ÅRSBERETNING 2016

ÅRSBERETNING 2016

1

Forord

Endnu et år er gået, og det har været et travlt

og spændende år for både GLS-A og forenin-

gens medlemmer. GLS-As mangeårige direk-

tør, Johnny Ulff Larsen, gik på pension og

blev erstattet af underdirektør Jens Bjørn

Poulsen, mens der også har været bestyrel-

sesændringer. Ligesom i de foregående år

bestræber GLS-A sig altid på at yde det bed-

ste for sine medlemmer, hvad enten det er i

den daglige kontakt, sagsbehandlingen eller i

den faglige rådgivning om arbejds- og ansæt-

telsesret, arbejdsmiljø eller uddannelse.

Som overenskomstpart har GLS-A indflydelse

på mange områder. Som repræsentant for en

bred skare af virksomheder, gør GLS-As med-

arbejdere et stort stykke arbejde for at sikre

de bedst mulige betingelser for erhvervene.

Områder som arbejdsmiljø, uddannelse, ar-

bejdsmarkedet og lovgivningen spiller en stor

rolle i virksomhedernes dagligdag. Derfor er

disse områder vigtige for foreningen, og det-

te afspejles også i foreningens daglige virke.

GLS-A vil fortsat arbejde for, at de grønne

erhverv kan rekruttere veluddannet arbejds-

kraft, så virksomhederne kan imødegå frem-

tidens udfordringer.

Økonomisk har GLS-A også et ansvar over for

sine medlemmer, og derfor sætter vi en dyd i

at være blandt markedets billigste

arbejdsgiverforeninger, uden at gå på kom-

promis med kvaliteten. Denne økonomiske

ansvarlighed afspejler sig også i foreningens

barseludligning, der er markedets billigste. Vi

kan endvidere se, at den samlede lønsum

blandt vore medlemmer fortsat vokser, på

trods af, at vi desværre oplever en nedgang i

antallet af medlemsvirksomheder.

I forbindelse med en strategiproces har be-

styrelsen besluttet, at GLS-A også i fremtiden

skal tilbyde alle medlemmer den samme høje

service, til samme lave kontingent. Forenin-

gen skal vokse i størrelse og indflydelse, og vi

skal fortsat stå fast på vore kerneværdier. I

2016 besluttede bestyrelsen derfor, at for-

eningen over de næste tre år skal implemen-

tere en ambitiøs kommunikationsstrategi,

som skal øge brancherne kendskab til for-

eningen, og gøre foreningens forskellige

værditilbud mere synlige for medlemmerne.

Årsberetningen gennemgår de vigtigste

aspekter af foreningens arbejde gennem det

seneste år, og den skal danne grundlag for en

debat om udviklingen af GLS-A og kursen

frem mod overenskomstforhandlingerne i

2018.

Med disse ord håber vi at se så mange med-

lemmer som muligt til foreningens årlige ge-

neralforsamling den 8. marts 2017 hos Seve-

rin i Middelfart, hvor vi forhåbentlig kan få en

åben debat om GLS-As fremtid.

God læselyst. Skejby, februar 2017 Jørgen Bæk, Bestyrelsesformand

ÅRSBERETNING 2016

2

Indhold Forord ................................................................................................................................................... 1

Bestyrelsen ........................................................................................................................................... 3

Bestyrelses- og personaleændringer ................................................................................................... 4

Foreningens udvikling .......................................................................................................................... 5

Lønsumsudvikling ............................................................................................................................. 5

Medlemsudvikling ............................................................................................................................ 6

Kursusvirksomhed ............................................................................................................................ 7

GLS-As overenskomster ....................................................................................................................... 9

Muligheder ....................................................................................................................................... 9

Kompetencefondene ......................................................................................................................... 10

GLS-A - Barseludligning ...................................................................................................................... 12

Hvornår har man ret til refusion .................................................................................................... 12

Hvor meget får man i refusion ....................................................................................................... 12

Kommunikationsstrategi 2016-2019 ................................................................................................. 14

Fagretligt ............................................................................................................................................ 15

Sympatikonflikter ........................................................................................................................... 15

Oplysningspligt ............................................................................................................................... 16

Fratrædelsesgodtgørelse ............................................................................................................... 17

Akkord ............................................................................................................................................ 18

Elever under erhvervsuddannelse ................................................................................................. 18

Nye regler om kunde- og konkurrenceklausuler ........................................................................... 20

Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) ....................................................................... 21

Arbejdsmiljø ....................................................................................................................................... 23

Arbejdsmiljøloven ændret pr. 1. januar 2017 – Partssamarbejde ................................................ 23

APVnet ............................................................................................................................................ 24

Aktuelle uddannelsesforhold ............................................................................................................. 25

Jordbrugets Uddannelser ............................................................................................................... 25

Trepartsaftale ................................................................................................................................. 25

Gartneruddannelsen ...................................................................................................................... 26

Skovuddannelsen ........................................................................................................................... 26

Landbrug og dyrepasser ................................................................................................................. 27

Elevstatistik .................................................................................................................................... 27

IGU - Integrationsgrunduddannelsen ................................................................................................ 31

Regnskab ............................................................................................................................................ 34

Forslag til kontingent for 2017 ....................................................................................................... 34

ÅRSBERETNING 2016

3

Bestyrelsen (pr. 1. februar 2017)

Formand Direktør Jørgen Bæk Andelskartoffelmelsfabrikkerne Midtjylland Herningvej 38 7330 Brande Telefon 97 18 08 88 jb@akm.dk Næstformand Gartneriejer Flemming Petersen DK Plant ApS Gartnerivej 5 5450 Otterup Telefon 64 82 49 04 fl@dkplant.dk Divisionsdirektør Søren Bo Johansen HedeDanmark A/S Klostermarken 12 8800 Viborg Telefon 30 17 37 01 sbj@hededanmark.dk Maskinstationsejer Jørgen Jørgensen Hjadstrup Maskinstation A/S Horsebækvej 84 5450 Otterup Telefon 64 82 12 84 post@hjadstrup.dk Godsejer Niels Jørgen Bønløkke Lyngbygård Lyngbygårdsvej 25 8220 Brabrand Telefon 21 26 15 05 njb@lyngbygaard.dk

Planteskoleejer Bjarne Holden Holdens Planteskole A/S Kongeåvej 12 6600 Vejen Telefon 75 36 40 99 mail@holden.dk Godsejer Helle Reedtz-Thott Gavnø Gods Gavnø 2 4700 Næstved Telefon 55 70 02 00 hrt@gavnoe.dk Personale- og HR-chef Charlotte Jepsen Knigge Hornsyld Købmandsgaard A/S Nørregade 28 8783 Hornsyld Telefon 72 14 70 04 cj@hk-hornsyld.dk Koncern HR- og kommunikationschef Anette Hermansen

DanHatch A/S Rugerivej 26 9760 Vrå Telefon 29 20 57 19 arh@danhatch.dk

ÅRSBERETNING 2016

4

Bestyrelses- og personaleændringerPersonale- og HR chef Charlotte Jepsen Knig-

ge, Hornsyld Købmandsgaard A/S indtrådte i

GLS-As bestyrelse i januar 2016 og fik sit

mandat bekræftet ved valg på generalfor-

samlingen i marts.

To medlemmer er udtrådt af GLS-As bestyrel-

se i 2016. Direktør Johannes Elbæk, Heden &

Fjorden udtrådte af bestyrelsen i forsomme-

ren. Bestyrelsen har på den ledige plads sup-

pleret sig med koncern HR- og kommunikati-

onschef Anette Hermansen, DanHatch A/S.

Divisionsdirektør Jens Rødbro Schrøder, He-

deDanmark A/S har pr. 1. februar 2017 op-

sagt sin stilling og er i bestyrelsen blevet er-

stattet af Søren Bo Johansen, HedeDanmark

A/S.

Bestyrelsens sammensætning afspejler løn-

summen i de 4 valgområder land- og skov-

brug, maskinstationer, gartnerier og plante-

skoler samt øvrige beslægtede virksomheder

og industrier. På den måde sikrer vedtægter-

ne, at alle områder bliver hørt og får indfly-

delse. Samtidig har alle medlemsvirksomhe-

der mulighed for at henvende sig til en re-

præsentant for det pågældende område.

Vi vil stærkt opfordre foreningens medlem-

mer til en løbende kontakt men den repræ-

sentant, der er valgt til bestyrelsen for netop

deres område. Det styrker ikke blot det en-

kelte bestyrelsesmedlem, men også bestyrel-

sens arbejde som helhed.

I GLS-As sekretariat valgte foreningens man-

geårige direktør, Johnny Ulff Larsen, at gå på

pension. Johnny Ulff Larsen var i mere end 27

år direktør for GLS-A, og har en meget stor

andel i at foreningen fortsat står stærkt.

Vi er i bestyrelsen meget tilfredse med, at vi

fik ansat GLS-As mangeårige underdirektør,

Jens Bjørn Poulsen, som ny direktør. Jens er

høj respekteret for sin viden, faglighed og

ordentlighed hos både medlemsvirksomhe-

derne og samarbejdspartnere. Vi har valgt

ikke at ansætte en ny underdirektør, men har

i stedet lavet en intern rokade, hvor Charlot-

te Strøm Petersen er blevet overenskomst-

chef, og Anne Marie Hagelskjær Smit er ble-

vet HR- og arbejdsmiljøchef.

GLS-A har ansat Pernille Østergård som jurist.

Pernille er cand.jur. fra Aarhus Universitet i

2009 og har i 2011 gennemført HD-1 ved CBS

i København. Hun har siden færdiggørelsen af

sin uddannelse været beskæftiget i central-

administrationen i København, senest i en

stilling som personalejurist i arbejdsgiversøj-

len i Moderniseringsstyrelsen under Finans-

ministeriet. Pernilles arbejdsopgave er bl.a.

at rådgive GLS-As medlemsvirksomheder i

arbejds- og ansættelsesretlige spørgsmål,

fagretlig sagsbehandling, udarbejdelse af

informationsmateriale og undervisning på

kurser. I november ansatte GLS-A Charlotte

Kviesgaard Spangaard som studentermed-

hjælper. Charlotte vil ud over at løse forskel-

lige praktiske opgaver, skulle støtte forenin-

gens sagsbehandlere i opgaveløsninger.

ÅRSBERETNING 2016

5

Foreningens udvikling GLS-As medlemsvirksomheder kommer fra

forskellige brancher. I det følgende afsnit vil

medlemsudviklingen og lønudviklingen blive

belyst.

Lønsumsudvikling GLS-As indtægter er fastsat ud fra virksom-

hedernes lønsum, og det har betydning for

foreningen, hvis det faldende medlemstal

afspejler sig i den samlede lønsum. Det er

imidlertid ikke tilfældet. Figur 1 viser udvik-

lingen i den samlede lønsum blandt GLS-As

medlemmer. Ligesom antallet af medlemmer

steg eksplosivt i årene 2007-2009, steg løn-

summen også i disse år.

