2013 -2015 Oplæg på Pastoralrådsmøde 87€¦ · Oplæg til økonomisk politik Opsummering Forslaget til ny økonomisk politik har siden juni været til høring i menighedsråd,

Den økonomiske situation i Bispedømmet København

2013 - 2015

Oplæg på Pastoralrådsmøde 87Magleås 18-11-2012

Nogle hovedbudskaber fra oplægget til økonomisk politik (junimødet 2012):

• Underskud år efter år

• Vi danske katolikker betaler for lidt selv

• Vi får store bidrag fra velgørere i ind- og udland. Fortsætter det?

• Vores udgifter vil stige bare med det nuværende aktivitetsniveau

2

Økonomisk Råds overvejelser i den økonomiske politik:

• Vi kan ikke fortsætte uændret.

• Nødvendigt med betydelige budget-forbedringer dvs øgede indtægter og/eller besparelser

• Konkret, indfaset over tre år:– Kirkeskatten øges med 70 %– Fælleskassens omkostninger reduceres med

15-20 %– Reduktion i antallet af ejendomme

3

Vi er ét bispedømme

• Fælleskassen og sognekasserne er forbundne kar. Vi er alle økonomisk i ”samme båd”

• Ingen af sognene kan klare sig selv økonomisk

• Opgaven med at få de danske katolikker til at betale noget mere kan kun løses i sognene og sproggrupperne

4

Forslaget til budget 2013-15 (1)

• Forslaget følger den økonomiske politik

• Men det står og falder med en markant forøgelse af indtægterne

• Tror vi på det? Kan vi løfte den opgave?

5

Forslaget til budget 2013-15 (2)

• Bidraget fra kirkeskatten skal hæves med 20 – 45 – 70 % over de næste tre år

• Sognenes bidrag til præstelønninger hæves fra 15 % til 18 – 22 – 25 % over de tre år

• Situationen skal følges løbende allerede i 2013

• Alternativet er markante besparelser

6

Økonomisk politik Indsatsområder

Oplæg til økonomisk politikOpsummering

�Forslaget til ny økonomisk politik har siden juni været til høring i menighedsråd, forretnings-udvalg, Præsterådet og Biskoppeligt Råd.

�Forslaget fremlægges nu til udtalelse fra Pastoralrådet inden endelige vedtagelse på møde i Økonomisk Råd primo december 2012

�Forslaget ligger til grund for det budgetforslag 2013 – 2015, som senere vil blive forelagt.

8

Oplæg til økonomisk politikIndhold

�Den økonomiske politik indeholder 3 hoved-indsatser:

1. Forøgelse af indtægterne

2. Besparelser på udgiftssiden

3. Øget information og åbenhed

9

Forøgelse af indtægterne

Indsatser for at øge indtægterne

1. Øget bidrag fra kirkeskatten

2. Øget bidrag fra sognene til udgifter til præstløn m.v.

3. Øget indsat for arv/testamentariske gaver

4. ‘Solidaritetsafgift’ på sognenes overskud af udlejning af ejendomme

5. Fundraising mod nye fonde/kilder

7. Administrationshonoraret byggeprojekter hæves

8. Bispekontorets serviceydelser overfor institutioner og menigheder faktureres fremover efter medgået omkostninger og tid.

11

1. Kirkeskatten skal øges (1)

� Indtægter fra kirkeskatten skal øges med 70 % frem mod 2015!

Målsætning:

12

År Forventet provenu Stigning i f.h.t. 2011

2011 Kr. 12.592.364

2013 Kr. 15.840.000 +20 %

2014 Kr. 19.140.000 +45 %

2015 Kr. 21.407.019 +70 %


� Der arbejdes ad 4 spor med henblik på at nå målet om en forøgelse af kirkeskatten med 70 % frem mod 2015

13

Indsatser Bemærkninger

1.1 Politisk lobby for 'katolsk kirkeskat som kildeskat’ i samarbejde med Danske Kirkers Råd.

Erling Tiedemann og Stig Sørensen er på 'sagen'.

