Uddannelserne på tværs – oplæg til diskussion ved bordene

DATO:

NAVN:INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIKAARHUS UNIVERSITET

*

1

Uddannelserne på tværs – oplæg til diskussion ved bordene› V. Lisbeth Haastrup, DPU

DATO:


*

2

Professionsuddannelser I forandring› Professionsbachelorkoncept standardiserer og akademisrer› Fra lokalt forankrede uddannelsessteder til regionale UC´er› Ændring I ledelse og opgaver› Fælles campus – tværprofessionelt samarbejde› Ændret rekruttering af studerende› Konjunktursvingninger

› Nyt fokus på teori-praksisproblematik,› Forandringer som tænkes løst af uddannelsesstederne?› Forandringer i uddannelserne og i professionspraksis må ses i

sammenhæng

DATO:


*

3

Brobygning som metafor› Indsigter:› Brobygningsmetafor er genkendelig og udbredt› Bygger på en dualisme – og et ideal om at veksle og koble.› Brobygning ligger til grund for mange tiltag fra uddannelsesstederne.› Brobygning ser fra et uddannelsesplanlægger og

administratorperspektiv.

DATO:


*

4

Brobygningsprojektet

› Vi indskriver os i denne selvfølgelighed med vores projekt – men prøver teoretisk/logisk at medtænke andre muligheder – og mulige forandringer.

› Brobygningsmetaforen og vores design lægger op til at lede efter sammenhænge, mangel på sammenhænge, sammenbrud, overgange, koblinger, brud, dilemmaer.

› Ud fra disse forudsætninger kan vi foreløbigt pege på:

DATO:


*

5

Kriterier for succesfuld praksis for hver ende af broen.

› Uddannelsessteder:› Klar målsætning› Ledelsesfokus› Reflekterede undervisere› Systematisk opfølgning› Ressourceallokering og prioritering

› Praktiksteder› Klar målsætning› Uddannelse som fokus› Uddannede og reflekterede praktikvejledere Ressourcerallokering og prioritering

DATO:


*

6

Kriterier for succes I brobygning› Klare mål, rammer og vejledning for relationen mellem de tre parter

uddannelsessted, praktiksted og de studerende.

› Mangfoldighed af tiltag i sammenhæng, Helhed og opfølgning er vigtigere end det enkelte tiltag.

› Undervisernes og praktikvejledernes teori-praksisforståelser og deres refleksionsniveau, konsensus og samarbejde.

› Underviseres professionskendskab og praktikvejlederes uddannelse og ressourcer til vejledning.

› Mulighed for et tredje læringsrum - laboratorium/værksted/øvelser som rollespil.

DATO:


*

7

Spørgsmålstegn ved brobygningsmetaforen? Topos og logos modellen peger på at relationen er mere kompleks og

processuel.

Skift og overgange mellem steder og måder at praktisere teori og praksis rummer løbende muligheder for såvel fastholdelse som frafald.

Skift og overgange mellem steder og måder at praktisere teori og

praksis kan tage sig helt forskelligt ud for undervisere, studerende og praktikvejledere.

Skift og overgange mellem steder og måder at praktisere teori og praksis kan tage sig helt forskelligt ud for hver af livsformerne.

DATO:


*

8

Forskelle på hvad broen bygges over› Professionsuddannelsernes faglighed

› Pædagogisk› Sundhedsfaglig› Teknisk

› Professionsuddannelsernes arbejdsmarked

› Offentlige velfærdsprofessioner› Private markedsorienterede professioner

DATO:


*

9

Frafald som problem?

› Fravalg og omvalg – selektion og omfordeling kan vurderes forskelligt efter hvorfra man ser.

Der er en centrifugalkraft og en centripetal mulighed i enhver situation/tiltag i professionsuddannelserne.

Praktikophold kan både ses som sortering og som springbrædt til

arbejde.› Den svære teori kan både ses som sortering og som invitation til

professionsfællesskab.

