Torsdag 29. april 2021POLITIKEN 2

KULTUR

Ordet postapokalyptisk erdet, kunstneren Jesper Justselv bruger, når han skal be-skrive følelsen af sin totalin-stallation ’Seminarium’.

Det går fint i spænd med stemningenpå kunstmuseet Gammel Holtegaard enuge inden åbningen af kunstnerens ud-stilling. Ordet kaotisk vil nok være detmest dækkende.

I samtlige udstillingsrum går medar-bejdere rundt og forsøger at få Justs vi-

sion til at materialisere sig. Just selv viserroligt rundt i det, der i fredags åbnedesom en færdig udstilling, men som pådette tidspunkt i processen var megetlangt fra.

Han ligner en skolelærer af den jovialestøbning, Jesper Just. Fuldskægget, medtunge sorte briller og blå sweater.

Uprætentiøs og upralende.Det kan den 46-årige kunstner også til-

lade sig. Han behøver ikke at puste sigselv og sin betydning op. Han deler gallerimed andre verdensstjerner som SophieCalle, Pierre Soulages og Maurizio Catte-lan i Paris, er repræsenteret på museersom MoMA og Guggenheim i New York,Louisiana i Danmark og Tate Modern iLondon.

Jesper Just er i al stilfærdighed en ver-densstjerne med dansk pas. Han har foren kunstner passende adresser i både Ber-lin og New York.

Nu er han altså i Holte, hvor hans førstesoloudstilling i Danmarks skal vises, si-den han for nogle år siden udstillede påCharlottenborg i København.

’Seminarium’ står der øverst på entekst, der hænger ved indgangen til ud-stillingen.

Den består en af en række fotokopier,der er klæbet op. En midlertidig ting, lige-som det meste andet på udstillingen ind-til videre.

Vi går ind i museumsbutikken, hvorder er ro og kaffe, så Just kan fortælle om

sin udstilling, der tilfældigt – og heldigt –var sat til at åbne, to dage efter at museer-ne igen kunne lukke publikum ind.

Vi lægger ud med huset, vi er i. »Jeg tager altid ud og ser det sted, jeg

skal udstille, inden jeg laver værkerne.Udgangspunktet er altid et rum eller etsted«, siger Jesper Just.

Moderigtig barokhaveGammel Holtegaard er et gammelt land-sted, arkitekten Lauritz de Thurah tegne-de til sig selv i midten af 1700-tallet. Arki-tekten, der gjorde sig i slotte, kirker ogherregårde, fik gården bygget efter allekunstens regler og med en for den tid mo-derigtig barokhave uden for vinduerne.Barokhaven, der var inspireret af havenfra solkongens slot i Versailles, er skabt udfra den tanke, at eftersom kongen var ud-valgt af Gud, var han også så tæt på skabe-ren, at han var i sin gode ret til at modelle-re og tilrette naturen efter forgodtbefin-dende.

Netop haven – og menneskets fascina-tion af at bearbejde naturen – er en del afJusts inspiration til udstillingen, sigerhan.

Barokhaven består af planter, der er såbearbejdet af menneskehånd, at havennæsten mister sin naturlighed. Det sam-me gælder kunstnerens totalinstallation,hvor mennesker, maskiner og planter gli-der over i hinanden og smelter sammen iet hele.

Vi har bevæget os roligt i samme ret-ning rundt i udstillingen, som museums-gæsterne kommer til.

»Videoerne forestiller forskellige dan-sere, der strækker sig, og planterne kom-mer til at strække sig ind mod skærmene,som kommer til at fungere som det lys,der bidrager til planternes fotosyntese«,siger han.

Udstillingen består af en række video-værker, der kører på fladskærme, som erformet som halvt opslåede bøger. Video-erne har et lilla skær og forestiller kroppe,der vrider sig i forskellige positurer. Det erstærke, smukke kroppe, let gennemsigti-

ge og umenneskelige på grund af det in-frarøde lys.

Mens Just forklarer, går vi gennem detførste lokale. En pumpestation, hvor derfra en stor cylinder højt hævet over jor-den skal pumpes vand rundt i slanger tilglasvaser med planter i udstillingen. Deter »udstillingens maskinrum«.