1.2 Indsats i f.h.t. præsternes engage-ment/forståelse i kirkeskattesagen

Afventer møde med biskoppen

1.3 Indsats i f.h.t. de fremmedsprogede grupper

Afventer møde med biskoppen og de fremmedsprogede grupper

1.4 Projekt 'værktøjskasse’ = lokalt ansvarog engagement for øget kirkeskat

Projektet (fase 1) forventes afsluttet i januar 2013. Herefter plan for fase 2.


� For at understøtte ambitionen om at få flere til at deltage i den centrale kirkeskatteordning foreslås det at nedsætte den anbefalede kirkeskatteprocent til mindst1 % (mod nu 2 %).

� P.t. betaler ca. 18 % af de registrerede katolikker til den centrale kirkeskatteordning. En forøgelse af kirke-skatten med 70 % kan nås ved, at godt 30 % – en tredjedel af de registrerede katolikker – skal betale til kirkeskatteordningen. Eller at de nuværende betalere skal betale 70 % mere.

� Opgaven med at øge kirkeskatteprovenuet må først og fremmest løses dér, hvor katolikkerne er, altså lokalt i hver eneste menighed eller sproggruppe.

14


� Fra regnskabsåret 2012 og frem vil der blive udarbejdet og offentliggjort en kirkeskattestatistik for hvert sogn (med sammenligningstal for 2011).

� Der vil i konsekvens heraf blive opstillet konkrete mål for forøgelsen af kirkeskatten for hvert sogn, ligesom alle sogne opfordres til at udpege/reaktivere et lokalt kirkeskatteudvalg.

� Arbejdet med at øge tilslutningen til kirkeskatteordnin-gen vil desuden blive understøttet med nyt kirkeskatte-materiale, samt en fælles web-platform og regionale møder for de lokale kirkeskatteudvalg.

� Det er målet at etablere et egentligt netværk, af frivillige ‘kirkeskatte-ambassadører’.

15

1.Kirkeskatten skal øges (5)

� Det skal ikke skjules, at målet om at øge kirkeskatten med 70 % frem mod 2015 er en både ambitiøs, men også afgørende forudsætning for budgettet.

� ØR har hermed ville imødekomme biskoppens ønske om at den økonomiske krise primært løses gennem en forøgelse af kirkeskatten.

� Det skal understreges, at såfremt det ikke lykkes at få hævet kirkeskattebidraget betydeligt allerede i 2013, så må strategien genovervejes – og mere markante tiltag for at reducere udgifterne må iværksættes.

16

2. Øget sognebidrag til præstløn m.v. (1)

� Fordelingsprocenten ændres. Andelen af kirkeskat og kollekter, som øremærkes til præsteløn m.v. hæves fra 15 % til 25 % over en 3 årig periode.

17

År Adm. bidrag fælleskassen

Bidrag udg. til præster

Sognets egen andel

2012 15 % 15 % 70 %

2013 15 % 18 % 67 %

2014 15 % 22 % 63 %

2015 15 % 25 % 60 %

Hvorfor ændre fordelingsprocenten?

�Udgifterne til præsterne dækkes ikke…

18

2011 2010 2009

15 % af kirkeskat, kollekt m.v. 2.869.363 2.814.601 2.821.316

Eksterne bidrag til præsterne 4.229.937 4.260.816 4.147.733

Kampagnedonationer 813.203 550.369 601.320

Indtægter 7.912.503 7.625.786 7.570.369

Udgifter til præsterne -11.540.981 -10.905.462 -10.437.619

Fælleskassen nettoudgift til præsterne (underfinansiering) -3.628.478 -3.279.676 -2.867.258

AKKUMULERET UNDERSKUD -9.775.704 -6.146.926 -2.867.250


�Den ændrede fordelingsprocent vil, med den budget-terede stigning i kirkeskatten, øge de øremærkede indtægter i fælleskassen til præsteløn m.v., men ikke dække underfinansieringen.

