Embed Size (px)
Citation preview
Døgnvagten september 2015
Erfaringsopsamling
Kortere tid i varetægt – Et pilotprojekt
2
Resumé
Pilotprojektet ”Kortere tid i varetægt” har været forankret i Socialforvaltningen i Københavns Kommune og
har fungeret som en fast del af forvaltningens kriminalitetsforebyggende tilbud i perioden d. 1. september
2014 - 31. august 2015. Projektets målgruppe var varetægtsfængslede unge under 18 år, som ikke tidligere
havde begået ligeartet kriminalitet, var tilknyttet uddannelse eller arbejdsmarked, og som havde et
tilstrækkeligt netværk til at kunne opfylde betingelserne for en handleplan.
Pilotprojektets formål var at bidrage til, at unge under 18 år tilbringer kortere tid i varetægt på en sikret
institution. Konkret har Socialforvaltningen i forbindelse med fristforlængelser i byretten fremlagt
handleplaner med alternative foranstaltninger til varetægtsfængsling på en sikret institution.
I projektperioden blev 45 unge under 18 år varetægtsfængslet. Heraf blev 7 unge visiteret til pilotprojektet.
De 45 unge, der blev varetægtsfængslet er kendetegnet ved følgende:
Op mod 90 % blev varetægtsfængslet på risiko for påvirkning af efterforskningen, sigtet for alvorlig
eller personfarlig kriminalitet (fx røveri, grov vold, våbenbesiddelse m.m.).
Stort set alle er drenge (96 %). Over halvdelen var fyldt 17 år på varetægtsfængslingstidspunktet.
En tredjedel var 16 år og under en fjerdedel 15 år.
En tredjedel var allerede dømt for alvorlig, personfarlig eller gentagen kriminalitet og omkring
halvdelen modtog sociale foranstaltninger.
Lidt under halvdelen havde en tilknytning til uddannelsessystemet og kun meget få havde en
tilknytning til arbejdsmarkedet i form af et fritidsjob eller praktikforløb.
De 7 unge, der er blevet visiteret til pilotprojektet:
De 7 unge opfyldte kriterierne for at være i målgruppen for pilotprojektet. Herudover udgjorde de
et repræsentativt udsnit af den samlede gruppe varetægtsfængslede unge med hensyn til køn,
alder, kriminalitetens art og varetægtsfængslingsgrundlag.
Projektets resultater:
I 6 af 7 sager blev der fremlagt en handleplan i retten.
I 3 sager blev de unge løsladt efter 2 uger. I 2 sager blev de unge løsladt efter 1 måned. Dette er
væsentlig kortere end den gennemsnitlige varetægtsfængslingsperiode i lignende sager (ca. 2
måneder).
3
I den sidste sag blev en ung varetægtsfængslet i eget hjem efter 3 uger på en sikret institution.
Dette medførte, at han kunne fastholde sin skole og færdiggøre sin 9. klasses afgangsprøve,
ligesom hans psykiske helbred og relation til familien blev styrket i perioden. Den unge overholdt
samtlige vilkår beskrevet i handleplanen.
Pilotprojektet har i øvrigt opfyldt samtlige succeskriterier, som blev opstillet ved projektets opstart.
På baggrund af erfaringsopsamlingens resultater gives følgende anbefalinger:
Pilotprojektet gøres permanent og målgruppen udvides til alle unge, der er i gang med en
uddannelse på varetægtsfængslingstidspunktet.
Pilotprojektet har vist, at det er afgørende, at der umiddelbart efter varetægtsfængslingen
etableres et samarbejde mellem Døgnvagten og den lokale enhed. For at sikre dette i forbindelse
med en implementering af projektet bør sagerne visiteres til en specialiseret sagsbehandler i den
enkelte enhed, der kan varetage sagen fra start til slut. Den koordinerende funktion i forhold til
samarbejdet med eksterne samarbejdsparter bør varetages af Døgnvagten.
Pilotprojektet har styrket Socialforvaltningens troværdighed og agtelse blandt rettens aktører
(anklagemyndighed, forsvarsadvokater og dommere). For fortsat at styrke denne position anbefales
det, at der i forbindelse med implementering etableres et tæt samarbejde mellem Døgnvagten og
rettens aktører. Samarbejdet skal involvere en tæt dialog i forbindelse med udarbejdelse af
handleplaner, samt koordinering af fremlæggelse af handleplanerne i retten.
Det er i forbindelse med implementering af projektet afgørende, at de lokale enheder tilføres
nødvendige ressourcer til at kunne løfte opgaven.
4
Indhold
Kapitel 1. Kortere tid i varetægt – Et pilotprojekt .................................................................................... 6
Baggrund ....................................................................................................................................................... 6
Formål ............................................................................................................................................................ 7
Målgruppe ..................................................................................................................................................... 7
Succeskriterier ............................................................................................................................................... 8
Kapitel 2. Varetægtsfængslede mindreårige Københavnere i projektperioden ......................................... 9
Grundlag for varetægtsfængsling .................................................................................................................. 9
Alvorlig, personfarlig eller gentagen kriminalitet .................................................................................... 10
Medgerningsmænd på fri fod .................................................................................................................. 10
Erkendelse af det kriminelle forhold ....................................................................................................... 11
Opsummerende ........................................................................................................................................... 12
Social baggrund, kriminalitetshistorik og beskæftigelsesforhold................................................................ 12
Alder og køn ............................................................................................................................................. 12
Fordeling på BBU-enheder ...................................................................................................................... 13
Tidligere kriminalitet og sociale foranstaltninger .................................................................................... 14
Beskæftigelse ........................................................................................................................................... 14
Opsummerende ........................................................................................................................................... 16
Kapitel 3. Pilotsager ……………………………………………………………………………………………………………………………….17
Grundlag for varetægtsfængsling ................................................................................................................ 17
Alvorlig, personfarlig eller gentagen kriminalitet .................................................................................... 18
Medgerningsmænd på fri fod .................................................................................................................. 18
Erkendelse af det kriminelle forhold ....................................................................................................... 19
Opsummerende ........................................................................................................................................... 19
Social baggrund, kriminalitetshistorik og beskæftigelsesforhold................................................................ 19
Alder og køn ............................................................................................................................................. 20
Fordeling på BBU-enheder ...................................................................................................................... 20
Tidligere kriminalitet og sociale foranstaltninger .................................................................................... 21
Beskæftigelse ........................................................................................................................................... 22
Opsummerende ........................................................................................................................................... 23
Kapitel 4. Resultater ............................................................................................................................. 24
Handleplaner fremlagt i retten .................................................................................................................... 24
Løsladelser ................................................................................................................................................... 25
5
Varetægtsfængsling i eget hjem .................................................................................................................. 26
Opsummerende ........................................................................................................................................... 26
Kapitel 5. Erfaringer ……………………………………………………………………………………………………………………………….27
Evaluerings- og formøder ............................................................................................................................ 27
Tilbagemeldinger fra relevante aktører ...................................................................................................... 27
Sagsbehandlere (BBU) ............................................................................................................................. 27
Anklagemyndighed og politi .................................................................................................................... 29
Forsvarsadvokater ................................................................................................................................... 29
Dommere ................................................................................................................................................. 31
Kapitel 6. Projektets opfyldelse af de opstillede succeskriterier for perioden ......................................... 32
Kvantitative succeskriterier ..................................................................................................................... 32
Kvalitative succeskriterier........................................................................................................................ 32
Kapitel 7. Projektets udfordringer og udviklingspotentiale .................................................................... 33
Organisatoriske udfordringer i forhold til koordinering og arbejdsdeling i projektsagerne ................... 33
Udfordringer med imødekommelse af varetægtsgrundlaget jf. § 762, stk, 1. nr. 3 ............................... 33
Kapitel 8. Afrunding og anbefalinger ..................................................................................................... 34
Bilag 1…………………………….. .............................................................................................................................. 36
Bilag 2…………………………….. .............................................................................................................................. 37
6
Kapitel 1. Kortere tid i varetægt – Et pilotprojekt
I det følgende præsenteres erfaringerne fra pilotprojektet ”Kortere tid i varetægt”. Pilotprojektet har været
forankret i Socialforvaltningen i Københavns Kommune og har fungeret som en fast del af forvaltningens
kriminalitetsforebyggende tilbud i perioden d. 1. september 2014 - 31. august 2015. Denne erfarings-
opsamling er foretaget internt af Døgnvagten og har til formål, at bidrage til, at der kan tages stilling til
projektet og dets videre perspektiver. Metodisk tager erfaringsopsamlingen afsæt i hhv. kvantitativ data,
baseret på Døgnvagtens registreringer under projektforløbet, og kvalitativ data, i form af de tilbage-
meldinger der har været fra projektets udøvere, samarbejdspartnere og relevante aktører på området.
