- 1 -

Specialeplanlægning af voksenpsykiatrien i

Region Syddanmark

Udarbejdet af temagruppe om voksenpsykiatri, maj 2007. 15-05-2007

- 2 -

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING............................................................................................................. - 3 -

1.1 BAGGRUND FOR SPECIALEPLANLÆGNING I PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK ...............................................- 3 - 1.2 KOMMISSORIUM OG TEMAGRUPPE........................................................................................................................- 3 - 1.3 SAMMENFATNING .................................................................................................................................................- 4 -

2. RAMMER FOR PSYKIATRIPLANLÆGNINGEN............... ............................................................................. - 6 -

2.1 NATIONALE OG INTERNATIONALE RAMMER..........................................................................................................- 6 - 2.2.1. Politiske hensigtserklæringer.....................................................................................................................- 7 - 2.2.2. Sundhedsaftaler.......................................................................................................................................... - 7 - 2.2.3. Socialpsykiatri............................................................................................................................................ - 7 - 2.2.4. Status på voksenpsykiatrien i Region Syddanmark .................................................................................... - 8 -

2.3. DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING I REGION SYDDANMARK ..................................................................................- 8 - 2.4. REKRUTTERING....................................................................................................................................................- 9 -

3. DET GODE PATIENTFORLØB......................................................................................................................... - 10 -

3.1. V IGTIGE ORGANISATORISKE FORUDSÆTNINGER FOR DET GODE PATIENTFORLØB..............................................- 10 - 3.1.1 Tilgængelighed.......................................................................................................................................... - 10 - 3.1.2. Koordination og sammenhæng – bedst mulige overgange....................................................................... - 11 - 3.1.3. Ansvar og arbejdstilrettelæggelse ............................................................................................................ - 12 - 3.1.4. Omkostningseffektivt ................................................................................................................................ - 12 -

4. MÅLGRUPPEN..................................................................................................................................................... - 13 -

4.1 MÅLGRUPPEN FOR HOVEDFUNKTIONEN..............................................................................................................- 13 - 4.1.1. Udvidelse af målgruppen ......................................................................................................................... - 13 -

4.2. MÅLGRUPPEN FOR SPECIALFUNKTIONEN...........................................................................................................- 14 - 4.3 SNITFLADER........................................................................................................................................................- 15 -

4.3.1. Snitflader til praktiserende læger og -speciallæger ................................................................................. - 15 - 4.3.2 Snitflader til kommunerne ......................................................................................................................... - 15 - 4.3.3. Snitflader til det somatiske sygehusvæsen................................................................................................ - 16 - 4.3.4. Snitflader til øvrige områder indenfor psykiatrien................................................................................... - 16 -

5.1 BEFOLKNINGSUNDERLAG FOR EN HOVEDFUNKTION...........................................................................................- 17 - 5.2 BEFOLKNINGSUNDERLAG FOR EN SPECIALFUNKTION..........................................................................................- 18 - 5.3 BEHOV FOR EN PSYKIATRISK SKADESTUE...........................................................................................................- 18 - 6.1 HOVEDFUNKTION................................................................................................................................................- 19 -

6.1.1. Den ambulante funktion ........................................................................................................................... - 19 - 6.1.2 Døgnfunktion............................................................................................................................................. - 21 -

6.2. SPECIALFUNKTIONER OG KOMPETENCECENTER.................................................................................................- 21 - 6.2.1. Kompetencecenter .................................................................................................................................... - 21 - 6.2.2. Specialfunktioner...................................................................................................................................... - 22 -

8.1. ANBEFALINGER - DET GODE PATIENTFORLØB....................................................................................................- 24 - 8.2. ANBEFALINGER – MÅLGRUPPEN.........................................................................................................................- 24 - 8.3. ANBEFALINGER – BEFOLKNINGSUNDERLAG FOR EN VOKSENPSYKIATRISK FUNKTION .......................................- 25 - 8.4. ANBEFALINGER – BESKRIVELSE AF HOVED- OG SPECIALFUNKTIONER...............................................................- 25 -

8. LITTERATURLISTE ........................................................................................................................................... - 26 -

BILAG 1 ..................................................................................................................................................................... - 27 -

- 3 -

1. Indledning og sammenfatning 1.1 Baggrund for specialeplanlægning i psykiatrien i Region Syddanmark Region Syddanmark igangsatte i efteråret 2006 arbejdet med en udviklingsplan for psykiatrien. Planen skal sætte rammerne for psykiatrien i regionen frem mod 2010. Der er udarbejdet en statusrapport henover årsskiftet 2006-07 og gennemført en udviklingsplankonference den 9. marts 2007. Næste skridt er iværksættelse af en overordnet specialeplanlægning for psykiatrien. Regionsrådet har som det første element i den proces på sit møde den 5. marts 2007 godkendt etableringen af 3 faglige temagrupper på følgende områder; voksenpsykiatri, børne- og ungdomspsykiatri samt gerontopsykiatri. Det retspsykiatriske område er udredt i et tidligere arbejde, og konklusionerne herfra bliver inddraget i denne rapport. Specialeplanlægningen for voksenpsykiatrien er således et delelement af den samlede planlægning af indsatsen for mennesker med sindslidelser i Region Syddanmark. Denne rapport anvender begrebet voksenpsykiatri om de dele af psykiatrien, der omfatter distriktspsykiatri, den sengebaserede sygehus psykiatri samt øvrige ambulante tilbud i relation hertil. Planlægningen af voksenpsykiatriens indsats har afledte konsekvenser i forhold til almen praksis og speciallægepraksis. Disse konsekvenser må der tages hånd om i forbindelse med specialeplanlægningen for de respektive områder. Denne rapport giver de første faglige input på en fremtidssikret voksenpsykiatri i Region Syddanmark til brug for det videre planlægningsarbejde. 1.2 Kommissorium og temagruppe Temagruppen om voksenpsykiatri har til opgave at besvare følgende spørgsmål:

1. For hvilke målgrupper skal hovedfunktionen (sengeafdeling/ambulant) løfte behandlingsopgaven?

2. Hvad er minimums befolkningsunderlaget for en hovedfunktion? Og hvad er det ideelle? 3. Hvilken volume (senge /personale) skal en distriktspsykiatrisk enhed / psykiatrisk afdeling

have for at være faglig bæredygtig? 4. Hvad er minimums befolkningsunderlaget for en åben psykiatrisk skadestue og hvad er det

ideelle? 5. Hvilke specialtilbud skal der være i psykiatrien (senge og ambulant) og hvad er deres

befolkningsunderlag – som minimum og ideelt set, herunder retspsykiatrien 6. I hvilket omfang understøtter temagruppernes anbefalinger de centrale værdier for

psykiatrien – tilgængelighed, sammenhæng og faglig kvalitet? Der er afholdt 3 møder i temagruppen. Medlemmer af temagruppen: Agnete Philipsen, psykiatrichef, Psykiatricenter Midt (formand) Mathilde Lajer, ledende overlæge, Psykiatricenter Midt, Augustenborg Jens Egon Hansen, oversygeplejerske, Psykiatricenter Midt, Haderslev Niels Hansen, ledende overlæge, Psykiatricenter midt, Kolding

- 4 -

Lene Søndergaard, ledende overlæge, Psykiatricenter Vest, Vejle Anni Sørensen, oversygeplejerske, Psykiatricenter Vest, Esbjerg Thorkil Sørensen, professor og ledende overlæge, Psykiatricenter Øst, Odense Lisbeth Harder, oversygeplejerske, Psykiatricenter Øst, Svendborg Frands Jacobsen, praktiserende speciallæge, Vejle Halvard Skott, praktiserende læge, Odense Alice Holm, afdelingschef, Odense Kommune Annette Birchløv, socialrådgiver, Fanø Kommune Torben Kyed Andersen, afdelingschef, Plan- og udvikling Thomas Osterland, planlægger, Plan- og udvikling Berit Matzen, planlægger, Plan- og udvikling. 1.3 Sammenfatning Temagruppen for voksenspykiatri har udarbejdet rapporten ud fra de rammer og vilkår, både nationale og regionale som foreligger. Endvidere har rekrutteringsproblemerne i psykiatrien influeret på tilrettelæggelsen og beskrivelsen. Temagruppen konkluderer, at målgruppen for voksenpsykiatrien som udgangspunkt er de 18-70 årige med psykotiske- eller affektive lidelser, personlighedsforstyrrelser samt nervøse, stressrelaterede og tvangslidelser. Fremadrettet vil målgruppen for voksenpsykatrien skulle udvides til at omfatte en større andel af personer med ikke psykotiske lidelser, jf. den nationale psykiatriaftale. Temagruppen har i sit arbejde ikke forholdt sig til hvor og hvordan kapaciteten skal udvides for også at rumme de ikke psykotiske. Temagruppen anbefaler, at der etableres 4-5 hovedfunktioner i Region Syddanmark indeholdende ambulante funktioner, herunder distriktspsykiatri og døgnfunktioner. Den ambulante funktion, nærmere bestemt distriktspsykiatrien er indgangsporten til voksenpsykiatrien og alle ambulante funktioner indgår i, eller udgår fra distriktspsykiatrien. Tilgængeligheden til distriktspsykiatrien anbefales udbygget via udvidede åbningstider samt muligheder for akut og subakutte vurderinger indenfor 24-48 timer. Døgnfunktionen fungerer som bagland for den ambulante funktion og opbygges så der er mulighed for skærmning. Hver hovedfunktion har et optageområde på 250-300.000. Temagruppen har lagt til grund herfor, at funktionen skal have en størrelse, så den får den fornødne bredde i sit behandlingsspektrum, der gør det muligt at skabe en vis specialisering samt en faglig bæredygtighed, der gør det muligt at rekruttere og fastholde personale. Distriktspsykiatrien i hovedfunktionen organiseres, så hvert distriktspsykiatrisk center dækker et optageområde på ca. 55-60.000 borgere tilpasset kommunegrænserne. Hovedfunktionen kan som udgangspunkt varetage 90 % af opgaverne i voksenpsykiatrien. For den resterende meget komplekse andel etableres specialfunktioner. Temagruppen forudsætter, at en specialfunktion kun findes et sted i regionen. Gruppen anbefaler, at de nuværende specialfunktioner bevares og udvikles. Samtidig anbefales det, at der fremover etableres kompentencecentre som faglige spydspidser for indenfor misbrugspsykiatri, affektive lidelser af kompleks karakter, svære

- 5 -

psykoser og svære personlighedsforstyrrelser samt selvmordsforebyggelse. Der vil være grobund for yderligere kompetencecentre. Med hensyn til psykiatriske skadestuer konstaterer temagruppen, at der ikke foreligger tilstrækkelig evidens for at anbefale opretholdelse og eventuel udbygning af åbne psykiatriske skadestuer. Temagruppen anser det for fuldt forsvarligt overfor borgerne og fornuftigt både fagligt og økonomisk, at der på sigt arbejdes hen i mode visiterede skadestuer.

