BUPL 2009_2

  • View
    233

  • Download
    5

Embed Size (px)

DESCRIPTION

BUPL ØSTJYLLAND, NR. 2, JUNI 2009 Hvad gør den stigende grad af evaluering og dokumentation ved den pædagogiske profession og arbejdsmiljøet? Sociolog Rasmus Willig kommer med et bud. I Langå Børnehave har de indført forberedelsestid til pædagogerne ved at strukturere arbejdstiden og pædagogernes opgaver. TR’en ser for- dele og ulemper. Ø S T J Y L L A N D Læs mere side 20 Læs mere side 6 Læs mere side 8

Text of BUPL 2009_2

  • BUPL STJYLLAND, NR. 2, JUNI 2009

    STJYLLAND

    Pdagoger ved en masse om kvalitet, som kan berige kommuner-nes styringsredskaber. Fynsk brne- og ungechef opfordrer in-stitutionerne til at indbyde kommunerne til dialog om, hvad der skal til for, at de kan sikre kvaliteten i de pdagogiske dagtilbud

    Ls mere side 6

    Rutiner forkastes ved evalueringer

    Hvad gr den stigende grad af evaluering og dokumentation ved den pdagogiske profession og arbejdsmiljet? Sociolog Rasmus Willig kommer med et bud.

    Ls mere side 20

    -timer til pdagoger

    I Lang Brnehave har de indfrt forberedelsestid til pdagogerne ved at strukturere arbejdstiden og pdagogernes opgaver. TRen ser for-dele og ulemper.

    Ls mere side 8

    Hjlp os!

  • 3 .................................................... Leder

    4 - 5 .................................... Sund i arbejde:POSITIVE FAKTORER I ARBEJDE

    6 .............................................. Hjlp os!PARTNERSKABER I KOMMUNERNE

    7 ............Arbejdsmiljkonference 2009:VOXPOP

    8 -10 ...............................Tid til forberedelse-TIMER TIL PDAGOGERNE

    11 .....................................Hvilken succes?

    12 - 14 ...........................Orientering til ledereFORHANDLINGERNE GR GODT

    PLAT OG SVINDEL

    15 ..................... Generalforsamling 2009

    16 - 17 ...........Nyvalgte FTRer, SRer og TRer

    18 - 19 A-kassen som jobformidlerVI SIKRER ET GODT MATCH

    20 - 22 ............Evaluering og dokumentationINTERVIEW MED SOCIOLOG RASMUS WILLIG

    INDHOLD

    BUPL stjylland, Forbundet for pdagoger og klubfolkMindegade 12B, 8000 rhus C Telefon: 3546 5600E-mail: ostjylland@bupl.dkHjemmeside: www.bupl.dk/ostjylland

    Redaktion:Anne Grethe Rosenberg, ansv. redaktr anr@bupl.dkRita H. Svennum, journalist: (DJ) rsm@bupl.dkSonnich Jensen, fotograf (PF) sonnich@email.dk

    Deadline p STJYSKE pdagoger, nr. 3, 2009:21. juli 2009E-mail: Ostjylland@bupl.dk

    Layout: com-on!grafix www.com-on.dk com@com-on.dk

    Tryk:Zeuner Grafisk A/S www.zeuner.dk

    Artikler kan citeres, nr artiklens forfatter og ST-JYSKE pdagoger angives som kilde, jf. ophavs-retslovens bestemmelser om citatretten. BUPLs politik udtrykkes i lederen og i artikler, hvoraf dette direkte fremgr.

    Ideer til artikler er meget velkomne.

    Udgivelser:Januar, juni, september og november. Modtager du ikke bladet, s kontakt redaktionen. S sender vi et til dig.