19

År Forventetmerprovenu

Stigning i f.h.t. 2011

2013 kr. 475.200 + 18 %

2014 kr. 1.339.800 + 22 %

2015 kr. 2.140.702 + 25 %


�Den ændrede fordelingsprocent vil, under forudsæt-ning af den budgetterede stigning i kirkeskatten, ikkereducere sognes egne indtægter.

20

2011 2013 2014 2015

100 % 120 % 145 % 170 %

Budgetteret kirkeskat 12.592.364 15.840.000 19.140.000 21.407.019

Sogneandel af kirkeskat 70 % 67 % 63 % 60 %Sogneandel af kirkeskat67%/63%/60% 8.814.658 10.124.261 11.503.125 12.844.211

Stigning i indtægter i sogne 14,9 % 30,5 % 45,7 %

Øvrige indsatser for at øge indtægterne (1)

3. Øget indsat for arv og testamentariske gaver

� Nyt materiale vil blive udarbejdet i løbet af 2013

4. ‘Solidaritetsafgift’ på sognenes overskud af udlejning af ejendomme

� Hidtil har sognenes indtægter fra udlejning af ejendomme tilfaldet sognet uden afgift

� Fra 2013 indføres en ‘solidaritetsafgift’ på 15 % af sognenes nettolejeindtægt (forventet provenu kr. 150.000 p.a.)

21

Øvrige indsatser for at øge indtægterne (2)

5. Fundraising mod nye fonde/kilder

�Målrettet fundraising til aktiviteter og institutioner øges (konkret målsætning afklares i løbet af 2013)

6. Administrationshonoraret hæves til 8 % af projektsummen

�Projekter med administration/tilskud fra fælleskassen (forventet provenu kr. 400.000 p.a.)

7. Bispekontorets serviceydelser faktureres fremover efter medgået omkostninger og tid.

�Målet er at synliggøre omkostningerne hvor de hører til, således at de ikke bare indgår i fælleskassen admini-stration (forventet provenu kr. 50 – 100.000 p.a.).

22

Besparelser på udgiftssiden

Indsatser for at reducere omkostningerne

9. Frasalg af bygninger m.v.

10. Sammenlægning af sogne

11. Fokus på udgifterne til præsterne

12. Reduktion i tilskud til institutioner

13. Fastfrysning af administrationsomkostninger

24

9. Frasalg af bygninger m.v. (1)

� Ansgarstiftelsen bør ikke eje bygninger, som ikke fungerer som kirker, menighedslokaler eller præsteboliger, med mindre der er tale om en god pengeanbringelse eller særlige pastorale forhold, som betinger ejerskabet af bygningen.

� Såfremt det ud fra en pastoral vurdering besluttes at eje en ejendom, som ikke opfylder ovenstående formål, skal de økonomiske konsekvenser synliggøres i budget og årsrapport og løbende vurderes i forhold til det pastorale hensyn (et såkaldt ’følg eller forklar’ princip).

25


� Det betyder helt konkret, at en række bygninger, som i dag er ejet af Ansgarstiftelsen, er indstillet til overvejelse om frasalg.

� I den forbindelse vil bygningerne blive opdelt i følgende kategorier, som vil blive vurderet hver for sig:

o Kirkero Skolero Lejre og kursuscentreo Øvrige bygninger

26


Kirker

� En række kirkebygninger har meget store driftsudgifter (vedligeholdelse/energiforbrug) eller meget få kirkegængere.

� Muligheden for at fortsætte driften af disse bygninger vil hen over de næste 3 år blive vurderet enkeltvist i en tæt dialog med menighedsrådene.

27


Skoler

� Ansgarstiftelsen ejer fortsat en række skolebygninger. Det er intentionen i den økonomiske politik, at disse i udgangspunktet skal sælges til skolerne.

� Der vil blive indkaldt til individuelle møder med skolerne. Målet er i første omgang at få fastsat en reel markedsleje for bygningerne, subsidiært få prissat værdien af skolerne (LR Realkredit A/S benyttes som valuar jf. aftale med Danmarks Privatskoleforening).