- 6 -

2. Rammer for psykiatriplanlægningen Planlægningen af det voksenpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark sker under hensyntagen til eksisterende rammer og vilkår. Dette afsnit opridser således de grundliggende præmisser for specialeplanlægningen. 2.1 Nationale og internationale rammer WHO har defineret en række krav til indsatsen i psykiatrien, som bl.a. tilsiger:

• at det skal tilstræbes, at der er en ret til behandling, som er lokalt baseret og tilgængelig døgnet rundt og med støttemuligheder for familierne.

• At langt den overvejende del af behandlingen foregår ambulant og indlæggelse kun sker ved behov.

• at der er guidelines for best pratice og rehabiliteringsprogrammer.1 Nationalt er der udarbejdet ”fælles værdier i indsatsen for mennesker med sindslidelser”. De fælles nationale værdier er – respekt, faglighed og ansvar. Når disse tænkes ind på alle niveauer i den offentlige indsats overfor sindslidende, vil de være medvirkende til at fremme det gode patientforløb, under forudsætning af et stabilt og forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner. I den forbindelse indgår sundhedsaftalerne som et vigtigt grundlag.2 I efteråret 2006 blev der indgået en Psykiatriaftale for årene 2007-2010. Aftalen fokuserer på udvikling og udbygning af mere nuancerede, specifikke og målrettede tilbud med udgangspunkt i de enkelte patientgruppers behov. Psykiatriaftalens elementer er:

• udvidet behandlingsret for alle patienter i psykiatrien fra 2010 • styrkelse af indsatsen i retspsykiatrien • styrkelse af indsatsen overfor ikke psykotiske lidelser • tilgængelighed og opsøgende og udgående tilbud • landsdækkende udviklings- og forskningsinitiativer.

Sidst men ikke mindst er første udgave af Den Danske Kvalitetsmodel netop sendt i høring i regionerne. Modellen består af 36 temaer og en række standarder omfattende generelle patientforløb, sygdomsspecifikke patientforløb og organisatoriske forhold. Implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel indarbejdes i den videre specialeplanlægning3.

1 WHO, “Declaration and Action Plan on mental Health for Europe”, 2005 2 Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, ”Fælles værdier i indsatsen for mennesker med sindslidelse”, 2005 3 Institut for Kvalitet og Akkreditering I Sundhedsvæsenet, ”Den Danske Kvalitetsmodel – standarder og indikatorer for sygehuse”, høringsmateriale april 2007

- 7 -

2.2 Regionale rammer 2.2.1. Politiske hensigtserklæringer Regionsrådet har den 5. marts 2007 godkendt en række politiske hensigtserklæringer, som indeholder en tredelt vision med 7 centrale temaer for det fremtidige arbejde med psykiatrien i Region Syddanmark. Visionen for psykiatrien i Region Syddanmark er:

• At udvikle psykiatrien ud fra nøglebegreberne kvalitet, sammenhæng og høj grad af tilgængelighed i dialog med patienter, brugere og pårørende.

• At optimere psykiatriområdets ressourcer gennem innovative og forskningsbaserede initiativer, der bidrager til den faglige udvikling såvel regionalt som nationalt

• At videreudvikle en kultur, der fremmer glæde og udviklingsmuligheder hos den enkelte, og som skaber tillid til området hos såvel brugere og borgere som hos medarbejdere og samarbejdspartnere.

Visionen sætter, under hensyntagen til de nationale værdier, fokus på følgende centrale temaer for psykiatri indsatsen i Region Syddanmark:

� Sammenhæng � Tilgængelighed – distriktspsykiatrien skal være indgangsporten og omdrejningspunkt � Kvalitet � Faglighed og engagement � Dialog – tillid/tryghed � Nytænkning og forskning � Effektiv ressourceudnyttelse

For uddybning af hensigtserklæringerne henvises til bilag 1. 2.2.2. Sundhedsaftaler Samarbejdet mellem kommunerne og regionen på det voksenpsykiatriske område er beskrevet i de sundhedsaftaler, som er indgået mellem de 22 kommuner i Region Syddanmark og regionen. Sundhedsaftalerne skaber rammerne for samarbejdet om den del af de psykiatriske patienter, der har behov for kommunal støtte. Der er nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe til at udarbejde en fælles regional samarbejdsaftale, som også vil omfatte det voksenpsykiatriske område. Specialeplanlægningen for voksenpsykiatrien kan medvirke til at skabe en platform for det konkrete arbejde med samarbejdsaftaler. 2.2.3. Socialpsykiatri Vilkårene for psykiatri planlægningen er også betinget af de lokale forhold. Udbygningen af de socialpsykiatriske og beskæftigelsesmæssige tilbud er forskellige i de enkelte kommuner i Region Syddanmark. Dette skal tages med i overvejelserne omkring tilrettelæggelsen af det regionale planlægningsarbejde i voksenpsykiatrien.

- 8 -

2.2.4. Status på voksenpsykiatrien i Region Syddanmark Almen praksis, speciallægepraksis og voksenpsykiatrien udgør det samlede behandlingstilbud for voksne med psykiske problemer, hvor hver aktør varetager behandlingen af specifikke målgrupper. Den praktiserende læge er indgangsporten til speciallægepraksis og voksenpsykiatrien og er derudover som oftest den, som patienterne, efter endt behandling i ovennævnte regi, afsluttes til. I 2006 modtog 29.979 personer samtaleterapi hos regionens praktiserende læger. En stigning på 9,4 % i forhold til 2004. Antal samtaleterapiydelser steg i samme periode med 13,3 %. Derudover foreligger ikke nogen præcise opgørelser over, hvor stor en opgave de praktiserende læger varetager i forhold til det psykiatriske område, men udenlandske undersøgelser har vist, at mindst 30 % af konsultationerne indeholder et psykologisk komponent. I Region Syddanmark er der 19 speciallægepraksis med i alt 30 speciallæger. Fyn har i særlig grad praktiserende speciallæger. I speciallægepraksis behandles fortrinsvis patienter med lidelser af ikke-psykotisk karakter. De affektive lidelser, nervøse og stressrelaterede lidelser og personlighedsforstyrrelser udgør samlet over 80 % af patienterne 4 Ud af de samlede patientforløb i speciallægepraksis henvises kun 3-4 % af patienterne videre til voksenpsykiatrien. I 2006 var der i alt 7.488 borgere i behandling hos praktiserende speciallæger, en stigning på 29 % i forhold til 2004. Antal ydelser steg i samme periode med 42,9 %. Tal fra statusrapporten for psykiatrien i Region Syddanmark viser, at voksenpsykiatrien i 2005 behandlede 22.883 patienter, en stigning på 3,5 % i forhold til 2004, I 2005 var der 6601 førstegangskontakter. 2.3. Den demografiske udvikling i Region Syddanmark I Region Syddanmark er der ca. 1,2 mio borgere, heraf udgør aldersgruppen, 18-70 år ca. 783.000. Som nedenstående tabel viser, forudses som helhed ikke nævneværdige ændringer i omfanget af denne aldersgruppe frem mod 2016, dog vil både andelen af de yngste og de ældste i gruppen stige markant, hvilket skal tænkes med ind i den videre planlægning.

