Årsberetning 2008 for Statens Arkiver

Årsberetning

2008

Forsidefoto

Kulturminister Carina Christensen på besøg i Glostrup i anledning af SPE-projektets afslutning.

Udgiver Statens Arkiver • Design e-TypesTryk Centertryk • Oplag 1.000ISBN 978-87-7497-228-0

Statens Arkiver

Årsberetning 2008

2008

Forord

2008 er et stort år i Statens Arkivers historie, fordi vi har vist, at vi mestrer elektronisk arkivering.Som teknologien udvikler sig, har arkiverne en udfordring her for al fremtid, men det er nu lykkedes at gennemføre alle de trin, som den gældende strategi hviler på.

Varige betryggende magasiner kan blive noget af en besættelse, men det lysner. Der er truffetpolitisk beslutning om, at der i Viborg skal søges bygget til 60.000 hyldemeter. På KalvebodBrygge i København går det så planmæssigt, at vi fra midten af 2009 overtager 370.000 hyldemeter.

Bemærkelsesværdig blev 2008 også, fordi vi kunne afslutte ompakning og digital nyregistreringaf alle 200.000 hyldemeter arkivalier i København, vel verdenshistoriens største projekt af sin art.Alle oplysninger kan søges på nettet. Også vest for Storebælt går det rask fremad.

Digitaliseringen er over os. Stadig flere benytter Arkivalieronline og Dansk Demografisk Database.Begge tilbud befinder sig under planmæssig udvidelse. Takket være Daisy kan søgning og bestilling i vid udstrækning foregå over nettet.

Rigsarkivets byggesag har en fase 2, som regeringen i 2003 udskød. Der er nu tegn på såmegen bevægelse, at en politisk beslutning om gennemførelsen måske kan træffes. Sker det, vil alle Rigsarkivets og Landsarkivet for Sjællands funktioner blive samlet på Kalvebod Brygge. Vi holder vejret.

Johan Peter NoackRigsarkivar

side 3 Statens Arkiver Årsberetning 2008

Opfyldelse af mål efter kontrakt2005-2008

Der er spektakulære mål, og der er dem, dervirker trivielle. De første vækker let interesse,men det burde de sidste også gøre. Til demhører angivelser af enhedsomkostninger ogsagsbehandlingstider. Det er ikke blot etspørgsmål om, at produktionen skal væreeffektiv, men drejer sig også om at leve op tilde forventninger, som myndigheder og bor-gere har til service. Det er en fornøjelse atkunne rapportere, at sådanne mål i altvæsentligt er opfyldt.

Mere spektakulært er det, at Statens Arkiverhar nået vigtige strategiske mål. De fleste afdem får deres egen omtale nedenfor. Værdat gentage fra forudgående årsberetninger erindhentningen af afleveringsefterslæbet, såmyndighederne kan aflevere i fast rytme.Fuldførelsen af alle trin i strategien for digitalbevaring, så det er demonstreret, at StatensArkiver faktisk mestrer kunsten. Og ikkemindst de meget store og stadig stigendemængder af data, der stilles til rådighed iDaisy, Arkivalieronline og Dansk DemografiskDatabase. Godt hen ad vejen har StatensArkiver dermed åbnet for digital søgning ogadgang over nettet.

På mange måder er situationen meget tætpå fuld opfyldelse af de strategiske mål, derfor ti år siden blev opstillet i Statens Arkiver2010. Forhandlingerne om ny kontrakt er daogså ført i de perspektiver, der er ridset op iden nye strategi, som i fjor så lyset under tit-len Statens Arkiver 2015.

Resultatkontrakt 2009-2012

Fra tid til anden søges styring af statsinstitu-tioner efter kontrakt bragt i offentlig miskredit.Det er helt grundløst.

Det er påkrævet, at ministerium og institutionmå forhandle fastsættelse af mål for en læn-gere periode, og det er velgørende, at de måaftale, på hvilket niveau opgaver og bevillin-

ger balancerer. Det er en fordel for ministe-ren, at embedsmændene i hendes departe-ment må interessere sig for konkretemålsætninger og deres reelle baggrund. Ogdet fremmer effektiv opgavevaretagelse, atinstitutionens ledelse og medarbejdere vedpræcist, hvad de skal holde hinanden op til.

Udfaldet om forhandlingerne om ny kontraktblev godt, men anderledes end i perioden før.Som hidtil får Statens Arkiver midler til digita-lisering af kirkebøger og folketællinger. Der erafsat lidt færre penge end før til en særlig ind-sats for bevaring af den digitale kulturarv,men lægges dertil, at Kulturministeriet harfået tilslutning til at medfinansiere lejen i et nytmagasin ved Landsarkivet for Nørrejylland, erresultatet tilfredsstillende.

Til de aktiviteter, som kan nyde fremme i dekommende år, hører blandt andet udviklingog afprøvning af metoder og værktøjer tilbevaring af elektroniske arkivalier, pionerind-sats for bevaring af private digitale arkivalier,drift af løsninger til tilgængeliggørelse af elek-troniske arkivalier og etablering af trådløsenetværk samt digitale faciliteter på læsesalene.

Rejsegilde i Det Nye Rigsarkiv påKalvebod Brygge

Vintervejret viste sig fra den pæne side overfor byggeriets anlægsarbejder. Allerede ijanuar var nedramningen af mere end 1200

Rejsegilde på KalvebodBrygge den 3. juli

Statens Arkiver Årsberetning 2008 side 4

betonfunderingspæle i højlagerområdetafsluttet og opbygningen af højlagerhallernestunge gulvkonstruktioner påbegyndt.Måneden efter startede opsætningen af deindre vægge i den første højlagerhal, og ipåskeugen i midten af marts var hallens råhusstort set lukket. Lige før sommerferien varmellembygningen halvvejs rejst.

Den 3. juli blev der holdt rejsegilde for bygherreog håndværkere. Vært var OPP-Pihlarkivet, ogtil gildet var indbudt de statslige medlemmer afbyggeriets styregruppe og projektgruppe. Her kunne deltagerne ved selvsyn beundre destore teglstensfacader. Højlagerhallernes for-bløffende dimensioner lod sig bese, og delta-gerne kunne overbevise sig om den arkivmæs-sige funktionalitet ved at vandre i gennem byg-ningsværket.

I slutningen af oktober stod samtlige dele lukket, og ved årets udgang blev byggerietsprojektgruppe nedlagt og erstattet af enidriftssætningsgruppe.

Forberedelse af flytteudbud

Når byggeriet af det Nye Rigsarkiv står fær-digt, skal 180.000 hyldemeter arkivalier flyt-

tes til Kalvebod Brygge. De grundlæggendetekniske og logistiske analyser af dennemeget store flytning blev afsluttet i maj.Herefter gennemførtes sammen medKulturministeriets Administrationscenter enkonkurrence om rådgiverydelsen vedr. flyt-teudbuddet. I juli kunne Statens Arkiverunderskrive kontrakt med NIRAS herom. 4. oktober blev udbudsbekendtgørelsen omflytningen offentliggjort i EU-tidende, og 17.december indkom et tilfredsstillende antalansøgninger om deltagelse i udbuddet.

Nordisk ekspertseminar om arkivbyggeri

Den 11. – 12. september blev moderne arkiv-byggeri genstand for nordisk erfaringsudveks-ling ved et seminar i Rigsarkivet med delta-gelse af eksperter fra samtlige nordiske lande.Drøftelserne berørte forholdsvis konkret for-skellige arter af magasinbyggerier som højla-germagasiner, fjeldmagasiner og to-etagersristegulvmagasiner. I de fremlagte indlægdrøftedes tillige krav og erfaringer med opbe-varingsforhold, klimastyring, brandsikring, sik-ringssystemer og ikke mindst totaløkonomi.

Nyt magasin på vej i Viborg

Gennem årtier har det knebet med magasin-plads til de arkivalier, som myndighederneafleverer. Derfor er der lejet en række fjern-magasiner. Det har ikke skortet på anstreng-elser for at få besluttet, at der skal opføresnye moderne magasiner. Et forslag fra 1988er vist her.

Ved seminar om arkivbyggeri i de

nordiske lande var der rundvisning på

Kalvebod Brygge

Arkitektforslag fra 1988, da spørgsmålet om

at bygge et nyt magasinogså blev diskuteret

Nu synes der at være lys forude. Slots- ogEjendomsstyrelsen har efter anmodning fraKulturministeriet undersøgt mulighederne ogomkostningerne ved opførelsen af et maga-sin i Viborg. Både en løsning med byggeri itilknytning til de nuværende arkivbygningerog et fjernmagasin er analyseret. På denbaggrund er det nu besluttet, at et magasinmed 60.000 hyldemeter kan opføres pålandsarkivets nabogrund, som staten siden1950’erne har haft forkøbsret til. Et sådantnyt magasin skal rumme arkivalierne fra allenørrejyske fjernmagasiner og accessionenfrem til 2020. Finansministeriet, Kulturminis-teriet og Statens Arkiver har fundet en finan-sieringsmodel, der gør det muligt at betalelejeomkostningerne.

Ny skalmur i Islandsgade

Varige betryggende magasiner er målsæt-ningen. Derfor var det et skridt i den rigtigeretning, da Slots- og Ejendomsstyrelsen inovember kunne afslutte arbejdet med atetablere ny facadebeklædning mod nord ogvest på Landsarkivet for Fyns fjernmagasin iOdense. Med kobbersålbænke på vestfaca-den, murkroner beklædt med kobber ogkobbersøjlemarkering tager magasinbygnin-gen sig ikke bare meget bedre ud; denbeklædning har også betydet, at murene

efter renoveringen bedre kan modstå vejrli-get. Således er luftfugtigheden inde i magasi-net, som er af så stor betydning forarkivaliernes bevaringstilstand, siden faldetbetydeligt.

