Inspirationshæfte 6 - 7

Aktiv rundt i d a n m a r k

Få inspiration til aktivitetsøvelser

InspIratIonshæfte

6.7. klassetrin

til

aktIv

rundt I

danmark

ArlA spiller medI 2009 bliver Aktiv rundt i Danmark gennemført for fjerde år i træk. Alle årene har det været med Arla som aktiv medspiller og partner. I dag er Aktiv rundt i Danmark landets mest ambitiøse sundhedsevent med mere end 100.000 deltagende børn og deres lærere.

partnerskabet er ikke kun en succes pga. det store deltagerantal, det matcher også vores vision, som vi kalder ”Sund generation”. Som en moderne og ansvarsbevidst fødevarevirksomhed ønsker vi at være med til at løfte den store og vigtige opgave, det er at forbedre de kommende generationers kost- og motionsvaner. Aktiv rundt i Danmark er et vigtigt skridt i den retning... Kom ind i kampen!

mere informAtionKlik ind på www.aktivrundti.dk og læs mere om Aktiv rundt i Danmark. Du kan også tage kontakt til kampagneleder Anders Flaskager, University College Syd på mail: afl @ucsyd.dk eller

på tlf.: 24 84 03 78

info om kAmpAgnen:aktiv rundt i danmark er en sjov kampagne med fokus på bevægelse og sund mad.

aktiv rundt i danmark er en konkurrence, hvor det gælder om at være den skole el-

ler klasse, der er mest aktiv i danmark. kampagnen er rettet mod alle skoleklasser

fra 0.-10. klasse og vil foregå i perioden 21. september til 9. oktober 2009. klas-

serne er delt op i 4 aldersgrupper: 0.-2. klasse, 3.-5. klasse, 6.-7. klasse samt 8.-10.

klasse. i kampagnepakken får hver elev et aktivitetskort, hvor de påfører alle de

aktiviteter, de har gennemført - både til og fra skole, i skolen og i fritiden. Én gang

om ugen regnes klassens samlede aktivitet sammen og krydses af på det fl otte

danmarkskort, der følger med kampagnepakken. målet er at ”bevæge sig rundt” så

langt som muligt på danmarkskortet i løbet af de 3 uger, kampagnen varer. klas-

sens resultat registreres efter hver uge på www.aktivrundti.dk (i alt 3 gange), hvor

man kan følge med på resultatlisten.

forordHæftet er et inspirationshæfte lavet til lærerne i forbindelse med aktivitetskampagnen ”Aktiv rundt i Danmark 2009”. Hæftet kan bruges som inspiration i forbindelse med kampagnen, men også i skolens normale hverdag og undervisning.

Målet med kampagnen er, at gøre elever mere fysisk aktive i hverdagen og dermed være behjælpelig til, at hver elev opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn skal være fysisk aktiv i mindst én time hver dag. Ligeledes er der også i kampag-nen fokus på vigtigheden af at give børn sunde spisevaner.

Der er lavet 4 inspirationshæfter - et der henvender sig til 0.-2. klassetrin, 3.-5. klas-setrin, 6.-7. klassetrin samt et for 8.-10. klassetrin. Hæfterne er bygget op af forskellige kapitler med forskellige forfattere som beskriver forskellige aktiviteter med fokus på at være fysisk aktiv på en sjov og motiverende måde. Hvert inspirationshæfte har et kapitel der omhandler aktiviteter til frikvarteret, 2 kapitler der kobler bevægelse til de boglige fag dansk og matematik, 1 kapitel med aktiviteter til idrætsfaget samt 2 kapitler omhandlende sund mad. For at kvalifi cere og målrette aktiviteterne mest muligt har vi valgt, hvor det er muligt, at tage udgangspunkt i fælles mål, hovedsage-ligt faget idræt, men også fælles mål for dansk og matematik er inddraget. I artiklerne giver vi også bud på, hvordan man kan differentiere i undervisningen, både i forhold til de forskellige klassetrin og indenfor hver enkelt klasse. Ligeledes er der fokus på, hvordan aktiviteterne kan evalueres samt hvor der evt. kan hentes mere litteratur, tips og interessante internetsider.

Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet og mange gode ideer til din undervisning!

Venlig hilsen

Anders FlaskagerKampagneleder Aktiv rundt i DanmarkUC Syd

AKTIV RUNDT I DANMARK

inspirAtionshæfte 6. - 7. klAsseudarbejdet af:

arrangørUniversity College Syd

medarrangør og hovedsponsorARLA

layout og grafisk arbejdeOddFischlein

superleif illustrationerOddFischlein

fotografRumle Skafte

Indholdsfortegnelsesundmad giver hullahop i kroppen 6

det aktive frikvarter 18

hop, rul og spring i dansktimerne 28

bevægelse i matematikundervisningen 36

atletik - idræt for alle i skolen 48

morgenstund har guld i mund 58

sund mad

gIver hulahop

I kroppen

inSpirationSHæfte aktiv rundt i danmark

af karen erikSen

ernæringsfaglig medarbejder i fødevarestyrelsen.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s6

indledningMad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt, at børn spiser sundt og får de nødvendige næringsstoffer, så de kan vokse og udvikle sig. Men det er lige så vigtigt, at maden smager godt, og at den bliver spist i en rar atmosfære. Måltiderne, hvad enten det er madpakken i klasseværelset, æblet i sko-legården eller lasagnen i kantinen, skaber en naturlig ramme for sociale fællesskaber. Det er mens vi spiser, der er tid til at tale om det, som virkelig ligger hjertet nær.

sunde vaner kommer fra barndommenI skolen kan eleverne gennem læring få handlekompetencer til at skabe sundheds-mæssige forandringer for dem selv og andre. Skolen kan ikke ændre børnenes grund-læggende levevilkår, men den kan være med til at skabe nogle sunde rammer for børnene i det tidsrum, de er på skolen. på denne måde kan skolen være med til at give børnene nogle sunde vaner, de kan tage med sig ind i voksenlivet.

sund mad

gIver hulahop

I kroppen

fødevarestyrelsen er en del af ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. vision i ministeriet er at gøre danmark til det land i europa, hvor det er nemmest og mest attraktivt at producere og spise sund mad. i fødevarestyrelsen er der en særlig indsats for at gøre maden i skoler og børneinstitutioner sundere. fødevarestyrkelsens portal www.alt-omkost.dk oplyser om de nyeste tendenser inden for ernæring og sundhed og det er muligt at downloade og bestille materialer til undervisningen.www.madklassen.dk er særligt målrettet elever i 6-8 klassetrin

Sund mad giver hullahop i kroppen


s7

eleverne tager ansvar for det, de spiserMålet med opgaverne i dette kapitel er at sætte fokus på den mad, eleverne spiser, mens de er i skolen. Opgaverne fordeler sig inden for tre emner: frokosten, mellem-måltidet og de 8 kostråd. Målet er, at eleverne får mulighed for at prøve kræfter med at forandre virkeligheden, udvikle deres handlekompetencer, så de skaber et sundheds-fremmende miljø i klassen.

Igennem opgaver skal eleverne undersøge, hvad de spiser, og hvordan de spiser. I diskussioner skal de sætte maden og måltidet ind i en større begrebsramme, refl ek-tere over hvorfor de spiser, som de gør, og om der er noget ved maden eller måltidet, de godt kunne tænke sig at ændre. I nogle af opgaverne skal eleverne i en kortere pe-riode prøve kræfter med at ændre på deres vaner, evaluere processen, og vurdere, om ændringen er noget, de gerne vil fortsætte med. Opgaverne lægger op til, at eleverne selv bidrager til forandringerne og er med til at beslutte, hvad og hvordan det skal ske.

opgaver med udgangspunkt i fællesmålOpgaverne tager udgangspunkt i fælles mål, faghæfte 21 herunder ”Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning. – undervisningsministeriets temahæfte serie nummer 2, 2008”. Samt fælles mål for de relevante klassetrin, herunder specielt natur og teknik, hjemkundskab, idræt og biologi.

Hvert emne indledes med et kort afsnit med teori til læreren, hvor der også henvises til materialer, som kan anvendes til at supplere opgaverne. Der er ikke sat klassetrin på opgaverne, så underviserens valg af opgavetype må afhænge af elevernes kundskaber og færdigheder inden for området snarere end elevernes klassetrin. Undervisningens opfyldelse af trinmål er selvfølgelig afhængig af underviserens valg af opgaver, og af hvordan underviseren vælger at vinkle de enkelte opgaver.

Find mere undervisningsmateriale på www.madklassen.dk. Her møder du Max og Munjo.



s8

opgAverhvad er sundhed?Nedenstående spørgsmål har som mål at aktivere elevernes egen viden om sundhed, mad og madvaner. Samtidig giver elevernes tilbagemeldinger underviseren et indblik i den enkeltes/holdets aktuelle viden inden for området. Denne viden suppleres af underviseren, så eleverne har en platform og en indgangsvinkel til forløbet, de kan arbejde videre på.

Fortæl om det sundeste menneske, du kender.•Hvad påvirker sundheden?•Hvorfor er det vigtigt at spise sundt?•Hvad er sundhed?•Hvornår er noget sundt, og hvornår er noget usundt?•Hvem bestemmer, hvad der er sundt og usundt?•Hvorfor spiser man usundt, når man godt ved, hvad der er sundt?•

Opgaven kan tegnes, skrives, løses som paropgave etc., inden emnet behandles i plenum. Der kan laves en planche med klassens stikord/tegninger. Ud fra planchen kan klassen måske defi nere et sundhedsbegreb.

de 8 kostrådKostrådene er de offi cielle anbefalinger til en sund livsstil. Lever du efter kostrådene, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Kostrådene er:

på www.altomkost.dk og www.madklassen kan du: Læse mere om rådene og få inspiration til at leve efter dem.•Eleverne kan gå ind og teste, om de lever efter rådene.•Downloade undervisningsmateriale.•Bestille en gratis plakat og pjece med rådene.•

Kostrådene er:



s9

frokost – appetit på den sunde spisepauseEn aktiv dag i skolen kræver energi fra sunde måltider. Børn spiser cirka en tredjedel af deres behov for energi, mens de er i skole. Er børnene mætte, har de lettere ved at koncentrere sig og lære. I skolen er spisepausen den tid på dagen, hvor der er afsat tid til at spise. Men pausen er også elevernes egen. Et af målene her er derfor, at eleverne tager ansvar for pausen og er med til at beslutte, hvordan den skal være. Herved udvikles elevernes handlekompetencer, og de stifter bekendtskab med at tage beslutninger ved en demokratisk proces.



s10

opgAver om frokost

diskuter frokost i klassenHvorfor er det vigtigt at spise frokost?•Hvad indeholder en sund frokost?•Hvad tænker du på, når du hører ordet madpakke?•Hvad kan du lide at spise til frokost?•

livretter/haderetter i madpakken

Elevernes resultater samles på en planche, og følgende vinkler kan anlægges i en fælles drøftelse:

Smag/smagssanserne – Hvordan smager maden? (surt, sødt, stærkt, bittert, •umami), konsistens og lyd. Hvorfor er der noget, man kan lide/ikke bryder sig om? Hvornår er man kræsen? Hvorfor er man kræsen?Æstetik – Hvordan ser maden ud? Hvordan er maden anrettet i forskellige •situationer? I hvilke omgivelser spiser du, og hvilken betydning har omgivelserne for måltidet?Mad og sociale/kulturelle relationer – Hvorfor er der forskel på livretter? Hvad er •bestemmende faktorer for, om noget bliver en livret?

Skriv ti ting, du godt kan lide at få med i madpakken.

Skriv ti ting, du ikke Så godt kan lide at få med i madpakken.

mine ti livretter i madpakken:

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

mine ti haderetter i madpakken:

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.



s11

tAg AnsvAr for spisepAusen

undersøg, hvordan jeres spisepause er nu?Del eleverne op i små grupper, som hver får til opgave at undersøge på en videnskabe-lig måde. grupperne skal registrere, hvad der sker under frokostpausen i nogle dage.Fx:

Hvor lang tid bruger I på at spise? •(tag tid over nogle dage)Hvordan sidder I? •(tegn en oversigt)Hvad sker der, mens I spiser, fx: Hører I musik? er der nogen, der løber og råber? •(skriv ned, hvad der foregår)Hvilke regler, både skrevne og uskrevne, er der, når I spiser? •(skriv reglerne ned, og interview elever og lærer i klassen)Hvordan ser klassen ud, efter I har spist? •(fx: saml affald op, der ligger på gulvet og se, hvor meget det er på en uge)Hvor mange har madpakke med? •(skriv ned over nogle dage)Hvor mange handler i skoleboden, og hvad køber de? •( skriv ned )Hvad gør de i andre klasser og eventuelt på andre skoler •(send et hold elever ud at holde frokostpause i andre klasser og skoler)

Efter en uge fremlægger grupperne deres observationer for hinanden, og klassen diskuterer frokostpausen. Fx:

Hvad synes I er godt ved den måde, I spiser på nu?•Hvad synes I er mindre godt ved den måde, I spiser på nu?•Er der andre måder, man kan holde spisepauser på?•Kan vi bruge nogle ideer fra andre klasser eller skoler?•



s12

mellemmåltidet – den sunde eller den søde pAuse Tre hovedmåltider dagligt samt 2-3 mellemmåltider, det er, hvad Fødevarestyrelsen anbefaler, at både børn og voksne spiser dagligt. Et sundt mellemmåltid giver energi og stiller den lille sult mellem hovedmåltiderne. Men langt fra alle mel-lemmåltider er lige sunde. Når børn og unge mellem 4 og 24 år spiser et mellemmåltid, er det typisk is, kage og slik. Slik indtager en suveræn førsteplads ved alle mellemmåltider både til hverdag og i weekenden. Frugt, brød og grøntsager spises der ikke nok af.

diskuter i klassenHvad er et mellemmåltid?•Er der forskel på, hvornår man spiser de sunde og usunde •mellemmåltider? (fx hverdag/weekend)Er det nemmest at få fat i et sundt eller usundt mellem-•måltid? (når man er i byen, derhjemme, m.m.)Hvilke sunde og usunde mellemmåltider kan I lide?•Hvorfor er sukker usundt?•

test dit mellemmåltidLad eleverne skrive ned, hvad de spiser som mellemmåltid i en periode på 2-3 dage. Lad eleverne dele listen op i sunde, mindre sunde og usunde ting.Diskuter i klassen, hvilke typer der er fl est af.

Skemaer til registrering og fl ere ideer til opgaver er på www.madklassen.dk > undervisning > opgavesamling om de 8 kostråd > råd 4 sukker.

på baggrund af diskussionen kan klassen prøve at ændre vaner i en periode. Ved at stille spørgsmålet:

Hvordan vil vi gerne holde frokostpause?Klassen skal blive enige om nogle konkrete mål. Fx:

Vi skal alle side stille og spise i 10 minutter.•Vi lufter ud, før og efter vi har spist.•

Klassen kan lave en planche, hvor de skriver målene ned, og hænge den op i klassen.

prøv i en periode på en til to uger at gøre de nye ting. Når perio-den er slut, tager I emnet om frokostpausen op igen. grupperne kan gentage deres undersøgelser og fremlægge for de andre i klassen, om nogle af målene har ændret sig. I klassen kan I tale om:

Hvad synes I om den nye måde at spise på?•Skal vi blive ved med det?•Er der noget nyt, vi vil prøve?•



s13

kAmpAgne for det sunde mellemmåltidI grupper eller individuelt skal eleverne lave en liste over alle de reklamer, de kan komme i tanke om, der handler om mad og drikke, der spises som mellemmåltid. Listen inddeles i forskellige kategorier, fx sodavand, slik, frugt, brød m.m. Listen kan også laves, ved at eleverne klipper reklamer og varer ud af tilbudsaviser og blade og sætter dem op på plancher.