4209 4336

4658 5104 5283

4759 4820 4732 4710 4756 4866

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

2004-05 2005-06 2006-07 2007-08 2008-09 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Mill. Kr.

Figur 1: Udvikling i lønsum

ÅRSBERETNING 2016

6

På trods af et faldende medlemstal de sene-

ste år, er den samlede lønsum større end den

var i 2004. Forklaringen skal findes i, at i

takt med at der er blevet færre medlemmer,

er de nuværende medlemmer vokset i stør-

relse. Da GLS-As kontingentindtægter ikke er

afhængig af antallet af medlemmer, men af

medlemmernes lønsum, er det muligt for

foreningen at opretholde servicetilbud m.v.

på trods af færre medlemmer.

Medlemsudvikling Det ses ud fra figur 2, at antallet af medlem-

mer i GLS-A er faldet siden 2009. I 2007 ople-

vede foreningen en kraftig stigning i antallet

af medlemmer, idet det blev muligt at hente

arbejdskraft fra EU under forudsætning af, at

virksomheden havde en kollektiv overens-

komst. Dette var dog kun en midlertidig

overgangsordning, som ophørte 1. maj 2009.

Efter ophævelse af denne lovgivning har der

været et fald i antal medlemmer til et niveau

i 2016 på 965 medlemmer. Langt de fleste

udmeldelser skyldes virksomheder, der ophø-

rer med at have ansatte, konkurser og opkøb.

GLS-A ser gerne, at flere virksomheder inden

for det grønne område vælger at lade sig om-

fatte af kollektiv overenskomst. Det sikrer

ens konkurrencevilkår, og ved at flest muligt

står sammen om at indgå overenskomster

med de modstående fagforbund, står ar-

bejdsgiverne stærkest muligt.

Vi har ingen lovbestemt mindsteløn i Dan-

mark. Det er en følge af den danske model,

som overlader spørgsmålet om fastsættelse

af løn- og ansættelsesvilkår til arbejdsmarke-

dets parter. Virksomheder, som står udenfor

arbejdsgiverorganisationerne, skal selv aftale

løn- og ansættelsesvilkår direkte med deres

medarbejdere. Hvis mange virksomheder

vælger at stå udenfor arbejdsgiverfællesska-

1428 1496

1655 1683

1577

1365

1225 1149 1145 1094

1013 965

100

300

500

700

900

1100

1300

1500

1700

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

me

dle

mm

er

Figur 2: Medlemsudvikling

ÅRSBERETNING 2016

7

bet, bliver den danske arbejdsmarkedsmodel

udfordret. Dette kan i den sidste ende tvinge

lovgivningsmagten til at ændre på forholdene

og fastsætte regler for bl.a. mindsteløn, ar-

bejdsmarkedspension m.v. GLS-A tror ikke

på, at det samlet set for det danske erhvervs-

liv vil være en fordel, hvis lovgivningsmagten

skal fastsætte reglerne for arbejdsmarkedet.

Det er bedre at overlade denne opgave til

arbejdsmarkedets parter.

Det er via den danske model, at fagforenin-

ger som 3F har ret til at kræve overenskomst

med en uorganiseret arbejdsgiver, og i den

forbindelse iværksætte en konflikt for at op-

nå overenskomst. Det er en del af den danske

model, når der er sammenhæng mellem mål

og midler. GLS-A kan og skal ikke blande sig

heri, men forbliver i enhver henseende neu-

tral. Arbejdsretten tillader at fagbevægelsen

benytter stærke midler for at søge at opnå

kollektive overenskomster.

En virksomhed, der står overfor et overens-

komstkrav fra 3F, har tre muligheder. For det

første kan virksomheden nægte at indgå

overenskomst og derved risikere, at 3F

iværksætter konflikt. For det andet kan virk-

somheden tegne en tiltrædelsesoverens-

komst, der ligner fagets overenskomst, blot

dyrere. For det tredje kan virksomheden

melde sig ind i en arbejdsgiverforening, og

det er her GLS-A skal være skarp. Det kan

ikke lønne sig for en virksomhed at have en

tiltrædelsesoverenskomst frem for et med-

lemskab af GLS-A, idet omkostningerne i til-

trædelsesoverenskomsten i forhold til GLS-As

overenskomster ofte er højere end et kontin-

gent til GLS-A. Et medlemskab af GLS-A vil

således betyde en billigere løsning og samti-

dig får virksomheden gavn af GLS-As opbak-

ning og ekspertise vedrørende løn- og ansæt-

telsesforhold, arbejdsmiljø og uddannelse

samt mulighed for et individuelt servicetjek.

Kursusvirksomhed Hvert år udbyder GLS-A i vinterhalvåret en

række kurser som foreningens medlemmer

kan tilmelde sig.

I 2016-17 udbyder GLS-A kurser inden for

følgende områder:

Der har været pæn interesse for kurserne,

men stadig med mulighed for at flere kunne

deltage.

GLS-As kurser udbydes til en endog særdeles

fordelagtig pris indenfor intervallet 300 – 500

kr. plus moms for et dagskursus.

Løn og lønadministration

Grundlæggende ansættelsesret

Nyheder inden for ansættelsesret

Advarsler, opsigelser og bortvisning

Funktionærloven

Lederkursus I: Rollen som leder i en overenskomstmæssig kontekst

Lederkursus II: Medarbejdersamtalen

Elever, praktikanter og efteruddan-nelse

Psykisk arbejdsmiljø

Jordbrugs- og skovbrugsoverenskom-sten

Gartneri- og planteskoleoverenskom-sten

Agroindustrielle overenskomst

Persondataforordningen i hovedtræk

ÅRSBERETNING 2016

8

GLS-A har også, for at komme mere bredt ud

i medlemskredsen, tilbudt de lokale forenin-

ger/kredse indenfor maskinstationsbranchen

og gartneri-planteskole-branchen at bidrage

med indlæg på de møder, generalforsamlin-

ger og lignende, der afholdes hos disse.

Vi ønsker at være så synlige som muligt, så

medlemmerne ved, de kan trække på os i alle

forhold vedrørende løn- og ansættelsesfor-

hold, arbejdsmiljø og uddannelse.

ÅRSBERETNING 2016

9

GLS-As overenskomster I det følgende afsnit vil vi kortlægge de forde-

le og muligheder GLS-As overenskomster

giver medlemmerne. Ved at udnytte mulig-

hederne i overenskomsterne, er det muligt at

drage økonomiske fordele og forbedre kom-

petencerne for virksomhedens ansatte.

Til sidst i afsnittet vil der blive gjort rede for

de servicebesøg GLS-A har foretaget hos

mange medlemsvirksomheder. Servicebesø-

gene er et tilbud, hvor en medarbejder fra

GLS-A kommer på besøg hos virksomheden

og gennemgår ansættelsesforhold, samt giver

gode råd om, hvordan overenskomsten kan

bruges bedst muligt.

Muligheder I GLS-As overenskomster har vi over årene

fået indført en række bestemmelser, der ikke

mindst skal gøre dagligdagen nemmere for

virksomheden, men også giver økonomiske

fordele.

1. Varierende ugentlig arbejdstid

Ved at benytte varierende ugentlig ar-

bejdstid, er det muligt at tilrettelægge en

arbejdsuge op til 45 timer, uden over-

tidsbetaling, over en periode på højst 26

uger. Denne mulighed er særdeles om-

kostningseffektiv for produktioner, der

er meget sæsonprægede, således at

medarbejderne i nogle uger arbejder

mere, og i andre uger arbejder tilsvaren-

de mindre, således at de over hele peri-

oden i gennemsnit har 37 timer pr. uge.

En plan omkring varierende arbejdstid

skal aftales lokalt med en enkelt eller en

gruppe af medarbejdere.

2. Lokalaftaler

I overenskomsterne er der mulighed for

at indgå lokale, skriftlige overenskomst-

fravigende aftaler mellem virksomheden

og de ansatte. Dette gøres i samarbejde

med den lokale 3F afdeling, og kan ved-

røre eksempelsvis arbejdstid og opsigel-

se.

3. Holddrift

Arbejde i holddrift kan være en stor for-

del for de virksomheder der har behov

for produktion i de fleste af døgnets ti-

mer og i en periode på minimum 6 uger.

Ved at benytte holddriftaftalen kan virk-

somheden spare mange lønkroner, idet

det er muligt at placere arbejdstid over

hele døgnet og på alle ugens dage. En

godt tilrettelagt plan kan have stor posi-

tiv indflydelse på virksomhedens drift.

4. Gratis servicebesøg

Det er muligt for alle GLS-As medlemmer

at booke et besøg, hvor en medarbejder

fra GLS-As sekretariat kommer på besøg i

virksomheden og gennemgår alle rele-

vante ansættelsesforhold og personale-

juridiske problemstillinger.

GLS-A har i 2016 gennemført 72 service-

besøg, og vi håber, at foreningens med-

lemmer også i 2017 vil drage fordel af

denne service. Besøget er gratis, og det

er vores indtryk, at så godt som alle be-

søgte har fået et stort udbytte af disse

besøg – også økonomisk.

ÅRSBERETNING 2016

10

Kompetencefondene Siden 2010 har kompetencefondene ydet

støtte, når medarbejdere skal efter- og vide-

reuddannes. GLS-A har etableret kompeten-

cefonde med henholdsvis 3F/Dansk Metal og

HK. Fondene finansieres ved at virksomhe-

derne betaler et bidrag på kr. 780 pr. fuld-

tidsbeskæftiget medarbejder om året. For HK

kompetencefonden udgør bidraget 863 kr.

Fondene har til formål at dække lønomkost-

ningerne, når en overenskomstansat medar-

bejder benytter sig af sin ret til selvvalgt ud-

dannelse. Samtidig har fondenes bestyrelser

besluttet, at der også ydes støtte til uddan-

nelse, som er aftalt eller valgt af virksomhe-

den.

3F/Dansk Metal – GLS-A Kompetencefonden

Fonden giver tilskud til uddannelse for ufag-

lærte og faglærte medarbejdere inden for

jordbrugsområdet og agro-industrien.

Når en medarbejder er på uddannelse, beta-

ler virksomheden sædvanlig løn (dog højst kr.

170 pr. time) med tillæg af feriepenge, søg-

nehelligdags-fridagsgodtgørelse, fritvalgskon-

to og pensionsbidrag.

Virksomheden kan søge VEU-godtgørelse

eller SVU, som i 2016 var på kr. 90,38 pr.

time. Kompetencefonden giver et tilskud på

kr. 75,00 pr. time, således at tilskuddet til

virksomheden er på i alt kr. 165,38 pr. time.

Hvis medarbejderen mister skifteholdstillæg

eller weekendtillæg, refunderer fonden også

disse tillæg. Ved deltagelse i AMU-kurser be-

taler fonden deltagerbetalingen, som varierer

fra kr. 110,00 – 184,00 pr. dag.