Erfaringsopsamlingen består samlet af 8 kapitler. Kapitel 1 præsenterer projektets baggrund, formål,
målgruppe og succeskriterier. Kapitel 2 gennemgår herefter centrale karakteristika for alle varetægts-
fængslede mindreårige Københavnere i projektperioden. Kapitel 3 går i dybden med de sager, der er
visiteret til projektet og kapitel 4 samler op på projektets konkrete resultater. Kapitel 5 går i dybden med
de erfaringer, der er gjort i projektperioden og med de tilbagemeldinger, der har været fra projektets
samarbejdspartnere og relevante aktører på området under/efter projektperioden. Kapitel 6 følger op på
projektets opfyldelse af de opstillede succeskriterier for projektperioden1, og Kapitel 7 samler op på
projektets udfordringer og udviklingspotentiale, inden erfaringsopsamlingen afrundes i kapitel 8.
Baggrund
Hvert år varetægtsfængsles ca. 100 unge Københavnere mellem 15 og 17 år på en sikret institution som
alternativ til en almindelig varetægtsfængsling2. Gennem de erfaringer, der er blevet gjort i regi af Unge-
samrådet, er Døgnvagten blevet opmærksom på, at varetægtsfængsling, selv når den foregår på sikrede
institutioner, kan være et stort indgreb i den unges liv og have negative konsekvenser, blandt andet fordi
skole, fritidsjob, fritidsaktiviteter og igangværende forebyggende foranstaltninger må afbrydes eller skifte
form. Forskningen på området peger ligeledes på, at varetægtsfængsling af unge på sikrede institutioner
kan fremme recidiv og medføre ny kriminalitet3.
Som et led i ”Københavns Kommunes strategi for udvikling af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
familier 2013-2014” besluttede Døgnvagten i efteråret 2014 at iværksætte et pilotprojekt, med henblik på
at forkorte varetægtsfængslingstiden for unge under 18 år på sikrede institutioner, og finde mindre ind-
gribende alternativer hertil. Projektets organisatoriske ansvar er placeret i Døgnvagten og tager afsæt i det
1 Kortere tid i varetægt, Projektbeskrivelse, Døgnvagten 2014 2 Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd, Døgnvagten 2014 3 Søbjerg, L. M. & Jensen, S. L.: CFK: Udviklingen i kriminalitet for børn og unge, anbragt på den sikrede institution Sølager i perioden 1986-2006. CFK
- Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland 2014
7
samarbejde, der via Ungesamrådet er etableret mellem Københavns Kommunes Socialforvaltning og
Anklagemyndigheden. Projektets konkrete aktiviteter udmøntes i et samarbejde mellem Døgnvagten og de
lokale enheder i Borgercenter Børn og Unge4, der har nedsat en arbejdsgruppe til formålet.
Formål
Pilotprojektets formål er at bidrage til, at unge under 18 år tilbringer kortere tid i varetægt på en sikret
institution. Dette ønsker projektet at opnå ved at medvirke til, at unge arrestanter hurtigere løslades fra en
varetægtsfængsling, eller at de alternativt, jf. Retsplejelovens § 765 stk. 25, omfattes af mindre indgribende
foranstaltninger hertil, som f.eks. varetægtsfængsling i eget hjem. Dette skal ske ved, at Socialforvaltningen
ved fristforlængelserne i de unges sager fremlægger konkrete handleplaner for, hvordan det i videst muligt
omfang sikres, at den unge, ved en hurtigere løsladelse eller mildere varetægtsform, fortsat overholder
grundlaget for den konkrete varetægtsfængsling, beskrevet i RPL § 762.
Pilotprojektets fokus udspringer af ”Københavns Kommunes strategi for udvikling af arbejdet med udsatte
børn, unge og deres familier 2013-2014”, hvor det er besluttet, at der skal iværksættes en række aktiviteter
med henblik på at forkorte varetægtssurrogatophold på sikrede institutioner og finde alternativer hertil.
Ved at fremlægge socialfaglige handleplaner ved fristforlængelser ønsker Døgnvagten dermed at synliggøre
mindre indgribende foranstaltninger til fortsat varetægtsfængsling af den unge, herunder foranstaltninger
som gør det muligt for den unge fortsat at forblive i et uddannelsesforløb eller beskæftigelse og bevare sine
positive relationer mv.
Målgruppe
For at sikre, at de unge, der tilbydes at indgå i pilotprojektet, har forudsætningerne for at overholde
handleplanernes vilkår og grundlaget for den konkrete varetægtsfængsling, henvender projektet sig
udelukkende til en mindre, afgrænset målgruppe, der visiteres til projektet ud fra følgende kriterier:
De er ikke tidligere straffet for alvorlig eller personfarlig kriminalitet.
De er i gang med et uddannelses- eller beskæftigelsesforløb eller har faste planer om at påbegynde
dette før varetægtsfængslingen.
De har tidligere vist at de kan indgå i strukturerede rammer, fx i et organiseret fritids-,
uddannelses- eller beskæftigelsesforløb.
De er motiverede i forhold til at indgå og overholde aftaler med de sociale myndigheder og
anklagemyndigheden.
4 Herefter BBU 5 Se Bilag 1
8
De har et netværk, der kan støtte dem under varetægtsfængslingen og være med til at sikre, at de
indgåede aftaler overholdes. Alternativt er de visiteret til foranstaltninger efter Servicelovens § 526,
der kan bidrage til en sådan støtte.
Succeskriterier
Inden projektstart er defineret følgende succeskriterier for pilotprojektet:
Kvantitative succeskriterier:
Alle unge i målgruppen tilbydes at indgå i pilotprojektet.
Der etableres et samarbejde omkring udarbejdelsen af en handleplan for løsladelse i mindst 90 % af
de sager, der er i målgruppen.
Der fremlægges handleplaner i mindst 5 sager.
Mindst én ung løslades hurtigere fra varetægtsfængsling under betingelse af, at han/hun følger den
handleplan Socialforvaltningen har fremlagt.
Kvalitative succeskriterier:
Socialforvaltningens repræsentant får taleret ved fristforlængelser.
Rettens aktører betragter Socialforvaltningens handleplaner som troværdige fagligt relevante.
De unge og deres familier opnår større tillid til Socialforvaltningen.
6 Se Bilag 2
9
Kapitel 2. Varetægtsfængslede mindreårige Københavnere i projektperioden
Projektperioden, der har fundet sted fra d. 1. september 2014 - 31. august 2015, har været kendetegnet
ved, at færre unge københavnere under 18 år er blevet fremstillet i dommervagten og varetægtsfængslet
på en sikret institution sammenlignet med de forrige år7. I perioden blev 49 unge københavnere fremstillet i
Dommervagten og heraf blev 45 varetægtsfængslet. For at give et indblik i grundlaget for varetægts-
fængslingen af de unge og hvilke forhold der kendetegner dem, vil der i det følgende samles op på de 45
konkrete sager.
Grundlag for varetægtsfængsling
Grundlaget for varetægtsfængsling er beskrevet i Retsplejelovens § 762:
Af tabel 1 fremgår det, på hvilke bestemmelser i § 762 de 45 unge i projektperioden er blevet varetægts-
fængslet og herunder, at de unge i størstedelen af sagerne er blevet varetægtsfængslet jf. de samme to
bestemmelser:
Tabel 1: Grundlag for varetægtsfængsling
Grundlag for varetægtsfængsling Andel (45)
§ 762, stk. 1, nr. 1 0 %
§ 762, stk. 1, nr. 2 28 %
§ 762, stk. 1, nr. 3 86 %
§ 762, stk. 2, nr. 1 2 %
§ 762, stk. 2, nr. 2 0 %
7 Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd, Døgnvagten 2014
Retsplejelovens § 762: En sigtet kan varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, såfremt lovovertrædelsen efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og
§ 762, stk. 1, nr. 1: der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at han vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen, eller
§ 762, stk. 1, nr. 2: der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at frygte, at han på fri fod vil begå ny lovovertrædelse af den foran nævnte beskaffenhed, eller
§ 762, stk. 1, nr. 3: der efter sagens omstændigheder er bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre.