DISKUTER I KLASSENHvad betyder reklamer for jeres valg af mellemmåltid?•Hvilke virkemidler bruger reklamer for at få varen solgt?•Er der forskel på den måde, der reklameres for sunde og usunde varer på?•Hvad er en god og en dårlig reklame?•

Del eleverne op i grupper, der skal give hver deres bud på en kampagne, der skal få deres klassekammerater til at spise sunde mellemmåltider.



s14

udfordring: lev uden slik, kAge og sodAvAnd i en ugeprøv at udfordre eleverne, så de i en uge kun spiser sunde mellemmåltider og snacks. De skal så vidt muligt undgå det usunde, såsom slik, kage, chips, sodavand m.m. I løbet af ugen vil eleverne sikkert opleve, at sunde og usunde måltider er forbundet med forskellige situationer. Mange vil sikkert opleve, at det er meget svært helt at undgå det usunde. Eleverne kan skrive deres oplevelser ned undervejs.

EVALUER I KLASSENHvordan var det helt at skulle undgå det usunde?

Var der nogen situationer, hvor det var mere naturligt at spise sundt eller usundt? •(fx foran Tv’et, i skolen)Hvad har været nemt?•Hvad har været svært?•Hvilke ting kunne jeg tænke mig at blive ved med?•

Læs mere om sukker og mellemmåltider på www.altomkost.dk; her kan du også downloade pjecen Snack en snack, der giver eksempler på sunde mellemmåltider til den søde tand.

frugt og grønt som mellemmåltidI skolen kan et stykke frugt eller grønt i et af de korte frikvarterer give energi til at klare den indtil næste hovedmåltid. Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn over 10 år og voksne spiser 600 gram, som svarer til 6 stykker om dagen.

Læs mere om mellemmåltider, frugt og grønt og download materiale på www.altomkost.dk og www.6omdagen.dk.

Hvor meget er 600 g frugt og grønt?Lad eleverne veje forskellige slags frugt og grønt. Vejningen kan evt. foregå der-•hjemme over en periode. Fx: Hvor stort er et æble/en banan/en gulerod/en agurk på 100 g? Elevernes resultater kan løbende visualiseres/noteres på en planche. Lad eleverne fordele en dagsration på dagens hoved- og mellemmåltider.•Lad eleverne registre, hvor meget frugt og grønt, de spiser i løbet af en uge.•

Skemaer til registrering og fl ere ideer til opgaver er på www.madklassen.dk > under-visning > opgavesamling om de 8 kostråd > råd 1 frugt og grønt.visning > opgavesamling om de 8 kostråd > råd 1 frugt og grønt.



s15

frugtkvArterprøv i en periode at bruge frikvarteret om formiddagen til at spise noget frugt eller grønt. Lad eleverne være med til at defi nere, hvordan den sunde pause skal holdes. Fx: Skal vi sidde og høre om, hvor frugterne kommer fra, eller skal vi have lov til at løbe og lege, mens vi spiser? Eleverne kan også skiftes til at medbringe frugt og grønt til hele klassen. Evaluer med eleverne, hvordan det har været at holde ”frugtkvarter” – Er det noget I har lyst til at blive ved med?

Læs mere om frugtkvarter på www.frugtkvarter.dk.

QuiZ om mad og mærkerQuizzen indeholder spørgsmål om varekendskab, varedeklarationer og mærknings-ordninger og bygger på målene for hjemkundskab. Quizzen kan kopieres direkte til eleverne og kan besvares individuelt eller i grupper. på www.madkassen.dk fi ndes der fl ere quizzer, og her er det også muligt at fi nde informationer, som kan hjælpe med at svare på spørgsmålene.

Opgaven kan udvides med, at eleverne går på opdagelse i supermarkedet eller der-hjemme efter mad med mærker og tager det med i klassen. Lad eleverne kikke på de forskellige varer og fi nde ud af, hvor mange forskellige informationer, der er at fi nde på indpakningen. Tal om, hvad de forskellige informationer betyder, fx næringsdeklaration, varedeklaration, holdbarhedsdato, pris, mv. Diskuter, hvad den grafi ske fremtoning af varen betyder for, om man har lyst til at købe den. Fx billeder af frisk frugt, smukke mennesker, logoer mv.

Rigtige svar på quizzen: 1a, 2c, 3b, 4a, 5a, 6c, 7b, 8a, 9a, 10c

referencer/litterAtur/links:www.altomkost.dk• www.madklassen.dk• www.frugtkvarter.dk•



s16

Quiz om mAd og mærker

SpørgSmål Sæt X ved det rigtige Svar.

1) Hvad viSer en næringSdeklartion?

a) en fødevares indhold af fedt, kulhydrat og protein.b) hvem der har ret til at sælge varen. c) hvilke ingredienser der er brugt i varen.

2) Hvad betyder det, at mad er mærket med et ”ø”?

a) at varen kommer fra østrig.b) at varen kommer fra en ø.c) at det er en økologisk vare, der er kontrolleret i danmark.

3) Hvad betyder det, når der Står ligHt på en madvare?

a) at den ikke vejer så meget.b) at den indeholder mindre fedt eller sukker end en tilsvarende

vare.c) at man kan spise uhæmmet af den uden at tage på i vægt.

4) protein er en vigtig del af koSten, men i Hvilke madvarer findeS det iSær?

a) i kød, fisk og mælkeprodukter.b) i brød, kartofler, ris og pasta.c) i frugt og grønt.

5) Hvad betyder nøgleHulSmærket? a) varen er sund.b) varen indeholder ikke tilsætningsstoffer.c) varen er godkendt af eu.

6) Hvor meget energi indeHolder 1 gram fedt i forHold til 1 gram kulHydrat eller protein?

a )mindre.b) det samme.c) dobbelt så meget.

7) Hvad betyder e-numrene på varerne? a) e er det engelske mærke for økologi.b) det svarer til nummeret på et tilsætningsstof.c) det viser, hvor meget energi der er i varen.

8) Hvad bruger kroppen vitaminer og mineraler til?

a) til at opbygge knogler, muskler og enzymer.b) til at aktivere smagsløgene.c) til at producere energi til musklerne.

9) i Hvilket morgenmadSprodukt er der ikke tilSat Sukker?

a) havregryn.b) frugtyoghurt.c) Cornflakes.

10) Hvad Svarer indHoldet af Sukker til i ½ liter Sodavand?

a) 10 sukkerknalder.b) 15 sukkerknalder.c) 25 sukkerknalder.



s17

det

aktIve

frIkvarter


af Jan loHmann

idrætslærer, sundhedskontaktlærer, tovholder for legepatruljen

og klasselærer ved alminde-viuf fællesskole, kolding kommune.

træner og leder ved dbu´s fodboldskoler.

amtsinstruktør og leder af diverse dgi tennisskoler.

indledningSundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive mindst én time sammen-lagt hver dag (Sundhedsstyrelsen, 2009). Som noget helt nyt anbefaler Forebyggelses-kommissionen nu, at ”Børn i 0.-10. klasse skal være fysisk aktive mindst én time dagligt i skoledagen. Mulighederne herfor varierer på tværs af klassetrin og omfatter ud over idrætstimer aktiviteter, der kan indarbejdes i undervisningen, i SFO eller fysisk aktivitet i frikvartererne”. (Forebyggelseskommissionen, 2009). Elever trives godt, når de leger. Ved at fremme legen i frikvartererne kan elevernes fysiske aktivitetsniveau øges. Det er derfor vigtigt, at skolen sætter fokus på det aktive frikvarter. gode motionsvaner i en tidlig alder kan være med til at øge chancerne for, at de varer ved i voksenlivet. Motion er ikke kun en fysisk ting, men styrker i høj grad også børns sociale evner og forudsætninger for at lære, f.eks. motorisk og koncentrationsevnemæssigt (Frehr, 2005). Det er vigtigt at få både mindre og større elever med. Fysisk aktivitet for eleverne mindst én time om dagen er en afgørende medfaktor i forhold til, at eleverne kan fungere og ud-vikle sig optimalt, som de skal. Motion øger elevernes livsglæde, giver velvære, mindsker ensomheden, øger deres sociale evner, sundhed, selvtillid og selvværd (Manniche, 2007; pedersen, 2005). Boldspil, leg, gangaktivitet, løb og klatring kan f.eks. få pulsen helt op og sveden frem på panden hos eleverne. Legene og aktiviteterne i frikvartererne foregår for det meste lystbetonet og med eleverne som igangsættere. Denne slags bevægelse eller fri leg er en god form for pause for alle. Men i nogle frikvarterssituationer kan der være behov for organiserede former for aktiviteter, hvilket kan være en hjælp for især passive og inaktive elever til at få sig rørt i pauserne fra undervisningen. En måde at or-ganisere aktiviteterne på er at oprette en legepatrulje. Legepatruljen er en gruppe elever fra de større klasser, der ønsker at gøre en forskel. De er med til at sætte fut i skolens frikvarterer, skabe nye aktiviteter og liv på skolen. Leg og bevægelse er den bedste måde at aktivere eleverne på i frikvartererne. Legeglade elever fra de større klasser kan sætte gang i legen for de mindre elever i frikvartererne. Et fokus på leg og bevægelse i frikvartererne kan måske også være med til at forebygge omfanget af konfl ikter i fri-kvartererne og videreudvikle elevernes sociale kompetencer. Legepatruljen rekrutterer løbende nye elever, som kan ansøge om at komme med i patruljen. Efter optagelsen ud-dannes eleverne i nye spil, aktiviteter og lege. Endvidere lærer de at sætte en aktivitet i gang, hvordan de kan styre og motivere en større gruppe af yngre elever samt får andre gode råd til at skabe et livligt og godt skolegårdsmiljø. Legepatruljens elever fungerer som forbilleder for yngre skolekammerater, og de inspirerer de yngste elever til at sætte gang i legen og være fysisk aktive i frikvartererne. gårdvagten kan også fungere som igangsætter af diverse lege, som eleverne så selv kan lege uden øvrig voksenindblan-ding. Skolens fysiske rammer – skolegården eller lignende faciliteter – har betydning for elevernes fysiske aktivitet. Store udearealer, modsat trange rammer, indbyder f.eks. til, at piger er lige så aktive som drenge. Faciliteter med varierede aktivitetstilbud har således stor betydning for elevernes muligheder for at være fysisk aktive (Hansen & Nagbøl, 2008). Det er ønsket, at dette kapitel kan vise og give gode eksempler på, hvordan eleverne fra 6.-7. klassetrin kan være fysisk aktive på en alsidig måde i frikvartererne. De foreslåede aktiviteter kan også anvendes som ”pauseaktiviteter” i undervisningen og vil fi nt kunne supplere arbejdet med sociale kompetencer og elevernes alsidige personlige udvikling, f.eks. i klassens tid:

det

aktIve

frIkvarter

”I skolen skal både den kropslige og intellektuelle udvikling tilgodeses. Skolen kan på forskellig vis understøtte barnets fysiske udvikling, fx ved at

give tid og plads til fysisk udfoldelse både ude og inde”

(Undervisningsministeriet, 2003, s. 21).

Det aktive frikvarter


s19

Aktiviteter

streetbAsketFAg (ELLER pAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 6.-7. klasseRAMMER Og MATERIALER: Der kan spilles på forskellige underlag (asfalt, fl iser, kunststof etc.). Kan også spilles i hal eller gymnastiksal.Der spilles på halv bane til én kurv. Banen kan streges op med en side- og baglinje –den normale 3-points-cirkel.Basketball.Evt. overtræksveste.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):Hvert hold består af 2-4 spillere – 1-3 spillere på banen og en udskiftningsspiller. •Spillet fortsætter selv om et hold i løbet af en kamp reduceres til en eller to spil-•lere. Der er frit spil med hensyn til, hvor mange piger henholdsvis drenge, der er på holdene.Der spilles til et af holdene har scoret 16 point. Eller til der er gået 16 minutter. Hvis •ingen af holdene har opnået 16 point inden for kamptiden, vinder det hold, der fører, når tiden udløber. I tilfælde af uafgjort afgøres kampen ved ”sudden death” – dvs. det hold der scorer •først, er vinder. Ved sudden death starter det hold med bolden, som ikke startede kampen.Alle scoringer inden for 3-pointlinjen tæller 1 point. Scoringer udefra tæller 2 point. •Spillet starter fra midterlinjen. •Når et hold har scoret, får modstanderen bolden uden for 3-pointlinjen. •Ved holdt bold får det forsvarende hold bolden uden for 3-pointlinien. •Ved forsvarsrebound skal bolden uden for 3-pointslinien, inden der angribes.•Ved fejl får det hold, fejlen er begået imod, bolden uden for 3-pointlinien. Hvis fejlen •er begået i skudbevægelsen, tæller en evt. scoring – uanset placering på banen. En spiller, som begår fejl, udvises og kommer først på banen igen, når et af holdene har scoret. Den udviste spiller må gerne erstattes af udskiftningsspilleren. Udskiftning kan •foregå når som helst, når bolden ikke er i spil.Der er ingen dommere. Spillerne dømmer selv. • Der er ingen dommere. Spillerne dømmer selv. • Der er ingen dommere. Spillerne dømmer selv.



s20

rope skippingFAg (ELLER pAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 6.-7. klasseRAMMER Og MATERIALER: Der kan leges på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fl iser, græs etc.).Et eller fl ere langreb/tove, afhængigt af antal deltagere og sværhedsgrad.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):– Rope skipping er en sjippeaktivitet og er rigtig god som leg og skolegårdsaktivitet.– Det er tempofyldt sjipning, der kan være udfordrende for både koordination, kondi-tion og koncentration. – Rope skipping kan foregå både individuelt og i hold.– Individuelt: Speed 30 sek., Speed 3 min, Freestyle. Speed betyder at hoppe så mange gange som muligt, mens Freestyle er forskellige spring, opstillinger osv. – Hold: Speed og Freestyle i både Single Rope og Double Dutch (hop i to tove, som andre svinger).