� Skolerne vil herefter blive tilbudt at købe bygningerne til markedsværdien, med mindre biskoppen har særlige indvendinger herimod.

28


Lejre og kursuscentre

� Der er en løbende dialog med bestyrelsen for ØM borgen og Magleås med henblik på at skabe rentabilitet i driften.

� Driftsresultatet af lejrcentret ‘Myretuen’ har været positivt gennem flere år

� Lejrcentret ‘Friheden-Asserbo’ er sat til salg (kr. 1.500.000)

29


Øvrige bygninger

� Ansgarstiftelsen ejer en række øvrige bygninger, som primært benyttes til beboelse.

� Fortsat ejerskab af disse bygninger vil blive vurderet individuelt på baggrund af økonomien i ejendommene.

30


� Driftsudgifterne (vedligeholdelse og energi) udgør p.t. op til 80 % af udgifterne i enkelte sogne (i gennemsnit omkring 50 – 60 %).

� Et frasalg af bygninger vil i sig selv reducere det fremtidige vedligeholdelseshov.

� Da op mod 80 % af bygningsvedligeholdelsen finansieres af eksterne bidrag vil det også reducere fælleskassen omkostninger og risiko betydeligt –ligesom der naturligvis vil være et fremtidigt rente-afkast fra salgsprovenuet fra solgte ejendomme.

31

10. Sammenlægning af sogne

� I forbindelse med overvejelserne om frasalg af kirker og øvrige ejendomme, samt de fremtidige muligheder for præstelig betjening skal den fremtidige sogne-struktur og inddeling i udpegningsområder vurderes.

� Det må overvejes at sammenlægge et antal sogne eller skabe nye samarbejdsmodeller. Det forudsætter naturligvis grundige overvejelser og dialog, men ØR indstiller, at dette arbejde igangsættes snarest (jf. forslag til strukturovervejelser).

32

11. Fokus på udgifterne til præsterne (1)

� Fælleskassens udgifter til præster vil stige med mindst kr. 1,5 mio. (15 – 20 %) de kommende år

- Udgifterne til præsterne er præget af et betydeligt udgiftspres (pensionerede præster, tilgang nye præster regulering af præstelønninger).

- Desuden behov for etablering af ’personalepleje’ og løbende uddannelse (jf. oplæg til fremtidig HR strategi).

- Vanskeligt at pege på egentlige besparelsesmuligheder, uden at det betyder en reduktion af antallet af præster.

- Derfor er indstillingen (endnu en gang), at der igangsættes strukturdrøftelser, herunder planlægning af fremtidigt behov for gejstlige til at varetage særlige funktioner i bispedømmet.

33

11. Fokus på udgifterne til præsterne (2)

� Biskoppens bolig på Ehlersvej

- Det har været drøftet om der kunne spares omkost-ninger ved at biskoppen fraflyttede sit nuværende domicil på Ehlersvej. Bispeboligen er ejet af præste-kollegiet "Redemptoris Mater”. Ansgarstiftelsen er lejer af ejendommen.

- De samlede udgifter til biskoppens husførelse (løn, transport, bolig, udgifter til søstrene m.v.) beløber sig til i alt ca. kr. 875.000 årlig.

- Det er ØR’s vurdering, at disse omkostninger vanskeligt vil kunne reduceres – ligesom det er ønskeligt, at biskoppen også i fremtiden kan have repræsentative lokaler til sin rådighed.

34

12. Reduktion i tilskud til institutioner (1)

� Der er behov for en betydelig reduktion i fælleskassens tilskud til institutionerne. Tilskuddet bliver frem mod 2015 reduceret med 42 % i forhold til udgifterne i 2010.

� I 2011 blev udgifterne reduceret med kr. 1,4 mio. (primært lukning af Stenobutikken og besparelser i biblioteket) og der er budgetteret med besparelser på yderligere ca. kr. 600.000 frem mod 2015.