§ 762, Stk. 2: En sigtet kan endvidere varetægtsfængsles, når der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at han har begået
§ 762, Stk. 2. nr. 1: en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, og som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller der-over, og hensynet til retshåndhævelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod, eller § 762, Stk. 2. nr. 2: en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 123, § 134 a, § 192 a, stk. 2, § 218, § 222, § 225, jf. § 216, stk. 2, § 218, eller § 222, § 235, stk. 1, §§ 244-246, § 250 eller § 252 eller en overtrædelse af straffelovens § 232 over for et barn under 15 år, såfremt lovovertrædelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed kan ventes at ville medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage og hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.
Bemærk: Den samlede % andel
overstiger 100, da varetægtsgrundlaget
kan bestå af flere bestemmelser i § 762. I
flere af sagerne (9) er der f.eks. afsagt
kendelse om varetægtsfængsling efter
både § 762, stk. 1, nr. 2 og 3, der hhv.
indebærer risikoen for at sigtede vil
påvirke medgerningsmænd, vidner o.l.,
eller begå ny kriminalitet.
og risiko for ny kriminalitet.
10
Som det fremgår af tabel 1, er de 45 sager kendetegnet ved, at der i 86 % af sagerne blev afsagt kendelse
om varetægtsfængsling efter § 762, stk. 1, nr. 3, der indebærer, at retten finder grunde til at antage, at den
sigtede på fri fod vil vanskeliggøre efterforskningen - f.eks. ved at påvirke andre. I 28 % af sagerne blev der
afsagt kendelse om varetægtsfængsling efter § 762, stk. 1, nr. 2, der omfatter grunde til at antage, at den
sigtede på fri fod vil begå nye lovovertrædelser. I kun 2 % af sagerne (1 enkelt sag) blev der afsagt kendelse
om varetægtsfængsling efter § 762, stk. 2, nr. 1, der omfatter hensynet til retshåndhævelsen.
Alvorlig, personfarlig eller gentagen kriminalitet
Da grundlaget for varetægtsfængsling, som det er beskrevet i § 762, først og fremmest indebærer, at den
sigtedes lovovertrædelse efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder, eller derover, er de 45 sager
ligeledes karakteriseret ved, at de unge er blevet sigtet for alvorlige, personfarlige eller gentagende forhold,
der kan udløse en sådan straflængde:
Tabel 2: Sigtelse
Sigtelse Andel (45)
Røveri (§288) 40 %
Vold (§245) 26 %
Vold (§244) 4 %
Frihedsberøvelse 7 %
Hærværk 4 %
Våbenlov 8 %
Andet 33 %
Som det ses i tabel 2, er de 45 unges sigtelser kendetegnet ved, at de omfatter alvorlig, personfarlig eller
gentagende kriminalitet. 40 % af de 45 unge er f.eks. sigtet for røveri, mens 26 % er sigtet for grov vold. 33
% er sigtet for andre forhold som falder ind under kategorien ”andet”, der indebærer forhold som
(vidne)trusler, afpresning, bedrageri, gentagende indbrud, salg af euforiserende stoffer mv. En mindre
andel af sigtelserne omfatter groft hærværk (4 %), overtrædelse af våbenloven (8 %) og lignende.
Medgerningsmænd på fri fod
I flere af de 45 sager er der ydermere, ved afsigelsen af kendelsen om varetægtsfængsling blevet lagt vægt
på, at der fortsat har været formodede medgerningsmænd på fri fod i sagen:
Bemærk: Den samlede % andel overstiger 100,
idet en ung kan være sigtet for flere forhold i
samme sag. De 45 unge er dermed sigtet for 56
forhold, og i flere sager er de f.eks. både sigtet
for vold og røveri.
”Andet”: Forhold som: (vidne)trusler,
afpresning, bedrageri, indbrud, salg af
euforiserende stoffer, gentagende tyveri mv.
11
Figur 1: Medgerningsmænd på fri fod
Som det fremgår af figur 1, blev der i 60 % (27) af de 45 sager lagt vægt på en antagelse om, at der fortsat
kunne være formodede medgerningsmænd på fri fod, hvilket øger sigtedes mulighed for at påvirke
efterforskningen. I flere af sagerne har dette været afgørende for, at de unge er blevet varetægtsfængslet
jf. RPL § 762, stk. 1, nr. 3, der indebærer, at retten finder grunde til at antage, at den sigtede vil påvirke
efterforskningen – f.eks. ved at påvirke formodede medgerningsmænd, vidner eller forurettede i sagen. I
36 % (16) af sagerne har ikke været formodede medgerningsmænd på fri fod, og i 4 % (2) af sagerne er det
ikke noget, der er blevet lagt vægt på i retten.
Erkendelse af det kriminelle forhold
Afslutningsvis i forhold til varetægtsgrundlaget i de 45 unges sager er sagerne ligeledes kendetegnet ved, at
en overvægt af de unge ikke erkender det/de forhold de er sigtet for:
Tabel 3: Erkender / Erkender ikke
Erkender / Erkender ikke Antal Andel
Erkender alle forhold 3 6 %
Erkender delvist 12 27 %
Erkender ikke 30 67 %
I alt 45 100 %
Som det fremgår af ovenstående tabel 3, nægtede 67 % af de 45 unge sig skyldige i sigtelsen, ligesom 27 %
udelukkende erkendte sig delvist skyldige. Kun 6 % (3) erkendte alle forhold. Disse 6 % er dog, ligesom
størstedelen af de 45 unge, varetægtsfængslet jf. RPL § 762, stk. 1, nr. 3, der indebærer, at retten finder
60%
36%
4% Ja
Nej
Ved ikke
”Ved ikke”: Oplysningen fremgår ikke af sagen / Er ikke oplyst i retten / Til Døgnvagten
12
grunde til at antage, at sigtede på fri fod vil påvirke efterforskningen, hvilket forekommer bemærkelses-
værdigt, idet de allerede har erkendt alle forhold.
Opsummerende
På baggrund af det foregående kan sammenfattende konkluderes følgende om de 45 unge, som er blevet
varetægtsfængslet i projektperioden:
Størstedelen er blevet varetægtsfængslet efter RPL § 762, stk. 1, nr. 3, der indebærer at retten
finder grunde til at antage, at sigtede på fri fod vil vanskeliggøre efterforskningen - f.eks. ved at
påvirke formodede medgerningsmænd, vidner eller forurettede i sagen.
En tredjedel er blevet varetægtsfængslet efter RPL § 762, stk. 1, nr. 2, der indebærer, at retten
finder grunde til at antage, at sigtede på fri fod vil begå ny kriminalitet.
De er alle sigtet for alvorlig, personfarlig eller gentagen kriminalitet, som røveri, grov vold og
lignende, og en del er sigtet for flere forhold.
Der har i over halvdelen af sagerne fortsat været formodede medgerningsmænd på fri fod.
Størstedelen af de unge har nægtet sig skyldige eller har kun delvist erkendt sigtelsen.
Social baggrund, kriminalitetshistorik og beskæftigelsesforhold
For at give et indblik i, hvad der kendetegner de unge som varetægtsfængsles, vil der i det følgende samles
op på centrale karakteristika for de 45 varetægtsfængslede unge i projektperioden. Herunder vil der gives
et indblik i de unges sociale baggrund, kriminalitetshistorik og beskæftigelsesforhold:
Alder og køn
Som det fremgår af tabel 4, var 49 % af de 45 unge 17 år på tidspunktet for varetægtsfængslingen, mens 33
% var 16 år, og 18 % var 15 år:
Tabel 4: Alder v. DV-fremstilling
Alder v. DV-fremstilling Antal Andel
15 år 8 18 %
16 år 15 33 %
17 år 22 49 %
I alt 45 100 %
13
Noget tyder dermed på, at størstedelen af de unge, som begår alvorlig, personfarlig eller gentagen krimi-
nalitet og varetægtsfængsles, er ved at nærme sig deres 18 år. Dette kan dog skyldes, at unge, der nærmer
sig 18 år, i højere grad er tidligere dømt for kriminalitet end de yngre og dermed i højere grad varetægts-
fængsles.
