aarsberetningfra

4. maj kollegiets

venneforening

DANMARK FRIT DANMARK FRIT DANMARK FRIT

DANMARK FRIT DANMARK FRIT DANMARK FRIT

DANM

ARK F

RIT

DANM

ARK F

RIT

DAN

MARK

FRIT

DA

NMAR

K FRIT

DANMARK FRIT DANMARK FRIT DANMARK FRIT DANMARK FRIT

2013

indholdBeretning fra Venneforeningen

Beretning fra Administration

Rådsformandens 4. maj tale

Årets 4. maj taler

Årets gang på kollegiet

Venneforeningen i Aarhus:Formand: Loa JensenNæstformand: Jes HarfeldtKasserer: Helle KorghBestyrelsesmedlem: Signe Ahm

d

Formandens beretningDenne debutudgave af Venneforeningens årsskrift giver anledning til ikke bare at omtale det forgangne års aktiviteter, idet tankerne bag dette årss-krift har været undervejs i længere tid. Det er rammende for vores vision, at det netop udkommer i år, hvor kollegiet skal renoveres gennemgribende og rustes til fremtiden. Det samme ønske har vi også for Venneforeningen.Vi vil gerne nå ud til flere kollegianere (tideligere som nuværende), som igennem os får mulighed for at følge livet på kollegiet, og høre om hø-jdepunkterne fra det forgangne år.

I Venneforeningen har vi i år, traditionen tro, haft foredrag på kolle-giet d. 29. august. I år var Fårehuslejren emnet.En lejr for internerede tyske kollaboratører i årene efter krigen, der i løbet af krigen, under navnet Frøslevlejren, var blevet brugt af tyskerne til at internere danske politiske modstandere.Det var en spændende tid i dansk historie, og cand.mag. i historie Kirsten Langkjær Fårup fortalte om de mange forskellige forestillinger og fortællinger om lejren, der både florerede tidligere og til stadighed florerer blandt såvel danskerne som det tyske mindretal i Sønderjylland. Vi blev en hel del klogere på, hvad vi ved om lejren, og hvad fortælles om livet for de internerede mænd i lejren.

Tanken bag de foredrag som vi inviterer til d. 29. august er, at give fore-ningens medlemmer og kollegianerne mulighed for at få en ny vinkel på årene før, under og efter krigen.

Næste års arrangement er endnu ikke planlagt, men yderligere oplysninger følger, når foråret står i fuldt flor.

Husk at der også indkaldes til Generalforsamling på kollegiet i maj, hvor der er mulighed for at lytte til causeri ved en tidligere kollegianer. I år havde vi et par, da Elisabeth og Jens Christian Østergård fortalte om livet på kollegiet for en generation siden. De boede i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne på Køkken 2, og fortalte om kollegielivet og dets mulige ægteskabsfremmende kvaliteter.. Desuden blev der via powerpoints ført bevis for, at ikke blot livslange parforhold, men også livslange venskaber knyttes på 4. Maj Kollegiet i Aarhus.

Med disse ord vil vi samtidig opfordre til, at man fortællervidt og bredt om vores lille forening, så andre tideligere kollegianere kan bruge os som kontaktpunkt til både livet på kollegiet i dag og til de gamle kollegianere.

For at blive medlem er alt der kræves, at man indbetaler 100 kr. til Ven-neforeningens konto 3661-442662 i Danske Bank. Husk at oplyse navn og adresse. Alternativt kan du kontakte Helle Krogh på krogh_h@hotmail.comOg så kan I naturligvis også finde os på Facebook.

God læselyst

Loa ChristensenFormand

venneforeningens

Generalforsamling

i maj

HUSK

Vi har ingen hvervekontorer, men følg os på Facebook!

Et travlt og godt år for kollegietDet forløbne år har været præget af glæde og taknemlighed over at flere års arbejde blandt kollegianerne, i Kollegianerrådet og i kollegiets bestyrelse har båret frugt, idet kollegiet modtog to store donationer - 10,3 millioner kroner fra VILLUM FONDEN og ½ million kroner fra Augustinus Fonden.

Med disse store donationer er der allerede sat gang i et arbejde, der vil medvirke til at styrke og forbedre ”fælleslivet”.

”FÆLLES LIV” vil medføre betydelige forbedringer og ændringer i Grønnegården, i kollegiets festsal, køkkener samt bad- og toiletrum. Endelig vil der også komme nye skabe på værelserne, som den enkelte kolleginaner vil opleve som en god forbedring. Undervejs må vi så sige farvel til tre kollegianere, idet der nedlægges tre værelser til fordel for større opholdsstue på køkken 1,2 og 3.