� Besparelser sker trods stigning i udgifter til domstolen (øget bemanding) og et tilskud til Justitia et pax (som ikke tidligere har været på budgettet). I alt ca. kr. 250.000.

35

12. Reduktion i tilskud til institutioner (2)

� Institutionerne kan ikke levere de samme ydelser efter reduktionen i tilskud:

- DUK – reduceret tilskud (kr. 200.000) frem mod 2015

- Katolske Orientering – arbejder på at reducere oplag og udsendelser. Det kan blive nødvendigt, at reducere antal årlige udgivelser. Målet er øget brug af digital medier.

- Pastoral Centret – arbejder på at beskrive kateketiske og liturgiske ‘kerneopgaver’, som skal finansieres af fælleskassen – alle øvrige opgaver, skal finansieres eksternt.

- Sankt Andreas Bibliotek – foreslås (delvist) lagt sammen med Katolsk Historisk Arkiv (øget brug af frivillige medarbejdere).

36

13. Fastfrysning af adm. omkostninger

� Udgifterne til administration er stort set uændret siden 2004 (ca. kr. 5,2 mio), svarende til ca. 15 % af fælleskassens udgifter. Problem, at flere udgifts-krævende projekter udestår.

� Informationstjenesten er en ny aktivitet fra 2007 (ca. kr. 850.000).

� Opgaven: Vi skal levere ‘mere for det samme’.

37

Øget information og åbenhed

Indsatser for at øget information m.v.

14. Sognenes regnskaber offentliggøres og udvides så de samlede driftsudgifter oplyses inkl. udgifter til præsterne og projekttilskud fra fælleskassen.

Herunder vil tilslutningen til kirkeskatteordningen og provenuet herfra blive offentliggjort for hvert sogn.

14. Udgifterne til de samlede vedligeholdelse og energiomkostninger på tværs af sogne skal synliggøres.

39

14. Offentliggørelse af årsregnskaber

� Fælleskassens og institutionernes årsregnskaber (efter årsregnskabsloven) vil blive offentliggjort

� Sognenes årsregnskaber med nøgletal vil blive offentliggjort fra og med regnskabsåret 2012

� Det tilstræbes at rapportere om den samlede økonomi i driften af sognet

� Oplysninger om omkostninger til sognepræsten oplyses sammen med regnskabet

� Ekstraordinære tilskud til vedligeholdelsesprojekter indtægt-føres som tilskud fra fælleskassen til sognet

40

15. Synliggørelse af ejendomsdriftsudgifter

�Driftsudgifterne for sognets bygninger skal synliggøres (1)

- Bemærk, at gennemsnitligt mellem 55 -60 % af sognenes udgifter vedrører drift (inkl. forbrugsudgifter) og vedligeholdelse af bygninger.

- Nogle sogne bor ‘huslejefrit’ fordi bygningerne vedligeholdes af et ordenssamfund

- Andre sogne bruger over 80 % af indtægterne på drift og vedligehold af bygninger/lokaler…

- Det efterlader ikke mange penge til pastorale aktiviteter i sognene…

41

15. Synliggørelse af ejendomsdriftsudgifter

�Driftsudgifterne for sognets bygninger skal synliggøres (2)

- Fremover stilles krav om sognets egenbetaling på min. 33 % ved støttede vedligeholdelsesprojekter.

- Tilskud herudover skal indtægtsføres som ekstra-ordinære tilskud.

- Krav om løbende hensættelser i regnskabet til vedligeholdelsesforpligtelsen (svarende til samlet årligt ca. kr. 80-100 pr. kvm.).

42

Pastoralrådets udtalelse om den økonomiske politik

�Efter gennemgangen af den økonomiske politik er det tid til bemærkninger og spørgsmål… og en udtalelse fra Pastoralrådet.

43

Budget 2013 - 15Ansgarstiftelsen

Ansgarstiftelsens budget 2013 -15 Bemærkninger (1)

• Budgettet for 2013 – 15 er udarbejdet på baggrund af den fremlagte økonomiske politik og forudsætter implementeringen heraf.

