Embed Size (px)
Citation preview
TEMADAG OM LAVTEMPERATUR FJERNVARME
PROGRAM
09.30 Velkomst og introduktion til temadagen v/ Nina Detlefsen, Grøn Energi 10.00 Hvorfor lavtemperaturfjernvarme og store varmepumper? v/ Bjarke Lava Paaske, Energistyrelsen 10.30 Praktiske erfaringer fra Vejen Varmeværk - Udnyttelse af returvarme til lavtemperaturfjernvarme v/ Torben Hjorth Pedersen, Vejen Varmeværk 10.50 Pause 11.05 Resultater fra legionellaprojekt og ideer til nyt projekt v/ Carl Hellmers, Fredericia Fjernvarme 11.25 Er den eksisterende bygningsmasse klar til at modtage lavtemperaturfjernvarme? v/ Svend Svendsen og Dorte Skaarup Larsen, DTU Byg 12.30 Frokost 13.30 Erfaringer fra Viborg Fjernvarme - bl.a. omkring Apples overskudsvarme v/ Morten Abildgaard, Viborg Fjernvarme 13.50 Erfaringer fra et fjernvarmeselskab v/ Jens Rishøj Larsen, AffaldVarme Aarhus 14.10 Pause 14.30 Erfaringer med forbrugerinddragelsen ved implementering af lavtemperaturfjernvarme v/ Uffe Schleiss, Høje Taastrup Fjernvarme 14.50 Praktiske erfaringer fra Albertslund Fjernvarme med implementering af lavtemperaturfjernvarme v/ Erik Lyhne, Albertslund Fjernvarme 15.10 Omstillingsparathed hos og inddragelse af forbrugerne v/ Line Marie Bille, Transition ApS 15.45 Afrunding og tak for i dag v/ Nina Detlefsen, Grøn Energi
READY PROJEKT
Demonstrere: • Bygningsrenovering
• Lavtemperatur Fjernvarme
• Fleksibel energilagring
• Smarte køkkenløsninger
• Optimere forbrug af vand
• Udnytte energi fra spildvand
• Udnytte af RES
Partnere: DK: 11, COWI koordinator SE: 9 LT: 2 FR: 1 AU: 1
FREMTIDENS ENERGISYSTEM
Energikoncept 2030, Energinet.dk
DAGENS TEMA: LAVTEMPERATUR FJERNVARME
HVAD ER LAVTEMPERATUR FJERNVARME?
Hvor lav en temperatur er ”lavtemperatur”?
LAVTEMPERATUR – HVORDAN KOMMER MAN I GANG?
Mange overvejelser • Eksisterende eller nybyg?
– Energirenovering hos borgere?
• Driftsoptimering?
• Varmeproduktionsteknologier?
• Borgerinddragelse og accept?
• ??
PROGRAM
09.30 Velkomst og introduktion til temadagen v/ Nina Detlefsen, Grøn Energi 10.00 Hvorfor lavtemperaturfjernvarme og store varmepumper? v/ Bjarke Lava Paaske, Energistyrelsen 10.30 Praktiske erfaringer fra Vejen Varmeværk - Udnyttelse af returvarme til lavtemperaturfjernvarme v/ Torben Hjorth Pedersen, Vejen Varmeværk 10.50 Pause 11.05 Resultater fra legionellaprojekt og ideer til nyt projekt v/ Carl Hellmers, Fredericia Fjernvarme 11.25 Er den eksisterende bygningsmasse klar til at modtage lavtemperaturfjernvarme? v/ Svend Svendsen og Dorte Skaarup Larsen, DTU Byg 12.30 Frokost 13.30 Erfaringer fra Viborg Fjernvarme - bl.a. omkring Apples overskudsvarme v/ Morten Abildgaard, Viborg Fjernvarme 13.50 Erfaringer fra et fjernvarmeselskab v/ Jens Rishøj Larsen, AffaldVarme Aarhus 14.10 Pause 14.30 Erfaringer med forbrugerinddragelsen ved implementering af lavtemperaturfjernvarme v/ Uffe Schleiss, Høje Taastrup Fjernvarme 14.50 Praktiske erfaringer fra Albertslund Fjernvarme med implementering af lavtemperaturfjernvarme v/ Erik Lyhne, Albertslund Fjernvarme 15.10 Omstillingsparathed hos og inddragelse af forbrugerne v/ Line Marie Bille, Transition ApS 15.45 Afrunding og tak for i dag v/ Nina Detlefsen, Grøn Energi
Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper
Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning [email protected] Tlf.: 2572 7295
Rejsehold for store varmepumper • Jørgen Risom – Daglig leder
• Tidligere varmeforsyningschef hos EnergiMidt Energi A/S
• Lasse Nissen • Tidligere energirådgiver hos SE Big Blue og TRE-FOR
• Hans-Henrik Jensen • Tidligere energirådgiver hos TRE-FOR og Dansk Fjernvarmes Projektselskab
• Bjarke Paaske • Tidligere konsulent hos Teknologisk Institut
• Søren Ebbehøj • Ph.d. i energikonvertering og -lagring
• Ida Riise-Knudsen • Administration af demonstrationspulje, cand. soc.
København
Kold
ing
Hvorfor lavtemperatur fjernvarme
• Mindre varmetab
• Højere effektivitet på produktionsenheder • Solvarme
• Røggaskondensering (retur)
• Varmepumper
Ford
ele
U
lem
per
• Lavere delta-T • Kræver større pumpeeffekt
• Begrænsninger i rør
• Brugerinstallationer • Kræver velfungerende brugsvandsenheder
• Store radiatorarealer
Mindre varmetab
Φ = 𝑈 𝑥 𝐴 𝑥 Δ𝑡
Φ = Varmetab [W] (varmeoverførsel)
U = Varmegennemgangstal 𝑊
𝑚2∗𝐾 (isoleringsevne)
A = Overfladeareal [m2]
Δt = Temperaturdifferens (fjernvarmevand-jord)
• UA er konstant → varmetabet er afhænger lineært af temperaturforskellen
• Kendes varmetabet kan effekten af en temperatursænkning beregnes
Solfangere
Udetemp.(Ta) = 12 °C
FV = 42–82 °C → Tm = 62 °C
Tm-Ta = 52 K → η = 61 %
FV = 32–62 °C → Tm = 47 °C
Tm-Ta = 35 K → η = 69 %
Gevinst = 12 %
Røggaskondensering
• Stort optimeringspotentiale hvis returtemperaturen er høj
Varmepumper
Kilde: www.aalborg-hsh.dk
COPLorenz =𝑇lm,Fjernvarme
𝑇lm,Fjernvarme−𝑇lm,Kilde
• Teoretisk energiforbrug afh. kun af temperature
• I praksis er der mekaniske og termiske tab
• Mekaniske tab kompressor og ekspansionsventil
• Termiske tab i varmevekslere og kølemiddel
• For store VP typisk 35-60 % af teoretisk maks.
Typiske COP-værdier
COP øges 30-40 %
Varmepumper og overskudsvarme
Fra Drejebogen for store varmepumper
• Eksempel fra Skjern Papirfabrik
Elforbrug 800 kW
Fjernvarme 6 MW
Elforbrug 0,8 MW
COP = 7,5
Kildetemperatur øges 5 °C
Fra Drejebogen for store varmepumper
• Eksempel fra Skjern Papirfabrik
Fjernvarme 6 MW
Elforbrug 0,56 MW
COP = 10,7 (42% forbedring)
Elforbrug 560 kW
Fjernvarmetemperature reduceres 5 °C
Fra Drejebogen for store varmepumper
• Eksempel fra Skjern Papirfabrik
Fjernvarme 6 MW
Elforbrug 0,35 MW
COP = 17 (60% forbedring)
Elforbrug 350 kW
Primært kedeldrift
Eksempel med varmeværk
• Naturgasbaseret varmeværk
• 20.000 MWh/år
• 30 % varmetab
• 80 °C fremløb og 40 °C retur
Overvejer solvarme
Overvejer varmepumpe
Eks. kedel
Eksempel med varmeværk
• Naturgasbaseret varmeværk
• 20.000 MWh/år
• 30 % varmetab
• 80 °C fremløb og 40 °C retur
Solvarme 6.000 m2
Varmepumpe – 2,5 MW
Gaskedel
Gas: 210 kr./MWh
Afgifter: 210 kr./MWh
D&V: 10 kr./MWh
Samlet: 430 kr./MWh
Solvarme
Afskriv.: 290 kr./MWh
D&V: 10 kr./MWh
Samlet: 300 kr./MWh
Varmepumpe COP3
El: 330 kr./MWh
Afskriv.: 55 kr./MWh
D&V: 15 kr./MWh
Samlet: 400 kr./MWh
Reference
Enhed Varmeproduktion Varmeproduktionspris Omkostning
Gaskedel 20.000 MWh 430 kr./MWh 8.600.000 kr.
