem og Johanne, der lige er fyldt tre år.

– Jeg plejer at betragte min arbejds-situation som en stol, hvor de fire ben repræsenterer henholdsvis familie og fritid, personaleledelse, kundepleje og personlig udvikling. Det kræver en god balancegang at holde stolen nogenlunde lige – nogle gange kræver perso-naledelen ekstra fokus, for eksempel i forbindelse med nyansættelser, andre gange er det kunde-plejen, der skal have ekstra opmærksom-hed, for eksempel når to medlemmer fusionerer. i sådanne perioder må de andre områder nedpriorite-res, men det er min overbevisning, at disse så får tilbagebetaling på et andet tidspunkt, fortæller karina, der indledte sin karriere i Boligkontoret Danmark som forvaltnings-konsulent i 2000, men blev udnævnt til for-retningsfører på det daværende afdelings-kontor Vestfyn allerede året efter.

Arbejdsfrieweekender– mit arbejde er spændende, fordi det er så alsidigt. Jeg har et meget bredt ansvarsom-råde og har derfor alle mulige kompetencer i spil hele tiden. Det er udfordrende og

konstant lærerigt, når man hver dag både skal være personlig rådgiver, økonomisk ekspert og professionel sparringspartner. og så er det godt med de fleksible arbejds-tider. i vores branche er der mange aften-møder, og dér er det rart at have friheden til at kompensere for aftentimerne ved

at tage sig god tid næste morgen. som leder har jeg dog et ansvar for at være synlig over for både medlemmer og med-arbejdere, så jeg kan ikke tillade mig

arbejde hjemme hele dage ad gangen. karinas karriereforløb har udviklet sig hurtigt og sikkert siden 2000 – og med et krævende arbejdsliv og de daglige opgaver med at få en småbørnsfamilie til at fungere, har hun været nødt til at indføre et par ekstra regler for en gang i mellem at gen-oprette balancen.

– når jeg er ’bagud’ på familiekon-toen, er jeg begyndt at indføre arbejdsfrie weekender, hvor computeren er helt sluk-

ket. Det giver et helt andet slags nærvær, hvor jeg ikke hele tiden har bagho-vedet fyldt med spekulationer om arbejdet. Før jeg fik børn var der ingen grænser – men i dag

er jeg nødt til at sætte nogle – for eksempel prøver jeg at bringe antallet af aftenmøder ned på 40 om året. Før var det omkring 75, fortæller karina.

Somatstyretodøgnkioskerifølge karina kan det dog ofte være sværere for kvinder end for mænd at sætte de vig-tige grænser.

– som kvindelig leder skal du styre en døgnkiosk på arbejdet, og du skal styre en døgnkiosk derhjemme. midt i alt det har mange kvinder svært ved at finde tid til sig selv. Der er mange forventninger fra omgivelserne, som hele tiden træk-

ker i en anden retning – men faktisk er det ofte op til en selv at vælge ind imellem at slippe tøjlerne og overlade kontrollen til en anden. Det kan være en svær øvelse – men den er rigtig god! Den personlige udvik-ling – det sidste af de fire stoleben – har derfor været nedprioriteret lidt for længe, må jeg indrømme – typisk for en kvinde, tror jeg. Vi vælger ofte at tilfredsstille alle

karina og karrierenKarriereogfamilielivpåéngangkangodtladesiggøre,mendetkræverplanlægning,planlægningogplanlægning–ogsåhandlerdetomathaveenfleksibelarbejdsgiver.

”Det er vigtigt at skabe noget rum til sig selv – der skal

være plads til noget mig-tid en gang i mellem”

”Mit arbejde er spændende, fordi det er så alsidigt. Jeg har et meget bredt ansvarsområde og har derfor alle mulige kom-

petencer i spil hele tiden”

Arbejdsliv

Foto: Ole Friis

Boligkontoret Danmark · ÅrsBeretning 2007-2008 ��

KarinaLauridsenerenafdetreungeforretningsførere,derhargjorthurtigkarriereiBoligkontoretDanmark.NusystematisererBoligkontorettalent-ogkompetenceudviklingen,såmedarbejdernefårgodemulighederforatplanlæggeogudviklederesfremtidigekarriereiBoligkontoretDanmark.talentudviklingsprogrammetigangsættesaugust2008.

andres krav, indtil vi til sidst når til vores egne. Heldigvis har Boligkontoret Danmark i år sat fokus på karriereudvikling, hvilket jeg håber vil give mig positive indspark til også at få dette stoleben i den rigtige højde igen.