Afståelse af Rigsarkivets pavilloner

Fra begyndelsen af året kunne det mærkes,at interessen for bygningerne på Slotsholmentiltog kraftigt fra den nye ledelse, Folketingetfik efter valget i efteråret 2007. I direkte for-handling blev det i foråret aftalt, at Rigsarkiveti efteråret 2009 forlader pavillonerne iBibliotekshaven.

Selv om det ikke var meningen, havde byg-ningsgeografien på Kalvebod Brygge måttetudnyttes, så der også i DSB-husets nederste


Computertegningaf det nye magasin der skal opføres i Viborg

Den nye skalmur på arkivet i Odense


etage bliver indrettet et antal kontorer. Her kander så stilles gode arbejdspladser til rådighedfor de medarbejdere, der forlader Slotsholmen.De bliver fortroppen for det nye samledeRigsarkiv. I nogle år vil staben derfor være deltpå to steder. Forhåbentlig dog ikke for længe.

Nyt Rigsarkiv fase 2

Alle spørger nu om, hvornår samlingen i detnye Rigsarkiv på Kalvebod Brygge findersted. Regeringen vedtog i 2003, at bygge-projektet skulle deles i to, så det først på etsenere tidspunkt skulle besluttes, hvornår derkunne ske udflytning af alle funktioner, delsfra bygningerne på Slotsholmen, dels fraLandsarkivet for Sjælland på Jagtvej.

Tidspunktet for en beslutning synes nu atnærme sig. Fra sin side gør Statens Arkiver,hvad der er muligt, men det har hidtil væretlidet. Det måtte derfor glæde, da der i begyn-delsen af november kom ny underretning.Præsidiet havde enstemmigt vedtaget, atFolketinget ville overtage bygningerne påSlotsholmen i den takt, Rigsarkivet forladerdem.

Det ligger i Statens Arkivers tilkendegivelser,at udflytningen skal ske i ét samlet spring.Teknisk og derfor også økonomisk ville løs-ninger i mindre deletaper bringe alt for storeomkostninger.

Ingen over og ingen ved siden af Folketinget.Vel særlig, når det er enigt. Statens Arkiverventer derfor nu kun på regeringen, dvs. isærFinansministeriet og Kulturministeriet.

Bøgner-sagen

Folketingets ombudsmand afgav i januar2008 sin endelige redegørelse om densåkaldte Bøgner-sag. Den drejede sig om etmanuskript til Ringkøbings historie under dentyske besættelse af Danmark 1940-45, somskoleinspektør Johannes Ivar Bøgner havdeudarbejdet, og som han i 1963 deponerede iLandsarkivet for Nørrejylland. Manuskriptetindeholdt bl.a. skoleinspektørens vurderingeraf en række Ringkøbingborgeres nationaleholdning under besættelsen.

I aftalen om deponeringen indgik derfor, at iår 2000 skulle Ringkøbings borgmester tagestilling til, om manuskriptet nu kunne offent-liggøres, eller om der skulle forløbe endnunogen tid. Borgmesteren foretog i overens-stemmelse med Bøgners ønske denne vur-dering og kom til det resultat, at endnu nogleår burde gå, før manuskriptet blev offentlig-gjort.

Manuskriptets eksistens var imidlertid blevetoffentlig kendt, og der indkom kort tid efterborgmesterens afgørelse en anmodning omaktindsigt efter offentlighedsloven.Anmodningen blev afslået med den begrun-delse, at der var tale om et privat arkivalie ogikke et offentligt dokument.

Afslaget blev i 2001 indbragt for ombuds-manden, der i 2008 fastslog, at Bøgnersmanuskript havde været genstand for sags-behandling hos en offentlig myndighed, nem-lig Ringkøbings borgmester. Fra at haveværet et privat arkivalie, var manuskriptet nublevet et offentligt dokument omfattet afoffentlighedslovens bestemmelser om aktind-sigt. Kulturministeriet besluttede at tageombudsmandens udtalelse til efterretning.

Ændring af arkivloven

Udfaldet af Bøgner-sagen afslørede et hul ilovgivningen. Bevaring af private arkivalierstår og falder med, at borgerne kan have tillidtil, at Statens Arkiver følger de bestemmelserom adgang, som er aftalt ved afleveringen.

Til venstre ses den ene pavillon i Bibliotekshaven

på Slotsholmen


Data fra Det fælleskommunaleEjendomsdatasystem,før og efter konvertering

Da det derfor måttes sikres, at private arkiva-lier i Statens Arkivers varetægt ikke kantransformeres til offentlige, tog kulturministeri-et initiativ til en lovrevision. Ved lov nr. 1170 af10. december 2008 ændredes arkivloven.Ændringen består i fire nye stykker til lovens§ 46. Bestemmelsen i § 46, stk. 1, fastsæt-ter, at den, der afleverer private arkivalier til etoffentligt arkiv, kan indgå aftale med detmodtagende arkiv om de pågældende arki-valiers tilgængelighed. Hertil føjer sig nu etnyt stk. 4, der lyder: ”Afleverede private arki-valier omfattes ikke af andre bestemmelserom offentlighedens adgang til aktindsigt endden aftale der er nævnt i stk. 1.”

Tilgængelighedssager

Statens Arkiver behandlede 4630 anmod-ninger om adgang til ikke umiddelbart tilgængelige arkivalier. Til de 3262 anmod-ninger, der blev realitetsbehandlet, medgikder til sagsbehandlingen gennemsnitligt ca.1½ time.

Arkivloven fastsætter, at Statens Arkiversåvidt muligt bør afgøre tilgængelighedssagerinden 15 dage efter modtagelsen.Gennemsnitlig sagsbehandlingstid var 5dage. Skal en afleverende myndighed høres,bør den samlede sagsbehandlingstid ikkevære mere end 45 dage. Her gik i gennem-snit 44 dage, før ansøgeren havde svar.

Langt størsteparten af ansøgninger imøde-kommes. Afgørelsen træffes på grundlag af en vurdering af oplysningernes karaktersamt af, hvorvidt der under hensyn til formå-let med benyttelsen kan fastsættes adæk-vate vilkår.

Statens Arkivers gør hvert år rede for praksispå tilgængelighedsområdet. Rigsarkivarenafgiver en rapport til kulturministeren, somforelægger den for det særligeTilgængelighedsudvalg, jf. arkivlovens § 39.

Format- og strukturkonvertering

Projektet havde til formål at konvertere dendel af samlingen af elektroniske arkivalier,som blev modtaget før 2000, til den nuvæ-rende bevaringsstandard. Denne del af sam-lingen bestod af ca. 1.300 datasæt i mangeforskellige, men alle forældede formater ogstrukturer. De var derfor fuldstændig util-gængelige for andre end brugere med særli-ge IT-forudsætninger. Projektet omfattedeogså digitalisering af den bevaringsværdigedel af Statens Arkivers samling af lyd og videobånd.

Med et meget flot resultat kunne det storeprojekt afsluttes ved årets udgang. StatensArkivers samling af elektroniske arkivalier ogaf lyd og videobånd er nu bragt op til densamme bevaringsstandard, som de elektro-niske arkivalier, der modtages i dag.Standardiseringen gør den fremtidige beva-ring væsentlig billigere og danner grundlagetfor det videre arbejde med tilgængeliggørelseaf arkivalierne.

Tilgængeliggørelse af elektroniskearkivalier

Projektet havde til formål at skabe adgang tilsamlingen af elektroniske arkivalier. Måletblev nået ved udviklingen af et program,Sofia, der gør det muligt for brugere udensærlige IT-forudsætninger at søge og frem-finde oplysninger i dokumenter i elektroniskejournaler og i ESDH-systemer. Der blev ligele-des udviklet en omkostningseffektiv metodetil at generere skærmbilleder til registre påsamme måde som til journaler og ESDH-sys-temer. Metoden blev bragt i anvendelse påenkelte registre. Endelig blev der udviklet enfacilitet i Sofia, som gør det muligt for brugeremed kendskab til relationelle databaser selvat generere søgninger.

Sofia er nu sat i drift, dels på hver af StatensArkivers læsesale og internt i Statens Arkiver.Hermed er der skabt et solidt grundlag fordet videre arbejde med tilgængeliggørelse afelektroniske arkivalier.


Strategi for IT-bevaring

Det er Statens Arkivers opgave at bevaredata fra offentlige myndigheders registre ogjournaler og dokumenter fra deres ESDH-systemer. I modsætning til papirarkivalier bli-ver elektroniske arkivalier hurtigt teknologiskforældede. Data skabt i gamle programmerkan ikke læses af moderne programmer, ogde medier, som arkivalierne opbevares på,forfalder hurtigt.

Bevaringsstrategien har derfor fra begyn-delsen i 1970´erne været baseret på modta-gelse af data i systemuafhængige formater,periodisk migrering af data til nye medier ogkonverteringer af data til tidssvarende forma-ter. Fordi alle data blev bevaret i de sammesystemuafhængige formater, var det ogsåtanken, at det kun ville blive nødvendigt atudvikle ganske få programmer til at stille data til rådighed.

Statens Arkiver har løbende modtaget allebevaringsværdige data fra den statslige for-valtning og fra de kommuner, som ønskedeat aflevere hertil. Gennemførelsen af format-og strukturkonverteringsprojektet viste, at alledata stadig kan læses. Gennemførelsen afprojektet om tilgængeliggørelse af elektroni-ske arkivalier viste, at der faktisk kunne udvikles ét program, som gør det muligt attilgå alle data.

Strategien har således stået sin prøve, ogsom det første nationalarkiv i verden harStatens Arkiver vist, at det mestrer alleaspekter af bevaringen af elektroniske arkivalier.

