Temadag om sanseintegration, Katrinebjergcenteret, socialpsykiatrien Århus 2005

Ingen diastitel

TEMADAG OM SANSEINTEGRATIONv/ Gitte Hgedal

Psykoterapeut - Ergoterapeut

Tvrfaglig temadag for Katrinebjergcenteret,socialpsykiatrien i rhus 2005 Gitte Hgedal 2005

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.1

DAGENS PROGRAM

9.00 9.45Velkomst og prsentation.

Hvad er sanseintegration?De enkelte sanser, deres funktioner og dysfunktioner.

9.45 -10.00 Pause

10.00 10.45Hverdagsproblemer, set med sanseintegrationsbriller.Hvordan kan vi indleve os i verden, sdan som klienten oplever den?Den vanskelige klient Klientens vanskelige indre og ydre oplevelser.

10.45 11.00Pause

11.00 12.15Hvordan opdager vi hvad klientens sanseintegrationsproblemer er? Undersgelse og observationer i samtale og hverdagsliv, Users Guide, mm..

12.15 13.00Frokost

Gitte Hgedal 2005


DAGENS PROGRAM

13.00 13.45Hvordan mder vi klienten og skaber tilpas Ro/vgenhed, samling og samarbejde Stimulering, udfordring og positiv udvikling.

Forudstninger for klientens tilstedevrelse i samtale og aktivitet.

*Betydningen af omgivelserne.

*Samtalen og den terapeutiske kontakt.

*Hensyn og udviklingsmuligheder i hverdagen. Mlrettede aktiviteter, ADL og pleje.13.45 14.00Kaffepause

14.00 14.45 Casestudy14.45 15.00Afrunding Gitte Hgedal 2005

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.3Tilrettelggelse af situationer

OmgivelserKontaktPlanlgning af aktivitet

Det jeg ser som afgrende er at mde klienten der hvor vedkommende er: At have set klienten sansemssigt og kropsligt , dels ved at bruge sig selv og sin indlevelsesevne, dels ved generel og specifik undersgelse og analyse.P det grundlag kan man tage hensyn samt tilrettelgge, sdan at de sansemssige problemer bliver mdt lige prcis i den nrmeste udviklingszone.

Terapeutisk ontakt = her lig med noget strre end det vi almindeligvis tnker p, nr vi snakker terapeutisk kontakt ( = verbale indtryk og udtryk). Man kan sige, at jeg i forhold til sanseintegration tnker : Hvordan kontakter vi lige netop det (kropslige) sted i klienten, hvor hjernen og kroppen arbejder optimalt og kan tage gode indtryk og nye udviklingsmuligheder til sig.

Meget af den mere specifikke sanseintegrationstrning vil jeg ikke komme ind p, fordi det er omfattende for hver diagnose / hvert specifikke problem i hjernen. Der ER nogle specifikke retningslinier at tage hensyn til isr hvis man arbejder fx med mennesker der er ude af stand til at kommunikere fx skal man give en mand med en bestemt hjerneskade vestibulre accelerations stimuli ved at frse ham af sted i en krestol, eller kan han tle at blive svinget fra side til side i en hngekje . Den slags kan man jo blive ekspert p indenfor sit felt med en bestemt gruppe patienter, men her taler vi mere generelt.

Hvem er I ?

Hvor kommer I fra ?

P hvilken mde har I arbejdet med sanseintegration ?

Hvilke udfordringer oplever I i forbindelse med det ? PRSENTATION


Runde:

Svar p de angivne sprgsml.

Skriv udfordringer op p en flip over. Hng evt. op p vggen, vend tilbage ved afslutningen.

Gitte Hgedal 2005Legeplads for alle, Guanzhou, Kina

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.5En park i Guanzhou i det sydlige Kina i januar 2005.

Sanseintegrationstrning for voksne kinesere.Suppleres med Tai Chi trning i baggrunden.

Et ufatteligt sanseintryk at vre blandt 5 millioner kinesere.

Gitte Hgedal 2005Guanzhou

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.6-

Gitte Hgedal 2005Guanzhou

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.7Vups der er lige en 55 rig kineser der giver sig selv lidt vestibulr stimulation.

Alle trner ALLE aldre.

Inspiration til Compan eller mske til Psykiatrisk Hospital i rhus til en legeplads for voksne.

Jean Ayres & Lorna King.

Kognitive Neuroscience, Brain and Behaviour, Luria, Affolter, Daniel Stern, m.fl.

Litteratur:

G p Universitetsbibliotek, sg i bibliotek.dk p sanseintegration, Google og de medicinske databaser p Sensory Integration.

http://si.ergomotion.dk/viden/sanseintegration.html (teori og litteraturliste)http://www.birgitte-christensen.dk/artiklernye/artikler/si01.htm (teori) http://www.hholmer.dk/Hanne1.htm (Snoezelhus)http://www.sensoryint.com (Ayres klinik)SANSEINTEGRATIONS TEORI

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.8Sanseintegrationsteorien blev grundlagt i 1960erne af A. Jean Ayres i USA, ergoterapeut og psykolog. Pviste at drlig sansebearbejdning og integration kan vre rsag til motoriske, indlringsmssige og adfrdsmssige problemer hos brn.

Videreudviklet bl.a. af Lorna King i 1970erne, uddannet p Ayres klinik, udviklet en SI-model til kroniske ikke-paranoide skizofrene, oplevede at mange skizofrene ikke reagerede normalt p vestibulre stimuli og havde proprioceptive forstyrrelser.

Jeg har en del artikler og litteraturlister liggende, og der kan findes en masse p internettet

HVAD ER SANSEINTEGRATION ?En neurologisk proces, hvor sanseindtryk

opfattes sorteres samordnes bearbejdes

Med henblik p at skabe adaptiv respons = en meningsfuld mlrettet respons p en sanseoplevelse.

Sanseunderholdning sansestimulation sanseintegrationsbehandling.

Gitte Hgedal 2005

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.9Adaptiv respons: Eksempel fald, at brnde sig, hndens stilling om kaffekoppen, anything vi mrker og gr bevidst/ubevidst. Det er = en hensigtsmssigt handling p et sanseinput.

Sanseunderholdning:Ex. Tivoli forlystelsespark, bungyjump, riverrafting, technofester & headbanging. Den nye welness-kultur spirer frem med spa-hoteller osv.. Pudsigt at disse expanderer samtidig med at vi sidder mere og mere stille og ser TV, ikke?Sansestimulation:Ex. holde for tidligt fdte brn ind til kroppen, s de fr kropsvarmen + mrker mors/fars krop og bevgelser. (tvillingesn p 4 r 1800 gram ved fdslen hnger og nusser p mor) Uden stimuli gr barnets udvikling i st eller fejludvikles.Det at stimulere sanser kan altid bruges, massage, fodmassage, gyngeture, cykelture, ud i frisk luft, god mad osv. til demente, svrt syge osv., hvor man ikke pregner en fremgang, men gerne vil vedligeholde funktioner.Sanseintegrationsbehandling er en ergoterapeutisk behandlingsmetode, hvor man udfra specifikke undersgelser tilrettelgger aktiviteter individuelt eller i gruppe til at vre samlende og udviklende p sanseapparatet og hvor man arbejder primrt p hjernestammeniveau.Sansestimulering bliver efter min opfattelse gjort til sanseintegrationsbehandling i det omfang terapeuten bevidst tilrettelgger sin egen og klientens vren, p en mde der formodes at vre forebyggende, vedligeholdende eller udviklende for klienten. Dvs. at man bevidst planlgger omgivelser, samtaler og aktivitet i hverdag/dgnrytme.

