Politiken - Alt som før – næsten

4. SEKTION Forsiden

viden

Mmm ... insekter på menuen

Marte Ødegården på 18 år kan ikke holde gråden tilbage, da hendes gamle klassekammerater holder en mindekoncert i hendes hjemby Kongsberg i Norge. Hun blev skudt i ryggen og er en af de unge, som kæmper for atkomme tilbage til hverdagen siden massakren 22. juli sidste år. Tre unge norske mediefolk har sat sig for at undersøge, om Norge har fået en særlig Utøya-generation. Følg første del af turen. Foto: Aleksander Andersen

2. SEKTION Side 6

Kultur

David Dencikvil stråle i Hollywood

3. SEKTION Side 5

ps

Uden hotline tilstatsministeren

7. SEKTION 72 sider

studievalg

Udlandet trækker i danskeunge

5. SEKTION Side 10

rejser

Miamipå todøgn

6. SEKTION Side 4

mad

Karry laverman da selv

Søndag22. januar 2012Årgang 128. Nr. 113Pris 30,00KundecenterPolitiken 70 15 01 011. udgavewww.politiken.dk

VEJRET. Slud ellersne. Nogle steder lidtsol. Op til hård vind. 2-5grader. I nat ned til -5.

5 7 0 8 7 3 0 9 1 0 1 7 4 30000

S ikkerheden i Afghanistan er stærktafhængig af, at produktionen af op-ium begrænses, men det går den

gale vej. Særligt i det distrikt, som danskesoldater har ansvaret for.

På to år er arealet med opiumsmarkerved Gereshk øget med 32 procent, og di-striktet er nu for første gang landets stør-ste producent. Høstens værdi lå sidste åromkring 700 millioner kroner.

En ny rapport fra FN viser også, at opi-umsdyrkningen i hele Afghanistan er sti-gende på trods af Nato’s og den danske re-gerings opfattelse af, at sikkerheden ervæsentligt forbedret.

FN forventer nye stigninger i år, og detviser, hvor svært det bliver for Vesten atgøre landet stabilt i slutningen af 2014,når de sidste tropper fra Danmark og Na-to er ude. Lektor Søren Schmidt, derblandt andet underviser sprogofficererpå Forsvarsakademiet, kalder Afghani-stan for en »rendyrket narkostat«:

»Man kommer ingen vegne, hvis manikke får has på opiumsproduktionen, ogdet vil tage lang tid. Danmark har ikke til-

strækkeligt forholdt sig til sagens kerne.Opium gennemsyrer alt: lokale militser,korruption, det politiske liv og selv dedomstole, der skulle dømme narkobaro-nerne«, siger Søren Schmidt.

Udviklingsminister Christian FriisBach (R) fastholder, at der er sket en posi-tiv udvikling, men kalder FN’s rapport»bekymrende«. Han siger:

»Det er et enkelt års udsving, og der kanvære mange grunde til stigningen. Menhvis det fortsætter, så er det et udtryk foren ringere sikkerhedssituation. Der kæm-pes jo ikke kun om politik og principper,der kæmpes i høj grad om narkopenge«.

Kæmper Danmark i virkeligheden i ennarkokrig?

»Jeg synes ikke, at det er en narkokrig,Taleban kæmper også for en samfunds-model med massiv undertrykkelse afmenneskerettigheder og kvinder, og detkæmper vi imod. Vi vil forhindre, at detkommer tilbage«, siger Friis Bach.

Danmark har de seneste to år helt be-

vidst forladt en række områder uden forGereshk for at koncentrere styrkerne om-kring byen, hvor flertallet af befolknin-gen bor. Det har øget sikkerheden i byen,der dog fortsat plages af likvideringer ogbomber, men det kan også være forklarin-gen på den eksplosive vækst i narkopro-duktion blot få kilometer fra byen.

11 gange højere pris for opiumFor at hjælpe afghanerne med at bekæm-pe narkoproduktion foreslår ChristianFriis Bach at øge den del af den danske ud-viklingshjælp til Afghanistan, der skalskabe lovlige arbejdspladser og bane vejfor, at lovlige afgrøder øges, når den nyeHelmand-plan skal forhandles i efteråret.

Ved Gereshk har tusindvis af bøndergennem flere år fået billig såsæd og gød-ning betalt af blandt andet Danmark, tilgengæld skriver de under på, at de drop-per opium på markerne. Men det har ikkefået dem til at stoppe opiumsdyrkningen.

Opiumsprisen er i dag 11 gange højere

end hvedeprisen, og det får bønderne tilbåde at modtage hjælp fra Danmark ogflytte den ulovlige produktion ud i områ-der, hvor Taleban og narkobaronerne harfrit spil, efter Nato og danskerne har truk-ket sig tilbage til forsvaret af Gereshk by.

Eller som en lokal bonde fra Gereshk,Haji Joma, har fortalt lokale afghanskemedier: »Jeg dyrker opium, og det er jegmeget glad for. Min opium dyrker jeg etsted, hvor de (myndighederne red.) ikkekan ødelægge den«.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt(S), der netop har besøgt de danske solda-ter i Helmand, siger, at »opium er et stortproblem«, men fortsætter:

»Vi er aldrig gået ind i Afghanistan forat stoppe opiumsproduktionen, vi er gåetind fra start for at stoppe terrorismen«[email protected]

Interview med Thorning-SchmidtGereshk: Den sværeste by ... 1. sektion side 4

afghanistan

JACOB SVENDSEN OG METTE ØSTERGAARD

Mens regeringen og Nato siger, at det går fremad i Afgha-nistan, vokser opiumsproduktionen. Det undergraversikkerheden. Værst står det til i det danske ansvarsområ-de ved Gereshk, der nu er landets førende producent.