Det er ligeledes karakteristisk for de 45 sager, at langt størstedelen af de varetægtsfængslede unge var
drenge. Som det fremgår af nedenstående tabel var hele 96 % (43) drenge, mens kun 4 % (2) var piger:
Figur 2: Fordeling på køn
Fordeling på BBU-enheder
I forhold til de unges geografiske tilhørsforhold fordeler de sig som følgende på de forskellige BBU-enheder
i København:
Tabel 5: Fordeling på BBU-enheder
Fordeling på BBU-enheder Antal Andel
Amager 11 24 %
Bispebjerg 5 11 %
Brønshøj Husum Vanløse 9 20 %
City Østerbro 5 11 %
Nørrebro 5 11 %
Valby Vesterbro 10 22 %
I alt 45 100 %
96%
4%
Dreng
Pige
14
Som det fremgår af ovenstående tabel 5, kommer 24 % af de 45 unge fra Amager, 22 % fra Valby Vesterbro
og 20 % fra Brønshøj Husum Vanløse. Resten af de unge fordeler sig ligeligt med 11 % på områderne
Nørrebro, Bispebjerg og City Østerbro.
Tidligere kriminalitet og sociale foranstaltninger
Når der ses nærmere på de 45 varetægtsfængslede unges sager, er det karakteristisk, at størstedelen af de
unge allerede var sigtet eller dømt for kriminalitet, og at flere modtog sociale foranstaltninger inden
varetægtsfængslingen. Som det fremgår af figur 3, var hele 39 af de 45 unge f.eks. tidligere sigtet for
kriminalitet, ligesom 17 var tidligere dømt for ligeartet (alvorlig og/eller personfarlig) kriminalitet. 29
modtog sociale foranstaltninger:
Figur 3: Kriminalitetshistorik og sociale foranstaltninger
Det er bemærkelsesværdigt, at kun 29 af de 45 unge modtog sociale foranstaltninger på tidspunktet for
varetægtsfængslingen, når 39 tidligere var sigtet for kriminalitet, og 17 allerede var dømt for alvorlig,
personfarlig eller gentagen kriminalitet. Tallene viser, at 10 af de 39 unge, som tidligere var sigtet for
kriminalitet, ikke modtog nogle sociale foranstaltninger på tidspunktet for varetægtsfængslingen. Når der
ses nærmere på de 17 unge, som tidligere var dømt for alvorlig, personfarlig eller gentagen kriminalitet, var
der ligesådan 1 af disse unge, som ikke modtog nogle sociale foranstaltninger på varetægtsfængslings-
tidspunktet. Af de 29 unge, som modtog sociale foranstaltninger, var 100 % tidligere sigtet for kriminalitet,
mens 55 % var tidligere dømt for alvorlig, personfarlig eller gentagen kriminalitet.
Beskæftigelse
De 45 unges sociale situation er ligeledes kendetegnet ved, at flere af dem stod udenfor det etablerede
uddannelsessystem og arbejdsmarked på varetægtsfængslingstidspunktet. I forhold til deres uddannelses-
39
17
29
6
28
16
0
10
20
30
40
50
Tidligere sigtet for kriminalitet
Tidligere dømt for ligeartet kriminalitet
Modtager foranstaltninger efter SEL
Ja
Nej
15
tilknytning er det f.eks. karakteristisk, at kun ca. halvdelen af den samlede gruppe unge havde en tilknyt-
ning til uddannelsessystemet inden varetægtsfængslingen:
Tabel 6: Tilmeldt uddannelse
Tilmeldt uddannelse Antal Andel
Ja 22 49 %
Nej 17 38 %
Ved ikke 6 13 %
I alt 45 100 %
Som det fremgår af tabel 6, havde kun 22 af de 45 unge en tilknytning til uddannelsessystemet på
varetægtsfængslingstidspunktet. 17 havde ingen uddannelsestilknytning, og i 6 af sagerne fremgik det ikke
ved varetægtsfængslingen, om den unge havde nogen tilknytning til uddannelsessystemet, hvorfor dette
formodentligt ikke har været tilfældet. At så mange af de unge ikke havde nogen form for tilknytning til
uddannelsessystemet kan, set i lyset af deres alder på omkring 16-17 år, hænge sammen med, at de netop
har afsluttet folkeskolen, og at de enten ikke er startet i et ordinært uddannelsesforløb siden, eller at de
har afbrudt et eller flere af de uddannelsesforløb, de er startet på.
Størstedelen af de 22 unge, som havde en tilknytning til uddannelsessystemet på varetægtsfængslings-
tidspunktet, tilhører den yngre kategori af unge på omkring de 15 år, idet de fortsat var tilknyttet folke-
skolen. De unge, som havde en tilknytning til uddannelsessystemet, fordeler sig på forskellige uddannelses-
institutioner som følgende:
Tabel 7: Uddannelse
Uddannelse Antal Andel
Folkeskole 10 46 %
Dagtilbud 6 27 %
Erhvervsskole 4 18 %
Gymnasium 2 9 %
I alt 22 100 %
Som det ses i tabel 7, var 10 af de 22 unge, som var tilknyttet uddannelsessystemet, tilknyttet folkeskolen,
mens 6 var tilknyttet særlige dagtilbud og 4 erhvervsskole. Kun 2 unge var indskrevet i gymnasiet. Disse tal
vidner om, at de unge som varetægtsfængsles, som har en tilknytning til skolen, tilhører en forholdsvis ung
”Ved ikke”: Oplysningen fremgår ikke af sagen / Ikke er oplyst i retten / Til Døgnvagten
16
kategori, og at flere af dem kan have behov for særlig støtte i forbindelse med at gennemføre et
uddannelsesforløb.
Af de 45 sager, havde kun få af de unge ligeledes en tilknytning til arbejdsmarkedet inden varetægtsfængs-
lingen:
Tabel 8: I arbejde
I arbejde Antal Andel
Ja 10 22 %
Nej 35 78 %
I alt 45 100 %
Som det fremgår af tabellen, havde 10 af de 45 unge en tilknytning til arbejdsmarkedet på varetægts-
fængslingstidspunktet. Af de 10, som havde en tilknytning til arbejdsmarkedet, varetog 4 en form for fritids-
arbejde, mens 6 var i forskellige former for praktik. Heraf var 6 af de 10 unge, som havde et fritidsarbejde
eller var i praktik, ligeledes i uddannelse. Tallene vidner om, at kun 4 af de unge, som ikke var i uddannelse,
var i arbejde eller praktik i stedet. Dette efterlader således 13 unge, som ikke modtog noget beskæftigelses-
tilbud på tidspunktet for varetægtsfængslingen (eller flere, hvis de 6 unge i kategorien ”ved ikke” tælles
med).
Opsummerende
På baggrund af det foregående kan sammenfattende konkluderes følgende om de 45 varetægtsfængslede
unge i projektperioden:
Omkring halvdelen var 17 år på tidspunktet for varetægtsfængslingen, mens ca. en tredjedel var 16
år, og under en fjerdedel var 15 år.
Hele 96 % (43) var drenge, mens blot 4 % (2) var piger.
Størstedelen var fra områderne Amager, Valby Vesterbro og Brønshøj Husum Vanløse, mens en
mindre andel fordelte sig nogenlunde ligeligt mellem Nørrebro, Bispebjerg og City Østerbro.
Størstedelen var tidligere afhørt som sigtet i forbindelse med kriminalitet.
En tredjedel var allerede dømt for alvorlig, personfarlig eller gentagen kriminalitet.
Omkring halvdelen modtog sociale foranstaltninger.
Lidt under halvdelen havde en tilknytning til uddannelsessystemet.
Meget få havde en tilknytning til arbejdsmarkedet, i form af et fritidsjob eller praktikforløb.