Arbejdsliv

AfdelingskontoretHolterøjelskær 15, 2.2840 Holtetelefon 39 25 10 00

ForretningsførereCarsten Vammentorben eriksen

DriftscheferBo lund Pedersen niels Posseltkim svarreJens møllermette Chang, projektansat

Chefkonsulenterulrik Breidahl rene robertsenVakant

Forvaltningskonsulentmartin kuhlmann

Driftskonsulentnathalia lund

GruppelederHelle Poulsen

SagsbehandlereJette schiøttannemette aagaardHelle HjortingDorte Bertelsenlena scottJane trapp VoldborgHelen Faurum

Sekretærereva guldbæk ramsingCharlotte krebs

Medlemmer Afdelinger BoligerBoligselskabet sæbjørnshuse i gladsaxe 1 135Funktionærernes Boligselskab i rødovre 2 297 Funktionærernes Boligselskab i lyngby 1 95 De Vanføres Boligselskab, stenløse 2 62Boligselskabet Venbo, stenløse 10 207Hareskov-Værløse andelsboligforening 11 462Boligforeningen ringbo 1 33gl. Holte Boligselskab 6 629 Boligselskabet rådhusdammen 1 96Boligselskabet Hareskovgård 1 65statsbanepersonalets andels-Boligforening 5 204søllerød almene Boligselskab 5 679Villabyernes Boligselskab i gentofte 2 118De Vanføres Boligselskab for københavns kommune 11 529Den selvejende Byggevirksomhed for Herfølge 1 50DVB Parken 8 187søllerød sociale Boligselskab 8 214Halsnæs Boligselskab 1 35Boligselskabet Holtegårds Jorder 1 50Foreningen af alderdomsfriboligers Byggeselskab 1 51Boligselskabet “Birkebo”, Birkerød 10 1.052

Administration forDansk Blindesamfund 1 53Dsi solgaven, Valby 1 143Dsi solgaven, Vanløse 1 64a/B lykkebækparken iii, køge 1 31stenløse kommunes boliger 1 33rudersdal kommunes boliger 3 82Ialt 97 �.6�6

Desuden administration for ejerforeninger i Birkerød, rønne og nærumvænge torv og antenneforeninger.

afdelingskontorer

Afdelingskontoret HolteFra venstre: Mette Chang, Charlotte Krebs, Rene Robertsen, Martin Kuhlmann, Kim Svarre, Ulrik Breidahl, Carsten Vammen, Torben Eriksen, Niels Posselt og Per Eriksen. På trappen: Jane Trapp Voldborg, Helle Hjorting, Jette Schiøtt og Eva Guldbæk Ramsing.Foto: Mikal Schlosser



AfdelingskontoretAllerødkirkevænget 8a3450 allerødtelefon 48 17 22 21

ForretningsførerFinn Weidekamp

DriftschefFrede Petersen

Sagsbehandleremarit ChristensenBirthe Dahl Poulsenanne Dorte Petermuus

AfdelingskontoretHelsingørFabriksvej 8C3000 Helsingørtelefon 49 26 66 44

Forretningsførerlars lehmann

DriftscheferJan larsenJesper kjærsgaard

ChefkonsulentJakob sparre

Sagsbehandlereelse ernstsenmai-Britt lindenskovgitte tvilling sørensenChristina nielsen

Medlemmer Afdelinger Boligerlillerød Boligforening 19 914andelsboligforeningen lundegaard 4 70lynge-uggeløse Boligforening 5 126DVB greve 1 75

Administration foraoC engholms boliger 2 81Ialt �1 1.266

Desuden administration for ejerforening i Birkerød.