4 QAD3P-projektet (Quality Assurance in Danish Private Psychiatric Practice). Projektet er en frivillig monitoreringsdatabase for privatpraktiserende psykiatere, der har fungeret siden 1995. Resultaterne udviser stabilitet over tid, og indeholder informationer om ca. 40.000 patientforløb. Antallet af deltagende psykiatere varierer. De deltagende psykiatere er overvejende fra Fyn og Jylland

- 9 -

Tabel 1: Den demografiske udvikling i aldersgruppen 18-70 år5 2006 2011 %vis

stigning 2006-2011

2016 %vis stigning

2006-2016 18-19 år 27.952 32.092 14,81 31.989 14,44 20-29 år 124.006 120.845 -2,55 132.668 6,99 30-39 år 161.521 147.010 -8,98 129.023 -20,12 40-49 år 172.416 175.618 1,86 167.870 -2,64 50-59 år 164.396 161.926 -1,50 170.502 3,71 60-69 år 132.506 153.371 15,75 155.322 17,22

18-69 år 782.797 790.862 1,03 787.374 0,58

2.4. Rekruttering På landsplan viser de seneste prognoser fra Sundhedsstyrelsen et fald i antallet af psykiatriske speciallæger på 31 % i perioden fra 2005 til 2015. I forhold til Region Syddanmark viser prognoser, at lægemanglen inden for voksenpsykiatrien i 2015 vil være ca. 18 % forudsat, at alle eksisterende uddannelsesstillinger besættes, og 36 %, hvis den nuværende udviklingstendens fortsætter. Samtidigt med det relative markante fald i antallet af speciallæger regionalt og på landsplan er det kendetegnende for specialet, at det er vanskeligt at rekruttere yngre læger til uddannelsesstillingerne. I 2006 var 35 % af alle hoveduddannelsesforløb på landsplan ubesatte.6 Der arbejdes med en generel strategi for rekruttering og fastholdelse af læger i Region Syddanmark, men set i lyset af, at der på nuværende tidspunkt er akutte problemer med lægemangel i de psykiatriske afdelinger i regionen, er det nødvendigt, at man i specialeplanlægningen koncentrerer sig om at organisere og tilrettelægge arbejdet i voksenpsykiatrien, så de til rådighed værende speciallægeressourcer udnyttes bedst muligt. I forlængelse heraf vil det være naturligt også at styrke kompetenceudviklingen med henblik på opgaveglidning mellem faggrupperne i psykiatrien. Også indenfor nogle af de øvrige faggrupper i psykiatrien, bl.a. sygeplejersker, og sekretærer opleves der rekrutteringsproblemer som følge af en generel mangel på disse faggrupper. Rekrutteringsproblemerne for sygeplejersker er størst i forhold til hovedfunktioner og mindre når det drejer sig om stillinger i specialfunktioner. Der opleves på nuværende tidspunkt ikke rekrutteringsproblemer i forhold til psykologer. Dette åbner mulighed at arbejde med opgaveglidning under forudsætning af, at der i regi af voksenpsykiatrien etableres en systematiseret og målrettet efter- og videreuddannelse af psykologerne. De aktuelle rekrutteringsproblemer i psykiatrien har været konstituerende for de faglige anbefalinger, som temagruppen afgiver i denne rapport, idet speciallægemanglen vil være styrende for organiseringen.

5 Danmarks Statistik, Statistikbanken 6 Region Syddanmark, ”Statusrapport”, 2007. Danske Regioner, ” Behandlingsgaranti i psykiatrien – udfordringer og muligheder”, 2006

- 10 -

3. Det gode patientforløb Som anført i de politiske hensigtserklæringer for psykiatrien danner det gode patientforløb rammen for specialeplanlægningen. Begrebet ”Det gode patientforløb” sammenfatter en række elementer af betydning for, om et undersøgelses- og behandlingsforløb er tilfredsstillende både organisatorisk, fagligt og ud fra patientens synsvinkel:

• Høj faglig kvalitet af undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering • Sammenhæng mellem sygehusenes tilbud og primærsektorens og kommunernes tilbud • Koordineret tilrettelæggelse af undersøgelse og behandling • Kontinuitet (få behandlere) • Ingen unødig ventetid i forløbet • Aftaler om tidspunkter for undersøgelser og behandlinger overholdes • Fyldestgørende information om behandlingsmæssige muligheder og evt. risici • Omkostningseffektivitet.7

Specialeplanlægningen fokuserer på de organisatoriske rammer for det gode patientforløb, som udover de politiske hensigtserklæringer skal afspejle værdigrundlaget for psykiatrien: respekt, faglighed og ansvar. Denne første del af specialeplanlægningen giver ikke mulighed for en detaljeret diagnosespecifik beskrivelse af det gode patientforløb. Temagruppen anbefaler, at dette udarbejdes efterfølgende, ud fra nationale referenceprogrammer og foreliggende klinisk erfaring. Det gode patientforløb i voksenpsykiatrien skal basere sig på nedenstående vigtige organisatoriske forudsætninger, som inddrages i specialeplanlægningen og derved skaber rammerne for efterfølgende diagnosespecifikke patientforløb. 3.1. Vigtige organisatoriske forudsætninger for det gode patientforløb 3.1.1 Tilgængelighed Modellen for organisering og tilrettelæggelse af indsatsen i voksenpsykiatrien skal måles på evnen til effektivt at sikre tilgængelighed (geografisk, tidsmæssigt og i forhold til behov for specialisering på rette tid og sted). Væsentlige instrumenter er: – En bred vifte af psykiatriske tilbud skal være tilgængeligt så tæt på patienten som muligt – Indgangen til og omdrejningspunktet for psykiatrisk behandling er distriktspsykiatrien/den

ambulante psykiatri. – Udnyttelse af moderne teknologi, akuttelefon, telemedicin, elektronisk kommunikation – Psykiatritilbudene skal indrettes og dimensioneres, så de minimerer behovet for akutte

indlæggelser Tilgængelighed i relation til voksenpsykiatrien Det gode voksenpsykiatriske patientforløb skal være præget af tydelighed og tilgængelighed i forhold til kontaktmulighederne i de forskellige faser af forløbet.

7 Betænkning fra sygehuskommissionen, Udfordringer i sygehusvæsenet, 1997

- 11 -

For at sikre tilgængelighed skal der arbejdes hen imod, at der er én indgang til voksenpsykiatrien, som går via de ambulante tilbud bl.a. distriktspsykiatrien. Distriktspsykiatrien skal være lokalt forankret. Åbningstiden udvides, og der etableres hotline funktioner for kendte brugere. Psykiatriens døgnpladser skal være en understøttende funktion for de ambulante tilbud. Den psykiatriske patient skal opleve den øgede tilgængelighed i form af de udvidede åbningstider samt ved et tilbud om ambulant udredning/behandling indenfor 24-48 timer. Uanset den øgede tilgængelighed i distriktspsykiatrien skal der være mulighed for akut indlæggelse ved behov. Temagruppen vurderer, at en øget tilgængelig med mulighed for hurtig subakut vurdering vil betyde, at behovet for akut indlæggelse reduceres markant. 3.1.2. Koordination og sammenhæng – bedst mulige overgange Modellen for organisering og tilrettelæggelse af indsatsen skal måles på evnen til effektivt at sikre bedst mulig koordination med mindst mulig ressourceindsats på følgende områder:

– Sammenhæng mellem indsatsen internt i psykiatrien mellem ambulant og stationær og mellem almene og specialtilbud (fokus på visitation, fælles behandlingsplan, fælles ledelse),

– Sammenhæng mellem psykiatrien og patientens netværk/pårørende, – Sammenhæng mellem psykiatrien og primær-/praksissektoren (fokus på shared care –

vidensoverførsel, relevante samarbejdsfora, praksiskonsulenter, efteruddannelse), – Sammenhæng mellem psykiatrien og kommunerne (fokus på de nødvendige og

tilstrækkelige samarbejdsstrukturer lige fra patient/brugerniveau til regionalt niveau. der fremmer koordination af indsatsen og opnåelse af gensidig indsigt og forståelse)

– Sammenhæng mellem psykiatrien og det somatiske sygehusvæsen

Et middel hertil er en fælles behandlingsplan, som følger den enkelte patient/bruger gennem hele behandlingsforløbet. Al indlæggelse tilstræbes at ske planlagt, ligesom forberedelsen af udskrivelsen starter allerede ved indlæggelsen. Koordination og sammenhæng i relation til voksenpsykiatrien For at sikre koordination og sammenhæng skal samarbejdet mellem de forskellige behandlingstilbud og sektorer være koordineret og sikre kontinuitet for den sindslidende, idet en del af de sindslidende på samme tid er i parallelle delforløb i de forskellige sektorer. For eksempel kan en bruger af et aktivitetstilbud også være tilknyttet distriktspsykiatrien og kommunens sociale tilbud samt i perioder være indlagt på en psykiatrisk afdeling. Der er således behov for et tæt samarbejde omkring indsatsen overfor den enkelte sindslidende, så man ikke risikerer at modarbejde tiltag, der er iværksat i de respektive patientforløb. En vægtning af kontinuitet i behandlingskontakten er ligeledes afgørende, dog må denne ikke forhindre behovet for en specialiseret indsats, hvor denne vurderes afgørende for den faglige kvalitet i behandlingen. En koordinator/tovholderfunktion kan facilitere en gennemgående behandlingskontakt. Endvidere vil det være fremmende for koordinationen, at der indbygges en forpligtigelse til at udveksle behandlingsplaner mellem de forskellige instanser. Almen praksis og speciallægepraksis er vigtige samarbejdspartnere og der skal fokuseres mere på at udvikle samarbejdet mellem voksenpsykiatrien og praksis ved at give mulighed for:

- 12 -

• shared care om bestemte patientgrupper, • adgang til supervision og second opinion hvor der er behov herfor samt • udbygget opfølgning og tilbagemelding i relation til de patienter, som har været tilknyttet de

regionale tilbud. 3.1.3. Ansvar og arbejdstilrettelæggelse Modellen for organisering af indsatsen i den regionale psykiatri skal måles på evnen til at fremme klar og synligt ansvar og effektiv udnyttelse af personaleressourcerne. Vigtige instrumenter er:

- Klar og synlig ansvarsplacering i den enkelte del af forløbet men også i forløbet som helhed. - Visitationskriterier/retningslinier fastlægges for at afstemme forventninger - Muligheder for mere dagtid og mindre vagttid for lægerne - Rekrutteringsmuligheder og muligheder for opgaveglidning skal fremmes