Opiumsboom nær danske baser

Foto: Jacob Ehrbahn, Jonathan Bjerg Møller, Anders Birch, Rune Pedersen

Europa er fornuft. Menhvad er der blevet af fællesskabet?

I dag er det præcis 40 år siden, atdaværende statsminister JensOtto Krag i Bruxelles under-

skrev Romtraktaten. Siden er detblevet til seks folkeafstemninger ogen uendelig debat om, hvordan vistiller os til samarbejdet i det Euro-pa, der siden har gennemlevet en ri-vende udvikling. Folkeafstemnin-gerne har vist vedholdende, menujævn folkelig opbakning til projek-tet. Fire ud af seks gange har flertal-let stemt ja, to gange nej.

For 40 år siden diskuterede vi, omsamarbejdet var en økonomisk elleren politisk vision. Tilhængerne taltemest om økonomi og om Dan-marks mulighed for at være med,der hvor beslutningerne bliver truf-fet. Modstanderne advarede om po-litisk union og om tabet af nationalselvbestemmelse. Meget i den debatgenfindes endnu, og Danmark er etaf de nu 27 lande, der har haft svæ-rest ved at finde sig til rette i rollensom medlemsland. Årsagerne er fle-re, blandt de vigtigste måske enlumsk fornemmelse af, at det, vi haropnået nationalt, over en bred kamstår over det, vi er blevet en del .

SELV OM vi rejser, bor og arbejder iandre europæiske lande som aldrigfør, og selv om der på alle områderforegår en løbende intens udveks-ling mellem Danmark og resten afEuropa, har vi aldrig taget det euro-pæiske samarbejde til os. For mangeer det stadig dem, der gerne vi be-stemme over os. Det er ikke os, derer blevet en del af et fællesskab, hvorvi forpligter hinanden.

Hvor de fleste tyskere, fransk-mænd og hollændere ikke ser no-gen modsætning mellem det natio-nale og det europæiske, er mangedanske stadig på vagt, især når detgælder samarbejdets institutioner:EU som sådan. Det falder os lettereat se de fælles bestemmelser somdiktater end som en del af et solida-risk Europa, vi selv er med til at op-bygge. Den aktuelle krise i eurosam-arbejdet har om noget bestyrket for-nemmelsen af, at vi er godt tjentmed at stå halvt udenfor.

DET ER vi ikke. Vi bliver ikke meredanske ved at vende os indad. Detbliver vi tværtom ved at gøre det EU,vi er en del af, til en del af os selv. bl

Danmarki Europa

politiken mener

UDSALG Ekstra nedsættelser på

udvalgte møbler

brdr. friis møblerbrønshøj mellemvangen 30 tlf. 38 80 00 05søborg gladsaxevej 311 tlf. 39 69 90 90man-tors 10-18 fredag 10 -19 lørdag 10 -15

www.brdr-friis.dk

brønshøj mellemvangen 30 tlf. 38 80 00 05søborg gladsaxevej 311 tlf. 39 69 90 90åben: mandag-fredag 10-18 lørdag 10-15

www.brdr-friis.dkwww.Fjeld-Fritid.dk

Yupik / Nuuk

Pris kr. 2.499,-

HURTIGRUTEN

Ring til Hurtigrute-specialisten og få en personlig vejledning

Verdens smukkeste sørejse langs Norges

kyster og fjorde

Gothersgade 1051011 København KTlf.: 33 13 43 34www.rejsecenternorge.dk

* v/ bestilling inden 25.01.12 og på udvalgte afgange i 2012

Op til

40% rabat på

uspecificerede

kahytter og

afgange

15% RABAT*

OPERArejsetil Berlin

Lulu og Tosca 4-stjernet bus 3 nætter i centrum 3 x morgenmad Byrundture Rejseleder 2 operabilletter (bedste halvdel)

Afrejse 12/4 ................ kr. 4.695,-

33 14 65 66eller

65-ferie.dk

Alt er som før – næsten I dag er det et halvt år siden, Anders Behring Breivik myrdede løs på den norske ø Utøya

Han tog minperfekte 18-årsfødselsdag framig. Tog tredjeår på gymnasiet.Og han villeegentlig tagehele livet framig. AltMarte Ødegården, skudoffer fra Utøya

PS Side 6-11

Alt er som fø

CAMILLAS VÆRELSE. På væggene i pigeværelset står de ord, de skrev som små, stadig. For første gang efter at Marte blev skudt i ryggen af Anders Behring Breivik, mødes Marte og Camilla igen. Det er Marte til højre.

POLITIKEN Søndag 22. januar 2012

6 PSPOLITIKEN Søndag 22. januar 2012

6 PS

Anders Behring Breiviksangreb på Utøya for præcis et halvt år sidenvar et angreb på dennorske ungdoms værdier.Alle på øen var aktive iArbeiderpartiets ungdomsafdeling ogengagerede i samfundet.Marte Ødegården på 18 årer en af de mere end 500,der nu er tilbage i hverda-gen. Efter to skud i ryggen er hun igen med til atpræge sit lokalmiljø. Mødhende og andre unge fraprovinsbyen Kongsberg.