Man kommer så at sige lidt ind på bag-siden af udstillingen, og det er med vilje. Idet hele taget er der frit kig til i hundred-vis af meter ledning, bagsider af skærmeog blotlagt elektronik.

»Man kan gå rundt om tingene, se dethele, også bagsiderne, og beskueren bli-ver en del af værket, som når man kan foreksempel kan se en halv krop bag en afskærmene«, siger Jesper Just.

Udstillingens skærme er af sammeslags, som bliver brugt til store lysrekla-mer i det offentlige rum. De er bare satsammen på andre måder, hacket. Kunst-neren forestiller sig en »postapokalyptiskverden«, hvor reklamesamfundets lokke-mad er brudt ned i brokker, som nu fun-gerer som plantelys for alle de planter,som udstillingen består af.

»Jeg er fascineret af, at planterne får enpixeleret kant, når de bliver lyst op afskærmene. De får en digital dimension.Og planterne søger ind mod skærmeneslys, ligesom kroppene på skærmene bøjersig ud mod planterne«, siger han.

Jesper Just er billedkunstner, men på etbredere plan også en slags instruktør el-

ler dirigent. Hans værker er store produk-tioner, der involverer en række forskelligemedier og kræver et helt hold af samar-bejdspartnere. I dette tilfælde glaspuste-re, smede, samlere af vilde urter, en kom-ponist, balletdansere, en masse tekniskpersonale og en ekspert i botanik.

Sammen tager de et museum og om-danner det til ét samlet udtryk, en følelse,under Justs orkestrering.

Og er instruktionen god, skulle JesperJust gerne ende med, at publikum får op-levelsen af et komplet værk, der omslut-ter dem. En totalinstallation, der transfor-merer den gamle gård i Holte til et heltandet sted. Et poetisk sted, hvor det orga-niske og det digitale smelter sammen, oghvor vores hjerner gerne må spadsere udad veksler, der får os til at overveje voreseget forhold til naturen, naturlighed, na-turligheden i det digitale og forholdetmellem natur og teknik.

På vinduerne ud mod haven er der satmørk film op, så det lilla lys kan fylderummene helt op, men det er stadig mu-ligt at se ud på den anden side, hvor denbarokke have sender hilsner ind til plan-teskolen i udstillingslokalerne.

kunstinterview

Jesper Just har omdannetGammel Holtegaard tilen ’postapokalyptisk’ planteskole med blinkende lilla skærmemed gennemsigtigekroppe og planter, dervokser i et sindrigt system.

Verdensberømt dansk videokunstnerlaver museum om til sci-fi-planteskole

Kunstneren Jesper Just i sin endnuufærdige totalinstallation 'Seminarium'.Foto: Jacob Ehrbahn

EMIL BERGLØV

BLÅ BOG

Jesper JustDansk billedkunstner, født 1974.Arbejder primært med foto og video,som præsenteres i store installationer.

Just er uddannet på Kunstakademieti København, hvor han blev optaget efterat have sendt tre sække byggeaffald oget foto af en minkfarm ind.

Har base i New York og Berlin og errepræsenteret på nogle af verdensstørste museer.

Billetter og informationunderholdningsorkester.dk

PR ÆSENTERER

DBU & Danmarks Underholdningsorkester Fodboldfeber. Klassisk musik. Fællesskab.

22. MAJ Musikhuset Aarhus | 23. MAJ MCH Herning Kongrescenter | 29. MAJ Sønderjyllandshallen, Aabenraa | 30. MAJ DR Koncerthuset, København | 5. JUNI Aalborg Kongres & Kultur Center

Fortsættes side 3

FÅ 20% PLUSRABAT HOS WAWA BØRNETØJ

Få mere ud af dit abonnement med Politiken Plus Rabataftaler

Børnetøj der forener design, kvalitet og økologi. WAWA’s nye forårskollektion er inspireret af deres daglige yndlingsrutiner, de små vigtige

favoritter og betydningen af at høre til. De har kaldt den No Place Like Home.