Ansvar og arbejdstilrettelæggelse i relation til voksenpsykiatrien For at sikre at ingen mennesker med sindslidelser så at sige falder mellem 2 stole er det væsentligt for det gode patientforløb, at der udarbejdes klare snitflader mellem de opgaver, der varetages af de forskellige aktører, almen praksis, speciallægepraksis, voksenpsykiatri og kommunen. Med de nuværende rekrutteringsvanskeligheder in mente er det af afgørende betydning, at arbejdet tilrettelægges, så personaleressourcerne udnyttes bedst muligt. Det betyder, at indsatsen i vagttiden skal reduceres mest muligt og omlægges til dagarbejde. Endvidere skal der fokuseres på kompetenceudvikling med henblik på opgaveglidning mellem faggrupperne internt i voksenpsykiatrien for derigennem at optimere arbejdstilrettelæggelsen. 3.1.4. Omkostningseffektivt Modellen for organisering af indsatsen i den regionale psykiatri skal måles på evnen til at sikre, at behandlingen foregår på lavest effektive omkostningsniveau. Vigtige forudsætninger er:

– Den nødvendige volumen i sengeafdelingerne, der skal til for at sikre både en høj faglig kvalificeret og specialiseret indsats og rationel drift

– Tilstrækkeligt udbygget ambulant psykiatri – Tilstrækkeligt specialiseret psykiatrisk behandling

Omkostningseffektivitet i relation til voksenpsykiatrien Omkostningseffektiv tilrettelæggelse af arbejdet og indsatsen er et grundvilkår i sundhedsvæsenet, som det gode patientforløb naturligt skal baseres på. Omkostningseffektiviteten i forhold til patientforløbet for den voksenpsykiatriske patient søges øget ved en udbygning af distriktspsykiatrien og den ambulante psykiatri, samtidig med at der for at sikre bæredygtige faglige miljøer arbejdes for en samling af funktionerne i regionen. Det skal understreges, at gennemførelsen af det gode patientforløb ikke kan ske alene via en omprioritering af psykiatriens nuværende ressourcer. Udvikling og implementering af nye tiltag vil kræve tilførsel af nye ressourcer.

- 13 -

4. Målgruppen Målgruppen for voksenpsykiatrien er principielt alle borgere med en psykiatrisk lidelse af en sværhedsgrad, der gør, at der er behov for psykiatrisk behandling ud over eller som supplement til den behandling, der kan gives i primærsektoren eller hos praktiserende speciallæger. Den igangværende specialeplanlægning afstikker rammerne for voksenpsykiatrien i Region Syddanmark, og derfor fokuseres der i målgruppeafgrænsningen på de psykiatriske problemstillinger, der skal varetages i voksenpsykiatrien for nuværende. For det enkelte menneske med en sindslidelse er det lidelsens kompleksitet og graden af psykisk invalidering, der afgør, hvilket behandlingstilbud der skal gives, og i hvilket regi dette foregår. Det betyder i relation til specialeplanlægningen, at der i voksenpsykiatrien, for at man kan tilbyde målrettet behandling til den enkelte patientgruppe, skal etableres en differentieret vifte af behandlingstilbud både som hovedfunktioner og som specialfunktioner. 4.1 Målgruppen for hovedfunktionen Sundhedsstyrelsen definerer en hovedfunktion som en funktion, der omfatter ”ca. 90 % af aktiviteten indeholdende forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering ved sygdomme og tilstande, hvor såvel sygdom som sundhedsvæsenets ydelser er hyppigt forekommende, hvor ydelserne er af begrænset kompleksitet, og hvor ressourceforbruget ikke tilsiger en samling af ydelserne”.8 Den voksenpsykiatriske hovedfunktion dækker en bred vifte af behandlingstilbud rettet mod funktionens målgruppe. Målgruppen for en voksenpsykiatrisk hovedfunktion er eksemplificeret ved:

• de psykotiske patienter, typisk de skizofrene, • personer med tilbagevendende affektive lidelser (depressioner, manier) • personer med personlighedsforstyrrelse • personer med nervøse-, stressrelaterede- og tvangslidelser.

Inden for hovedfunktionen vil der være specialiserede tilbud og funktioner for dele af målgruppen som for eksempel opsøgende psykoseteam eller tidlig interventions team, ligesom der på visse områder som svære affektive lidelser, svære psykoser og svære personlighedsforstyrrelser opbygges regionale kompetencecentre. For nærmere uddybning heraf henvises til efterfølgende afsnit. 4.1.1. Udvidelse af målgruppen På længere sigt vil gruppen af borgere med ikke psykotiske lidelser i højere grad skulle tilbydes et behandlingstilbud. Dette udspringer af Psykiatriaftalens indførsel af behandlingsgaranti, hvor det anføres, at en behandlingsgaranti principielt skal omfatte alle mennesker med sindslidelse. 8 Sundhedsstyrelsen, ” Patienter skal sikres den bedst mulige behandling – om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer”, SST 2007

- 14 -

Behandlingsgarantien i forhold til ikke psykotiske vil dog ikke blive indført, før end regionerne har forøget deres behandlingskapacitet på området. Temagruppen konstaterer, at der skal ske en udbygning af behandlingstilbuddene til mennesker med ikke psykotiske lidelser. I forbindelse med udbygningen skal det vurderes, hvordan denne skal tilrettelægges enten gennem udbygning af kapacitet i almen praksis, speciallægepraksis, voksenpsykiatri eller en kombination heraf. 4.2. Målgruppen for specialfunktionen Behovet for en specialfunktion defineres af sjældenheden og kompleksiteten i relation til behandlingen af den pågældende lidelse. Som Sundhedsstyrelsen formulerer det, defineres en regionsfunktion/specialfunktion som ”omfattende diagnostik, behandling og rehabiliterering ved sygdomme og tilstande, hvor sygdom eller sundhedsvæsenets ydelser forekommer relativt sjældent, og/eller hvor ydelserne er af betydelig kompleksitet, og/eller hvor ressourceforbruget tilsiger en vis samling af ydelserne.” Specialfunktionerne bør tænkes ind som et ambulant tilbud knyttet op på en hovedfunktion, hvorfra deres ekspertise benyttes på stedet og/eller rekvireres fra øvrige funktioner i regionen til bl.a. udredning, second opinion, supervision, vidensdeling m.v. Afhængig af målgruppen vil specialfunktionen/kompetencecentret skulle tilbyde en bred vifte af tilbud lige fra koordination, supervision, konsulentfunktion over ambulant tilbud og til tilbud om indlæggelse. I Region Syddanmark findes der i dag specialfunktioner indenfor:

• Oligofreni • Retspsykiatri • Seksuelle forstyrrelser • Spiseforstyrrelser – Lands-landsdelsfunktion i Odense

Dertil kommer en specialfunktion til behandling af seksuelt forstyrrede kriminelle. Funktionen er finansieret som et projekt under Justitsministeriet, og inddrages ikke yderligere i denne rapport. Det anbefales, at ovennævnte specialfunktioner bevares og videreudvikles. Temagruppen anbefaler, at inden en udvidelse skal opgavernes omfang, behandlingsformen, organiseringen, visiteringen og uddannelsesforpligtigelsen analyseres. Et behov for kapacitetsudvidelse kan på sigt helt eller delvist finansieres gennem en aflastning af den funktion, som hidtil har varetaget opgaven. Temagruppen anbefaler, at der i et område af Region Syddanmarks størrelse fremadrettet udvikles kompetencecentre for misbrugspsykiatri, affektive lidelser af kompleks karakter, svære psykotiske lidelser, patienter med svære personlighedsforstyrrelser, psykoterapi, rehabilitering, psykofarmakologi, neuropsykiatri og konsultationsliaison-psykiatri. Specifikt for retspsykiatrien gælder, at målgruppen her knytter sig til nedenstående retspsykiatriske patientgrupper:

o Anbringelsesdømte o Varetægtssurrogatfængslede

- 15 -

o Almindelige arrestanter, der har brug for psykiatrisk indlæggelse o Strafafsonere, der har brug for psykiatrisk indlæggelse o § 78 afsonere, der har vilkår som anbringelsesdømte o Personer der skal mentalobserveres under indlæggelse o Personer med behandlingsdomme o Personer til anticiperet afsoning o Prøveløsladte med vilkår om psykiatrisk behandling i prøvetiden.

På områderne døvepsykiatri, katastrofe- og militærpsykiatri samt transkulturel psykiatri vil Region Syddanmark fortsat benytte sig af de eksisterende landsfunktioner. 4.3 Snitflader Sammenhængen i indsatsen overfor det enkelte menneske med en sindslidelse er væsentlig for gennemførelsen af det gode patientforløb. Det forudsætter, at samarbejdet mellem de involverede parter og sektorer fungerer optimalt. I den henseende er snitfladerne til praktiserende læger og –speciallæger, kommuner og det somatiske sygehusvæsen betydningsfulde for at sikre det gode forløb. Samarbejdet skal baseres på klare aftaler mellem sektorerne omkring visitation og overgange i forløbet, men lokale forhold, traditioner, interesser og kompetencer vil også have betydning for samarbejdet. 4.3.1. Snitflader til praktiserende læger og -speciallæger Den praktiserende læge varetager behandlingen af personer med lettere psykiske lidelser, ligesom almen praksis varetager rollen som visitator og henviser til speciallæger, voksenpsykiatri og det sociale felt, i det omfang den sindslidende har behov herfor. Derudover er den praktiserende læge en vigtigt samspilspartner i forhold til distriktspsykiatrien, hvor den praktiserende læge i et samarbejde kan gå ind og varetage al eller dele af behandlingen (shared care). Speciallægepraksis udreder og behandler personer med en psykiatrisk lidelse, som alene har behov for et speciallægetilbud og som ikke har nytte af den tværfaglige indsats, der kendetegner distriktspsykiatrien. Det vil være hensigtsmæssigt, at samarbejdet mellem speciallægepraksis og voksenpsykiatrien udbygges via en overordnet samarbejdsstruktur. For almen praksis og speciallægepraksis er det af betydning for samarbejdet med voksenpsykiatrien, at der er en høj grad af tilgængelighed til voksenpsykiatrien i forhold til henvisning, supervision, second opinion samt opfølgning og tilbagemelding i f.t. de patienter, som har været indlagt eller tilknyttet et ambulant tilbud. 4.3.2 Snitflader til kommunerne Traditionelt har samarbejdet med kommunerne omkring voksenpsykiatriske patienter koncentreret sig om indsatsen i forhold til økonomi, sociale tilbud/hjælpe ordninger, job/uddannelse, børn- og ungeområdet. Indsatsen har været baseret på bestemmelserne i Serviceloven.