Afdelingskontoret AllerødFra venstre: Frede Pedersen, Birthe Dahl Poulsen og Finn Weidekamp.Foto: Mikal Schlosser

Medlemmer Afdelinger BoligerHejrevangens Boligselskab, Fredensborg-Humlebæk 6 245Boligselskabet teglværksgården, Helsingør 16 933DVB, Helsingør 3 107Den almene Boligforening Jellerødparken 1 41andelsboligforeningen Hørsholm karlebo 8 1.029Ialt �4 2.��

Afdelingskontoret HelsingørFra venstre: Lars Lehmann, Jan Larsen, Gitte Tvilling Sørensen, Jakob Sparre, Christina Nielsen, Jesper Kjærsgaard, Else Ernstsen og Mai-Britt Lindenskov. Foto: Mikal Schlosser



AfdelingskontoretSakskøbingguldborgvej 24990 sakskøbingtelefon 54 70 29 50

Forretningsførerkim Frederiksen

Chefkonsulenttina oldrup

Driftschefererling olsen, lokation: Fakse John arildsen, lokation: nakskov

Sagsbehandlerelene Jensenranko kozuhannettte rasmussengitte Vagner , lokation: FakseBettina garner, lokation: nakskovPia Christiansen, lokation: nakskov

AfdelingskontoretFynsivlandvænget 27 B5260 odensetelefon 63 12 75 81

Forretningsførerkarina lauridsen

SouschefJørn stiil Frederiksen

ChefkonsulentHelle Duus andresen

Medlemmer Afdelinger BoligerBoligforeningen Faaborg midtfyn 24 566andelsboligforeningen Holmegården, nyborg 32 905andelsboligforeningen samvirke, odense 7 276arbejdernes Boligorganisation i kerteminde 3 40De Vanføres Boligselskab, Fyn-langeland 5 98ringe Boligselskab 3 82Boligselskabet af 1945 i strib 6 106nørre aaby andelsboligforening af 1946 10 303middelfart andelsboligforening af 14. maj 1946 8 350Bo godt ejby 25 390Bogense andelsboligforening 19 322

Administration forBillund kommune 17 270a/B skt. klemens i, odense 1 18a/B skt. klemens ii odense 1 26Plejecentret nørrevænget, Faaborg-midtfyn kommune 1 45middelfart kommune 4 69Ørbæk Pensionistboligforening 1 30Dsi solgaven, Pårup 1 24Ialt 168 �.920

Desuden administration for ejerforeninger i Faaborg-midtfyn kommune

Medlemmer Afdelinger Boligersakskøbing Boligselskab 16 613Fakse og Hylleholt Boligforening 20 547nakskov almennyttige Boligselskab 8 925DVB næstved 2 152Fakse Ældreboligselskab 12 206

Administration forguldborgsund kommune ældreboliger 17 343Faxe kommune 21 289Dsi Humlehaven 1 24region sjælland 1 22Ialt 98 �.121

Desuden administration for ejerforening i Fakse

Afdelingskontoret SakskøbingFra venstre: Tina Oldrup, John Arildsen, Erling Olsen, Kim Frederiksen, Gitte Vagner, Annettte Rasmussen, Bettina Garner, Lene Jensen, Pia Christiansen og Ranko Kozuh. Foto: Ole Friis

Afdelingskontoret FynForrest fra venstre: Jette Egebjerg, Trine Grønlund, Helle Duus Andresen og Conny Bruun.Bagest fra venstre: Leif Madsen, Christina Zeeberg Harboesgaard, Karina Lauridsen, Susanne Madsen, Jørn Stiil Frederiksen, Line Klelund Højsgaard, Jørgen Slangerup, Christian Nielsen, og Torben Hansen. Foto: Ole Friis

Driftscheferleif madsen torben HansenJørgen slangerupChristian nielsen, lokation: nyborg

ForvaltningskonsulenterConny Bruunmona Jensen, lokation: nyborg

Sagsbehandleretrine grønlundJette egebjergsusanne madsenChristina Zeeberg Harboesgaardline klelund Højsgaardsusanne Vissing