Udendørsarbejdet er allerede næsten afsluttet herunder har murværket fået en ordentlig omgang med udkrasning af de gamle fuger og opfugning igen. Så nu står vort gamle 4 Maj Kollegium klar til at modstå endnu 60 års påvirkning af det danske vejr.

I det nye år ville renoveringen stille krav til os alle. Der vil blive brug for smidighed og godt humør, når livet på kollegiet i perioder vil blive præget af banken og hamren samt ulemper, der følger med når et køkken i en måned ikke kan bruges.

Det hele skulle ende sådan, at vi kan fejre 4 Maj i med en nyrenoveret festsal. Ved fælles indsats skal det nok lykkes!

Administrator Jørgen Jensen

Murværket blev opfuget “Skjul” til affaldscontainerne og ny flagplads i Grønnegården

venneforeningens

Generalforsamling

i maj

Rådsformandens tale, 4. maj 2013Kære venner.

Tak fordi I alle sammen kunne komme, og særlig tak til dig, Antoinette, for at komme og

festligholde denne for os alle så mindeværdige dag. På en festdag som denne kan man næsten

ikke andet end at føle at man må bo i det bedste land i verden, i den bedste by, på det

bedste kollegium og måske endda det bedste køkken. Det er i sandhed et privilegium. Og man

kan næsten heller ikke undgå at tænke over, hvem man skylder det privilegium. Som I sikkert

ved er 4. Maj kollegierne oprindeligt bygget, for at give tidligere modstandskæmpere et sted

at bo under studierne, som en tak for deres indsats. Vi har arvet den fortrinsret. Vi har den i

kraft af vores fødsel, men ikke af vores gerninger. Snarere af andres.

Og det synes jeg virker mærkeligt. Som jurist går man altid til loven først, og vi har en

bestemmelse i Grundloven (§ 83) som lyder: ”Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang

knyttet forret er afskaffet”. Et vældig fornuftigt princip, ingen er i kraft af deres slægt mere

end andre. Under besættelsen var der også nogen, der mente at de var mere end andre i kraft

af den race, de var født ind i. Det er grove sammenligninger, men pointen består: Vi er et

kollegium bygget på frihedsidealer, som praktiserer et grundlæggende udemokratisk prin-

cip. Og når en jurist støder på ulige behandling er spørgsmålet altid: Kan det bæres af saglige

grunde? Kan det retfærdiggøres?

Det er ikke et spørgsmål, hvor svaret giver sig selv, og det griber også ind i et større

spørgsmål: Hvad vil det sige at være et 4. Maj kollegium, når vi - af naturlige årsager - ikke

længere kan opfylde vores oprindelige formål? Hvad bliver så vores eksistensberettigelse?

Hvad med bygningen her og hvad med dens beboere?

Hvad angår bygningen selv, så står den som et fysisk mindesmærke og det vil den selvsagt

blive ved med. Og måske er det den funktion, vi som kollegianere må læne os lidt op ad, hvis vi

skal forsvare vores eneret på at bo her. Sidste weekends brand på Frihedsmuseet i København

har i hvert fald aktualiseret vigtigheden af at sikre, at fortællingerne ikke går tabt, og der

spiller vi en rolle.

Uden at have gjort noget for det er vi blevet født ind i familier, hvor nogen af de ældre

generationer har ydet en stor indsats og store ofre, i en kamp for deres egen og vel i en vis

forstand også vores frihed. Og det er vi alle i større eller mindre grad vokset op med. Vi har

en eller anden form for tilknytning til en del af historien, som for mange lægger langt

tilbage, men som for os på en måde er tættere på. Og det knytter der sig en vigtig lektie til,

som ikke må glemmes. Den danske modstandskamp bliver til tider kritiseret for at have været

uden reel betydning, men den kan modsat også roses for netop at have trodset håbløsheden. Og

den tanke ligger måske os nærmere, end mange af vores medborgere.

Men alle de her høje tanker er jo ikke noget man har med i flyttekasserne, den dag man

flytter ind. Det er snarere noget man opdager eller genopdager mens man bor her, en ånd man

bliver besjælet af. Jeg tror i hvert fald at mange kollegianere har den oplevelse, at den del

af ens baggrund og familiehistorie som har med besættelsen at gøre, er noget man først får

rigtig forståelse for, efter man er flyttet ind. Så hvis man skal forlade den der lidt kantede

”fortjeneste før fortrinsret”-tankegang jeg snakkede om før, kan man måske sige at det giver

god mening at have os boende sammen sådan et sted som her - men først efter vi er flyttet

ind. Vi skal have lov til at blive en del af 4. Maj-kulturen, og det er faktisk et mål i sig selv.