K ongsberg 25. septem-ber. De unge terpernervøst, men bestemt

på deres sange før mindekon-certen i kirken. De grå bænke-rækker bag dem er næstenfulde. Men den vigtigste gæster forsinket. Ting tager længe-re tid end før for Marte Øde-gården. Den 18-årige kvinde erleder af den lokale afdeling af

Arbeiderpartiets ungdomsafdeling (AUF) og kan ik-ke engang binde sine snørebånd selv. Eller selv sættesig ind i bilen. Hun har behov for hjælp til det meste.Også til at komme ind i kirken, når de store trædøregår op. Men når far triller hende ind i kørestolen, fårhun en bruds opmærksomhed.

I kirkerummet møder hun sit gamle liv. Lokalsam-fundet, som hun føler er alt for langt væk: skoleklas-sen, veninderne og musikerne – de unge. På genop-træningscenteret ved Sunnaas Sykehus HF har tryg-heden skabt en beskyttende boble. Men lige nu, hvorvennerne arrangerer en mindekoncert, brister den.Hun begynder at græde. Far trøster hende, men hunkan ikke holde op.

»Det var det første møde med mit gamle liv som ethelt nyt menneske. Det var svært at se klassekamme-raterne optræde på scenen, som jeg har stået påmange gange selv. Jeg græd og græd over de venner,jeg har mistet«.

Der er gået to måneder, siden Anders Behring Brei-vik gjorde sine planer til virkelighed. Efter at have de-toneret den bombe, der dræbte otte mennesker i Os-lo, kørte han i en lejet bil mod Utøya i Tyrifjorden.

Svært bevæbnet og forklædt ipolitiuniform blev han fragtettil Utøya i ArbeiderpartietsUngdomsfylkning, AUF’s,egen båd. Han siger, at det er iforbindelse med angrebet iOslo. Ren rutine, hævder han.

To måneder altså. MarteØdegården nyder sin første fe-rie. Hun er hjemme i Kongs-berg, 80 km vest for Oslo, 90km sydvest for Utøya. Hun fyl-der 18 år. Dagen har hun plan-lagt, siden hun var 14 år, sam-men med sin bedste veninde,Camilla – hende, der blev mis-undelig, da Marte opdagede,at hendes 18-års dag faldt på enfredag. Men fødselsdage går

ikke altid som planlagt, heller ikke denne.»Han tog min perfekte 18-års fødselsdag fra mig.

Tog tredje år på gymnasiet. Og han ville egentlig tagehele livet fra mig. Alt«, skrev hun om fødselsdagen påsin blog. Camilla har læst den hver dag. Nu skal hunendelig se sin veninde igen. Græde lidt. Forhåbentligogså grine lidt.

Hun stiller de blå Converse-sko fra sig og lister ind istuen. Røde, blå og gule balloner hænger under lof-tet. Under dem, i bedstefarlænestolen, ligger Marte

Utøya-generationen

LARS ANDREAS ELLINGSGARD ØVERLI, ALEKSANDERANDERSEN OG MARTIN SLOTTEMO LYNGSTAD

før – næsten

Fodbolden harlært mig rigtigmeget om sammenholdog loyalitet. Jeghar værdier,som jeg ikke ville have haft,hvis jeg ikkehavde væretinteressereti fodbold

Søndag 22. januar 2012 POLITIKEN

PS 7Søndag 22. januar 2012 POLITIKEN

PS 7

Fortsættes på næste side

StockholmOsloUtøya

Kongsberg

København

S V E R I G E

N O R G E

D A N M A R K

Kongsberg Kongsberg er grundlagt af Christian IV i 1624, efter at der blev fundet sølv i området. Kommunen har 25.000 indbyggere.

MP 12014

Bundløs fortvivlelse breder sig over rækkerne.Men kun i nogle sekunder. Snart synger de igen, sam-men. Det er det, hun snakker om: fodboldfællesska-bet. Hun har følt varmen i kroppen. Ikke bare nu i af-ten, når supporterne overøser hende med knus. Ikkebare i slutningen af august under kampen mod Atle-tico Madrid, da supporterne ændrede kampråbet:»Kom igen, Godset, kom igen« til: »Kom igen, Marte,kom igen«. Men hele vejen, fra Utøya til sygehuset iDrammen Hospital, til universitetssygehuset i Ulle-vål, Sunnaas og hjem til Kongsberg.

Der er mange fodboldfans blandt de 5.000, der føl-ger hende på Twitter – og ikke så få spillere.

En engelsk fodboldstjerne havde endda studereten engelsk-norsk ordbog for at skrive den hilsen, derbetød allermest for hende efter tragedien på Utøya:

»Hei Marte. Jeg sender mine beste ønsker for utvik-lingen din. Hilsen Michael Owen«.

»Jeg brugte to dage på at læse det hele igennem ogblev helt mat. Det eneste, jeg kunne sige, var: Tak.