17
Kapitel 3. Pilotsager
I projektperioden er der blevet foretaget en løbende sagsscreening af alle sager, hvor unge under 18 år er
blevet varetægtsfængslet. 16 % (7) af de 45 unge er blevet vurderet som værende i projektets målgruppe,
og er dermed blevet visiteret hertil. 84 % (38) har derimod ikke opfyldt projektets målgruppekriterier:
Figur 4: Unge visiteret til projektet
I alle de 7 sager er de unge og deres familier blevet kontaktet og tilbudt at indgå i pilotprojektet, hvilket de
har givet samtykke til. I alle 7 sager er dermed blevet etableret et samarbejde omkring udarbejdelsen af en
handleplan for hurtigere løsladelse, eller varetægtsfængsling i eget hjem, med sociale foranstaltninger. I
det følgende vil samles op på projektets 7 konkrete sager.
Grundlag for varetægtsfængsling
Ligesom den brede gruppe af de 45 varetægtsfængslede unge, er de 7 unge, som er visiteret til projektet,
kendetegnet ved, at de alle er blevet varetægtsfængslet jf. RPL § 762, stk. 1, nr. 3 (efterforsknings-
hensynet). En enkelt er desuden blevet varetægtsfængslet jf. § 762, stk. 1. nr. 2 (gentagelseskriteriet).
Dette kan hænge sammen med, at han var sigtet for 2 røveriforsøg den samme dag:
Tabel 9: Grundlag for varetægtsfængsling
Grundlag for varetægtsfængsling Antal (7)
§ 762, stk. 1, nr. 1 0
§ 762, stk. 1, nr. 2 1
§ 762, stk. 1, nr. 3 7
§ 762, stk. 2, nr. 1 0
§ 762, stk. 2, nr. 2 0
16%
84%
Ja
Nej
Bemærk: Antal grundlag for varetægts-
fængsling (8) adskiller sig fra det samlede
antal pilotsager (7), da varetægtsgrundlaget
kan bestå af flere bestemmelser i § 762. I 1
sag er der herunder afsagt kendelse om
varetægtsfængsling efter både § 762, stk. 1,
nr. 2 og 3.
18
Alvorlig, personfarlig eller gentagen kriminalitet
De 7 pilotsager er ligeledes kendetegnet ved, at de unge i forbindelse med den pågældende varetægts-
fængsling, er sigtet for samme typer kriminalitet som den brede gruppe af 45 varetægtsfængslede unge i
projektperioden. De er herunder sigtet for kriminalitet, som kan give op til 1 år og 6 måneders fængsel eller
derover:
Tabel 10: Sigtelse
Sigtelse Antal
Røveri (§ 288) 2
Vold (§ 245) 2
Hærværk (§ 291) 2
Lov om euforiserende stoffer – Salg 1
I alt 7
Som det fremgår af tabel 10, er 2 af de 7 unge, som er visiteret til projektet, sigtet for røveri, 2 for grov
vold, 2 for (groft) hærværk og 1 for Lov om euforiserende stoffer (salg). De unge adskiller sig dermed ude-
lukkende fra den brede gruppe af varetægtsfængslede unge ved, at de kun er sigtet for en type kriminalitet
hver, og ved de 2 hærværkssigtelser, der må betragtes som usædvanlige, idet hærværk typisk ikke vil
medføre varetægtsfængsling. Forholdene har dog været af særlig grov karakter.
Medgerningsmænd på fri fod
Størstedelen af de 7 pilotsager har derudover været kendetegnet ved, at der fortsat har været formodede
medgerningsmænd på fri fod i sagen:
Tabel 12: Medgerningsmænd på fri fod
Medgerningsmænd på fri fod Antal
Ja 5
Nej 1
Ved ikke 1
I alt 7
Som det fremgår af tabel 12, har der i 5 af pilotsagerne fortsat været formodede medgerningsmænd på fri
fod, hvilket har været afgørende for rettens kendelse om varetægtsfængsling. Kun i 1 sag har der ikke
været medgerningsmænd på fri fod, og i den sidste sag, der omfattede salg af euforiserende stoffer fra en
19
internetside, er dette ikke noget der er blevet lagt vægt på ved rettens afgørelse om varetægtsfængsling.
Der blev herunder i højere grad lagt vægt på risikoen for, at sigtede ville påvirke efterforskningen ved at
slette vigtige beviser på internettet, og ikke ved at påvirke formodede medgerningsmænd.
Erkendelse af det kriminelle forhold
Størstedelen af pilotsagerne har derudover, ligesom det har været tilfældet for den brede gruppe af unges
sager, været kendetegnet ved, at den unge ikke har erkendt forholdet:
Tabel 13: Erkender / Erkender ikke
Erkender / Erkender ikke Antal
Erkender 1
Erkender delvist 1
Erkender ikke 5
I alt 7
Som det fremgår af tabel 13, erkendte kun 1 af de unge, mens 5 ikke erkendte og 1 kun erkendte delvist.
Opsummerende
Opsummerende i forhold til varetægtsgrundlaget i de 7 sager, som er visiteret til projektet, kan
konkluderes, at de unge hovedsageligt er blevet varetægtsfængslet af samme årsager som den brede
gruppe af varetægtsfængslede unge i projektperioden:
De er alle blevet varetægtsfængslet efter RPL § 762, stk. 1, nr. 3, idet retten har fundet grunde til at
antage, at sigtede på fri fod ville vanskeliggøre efterforskningen - f.eks. ved at påvirke
medgerningsmænd, vidner eller forurettede.
De er alle sigtet for alvorlig eller personfarlig kriminalitet, som røveri, grov vold og lignende.
Der har i størstedelen af sagerne fortsat været formodede medgerningsmænd på fri fod.
Størstedelen af de unge har nægtet sig skyldige eller har kun delvist erkendt forholdet.
Social baggrund, kriminalitetshistorik og beskæftigelsesforhold
For at give et indblik i, hvad der kendetegner de 7 unge, som er visiteret til projektet, vil der i det følgende
blive samlet op på centrale karakteristika for de unge, som har været en del af projektet. Herunder vil der
gives et indblik i de unges sociale baggrund, kriminalitetshistorik og beskæftigelsesforhold:
20
Alder og køn
For de 7 unge, som har været en del af projektet, gør sig gældende, at 3 har været 17 år på tidspunktet for
varetægtsfængslingen, og at 1 af disse er blevet 18 år umiddelbart efter løsladelsen. Derudover har 3 af de
unge, som har været en del af projektet, været 16 år, og 1 har været 15 år:
Tabel 14: Alder v. DV-fremstilling
Alder v. DV-fremstilling Antal
15 år 1
16 år 3
17 år 3
I alt 7
Af de 7 unge har 6 været drenge og 1 pige:
Tabel 15: Køn
Køn Antal
Dreng 6
Pige 1
I alt 7
Fordeling på BBU-enhed
I forhold til de unges geografiske tilhørsforhold fordeler de sig som følgende på de forskellige BBU-enheder
i København:
Tabel 16: Fordeling på BBU-enheder
Fordeling på BBU-enheder Antal
Amager 1
Bispebjerg 0
Brønshøj Husum Vanløse 0
City Østerbro 1
Nørrebro 2
Valby Vesterbro 3
I alt 7
21
Som det fremgår af tabel 15, har størstedelen af de unge i projektet dermed været fra Valby Vesterbro,
mens resten af dem fordeler sig nogenlunde ligeligt på områderne Nørrebro, Amager og City Østerbro.
Tidligere kriminalitet og sociale foranstaltninger
På trods af, at de 7 unge, som er blevet visiteret til projektet, er sigtet for samme typer kriminalitet,
varetægtsfængslet på samme grundlag og er af samme alder og køn, som den brede gruppe af
varetægtsfængslede unge i projektperioden, så adskiller de sig på en række centrale områder fra denne
målgruppe, hvilket ligeledes var et væsentligt kriterium for at indgå i pilotprojektet. De 7 unge, som er
visiteret til projektet, er herunder blevet vurderet som havende en mere ressourcestærk baggrund og et
mere ressourcestærkt netværk, end den brede gruppe af unge, hvilket deres sociale situation og
kriminalitetshistorik på varetægtsfængslingstidspunktet vidner om:
Figur 5: Kriminalitetshistorik og sociale foranstaltninger
Som det fremgår af figur 5, var ingen af de 7 unge tidligere dømt for ligeartet kriminalitet inden varetægts-
fængslingen, modsat de unge i den brede gruppe af varetægtsfængslede unge. På trods af, at 3 af de 7
unge tidligere var sigtet for kriminalitet, så vedrørte sigtelserne udelukkende mindre alvorlig kriminalitet,
som butikstyveri, færdselsforseelser og lignende. De 2 unge, som modtog sociale foranstaltninger inden
varetægtsfængslingen, modtog ydermere begge mindre indgribende foranstaltninger i form af en støtte/
kontaktperson. Disse foranstaltninger blev herunder afgørende for, at de unge blev visiteret til projektet,
idet de umiddelbart ikke blev vurderet som havende et netværk, der i tilstrækkelig grad ville kunne støtte
dem under varetægtsfængslingen og medvirke til at sikre, at de indgåede aftaler med Socialforvaltningen
blev overholdt. Dette kunne støtte-/kontaktpersonen derimod bidrage til.