VARIATIONER Og DIFFERENTIERINg (pROgRESSION I SVÆRHEDSgRAD):– Lære at hoppe i sjippetov. – Små serier med tov. – Hoppe to i enkelt tov. – Hoppe i double dutch (hop i to tove, som andre svinger).



s21

WAveboArdFAg (ELLER pAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 6.-7. klasseRAMMER Og MATERIALER: Der kan leges på forskellige under-lag (asfalt og fliser er bedst).Waveboard er udstyret med to hjul, der begge kan dreje 360 grader. Boardet består af en front og en bagende, der holdes sammen af en specielt udviklet fjeder. SIKKERHEDSUDSTyR ANBEFALES: Hjelm og evt. håndledsbe-skyttere, albuebeskyttere, knæbeskyttere, handsker.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):Waveboard er sjovt og en god træning for fodled, balance og •finmotorik. Små vrik i kroppen sætter waveboardet i bevægelse, og den •komplicerede teknik i fjederen gør det let at lære at bruge waveboards. Waveboard er en god kombination af snowboarding, skate-•boarding og surfing, og det er let at finde på nye udfordringer og tricks. Slalom: Man kan køre slalom mellem opstillede forhindringer •(f.eks. kegler eller lignende genstande).Sjove tricks: Man kan køre op og ned ad bakker, gennem •smalle facader, dreje rundt og lave forskellige bevægelser med/på waveboardet.

inlinere (rulleskøjter)FAg (ELLER pAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 6.-7. klasseRAMMER Og MATERIALER: Der kan leges på forskellige under-lag (asfalt og fliser er bedst).Inlinere (rulleskøjter).Sikkerhedsudstyr anbefales: Hjelm og evt. håndledsbeskyttere, albuebeskyttere, knæbeskyttere, handsker.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):At stå på inlinere er sjovt og en god træning for balance og •koordination.Krydsbevægelser med ben og arme sætter inlinerne i bevæ-•gelse, og kroppens tyngdepunkt er vigtigt at finde for at få den rette balance og koordination. Slalom: Man kan køre slalom mellem opstillede forhindringer •(f.eks. kegler eller lignende genstande).Sjove tricks: Man kan køre op og ned ad bakker, gennem •smalle facader, dreje rundt og lave forskellige bevægelser med/på inlinerne.

skAterhockey (hockey på rulleskøjter)FAg (ELLER pAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 6.-7. klasseRAMMER Og MATERIALER: Der kan spilles på forskellige underlag (asfalt og fliser er bedst). Kan også spilles i hal eller gymnastiksal med eller uden inlinere (rulleskøjter).Hockeystave.Hockeybold eller -puck.SIKKERHEDSUDSTyR ANBEFALES: Hjelm og evt. håndledsbe-skyttere, albuebeskyttere, knæbeskyttere, handsker. Målman-den kan være ekstra polstret med benskinner osv., så han fylder og dækker målet godt.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):Skaterhockey er en holdsport på rulleskøjter og minder en del •om ishockey. Den foregår udendørs på asfaltbaner eller lignende underlag. •Der er 4-6 markspillere og en målmand på hver banehalvdel •ad gangen. Der kæmpes om bolden eller pucken, holdene prøver at •bygge spillet op og går efter at score mål.Teknik, fysik og sammenspil skal gå op i en højere enhed, for •at det kan lykkes. Spilles der med bander, går spillet ekstra stærkt. •Derfor kan der være behov for 14-16 spillere, der hele tiden •skifter mellem at spille og sidde klar i udskiftningsboksen.



s22

fodbold på stengrusbAne med bAnderFAg (ELLER pAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 6.-7. klasseRAMMER Og MATERIALER: Der kan spilles på forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fl iser, græs, kunststof etc.). Her eksemplifi ceret ved en stengrusbane med bander. Kan også spilles i hal eller gymnastiksal.Fodbold.Evt. overtræksveste.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):Fodbold på stengrusbane med bander er en holdsport.•Den foregår udendørs på stengrusbane eller lignende underlag. •Der er som udgangspunkt 8-10 markspillere og en målmand på hver banehalvdel •ad gangen (alt efter banens størrelse). Der kæmpes om bolden, holdene prøver at bygge spillet op og går efter at score mål.•Teknik, fysik og sammenspil skal gå op i en højere enhed, for at det kan lykkes. •Spilles der med bander, går spillet ekstra stærkt. •

variationer og differentiering:Man kan spille med en regel om, at hvert hold skal have en spiller over midterlinjen, •som kun må være på modstandernes banehalvdel, og som ikke må løbe med hjem på egen banehalvdel. Man kan spille med en regel om, at hvert hold skal lade to spillere blive hjemme i •forsvaret, og at disse spillere ikke må løbe med over midterlinjen, på modstandernes banehalvdel.Man kan spille med en regel om, at holdene skal have alle deres markspillere med •over midterlinjen, for at de må score mål.



s23

trækkekAmpFAg (ELLER pAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 6.-7. klasse RAMMER Og MATERIALER: Der kan leges på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.).

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):To deltagere stiller sig med ydersiden af fødderne mod hinanden og håndfatningen.•De skal nu skubbe, hive, trykke eller trække, indtil modstanderne kommer ud af •balance. Den, som først flytter en fod, har tabt kampen. •Man kæmper bedst af tre, og man kæmper både med venstre og højre hånd. •

variationer og differentiering:Trækkekamp kan blive ekstra spændende, hvis man kæmper på en træstamme over •et vandløb.

trække rødder/trAktortrækFAg (ELLER pAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 6.-7. klasseRAMMER Og MATERIALER: Der kan leges på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.).

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):En af deltagerne vælges til at være traktor. •De øvrige deltagere er rødder og filtrer sig nu ind i hinanden. •Traktoren skal få rødderne trukket op af jorden. En rod er trukket op, når den har •mistet forbindelsen til de øvrige rødder. Det er tilladt og nødvendigt både at hive og flå for at trække rødderne fri. •Når roden er fri, er der to muligheder: enten går vedkommende ud af legen, eller •også bliver vedkommende også til en traktor.

trække tyrFAg (ELLER pAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 6.-7. klasseRAMMER Og MATERIALER: Der kan leges på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.).

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):Tovet lægges ud i en cirkel på gulvet/jorden.•Alle deltagere tager hinanden i hånden og danner kreds uden om tovet. •Det gælder nu om at trække de andre deltagere ind i tovcirklen. •Hvis man bliver trukket ind i cirklen, er man død.•Undervejs er det nødvendigt at gøre tovcirklen mindre.•Den sidste, der er tilbage, vinder legen.•



s24

trække stokFAg (ELLER pAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 6.-7. klasseRAMMER Og MATERIALER: Der kan leges på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.).

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):En kampleg for to personer.•Deltagerne sætter sig over for hinanden med en træstok imellem sig. •Stokken skal man holde med begge hænder og fodsålerne op mod hinanden. •Det gælder nu om at trække modstanderen op i siddende stilling.•Det er forbudt at slippe grebet, mens der trækkes.•

british bulldogFAg (ELLER pAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 6.-7. klasseRAMMER Og MATERIALER: Der kan leges på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.).

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):Deltagerne stilles op i to rækker over for hinanden. •Der vælges en fanger, og fangeren stiller sig nu mellem de to rækker. •Deltagernes opgave er nu at bytte plads med dem i rækken overfor (igen og igen). •Fangerens opgave er at fange en af de øvrige deltagere, løfte vedkommende og brøle •”British Bulldog!!”, lykkes det, er der nu to fangere. Legen fortsætter, indtil alle er blevet løftet. •Hvis en af deltagerne bliver stående (lurpasser), kan han/hun tælles ud. Det betyder, •at fangeren kan tælle til ti, og inden han/hun er færdig, skal deltageren være løbet.Fangerne må gerne gå sammen om at løfte en deltager.•

omfAvnelsestAgfAtFAg (ELLER pAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 6.-7. klasseRAMMER Og MATERIALER: Der kan leges på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.).

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):Leges som almindelig tagfatleg.•Hvis man er lige ved at blive fanget, må man skynde sig hen til en anden og omfavne •ham/hende.To, der omfavner hinanden, kan ikke fanges.•

variationer og differentiering:Man kan også bestemme, at tre skal omfavne hinanden for ikke at blive fanget.•



s25

referencer/litterAtur/links:

forebyggelseskommissionen (2009): fakta – fysisk aktivitet. forebyggelseskommissionens forslag.

• www.forebyggelseskommissionen.dk/admin/public/dWsdownload.aspx?file=files%2ffiler%2ffaktaark_motion.pdf

• frehr, helle (2005): mere krop i skolen. i: folkeskolen, 2005, nr. 41.

• hansen, mogens & nagbøl, søren (2008): det ny skoleliv. forlaget klim, århus.

• manniche, vibeke (2007): sunde børn. tv2 forlag. www.forlag.tv2.dk

• pedersen, bente klarlund (2005): børn og motion. nyt nordisk forlag arnold busck, københavn k.

• sundhedsstyrelsen (2009): fysisk aktivitet – anbefalinger til børn og unge.

• http://www.sst.dk/sundhed-%20og%20forebyggelse/fysisk%20aktivitet/anbefaling_boern_og_unge.aspx

• undervisningsministeriet (2003): fælles mål – faghæfte 24 – elevernes alsidige personlige udvikling.

• undervisningsministeriets forlag, københavn.

legepatruljen: www.legepatruljen.dk•

frivilligt drenge- og pige-forbund, fdf:www.fdf.dk

• jbu fodboldlege: www.jbu.dk

• move@school:•

http://www2.kk.dk/folkesundhed/pegasus.nsf/all/3408b3d3ab2eef11C125720d002be09e?opendocument



s26

hop, rul

og spIrng I

dansktImerne


af anderS flaSkager

kampagneleder aktiv rundt i danmark.

uC syd, nationalt videnCenter for sundhed,

kost og motion for børn og unge.

uddannet folkeskolelærer, master i id

ræt og velfærd.

kontakt: [email protected].

indledningDen 21. april 2009 udgav den danske Forebyggelseskommission en rapport med forslag til, hvordan man kan forbedre dansker-nes sundhed. Kommissionen beskrev bl.a. følgende forslag på skoleområdet:

hop, rul

og spIrng I

dansktImerne ”Børn i 0. til 10. klasse skal være fysisk aktive mindst én time dagligt i skoledagen.Mulighederne herfor varierer på tværs af klassetrin og omfatter ud over idrætstimeraktiviteter, der kan indarbejdes i undervisningen, i SFO eller fysisk aktivitet ifrikvarterer”.

Aktiv rundt i Danmark søger netop at imødekomme ovennævnte forslag om, at børn skal være fysisk i mindst én time dagligt i skoledagen. Ideen med Aktiv rundt i Danmarks inspirationshæf-ter er netop at få flettet bevægelse ind i skoleregi bredt, for-stået på den måde at artiklerne ikke kun indeholder aktiviteter til idrætstimerne, men også aktiviteter til de boglige fag dansk og matematik samt til frikvartererne.

Fakta er, at en stigende andel af nutidens børn og unge stadig bevæger sig for lidt, har dårlige motoriske færdigheder, spiser usund mad, og flere børn bliver i forhold til tidligere overvæg-tige; deraf Forebyggelseskommissionens forslag. Mange børn og unge beskrives ofte som uopmærksomme og urolige og derfor også som børn, der ikke i tilstrækkelig udstrækning arbejder koncentreret i f.eks. dansktimerne. Ovennævnte problemstilling er et billede på en tendens blandt nutidens børn i vores skole.

Heldigvis ligger løsningen på ovennævnte problemstilling ”lige til højrebenet”, idet jeres deltagelse i kampagnen Aktiv rundt i Danmark igen i år kobler og giver inspiration til at være fysisk aktiv i dansktimerne. Resultatet bliver sundere børn, der bliver mere opmærksomme, bedre til at lære og derved bedre til dansk!

I dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende be-tydning for udviklingen af børns sundhed, motoriske og kognitive kompetencer, sociale evner samt personlige identitet. Interes-sant for dansklæreren er ligeledes, om børn, der bevæger sig mere, også bliver bedre til dansk. Det er ikke direkte påvist, at børnene bliver klogere af leg og bevægelse, men fysiske aktivi-teter gavner børnenes læring og er dermed indirekte årsag til, at børn bliver bedre til dansk. Fysiske aktiviteter skaber trivsel blandt børnene – og det giver gode betingelser for at lære. professor Bente Klarlund har tidligere udtalt sig om dokumen-tationen af, at eleverne med mere bevægelse bliver bedre til boglig læring: ”Ét er sikkert, børnene bliver i hvert fald ikke dummere af at bevæge sig”. En konkret svensk undersøgelse, der blev offentliggjort i 2000, handler om sammenhængen mel-lem børns motorik og deres evne til at lære. Forsker Ingegerd Ericsson nåede frem til, at langt de fleste børn med motoriske problemer også havde indlæringsvanskeligheder. Et barn, der

ikke har styr på kroppen, bruger al sin opmærksomhed på at sidde stille, så derved er der ikke opmærksomhed nok tilbage til at høre efter, når der skal læres at læse og stave. Den svenske forskning viste, at børn, der var gode til at bruge deres krop, også var dygtige til de boglige fag. Læge og hjerneforsker Kjeld Fredens har brugt mange år på at forstå, hvordan vores hjerne arbejder og spiller sammen med vores krop. Han mener, at folk tænker forkert om kroppen, når de anser hjernen for hovedsa-gen. Han mener, at den viden, vi har i dag, burde føre til store forandringer i folkeskolen – både af de fysiske rammer og i den måde, der undervises på. Kjeld Fredens mener ligeledes, at hvis kroppen ikke fungerer, får hovedet også svært ved at følge med. Det er samtidig en almen erfaring hos mange lærere, at mange børn oplever stor motivation ved undervisning gennem bevæ-gelse. Der er derfor god grund til at implementere bevægelse som en fast del af den daglige danskundervisning. Denne artikel giver eksempler på, hvordan man kan implemen-tere bevægelse i faget dansk for 0.-2. klasse og hermed leve op til fælles mål for både dansk og idræt – kort sagt at ”slå to fluer med ét smæk”. Artiklen er praktisk orienteret og konstrueret således, at man kan starte umiddelbart efter endt læsning. Som information har Aktiv rundt i Danmark 2008 udarbejdet i alt fire inspirationshæfter for lærere i henholdsvis 0.-2. klasse, 3.-5. klasse, 6.-7. klasse og 8.-10. klasse. Artiklen er inspireret af materialet ”Motion i klassen” udarbejdet af Københavns Kommune. Dette materiale kan varmt anbefales, hvis man ønsker at sætte fokus på bevægelse i alle skolens boglige fag.

Rigtig god fornøjelse!

Hop, rul og spring i dansktimerne


s29

Aktiviteter

fod påAF ANNE DAUgAARD, Fredericia Realskole.

KLASSETRIN: 1.-10. MATERIALER: Laminerede svarkort og gulvplads.

fremgangsmåde En lærer eller elev læser et spørgsmål op inden for et emne. Eleverne kan evt. selv lave spørgsmål som evaluering af et emne. Svarene skal være laminerede og lægges ud på gulvet i en gymnastiksal, gang, skolegård el. lign. Den fra klassen, der først sæt-ter foden på det rigtige resultat, tager stikket.De små elever kan evt. hente bogstaver, og de store fi nde et udsagnsord i nutid.

trinmålDANSK EFTER 6. KLASSETRIN

Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste.•

IDRÆT EFTER 7. KLASSETRINMestre koordineringen af kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre.•



s30

gæt og grimAsserKLASSETRIN: 1.-9. MATERIALER: papir og blyant. Muligvis noget udklædningstøj.

fremgangsmådeEleverne arbejder i par. Begge elever skriver hver deres korte historie. Den ene elev mimer/dramatiserer historien med kroppen, og den anden elev skriver historien ned, som han/hun forstår den. Herefter bytter de roller. Når begge har skrevet ned, hvad den anden har mimet/dramatiseret, ser de, om det stemmer overens med den historie, de oprindeligt hver især havde skrevet. Alternativt kan eleverne, i stedet for at lave egne historier, tage udgangspunkt i et billede, en nyhed eller noget andet fra deres egen hverdag.

variation og progressionNår eleven har skrevet historien ned, kan den gå videre til en ny ”mimer”, som så •mimer historien på papiret til en anden elev. Denne anden elev skriver så igen ned, hvad han/hun tror, der bliver ”mimet”. Herefter kan denne nye udgave af historien gå videre til en ny ”mimer”. Dette kan fortsætte, indtil historien kommer tilbage til den oprindelige ”mimer”, hvor han/hun kan betragte den forandring, historien har under-gået undervejs. Herefter kan nogle af historierne, over for hele klassen, dramatiseres både ud fra deres oprindelige versioner og ud fra de versioner, historierne sluttede med at have, inden de kom tilbage til den oprindelige forfatter til historien. Alle kan således se den ændring, historierne gennemgår fra person til person.Der kan stilles krav til antallet af ord i den historie, der skal mimes.•Der kan arbejdes i par eller grupper, så både skriveprocessen og ”fortolkningsproces-•sen” af dramatiseringen indeholder et element af samarbejde.