Et halvt år efter de grusomme hændelser på Utøyavirker hun i det hele taget mere taknemmelig endbitter. Det er selvfølgelig, fordi det går fremad. Modalle odds blev Marte Ødegården udskrevet fra Sun-naas Hospital 16. december. Men det er også pågrund af de små ting, der nogle gange bliver de vig-tigste. Som da hun kunne juble over, at Strømsgodset

vendte kampen til 2-1 og vandt. Som da Camilla kompå fødselsdagsbesøg under ballonerne i stuen oghjalp hende op ad trappen til pigeværelset. Der, hvorvæggene er dekoreret med små hilsner og beskeder –og et navn med store bogstaver: ’MARTE’. De tegnededet sammen, dengang de købte bamserne på sen-gen. Det er der, vi er nu.

»Den lyserøde«, siger Marte og peger på en af demindste. »Den tror jeg vi fik i 10. klasse. Kan du huskedet?«. En tåre triller ned over kinden, da Camilla nik-ker. En glædeståre.

For lige nu er alt, som det var før 22. juli 2011. Somda Martes liv var som enhver anden teenagers. Somhun håber, at det bliver igen.

Men Martes kamp er ikke nogen fodboldkamp.Den drejer sig ikke om minutter, men om uger, må-neder og år. Den handler om selv at kunne gå til sko-len igen, om at tage til fest, om endelig at få taget etkørekort. I julen forberedte hun sig til sit første mødei kommunalbestyrelsen.

»Jeg skal nok klare det hele. Jeg kommer til at klarealt det, jeg vil, med støtten fra alle mine venner«. Hunsnakker om den støtte, Aftonbladets Erik Niva skrevom i serien ’Fodbold efter døden’ – de ord, der sigermere end tusind billeder:

»Hun overlevede Utøya – med to kugler og hele fod-boldverdenen i ryggen«. »Jeg har tænkt mig at få dettatoveret et sted. Jeg synes, det var så fint«.

Camilla Wallén Stene, 18 årMaiken Stavland og MaudHenny Ødegaard kigger stift ispejlet. Der er ’russekickoff’ –studentertur på norsk – i af-ten, og makeuppen skal sidde.Men der er noget, der mang-ler.

»Havde det ikke været for 22.juli, ville Marte have været her.Vi savner hende hele tiden, si-

ger Camilla og fylder glasset med Passoa, vodka ogFanta Exotic. Nu skal hun udog have det sjovt, endelig. Hunhar grædt meget, efter at Mar-te ringede til hende for førstegang fra hospitalet i Ullevål.»Jeg kunne slet ikke sige no-get. Kun græde. Du får et andetforhold til din veninde, når så-dan noget sker. Så går det opfor dig, hvor meget du betyderfor hende. Jeg var den første,hun ringede til«.

De har fyldt lejlighedenmed alt det, der hører til en op-varmningsfest med tøserne:vin, makeuptasker og glatte-jern.

Men trods de mange for-skellige shots er stemningen trist. Det ville være an-derledes, hvis Marte var med, så Maud sender en dril-lebesked til sin mor: »Camilla har kastet op i sofaenigen«. For det er sket før. Camilla gør ikke noget. Ven-inderne har været en uvurderlig støtte: talt med hen-de, støttet hende.

Nu starter gymnasieafslutningen uden Marte. Men veninderne bliver her. De venter.

Det gør resten af lokalmiljøet også. Alle de andre ung-domsmiljøer, både dem, som Marte var en del af, og dem,som hun ikke kendte nogen i. Alle dem, der var der, da hunpludselig forsvandt.

med næsen i en avis. Læser højt for sig selv, selvomCamilla står forventningsfuldt ved armlænet.

»Hej, Marte?«. »Hej, kan jeg få et kram?«.»Nej«.Camilla smiler drilsk. Isen er brudt – isen, der al-

drig var der før 22. juli. Med sin bombe og sine kuglerdræbte terroristen 77 mennesker. Da Marte Ødegår-den lå under et klippeudhæng på Utøya for nøjagtiget halvt år siden, blev hun skudt i ryggen, to gange.Bruddene i ryggen har hun ikke vidst noget om førnu, fordi hun var på morfin, da lægen fortalte hendeom dem. Hun smiler ad det komiske i tragedien, no-get hun ikke har gjort meget efter 22. juli. Smilet alt-så.

Der er op- og nedture, men denne oktobermorgener humøret godt. Oslofjorden er indhyllet i morgen-tåge, lige så hvid som de sterile vægge på Sunnaas.Tre bamser våger over sengen ved siden af en rød hil-sen fra AUF i Buskerud, som hun er leder af. En Man-chester United-biografi okkuperer natbordet. Hunlånte den før årets sommerlejr. Ejeren fik den ikke til-bage som planlagt.

Men det er heller ikke meget, der er gået efter efter-årets planer.

For eksempel som nu, da en fysioterapeut kørerhende til endnu en øvelse med det venstre ben. Detblev ramt af rikochetterende kugler, da skuddeneramte klipperne rundt om hende. På en briks liggeren søvnig pige i brun kjole. Hun har trætte øjne og eromringet af et helt hold læger.

»Hvis der ikke er nogen derhjemme, må jeg klaremig selv. Her kommer der nogen på fem minutter«,siger hun med et tappert smil.

»Jeg bliver i det mindste rimelig stærk af krykker-ne«.

Hun blev sendt til regionssygehuset i Drammen,da kaos herskede 22. juli om aftenen. Det ville kun ha-ve taget få minutter mere at køre hende til Oslos Uni-versitetshospital i Ullevål, men minutterne kunnehave kostet hende livet. Hun lå nedkølet i Tyrifjordeni næsten 90 minutter.