7 3
2
4 5
Tidligere dømt for ligeartet kriminalitet
Tidligere sigtet for kriminalitet
Modtager foranstaltninger efter SEL
Ja Nej
22
Beskæftigelse
De unge, som er visiteret til projektet, adskiller sig ligeledes fra den brede gruppe af varetægtsfængslede
unge i projektperioden, i form af deres beskæftigelsesforhold, idet de alle havde en tilknytning til
uddannelsessystemet på varetægtsfængslingstidspunktet. Som det fremgår af tabel 16, var alle de 7 unge
tilknyttet en uddannelse, da de blev varetægtsfængslet:
Tabel 17: Tilmeldt uddannelse
Tilmeldt uddannelse Antal
Ja 7
Nej 0
I alt 7
Herunder var 5 af de 7 unge tilknyttet folkeskolen, 1 gymnasiet og 1 teknisk skole:
Tabel 18: Uddannelse
Uddannelse Antal
Folkeskole 5
Gymnasium 1
Erhvervsskole (Teknisk skole) 1
I alt 7
1 af de 7 unge, der blev visiteret til projektet, var ligeledes 1 af de få unge (4) i den samlede gruppe af
varetægtsfængslede unge (45), der havde et fritidsarbejde ved varetægtsfængslingen:
Tabel 19: I arbejde
I arbejde Antal
Ja 1
Nej 6
I alt 7
De resterende 6 unge, der blev visiteret til projektet, havde intet arbejde, men i 1 sag var den unge netop
blevet indkaldt til en jobsamtale inden varetægtsfængslingen, ligesom det i 1 sag indgik det som en del af
handleplanen for en varetægtsfængsling i eget hjem, at den unge skulle arbejde i sine forældres firma efter
skoletid.
23
Opsummerende
På baggrund af det foregående kan sammenfattende konkluderes følgende om de 7 unge, som er visiteret
til projektet, hvilket ligeledes har været centrale kriterier for at indgå i projektet:
De var ikke tidligere straffet for alvorlig, personfarlig eller gentagen kriminalitet.
De var i gang med et uddannelses- eller beskæftigelsesforløb før varetægtsfængslingen.
De havde tidligere vist, at de kunne indgå i strukturerede rammer, fx i et organiseret fritids-,
uddannelses- eller beskæftigelsesforløb.
De var motiverede i forhold til at indgå og overholde aftaler med de sociale myndigheder og
anklagemyndigheden.
De havde et netværk, der kunne støtte dem og være med til at sikre, at de indgåede aftaler blev
overholdt. Alternativt var de visiteret til foranstaltninger efter Servicelovens § 52, der kunne
bidrage til en sådan støtte (F.eks. i form af en støtte-/kontaktperson).
24
Kapitel 4. Resultater
I alle de 7 sager, som blev visiteret til projektet, blev der indgået et samarbejde mellem Socialforvaltningen,
den unge og den unges familie omkring udarbejdelsen af en handleplan for løsladelse eller varetægts-
fængsling i eget hjem. I det følgende vil der samles op på de konkrete resultater fra de 7 pilotsager.
Handleplaner fremlagt i retten
I de 7 pilotsager resulterede samarbejdet mellem Socialforvaltningen, den unge og familien i, at der i 6
sager blev fremlagt en handleplan i retten:
Tabel 20: Handleplaner fremlagt i retten
Handleplaner fremlagt i retten Antal Andel
Ja 6 86 %
Nej 1 14 %
I alt 7 100 %
I 1 sag blev der dog, på trods af et igangværende samarbejde herom, aldrig fremlagt en handleplan i retten,
da den unge trak sit samtykke hertil tilbage under forløbet, idet han mente, at han alligevel ikke ville kunne
overholde handleplanens anvisninger. Herunder fandt han det særligt vanskeligt, at disse indebar, at han
måtte tilbringe varetægtsperioden hos et familiemedlem, som boede langt fra København.
Tidspunkt for fremlæggelsen af handleplan
I alle de 7 sager er der blevet arbejdet på at få udarbejdet og fremlagt en handleplan i retten hurtigst
muligt, og helst ved 1. fristforlængelse, efter varetægtsfængslingen. Som det fremgår af nedenstående
tabel 22, blev der i 3 af sagerne allerede fremlagt en handleplan ved 1. fristforlængelse, mens der i de
resterende 3 sager blev fremlagt en handleplan ved 2. fristforlængelse. I 1 af de sager, hvor der blev
fremlagt en handleplan ved 2. fristforlængelse, fandt den 2 fristforlængelse dog allerede sted efter en uge. I
den sidste sag blev der, som beskrevet i det ovenstående, aldrig fremlagt en handleplan:
Tabel 21: Tidspunkt for fremlæggelse af handleplan
Tidspunkt for fremlæggelse af handleplan Antal Andel
Ved 1. Fristforlængelse 3 43 %
Ved 2. Fristforlængelse 3 43 %
Ikke fremlagt 1 14 %
I alt 7 100 %
25
De 3 sager, hvor handleplanen allerede blev fremlagt ved 1. fristforlængelse, har været karakteriseret ved,
at der hurtigt blev etableret et samarbejde mellem Døgnvagten, BBU, den unge og familien, hvorfor der
kunne handles hurtigt i sagen. De 3 sager, hvor handleplanen først blev fremlagt ved 2. fristforlængelse, er
derimod kendetegnet ved en mere langsommelig proces omkring udarbejdelsen af handleplanen, grundet
organisatoriske udfordringer i forbindelse med koordination og arbejdsdeling mellem projektets aktører. I
disse sager har Døgnvagten f.eks. oplevet det som vanskeligt at få kontakt med, og få etableret et
samarbejde med den unges sagsbehandler grundet sygdom, tidsmangel og lignende. 1 sag er ligesådan
kendetegnet ved, at forældrene tøvede med at give deres samtykke til handleplanen, idet de ikke i til-
strækkelig grad blev inddraget i udformningen heraf fra starten, og dermed var usikre på om de ville kunne
sikre den unges overholdelse af handleplanens vilkår.
Løsladelser
I de 6 sager, hvor der blev fremlagt handleplaner i retten, blev der i 3 sager truffet afgørelse om løsladelse
efter 2 uger, i 2 sager truffet afgørelse om løsladelse efter 1 måned og i en sag truffet afgørelse om
surrogat i eget hjem efter 3 uger på en sikret institution:
Tabel 22: Løsladelser
Løsladelser Antal Andel
Surrogat i eget hjem efter 3 uger 1 17 %
Efter 2 uger 3 50 %
Efter 1 måned 2 33 %
I alt 6 100 %
Afgørelserne om løsladelse var herunder baseret på, at retten ikke fandt grundlag for en fortsat varetægts-
fængsling og var dermed ikke et direkte resultat af de fremlagte handleplaner. I alle 3 sager kan handle-
planerne dog have haft en betydning for løsladelsen, idet dommeren ved løsladelserne opfordrede den
unge til trods alt at følge Socialforvaltningens anvisninger efter løsladelsen. I de resterende 2 sager blev der
først truffet afgørelse om løsladelse efter ca. 1 måned, men i lignende sager træffes der normalt ikke
afgørelse om løsladelse før efter ca. 2 måneder8. Noget tyder dermed på, at retten kan være tilbøjelig til at
løslade varetægtsfængslede unge tidligere, når Socialforvaltningen i retten belyser den unges sociale
situation og konsekvenserne af varetægtsfængslingen, samt fremlægger et bud på alternative
foranstaltninger til en varetægtsfængsling på en sikret institution.