Log ind, læs mere og find rabatkoden på politiken.dk/plus/rabataftaler

Forbehold for trykfejl og udsolgt.

Kultur 3Siden er redigeret/layoutet af:Jacob Poulsen/Kaspar Busch

Torsdag 29. april 2021 POLITIKEN

D a 5.000 gæster krammede, sangog svedte til en koncert i Barcelo-na i sidste måned, stod lægen Jo-

sep Maria Llibre i midten og observerededet hele.

Nu er han klar med resultaterne af dettestforsøg, som skal vise, i hvilket omfangstore koncerter fremover udgør ensmitterisiko.

»Vi kan bevise, at denne koncert ikkevar en supersprederbegivenhed, og dervar ikke nogen forhøjet risiko for coronas-mitte«, siger Josep Maria Llibre i telefonenfra Barcelona.

»Vi er meget glade for resultatet«, sigerlægen, der er specialist i infektionssyg-domme.

Resultatet kommer ugen efter, at enekspertgruppe herhjemme kom med an-befalinger til, hvordan store musikbegi-venheder vil kunne gennemføres i løbetaf sommeren. Forslagene har vakt bekym-ring i branchen, som har svært ved at tropå, at store events kan gennemføres, hvispolitikerne følger anbefalingerne.

Organisationen Dansk Live, som repræ-senterer spillesteder og festivaler, harblandt andet foreslået, at man sættergang i flere koncertforsøg.

Koncerten med bandet Love of Lesbianforegik i Barcelonas Palau Sant Jordi-are-na i marts. Alle gæster fik foretaget en an-

tigentest i løbet af dagen. Publikum barmundbind og var inddelt i tre zoner, menellers var der ingen afstandskrav.

Deltagernes sundhedsdata blev obser-veret i ugerne efter koncerten, og 6 er te-stet positiv, fortæller Josep Maria Llibre. Afsamtaler fremgik det, at de smittede ikkehavde stået i nærheden af hinanden un-der koncerten, og ingen af deres venner,som var til koncerten, var blevet smittet.

Desuden er 4 af dem sandsynligvis ble-vet smittet, fordi de har været nære kon-takter til personer, som er blevet smittet

uden for koncertsammenhængen, sigerJosep Maria Llibre.

4.592 af koncertgæsterne gav tilladelsetil, at deres sundhedsoplysninger blevdelt, og ifølge arrangørernes opgørelsegiver det en smitterate blandt koncertgæ-sterne på 130 per 100.000. Det tal er halvtså stort som den tilsvarende smitterate iBarcelona i samme periode, når man ju-sterer for alder, viser deres opgørelse.

Tester for smittebærereKoncerten fulgte op på et tidligere forsøg,som blev lavet i december med 500 gæ-ster på spillestedet Sala Apolo i Barcelona.

»Det her er det andet studie, hvor vi harvist, at hvis man screener med antigen-test, bruger værnemidler og har god ven-tilation indenfor, så er der ingen forøgetsmitterisiko«, siger Josep Maria Llibre.

I anbefalingerne fra den danske

ekspertgruppe lyder det blandt andet, atgæster til indendørskoncerter kan få ad-gang med en negativ antigentest, sommaksimalt er 24 timer gammel, eller meden negativ PCR-test, som er foretaget in-den for 72 timer.

Josep Maria Llibre mener ikke, at enPCR-test kan bruges til noget, når det gæl-der koncerter.

»Det, vi tester for, er ikke, om folk harværet smittet, men om folk er potentiellesmittebærere. Man er kun smittebærer isyv-otte dage, og en antigentest er bedreend en PCR-test til at fange disse dage. EnPCR-test kan vise et positivt resultat i op tilmere end en måned, og på det tidspunktsmitter personen ikke længere«, siger Jo-sep Maria Llibre.

Det var ifølge Josep Maria Llibre de cata-lanske myndigheder, der krævede, at pu-blikum var delt ind i zoner på henholds-

vis 2.000 og 1.000 gæster. I Danmark eranbefalingerne ved indendørskoncerter,at det maksimale antal stående gæster ien zone er 300 med et arealkrav på 4 kva-dratmeter per person.