Dan Tørning

Med udgangen af september fratrådteseniorrådgiver Dan Tørning sin stilling efter35 års ansættelse i Rigsarkivet. Han eruddannet cand.mag. i fysik, matematik,astronomi og kemi, men beskæftigede sig fra sin ansættelse i 1973 med modtagelse og bevaring af elektroniske arkivalier. DanTørning spillede en afgørende rolle for udvik-

SeniorrådgiverDan Tørning

Skærmbillede fra Sofia der viser resultatet af en

søgning på ordet tobak i enelektronisk journal


lingen af strategien for modtagelse, bevaringog tilgængeliggørelse af elektroniske arkivali-er. I mere end 20 år tegnede han virkeliggø-relsen med bistand fra nogle få arkivarer, somhan i vidt omfang selv oplærte. Også interna-tionalt står han som nestor i den elektroniskearkiverings tjeneste.

Symposium

I oktober havde rigsarkivar Johan PeterNoack inviteret en række eksperter til et sym-posium om den danske strategi for modta-gelse, bevaring og tilgængeliggørelse afelektroniske arkivalier. Baggrunden var for detførste, at Statens Arkiver nu har erhvervetkonkrete og praktiske erfaringer med alledele af den valgte strategi. For det andet varsymposiet en anledning til at markere, atseniorrådgiver Dan Tørning, som har væretden absolutte foregangsmand for elektroniskarkivering i Danmark, fyldte 70 år.

I alt 22 deltagere fra Danmark, Norge,Sverige, Island, Estland, Holland, Schweiz,England og Skotland mødtes i den traditions-rige Harsdorff-sal, hvor en række medarbej-dere fra Statens Arkiver præsenterede dendanske strategi og erfaringerne med den. Deinternationale deltagere bidrog aktivt ogengageret til, at symposiet gav StatensArkiver et stort fagligt udbytte til brug for detvidere arbejde med elektroniske arkivalier.

Revision af regler om arkiveringsversioner

De eksisterende regler for aflevering af elek-troniske arkivalier til offentligt arkiv daterer sig – med en mindre revision i 2004 – tilbage til2000. Den teknologiske udvikling og de erfa-ringer, som både Statens Arkiver og myndig-hederne har gjort med regelsættet, har nød-vendiggjort en revision. Det overordnede målmed revisionen er at formulere en fremadrettetog holdbar standard for aflevering af elektro-niske arkivalier. Regelsættet baserer sig fortsatpå princippet om systemuafhængighed, ogderudover på brug af åbne standarder. De nyregler skal tage hensyn til omkostninger hossåvel det modtagende arkiv som de afleveren-

Kommuner og regioner efter reformen 2007

Gladsaxe62.007Ballerup

46.759

Rødovre36.312

Hørsholm24.292

Solrød20.703

Odense185.871

Samsø4.125

Fredericia49.147

Fanø3.151

Læsø2.145

Kolding85.986

Haderslev56.462

Vordingborg46.307

Slagelse76.185

Vejen41.350

Thisted46.158

Syddjurs40.196

Mariagerfjord42.001

Favrskov43.698

Fredensborg39.187Hillerød

44.551

Ærø6.939

Rebild28.457

Jammerbugt38.884

Vesthimmerlands37.593

Norddjurs38.352

Langeland14.223

Faaborg-Midtfyn51.144

Guldborgsund63.533

Lolland49.469

Faxe34.313

Odsherred32.739

Gribskov40.409

Rudersdal53.621

Egedal39.267

Brønderslev-Dronninglund35.320

Ringkøbing-Skjern57.818

Ikast-Brande39.371

Frederiksværk-Hundested30.253

Hjørring67.816

Aalborg192.353

Frederikshavn63.799

Skive48.368

Viborg89.918

Randers91.995

Silkeborg84.167

Skanderborg54.153

Furesø37.311

Struer22.752

Lemvig22.760

Holstebro56.204

Herning82.935

Hedensted43.477

Horsens76.612

Vejle102.529

Esbjerg115.415

Varde49.377

Billund26.076

Tønder41.140

Aabenraa60.151 Sønderborg

76.459

Nyborg31.009

Kerteminde23.071

Svendborg58.354

Middelfart36.113

Bogense28.655

Assens41.201

Holbæk66.611

Næstved78.446

Sorø28.336

Kalundborg48.697

Stevns21.776

Køge54.926

Roskilde79.441

Lejre25.971

Frederikssund42.926

Hillerød44.551

Ringsted30.830

Morsø22.479

Odder21.133

Århus294.954

Allerød23.458

Lyngby-Taarbæk51.611

Gentofte68.991

Herlev27.166

Greve47.671

Ishøj20.668

Vallensbæk12.260

Brøndby34.513

Høje-Taastrup45.553

Albertslund28.146

Glostrup20.785

Hvidovre49.863

Dragør13.156

Tårnby39.582

Frederiksberg91.886

Christiansø

Helsingør61.295

Bornholm43.347

Københavns502.362

Gæster på symposiet besøger Rigsarkivets testværksted for elektroniske arkivalier


de myndigheder. Samtidig skal de så vidtmuligt forbedre kvaliteten af de modtagnearkivalier. Det reviderede regelsæt forventesat træde i kraft i 2010.

Kommunalt tilsyn

Statens Arkiver genneførte i 2005 og 2006 et tilsyn med kommunernes arkivforhold.Formålet var at sikre, at kommunerne vareta-ger arkivmæssige hensyn jf. arkivlovens § 8.Kommunerne skulle meddele omfanget afderes papirarkivalier samt angive, hvilke IT-systemer med bevaringsværdige data deanvendte. Endvidere skulle de oplyse, hvilkenstrategi de havde valgt for bevaring af dearkivalier, som gik ud af administrativ brugved kommunalreformen.

Statens Arkiver gennemførte i 2008 et fornyettilsyn med de nye kommuner, som havde tilformål at følge op på et tidligere tilsyn.Tilsynet havde form af et elektronisk spørge-skema. De kommuner, der ikke havde svaretfyldestgørende inden 1. oktober, eller somhavde foretaget uhjemlet kassation, blev ind-berettet til det kommunale tilsyn, som vareta-ges af statsforvaltningerne. Kun 7 kommunerhavde foretaget uhjemlede kassationer afenkelte bevaringsværdige arkivalier.Resultatet med tilsynet må derfor siges atvære tilfredsstillende for langt de flestes ved-kommende.

Nye bevarings- og kassations-bestemmelser

Den systematiske gennemgang og revision afbevarings- og kassationsbestemmelserne for

arkivalier hos statslige myndigheder afslutte-des, dog således at enkelte bestemmelserførst udstedes i 2009. Gennemgangen harførst og fremmest omfattet afleveringsmodnearkivalier. Der blev på grundlag af ajourførteoplysninger om såvel elektroniske som papir-arkivalier foretaget fornyede vurderinger afbevaringen.

I mange tilfælde blev de eksisterendebestemmelser opretholdt med enkelte modifi-kationer, mens der i andre tilfælde blev fore-taget en grundlæggende nyvurdering. Detgjaldt således de meget omfattende og kom-plekse arkivalier på Undervisningsministerietsområde, hvor sammenhængen mellemdepartementets og institutionernes arkivalierblev klarlagt. På sundhedsområdet blev derforetaget en analyse af mulighederne forbevaring af de væsentligste oplysninger isygehusenes forskellige elektroniske patient-journalsystemer.

Diskussion om bevarings-bestemmelser for forsvaret

I marts 2008 rejste en militærhistoriker vold-som kritik af foretagne og forestående kassa-tioner af arkivalier fra forsvarets operativeenheder. Kritikken beroede i vidt omfang påmisforståelser, og Statens Arkiver fandt der-for ikke anledning til at revidere de gældendebestemmelser. En nærmere drøftelse medForsvarskommandoen gav imidlertid indicierfor, at der hos forsvarets enheder findes arki-valier, hvis eksistens aldrig er oplyst tilStatens Arkiver.

I maj tilkendegav forsvarsminister SørenGade i Folketinget, at alle berettigede beva-ringsønsker burde tilgodeses. Som reaktionherpå lod rigsarkivaren forstå, at gældendebestemmelser om bevaring og kassation villeblive genovervejet, når Forsvarskommandoenhar udarbejdet et dækkende forslag. Indtilvidere har Forsvarskommandoen stillet effek-tuering af kassationer i bero.

Fra forsvaret er der blandt andet bevaret

arkivalier omLangelandsfortet


Forkastelse af dårlige arkivæsker

Det blev i en række tilfælde konstateret, atstatslige myndigheder havde pakket deresarkivalier i arkivæsker, som ikke lever op til dekrav, bevaringen stiller. Æskernes overfladesugede vand, fordi de var beklædt medvandsugende testliner, i stedet for vandafvi-sende ren kraftliner.

Derfor fik alle offentlige myndigheder brevom, at kun arkivæsker, hvis yderside beståraf ren kraftliner, kan godkendes til aflevering.Præciseringen af kravene blev samtidig sendttil Lyreco A/S, Statens og KommunernesIndkøb samt Økonomistyrelsen. I juni 2008udarbejdede Økonomistyrelsen i samarbejde

med Statens Arkiver en illustreret vejledning i, hvordan man kan teste, om en arkivæskeer beklædt med den korrekte kraftliner.