Samlet omkostning 8.600.000 kr.
Med sol og varmepumpe
Enhed Varmeproduktion Varmeproduktionspris Omkostning
Gaskedel 3.200 MWh 430 kr./MWh 1.376.000 kr.
Solvarme 2.600 MWh 300 kr./MWh 780.000 kr.
Varmepumpe 14.200 MWh 400 kr./MWh 5.680.000 kr.
Samlet omkostning 7.836.000 kr.
Resultater • Naturgasbaseret varmeværk
• 20.000 MWh/år
• 30 % varmetab
• 80 °C fremløb og 40 °C retur
Kilde: Roslev Fjernvarme
Besparelse 764.000 kr. = 9 %
Reduktion i temperature
• Naturgasbaseret varmeværk
• 20.000 MWh/år
• 30 % varmetab
• 80 °C fremløb og 40 °C retur
Φ = 𝑈 𝑥 𝐴 𝑥 Δ𝑡
Nuværende varmetab = 6.000 MWh
𝟔. 𝟎𝟎𝟎 𝑴𝑾𝒉 = 𝒌 ∗ 𝜟𝒕𝒏𝒖
tjord = 10 °C
Δtfremløb = 70 K
Δtretur = 30 K
𝚽𝐟𝐫𝐞𝐦 = 𝟒. 𝟐𝟎𝟎 𝐌𝐖𝐡
𝚽𝐫𝐞𝐭𝐮𝐫 = 𝟏. 𝟖𝟎𝟎 𝐌𝐖𝐡
Reduktion i temperature
• Naturgasbaseret varmeværk
• 20.000 MWh/år
• 30 % varmetab
• 80 °C fremløb og 40 °C retur
Temperature reduceres:
- Fremløb = 60 °C
- Retur = 30 °C
tjord = 10 °C
Δtfrem,ny = 50 K
Δtretur,ny = 20 K
𝚽𝐟𝐫𝐞𝐦 = 𝟒. 𝟐𝟎𝟎 𝐌𝐖𝐡 ∗𝟓𝟎
𝟕𝟎= 𝟑. 𝟎𝟎𝟎 𝐌𝐖𝐡
𝚽𝐫𝐞𝐭𝐮𝐫 = 𝟏. 𝟖𝟎𝟎 𝐌𝐖𝐡 ∗𝟐𝟎
𝟑𝟎= 𝟏. 𝟐𝟎𝟎 𝐌𝐖𝐡
Årlig besparelse 1.800 MWh
Effekt på gaskedel
Nuværende pris
Gas: 210 kr./MWh
Afgifter: 210 kr./MWh
D&V: 10 kr./MWh
Samlet: 430 kr./MWh
ηkedel: 103 % → 106 %
Ny pris
Gas: 204 kr./MWh
Afgifter: 210 kr./MWh
D&V: 10 kr./MWh
Samlet: 424 kr./MWh
Retur = 40 °C
Retur = 30 °C
Ny pris
Afskriv.: 255 kr./MWh
D&V: 9 kr./MWh
Samlet: 264 kr./MWh
Effekt på solfangere
Udetemp.(Ta) = 12 °C
FV = 42–82 °C → Tm = 62 °C
Tm-Ta = 52 K → η = 61 %
FV = 32–62 °C → Tm = 47 °C
Tm-Ta = 35 K → η = 69 %
Gevinst = 12 %
Nuværende
Lav temperatur
Nuværende pris
Afskriv.: 290 kr./MWh
D&V: 10 kr./MWh
Samlet: 300 kr./MWh
Effekt på varmepumpe
Reference pris
El: 330 kr./MWh
Afskriv.: 55 kr./MWh
D&V: 15 kr./MWh
Samlet: 400 kr./MWh
Ny pris
El: 250 kr./MWh
Afskriv.: 55 kr./MWh
D&V: 15 kr./MWh
Samlet: 320 kr./MWh
COPreference = 3,0
COPlav temp. = 4,0
Reducerede temperature alene
Enhed Varmeproduktion Varmeproduktionspris Omkostning
Gaskedel 20.000 MWh 430 kr./MWh 8.600.000 kr.
Gaskedel 18.200 MWh 424 kr./MWh 7.716.800 kr.
Med sol og varmepumpe - 80/40 °C
Enhed Varmeproduktion Varmeproduktionspris Omkostning
Gaskedel 3.200 MWh 430 kr./MWh 1.376.000 kr.
Solvarme 2.600 MWh 300 kr./MWh 780.000 kr.
Varmepumpe 14.200 MWh 400 kr./MWh 5.680.000 kr.
Samlet 20.000 MWh 392 kr./MWh 7.836.000 kr.
Med sol og varmepumpe - 60/30 °C
Enhed Varmeproduktion Varmeproduktionspris Omkostning
Gaskedel 2.250 MWh 424 kr./MWh 954.000 kr.
Solvarme 2.950 MWh 264 kr./MWh 780.000 kr.
Varmepumpe 13.000 MWh 320 kr./MWh 4.160.000 kr.
Samlet 18.200 MWh 324 kr./MWh 5.894.000 kr.
Samlet effekt
Direkte besparelse 883.200 kr. = 10 %
Salg af energibesparelse (400 kr./MWh) = 720.000 kr.
Direkte besparelse 764.000 kr. = 9 %
Direkte besparelse 2.706.000 kr. = 31 %
Scenarie Varmemængde Omkostning Besparelse Red.
Reference (80/40)
20.000 MWh 8.600.000 kr. -
Reference (60/30)
18.200 MWh 7.716.800 kr. 883.200 kr. 10 %
Sol+VP (80/40)
20.000 MWh 7.836.000 kr. 764.000 kr. 9 %
Sol+VP (60/30)
18.200 MWh 5.894.000 kr. 2.706.000 kr. 31 %
Samlede resultater
1 + 1 = 3
• Temperature er meget vigtige ifm. Sol og Varmepumper
• Lav temperatur minimerer varmetab og sikrer effektiv produktion
Kontakt til rejseholdet
• Find os på: • http://www.ens.dk/varmepumper
• Eller kontakt os pr. telefon
• Screening og vurdering af overordnede muligheder
• Vurdering af de tekniske forhold på konkrete værker
• Økonomi, myndighedsbehandling m.m.
• Temadag om rejseholdets erfaringer - d. 17. december • Demonstrationsprogrammet
• Tekniske forhold ved de ansøgte projekter
• Ikke tekniske barriere
• Økonomi og støttemuligheder
• Forhold omkring udnyttelse af overskudsvarme
Tak for opmærksomheden. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning [email protected] Tlf.: 2572 7295
Indlæg af:
Torben Hjorth Pedersen
Konsulent
Vejen Varmeværk
Hvorfor bruge varmt fjernvarmevand til gulvvarme, når temperaturen er til rådighed i returledningen?
Vejen Varmeværk startede i 2005 det første forsøg med returvarme i to nye huse. Vi lagde forsigtigt ud med at have et almindeligt fremløb til en varmtvandsbeholder og et fremløb fra returledningen til gulvvarmen med en pumpe, samt en fælles returledning.
De første anlæg der blev lavet, fungerede med stor tilfredshed, men desværre har vi erfaret, at det ikke er nok at sige til smeden, at han skal sørge for at anlæggene dimensioneres efter at de andre forbrugere kan blive rigtig dygtige til at afkøle fjernvarmevandet.
De næste to huse blev opført i 2007. De fik ikke lagt et fremløb ind. Det var meningen at det varme vand så skulle laves på en luft-vand varmepumpe på luftskiftet.