Ved deltagelse i kurser, hvor der ikke gives

offentligt løntilskud, betaler kompetencefon-

den et tilskud på op til kr. 170,00 pr. time.

Arbejdsgiveren betaler medarbejderen sin

normale løn, dog maksimalt kr. 170,00 pr.

time. Kompetencefonden betaler et tilskud til

arbejdsgiveren svarende til lønudgiften. Til-

skud til kurser uden offentligt løntilskud ydes

efter en konkret, individuel vurdering.

Fonden har det sidste år udbetalt omkring

5,6 mio. kr. i tilskud til mere end 1500 efter-

uddannelsesaktiviteter.

Flere oplysninger om tilskudsmulighederne

og ansøgningsskema kan findes på GLS-As

hjemmeside

HK – GLS-A Kompetencefonden

Kompetencefonden giver tilskud til medar-

bejdere omfattet af HK-overenskomsten, dvs.

funktionærer beskæftiget med handels- og

kontorarbejde, regnskabsarbejde, salgs- og it-

arbejde, kommunikation, laboratorie og mil-

jøarbejde og lignende.

Ved deltagelse i efter- og videreuddannelse

betaler virksomheden sædvanlig løn og mod-

tager et tilskud fra fonden på kr. 180 pr. time

fratrukket evt. offentlig løntabsgodtgørelse.

Ved deltagelse i kurser i landbrugets rådgiv-

ÅRSBERETNING 2016

11

ningsvirksomheder og i DLBR-regi ydes et

tilskud på kr. 100 pr. time.

Fonden yder støtte lige fra folkeskolens af-

gangsprøver til diplomgrader. Man kan f.eks.

vælge mellem voksenuddannelseskurser

(f.eks. enkeltfag på HF), videregående ud-

dannelsesmoduler (f.eks. merkonommoduler,

AMU-kurser) samt HD og akademiuddannel-

ser. Der ydes også tilskud til kurser, som er

udbudt af private kursusarrangører efter en

konkret, individuel vurdering.

Fonden har det seneste år ydet ca. 750.000

kr. i tilskud til omkring 450 forskellige efter-

uddannelsesaktiviteter.

Oplysninger om tilskudsmulighederne og

ansøgningsskema kan findes på GLS-As

hjemmeside www.gls-a.dk.

GLS-A håber, at arbejdsgivere og medarbej-

dere vil benytte sig af de muligheder, som

fonden giver, så pengene kan komme ud og

arbejde efter formålet – at sikre udvikling af

medarbejdernes kompetencer for at bevare

og styrke medarbejdernes beskæftigelsesmu-

ligheder og samtidig bevare og styrke virk-

somhedernes konkurrenceevne.

Kompetencefondene yder bl.a. støtte til:

Samtlige arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)

Almen voksenuddannelse (enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau)

Forberedende voksenundervisning (FVU, som er læsning, skrivning og regning)

Ordblindeundervisning for voksne

Dansk for voksne udlændinge

Individuel kompetencevurdering

Enkeltfag på erhvervsuddannelser

Kurser på gymnasialt- og HF-niveau

Tilskud til trailerkørekort (BE-kørekort) – betaling af køreundervisning, prøve, lægeer-klæring m.v. op til kr. 5.0000 samt tilskud til løn, hvis undervisningen foregår i arbejdsti-den

Andre kurser og uddannelser efter en konkret, individuel vurdering

ÅRSBERETNING 2016

12

GLS-A - Barseludligning GLS-A-Barseludligning administreres fra

sekretariatet i Skejby. Dette har den fordel, at

opkrævning af bidrag og udbetaling af refusi-

on foretages af de samme personer.

Det betyder også, at bestyrelsen for GLS-A-

Barseludligning selv kan tage beslutning om

bidragssatser, opkrævningsprocedure m.v.

Det seneste regnskab for GLS-A- Barseludlig-

ning viser, at der i alt er indbetalt 4,90 mio.

kr. i bidrag. Udgiften til refusion til medlem-

merne har i samme periode været på 5,55

mio. kr.

Der har i 2016 været behandlet 251 ansøg-

ninger om refusion.

Bidraget til GLS-A Barseludligning udgjorde i

2016 0,12 procent af lønsummen eller 450 kr.

pr. medarbejder. GLS-A Barseludligning har

tidligere udbetalt færre penge i refusion end

der er opkrævet i bidrag. Gennem et meget

lavt bidrag er de opsparede penge nu brugt.

Fremadrettet vil årets bidrag fra medlems-

virksomhederne skulle modsvare årets udgif-

ter. Som følge heraf er det i 2017 nødvendigt

at forhøje bidraget til 0,16 procent af løn-

summen eller 595 kr. pr. medarbejder. GLS-A

Barseludligning er fortsat attraktiv i forhold

til Barsel.dk, der opkræver et bidrag på 750

kr. pr. medarbejder.

Hvornår har man ret til refu-

sion

Følgende krav skal være opfyldt, for at virk-

somheden har ret til refusion for afholdte

udgifter til løn under barsel:

Hvor meget får man i refusi-

on

En virksomhed kan få refunderet forskellen

mellem den maksimale offentlige refusion og

den udbetalte løn under barsel.

Hvis den udbetalte løn under barsel er højere

end 180,00 kr. pr. time inklusive arbejdsgive-

rens pensionsbidrag og feriepenge refunde-

res kun op til dette beløb. Det max. refusi-

onsbeløb fastsættes én gang årligt.

I 2016 udgjorde den maksimale refusion fra

det offentlige 112,97 kr. pr. time. Der er ret

til refusion for maksimalt 33 uger pr. barsel,

Virksomheden må ikke være i re-stance – hverken med kontingent til GLS-A eller med bidrag til bar-seludligningen.

Medarbejderen skal opfylde over-enskomstbetingelserne for ret til fuld løn under barsel.

Virksomheden skal være berettiget til dagpengerefusion fra det offent-lige for den pågældende medar-bejder

ÅRSBERETNING 2016

13

fordelt i henhold til overenskomstens be-

stemmelser.

Formålet med GLS-A Barselsudligning er at

sikre, at omkostningerne til at betale løn til

medarbejdere under barsel udlignes, således

at virksomheder med mange kvinder i den

fødedygtige alder ikke belastes højere end

virksomheder med få kvinder.

Barselsudligningsordningen fungerer ved, at

en virksomhed kan få udbetalt refusion af

lønudgifter, når en medarbejder er på barsel.

Ordningen omfatter både mødre og fædre på

orlov. Det er virksomheden – og ikke medar-

bejderen – der får udbetalt refusionen.

Det er obligatorisk for GLS-As medlemsvirk-

somheder at være tilsluttet GLS-A Barselud-

ligning, som omfatter alle ansatte, som virk-

somheden indbetaler ATP-bidrag for.

ÅRSBERETNING 2016

14

Kommunikationsstrategi 2016-2019 GLS-A indledte i efteråret 2016 en treårig

kommunikationsindsats i samarbejde med

det eksterne bureau Mediegruppen. Formå-

let med indsatsen er helt overordnet at øge

kendskabet til GLS-A i de grønne erhverv, og

gøre medlemsvirksomhederne bekendte med

GLS-As værditilbud. Hvis GLS-A skal vokse

som organisation, er det yderst vigtigt, at alle

grønne arbejdsgivere ved hvem GLS-A er, og

hvad vi står for. Første led i processen har

været at skabe et ensartet visuelt udtryk.

Hjemmesiden har fået en fornyelse, og vi har

fået lavet materiale, hvori der går en rød

tråd, både visuelt og kommunikativt. De bil-

leder vi bruger, er alle blevet taget hos med-

lemmer af GLS-A, og de repræsenterer vores

mangfoldighed.

GLS-A deltog i december for første gang med

en stand på Agromek. Her fik vi gode samta-

ler med nuværende medlemmer, samar-

bejdspartnere inden for de forskellige bran-

cher samt potentielle medlemmer.

Det var en positiv oplevelse at være repræ-

senteret på messen, og vi vil være repræsen-

teret på andre messer over de kommende år.

Det er vigtigt for GLS-A, at vi nu og i fremti-

den sørger for både at blive set og hørt. Alle-

rede i januar 2017 vil vi være til stede på

Danske Maskinstationer og Entreprenørers

Vidensdage, og i februar 2017 vil vi deltage

KvægKongres 2017. Fælles for begge arran-

gementer er, at vi både møder nuværende

medlemmer, men også samarbejdspartnere

og potentielle medlemmer.

I foråret 2017 vil alle medlemmer som noget

helt nyt modtage et medlemsblad. Bladet

tager aktuelle emner op, og vil komme rundt

om hele GLS-As medlemskreds. GLS-A ønsker

at være tættere på medlemmerne, og med et

medlemsblad vil vi forstærke vores tilstede-

værelse i virksomhedernes dagligdag. Alle

medlemmer skal vide, at GLS-A kun er et tele-

fonopkald væk.

Som en del af kommunikationsstrategien vil

vi ligeledes være aktive på de sociale medier,

herunder Facebook, Twitter og LinkedIn. Op-

dateringer på de forskellige platforme vil væ-

re af kortere karakter end den typiske nyhed

på hjemmesiden, men fælles for platformene

er, at de er et værktøj til at udbrede kend-

skabet til GLS-A. Det vil være muligt at kom-

me med ”direkte” opdateringer, samt illu-

strere en bestemt situation i billeder. Under

deltagelse på Agromek messen var der stor

interesse for vores opslag på Facebook.

Vi vil opfordre alle med interesse for GLS-A til

at følge os på de sociale medier, så man hele

tiden er opdateret på de seneste nyheder.

Den samlede kommunikationsindsats skal

munde ud i at GLS-A kommer til at stå stær-

kere via flere medlemmer. For at det skal

blive en realitet, skal vi vokse og dermed øge

vores indflydelse.

ÅRSBERETNING 2016

15

Fagretligt

Sympatikonflikter I 2016 har 3F rejst krav om indgåelse af over-

enskomst overfor en lang række virksomhe-

der på det grønne område. Det drejer sig

både om virksomheder, der udfører arbejde i

entreprise for GLS-As medlemsvirksomheder

og om andre uorganiserede virksomheder

som f.eks. landmænd, minkavlere og agroin-

dustrielle virksomheder.

Den danske model betyder, at det er lønmod-

tagersiden, som rejser krav om indgåelse af

overenskomst overfor uorganiserede virk-

somheder. Et krav om overenskomst følges

op med varsel om hovedkonflikt overfor den

virksomhed, der ønskes overenskomst med.

Såfremt virksomheden ikke indgår overens-

komst, iværksættes hovedkonflikten, der

typisk medfører at organiserede lønmodtage-

re på virksomheden strejker, ligesom organi-

serede lønmodtagere ikke må tage arbejde

på virksomheden.

Hvis den virksomhed, som er ramt af hoved-

konflikten, ikke har medarbejdere, der er

medlem af 3F, får fagforbundet ikke meget

ud af at strejke. Derfor søger fagforbundet

ofte at gennemføre overenskomstkravet ved

at varsle en sympatikonflikt.