»Det er jo rent held, i hvert fald med skaderne i ryg-gen, siger Marte«.

Midt i kaosset 22. juli hørte hun en læge give be-sked om, at de skulle vente med hende, fordi der komandre med mere akutte skader. På en absurd mådevar det et godt øjeblik. »Det var først dér, jeg forstod,at jeg ikke skulle dø«.

»Når ryggen bliver knust, kan de små knoglesplin-ter skade de andre organer i kroppen. Det var hel-digt, at milten ikke blev helt ødelagt. Så ville jeg nokhurtigt være blødt ihjel«.

20. november, 121 dage efter mareridtet, er hun til-bage i Drammen. Strømsgodset spiller årets sidstehjemmekamp mod Vålerenga. Lysmasterne er ind-hyllet i tåge og det sorte novembermørke. Hun harofte stået her på tribunen, siden hun var tre år. Selvom hun er nødt til at sidde ned i dag. Det meste af ti-den, i hvert fald. Bare ikke hjemmesupporterne rå-ber, at alle dem, som ikke hopper, er tilhængere af na-borivalen. Hele tribunen skælver. Far driller hendemed et glimt i øjet. Spørger, hvorfor hun bliver sid-dende. Hun kaster et tomt blik ud mod græsset. Og såsker det.

Marte Ødegården tager fat i gitteret, rykker til ogrejser sig. Fansene omkring hende glemmer kam-pen. En anden kamp, en personlig kamp, er ved at bli-ve afgjort. Pigen, der blev skudt på Utøya, står oprejst.Og så hopper hun. Det er en større sejr end nogen an-den.

»Fodbolden har lært mig rigtig meget om sam-menhold og loyalitet. Jeg har værdier, som jeg ikkeville have haft, hvis jeg ikke havde været interesseret ifodbold«, siger hun, idet hjemmeholdet scorer selv-mål.

FODBOLDFÆLLESSKAB. Det blev en lokal fodboldkamp, der fik Marte Ødegården til ved egen kraft at rejse sig op igen for første gang, efter at to skud i ryggen på Utøya sendte hende i kørestol.

Det har på enmåde væretsvært at væreen god ven; duved ikke altid,hvad du skal si-ge. Det kan ske,at du kommertil at sige nogetforkert, så hunbliver ked af det



8 PS Utøya – generationen

Den bedsteveninde

BEDSTE VENNER. »Jeg skriver til mor, at du har brækket dig i sofaen«. Martes veninder Maiken Stavland, Camilla Wallén Stene og Maud Henny Ødegaard varmer op til studenterafslutning uden Marte.

q PROJEKTq UTØYA-GENERATIONEN

Har massakren på Utøya 22. juli sidste år forandret Norges ungdom?Det spørgsmål søger tre unge nor-ske mediefolk fra freelancebureauetParagon Features svar på. I en gammel bus kører de rundt tilseks byer for at opsøge unge, dervar på Utøya den dag, og andrejævnaldrende i deres lokalsamfund.En af de tre er fotografen MartinSlottemo Lyngstad, som Politikenslæsere tidligere har mødt, da han tilbragte sin praktiktid på Politiken i2010 og 2011.Projektet bliver støttet af den uafhængige norske fond Fritt Ord.Beretningerne fra Kongsberg, somPolitiken bringer i dag, er de tre mediefolks indgang til projektet.

WWW Hør de unge fortælle deresegne historier på politiken.dk/foto.



PS 9

Steffen Harald Kjørsvik, 17 årSteffen Kjørsvik spiller i metal-bandet Valkyries of Pain, ogsom regel har han meget lidttil fælles med Marte Ødegår-den, men under mindeguds-tjenesten i Kongsberg Kirke eralle én familie.

Marte sidder i kirkens midt-ergang i kørestol. Metalban-det synger ’Tears don’t fall’.

Mindekoncerten var de unges eget initiativ; måskevar den også nødvendig for dem. Nogle dage senereøver Valkyries of Pain i beskyttelsesrummet uden forskolen. Bassisten øver sig. Guitaristen er syg. Trom-

mesættet vælter, og sangeren Cecilie Nordby Sjulsen(18) slider i det med teksterne.

Hun er på penicillin, og stemmen lever sit eget liv.Trommeslageren har glemt dobbeltpedalen i contai-neren bag en låst dør.

Steffen foreslår at pjække fra timerne før koncert-debuten i Drammen om fredagen. Cecilie foreslår, atde spørger, om de må få fri, men Steffen stejler; mu-sikken kommer før skolen, basta.

»Jeg tror, at alle unge har behov for at blive set. Jeghåber på at blive guitarist i et kendt band. Det er det,jeg brænder for«. Mindekoncerten var strengt tagetderes første koncert, men internt i bandet gælderden ikke. Der var jo ikke distortion på guitaren. Det ernu, en måned senere, at det virkelig gælder. Real me-

tal på koncerthuset G60 i Drammen. Få minutter førde skal på scenen, får to sortsminkede piger fat i Stef-fen.

»Hvad hedder I?«. »Valkyries of Pain. Vi skal spille’Duality’ af Slipknot«. »Så skal I på før os. I må jo væresindssygt gode for at spille den«.