Desværre, smeden gjorde som han plejer. Afstand mellem gulvslangerne 300 + lidt ekstra. HJÆLP VI FRYSER !! De andre forbrugere er blevet rigtig gode til at afkøle fjernvarmevandet, så nu er der kun under 35º til rådighed. Derfor er det nødvendigt at lave en varmetabsberegning og en tryktabsberegning. SELVFØLGELIG FØR HUSET BLEV BYGGET !! Men hvorfor fryser vi?
” Som vi plejer ” c/c = 300 mm
I 2008 mente vi at vi var blevet så kloge, at vi turde prøve igen. Et nyt hus på 180 m2 med en hel gavl med vinduer.
Vi fulgte smeden tæt omkring beregningen på gulvvarmeanlægget og huset er stadig på returvarme og har de samme tilfredse forbrugere.
Projektet og lokalplanen er godkendt med returvarme i en udstykning med ca. 25 grunde.
Grundsalg i første etape forventes at starte februar 2016 med overtagelse d. 1.juni 2016.
Kommunens visioner for dette område:
”Kongeengen - en bæredygtig bydel
Her får du byen, naturen og fællesskabet - uden at det koster en formue.
De grønne områder udformes og bliver passet som naturarealer med søer og vandløb til håndtering af regnvand, der understøtter et varieret plante- og dyreliv.
Byområdet bliver opdelt i mindre klynger, som har hver deres særlige karakter og fællesskab.
Genvinder energien 100% Compact P ventilerer boligen, og sikrer et godt indeklima samtidig med, at det producerer varmt brugsvand. Compact P er et utraditionelt ventilationsaggregat, der i modsatning til andre ventilationsaggregater, genvinder varmen i fraluften 100%. Via en modstromsveksler genvindes op til 95% af energien i fraluften til opvarmning af udeluften. Den indbyggede varmepumpe udnytter den resterende energi til yderlig opvarmning af tilluften samtidig med, at den producerer varmt brugsvand. Køling af boligen er fremtidens udfordring. Nye huse er tætte og godt isoleret, og er derfor lette at opvarme
Tak for opmærksomheden
Varmt brugsvand ved lave fremløbstemperaturer
Kan vi undgå en opblomstring af legionella ved lave
fjernvarmetemperaturer?
Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme
Indhold: • Baggrund • Hvad har vi undersøgt
• Hvordan opfører brugsvandsvekslere sig i praksis
• Hvor langt skal vi gå?
• Nyt projekt?
Baggrund: Kan vi sænke fremløbstemperaturen yderligere og hermed: • Øge effektiviteten i fjernvarmenettet • Øge omfang af VE-produktion til nettet
Udfordring: • Driften af installationer til varmt brugsvand kolliderer med
ønsket om lavere fremløbstemperatur. Spørgsmål: • Kan man slippe af med særlige krav til legionella
bekæmpelse små installationer. Er dette muligt: • Der er ikke kendte problemer med de små installationer • I Tyskland er disse installationer undtaget for srlige
bekæmpelsesforanstaltninger
Hvad er risikoen
Hvad har vi undersøgt ?
Tese: I små varmtvandsproduktionsanlæg (volumen < 3l) sker der på grund af den korte opholdstid ikke nogen opblomstring af legionella. Test: 2 ens installationer med hhv. 55 og 45 varmt brugsvand på 5 forskelige lokaliteter i DK. indhold i installation med veksler og 20 lbm PEX 15 frem til tabsted. Tappeprogram i ht. DS 439 Legionella-tælling iht. qPCR metoden.
Testrig og forsøgsperiode
Måleperioden var fra april 2013 til april 2014.
Resultaterne
Resultaterne
Resultaterne
Resultaterne
Tesen holdt I små varmtvandsproduktionsanlæg (volumen < 3l) sker der på grund af den korte opholdstid ikke nogen opblomstring af legionella.
Men spørgsmålene blev hurtigt flere end svarene. • Er der andet en opholdstiden, der har betydning? • Kan vi fokusere på de patogene legionella typer? • Hvad vil en konstant lav fremløbstemperatur betyde? • Betyder messing og kobber indholdet i vandinstallationen
noget?
Hvordan opfører varmevekslere og fjernvarmeinstallationen sig i praksis?
I 2015 afsluttede vi installationen af 8.500 timeaflæste fjernvarmemålere i Fredericia Vi har nu haft tid og mulighed for at kigge på driftsdata over flere perioder. Resultaterne er relativt tydelige med hensyn til driftsforhold. Der kan blandt andet identificeres velfungerende anlæg og anlæg der ikke er velfungerende.
0
0,05
0,1
0,15
0,2
0,25
0,00
10,00
20,00
30,00
40,00
50,00
60,00
70,00
04
-09
-20
15
22
:58
04
-09
-20
15
20
:02
04
-09
-20
15
17
:02
04
-09
-20
15
14
:01
04
-09
-20
15
11
:01
04
-09
-20
15
08
:00
04
-09
-20
15
05
:00
04
-09
-20
15
02
:00
03
-09
-20
15
23
:00
03
-09
-20
15
19
:59
03
-09
-20
15
16
:58
03
-09
-20
15
14
:02
03
-09
-20
15
11
:02
03
-09
-20
15
08
:02
03
-09
-20
15
05
:02
03
-09
-20
15
02
:01
02
-09
-20
15
23
:01
02
-09
-20
15
20
:00
02
-09
-20
15
17
:00
02
-09
-20
15
14
:00
02
-09
-20
15
10
:59
02
-09
-20
15
07
:59
02
-09
-20
15
04
:59
02
-09
-20
15
02
:02
01
-09
-20
15
23
:02
01
-09
-20
15
20
:01
01
-09
-20
15
17
:02
01
-09
-20
15
14
:01
01
-09
-20
15
11
:00
01
-09
-20
15
08
:01
01
-09
-20
15
05
:00
01
-09
-20
15
02
:00
Velfungerende beholderanlæg ?