Sanseintegration er for s vidt anerkendt som en del af den biologiske medicinske akademiske tnkning. Men som behandlingsform ikke tilstrkkeligt videnskabeligt undersgt. Derfor KAN det vre klogt at kalde det noget andet, eller kalde det en kombination. Sanseintegration og kropsterapi. Bevgelse og leg. Sansemotorik. Osv. Alt afhngig af samarbejdspartnere og ledelse og deres evne til at tnke og acceptere nyt. Det er altid lykkedes mig at motivere personale og overordnede til SI. Jeg har holdt temadag om SI p milj terapeutisk afsnit, efterfulgt af en gennemgang af Users Guide p undervisningstimerne (3-4 x 2 timer), s plejepersonalet kunne lre at observere og tnke SI. Dumt at holde sine kort for tt ind til kroppen det skaber mistillid. (Privat praksis: En klient henvender sig for SI- undersgelse. Jeg skal have honorar betales af nogen (kan lne lokaler i Aktivitetshus). Krver: Lgehenvisning / notat i journalen (grnt lys for medicinske kontraindikationer). Sge sagsbehandler om ergoterapeutisk konsulenthjlp til undersgelse, rdgivning og vedligeholdende trning jvnfr 73a. P baggrund af de givne anbefalinger.)

SANSEINTEGRATION EN CIRKULR PROCES Gitte Hgedal 2005

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.10Sensorisk input. Nervesystemet modulerer sig selv ved at facilitere / styrke / fremme visse budskaber og inhibere / reducere / hmme andre.Der sker en sortering i vigtigt / uvigtigt. Eksempelvis er smerte og fare en meget vigtig oplevelse for os at f ind.Og det er vigtigt at kunne diskriminere visse indtryk, hvis vi er i gang med opgavelsning. Her er det f.eks. vigtigt at sidde stille og lytte, ikke vigtigt at mobilisere benene til lb eller mrke sin sult.Tidligere erfaringerEr rigtig vigtigt, fordi de angiver f.eks. hvilken vgenhedsgrad hjernen br vre i, og om der er brug for at mobiliserer noget bestemt. Har de tidligere temadage for eksempel vret kedelige eller synes man emnet lyder interessant, det vil bestemme hjernens vgenhedsgrad. Fler man sig tryg i omgivelserne og relationerne, eller er det hele nyt og meget usikkert, s man ubevidst mobiliserer kamp-flugt-beredskab, hjertet begynder at sl hurtigt og vejrtrkningen bliver mere intens.Af alle de milliarder mennesker vi mder, vil de fleste forelske sig i ganske f i lbet af deres liv. Harville Hendrix angiver at vi i splitsekunder af sansning af den anden afgr om det her er et menneske vi vil forelske os i. Ved at vores perception fortller os om personens positive og negative egenskaber ser ansigt, krop, holdning og mimik, hrer udsagn, lugter osv.. Sammenkoder med tidligere erfaringer. Det kedelige er at han mener vi afgr det primrt p de negative egenskaber, som ligner vores forldre, dvs. decideret udvlger partnere efter arbejdspunkter, dvs. ikke-frdige temaer i forhold til vores forldre. Ad. 5 lave en indre trang & en adaptiv respons. Adaptiv respons bringer hjernen i en mere organiseret tilstand, og fremmer den sanseintegrative proces. Adaptiv respons = tilfredsstillelse.Ad. 6. registrere / og efterhnden automatisere.Nogle handlinger bliver automatiseret p et lager, s vi ikke behver tnke over dem lngere, for eksempel nr vi lrer at cykle. Der skabes et motorisk output, som igen pvirker den nste sansning. Nogle gange gr det rigtig hurtigt og uden for hvad vi bevidst oplever, bearbejder og bestemmer os for. Gentagelsen har stor betydning.

Motorisk planlgning = praxis.Kun mennesker har evnen til at gennemtnke, organisere og udfre et hidtil ukendt handlingsforlb. Nglen til motorisk planlgning er kropsbevidsthed med prcis taktil, proprioceptiv og vestibulr information.Ide + plan + udfrselStarter i det indre sprog, erfares, automatiseres, videreudvikles imens man gr det. Hjernen arbejder som en helhed.Ved hjlp af sanseintegration arbejder nervesystemets mange dele sammen, sledes at mennesket kan fungere effektivt, i samspil med omgivelserne, og opleve rimelig tilfredsstillelse.

I barnets udvikling / et behandlingsforlb flyder processen, hvert integrationsniveau muliggr det nste. De frste 7 r = sensomotoriske udviklingsr. Hvis vellykket = lettere ved at lre mentale og sociale frdigheder.

Den indre trang: sger udviklingsmuligheden prver igen og igen. Mennesket glder sig over ting der fremmer hjernens udvikling. Nr du har det skgt = god sanseintegration, Sanseindtryk, der gr glad virker integrerende. Sanseoplevelser er nring for nervesystemet. Hjernen behver en stadig strm af sansepvirkninger, for at udvikle sig.

HJERNEN Gitte Hgedal 2005

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.11DET CENTRALE NERVESYSTEM ( CNS ) = hjerne og rygmarv.Det perifere nervesystem = forbinder alle kroppens organer og systemer med CNS.Samlinger af axoner (nerveledningstrde) er bundet sammen.Sender informationer til musklerne i motor pathways (motoriske baner)Og fra sensoriske overflader i de sensoriske pathways (baner)Bestr af: Rygmarvsnerver Rdder: Bagest motoriske baner fra hjernen (stilling og bevgelse muskler) Forrest sensoriske baner til hjernen (sanseindtryk)Kranienerver (vigtige - indeholder: Lugt, syn, smag, vestibulr (ligevgtsans idet indre re).Det autonome nervesystem. Et regulerende system, der primrt kontrollerer de indre organer, generelt: det sympatiske, som gr kamp/flugt muligt, ex. fr hjertet til at sl hurtigere og det parasympatiske, som fr os til at slappe af, ex. fr hjertet til at sl langsommere..

HjernenBestr af to hemisfrer, der omslutter hjernestammen, som er i forbindelse med rygmarven.Opdelt i omrder:Frontal lap Parietal lap Temporal lap Occipital lap (forrest) (midt bag sulcus) (i siden) (bagtil) Hele den ydre skal af hemisfrerne = den cerebrale cortex (hjernebarken).Cortex (hjernebarken) Er sde for komplex kognition.

SI-benhandlingsml: At optrne CNS til at bearbejde, samordne og integrere de tilstrmmende stimuli p en hensigtsmssig mde, sledes at responset bliver meningsfuldt.