Udtrykke fantasi, følelser, tanker erfaringer og viden i sammenhængende form.•Lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål.•Bruge kropssprog som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål.•Strukturere og skrive tekster i forskellige fi ktive og ikke-fi ktive genrer.•Skrive alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit •og hensigtsmæssig tegnsætning.

IDRÆT EFTER 7. KLASSETRINVurdere kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre. •



s31

jeopArdyKLASSETRIN: 1.-7.MATERIALER: Måske papir og blyant.

fremgangsmådeEleverne inddeles i grupper à 3-5. Én elev i gruppen agerer dommer/oplæser, mens de andre konkurrerer mod hinanden. Eleven, som agerer dommer/oplæser, udstyres med forskellige spørgsmål, som er relevante for faget dansk. Disse spørgsmål kan for eksem-pel vedrøre stavning, ordklasser, navneord, bøjninger, fl ertal/ental, tegnsætning o.a. For at fysisk bevægelse bliver en del af aktiviteten, kan det vedtages, at der skal udføres en bestemt handling, inden der må svares. Dette kunne eksempelvis være: at sætte sig ned på bagdelen – rejse sig op igen og klappe på et bord eller en anden genstand, at stille sig op på stolen og gå ned igen osv. Kun hvis eleven udfører denne handling til ende før de andre i gruppen, må der svares.

variation og progressionSværhedsgraden og formen af spørgsmålene kan varieres efter elevernes færdigheder.•Den handling, der skal udføres, inden der må svares, kan varieres.•

trinmålDANSK EFTER 6. KLASSETRIN – AFHÆNgER MEgET AF DET EMNE, DER VÆLgES!

Bruge talesproget forståeligt og i klar samtale, samarbejde og diskussion og fungere •som ordstyrer.Læse op med tydelig artikulation og fortolkende betoning.•




s32

skolegårdsjAgt KLASSETRIN: 1.-10.MATERIALER: plastiklommer, Blyanter.

fremgangsmådeAlle elever har læst en tekst (fx novelle eller roman), og alle har selv udarbejdet en række spørgsmål til teksten. Elevernes spørgsmål lægges derefter som poster forskel-lige steder i skolegården eller andre steder, der er til rådighed på skolen. Husk at få posterne lagt i plastiklommer samt at få lavet et oversigtkort over, hvor posterne er placeret! Eleverne sættes sammen to og to og løber nu rundt på skolen for at fi nde posterne.

variation Man kan udlevere forskellige rekvisitter (sjippetove, tøndebånd osv.), som skal bruges, når eleverne bevæger sig fra post til post. Bind for eksempel også benene sammen på parrene, mens de skal løbe rundt til de forskellige poster.De forskellige spørgsmål kan også være lærerbestemte, opsamlingen kan gøres skrift-ligt.


Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert med god forståelse.•Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og arbejde læsekultur.•Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form.•




s33

golfKLASSETRIN: 4.-10. MATERIALER: Et antal frisbees (gerne én pr elev, men legen kan også gennemføres med et mindre antal).10-20 kegler eller hulahopringe, som kan fungere som ”golfhuller”. Der skal ligeledes udarbejdes forskellige opgaver til hvert ”golfhul”.

fremgangsmådeLav en golfbane på et større udendørs areal med 10-10 ”golfhuller”. Ved hvert af ”golfhullerne” placeres en opgave, som eleverne skal løse, når de kommer til det pågældende hul.

Eleverne starter (måske i grupper) ved hvert deres ”golfhul”. Her skal de løse den pågældende opgave. Når opgaven er løst, kastes der videre mod næste hul. Måske skal der bruges flere kast på at nå næste ”golfhul”. Man kaster altid videre fra det sted, hvor frisbee’en landede. Når eleven rammer næste ”golfhul”, løses denne opgave. Dernæst kaster eleverne videre mod næste ”golfhul” og så fremdeles. Formålet med denne opgave er, at eleverne alene eller i små grupper med så få kast som muligt når rundt på banen. Man tæller derfor, hvor mange kast man bruger for at komme rundt på banen.

VariationMan kan i øvelsen i stedet for frisbee’er benytte fodbolde, hvor man sparker bolden rundt til ”golfhullerne”.


Afhænger helt af de opgaver, man placerer ved keglerne.•

IDRÆT EFTER 7. KLASSETRINAnvende forskellige tekniske færdigheder i forskellige spil.•Organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter.•Forstå og forholde sig til egen rolle og eget ansvar i regelbaserede idrætsaktiviteter.•



s34

evAlueringNår vi benytter opgaver i stil med de ovennævnte eksempler i danskundervisningen, bruger vi bevægelse som et pædagogisk motivationsmiddel. Hensigten og intentionen med ovennævnte øvelser kan være mange. Øvelserne kan bl.a. have til hensigt, at bør-nene bliver bedre til faget dansk, øger deres sociale kontakter, samarbejder, udvikler deres fantasi eller opnår en bedre motorik og sundhed m.m. Det er vigtigt at fastlægge, hvad hensigten og målene med aktiviteten er, for at kunne evaluere. Når målene med aktiviteten er fastlagt, kan aktiviteten og målene evalueres. Herunder nævnes forskel-lige evalueringsværktøjer, som evt. kunne være en mulighed for ovennævnte opgaver.

Test (skriftlig, mundtlig, praktisk).•Faglig bedømmelse.•Mundtlig evaluering, under og efter øvelser.•Observationer (video, subjektiv, af proces/produkt).•Observationsskemaer (elev-elev eller lærer-elev).•Spørgeark.•Fokuseret opgave.•Logbog/portfolio.•Udstilling.•

jeg håber, at ovennævnte materiale kan være til inspiration til den traditionelle klas-seundervisning og vil blive benyttet i matematikundervisningen både under og efter Aktiv rundt i Danmarks kampagneperiode. Hermed opnår vi mulighed på at slå ”to fl uer med ét smæk”!

referencer/litterAtur/links:”motion i klassen – faglighed for alle”, københavns kommune• ”mere krop i skolen”, helle frehr, folkeskolen• ”hvordan hænger bevægelse og læring sammen”, folkeskolen• ”motorik, koncentrationsförmåga och skoleprestationer”, ingegerd ericsson

•



s35

Bevægelse

I matematIk-

undervIsnIngen


af lynge kJeldSen

kampagneleder aktiv rundt i danmark.

udviklingskonsulent hos idrætsudstyrsfirmaet tress as i skanderborg.

tidligere lektor i bevægelsesfag på uC lillebælt,

pædagoguddannelsen i jelling, tidligere højskolelærer

og næstformand i danske gymnastik og idrætsforeninger.

indledning Matematikundervisning med bevægelse giver både motivation og bedre læring Artiklen er skrevet med udgangspunkt i at tilføre matematikundervisningen mere fysisk udfoldelse og bevægelse. Matematik er et bogligt fag, der taler til hovedet, hjernen og intellektet. Den traditio-nelle matematikundervisning kræver sjældent de store kropslige udfoldelser. I forhold til en stillesiddende inaktiv krop optimerer en aktiv bevægelsesindsats mange indre fysiologiske processer. Det gælder også processer i hjerne og nervesystem, og man husker bedre, når fl ere sanser er i spil i undervisningen. Det er i langt de fl este tilfælde både mere motiverende, energigivende og sundere for eleverne, at undervisningen krydres med bevægelse, idrætsaktiviteter, fysiske lege og spil. Det er værd at benytte sig af den afveksling og den læringsmæssige mulighed, der ligger i at sammenkoble kropslige udfoldelser og kognitive læreprocesser.

sanselighed og glæde styrker læringenLæge og hjerneforsker Kjeld Fredens siger i fi lmen ”REND Og HOp med jeres krop – om bevægelsespolitik i skolen”, KOSMOS, UC Syd (2008): ”Vi skal give børnene i skolen gode bevægelsesvaner (Ö) bevægelse gør børn glade, det giver en befriende glæde i kroppen (Ö) og børn tænker med kroppen”.At indlæring kombineret med bevægelse styrker intelligensen, bekræftes af fi losoffen Lars-Henrik Schmidt, der er leder af forskningscenteret gNOSIS og tidligere rektor for Danmarks pædagogiskeUniversitet.”Når du står på fodboldbanen, kan du godt forstå, at der er længere over til ham der, end til ham der, og at du ikke har kraft nok til at sparke fra den ene fl øjspiller til den an-den fl øj, for du skal bruge så og så meget kraft til at transportere elementet. Hvordan sætter vi det på en formel? Det spørgsmål motiverer på en anden måde. Sanselighe-den skærper andre kompetencer”, siger Lars-Henrik Schmidt.Han understreger, at man ikke skal droppe den traditionelle udenadslære: ”I matematik er der nogle regler, man bare er nødt til at lære. Men det er også vigtigt at erfare den lære”.

høj puls og sved på panden er ikke afgørendeSelvom høj puls og sved på panden efterspørges ud fra et sundhedsmæssigt syns-punkt, behøver det ikke at være konditionstræning, der er i højsædet, når det er indlæ-ring af boglige kundskaber, der er hovedmålet. Det er vigtig at variere bevægelsesfor-merne, så hele paletten af kropslige og fysiske udfordringer kommer i spil. Det gælder bevægelsesformer, der giver bedre motorik, styrke og bevægelighed, eller undervisningsaktiviteter, der giver glæde, begejstring og godt samvær.

tema- og projektarbejde – skab nye miljøerI de ældste klasser er der god energi i at arbejde med sammenhængende projekter og temaer, hvor eleverne gruppevis eller individuelt får plads til at foretage tilvalg ud fra egne interesser. Den enkelte elev oplever ved projektarbejdsformen, at de indgår i et lærende miljø, der har fl ere motivationsfaktorer samt interessante vinkler og perspek-tiver. Det gælder udfordringer vidensmæssigt, fagligt, socialt og kommunikativt.Helt konkret vil de efterfølgende undervisningsaktiviteter kunne udfolde sig i rum og miljøer i klassen, men ikke mindst inde og ude andre steder på skolen. Der skal måske fl yttes et par borde i klasselokalet, materialer skal fremstilles eller fi ndes frem. Der kan meget fi nt varieres ved at gå i gymnastiksalen, i skolegården, – ja, eller en tur i nærområdet og skoven.

Bevægelse

I matematIk-

undervIsnIngen

Bevægelse i matematikundervisningen


s37

nye fælles mål, slutmål og trinmål i mAtemAtik for skoleåret 2009/10Der er vedtaget nye fælles mål for matematikundervisningen. Slutmålene efter 9. og 10. klasse indeholder fire dele: Matematiske kompetencer – matematiske emner – matematik i anvendelse – matematiske arbejdsmåder. De matematiske emner er opdelt i tre hovedområder: Arbejdet med tal og algebra – arbej-det med geometri – arbejdet med statistik og sandsynlighed.Under arbejdsmåder er nævnt, at eleverne skal være i stand til at ”veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger”. Her er en yder-ligere tilskyndelse til at inddrage kropsligt praktiske elementer i undervisningen.Så det er bare om at komme i gang – både med krop og hoved.



s38

ideer til ”bevægelse i mAtemAtikundervisningen”:

hAstighedsmålinger i idræt.MATERIALER: Målebånd, stopure, markeringskegler, diverse bolde, slagredskaber mv.

beskrivelse af aktivitetenEleverne arbejder i store grupper à 6-8 deltagere. Der opstilles en testbane på boldba-nen eller i hallen. De forskellige hastigheder måles med stopur via et udgangspunkt og markerede fikspunkter – sæt kegler ud på 10, 20, 30, 40 og 50 meter. Ved udgangspunktet står tidsmåleren med hjælper og personen, der sætter fx bolde i bevægelse.Ved hvert fikspunkt står en elev, som med et tydeligt vink markerer, når bold eller person passerer. Tidsmåleren stopper uret nøjagtigt på vinket fra markørerne. Tidsmåler eller hjælper noterer tid og afstand.Der bør foretages flere målinger, så både den langsomste, en mellem og den hurtigste hastighed kan indgå.

opmål og lav beregninger på:gå-, løbe-, cykelhastigheder.•Boldhastigheder – kast, spark, slå til forskellige bolde: Fodbold, håndbold, tennisbold, •volleyball, speedmintonbolde, badmintonbolde, frisbee.

udregninger af hastighederne Alle noterede tider og afstande omregnes til hastigheder. Hastighederne omregnes til kilometer i timen.

Som afslutning fremlægger og sammenligner alle grupper deres resultater.

TRINMåL I MATEMATIK EFTER 6. KLASSETRINLøse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for •intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen (problembehandlingskompetence).Udtænke og gennemføre uformelle og enkle formelle matematiske ræsonnementer •og følgeMundtlige og enkle skriftlige argumenter (ræsonnementskompetence).•Deltage i udvikling af metoder til multiplikation og division på baggrund •af egen forståelse.Anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved hjælp af hovedregning, •lommeregner, it og skriftlige beregninger.gennemføre enkle statistiske undersøgelser.•Udføre eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår.•Arbejde med enkle problemstillinger fra dagligdagen, det nære samfundsliv •og naturen.Arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske •problemstillinger, problemløsning samt øvelser.

TRINMåL I IDRÆT EFTER 7. KLASSETRINAnvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast.•Vurdere kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre.•Organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter.•



s40

bevægelse og pulstestMATERIALER: 6-8 pulsmålere og lige så mange ure. pulsmålin-gen kan også gennemføres ved manuel pulstælling via stopure. seks sjippetove, fodbolde, softbolde, hockeysæt, markeringskeg-ler – papir og blyant. beskrivelse af aktivitetenOpgaven går ud på at måle og registrere pulssvingninger under 6 minutters idrætsaktiviteter.Der måles seks gange undervejs på hver testperson. Startpuls – efter 2 minutter – efter 4 minutter – efter 6 minutter. Der måles på aktiviteterne:gang, løb, sjipning, diverse boldspil (fx fodbold, stikbold, dodge-ball, hockey).gruppestørrelser på otte elever, hvor de seks er aktive (der måles puls på mindst to), og to er kontrollanter. Eleverne skiftes til at være aktive testpersoner eller kontrollanter.

registreringResultaterne noteres undervejs og opstilles i efterbehandlingen, fx i søjlediagrammer. Der kan være fokus på højeste puls, lave-ste puls, udregnet gennemsnitspuls under aktiviteten for den enkelte, gennemsnitspuls under aktiviteten for hele gruppen.Som afslutning fremlægger og sammenligner alle grupper deres resultater, hvor der fx indgår et notat om:

Hvilke aktiviteter giver den højeste puls?•Hvilke aktiviteter er henholdsvis mindst og mest trænende?•Hvor stor er den procentvise forskel på gennemsnitspuls •mellem aktiviteterne?

Sæt tallene i forhold til sundhedsstyrelsens anbefalinger om høj-puls-aktiviteter 2-3 gange om ugen.

