20
Københavns Kommunes Ungdomsskole Beretning om ungdomsskolen ´09

Årsberetning 09

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Årsberetning 09

Citation preview

Page 1: Årsberetning 09

1Københavns Kommunes Ungdomsskole

Beretning om ungdomsskolen 0́9

Page 2: Årsberetning 09

2 Københavns Kommunes Ungdomsskole

OM UNGDOMSSKOLEN

Ungdomsskolen er for unge mellem 13-18 år, der bor i Københavns Kommune. På Østerbro er der også et tilbud til de 10-12-årige. Hvert år er der samlet set omkring 6.000 elever, der deltager i fritidsundervisningen, går på vores dagsko-ler, tager 10. klasse eller deltager i nogle af vores andre aktiviteter.Undervisningen planlægges ofte i samarbejde med skoler, klubber og andre aktører på unge-området.

Ungdomsskolen er for unge, der gerne vil have det sjovt, vil udfordres og blive klogere - både på sig selv og verden omkring sig.

UNGDOMSSKOLENS BESTYRELSE 2009

Jesper Christensen (A), formandRikke Lauritzen (Ø), næstformand Cecilia Lonning (V)

Boris Zeichner, Skole og SamfundHans Larsen, LO/DA

Vibeke Hagemann Nielsen, medarbejderKent Herholt Simonsen, medarbejder

Jawad Ahmad Zahid, elevChristine Samia Sowaad, elev

UDGIVET AF

KøbenhavnsKommunesUngdomsskoleFredericiagade391310KøbenhavnK

Ansvarshavende:KimBrynaaRedaktør:LajlaJohansenFotos:ThomasLekfeldt,KlausVedfelt,ChritofferRegildogungdomsskolen

Tryk:KLSGrafiskHus,januar2010

Forord

Når de skoletrætte vender tilbage til skolebænken

2200 N - orakler, shawarmaer og bristede fordomme

Ungdomsskoleelever redder verden!

Når historierne skal skrives om

Kreative platforme

Brøk-bingo og decimal-domino

”Vi fik lov til at løfte en menneskehjerne ..!”

Kort fortalt

Nøgletal

3

4-5

6-7

8

9

10-11

12-13

14-15

16-17

18-19

Indhold

Forsiden: Manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson viser unge på holdet Ordskælv!, hvordan man kan arbejde med plot. Læs om Ordskælv! på side 6-7(foto:ThomasLekfeldt).

Page 3: Årsberetning 09

3Forord

AfJesperChristensen(A)Bestyrelsesformandforungdomsskolen

I dette års beretning bliver vi taget på en rundfart i ung-domsskolen, og vi bevæger vi os ind og ud af aktiviteter, hvor ordene atgøreenforskel falder mig ind.

Som politiker og bestyrelsesformand gennem otte år for ungdomsskolen har det været spændende at se, hvordan det gode ungdomsliv og ungdomsområdet i højere og højere grad prioriteres - og ikke mindst nuanceres. Vi har været optaget af at styrke fagligheden og skabe et fint-masket net, der sikrer, at unge, der ikke kører af den brede motorvej gennem uddannelsessystemet, får nok en mulig-hed for uddannelse. Samtidig er vores opmærksomhed i stigende grad også rettet mod de fagligt dygtige unge.

Der skal med andre ord både være tilbud og støtte til de elever, der vælger ikke at møde op i skolen, og dem, der tørster efter mere viden og begejstres, når de får lov til at bruge ekstra tid i fysiklokalet. Og der skal være fritidstilbud til de unge, der gerne rejser fra Aalborg til København en weekend for at diskutere klimapolitik. Vi skal kunne rumme og udfordre både de unge, der med finurlig forsigtighed kaster ord ned på papiret i bogen 2200N–orakler,shawarmaerogbristedefordomme, og dem der med attitude og håndtegn kaster ordene rappende ud over scenekanten i RAPKINGS. Det er den spændvidde og bredde, vi målrettet skal gå efter at have i ungetilbuddet, hvis vi ønsker, at vores unge på hver deres måde skal gå ud og sætte deres personlige fingeraftryk på fremtiden. På trods af, eller måske netop grund af, variationen i ung-domsskolens skole- og fritidstilbud er der en tydelig fælles tilgang til læring og pædagogik at spore. Den baserer sig på at møde de unge i øjenhøjde og med respekt for den mangfoldighed, de hver især repræsenterer. Det afspejler

sig, når nye tiltag ser dagens lys, og det afspejler sig i den samlede pakke af aktiviteter og læringstilbud, af hvilke du her kan læse et udpluk.

Disse historier bidrager alle til min oplevelse af, at ung-domsskolen gør en forskel. At den er værdifuld og et væsentligt bidrag til det gode ungeliv i København. At ung-domsskolen skaber rammer, så de unge kan gøre enforskel. Både for sig selv og det samfund, som de er en del af.

Godlæselyst!

Kunsten

at gøre en

forskel

Page 4: Årsberetning 09

4 Fastholdelse af skoletrætte

Samarbejde med forældreneJoan Braktoft er Emils mor. Hun er glad for det nye under-visningstilbud, som hun selv opsøgte, da sønnens skolegang var kørt helt af sporet:- Jeg ved simpelthen ikke, hvad vi ellers skulle have gjort, siger hun og fortsætter: - En af styrkerne er, at jeg har et meget tæt samarbejde med personalet. Hvis der er en konflikt i skolen, kan jeg være sikker på, at Ida eller Jesper ringer til mig eller kommer hjem og taler med mig og Emil om det. Vi har en fælles holdning til Emil, og det er der brug for, fortæller Joan, der tilføjer, at hun nok har haft sværere ved at være ”sætte grænser” for sit femte og yngste barn. Det var også en af de ting, der overraskede Ida:- Det kom faktisk meget bag på os, da vi opdagede, at stør-stedelen af vores elever enten er enebørn eller efternølere, fortæller Ida.Emil skal snart stoppe i skoletilbudet, og det bekymrer hans mor:- Jeg tror, det bliver svært, og jeg er bekymret for det, selvom det er gået godt her, siger Joan.

Lyst til læringUdover at arbejde indgående med elevernes sociale kompe-tencer er det primære mål fagligt. Eleverne har individuelle skemaer, hvor de arbejder med de områder, hvor de er kom-met bagud. Ida Thomsen siger:- De får lukket nogle faglige huller. Her oplever de en periode, hvor der er fokus på deres fremskridt. De skal mærke, at vi har positive forventninger til dem, men de må ikke opleve det som et pres, de ikke kan leve op til. - Derudover er de meget ude og opleve ting i praksis. Vi havde dem fx med inde og se kommunalvalg - og de syntes, det var dødssygt! Men dagen efter var de meget optagede af, hvem der ”vandt”, fortæller hun og siger:- Det viser meget godt, at de ubevidst får nogle faglige input og bliver motiverede af at opleve noget, de ikke kendte til i forvejen. Og de oplevelser har vi tid og plads til at give dem her.

