Click here to load reader

Læs om alle tema NYHEDERNE - BUPL

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Læs om alle tema NYHEDERNE - BUPL

Inklusion indhold
>Vidensdeling, samarbejde på tværs af faggrupper og sågar en kunstinstallation. Mens nogle advarer mod, at guldrandet spe- cialviden smuldrer i inklusionens navn, eksperimenterer andre for at løse udfordringen. Det kan lykkes, viser erfaringen.
Af Marie Bille og Anne Anthon Andersen, b&[email protected] Illustration: Jørgen Stamp
tema
14
16
18
SIGEr, At DE ArBEJDEr MålrEttEt MED InKluSIon
Scan koden og gå direkte til kataloget.
Eller send en mail til [email protected] med navn og adresse – så sender vi det trykte katalog … gratis!
Læs om alle NYHEDERNE
13børn&unge | nr. 06 | 20. marts 201412 12
Viden er guld og guldet skal med
børn&unge | nr. 06 | 20. marts 2014 1514
inklusion
B ørn med særlige behov og udfor- dringer kan få en bedre hver- dag i folkeskolen, hvis SFO'ens pædagoger, folkeskolens lære- re og PPR-medarbejdere indgår i et praksisnært samarbejde med specialinstitutionernes lærere og pædagoger.
Der er nemlig udviklet en solid faglig viden og praksis i specialinstitutionerne, og den viden kan komme mange flere børn til gavn gennem samarbejder med institutioner og skoler på normalområdet.
Det konkluderer forskere fra RUC i rappor- ten ’Projekt Sundhedsfremmende Pædagogik i Hverdagskulturen’.
»Specialinstitutioner har udviklet deres praksis og kvalitet igennem mange år, men de har været isoleret. Bare det, at de begynder at kommunikere med hinanden og udvikle
viden og erfaring, er interessant. Dernæst er der bud efter dem i og med, at man sætter en inklusionsdagsorden politisk. Så det gælder om at få dem i spil,« siger lektor og leder af forskningsprojektet Jesper Holm fra RUC.
Vidensdeling. Efter projektets afslutning har institutionerne indgået forskellige typer af samarbejder, der sikrer, at deres viden og erfaring kommer i spil til gavn for børn og unge der, hvor de er i fremtiden.
Specialinstitutionen Sigrid Undset i Ka- lundborg samarbejder for eksempel med folkeskolerne i kommunen, og Marjattas uddannelsescenter og seminarium er i gang med et samarbejde med UC Sjælland om den nye pædagoguddannelse.
Det giver god mening, for meget special- pædagogisk viden er ikke nedskrevet i bøger, men forankret i den erfaring og ekspertise,
som er opbygget i specialinstitutionerne gen- nem mange år.
Den erfaring skal beskrives og bredes ud i takt med, at flere og flere børn flytter fra specialtilbud til inklusion i de almindelige dagtilbud og skoler, mener Jesper Holm.
»Guldet ligger derude. Det gælder bare om at hente det. Inklusion fordrer virkelig nye typer af indsatser, og det er et spørgsmål om at organisere sig på en anden vis og at skabe nye praksisfællesskaber, vidensnetværk og erfaringsgrupper,« siger han. n
om forskningsprojektet
’Projekt Sundhedsfremmende Pædagogik i Hverdagskulturen’ er blevet til i et partnerskab mellem tre specialinstitutioner for børn og unge med handicap: Skolehjem- met Marjatta, Himmelev Behand- lingshjem og Specialcenter Sigrid Undset samt forskere fra Center for Sundhedsfremmeforskning (CSUF) på Roskilde Universitet.
Formålet har været at udvikle erfaringsbaseret, forskningsbe- arbejdet viden om god sundheds- fremmende pædagogisk praksis i de tre institutioners hverdags- kultur. Projektet er finansieret af Region Sjælland, Trygfonden, RUC og de tre specialinstitutioner.
forskning:
Guldet skal ud i daginstitutionerne
Vi kan gøre inklusion i skolen nemmere Da børnene sivede fra Specialcenter Sigrid Undset, fik de ansatte en god idé. Nu deler de deres viden med lærerne i skolerne, og det er en stor succes.
når der skal skabes ro og gode rammer for indlæring i en folkeskoleklasse, kan de specialpædagogiske værktøjer og
erfaringer gøre stor gavn. Det er erfaringen fra Kalundborg, hvor to
lærere fra specialinstitutionen Sigrid Und- set siden sommerferien sidste år har været tilknyttet hver deres folkeskole. Planen er, at institutionens pædagoger også skal dele deres viden med folkeskolerne.