Forskrifter om varetagelse af arkivmæssige hensyn

Med usvigelig sikkerhed er der år efter årsager, hvor offentlige myndigheder får skadetderes arkivalier. Skaderne er ofte alvorlige.Statens Arkiver foreskriver i sådanne tilfælde,hvad der skal gøres til genopretning og fore-byggelse. I 2008 udstedtes således ti forskrif-ter om genopretning efter skade på arkivalierog om varetagelse af arkivmæssige hensyn.Akutte vandskader opstår, når vand fra utæt-

1. foto: Indbundet forhandlingsprotokol med tydelige pletter af skimmelsvamp

2. foto: Akut vandskade.Svære skader på sager, der lå på gulvet, og pånederste hylde

1. foto: Rigsarkivæske af den korrekte type med kraftliner. Vanddråbenbliver liggende på overfladen

2. foto: Forkastet arkivæske med testliner.Vanddråben suges hurtigt ind og flyder ud i pappet


te og sprængte rør eller oversvømmede klo-akker gør arkivalierne våde. Det forekommerogså, at vand eller fugt trænger ind, hvorvægge, døre eller vinduer ikke er tætte. Årsa-gen kan også være manglende ventilation,kondensvand eller relativ høj luftfugtighed. En akut vandskade kræver omgående indgri-ben, hvis den ikke skal udvikle sig til ensvampeskade. Behandlingen er nedfrysningog efterfølgende frysetørring.

Svamp på arkivalier kan kun vanskeligtbehandles. Bliver fugtige arkivalier ikke tørretud, vil der altid være en alvorlig risiko forsvampeskade. Erfaringen viser, at omkost-ningerne til genopretning er så store, at debør få enhver offentlig myndighed til at opbe-vare arkivalier under betryggende forhold ogvaretage arkivmæssige hensyn, sådan somarkivlovens § 8 foreskriver.

Cirkulæreskrivelse til sygehusene

Arkivalierne fra regionernes (tidligere amter-nes) sygehuse er kun i begrænset omfangafleveret til Statens Arkiver. For at sikre syge-husenes varetagelse af arkivmæssige hensyni forbindelse med den igangværende struk-turomlægning på sygehusområdet, udsendteStatens Arkiver derfor efter høring af DanskeRegioner en cirkulæreskrivelse, som ind-skærpede de gældende bestemmelser ombevaring og kassation.

Bevaring af syreholdigt papir

Kolde, klimastyrede magasiner med stabil, lavrelativ luftfugtighed forlænger papirs levetid ligeså godt som masseafsyring. Og det er megetbilligere. Dette er hovedkonklusionen af et fem-årigt analyse- og forskningsarbejde af en eks-pertgruppe under Kulturministeriet, hvor StatensArkiver har været en aktiv bidragyder. Ekspert-gruppens afsluttende rapport publiceredes afStyrelsen for Bibliotek og Medier i december 2008.

I Statens Arkivers samlinger fra perioden1800-1985 er 93 % af papiret, svarende til12.865 tons, surt og nedbrydes derfor lang-somt. Skal papirets levetid forlænges, må detenten masseafsyres i en kemisk proces elleropbevares i kolde magasiner med lav luftfug-tighed. Ekspertgruppen kunne påvise, atopbevaring i magasiner ved ca. 15 ºC og 45% relativ luftfugtighed har en mindst lige sågod effekt som masseafsyring. Kølige og tørreopbevaringsforhold er dermed et realistisk ogomkostningseffektivt alternativ til masseafsy-ring. Samlingerne kan opbevares under disseforhold i ca. 200 år for den samme pris, somdet vil koste at masseafsyre dem.

Statens Arkiver kan på den baggrund medgod samvittighed fastholde sin bevaringsstra-tegi. Den er i prioriteret rækkefølge:1. Etablering af klimastyrede magasiner med

konstant lav temperatur (14-18 grader) og med konstant lav relativ luftfugtighed (50 % eller derunder)

2. Digitalisering/filmning3. Konservering

Rigsarkivets indtægts-dækkede virksomhed

afsluttede en omfattendeoprydning i Hillerød

Hospitals patientjournaler(Hillerød Hospital,

pressefoto)

Et blik gennem Martin Nyrops fredede

magasinbygningpå Landsarkivet for

Sjælland


Klimaovervågning

Opretholdelse af et godt klima i magasinerneer den mest effektive måde at sikre bevaringaf samlingerne. Derfor overvåges klimaetnøje, så både kortvarige og årstidsbestemteudsving i opbevaringsklimaet kan følges.I august blev der også opsat en datalogger idet helt nye magasin i Skejby, som benyttesaf både Erhvervsarkivet og Statsbiblioteket.Målingerne viste som forventet, at magasinethar et godt og stabilt opbevaringsklima. Detsamme gjaldt desværre ikke alle de øvrigemagasiner. Nogle magasiner er utidssvarendeog så uhensigtsmæssigt konstrueret, at detreelt er umuligt at skabe et godt stabilt opbe-varingsklima. Også derfor er der grund til atse frem til ibrugtagningen af de ny magasinerder er under opførelse.

Daisy som søgeredskab

Der er indtil videre tilvejebragt følgende søge-muligheder i Daisy.sa.dk: Der kan søges påarkivskabers eller arkivseriens navn. Dissesøgekriterier kan afgrænses kronologisk.Derudover tilbyder Daisy.sa.dk brugerne enrække yderligere muligheder i forbindelsemed resultatvisningen. Man kan således fåvist oplysninger om de enkelte pakker ogbind, som udgør arkivserierne. Hermed inde-

holder Daisy (for de registrerede arkivaliersvedkommende) alle de oplysninger, som bru-geren behøver for hjemmefra at kunne udfyl-de en elektronisk bestillingsseddel.

Denne funktion blev taget i brug i begyn-delsen af 2008, og et stigende antal bestil-linger indkommer i dag elektronisk. Daisy gørogså på anden måde livet lettere for arkiver-nes brugere. I 2007 udvikledes et modul tilregistrering af emneord, og i 2008 startededen egentlige emneindeksering. Emneordenehentes fra Hof- og Statskalenderens beskri-velser af forretningsområderne for de enkelteministeriers kontorer efter 1848. Ved åretsudgang var der blevet gennemgået fire minis-terier med underliggende kontorer og opret-tet ca. 3000 emneord.

Allerede i 2007 påbegyndtes på Landsarkivetfor Sjælland en registrering af sammenhæng-en mellem arkivalierne (hvilke arkivalier funge-rer som søgemidler til andre arkivalier). Denneregistrering skal hjælpe brugerne med søg-ningen efter bestemte arkivalier, f.eks. enkonkret journalsag i en lang række af journal-sager. I årets løb blev der registreret sådannedata for knap 9.000 arkivserier i Rigsarkivetog Landsarkivet for Sjælland omfattende i altknap 600.000 fysiske enheder svarende tilca. 24,5 % af de to arkivers samlede bestandaf fysiske enheder.

Årets konserveringer.

Kjærgaard Birks tingbog fra 1650, Landsarkivet for Nørrejylland. Tingbogener indbundet i et pergament-fragment fra et middelalder-ligt latinsk håndskrift. Bindet og siderne er blevetrenset og stabiliseret, mentingbogens udseende er ividest muligt omfang opret-holdt. Ved konserveringen erfremdraget beskrevne ark,som har været brugt sombindfyld.


Afslutningen af SPE-projektet

For otte år siden påbegyndtes SPE-projektet,der omfatter Stregkodning, Pakning ogEtikettering af samtlige arkivalier i Rigsarkivetog Landsarkivet for Sjælland. Målsætningenvar at gennemføre et flytteforberedendearbejde, der skulle sikre, at alle Rigsarkivetsog Landsarkivets arkivalier er emballeret,således at de kan tåle flytning, og identifice-ret, således at der er styr på flytningen.

SPE har været et meget ambitiøst projekt –det er uden sammenligning det største beva-rings- og tilgængeliggørelsesprojekt nogen-sinde i Statens Arkivers historie. Det tåler,hvad størrelse angår, sammenligning med destørste arkivprojekter på verdensplan. Det varderfor med stor glæde, at det ved udgangenaf 2008 lykkedes at afslutte SPE-projektetefter planen - fuldt ud og rettidigt.

SPE-projektet har i sin 8-årige levetidbehandlet 193.000 hyldemeter arkivalier, sva-

rende til ca. 2,5 millioner arkivpakker, proto-koller, kort og tegninger mv. stammende framiddelalderen og frem til i dag. SPE-projektethar i disse otte år tillige fungeret som dyna-moen bag Statens Arkivers strategi for digitalbeskrivelse af samlingerne. I kraft heraf ersamtlige SPE-behandlede arkivalier blevetnyregistreret i Statens Arkivers databaseDaisy, og opdaterede beskrivelser af alleRigsarkivets og Landarkivets arkivalier ersåledes nu frit tilgængelige for publikum påinternettet.

SPE-projektet har kastet en række sidegevin-ster af sig. Fundamentet for inførelse af enmere effektiv og digital bestillings- og ekspe-ditionsstyring er nu etableret, og der er somled i projektet gennemført dels en revision afarkivbestanden med identifikation af mangleri samlingerne og dels en tilstandsvurderingmed identifikation af synlige skader og kon-serveringsbehov. I forbindelse med SPE-arbejdet er der desuden tilvejebragt ogafprøvet nye muligheder, der sikrer optimallogistik ved flytning.

Det har kostet 265 årsværk at gennemføredette gigantiske projekt, og undervejs har en målbevidst satsning på udvikling af pro-duktivitetsfremmende tiltag ført til, at arbejds-produktiviteten kunne forøges med op til 80 %.

SPE’s afslutning blev behørigt fejret den 27.oktober med et arrangement i Rigsarkivetsmagasin i Glostrup, hvor kulturminister CarinaChristensen talte og ønskede Statens Arkivertillykke med fuldførelsen af projektet. I sin taletil SPE-medarbejderne takkede rigsarkivarJohan Peter Noack for indsatsen og pegedeblandt andet på, at SPE-projektets lykkeligegennemførelse havde skabt et udgangspunktfor nye visioner for blandt andet søgning ogformidling.