Sæt kompetencerne i spil!Ungdomsskolen i Valby medvirker til at opfylde Køben-havns Kommunes forpligtelse og målsætning i forhold til elever med særlige behov i projekt ”Faglighed For Alle”.

Når de skoletrætte vender tilbage til skolebænken

Oktober 2008 åbnede Ungdomsskolen i Valby dørene op for undervisning. Målgruppen er elever fra 13 år og opefter, der nok er undervisningspligtige, men ikke er at finde i klasse-lokalerne. Projektet er et samarbejde mellem Børne- og Ung-domsforvaltningen og Socialforvaltningen om at nedbringe bekymrendefravær.

Der er plads til 6-10 elever. Ud over at få lukket de faglige huller og stoppe med at pjække er et andet mål, at eleverne får etableret en aktiv hverdag. Derfor får de hjælp til at finde sig et fritidsjob, starte i klub eller tilmelde sig ungdomssko-len. Disse aktiviteter fortsætter, når de kommer tilbage til det regulære skolesystem.

”Vi har kun lovligt fravær!”Der er tilknyttet en ungdomsskolelærer og en pædagog til projektet, som er blevet til i et bredt samarbejde mellem institutionerne i Valby, Ungdomsskolen Vesterbro/Valby, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Socialforvaltnin-gen.

En af eleverne er Emil Braktoft. Han er 15 år, og han har gået i Ungdomsskolen i Valby et halvt år. Før det havde han en periode med fravær, hvor han til sidst slet ikke kom i skole halvanden måned:- Jeg synes, jeg har lært mere, og så er det bare anderledes.Hvordanerdetanderledes?- Vi har faste mødetider, har vores egne skoleskemaer, og så starter vi med at spise morgenmad sammen, svarer han.Kammeraterne omkring Emil griner lidt, mens Emil fortæl-ler om starten på undersvisningsdagen. De fortæller, at de har prøvet at blive hentet af læreren eller pædagogen, hvis de ikke er mødt op til undervisningen.Ida Thomsen er lærer, og hun siger:- Det er en af vores meget faste regler, som vi ikke slækker på. Vi har kun lovligt fravær - og det lykkes gennem tæt kontakt med forældrene, fortæller hun og slår fast:- Det her tilbud handler om at skabe nye og mere hensigts-mæssige adfærdsmønstre, så eleverne kan fungere i det regulære skolesystem og komme til at profitere af deres skolegang igen. - De skal lære at møde op, få lysten til at gå i skole tilbage, og så skal de kunne fungere i et fællesskab. Derfor har de også en stor medindflydelse.

IValbyerderblevetetableretettilbudforskoletrætteunge,derikkekommeriskole.Måleter,atdeefterenpe-riodepå4-6månederskalværemotiveredeforatkommetilbagetilfolkeskolen.Deskalstoppemedatpjække,ogsåskaldehavelukketderesfagligehuller.

Page 5: Årsberetning 09

5 Fastholdelse af skoletrætte

børne og ungdomschef i distrikt Valby, Michael Hougaard, fortæller:- Vi ved godt, at der er elever, der ikke profiterer af vores skolers tilbud. Unge, der bliver væk. Derfor etablerede vi dette alternative skoletilbud målrettet skoletrætte unge, hvor vi inddrager ungdomsskolens kompetencer og erfarin-ger, siger han og fortsætter:- Jeg tror, at hvis vi bliver bedre til at sætte de mangeartede kompetencer i spil, som hver institutionsform hver især har, og hvis vi i højere grad koordinerer det samlede under-visningsudbud, så skaber vi målrettet og varieret undervis-ning. - Og det er et af de bedste kort, vi har på hånden, når målet er, at der skal være uddannelse til alle.

EleverneientimeiUngdomsskoleniValby:Nøgleordenebagskoleprojekteterfagligtløft,udviklingafsocialekompetencerogudvidetforældresamarbejde.

FAKTAUngdomsskolen i Valby har plads til 6-10 elever og er et samarbejde mellem skoler, ungdomsskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Socialfor-valtningen. Målet er at lukke elevernes faglige huller, stimulere lysten til at gå i skole og sørge for, at de har en aktiv hverdag, der fortsætter, når de kommer tilbage til det regulære skolesystem.

Der er pt. 7 elever, 8 elever har gennemført projektet. Kun en er ikke i et skoletilbud.

Page 6: Årsberetning 09

6 Kultureksperimentarium for unge

deres læser ind i et kalejdoskop af historier, der rummer alt lige fra humor til alvor og indsigt. Hvordan opleves Nørrebro fx fra en skos perspektiv? Hvad skal man gøre, hvis man kun kan blive mæt af shawarma? Hvordan er det at opleve bandekrigen på nært hold? Fantasifuldt og ubesværet bruger de unge i Ordskælv! deres forskellighed til at fortælle historier og udfordre mediernes ensidige fremstilling af Nørrebro, og tilsammen skaber de et uforligneligt portræt af det kvarter, der er deres.

For Karen og Luise har projektet været en succes. Som de siger:- Ordskælv! viser, at hvis man udfordrer unge til at skabe et professionelt produkt og giver dem de nødvendige ram-mer og værktøjer, så vokser de med opgaven og udfolder deres potentiale. 2200N–orakler,shawarmaerogbristedefordomme er en enestående invitation til at komme ind i de unges liv og verden.

Ordene skælver på Nørrebro:2200 N – orakler, shawarmaer og bristede fordommeHardulysttilatskrive2200ordomatbopåNørrebro?Detvarspørgsmålet,somKarenSierckeogLuiseJør-gensen,derstårbagungdomsskoleholdetogdetlitteræreprojektOrdskælv!,stilledeungepåNørrebroiaugust2009.Detvarder14unge,derhavde.Nuerdereshistorierudkommetibogen2200 N - orakler, shawarmaer og bristede fordomme.

- Idéen til Ordskælv! begyndte at spire under mit praktik-ophold i San Francisco i efteråret 2008. Jeg var i praktik hos 826Valencia, der årligt organiserer en bogudgivelse skrevet af unge, fortæller cand. scient. bibl. Karen Siercke.