Temp. fremløb (°C)
Temp. returløb (°C)
Flow (m³/h)
0
0,05
0,1
0,15
0,2
0,25
0,3
0,35
0,4
0,00
10,00
20,00
30,00
40,00
50,00
60,00
70,00
80,00
04
-09
-20
15
23
:01
04
-09
-20
15
20
:00
04
-09
-20
15
17
:00
04
-09
-20
15
14
:00
04
-09
-20
15
10
:59
04
-09
-20
15
07
:59
04
-09
-20
15
04
:59
04
-09
-20
15
01
:59
03
-09
-20
15
23
:01
03
-09
-20
15
20
:01
03
-09
-20
15
17
:01
03
-09
-20
15
14
:01
03
-09
-20
15
11
:00
03
-09
-20
15
08
:00
03
-09
-20
15
05
:00
03
-09
-20
15
02
:00
02
-09
-20
15
22
:59
02
-09
-20
15
20
:00
02
-09
-20
15
16
:58
02
-09
-20
15
13
:58
02
-09
-20
15
11
:02
02
-09
-20
15
08
:01
02
-09
-20
15
05
:01
02
-09
-20
15
02
:01
01
-09
-20
15
23
:01
01
-09
-20
15
20
:00
01
-09
-20
15
17
:00
01
-09
-20
15
13
:59
01
-09
-20
15
10
:59
01
-09
-20
15
08
:01
01
-09
-20
15
04
:58
01
-09
-20
15
01
:58
Dårligt fungerende anlæg
Temp. fremløb (°C)
Temp. returløb (°C)
Flow (m³/h)
0
0,05
0,1
0,15
0,2
0,25
0,3
0,35
0,00
10,00
20,00
30,00
40,00
50,00
60,00
70,00
04
-09
-20
15
23
:00
04
-09
-20
15
20
:00
04
-09
-20
15
17
:00
04
-09
-20
15
13
:59
04
-09
-20
15
11
:00
04
-09
-20
15
07
:59
04
-09
-20
15
05
:02
04
-09
-20
15
02
:01
03
-09
-20
15
23
:01
03
-09
-20
15
20
:01
03
-09
-20
15
17
:01
03
-09
-20
15
14
:00
03
-09
-20
15
11
:00
03
-09
-20
15
08
:00
03
-09
-20
15
04
:59
03
-09
-20
15
01
:59
02
-09
-20
15
22
:59
02
-09
-20
15
19
:58
02
-09
-20
15
17
:01
02
-09
-20
15
14
:01
02
-09
-20
15
11
:01
02
-09
-20
15
08
:00
02
-09
-20
15
05
:00
02
-09
-20
15
02
:00
01
-09
-20
15
23
:00
01
-09
-20
15
19
:59
01
-09
-20
15
16
:59
01
-09
-20
15
14
:02
01
-09
-20
15
11
:01
01
-09
-20
15
08
:00
01
-09
-20
15
05
:01
01
-09
-20
15
02
:00
Velfungerende veksleranlæg
Temp. fremløb (°C)
Temp. returløb (°C)
Flow (m³/h)
0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
0,00
10,00
20,00
30,00
40,00
50,00
60,00
70,00
04
-09
-20
15
23
:59
04
-09
-20
15
21
:00
04
-09
-20
15
18
:02
04
-09
-20
15
15
:01
04
-09
-20
15
12
:01
04
-09
-20
15
09
:02
04
-09
-20
15
06
:01
04
-09
-20
15
03
:00
04
-09
-20
15
00
:00
03
-09
-20
15
21
:00
03
-09
-20
15
18
:00
03
-09
-20
15
14
:59
03
-09
-20
15
11
:59
03
-09
-20
15
09
:02
03
-09
-20
15
06
:02
03
-09
-20
15
03
:01
03
-09
-20
15
00
:01
02
-09
-20
15
21
:00
02
-09
-20
15
18
:00
02
-09
-20
15
15
:00
02
-09
-20
15
12
:00
02
-09
-20
15
09
:00
02
-09
-20
15
05
:59
02
-09
-20
15
02
:59
02
-09
-20
15
00
:00
01
-09
-20
15
20
:59
01
-09
-20
15
18
:02
01
-09
-20
15
15
:01
01
-09
-20
15
12
:01
01
-09
-20
15
09
:01
01
-09
-20
15
06
:00
01
-09
-20
15
03
:00
01
-09
-20
15
00
:00
Velfungerende veksleranlæg
Temp. fremløb (°C)
Temp. returløb (°C)
Flow (m³/h)
Hvor langt skal vi gå? Der gode grund til at diskutere, hvor langt man som fjernvarmeleverandør skal gå: • Hvis bekæmpelsesstrategien er temperaturgymnastik, skal
fjernvarmen være eneleverandør? Ville nødvendig temperaturstigninger kunne leveres med el?
• Vandnormen gælder helt frem til tapstedet; men ikke bruserslange og -hoved ?
• Hvis ledninger m.v. ikke drives med regelmæssige tapninger og gennemskylninger, hvor ligger et eventuelt ansvar?
• Kan man ikke bare tilsætte klor på sygehuse, svømmebade, plejehjem, således disse kritiske steder er sikret?
• Kan vi sammenligne os med udlandet, hvor man ofte behandler drikkevandet?
Nyt projekt? Tese:
Det er den indbyggede temperaturgymnastik i brugsvandsvekslere og tilhørende styring, der hæmmer udviklingen af legionella.
Test: Kortlægge temperaturforløbet i brugsvandsinstallationen med sekundintervaller i forbindelse med tapningerne. Test skal foregå med hhv. 55°C og 50°C i fremløbstemperatur og 45°C i brugsvandstemperatur.
Forberedelse: De 5 testrigge kører endnu og man kan relativt let bygge fjernvarmeforsyningen om, således der er konstant fremløbstemperatur. Målemetoden vil qPCR understøttet af enkelte prøver med bestemmelse af arten. Budget : ?????
TEMADAG OM LAVTEMPERATUR-FJERNVARME 12. NOVEMBER 2015
Dorte Skaarup Larsen
Hvordan kan vi levere:
Rumopvarmning
Hvordan kan vi levere:
Rumopvarmning til eksisterende bygninger
Hvordan kan vi levere:
Rumopvarmning til eksisterende bygninger ved brug af lavtemperatur-fjernvarme
Derfor kan det lade sig gøre:
Derfor kan det lade sig gøre:
Dimensioneringsmetode
Derfor kan det lade sig gøre:
Dimensioneringsmetode Tilgængelige størrelser
Derfor kan det lade sig gøre:
Dimensioneringsmetode Tilgængelige størrelser
Varmetilskud fra udstyr
Derfor kan det lade sig gøre:
Dimensioneringsmetode Tilgængelige størrelser
Energirenovering Varmetilskud fra udstyr
Erfaringer med lavtemperatur-fjernvarme og overdimensionerede radiatorer
Erfaringer med lavtemperatur-fjernvarme og overdimensionerede radiatorer
Ofte overdimensionerede
Erfaringer med lavtemperatur-fjernvarme og overdimensionerede radiatorer
Ofte overdimensionerede Returen følger ikke altid med ned
UDKAST AF STUDIER - Endnu ikke færdige
Typer af huse gennem tiden
Typer af huse gennem tiden
Typer af huse gennem tiden
Opførelsesår Andel opvarmede m2 fra
byggeperiode [%]
Før 1850 3%
1851-1930 27%
1931-1950 10%
1951-1960 8%
1961-1972 22%
1972-1978 13%
1979-1998 11%
1999-2006 4%
Efter 2006 2%
Typer af huse gennem tiden
Opførelsesår Andel opvarmede m2 fra
byggeperiode [%]
Anddel af huse med
fjernvarme [%]
Før 1850 3% 15%
1851-1930 27% 32%
1931-1950 10% 43%
1951-1960 8% 48%
1961-1972 22% 51%
1972-1978 13% 54%
1979-1998 11% 57%
1999-2006 4% 51%
Efter 2006 2% 58%
Typer af huse gennem tiden
Opførelsesår Andel opvarmede m2 fra
byggeperiode [%]
Anddel af huse med
fjernvarme [%]
Før 1850 3% 15%
1851-1930 27% 32%
1931-1950 10% 43%
1951-1960 8% 48%
1961-1972 22% 51%
1972-1978 13% 54%
1979-1998 11% 57%
1999-2006 4% 51%
Efter 2006 2% 58%
Typer af huse gennem tiden
Opførelsesår Andel opvarmede m2 fra
byggeperiode [%]
Anddel af huse med
fjernvarme [%]
Før 1850 3% 15%
1851-1930 27% 32%
1931-1950 10% 43%
1951-1960 8% 48%
1961-1972 22% 51%
1972-1978 13% 54%
1979-1998 11% 57%
1999-2006 4% 51%
Efter 2006 2% 58%
Typer af huse gennem tiden
Temperatursæt
Typer af huse gennem tiden
Temperatursæt Oprindelige konstruktioner
Typer af huse gennem tiden
Dimensioneringsmetode
-15°C
Temperatursæt Oprindelige konstruktioner
Typer af huse gennem tiden
Construction period Ydervæg Tag Vinduer
1931-1950 Hulmur 0 mm 1 lags
1951-1960 Hulmur 100 mm 1 lags
Originale konstruktioner
Typer af huse gennem tiden
Originale konstruktioner
+ 5% Overdimensionering
Construction period Ydervæg Tag Vinduer
1931-1950 Hulmur 0 mm 1 lags
1951-1960 Hulmur 100 mm 1 lags
Typer af huse gennem tiden
Construction period Ydervæg Tag Vinduer
1931-1950 Hulmur 0 mm 2 lags termo
1951-1960 Hulmur efterisoleret 100 mm 2 lags termo
Originale konstruktioner
Nuværende konstruktioner
Construction period Ydervæg Tag Vinduer
1931-1950 Hulmur 0 mm 1 lags
1951-1960 Hulmur 100 mm 1 lags
Typer af huse gennem tiden
Construction period Ydervæg Tag Vinduer
1931-1950 Hulmur 0 mm 2 lags termo
1951-1960 Hulmur efterisoleret 100 mm 2 lags termo
Originale konstruktioner
Nuværende konstruktioner
Construction period Ydervæg Tag Vinduer
1931-1950 Hulmur 0 mm 1 lags
1951-1960 Hulmur 100 mm 1 lags
Energirenovering
Construction period Ydervæg Tag Vinduer
1931-1950 Hulmur efterisoleret 100 mm 2 lags lavenergi
1951-1960 Hulmur efterisoleret 250 mm 2 lags lavenergi
Typer af huse gennem tiden
Originale konstruktioner
Varmetilskud fra udstyr og personer +
Typer af huse gennem tiden
Originale konstruktioner
Varmetilskud fra udstyr og personer +
Varierende udetemperaturer +
Typer af huse gennem tiden
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
-5 -4 -3 -2 -1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
% a
f va
rme
sæso
n
ΔT
log
Udendørstemperatur [° C]
Nuværende konstruktioner og energirenoveret
65/35/20 55/25/20 1951-1960 Nuværende1931-1950 Nuværende 1951-1960 energirenoveret 1931-1950 energirenoveretVarighedskurve T_ude [%]
Typer af huse gennem tiden