»De er typisk ude i klasser, hvor der er brug for at finde en løsning på, hvordan der skabes ro i klassen og have nogle særlige øjne på to- tre elever, der har vanskeligheder af en eller anden årsag,« fortæller skoleleder Vagn Engell fra Sigrid Undset, som huser både en skole og en SFO fra 0. til 10. klasse.
Da kommunen for alvor satte inklusion på dagsordenen i skolen, fik Sigrid Undset færre børn. De bliver i stedet langt oftere indskrevet i den almindelige folkeskole.
»Vi tænkte: Hvad sker der med vores børn, og hvad er det for en udvikling? Kan vi un- derstøtte dem der, hvor de skal hen? Vi kom så på den idé at udvikle et samarbejde med folkeskolen,« fortæller Vagn Engell.
Institutionen kontaktede Pædagogisk Udviklingscenter i Kalundborg Kommune, og her blev idéen godt modtaget.
Når medarbejderne fra Sigrid Undset kom- mer ind i folkeskoleklassen, er det ikke for at fortælle lærerne, hvordan de skal gøre, men for at deltage og se nye muligheder på bag- grund af deres erfaring.
»De er i øjenhøjde med kollegaerne ude på skolen. Det handler om, at vi har en fælles opgave. At man diskuterer sig frem som i et normalt teamarbejde. Og det har været van- vittigt vigtigt,« siger Vagn Engell.
Han mener, at det er en fordel med de lange forløb i forhold til at få en konsulent eller et kursus ude på skolerne.
»Hurtigt ind og ud er jo fint nok i forhold til at få gode idéer og input, men idéen med det her er, at vi sammen kan løfte opgaven og forpligter hinanden,« siger han. n
Specialinstitutionernes viden og ekspertise kan komme mange flere børn til gavn, hvis institutionerne indgår i samarbejder om vidensdeling med lærere og pædagoger i de al- mindelige tilbud, viser forskningsprojekt.
Vi øser gerne af vores erfaring Marjattas uddannelsescenter og seminarium skal samarbejde med UC Sjælland om at ud- danne pædagoger, der skal rustes til inklusion af alle børn.
Specialinstitutionen Marjatta i Tapper- nøje nord for Præstø har igennem 20 år haft sin egen pædagoguddannelse med
fokus på special- og socialpædagogik. Fra sommeren 2014, når den nye pædagog-
uddannelse træder i kraft, vil også studerende på University College Sjælland kunne speciali- sere sig på Marjatta, hvor de både vil modtage undervisning og komme i praktik.
»Med den nye uddannelse har vi fået lyst til at samarbejde med UC Sjælland, for nu kommer specialpædagogik mere på banen. Pædagoger har ikke vidst så meget om det før, men det kan de komme til nu. Det er jo en forudsætning for at give børnene bedre vilkår i de almindelige institutioner,« fortæl- ler leder på Marjatta Lisbet Kolmos.
I takt med at kommunerne har sat inklusion på dagsordenen, har flere og flere børn i skoler og daginstitutioner brug for en særlig indsats.
»Der er et kæmpestort behov for special- viden,« siger Lisbet Kolmos, der har været ude i mange institutioner som konsulent, når pædagoger har brug for hjælp til inklu- sionsopgaven.
»Et autistisk barn, der kommer ind i en almindelig børnehave, ser helt normalt ud. Men barnet opfører sig anderledes, og så ved pædagogerne ikke altid, hvad de skal gøre. Men hvis man har specialviden, så ved man også, hvad man skal gøre,« siger hun.
står i katastrofen. Lisbet Kolmos ser lyst på fremtiden, for specialuddannede pæ- dagoger vil efter hendes mening have langt bedre forudsætninger for at få inklusionsind- satsen til at lykkes. Men vi er endnu langt fra målet mange steder, mener hun.
»Hvis børn med helt særlige forudsætnin- ger skal inkluderes, og ingen ved noget, så
er det forfærdeligt. Hvis vi sender dem ud i børnehaver og skoler uden at tænke på, at folk skal uddannes til det, så kommer kata- strofen. Der er vi nu. Når jeg er positiv, så er det, fordi jeg siger: Det er en udfordring, nu tager vi fat på den.«
Mange børn, der tidligere opholdt sig i specialinstitutioner, kan og vil gerne være i de almindelige institutioner, mener Lisbet Kolmos. Men i disse år går udviklingen hur- tigt, og den nødvendige viden og erfaring er endnu ikke på plads i institutionerne.