Sammen med veninden Luise Jørgensen, der er kulturpro-ducent, besluttede hun i januar 2009, at de ville udfolde og udvikle et lignende koncept i Danmark. Det blev startskud-det til Ordskælv!. De henvendte sig til Ungdomsskolen Nørrebro og Nørrebro Bibliotek, der gerne ville samarbejde om projektet. Ordskælv! startede som ungdomsskolehold september 2009 og har givet unge på Nørrebro en unik mulighed for at skrive, illustrere og udgive deres helt egen bog.

Værktøjer og inspiration i den kreative procesHver tirsdag og torsdag i efteråret 2009 mødtes de 14 unge på Nørrebro Bibliotek for at få det til at rumle med Ord-skælv!. De unge arbejdede én-til-én med en stor gruppe af frivillige om at idéudvikle, skrive, illustrere og redigere hver deres historie om Nørrebro. Og det er der nu kommet en bog ud af.

Der har været stor opbakning til Ordskælv! fra professionelt hold, og det har betydet, at der har været en række besøg af kreative instruktører, der har delt deres viden og værktøjer og, frem for alt, inspireret de unge. Forfatteren Louis Jensen åbnede således Ordskælv! og for-talte de unge om at skrive censurløst og lystdrevent. Manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson viste de unge, hvordan man kan arbejde med plot. Journalist Rasmus Rosborg holdt en workshop om reportage, og fotograf Nina Mouritzen sendte de unge ud for at indfange bydelen i bil-leder. I redigeringsfasen tog Ordskælv! på forlagsbesøg hos Rosinante & Co, hvor redaktionschef Anne Mørch-Hansen gav eksempler på, hvordan hun ville redigere de unges historier.

Verden set med de unges øjneResultatet af den kreative, eksperimenterende proces er bogen 2200N–orakler,shawarmaerogbristedefordomme. Bogen har sit navn fra Nørrebro-postnummeret 2200 Køben-havn N.Med en blanding af fiktion og virkelighed kaster de unge

FAKTA2200N–orakler,shawarmaerogbristedefordommeer skrevet og illustreret af 14 unge i alderen 13-19 år. Bogen kom på gaden februar 2010.

Ordskælv! organiseres af Hygge Factory, som Luise Jørgensen og Karen Siercke står bag, i samarbejde med Ungdomsskolen Nørrebro og Nørrebro Bibliotek. Hygge Factorys mål er at udfordre børn og unges kreative potentialer igennem proces- og produktorien-terede forløb, der er strukturerede omkring møder med mennesker, hvis daglige virke er innovative og kreative processer.

Ordskælv! realiseres med midler fra Kulturministeriet, Nørrebro Lokaludvalg, Edvard Pedersens Biblioteks-fond, Dansk Ungdoms Fællesråd, Ungdomskulturpuljen og Nordea Fonden.

Læs mere om projektet på www.ordskaelv.org

Page 7: Årsberetning 09

7Kultureksperimentarium for unge

Zainab Nasrati, 13 år, går i skole på Nørrebro. Hun har marokkanske rødder og elsker at sparke højt til karate, dykke dybt til svømning og ride langt på hesten. Zainabs historie er inspireret af en hjemløs kvinde, som hun ofte møder på Nørrebro. Efter i lang tid at have undret sig over, hvordan kvinden er endt på gaden, har hun sluppet sin nysgerrighed fri og løst mysteriet i sin historie.

Uddrag fra ”En tabt rose” af Zainab Nasrati:

“Hejsmukke,jegelskerdig!”råbteFifi,dajegkrydsedehendesvej.HunsadsomsædvanligtpåSanktHansKirkestrappe.Fifisendtemigethavafluftkys–såmange,atjegnæstenkunnetageogfølepådem.Mendevaralletomme.Dervaringenægtefølelseridem,forFifivarbareskørogmentealdrig,hvadhunsagde.Jeglo,dajegkomitankeomhendessidstebemærkning.Dajegvarpåvejhjemfraskoleigår,havdeFifiråbteftermig:“Skridadhelvedetilmeddig,dingummi-ged!”Menhendesordhavdeikkerørtmig,fordevartommeoguægte.Devarkunord.

Ordskælv!harvaktenstorinteresseblandtbibliotekarer,forfattereogandetgodtfolk,dererfaldetpladaskforbog-projektet,sommotivererogstimulererungesskrivelyst.HererKimFupzAakesonpåbesøgforatfortælleomplot.

Page 8: Årsberetning 09

8 Demokrati

Det blev til intense debatter om vedvarende energikilder, CO2-udslip og drivhusgasser, da Danske Ungdomsskole-elevers Netværk (DUSKnet) besluttede at sætte klimaet på dagsordenen ved deres sidste samling i 2009. De ville være med til at skubbe verden i den rigtige klima-retning. Danske Ungdomsskoleelevers Netværks formål er at støtte og videreudvikle ungedemokratiet og ungeindfly-delsen i de danske kommunale ungdomsskoler. Derfor var et af fokuspunkterne i deres klimadebatter også, hvordan de bedst kunne få deres klimabudskab igennem til politikerne.

Redningsplan til Connie HedegaardMed minitopmødet ønskede de danske ungdomsskoleele-ver at give deres bidrag til klimadebatten og ikke mindst sætte den i et ungeperspektiv. De ville sikre, at unge i Danmark også gør deres demokratiske stemme gældende i klimadebatten og får indflydelse på den. Det blev til en tre-sider lang redningsplan, der blev skrevet på til langt ud på natten.

Karl Georg Holm Laursen er lærer i ungdomsskolen, og han

De unge krævede af politikerne, at de ville indgå en ambitiøs, bindende og bæredygtig aftale mellem deltagerne på klimatopmødet i København i december 2009. Deres statement var:

”Vi kræver af verdens politikere og ledere:• Meget mere forskning omkring klima-

forandringer og vedvarende energikil-der

• Aktiv etablering af vedvarende energi-kilder

• Effektiv, bindende og bæredygtig hand-lingsplan for målet om 350ppm (parts per mio., her CO2-molekyler pr. mio. luftmolekyler). ”

(Uddragafdeungesbrevtilfhv.klima-ogenergiministerConnieHedegaard)

Ungdomsskoleelever redder verden!

var sammen med lærerkollegaen, Therese Schultz, tovholder på samlingen. Han var meget imponeret over de unges enga-gement i klimadebatten:- Det var simpelthen en fornøjelse at se unge, der sad oppe til kl. 3 om natten for at skrive på redningsplanen. Det var tyde-ligt at se, at klimaspørgsmålet ligger mange unge på sinde, og de engagerede sig virkelig i weekendens tema, fortæller han.Redningsplanen blev sendt af sted til Klima- og Energimini-steriet inden klimatopmødet.