DIP

DIP står for Daisy-Indtastning i Provinsen,dvs. indtastning af arkivalieoplysninger i Statens Arkivers database, Daisy, med

ArkivchefAugust Eriksen

takker medarbejderne på SPE-projektet

KulturministerCarina Christensen

deltog i festlighederne i Glostrup

ved afslutningen af SPE-projektet


tilhørende ompakning og stregkodning. Målet med arbejdet er at gøre det muligt forbrugerne at orientere sig om og bestille arkivalier fra samlingerne på nettet. Indtast-ningerne er derfor et helt centralt led ibestræbelserne på at digitalisere så mangeydelser som muligt – parallelt med hvad derer sket i København.

I året nåede de fire vestdanske arkiver i alt at behandle godt 17 hyldekilometer på serie-niveau og 13 hyldekilometer på magasin-enhedsniveau. I alt er nu behandlet 77hyldekilometer på serie- og knap 48 hylde-kilometer på magasinenhedsniveau. Det sva-rer til, at arkivoplysninger om lige knap 60 %af samtlige serier og 37 % af samtligemagasinenheder i form af pakker og proto-koller er tilgængelig via nettet. Det er antage-lig medvirkende til, at det antal arkivalier, derekspederes til læsesalene, er stigende i disseår, selv om besøgstallet ellers er faldende.

I det store og hele er ressourcerne til projek-tet kommet fra de ordinære midler. Det erfortsat håbet, at projektet kan afsluttes i2012. Men en forudsætning vil i så fald være,at der tilføres ekstra ressourcer.

DDA Sundhed

”Styrkerne ved DDA Sundheds-initiativet erså åbenlyse, at de knap behøver at bliveomtalt. Som slutkonklusion anbefaler udval-get klart en fortsættelse af DDA Sundheds-initiativet. Det videnskabelige udbytte børdog løbende monitoreres, og en fornyet eva-luering bør finde sted om 4-5 år.” Sådan heddet i den evalueringsrapport, et skandinaviskekspertudvalg gennemførte i foråret af DDASundhed ved Dansk Data Arkiv. Udvalgetbestod af professor Olof Nyren, Afd. f. medi-cinsk epidemiologi og biostatistik, KarolinskaInstituttet, Stockholm, professor Mika Gissler,Det nationale forsknings- og udviklingscenterfor velfærd og sundhed, Helsinki og profes-sor Berit Heitmann, Institut for Sygdoms-forebyggelse, København.

Udvalget lagde desuden vægt på, at det

nu og fremover er blevet muligt at udnytteældre undersøgelser i langt større stil, end tilfældet ellers ville have været, til gavn forforskningen og borgerne. Efter udvalgetsopfattelse bør virksomheden derfor fortsæt-tes – også fordi aflevering til Dansk DataArkiv er det eneste alternativ til sletning i henhold til Datatilsynets bestemmelser.Foreløbig er der kun givet bevilling til en et-årig forlængelse med henblik på, at der iløbet af 2009 kan forhandles medForsknings- og Innovationsstyrelsen om enlængerevarende løsning. Sker dette, ligger en række anbefalinger fra panelet klar: nærmere kontakt med primærforskerne ogudvidelse af området til foruden epidemi-ologiske også at omfatte kliniskeforskningsundersøgelser.

Landsarkivet for Sønderjylland 75 år

4. juli 1933 åbnede Landsarkivet for Sønder-ylland. Jubilæet blev fejret med en receptionden 14. august. Rigsarkivar Johan PeterNoack og arkivchef Steen Ousager talte. Der vistes en film fra arkivets udvidelse i1970’erne. Arkivar Leif Hansen Nielsen præ-senterede bogen ”Et centralsted forudforskning af Sønderjyllands historie”.Landsarkivet for Sønderjylland gennem 75 år1933-2008. Forskningsleder Hans SchultzHansen forelæste om arkivets betydning forforskningen i landsdelens historie 1983-2008.

Landsarkivetfor Sønderjylland fejrer sit jubilæum


Arkivalieronline

Der er fortsat nedgang i antallet af besøg pålæsesalene. Forklaringen er ligetil: stadig flerebenytter Arkivalieronline på internettet, somdet ses af diagrammet. Brugen er omfattende.Det hidtil største antal brugere overhovedetvar inde på siten 28. december, hvor over5.800 slægtsforskere og andre slog op i kirke-bøger og folketællinger. Selv juleaftensdag varder over 2.000, der i juletravlheden havde tidog lyst til at forske. De kikkede ikke bare forbi.Over en tredjedel er inde på siten i mere enden time, og når der dertil lægges de 20 %,som bruger mellem en halv og en hel time tilat søge, må brugen betegnes som intensiv.

Der er meget materiale, der efterhånden erpå nettet. Alle kirkebøger fra 1600-tallet tilomkring 1925 kunne fra midten af året sespå Arkivalieronline, og der er taget fat på denæste 25 år, idet kirkebøgerne fra Fyn erudlagt op til ca. 1950. Også yderligere en fol-ketælling er kommet til de 12, der var i forvej-en, nemlig 1925-tællingen, således at stortset alle folketællinger fra 1787 til 1925 nu kanbenyttes uden besøg på arkivernes læsesale.

Dansk Demografisk Database

Dansk Demografisk Database (DDD) hareksisteret siden 1996. Hver uge modtagesder nye indtastninger, og Dansk Data Arkivråder over statistik, der viser udviklingensiden begyndelsen. Antallet af afleveringer

var størst i 2001, hvor der var fokus på atfærdiggøre 1801-folketællingen. I det år blevder afleveret 2.024 indtastninger mod 1.054 i 2008, hvilket dog stadig er et pænt, stortantal. Men et tal vi gerne ser forøget og vilarbejde på at forøge i de kommende år.

På Internettet har alle fri adgang til at søge i indtastningerne og til at læse om projektet.Ved hjælp af log-filer er det muligt at følgeudviklingen. Der er dog det problem, at for-tolkningen af antallet af besøgende og deresaktivitet på siderne er særdeles vanskelig,idet der ikke er nogen entydig måde at tællepå. Men uanset dette forbehold viser tallene,at der gennem årene har været en stadigstigning i brugen af DDD i takt med, at derbliver stadig flere poster.

År Pageviews Antal poster2001 3.611.458 5.1 mio2005 13.905.288 10.5 mio2008 26.712.101 12.8 mio

I 2008 blev der som sædvanlig udgivet ensamling af alle de uafsluttede folketællinger.På grund af den store datamængde måttesamlingen udsendes på DVD i stedet for CD.

Sydslesvigske kirkebøger

I Tyskland er kirken ikke statslig, og kirkebøgersamles som følge heraf ikke som i Danmark ilandsarkiver, men på kirkebogskontorer, derkun omfatter en enkelt kirkekreds. For slægts-

Udviklingenkan illustreres ved det faldende antal

besøg på læsesalene over for det stigende

antal registrerede brugere af

Arkivalieronline

160.000

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

02005 2006 2007 2008

Antal besøg pålæsesalen

Registrerede brugereaf arkivalieronline


forskere syd for grænsen betyder det, at deskal henvende sig forskellige steder.

En aftale i 2004 med Nordelbisches Kirche i Kiel betød imidlertid, at mikrokort af kirkebø-ger før 1876 for sogne i det nuværendeSydslesvig kunne kopieres og stilles til rådig-hed på de danske læsesale.

Filmningscentret i Viborg fremstillede mikro-kortkopierne 2005-2008, og aftalen er nuopfyldt. Mikrokortene må efter aftalen medden tyske kirke kun benyttes af danske stats-borgere, som også har gjort pæn brug afdem. I det forløbne år er knap 2.000 sydsles-vigske kirkebøger brugt i Danmark.

Digitalisering og konserverings-filmning 2008-2011

Takket være kulturbevaringsmidler på 2,7mio. kr. årligt over fire år sikredeKulturministeriet i juni, at arkivalier, som er ifare for at gå til grunde på grund af hyppigtudlån eller dårlig bevaringstilstand, fortsatkan stilles til rådighed for forskningen.

Arbejdet ligger i fortsættelse af det, der blevbevilget penge til i 2005, ligeledes for en fire-årig periode. Der skal årligt udføres 280.000skanninger og 300.000 konserveringsfilm-optagelser samt lægges 800.000 filer ud påArkivalieronline.

Det er Filmningscentret, der står for gennemfø-relsen af projektet. Digitaliseringsdelen omfatterkirkebøger og folketællinger, mens arkivalier fraadministrationen af De vestindiske Øer indtil1917, på grund af deres skrøbelighed, er højtprioriteret for konserveringsfilmningens ved-kommende. Endvidere bliver andet materiale,som er kategoriseret som værende af enestå-ende national betydning, filmet.

Digitalisering, sponsoreret af erhvervslivet

Digitalisering på kulturarvsområdet er typiskblevet finansieret gennem særbevillinger fraKulturministeriet, og det har været en udgifts-krævende aktivitet. Som noget nyt vil StatensArkiver derfor søge midler til digitalisering aftinglysningsarkivalier gennem sponsorering.

Den travle havneplads i Christiansted på St. Croix iDansk Vestindien i 1815.Akvarel af H. G. Beenfeldt(Rigsarkivet,Rentekammersamlingen337, 211b)


Lykkes det, skal ældre materiale som realre-gistre og omskrevne tingbøger digitaliseresved skanning fra mikrofilm og originalmateria-le og derefter lægges ud på Arkivalieronline.

Projektet vil sammen med den elektroniske ting-bog medføre en fuldstændig digitalisering aftinglysningsregistre, der har væsentlig betydningsom søgemiddel for købere, ejere og sælgere affast ejendom, herunder ejendomsmæglere ogadvokater. I dag er de henvist til enten at mødeop på det relevante arkiv inden for åbningstidenfor selv at fremfinde oplysningerne eller at bestil-le en arkivundersøgelse mod betaling hosStatens Arkiver. Med en digitalisering kanStatens Arkiver stille materialet gratis til rådighedover nettet, hvilket vil betyde en besparelse ibåde tid og penge. Projektet vil således resulte-re i en væsentlig serviceforbedring for både pri-vate og professionelle brugere.