»Der er mange fortvivlede forældre, mange fortvivlede børn og mange fortvivlede lærere og pædagoger i denne her tid. Men det er en kraft, der bringer os fremad. For der opstår nye behov, og de behov gør vi alt for at arbejde med og udvikle os frem imod at opfylde.« n
Sådan lykkes samarbejdet Leder af Sigrid Undset, Vagn Engell, fortæller, hvad forudsætningerne er for, at et samarbej- de mellem en specialinstitution og en skole/ et dagtilbud kan lykkes.
• Medarbejderne fra skole, dagtilbud eller SFO skal aktivt ønske at få en ekstra kollega i teamet i en periode. De skal være indstillet på at diskutere egen praksis.
• Inden forløbet skal der være en grundig forventningsafstemning mellem teamet og medarbejderen fra specialinstitutionen.
• Der skal være den fornødne tid til fælles refleksion over dagen.
• Der skal være tydelig ledelsesmæssig op- bakning fra begge institutioners side.
børn&unge | nr. 06 | 20. marts 2014 1716
inklusion
Anette Bang Jensen arbejder på Firklø- verskolen for børn med autisme og svær ADHD i Mørke på Djursland. Hun har i 20 år arbejdet som specialpædagog og mener, at inklu- sion er vejen frem. Men ressourcerne skal følge med.
Hvordan oplever du, at inklusionen fungerer i praksis?
»Jeg oplever det som en politisk beslutning, som bliver trukket ned over skoler og institutioner i krisetider, hvor institutioner ikke har økonomi til at sætte det i værk, der skal til, for at det kan lykkes. Man kan ikke bare uden videre inkludere de her børn i almindelige tilbud. Kun med de rette redskaber er inklusion en reel mulighed.«
Hvad oplever du, at der sker med den specialiserede viden?
»Det politiske mål er, at 96 pro- cent af alle danske børn i 2015 skal være inkluderet i folkeskolen. Jeg er nervøs for, at det vil få den spe-
cialiserede viden til at smuldre. I det øjeblik man opløser de her tilbud, bliver den specialiserede viden, der er brugt flere år på at opbygge, spredt for alle vinde. Det er dybt bekymrende. Socialmi- nisteriet lægger op til, at vi skal værne om de såkaldte viden-cen- tre. Det kan undre mig, hvordan det skal kunne lade sig gøre. Vi oplever hos os, at eleverne trives. Det skyldes i høj grad det miljø og den faglige ekspertise, der omgiver dem. Jeg tænker: Kan man bare smide det hele væk? Inklusion er en fin tanke, men det skal tage den tid, det kræ- ver. Ellers ender hele denne her øvelse med, at man ekskluderer en masse børn.«
Hvilke konsekvenser kan det få for børnene?
»Vi får skabt ensomme og må- ske selvskadende og udadreage- rende børn, hvis man på så kort tid flytter dem ud i folkeskoler og institutioner, hvor man ikke har redskaberne til at inkludere dem. Man kan godt lære, hvad børn med ADHD er for nogle, men man kan ikke lære at arbejde med dem på et 14-dages kursus. Man oplever hele tiden, at der er nye politiske vinde, der blæser, og at man er tvunget til at følge med. Men jeg kan ikke komme i tanke om tidligere politiske vinde, der har været så voldsomme, som den her er.« n
Vi har ekspertisen, men mangler ressourcer 8 ud af 10 ledere mener, at deres personale har ekspertisen til inklusionsopgaven. Allige- vel mener kun lidt over halvdelen, at deres institution er godt nok rustet til opgaven.
Dygtige pædagoger med de rette fagli- ge kompetencer og gode intentioner. Langt de fleste ledere, 8 ud af 10, me-
ner, at de har adgang til den ekspertise, der skal til for at løse inklusionsopgaven.
Alligevel mener kun lidt over halvdelen af lederne, at deres institution er ’godt rustet’ til arbejdet med inklusion. Det viser en ny undersøgelse blandt et udsnit af BUPL’s ledere.
»Fagligt er vi godt rustet i kraft af nogle dyg- tige pædagoger, tankegang og handlekraft. Men rammerne og vilkårene for at udføre et godt stykke inklusionsarbejde er ikke ok. Res- sourcer og hænder til rådighed er ikke nok,« forklarer en leder i undersøgelsen.