Kontormedhjælpermaria rasmussen

AfdelingskontoretRibetangevej 306760 ribetelefon 75 42 30 00

Forretningsføreranders Fabricius

SouschefDennis larsen

Forvaltningskonsulentasger Helles

Driftscheferkristian Bechsgård leif sleimann morten køhlert

AfdelingskontoretSkanderborgPoul la Coursvej 278660 skanderborgtelefon 86 52 21 77

Forretningsføreralfred larsen

DriftscheferJan Vissing andersenlars larsen, lokation: silkeborg

ForvaltningskonsulentDorte støve

SagsbehandlereBente Würtzsusanne JensenBirgitte Høj Jørgensenanita Didderiksen

Medlemmer Afdelinger Boligermidtjysk Boligselskab 71 1.905

Administration forsamsø Ældreboligselskab 3 47silkeborg kommune 1 10Horsens kommunes ældreboliger 1 3Ialt 76 1.96�

Desuden administration for ejerforening i nørre snede.

Medlemmer Afdelinger BoligerDe Vanføres Boligselskab, Bov 3 54De Vanføres Boligselskab, tinglev 4 29Boligselskabet ri-Bo 5 222De Vanføres Boligselskab, rødekro 6 76rødding egnens Boligselskab 1 23Boligselskabet Flexbo 4 121ribe Boligforening 17 645De Vanføres Boligselskab, ribe 20 313Bevtoft Boligselskab 2 40gram Boligforening 11 237Holsted Boligforening 17 298andelsboligforeningen Brande 3 222sct. georgs Parken 1 22Boligselskabet kolding 5 650

Administration fortistrup Boligforening 1 8seminariekollegiet i ribe 1 30 Ældreboligerne v/esbjerg kommune 4 82Ældreboliger og bofællesskaber v/ tønder kommune 12 131Bofællesskaber, region syddanmark 2 19Ældreboliger og bofællesskaber v/ Haderslev kommune 6 111Bofællesskaber v/ sønderborg kommune 2 50aabenraa kommunes Ældreboliger 2 24Ialt 129 �.407

Afdelingskontoret SkanderborgForrest: Bente Würtz, Annette Tümmler (regn-skabsafdelingen), Susanne Jensen, Dorte Støve, Birgitte Høj Jørgensen.Bagerst: Lars Larsen, Jes Hovind (ejendomsme-ster Midtjysk Boligselskab), Alfred Larsen, Kim Würtz (ejendomsmester Midtjysk Boligselskab), Jan Vissing Andersen. Foto: Ole Friis

Synsinspektørrudi Post

SagsbehandlereHanne thomsentina ehmsensonni Jørgensen

Heidi Dammarianne Forsberg

gitte nielsen, lokation: Holstedgitte Borup, lokation: koldingVibeke monberg Hansen lokation: kolding

Afdelingskontoret RibeForrest fra venstre: Hanne Thomsen, Anders Fabricius, Marianne Forsberg, Gitte Nielsen, Morten Køhlert, Heidi Dam, Kristian Bechsgård og Tina Ehmsen.Bagest fra venstre: Sonni Jørgensen, Dennis Larsen og Leif Sleimann. Foto: Ole Friis



lisbet riis (formand)søllerød sociale Boligselskab

Hans-Chr. andersen (næstformand)Den selvejende Byggevirksomhedfor Herfølge

knud kingo ChristensenBoligselskabet af 1945 i strib

leif Christensenandelsboligforenin-gen Holmegården

niels Chr. Hansenandelsbolig-foreningenHørsholm karlebo

Jens Hunderupribe Boligforening

nathalia lundValgt af medarbejderne

Bente kristensenmidtjysk Boligselskab

ole steen larsenHejrevangens Boligselskab

arno kreutz nielsenBoligselskabet teglværksgården,Helsingør

Bent nielsenBoligselskabet Birkebo

Birgit larsenHolsted Boligforening

lisbet Hansensøllerød almene Boligselskab

Bo lund PedersenValgt af medarbejderne

Henning tønningsakskøbing Boligselskab

BoligkontoretDanmark

Bestyrelsen


lundsgade 92100 københavn Ø.telefon 35 44 80 80

Direktionmichael Demsitz, adm. direktørklaus kramshøj, forvaltningsdirektørBent gail, økonomidirektørChristine Danielsen, direktionssekretær