Behandlingsprincipper:ge lystflelse fornjelsege iltoptagelsen blodgennemstrmningMotivere til velser der udvikler / integrerer

SANSERNEFlesansen den taktile sans

Ligevgtsansen den vestibulre sans

Muskel-/ led sansen den proprioceptive sans

Hrelsen den auditive sans

Synet den visuelle sans

Lugten den olfaktoriske sans

Smagen den gustatoriske sans

Den ottende sans Gitte Hgedal 2005

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.12Oversigt

Den ottende sans = den sjette sans muligvis det sted hvor vi uden et gran af bevidsthed sammenkder alle tidligere erfaringer og / eller kontakt til noget hinsides en ukendt sansemulighed. Vores intuition og besynderlige mavefornemmelse for eksempel.

DEN TAKTILE SANS1. Det beskyttende system Let berring Smerte Temperatur2. Det diskriminerende system Hrd / fast berring Tryk Gitte Hgedal 2005

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.13Flesansen: Er det frste og strste sansesystem meget vigtigt. Nervesystemet og huden har samme oprindelse udviklingsmssigt ( i fosterstadiet ). Stor betydning bde fysisk og psykisk. Taktil betydning i den emotionelle binding mor/barn - krester.Uden masser af taktil stimulation gr nervesystemet ud af balance. Brn har brug for masser af berringsoplevelser for at kunne udvikle den flelsesmssige sikkerhed, der er ndvendig for den senere uafhngighed.Flesansen ligger som receptorer under huden, indvoldene og slimhinderne. Den virker generelt fremmende / vkkende af arrousal. ger adrenalin-produktionen og gr kroppen parat. Derfor er det godt at bruge berring sammen med stillingsskift, lugt og lyde, hvis man skal vkke hjernen.De ligger tttest i fingerspidserne, omkring munden og p knsorganerne. (Mrker bedst med de dele)Den beskyttende / forsvarende system = Overlevelse frygt, flugt eller kamp. Det er det tidligste system og foregr p det ubevidste plan i hjernestammen.Den diskriminerende/vurderende mde der bruges til oplevelse = udviklingssans. Her er sansebearbejdelsen mere bevidst. Efter at skrkken for det ukendte har fortaget sig vil den raske hjerne / krop vre nysgerrig og ivrkstte undersgelse af genstanden.Hvis der er ubalance i de to systemer giver det taktil skyhed, en tilstand hvor man har svrt ved at tolerere berring.-Ved let berring aktiveres det beskyttende system.-Ved fast berring aktiveres det diskriminerende system.(simpelthen fordi receptorerne i huden ligger: Yderst smerte, herefter let berring, herefter varme, herefter tryk). Hvis man modtager det samme indtryk p samme sted i lang tid vil oplevelsen hos normale blive ubevidst for eksempel gr man ikke og mrker det tj man har p hele tiden.

DEN VESTIBULRE SANS Gitte Hgedal 2005Det indre re

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.14 Den vestibulre sans (ligevgtsansen)Registrerer: - muskel spnding / tonus- tyngdekraftens pvirkning / balance- retningen op / ned, frem / tilbage, fra side til side- ndring i hastighed / fart / acceleration- omdrejninger / rotationKroppens position og bevgelse i rummet. Hjlper os med helheds krop stillingen-Kroppens posturale tonus (evne til at holde sig oprejst i forhold til tyngdekraften).Kroppens ligevgt, som bl.a. gr at du kan holde kroppen lodret og i balance, nr du gr.Stabiliserer jet, nr du er i bevgelse, hvilket fx fastholder blikket imens du gr. Den vestibulre sans har en strkt integrerende rolle. Oplader hele nervesystemet til at fungere effektivt, og fungerer som et samlende system. Det er ikke normalt bevidst (ex.p line).Reaktion p tyngdekraftens indvirkning og Det er et meget flsomt system alt registreres og har effekt p hjernen. Stor betydning i forhold til vores rumopfattelse, vores position og orientering i rummet. Vestibure nuclei begynder at fungere fra 10.-11. fosteruge, er veludviklet ved 5 mdr..Der sidder to typer receptorer i det indre re & og buegangene. (planche 8)I Vestibulum (utrilicus & sacculus) sidder nogle hrceller, der registrerer hovedets linerbevgelser og i forhold til tyngdekraften. Sendes ud gennem Vestibulr Nerven.Utriculus Registrerer linere hovedbevgelser og acceleration. Der sker en ndring i gelemassen, som indeholder krystaller af Caliumkarbonat, der dkker sansecellerne. Sansecellerne giver besked videre til hjernestamme og lillehjerne som giver videre til blokkene.Bevgelser : Bjning, liner og langsom (under 2 grader i min.) og stationr bevgelse .Ampulla ndring af bevgelseshastigheden. Lange sammenklbende sansehr, der er omgivet af gele som bevger sig i en vske. Bevger sig p plads som tang i vand, nr der er blger. Beskftiger sig med bevgelse af hovedet i vinkelrette planer- og kun ndringer i bevgelseshastigheden (rotation, acceleration og decelleration).

College-studerende vestibulr stimulation bedre indlring.

DEN PROPRIOCEPTIVE SANS

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.15Den proprioceptive sans, Stillings- og bevgesansen. Den sidste af de tre sanser, der udgr den kinstestiske sans (= vestibulr, taktil og proprioceptiv.)Kroppens evne til at opfatte af musklernes spndingstilstand og leddenes stilling og bevgelse. Dvs. bevgelse, muskelkraft, kropsstillinger og kroppens placering i rummet. Og kroppens evne til at vide hvor meget muskelkraft der skal til for at udfre en bevgelse inkl. Koordination og hastighed.Opstr isr igennem bevgelse (ved musklers sammentrking, sener og leds bjninger og strkninger. Via receptorer i muskler og led (muskeltene, senetene, ligamenter/ledbnd, ledkapsler, ledflader op gennem CNS registreres i sensorisk cortex .

Ikke bevidst (normalt)Drligt organiseret propriception gr ofte at man kompenserer med synet.Udvikles i 10.-11. fosteruge.

Hjlper os med at bevge os og bidrager til kropsbevidstheden.Hvor er kropsdelene i forhold til hinanden?Hvordan bevger jeg mig? (Eks. man kan g ned af en trappe uden at kigge)Er grundlaget for den motoriske planlgning af nste bevgelse og med til at gre, at man kan bevge sig korrekt.

DEN GUSTATORISKE SANS

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.16Smagslg p tungen:- Surt p overkanten- Sdt p spidsen- Bittert bagest- Salt p siderneUmami (ukendt sted registrerer bl.a. eddike og rdvin)Velsagtens beregnet p at smage om noget er nringsrigt (sdt) eller skadeligt/ddeligt (bittert / for meget surt).

Samarbejder med duftsansen (duft op gennem svlg og nse) direkte til det limbiske system og pandelappen, derfor er duft & smag gode til at ge arrousal (vgenhed) med.