Josep Maria Llibre medgiver, at det eren god idé at dele folk op, når de skal i ba-ren og på toilettet, for at undgå kødannel-

se, men ellers er zo-nerne ikke med tilat mindske smitte-faren under kon-certen, siger han.

»En vigtig pointei det her studie er,at folk kunne syn-ge, danse og kram-me. Der var ingenafstandskrav mel-lem gæsterne, ogjeg mener ikke, atdet på den måde ervigtigt at dele demind i zoner«.

Et dansk spille-sted må ifølge an-befalingerne højst

have 3.000 stående gæster. Til koncerten iBarcelona brugte man spillestedets fuldekapacitet til ståpladser, 5.000, og ifølgeJosep Maria Llibre handler det ikke om atfastlægge et bestemt tilskuerantal. Dethandler om, at der er god luftkvalitet i sa-len. Jo bedre ventilation, jo flere menne-sker kan man samle.

Flere brød i grådIfølge Josep Maria Llibre er koncertforsø-gene vigtige for at vise politikerne, hvilkekonsekvenser en åbning af spillestederog festivaler faktisk har.

I Catalonien har man aflyst store festi-valer som Primavera og Sónar, og der erstadig lang vej igen, når det gælder denpolitiske forhandling.

»Vores regering er meget konservativ.Vi er mødtes med den flere gange, og denlytter til os, men det er et politisk spørgs-mål, og man ser på, hvad EU og andre lan-de gør. Der er et stor pres fra musikpro-motorerne og kulturverdenen. Det er vig-tigt at sige, at da vi lavede det første forsøg

i december, ville de lokale sundhedsmyn-digheder ikke være med, men dennegang var de klar på at samarbejde«.

Men hvad siger gæsterne? Kan det her bli-ve en normal koncertoplevelse, eller er destatister i et forsøg?

»Jeg tror, at det her kan blive en normaloplevelse, især når flere er vaccineret ogantigentests bliver nemmere at tage. Ef-ter vores første forsøg sendte vi et spørge-skema ud til publikum, og folk fortalte, atde havde det, som om de var til en almin-delig koncert. Og at de var klar på at gøredet igen«.

»Da jeg stod i midten af koncertsalen imarts, føltes det helt magisk. Forsange-ren i bandet takkede alle og sagde til pu-blikum, at nu kunne de resten af deres da-ge sige, at de var med til den koncert, dergenåbnede kulturen efter pandemien«.

»På det tidspunkt var der flere, dergræd«.lars.eriksen@pol.dk

coronakriseInterview

En af lægerne bag koncert-forsøg i Barcelona siger, atkviktests er vejen frem, ogat inddeling af publikumi små sektioner ikkereducerer smitterisikoen.

5.000 gik til koncert. 6 blev smittet. Herer, hvad vi kan lære af Barcelona-forsøg

Alle blandt publikum var blevet antigentestet i løbet af dagen, og brugaf mundbind var obligatorisk, men ellersvar Love of Lesbian-koncerten som enhelt almindelig rockkoncert. Foto: Festivals per la Cultura Segura

LARS ERIKSEN

FAKTA

Barcelona-forsøgetKoncerten i Barcelona blev arrangeretsom led i projektet Festivals per la Cultura Segura (Festivaler for sikker kultur) og med lægefaglige inputs fraspecialister i infektionssygdomme. De næsten 5.000 koncertgæster blevplaceret i tre afgrænsede sektioner pågulvet i Palau Sant Jordi-arenaen, hvorder også blev foretaget temperaturtestsog sørget for, at publikum ankomi mindre hold.

Der var ingen afstandskrav, mensamtlige deltagere blev bedt om atbære mundbind under hele koncerten.

Initiativet til forsøget er taget af enrække festivaler, blandt andrePrimavera Sound, Sónar og Vida.

En vigtig pointei det her studieer, at folk kunnesynge, danseog kramme.Der var ingenafstandskravJosep MariaLlibre, specialisti infektions-sygdomme

»Det er i bund og grund det, det er. Enplanteskole«.