Formålet med en sympatikonflikt er at be-

sværliggøre den konfliktramte virksomheds

relationer til omverdenen. En sympatikonflikt

vil forhindre at organiserede lønmodtagere

kan køre varer til og fra virksomheden, og at

virksomhedens varer kan modtages i andre

virksomheder, der beskæftiger organiserede

lønmodtagere. Medlemmerne af de sympati-

konfliktende organisationer kan således væg-

re sig ved at udføre arbejde, der hidrører fra

eller er bestemt for den hovedkonfliktramte

virksomhed

Det er i meget vidt omfang lovligt at iværk-

sætte sympatikonflikter, men der er naturlig-

vis både formelle og materielle betingelser,

der skal være opfyldt for at iværksætte en

sympatikonflikt. Sympatikonflikten skal vars-

les på samme måde som hovedkonflikter og

herudover stilles der krav om, at hovedkon-

flikten skal være lovlig og iværksat. Kravene

til selve sympatikonflikten er, at denne skal

forfølge et lovligt fagligt formål, den skal væ-

re egnet til at påvirke hovedkonfliktens ud-

fald, og konflikten skal stå i rimeligt forhold til

det mål, der søges opnået, dvs. den skal være

proportional. Proportionalitetskravet betyder

bl.a. at en konflikt ikke må være så omfat-

tende, at en virksomhed helt afskæres fra at

udøve sin virksomhed.

Det er i sidste ende Arbejdsretten, der afgør,

om betingelserne for hovedkonflikten og

eventuelle sympatikonflikter er opfyldt.

For GLS-As medlemsvirksomheder giver sym-

patikonflikter ofte anledning til en række

spørgsmål. Virksomhederne er bl.a. i tvivl om,

hvorvidt det er forbudt at samarbejde med

en sympatikonfliktramt virksomhed, og om

hvilke konsekvenser en sympatikonflikt får

ÅRSBERETNING 2016

16

for virksomheden, hvis det f.eks. er virksom-

hedens entreprenør, der er ramt af hoved-

konflikt.

GLS-As medlemmer kan ikke blive ramt af en

hovedkonflikt, idet de som organiserede virk-

somheder allerede er omfattet af en over-

enskomst via medlemsskabet i GLS-A. Der-

imod kan medlemsvirksomhederne ofte

mærke virkningerne af sympatikonflikterne.

Som eksempel kan nævnes en medlemsvirk-

somhed, der har lagt en opgave ud i entrepri-

se til en anden virksomhed. Hvis entreprenø-

ren ikke har overenskomst, kan f.eks. 3F rejse

krav om overenskomst mod entreprenøren.

Såfremt entreprenøren nægter at indgå

overenskomst, vil der blive iværksat hoved-

konflikt og efterfølgende sympatikonflikt.

Sympatikonflikt varsles ofte af flere forbund,

f.eks. 3F, Metal og HK Privat. I denne situati-

on kan medlemsvirksomheden f.eks. opleve

at sympatikonflikten medfører problemer

med at afsætte egne varer, idet en organise-

ret vognmand ikke kan køre med varerne,

ligesom supermarkedskæderne ikke kan

modtage varerne. Endvidere kan medlems-

virksomheden opleve, at medarbejderne i

virksomheden sympatistrejker. Selvom det

ikke er forbudt at fortsætte samarbejdet med

en sympatikonfliktramt virksomhed, kan det

altså medføre en række problemer, som i

praksis umuliggør det fortsatte samarbejde.

Sympatikonflikter giver ofte anledning til fag-

retlige sager, idet der kan opstå tvist om,

hvorvidt medlemsvirksomheden har optrådt i

strid med konfliktreglerne, eller om fagfor-

bundet har grebet til ulovlige kampskridt.

Således har de mange sympatikonflikter i

2016 da også ført til flere fagretlige sager,

som imidlertid er blevet løst uden Arbejdsret-

tens mellemkomst.

Oplysningspligt

Når en virksomhed får udført arbejde i entre-

prise, er der i overenskomstens kontrolbe-

stemmelse en oplysningspligt. Oplysnings-

pligten indebærer, at 3F efter forlangende

har krav på at få oplyst entreprenørens navn,

adresse og cvr. nr. samt oplysning om arten

af de opgaver, der er omfattet af entreprisen.

Der skal ikke gives oplysning om f.eks. entre-

prisesum, arbejdets omfang, antal medarbej-

dere i entreprisen eller den tidsmæssige ud-

strækning af entreprisen.

Anmodningen om oplysninger er ikke under-

lagt formkrav. 3F kan derfor fremsætte fore-

spørgslen pr. telefon, e-mail eller brev. Ofte

sker det via e-mail.

Når der er modtaget en anmodning om op-

lysninger vedrørende entreprenører har

medlemsvirksomheden en frist på 72 timer

fra forespørgslen er modtaget til at afgive

oplysningerne. Der skal gives oplysning om

de entreprenører, der anvendes på anmod-

ningstidspunktet.

Spørgsmål om oplysningspligten og dennes

udstrækning giver fortsat anledning til fagret-

lige sager. En del sager skyldes, at virksom-

hederne ikke har fremsendt oplysningerne

indenfor 72 timers fristen. Det er vigtigt, at

fristen overholdes, idet manglende overhol-

delse af oplysningspligten udgør et brud på

ÅRSBERETNING 2016

17

overenskomsten, og dermed kan medføre, at

virksomheden pålægges at betale en bod.

Ligeledes kan der være tvivl om oplysnings-

pligtens udstrækning. Der er oplysningspligt

vedrørende arbejde, som henhører under

GLS-As overenskomster med 3F. Der skal ikke

afgives oplysning om en tømrer eller elektri-

ker, der er i gang med en opgave på virksom-

heden. Omvendt er det ikke afgørende, om

der er indgået en skriftlig aftale med den på-

gældende entreprenør. Således vil f.eks. også

arbejde, der udføres af maskinstationer efter

mundtlig aftale, være omfattet af oplys-

ningspligten, idet arbejdets art henhører un-

der overenskomsten.

Fratrædelsesgodtgørelse

Overenskomsterne for timelønnede indehol-

der en bestemmelse om fratrædelsesgodtgø-

relse til medarbejdere, der bliver opsagt uden

egen skyld. Efter henholdsvis 3, 6 eller 8 års

uafbrudt beskæftigelse skal arbejdsgiver,

såfremt medarbejderen opfylder de øvrige

betingelser herfor, betale en fratrædelses-

godtgørelse på 5.000, 10.000 eller 15.000 kr.

En af betingelser for at der skal betales fra-

trædelsesgodtgørelse er, at medarbejderen

på fratrædelsestidspunktet oppebærer dag-

penge. Denne betingelse gav i år anledning til

en faglig voldgift, hvor det skulle afgøres, om

medarbejdere i fleksjob, der overgår til ledig-

hedsydelse efter en opsigelse, og dermed

ikke modtager dagpenge, har krav på fratræ-

delsesgodtgørelse.

Bestemmelsen om fratrædelsesgodtgørelse

stammer fra industriens område, og er efter-

følgende blevet indført på øvrige overens-

komstområder, herunder GLS-As område. På

industriens område har DI og CO-Industri

indgået en aftale, der udvider bestemmelsen

om fratrædelsesgodtgørelse. Udvidelsen be-

tyder, at ikke kun medarbejdere, som overgår

til ledighedsdagpenge, har ret til fratrædel-

sesgodtgørelse. Også medarbejdere, der er

sygemeldte, holder ferie og er på kursus kan

med den udvidede aftale have ret til fratræ-

delsesgodtgørelse.

Aftalen nævner ikke fleksjobbere, men efter-

følgende har der på industriens område væ-

ret en faglig voldgift, der afgjorde hvorvidt

fleksjobbere på ledighedsydelse også har ret

til fratrædelsesgodtgørelse. 3F fik her med-

hold i, at fleksjobbere skal have fratrædelses-

godtgørelse, selvom de ikke oppebærer dag-

penge. Dommeren begrundede dette med at

overenskomstparterne i fællesskab havde

udvidet bestemmelsen til at omfatte andre

end blot medarbejdere på dagpenge, og at

det derfor var sandsynligt at parterne – så-

fremt de havde tænkt herpå – også ville have

medtaget fleksjobbere. Desuden mente

dommeren, at ledighedsydelse har mange

karakteristika til fælles med ledighedsdag-

penge.

På GLS-As område er der ikke en sådan afta-

le, som udvider bestemmelsens dæknings-

område. Da GLS-A og 3F ikke var enige om

fortolkningen, blev der afholdt en faglig vold-

gift til afgørelse af fortolkningstvisten. Her

gav dommeren sin tilkendegive af, hvordan

sagen ville blive afgjort.

ÅRSBERETNING 2016

18

Dommeren bemærkede, at der ikke var tvivl

om at parterne på begge overenskomstom-

råder oprindeligt kun havde haft ledigheds-

dagpenge i tankerne. Herefter udviklede sa-

gen sig forskelligt, fordi man på DI’s område

lavede en supplerende aftale. Det gjorde par-

terne ikke på GLS-As område. Derfor måtte

bestemmelsen fortolkes i overensstemmelse

med ordlyden. Dommeren kom herefter frem

til, at arbejdsgiver ikke skal betale fratrædel-

sesgodtgørelse, når fleksjobberen efter opsi-

gelsen overgår til ledighedsydelse, og dermed

ikke oppebærer dagpenge. På baggrund af

dommerens tilkendegivelse hævede 3F sa-

gen.

Akkord

En del arbejde, f.eks. arbejde under jord-

brugsoverenskomsten med plukning af bær

og høst af grønsager, aflønnes ofte på ak-

kord. I den forbindelse er det vigtigt, at virk-

somhederne er opmærksomme på overens-

komsternes regler for akkordaflønning.

Det følger af jordbrugsoverenskomsten, at

aftalen om arbejde på akkord og betalings-

satsen herfor skal foreligge skriftligt, før ar-

bejdet påbegyndes. Det er ikke tilstrækkeligt

at medarbejderne kan læse om akkorden på

en hjemmeside eller ved andet offentligt op-

slag. Der skal indgås en akkordaftale med den

enkelte medarbejder. Dette kan f.eks. ske

ved, at medarbejderen underskriver et an-

sættelsesbevis, hvori akkorden beskrives.

Endvidere er det et krav, at akkordsatsen

fastlægges på en sådan måde, at medarbej-

dere, der arbejder i et normalt arbejdstempo

under normale arbejdsforhold, kan oppebæ-

re en indtjening, der som minimum svarer til

den overenskomstmæssige løn.

For at kunne efterprøve om akkordsatsen

giver mulighed for at oppebære overens-

komstmæssig løn, er det nødvendigt at vide

hvor mange timer medarbejderne har an-

vendt på arbejdet. Det er derfor et krav, at

der foretages en løbende registrering af ar-

bejdstiden. En del sager opstår, fordi virk-

somhederne ikke får registreret arbejdstiden.