Madens konsistens registreres af den taktile sans, og ses af synssansen. Oplevelsen lagres. Derfor virker det forkert at spise grn ketchup, eller man kender leden ved at f noget i munden, der smager forkert / for gammelt uden man opdagede det fr man tog det i munden. Eks. Sushi s godt ud konsistens som en vandmand i munden. Gode restauranter renser smagslgene med vandholdige ting eks. Agurke sorbert mellem mltiderne af hensyn til smagslgene.Der er mange sindslidende der hakker maden i sig eller glemmer at chekke om maden er frisk osv.. Der er et stort forml i at arbejde mod strre nrvr i spisesituationen. Eks. Hvad kan jeg li ikke li. Hvad virker vkkende (eks. chili vkker bde vgenhed og stofskifte). En del bruger spisning som en slags sutteflaske sutter maden i sig, uden at mrke efter ogs om de er mtte. Spiser sig til en tung fornemmelse i maven.

DEN OLFAKTORISKE SANS

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.17Registrerer:LugteDufteSmageSmage = nr man tygger gr duften op i en lugtkolbe, der ligger hen over nsen, hvor der er sanseceller.Ca. 40.000 forskellige dufte kan duftes. ldre mennesker er slidt, af os og rg, p samme mde som smagslgene.Dufte kan ge arrousal for eksempel duften af frisklavet kaffe om morgenen, fordi vejen til hjernen ikke gr gennem Thalamus.Godt at arbejde med, for eksempel i lav-selv-cremegruppe eller en sknheds-/sminkeaften (homeparty?), opmrksomhed og udvikling p badesituationen og den personlige hygiejne. Dr.Hauska rosmarin fodcreme er for eksempel meget vkkende, imens kamille-lugten nrmest er svndyssende (associationer til sygdom og svn?) Men p Odense P-skadestue siger man i aftenvagten: Prv at tage en kop kamille-te (hvilket nogle er sure over, hvor er hjlpen henne?)Udover alkohol-virkningen har smag og duft ogs noget at sige p en virkning af en drink. l - smagen er for eksempel lidt beroligende ikke (for ikke at sige slvende i dagtimerne)? Der er mske ogs associationer til det at vre i hyggeligt samvr. Men det er lidt snyd, for eksempel at tage en godnat-bajer for at falde i svn, for alkoholen virker sdan ind p kroppen, at man fr svnafbrydelse senere p natten.

Duftindustrien tilstter dufte i biler, i telefonbokse, p hoteller, i metroen i Paris fx for at f folk til at opfre sig anderledes for eksempel kbe en bil, eller lade vre med at lave hrvrk og vold (videnskabeligt undersgt der er penge i det. (Well ness kultur)

DEN AUDITIVE SANS

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.18Auditive- / hresansen.Udvikles i fostertilstanden. Fosteret reagerer p mors lyde.Registrerer trykblger / lydsvingninger. Indfanges af det ydre re gr videre ind i det indre re.20% af skizofrene har hre nedsttelse. Ex. hrenedsttelse, forkerte eller manglende briller, rdne / drlige tnder er lige-til sansedefekter, der kan have stor betydning for paranoia, hallucinationer og vrangforestillinger. I psykiatrien en vis tendens til sindsygelig-grelse (ligesom fysisk fokus p somatisk hospital).Hvis en person har hre hallucinationer er det yderst relevant at vre opmrksom p om personen faktisk hrer normalt, hvilke lyde er der i omgivelserne (fx i lejligheden) nedsat hrelse er ofte ogs forvrnget hrelse, hvor tolerance og mden lyde opfattes p er anderledes end normalt. Og pvirker menneskets humr og adfrd, sundheds- og sygdomsbillede.

DEN VISUELLE SANS

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.19jet registrerer: LysMrkeFarverjet opfanger med rene enkelte budskaber eksempel cykel-streger. Det er hjernen der bearbejder synsindtrykket med associationer osv. og kommer frem til Sdan en har jeg set fr, det er det de kalder en cykel. Kaldes perception. Derfor bliver integrationen med de vrige sanser ogs vigtig. Hvis man for eksempel skal indlre noget nyt stof, lse en bog, og et andet sanseindtryk forstyrrer en hele tiden, f.eks. at man hele tiden mrker noget taktilt (hvis man er taktil sky), s kommer dette i forgrunden, og det man burde lre trder i baggrunden og s har man et indlringsproblem.jet ser i flader men opfanger ogs rum dybde og dermed bevgelse. Vigtigt at kunne se at der kommer en vred Rottweiler farende mod n, ogs selvom man ikke kan hre det, for s skal ens nervesystem lave en meget hurtig reaktion. Og det er bde en motorisk akut handling, der skal til (benene skal have at vide at nu skal de give alt hvad de har i sig af kraft og prcision til en flugt) og en reaktion i det autonome nervesystem (hjertet skal fx have at vide at nu skal det se at pumpe i en fart, s der kan komme nok blod (nringsstoffer) ned i de ben, der skal lbe, svedafsondring osv..Rum-retningssansen pvirkes alts bde af at synsansen og den vestibulre sans fungerer og af at der sker en ordentlig integration af de to dele i hjernen til et samlet hele.

TEGN P DYSFUNKTIONER Oversensibel overfor berring, bevgelse, syn eller lyde Underreagerende overfor berring, bevgelse, syn eller lyde Let distraherbar Sociale og/eller flelsesmssige problemer Aktivitetsniveau som er usdvanligt lavt eller hjt Fysisk kluntethed eller tilsyneladende uagtsomhed Impulsprget, svaghed i selvkontrol Besvr med at bruge erfaringer fra en situation til en anden Ude af stand til at slappe af eller berolige sig selv Ringe selvopfattelse Problemer i tale, sprog eller motoriske frdigheder Problemer i boglige prstationer Gitte Hgedal 2005


INDLEVELSEHvordan kan vi indleve os i verden, sdan som klienten oplever den?

Den vanskelige klient Klientens vanskelige indre og ydre oplevelser.

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.21Taktil: Registrer tryk (tjet du har p ryggen mod ryglnet fdderne mod gulvet)Kan du mrke nogle strukturer i tjet du har p? Prv at mrk p bukser, trje, hud, mrk forskellen glat / ru / riflet / groft / fint.Smerte har du en ligtorn et sted eller lidt ondt i ryggen? (ved hjlp af smerte receptorer)Lg mrke til om du fler dig kold eller varm. Sig goddag til den, der str ved siden af og hold hnden lidt. Kold eller varm hnd? Fast berring let berring.Klappe ryg og ben / bagside to og to. Slutte af med lette strygninger. (ubehageligt at starte med , br forudgs af tryghed)Vestibulr:Kaffemller. De Fem Tibetanere : Snurre rundt og ligge p mave-kigge p himmel til op i spids med rumpen.Proprioceptiv:To og to - Bind for jnene stille den ene arm ind efter den anden.Spejle en andens bevgelser (gangart og holding) Skizoid holdning.(siger noget om hvordan den anden fler sig indeni, krver proprioception.