Samtidig vil en digitalisering af tinglysningsar-kivalier være med til at sikre arkivalierne foreftertiden, idet de vil kunne undtages fraudlån, så slid på materialet undgås. Endeligvil en lettere adgang også have stor kulturhis-torisk og forskningsmæssig interesse, datinglysningsarkivalier er primærkilder til f.eks.ejendoms- og lokalhistorie.

Digitaliseringsprojektet, der er beregnet til atkunne gennemføres på 5 år og koste i alt 38mio. kr., er bl.a. aktualiseret ved, at al tinglys-ning vil foregå digitalt fra 2009.

Kulturministeriets digitaliseringsstrategi

I august udsendte Kulturministeriet en fore-løbig rapport fra den arbejdsgruppe, som harværet i gang siden 2006, jf.http://www.kulturministeriet.dk/sw75990.asp.Så vel Brian Mikkelsen som den i septembertiltrådte kulturminister, Carina Christensen,har offentligt udtalt sig om vigtigheden af kul-turarvens digitalisering, som i øvrigt blevomtalt i regeringens tiltrædelsesprogram ioktober 2007.Foreløbigheden til trods står der slet ikke sålidt. Institutionerne har opstillet konkrete pro-

grammer og indsamlet oplysninger om hidti-dige digitaliseringer. Konsulentfirmaet Gartnerhar foretaget udredninger om økonomi ogmulige design for fælles søgeadgang.Kulturministeriet har indhentet oplysningerom status for en række andre lande. Og ensærlige arbejdsgruppe har nøje overvejet despørgsmål, som må tilgodeses efter ophavs-retten.

Ved årets udgang forelå udkast til endeligrapport. Der er heri tegnet tre scenarierafhængigt af, hvor mange penge der kanafsættes. For sit vedkommende har StatensArkiver til de bedste muligheder forudset, atoplysninger fra journaler, skifter og tingbøgermv. kan digitaliseres. På det således tegnedegrundlag er det nu meningen at undersøge,hvor meget der over de kommende år kanbevilliges.

Arkivlovens § 16

Arkivloven fastsætter, at private, der er i besiddelse af arkivalier, der hidrører fra stats-lige myndigheder, skal aflevere dem tilStatens Arkiver. Bestemmelsen i arkivlovenhar aner tibage til Christian Vs Danske Lov fra 1683.

Bestemmelsen er ikke overflødig. Det hændernæsten hvert år, at arkivalier fra statslige myn-digheder dukker op i privat besiddelse, i antik-variater eller på auktioner. Det er dog sjældent,at det drejer sig om dokumenter, der knyttersig til kendte historiske personer eller begiven-heder, som da et egenhændigt brev fra PeterTordenskjold, skrevet umiddelbart førMarstrands erobring, blev sat på auktion. DaStatens Arkiver konstaterede, at brevet varindført i admiral Ole Judichærs journal, der varøverstkommanderende i den marstrandskeekspedition, ligesom dennes svar var indført ikopibogen, kunne der ikke være tvivl om, atdet drejer sig om et statsligt arkivalie. Da auk-tionshuset blev gjort opmærksom på dette,blev brevet afleveret til Rigsarkivet.


Læsesalene

Statens Arkivers læsesale havde godt55.000 besøg, ca. 12 % mindre end detforegående år. Udviklingen med faldendebesøgstal er således fortsat.

Brugerundersøgelsen, der gennemførtes iefteråret på læsesalene, giver svaret: Mangeslægtsforskere sidder nu hjemme ved com-puteren og driver forskning der. Den mulig-hed er givet med e-læsesalen og adgangentil Arkivalieronline og Dansk DemografiskDatabase 24 timer i døgnet. Men i øvrigt vardet i stor udstrækning de samme gæstersom tidligere, der anvendte læsesalene. Degjorde det blot noget sjældnere.

Ikke desto mindre bliver der bestilt lige såmange arkivalier som før, trods faldet i antalbesøg. Det skyldes efter alt at dømme demange nye muligheder, indtastning af oplys-ninger om arkivalierne i Daisy giver, de nyeog stærkt udvidede muligheder for elektro-nisk bestilling og vejledning via nettet, ogogså en fortsat stor interesse.

I Landsarkivet for Sønderjylland fortsattesforsøget med gruppearbejdsdage den førstemandag i måneden. Der blev taget godtimod tilbuddet, der bliver permanent fra

2009. Besøgstallet var således højere end påandre mandage.

Forøget vejledning

Siden 2006 har Statens Arkiver på sine læse-sale tilbudt forøget vejledning i form af særli-ge tilbud til førstegangsbesøgende ogspecialistvejledning til studerende og andreforskere i det hele taget. Tilbuddet blev isærvel modtaget af førstegangsbesøgende og afdeltagere i kurser og fyraftensmøder. Pådisse kurser var der typisk op til 20-30 delta-gere og i enkelte tilfælde flere. Det er somsupplement til den almindelige læsesalsvej-ledning og e-læsesalens muligheder derforisær på dette felt, at den forøgede vejledningblev en succes.

Hver læsesal lagde for forårs- og efterårssæ-sonen et program med foredrag og kurserdels om særlige arkivfonds og dels med fore-drag om udvalgte temaer af interesse forarkivbrugere. I rækken af temaer indgik bl.a.lægdsruller, kilder til ejendomshistorie, skole-arkiver og adoptionssager. Særlig velbesøgteblev foredrag om modstandsbevægelsen iSønderjylland, udvandringens historie ogkvinder i kommunalpolitik i perioden 1909-1950. Helt særlig interesse vakte foredraget

Udsnit af det brev,Tordenskjold skrev i juni 1719 før erobringen af Marstrand

på Landsarkivet for Sjælland med emnet ”Det kriminelle Bornholm under lup”. I dettetilfælde var foredragsholderen en tidligerevicekriminalinspektør. Ellers var det forskereog arkivarer fra Statens arkiver der holdt for,suppleret af udefra kommende forskere ogstuderende.

Endvidere afholdtes introduktionskurser tilDaisy.sa.dk og Dansk Demografisk Databasesamt introduktionskurser for nye brugere. Samlet set blev der afholdt 160 foredrag,kurser og rundvisninger i Statens Arkiver.

Brugerundersøgelse 2008

Statens Arkiver har som et led i resultatkon-trakten med Kulturministeriet gennemført enbrugerundersøgelse på læsesalene i septem-ber og oktober 2008. Hensigten var at under-søge, hvad Statens Arkivers brugere menerom kvaliteten af arkivernes faciliteter ogydelser, herunder også om de seneste tiltagpå formidlingsområdet som den udvidede vej-ledning og Statens Arkivers nye hjemmeside.

Brugerundersøgelsen 2008 blev besvaret af714 brugere fordelt på Statens Arkivers sekslæsesale. Svarene viser, at brugerne genereltvar tilfredse med service og betjening. Særligstor tilfredshed var der med den mundtligevejledning på læsesalene, der er en kerney-delse i Statens Arkivers service.

Brugerundersøgelsen viste også, at StatensArkivers databaser, Daisy, Arkivalieronline ogDansk Demografisk Database samt ydelserpå www.sa.dk er meget populære somsupplement eller erstatning for den alminde-lige læsesalsservice. Etableringen af trådløstnetværk og flere computere på StatensArkivers læsesale i 2009 vil øge mulighedenfor at kombinere de to ydelser.

Kombinationen af almindelig læsesalsserviceog den internetbaserede service vil værevejen til at fastholde og øge den generelt højetilfredshed, som brugerundersøgelsen 2008har dokumenteret. Brugerundersøgelsensresultater er fremlagt på www.sa.dk.


E-læsesalen – en ny hjemmeside

En samlet indgang til alle Statens Arkiverspublikumsvendte informationer og webtje-nester. Dette er målsætningen for e-læse-salsprojektet. Med en ny hjemmeside klar tillancering ved udgangen af 2007 afsluttedeprojektet sin første fase, der også indbefatte-de et nyt webdesign og en grundlæggendeændret strukturering af informationerne påhjemmesiden. Desuden blev de nye rammerudfyldt med såvel nyt som revideret og ajour-ført indhold fra den gamle website i form afarkivfaglige vejledninger og historiske temaersamt særlige e-learningsmoduler.

Det nye – og reviderede – indhold tagerudgangspunkt i brugernes spørgsmål ogønsker. Hjemmesiden henvender sig direktetil flere målgrupper, idet der er skrevet speci-fikke introduktioner til førstegangsbrugere,slægtsforskere, studerende, forskere og bru-gere, der blot kommer en enkelt gang påarkivet f.eks. for at se deres egen sag.

Med lanceringen af det nye CMS-baseredewebsite i begyndelsen af 2008 afsluttedesførste del af projektet. I løbet af 2008 er derblevet arbejdet med de to næste deleleveran-cer. Den første af disse omfatter udvikling oglancering af en særlig funktionalitet kaldet MinE-læsesal. Her vil brugeren via et login fåadgang til en række personaliserede tjenestersom at søge, bestille og følge ekspeditionenaf ønskede arkivalier, bestille plads på læse-salene, udveksle erfaringer med andre bruge-re, få vejledning fra arkivet, gennemgå oggemme e-læringsforløb m.v. Den anden del-leverance omfatter udvikling og lancering afet nyt læringskoncept, hvor brugerne gen-nem lyd og levende billeder kan blive inspire-ret til og opkvalificeret i brugen af arkivalier.Arbejdet med delleverancerne forløber plan-mæssigt og forventes afsluttet sensommeren2009.