Registreringen er ikke underlagt formkrav, og

kan f.eks. ske ved udfyldelse af arbejdssedler

eller ved at medarbejderne stempler ind og

ud. Da registreringen er afgørende for kon-

trol af akkordsatsen, er det vigtigt, at ar-

bejdsgiver sørger for, at denne sker.

Et andet forhold, der kan give anledning til

fagretlige sager er betaling af pension, frit-

valgskonto mv. Akkordlønnen er ferieberetti-

get løn, og der kan ikke indgås aftale om, at

akkordsatsen indeholder pension, fritvalgs-

konto, søgnehelligdagsbetaling og feriepen-

ge. Sådanne øvrige løndele skal altid betales

udover akkordsatsen. Det gælder også ved

brug af sæsonarbejdere, herunder fra udlan-

det.

Elever under erhvervsuddan-nelse

Det følger af erhvervsuddannelsesloven, at

elever under en erhvervsuddannelse mindst

skal aflønnes efter den kollektive overens-

komst, der er gældende for uddannelsesom-

rådet. Det betyder, at elever altid skal følge

ÅRSBERETNING 2016

19

overenskomsten, uanset om arbejdsgiveren

er omfattet af en overenskomst eller ej.

Sager vedrørende elever afgøres af Tvistig-

hedsnævnet. Tvistighedsnævnet består af en

formand, der er landsretsdommer, og af 2

repræsentanter for lønmodtagersiden og 2

repræsentanter for arbejdsgiversiden. Næv-

nets afgørelser kan ankes til domstolene.

GLS-A deltager i nævnet som arbejdsgiverre-

præsentant (særligt sagkyndigt medlem) i

sager vedrørende elever omfattet af over-

enskomsterne på det grønne område. GLS-As

rolle er bl.a. i samarbejde med 3F at afklare

spørgsmål om fortolkning af overenskom-

sten, såfremt dette måtte være relevant i

forhold til den konkrete sag. Er overens-

komstparterne uenige i fortolkningen af

overenskomsten, kan Tvistighedsnævnet ikke

tage stilling til sagen.

Der er særligt to emner, som gentagne gange

behandles i tvistighedsnævnet. Det drejer sig

dels om sager vedrørende godtgørelse for

mangler i uddannelsesaftalen, dels sager om

ophævelse af uddannelsesaftaler.

Uddannelsesaftaler skal indgås på en særlig

blanket udfærdiget af Undervisningsministe-

riet. Blanketten udgør samtidig elevens an-

sættelsesbevis. Såfremt der er fejl og/eller

mangler i uddannelsesaftalen, kan eleven

derfor rejse krav om godtgørelse i henhold til

ansættelsesbevisloven overfor arbejdsgiver.

En typisk fejl er, at der mangler angivelse af

hvilken overenskomst, der er gældende for

elevforholdet, eller at angivelsen ikke er kor-

rekt eller tilstrækkelig. Ofte er der ingen

overenskomst angivet. Men det ses også me-

get hyppigt i uddannelsesaftalerne, at den

gældende overenskomst er ”3F/GLS-A”. Da

3F og GLS-A har indgået overenskomst for

mange forskellige områder, er en sådan angi-

velse ikke tilstrækkelig for at eleven kan finde

ud af hvilken overenskomst vedkommende er

omfattet af. Det er nødvendigt at det præci-

seres, f.eks. ved en elev under uddannelse til

landmand, at den gældende overenskomst er

”Jordbrugsoverenskomsten mellem GLS-A og

3F”.

En sådan fejl kan umiddelbart forekomme

bagatelagtig, men ifølge Tvistighedsnævnets

praksis vil en sådan mangel typisk udløse en

godtgørelse på minimum kr. 5.000. Såfremt

manglen har givet anledning til sagen, f.eks.

derved at der ikke er betalt korrekt i henhold

til overenskomsten, vil godtgørelsen ofte

udgøre kr. 10.000.

En anden typisk fejl er, at arbejdsgiver ud-

færdiger både en uddannelsesaftale og en

ansættelseskontrakt. Herved opstår der me-

get nemt modstrid mellem de to kontrakter,

og dermed risiko for at blive mødt med krav i

den anledning. Ansætter en virksomhed en

elev under erhvervsuddannelse, bør virk-

somheden derfor kun udfærdige en uddan-

nelsesaftale på den førnævnte blanket, og

undlade yderligere kontrakter.

Ligeledes afgør Tvistighedsnævnet mange

sager om ophævelse af uddannelsesaftaler.

En uddannelsesaftale er uopsigelige, når prø-

vetiden på 3 måneder er udløbet. Overtages

en elev fra en anden virksomhed (f.eks. kom-

ÅRSBERETNING 2016

20

binationsaftale eller overdragelse) er det ikke

sikkert der er prøvetid, eller at den er på ful-

de 3 måneder.

Er prøvetiden udløbet, kan en uddannelsesaf-

tale kun ophæves, såfremt eleven groft mis-

ligholder sit ansættelsesforhold. Ophæves

aftalen uden at eleven har gjort sig skyldig i

grov misligholdelse vil arbejdsgiver skulle

betale en godtgørelse til eleven for tab af

uddannelsesgode. Godtgørelsen vil normalt

udgøre 30.000 kroner, og er højere for vok-

senelever, der modtager voksenløn.

Nye regler om kunde- og konkurrenceklausuler

Den 1. januar 2016 trådte en ny lov om an-

sættelsesklausuler i kraft. Samtidig blev de

gældende regler om kunde- og konkurrence-

klausuler i funktionærloven ophævet. Ansæt-

telsesklausulloven omfatter kunde- og kon-

kurrenceklausuler, kombinerede kunde- og

konkurrenceklausuler samt såkaldte jobklau-

suler. Lovens formål er at begrænse og regu-

lere brugen af ansættelsesklausuler.

Jobklausuler er aftaler som en arbejdsgiver

indgår med andre virksomheder med henblik

på at forhindre eller begrænse en lønmodta-

gers muligheder for at opnå ansættelse i en

anden virksomhed. Loven forbyder indgåelse

af jobklausuler efter 1. januar 2016, ligesom

allerede eksisterende jobklausuler afskaffes

senest pr. 1. januar 2021.

I øvrigt har loven medført store ændringer i

de krav, der stilles til indgåelse og anvendelse

af kunde- og konkurrenceklausuler efter 1.

januar 2016. Såfremt klausulerne ikke er

formuleret korrekt, vil aftalerne være ugyldi-

ge.

Med den nye lov er alle lønmodtagere omfat-

tet af reglerne, og loven skal således over-

holdes uanset om aftalen indgås med en

funktionær eller en timelønnet. Klausuler kan

kun indgås ved skriftlig aftale mellem parter-

ne.

Man har skærpet kravene til hvornår, der kan

indgås konkurrenceklausuler. Nu kan konkur-

renceklausuler kun indgås, såfremt den på-

gældende lønmodtager har en helt særlig

betroet stilling. Og det skal skriftligt oplyses i

aftalen, hvilke forhold i stillingen der gør ind-

gåelse af en konkurrenceklausul påkrævet.

Reglerne for kundeklausuler er ligeledes

strammet. Klausulen kan fremover kun om-

fatte de kunder som den pågældende løn-

modtager selv har haft direkte forbindelse

med indenfor de sidste 12 måneder før opsi-

gelsen. Endvidere er det en gyldighedsbetin-

gelse, at lønmodtageren ved opsigelsen får

udleveret en liste over kunder omfattet af

klausulen, og at listen er korrekt i forhold til

alle anførte kunder.

Generelt for konkurrence- og kundeklausuler

gælder fremover at varigheden maksimalt

kan være på 12 måneder. Er der tale om en

kombineret klausul er maksimum 6 måneder.

Klausulerne kan først gøres gældende, når

medarbejderen har været ansat uafbrudt i 6

måneder.

Kompensationsreglerne er også ændret. Fra

1. januar 2016 vil der altid skulle betales for

en klausul, også selvom medarbejderen har

ÅRSBERETNING 2016

21

anden indtjening. Der foretages ikke længere

modregning. I stedet er der indført 4 kom-

pensationsgrader, således at kompensatio-

nens størrelse afhænger af om medarbejde-

ren får andet passende arbejde, og af klausu-

lens varighed. Kompensation forfalder til

betaling samtidig som lønnen, og for sen be-

taling vil betyde, at klausulen anses for op-

sagt af arbejdsgiver.

Tidligere skulle der betales en engangskom-

pensation på 3 måneders kompensation ved

konkurrenceklausuler. Engangskompensatio-

nen er nedsat til 2 måneder, men skal nu be-

tales for alle klausultyper, og såfremt ar-

bejdsgiver opsiger klausulen.

Klausuler indgået før 1. januar 2016 er fortsat

gældende, og underlagt de hidtidige regler.

Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU)

Den nye fond er gennemført som et led i im-

plementeringen af EU’s håndhævelsesdirek-

tiv og medfører udgifter for alle danske ar-

bejdsgivere. De nye regler betyder, at en

dansk hvervgiver (virksomhed) kan ende med

en stor del af regningen, hvis en udenlandske

entreprenør løber fra sine forpligtelser og

ikke betaler de udstationerede medarbejde-

re.

Den 18. juni 2016 trådte loven om Arbejds-

markedets Fond for Udstationerede i kraft.

Formålet med fonden er, at udstationerede

fra EU- eller EØS-lande skal kunne få dækket

et løntilgodehavende, hvis den udenlandske

arbejdsgiver ikke betaler. Fonden dækker kun

krav i henhold til kollektiv overenskomst, og

der stilles krav om at lønkravet er fastslået

ved fagretlig behandling.

Som eksempel kan nævnes en polsk medar-

bejder, der har været udstationeret til Dan-

mark for en polsk virksomhed. Den polske

virksomhed har tiltrådt en dansk overens-

komst og er forpligtet til at aflønne medar-

bejderne herefter. Hvis medarbejderne ikke

får korrekt løn for arbejdet i Danmark, kan

Arbejdsretten pålægge den polske virksom-

hed at efterbetale løn til medarbejderne,

samt at betale en bod. Hvis den polske virk-

somhed ikke betaler i henhold til dommen,

kan fonden betale medarbejdernes tilgode-

havende.

Fonden er etableret som en selvstændig en-

hed, der administreres af ATP. Fonden finan-

sieres af alle danske ATP-pligtige arbejdsgive-

re og af udenlandske arbejdsgivere, der har

anmeldelsespligt til RUT-registeret. Bidraget

udgør i 2017 kr. 7,20 pr. lønmodtager.

Udover det ordinære bidrag finansieres fon-

den af ekstraordinære bidrag, som pålægges

den udenlandske virksomhed, men som også

kan pålægges den danske hvervgiver. Ekstra-

ordinært bidrag kan pålægges den første

danske hvervgiver, når entreprenøren har

givet anledning til udbetaling fra fonden, og

entreprenøren ikke selv har betalt det eks-

traordinære bidrag.