Det blev med andre ord til en intens weekend, hvor de unge spillede miljøspil, stillede skarpe klimaspørgsmål til fem ind-budte unge politikere og arbejdede som forskellige miljøorga-nisationer gennem hele weekenden.

Der var få huller i det stramme program, og de unge arbej-dede på højtryk lige fra fredag til søndag, hvor de godt 100 ungdomsskoleelever sagde farvel til hinanden og drog tilbage til de 19 ungdomsskoler spredt i det ganske danske land, som de kommer fra …

Detvaretambitiøstmål,dervarpådagsordenen,da96ungdomsskoleeleverfrahelelandetkomtilKøben-havnpådensidsteDUSKnet-samlingi2009.Devillehaveindflydelsepåklimadebatten,ogsålavededefak-tiskogsåenredningsplanforkloden.

Page 9: Årsberetning 09

9Forebyggelse af ungdomskriminalitet

Et blik udefraNår historierne skal skrives om

fremtiden.

Nu og i de kommende år skal vi styrke indsatsen mod ung-domskriminalitet. Når vi vurderer en sag, hvor en ung op-træder, skal vi skal sætte hurtigt og massivt ind. Det kræver, at vi har kompetente og erfarne sagsbehandlere i forreste række, der hurtigt kan vurdere, hvad den mest optimale indsats vil være.

Vi skal også styrke vores egen mobilitet og være ude hos den unge og i dennes lokal-område. Sidst, men ikke mindst, skal vi op-rette flere gruppebaserede aktiviteter, hvor den unge kan øve sig i at begå sig socialt,

for det er netop en af de kompetencer, som ofte trænger til at blive stimuleret. Derudover kalder arbejdet med bekæm-pelse af ungdomskriminalitet på en koordineret indsats, hvor vi lærer af og udnytter hinandens fagligheder. Det er indsatser som disse, der kan hjælpe de unge med at omskrive deres historie, så deres fokus bliver på mulighe-der og ikke begrænsninger. Og det er det, der skaber en ny fremtid for dem.

Af Steven Bendtsen, leder af Den Korte Snor

Den Korte Snor er en intensiv fami-lierådgiver- og kontaktpersonind-sats rettet mod unge, der har begået kriminalitet. For at få disse unge ud af ungdomskriminaliteten og tilbage til et almindeligt ungdomsliv kigger vi på,

hvad de unge kan, hvad de vil, og hvordan de bedst muligt kommer derhen. For at gøre det må vi hjælpe dem med at skabe gode relationer til deres familie, genetablere lysten til at gå i skole og styrke deres sociale kompetencer.

De unge, som vi møder, har ofte en svag familiebaggrund, og de har massive problemer i deres liv. Det er tillokkende for dem at placere sig i en offerrolle, men det kommer der sjældent noget godt ud af. Vi skal derfor ikke være deres advokater, der hele tiden taler deres sag. Vi skal udfordre dem, og vi skal rette blikket mod de kompetencer, styrker og muligheder, som de har, men som de ikke før er blevet tvunget til at fokusere på. Man kan sige, at de skal skrive en ny historie om sig selv, og det er os, der er deres hjælpere i det projekt. Et af vores fokusområder er at re-integrere de unge, der er ekskluderet i skolen, og som har ringe skolekundskaber. Det sker i vores skolelære, hvor eleverne får en-til-en-undervis-ning og hjælp til at lære at gå i skole igen. Samtidig har vi indgået et samarbejde med ungdomsskolen. Aktiviteterne i Ungdomsskolens 8.-9. klasse og på Nye Veje matcher i særlig grad behovene for skolegang og afklaring hos nogle af de unge i Den Korte Snor, og ungdomsskolen kan samtidig gennem sin almene undervisning medvirke til at tilrettelægge fritidsaktiviteter for den unge.

Når vi lægger et massivt fokus på uddannelse i vores tilgang til de unge, er det, fordi vi ved, at børn og unge, der er glade for at gå i skole, og som har et sundt fritidsliv, sjældent bliver kriminelle. Skoleglæden er med andre ord et værn mod ungdomskriminalitet, og uddannelse er en billet til

”Skoleglæden er med andre ord et værn mod ungdomskriminalitet, og uddannelse er en billet til fremtiden.”

”Viskalikkeværedenungesadvokat.Viskalværedereseditor”.SådanformulererStevenBendtsenenafgrundtankernebagdensocialfagligetilgangtiludsatteungeiDenKorteSnor,somhanerlederaf.DenKorteSnorerforankretiSocialforvaltningenogindgiki2009enformaliseretaftalemedungdomsskolen.FormåletmedDenKorteSnoreratsænkeungdomskriminaliteten.Herfortællerhanhvordan.

FAKTADen Korte Snor blev etableret i 2006 som et bydæk-kende forsøgsprojekt, der skulle medvirke til at sænke ungdomskriminaliteten. I 2009 blev institutio-nen gjort permanent, og i 2009 indgik ungdomssko-len også en formaliseret aftale med Den Korte Snor.Den Korte Snor har pt. kontakt til 46 børn og unge og deres familier. Af dem har 30 begået vold/personfar-lig kriminalitet.

Målgruppen er børn og unge mellem 10-17 år, men der er en overvægt af 14-15-årige. 18 elever går i ordinært skoletilbud, 2 arbejder, mens 26 er i særlige tilbud (herunder ungdomsskolen). 17 af de unge er etnisk danske, 7 har tyrkisk bag-grund mens de resterende har forskellige etnisk oprindelse.

Seflerefaktapåwww.denkortesnor.dk

Page 10: Årsberetning 09

10 Kreative kraftpræstationer

Kreative platforme: Kom op på ungdomsskolens scene

– og vis os, hvad du kan!

RAPKINGSstartedesomenenkelteventimarts2009.Menkonkurrencenhavdevokseværk,ogefteråretsRAPKINGSbestodaffirekvalifikationsrunderogkulmineredeienfinaleiDGI-byenden24.oktober2009.Publikumsklapsalverogdetodommere,PedeBogBigNaimi,kronedeASUfraIshøjsomRAPKINGS-vinder.

Page 11: Årsberetning 09

11Kreative kraftpræstationer

Ungdomsskolen har en række kreative platforme, hvorfra unge kan performe og vise deres talenter frem. I 2009 deltog hundredvis af unge i forskellige udstillinger, forestillinger, koncerter og stævner. Og endnu flere kom og så på.