UdviklingUdviklingschef, katja adelhøj lindblad

Udviklingskonsulent, louise g. Feldt

Udviklingsmedarbejdere, anna l. austring,Dorthe Dahl

KommunikationKommunikationschef, anders Juel Hansen

Kommunikationskonsulent, mette kramshøj Flinker

Webmaster, Julie stougaard neumann

SekretariatForvaltningsdirektør, klaus kramshøj

Projektleder, annitta Vejstrup

Direktionssekretær, karina lindberg sabroe

Sekretær, anne-lis Pedersen

LønLønchef, Benedikte ginderskov

Lønkonsulenter, Heidi gormsen, susanne agger, Jette Holmboe

JuraChefjurist, Bjarne nigaard

Juridiske medarbejdere, irina Buharu, maiken Bek

ItIT-chef, ivan larsen

IT-konsulenter, Poul Vad, Henrik skjoldlund

DriftogteknikTeknisk chef, Bjarne karlsen

BygByggechef, Christian Hauser

Projektledere, Birgit engelsen, grete alvagaard, søren m. Jensen,ellen Bisgaard, lokation: kolding

Økonomikonsulent, Poul Degenkolv, Jette Bek

Afdelingssekretær, lotte thygesen

Elev, Heidi W. Jensen

ØkonomiogregnskabØkonomidirektør, Bent gail (til udgangen af maj 2008)

Regnskabschefer, inge michaelsen, michael Pedersen

IT-konsulenter, thomas andersson,lasse Danielsen

Økonomikonsulenter, Henrik From Jørgensen, inge-lise Bokvist, kate lyngsig,margit mølgaard, reception

Regnskabskonsulenter, gitte Deleurand,lars murmann kragh, manda Zvirovski,Danny lauritzen

Regnskabsmedarbejdere, sureshkanna subaschandrabose, rasmus kjeldgaard,Henriette W. rasmussen, mette kajbæk Bille, nataly Cordova gajardo, indira Vojnikovic,annette tümmler, lokation: skanderborg

ForbrugsregnskabForbrugschef, Jesper telcs

Regnskabskonsulenter, Christian kjærgaard,Pernille gotfred

Hovedkontoret1. række fra venstre: Jesper Telcs, Sureshkanna Subaschandrabose, Christine Danielsen, Louise G. Feldt, Annitta Vejstrup, Thomas Andersson og Grete Alvagaard.2. række fra venstre: Heidi W. Jensen, Gitte Deleurand, Nataly Cordova Gajardo, Michael Demsitz, Benedikte Ginderskov, Birgit Engelsen og Christian Hauser.3. række fra venstre: Jette Bek, Lotte Thygesen, Michael Pedersen, Lasse Danielsen, Henriette W. Rasmussen, Irina Buharu, Kate Lyngsig, Pernille Gotfred, Heidi Gormsen og Klaus Kramshøj.4. række fra venstre: Inge Michaelsen, Danny Lauritzen, Margit Mølgaard, Katja Adelhøj Lindblad, Karina Lindberg Sabroe, Manda Zvirovski, Anne-Lis Pedersen, Mette Kajbæk Bille og Ivan Larsen.5. række fra venstre: Poul Degenkolv, Rasmus Kjeldgaard, Jette Holmboe, Susanne Agger, Bjarne Nigaard, Anders Juel Hansen og Søren M. Jensen. Foto: Mikal Schlosser

Hovedkontoret


Beboernesrepræsentanterrepræsentantskabet er øverste myndighed i Boligkontoret Danmark; de mødes en gang om året og vælger bestyrelsen.

Bestyrelsen består af 15 medlemmer, heraf to medarbejderrepræsentanter, og holder otte møder om året. Foruden et for-retningsudvalg har bestyrelsen nedsat fem permanente udvalg, alle med repræsentan-ter fra lokalrådene. De fem udvalg er: et administrationsudvalg, et byggeudvalg, et målsætningsudvalg, et beboerdemokratiud-valg og et kommunikationsudvalg.

til afdelingskontorerne er knyttet et lokal-råd, der består af beboerrepræsentanter, der mødes to-tre gange årligt. lokalrådene vælger repræsentanter til de fire udvalg nedsat af bestyrelsen.