TRINMåL I MATEMATIK EFTER 6. KLASSETRINLøse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der •giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen (problembehand-lingskompetence).Udtænke og gennemføre uformelle og enkle formelle •matematiske ræsonnementer og følge mundtlige og enkle skriftlige argumenter (ræsonnementskompetence).Opstille, behandle, afkode og analysere enkle modeller, der •gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneud-tryk, tegninger, diagrammer (modelleringskompetence).Kende til koordinatsystemet, herunder sammenhængen •mellem tal og tegning.Deltage i udvikling af metoder til multiplikation og division •på baggrund af egen forståelse.gennemføre enkle statistiske undersøgelser.•Udføre eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår.•Arbejde med enkle problemstillinger fra dagligdagen, det •nære samfundsliv og naturen.Arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og •teoretiske problemstillinger, problemløsning samt øvelser.

TRINMåL I IDRÆT EFTER 7. KLASSETRINAnvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring •og kast.Kende til grundtræningselementerne: udholdenhed, bevæge-•lighed, styrke, koordination og kondition. Kende til digitale muligheder i forbindelse med pulsmåling, •konditionstest og energiomsætning. Kende til træningens betydning for sundhed og trivsel.•Kende forskellige motionsformer. •Vurdere kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre.•Organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og •aktiviteter.



s41

Afleveringer og scoringerMATERIALER: En eller to basketballkurve – ude eller inde. seks basketbolde, seks håndbolde og seks tennisbolde. Tolv marke-ringskegler og seks målebånd. papir og blyant.

beskrivelse af aktivitetenOpgaven går ud på at måle, registrere og sammenligne følgende:

Hvor stor er chancen for scoring i basketballkurv ved anven-•delse af forskellige kasteafstande og boldtyper?Hvilke forskelle er der på chancen for at kaste og gribe for-•skellige boldtyper ved forskellige afstande?

Der tælles antal scoringer på ti forsøg med hver boldtype og tre kasteafstande (nærmeste kasteafstand skal afmåles, så der er stor chance for, at over 50 % af kastene giver scoringer).Der tælles antal venlige kast og gribninger, der lykkes på ti forsøg med hver boldtype over tre kasteafstande (nærmeste afleveringsafstand skal afmåles, så der er stor chance for, at over 50 % af kastene kan gribes).gruppestørrelser på fire elever, hvor de to er aktive og to andre er kontrollanter. Eleverne skiftes til at være aktive testpersoner eller kontrollanter, så alle kommer igennem det hele.

registreringResultaterne noteres undervejs og opstilles i efterbehandlin-gen, fx i søjlediagrammer. Der kan være fokus på laveste antal scoringer/afleveringer, på højeste antal scoringer/afleveringer, udregning af gennemsnittet af de aktiviteter, der lykkes for den enkelte, udregning af gennemsnittet af de aktiviteter, der lykkes for gruppen.Som afslutning fremlægger og sammenligner alle grupper deres resultater, hvor der fx indgår et notat om:

Hvilken bold er lettest at score med i en basketballkurv?•Hvilken bold er lettest at gribe på kort, mellem og stor •afstand?Hvor stor er den procentvise forskel på scoringer og afleverin-•ger, der lykkes med de tre boldtyper?

Sæt tallene i forhold til en god begyndertræning, som bør have en vis succesrate for motivationens skyld.

TRINMåL I MATEMATIK EFTER 6. KLASSETRINLøse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der •giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen (problembehand-lingskompetence).Udtænke og gennemføre uformelle og enkle formelle •matematiske ræsonnementer og følge mundtlige og enkle skriftlige argumenter (ræsonnementskompetence).Opstille, behandle, afkode og analysere enkle modeller, der •gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneud-tryk, tegninger, diagrammer (modelleringskompetence).

Kende til koordinatsystemet, herunder sammenhængen mel-•lem tal og tegning.Deltage i udvikling af metoder til multiplikation og division på •baggrund af egen forståelse.gennemføre enkle statistiske undersøgelser.•Kende procentbegrebet og bruge enkel procentregning.•Indsamle, behandle og formidle data, bl.a. i tabeller og dia-•grammer.gennemføre enkle statistiske undersøgelser.•Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og •diagrammer.Udføre eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår.•Arbejde med enkle problemstillinger fra dagligdagen, det •nære samfundsliv og naturen.Arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og •teoretiske problemstillinger, problemløsning samt øvelser.

TRINMåL I IDRÆT EFTER 7. KLASSETRINKende til træningens betydning for sundhed og trivsel.•Vurdere kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre.•Forklare psykiske reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet.•Forstå og forholde sig til egen rolle og eget ansvar i regelba-•serede idrætsaktiviteter.Organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og •aktiviteter.



s42



s43

soduko i idrætshAllenMATERIALER: Kridt, sjippetove, tæppefliser eller hulahopringe til markering af de to sodukofelter. folieret papir med otte ettere, toere, treere og firere. blyanter, viskelæder og papir med sodukofelter til udarbejdelse af nye sodukoopgaver/-løsninger.

beskrivelse af aktivitetenOpgaven er en konkurrence i ”kæmpe-Soduko” mellem to hold. Hvert hold består af fire elever.Sodukofelterne markeres, fx ved optegning med kridt, udlægning af sjippetove, tæppe-fliser eller hulahopringe. Der spilles med kun fire tal i Sodukofelterne, så det er hurtigt at give bud på et svar og få et godt fysisk aktivitetsniveau.En spiller fra hver hold har de fire brikker med 1íerne, en anden har de fire brikker med 2íerne, en tredje har 3íerne, og nummer fire har 4íerne.Spillerne fra hvert hold skal skiftes til at løbe de ca. 10-25 meter fra startområdet frem til Sodukofeltet og placere sit tal. De tre andre fra holdet må kun opholde sig i eget startområde, men de må gerne give gode råd til egen holdkammerat (pas dog på, at det andet hold ikke hører disse).Det hold, der først har løst Sodukoopgaven rigtigt, og har den sidste hjemme i startom-rådet, har vundet.

eksempler på sodukoopgaver/-løsninger til spillet:

Ovenstående opgaver kan suppleres med, at holdene selv udarbejder nye opgaver til hinanden. Der kan så konkurreres om, hvem der hurtigst til at løse den nye opgave.

opgave a

2

4 1

2 4

1

opgave b

2 3

1

2 4

4

løSning a

1 2 3 4

4 3 2 1

2 1 4 3

3 4 1 2

løSning b

2 1 4 3

3 4 1 2

1 2 3 4

4 3 2 1



s44

TRINMåL I MATEMATIK EFTER 6. KLASSETRINLøse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv •tænkning,Egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen (problembehand-•lingskompetence).Udtænke og gennemføre uformelle og enkle formelle matematiske ræsonnementer •og følgeMundtlige og enkle skriftlige argumenter (ræsonnementskompetence).•Kende tallenes ordning, tallinjen og titalssystemet.•Undersøge og systematisere i forbindelse med arbejdet med talfølger og figurrækker.•

TRINMåL I IDRÆT EFTER 7. KLASSETRINVurdere kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre.•Organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter.•Forholde sig til og acceptere tabe-/vindereaktioner i konkurrence.•Forklare psykiske reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet.•



s45

multiplikAtionsstrAtego med spillekortMATERIALER: To sæt spillekort med en joker i hver.- Esserne i hjerter og klør er bomber. - jokeren er holdfanen. Overtrækstrøjer til hvert hold. Evt. markeringskegler til at afgrænse spilleområdet med.

beskrivelse af aktiviteten.Eleverne deles i to hold.•Der skal bruges to sæt spillekort. Det ene hold får alle de sorte kort (spar og klør), •det andet hold har de røde kort (ruder og hjerter). Hvert hold har altså 53 kort, fordi de også hver har en joker. ”Kampområdet” vises tydeligt for alle ved at gå langs alle grænser – det er ikke til-•ladt at befi nde sig uden for kampområdet.De to hold får hver sin base i hver sin ende af ”kampområdet”, hvor de kort, der ikke •er i spil, ligger gemt. Modstanderholdet må ikke stjæle disse kort.Hver elev skal af egen bunke trække to kort. De to kort skal ganges med hinanden, •og facit angiver så elevens styrke, fx Konge x 7íer = 84.Eleverne løber ud og udfordrer hinanden ved at røre en af modstanderne efter alm. •tagfat-regler. Den ene viser sine to kort – den anden siger facit (der må hjælpes, hvis det ønskes).•Den anden viser sine to kort – ÖÖÖÖ•Den, der har det højeste facit, vinder modstanderens kort – i tilfælde af uafgjort skil-•les man igen uden at afl evere kortene.Der løbes tilbage til basen for at hente nye kort (hvis modstanderen fi k kortene) eller •afl evere de vundne kort. Man kan ikke udfordre/udfordres på vej hjem til basen med vundne kort!De to Klør-Esser og de to Hjerter-Esser er en bomber. De kan ikke udfordre – de slår •alt (bare man har ét af holdets to Esser, er man en bombe).jokeren, der er holdets fane, udfordrer aldrig – den slås af alle andre kort! •Bemærk: Der må ikke byttes kort!•Bemærk: Man må gerne undervejs i spillet fortælle hinanden på eget hold, hvem der •har hvilke kort.Når jokeren er mistet, og den er bragt hjem til basen, er der fundet en vinder, og et •nyt spil kan begynde.

Herfra kan I selv udvikle yderligere regler – god fornøjelse!



s46

TRINMåL I MATEMATIK EFTER 6. KLASSETRINLøse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed •for intuitiv tænkning,Egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen •(problembehandlingskompetence).Kende tallenes ordning, tallinjen og titalssystemet.•Deltage i udvikling af metoder til multiplikation og division på baggrund •af egen forståelse.

TRINMåL I IDRÆT EFTER 7. KLASSETRINplanlægge og gennemføre aktiviteter i naturen.•Anvende uderummet til fysisk aktivitet.•Erkende og forholde sig til samspillet mellem fysiske og psykiske forandringer.•Forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i med- og modspil •samt i konkurrencer.Anvende idræt i tværgående projekter og problemstillinger.•Forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat.•Erkende og beherske egne reaktioner, både fysiske og psykiske.•Refl ektere over muligheder for fysisk udfoldelse i forskellige arenaer.•

Afrunding og evAlueringgod fornøjelse med undervisningsaktiviteterne – mange fl ere variationer af de fem undervisningsaktiviteter er selvfølgelig mulige. Evalueringen af aktiviteter og forløb bør gøres løbende og altid ud fra de beskrevne trinmål. Man bør dog være opmærksom på sidegevinster af social og mental karakter, som især de bogligt svage kan drage nytte af og måske i fl ere dele af skoledagen få en bedre position i klassen. Alene en sådan ændring giver et læringsmæssigt skub på alle måder.

referencer/litterAtur/links:LITTERATUR

ímotion i klassen – et projekt i faglighed for alleí, københavns kommune, 2008•

hans henrik knoop: íleg, læring og kreativitetí, forlaget aschehoug, 2002•

tidsskriftet ímatematikí, udgives af danmarks matematiklærerforening otte gange årligt

• filmen: ”rend og hop med jeres krop – om bevægelsespolitik i skolen”, kosmos, uC syd, 2008

•

INTERNETSIDERfolkeskolens ífælles målí og ítrinmålí: www.faellesmaal.uvm.dk – link til nye fælles mål 2009

• motion i klassen: www.faglighedforalle.kk.dk – pjecer og udgivelser – motion i klassen

• matematisk inspiration og opgaver: www.dkmat.dk

•

tak til lærer torben madsen, skovbakkeskolen i odder for faglig og pædagogisk inspiration.



s47

atletIk -

Idræt for

alle I skolen


af kirSe ellegaard

breddekonsulent i dansk atletik forbund.

øvelsesbeskrivelser er sammenfattet af undervisnings-

materiale af ronja egsmose og ”atletik for sjov”.

indledningKære idrætslærer! Sandsynligvis tilstræber du følgende kriterier, når du planlægger idrætsundervisningen:

Aktiviteten skal være sjov for børnene (og for dig).•Aktiviteten skal kunne håndteres i undervisningssituationen.•Undervisningsministeriets fælles mål for idrætsfaget skal opfyldes.•

Dansk Atletik inviterer dig hermed til at deltage i atletikaktiviteter, som opfylder alle de tre ovenstående kriterier. De følgende sider indeholder træningsøvelser inden for grunddisciplinerne løb, spring og kast til brug i 6.-7. klasse. Vores ambition er her at præsentere atletikken som en sjov og varieret idrætsgren, der kan dyrkes af alle børn uanset deres fysiske formåen. Mange af øvelserne kan desuden laves både indendørs og udendørs med blot en smule tilpasning, fx af redskaber og rekvisitter. Der tages ud-gangspunkt i, at man har en gymnastiksal/hal eller et grønt areal og ikke nødvendigvis et stadion at udfolde sig på.Materialet gennemgår nogle af de mest almindelige atletikdiscipliner, og hver af disse præsenteres med en kort øvelses-/disciplinbeskrivelse, øvelsesforslag, der udbygger færdighederne i disciplinerne, samt tekniske tips og basal fejlretning. Undervisnings-forslagene er udformet som enkeltlektioner og leder op til udførelsen af en af følgende discipliner: sprint, længdespring, højdespring, boldkast eller stafet. For denne aldersgruppe er der lagt mere vægt på teknik end ved de forrige klassetrin. Det er dog stadig vigtigt at holde fokus på, at alle elever får en positiv erfaring med at bevæge deres krop og at holde et stort aktivitetsniveau.

Rigtig god fornøjelse! atletIk -

Idræt for

alle I skolen

dansk atletik forbund vil meget gerne arbejde for, at landets idrætslærere er

godt rustet til at undervise i atletik, ikke mindst på baggrund af at atletik i fag-

vejledningen for idræt er et væsentligt indholdsområde, bl.a. for udviklingen af

børns grundlæggende motorik og koordination. atletikken er en af de klassiske

idrætsgrene, samtidig med at den på fi n vis afspejler mangfoldigheden i dagens

elevgrundlag. gennem sine mange forskellige discipliner indeholder atletikken

potentiale for såvel tæt og tynd som for kræfter og koordination. med dette

bidrag til inspirationshæftet her ønsker dansk atletik forbund at optimere

forudsætningen for en alsidig og sjov atletik i skolernes idrætsundervisning.

Atletik - idræt for alle i skolen


s49

opfyldelse Af fælles mål gennem AtletikAktiviteterne

Anvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast.•Mestre koordineringen af kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre.•Kende til principper for opvarmning, udstrækning og nedkøling.•Kende til grundtræningselementerne: udholdenhed, bevægelighed, styrke, koordina-•tion og kondition.Forholde sig til og acceptere tabe-/vindereaktioner i konkurrence.•Vurdere den velkoordinerede bevægelse. •



s50

Aktiviteter

opvArmningAtletikøvelser indeholder ofte maksimale præstationer, og det er derfor vigtigt med en grundig opvarmning for ikke at få ska-der. Forskellige opvarmningslege, som også kendes fra andre idrætsgrene, kan bruges. Start gerne med at jogge 2-3 minutter for at få pulsen op og for at undgå skader, da lege oftest sker med høj intensitet.

bevægelighedsøvelser To og to danner par. Se illustration for de forskellige øvelser:Siddende benspredning/-samling – hop ind/ud.”Tagfat” om to kegler.Trillebørsgang/-hop.Benkredsninger.Røre makkeren på hhv. hænder, skulder, hofte på skift.Slå i partnerens hænder.Tåspidserne mod hinanden. Skiftevis hoppe over og kravle under hinanden.Forsøge at slå makkeren omkuld.

ståtrold Fangeren/fangerne uddeler en øvelse/bevægelse, når de fanger én. Vedkommende laver øvelsen/bevægelsen nonstop, indtil ”en fri person” laver tre af samme øvelse ved siden af den fangede, der derved bliver fri. Start med basale øvelser såsom mave-bøjninger, høje knæløft, hælspark, sprællemand, armbøjninger, armsving, twisthop.Variation: Ståtrold to og to sammen. Eleverne danner par. Fangeren kan være alene eller også have en makker. parrene må ikke slippe hinanden – heller ikke når de befrier hinanden ved at lave øvelser.

løbeøvelser og koordinationstræning Øvelser, der hjælper til at bevæge sig rigtigt, når der skal sprin-tes og springes: Høje knæløft – Hælspark – Fodledsafsæt – Variation, hvor der laves et hurtigt, højt knæløft på hvert tredje skridt – gadedren-geløb (god, hvis der efterfølgende skal laves spring).

stigningsløb Ca. 30 meter. Løb 2-4 gange. Start med at jogge på stedet, derefter løbes frem, mens farten øges til max-tempo. Vær opmærksom på at fortælle eleverne om løbeteknik ved sprint: Løb på tæerne/fodballen med høje knæ og højt tyngde-punkt (løb, så navlen er så højt som muligt og uden at knække i hoften/stikke enden bagud).