Spejlingens funktioner : Gengiver hvad man opfattede, svel verbalt som non-verbalt.Kropslig resonans. Danne sit eget indre billede af tilstanden (her og nu)

Tnk p den mest vanskelige klient du har for tiden. Giv dig 3 minutter til at se vedkommende for dig. Giv dig herefter 3 minutter til at forestille dig 3 punkter, hvor du tror vedkommende ville sige at han/hun oplevede at noget var vanskeligt. Forestil dig eventuelt at du stiller sprgsmlet: Hvad synes du er svrt?. Det behver ikke vre noget vedkommende har sagt hjt. Din fantasi har frit lb.Det er empati. Et grundlggende ergoterapeutisk begreb. Vi er ikke s vant til at systematisere empati. I virkeligheden kunne vi have meget gavn af at lave denne velse som grundlag for at udforme sprgsml. Der sker nemlig noget, nr vi giver os tid til at leve os helt ind i en anden. Hvis du ved n er taktilt sky, kan du indleve dig og opstille x-antal situationer, hvor du vil formode vedkommende har vanskeligheder.

Hvis du f.eks. ved at din klient har vestibulre forstyrrelser, en drlig rum-retningssans og ringe arrousal vil du sande at det alene at komme ud p et badevrelse et nyt sted vil vre som at komme som astronaut til mnen. Og s vil du vide at der er noget grundlggende sansemssigt, der skal p plads, fr vedkommende kan samle sig om den opgave at g i bad. Og du vil vide at det er mest sikkert at blive liggende i sengen. Og s kan du arbejde p at der sker noget mellem seng og bad, som vkker og samler (ge arrousal, stemmefring, hamphandske, jordforbindelse osv.)

UNDERSGELSE Samtale / interviewAnamnese - fdselstraumer, sport , skolegang, lege, kropslige oplevelser.

Informationer fra aktuel handleplan. Dgnrytme, ugeskema, mlstninger mv..Journal medicin

Undersgelse og observationer i aktiviteter. Aktivitetsanalyse mhp. SI.

Users guide.

Kliniske observationer - Vurdering af sensoriske systemer. - Posturale og jenmotoriske funktioner. - Integration af de to kropshalvdele. - Motorisk planlgning.Syn, hrelse, fysiske skavanker eller sygdomme.Lydlig opfattelse og skelne evne. Lse, skrive, regne, genfortlle.Gang analyse, holdning, balance, kraft.Bilateral koordination, je-hnd koordination, at krydse midtlinien.Proprioceptive funktioner.Taktile funktioner og stereognose.Visuel perception, rum / retningsforstyrrelse.Apraksi. Latenstid.

Kropsopfattelse ( tegn en person).

Gitte Hgedal 2005

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.22Interview: Absolut ndvendigt at vre MEGET grundig, uddybende og specifik i sine sprgsml. Ned i detaljer:Eksempel: Brster du tnder? Hvorfor ikke? Hvilken tandbrste bruger du? Gr du i brusebad? Hvad bruger du til at vaske dig med? Hvordan er din bruser hrd eller bld? Kan du lide karbad / varmtvandsbassin? Har det altid vret sdan? Hvilken dyne og hovedpude bruger du? Sover du godt? Kan du falde til ro, nr du lgger dig? Hvad hjlper dig?Hvordan kommer du ud til den aktivitet? Kan du ikke lide at cykle? Er det usikkert, nr du krer ligeud, eller nr du vender hovedet for at kigge efter biler? Kan du g derhen? Hvad med bussen? Har du noget imod at sidde tt med andre i en bus? Hvordan har du det med store rum? Sm rum? Trapper? Lys? Osv. osv. osv.

Husk at det kun er klienten der kan redegre for sine oplevelser af sig selv og sin krop. P den mde er observationerne mest grundlaget for hvilke sprgsml der skal stilles, for at afklare om det har en sandhedsvrdi for klienten.

Under samtalen: Lgge mrke til hvordan klienten ser ud og arrangerer sig. Kropssprog. Stte sig bag bord. Rastlshed rejser sig op. Virker fastgroet i sofaen. Spjtter nr du rkker ud efter kaffekoppen. Beskytter sig med arme, tpper, jakker eller lignende?

Anamnese: SI-problemer er ofte startet tilbage i barndommen, er det min erfaring. Vigtig for at spotte et grundlggende mlstningsniveau. Hvis denne klient ALDRIG har kunnet lide at vre tt med nogen, er det usansynligt at du vil kunne ndre det med 10 x brstning. Aktivitetsglde +/- stadigvk

Informationer fra handleplan kan sige meget om klientens problemer og vigtig for planlgningen ex. aktivitetsniveau & tidspunkt. G ind i tilrettelggelsen.Ressourcer.Hvilke sanseindtryk er positive for patienten ?Hvad reagerer han med glde overfor ?Det er her vi skal finde motivationen, eventuelt for en ndring.Mske finde et ubevidst behov for input (ting vedkommende opsger uden at tnke over det).

En ergoterapeutisk undersgelse af dine sanseintegrations problemer, funktionsniveau og udviklingspotentiale.

Rdgivning og vejledning i forhold til hvordan du bedst tilrettelgger sin dagligdag, s du fr vedligeholdende og udviklende aktiviteter ind, i forhold til dine SI-problemer.

Psykoeducation / undervisning i hvordan din krop og psyke spiller sammen og hvad du kan gre for at mindske og bedre dine symptomer.

Et forlb hvor vi afprver redskaber/hjlpemidler og fysiske velser, der kan hjlpe dig i hverdagen.

Et sanseintegrations-behandlingsforlb individuelt eller i gruppe.DET ERGOTERAPEUTISKE TILBUD TIL KLIENTEN


Arrousal

Vgenhed /aktivitet Ro / kontrol / samling

Samarbejde

Motivation, mening og lyst

Stimulering, udfordring positive udviklingsmuligheder. Adaptiv respons.HVORDAN MDER VI KLIENTEN ?

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.24Vi vil gerne mde mennesket, der hvor det er, hvordan gr vi det?I dette tilflde ikke kun = verbalt, men ogs kroppen.

Tilrettelgge, sdan at folk fr tilpas SAMLING Vigtigst tryghed til overhovedet at vedblive i den tilstand de er i.STIMULERING En mulighed for at rokke lidt ved tingenes tilstand, give gdning/nring.UDFORDRING.Nye oplevelser og udviklingsmuligheder.

Transport / adgangRumstrrelseTemperaturIndretning mblement Farver billeder lys - belysningAkustik, lyde, forstyrrelser, musikLugtSmag, slik, mad, drikke- nring. Kropslig placering af gsterRedskaber, hjlpemidler, legetj,vrktj.Gentagelse / rytmeUdfordringer lege /lyst mulighederMulighed for at gemme sig, mulighed for nrhed / distance

OMGIVELSERNE

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.25For den sanseintegrationsforstyrrede har omgivelserne stor betydning. De angiver de miljmssige forudstninger for klienten tilstedevrelse, samtale og aktivitet.