Opførelsesår Andel opvarmede m2 fra
byggeperiode [%]
Anddel af huse med
fjernvarme [%]
Før 1850 3% 15%
1851-1930 27% 32%
1931-1950 10% 43%
1951-1960 8% 48%
1961-1972 22% 51%
1972-1978 13% 54%
1979-1998 11% 57%
1999-2006 4% 51%
Efter 2006 2% 58%
Typer af huse gennem tiden
Temperatursæt
80/60°C
80/40°C
70/40°C
Typer af huse gennem tiden
Temperatursæt Oprindelige konstruktioner
80/60°C
80/40°C
70/40°C
Typer af huse gennem tiden
Dimensioneringsmetode
-12°C
Temperatursæt Oprindelige konstruktioner
80/60°C
80/40°C
70/40°C
Typer af huse gennem tiden
Originale konstruktioner
Opførelsesår Temperatursæt Ydervæg Tag Vinduer
1961-1972 80/60 80 mm 100 mm 2 lags termo
1972-1978 80/40 80 mm 100 mm 2 lags termo
1979-1998 70/40 120 mm 200 mm 2 lags energi
Typer af huse gennem tiden
Originale konstruktioner
Opførelsesår Temperatursæt Ydervæg Tag Vinduer
1961-1972 80/60 80 mm 100 mm 2 lags termo
1972-1978 80/40 80 mm 100 mm 2 lags termo
1979-1998 70/40 120 mm 200 mm 2 lags energi
+ 5% Overdimensionering
Typer af huse gennem tiden
Originale konstruktioner
Opførelsesår Temperatursæt Ydervæg Tag Vinduer
1961-1972 80/60 80 mm 100 mm 2 lags termo
1972-1978 80/40 80 mm 100 mm 2 lags termo
1979-1998 70/40 120 mm 200 mm 2 lags energi
Nuværende konstruktioner Opførelsesår Temperatursæt Ydervæg Tag Vinduer
1961-1972 - 80 mm 100 mm 2 lags termo
1972-1978 - 80 mm 100 mm 2 lags termo
1979-1998 - 120 mm 200 mm 2 lags energi
Typer af huse gennem tiden
Originale konstruktioner
Opførelsesår Temperatursæt Ydervæg Tag Vinduer
1961-1972 80/60 80 mm 100 mm 2 lags termo
1972-1978 80/40 80 mm 100 mm 2 lags termo
1979-1998 70/40 120 mm 200 mm 2 lags energi
Nuværende konstruktioner Opførelsesår Temperatursæt Ydervæg Tag Vinduer
1961-1972 - 80 mm 100 mm 2 lags termo
1972-1978 - 80 mm 150 mm 2 lags termo
1979-1998 - 120 mm 200 mm 2 lags energi
Energirenoveret
Opførelsesår Temperatursæt Ydervæg Tag Vinduer
1961-1972 - 80 mm 250 mm 2 lags lavenergi
1972-1978 - 80 mm 250 mm 2 lags lavenergi
1979-1998 - 120 mm 300 mm 2 lags lavenergi
Typer af huse gennem tiden
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
-5 -4 -3 -2 -1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
ΔT
log
Outdoor temperature [° C]
Nuværende konstruktioner og energirenovering
65/35/20 55/25/20 1979-1998 energirenoveret
1979-1998 Nuværende 1973-1978 nuværende 1961-1972 energirenoveret
1973-1978 Energirenoveret 1961-1972 nuværende Varighedskurve T_ude [%]
Typer af huse gennem tiden - opsummering
Mulighed for renovering
Typer af huse gennem tiden - opsummering
Mulighed for renovering Temperatursæt
Typer af huse gennem tiden - opsummering
Mulighed for renovering Temperatursæt Styring, komfort og adfærd
Case studier
Case studier
1980’erne
Bjerringbro
Direkte tilslutning
Bjerringbro
46°C Ned til 5 °C Direkte tilslutning
Bjerringbro
46°C Ned til 5 °C Direkte tilslutning
+1°C Pr. grad lavere udetemp.
Simuleringer
Simuleringer
Simuleringer
-10
0
10
20
30
40
50
60
00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00
Januar - HUS 1
T ude Opvarmning retur Opvarmning frem
Simuleringer
-10
0
10
20
30
40
50
60
00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00
Januar - HUS 1
T ude Opvarmning retur Opvarmning frem
-10
0
10
20
30
40
50
60
00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00
Januar - HUS 2
T ude Opvarmning retur Opvarmning frem
Målinger
Målinger
Målinger
10
20
30
40
50
00:00:00 00:00:00 00:00:00
HUS 1 - Februar
Fjernvarme frem Fjernvarme retur
Opvarmning retur
Målinger
10
20
30
40
50
00:00:00 00:00:00 00:00:00
HUS 1 - Februar
Fjernvarme frem Fjernvarme retur
Opvarmning retur
10
20
30
40
50
00:00:00 00:00:00 00:00:00
HUS 3 - Februar
Fjernvarme frem Fjernvarme retur
Opvarmning retur
Målinger
10
20
30
40
50
00:00:00 00:00:00 00:00:00
HUS 1 - Februar
Fjernvarme frem Fjernvarme retur
Opvarmning retur
10
20
30
40
50
00:00:00 00:00:00 00:00:00
HUS 3 - Februar
Fjernvarme frem Fjernvarme retur
Opvarmning retur
10
20
30
40
50
00:00:00 00:00:00 00:00:00
HUS 1 - Maj
Fjernvarme retur Fjernvarme frem
Opvarmning retur
10
20
30
40
50
00:00:00 00:00:00 00:00:00
HUS 3 - Maj
Fjernvarme retur Opvarmning retur
Fjernvarme frem
Opsummering Bjerringbro
Opsummering Bjerringbro
Opsummering Bjerringbro
1980’erne
0
20
40
60
80
100
120
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
-5 -4 -3 -2 -1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
ΔT
log
Outdoor temperature [° C]
Huse fra 1980’erne
65/35/20 55/25/20 1979-1998 Nuværende1973-1978 nuværende 1979-1998 energirenoveret 1973-1978 EnergirenoveretVarighedskurve T_ude [%]
Case studier
1930’erne
Gentofte
Gentofte
Indirekte tilslutning
Gentofte
55°C Så længe som muligt Indirekte tilslutning
Simuleringer
Simuleringer
Simuleringer
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Supply temperature < 50
% o
f h
eat
ing
seas
on
Supply temperatures
House1 House 2 House 3 House 4
Simuleringer
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Supply temperature < 50
% o
f h
eat
ing
seas
on
Supply temperatures
House1 House 2 House 3 House 4
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Return temperature > 30%
of
he
atin
g se
aso
n
Return temperatures
House1 House 2 House 3 House 4
Målinger
Målinger
Målinger
Målinger
0
10
20
30
40
50
60
00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00
HUS 1 - November
Udetemperatur Opvarmning frem Opvarmning retur
51015202530354045505560
00:00 00:00 00:00 00:00 00:00
HUS2 - November
SUPPLY RETURN Tout
15
20
25
30
35
40
45
00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00
Stue
Stue indetemperatur Stue returtemperatur
15
20
25
30
35
40
45
00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00
Storage
Kælder indetemperatur Kælder retur
15
20
25
30
35
40
45
00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00
Stue
Stue indetemperatur Stue returtemperatur
05
1015202530354045505560
00:00:00 00:00:00 00:00:00 00:00:00 00:00:00
HUS 3 - November
Udetemperatur Opvarmning frem Opvarmning retur
15
20
25
30
35
40
45
00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00
Kontor
Kontor indetemperatur Kontor retur
15
20
25
30
35
40
45
00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00
Stue
Stue indetemperatur Stue retur 1
Stue retur 2
51015202530354045505560
00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00
HUS 4 - November
Opvarmning frem Opvarmning retur Udetemperatur
15
20
25
30
35
40
45
00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00
Stue
Stue indetemperatur Stue retur
15
20
25
30
35
40
45
00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00
Stue
Stue indetemperatur Stue retur
15
20
25
30
35
40
45
00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00
Spisestue
Spisestue indetemperatur Spisestue retur
15
20
25
30
35
40
45
00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00
Bad
Bad indetemperatur Bad retur
51015202530354045505560
00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00
HUS 5 - November
Opvarmning frem Opvarmning retur Udetemperatur
15
20
25
30
35
40
45
00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00
Bad
Bad indetemperatur Bad retur
15
20
25
30
35
40
45
00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00
Bad
Bad indetemperatur Bad retur
15
20
25
30
35
40
45
00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00
Kælder
Kælder indetemperatur Kælder retur
Opsummering Gentofte
Opsummering Gentofte
Opsummering Gentofte
Styring kan forbedres
Opsummering Gentofte
1930’erne
0
20
40
60
80
100
120
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
-5 -4 -3 -2 -1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
ΔT
log
Udendørstemperatur [° C]
Huse fra 1930’erne
65/35/20 55/25/20 1931-1950 nuværende
1931-1950 Energirenoveret Varighedskurve T_ude [%]
Opsummering
Opsummering
Opsummering
Opsummering
Spørgsmål og kommentarer?