› Optag og frafald hænger sammen. Men ikke kun med teori-praksisforholdet. Frafald fortsætter trods store ændringer.

DATO:


*

10

Forholdet mellem kulturelle og sociologiske analysekategorier› Ser hver sit - supplerer hinanden.

› Opsamling på livsformer

› Opsamling på sociologiske statistiske variable

DATO:


*

11

Opsamling på livsformer

DATO:


*

Relationer mellem livsformer i professionsbachelorudannelserne› Uddannelsesplanlægning er tænkt ud fra karrierelivsformens begreber› Uddannelserne søges af studerende med alle livsformer.› Uddannelserne og de forskellige livsformer matcher ikke hinanden lige

godt› Uddannelserne og de studerende søges generelt styret med formelle kontrolteknologier der passer til lønarbejderlivsform.

DATO:


*

13

Sammenfald og forskel I livsformer› Sammenfald af livsformer mellem de tre invovlerede parter giver

styrke til professionen, › Fokus på det faglige, og indforstået personlig dannelse og

professionskultur› selektere på det faglige. Ikke italesat selvfølgeligheder reproducerer indre modsætninger.› (ingeniører og sygeplejersker)

› Forskel I livsformer mellem de tre parter giver usikkerhed, modsætninger og mindre anerkendelse til professionen.

› Fokus på personlig dannelse og professionskultur, selektere på personlighed.

› Italesættelse og reflektion giver mulighed for udvikling og forandring› (Pædagoger og lærere)

DATO:


*Oversete modsætninger› Professionsuddannelserne tiltrækker ikke mange studerende med træk

af karrierelivsform.› Såvel uddannelse som profession giver mindre gode vilkår for

karrierelivsformen.› Bekendtgørelser ud fra karrierelivsformens begreber opsætter

succesmål som mange studerende ikke kan honorere.› Bidrager det til lavere anerkendelse og status for uddannelserne og

professionerne?

DATO:


*Oversete modsætninger› Professionsuddannelserne søges af mange med træk af

lønarbejderlivsform.› Klare rammer, standarder og sikkerhed i uddannelse og arbejde

efterspørges – men imødekommes først som straf når de studerende er faret vild i karrierelivsformens krav.

› Fører det til lavere niveau, lav status, frafald – og skrappere styring der gør uddannelse og arbejde surt for alle?

DATO:


*Oversete modsætninger› Velfærdsuddannelserne bygger på og tiltrækker mange studerende

med træk af personorienteret livsform.› Denne livsform opfattes ambivalent i uddannelse såvel som profession.› Velfærdsprofessioner uden udøvere med træk af den

personorienterede er måske dårligt stillede?

DATO:


*Oversete modsætninger› Professionsuddannelserne tiltrækker en del studerende med træk af

selvstændig livsform.› Bortset fra i ingeniørstudiet imødekommes denne måde at opfatte

studiet ikke på en eksplicit måde.› Studerende og professionsudøvere med træk af selvstændig livsform

udfylder vigtige opgaver også i den offentlige sektor.

DATO:


*

18

Opsamling på frafaldsfaktorer

DATO:


*

19

Frafaldskategorien køn› AKF viste at kønnet i mindretal har større frafald. › Kønsfordeling på de fire uddannelserne er meget skæv og meget

forskellig. › Men den tages også meget selvfølgeligt, ligesom kønsarbejdsdelingen

på arbejdsmarkedet og mellem offentlig og privat sektor.

› Ud over en formel ligestillingspolitik, ses der forbavsende få tiltag indenfor denne problematik.

› Hvordan kan teori-praksisforståelser og livsformer kaste lys over kønsdimensionen?

DATO:


*

20

Frafaldskategorien etnicitet› Etnicitet viser interessante forskelle. › På velfærdsuddannelserne er der få studerende med anden etnisk

baggrund – og de anses for at være et problem der skal tages særligt hånd om.