Især fire events tiltrak sig stor opmærksomhed: For 11. gang åbnede UNGDOMSSKOLENS VÅRSALONG op for Danmarks største censurerede kunstudstilling for unge. Temaet var i anledning af klimatopmødet ”Helt hen i vejret!” og bød blandt andet på smukke malerier og skulp-turer lavet af genanvendt computerskrot!

På Østerbro leverede musikalske talenter fremtidens toner til FUTURE SOUNDS 2009. Flere musikgenrer var repræ-senteret, og de fremmødte bands imponerede det professio-nelle dommerpanel, der inden aftenens koncert også havde

holdt workshops for de unge musikere og givet dem gode råd om, hvordan man udvikler sin musik og gebærder sig i den danske musikbranche.

I event-forestillingen ”Min Mor Min Far” førte NUART 2009 tilskuerne tilbage til kakkelbordene og walkmanens tid, mens de leverede et hudløst ærligt portræt af den tid, som deres forældre var unge i. Som research og materiale til forestillingen havde de unge interviewet deres forældre.

Pigerne her på billedet var sammen med hundreder andre unge taget til RAPKINGS i DGI-byen for at høre seje rappere fyre den af og sørge for, at deres yndlingsrapper indtog den københavnske raptrone. Deltagerne til koncerten, eller RAPKINGS-finalen, blev fundet gennem kvalifikationsrunder på Nørrebro, på Amager, i Nordvest og i Ishøj. Også her var der veloplagte publikummer.

Page 12: Årsberetning 09

12 Læringsstile

Når læring bliver til leg:

Brøk-bingo og decimal-domino

ud af det, ellers ser vi dem aldrig igen.

Anders’ kollega, Ida Castberg, underviser i matematik. Hun supplerer:- Når vi i de boglige fag underviser ud fra elevernes lærings-stile, så har vi en bedre mulighed for at differentiere under-visningen. Og det er rigtig smart i en ungdomsskole, hvor alderen varierer, og eleverne kommer fra forskellige skoler. - Fordelen er, at de spil og lege, som vi sætter i gang, kan spilles med forskellige sværhedsgrader. Det her er godt til både at cementere den viden, de har i forvejen, plus at få mere fyldt på. Så de øver sig både i at lære og forstå regler-ne, og de øver sig i at fastholde den viden, de har i forvejen.Anders siger:- Derudover kontrollerer eleverne selv opgaverne, og det frigiver noget energi til mig som lærer. Så du får altså en læringssituation, hvor flere elever arbejder, samtidig med at læreren har mere tid og overskud til at hjælpe.

Det skal være sjovt at læreAnders og Ida har været så begejstrede for kurset i lærings-stile, at de nogle lørdage har afholdt workshops for deres kolleger, hvor de sammen har udviklet undervisningsma-teriale. Og det er blevet til både brøk-bingo og decimal-domino. De har endvidere planlagt en serie af workshops og værk-stedsdage i 2010, som har det formål at udbrede undervis-ningsformen til flere lærere i ungdomsskolen.

Menhvadsigerelevernetildet?- Mine elever har reageret enormt positivt, fortæller Ida og fortsætter:- De vil gerne spille, og de kan godt lide, at læringen bliver til leg. At det også er sjovt at lære. Som lærer kan jeg hele tiden øge sværhedsgraden i spillene, og jeg kan se, at ele-verne bliver bedre af det. Det er tydeligt. - Jeg oplever også en gejst hos eleverne, når de kaster sig ud i de her spil, som ellers kan være svær at få frem, siger Anders.

Personlige aha-oplevelser!For lærerne har det også givet dem nogle personlige aha-oplevelser at gennemføre kurset. Ida, der i øjeblikket er i gang med at skrive speciale i mate-

”Mange måder at lære på” Det er overskriften på et læringsstil-kursus, som 15 lærere fra Ungdomsskolens 8+9. klasse, Dagkursus, Ungdoms-skolen i Hindegade, Byhøjskolen, Amager 10. klasse og Ungdomsskolen Vesterbro/Valby har fulgt i efteråret 2009. Kurset har bestået af fire undervisningsgange, og deltagerne på kurset har løbende skulle prøve det lærte af i undervis-ningen.

Målet med kurset har været, at lærerne gennem teori og praksis får indsigt i læringsstile og inspireres til at tilret-telægge individuelt tilpasset, inspirerende og motiverende undervisning. Det skal give ungdomsskolens elever gode muligheder for at vælge den, for dem, mest optimale måde at lære på:- De auditive og visuelle børn er godt dækket ind på den brede motorvej i folkeskolen. Jeg tror godt, at man kan anta-ge, at vi i ungdomsskolen har en del taktile og kinæstetiske elever, der opsøger ekstra boglig undervisning, fordi de har svært ved at følge med fagligt i skolen, siger Anders Hasse-riis Gormsen, der underviser i fysik/kemi i Ungdomsskolen Vesterbro/Valby. Derudover er han også folkeskolelærer. Han fortsætter:- En del folkeskoler arbejder med læringsstile, og jeg synes, det er godt, at vi i ungdomsskolen også tager fat på det. Præmissen for undervisning i ungdomsskolen er jo, at vi har eleverne én sæson, så derfor skal de virkelig have noget

”Ordklasser”,”syntaks”,”krydsogbolle”…Ordenehvirvlerrundthossproglærerne,mensdenaturfagligelærereergodtigangmedatnedbrydekompliceredebrøkerialleregnbuensfarver.

Ikølvandetpåetefterårmedundervisningilærings-stileerenflokungdomsskolelærerenemliggåetigangmedatudvikleundervisningsmateriale,derskalgøredetbådenemmereogsjovereatfåhaspådetyskeverberogbesværligebrøker.

Page 13: Årsberetning 09

13Læringsstile

matik på universitetet, siger:- Vi var igennem nogle øvelser på kur-set, der på egen krop anskueliggjorde, hvordan læringsstilene indvirker. Fx skulle vi regne et ganske enkelt regnestykke – dog med hænderne på ryggen. Det, at vi ikke måtte bruge hænderne, gjorde det faktisk temmelig vanskeligt. For langt de fleste falder det naturligt at tælle på fingrene eller skrive ned, når der skal regnes.Ida var selv overrasket over at finde ud af, at hun havde svært ved at regne stykket ud. - Det er en stor personlig sidegevinst at kende sin egen læringsstil. Jeg har selv forbedret min arbejdsindsats ved at kende mine læringspræferencer. Jeg ville virkelig ønske, at jeg selv var blevet undervist sådan i min skoletid, slutter hun.