Hvis en klient bor p tredje sal og mangler proprioceptiv information, fylder det ham mske med angst at g op og ned ad trapperne. Han kan ikke mrke benene og m bruge synet til kompensation, og det bliver en anstrengelse af ubehag, der gr at han straks m stte sig og falde til ro med en kop kaffe, i et kvarter, nr han nr flleshuset. Eller han bliveri lejligheden og det er med til at ge hans inaktivitet hvilket er katastrofalt, for han har VIRKELIG brug for stimulation.

Eller hun kan vre psykotisk og ligge i sengen og fable om at de kommer ude fra rummet og ind af alle revner og sprkker. Og hun har mske ret, hvis hun oplever at nr hun sidder ved siden af n i bussen, glider hun sammen med vedkommende, nser ikke sin egen huds afgrnsning.

Hvordan kan man lre om kroppen, der hvor man befinder sig?

Milj / indretning.I den overordnede planlgning tnke p om hverdagen og miljet er overskueligt eller forvirrende rent sanse-inputmssigt. Om der er en stabiliserende rytme p stedet over dgnet, ugen, ret. Skaber tryghed overfor sanserne. Og automatisering sker via gentagelse.

Stole med grounding og sikkerhed. Vi sikrer os mod vold hvad med den angste klient?Hvad mrker du selv? Benvn det ger trygheden: Det er da umuligt at snakke her Det m vre vanskeligt at

SAMTALEN OG DEN TERAPEUTISKE KONTAKT

* Tale - hvorfor? - hvordan ? - hvornr ?

* Stemmebrug /sang

* Handle - guide. Struktur, lederskab og fring.

* Rre / ikke rre, hvordan rre ?

* Eget kropssprog. Hvad gr dette indtryk ved mig - og ved mit kropssprog?

* Se. Spejling. Vejrtrkning, hudfarve, kropsholdning, ansigtsudtryk.

* Intuition. Gitte Hgedal 2005

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.26Hvordan omgs jeg klienten?Forinden: Hvor foregr samtalen ? I hvilke omgivelser?Har patienten overhovedet mulighed for at udelukke/ diskriminere andre sanseindtryk ? Aktivitet i rummet / andre rum.Hvilke sanseindtryk har pt. vret ude for forinden denne situation ?Kan disse have indflydelse p patientens tilstand ( alene det at g en tur til et fjernt rum, kan virke forvirrende / beroligende)? Transporten dertil: Er klienten grounded (har get/ligget) , tryg (hjemme), over-stimuleret af indtryk (lukket afdeling), har pt. vret i bad osv.. Har pt. fet s mange indtryk at han nu er udtrttet og har brug for hvile?Siddestilling / position i forhold til terapeut - mblement. Eks. Klienten sidder p en lavere stol. Eksempel klienten ligger i en seng. At ligge beskyttet ubeskyttet. Antal samtalere Mske ikke i et rum med andre lydindtryk eller synsindtryk, der kan forvirre eller overskygge. Mske i kendte sanseindtryk fremfor mindre kendte. Isr ved den frste kontakt.G en tur inden samtalen grounding og fornemmelse af ben og ryg.

Fortsttes i word

HVERDAG OG AKTIVITETAt tage hensyn og kompensereAt planlgge og tilrettelgge aktivitet mlrettetAt skabe sansemssig udfordring graduere

Eksisterende handleplan, dgnrytme, ugeplan osv..SanseintegrationstrningADLPleje

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.27Hvilke sansemssige omstndigheder tilbyder jeg ved denne aktivitet?Aktivitetsanalyse specifikt rettet imod sanseintegrationen.

I generel planlgning af aktiviteter, kan man vlge :- at kompensere for patientens sansemssige problemerat graduere og skabe en sansemssig udfordring for patienten.

Tilrettelgge aktivitet / gruppe med henblik p sanseinput. Individuel vurdering : Hvem skal gre hvad / har brug for hvad ? Hvordan kan det koordineres? Er der brug for sansningen af at lte dej (proprioceptivt taktilt ) eller bre kasser / arbejde i mange plan (vestibulrt). Er der Noget skrmende i en rum for lukkede dre eller full power ? Rummelig overskuelighed, anrettede ting i situationen. Valg af delprocesser. Ikke krve, at patienten udfrer noget, der er ubehageligt sansemssigt, ubehaget vil blot akkumulere til han gr ud af sit gode skind, hos SI-ptt. Sker ikke almindelig tilvnning (eksempel taktil skyhed, dej, bare fdder).

CASE STUDY


TEMADAG OM SANSEINTEGRATIONSprgsml ?

Gitte HgedalTlf. 5132 [email protected]

Gitte Hgedal 2005

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.29Nu har i fet en masse input omkring sanseintegration.

Det vigtigste er for mig at se at I:

Ikke holder jer tilbage for at tnke sanseintegration ind i hverdagen.Forstr at det bde er meget enkelt og lige til, og p den anden side vldig omfattende vidensmssigt.At I undersger og analyserer grundigt.Og at I tnker kropsligt og sansemssigt, samt nrvr, nr I gr ud og mder klienterne.

Drft 5 minutter, 2 og 2:Hvordan kan I bruge det her individuelt eller i jeres gruppe? Hvilket skridt vil vre det nste for jer p sanseintegrationsvejen?

BILAGSymptomer hos skizofrene relateret til sanseintegrationUsers Guide skemaTonusArrousalAktiviteter ved behov for input til de enkelte sanseintegrationssystemer.


SYMPTOMER HOS SKIZOFRENE RELATERET TIL SANSEINTEGRATIONSTEORI S-kurveform Maskeansigt Slbende gang

Manglende hnddominans Koordinationsproblemer Dyspraxi

Hypoaktivitet - inaktivitet Hyperaktivitet - motorisk uro Selvstimulering - selvdestruktiv adfrd

Perceptionsproblemer Associationsforstyrrelser Konkret tankegang Rigiditet - indlringsvanskeligheder - perseveration Hukommelse og planlgning

Kropskemaforstyrrelse Manglende kropslig afgrnsning Kropsopfattelsesproblemer

Jeg-svaghed, autisme Flelser -affladigelse -stress -angst

Gitte Hgedal 2005


SANSEINTEGRATIONS-OBSERVATIONER FOR VOKSNE MED UDVIKLINGSMSSIGE FORSTYRRELSER

Navn: ____________________________________________________________________________

CPR.nr. ___________________________________________________________________________

Diagnoser:Medicin:Misbrug:____________________________________________________________________________

Har patienten epilepsi ? Er denne kontrolleret ? Sidste anfald ?

Synsproblemer? Bruger briller?Hrelse-problemer? Bruger hreapparat?____________________________________________________________________________

Hvilke symptomer, der tyder p drlig sansebearbejdning, er behandlingen fokuseret p ?