    BUPL stjyllands bningstider:

    Mandag - onsdag: kl. 9-13Torsdag: kl. 13-17Fredag: lukket

    BUPL-A:BUPL-A rhus/stjyllandMindegade 10-12, 8000 rhus CTelefon: 3546 5630E-mail: bupla-aarhus-oestjylland@bupl.dk

    Akassens bningstider:For personlig henvendelse:Mandag - onsdag: kl. 9-14 Torsdag: kl. 9-12Fredag: kl. 9-13

    For telefonisk henvendelse:Mandag - torsdag kl. 9-17Fredag kl. 9-15

    STJYLLAND

  • Pdagogernes kritik af forholdene bliver hele tiden afmon-teret af regeringens latterliggrelse af pdagogernes rund-kredspdagogik. Den tilgang har vret med til at umyndig-gre pdagogernes virke. Hvis den faglige legitimitet hele tiden er under pres, er der fare for, at meningen med faget mindskes for den enkelte pdagog. Fagforeningen oplever fl ere og fl ere sygdomssager som et resultat af de helbredstruende tilstande, der flger, nr p-dagoger er ndt til at give drligere ydelser og tilbud. Ikke af egen fri vilje, men som en konsekvens af de mange ndrin-ger i arbejdsvilkrene og fl ere og fl ere reformer, der bliver pakket ind som udvikling. Derfor har vi i samarbejde med BUPL rhus og BUPL For-bund ssat projektet P tvrs. Her bliver 200 inviterede tillidsreprsentanter af sociolog Rasmus Willig, RUc, kldt p, s de kan afdkke mnstrene i denne umynddiggrelse. Mlet er, at de spreder denne viden og indgyder mere myn-dighed hos pdagogkollegerne, nr de pdagogiske argu-menter skal p bordet. Inde i bladet kan I lse et interview med Rasmus Willig, hvor han gr op med det store admini-strative arbejde, der ligger i pdagogiske evalueringer og kvler de ellers velfungerende arbejdsrutiner.

    minister m smage egen medicinIkke uden grund oplever pdagogerne ofte dokumenta-tionen som meningsls. Det skaber mistillid. I isr nr de efterflgende ikke bliver taget alvorligt eller bliver lyttet aktivt til. Det er p tide, at vi vender pilen den anden vej. Vi vil krve af arbejdsgiverne, at de kan dokumentere og evaluere, hvad de har brugt vores skriftlige svar til. Evalueringerne og hringssvarene er ikke rosenrde, men kritiske. De skal ikke opfattes som brok, men som en fortlling om de vilkr, stat og kommune tilbyder de yng-ste borgere.

    Leder

    3

    formand for bupl stjylland foto: sonnich jensen

    Pdagogerne umyndiggres

    De grimme historier skal ogs fortllesBde BUPL og I pdagoger skal nu for alvor trde i karakter som spindoktorer, nr der trffes kommunale beslutninger p brne- og ungeomrdet. Nu skal vi fortlle de grimme historier fra drbningen mellem to stuer, hvor vi ofte er ndt til at stille os, nr vi som eneste pdagog skal have det for-kromede overblik over alle brnene. Herfra males normalt sknmaleriet af det omsorgsfulde nrvr med det enkelte barn. Pdagoger er jo eksperter i at fotografere og synlig-gre de glade brn og sjove processer overfor forldrene. Men pdagoger har ogs et ansvar og en skrpet pligt til med eksemplariske eksempler fra hverdagen at gre op-mrksom p, at alt ikke er i den sknneste orden.

    med nsket om god lselyst og en solrig sommer.

  • Arbejdsmiljforskningen fokuserer traditionelt p de negative kon-sekvenser af at arbejde. Men for de fleste er arbejdet ogs en kilde til glde, identitetsflelse og selvvrd. Disse faktorer har senior-forsker Vilhelm Borg fra Det Nationale Forskningscenter for Ar-bejdsmilj belyst i rapporten Sund i arbejde - positive faktorer i arbejde. - Man kan anskue arbejdet ud fra et andet perspektiv: At det er sundt, at man udvikler sig fagligt og oplever et fllesskab, siger cand.psyk. ph.d., Vilhelm Borg. Men at arbejdet er sundt, er ikke ensbetydende med, at alt ar-bejde er sundt. Det forudstter nemlig, at arbejdet passer til ens egne frdigheder og interesser. - Det er jer, der er eksperter i, hvad et godt arbejdsmilj er for jer. I er de eneste, der har mest indflydelse p, at jeres arbejdsplads bliver attraktiv, slr Vilhelm Borg fast overfor tilhrerne ved BUPL stjyllands Leder- og TR-konference, der blev afholdt den 26.-27. februar p Mols. Al forskning viser, at det er godt at gribe fat i de positive faktorer p arbejdspladsen.- Begynd ikke alene ved de omrder, hvor I har problemer, men med de positive faktorer, I har. De forstrker hinanden. Jo flere ressourcer, man har p en arbejdsplads, jo bedre bliver man ogs til at tackle de negative, forsikrer arbejdsmiljforskeren.