KontoretiKøbenhavnBoligkontoret Danmarks organisation er decentral. Ca. 40% af medarbejderne – 56 – er beskæftiget på kontoret i lundsgade i københavn – heraf er to placeret på lokale kontorer.

DelokalekontorerCa. 60% af medarbejderne – 84 – er beskæftiget på 7 afdelingskontorer og 5 lokalkontorer, der står for udlejning og ser-vice. lokalkontoret i silkeborg er dog uden udlejning.

De lokale kontorer samarbejder med 243 ejendomsfunktionærer, der er beskæftiget i boligafdelingerne.

Boligkontoret Danmark administrerer medio 2008 21.690 boliger for 61 boligfor-eninger og -selskaber og 29 samarbejds-partnere. Boligerne er beliggende i 633 afdelinger.

repræsentantskab

Bestyrelse

Direktion

kommunikation

sekretariat

itløn

Byg

Økonomi

afd. kontorsakskøbing

afd. kontorallerød

afd. kontorFyn

afd. kontorHolte

afd. kontorribe

afd. kontorskander-

borg

lokalkontorFakse

lokalkontornakskov

lokalkontorkolding

lokalkontorsilkeborg

lokalkontorHolsted

lokalråd lokalråd lokalråd lokalråd lokalråd

Organisationen

Jura Forbrug

Beboernesrepræsentanter

KontoretiKøbenhavn

Delokalekontorer

Beboernesrepræsen-tanter

afd. kontorHelsingør

lokalråd

Boligkontoret Danmark

udvikling

regnskab Finans

Drift og teknik


Udlejning af 22.000 boliger fra afdelings- og lokalkontorer

n Kommuner hvor Boligkontoret administrerer boliger

n Hovedkontor

l Afdelingskontorer

l Lokalkontorer

l

ll

n

l

ll

l

Ribe

Skanderborg

Fyn

Helsingør

Allerød

Holte

København

Sakskøbing

lNakskov

l

Silkeborg

l

Kolding

l

l

Fakse

Holsted

BOLIGKONTOReT DANMARK · ÅRSBeReTNING 2007-2008 43

Kære læser


HovedkontoretLundsgade 9 – 2100 København ØTelefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 [email protected]

Boligsøgning, opskrivning til boliger og betaling til ventelisten kan ske på vores hjemmesider.www.boligkontoret.dkwww.ledigeboliger.dk

Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer

Afdelingskontoret HolteRøjelskær 15, 2. sal – 2840 HolteTelefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 [email protected]

Afdelingskontoret AllerødKirkevænget 8A – 3450 AllerødTelefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 [email protected]

Afdelingskontoret HelsingørFabriksvej 8 C – 3000 HelsingørTelefon 49 26 66 44 – Fax 49 26 66 [email protected]

Afdelingskontoret SakskøbingGuldborgvej 2 – 4990 SakskøbingTelefon 54 70 29 50 – Fax 54 70 29 [email protected]

Afdelingskontoret FynSivlandvænget 27B – 5260 Odense S.Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 [email protected]

Afdelingskontoret SkanderborgPoul la Coursvej 27 – 8660 SkanderborgTelefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 [email protected]

Afdelingskontoret RibeTangevej 30 – 6760 RibeTelefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 [email protected]

Lokalkontoret FakseØstervej 17 – 4640 FakseTelefon 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 [email protected]

Lokalkontoret Silkeborg Markedsgade 8, st.tv. – 8600 SilkeborgTelefon 86 81 60 25 – Fax 86 81 60 25(Ingen udlejning)

Lokalkontoret KoldingC.F. Tietgensvej 1C – 6000 KoldingTelefon 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 [email protected]

Lokalkontoret NakskovAxeltorv 18 – 4900 NakskovTelefon 54 91 09 10 – Fax 54 91 09 [email protected]

Lokalkontoret HolstedNørregade 1 – 6670 HolstedTelefon 75 39 35 [email protected]

Documents

Årsberetning 2008