Interviewet personale / prrende:Undersgelse afsluttet d. __/__/__ Af_________________________________________

Gitte Hgedal 2005

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.32Indledning til Users guideForml med undersgelsen:- at anvise en mulig sanseintegrationsmssig rsag til adfrd, der normalt ville tolkes psyko-socialt- at screene patienter med sanseintegrationsproblemer hurtigt, og indkredse, hvor deres vsentligste problemer er .Skemaet brer prg af, at vre lavet til voksne med udviklingsmssige forstyrrelser, drlige patienter.Det er ikke et mle redskab, sdan at 10 x ja = diagnose.Observationsskemaet SI - inventory, Users Guide tager sit udgangspunkt i den vestibulre, proprioceptive og taktile sansning. Den er lavet til udviklings hmmede, men mange ting kan overfres. Jeg har oversat den fra engelsk, der er copy-right p.Husk at se p helheder jeg arbejder kun med SI som en DEL af en handleplan, mange andre metoder kan vre / er ndvendige, hvis man skal hjlpe folk. Dvs. da jeg arbejdede p stttecenter arbejdede vi med Samtale om hverdagslivet en metode fra narrativer, og jeg gik s specifikt ind og lavede SI-undersgelse og behandling. Hvis jeg ikke arbejder med vedkommende all-round gr jeg noget ud af at kende vedkommendes baggrund og handleplan i vrigt, der kan vre mange vigtige ting omkring hjemmets indretning, aktiviteter i hverdage, transport til og fra steder, osv. osv. der er afgrende for tilrettelggelsen.

TAKTILTPkldningJ N ?_ _ _ 1.Tager lagvis af tj p_ _ _ 2.Skubber bukseben/rmer op_ _ _ 3.Afklder sig ofte_ _ _ 4. Ngter afkldning_ _ _ 5.Retter ofte p tjet, som om det strammer eller sidder ubehageligt_ _ _ 6.Hyller sig ind i tj /sengetj /tpper_ _ _ 7.Insisterer p at have noget rundt om hndled / arm / finger_ _ _ 8.Undgr / irriteres over bestemte stoffer_ _ _ 9.Angiver ubehag ved at vre barfodet_ _ _ 10.Insisterer p at vre barfodetKommentarer:

Andre ADL-aktiviteter:_ _ _ 11.Afviser / spytter bestemt mad ud_ _ _ 12.Modstter sig personlig hygiejne (indkreds hvilken)a. Ansigtsvask b. Barberingc. Rede hr e. Tandbrstning f. Negleklipning g. Badd. Hrklip h. HrvaskKommentarer:

Personligt rum_ _ _ 13.Insisterer p stort egenrum_ _ _ 14.Foretrkker at opholde sig i hjrner, under borde, bag mbler.Kommentarer:

Gitte Hgedal 2005


Socialt:_ _ _ 15.Ser bange, vred, eller utilpas ud, nr tilnrmet eller berrt_ _ _ 16.Trkker sig tilbage / ind i sig selv eller slr ud, hvis medpt. nrmer sig eller rrer patienten._ _ _ 17.Trkker sig tilbage eller slr ud, hvis personale nrmer sig / rrer pt._ _ _ 18.Gnider/gnubber sig p stedet, hvor han er blevet berrt_ _ _ 19.Udviser klbende adfrd_ _ _ 20.Forsger at rre og fingerere ved alt og alle_ _ _ 21.Undgr hnd/hndflade kontakt med ting eller menneskerKommentarer:

Selv-stimulerende adfrd_ _ _ 22.Optaget af vedholdende hnd-til- mund/lber aktivitet_ _ _ 23.Tager ting eller tj i munden_ _ _ 24.Smrer spyt p sig selv_ _ _ 25.Leger med maden i munden_ _ _ 26.Har vedholdende hnden i bukserne/bukselommen_ _ _ 27.Sidder p hnder/fdder_ _ _ 28.Skubber eller gnubber kroppen imod ting/vggen/personer_ _ _ 29.Insisterer p at holde en ting i hnden_ _ _ 30.Vrider hnder_ _ _ 31.Gnubber finger/fingre imod imod hnden eller andre fingreKommentarer:

Selvdestruktiv adfrd_ _ _ 32.Kradser/river/klr sig_ _ _ 33.Kniber/klemmer/trykker sig_ _ _ 34.Gnider/gnubber sig_ _ _ 35.Slr/dasker sig_ _ _ 36.Hiver sig i hret / hiver hr ud_ _ _ 37.Bider sig i hnd/hndled/armKommentarer:,

TAKTILT Gitte Hgedal 2005


TonusJ N ?_ _ _ 1.Mangler veldefinerede kropskurver_ _ _ 2.Behver hjlp ved forflytning fra siddende, liggende eller stende_ _ _ 3.Bruger armene til hjlp ved forflytning fra siddende,liggende eller stende_ _ _ 4.Hlder /lner sig siddende/stende_ _ _ 5.Sttter hovedet_ _ _ 6.Udtrttes hurtigt_ _ _ 7.Fremviser ringe koncentration_ _ _ 8.Har langsom tale /mbende udtryk_ _ _ 9.Savler / vrvler vedholdende_ _ _ 10.Talen er utydelig eller mumlendeKommentarer:Ligevgts respons_ _ _ 11.Mister let balancen_ _ _ 12.Falder eller snubler ofte_ _ _ 13.Holder fast i omgivelserne_ _ _ 14.Har slv eller ingen beskyttende ekstension_ _ _ 15.Sidder vedholdende p gulvetKommentarer:Holdnings- og bevgelsesmnstre_ _ _ 16.S-kurve holdning_ _ _ 17.Holder armene flekterede, adducerede og inadroterede_ _ _ 18.Har slbende gang eller drlig fodafvikling (hl-t)_ _ _ 19.Str gerne i bredstende_ _ _ 20.Bruger side-til-side (vrikkende) gang_ _ _ 21.Rigiditet i hoved-nakke-skuldre_ _ _ 22.Gr modstand mod at blive skubbet eller trukket_ _ _ 23.Undgr at rkke over hovedet_ _ _ 24.Drlig postural opretning_ _ _ 25.Modstter sig at deltage i bevgelses-aktiviteterKommentarer:VESTIBULRT Gitte Hgedal 2005


Bilaterale koordinations problemer_ _ _ 26.Bruger mest kun n hnd ved aktiviteter, der krver to_ _ _ 27.Undgr at krydse midtlinienKommentarer:

Perceptions-problemer_ _ _ 28.Stder ind i ting_ _ _ 29.Har problemer med at bedmme afstande til mbler og personer_ _ _ 30.Har svrt ved at rammedrbninger_ _ _ 31.Gr op/ned af trapper eller skrninger uden at skifte fod_ _ _ 32.Udviser tven / usikkerhed ved trapper / skrningerKommentarer:

Flelsesmssigt_ _ _ 33.Fremviser postural usikkerhed_ _ _ 34.Bliver berrt eller irriteret ved at blive flyttet / bevget_ _ _ 35.Bliver urolig, hvis omgivelserne ndres / der flyttes omKommentarer:

Selvstimulerende adfrd_ _ _ 36.Rokker kroppen_ _ _ 37.Virrer hovedet_ _ _ 38. Snurrer rundt_ _ _ 39.Vinker eller knipser med fingrene foran jnene_ _ _ 40.Vandrer frem og tilbage_ _ _ 41.Gr med hoppende gang_ _ _ 42.Har spurter af lbKommentarer:VESTIBULRT Gitte Hgedal 2005


