Samskabende p¦dagogik - BUPL .3 Dette inspirationsh¦fte formidler id©er til udvikling af samarbejdet

  • View
    212

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Samskabende p¦dagogik - BUPL .3 Dette inspirationsh¦fte formidler id©er til...

  • Samskabende pdagogikMod nye deltagelsesmuligheder for brn og unge p kanten

    Et inspirationshfte

  • 2

    Samskabende pdagogikMod nye deltagelsesmuligheder for brn og unge p kanten

    Denne pjece og undersgelsen bag er gennemfrt og udarbejdet af:

    Lars Arndal, Lektor, Institut for skole og lring, Professionshjskolen Metropol

    Britt Blaabjerg-Hansen, Lektor, Institut for skole og lring, Professionshjskolen Metropol

    Andy Hjholdt, Lektor, Institut for skole og lring, Professionshjskolen Metropol

    Rikke Mller Johannesen, Lektor, VIA University College

    Susanne Lykke Stein, Lektor, VIA University College

    September 2017

    Der er behov for nye samarbejds-former, hvor hverdagens kultur, praksis & vaner gentnkes. Dette kan et samarbejde med fokus p samskabelse bidrage til.

  • 3

    Dette inspirationshfte formidler ider til udvikling af samarbejdet mellem klub og skole med

    henblik p at skabe de bedst mulige deltagelsesmuligheder for brn og unge med svag skole-

    tilknytning.

    Hftet er udarbejdet med udgangspunkt i resultater fra undersgelsen Samskabende pda-

    gogik mod nye deltagelsesmuligheder for brn og unge p kanten [herefter blot benvnt

    Samskabende pdagogik]. En af hovedkonklusionerne i undersgelsen var netop, at der er

    behov for nye samarbejdsformer, hvor hverdagens kultur, praksis & vaner gentnkes. Dette kan

    et samarbejde med fokus p samskabelse bidrage til.

    I Samskabende pdagogik har pdagoger fra fire fritidsklubber og lrere p mellemtrinnet

    p de tilknyttede fire skoler eksperimenteret med udvikling af en ny og bedre indsats for de

    11-14-rige. Undersgelsen blev gennemfrt fra juni 2016 til juni 2017 med sttte fra BUPLs

    strategiske forskningspulje og midler fra forsknings- og udviklingsmiljerne ved henholdsvis VIA

    University College og Professionshjskolen Metropol.

    Formlet med projektet har vret at understtte det pdagogiske arbejde med at udvikle en

    forebyggende pdagogisk praksis for brn og unge. Samtidig har projektet haft som ml at

    oparbejde viden om brugen af den pdagogiske faglighed i det tvrprofessionelle samarbejde

    og om, hvilke pdagogiske kompetencer et sdant samarbejde krver. Konkret har projektet

    arbejdet ud fra flgende undersgelsessprgsml:

    Hvilken betydning har den pdagogiske faglighed og kompetencer i nye indsatsformer i det forebyggende arbejde i fritid og skole?

    Hvilke nye konkrete interaktionsformer, som inddrager brn og unges perspektiver p deres fritids- og skoleliv, kan pdagoger og lrere i

    fllesskab udvikle og anvende?

    Vi hber, at hftet kan inspirere til fortsat udvikling af samarbejdet p tvrs af landets fritids-

    klubber og skoler. Samtidig hber vi, at materialet kan tjene til inspiration for uddannelse og

    kompetenceudvikling af pdagoger, som har deres nuvrende eller fremtidige virke i skole-/

    fritidsfeltet.

    Der skal lyde en stor tak til de pdagoger og lrere, som har deltaget i projektet. Deres aktive

    involvering har skabt grundlaget for dette inspirationsmateriale.

    Inspirationshftet er opdelt i tre dele.

    I frste del beskriver vi en id til, hvordan en samarbejdsproces med ml om at samskabe en ny

    og bedre indsats overordnet kan organiseres. Denne procesmodel er afprvet i undersgelsen,

    som ligger til grund for dette inspirationsmateriale.

    I anden del beskrives fire eksempler p, hvad det konkrete samarbejde i projektet Samskabende

    pdagogik har resulteret i, nr pdagoger og lrere i fllesskab har skabt nye indsatser for

    brn og unge p kanten.

    I tredje del formidler vi i kort form fire temaer, som projektet Samskabende pdagogik har fre-

    manalyseret p tvrs af de fire eksperimenterende samskabelsesprocesser med srligt fokus

    p, hvilke pdagogiske kompetencer der for alvor kommer i spil i samarbejdet.

    Forord

  • 4

    DEL 1 // EN PROCESMODEL MED FOKUS P BRNENES STEMME

    Workshop 1Har fokus p at spore det professionelle blik hen mod, hvordan brnene ser deres situation i skole og klub.

    Fr I begynder at tale om, hvad I sammen kan gre, er det vigtigt at have et nuanceret samlet billede af de brn, som I vil udvikle nye tiltag til.

    Pdagoger og lrere ser ofte noget forskelligt, fordi de mder barnet i forskellige kontekster, stter forskellige krav etc. Det m og skal udnyttes pdagogisk, fordi barnet ofte fremviser forskellige styrkesider i forskellige sociale kontekster.

    Sprgsml, I kan stille hinanden

    Hvad gr, siger og tnker det enkelte barn i klub og skole? Hvordan ser pdagogen barnets deltagelse? Hvordan ser lreren barnets deltagelse? Hvilke fllestrk kan I f je p, nr det glder brnenes tanker,

    flelser, handlinger og udsagn? Hvilke forskelle kan I f je for, og hvordan kan I bruge disse forskelle konstruktivt?