»Vi er faglig godt forberedte, men mangler, at de fysiske rammer tilpasses. Det handler om de specielle muligheder, der skal kunne gives til børn med særlige behov. Der er for få rum, både til arbejdet med børn og hvilerum,« siger en anden.
rammer er det Vigtigste. Undersøgel- sen resultater peger på, at mangel på viden ikke er det det største problem, selvom det er den historie, vi ofte hører fra eksperter og medier, mener næstformand i BUPL, Birgitte Conradsen.
»Jeg tror, at den pædagogiske viden er langt højere, end hvad vi ofte hører. Det største
problem er rammerne for det pædagogiske arbejde. Hvis ikke de rigtige rammer er til stede, så kan pædagogerne ikke udføre deres arbejde optimalt. Man kan hurtigt komme til at konkludere, at der ikke er nok viden, men spørgsmålet er nok snarere, om der er nok pædagoger,« siger hun.
»40 procent er en stor gruppe, der ikke me- ner, de er godt rustet. Det er et billede på, at det er meget forskelligt i kommunerne, hvilke rammer institutionerne har, både i forhold til normering og de fysiske rammer.«
At rammerne, især de fysiske, er afgørende for, om inklusionen kan lykkes, mener også forsker i inklusion Bjørg Kjær fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Uni- versitet.
»De rette rum og rammer kan have enorm betydning i arbejdet med at inkludere. Fordi de kan skabe muligheder for at dele børn op i mindre grupper og fællesskaber,« siger han.
Derfor er det ikke her, kommunerne skal spare, hvis inklusionen skal lykkes, mener han.
»Med den eksisterende inklusionspolitik har vi sat en ambitiøs og visionær dagsorden. Hvis vi vil det, er vi nødt til at tage konsekven- sen og betale det, det koster.« n
Sådan siger lederne om inklusion
»Vi er pædagogisk og professionelt rustet til inklu- sionsopgaven, men har desværre ikke de fornødne ressourcer til arbejdet.«
»Inklusion er en svær opgave. De fleste lærere og pædagoger ved godt, hvad der virker overfor inklu- sionsbarnet: forudsigelighed, struktur, tydelighed og skærmning. De føler sig dog pressede af også at have ansvaret for læring og trivsel i hele klassen/ børnegruppen.«
»Inklusion er et meget dilemmafyldt arbejde, og der er børn, der ikke får hjælp nok i de ’normale’ tilbud, ligegyldigt hvor rustede og dygtige mine pædagoger bliver.«
»Det er min klare oplevelse, at en del medarbejdere ikke er rustet til opgaven, mens det falder mere na- turligt for andre. Det kan være vanskeligt at flytte tænkningen fra almen pædagogik til mere special- pædagogisk tænkning.«
Specialpædagog advarer:
Fo to
: J en
s H
as se
om undersøgelsen 615 ledere med persona- leansvar fra BUPL’s panel fik spørgeskemaet om inklusion. 168 besvarede spørgeskemaet. Under- søgelsen blev sendt ud og afsluttet i februar.
Det viser undersøgelsen • Størstedelen (82 %) af lederne
arbejder målrettet med inklusion.
• Langt de fleste af lederne (81 %) mener, at de har adgang til den ekspertise, de har brug for for at løse inklusionsopgaven.
• Mere end halvdelen (56 %) bruger rådgivningstilbud og eksterne res- sourcer i arbejdet med inklusion.
• 59 % af lederne mener, at deres institution er rigtig godt eller godt rustet til arbejdet med inklusion.
• 27 % svarer, at de hverken er godt eller dårligt rustet.
• 13 % svarer, at de er dårligt eller rigtig dårligt rustet til arbejdet med inklusion.
Kun med de rigtige redskaber er inklusion en reel mulighed, mener Anette Bang Jensen.
børn&unge | nr. 06 | 20. marts 2014 1918
inklusion
Er inklusionsprojektet kørt af sporet på grund af manglende viden og ressourcer, eller kører det fint på skinner? Det er eksperter, politikere og praktikere uenige om.
Hvad er specialpædagogik?
Diplom Siden 1992 har der ikke eksisteret en særskilt pædagoguddannelse i specialpædagogik, men det har siden 1997 været muligt at tage en videreuddannelse i specialpædagogik som en pædagog isk diplomuddan- nelse.
ny uddannelse Fra optaget 2014 bliver det muligt for pædagogstude- rende at specialisere sig i social- og specialpædagogik. Specialpædagogikken place- rer sig dermed i krydsfeltet mellem at været et selvstæn- digt fag og en deldisciplin til almenpædagogikken. (Læs nyhed side 9)
Strømningerne Gennem tiden har spe- cialpædagogikken været influeret af forskellige strømninger, der groft sagt har placeret sig mellem to yderpositioner. Enten ses det som specialpædagogik- kens opgave at afhjælpe og kompensere for individuelle problemer, eller også er må- let at gøre hele samfundet mere inkluderende gennem en differentieret pædagogik.