- 16 -

Med strukturreformen har kommunerne overtaget et større ansvar på hele sundhedsområdet. I forhold til voksenpsykiatrien betyder dette, at samarbejdet og snitfladerne er udvidet til også at omfatte misbrugsområdet og de socialpsykiatriske tilbud. Samarbejdet og snitfladerne mellem region og kommuner reguleres i samarbejdsaftalerne 4.3.3. Snitflader til det somatiske sygehusvæsen Samarbejdet med det somatiske sygehusvæsen er i høj grad initieret af begge områders behov for tilsynsvirksomhed. Oftest koncentrerer samarbejdet sig om patienter inden for de medicinske, neurologiske og obstetriske specialer. Endvidere samarbejder voksenpsykiatrien med det anæstesiologiske speciale i forhold til anæstesiologisk bistand til elektrochok behandling. Af hensyn til at bevare og udbygge samarbejdet med de ovenfor nævnte somatiske specialer vil det være hensigtsmæssigt, at psykiatrien inddrages og tænkes ind i relation til den fremtidige specialeplanlægning indenfor medicin, neurologi, gynækologi/obstetrik og anæstesiologi. Samarbejdet med somatikken bør baseres på konkrete samarbejdsaftaler. Med henblik på udvikling af samarbejdet bør der også indgå elementer i regi af et kompetencecenter, der sikrer uddannelse af somatiske læger i psykiatriske problemstilliner, således at voksenpsykiatrien, grundet rekrutteringsproblematikken i psykiatrien, aflastes for dele af tilsynsvirksomheden. 4.3.4. Snitflader til øvrige områder indenfor psykiatrien Udgangspunktet for specialeplanlægningen er, at voksenpsykiatrien har behandlingsansvaret for alle med psykiatriske lidelser i aldersgruppen mellem 18 og 70 år.

Temagruppen er bevidst om, at der i forhold til aldersgruppen vil være glidende overgange til tilbuddene i henholdsvis Børne- og ungdomspsykiatrien og geronto psykiatrien, hvor det beror på en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde af, hvor patienten mest hensigtsmæssigt tilknyttes.

- 17 -

5. Befolkningsunderlag for voksenpsykiatriske funktioner 5.1 Befolkningsunderlag for en hovedfunktion I mange sammenhænge er det anført, at befolkningsunderlaget for en voksenpsykiatrisk hovedfunktion, bestående både af ambulante og stationære funktioner, skal være mellem 150.000 – 300. 000 borgere. Men det skal bemærkes, at der ikke findes national eller international evidens for anbefalingerne af et givent befolkningsunderlag. Optageområdernes størrelse må derfor baseres på muligheden for at skabe en bæredygtig hovedfunktion, der er stand til at varetage udredning, diagnostik og behandling af alle diagnoser i målgruppen. Som anført i de politiske hensigtserklæringer udgør den ambulante psykiatri defineret som distriktspsykiatrien indgangsporten til voksenpsykiatrien. For at sikre tilgængeligheden er det af afgørende betydning, at distriktspsykiatrien har en lokal forankring, således at hver kommune kun er tilknyttet et center. Samlet set skal størrelsen på optageområderne for de distriktspsykiatriske centre udover faglige hensyn tilpasses kommunegrænser og øvrige lokale forhold. Temagruppen vurderer, at et distriktspsykiatrisk center som hovedregel skal have et optageområde på minimum 55-60.000 borgere, dog med mulighed for afvigelse. For at hovedfunktionen skal kunne varetage ambulante og stationære opgaver med den fornødne faglige kvalitet og bæredygtighed og dermed være i stand til at rekruttere og fastholde personale vurderer temagruppen, at befolkningsunderlag på 250.000-300.000 borgere i Region Syddanmark vil være nødvendigt, svarende til 4-5 distriktspsykiatriske centre i en hovedfunktion. Temagruppen har lagt til grund for størrelsen af befolkningsunderlaget for en hovedfunktion i Region Syddanmark, at funktionen skal have en sådan størrelse, at den i sit behandlingsspektrum kan rumme langt hovedparten af alle psykiatriske lidelser og kompleksitetsgrad, således at der er den fornødne faglige bredde i funktionen. Samtidig er det også af væsentlig betydning, at hovedfunktionen har en størrelse, der sikrer en faglig bæredygtighed gennem skabelsen af faglige miljøer, der muliggør rekruttering og fastholdelse af personale og endvidere en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet. Temagruppen er opmærksom på, at et optageområde på 250-300.000 giver basis for 4-5 hovedfunktioner i Region Syddanmark med 95-115 senge hver, under forudsætning af, at antallet af senge i voksenpsykiatrien er uændret. Dette vil få konsekvenser for patienter og pårørende i form af længere geografisk afstand til den del af hovedfunktionen, hvor den stationære behandling foregår. Men temagruppen vurderer, at den øgede kvalitet og bæredygtighed kompenserer for afstanden, når der samtidig sikres en udbygning af de distriktspsykiatriske tilbud både geografisk og i form af øget tilgængelighed døgnet rundt.

- 18 -

5.2 Befolkningsunderlag for en specialfunktion I relation til at fastlægge befolkningsunderlaget for en specialfunktion og kompetencecenter findes der, som det også er tilfældet i forhold til hovedfunktionens befolkningsunderlag, ingen foreliggende evidens hverken national eller international for en given størrelse. Som det også anføres i afsnittet om hovedfunktionen må størrelsen af funktionens optageområde baseres på mulighederne for at skabe en bæredygtig funktion. Temagruppen tager udgangspunkt i, at en specialfunktion/kompetencecenter oprettes et sted i regionen og dermed dækker hele regionen. Dog skal være mulighed for at oprette satellitfunktioner. Det betyder, at optageområdet for en specialfunktion i Region Syddanmark er svarende til 1,2 millioner borgere. 5.3 Behov for en psykiatrisk skadestue

I Region Syddanmark findes der pt. 3 åbne psykiatriske skadestuer i Odense, Kolding, Esbjerg,

Temagruppen har drøftet to væsentlige forhold, der gør det relevant at overveje, hvorvidt der i Region Syddanmark fremadrettet skal være åbne psykiatriske skadestuer.

Nærværende specialeplanlægning bygger på, at der anbefales en udbygning af de ambulante tilbud i voksenpsykiatrien i form af en øget tilgængelighed og med en indbygget mulighed for subakut vurdering indenfor 24-48 timer. Når denne udbygning er gennemført, vurderes det dels fra voksenpsykiatrien, men også fra praktiserende læger og speciallæger, at behovet for akut indlæggelse vil falde markant. Et andet væsentligt forhold, som temagruppen har taget med i sine overvejelser, er ressourceforbruget i form af vagtberedskab ved en åben skadestue over for den psykiatrifaglige nytte, der generes via tilbuddet. I lyset af de rekrutteringsvanskeligheder der præger psykiatrien, vurderer temagruppen, at opretholdelsen af åbne psykiatriske skadestuer stiller særligt store krav til den faglige og behandlingsmæssige gevinst ved funktionen. En ændring af skadestuefunktionerne vil medvirke til, at det bliver muligt at omlægge lægetimer fra vagt til arbejde i dagtid. Temagruppen anser det for fuldt forsvarligt overfor borgerne og fornuftigt både fagligt og økonomisk, at Region Syddanmark på sigt etablerer visiterede skadestuer frem for åbne. Temagruppen konstaterer, at der ikke foreligger tilstrækkelig evidens for at anbefale opretholdelse og eventuel udbygning af åbne psykiatriske skadestuer. Temagruppen anbefaler således, at der iværksættes en nærmere analyse af den faglige nytte og udnyttelse af de eksisterende åbne psykiatriske skadestuer i Region Syddanmark. Det anbefales, at analysen gennemføres som en fagligt audit, og danner udgangspunkt for den fremtidige plan på området. Det skal bemærkes, at temagruppen ikke har forholdt sig til øvrige afledte konsekvenser ved en ændring af den psykiatriske skadestuefunktion, det være sig borgernes oplevelse af tilgængelighed og tryghed og de afledte konsekvenser for henholdsvis somatikken og almen praksis samt speciallægepraksis.

- 19 -

6. Beskrivelse af hoved og specialfunktioner 6.1 Hovedfunktion I det følgende beskrives kravene til og indholdet af en voksenpsykiatrisk hovedfunktion i Region Syddanmark. Hovedfunktionen skal ses som en samlet organisatorisk enhed bestående af en ambulant funktion og en døgnfunktion. Den ambulante funktion omfatter distriktspsykiatri herunder opsøgende psykoseteam, ambulatorie- og dagfunktioner samt øvrige ambulante team. Den organisatoriske samling vil være medvirkende til at sikre sammenhæng i patientforløbene internt i voksenpsykiatrien. Hovedfunktionen skal være i stand til at varetage udredning, diagnostik og behandling af alle diagnoser i målgruppen uanset lidelsens sværhedsgrad og kompleksitet, samt tilsynsvirksomhed overfor de somatiske afdelinger og konsulentbistand til kommunale og regionale institutioner. Behandlingen af mere komplekse og sjældent forekomne tilstande vil i nogle tilfælde foregå i hovedfunktionen i samarbejde med en specialfunktion eller et kompetencecenter. 6.1.1. Den ambulante funktion Den ambulante funktion er som nævnt opbygget af 3 elementer, som hører organisatorisk sammen med en fælles personalegruppe:

• Distriktspsykiatri • Ambulatorium-/dagfunktion • Ambulante team.