Det kan derfor i sidste ende koste den danske

virksomhed, som lader arbejde udføre af en

udenlandsk entreprenør, mange penge hvis

ÅRSBERETNING 2016

22

den udenlandske entreprenør løber fra reg-

ningen overfor sine medarbejdere og fonden.

Når den udenlandske entreprenør er dømt til

at betale et beløb til en medarbejder vil

medarbejderens danske fagforening i første

omgang forsøge at indkræve beløbet hos den

udenlandske virksomhed. Betaler entrepre-

nøren ikke trods påkrav herom, kan fagfor-

eningen anmelde sagen til fonden, og bede

fonden betale lønmodtageren samt inddrive

det skyldige beløb.

Fonden forsøger først at formå den uden-

landske entreprenør til at betale tilgodeha-

vendet. Derefter betaler fonden lønmodtage-

rens tilgodehavende, og pålægger samtidig

den udenlandske entreprenør at betale dette

samt et ekstraordinært bidrag, som går til

fonden. Betaler den udenlandske entrepre-

nør ikke efter 2. påkravsskrivelse pålægger

fonden den danske hvervgiver et ekstraordi-

nært bidrag. Det ekstraordinære bidrag ud-

gør 25% af det samlede løntilgodehavende,

og kan i gentagelsestilfælde stige helt op til

50%.

Det er derfor vigtigt at man som virksomhed

sikre sig dokumentation for at eventuelle

udenlandske underentreprenører overholder

overenskomstmæssige forpligtelser, og fore-

tager korrekt betaling af udstationerede

medarbejdere.

ÅRSBERETNING 2016

23

Arbejdsmiljø

GLS-A arbejder løbende med at vejlede og

informere foreningens medlemmer om de

mange arbejdsmiljøregler, som virksomhe-

derne omfattes af. Vi må desværre sande at

vore områder er overrepræsenteret i ulyk-

kesstatistikken, også når det kommer til

dødsulykker, og det er et område GLS-A tager

meget alvorligt. GLS-A står endvidere til rå-

dighed med støtte og rådgivning til virksom-

heder med konkrete udfordringer på ar-

bejdsmiljøområdet, fx i forhold til påbud og

forbud udstedt af Arbejdstilsynet.

GLS-A indgår også i et samarbejde med andre

brancheforeninger og lønmodtagerorganisa-

tioner om løsning af branchespecifikke pro-

blemstillinger indenfor sikkerhed og sund-

hed.

Arbejdsmiljøloven ændret pr. 1. januar 2017 – Partssamar-bejde Siden 1999 har partssamarbejdet på ar-

bejdsmiljøområdet været etableret i 11 bran-

chearbejdsmiljøråd (BAR), bestående af re-

præsentanter for arbejdsmarkedets parter.

Rådene er etableret med hjemmel i arbejds-

miljøloven og godkendt af beskæftigelsesmi-

nisteren.

Inden for det tidligere SALA område etablere-

res således et ”Branchearbejdsmiljøråd Jord

til Bord” med 3 stående udvalg inden for hhv.

slagteri, mejeri og jordbrugsområdet. Det var

rådets opgave at vejlede og informere om

arbejdsmiljø til brancherne. Rådet fungerede

tillige som samarbejdsorgan i forhold til fx

Arbejdstilsynet vedr. generelle arbejdsmiljø-

problemer i brancherne.

Branchearbejdsmiljørådet tildeltes midler til

gennemførelse af arbejdsmiljøaktiviteter via

finansloven. Således har jordbrugsområdet

haft knap 500.000 kr. at gennemføre oplys-

ningsaktiviteter for hvert år.

Arbejdsmiljøloven er nu ændret med virkning

pr. 1. januar 2017 således, at der er reduce-

ret i antallet af branchearbejdsmiljøråd. De

11 branchearbejdsmiljøråd er blevet til 5

branchefællesskaber (BFA’er). Formålet med

ændringen er at effektivisere arbejdsmiljøar-

bejdet og skabe mere tværgående samarbej-

de om arbejdsmiljø mellem de forskellige

brancher.

Parterne i BAR Jord til Bord vil fremadrettet

være en del af branchefællesskabet for:

Transport (og engros), Service, Turisme og

Jord til bord, som dækker ca. 680.000 be-

skæftigede. BFA’en er en sammenlægning af

3 nuværende branchearbejdsmiljøråd.

Det nye BFA for Transport, Service, Turisme

og Jord til Bord har samme funktion som de

tidligere branchearbejdsmiljøråd. Det vil sige

at BFA’ets primære opgave vil være at vejle-

de og informere om arbejdsmiljø inden for de

brancher som BFA’et dækker.

ÅRSBERETNING 2016

24

Parterne i Branchefællesskabet Transport,

Service, Turisme og Jord til Bord vil være re-

præsenteret på følgende måde:

Det er forventningen, at det grønne område

(gartneri, landbrug og skovbrug) fortsat tilde-

les midler svarende til den hidtidige ordning.

Fra GLS-As side ser vi frem til et bredere part-

samarbejde om arbejdsmiljø. Det vil betyde,

at vores medlemskreds kan få endnu mere

brancherettet og relevant arbejdsmiljøviden,

som dækker mere end fagområderne inden

for landbrug, gartneri og skovbrug. Det vil

være den naturlige konsekvens, når samar-

bejdet på arbejdsmiljøområdet også udbre-

des til brancheområderne inden for trans-

port, lager/engrosvirksomhed, rengøring,

turisme og rådgivningsvirksomhed.

Etableringen af de 5 nye BFA’er godkendes af

beskæftigelsesministeren i starten af 2017.

APVnet Et elektronisk værktøj til gennemførelse af

den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV).

En web-udgave med fri adgang for alle til at

benytte sig af, og som fokuserer særligt på de

områder som gartneri, landbrug og skovbrug

beskæftiger sig med. I 2016 igangsatte GLS-A

og 3F en proces, hvori vi får inkorporeret

kontordelen i APVnet. Indtil videre har det

ikke været muligt at udfylde APV’en for virk-

somhedernes arbejde på kontor, men i løbet

af 2017 bliver det en mulighed.

Arbejdsgiverside:

4 repræsentanter fra DA-

fællesskabet: 3 DI, 1 HORESTA

2 repræsentanter fra de offent-

lige arbejdsgivere: 1 KL og 1

Moderniseringsstyrelsen (inkl.

Danske Regioner)

1 repræsentant fra gartne-

ri/landbrug/skovbrug: 1 GLS-A

1 repræsentant fra arbejdsle-

derne: 1 Lederne

Arbejdstagerside:

4 repræsentanter fra 3F

1 repræsentant fra Servicefor-

bundet

1 repræsentant fra NNF

1 repræsentant fra Politifor-

bundet

1 repræsentant fra HK

ÅRSBERETNING 2016

25

Aktuelle uddannelsesforhold

Jordbrugets Uddannelser

Sekretariatet for Jordbrugets Uddannelser

fungerer som et fælles sekretariat for både

3F, GLS-A og L & F, og varetager alle opgaver

inden for uddannelsesområderne gartneri,

landbrug, skovbrug samt dyrepassere. Sekre-

tariatet er således en understøttende funkti-

on for organisationerne. På sekretariatet er

der ansat 4 personer.

Jordbrugets Uddannelser blev etableret af

GLS-A, 3F og Landbrug & Fødevarer tilbage i

2007, og indtægterne stammer primært fra

organisationerne. 3F betaler halvdelen, mens

GLS-A og Landbrug & Fødevarer har delt ar-

bejdsgivernes bidrag mellem sig. Bidragene

går til administration, herunder besigtigelser

og det generelle arbejde med en kontinuerlig

udvikling af uddannelserne.

GLS-A yder et betydeligt bidrag til Jordbru-

gets Uddannelser, idet faglært uddannelse er

en vigtig del af fremtiden for GLS-As med-

lemmer, inden for den primære produktion.

Trepartsaftale I sensommeren 2016 landede trepartsaftalen

mellem DA, LO og regeringen om tilstrække-

lig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark

og praktikpladser. Aftalen skal forebygge

rekrutteringsudfordringer, sikre at flere unge

tager en erhvervsfaglig uddannelse, øge an-

tallet af faglærte, og forbedre lønmodtager-

nes muligheder for voksen- og efteruddan-

nelse.

Aftalen indeholder en fælles målsætning om,

at arbejdsgiverne årligt skaber flere praktik-

pladser – stigende mod mindst 8.000-10.000

flere praktikpladser årligt end i dag – så flere

unge vælger og gennemfører en erhvervsud-

dannelse i brancher med behov for faglært

arbejdskraft.

Trepartsaftalen vil i de kommende år vise sig

at have stor indflydelse på mange forskellige

uddannelser. Flere uddannelser vil blive på-

lagt adgangsbegrænsninger, idet der fremad-

rettet blandt andet vil være fokus på andelen

af skolepraktikanter og beskæftigelsesfre-

kvensen efter endt uddannelse. Særligt gart-

neruddannelsen og skovuddannelsen ser ud

til at blive berørt.

I 2017 vil alle virksomheder modtage et brev

fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

(AUB), hvori det fremgår hvor mange elever

virksomheden burde have uddannelsesaftale

med. Regnestykket vil blandt andet tage ud-

gangspunkt i virksomhedens størrelse, antal

faglærte og branche. Der vil helt konkret stå i

brevet, hvor mange elever virksomheden

forventes at have. For hver elev virksomhe-

den har for ”lidt”, vil virksomheden skulle

betale en afgift på 27.000 kr. mens virksom-

heden vil modtage en bonus på 15.000 kr. for

hver elev virksomheden har for ”meget”.

Brevet vil blive sendt årligt.

ÅRSBERETNING 2016

26

Gartneruddannelsen Den nye trepartsaftale lægger op til, at gart-

neruddannelsen fra 2018 vil være underlagt

en 0-kvote. Det betyder, at alle elever skal

have en underskrevet uddannelsesaftale,

inden de begynder på 2. del af grundforløbet.

Skolerne er meget nervøse omkring dette,

idet langt de fleste elever først får en uddan-

nelsesaftale i løbet af grundforløbet eller i

løbet af det første hovedforløb. I værste fald

vil det betyde, at der i fremtiden ikke vil være

økonomi til at køre en gartneruddannelse i

Danmark.

GLS-A, 3F og skolerne er enige om, at vi skal

gøre alt hvad vi kan for at ændre beslutnin-

gen i trepartsaftalen. Det faglige udvalg skal i

løbet af 2017 komme med sine indsigelser,

og vi er i fuld gang med at udarbejde et op-

læg. Vi forventer ikke at gartneruddannelsen

i fremtiden kan fortsætte med at have frit

optag, men det er nok mere realistisk, at der

kan komme et kvoteoptag. Det betyder, at

der kan optages en vis procentdel af elever

på uddannelsen uden en uddannelsesaftale.

Procentdelen tager udgangspunkt i det forri-

ge års optag, og har hverken en nedre eller

øvre grænse.