Steffen dæmper forventningerne, mens arrangø-ren kalder dem på scenen. Ti minutters berømmelse.Bassisten går i gang, men Steffen sover. Han må skrueop for guitaren for at finde takten. »It’s hot as hell inhere, everybody want’s to loose control«. Cecilieheadbanger i takt med publikum. Lige indtil distor-tion-guitaren bliver væk.

Steffen går i panik.Plekteret ligger på gulvet. Typisk. Et par minutter

senere er rampelyset væk og hverdagen tilbage. Bas-sisten Christian vil vide, hvorfor Steffen kvajede sig.Steffen skyder skylden på trommeslageren, som alle-rede er smuttet.

Efter togturen til Kongsberg har bandet et med-lem mindre – og et nyt navn: Done.

»Jeg var på en bar i Grækenland, da det skete. Dervar mange nordmænd dér, som mente, at det måttevære en udlænding. Hvis det havde været det, trorjeg, at det havde ændret meget. Der ville være megetmere racisme«.

Afghanske Enayat Aryan (19) var også bange for, at detvar udlændinge, der stod bag terrorangrebet 22. juli, menpå en helt anden måde

Enayat Aryan, 19 år»Det her skal duprøve. Det er nogetandet end det, dulaver, Earl Grey ogsådan noget«.Enayat serverer af-ghansk karde-mommete med etstolt smil. En glo-bus kaster lys på

væggen til soveværelset, hvor et lillenorsk flag er klistret på hjørnet af et stortafghansk. Over sengen hænger Eminemmed et klart budskab: ’NOT AFRAID’. Detstemmer overens med metalkæden, ka-muflagebukserne og boksetræningen.Men 22. juli var Enayat bange.

»Jeg var helt sikker på, at det var en ud-lænding, der stod bag, og tænkte, at nubliver der ballade. Jeg var bange for, at detskulle være en afghaner. Hvis jeg havdesagt til én, som jeg var ved at lære at ken-de, at jeg var afghansk, er jeg sikker på, atpersonen ville være blevet bange med detsamme«.

Nogle dage senere er Enayat på besøg påLøvåsen Bofællesskab for mindreårigeflygtninge. Det var her, han boede, da hanførst kom til byen. Nu bliver han budt vel-kommen med kyllingegryde. Alle bidra-ger. Han har ikke talt med sin familie, si-den hans far solgte alt, hvad han havde,for at købe sønnen en flybillet til Tyrkiet.»Nogle gange, når jeg tænker på min fa-milie, bliver jeg helt gal i hovedet. Men jeger alene; det må jeg acceptere«.

Efter middagen bliver spisebordet for-vandlet til et lektiebord. Én øver multipli-kationstabellen, en anden laver ligninger.

Enayat småsover på sofaen, men med godsamvittighed. 5+ på den norske 6-trinsskala for den sidste matematikprøve gi-ver ro i sjælen. Han fylder meget og går of-te forrest. Som nu, hvor en diskussion om,hvorvidt Kurdistan er et land eller et om-råde, går fra ordveksling til håndge-mæng. Men det går hurtigt over. På Løv-åsen handler meget om omsorg. Måskeskyldes uroen, at de savner dem, de rejstefra. Enayat ville ønske, at han havde en lil-lebror at holde af, men her, siger han, er

alle alene.»Der er mange

fordomme blandtde unge. Jeg tror,de synes, vi er farli-ge og skumle. Menhvis de bliver ven-ner med os, sigerde, at hey, I er ikkesådan, som vi troe-de. Vi er jo også ba-re unge, sigerEnayat, som tror, at

terrorangrebet 22. juli faktisk har ændretdet norske samfund.

»Når jeg ser i nyhederne, at nogen hardet hårdt i et andet land, tænker jeg må-ske på det i et minut. Men når man ople-ver sådan noget i sit eget land, tænkerman meget på det. Det gør, at vi samleros«, siger han. Over ham hænger der stær-ke mænd. Hans biceps vokser hver uge.

Træningen er en del af arbejdet mod en lyse-re fremtid. Enayat har ikke fået meget gratisher i livet – i modsætning til mange nord-mænd som skiskytten Håvard Myhre.

Jeg var heltsikker på, at det var enudlænding, derstod bag, ogtænkte: Nej, nufår vi ballade

Jeg har egentlig ikke tænkt såmeget på 22. juli. Ikke så megetsom jeg burde i hvert fald

MUSIKMILJØET. Øjeblikket før man går på scenen, er magisk. Andreas Sunde, Steffen Kjørsvik og Christian Frogh ser med skrækblandet fryd frem til deres ti minutter i rampelyset i Drammen.

INDVANDRERNE. Der hænger mange helte på væggen over Enayat Aryans seng. Den næste, der skal op, er Rocky. Enayat kom til Norge fra Afghanistan for to år siden. Fortsættes på næste side

Musikmiljøet

Flygtningemiljøet

Håvard Myhre, 16 årEn sen aften i novem-ber. Markerne er plø-jede og bælgmørke.Ingen at se, ingen athøre. Så dukker derpludselig en lyskegleop, som glider henover nattehimlen. Inæste øjeblik løberHåvard Myhre forpu-

stet hen over gårdspladsen. Endnu en ene-træning er forbi; han er lige så alene, somhan var i skitunnelen i Torsby i Sverige 22. ju-li.

