BUPL Fyn Br¦nd for faget – br¦nd for os alle November 2012

  • View
    24

  • Download
    1

Embed Size (px)

DESCRIPTION

BUPL Fyn Brænd for faget – brænd for os alle November 2012. Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer. Hvem er jeg. Eliternes triumf?. Vi kommer fra et stærkt fællesskab med en helt unik historie I dag: Mistillidskrise? Har ”Eliten” triumferet? Dem med mange penge og lange uddannelser. - PowerPoint PPT Presentation

Text of BUPL Fyn Br¦nd for faget – br¦nd for os alle November 2012

PowerPoint Presentation

BUPL Fyn

Brnd for faget brnd for os alle

November 2012

Tnk hvis vores strkeste vben var iderHvem er jeg

2Eliternes triumf?

3Hvilket Danmark? Vi kommer fra et strkt fllesskab med en helt unik historie

I dag: Mistillidskrise?

Har Eliten triumferet? Dem med mange penge og lange uddannelser

4Stigningen i antallet af offentligt ansatte i kommunerne fra 2001-2011:Djfere: 118 pct. Lrer: 10,1 pct. Pdagoger: 8,2 pct. (FLD-net)

6

Et prioriteringssprgsml?7

8Er det et krav at vre DJFer for at sidde i Folketinget i dag?

Hvad med Folketinget og den politiske debat?

Er det et problem? Hvorfor er der ikke flere velfrdsmedarbejdere ikke mindst pdagoger - i den offentlige debat?Det kan ndresDet kan vre anderledes

Det kan vre anderledes

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=W3tbqS4OAmMDet gr en forskel IPLS

Hring om kvalitet i dagstilbudDet gr en forskel II

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=0O1VG5yVX5IDet gr en forskel IIIFirst rule: I skal ikke forsge at kommunikere til den lille elite (snobbe opad)

Jeres magt bestr af jeres evne til at kommunikere med befolkningen

Jeres evne til at fortllen historien om jer selv og det I gr

Hvordan: mini-intro til kommunikation I1-2% tilhrer overklassen9% tilhrer den vre middelklasse24% tilhrer middelklassen herunder pdagoger!47% tilhrer arbejderklassen19% tilhrer underklassenHvordan ser Danmark ud?Hvordan: mini-intro til kommunikation 2Grundskabelonen til en motiverende historie

Brug 2 min alene: hvorfor blev du pdagog?Hvad gr dig frustreret?Hvad gr dig hbefuld?

Brug 8 min med din sideperson: Del jeres historier Flles vrdier (Historien om os)?Flles udfordringer (Historien om nu)?Frste velseDer er kun n gruppe som har ansvaret for at skabe forandringStart processen med at skrive et lserbrev men skriv hjst i stikord

3 min alene

7 min hvor I deler med sidepersonen

Anden velseStart med en oplevelse mske noget som gjorde dig vred eller hbefuld

En oplevelse i institutionen, da du s TV-avisen, en nyhed p nettet eller noget

Hvad br man gre: politikere, ledere eller for den sags skyld kolleger (budskab)

klip...

En kulturs levedygtighed kan mles ud fra, hvor meget af det samlede drifts-overskud, den kan binde gennem sine ritualer og institutioner. Tidens svk-kede institutioner og slappe, evigt indi-vidfokuserede opdragelsesformer har efterladt vores kultur med sre lidt over-levelseskraft.HENRIK JENSEN

Lektor og kommentator, om kulturens forfald. I Jyllands-Posten.

Debatten om pdagogik og vuggestuer er eksploderet gennem de seneste uger. Ph.d.-studerende Ole Henrik Hansen har ikke mindst i Berlingske virkelig fet sat gang i den pdagogiske verden, politikere og forldre til brn i daginstitutioner. Det er en god anledning til at kunne starte en dialog om, hvad vi som samfund byder vores brn nu og i fremtiden. Selvom debatten i mine jne er startet p et forkert grundlag, er det befriende, at der endelig kommer fokus p de allermindste i vores samfund!

Ole Henrik Hansens kritik (p baggrund af stu-dier i ni vuggestuer i Kbenhavn) retter sig mod en pdagogik, der bygger p, at mest muligt skal over-lades til brnene selv. Men det er ogs en kritik af pdagoger, der er mere optaget af at snakke med hinanden end af brnene. Denne ligegyldighed over for brnene betyder, at de lukker ned for de-res flelser og gr rundt som sanselse pingviner. De bliver utrygge og undertrykte, iflge Ole Henrik Hansen.

Jeg er nedslet over, at Danmarks pdagoger tages som gidsler i den offentlige gabestok p bag-grund af en ufrdig og ikke-offentliggjort unders-gelse. Jeg er mere end frustreret over retorikken om, hvor ineffektive og 70er-hippie agtige, vi er. Stop s. Vis lidt respekt for faget.

Jeg kender nppe nogle pdagoger, som ikke er villige til at diskutere og reflektere over egen og flles praksis. Det ligger nrmest implicit i vores uddannelse, at kunne reflektere og sammenholde teorien med praksis. Ole Henrik Hansens kommen-tarer til undersgelserne og de viste scener, fylder en med ubehag og jeg kan ikke forestille mig andet end, at det gr det samme ved andre pdagoger.

HVAD ER DET s egentlig, vi laver? Jeg er vuggestue pdagog. Jeg arbejder i en virkelighed, hvor vi i fl-lesskab med forldre formr at skabe grobund for, at brn kan vokse op og blive hele mennesker.