Grunden til at gartneruddannelsen er kom-

met på listen over uddannelser med 0-kvote

er, at statistikken viser, at der er en dårlig

beskæftigelsesfrekvens på ca. 50 pct. og sam-

tidig er der rigtig mange elever i skolepraktik.

Kold College har ingen skolepraktikanter,

men de to øvrige skoler har mange. På papi-

ret ser det dog ikke godt ud, at de uddannede

elever ikke finder arbejde, og tilmed går i

skolepraktik en stor del af tiden. Denne ud-

vikling skal vendes, og her spiller erhvervet

en stor rolle. Der skal tages flere elever, og

der skal ansættes flere faglærte. Skolerne har

også en rolle at spille, i og med de skal være

bedre til at ”tvinge” eleverne ud i praktik –

også selvom praktikpladsen ligger i den an-

den ende af landet. Vil eleven ikke dette, kan

skolerne i sidste ende melde eleven ud, idet

eleven ikke opfylder EMMA kriterierne, som

bl.a. siger, at eleven skal være geografisk

mobil.

De seneste meldinger fra ministeriets ar-

bejdsgruppe i slutningen af 2016 viser dog en

opblødning i forbindelse med gartneruddan-

nelsen. De seneste tal placerer gartnerud-

dannelsen på listen over uddannelser med

frit optag, men i og med det er et igangvæ-

rende arbejde, vil GLS-A og 3F fortsat arbejde

for at påvirke beslutningstagerne, så uddan-

nelsen ikke endeligt havner på listen med 0-

kvote.

Skovuddannelsen Skovuddannelsen er i første omgang kommet

på listen over uddannelser, som fra 2018 bli-

ver underlagt en kvote. Det betyder, at der

hvert andet år skal fastsættes en kvote for,

hvor mange elever uden uddannelsesaftale

før grundforløbet, der kan optages. Uddan-

nelsen har i en årrække haft flere elever i

skolepraktik end i uddannelsesaftaler. Det er

et kæmpe problem som det faglige udvalg

har italesat længe, Det faglige udvalg har ikke

planer om at ændre beslutningen i treparts-

aftalen, da kvoteoptag forhåbentlig kan ned-

bringe antallet af de mange skolepraktikele-

ver.

ÅRSBERETNING 2016

27

Ligesom med gartneruddannelsen er regerin-

gens arbejdsgruppe i slutningen af 2016

kommet med en opdateret liste, der umid-

delbart placerer skovuddannelsen på listen

over uddannelser med 0-kvote. Det faglige

udvalg håber, at den endelige beslutning bli-

ver, at skovuddannelsen kommer på listen

over uddannelser med et kvoteoptag, som

den oprindelige plan var.

Landbrug og dyrepasser Landbrugsuddannelsen fortsætter med et frit

optag, og GLS-A og Landbrug & Fødevare har

sammen søgt om, at det bliver en fordelsud-

dannelse, hvilket betyder, at virksomhederne

får en lille bonus på 5.000 kr. årligt, for hver

elev de har under aftale.

Dyrepasseruddannelsen er også kommet

med på listen over uddannelser med 0-kvote.

For GLS-As vedkommende er det et meget

lille område, idet vi har meget få medlem-

mer. Det er primært zoologiske haver og virk-

somheder med forsøgsdyr som tager elever,

og disse er ikke organiseret hos GLS-A. Vi har

nogle virksomheder som tager elever på den

nye hestemanageruddannelse. Fælles for

hele dyrepasserbranchen er, at der er relativt

få arbejdspladser, så derfor skal vi heller ikke

uddanne for mange, hvilket også er grunden

til, at det faglige udvalg ikke ser det nødven-

digt at forsøge at ændre i trepartsaftalen.

Elevstatistik Følgende afsnit vil give et kort indblik i de

elevstatstikker vi kan trække ud på de grønne

områder. Statistikkerne giver dog ikke et ind-

blik i, hvor mange af virksomhederne der er

repræsenteret hos GLS-A. Det giver dog et

godt overblik over, hvilke uddannelser der

har flest elever.

Tabel 1 viser, hvorledes eleverne på dyrepas-

seruddannelserne placerer sig. Listen viser

både elever som går på de gamle uddannel-

sesretninger og de nye.

Under dyrepasseruddannelsen er det et pro-

blem, at rigtig mange elever gerne vil arbejde

i zoologiske haver, men der er meget få prak-

tikpladser. Det betyder at, der er mange der

tager til udlandet. Dette er i og for sig en po-

sitiv løsning, så længe eleverne kommer i

gode praktikstillinger, hvor de rent faktisk

lærer noget. I det faglige udvalg hører vi des-

værre ofte om elever, der har været i praktik

i stillinger, hvor det har været meget spar-

somt med faglig læring.

ÅRSBERETNING 2016

28

Tabel 1: Dyrepasser Ordinære aftaler Praktik i udlandet

Skolepraktik (heraf VFU / delaftaler)

I alt

Antal aftaler i alt 202 73 12 ( 0 / 1 ) 287

1615 - Dyrepasser

2 - Dyrepasser, dyr i zoologiske anlæg 33 35 2 ( 0 / 0 ) 70

3 - Dyrepasser, forsøgsdyr 47 1 48

4 - Dyrepasser, heste 40 13 5 ( 0 / 1 ) 58

5 - Dyrepasserassistent 29 10 5 ( 0 / 0 ) 44

6 - Dyr i zoologiske anlæg 19 4 23

7 - Forsøgsdyr 10 2 12

8 - Dyrehandel 2 1 3

9 - Hestemanager 22 7 29

I alt 202 73 12 ( 0 / 1 ) 287

Tabel 2: Skoven Ordinære aftaler Praktik i udlandet

Skolepraktik (heraf VFU / delaftaler)

I alt

Antal aftaler i alt 170 12 161 ( 0 / 22 ) 343

1630 - Skov- og naturtekniker

10 - Skov- og naturassistent 14 7 127 ( 0 / 22 ) 148

14 - Skov- og naturplejer 131 4 24 ( 0 / 0 ) 159

15 - Natur- og friluftsformidler 12 9 ( 0 / 0 ) 21

16 - Biotop- og vildtplejer 13 1 1 ( 0 / 0 ) 15

I alt 170 12 161 ( 0 / 22 ) 343

Tabel 3: Planteskolegartner Ordinære aftaler Praktik i udlandet

Skolepraktik (heraf VFU / delaftaler)

I alt

Antal aftaler i alt 36 1 5 ( 0 / 2 ) 42

1580 - Produktionsgartner

1 - Planteskolegartner, produktion 17 1 3 ( 0 / 1 ) 21

5 - Planteskolegartner, handel 18 1 ( 0 / 1 ) 19

6 - Planteskolegartnerassistent 1 1 ( 0 / 0 ) 2

I alt 36 1 5 ( 0 / 2 ) 42

Tabel 4: Væksthusgartner Ordinære aftaler Praktik i udlandet

Skolepraktik (heraf VFU / delaftaler)

I alt

Antal aftaler i alt 49 2 6 ( 0 / 0 ) 57

1590 - Væksthusgartner

2 - Væksthusgartnerassistent 1 4 ( 0 / 0 ) 5

3 - Væksthusgartner, handel 3 3

4 - Væksthusgartner, produktion 45 2 2 ( 0 / 0 ) 49

I alt 49 2 6 ( 0 / 0 ) 57

ÅRSBERETNING 2016

29

Tabel 5: Den nye gartneruddannelse Ordinære aftaler Praktik i udlandet

Skolepraktik (heraf VFU / delaftaler)

I alt

Antal aftaler i alt 100 3 55 ( 5 / 5 ) 158

383 - Gartner

1 - Gartnerassistent 36 2 47 ( 5 / 4 ) 85

2 - Væksthusgartner 43 3 ( 0 / 1 ) 46

3 - Planteskolegartner 15 3 ( 0 / 0 ) 18

4 - Havecentergarter 6 1 2 ( 0 / 0 ) 9

I alt 100 3 55 ( 5 / 5 ) 158

Tabel 6: Landbrugsuddannelsen Ordinære aftaler Praktik i udlandet

Skolepraktik (heraf VFU / delaftaler)

I alt

Antal aftaler i alt 2432 24 0 ( 0 / 0 ) 2456

16 - Landbrugsuddannelsen

1 - Landbrugsassistent 191 2 193

1 - Landbrugsassistent, trin 1 41 41

2 - Landmand, husdyr 1487 14 1501

3 - Landmand, planter 630 8 638

4 - Jordbrugsmaskinfører 83 83

I alt 2432 24 0 ( 0 / 0 ) 2456

Tabel 7: Sammenfatning Ordinære aftaler Praktik i udlandet

Skolepraktik (heraf VFU / delaftaler)

I alt

Antal aftaler i alt 2989 115 239 ( 5 / 30 ) 3343

Kilde: Jordbrugets Uddannelser, december 2016

Tabel 2 viser elevfordelingen inden for skov-

området. Tabellen viser tydeligt, at der er en

stor udfordring med antallet af elever i sko-

lepraktik. Ca. halvdelen af alle elever er i sko-

lepraktik, og dette er noget det faglige udvalg

har indskærpet overfor Skovskolen. For at

fortsætte i skolepraktik skal eleverne være

fagligt mobile og stå til rådighed for en prak-

tikplads. Skovskolen har i første omgang ta-

get kritikken til sig, og det faglige udvalg føl-

ger udviklingen. En forklaring på problemet

kan være, at optaget af elever simpelthen er

for stort i forhold til branchen. Den førnævn-

te trepartsaftale vil i fremtiden formentlig

betyde, at der vil komme færre elever i sko-

lepraktik, pga. begrænsninger på optag.

Tabel 3 viser, at der pt. er 42 elever på den

gamle uddannelse som planteskolegartner.

Af disse elever er kun 5 i skolepraktik. Når

disse elever har afsluttet deres uddannelse,

vil den gamle uddannelse udgå af statistik-

ken. Det lave antal skolepraktikanter skyldes,

at eleverne er sidst i deres forløb, og her er

de som regel gode til at finde praktikpladser.

ÅRSBERETNING 2016

30

Tabel 4 viser, at der stadig går 57 elever på

den gamle væksthusuddannelse, og her er

der også kun få skolepraktikanter. Når disse

elever har afsluttet deres uddannelse, vil den

gamle uddannelse udgå af statistikken.

Tabel 5 viser tilgangen til den nye gartnerud-

dannelse, og heraf ses det, at det næsten

udelukkende er assistenter der er i skoleprak-

tik. Det er endnu for tidligt at sige noget om

udviklingen, men vi håber, at den nye og bed-

re uddannelse betyder færre skolepraktikan-

ter, da eleverne gerne skal blive fagligt bedre.

Tabel 6 viser elevstatistikkerne for land-

brugsuddannelsen, og modsat de andre

Uddannelser, finder man her ingen elever i

skolepraktik. Dette skyldes, at det ikke er

muligt at gå i skolepraktik på landbrugsud-

dannelsen. Med sine 2456 elever, er land-

brugsuddannelsen den suverænt største

af uddannelserne - med husdyr som den

mest populære indgang.