Årets afleveringer

Der blev modtaget knapt 9 hyldekilometerpapirarkivalier, ca. 7 fra statslige myndighe-

der og ca. 2 fra kommunerne. På det statsli-ge område var der særlig tale om afleveringerfra politi og domstole. Den relativt storemængde kommunale papirarkivalier var pri-mært et resultat af kommunalreformen.Endvidere blev der godkendt arkiveringsver-sioner af data fra 241 statslige IT-systemer.Den samlede datamængde udgjorde 570GB, hvoraf fire ESDH-systemer tegnede sigfor hele 320 GB. På det kommunale områdeblev der godkendt arkiveringsversioner afdata fra 162 IT-systemer. Afleveringerne varogså her et resultat af kommunalreformen.

Forskning

Et mangeårigt projekt blev afsluttet medudgivelsen af det femte og sidste bind i seri-en Kilder til dansk forvaltningshistorie. Detomhandler tiden 1920-1970 og har titlenEfter bemyndigelse. Som i seriens andre bindgives her en grundig beskrivelse af en langrække kildetyper med forslag til deres anven-delse.

Erik Gøbel publicerede Det danske slavehan-delsforbud 1792. Forhistorien, forordningenog følgerne, der både rummer kilder og ana-lyse. Erik Nørr m.fl. udgav Th. Gliemannsamtskort over hertugdømmet Slesvig med enindledning om korttegneren og fyldige kom-mentarer om områdets indviklede administra-tive forhold. Morten Andersen fik udgivet sinph.d. afhandling i revideret skikkelse undertitlen Den følte grænse. Slesvigs deling oggenopbygning 1918-1933. Et vægtigt bidragtil modstandsbevægelsens historie sådagens lys med Peter Birkelunds tobinds-værk Holger Danske. Sabotage og likvidering1943-45. Peter Fransen behandlede sam-men med Henrik Harnow et emne fra detmoderne erhvervslivs historie i ThinkingPeople. The True Story about Rambøll – onthe Road to become a Global CommunityConsultant.

To bøger skyldtes 75-årsjubilæer, nemlig Etcentralsted for udforskning af Sønderjyllandshistorie. Landsarkivet for Sønderjylland gennem 75 år 1933-2008 med bidrag af

Hans Schultz Hansen, Leif Hansen Nielsen,Hans Kargaard Thomsen og Steen Ousager,og Arkiver mellem konflikt og samarbejde. 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933med bidrag af Hans Kargaard Thomsen,Malte Bischoff og Hans Schultz Hansen.Bogens tekster bringes både på dansk ogtysk.

Center for Erhvervshistorie, der er et samar-bejde mellem Erhvervsarkivet og Institut forHistorie og Områdestudier ved AarhusUniversitet, fik en positiv evaluering og fik for-længet sin virkeperiode med fem år. Sammenmed andre ansøgere fik Statens Arkiver enbevilling på 15 mio. kr. til projektet DigDag(Digitalt atlas over Danmarkshistorisk-admi-nistrative geografi).

Anne Sofie Fink Kjeldgaard fik ph.d. graden.


I årets afleveringerindgik arkivalier fraUdenrigsministeriet,herunder depecher frem til 1988

Rådet for udvikling af nationalt ABM-samarbejde

Indsatsen for konkret samarbejde er fortsat.Et tværgående udvalg tager fra årsskiftet fatpå at afdække, hvilke gensidige inspirationerde enkelte institutioners digitale formidlingerrummer potentiale for. Statsbiblioteket, DetKgl. Bibliotek og Statens Arkiver har iværksatfællesprojekter, som der er opnået støtte tilgennem Kulturministeriets udvalg til digitalbevaring. Og sammen med Nationalmuseetindgår de i det konsortium, der lige før julopnåede, at videnskabsministeren bevilligede15 mio. kr. til DigDag-projektet.

ABM-standarder for dataoverførsel

Fra 2007 har standarder været tilgængeligepå Kulturarvsstyrelsens hjemmeside. Der ervedtaget nyt kommissorium for den arbejds-gruppe, som skal stå for vedligeholdelsen.Og nok så interessant, på arkivområdet erstandarderne blevet anvendt på overførsler af data til Danpa 3.

Privatarkivudvalget

Et femte udvalg er nu nedsat af kulturministe-ren efter arkivlovens § 45. Flere friske kræfterer kommet til. I udgangssituationen har også

politiske drøftelser fundet vej til dagsordenen,fordi flere føler, at lokalarkiverne er økonomi-ske stedbørn, når man sammenligner medmuseerne.

Men først og fremmest har udvalget taget fatpå konkrete samarbejder. I forlængelse afudredningen 2007 er der nedsat et nytudvalg for bevaring af private digitale arkivali-er, der skal skabe overblik over indsatserne,virke for vidensspredning på området ogkoordinere mulige fællesindsatser. Formandfor udvalget er projektleder Peter Edelholt,Erhvervsarkivet. Et andet udvalg skal forsøgeat ajourføre og revidere listen fra 1996 over,hvordan ansvaret for indsamling blev fordelt,når det drejer sig om arkiver fra landsdæk-kende foreninger og organisationer. Formandfor dette udvalg er arkivar, dr. phil. Erik Nørr.

Danmarks Nationale PrivatarkivDatabase

I maj-juni blev rapport og regnskab sendt tilKulturministeriet om Danpa 3. Programmetvar opdateret og lagt på den server, somStatens Arkiver stiller til rådighed på DanskData Arkiv. I løbet af sommeren skulle alledeltagende arkiver foretage fornøden dataeks-port. Med mindre forsinkelser skete det også. Bortset fra de data, der skal impor-teres fra Sammenslutningen af Lokal


Nordisk ekspertseminarom bevaring og

kassation

Arkiver, der har været uforudset længe om atfå den server i drift, som rummer Arkibas 4.Tidspunktet for ibrugtagning har derfor måt-tet udskydes til april 2009.

Internationalt samarbejde, EU

I december deltog Kirsten Villadsen Kristmar,Jun Yoneyama og Jan Dalsten Sørensen iDLM-forum. Konferencen var arrangeret afdet franske EU-formandskab i samarbejdemed DLM (Document LifecycleManagement), som er et europæisk samar-bejde for arkiver og it-leverandører med inter-esser i digital arkivering. De danske deltagerepræsenterede papers om format- og struk-tur-konverteringsprojektet, projektet om til-gængeliggørelse af elektroniske arkivaliersamt om revisionen af afleveringsreglerne.

Nordisk samarbejde

I april holdt Rigsarkivet nordisk ekspertseminarombevaring og kassation. Det faldt i øjnene,efter hvor forskellige traditioner indsatsen tilret-telægges. Diskussionen var livlig og principiel.Fire rigsarkivarer deltog og markerede sig idebatten.

I november deltog en række medarbejdere iet nordisk ”elarkiv-seminar” i Finland for per-soner i de nordiske lande, som arbejder medelektroniske arkivalier. Programmet var enblanding af præsentationer og workshops,og de danske deltagere bidrog aktivt medoplæg og diskussioner.

Dansk Data Arkiv med i internationaltsamarbejde om datadokumentation

Til afløsning af ældre dokumentations- ogarkiveringsstandarder indførte Dansk DataArkiv den såkaldte DDI-standard.Dokumentationsstandarden DDI (DataDocumentation Initiative) retter sig mod doku-mentation af forskningsdatamaterialer medhenblik på identifikation, bevaring og udleve-ring. DDI-standarden udvikles og vedligehol-des i et verdensomspændende samarbejde

mellem forskningsdataarkiverne. Dette arbej-de er forankret i organisationen DDI-Alliance,hvor Dansk Data Arkiv har en formandspost ialliancens ekspertkommite og derigennem etmedlemskab af styrekommitteen.

I 2008 blev en ny version af standarden, DDI3.0, vedtaget efter et årelangt arbejde ogmange drøftelser. DDI 3.0 indebærer enrække forbedringer i forhold til tidligere ver-sioner af standarden herunder bedre mulig-heder for dokumentation af datasamlinger ogkomplekse data. Parallelt med vedtagelsen afDDI 3.0 blev der iværksat et samarbejde omudvikling af redskaber til anvendelse af stan-darden ved dokumentation af data. Også herblev Dansk Data Arkiv centralt placeret.

Besparelser, ejendomsskat og huslejeforhøjelser

Der meldte sig overraskende store bespa-relser, hvis udmøntning krævede beslutning ijuni. En del var kendt. Flere års mindre reduk-tioner i finanslovsbevilling forudsatte tilpasningsenest, når opsparede midler var brugt frabegyndelsen af 2009. Derimod kom det ufor-udset, at Slots- og Ejendomsstyrelsen varsle-de anselige huslejeforhøjelser, fordi ejendoms-skatterne steg. Et forsøg på at overtale udlejertil at gøre indsigelse mod vurderingerne faldt tiljorden. Fra 2009 skulle så driften klares for i altca. 3 mio kr mindre end før.

De meget store udgifter til bygningsdrift kanStatens Arkiver ikke nedbringe. Derfor målønbudgettet undgælde for stort set helebesparelsen, og her gør det rigtig ondt. Detblev denne gang klaret uden afskedigelser,fordi der – planlagt og tilfældigt – fandtes entilstrækkelig stødpude af ledige stillinger.Nedgangen i bemanding rammer især iRigsarkivet, hvor Bevarings- og Kassations-afdelingen har set sig nødsaget til at overgåtil en turnus, hvor myndighederne ikke læng-ere afleverer papirarkivalier hvert 5. år, mennu hvert 10. år.