Vi arbejder med at styrke det enkelte barns kom-petencer via et nje kendskab til barnet og med et afst i viden om brns udvikling. Vi forsger p bedste vis at skabe trygge nrvrende miljer, fordi vi ved, at tryghed og nrvr er grundstenene for at kunne tilegne sig lring. Lring, tnkt som at bar-net hele tiden er i bevgelse og lrer hele tiden.

Vi skaber miljer, hvor brnene fr kendskab til sig selv og til andre mennesker. Udviklende og om-sorgsfulde miljer, hvor barnet kan udvikle selvvr-det og selvtillid til egen formen. Vi arbejder med at regulere brnefllesskaber, s alle fr en chance for at vre med.

Fri leg er for os ikke lig med selvforvaltende br-negrupper, som klarer sig selv. Vi flger med og gui-der brnene til en forstelse af sig selv og af flles-skabet. Vi arbejder i vuggestuen helt konkret med at

Verdens bedste pdagogik?

Brnenes by. Selvom debatten om tilstandene i de danske vuggestuer i mine jne er startet p et forkert grundlag, er det befriende, at der endelig kommer fokus p de allermindste i vores samfund! Vuggestuepdagog Louise Kimmer skriver.

lytte, tale ordentligt, se menneskene omkring sig og forst deres intentioner, stte ord p flelser og give brnene en oplevelse af at vre forstet, set og ac-cepteret. Vi motiverer brnene til at give deres me-ning til kende ved at lytte til dem. Vi vil gerne sttte brnene i at udvikle sig. Vi vil skabe miljer, der er udfordrende og iderige.

Md lige ind p Troldestuen en tilfldig morgen. Vr lige med her p gulvet, hvor det foregr og lg specielt mrke til, hvor forfrdeligt mange arme pdagogerne burde have for at n alle brn og til-godese alles behov p n gang. Lg ogs mrke til antallet af brn og voksne og bemrk den spnd-vidde, der er i alderen. Her p Troldestuen er der brn fra seks mneder til tre r. Det stiller store, men vigtige krav til den pdagogiske praksis at favne, udvikle og tilgodese alles behov.

Vi kmper daglig en brav kamp og vi vil gerne udvikle os. I 2004 indfrte man de pdagogiske lreplaner i de danske daginstitutioner. Her fik p-dagogerne en mulighed for at danne en ny platform for det pdagogiske arbejde og hjne fagligheden, til gode for bde brnene og det pdagogiske perso-nale.

RUNDT OM I KOMMUNERNE har man ogs for-skellige tiltag for at sikre trivsel og udvikling p br-neomrdet. Det vre sig kompetenceudviklings-forlb for medarbejdere i kommunerne, s vi bedre kan f inkluderet brn og unge fra specialomrdet til normalomrdet. Det kan vre SAL (systemisk

analyse af lringsmiljer) som en systematisering af det pdagogiske arbejde i daginstitutionerne, som er med til, at sikre at alle brn bliver set og vrdsat.

Det kan vre fokus p forebyggelse og tidlig ind-sats. Alle sammen gode initiativer med udgangs-punkt i, at vores brn skal have de bedste rammer, s de kan vokse op og blive selvstndige mennesker.

OLE HENRIK HANSEN har nogle vigtige pointer i sine undersgelser, og disse vil vi gerne diskutere. Giv os muligheden for at debattere. Giv debatten nu-ancer. Lad os ogs tale om vilkrene for det pdago-giske arbejde.

Jeg stiller mig ikke p bagbenene. Der findes medarbejdere, der ikke gr det godt nok og som m-ske desvrre ikke ser det kmpe ansvar, der ligger i vores profession. Jeg er, som flertallet, en rimelig ben pdagog og vil gerne vre i udvikling, s jeg kan byde brnene det allerbedste.

S hvad drmmer vi om? At kunne f lov til at udfre vores arbejde ordentligt. At f lov til at del-tage i en dialog om vores brns fremtid og Dan-marks fremtid p en god og faglig mde. At vi med udgangspunkt i vores flles engagement og i sam-arbejde med praktikere, fagfolk og politikere, kan stte en ny dagsorden. Vi vil give vores brn en god barndom med nrvrende, udfordrende, omsorgs-fulde og inspirerende voksne.

Derfor er det ogs godt, at OIe Henrik Hansen starter debatten. Jeg ville bare nske, at han startede den p bedre prmisser.

Jeg er nedslet over, at Danmarks pdagoger tages som gidsler i den offentlige gabestok p baggrund af en ufrdig og ikke-offentliggjort unders-gelse. Jeg er mere end frustreret over retorikken om, hvor ineffektive og 70er-hippie agtige, vi er. Stop s. Vis lidt respekt for faget. Foto: Preben Madsen

LOUISE KIMMERVuggestuepdagog fra Allerd

Det er mindre benlyst, hvad europerne forventer, at deres regeringer skal gre anderledes. Fra Grkenland til Frankrig har de siddende magthavere tabt og kan stille sig op i ken med de tidligere ledere i Spanien og Italien. Men deres efterflgere vil sandsynligvis finde det svrt at forflge andre politiske spor, der frer et andet sted hen end den sparefo-kuserede kurs, som sttes af Tyskland, Europas kassemester.

Ship OhjMatthew Karnitschnig og William Boston, redaktrer, om konsekvenserne af valgene i Frankrig og Grkenland. I Wallstreet Journal:

kommentaren

REDIGERET AF ESBEN SCHJRRING / DEBAT / .31BERLINGSKE / 1.SEKTION / ONSDAG 09.05.2012