På den måde tror jeg at 4. Maj kollegierne bliver en slags levendegørelse af minderne fra

besættelsestiden. Ikke et monument, mindesmærke eller museum, men rigtige levende menne-

sker, med en familiehistorie at fortælle.

Sammenfattende kan man måske sige, at der i kraft af vores fortrinsret er et håb om, at vi vil

bidrage til at minde omverdenen om at det i virkeligheden ikke er så forfærdelig længe siden,

at en totalitær og hadsk ideologi havde alt for meget held med at underkue andre, og at vil

vil videreføre noget af den idealisme, som drev modstandsarbejdet. Kan vi det, så tror jeg nok

at vi har gjort os fortjent til at bo her.

Årets 4. maj talerAntionette Melgaard var årets 4. maj taler. Hun mindedes i talen de mange faldne sømænd og satte tanker i gang om, hvordan Danmark havde set ud hvis Tyskland havde vundet. Efter krigen er rejser bl.a. gået til Newcastle og Normandiet, hvor mindesmærker over de faldne får tankerne til at gå tilbage til krigsårene og satte tingene i perspektiv.

Antionette Melgaard skulle have været husholdningselev på et islandsk mejeri i ét år, da kri-gen kom. Da krigen indtraf, kunne hun ikke komme hjem til Danmark. Hun mindedes, at man kunne skrive 21 ord i et brev til familien, og heri måtte man kun skrive hvordan man havde det, ikke noget om byer, navne - eller endda vejret. Hvis man skrev noget forkert, kom brevet retur med overstregninger. Antionette forsøgte i krigsårene at komme til USA. Her havde hun familie hun kunne bo hos, men familien kunne ikke samle de 500 kr. sammen et depositum krævede, så muligheden blev opgivet.

D. 10. maj 1940 blev Island besat af Englænderne. Alting blev anderledes - nu var der flere sol-dater end indbyggere. Antionette fik hyre om bord på et dansk skib der hed ”Skagen”. De sejlede rundt om Island med forsyningerne til havnene. Det var næsten som at være på ferie. Herefter fik hun en stilling som stewardesse på ”Lyra”, et norsk passagerskib, der sejlede til England. Hendes job var at servere for kaptajnen og officererne. Kaptajnen var en lidt bøs udseende mand, som man ikke sagde noget til, hvis man ikke blev tiltalt. Når de sejlede fra Reykjavik mod England skulle de først til et sted nord for Skotland, der hed Luck Ewe, og her fik kaptajnen den endelige destination at vide - det var tophemmeligt - ”keep it under your hat” stod der alle vegne.

Antionette var søsyg de første 2 mdr. og fik mange gode råd til hvordan det kunne gå over - f.eks. at spise et stykke flæsk på en snor og så trække det op igen flere gange. En dag skulle kaptajnen have gule ærter, og da Antionette stadig var søsyg, og gik med begge hænder på terrinen, skvul-pede der lidt fra munden ned i terrinen. Hun satte den på dørken og straks kom én fra mandskabet, der havde et udestående med kaptajnen, snuppede terrinen og smuttede ind til kaptajnen med den famøse suppe, på trods af råb og skrig fra Antionette. Næste dag så kaptajnen helt normal ud - heldigvis.

Det værste for Antionette var, når de midt om natten skulle i redningsbådene. Det skulle gå stærkt når de hørte den uhyggelige skingre/rustne lyd af sirenen. Man samlede lige sine vigtigste ting og så af sted i en fart.

Da Antionette havde sejlet 4 mdr. på ”Lyra” vågnede hun en morgen med tillukket hals. Lægen blev tilkaldt og han sagde straks at det var Difteritis, og at hun skulle af sted på hospitalet i Reykjavik, ellers ville hun dø på vej til England. Et par uger svævede hun mellem liv og død, men det blev heldigvis bedre. Antionette var den første kvinde på hospitalet - udover sygeplejerskerne - så hun blev forkælet. Hele tiden var der besøg af soldater på krykker, alle ville besøge ”the Danish Won-der”. Aldrig før har hun fået så meget slik og souvenirs. Sygeplejerskerne måtte endda sætte et ekstra skab frem.