• Målsætningen har været at skabe balance mellem indtægter og udgifter senest i 2015.

• Hermed imødekommes tidligere indstilling fra såvel ØR som PR om en gradvis reduktion af fælleskassens budgetunderskud.

45

Ansgarstiftelsens budget Budgetopfølgning 2010 -2015

5 års budget Budgetteret /realiseretunderskud

Akkumuleret underskud

Regnskab 2010 8,8 mill 8,8 mill

Regnskab 2011 5,7 mill 14,5 mil

Budget 2012 4,0 mill 18,5 mill



Budget 2015 0 mill 23,0 mill

46

Ansgarstiftelsens budget Budget 2013 -15, hovedtallene

Budget 2013 Budget 2014 Budget 2014

Ordinære indtægter i alt 17.853.810 20.519.878 22.496.988

Ordinære udgifter i alt -24.515.000 -24.944.000 -25.410.000

Resultat af ordinær drift -6.661.190 -4.424.122 -2.913.012

Finansielle indtægter 1.225.000 1.225.000 1.225.000

Ordinær drift, inkl. finansielle

poster -5.436.190 -3.199.122 -1.688.012

Ekstraordinære indtægter i alt: 2.000.000 2.000.000 2.000.000

Ekstraordinære udgifter i alt: -20.000 -20.000 -20.000

Resultat af ekstraordinær drift 1.980.000 1.980.000 1.980.000

Resultat i alt -3.456.190 -1.219.122 291.988

Ansgarstiftelsens budget Indtægter 2013 - 15


Kirkeskat, netto 3.927.200 5.856.800 7.312.808

Bidrag fra menighederne (15%) 1.000.000 1.050.000 1.100.000

Tilskud til præstelønninger (15% ) 1.176.610 1.438.078 1.634.180

Momsrefusion, samt Tips og Lotto 2.200.000 2.300.000 2.400.000

Tilskud fra indlandet 4.500.000 4.600.000 4.700.000

Tilskud fra udlandet 3.100.000 3.100.000 3.100.000

Administrationshonorar 700.000 725.000 750.000

Ejendommenes driftsresultat 1.250.000 1.450.000 1.500.000

Ordinære indtægter i alt 17.853.810 20.519.878 22.496.988

Ansgarstiftelsens budget Udgifter 2013 - 15


Tilskud til menigheder m.fl. 1.600.000 1.625.000 1.650.000

Bispedømmets administration 5.225.000 5.225.000 5.225.000

Informationstjenesten 850.000 864.000 881.000

Udgifter til præster 12.455.000 13.025.000 13.604.000

Driftstilskud institutioner 3.105.000 2.925.000 2.770.000

Lejre og kursussteder 150.000 150.000 150.000

Råd, udvalg og kommissioner 275.000 275.000 275.000

Diverse pastorale udgifter 200.000 200.000 200.000

Præste- og teologistuderende 250.000 250.000 250.000

Diverse tilskud 405.000 405.000 405.000

Ordinære udgifter i alt 24.515.000 24.944.000 25.410.000

Ansgarstiftelsens budget Driftstilskud institutioner 2013 - 15


Katolsk Orientering 225.000 225.000 250.000

Pastoral-Centret 1.300.000 1.150.000 1.000.000

Danmarks Unge Katolikker (DUK) 300.000 250.000 200.000

Sankt Andreas Bibliotek 650.000 650.000 650.000

Historisk arkiv m.v. 100.000 110.000 120.000

Justitia et pax 25.000 30.000 35.000

Kirkelig domstol 450.000 450.000 450.000

Missio DK 30.000 30.000 30.000

Evangelisering 25.000 30.000 35.000

Institutioner i alt 3.105.000 2.925.000 2.770.000

Ansgarstiftelsens budget 2013Indstillinger til PR

Administrationen og ØR indstiller

2013 2014 2015

Udskrivningsprocent 1 % 1 % 1 %

Reguleringsprocent 3 %

Fordelingsprocent

- Andel sogne 67 % 63 % 60 %

- Andel præsteløn 18 % 22 % 25 %

- Andel fælleskasse 15 % 15 % 15 %

Økonomioversigt (1)Indtægter

Ansgarstiftelsen (fælleskassen) har følgende hovedindtægtskilder:

• Fundraising projekter (28-30 %)

• Fundraising drift/præstelønninger (20-22 %)

• Kirkeskat/kollekt (18-20 %)

• Arv og gaver (10-14 %)

• Adm. indtægter, renter og ejendomsdrift (10-13 %)

• Offentlige refusioner og tilskud (5 -10 %)52


Fundraising projekter(28-30 %)

Fundraising drift (20-22 %)

Offentlige refusioner og

tilskud (5 -10 %)

Kirkeskat/kollekt (18-20 %)

Arv og gaver(10-14 %)

Administrations-indtægter, renter og

ejendomsdrift (10-13 %)

53


• Det betyder, at godt halvdelen (50 %) af fælleskassens indtægter kommer fra eksterne kilder (fundraising)!

• Kirkskat/kollekt bidrager med omkring en femtedel (20 %) af fælleskassens indtægter!

• Hertil kommer, at indtægterne ikke dækker udgifterne, hvorfor vi ‘spiser’ af formuen

– I 2010 var udgifterne 25% større end indtægterne

– I 2011 er udgifterne 10 % større end indtægterne54

Økonomioversigt (4)Udgifter

Ansgarstiftelsen har følgende hovedudgiftsposter

• Udgifter til præster (32-35 %)

• Projekter/ vedligeholdelse (20-30 %)

• Bispedømmets administration og informations-tjeneste (20-23 %)

• Tilskud institutioner (8-12 %)

• Tilskud til menigheder m.fl. (4-5 %)

• Øvrige tilskud (3-4 %)55


Bygninger(20 - 30 %)

Præster(32 – 35 %)

Øvrige(30 – 35 %)

56


• Det betyder, at en tredjedel af fælleskassens udgifter går til projekter og ejendomsvedlige-holdelse

• En andel tredjedel af fælleskassens udgifter går til præsternes underhold.

• Den sidste tredjedel omkostninger udgøres af bidrag til fælles institutioner, administrations-omkostninger, pastorale omkostninger og solidarisk omfordeling.

57

1. Kirkeskat, kollekter, gaver og arv m.v.

Ligningsloven (LLV) opererer med 2 typer af fradrags-berettigede gaver:

• Årsgaver (1-års aftaler), hvor medlemmet gives skattefradrag for det fulde gavebeløb på op til kr. 14.500 uanset indkomst (LLV § 8 a). Den tidligere regel om at de første kr. 500 ikke kunne fratrækkes er bortfaldet pr. 1-1-2012.

• Gavebreve (10-års aftaler), hvor medlemmet forpligter sig til at yde enten et fast beløb eller en fast procentdel (op til 15 %) af sin indkomst over en 10-årig periode (LLV 12 stk 3).

• Bemærk, at det er muligt at benytte begge ordninger (LLV 8a og 12,3) samtidigt.

58


Bygninger(20 - 30 %)

Præster(32 – 35 %)

Øvrige(30 – 35 %)

59

Økonomisk udvikling (indekstal)

0

50

100

150

200

250

300

350

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Bispedømmets administration Præster Tilskud institutioner Bygningsvedligeholdelse

60

Økonomisk udvikling (faktiske udgifter)

0

2.000.000

4.000.000

6.000.000

8.000.000

10.000.000

12.000.000

14.000.000

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Bispedømmets administration Præster Tilskud institutioner Bygningsvedligeholdelse

61

Documents

2013 -2015 Oplæg på Pastoralrådsmøde 87€¦ · Oplæg til økonomisk politik Opsummering Forslaget til ny økonomisk politik har siden juni været til høring i menighedsråd,