TonusJ N ?_ _ _ 1.Mangler veldefinerede kropskonturer_ _ _ 2.Demonstrerer et svagt greb_ _ _ 3.Har drlig co-kontraktion_ _ _ 4.Udviser hyperekstension af albue / knKommentarer:

Motoriske frdigheder / planlgning og kropsbillede_ _ _ 5.Er klodset eller kejtet i bevgelser_ _ _ 6.Er ude af stand til at bedmme egen position, i forhold til mbler eller ting_ _ _ 7.Er kejtet, nr han skal p eller af ting (eksempelvis cykel)_ _ _ 8.Former ikke hnden for at holde i hnd eller holde ting_ _ _ 9.Holder ting stift i hnden frem for at manvre med tingen_ _ _ 10.Taber hyppigt ting_ _ _ 11.Bruger synet som kompensation /kigger p hnden nr der skal rkkes efter ting eller velkendte opgaver skal udfres_ _ _ 12.Rrer eller holder ting ganske let_ _ _ 13.Er fysisk grov / hrd ved mennesker eller ting_ _ _ 14.Bruger pincetgreb som greb /niver_ _ _ 15.Lfter benene hjere end man skal, nr han skal op og ned af trapperKommentarer:

PROPRIOCEPTIVT Gitte Hgedal 2005


Selv-stimulerende adfrd_ _ _ 16.Hopper, springer, tramper, klapper, flakser med hnderne i usdvanlig grad_ _ _ 17.Gr p ter_ _ _ 18.Klatre op p upassende steder_ _ _ 19.Skubber eller lner sig tungt mod mennesker eller mbler_ _ _ 20.Skrer tnder_ _ _ 21.Bider personer / tingKommentarer:

Selvdestruktiv adfrd_ _ _ 22.Stder kroppen imod vg_ _ _ 23.Banker / slr hovedet_ _ _ 24.Slr / dasker sig selv_ _ _25. Bider sig i hnd / hndled / armKommentarer:

PROPRIOCEPTIVT

GENERELLE REAKTIONER

_ _ _ 1.Problemer med skift mellem aktiviteter, steder, mennesker_ _ _ 2.Flelsesmssig labil_ _ _ 3.Svrt ved at genoprette balance / komme sig eller svr at berolige, nr ude af balance / oprrt_ _ _ 4.Forsnket reaktion p smerte,berring, lyde, smag, lys_ _ _ 5. Reagerer ikke p smerte, berring, lyde, smag, lys_ _ _ 6.Hypersensitiv overfor berring, lyde, smag, lysKommentarer: Gitte Hgedal 2005


TONUS

Hurtig / hj stemme kommandoHurtig bevgelseSm skiftende bevgelserSpidse / kolde fingrengstelseLille understttelseHje lydeLet terapeutsttte

Stille, rolig stemmeStor understttelseTt kontakt sikkerhedKraftig terapeutsttteLangsomme bevgelserSeje / store bevgelserStille musik

ARROUSALge vgenhed:

Hurtig musikVestibulr stimulationFrisk luft vindStore bevgelser bne / strkkeIs i ansigt, p pulsreDufte: Kaffe, mad, kage, blomsterLatter indvendig joggingLys og lydeLet berringVibration lav amplitude (svingning) hj frekvensBeroligende.

Blid musikFast berring / input - knusCreme massageGyngestolRytmiske bevgelserGangrytmeTyggeSjal / tppe til at pakke om kropDufte: Parfume, tunge dufteVibration hj amplitude, lav frekvens.

Gitte Hgedal 2005. M ikke kopieres.40Vgen hed skaber optimal awareness (opmrksomhed, bevidsthed)

BEHOV FOR INPUT TIL DET TAKTILE SYSTEMIDE TIL AKTIVITETBerring af forskelligt materialeGlat, ru, bld, hrd, varm, kold, tr, vd Udviklingen i tolerancen af taktile stimuleringer:Fra aktiv passivFra faste tryk lettere berringForudgende vestibulre input ger den taktile tolerance!Proprioceptive input har en afbalancerende virkning p de to taktile systemer:Det beskyttendeDet diskriminerende Bad,bruser, klud, hamphandske, temperatur Kkkenarbejde (bage boller /brd) Sanselege Natur, strand, have G p forskelligt materiale KugledynePutte sig i tppe, dyne Filte, keramik, pileflet Massage Brstning Klap, dybe tryk Ball-stickHot dogFod ryg massage kugler Gitte Hgedal 2005


BEHOV FOR INPUT TIL DET VESTIBULRE SYSTEMIDE TIL AKTIVITETLinere bevgelser, rotation, cirkulre bevgelserHovedstilling og jenbevgelser vigtige!Aktivt / passivtHmning af det vestibulre system langsomme bevgelser hmning af CNSHurtige bevgelseraktiverer / vkker CNS fremmer det vestibulre systemProprioceptive stimuli ger tolerancen af vestibulre stimuliTaktil stimulering modner CNS parathed til modtagelse af vestibulre stimuliFaldskrmSvmningLb, intervaltrningDansCykling, rulleskjterSkiElevator, bil, busBadminton, volleyballRengring af verste kkkenskabeGyngeHngekjeGyngestolRullebrtRutsjebaneBold- / ballonspilKraftig snurren rundtDybe tryk / approximation Hrdt fysisk arbejdeRengringGrave haveHopLfte borde i kantinen/ flyttekasser osv.Boblebad Gitte Hgedal 2005


BEHOV FOR INPUT TIL DET PROPRIOCEPTIVE SYSTEMIDE TIL AKTIVITETTryk, trk, skub (approximation)Muskelsammentrkning / udspndingGerne bilateraltMaveliggende, hvor nakkens proprioceptore pvirkesAktivt / passivtVestibulre og proprioceptive input samtidig normaliserer posturale mekanismerProprioceptivt input udvikler stabilitet.TrambolinSjippetovRidningTovtrkningGrave haveBage brd / boller, filtningRengringSkovle sneBolde (store)BrystsvmningKlkningRygtrningApproximationLne sig, vgt p (kugledyne)Hoppe - groundingLbeTrambolin, bf PosestoleTyggegummi, hard crunch Gitte Hgedal 2005


En vinedskbaleig unsdelrese lavet af et untivseriet i Enlgnad har vist at desrom de to fsrte og de to sisdte botsvakeaer i alle oredne i en tekst er ritkigt plessaert, spllier det ingen rolle hvkilen rfkkelge de virge boskvetaer i oredne kommer i.

Tektsen er fuldt lbsar selv om de andre bokeastver kommer huilbtertlulter!

Dette sklydes at vi ikke lser hvert eneklt botksav, men ser bildeler af ordet som en helhed.

Integrere disse data med tidligere sansemotoriske erfaringer

Integrere informationer med andre informationer

F mening af det enkelte stimuli

Registrere den adaptive respons til senere brug.

Lave en hensigts-mssig adaptiv respons

Modtage sensorisk stimuli

Documents

Temadag om sanseintegration, Katrinebjergcenteret, socialpsykiatrien Århus 2005