1

2

3

4

5

67

8 9



s51

sprintLav altid stigningsløb inden man starter med at konkurrere, så benene vænnes til sprintløbet.Startblokke opsættes i den ene ende, alternativt startes bag en streg. Eleverne starter i startblok/”startposition”. Læreren er starter. Eleverne sætter sig i blokken/position under komman-doen ”på pladserne”, og når de sidder helt stille, gives komman-doen ”færdige”, hvorefter bagdelen løftes op. Når hele feltet er kommet op i position og sidder stille, klappes løbet i gang.

Eleverne kan inddeles i grupper og tage tid på hinanden. Stopuret startes på kommandoen ”Løb” (klap) og stoppes, når løberens brystkasse passerer målstregen. Tidtagerne står ved målstregen.

øvelsesforslAg – sprint

stigningsløb Stigningsløb (to rolige), hvor kegler angiver, at man først må nå topfarten efter fx 30 m og derefter skal holde farten i 20 m. Markér med kegler, hvornår der må løbes med fuld fart, og hvornår der skal løbes i roligt tempo.

reaktionsstarter placer løberne i en bestemt position, og lad dem sprinte en given distance (fx 20-40 m) ved et givent signal. I forhold til rig-tige 100-meter-løb er det bedst at give signal med lyd (fx klap), men det er også sjovt at forsøge med et visuelt signal, såsom en bevægelse eller en bold, der falder til jorden.

VARIATION: Lad eleverne på skift finde på en startposition, fx: Fra •maveliggende med hovedet mod eller væk fra løberetnin-gen – Rygliggende – Hugsiddende med front eller ryg mod løberetningen.Lad vinderen rykke en startstreg tilbage (1 m) og taberne én •frem; så er der pludselig nye vindere!Lav skiftende heats, så fx vinderen flyttes i et nyt heat og •taberen i et andet heat – så bliver det ikke for ensformigt, og konkurrencerne måske mere lige undervejs.To og to placeres eleverne over for hinanden med 1 m imel-•lem og slår ”Sten, saks, papir”. ”Taberen” skal så forsøge at fange vinderen, inden denne når ”helle”, som er 20 m bag, hvor han står. Her kombineres taktik, hurtig tænkning samt sprintegenskaber.

KLASSISKE FEjL, TEKNIK Og TIpS TIL FEjLRETNINg:Lig helt stille i de to positioner ”på pladserne” og ”færdige”.Armene – bøjet ca. 90 grader – skal arbejde i lige linje parallelt med løberetningen. gerne så kraftfuldt, at hænderne kommer i højde med ansigtet. Arbejd også bagud med albuen, indtil hæn-derne er lige bag hoften.Tendens til at svinge/rotere tilfældigt med armene i løb: En lille sten i hver hånd kan give fokus på hænderne og dermed hjælpe. Forsøg samtidig at slappe af i overkrop, hoved og skuldre.Vigtigt at få knæene op i løbet/”løbe højt”. Dog ikke højere knæ-løft, end elevens styrke tillader! Lav evt. knæløft i opvarmning.Tendens til at rejse sig, før der løbes (løbeposition); svært at holde foroverbøjet position de første 6-8 skridt.Et kraftigt afsæt: giv afsæt/pres med begge fødder for at skubbe kroppen fremad i start.

Tre og tre danner de hold. Én elev løber (fx 40 m i fuld fart), én giver startkommando, og én er ”fejlretter”. Der skiftes, så alle prøver alle roller. Eleverne får fornemmelse for og kan reflek-tere over deres egne bevægelser, når de skal observere og give hinanden respons.



s52

KLASSISKE FEjL, TEKNIK Og TIpS TIL FEjLRETNINg:Springet bliver alt for fladt. Kan ofte skyldes fejlagtigt afsæt (se tips: Spring over en snor) eller for langt tilløb.Farten i tilløbet er ikke størst ved afsættet: Reguler evt. tilløbs-længden, så den bliver kortere.Lander næsten på strakte ben: Lav nogle stående længdespring, hvor man lander på numsen, så man ”vænner” sig til at lande i sandet og få benene frem.

springLængdespring er en rigtig klassiker, som stort set ethvert dansk barn prøver før eller siden. Start altid med forskellige sprin-gøvelser for at blive fortrolig med at lande i sandkassen, lære bevægelserne i et afsæt, samt lære timingen i de forskellige elementer af et spring. Længdespring består dybest set af et tilløb efterfulgt af et afsæt. Så følger en svævefase, hvor landingen forberedes, og til sidst landingen. Vigtige elementer er fart i tilløbet, et kraftfuldt afsæt med oprejst overkrop og knæløft til vandret med svingbe-net (benet modsat afsætsbenet), god højde i afsættet samt en god landing, hvor man ikke ”taber” fx hænderne bagud, da man måler fra bagerste punkt.

øvelsesforslAg – længdespring

springøvelser – forstadier til længdespring Løb 40 m med afsæt på hvert tredje skridt med landing på •modsatte ben.Stående afsæt ud i sandgrav – placer eleverne rundt om •graven, så mange kan springe på én gang.Rigtige længdespringslandinger med 3-5 skridts tilløb – tag •evt. tilløb på græsplænen (på langs af sandkassen), så flere kan springe på én gang.Lav længdespring fra 3-5 skridts tilløb, hvor man træner dét •at få højde på springet ved at springe over en elastiksnor udspændt mellem to pinde/kegler.

Det er vigtigt, at knæet på det ben, man ikke sætter af på, føres langt frem og op i afsætsmomentet og holdes fremme/oppe i en del af svævefasen. Øvelserne kan laves med eller uden forhøjet afsæt.

længdespring med valgfri tilløbslængde for den enkelte. Husk at farten skal toppe i slutningen af tilløbet lige inden afsæt.Lav samtidig en springbane med fx sjipning, hop over mærker, hink igennem tøndebånd. Efter sit spring skal eleven vente ved sandgraven og rive sandet efter den næste springer. Først derefter gennemfører eleven springbanen, før han/hun stiller sig i køen. Herved reduceres ventetid, og samtidig indlæres forskel-lige metodikker og bevægelsesmønstre, der efterfølgende skal bruges i et længdespring.



s53

højdespring Højdespring er også en rigtig klassisk atletikdisciplin i skolen. Nogle er bange for (at lande på) overliggeren – en god idé er derfor at bruge en elastiksnor i stedet. Lav også altid korte tilløb først, inden man forsøger at udføre øvelsen med fuld fart. Det er ofte lettere at lære nye spring, hvis man har mindre fart på.Højdespring består af et kortere tilløb med en bue de sidste ca. fem skridt, hvorefter der sættes af ved hjælp af et kraftigt afsæt med et markant knæløft på det yderste ben (i forhold til ma-drassen). Det anbefales, at man laver enten saksespring eller flopspring – disse to teknikker har mange fællestræk, og man kan med rette betragte saksespring som det ideelle forstadie til flopspring.

øvelsesforslAg – højdespringforøvelser til at springe rigtige flopspring

gående, hvor man øver dét at sætte af på ét ben og træk-•ker svingbenets knæ op til vandret med foden lodret under knæet.Lige tilløb skråt mod madrassen:•Øv dét at sætte af på det yderste ben og lande siddende •på madrassen.Øv dét at sætte af på det yderste ben og lande på ryggen •på madrassen.Øv dét at sætte af på det yderste ben og lande på ryggen •med benene pegende vinkelret ud mod overliggeren og til-løbsområdet.Saksespring med fem skridts tilløb (saksespring er reelt en •forøvelse til rigtige flopspring, da bevægelsen med det kraf-tige knæ- og armtræk kan overføres direkte).

højdespring Med valgfrit tilløb. Kurveformet tilløb de sidste fem skridt. Man kan med fordel placere en kegle 2 meter forskudt vinkelret ud og til siden for den nærmeste stander.Som foreslået ved længdespring kan der med fordel laves en bane, som efterfølgende skal gennemføres, fx med højde-springsspecifikke elementer: afslappet cirkelløb (som hvis man lavede tilløb med en kurve inden springet), gående afsætsøvelse som ovenfor beskrevet, gadedrengeløb med opadrettet afsæt på det ene ben, afslappet i det andet ben – øves også med modsatte ben.

KLASSISKE FEjL, TEKNIK Og TIpS TIL FEjLRETNINg:Man springer for meget sidelæns direkte ind på madrassen og ikke op først: Det er vigtigt at springe opad og løfte knæet godt op først (trænes i de gående øvelser foreslået ovenfor, samt ved saksespring).Dobbeltafsæt – afsæt på to ben: Det er ikke tilladt at sætte af på to ben. Træn evt. nogle saksespring først, da det her næsten er umuligt at sætte af med samlede ben.Tilløbsbuen bliver enten for buet eller for lidt buet: Stil kegler på begge sider af en foruddefineret tilløbsbue, så det ikke er muligt at afvige herfra.

alternativ højdespringsaktivitet En mindre gruppe kan lave en højdespringsfemkamp – er fx god, hvis man deler klassen i en række smågrupper, der hovedsage-ligt skal passe sig selv ved forskellige stationer og evt. rotere i en dobbeltlektion.Femkampen består af: 1) saksespring fra venstre ben, 2) flop-spring med venstre ben, 3) hovedspring med samlede ben, 4) flopspring med højre ben, 5) saksespring fra højre ben. Vinderen er den med den højeste samlede score. Lav evt. et scorekort, hvor eleverne kan notere resultater.



s54

over hovedet og ikke slyngkast eller underhåndskast.Fodstillingen som fx i et løbeskud i håndbold eller et hopskud er ikke brugbar i boldkast/spydkast: Det er vigtigt, at begge ben er på jorden, når der kastes, og forreste ben (stem-benet) skal være modsatte ben i forhold til kastearmen.Kastet bliver let for lodret: Der skal ikke kastes for meget opad. Der skal være lidt vinkel opad, men det meste af dette kommer naturligt, hvis man har den rigtige standposition ved afviklingen af kastet.

kAstboldkast Boldkast udføres ofte i skole- og børneatletik (typisk -13 år). Boldkast er en forøvelse til spydkast, og det er derfor vigtigt at lave øvelser, hvor bevægemønstret er optimalt i forhold til, at børnene i en senere alder skal kunne håndtere dét at kaste et spyd. Det er vigtigt at varme skuldrene godt op.Udførelsen af et kast sker efter et kort tilløb. Selve kastet udfø-res med siden til kasteretning med det bagerste ben bøjet og det forreste strakt (stem-ben). Armen er strakt, når kastet startes, og føres ind over hovedet, samtidig med at den bøjes. Som i kuglestød skal hoften presses frem, lige inden armens bevægelse starter.

øvelsesforslAg – boldkAstMed sjippetov i hånden laves forskellige svingøvelser for at •opvarme skuldre og træne deres bevægelighed:Hold i enderne af tovet (lagt dobbelt) og roter frem og tilbage •med skuldrene. Lidt efter lidt flyttes hænderne tættere og tættere sammen.Hold bredt fat og sving armene, som når man ror en kajak.•Lette kast fra person til person. Af sikkerhedsmæssige •grunde bør der kastes med ærteposer – grib evt. med kegler for at gøre det sjovere. Lav altid overhåndskast.For hvert kast, hvor ærteposen gribes (med en kegle), rykker •begge personer et skridt tilbage, og kikses det at gribe, træ-des der et skridt frem.Almindeligt boldkast – husk ikke for langt et tilløb. •Tændstikkast. Kastes som et spyd. Man kan ikke kaste en •tændstik langt med uren teknik. Kun med et ”rent” kast vil tændstikken flyve langt.

kastegolf Lav et antal ”huller”, som består af enten et tøndebånd, en spand eller lignende og tæl, hvor få kast man kan gennemføre hele banen med. Laver hele klassen øvelsen, bør den også kun laves med ærteposer, da det er mere sikkert. Er sjovest at lave på et større område, gerne med lidt bakker og forhindringer.

KLASSISKE FEjL, TEKNIK Og TIpS TIL FEjLRETNINg:Manglende overhåndskast: Da boldkast som nævnt er en forøvelse til spydkast, er det vigtigt at kaste overhåndskast ind



s55

UNDgå KØ Og VENTETID Et klassisk problem i atletikundervisningen er ventetiden, mens de andre springer eller kaster. Organiser idrætsundervisningen således, at de, der ikke står lige for tur, laver simplere aktiviteter – altså er aktive uden at tappes for energi og koncentration, hvilket de skal bruge i springet/kastet. Læg fx en selvorganise-ret ”station” ind mellem springet/kastet og køen. Eleverne kan hoppe i sjippetov – individuelt eller i bue, snurre med hulahoprin-ge, lave gadedrengehop – seks hhv. almindelige, lange, høje. Lav en forhindringsbane med ”forhindringer” i form af fem mavebøj-ninger, fem armbøjninger, to englehop, fem høje knæløft.

undervisningsdifferentieringVed at variere startsignaler og indlægge opgaver, hvor eleverne skal agere med koordination ud fra logisk/matematisk eller synssans, kan man bevare et konkurrenceelement, samtidig med at man ikke altid favoriserer de hurtige og adrætte, men giver andre fordele; det er fx relevant, når man øver sprint, hvor det ellers kan være svært at undgå.I løbe- og springøvelser kan man lave et ”stjerne”-løb/-spring, således at alle løber/springer fra samme midtpunkt og ud i en ”stjerne” i stedet for at stå på linje. Herved øges fokus på at slå sin egen præstation frem for klassekammeratens, og der bliver ikke nødvendigvis vindere og tabere.

stAfetløb og AfslutningStafetløb er en sjov måde at konkurrere på, hvor man kan bringe holdfølelsen ind i en ellers meget individuel idræt. Stafettræ-ningen udmærker sig ved at mange ofte er i gang på samme tid, ligesom det kan være en sjov måde at lave intervaltræning på.Idéen med stafetløb er, at depechens hastighed er så høj som muligt hele vejen igennem et stafetløb. Dvs. at lige når depechen afleveres, skal den, der modtager depechen, gerne være oppe i en vis fart. Ligesom den, der afleverer, også stadigvæk skal være i fart.

Der skal skiftes inden for en zone, der er 20 m lang. Marker den evt. med to farver kegler – én farve ved starten af zonen og en anden farve ved slutningen af zonen. Skiftet skal ske imellem disse kegler.