Én ulykke kommer sjældent alene. I septem-ber varslede Slots- og Ejendomsstyrrelsen, at



Parti fra Rigsarkivet på

Slotsholmen

ny markedsvurdering af ejendommene påSlotsholmen ville medføre huslejeforhøjelser,som i 2011 ville stige med mere end 3 mio krårligt. Altså oveni, hvad Statens Arkiver nubetaler.

For Statens Arkiver strider forhøjelsen direktemod ordningens rationale. Sådan set giver detgod mening, at institutioner skal kigge på pri-sen, når beslutninger falder om, hvilket domicilder kan bruges. Men opfattende specialind-retninger til magasiner og læsesale medfører igivet fald så store flytteudgifter, at tilpasningertil stigende husleje vil være som at føje spot tilskade. Når man så også betænker, at Rigs-arkivet i 2003 blev fastholdt på Slotsholmenved en regeringsbeslutning, må det vel væresådan, at den ene hånd ikke ved, hvad denanden gør.

I et hurtigt møde med departementets ledelseblev der indstændigt anmodet om, at Kultur-ministeriet forhandler forhøjelsen væk eller skaf-fer kompensation for dens virkning. Det villevirke grotesk, om arkivdriften blev yderligerestærkt forringet, når begrundelsen er så absurd.

Administrative servicecentre

Staten skal igen rationalisere sine interneprocesser. 7. februar besluttede regeringenat oprette et fælles center for al lønanvisningog bogholderi, og et andet center for al IT-drift. Også Statens Arkiver er omfattet af deforberedelser, som straks blev iværksat.

Det står nu klart, at der til Økonomistyrelsen iefteråret 2009 skal afgives 3 medarbejdere.Afgivelsen til Statens IT under Skatteministerietbliver nok noget større. Hvor mange og hvornården skal effektueres, er ikke besluttet endnu.

Overbevisningen er, at der kan høstes betyde-lige gevinster ved den stordrift, som teknologi-en gør mulig. Rundt omkring på institutionernehersker en vis skepsis, dels til om de forudsat-te centrale ydelser bliver leveret i rette tid og tilaftalt kvalitet, dels til om de sparede omkost-ninger mere end modsvarer de betalinger, dernu bliver pålignet. Det må håbes, at de to cen-tre faktisk kan gøre denne skepsis til skamme.

ESDH

Statens Arkiver indførte i efteråret elektronisksags- og dokumenthåndtering (ESDH) i detadministrative arbejde. Beslutningen blev truf-fet i 2007, og i løbet af 2008 blev indførelsenforberedt. Systemet betød et farvel til papir-sager i det administrative arbejde. Alle sagerog sagsakter ligger i dag lagret elektronisk isystemet, både fødte elektroniske dokumentersom e-post og Word-dokumenter og papir-post, der skannes og overføres til systemetved modtagelsen.

Det valgte ESDH-system er Scan·Jour Captia ien koncernfælles udgave, der administreres afKulturministeriets koncerncenter og benyttesaf en række kulturinstitutioner ud over StatensArkiver.

Landsarkivetfor

Sjælland

Rigsarkivet LandsarkivetforFyn

Landsarkivetfor

Nørrejylland

Landsarkivetfor

Sønderjylland

Erhvervs-arkivet

*)5.610Modtagelse af arkivalieropgjort i hyldemeter

Tabel 1. Udvalgte serviceydelser i 2008

219 3.228 138 577

StatensArkiver

i alt

9.772

15.50515.151Besøgende på læse-salene 7.289 10.560 3.227 3.245 54.977

20.25852.646Ekspederede enhederpå læsesalene 8.909 84.419 5.388 11.418 183.038

1.2331.379Besvarelse af skriftligeforespørgsler**) 350 484 174 68 3.688

Produktion

Statens Arkiver leverer mange forskellige ser-viceydelser til myndigheder og borgere. Despænder lige fra vejledning af de mange besø-gende gæster på læsesalene over konserve-ring og sikkerhedsfilmning til ordning ogmodtagelse af arkivalier fra myndigheder ogprivate personer. Et udsnit af disse service-ydelser er præsenteret i tabel 1.

*) Indgår i Rigsarkivets modtagelsestal.**) Omfatter kun 1.-3. kvartal.


Statens Arkiver i tal

2008

Tabel 2. Udgifter i 2008 fordelt på hovedaktivitetsområder


Økonomi

Statens Arkivers omsætning udgjorde i 2008181,1 mio. kr. opgjort som omkostningerexcl. moms. Omkostningernes fordeling påhovedaktivitetsområder er vist i tabel 2.

Indtægtsgivendeforsknings-virksomhed

Indtægts-dækket

virksomhed

Ordinær virksomhedMio. kr.

Andre tilskuds-finansierede aktiviteter

Bygge- ogflytte-

planlægningI alt

1,673,0Løn 2,4 10,5 100,1

0,269,8Øvrig drift 1,3 0,6 81,0

1,8

12,6

4,7

17,3142,8Udgifteri alt

3,7 11,1

Leje og driftaf midlertidige

magasiner

0,0

4,4

4,4 181,1

Personaleressourcer

Statens Arkivers samlede personaleforbrugudgjorde i 2008 307 årsværk eller 100,1 mio. kr.opgjort i lønudgifter. En væsentlig del af dissepersonaleressourcer anvendes i tilknytning tilStatens Arkivers primære aktiviteter, dvs. beva-ring og kassation, konservering og sikkerheds-filmning, samt forskning. Figur 1 viser, hvordanpersonaleressourcerne til disse formål procentviser fordelt på de nævnte formål.

Figur 1. Procentfordeling af lønudgifter i 2008

Formål %

Bevaring og kassation af konventionelle arkivalier 7,3

Bevaring og kassation af elektroniske arkivalier 15,6

Konservering og sikkerhedsfilmning af arkivalier 9,4

Formidlingsopgaver 36,5

Forskning 6,8

Hjælpefunktioner, herunder bygningsdrift 9,5

Generel ledelse 14,9

I alt 100,0

Øvrige driftsudgifter

Et karakteristisk træk ved Statens Arkiversøkonomi er den betydelige andel af driftsom-kostningerne, der anvendes til hjælpefunktio-ner, herunder bygningsdrift (husleje,vedligeholdelse, rengøring, varme o.lign.).88,4 % af de øvrige driftsomkostninger (dvs.de samlede driftsomkostninger fratrukket lønomkostninger) anvendes således til detteformål (se figur 2).

Da denne post kun i begrænset omfang kanpåvirkes, er Statens Arkivers omdispone-ringsmuligheder på området øvrig drift yderstbeskedne.

Figur 2. Procentfordeling af udgifter til øvrig drift i 2008

Formål %

Bevaring og kassation af konventionelle arkivalier 1,4

Bevaring og kassation af elektroniske arkivalier 3,0

Konservering og sikkerhedsfilmning af arkivalier 3,4

Formidlingsopgaver 1,5

Forskning 0,3

Hjælpefunktioner, herunder bygningsdrift 88,4

Generel ledelse 2,0

I alt 100,0

Indtægtsdækket virksomhed

Statens Arkivers indtægtsdækkede virk-somhed beskæftigede 41 årsværk i 2008.Indtægterne udgjorde 16,6 mio. kr., mensomkostningerne var 17,3 mio. kr. De leve-rede ydelser bestod især af ordning ogpakning for arkivskabende myndighederinden aflevering af deres arkiver samt i min-dre omfang dokumentationsydelser forborgere og myndigheder.


Statens Arkiver

RigsarkivarJohan Peter Noack

SekretariatetØkonomi- og administrationschef

Klaus Kulmbach

Bygge- og flyttesekretariatetArkivchef

August Eriksen

ErhvervsarkivetOverarkivar

Chr. R. JansenRigsarkivet

Dansk Data ArkivArkivchef

Steen Ousager

PublikumsafdelingenArkivchef

Inge Bundsgaard

Bevarings- og Kassationsafd.Konst. arkivchef

Kirsten Villadsen Kristmar

Landsarkivet for NørrejyllandLandsarkivar

Chr. R. Jansen

Landsarkivet for SønderjyllandArkivchef

Steen Ousager

Landsarkivet for FynArkivchef

Steen Ousager

Landsarkivet for SjællandLandsarkivar

Inge Bundsgaard

Rigsarkivet Rigsdagsgården 9 1218 København K Telefon 33 92 33 10Telefax 33 15 32 39E-mail: [email protected]

Landsarkivet for SjællandJagtvej 10 Postboks 6612200 København NTelefon 35 24 82 00Telefax 72 26 53 48E-mail: [email protected]

Landsarkivet for FynJernbanegade 36 A5000 Odense CTelefon 66 12 58 85Telefax 66 14 70 71E-mail: [email protected]

Landsarkivet for NørrejyllandLl. Sct. Hans Gade 58800 ViborgTelefon 86 62 17 88Telefax 86 60 10 06E-mail: [email protected]

Landsarkivet for SønderjyllandHaderslevvej 456200 AabenraaTelefon 74 62 58 58Telefax 74 62 32 88E-mail: [email protected]

Erhvervsarkivet Vester Allé 128000 Århus CTelefon 86 12 85 33Telefax 86 12 85 60E-mail: [email protected]

Dansk Data ArkivIslandsgade 105000 Odense CTelefon 66 11 30 10Telefax 66 11 30 60E-mail: [email protected]

Adresser, telefoner og åbningstider

Aal

ma.- lø. 9-161.5–31.8: lø. lukket

ma.- lø. 9-161.5–31.8: lø. lukket

ma.- lø. 9-161.5–31.8: lø. lukket

ma.- lø. 9-161.5–31.8: lø. lukket

ma.- lø. 9-161.5–31.8: lø. lukket

ma.-fre. 9-16

ma.-to. 9-16fre. 9-15

Statens ArkiverRigsdagsgården 9

1218 København K

2008

Documents

Årsberetning 2008 for Statens Arkiver