Metode til indførelse af
lavtemperaturfjernvarme
Prof. Svend Svendsen
PhD student Michele Tunzi, UK
Introduktion
• Lavtemperaturfjernvarme – dvs: varmeforsyning ved lavest mulige temperaturer (55/25 og højere ved behov) • Kan indføres nu i
• Eksisterende bygninger og varmeanlæg
• Eksisterende fjernvarmesystemer
Formålet
• At udvikle en metode til undersøgelse og planlægning af
• Indførelse af lavtemperaturfjernvarme
• I eksisterende bygninger og varmeanlæg
Metode
Bygningers rumvarmebehov – varighedskurve
• Simuleringsberegning • Varmemålererens timeværdier
Radiatorernes design varmeeffekt
Radiatorernes varmeeffekt som funktion af
logaritmisk middeltemperaturdifferens
Logaritmisk middeltemperaturdifferens –
varighedskurve
• Optimering
• Kombinationer af mulige frem- og returtemperaturer • Mindske nettab og øge effektivitet i varmeproduktion
Optimerings Strategi
• Design varmeeffekt
• Årets varmeeffekter
• Varmeeffekt funktion af
• 𝜑 =∆𝑇
∆𝑇0
𝑛𝜑0
• ∆𝑇𝑙𝑜𝑔=𝑇𝑆−𝑇𝑅
𝑙𝑛𝑇𝑆−𝑇𝑖𝑇𝑅−𝑇𝑖
• Minimere varmetab i nettet , b, øge produktion, a
• Eks.: (𝜌𝑎 ∙ 𝑇𝑟+ 𝜌𝑏 ∙
(𝑇𝑠+𝑇𝑟)
2
); 𝜌𝑎 = 0.67𝜌𝑏 = 0.33
1. Varmebehov – varighedskurve for enkelte rum (areal fordelt)
Part Load: Varmebehov/ dimensionerende varmebehov
2. Radiatorers varmeeffekt Registreret størrelse + radiatorformel
Part Load: Radiatoren Varmeeffekt/ Nominel varmeeffekt
3. Middeltemperatur differensens
varighedskurve (kombi 1,2)
4. Optimal frem- og returtemperatur
fjernvarmenet og radiatorkreds
ingen vejrkompensering
Over 60% i 10% af året
Bygninger med 1-strengs system indtil ændring til 2-strengs system
• ΔT of 5 °C Fremløb sat ned i huset med vejrkompensering
Konklusion
Udkast til metode skal testes
Mulighed for at finde de kritiske elementer I varmeanlæg
Grundlag for ‘fejlretning’ i varmeanlæg
Mulighed for at optimere fjernvarmedrift med udgangspunkt i varmeanlæggene
EFFEKTIV FJERNVARME
GENNEM OVERSKUDSVARME OG LAVTEMPERATUR
Direktør Morten Abildgaard
AGENDA
1. Fakta og tal
2. Forretningsmodel
3. Trusler og muligheder
4. Overskudsvarme
5. Lavtemperaturstrategi
6. Spørgsmål
11/13/2015 4
FAKTA
• Etableret i 1953
• Forbrugerejet
• Fra 1994 kun distribution og kundeservice
• 12 “næser” håndterer alle nødvendige funktioner og kompetencer
• Brug af underleverandører til udførsel
TAL
• Samlet omsætning ca. 165 mio. DKK (eksl. moms)
• Ca. 16.000 slutbrugere
• Ca. 9.000 leveringspunkter
• Ca. 316 km distributionsnet
FORRETNINGSMODEL
EVK VF Forbruger
Værdi for pengene
FOKUS
• Samlet omk. (omsætning) på ca.163 mio. DKK
• 66 % videresalg
• 20 % varmetab
• 5 % afskrivninger
• 9 % løn, energibesparelser, drift og vedligehold af nettet
13-11-2015 7
DISTRIBUTIONSNET
13-11-2015 8
Nye store investeringer, når de fossile brændsler skal ud Usikker afgiftspolitik Volatible energipriser
Effektivitet afhænger af salget, som er under pres pga. energibesparelser og BR2015/BR 2020
Forbrugere er kritiske og illoyale, når mulighederne byder sig
Produktion Distribution Forbrugere
Hele værdikæden er udfordret
9
NYE MÅL ADRESSERER
UDFORDRINGERNE
13-11-2015 10
Fjernvarme fortid, nutid, fremtid - 4DH
Apple
APPLE IN FOULUM
• Bygning 1 i 2018
• 8 Bygninger samlet
• Total areal 250.000 m²
• Meget overskudsvarme – også mere end Viborg by kan bruge
• Temperaturer fra server park er 25-30 grader C.
• Temperatureniveau I fremløb vil have stor betydning for virkningsgraden på store centrale varmepumper
HVOR
Apple
• Bygninger, effekter og principper
• Krav til den lokale distribution – Transmission
– Lav temperatur (50/30)
14
22 MW El
VP
25 grader
55
grader
30-50% lavere forbrugerpriser ?
VIRKNINGSGRAD AFHÆNGIG AF
FREMLØBSTEMPERATURKRAV
HVORDAN KAN VI REDUCERE
FREMLØBSTEMPERATURKRAVET -
SEKTIONERING
50.-60.000 MWh yderligere overskudsvarme
GRUNDTANKE PÅ INDKØBSSIDEN
MWh
Fremløbstemp.
55 grader
80-90 %
70 grader
Lille volumen, der skal hæves (varmt brugsvand, enkeltbygninger, kort bane)
Lav fremløbstemp. høj COP-værdi billig pris
Stor volumen til lav pris
10-20 %
PROJEKTER
• Kunder
• Fjern kundebarrierer (investeringer lejemodeller)
• Differentierede priser – temperaturafhængige variable takster (Comfort og Comfort+ produkt)
• Individuelt boost (VP eller lign.)
• NET
• Sektionering af dist. Nettet (+ 40 sektioner) / I dag 5.
• Konverter hovedledninger og etabler nye centraler til opblanding, boost og tryk
• Nye vekslere på kundesiden
• Øget styring ift. temp. styring (Udbygning af Termis and SRO)
• Multi-indkøb
• Overskudsvarme+ (Alle kan levere til nettet, hvis de er konkurrencedygtige og at de vil bære investeringen på produktionssiden)
Spørgsmål ???
19
PRINCIPPER FOR LAVTEMPERATUR
IF TEMPERATUREN ER FOR
LAV
• The hot water at residential houses is heated by a heat
exchanger, and is designed for 55 °C supply temperature
• Some areas have a temperature that is lower than we
promise at approx. 50-52 degree in summer.