Den ambulante funktion danner indgangsporten til voksenpsykiatrien. Formålet hermed er at sikre, at så stor en andel som muligt af den psykiatriske behandling varetages tæt på den enkelte borgers lokale miljø. For at sikre tilgængeligheden anbefaler temagruppen, at den ambulante funktion organiseres, så der er mulighed for en udvidelse af åbningstiden. Endvidere anbefales det, at henvendelse sker efter forudgående lægevisitering fra enten praktiserende læge/speciallæge eller vagtlægen. For patienter, der allerede er i behandling i distriktspsykiatrien kan der tilbydes mulighed for kontakt med personalet gennem en hotline funktion uden forudgående lægevisitering. Ved henvendelse skal det være muligt at tilbyde subakutte tider til samtale/behandling inden for 24-48 timer efter henvendelsen, afhængigt af henvendelsens karakter. Alle ambulante funktioner indgår i og udgår fra de distriktspsykiatriske centre. De enkelte elementer i den ambulante funktion beskrives nærmere nedenfor Distriktspsykiatri Distriktspsykiatrien kendetegnes ved en særlig grad af fokus på patientens sociale omgivelser, social inklusion, sociale behov, netværksarbejde og forebyggelse i lokalsamfundet. Arbejdet foregår ofte i patientens hjem eller lokale miljø, og tilgangen er i høj grad opsøgende og fastholdende, samtidig med at indsatsen også er rettet mod netværket og koordinerer behandlingen med anden

- 20 -

tværsektoriel indsats. Den distriktspsykiatrisk behandling er rettet mod de patienter, der har behov for en mere vedvarende og tværsektoriel behandlingsindsats. Personalet i distriktspsykiatrien er sammensat af speciallæger, minimum 2-3 speciallæger pr center, psykologer, sygeplejersker, terapeuter, socialrådgivere og social og sundhedsassistenter. Andre faggrupper såsom jobkonsulenter, diætister med videre vil også kunne tilknyttes. 2-3 speciallæger pr center betyder, at der kan genereres det fornødne patientflow, således at de øvrige personaleressourcer anvendes effektivt. Samtidig vil tilstedeværelsen af et vist antal speciallæger muliggøre etableringen af et egentligt fagligt miljø med mulighed for udvikling. I regi af hvert distriktspsykiatrisk center etableres et opsøgende psykoseteam, som varetager indsatsen overfor patienter med svære sindslidelser, der som følge af sygdommen har svære funktionsnedsættelser og/eller svært ved at fastholde kontakt/behandling. Ambulatorie- og dagfunktion Ambulatorium/dagfunktionen varetager ambulant behandling ud fra en anden interventionstankegang, end den der kendetegner distriktspsykiatrien. De patienter, som kan benytte ambulatoriet/dagfunktionen vil ikke have behov for den fokus på de sociale funktioner, som kendetegner indsatsen i distriktspsykiatrien. Som udgangspunkt etableres ikke almene ambulatorier men mere specialiserede klinikker med tilbud målrettet til en bestemt lidelse, f.eks. affektiv klinik, angstklinik m.v. De ambulante behandlingsopgaver varetages af læger, psykologer og andet behandlingspersonale, tilknyttet den ambulante funktion. Der kan således være sammenfald af personale i forhold til distriktspsykiatrien. Arbejdet tilrettelægges således, at der i ambulatorierne er mulighed for akut og subakut vurdering af patienter. Dagtilbud er fuldtids aktiv behandling og strækker sig typisk over en afgrænset periode på uger til måneder, med et integreret program, hvor patienterne på 6-timers dage 2-5 dage ugentlig både har behandling i gruppe og individuelt, og hvor behandlingen, der omfatter flere elementer hos flere behandlende faggrupper, samlet udgør en afstemt enhed. Programmerne er lægeligt ledet og tilrettelagt, men kan i stor udstrækning udføres af andre faggrupper end læger, afhængig af det enkelte behandlingselement og den enkelte behandlers uddannelse og erfaring. Ambulante dagprogrammer tilrettelægges typisk for en afgrænset diagnostisk gruppe f.eks. personer med personlighedsforstyrrelse. Ambulante Team Ved hver hovedfunktion oprettes tillige et tidligt intervention team, som er et målrettet ambulant tilbud til unge nydiagnosticerede skizofrene. Afhængigt af behov kan der etableres andre specialiserede tilbud i den ambulante funktion.

- 21 -

6.1.2 Døgnfunktion For at den ambulante psykiatri kan være velfungerende, forudsættes det, at der er adgang til døgnfunktioner med mulighed for skærmning, når behovet herfor opstår. Døgnfunktionen er bagland for den ambulante funktion og overtager behandlingen, hvor dennes tilbud ikke rækker, eller hvor en indlæggelse kan skabe den ro om patienten, som er nødvendig på det stade i behandlingsforløbet. I takt med at distriktspsykiatrien og den øvrige ambulante psykiatri udbygges til at varetage en større del af patientforløbene, vil de patienter som indlægges være meget alvorligt syge og dermed kræve tilstedeværelse af de fornødne kompetencer og bemanding, der kan sikre intensive forløb. Dette skal der tages højde for i forhold til bemanding af afsnittene. Døgnfunktionen skal have en størrelse, der giver mulighed for en vis specialisering indenfor funktionen og samtidig giver nogle hensigtsmæssige afsnits størrelser. Temagruppen kan ikke anbefale, at en døgnfunktion spredes geografisk, idet gevinsten ved etablering af de store funktioner i form af fagligt miljø, reduktion i antal af beredskaber, derved går tabt. Temagruppen anbefaler, at alle døgnfunktionerne opbygges som afsnit med mulighed for skærmning, derved undgås kontinuitetsbrud under indlæggelsen. En forudsætning herfor er, at de retspsykiatriske tilbud udbygges som planlagt til at håndtere en større målgruppe. Personalegrupperne i en døgnfunktion skal være sammensat af plejepersonale, terapeuter, socialrådgivere, psykologer og lægeligt personale. Patientgruppen vil have behov for øget fysio-/ergoterapi under indlæggelsen, ligeledes anbefaler temagruppen, at der ved behov for fastvagt anvendes uddannet personale. Temagruppen vurderer, at der på sigt skal arbejdes hen imod, at personalesammensætningen i døgnfunktionen giver mulighed for en styrkelse af behandlerkompetencerne med henblik på en optimering af patientforløbene. De mere intensive behandlingsforløb øger belastningen i sengeafsnittene og det er således en forudsætning at kompetencerne blandt miljøpersonalet også udvikles og at normeringerne er tilstrækkelige. Temagruppen anbefaler, at der efterfølgende gennemføres en analyse af hvorledes bemandingen i døgnfunktionen bør tilrettelægges for at kunne varetage de mere intensive behandlingsforløb. 6.2. Specialfunktioner og kompetencecenter 6.2.1. Kompetencecenter Et kompetencecenter kan defineres som en enhed, der fungerer som fagligt flagskib for udvikling, formidling og forskning i forbindelse med behandlingen af særlige målgrupper såsom sjældne og/eller meget komplekse sygdomme, hvor det vurderes, at der er et stort udviklingspotentiale. Kompetencecentrets opgaver omfatter udover egentlig patientbehandling, forsknings- og uddannelsesforpligtigelse, og formidlings- og koordinationsforpligtigelse overfor regionens hovedfunktioner og praktiserende læger og speciallæger i relation til den konkrete målgruppe.

- 22 -

Temagruppen anbefaler, at der i et område af Region Syddanmarks størrelse som udgangspunkt udvikles kompetencecentre indenfor:

• Misbrugspsykiatri, • affektive lidelser af kompleks karakter, • svære psykoser • svære personlighedsforstyrrelser. • Selvmordsforebyggelse.

Endvidere kan der være grobund for centerdannelser i relation til psykoterapi, rehabilitering og psykofarmakologisk ekspertise samt neuropsykiatri og konsultationsliaison psykiatri. Sidstnævnte er et psykiatrisk ekspertområde, som har til opgave at diagnosticere, behandle, forske i og forebygge psykiske forstyrrelser og sygdomme blandt somatiske patienter samt patienter med funktionelle symptomer. Hvordan centrene organiseres, anbefales beskrevet i forbindelse med den videre specialeplanlægning 6.2.2. Specialfunktioner Som beskrevet i afsnittet om målgrupper for voksenpsykiatrien findes der i Region Syddanmark på nuværende tidspunkt specialfunktioner indenfor oligofreni, retspsykiatri, seksuelle forstyrrelser og spiseforstyrrelser, som videreføres og udvikles. Oligofreni Det anbefales på baggrund af en udarbejdet rapport9 på området: o at der sker en styrkelse af den faglige kvalitet og tilgængelighed på området gennem etablering

af et antal opsøgende specialist team. o At et team under lægelig supervision består af – i prioriteret rækkefølge – sygepleje-, pædagog-

og psykologfaglige kompetencer. o at der etableres et virtuelt netværk for de fagpersoner, der arbejder med oligofreni med henblik

på at styrke fagligheden og læringen.