    EFTER EN PERiODE MED MANGE HJE KRAv, SKAL MAN HAvE TiD TiL AT RESTiTUERE SiG.

    Pdagoger er mest langtidssygeSelvom de fleste trives godt med arbejdet, er der et stigende pro-blem med depression og stress, der betyder langtidssygemel-dinger. Faktisk beklder den pdagogiske sektor den lidet flatterende frsteplads her.- Det har store omkostninger for en selv, kollegerne, brugerne

    og ikke mindst for arbejdspladsen. Det er jo et signal om, at man ikke gr nok for at bevare arbejdspladsen som en sund arbejds-plads. Man skal derfor vre opmrksom p de spde tegn p lavt mentalt helbred hos hinanden, siger Vilhelm Borg. Institutionerne og kommunerne kan sammen sge Forebyg-gelsesfonden om midler til i et tvrfagligt team at arbejde p at lave en tidlig indsats. - Jeg kan kun anbefale de pdagogiske arbejdspladser at tage sdant et initiativ, opfordrer arbejdsmiljforsker Vilhelm Borg. Staten og kommunerne er meget opmrksomme p sygefra-vret. For at fastholde medarbejderne og undg langtidssyge-meldinger vedtog Folketinget sidste r en sygefravrslov.

    STJYLLAND

    Sund i arbejde - PoSitive faktorer i arbejde:Gr mere af det I er gode tilDer er stor forskel p arbejdsmiljet fra arbejdsplads til arbejdsplads. Men begynder man med at gre mere af det, som man er god til i forvejen, s stter man gang i en god spiral, viser en forskningsrapport. Nu kan institutioner sge om penge til at fremme de positive faktorer i arbejdet og dermed nedbringe sygefravret blandt personalet

    Af: Rita H. SvennumFoto: Sonnich Jensen

    Download rapporten Sund i arbejde - positive faktorer i arbejde p: www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/sund_i_arbejde.pdf

    ForebyggelsesfondenLandskronagade 332100 Kbenhavn Telefon: 72 20 92 60www.forebyggelsesfonden.dk

    Forebyggelsesfondens forml er at yde sttte til at fore-bygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning ved an-vendelse af fondens midler. Fonden yder sttte til projekter, der knytter sig til arbejds-pladser, med henblik p at forebygge nedslidende rutiner og arbejdsgange, at styrke genoptrning og rehabilite-ring af syge og handicappede og at sttte utraditionelle initiativer, der styrker bevidstheden om risiko ved rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet.

  • Rollemodeller og indflydelseHvad kan udover faglig udvikling og fllesskabsflelsen fremme det positive i arbejdet? Pdagoger arbejder meget tt sammen, s mange har allerede erfaret, at et godt ind-byrdes sammenhold kollegerne imellem ogs er vigtig for ens oplevelse af et sundt arbejde. Men der skal mere til:- Gode rollemodeller spiller ogs en stor rolle. Vr opmrk-som p, at ledere ofte opfattes som rollemodeller. S hvis en leder er stresset, s bliver resten af personalegruppen ogs stresset, siger Vilhelm Borg. At man regner sit arbejde for positivt, krver iflge forsk-ningen ogs, at man har mest mulig indflydelse p, hvad man laver, hvornr man arbejder og hvilke egne metoder, man benytter.- Man m ogs stille sig selv det sprgsml: Laver jeg det, jeg er bedst til, eller laver jeg alt muligt andet?, siger Vil-helm Borg.

    MAN M OGS STiLLE SiG S