For at blive bekendt med, hvordan man kan aflevere en depeche og lære, hvordan holdkammeraterne modtager og afleverer depechen, er det en god idé at placere hele holdet på en række og stående aflevere fra person til person. Armen sættes bagud, når personen bagved siger ”nu”! Det aftales på forhånd, hvilken hånd man sætter tilbage, når man kan lave øvelsen stående, så prøv gående og til sidst fx som den joggetur, der skal laves til opvarmning. Så bliver en 10 minutters løbetur pludselig ikke så lang!

stafetløb (4 x 100 m eller 5 x 80 m), hvor man prøver skifterne. Når en løber har løbet sin tur, stiller vedkommende sig i starten af den skiftezone, hvor han lige har skiftet, og gør sig klar til endnu et løb. Derved skal læreren kun ”stille op” og placere de forskellige løbere én gang, hvorefter der kan løbes adskillige løb. Sidst i idrætstimen kan man improvisere en stafet dels for at få brændt den sidste energi af, dels for at udnytte de mange ting, man alligevel har slæbt frem. Har man fx haft ærteposer, kegler og hække i brug, kan der laves en bane, hvor der først løbes slalom mellem keglerne, løbes under to hække og over en, hvorefter der skal laves to præcisionskast med ærteposerne, før man kan løbe tilbage og give depechen videre til næste. Idéer: Over/under hække – Krabbegang – præcisionskast – Slalomløb – Hop/hink over kegler/markeringer – Løbe baglæns, sidelæns...



s56

evAlueringAtletik er i udgangspunktet en konkurrenceidræt, hvor mål og tidtagning er afgørende. Det betyder dog ikke, at fokus skal være på, om man er hurtigere end én klassekam-merat eller ikke kan springe så højt som en anden. Alle elever vil få en succesople-velse, idet de forbedrer deres egen præstation; og i atletik gælder det netop i høj grad om at måle præstationen i forhold til sig selv. I fl ere øvelser kan eleverne med fordel være med til at observere hinanden og give respons på udførelse og forbedring, hvilket kan være til hjælp både i deres egen udfø-relse og i deres forståelse af bevægelsesmønstre.

referencer/litterAtur/links:”lektionsplaner – indeatletik i folkeskolen” 4.-6. klasse. udarbejdet af dansk atletik forbund v/ ronja egsmose i

• samarbejde med dansk skoleidræt. ”atletik for sjov – inspirationskursus til atletik i folkeskolen” 7.-9. klasse. udarbejdet af dansk atletik forbund v/

• mikkel larsen, anders sækmose og peter riis.www.dansk-atletik.dk, hvor du kan læse om daf atletikmærke og daf bestemmelser for børne- og ungdomsatle-

• tik. se under ungdomsatletik.



s57

morgen-

stund har

guld I mund

af bJarne ConradSen

mejeriforeningen

undervisningskonsulent hos mejeriforeningen og uddannet folkeskolelærer

fra århus lærerseminarium med linjefag i blandt andet matematik og idræt.


morgen-

stund har

guld I mund

INDLEDNINGMorgenmaden er det fundament, som vi bygger resten af vores dag på. Et sundt og so-lidt morgenmåltid kan have stor betydning for vores energi og mæthedsfølelse resten af dagen. Et morgenmåltid rigt på frugt, grønt, fuldkorn og magre mejeriprodukter giver langtidsholdbar energi til skolen eller arbejdet.

morgenmad og vanerMorgenmåltidet i det moderne samfund er ikke egentlige fællesmåltider, men indi-vidualiserede tagselvborde, som styres af individuelle præferencer, kræsenhed og deciderede fravalg og tilvalg af morgenmad.

Halvdelen af danskerne bruger mindre end 10 minutter på morgenmaden. Disse 10 •minutter bruges desuden til at læse avis, se tv og tjekke mails.

50 % af alle skoleelever spiser morgenmad alene, hvilket betyder, at der ingen er til •at sikre, at de får spist et godt morgenmåltid eller til at lære dem gode morgenmad-svaner.

generelt bliver der brugt mindre tid på morgenmaden, hvilket medfører, at holdninger, rammer og vaner omkring morgenmåltidet ikke er så fasttømrede. Morgenmaden hø-rer ikke længere blot til i hjemmet, men man ser en stigende tendens til breakfast on the go, hvor morgenmaden i stedet indtages i det offentlige rum. Desuden er der også en stigende tendens til ”breakfast-skipping”, og undersøgelser viser, at i gennemsnit dropper en europæer omkring 20 % af sine morgenmåltider.

morgenmaden er dagens vigtigste måltid!Om morgenen er det lang tid siden, man sidst har spist, og blodsukkeret er lavt. Det betyder, man har mindre energi, og spiser man ikke, får man svært ved at koncen-trere sig og være på dupperne. Især børn kan have svært ved at indhente de nærings-stoffer, de har brug for resten af dagen, hvis morgenmaden springes over. Desuden bliver man lettere fristet til at spise fx wienerbrød eller andre fedt- og sukkerholdige snacks i løbet af formiddagen, hvis man ikke har spist morgenmad.

Morgenstund har guld i mund


s59

morgenmad og næringsstoffergrundlæggende har vi brug for en sund og varieret kost, for at kroppen får de nærings-stoffer, den behøver.

Kroppen skal tankes op med 19 vitaminer og mineraler hver dag. Kombinerer man fuldkorn, frugt og grønt med magre mejeriprodukter, så får man en god portion af de fl este daglige næringsstoffer via sin morgenmad. Mælk indeholder 12 mineraler og vitaminer i en betydelig mængde. Magre mejeriprodukter indeholder de samme næ-ringsstoffer som de federe mejeriprodukter.

Læs mere om morgenmad på www.altomkost.dk > Mad hjemme > Måltider og vaner > Morgenmad og www.morgenmælk.dk.

morgenmad og indlæringEn ny undersøgelse udarbejdet af Københavns Universitet på foranledning af Fødevare-ministeriet viser, at et sundt og solidt morgenmåltid har stor betydning for koncentra-tionen og kan derfor være med til at øge indlæringen i skolen. Overordnet konkluderer undersøgelsen, at elever som i forvejen får en usund kost også har højere tilbøjelighed til at undlade morgenmaden. Specielt har yngre elever behov for morgenmaden for at kunne bevare koncentrationen og dermed lære bedre. yderligere har en morgenmad med et lavt energiindhold eller et højt indhold af hurtigt omsættelige kulhydrater også en negativ effekt.



s60

fælles mål Dette kapitel tager udgangspunkt i ”Sundheds- og seksualundervisning og familiekund-skab” Fælles Mål 2009. Opgaverne tager udgangspunkt i dette faghæfte, samt i de enkelte trinmål for natur/teknik og hjemkundskab

sundheds- og seksuAlundervisning og fAmilie-kundskAb

årsager og betydningUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdig-heder, der sætter dem i stand til at:

EFTER 6. KLASSETRIN:Beskrive den daglige livsstils betydning for sundhed, herunder mad og måltider, stimu-lanser, bevægelse og fysisk aktivitet.

handling og forandringUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdig-heder, der sætter dem i stand til at:

EFTER 6. KLASSETRIN: Beskrive og afdække muligheder og barrierer gennem konkrete handlinger i forhold •til et konkret sundhedstema, fx mobning eller sikker skolevej.



s61

nAtur/teknik

den nære omverdenUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

EFTER 6. KLASSETRIN:Kunne sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer.•Begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel.•

arbejdsmåder og tankegangeUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

EFTER 6. KLASSETRIN:planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med udgangs-•punkt i åbne og lukkede opgaver.Formidle – mundtligt og skriftligt – egne og andres data fra undersøgelser, eksperi-•menter og faglig læsning med relevant fagsprog og brug af forskellige medier.

hjemkundskAb

sundhedkost, ernæring, hygiejneUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

Redegøre for energibehov, og energigivende stoffers, fibres, vitaminers og mineralers •ernæringsmæssige betydning.Vurdere, planlægge og tilberede dagskost, måltider og retter ud fra kostanbefalinger •og digitale kostberegninger.



s62

opgAverDer er til de enkelte opgaver ikke tilføjet klassetrin, da valget af opgaver afhænger af elevernes kundskaber og færdigheder. Det er selvfølgelig også muligt at differentiere opgaverne, så eleverne arbejder med de samme opgaver, men på forskellige niveauer. Opgaverne vil veksle mellem teoretiske og praktiske opgaver, hvor morgenmad vil være i fokus enten via opskrifter eller øvelser.

OpgAVE 1:

undersøgelse om morgenmAdMorgenmaden er dagens vigtigste måltid. Denne sætning har alle hørt, men alligevel springer mange morgenmaden over. Målet med nedenstående opgaver er at få ele-verne til at refl ektere over egen viden om morgenmåltidet samt måltidets vaner.

Lad eleverne lave en undersøgelse af, hvor mange i klassen eller på årgangen der •spiser morgenmad.I hvilke omgivelser spiser eleverne morgenmad, og med hvem spiser eleverne? •Lad eleverne lave en undersøgelse af, hvilken morgenmad der er mest populær, •samt hvilken morgenmad der reelt bliver spist.Eleverne kan også lave en undersøgelse af, hvilken morgenmad forskellige genera-•tioner foretrækker. Denne undersøgelse kan eksempelvis omfatte dem selv, deres forældre samt bedsteforældre.

Elevernes morgenmadsundersøgelse kan give eleverne en faktuel viden om klassens/årgangens morgenmadsvaner. Og samtidig er det muligt at sammenligne elevernes morgenmadsvaner med danskernes morgenmadsvaner generelt for at se, om de samme tendenser gør sig gældende.

fAktA:det anbefales, at morgenmaden bidrager med 20-25 % af det daglige energibehov. en undersøgelse af

danskernes kostvaner viste, at blandt 4-6 årige børn spiste 91 % morgenmad hver dag. tallet faldt med

stigende alder, så der blandt de 15-18 årige kun var 57 %, der spiste morgenmad hver dag. morgenma-

dens energiindhold udgjorde 19 % af det samlede energiindtag for 4-6 årige og 17 % for de 15-18 årige.

kilde: børn og unges måltidsvaner 2000-2004.

læs mere på www.dfvf.dk/default.aspx?id=8366



s64

OpgAVE 2:

spis morgenmAd sAmmenSom en god start på dagen kan det være en idé med fælles morgenmad for klassen. Her kan eleverne i grupper lave morgenmad til hinanden. Eksempelvis kan en gruppe lave powergrød, en anden gruppe lave smoothies, en tredje gruppe bage boller, mens andre dækker bord og udfører andre praktiske gøremål. Man kan også starte dagen med en løbetur for halvdelen af klassen, mens den anden halvdel laver morgenmad. Idéen med at spise en sund morgenmad sammen er at give eleverne inspiration til, hvordan de kan gøre morgenmaden sund og varieret.

forslag til løsningsmuligheder: Lad på skift eleverne i grupper lave morgenmad til klassekammeraterne. Hver •gruppe står for planlægningen og tilberedningen af morgenmaden. Eleverne kan hente inspiration fra nedenstående opskrifter. Husk på forhånd at have booket hjem-kundskabslokalet, så eleverne kan stå og tilberede morgenmaden.Eleverne kan vælge at tematisere morgenmaden. Forslag til temaer kan være: •”Morgenmad rig på fuldkorn”; ”Trendy grød”; ”årstidens smag på din yoghurt”.Lad hver enkelt gruppe skrive en kort begrundelse af valget af morgenmad. Begrun-•delsen kan gruppen præsentere for deres klassekammerater inden morgenmaden.

opskrift:

poWergrødEn god og sund morgenmad skal gerne give energi til indlæringen. Denne opskrift på powergrød giver en solid start på dagen og giver dig lidt mere end halvdelen af den daglige mængde fuldkorn, du helst skal have. Der kan findes flere opskrifter på www.skolemaelk.com.

1 spsk. rugkerner, knækkede og udblødte•1 dl havregryn•1/2 dl hirseflager•3 dl mælk, skummet- el. minimælk•1 tsk. solsikkekerner•lidt salt•

Rugkernerne dækkes med vand og stilles i køleskabet til næste dag. Udblød evt. nok rugkerner til, at du har til hele ugen. Alle ingredienser kommes i en gryde og koges op under omrøring. Smages til med lidt salt. grøden har den rigtige konsistens efter ca. 5 min ved jævn varme.

TIp:Solsikkekernerne kan erstattes med hørfrø, sesamfrø, birkes eller hakket, tørret frugt. Server gerne grøden med årstidens frugt eller bær.



s65

opskrift:

hindbærcooler

smoothies er en god og hurtig måde at få en god start på dagen på. alt efter fantasi og smag kan drikken laves med mange forskellige ingredienser, eksempelvis frugt, mælk, juice, yoghurt og meget andet. bilag 1 giver yderligere tre opskrifter på smoothies.

INgREDIENSER:20 g smuttede mandler•1 tsk. fl ydende honning•1 dl vand •2 isterninger•150 g hindbær •1 dl yoghurt (naturel) •

SåDAN gØR DU:Blend mandler, honning og vand meget længe, til det er som mælk. Kom hindbær, isterninger og yoghurt i, og blend, til det skummer. Drik straks.

ØVRIgT:Fødevarestyrelsen anbefaler, at frosne bær koges i et minut, før de spises (medmin-dre de får varmebehandling under tilberedningen). Derved sikrer man, at evt. virus er dræbt. Friske bær skal bare skylles godt, inden de spises.

Man kan også lade eleverne fremstille deres egne opskrifter og evt. lave en konkur-•rence om den bedste opskrift på smoothies.



s66

OpgAVE 3:

fremstil din egen morgenmAdButikkerne bugner med morgenmadsprodukter i alle afskygninger, men man kan selv-følgelig også selv fremstille sin morgenmad. Lad eleverne fremstille deres egen juice. pres halve appelsiner med en almindelig citruspresser.

Bag morgenboller med klassen, find opskrifter på www.arla.dk/karolines-kokken.•Lav forsøg med forskellige mejeriprodukter, undersøg eksempelvis pH-værdier eller •mælkens næringsstoffer, såsom protein, fedt, kulhydrater og calcium. Forsøgsvej-ledninger kan findes på www.mejerigtigklog.dk > undervisningsmaterialer > natur/teknik. yoghurt kan tilsættes mange forskellige toppings, og her sætter kun fantasien •grænser. Herunder er både en opskrift på en lækker mysli og forslag til ingredienser til egne toppings.

morgenstyrke af helle brønnum Carlsen

50 g fedtfattig mysli•50 g appelsin (i fileter)•50 g æble (i tern)•20 g rosiner•20 g soltørrede kirsebær (eller tranebær)•25 g grofthakkede mandler•100 g melon (i tern eller kugler)•

Bland myslien med frugterne, og kom den over yoghurten.

Der kan findes flere opskrifter på www.morgenmælk.dk > opskrifter.•Lad eleverne fremstille deres egen topping, herunder er der en liste over mulige •ingredienser.

INgREDIENSER TIL EgEN TOppINgHavregryn – kokos – græskarkerner – solsikkekerner – mandler – hasselnødder – rosi-ner – æbler – pærer – jordbær – hindbær – abrikoser – mango – melon – tranebær



s67

OpgAVE 4:

sensorikAlle sanser er i brug, når vi spiser. Men de er ikke nødvendigvis bevidst i brug. Vores smagsoplevelse afhænger både af smags-, lugte-, syns-, føle- og høresansen.