› På ingeniøruddannelsen er der mange internationale studerende. Der laves strukturelle, organisatoriske tilpasninger, f.eks. undervisning på engelsk.

› Det ses som en ressource og give status udad, › Forskellige integrationsstrategier? › Forskellige arbejdsmarkeder?

DATO:


*

21

Frafaldskategorien alder› Aldersspredningen er meget stor på nogle uddannelsessteder og

meget lille på andre. › Homogenitet på holdene opleves som lettere af en del undervisere, › Heterogenitet som en ressource blandt de studerende der oplever den.

› Tidligere uddannelser og erhvervserfaring giver merit og målrettethed for studerende – men fordømmes som samfundsmæssigt spild.

DATO:


*

22

Frafaldskategori familiedannelse› Familiedannelse fremmer fastholdelse. Ansvar for andre,

nødvendigheden af at kunne forsørge andre tvinger til at blive ved.

› Familiebaggrund og sociale og sundhedsmæssige problemer blandt forældre og partnere/ekspartnere ser ud til at motivere start på uddannelse i velfærdsprofessionerne. og betyde udfordringer med

› Konfrontationen med selvoplevede problemer som kommende professionel giver risiko for frafald i praktik.

› Studentertilværelsen kan for nogen ses som en fleksibel tilpasning til en svær familiesituation/personlige problemer?

DATO:


*

23

Frafaldskategori uddannelsesforudsætninger› Karakter niveau fra tidligere eksamen viser i AKF data at have

betydning for om teori-praksiskoblingen opleves som problematisk. › Oplevelsen af succes i praktik kan fastholde også selvom teorien

opleves som svær. › Oplevelsen af fiasko i praktik fører snarere til frafald.

› Krav om bestemte fag i gymnasiet for at komme ind på bestemte uddannelser/vælge studieretning fører til meget skæve rekrutteringer fordelt på uddannelsesforudsætninger til professionsuddannelserne.

› Lærer- og sygeplejerskeuddannelserne hæver niveauet. Pædagoguddannelsen, der ikke stiller krav om særlige skolefag,

samler op.

DATO:


*

24

Uregelmæssige, afbrudte studieforløb› Nogle studerende har uregelmæssige, afbrudte studieforløb bag sig. De

registreres som frafaldne og problematiske, men er måske stoppet med uddannelsen og starter igen senere,

› Frem for at se det alene som et problem fra et uddannelsesplanlægnings- og ressourceperspektiv, kan det ses som individuelle udviklingsprocesser og fleksible tilpasninger .

Dobbeltuddannelser registreres ikke som overforbrug af ressourcer, men er en anden udbredt strategi.

Man kan med fordel se mere bredt på kombinationen og overgangene mellem uddannelser i hele uddannelsessystemet.

DATO:


*

25

Helbred og sundhed› Helbred og sundhed har betydning for studieegnethed i almindelighed

og også for hvor godt man kan bygge bro mellem teori og praksis.› Særlige kropslige dispositioner er fordelagtige i hver profession, og de

kulturelle formninger af krop og udseende bliver genkendt og forventet indenfor hver profession. Der er tydelige fællestræk mellem studerende – og undervisere/praktikvejledere indenfor hver profession.

› I sygeplejerskeuddannelsen er sundhed faglig genstand og dårligt helbred kan både være en motivation for at søge ind og få ny viden om egne problemer – og en risiko for frafald, da usund livsstil problematiseres og marginaliserer denne slags studerende.

›

DATO:


*

26

Spørgsmål› Hvad kan professionsbacheloruddannelserne lærer af hinanden i

udviklingen af bedre sammenhænge mellem teori og praksis?

› Hvilke faktorer oplever I på jeres uddannelser er afgørende for de studerendes oplevelse af sammenhængene mellem teori og praksis?

› Hvilke mønstre følger frafald på jeres uddannelse, og hvordan forholder I jer til dette?

Documents

Uddannelserne på tværs – oplæg til diskussion ved bordene