LærerIdaCast-bergdemonstrer

etafdemangematematiskespil

tildekinæsteti-skeogtaktile

ungdomsskole-elever.

Page 14: Årsberetning 09

14 Naturvidenskab

Denicesiger:-Dulærerenmasse,sådethjælperdig,hvisdugernevilværebedreiskolen.Manskalmeldesigtilholdet,hvismangernevillæremereomuniverset,kemi,kroppenogandennaturvidenskab.-Ogsålærermanandreatkendepåholdet,derogsåinteresserersigfornaturvidenskab,supplererNaomi.

Page 15: Årsberetning 09

15Naturvidenskab

Henning Olausson er lærer på og ophavsmanden til holdet ”Det er sejt at være nørd”. Han oplevede en efterspørgsel på mere og sjovere naturvidenskab:- Som regel er det jo eleverne, der inspirerer en. Jeg arbej-der som folkeskolelærer på Peder Lykke Skolen, og flere af eleverne var interesserede i at få mere naturvidenskab. I en ungdomsskole skal der være et tilbud til alle typer unge, og jeg synes, det var en god ide at tilgodese de dygtige elever og give dem et venligt og ”naturvidenskabeligt rygstød”, fortæller Henning.Han fortsætter:- I timerne i folkeskolen har vi kun 45 minutter, og det er lidt en stopklods for de virkelig sjove forsøg og fordybelsen. Jeg kan se, at det motiverer eleverne enormt meget, at vi får forskere og fagfolk på banen, der fortæller om universet, den menneskelige krop eller noget helt tredje.Det er hans oplevelse, at eleverne på holdet har fået rystet deres image som mærkelige og nørdede af sig gennem delta-gelse på holdet. - Faktisk bliver de rollemodeller for deres klasse-kammerater, siger han og fortæller, at Naomi i efteråret til et fællesarrangement på skolen præsenterede forskeren og Mars-eksperten Morten Bo Madsen, som hun sammen med ”nørderne” selv havde mødt tidligere på året.

”Vi er ikke nørder, vi elsker bare naturvidenskab!”Denice og Naomi føler sig heller ikke nørdede:- Faktisk er det et helt forkert navn til holdet, siger Denice og fortsætter: - Det er ikke nørdet, det er bare noget andet. Nogle interes-

serer sig for fodbold, og andre for naturvidenskab. Vi er ikke nørder, vi elsker bare naturvidenskab!- Og vi synes, det er sejt at stå ved, at man godt kan lide naturvidenskab, slår Naomi fast.Både Naomi og Denice fremhæver, at det er spændende at være på holdet, fordi de får gode oplevelser - fx til foredra-gene, som er arrangeret af Ungdommens Naturvidenskabe-lige Forening:- Man hører om naturvidenskab på en helt anden måde, end når din lærer fortæller. Vi har været til en masse foredrag, hvor det var helt tydeligt, at foredragsholderne bare brændte for - og vidste en masse om - det, de fortalte, fortæller Naomi.

Solceller og robotudviklingOg netop foredragene er hjørnestenen på holdet. Henning fortæller:- Vi kører vores mødetid ret fleksibelt. Sammen finder vi foredrag, vi gerne vil tage til, eller emner, vi gerne vil vide mere om. Så mødes vi om det. I hans eget idékatalog til den kommende undervisning er at få mere viden om kosmetik, udvikle robotter og arbejde med solceller.- Jeg håber også på, at nogle af eleverne kunne have lyst til at tage på biotech-camps til sommer. De er arrangerede af Ungdommens Naturvidenskabelige Forening og vil give eleverne en uges tid sammen med eksperter. Fantastisk udbytterigt!Holdet har kørt siden 2007, og interessen fra eleverne tyder på, at det kommer til at løbe flere år endnu.

”Det er sejt at være nørd” er et naturvidenskabeligt hold i ungdomsskolens fritidsundervisning. Holdet henvender sig til elever, der gerne vil udvide og raffinere den viden, de får i deres daglige skolegang. I undervisningen får eleverne blandt andet undervisning af forskere og tager på ekskursioner.

Og naturvidenskab er bestemt ikke kedeligt! Det kan Denice og Naomi skrive under på. De går begge i 9. klasse og har gået på holdet, hvor de har fordybet sig i naturvidenskabens mysterier. Nu kender de til forholdene på Mars. De ved, hvordan retskemikerne arbejder, når de skal opklare en forbrydelse. De kan måle deres kammeraters blodtryk, og så har de faktisk også løftet en menneskehjerne!

”Det er sejt at være nørd” giver spektakulære naturvidenskabelige oplevelser:

”Vi fik lov til at løfte en menneskehjerne..!”

Page 16: Årsberetning 09

16 Kort fortalt

10. plus: Nyt 10.-klasse-tilbud i samarbejde med Københavns Tekniske Skole

Ungdomsskolen har i samarbejde med Københavns Tekni-ske Skole og UU København udarbejdet konceptet til en er-hvervsklasse til elever, der har brug for et 10. skoleår, hvor de både bruger hovedet og hænderne. Formålet er at bidrage til målsætningen om, at flere unge skal påbegynde og fuld-føre en ungdomsuddannelse. Målgruppen er elever, som ikke umiddelbart efter 9. klasse er parate til at påbegynde en ordinær ungdomsuddannelse. Efter endt skoleforløb over 40 uger vil den enkelte elev kunne aflægge folkesko-lens afgangsprøve i et eller flere af fagene dansk, matematik og engelsk og samtidig have gennemført et erhvervsrettet skoleforløb på Københavns Tekniske Skole. Undervisningen er fordelt på 20 ugers undervisning i ung-domsskolens regi og 20 ugers undervisning på Københavns Tekniske Skole. Eleverne kan efter endt skoleforløb deltage i yderligere 10 ugers undervisning på Københavns Tekniske Skole, som afsluttes med grundforløbsbevis.

Erhvervsklassen har fået navnet 10. Plus og er blevet støttet med 490.000 kr. fra Skoleudviklingspuljen under Skolesty-relsen. Hvis der er god søgning, bliver der oprettet to linjer med plads til i alt 40 elever, som skal påbegynde undervis-ning august 2010.