Der er grundlæggende fem smage, nemlig sødt, surt, salt, bit-tert og umami. Disse smages forskellige steder i munden. En detaljeret beskrivelse af de enkelte smage kan findes på www.mejerividen.dk > gastronomi > Sensorik og mejeriprodukter.

forslag til aktiviteterLad eleverne smage på forskellige fødevarer, og lad dem dele •fødevarerne ind efter de fem grundsmage (se bilag 2).Lav en blindsmagning, og lad eleverne gætte, hvilken fødeva-•re de smager på. Hvis man holder sig for næsen bliver denne øvelse meget sværere, da en stor del af vores smagsople-velse afhænger af lugtesansen.Lad eleverne smage på en bestemt fødevaregruppe, ek-•sempelvis ketchup og udvælg tre forskellige producenter. Eleverne må ikke kende de enkelte producenter, så sørg for at fremvise produkterne i ens emballage. Eleverne sammen-ligner produkternes grundsmage, konsistens, udseende og duft. Afslutningsvis finder eleverne deres favoritprodukt og begrunder valget.

OpgAVE 5:

energi og morgenmAdMad tilfører os den energi, vi har brug for i løbet af dagen. Nogle har brug for meget energi, mens andre ikke bruger så meget energi. 20-25 % af det daglige energiforbrug skal gerne komme fra morgenmaden. Nedenstående opgaver kan både løses online og skriftligt.

Lad eleverne lave en oversigt over, hvor meget energi de •bruger om dagen (se bilag 3).Lad eleverne udregne deres daglige energibehov (se bilag 4).•Eleverne kan også lave en oversigt over, hvor meget energi •de tilfører kroppen i løbet af dagen. Eleverne kan anvende programmet: ”Mål maden” på www.altomkost.dk > Test dig selv > Mål maden.Undersøg energiindhold i forskellige madvarer. Lad eleverne •medbringe emballage fra morgenmadsprodukter hjemmefra.Lad eleverne udregne energiindholdet i deres sædvanlige •morgenmad. Herefter kan eleverne sammensætte den per-fekte morgenmad ud fra den anbefalede mængde energi.

OpgAVE 6:

vAredeklArAtionerVaredeklarationer giver en masse oplysninger om energiindhold og fødevarers indhold. De kan dog være ganske svære at tyde, og ikke alle fødevarer har en varedeklaration. Læs mere om varedeklarationer på www.skoleavisen.com > Tidligere numre > Bliv din egen maddetektiv.

Hvilke oplysninger kan man finde på en varedeklaration?•Snak med eleverne om, hvor ofte de benytter varedeklaration •og til hvad.Snak med eleverne om protein, kulhydrat og fedt. Hvad bru-•ger kroppen næringsstofferne til, og hvor får vi dem fra?Lad eleverne besøge et supermarked og undersøge forskel-•lige fødevarers varedeklarationer.Lad eleverne lave en liste over fem fødevarer med en varede-•klaration og fem fødevarer uden. Lad eleverne finde en fødevare med et meget højt energiind-•hold og en fødevare med et meget lavt energiindhold. Hvad indeholder disse fødevarer, og hvor kommer energien fra?Lav en undersøgelse af forskellige fødevarers varedekla-•rationer. Hvor meget protein, kulhydrat og fedt indeholder fødevarerne?Hvor meget energi får vi fra henholdsvis protein, kulhydrat •og fedt? Lad eleverne udregne energiindholdet i forskellige fødevarer ud fra disse tre næringsstoffer. Man kan evt. kopiere forskellige varedeklarationer og efterfølgende strege energi-indholdet over.

umanilagres i mundhulen

bittertpå tungens bagerste del

surtpå siden

saltpå overkanten

sødtpå tungespidsen

De 5 grundsmage



s68

OpgAVE 7:

morgenmAd og usunde mellemmåltider Børn, der ikke spiser morgenmad, har typisk også et mere usundt kostmønster resten af dagen. Børnene spiser mindre frugt og grønt og flere usunde snacks. Usunde snacks indeholder energi, men bidrager hverken med vitaminer eller mineraler – man tilfører altså kun kroppen ”tomme” kalorier. Det er problematisk, hvis kroppen indtager mere energi, end den forbruger – derfor er det en god idé at være aktiv og spise sundt og varieret. Det kan være svært at forholde sig til, hvor meget man skal bevæge sig for at forbrænde specifikke fødevarer. Et godt billede af kroppens forbrænding kan gives ved at lade eleverne løbe en passende distance alt afhængig af valget af fødevare samt mængden af denne.

Lad eleverne løbe en afmålt rute i skolegården, eksempelvis en firkant på 200 meter.•Lav et orienteringsløb, hvor posterne er forskellige fødevarer, og hvor den mængde •energi, som disse giver, skal løbes væk. Afstanden til næste post skal så svare til den distance, som det kræver at forbrænde energien.

fødevare energi pr. 100 g

distancepr. 100 g

energipr. stk.

distancepr. stk.

vingummi 1482 kj 7,8 km 44 kj (3 g) 235 m

guldbarre 2350 kj 12,4 km 71 kj (3 g) 375 m

æble 216 kj 1,1 km 11 kj (5 g) 60 m

mariekiks 1802 kj 9,5 km 72 kj (4 g) 375 m

Saltlakrids 1507 kj 8 km 45 kj (3 g) 240 m

kammerjunker 1927 kj 10,2 km 96 kj (5 g) 500 m

fuldkornsrugbrød 855 kj 4,5 km 42 kj (5 g) 220 m

toastbrød, lyst 1073 kj 5,7 km 54 kj (5 g) 285 m

agurk 45 kj 240 m 2 kj (5 g) 10 m

letmælk 202 kj 1,1 km 40 kj (20 g) 210 m

Skummetmælk 150 kj 0,8 km 30 kj (20 g) 160 m

gulerod 162 kj 0,9 km 8 kj (5 g) 40 m

Kilde: Fødevaredatabanken www.foodcomp.dk



s69

Dette er selvfølgelig kun vejledende tal, og alt efter størrelsen på fødevarerne kan den tilførte energi og dermed også distancen variere. Elevernes vægt, fysiske form og stofskifte har også en indvirkning. generelt kan man sige, at man forbruger 4,2 kj/kg/km ved løb. Ovenstående længde er regnet ud efter en person på 45 kilo.

OpgAVE 8:

Afrunding Af forløbetForløbet kan afrundes på forskellige måder, både skriftligt og mundtligt. Klassens normale evalueringsværktøjer kan selvfølgelig inddrages her.

eksempelvis kan man:Lave en ny undersøgelse om morgenmad i klassen. Er der nogen ændringer i elever-•nes holdninger og vaner i forbindelse med morgenmad? Lade eleverne holde foredrag og servere sund morgenmad for de mindre klasser.•Lade eleverne lave en brochure om sund morgenmad.•Tippe en 12’er om morgenmad og ernæring (se bilag 5).•Lade klassen benytte logbog/portfolio til den skriftlige evaluering.•

sådan beregner du distancen:

energiforbrug pr. km = 4,2 kj x 25 kg = 105 kj/km

dvs. at en person på 25 kg forbrænder 105 kj ved at løbe en kilometer.

distance (vingummi) = 1482 kj / 105 kj/km = 14 km

dvs. at en person på 25 kg skal løbe 14 km for at forbrænde de 1482 kj, som 100 g vingummi giver.



s70

opskrifter til smoothies lektieshot med banan og lakrids

INgREDIENSER:6 isterninger•1 banan (ca. 100 g)•2½ dl mini-, let- eller skummetmælk•1½ spsk. friskpresset citronsaft•1 spsk. sukker•¼ knust engelsk lakrids•

SåDAN gØR DU:Kom isterninger og de øvrige ingredienser i et blenderglas. Blend ved hurtigste hastig-hed i ca. 30 sek., eller til isen er knust. Smag til og fordel drikken i kolde glas. Drik straks.

morgenstarter med jordbær og Citron

INgREDIENSER:150 g frosne jordbær•2½ dl let-, mini- eller skummetmælk•2 tsk. friskpresset citronsaft•1 tsk. sukker•Evt. friske jordbær til pynt•

SåDAN gØR DU:Kom jordbær og de øvrige ingredienser i et blenderglas. Blend ved højeste hastighed til blandingen er ensartet. Smag til og fordel drikken i kolde glas. Drik straks.

aftensmoothie med vandmelon

INgREDIENSER:4 isterninger•½ vandmelon (ca. 450 g)•2½ dl let- eller minimælk•1 tsk. vaniljesukker•Evt. vandmelon i tern til pynt•

•SåDAN gØR DU:Skær melonen i mindre stykker og fjern eventuelle kerner. Kom melon, isterninger og de øvrige ingredienser i et blenderglas. Blend til isen er knust. Smag til, fordel den i kolde glas og servér straks.

Bilag 1 - Opskrifter til smoothies


s71

Smag på...

SødtSukker, honning, sirup, moden og tørret frugt, fløde og sødmælk

SurtCitron, eddike, vin, kærnemælk, yoghurt og andre syrnede mejeriprodukter

SaltSalt, soja, kapers, saltet kød og fisk, samt hvid ost i saltlage

BittertKaffe, mørk chokolade, mandler, kål, salat og rygeost

UmamiKød, fisk, asparges, svampe, tang, bouil-lon, lagrede oste og parmesan

Fødevare Duft Surt

Sødt

Salt

Bitter

Umami

Udseende/konsistens

De 5 grundsmage

Umamilagres i mundhulenBittertpå tungens bagerste delSurtpå sidenSaltpå overkantenSødtpå tungespidsen

Bilag 2 - Smag på...


s72

energiforbrug

energiforbrug pr. timeEnergiforbruget er udregnet for en person med en vægt på 45 kg og ved moderat in-tensitet. Tallene er kun vejledende, da energiforbruget blandt andet afhænger af vægt, stofskifte og fysisk form.

Kilde: www.skoleavisen.com

middel energiforbrug

Spille frisbee 600 kj

Slå græs 900 kj

Hurtig gang 1098 kj

ride 798 kj

vaske gulv 1050 kj

danse 1128 kj

gå med hunden 828 kj

Spille badminton 1098 kj

løbe på skøjter 1158 kj

middel/højt energiforbrug

Cykle 1230 kj

Svømme 1686 kj

Spille fodbold 1308 kj

gå op ad trapper 1698 kj

Spille tennis 1530 kj

Højt energiforbrug

løbe 1884 kj

Sjippe 1902 kj

lavt energiforbrug

Se tv 198 kj

vaske op 426 kj

Spille musik 510 kj

kysse 204 kj

Støvsuge 480 kj

Spille volleyball 570 kj

Sove 255 kj

børste tænder 480 kj

Bilag 3 - Energiforbrug


s73

energibehov

dagligt energibehov for 10-15 årige ved forskellige aktivitetsniveauer(kj/kg/dag)

Vigtigt at være opmærksom på, at tabellerne med beregnet energibehov ikke gælder for overvægtige børn.

Dvs. man udregner det daglige energibehov for en moderat aktiv dreng på 12 år på følgende måde:Energibehov pr. dag = 39 kg x 250 kj = 9750 kj/dDet er vigtigt at være opmærksom på, at tabellen med beregnet energibehov for 12-årige drenge og piger er baseret på gennemsnitsbetragtninger, og derfor ikke nødvendigvis er gældende for alle 12-årige børn.Kilde: www.madklassen.dk

eksempel:

energibehov ved forskellige aktivitetsniveauer (kJ/d)

let (lidt aktiv)

moderat (rimelig aktiv)

Høj (meget aktiv)

dreng 12 år (39 kg) 8580 9750 10920

pige 12 år (40 kg) 7700 8600 9600

drenge let (lidt aktiv) moderat (rimelig aktiv) Høj (meget aktiv)

10 år 250 285 315

11 år 235 265 295

12 år 220 250 280

13 år 210 235 265

14 år 205 230 265

15 år 200 225 260

piger let (lidt aktiv) moderat (rimelig aktiv) Høj (meget aktiv)

10 år 220 250 280

11 år 200 230 255

12 år 190 215 240

13 år 180 200 225

14 år 165 190 210

15 år 150 180 200

Bilag 4 - Energibehov


s74

Hvorfor er det sundt at spise morgenmad?r For at man ikke skal tabe sigr For at man kan vågner For at kroppen kan tanke op til dagens aktiviteterr Det er i virkeligheden ikke sundt

Hvilke 3 ’ingredienser’ giver tilsammen denideelle morgenmad?r Smør, hvidt brød og syltetøjr Æg, ost og hvidt brød r Fuldkorn, frugt/grønt og magre mejeriprodukterr Gulerødder, æbler og appelsiner

Hvorfor er det usundt at spise morgenmads-produkter med meget sukker?r Man bliver nemt svimmelr Man får for mange vitaminer og mineralerr Man får kun tomme kalorier og bliver hurtigt sulten

igenr Man bliver hyperaktiv

Hvad er tomme kalorier?r Kalorier, der ikke vejer ret megetr Kalorier uden farver Kalorier, som der ikke følger næringsstoffer medr Kalorier, der ikke kan ses med det blotte øje

Hvor meget mælk bør man drikke om dagen?r 2 liter magert mælkeproduktr 1 liter magert mælkeproduktr ½ liter magert mælkeproduktr Ingenting

Hvor meget motion skal børn og unge under 18 århelst have?r Mindst 2 timers intensiv fysisk træning om dagenr Mindst 15 minutters moderat fysisk aktivitet om da-

genr Mindst 1 times moderat fysisk aktivitet om dagen + 2

gange 20-30 min. med høj intensitet om ugenr Mindst 10 minutters moderat fysisk aktivitet om da-

gen

Hvorfor har mange teenagere ingen appetit ommorgenen?r Mange pubertetsbørn spiser chips om nattenr Mange pubertetsbørn mister appetitten, når de går i

badr Deres biologiske ur ændrer sig, så de er trætte om

morgenenr Mange pubertetsbørn mister appetitten af at sms’e

om morgenen

Hvad er fuldkorn?r Korn, der har stået i blød og er fulde af vandr Popkorn fulde af saltr Hele kerner af korn - og mel malet af korn med hele

kernerr Mel, der er malet af korn uden skaller

Hvordan anbefales det, at energien i den dagligekost fordeler sig mellem fedt, kulhydrat ogprotein?r Mindst 50 % fra fedt, 40 % fra kulhydrat og 10 % fra

proteinr Højst 10 % fedt, 60 % fra kulhydrat og 30 % fra pro-

teinr Ca. 30 % fra fedt, 50-60 % fra kulhydrat, 10-20 % fra

proteinr Højst 20 % fedt, 60 % fra kulhydrat og 20 % fra pro-

tein

Hvornår tager man på i vægt?r Når man drikker mælkr Når man drikker sodavand:r Når man får flere kalorier, end man forbrænderr Når man drikker alkohol

Hvor meget væske anbefaler Fødevarestyrelsen, at man i alt drikker om dagen?r 4 literr 3 literr Ca. 1-1,5 literr 1/4 liter

Hvad gør fuldkorn velegnet som morgenmad?r Det virker opkvikkender Det fordobler koncentrationsevnenr Det mætter længe og giver gode fibre og mineralerr Det giver et sukker-kick

Tip en 12’erPBilag 5 - Tip en 12’er


s75

”kom Ind I kampen for en sundere lIvsstIl”

SpONSOR:SAMARBEjDSpARTNER:

ARRANgØR: MEDARRANgØR Og HOVEDSpONSOR:

Aktiv rundt i d a n m a r k

Documents

Inspirationshæfte 6 - 7