Retspsykiatri Også på det retspsykiatriske område er der udarbejdet en rapport10, hvor det anbefales:

• at der bør ske en specialisering af de retspsykiatriske opgaver for at styrke retssikkerheden og behandlingsforløbene for de retspsykiatriske patienter, minimere risikoen for tilbagefald samt styrke behandlingsmiljøet for de almenpsykiatriske patienter.

• at etablering af de fornødne fysiske rammer og tilknytning et personale med specialindsigt i de love og regler, der gælder på området, prioriteres.

• at man for at styrke rekruttering og det faglige miljø samt forskning og udvikling, samler den retspsykiatriske specialfunktion i en afdeling. Funktionen skal udover ca. 60 døgnpladser (inkl. Anbringelsesdømte) indeholde et ambulant tilbud, med socialpsykiatri, distriktspsykiatri med opsøgende teams og en retspsykiatrisk konsulentfunktion.

9 Psykiatrien i Region Syd, ”Anbefalinger vedrørende oligofrenipsykiatri i Region Syd/Region Syddanmark, nov. 2005 10Psykiatrien i Region syd, ”Raport vedr. afgrænsningen af retspsykiatrien, november 2006

- 23 -

Seksuelle forstyrrelser Ifølge Sundhedsstyrelsen er klinisk sexologi et ekspertområde inden for psykiatrien. Dansk Psykiatrisk Selskab anbefalede som følge af et udvalgsarbejde om sexologiens placering i psykiatrien, at man behandler sexologiske problemer på fire niveauer.

1. Et edukativt niveau som enhver praktiserende læge skal kunne mestre. 2. Et alment sexologisk behandlingsniveau som skal kunne varetages af alle psykiatriske

speciallæger, såvel i praksis som i de psykiatriske institutioner. 3. Et specialiseret sexologisk niveau, hvor der kræves specialviden. Det omfatter behandling af

seksuelle dysfunktioner af sværere grad. 4. Et højt specialiseret niveau med hovedvægt på en integreret psykiatrisk og somatisk

behandling. Det drejer sig således hovedsageligt om behandling af sværere transseksuelle tilstande.

Det må således forudsættes, at alment sexologiske problemstillinger kan behandles overalt i regionen af psykiatriske speciallæger, men at der i regionen bør være et center til behandling af mere sammensatte sexologiske problemstillinger. Spiseforstyrrelser Langt de fleste patienter med spiseforstyrrelser behandles i det psykiatriske voksenområde, hvor patienterne er over 18 år gamle. Sundhedsstyrelsen betragter behandlingen af spiseforstyrrelser som en psykiatrisk specialfunktion. Med henblik på at skabe hensigtsmæssige patientforløb bør behandlingen af spiseforstyrrelser inden for voksenområdet placeres i nærheden af behandlingen inden for børneområdet og der bør ligeledes være fysisk nærhed til den medicinske ekspertise, der beskæftiger sig med området. Som tidligere nævnt anbefaler temagruppen, at ovennævnte specialfunktioner bevares og udvikles. Men inden der foretages en udvidelse skal opgavernes omfang, behandlingsformen, organiseringen, visiteringen og uddannelsesforpligtigelsen analyseres. Et behov for kapacitetsudvidelse må påregnes på sigt, at kunne finansieres helt eller delvist gennem en aflastning af den funktion som hidtil har varetaget opgaven.

- 24 -

7. Konklusion og anbefalinger Temagruppen har i sit arbejde søgt at understøtte de centrale værdier for psykiatrien i Region Syddanmark – tilgængelighed, sammenhæng og faglig kvalitet. Men samtidig gør temagruppen opmærksom på, at anbefalingerne til den fremtidige voksenpsykiatri afgives med udgangspunkt i, at der indenfor psykiatrien er store rekrutteringsproblemer Temagruppen har i udarbejdelse af rapporten ikke taget højde for eller indtænkt de økonomiske konsekvenser, der følger af gennemførelsen af den igangværende psykiatriplanlægning. Temagruppen bemærker, at det ikke alene er muligt at gennemføre specialeplanlægningen gennem en allokering af psykiatriens nuværende ressourcer 8.1. Anbefalinger - det gode patientforløb Temagruppen anbefaler:

• At der udarbejdes detaljerede diagnosespecifikke beskrivelser af det gode patientforløb, ud fra nationale referenceprogrammer og foreliggende klinisk erfaring samt anbefalingerne i denne rapport.

8.2. Anbefalinger – målgruppen Temagruppen anbefaler:

• at målgruppen for voksenpsykiatrien er aldersgruppen 18-70 årige. • at målgruppen for en voksenpsykiatrisk hovedfunktion er de psykotiske patienter, typisk de

skizofrene, personer med tilbagevendende affektive lidelser, de personlighedsforstyrrede og personer med nervøse-, stressrelaterede- og tvangslidelser.

• at kapaciteten til behandling af de ikke psykotiske patienter på sigt udbygges, således at regionen vil kunne leve op til en behandlingsgaranti for denne patientgruppe.

• at de eksisterende specialfunktioner indenfor oligofreni , retspsykiatri, seksuelle forstyrrelser samt spiseforstyrrelser bevares og videreudvikles.

• at der inden en udvidelse af specialfunktionerne foretages en analyse af opgavernes omfang, behandlingsformen, organiseringen, visiteringen og uddannelsesforpligtigelsen, dog ikke for retspsykiatri, som er beskrevet.

• at Region Syddanmark på områderne døvepsykiatri, katastrofe- og militærpsykiatri samt transkulturel psykiatri fortsat benytter sig af de eksisterende landsfunktioner.

• at samarbejdet med almen praksis udbygges med henblik på at almen praksis i et samarbejde kan varetage hele eller dele af behandlingen (shared care)

• at speciallægepraksis i stigende omfang indgår i samarbejdet om varetagelse af hele eller dele af behandlingen for definerede grupper

• at der fremadrettet sker en tæt koordination mellem specialeplanlægningen på det somatiske og det psykiatriske område som en forudsætning for at snitfladerne til og samarbejdet med somatikken løbende udvikles.

- 25 -

8.3. Anbefalinger – befolkningsunderlag for en voksenpsykiatrisk funktion Temagruppen anbefaler:

• at hver hovedfunktion baseres på et befolkningsunderlag på 250.000-300.000. • at befolkningsunderlaget for et distriktspsykiatrisk center minimum er 55-60.000 borgere,

dog med mulighed for afvigelse, således at der i hver hovedfunktion er 4 distriktspsykiatriske centre.

• at hver døgnfunktion har 95-115 senge, som ligger samlet. • at en specialfunktion kun oprettes et sted i regionen og dermed dækker hele regionen. • at der iværksættes en nærmere analyse af den faglige nytte og udnyttelse af de eksisterende

åbne psykiatriske skadestuer i Region Syddanmark. • at analysen gennemføres som en fagligt audit, og danner udgangspunkt for den fremtidige

plan på området. 8.4. Anbefalinger – Beskrivelse af hoved- og specialfunktioner Temagruppen anbefaler:

• at en hovedfunktion består af en ambulant funktion, indeholdende distriktspsykiatri, ambulatorium/dagfunktion og team funktioner samt en døgnfunktion.

• at distriktspsykiatrien danner indgangsporten til voksenpsykiatrien • at distriktspsykiatrien har en lokal forankring, således at hver kommune som udgangspunkt

kun er tilknyttet et center. • at åbningstiderne i distriktspsykiatrien udvides • at henvendelse sker efter forudgående lægevisitering fra enten praktiserende

læge/speciallæge eller vagtlægen • at patienter, der allerede er i behandling i distriktspsykiatrien tilbydes en direkte hotline

kontakt uden forudgående lægevisitering. • at der gives mulighed for subakut vurdering behandling indenfor 24-48 timer i

distriktspsykiatrien • at der i regi af hvert distriktspsykiatrisk center etableres opsøgende psykoseteam • at der i regi af hver hovedfunktion oprettes et tidligt interventionsteam • at alle døgnfunktionerne opbygges som afsnit med mulighed for skærmning, • at de retspsykiatriske tilbud udbygges som planlagt til at håndtere en større målgruppe. • at det analyseres, hvordan bemandingen i en døgnfunktion skal være for at kunne håndtere

de intensive behandlingsforløb • at den videre specialisering fortrinsvis sker gennem etablering af kompetencecentre som

faglige flagskibe • at der fremadrettet udvikles kompetencecentre for misbrugspsykiatri, affektive lidelser af

kompleks karakter, svære psykoser, patienter med svære personlighedsforstyrrelser, samt på sigt psykoterapi, rehabilitering, psykofarmakologi, neuropsykiatri og konsulationsliaison-psykiatri.