Udviklingskontrakt

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) har indført en styringsmodel med udviklingskontrakter for alle enheder i forvaltningen. I udviklingskontrakten for 2009 er et fælles mål at være en attraktiv arbejdsplads. Indikatorerne for ungdomsskolen er medarbejdertilfredshed, sygefravær, medarbejderudvik-lingssamtaler (MUS) og arbejdspladsvurderinger. Den gen-nemførte trivselsanalyse konkluderede, at medarbejdernes tilfredshed og trivsel generelt er tilfredsstillende, dog med plads til forbedringer. Ungdomsskolen scorer 4,8 ud af 6 mulige på spørgsmål om medarbejdernes generelle tilfreds-hed.

Det gennemsnitlige sygefravær er lavt, og det er endda faldet fra 5,21 til 5,16 dage pr. medarbejder i 2009. Der er afholdt medarbejderudviklingssamtaler for 65 procent af medarbejderne. Målet er, at alle skal have tilbudt en samtale, så det vil fortsat være et indsatsområde i 2010 (se nøgletal for medarbejdere og trivsel på side 18). 7 ud af 10 af ungdomsskolens arbejdspladser har udarbejdet en arbejdspladsvurdering. De sidste tre udarbejder den i 2010. Et andet fælles mål i kontrakterne var kvalitet i økonomisty-ringen, og her lever ungdomsskolen fuldt op til målene. Herudover er der en række mål for de pædagogiske indsat-ser, hvoraf langt den overvejende del af de målsatte aktivite-ter er etableret.

Udviklingskontrakten for 2010 vil igen have et fælles fokus på, at ungdomsskolen skal være en attraktiv arbejdsplads. Derudover er der særligt fokus på formalisering af det tværgående samarbejde i distrikterne, på udvikling af den almene undervisning, så flere elever tiltrækkes, tydelighed i det kriminalpræventive arbejde og organisering af 10.-klas-se-området i ungdomsskolen.

Pædagogisk udviklingsprojekt på heldagsskole

Ungdomsskolen Østerbro og Klostervængets Skole igangsat-te i efteråret 2009 et pædagogisk udviklingsprojekt, der skal skabe en fælles pædagogisk praksis og koordineret tilgang til undervisning på heldagsskolen på Ydre Østerbro.Udviklingsprojektet involverer både unge og medarbejdere, primært pædagoger, folkeskolelærere og ungdomsskolelæ-rere, på Klostervænget Skole, og der er tilknyttet en konsu-lent. Forløbet strækker sig over 2½ år. I projektets startfase har de tre primære faggrupper blandt andet deltaget i hinandens aktiviteter for at skabe forståelse for og respekt om hinandens faglighed. I projektets sidste fase vil der blive afholdt en konference, der sætter fokus på samarbejdet på og om heldagsskolen.Projektet skal sætte fokus på de holdninger og handlinger, der kan give de unge fra området en anden chance for at få et godt ungdomsliv og en aktiv fritid med gode oplevelser og personlig udvikling - og sætte kurs mod en ungdomsud-dannelse.

Kort fortalt

Page 17: Årsberetning 09

17Kort fortalt

E2C-formand på besøg i november

- Der er store forskelle i uddannelsessystemet på europæisk plan, og en af de største udfordringer, vi har, er, at nogle lande halter bagefter de fælles uddannelsesmålsætninger.Ordene kom fra Hans Bosch, der er fra Holland og formand for den europæiske forening EuropeanSecondChance, E2C, som ungdomsskolen er medlem af. Han var på lynvisit i København i november 2009. Han har været formand for E2C i fem år og stopper i starten af 2010. Hvem, der overtager roret, er endnu ikke beslut-tet. Hans Bosch peger på, at en af de store udfordringer og arbejdsopgaver for E2C fremadrettet er, at den nyvalgte kommission arbejder for at nå de mål, der blev vedtaget i Lissabon-traktaten i 2007.Når man spørger ham om, hvad han er mest stolt af, så svarer han:- At vi stadig eksisterer! Der er som sagt kæmpe forskelle i Europa på uddannelsesområdet - og det giver udfordringer for en organisation som vores. Samtidig vil jeg også sige, at vi har fået opbygget en solid viden om området, som vi kan drage fordel af.Han slutter:- Nogle unge får desuden deres første udenlandsoplevelser på vores YouthSummits, som jeres unge også har været af sted på. Og det glæder mig!Ungdomsskolens bestyrelsesformand, Jesper Christensen (A), er kasserer for E2C.

E2C har fået en skandinavisk lillesøster

Ungdomsskolen er som nævnt ovenfor medlem af det europæiske netværk for SecondChanceSchools, E2C, som arbejder med at udvikle gode læringsmiljøer for udsatte unge. Der har længe været et godt forhold mellem danske og svenske skoler i netværket, hvilket har ført til etablering af en lillesøster til E2C - nemlig NordicSecondChance, N2C.

E2C-skolerne i Malmö, Linköping, Norrköping og Køben-havn (ungdomsskolen og erhvervsgrunduddannelsen, EGU)

har sat sig for at udnytte det faktum, at der trods store samfundsmæssige ligheder er meget forskellige tilgange og metoder skolerne imellem, som skolerne indbyrdes kan lære meget af. Fx har man på de svenske skoler i netværket større erfaring med at inddrage erhvervslivet i forbindelse med kompetencetræning af de unge.

Netværket har fået bevilliget penge fra Nordplus til et lærerudvekslingsprojekt i 2010, og det er hensigten, at det projekt skal følges af andre. Ungdomsskolen fungerer som koordinator for netværket.

Juniorpiloter er landet i København

Juniorpilot-projektet løber over tre år og er et samarbejde mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Beskæftigel-ses- og Integrationsforvaltningen. Juniorpiloter er 8.-klasses-elever, der efter et endt kursus-forløb i ungdomsskolen kommer i praktik i en børnehave.

De 40 13-15-årige skal arbejde 4-6 timer om ugen i institu-tionerne. De skal ikke varetage pædagogisk arbejde, men sætte fysiske aktiviteter i gang, tilbyde andre former for leg til børnene og fungere som rollemodeller. Håbet er også at vække interessen, især hos drengene, for pædagogfaget, hvor der er en overvægt af kvinder.

Juniorpilot-modellen er blevet til med inspiration fra Val-lensbæk Kommune. Her har de med succes kørt ordningen. Evalueringen fra 2007, som lektor på Danmarks Pædago-giske Universitetsskole Stig Broström har forestået, giver ordningen fine skudsmål: ” Pædagogerne er glade for juniorpædagogernes drengede leg og samvær med børnene” og ”de gør det på en anden måde end os”. De markerer, at juniorpædagogerne også ”positivt har påvirket den samlede pædagogik”. Evaluerin-gen konkluderer, at ”Alle udspurgte og observerede parter finder, at der er gevinster at hente ved inddragelse af junior-pædagogerne i arbejdet”.