»Ordet semen kommer fra latin og be-tyder sæd. Som i frø. Derfor hedder udstil-lingen ’Seminarium’. Jeg er meget inter-esseret i ideen om kultivering, og ved atfjerne jorden om rødderne på planterneog lade dem vokse direkte i vandet i vaser-ne har vi på en måde kultiveret dem«, si-ger Jesper Just.

Det er første gang, han arbejder medden såkaldte antropocæne tidsalder, ide-en om en geologisk tidsalder påvirket afmenneskets handlinger, men ideen ommenneskets forhold til det teknologiskeer et tilbagevendende emne hos kunstne-ren. Især teori om cyborger, altså sam-menvoksningen af menneske og maski-ne, har fyldt i Justs værk i de senere år. Iføl-ge Just udvisker cyborgen en masse af de

modsætninger, vores samfund i dag erpræget af: mand eller kvinde, natur ver-sus kultur, dyr og maskine. Cyborgen eren optimeret menneskemaskine eller etmaskinmenneske, om man vil, som over-skrider disse dikotomier eller helt udvi-sker grænserne.

Kørvel og ricinI det første lokale efter pumpestationenhænger en skærm i loftet. På skærmen be-væger en hånd sig, den er gennemsigtigthvid, og skærmen gør rummet lille. Un-der den står en ricinplante, der er livsfar-ligt giftig. Videre i forløbet møder vi enlang række planter, gul brændenælde,kørvel – funktionelle planter, der entenkan spises eller fungere som lægemidlerpå den ene eller anden måde.

»Men som jo ikke gør det for at glædeos, de har bare deres funktioner for atoverleve, fordi de ikke kan flytte sig. Det er

deres måde at overleve på. De er også lige-glade med mit kunstværk eller med, atdet er dansere, der er på skærmen. Forplanterne er der bare lys«, siger Just.

På skærmene vrider balletdanserne de-res hyperoptimerede kroppe, så muskler-

ne fremstår spændte, en for en, og i detcentrale udstillingsrum fremsiger ensvævende kvinde på en stor skærm enmærkeligt opbrudt reklametekst for eneller anden form for kropsoptimerendeprodukt.

Skærmene og musikken – komponeretaf August Rosenbaum – falder ud fra tid tilanden.

Ikke voldsomt, men som en underlig-gende uro. »Glitches«, kalder Jesper Justdet.

Små fejl i systemt, der gør, at alting »stårog sitrer«.

Det understreger følelse af et system,der er flikket sammen af resterne af etkuldsejlet samfund. Vi går rundt om re-klameskærmen og ind i en smal, aflanggang. Her er vinduerne ikke blændet, ognaturen udenfor vælter nærmest påtræn-gende ind.

I det sidste rum ligger tre skærme pågulvet.

De ser mere forvredne ud i deres for-mer end de første. Der mangler stykker afskærmene, og i hullerne står der vasermed planter i.

Kroppene vrider sig videre. Planternelæner sig stadig mod lyset. Men hvad be-tyder det så, kunne man nyfigent spørge.Og det gør jeg så.

»Det peger mere på noget, end det giversvar på noget«, siger Jesper Just.

Man er vel ikke kunstner for ingenting.»For mig er de bedste værker dem, hvor

man får noget udaf dem, uanset omman ser på dem ifem minutter elleri meget længeretid. Hvis man ofrernoget tid, skulleder gerne dukkenogle dyberelig-gende lag op, men

for at et værk er godt, skal alle kunne få enumiddelbar følelse af det«, siger han.

Vi åbner den sidste glasdør i udstil-lingsforløbet og kommer tilbage til start.

Museumsbutikken, hvor der er blevethængt planter op til salg, klar til publi-kums indtog. Dem tog apokalypsen ikkemed sig, trods alt. emil@pol.dk

Verdensberømt ...

Videoværkerne kører påfladskærme, der er formet som halvtopslåede bøger. Foto: David Stjernholm

Jeg erfascineret af, atplanterne får enpixeleret kant

Fortsat fra forsiden