• This can be solved if we install a booster pump, that
raise the pressure when they need hot water.
• In the future we use a heat exchanger that’s designed for
50 °C supply temperature
IF TEMPERATURE IS TOO
LOW
• If temperature is even lower, the kitchen sink can have
problems. Here we can boost the temperature by an
electrical boost
Varmeplan Aarhus Jens Rishøj Larsen
Ca 52.000 installationer 160 km transmissionsrør 2000 km distributionsrør 54 vekslere
Lavtemperatur fjernvarme
Geding 21 installationer i et lille net. Fremløbstemperatur hos kunden på ca 40 grader. Varmepumper hos kunderne.
Lavthængende frugter
• Ultra-lav-temperatur fjernvarme kræver ændringer hos kunder, samarbejde med kunder, opdimensionering af rør, opdimensionering af pumper osv. Det kan overskues i begrænsede områder.
• Vi har valgt at starte ud med at tage de lavthængende frugter. Vi bruger vore erfaringer, samt de målinger vi har til rådighed. (dp og flow)
Aarhus midtby Ca 2400 installationer i alle typer bygninger
Fremløbstemperatur i forhold til ude temperatur
E=m x c x (T1-T2)
Døgnvariationer
Sønderby
Sønderby
75 Huse fra 1999
Ledningsnettet var Tarco serie 1 uden alarmer samt pex
De var tilsluttet som én forbruger via en varmecentral med en veksler
Alle huse havde gulvvarme og en varmtvandsbeholder
Der var individuel måling i alle huse
Gadeledningstabet var mellem 41% og 48%
Hvad var der sket tidligere
Beboerne opdagede hurtigt, efter indflytning, at varmeregningen blev større end det, der var blevet lovet af sælgeren af boligerne
Beboerne kørte retssag mod Høje Taastrup Fjernvarme, for at selskabet skulle overtage vekslere og net samt tilslutte dem direkte – de tabte sagen
Hvad var der sket tidligere
I forbindelse med at tilsvarende områder ønskede direkte tilslutning, hvor der ikke var de samme tekniske problemer, besluttede Høje Taastrup Fjernvarme at yde beboerne samme tilbud, men selskabet ønskede ikke at købe rørene
Sønderby
Blandesløjfe
Varmeforbrug
Samlet varmeforbrug og varmetab i net for før og efter fjernvarmerenoveringen. Søjlen med kalenderåret 2012 viser varmeforbrug og varmetab for det nye system, mens de øvrige søjler er tal for det gamle system.
0
200
400
600
800
1.000
1.200
1.400
1.600
1.800
2.000
'04-'05 '05-'06 '06-'07 '07-'08 '08-'09 '09-'10 Gennemsnit''04-'05 til
''09-'10
2012'
MW
h
Sønderby - varmeforbrug (75 huse) og nettabVarmeforbrug totalt for 75 huse Varmetab i ledningsnet
Målt varmetab i ledningsnettet hhv. før og efter fjernvarmerenoveringen. Søjlen med kalenderåret 2012 viser varmetab for
det nye system, mens de øvrige søjler er tal for det gamle system.
44,1%
38,4% 39,8% 40,2%43,1%
40,6% 41,0%
14,3%
'04-'05 '05-'06 '06-'07 '07-'08 '08-'09 '09-'10 Gennemsnit''04-'05 til
''09-'10
2012'
Sønderby - varmetab i ledningsnet
Ledningsnet Hovedledninger Twin serie 2
størrelse 76 og vejene var små villaveje
Stikledning
Brugeranlæg
Problemer Støj/vibrationer
Manglende afkøling
For lidt varme i de yderste ledninger
Manglende skriftlige aftaler
Intern kommunikation
Dokumentation af forhold hos kunden
En hel bydel i Albertslund renoveres og omlægges til lavtemperatur. 2000 række- og gårdhavehuse samt skoler og andre institutioner.
Praktiske erfaringer med implementering 2
3
Total renovering i Albertslund
544 rækkehuse renoveres til
lavenergi-byggeri i 2012-15.
Yderligere 1.500 huse følger indtil 2019.
• Gammelt net i krybekældre fjernes.
• Nyt lavtemperaturnet lægges uden for
husene. Dimensioneres for 55/30°C.
• Nye units med pladevarmeveksler
installeres
Praktiske erfaringer med implementering
4
Boliger efter renovering
Praktiske erfaringer med implementering
5
Shunt blander frem- og returvand til ønsket temperatur. Alle 544 huse er nu beboede - og de kan alle holde varmen…. Forbruget er mindre end forventet, og svarer stort set til de nyeste bygningskrav.
Udfordring: De tekniske og alm. bestemmelser Her her er det godt at have fokus på at de evt. skal ændres til Lavtemperatur. Politisk accept… Beboerdemokrati… Kan være langmodigt….
Praktiske erfaringer med implementering
6
§
Beboere klager over manglende varme/varmt vand Entreprenør melder pas… ”Det er ikke med i deres entreprise”
Praktiske erfaringer med implementering 7
Imens Bygherrer og Totalentreprenør finder en løsning på hvem der har bolden. Går vi ud til vores forbrugere for at undersøge hvor problemet ligger. Vi starter hos de forbrugere der har klaget og måler temperatur, flow tryk og differens tryk mv. Vi regulerer de sidste 3 boliger ind på et lednings stræk, herunder indstilles sløjfen, så der kan komme flow i ledningen.
Praktiske erfaringer med implementering
8
Testen gav os at der ikke kom flow nok op til veksleren. Entreprenørens brug af fittings viser sig at der er brugt klemmefittings hvor der er en stor modstand fra 18mm ned til 9mm. Til installationen blev der brugt 2 stk. lige pressfittings, 2 stk. reduktioner
og 2 stk. 90 gr. Bøjninger, med et trykfald
på 1,5mVS
Resultatet blev skrevet til referat
Praktiske erfaringer med implementering
9
Lange ledningsstræk, er lig med ingen flow ? Vi arbejde også med evt. at montere ekstra pumpe til shunt som skulle forøge trykket på fremløbet.
Praktiske erfaringer med implementering
10
Sløjfen (termostat) i de boliger der ligger længst væk er ikke indstillet. I mellemtiden var der kommet enighed om hvem der skal indregulere anlægget/ veksleren . Driftsfolkene fra boligenheden fik den manglende uddannelse og sløjfen mv. blev indstillet Det sammenholdt med flere forbrugere blev tilkoblet anlægget forsvandt problemet med varme frem til boligerne
Praktiske erfaringer med implementering
11
I dag er der 544 boliger med lavtemperaturvarme. Samt en masse glade forbrugere som er meget glade for deres ny renoverede bolig. En bolig som er blevet større og samtidig har en gennemsnitlig besparelse på varmen på kr. 500 pr. md.
Praktiske erfaringer med implementering
12
13
14
Til slut Vi skal som forsyning være klar på at være foran på alle fronter
og der er sikkert mange flere udfordringer som ikke er nævnt her i dag.
Tak for ordet !!!
Praktiske erfaringer med implementering
15
www.transitiongroup.dk
Energiantropologi - Borgernes omstillingsparathed over for lavtemperatur fjernvarme
Fokus Hvilke udfordringer kan der være ved at få fjernvarmemodtagere med, når man vil
nedsætte temperaturen i fjernvarmesystemet? Hvordan kan vi skabe forståelse for borgernes energiadfærd, og forsøge at indgå et
samarbejde med dem?
Oplægsholder: Line Marie Bille, Energiantropolog
Antropologisk perspektiv
• Sænkning af temperaturen i fjernvarmesystemet er en kompleks sag, som kan påvirke mennesker i den anden ende i større eller mindre grad.
• Som antropolog vil jeg ikke tale ud fra tariffer eller antal grader, som fremløbstemperaturen skal nedsættes, da min faglighed ikke ligger inden for det tekniske felt.
Fiktiv case: Men jeg vil tage udgangspunkt i lavtemperatur fjernvarme, som ikke går betydeligt udover borgernes komfort. Optimalt bør eventuelle energioptimeringer af varmeinstallationer også have rimelige effekter i fremtiden.