20 institutioner har sagt ja til at modtage juniorpiloterne i foråret 2010.

Page 18: Årsberetning 09

18 Nøgletal

Ungdomsskolen i tal

Løn, lærere i heltidsundervisningen 28,1 mio.Løn, lærere i den almene undervisning 10,2 mio.Løn, pædagogisk medhjælp 2,6 mio.Løn, ledelse 5,9 mio.Løn, administration og teknik 6,7 mio.Undervisningsmidler og drift 11,7 mio.

Udgifter i alt 65,2 mio.

Ungdomsskolens samlede udgift er i 2009

Ungdomsskolen havde i 2009 105 månedslønnede ansatte og 254 timelærere. Heraf er 327 undervisere, 18 teknisk/administrativt personale og 11 ledere.

Afsatte midler til kompetenceudvikling 631.800 kr.

TrivselHver andet år udarbejder Københavns Kommune en trivselsundersøgelse (senest december 2008). Ungdoms-skolens svarprocent var 43%. Her ses de spørgsmål, hvor ungdomsskolen scorer højest og lavest på en skala på 1-6 (4-6 = tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) .

Top5• Jeg forventer at kunne holde til mit arbejde i

mere end to år endnu 5.7• Hos os er der lige muligheder for medarbejdere

uanset køn 5.6• Jeg bliver ikke udsat for tobaksrøg på mit arbejde 5.5• Hos os er der lige muligheder for medarbejdere

uanset etnisk baggrund 5.5• Jeg kan se meningen med mine arbejdsopgaver 5.3

Bund5• Jeg kan spise sundt på min arbejdsplads 2.9• Jeg kan udføre mit arbejde uden at blive udsat

for generende støj 3.5• Jeg oplever et godt indeklima på min arbejdsplads 3.7• Hos os bliver tingene ændret, hvis man gør

opmærksom på, at noget kan gøres bedre 3.9• Alt i alt er mit fysiske arbejdsmiljø i orden 3.9

Medarbejdere

06/07 07/08 08/09Unge 13-17-årige i Kbh 18.764 19.274 19.893

Almenundervisning CPR-elever* 5.650 5.506 5.676Holdelever 11.414 11.056 11.701CPR-elever i % af målgruppen 30,0 28,6 28,5

Heltidsundervisning • Antal elever 524 647 683• Elever i % af målgruppen 2,9 3,4 3,4

Elever i ungdomsskolen i alt 6.174 6.153 6.359

*CPR-elevererelever,dergårtiletellerflerehold.

KønDer var:

3.382 piger2.808 drenge

Alder10-årige: 123 11-årige: 154 12-årige: 215 13-årige: 876 14-årige: 1323 15-årige: 147916-årige: 1147 17-årige: 591 18-årige: 184 19-25 år: 98

Udviklingen i elevtal

0

300

600

900

1200

1500

10 11 12 13 14 15 16 17 18 19-25

Page 19: Årsberetning 09

19Nøgletal

I 2009-10 blev der udbudt 507 hold ved sæsonstart*.

182 kreative og musiske hold169 boglige hold 110 sport- og friluftslivshold 25 knallerthold 21 øvrige hold

*Holdudbudetskaltagesmed

forbehold,dafagsætningen

ændrersigiløbetafsæsonenefter

udbudogefterspørgsel.Desuden

figurererenkeltefagitokategorier

(Tysk eksamenstræningkanfx

optrædebådeikategorienTysk og

Eksamenstræning).

Fagsammensætning i den almene undervisning

Skole Elevnormering 2008 Gennemstrømning Optaget på ungdomsudd. % af elevnormering • Dagkursus 64 78 61 95 %• US i Hindegade 140 195 22 16 %• 10. klasse 186 192 147 79 %• Nye Veje 46 68 36 78 %• Byhøjskolen 102 102 60 59 %• 8+9. klasse op til 16 13 5* 31 %

*yderligeresyvelevererovergåettilandenuddannelsefx10.kl.,DagkursusellerUiH.EnerflyttettilSverige.

Videre til en ungdomsuddannelse

I praksis er det vanskeligt at udarbejde sammenlignelige nøgletal. 6-by-samarbejdet, der består af landets seks største kommuner (København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers), har dog i rapporten 6-byNøgletal2009 vovet forsøget. Idéen er at lave et fælles grundlag for at kunne vurdere forskelle og ligheder i udgiftsbelastningen og serviceniveau kommunerne imellem. 6-by-samarbejdet gør opmærksom på, at de er klar over, at tallene ikke giver den fulde forklaring på forskelle, men snarere giver muligheden for at stille spørgsmål til både forskelle og ligheder.

6-by-sammenligning på ungdomsskoleområdet Gennemsnit København

• Nettoudgift pr. indbygger i kommunen i kr. 146 kr. * 120 kr. • Antal CPR-elever i procent af aldersgruppen 55 elever 41 elever • Nettoudgift pr. cpr-elev i kr. 179.000 kr. 101.000 kr. • Nettodriftsudgifter i kr. 32.434.000 kr. 61.501.000 kr.

Kilde: 6-byNøgletal2009

6-by-sammenligning

*Gennemsnittetindeholder

udgifterforungdomsskole-

klubberiAalborg

Amager Øst Lokaludvalg• Pigeklubben Chili (to studieture til London) 40.000 kr. Bispebjerg Lokalråd• Streetfodboldturnering 30.000 kr.• Stjerne i Nordvest (sangkonkurrence) 15.000 kr.Aktive Unge, Styrelsen for Int. Uddannelse• Udveksling, maritim skole på Sicilien 165.000 kr.• ”Birds in English”, 2. del af to-årig

bevilling (2008: 59.530 kr.) 15.137 kr. • Volontørordning (EVS) 66.045 kr.Nordplus, Styrelsen for Int. Uddannelse• Etablering af NordicSecondChance, N2C 7.192 kr.Områdeløftet Haraldsgadekvarteret• Pigeliv 62.016 kr.• Ungenetværket (demokratiprojekt) 98.024 kr.Ungdomskulturfonden• Being Michael Jackson (temauge) 15.000 kr.Integrationsministeriet• Madlavningshold for specialklasse 7.820 kr.

Puljer og fonde

Page 20: Årsberetning 09

20

Kontakt ungdomsskolen

Københavns Kommunes Ungdomsskole

Fredericiagade 39, 4. sal

1310 København K

www.ungdomsskolen.kk.dk

[email protected]