»Da jeg kom ud, så jeg på svensk tv, at man-ge var blevet dræbt. Det var ikke til at fatte.Jeg tænkte bare, at det var helt sygt«.

Nyheden får ham til at stoppe op og ud-sætte sin løbetur nogle minutter.

Tidspresset er en del af Håvards hverdag.Skole, lektier, træning, spisning, søvn.

Håvard lever et liv fuldt af rutiner og medfuld fart på. Få udskejelser; mange forsagel-ser. Vinteren planlægges, så snart løbskalen-deren kommer.

Det er sent på efteråret, men mildt i vejret,så aftentræningen foregår på rulleski – igen.Da Håvard lægger geværet i sin fars bil, vedhan, hvad der venter ham. Fire skydninger,to stående. Rystende knæ. Udmattelse. MenHåvard er klar til en omgang mere. Det erdet, der driver ham.

»Det er skolen«, siger han og peger ud advinduet og over elven. Som på mange videre-gående skoler er miljøet meget blandet.

»De, som går på musiklinjen, har oftelangt hår. Man kan se det med det samme.De, der går på teknisk linje, har arbejdstøj på.

Man kan ligesom sedet på folks udseen-de«, siger han.

»Jeg kender nogle,som går på elektrolin-jen, som tit spørger:Hvor er din trænings-taske henne, Håvard?,og: Hvorfor er du ikkeude og træne, Hå-vard?«.

I novemberaftenenkommer skiskytternesom dansende silhu-etter i skumringen.De synkrone skøjtebe-vægelser virker næ-sten koreografiske,men pulsen hamrer

på indersiden af den tætsiddende heldragt. Fremgang koster mælkesyre, og opskrif-

ten er enkel: stram disciplin. Efter træningen får to af pigerne at vide, at

de skal holde kæft, fordi de »lyder som togamle damer på et plejehjem«. De snakkedevist for meget.

Håvard Myhre mælede ikke et ord hele ve-jen, som sædvanlig. Men han er utilfreds.

For mange fejl. Han skal vinde et testløb dette efterår, men

først om en uge. Så nu, på hjemturen, er hu-møret elendigt.

Men nedture er en del af spillet. Og hanhar selv valgt at køre sig selv hårdt. Det er ik-ke noget tilfælde.

Han vil op og frem i livet som skiskytte.

Det er Håvards ambition at få international suc-ces. Daniel Løver har lokale ambitioner om atblive optaget i rånermiljøet af unge, der drønerrundt i gamle biler.

Daniel Løver, 15 år»Jeg var i Raulandpå en lejr, jeg er påhver sommer. In-gen af os var onli-ne, så ingen vidste,hvad der var sket.Det var rart. Nutænker jeg ikkelængere så megetpå det. Det gør de

færreste, tror jeg«.Natteravnene går deres sædvanlige

runde. Deler slik og kondomer ud. Cen-trumslænget har samlet sig ved indgan-gen til centreret. Hvad skete der for denog den i lørdags?

Det er de urbane jungletrommer, dergår. Klokken er 18.15. Nogle har værethjemme at spise, andre er ligeglade. Dani-el Løver og de andre er proletarer i et klas-sedelt ungdomsmiljø.

»Jeg hænger for det meste ud inde i by-en, i indkøbscentrene og i klubben. Så ja,

det er vel det. Vi finder på et eller andet«.Hvad for eksempel?»Ikke noget, egentlig«.

Nogle dage senere, torsdag 21. oktober.Ungdomsklubben Ohana fylder 10 år, ogfestugen nærmer sig sin afslutning. Dapulsen har lagt sig oven på en sumobryd-ningsturnering, trasker fire teenagere udi byen. Daniel går i baggypants, har hul iøret, en piercing i læben og en kasket påhovedet. Altid kasket, undtagen underbruseren, og når han sover.

»Mange foretrækker at gå på Ohana istedet for at feste i weekenderne. Er detmåske ikke bedre?«.

Han har sikkert ret. Men klubben ermere end et forebyggende tiltag. Det erder, centrumslænget hænger ud. De, derspiller billard og får lektiehjælp på Oha-na, er som regel ikke orienteringsløbereeller violinister. Men de viderefører envigtig arv: et mødested, hvor mangfoldig-hed står stærkere end fordomme.

»Der er altid nogle, uanset hvor de bor,som ikke får nogen venner. Mange går påOhana, og der har de det okay«, siger Da-niel, som selv har sit at kæmpe med ligenu. Han røg i skænderi med en af de voks-ne og har fået køkkentjeneste.

De uskrevne regler reddede de andre,og Daniel fik en helvedes masse street-cred.

»Jeg stikker ikke nogen. Punktum!«.Daniel er nærmest konge i centrum,

men han bliver mindre rap i replikken, dahan bliver samlet op af en råner ud på af-tenen. Der er både baseballbat og mørkesolbriller i bilen. Daniel blander sig i snak-ken og får besked på at holde kæft. Han erjo bare en råner-rookie. Men han har i detmindste en fod indenfor i rånermiljøet.Her handler det om at cruise.

Daniel er konge i centeret og rookie i råner-miljøet. Stine Jørgensen har opnået det, Da-niel stræber efter: Hun er rånerdronning, selvom hun ikke har noget kørekort.