Analytiske tilgang: Jeg tager afsæt i adfærdspsykologisk teori og sætter det i kontekst til den nyeste psykologiske forskning, nudging teori og vidensantropologi.
www.transitiongroup.dk
Energi fylder meget lidt i folks hverdag
• Teknikken ”skal bare virke og passe ind i folks travle hverdag!”.
• Ændring af fremløbstemperaturen, er mindre ”synligt” og ”håndgribeligt”, til trods for at det kan mindske Co2 udslip og bane vej for grønnere energikilder.
For at imødekomme borgerne bør man starte med at:
• Anerkende menneskene bag energiforbrugene, fremfor blot at se dem som energiforbrugere.
• Undersøge adfærdsmønstre.
• Informere om handlemuligheder.
www.transitiongroup.dk
Forandringer
• Mennesker kan være skeptiske og angste for det uvisse
- Hvad kommer ændringerne til at betyde for den enkelte i praksis?
- Nogle vil finde tekniske omstillinger besværlige, da det potentielt vil kræve udskiftning eller tilføjelse af supplerende varmeinstallationer.
• Hvem er målgruppen – hvor vil man starte?
- 64 % af alle danske husstande har fjernvarme – svarende til ca. 3,2 millioner danskere (fjernvarme.info.dk). Det er især bysamfundene, der har fjernvarme.
- Varmeværket og kommunen beslutte hvilke energidistrikter vil man starte med at udvælge til tests.
Metode
- Vigtigt at lave antropologiske kvalitative undersøgelser af de målgrupper, hvor fjernvarmetemperaturen skal sænkes. Eftersom det kan være forskelligt, hvad der vil kunne motivere folk til at acceptere tiltaget.
- Ud fra deltagerobservation og interviews kan man undersøge folks forskellige præferencer, ressourcer og vidensniveau.
www.transitiongroup.dk
1. Hypotese
• Modstand
- Kan være større blandt borgere i områder med huse, hvor varmeinstallationer er af ældre dato.
- Forskellige varmepriser og frataget handlekraft kan skabe protest. Fortrin og ”tab”.
- Geografisk placering ift. ledningsnettet kan også have en afgørende faktor. Jo længere væk, jo større problemer forskelsbehandling.
- Sociodemografiske karakteristika (eks. alder, uddannelse, køn og indkomst) kan have negativ indflydelse på borgernes tilgange til initiativet.
www.transitiongroup.dk
2. Hypotese
• Motivation
- Varmeprisen vil med tiden blive lavere, måske med det samme for borgere med energioptimerede huse. De kan være med til at skabe positiv omtale.
- Evt. gulerod i den anden ende investeringspakker i led med energieffektivisering af varmeinstallationer for borgere med ældre huse.
- Klimahistorie
- Fællesskab
www.transitiongroup.dk
Adfærdspsykologisk teori
Og når det kommer til visse teknologier, baserer enkeltpersoner deres
accept på:
• Den samlede vurdering af omkostninger, risici og fordele (Theory of Planned Behaviour /Prospect Theory).
• Moralske evalueringer, afhængigt af, i hvilket omfang den teknologi har en mere positiv eller negativ effekt på miljøet eller samfundet (The Norm Activation Theory).
• På positive eller negative følelser relateret til den teknologi, såsom følelser af tilfredshed, glæde, frygt eller vrede (Affect Theory).
www.transitiongroup.dk
”Mål regerer eller sætter "rammer” for, hvordan folk har tænkt sig at handle, hvordan viden og holdninger bliver kognitivt mest tilgængelige, hvordan folk vurderer forskellige aspekter af situationen, og hvilke alternativer der bliver overvejet” (Lindenberg & Steg 2007:119)
MEN….
Antropologiske undersøgelser har også vist, at der ikke nødvendigvis er lighed mellem økonomiske incitamenter og komfortabel teknologi udrulning af varmepumper i udkantsdanmark (DREAM) er et eksempel, hvor gør-det-selv-kultur og fællesskabet havde større betydning for de lokale borgere.
Seneste psykologiske forskning det har ikke fungeret, at få mennesker til at interessere sig for klimaforandringer ved udelukkende at sige, at vi bør tackle et miljøproblem, fordi det er vigtigt. Hvilket skyldes, at det er så tæt forbundet med den enkeltes politiske overbevisning.
www.transitiongroup.dk
”De afledte effekter betyder generelt set, at man tager ting, som folk allerede bekymrer sig om, og forbinder dem med at skride til handling over for klima eller andre miljømæssige anliggender. Det kunne for eksempel være den økonomiske eller videnskabelige udvikling eller simpelthen at leve i et mere omsorgsfuldt og elskværdigt samfund” (Videnskab, 2015)
Nudging
Dual Process Theory Mennesker operer kognitivt ud fra: 1. Intuitiv tænkning, dvs. umiddelbare/ubevidste reaktioner, der er indlejret gennem erfaringer. 2. Refleksiv tænkning, hvor der handles ud fra bevidste overvejelser. Vi er altid i system 1, og når vi møder problemer tyr vi til system 2. for eksempel når vi sættes over for et
vanskeligt regnestykke, der kræver opmærksomhed og dyb koncentration.
I forhold til energitiltaget, vil den enkelte forbrugers kognitive tankeproces måske udspille
sig ubevidst/bevidst således:
- Hvad er det letteste at gøre i denne situation? - Hvad gør de andre? - Hvad fanger min opmærksomhed? - Hvilke informationer har jeg at forholde mig til? - Hvad får jeg ud af det?
Touch points - Timing – hvornår passer det ind? Energirenovering/optimering er ofte en uoverskuelig overgangsfase i tid. - Sanselighed – nye varmeinstallationer og sænkning af fremløbstemperatur kan betyde mere/eller mindre
komfortable omgivelser.
www.transitiongroup.dk
”Et nudge er en intervention, der ikke burde betyde noget i princippet, men gør det i praksis.” Eksempel fra England, hvor man forsøgte at få borgere til at loftisolere, som en del
af statens energioptimeringstiltag med støtte.
• Folk fik det ikke gjort, fordi:
- Loftsrum ikke er synlige og spændende
- Besværligt at flytte ting - manglende opmagasinering
- Ting har affektionsværdi
- Valg og beregning af isoleringsmuligheder
Synliggørelse af et tlf. nr. til to flyttemænd, der kunne hente tingene, opmagasinere dem og sætte dem tilbage igen efter isoleringen, betød at folks interesse steg markant!
www.transitiongroup.dk
Strategier til at få forbrugerne med
www.transitiongroup.dk
Antropologisk feltundersøgelse
Få en energiantropolog ud og observere og interviewe udvalgte borgere med fokus på:
- Hvordan de danner formodninger om, hvad en nedsat fremløbstemperatur i fjernvarmesystemet vil betyde.
• Ud fra disse formodninger, baseret på deres værdier (økonomiske, klima, fællesskab o. lign), vidensniveau og forudsætninger, kan man forsøge at afdække deres omstillingsparathed analyse
Tage udgangspunkt i dataene og italesætte tiltaget/ændringerne på en simpel måde, som er tilpasset borgerens ”kognitive sprog”.
www.transitiongroup.dk
Energirådgivning
• Tilrettelægge en gennemgang af tilbud:
- Energirådgivning i et givent antal timer tilbud om en energiscreening af den enkelte husstand ift. deres behov vedrørende energioptimering af varmeinstallationer
- Forklare ændrende praksisser efter energioptimering; udluftning i kortere tid, fast temperatur i gulvvarme og radiatorer, følge for at spare på energien og skabe et godt indeklima.
www.transitiongroup.dk
Energiledelse
• Fællesskabet som en motiverende faktor:
- Det kan være en god idé at udvælge nøglepersoner, der har den rette interesse/viden om lavtemperatur fjernvarme, som kan sprede positive ringe i vandet vidensprocesser.
- Workshops tilknyttet energirådgivning – som kan indføre og engagere borgerne i projektet.
• Adfærdskampagne:
- Vil måske kunne medvirke til at påvirke borgernes åbenhed overfor projektet. Her vil nudging teknikker evt. kunne bruges ud fra nøje etiske overvejelser.
www.transitiongroup.dk