8 Justitsministeriet, 2012
26
Varetægtsfængsling i eget hjem
Af de 6 pilotsager, hvor der blev fremlagt en handleplan for løsladelse eller varetægt i eget hjem, afsagde
byretten i 1 sag kendelse om varetægtsfængsling i eget hjem efter RPL § 765 stk. 2, med vilkår der kunne
træde i stedet for en varetægtsfængsling i surrogat på en sikret institution. På dette tidspunkt havde den
unge været varetægtsfængslet på en sikret institution i 3 uger.
Tabel 23: Varetægtsfængsling i eget hjem
Varetægtsfængsling i eget hjem Antal
Ja 1
Nej 5
I alt 6
Byrettens kendelse blev begrundet med, at grundlaget for varetægtsfængslingen ville kunne opnås med
mindre indgribende foranstaltninger end anbringelse på en sikret institution. Den unge, som blev
varetægtsfængslet d. 14. januar 2015, sad dermed varetægtsfængslet i eget hjem fra d. 9. februar til d. 19.
marts 2015, med kontrolbesøg fra hhv. Døgnvagten og BBU. Varetægtsfængslingen i eget hjem betød, at
den unge kunne fastholde sin skole, som han var i risiko for at blive udmeldt af, da surrogatsfængslingen
blev foranstaltet. Den unge fik dermed sin 9. Klasses afgangseksamen, på trods af varetægtsfængslingen,
ligesom hans psykiske helbred og relation til familien blev styrket i perioden i hjemmet. Den unge overholdt
samtlige vilkår beskrevet i handleplanen. Byrettens kendelse blev senere stadfæstet af Østre Landsret.
Varetægtsfængslingen i eget hjem medførte efterfølgende massivt mediefokus, og sagen blev fulgt tæt.
I flere af de resterende sager blev varetægtsfængsling i eget hjem aldrig relevant, idet de unge blev løsladt
tidligt i processen, ligesom retten i flere sager fandt, at en varetægtsfængsling i eget hjem ville bryde med
grundlaget for varetægtsfængsling, jf. Retsplejelovens § 762.
Opsummerende
Som det fremgår af det foregående, har der været følgende resultater af pilotprojektet:
I 6 af 7 sager blev der fremlagt en handleplan i retten.
I 3 sager blev der fremlagt en handleplan i retten allerede ved 1. fristforlængelse.
I 3 sager blev der fremlagt en handleplan i retten ved 2. fristforlængelse.
I 3 sager blev de unge løsladt efter 2 uger.
I 2 sager blev de unge løsladt efter 1 måned.
I 1 sag blev en ung varetægtsfængslet i eget hjem efter 3 uger på en sikret institution.
27
Kapitel 5. Erfaringer
I projektperioden er der, udover projektets konkrete resultater, blevet gjort flere vigtige erfaringer, der har
medvirket til at forme projektet undervejs, og som med fordel bør tænkes ind i et fremtidigt projekt-
koncept. Projektets 2 første sager, der fandt sted i hhv. september og december 2014, medførte f.eks. en
vigtig viden om, at det kan være afgørende at samle op på erfaringerne fra sagerne, når de afsluttes, for at
kvalificere fremtidige sagsforløb. På baggrund af de erfaringer, der blev gjort i projektperioden, blev det
ligeledes besluttet at afholde formøder i forbindelse med alle sagerne, med henblik på at sikre en god
koordination og arbejdsdeling mellem Døgnvagten og BBU. Dette blev dermed indført i forbindelse med
projektets 2 sidste sager, der begge fandt sted i august 2015.
I hele projektperioden har der i det hele taget været fokus på løbende erfaringsopsamling og evaluering, og
på at inddrage samarbejdspartneres og relevante aktører på områdets tilbagemeldinger i projekt-
udformningen. Der er således blevet afholdt følgende evaluerings- og formøder i projektperioden:
Evaluerings- og formøder
2 evalueringsmøder med BBU-enhederne d. 23 marts og 13. august 2015
1 evalueringsmøde med BBU stab d. 3. juni 2015
1 evalueringsmøde med Advokatur City d. 13. august 2015
2 formøder med BBU enhederne d. 17. og 21. august 2015
Deltagelse på BBU enhedernes ERFA møde d. 28. august 2015
Dertil kommer, at de fleste af projektets samarbejdspartnere og relevante aktører på området er blevet
kontaktet af Døgnvagten og spurgt om deres oplevelse med projektet under og efter den forløbne projekt-
periode.
Tilbagemeldinger fra relevante aktører
Ved de afholdte evalueringsmøder og under/efter projektperioden har der været følgende reaktioner og
tilbagemeldinger omkring projektet fra projektets samarbejdspartnere og relevante aktører på området:
Sagsbehandlere (BBU)
Alle de BBU sagsbehandlere Døgnvagten har kontaktet, med henblik på at etablere et samarbejde om en
konkret sag, har givet udtryk for at finde projektet relevant i forhold til den pågældende unge, og har
indgået i et samarbejde med Døgnvagten om sagen. Under og efter projektforløbet er sagsbehandlerne
kommet med følgende tilbagemeldinger om projektet:
28
Succes’er (alle sager)
Projektet har medvirket til en positiv udvikling for flere af de unge.
Projektet har medvirket til et styrket samarbejde mellem de unge, deres familier og BBU.
Flere af de unge og deres familier har givet udtryk for, at de har fået større tillid til social-
forvaltningen.
Flere af familierne har rost projektet og været begejstrede over indsatsen, som de har været meget
taknemmelige for. Nogle har f.eks. udtrykt overraskelse over, at det sociale system reagerede så
hurtigt på varetægtsfængslingen af deres barn, og at der overhovedet var støtte at hente her.
Opmærksomhedspunkter (alle sager)
Der bør etableres et samarbejde mellem Døgnvagten og BBU omkring udarbejdelsen af en handle-
plan, så snart en ung er blevet vurderet egnet til projektet, så der kan handles hurtigt i sagerne.
Sagerne bør varetages af specialiserede (evt. de kriminalitetsforebyggende) sagsbehandlere fra
BBU, der skal fungere som gennemgående, primær kontakt for familien under forløbet.
Der bør være en tydelig koordinering og arbejdsfordeling mellem Døgnvagten og BBU i forløbet.
Familien og den unge bør inddrages i udarbejdelsen af en realistisk handleplan så tidligt som muligt
i forløbet.
Handleplanerne skal fremstå fagligt velargumenterede, juridisk velformulerede og tage højde for
den samfundsmæssige retsfølelse, samt varetægtsgrundlaget i den konkrete sag.
Sagerne har både for BBU og Døgnvagten medført en del arbejde ud over det sædvanlige, og
kræver et stort ressourcetræk, hvilket bør tænkes ind i et fremtidigt projektkoncept.
Succes’er (varetægtsfængslingen i eget hjem):
Projektet har medvirket til, at den unge, som var i risiko for at blive smidt ud af skolen pga.
varetægtsfængslingen, kunne fastholde sin skole, da han blev varetægtsfængslet i eget hjem.
Det har haft stor betydning for den unge, som blev varetægtsfængslet i eget hjem, at kunne være
sammen med sin familie og bearbejde oplevelserne i forbindelse med sagen, hvilket forbedrede
hans relation til forældrene og hans psykiske helbred.
Det har haft stor betydning for den unge, som blev varetægtsfængslet i eget hjem, at kunne bryde
med de kriminelle relationer, han var ved at opbygge på den sikrede institution, hvor han var
anbragt de første 3 uger af varetægtsfængslingen.
Familien til den unge, som blev varetægtsfængslet i eget hjem, har givet udtryk for, at de oplevede
det som positivt og trygt at få foretaget kontrolbesøg fra deres sagsbehandler fra BBU.
29
Kontrolbesøgene hos familien dannede grundlag for at opbygge en god relation mellem familien og
BBU og dermed for et godt samarbejde.
Opmærksomhedspunkter (varetægtsfængslingen i eget hjem)
Handleplanerne skal fremadrettet være mere gennemarbejdede i forhold til Socialforvaltningens,
familiens og skolens forpligtelser.
Kontrolbesøgene i hjemmet bør af hensyn til familien i videst muligt omfang foretages af den BBU
medarbejder, som er tilknyttet familien i forløbet.