De, der beskæf-tiger sig medpolitik, prøverat gøre nogetfor andre. Der er størrechance for, atde bliver angre-bet end én, sombare prøver atblive bedre tilsin sportsgren

Jeg tror ikkedet, der skete,har gjort oshverken mereeller mindre to-lerante over forhinanden. Menjeg glemmerdet aldrig

SKISKYTTE. Håvard Myhre lever med mange rutiner og fuld fart på. Få udskejelser. Mange forsagelser.

CENTRUMSLÆNGET. Mange centerkunder ser ned på de unge, som hænger ved indgangen til indkøbs-centrene sommer og vinter. Fra venstre: Hania Karlsen, Jasmin Rydland, Daniel Løver, Marius Skullestad.



10 PS Utøya – generationen

Idrætsmiljøet

DISCIPLIN. Rystende knæ. Udmattelse. Men Håvard er klar til en omgang mere.

Centrumslænget

Stine Jørgensen, 18 årStine ’Mercedes Benz udstødnings-rype’Jørgensen står på taget af en rød Ford. Derbliver set stort på alkoholloven. De sam-les her, uden for en burgerbar, med Wun-derbaum, røg og tonede ruder. Bilernefungerer som dansegulv.

Udstødningsryperne danser og drik-ker og inviterer en fyr op på taget, selv omhun ikke rigtig digger hans jakke: »Fuckyou, I drive a Volvo«.

»Der er jo en del mennesker, som serrigtig, rigtig meget ned på os. De har mestlyst til at gå løs på os«.

Seks et halvt døgn senere kæmper 18-åri-ge Stine med sminken i modlyset fra vin-duet.

Hun lægger mascara, børster håret,børster tænder og løber ned til venindensVolvo – en 240, selvfølgelig. Forhåbentligkan hun selv køre, inden dagen er omme.

Og efter køreprøven dukker der en sej øseop i bakspejlet.

Hun bestod.»Kongsberg er en rigtig sladderby. Du

behøver ikke at have gjort noget galt, førdet rygtes, at du er verdens største skurk.Men jeg er hævet over den slags. Folk måtro, hvad de vil«, siger Stine, som mener, at22. juli har ændret hende.

»Nu er jeg ikke så hurtig til at dømme.Du ser jo, hvor galt det kan gå. Bare fordi

man interesserer sig for nogle andre ting,betyder det ikke, at man er dum, vel. Detvar jo os unge, der blev ramt. Det, som vibrænder for, lever for og ser frem til«.

En uges tid tidligere ved burgerbarengeares der op til fest. Folk i de forbipasse-rende biler stirrer ondt på de unge. Råner-ne siger det selv:

De er byens sorte får. »De siger, at vi altid larmer og laver bal-

lade. Der er ikke nogen grænser for det«,

siger Stine og smyger sig ind gennem denåbentstående bilrude til ’Pling’. Der ermange glæder og ikke så meget at bekym-re sig om. Og lige nu er det ikke så svært attro hende, når hun siger, at hun vil skidepå, hvad folk siger.

Rånernes omdømme kan dårligt blive ringe-re. Men måske er det vigtigste også, at ens eg-ne kan lide én. Alle kan ikke være lige så po-pulære som danserne i Studio3.

Kristin Jacobsen, 18 år»Man kan jo let la-de sig friste af ting.Gøre noget, manegentlig ikke bur-de gøre, og somkan medføre, at an-dre bliver skuffeteller sådan noget.Men sådan er livet

jo«. Sandheden er, at Kristin Jacobsen ikkehar taget så mange forkerte valg.

Hun danser i Studio3, som hvert år væk-ker begejstring med sit danseshow. Debliver beundret afde små og respek-teret af de store. I årer hun igen frontfi-gur på plakaten, ogefter nytår skalhun deltage i detnorske mesterskabi cheerdance oghiphop.

Den slags giverstatus i lokalmiljø-et. Samtidig sætter tragedien 22. juli tin-gene i perspektiv.

Kristin gik i de små klasser med MarteØdegården. De har også spillet sammen.Hun ved, at hvis hun havde været i Martessted, ville hun ikke have danset i dette årsshow.

»Det, jeg har mest lyst til at gøre medmit liv, er at danse. Det havde jeg ikke kun-net gøre, hvis jeg havde været i hendessted 22. juli«[email protected]

Oversættelse:Lorens Juul Madsen og Jon Ask Jacobsen

Det var os unge,der blev ramt.Det, som vibrænder for og ser frem til

Hvis jeg havdeværet i sammesituation somMarte, ville jeg ikke kunnedanse nu

Rånermiljøet



PS 11

DANSERNE. »Det, jeg har mest lyst til, er at danse. Det havde jeg ikke kunnet, hvis jeg havde været i Martes sted 22. juli«, siger Kristin Jacobsen. Det populære fritidstilbud for unge, Studio3, harhaft premiere på ’Asfaltjunglen’. Fra venstre Ingrid Tønnesen på ryggen af Guri Kristine Sel Tveito, Emilie Lurås Nymoen, Daiella Contreras Skinnes, Kristin Jakobsen og Mina Julianne Kokkin.

Dansemiljøet

RÅNERNE. »De siger, at vi altid larmer og laver ballade; folk tror, at vi ikke har noget liv«, siger Stine og slænger fødderne ud ad vinduet på ’Pling’s bil. Rånerne kører i kortege »gade op og gade ned« i centrum. Det må være det største rånertræf gennem tiderne.

Documents

Politiken - Alt som før – næsten