    Inden nste workshop

    Tal med brnene(!) (strukturerede eller ustrukturerede samtaler med flles tema) om deres situation, men ogs om, hvad de tror kunne f dem til at f bedre dage i klubben og skolen.

    Overvej hvad I kunne gre for det enkelte barn eller for en gruppe af brn.

    Workshop 2Har fokus p, hvad I kan gre som professionelle sammen. Nu skal de konkrete ider p bordet og formes, s I kan prve dem af. Husk, at br-nenes indspil er vigtige. Pdagoger og lrere kan noget forskelligt, som skal bringes i spil i tiltaget. Det er en god id at vre tydelig om, hvad det er. Gr iden s konkret, at den er lige til at stte i gang.

    Sprgsml, I kan stille

    Hvad ville barnet sige, at I skulle gre for, at det havde den bedst mulige skole- og klubdag?

    Hvad kunne du/I gre mindre/mere af, for at det kunne ske? Hvem skulle gre hvad? Og hvornr? Hvor ofte? Hvor? Sammen med

    hvem? Hvis I fra klubben skulle give lrerne/skolen et godt rd, hvad ville

    barnet s gerne hre jer sige? og omvendt?

    Inden nste mde/workshop

    Forsg jer med det nye tiltag. Hold blikket fast p, hvordan brnene reagerer. Tal med brnene om det, I gr.

    Det kan have stor betydning for alle brn p

    mellemtrinnet, hvorvidt de bruger klubben

    som et vrested. I klubregi kan de knytte

    forbindelser til kammerater og voksne p

    andre mder, end de kan i skolen.

    Viden om, hvordan srligt brn i vanskelige

    situationer deltager i bde klub og skole, har

    stor betydning for, hvad pdagoger og l-

    rere sammen kan gre for at handle p disse

    brns udfordringer. nsker man at udvikle

    en ny og bedre indsats, er brnenes stem-

    me derfor vigtig, da brnene ofte har gode

    ider og indsigtsfulde betragtninger om de-

    res institutions- og skoleliv. Dem kan pda-

    goger og lrere bruge som ressource, nr

    man sammen skal gre tingene anderledes

    i fllesskab.

    For at sikre, at brnenes stemmer bliver hrt,

    er det vigtigt at have systematik i samarbej-

    det. Det gr det lettere at inddrage dem og

    skabe meningsfuldhed i indsatserne for brn

    med svag tilknytning til skolen.

    I projektet Samskabende pdagogik an-

    vendte vi en simpel samskabelsesmodel i

    udviklingen af nye flles lsninger over tre

    workshops af ca. tre-fire timers varighed.

    Iden bag modellen er, at den kan anvendes

    som inspiration til, hvordan man kan orga-

    nisere samarbejdet mellem pdagoger og

    lrere ift. udvikling af nye flles indsatser.

    Indholdet i de tre workshops og fokuspunk-

    ter prsenteres her i kort format.

  • 5

    Workshop 3Har fokus p, hvordan I kan gre det nye tiltag tilgngeligt og anvendeligt for andre i jeres klub og skole og mske andre steder. Det handler om at beskrive jeres tiltag s prcist og detaljeret, at andre let kan prve det af i nye kontekster.

    Sprgsml, I kan stille

    Hvad virkede godt og skal videre til andre? Hvilke trin bestod jeres flles indsats af? Hvad var pdagogens rolle?

    Hvad var lrerens rolle? Hvordan sikrede I, at brnenes stemme blev hrt?

    Videre fra workshoppen til andre

    Vlg en mde at beskrive jeres tiltag. Vil I lave et videoopslag, en lille pjece, et oplg eller andet?

    Find ud af, hvordan I kan f jeres id videre ud i klubben og p skolen eller mske til andre klubber og skoler (hjemmeside, faglige netvrk, kurser).

    DEL 1 // EN PROCESMODEL MED FOKUS P BRNENES STEMME

    Vi lrere ser lige pludseligt p de her drenge med andre jne. Der er faktisk noget, de godt kan og noget, de godt vil. Der er noget, de interesserer sig for, og [de er, red.] ikke hele tiden kede af at g i skole. Ogs det er med, at vi stter fokus p drengegruppen og siger, at vi faktisk gerne vil jer. Og gre noget for jer. Det fr drengene til at vre mere medspillere end modspillere. Ser tegn p, at det er vrd at g i skole.

  • 6

    DEL 2 EKSEMPLER P SAMARBEJDER

    Eksempel 1 Kend dine brn Kend din kommune!Pdagogerne og lrerne sidder sammen p frste workshop. Snakken gr om brnene og deres trivsel i skolen. En af pdagogerne sprger: Hvordan oplever brnene at g i klasserne? Det havde bde pdago-gerne og lrerne egentlig lidt svrt ved at svare p. S sprgsmlet re-sulterede i en flles beslutning om at gennemfre samtaler med brnene i skolens to 5. klasser om deres oplevelse af at g i skole. Mlet var at bruge brnenes oplevelser som afst for det videre udviklingsforlb p tvrs af klub og skole.

    I samtalerne med brnene viste der sig et mnster: En del af drengene og pigerne syntes ikke, at de havde mange sociale relationer p tvrs af klasserne. Det var noget, som flere af brnene efterlyste. Isr eleverne i den ene klasse med meget f elever efterspurgte flere og andre relationer.

    Med viden fra brnesamtalerne besluttede pdagogerne og lrerne derfor at forsge at fremme udviklingen af en mere flles rgangskultur og at styrke relationerne