Tabel 7 viser en sammentælling af elever på

tværs af samtlige uddannelser.

I tabel 8 er det muligt at se hvor mange ud-

dannelsesbeviser Jordbrugets Uddannelser

har udstedt inden for de forskellige uddan-

nelser. Det har ikke været muligt at få tal på

hvor mange beviser der er udstedt inden for

landbrugsuddannelsen, idet disse udstedes af

de enkelte skoler.

Tabel 8: Udstedte beviser 1/8 2015 til 31/7 2016

I alt: 298 stk.

Dyrepasser, heste 27

Dyrepasser, forsøgsdyr 13

Dyrepasser, dyr i zoologiske anlæg 24

Dyrepasseassistent 42

Væksthusgartner, produktion 37

Væksthusgartner, handel

Væksthusgartnerassistent 24

Produktionsgartner, handel 15

Produktionsgartner, produktion 14

Produktionsgartnerassistent 6

Skov- og naturtekniker, skov og naturplejer 82

Skov- og naturtekniker, biotop og vildtple-jer

10

Skov- og naturassistent 45

Skov- og naturtekniker, natur og frilufts-formidler

18

I alt 357

Beviser til landbrugsuddannelsen udstedes af skolerne

Kilde: Jordbrugets Uddannelser november 2016

ÅRSBERETNING 2016

31

IGU - Integrationsgrunduddannelsen Den 1. juli 2016 trådte lov om integrations-

grunduddannelse (IGU) i kraft. Loven giver

flygtninge og familiesammenførte til flygtnin-

ge mellem 18 og 40 år, der har haft folkeregi-

steradresse i Danmark i mindre end 5 år, mu-

lighed for at blive ansat på virksomheder som

IGU-elever. Der er tale om en 3-årig forsøgs-

ordning, hvorfor IGU-forløb kan påbegyndes

til og med 30. juni 2019.

Som arbejdsgiverforening ser GLS-A store

muligheder i IGU tiltaget, og vi arbejder aktivt

med at forbedre mulighederne for både ar-

bejdsgivere og flygtninge. Integrationsmini-

ster Inger Støjberg har også bemærket GLS-

As arbejde og interessen fra vore medlem-

mer, og i den anledning var GLS-A inviteret til

et møde hos ministeren. På mødet havde

GLS-A taget tre ønsker med:

Gør det nemt for arbejdsgiverne at

ansætte flygtninge i IGU.

Uddannelsesinstitutionerne skal have

undervisningstilbud parat til flygtnin-

ge ansat i mindre virksomheder.

Undervisningen skal placeres, så det

matcher virksomhedernes muligheder

for at undvære arbejdskraften.

På mødet med integrationsministeren drøf-

tede vi blandt andet, at jobcentrene skal sæt-

te større fokus på at matche flygtninge og

virksomheder. Og det haster! Den bedste og

hurtigste vej til integration sker via et job.

Flygtninge skal ud af passiv forsørgelse så

hurtigt som muligt.

GLS-A ser store muligheder i flygtninge i de

grønne erhverv, og som arbejdsgiverforening

vil vi gerne være med til at løfte integratio-

nen af flygtninge på det danske arbejdsmar-

ked.

GLS-A har afholdt to fyraftensmøder for vore

medlemmer. På møderne har vi fortalt om

baggrunden for lovgivningen, samt hvilke

muligheder arbejdsgiverne har. Der ligger

uden tvivl et integrations- og arbejdsgiveran-

svar på virksomhederne, når der indgås en

aftale med en flygtning, men omvendt er der

også en række fordele at hente. På møderne

var der besøg fra Gartneriet PKM, som fortal-

te om deres erfaringer med at ansætte flygt-

ninge i IGU-aftaler.

De grønne områder beskæftiger en stor del i

ufaglært arbejde, og det kan være en god vej

ind på det danske arbejdsmarked og samfund

som helhed for en flygtning.

Et IGU-forløb er et toårigt uddannelsesforløb,

som består af en praktikdel og en skoledel.

Under praktikdelen arbejder flygtningen på

virksomheden og modtager løn fra virksom-

heden. Under skoledelen modtager flygtnin-

gen IGU-skolegodtgørelse, der svarer til inte-

grationsydelsen. Godtgørelsen skal søges af

IGU-eleven selv. Desuden yder kommunen

befordringsgodtgørelse til flygtninge i IGU-

forløb. Godtgørelsen ydes for de dage, der

undervises, og med en vis egenbetaling.

ÅRSBERETNING 2016

32

Skoleundervisning og praktik kan tilsammen

ikke overstige 37 timer pr. uge, og skal

mindst udgøre 32 timer pr. uge i gennemsnit

over forløbet. Skoledelen har en varighed på

20 ugers undervisning af 37 timer pr. uge.

Praktikken skal mindst udgøre 25 timer om

ugen i gennemsnit over den 2 årige periode.

Skoleundervisningen kan opdeles på dage

eller timer, f.eks. kan man aftale en arbejds-

uge med både praktik og undervisning. Men

man kan også aftale hele uger med skoleun-

dervisning, hvor der ikke arbejdes på virk-

somheden.

En aftale om ansættelse som IGU-elev kan

indgås direkte mellem en virksomhed og

flygtningen, men ofte er det lokale jobcenter

involveret i at formidle kontakten mellem

flygtningen og virksomheden. En udlænding,

der har været ansat i ordinær beskæftigelse i

en virksomhed, kan ikke overgå til IGU-forløb

i samme virksomhed, da det er hensigten, at

IGU-forløb skal være et trinbræt ind på ar-

bejdsmarkedet.

Aftalen skal indeholde en beskrivelse af, hvad

IGU-uddannelsen forventes at indeholde.

Aftalen skal være skriftlig og indgås på en

særlig blanket.

Virksomheden og flygtningen skal inden ud-

gangen af første ansættelsesmåned udarbej-

de en undervisningsplan.

Virksomheden skal senest en måned efter

indgåelse af IGU-aftalen indsende aftalen og

undervisningsplanen til Styrelsen for Interna-

tional Rekruttering og Integration (SIRI)

på igu@siri.dk

Bemærk, at fra den 1. januar 2017 skal IGU-

aftaler samt undervisningsplan oprettes digi-

talt i virksomhedstilskudsadministrationssy-

stemet (VITAS) via vitas.bm.dk. Der logges på

systemet med NemID.

Når IGU-forløbet er gennemført skal virk-

somheden udstede et bevis til flygtningen.

Virksomheden kan søge om bonus for ansæt-

telse af IGU-elever. Bonus udbetales med

20.000 kr., når flygtningen har været ansat i 6

måneder, og yderligere 20.000 kr. efter 2 års

ansættelse, når der udstedes uddannelses-

bevis for fuldført uddannelse. Der ansøges

om bonus ved digital ansøgning til SIRI.

Ved ansættelse som IGU-elev indenfor land-

brug, skovbrug og gartnerier- og planteskoler

gælder lønsatserne for erhvervsuddannelses-

elever trin 1 og 2 i den enkelte overenskomst.

Ved ansættelse som IGU-elev inden for andre

uddannelsesområder (eksempelvis land-

brugsmaskinmekaniker, struktør, procesope-

ratør m.v.) følges lønsatserne for egu-elever i

uddannelsesområdets overenskomst.

Tillæg (f.eks. tillæg for staldarbejde) og over-

arbejdsbetaling følger elevsatserne. IGU-

elever har endvidere ret til søgnehelligdags-

og fridagsgodtgørelse samt frivalg i samme

omfang som elever indenfor det pågældende

uddannelsesområde. IGU-elever er omfattet

af ferieloven, og får 12,5% feriegodtgørelse af

ferieberettiget løn. IGU-elever har ret til 25

dages ferie pr. ferieår, men har ikke som ele-

ver ret til betalt ferie uden først at have op-

tjent retten hertil.

ÅRSBERETNING 2016

33

Der betales ikke bidrag til arbejdsmarkeds-

pension. GLS-A har på hjemmesiden oprettet

særlige lønblade til IGU’ere inden for hhv.

jordbrug, gartneri og golf.

Bortset fra lønsatser skal IGU-elever betrag-

tes som almindelige medarbejdere, ikke som

elever. Øvrige ansættelsesvilkår følger derfor

den overenskomst, der er gældende for ud-

dannelsesområdet. Det vil sige, at arbejdstid,

opsigelsesvarsler, rettigheder til løn under

sygdom og tilskadekomst, løn under barsel,

frihed ved barns sygdom, tidspunkt for løn-

udbetaling m.v. følger de almindelige be-

stemmelser i overenskomsten.

Elever i IGU-forløb er ikke omfattet af over-

enskomstens bestemmelser om efter- og

videreuddannelse (kompetencefonde og ud-

dannelsesfonde).

ÅRSBERETNING 2016

34

Regnskab

Forslag til kontingent for 2017 GLS-A driver en forening, hvor der langsigtet

skal være balance mellem indtægter og ud-

gifter. Bestyrelsen har over de seneste år

nedbragt foreningens formue ved at udlodde

formueandele til foreningens medlemmer.

Dette har betydet, at formuen nu har en så-

dan størrelse, at den dels sikrer foreningen

en passende buffer, dels giver mulighed for,

at foreningen kan iværksætte de aktiviteter,

som skønnes nødvendige uden at man i hvert

enkelt tilfælde skal skele til, om indtægterne i

det enkelte år muliggør dette.

Bestyrelsen har besluttet at gennemføre en

kommunikationsstrategi over 3 år fra 2017.

Dette er en aktivitet, som ligger ud over det,

som har været omfattet af den daglige drift.

Bestyrelsen har derfor besluttet, at omkost-

ningerne til gennemførelse af kommunikati-

onsstrategien kan dækkes af formuen og med

den konsekvens, at der i budgettet bliver et

mindre underskud på driften.

Det er målet, at kommunikationsstrategien

skal føre til, at foreningen over tid får flere

medlemmer, således at indtægtsgrundlaget

fremadrettet vil vokse.

Formuens størrelse medfører, at bestyrelsen

til generalforsamlingen vil indstille, at for-

eningen i 2017 fortsætter med uændrede

kontingentsatser.

Bemærkelsesværdigt er det, at ingen anden

arbejdsgiverforening kan matche disse kon-

tingentsatser. Med fastfrysningen af kontin-

gentsatserne vil GLS-A fortsat være en

konkurrencedygtig arbejdsgiverforening, og

vore medlemmer kan være sikre på, at de får

fuld valuta for deres kontingentkroner.

Kontingentsatser for 2016 og 2017

1.90 promille af lønsummen op til 5 millioner

1.50 promille af lønsummen fra og med 5 millioner og op til 25 millioner

1.30 promille af lønsummen fra og med 25 millioner og op til 50 millioner

1.10 promille af lønsummen over 50 millioner

Dog er der fastsat et minimumskontingent på 2.750,00 kr.