Da krigen var forbi var der kun tanker på at komme hjem til Danmark. Antionette fik hyre på det danske skib ”Gyda”, for man måtte ikke rejse som privat person på danske skibe. Skibet ankom til Leigh ved Edinburgh, hvor Antionette blev hentet af konsulatet. Hendes far havde haft kontakt til konsulatet og fået arrangeret, at hun kunne bo her i 10 dage inden hun komme med skibet ”Ulrik Holm” til Kynbyværket med kul. Endelig ankom hun til Kyndbyværket og kunne se sin bror og far stå derinde på stranden og vinke med lommetørklæderne. Hendes far kom med båden til Svend-borg, min bror skulle tilbage til lægestudierne, hvorfra de tog tilbage til Fredericia og mødte moderen. 5 lange år var slut.

4. Maj festenÅrets 4. Maj-fest forløb ganske som den plejer, dette år med Antoinette Meldgaard som gæstetal-er. Hun fortalte om at blive fanget på Island af krigens udbrud og den allierede besættelse, samt om hendes oplevelser som mandskab på forskellige skibe. Som noget nyt var årets gæstetaler ikke blot en gæstetaler, men også en gæstesanger. Antoinette havde taget et sanghæfte med til os, og med kollegianer Peter Clausen ved klaveret fik vi stiftet bekendtskab med Vera Lynns ”White Cliffs of Dover”, ”When the Lights go on Again” og ”We’ll Meet Again”. 4. Maj-festen er jo i forvejen fuld af sang, så for kollegianerne var det en kærkommen nydannelse at få lov til at bevæge sig uden for vores eget sanghæfte.

4. Maj festivallenI slutningen af August 2012 afholdte 4. Maj Kollegiet en mini-festival over to dage. Der var live musik og Disck Jockeys, lige fra solister på guitar til et 7-personers salsaorkester. Festivallen var åben for alle, og der kom 300 - 400 mennesker fordelt hen over weekenden. Med 60 kasser øl, 30 kg chili con carne og på den rigtige side af 400 toast blev gæsterne taget godt imod. Det var en velly-kket festival, som tilmed gav et overskud - et overskud som med hjælp fra Tuborg fonden sidenhen

The selskab

Rengoring k. 1

Tour de Kokken , Harry potter tema

StudieturenI år gik studieturen til Ungarns hovedstad Budapest. Vi var en lille flok på 9 personer der tog afsted i påskeferien. Det gjorde det til gengæld nemt at følges ad og få et bord når vi skulle ud at spise Gullasch (Paprikash på originalsproget). Vi havde fire overnatninger på det udmærkede hotel Baross, der lå et lille stykke fra centrum. To hovedseværdigheder med tilknytning til 2. verden-skrig skulle vi nå: Hospital in the Rocks og House of Terror. Klippehospitalet lå som en labyrint inde i bjerget på Buda-siden af hovedstaden. Her forskansede hospitalsvæsnet sig under Den Røde Hærs og Rumæniens belejring af Budapest. Under den guidede tur så vi blandt andet Raoul Wal-lenbergs kontor, hvis pris Danmark jo netop har fået. Rædselshuset er det gamle hovedkvarter for det hemmelige politi. Her blev mange forhørt og tortureret under 2. Verdenskrig og kommunis-men. Kroge til at hænge mennesker op i, en galge og uhyggelige fængselsforhold vidner om den skrækkelige historie huset har været ramme om. Budapest byder også på mange andre spændende, men fredelige fornøjelser. Wienercafé stemning, ottomaniske bade, romerske ruiner, store marked-er og et godt internationalt natteliv gør det til en skøn europæisk kulturby. Alt i alt en fantas-tisk tur til en af de gamle aksemagter.

Tour de Kokken , Harry potter tema

SportsstævnetSeptember 2012 var det Aarhus tur til at tage imod landets 4. Maj kollegier til det årlige sportsstævne. Da der var flere tilmeldte end nogensinde før, måtte både cykelkælder og omkring-liggende gymnastiksale tages i brug for at huse de mange mennesker. Aarhus har sportsligt haft nogle gode år hvor langt de fleste konkurrencer er blevet vundet. Til dette års sportsstævne var billedet noget mere broget, dog vandt Aarhus de måske to vigtigste pokaler: den klassiske ølstafet samt fodboldpokalen. Sidstnævnte blev vundet over et skuffet Aalborghold efter et fremragende aarhusmål i sidste overtid - kampens dommer havde ”bøvl” med uret, hvorfor kampen varede et enkelt minut længere end reglerne foreskrev. Dommeren var forresten en Århusiansk kollegianer. Uenighederne blev dog glemt til samme aftens store fest, hvor ikke så få først kom i seng langt efter solopgang.