Mange metoder I specialinstitutionerne arbejder pædagogerne med udgangspunkt i mange forskellige pædagogiske me- toder, alt efter hvilke typer af udfordringer og handicap, børnene kommer med, og afhængigt af institutionens værdigrundlag.
Konsulenten:
pædagogisk specialviden smuldrer Da man med kommunalreformen flyttede ansvaret for lan-
dets specialinstitutioner fra amter til kommuner, var det ud fra et ønske om at indrette et dyrt område mere effektivt. Dengang advarede eksperter imod, at øvelsen ville sprede den pædagogiske viden på specialområdet for alle vinde.
Bent Lund Madsen mener, at spådommene gik i opfyldelse. Han er selvstændig konsulent på specialområdet og rådgiver kommuner, institutioner og organisationer om inklusion.
»Det er gået galt mange steder, og der er lang vej til, at pæda- gogerne også i deres hverdag har den nødvendige specialviden. Der er brug for mange flere ressourcer til kompetenceudvikling. Kommunalreformen opløste en række unikke specialenheder med massiv viden. Den viden er tabt for evigt,« siger han.
Bent Lund Madsen vurderer, at der er lang vej igen, før man har de rette ressourcer, der gør det muligt at inkludere. Som konsulent er han dagligt i kontakt med pædagoger, politikere og embedsfolk i kommunerne.
»Pædagogerne fortæller ofte, at de ikke har den viden, der skal til for at håndtere den opgave, de bliver stillet overfor,« siger han.
Selv om Bent Lund Madsen også dag- ligt møder stor velvilje til, at projekt inklusion skal lykkes, er det afgørende, at besparelser ikke bliver incitament for inklusionen.
»Hvis målet med inklusion er at spare penge, skaber man eksklusion – for da har man ikke blik for, at det kræver res- sourcer og viden at flytte den viden, der er udviklet i specialmiljøer, over i de almindelige dagtilbud. Man kan ikke bare flytte pengene,« forklarer han.
forskeren:
Et strategisk dilemma Kommunalforsker Kurt Klaudi Klausen kalder inklu-
sionsudfordringen et ’ægte strategisk dilemma’: På den ene side er kommunerne blevet pålagt ansvaret på specialområdet. På den anden side er de tvunget til at spare. Det får konsekvenser mange steder.
»Det betyder, at kommunerne vælger den billigste frem for den bedste løsning. Det er ikke af ond vilje, men det er en betingelse. Det er efter min mening en umulig opgave, de er blevet sat til at løse,« siger han.
Økonomen:
Vigtig viden udvandes Sundhedsøkonom Kjeld Møller Petersen fra Syddansk Uni-
versitet hæfter sig ved det, han kalder ’den omvendte logik’ på specialområdet.
»I sundhedssystemet argumenterer man for, at fasthol- delse og udvikling af ekspertise kræver et vist antal patienter. På socialområdet smører man i stedet ekspertisen bredt ud i de almindelige pædagogiske miljøer med den konsekvens, at den bliver udvandet og utilstrækkelig,« siger han.
Opløsningen af centrale enheder er gået hårdt ud over det specialiserede socialområde, vurderer han.
»Den specialpædagogiske viden spredes for alle vinde. Den ekspertise, man har været årtier om at opbygge, skal man nu til at etablere igen.«
Ministeren:
Viden bliver samlet op Manu Sareen (R), der er minister for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold, er selv uddannet pædagog. Han giver kritikerne ret i, at kommunalre- formen har betydet et tab af viden.
»Jeg arbejdede selv på døgninstitution på det tidspunkt, og vi oplevede jo, at der forsvandt en del viden. Men meget af den viden er forsøgt samlet op igen via Social- styrelsen,« siger han.
Sidste år blev der givet 60 millioner kroner på finansloven til at uddanne konsu- lenter, som skal hjælpe pædagogerne med inklusion i institutionerne.
»Det burde give et løft i pædagogernes kompetencer, og vi må jo se, om det er nok. Måske er 60 millioner kroner ikke er meget til at dække hele området. Jeg håber, at pædagogerne bliver klædt bedre på til at klare opgaven, for det er meningen med pengene,« siger Manu Sareen.…

Search related