• at etablering af kompetencecentre, organisering og indhold beskrives nærmere i forbindelse med en specifik specialeplanlægning

- 26 -

8. Litteraturliste Dansk Psykiatrisk Selskab, ”Psykiatriens kerneopgaver og udfordringer 2004-2010” , 2004 Dansk Selskab for Distriktspsykiatri, ”Psykiatri 2007 status og visioner”, april 2007 Danske Regioner, ”Behandlingsgaranti i psykiatrien – udfordringer og muligheder”, november 2006 Danske Regioner, ”Specialisering og faglig bæredygtighed inden for psykiatrien” , april 2006 Region Hovedstaden, ”Forslag til Psykiatriplan” , udkast af 20. januar 2007 Region Syddanmark, ”Rapport vedr. afgrænsning af retspsykiatrien i Region Syddanmark”, november 2006 Region Syddanmark, ”Statusrapport – kvalitativ og kvantitativ status og vurdering af psykiatrien i Region Syddanmark”, februar 2007

- 27 -

Bilag 1

Politiske hensigtserklæringer for den videre psykiatriplanlægning i 2007 og køreplan for Udviklingsplanprocessen– til godkendelse på regionsrådsmøde den 5. marts

1. Politiske hensigtserklæringer for den videre psykiatriplanlægning i 2007 Den politisk vedtagne vision fra 2006 for psykiatrien i Region Syddanmark er: • At udvikle den psykiatriske virksomhed ud fra nøglebegreberne kvalitet, sammenhæng og høj

grad af tilgængelighed i dialog med patienter, brugere og pårørende • At optimere psykiatriområdets ressourcer gennem innovative og forskningsbaserede initiativer,

der bidrager til den faglige udvikling såvel regionalt som nationalt • At videreudvikle en kultur, der fremmer glæde og udviklingsmuligheder hos den enkelte og som

skaber tillid til området hos såvel brugere og borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere Visionen sætter fokus på følgende centrale temaer for psykiatri-indsatsen i Region Syddanmark: 1. Sammenhæng 2. Tilgængelighed (og specialisering) 3. Kvalitet 4. Faglighed og engagement 5. Dialog – tillid/tryghed 6. Nytænkning-forskning 7. Effektiv ressourceudnyttelse I forhold de enkelte temaer skal den kommende psykiatriplanlægning tage afsæt i følgende hensigtserklæringer: 1. Den sindslidende skal opleve sammenhæng i behandlingen – og sammenhæng med den

socialpsykiatriske indsats. Sindslidende skal have den nødvendige, men samtidig mindst indgribende hjælp, så de kan leve en så normal tilværelse som muligt. Derfor: • er der brug for en bred vifte af almenpsykiatriske og specialiserede tilbud. • skal debuterende yngre psykisk syge have hurtig og intensiv hjælp med henblik på at

forbedre mulighederne for rehabilitering • skal ældre med sindslidelser på linie med andre patienter sikres mulighed for i eget hjem

eller på plejehjem ambulant udredning og behandling fra udgående teams og om nødvendigt indlæggelse mhp. diagnosticering og behandling

• skal de psykiatriske tilbud fungere så tæt på patienterne som muligt og velkoordineret mellem kommuner, praksislæger, behandlingspsykiatri/socialpsykatri, somatik m.v.. For nogle sindslidende er der behov for specialiserede tilbud

• skal ”Det gode patientforløb” være omdrejningspunktet for organisering af den psykiatriske indsats

• skal der på børne- og ungdomspsykiatriske område sikres et tæt samarbejde med kommunerne, så børne- og ungdomspsykiatrien får bedre muligheder for at målrette indsatsen i behandlingssystemet mod dem, der har gavn af den

- 28 -

2. Regionens tilbud skal udvikles mod endnu højere grad af tilgængelighed. Tilgængelighed er

meget andet end en fysisk tilgængelighed, det kan også være gennem forskellige kommunikationsplatforme. Langt de fleste sindslidende, der har brug for et behandlingstilbud i regionen skal have det i psykiatriens basisenhed – den lokale distriktspsykiatriske/ambulante tilbud eller den nærmeste almenpsykiatriske afdeling. Der skal samtidig være den nødvendige og tilstrækkelige specialisering af det psykiatriske behandlingstilbud. Derfor: • skal distriktspsykiatrien/den ambulante psykiatri være indgangsporten og

omdrejningspunktet i den fremtidige behandlingspsykiatri. • skal der arbejdes henimod en veludbygget distriktspsykiatri med bl.a. opsøgende

psykoseteams og tidlige interventions team/OPUS-teams. Herved kan indsatsen over for den enkelte sindslidende bliver bedre og ikke mindst bedre planlagt, så behovet for skadestuer og akut indlæggelse blive mindre.

• skal ventetiden på børne- og ungdomspykiatrisk behandling ned gennem en styrkelse af området og en øget udnyttelse og koordinering af de eksisterende børne- og ungdomspsykiatriske tilbud

• skal den retspsykiatriske indsats styrkes for at dække regionens behov og sikre en høj kvalitet i tilbuddet. Der skal ses på både sengekapaciteten, der er under pres og ikke mindst styrkelse af den særlige ambulante og opsøgende indsats for denne målgruppe.

• skal der tænkes i nye tiltag – fx regionalt dækkende akuttelefon, telemedicin, elektronisk kommunikation – der kan bidrage til at forbedre borgernes og psykiatriens samarbejdspartners oplevelse af tilgængelighed

3. Der skal sættes større fokus på kvalitet i den samlede indsats for sindslidende. Derfor:

• skal psykiatrien etablere en kvalitetsorganisation på alle niveauer og sammen med somatikken indgå i et fælles kvalitetsarbejde med patientsikkerhed og akkreditering

• skal socialpsykiatrien og den samlede indsats mellem de enheder der behandler og støtter de psykiske syge evalueres systematisk

• skal der løbende laves patienttilfredshedsundersøgelser og resultaterne heraf skal bruges aktivt i forbedring af indsatsen

• skal mulighederne for reduktion af tvang vurderes løbende

4. En indsats af høj faglig kvalitet og med nærvær i relationen til de sindslidende forudsætter et velkvalificeret og motiveret personale alle steder, der arbejder med psykisk syge. Derfor: • er efteruddannelse og et godt arbejdsmiljø centrale faktorer i den nødvendige udvikling af de

faglige kompetencer • skal der skabes vilkår, der understøtter, motiverer og fastholder det nuværende personale og

rekruttering af nye medarbejdere • skal mulighederne for bedre rekruttering af læger, effektiv tilrettelæggelse af indsatsen i

retning af mere tid til patientkontakt og mere dagtid/mindre vagttid og at andre medarbejdergrupper varetager opgaver, der i dag varetages af læger indtænkes i planlægningen

• skal der sikres opdateret viden hos alle der arbejder med psykisk syge – det gælder også almen praksis, privatpraktiserende speciallæger og kommunerne. Det skal sikre at nye viden og medicin bruges konstruktivt i den samlede behandling af patienterne.

- 29 -

5. Patienter og pårørende er vigtige samarbejdspartnere, der skal inddrages i regionens tilbud og tilrettelæggelse og udvikling af disse. Adgang til viden om psykisk sygdom er centralt. Respekt og synlighed om psykiatrien og de sindslidende i forhold til befolkningen/borgerne er centralt for både de sindslidendes livsbetingelser og psykiatriens arbejdsvilkår. Derfor: • skal der udarbejdes en patient- og pårørendepolitik, der skal udgøre den overordnede ramme

for indsatsen • skal patienterne og de pårørende, som patienterne ønsker inddraget, tages med på råd i

tilrettelæggelse af den konkrete indsats. • skal kontakten mellem patient og behandler være præget af den synsvinkel at det er muligt

helt eller delvist at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser • skal der sikres adgang til patient- og pårørendeundervisning, der sikrer dem den nødvendige

viden om sygdommen, der skal til for at de kan leve i og med den psykiske sygdom og bidrage til at understøtte behandlingen.

• skal børn i familier med psykisk syge have særlig opmærksomhed • skal informationsindsatsen overfor den øvrige befolkning styrkes gennem fx regionalisering

af Psykiatrisk Informationscenter i Vejles nuværende informationsindsats og i tæt samarbejde med kommunerne

• skal den proaktive eksterne kommunikation styrkes bl.a. arbejde med fortællinger om den vellykkede psykiatri.

6. Psykiatrien ønsker at være en vidensskabende organisation gennem styrket fokus på

nytænkning og forskning indenfor regionens egen psykiatri. Sammen med inddragelse og spredning af den nyeste viden, der er samlet udenfor regionen skal det sikre at den psykiatriske behandling og støtte baseres på den nyeste evidens. Derfor: • skal der udvikles en forskningsstrategi for psykiatrien, der både skal sikre et stærkt

forskningsmæssigt centrum - regionens universitetsafdeling - og understøtte forskningsaktiviteter rundt om i regionen.

• skal der være fokus på både grundforskning og sundhedstjenesteforskning • skal kvalitetsudvikling på det socialpsykiatriske område opprioriteres • skal psykiatrien indgå i tæt samarbejde med det øvrige sundhedsområde og Syddansk

Universitet på forskningsområdet 7. Region Syddanmarks samlede forbrug på psykiatriområdet er lavt, sengetallet er lavt og

produktiviteten er samlet set høj sammenlignet med resten af landet. Indenfor regionen er der dog en stor variation på disse områder. Psykiatrien skal selv bidrage til finansiering af udviklings- og forskningsaktiviteter gennem løbende fokus på effektiv ressourceudnyttelse i driften. Derfor: • skal der løbende gennemføres benchmarking, best practice målinger mellem afdelinger og

centre i regionen • skal de psykiatriske sengeafdelinger have den nødvendige volume, der skal til for at sikre

både en rationel drift og en høj faglig kvalificeret og specialiseret behandling. Det kan fx være nødvendigt at samle sengepsykiatrien på færre matrikler sideløbende med udbygning af distriktspsykiatrien i lokalområdet.

• skal planlægningen sikre flere tilgængelige behandlingsressourcer i dagtiden og mere tid til patientkontakt. Det kan ske gennem færre beredskaber end i dag.

• skal sengekapaciteten, som en meget udgiftstung behandlingsform, samlet set og på de enkelte områder vurderes kritisk. På nogle områder er der et pres på sengekapaciteten, mens

- 30 -

der på andre områder tegner sig muligheder for reduktion gennem omlægning til mere ambulant behandling. Samlet set kunne det fx gå i retning af uændret antal senge, men en anden fordeling end i dag.

• skal der ske en udvikling i retning af øget ambulant behandling, der hvor det er fagligt, kvalitetsmæssigt og økonomisk-effektivt velbegrundet og fordelagtigt.