Der bør være en tydelig, fælles kommunikationsplan omkring sagen i Socialforvaltningen.
Anklagemyndighed og politi
Anklagemyndigheden og politiet har, grundet projektets ønske om at nedbringe varetægtsfængslingstiden i
lukket regi, været forbeholdende overfor projektet. Det er dog undervejs i projektperioden lykkedes at
etablere en god dialog omkring projektet. På et evalueringsmøde med Advokatur City d. 13. august 2015
gav anklagemyndigheden og politiet følgende tilbagemeldinger til projektet:
Succes’er (alle sager):
Svært for anklagemyndighed og politi at se, pga. projektets vision om at nedbringe varetægts-
fængslingstiden i lukket regi, hvilket anklagemyndigheden frygter, vil kunne få indflydelse på
mulighederne for at efterforske sagerne.
Opmærksomhedspunkter (alle sager):
Anklagemyndigheden bør altid oplyses på forhånd, hvis der fremlægges handleplaner i retten.
Anklagemyndigheden bør evt. fremadrettet inddrages i en dialog om udformningen af de konkrete
handleplaner.
Handleplanerne bør fremadrettet i højere grad sikre, at den unge ikke har mulighed for at påvirke
efterforskningen. Herunder må de sikre, at den unge aldrig er alene og ikke har mulighed for at tale
med nogen om sagen, f.eks. ved at den unge ikke har nogen form for adgang til telefoner,
computere eller andre kommunikationsmidler.
Handleplanerne bør fremadrettet gøre mere ud af at beskrive forældrenes sociale ressourcer.
Forsvarsadvokater
Alle de forsvarsadvokater, Døgnvagten har været i kontakt med i projektperioden, har vist stor interesse for
projektet, som de har givet udtryk for at finde relevant. Peter Trudsø, sekretariatsleder for Lands-
30
foreningen af Forsvarsadvokater, skrev f.eks. om ordningen i foreningens medlemsblad, der udkommer til
450 forsvarsadvokater, ligesom han publicerede en artikel om projektet på den juridiske hjemmeside
ruleoflaw.dk9. Flere forsvarsadvokater har ydermere taget kontakt til Døgnvagten med relevante sager,
ligesom de har støttet op om ordningen i retten. Forsvarsadvokaterne er kommet med følgende tilbage-
meldinger til projektet:
Succes’er (alle sager):
Projektet kan have medvirket til, at de unge, som kan være blevet løsladt tidligere på grund af det,
undgik de skadevirkninger, der er forbundet med varetægtsfængsling på en sikret institution.
Opmærksomhedspunkter (alle sager):
Det er en udfordring for projektet, at størstedelen af de unge sidder varetægtsfængslet grundet
risikoen for at påvirke efterforskningen. Handleplanerne bør dermed i endnu højere grad sikre, at
de unge ikke har adgang til kommunikationsmidler. Der kan evt. gøres mere ud af at beskrive, at
unge, som varetægtsfængsles på sikrede institutioner, ligesådan vil have mulighed for at få adgang
til telefoner, råbe over murene, sende beskeder ud af huset med andre unge som løslades osv.
Succes’er (varetægtsfængslingen i eget hjem):
Sagen, hvor en ung blev varetægtsfængslet i eget hjem, var ubetinget en succes, og Landsrettens
kendelse i sagen viser, at varetægtsfængsling i hjemmet - med de rette vilkår - er muligt.
Den unge, som blev varetægtsfængslet i eget hjem, undgik de skadevirkninger, der er forbundet
med varetægtsfængsling på en sikret institution.
Den unge, som blev varetægtsfængslet i eget hjem, overholdt alle handleplanens vilkår.
Det har fungeret godt med Socialforvaltningens kontrolbesøg hos den unge, som blev varetægts-
fængslet i eget hjem. Besøgene var ligeledes afgørende for at gøre projektet troværdigt for retten.
Opmærksomhedspunkter (varetægtsfængslingen i eget hjem):
Det var en udfordring for Socialforvaltningen at sikre, at den unge ville overholde handleplanens
vilkår. Manglende overholdelse af handleplanens vilkår øger dog sandsynligheden for, at den unge i
tilfælde af domfældelse bliver idømt en betinget dom. Der er således et ganske betydeligt
incitament for at overholde handleplanens vilkår, hvilket med fordel bør understreges i handle-
planerne fremadrettet.
9 http://www.ruleoflaw.dk/author/petert/
31
Dommere
Døgnvagten har i forbindelse med erfaringsopsamlingen henvendt sig til den dommer, der afsagde
kendelse om varetægtsfængsling i eget hjem, men det har ikke været muligt at få kontakt. Det er dog
Døgnvagtens indtryk, at flere dommere har været positivt stillet overfor projektet, idet de har givet udtryk
for at finde Socialforvaltningens handleplaner relevante i forbindelse med de forløbne sager:
Succes’er (alle sager):
Flere dommere har ved fremlæggelserne af handleplanerne i retten givet udtryk for, at de finder
projektet interessant og relevant og gerne vil se flere af sådanne tiltag i fremtiden.
Flere dommere har, ved afslag på varetægtsfængsling i eget hjem, opfordret til, at der alligevel
fremlægges socialfaglige handleplaner i andre fremtidige sager.
Flere dommere har ved løsladelserne af de unge opfordret de unge til trods alt at følge social-
forvaltningens anvisninger.
Opmærksomhedspunkter (alle sager):
Flere dommere har ved løsladelsen påpeget, at det er en udfordring for projektet, at størstedelen
af de unge sidder varetægtsfængslet grundet risikoen for at de vil påvirke efterforskningen. Dette
kan gøre det vanskeligt at anvende mindre indgribende foranstaltninger end varetægtsfængsling i
lukket regi.
32
Kapitel 6. Projektets opfyldelse af de opstillede succeskriterier for perioden
For at følge op på projektets opfyldelse af de opstillede succeskriterier for projektperioden kan
konkluderes, at disse er indfriet på følgende måder:
Kvantitative succeskriterier
Alle de 7 unge, som er blevet vurderet som værende i målgruppen, er blevet tilbudt at indgå i
projektet.
Der er i alle 7 sager blevet etableret et samarbejde med den unge og den unges familie omkring
udarbejdelsen af en handleplan for løsladelse eller varetægtsfængsling i eget hjem.
I 6 af 7 sager blev der fremlagt en handleplan i retten.
I 3 sager blev de unge løsladt efter 2 uger.
I 2 sager blev de unge løsladt efter 1 måned, hvilket er en væsentlig kortere varetægtsperiode end
det ellers er tilfældet i lignende sager.
Om flere af de unges forholdsvis korte varetægtsfængslingsperioder kan være et resultat af de
fremlagte handleplaner er vanskeligt at vurdere, men noget tyder på at handleplanerne kan have
haft betydning for løsladelserne, idet retten ved flere løsladelser opfordrede den unge til at følge
Socialforvaltningens anvisninger.
I 1 sag blev en ung varetægtsfængslet i eget hjem efter 3 uger på en sikret institution.
Kvalitative succeskriterier
Socialforvaltningen har fået taleret ved fristforlængelserne i 6 ud af de 7 sager, hvor der blev
udarbejdet en handleplan til fremlæggelse i retten.
Rettens aktører har under projektperioden givet udtryk for at finde Socialforvaltningens handle-
planer troværdige og fagligt relevante og for, at de gerne vil se flere af sådanne tiltag i fremtidige
sager.
Ifølge flere af de unges sagsbehandlere, har de unge og deres familier opnået større tillid til
Socialforvaltningen igennem projektet.
33
Kapitel 7. Projektets udfordringer og udviklingspotentiale
På baggrund af de erfaringer der er blevet gjort i projektforløbet, og de tilbagemeldinger der har været fra
projektets samarbejdspartnere og relevante aktører på området under og efter projektperioden, kan
identificeres følgende udfordringer og potentielle løsninger herpå, som med fordel bør tænkes ind i et
fremtidigt projektkoncept:
Organisatoriske udfordringer i forhold til koordinering og arbejdsdeling i projektsagerne
Løsning:
I alle kommende sager bør afholdes et formøde mellem Døgnvagten og BBU omkring koordinering
og arbejdsdeling hurtigst muligt efter, en ung er blevet vurderet som egnet til projektet.
Sagerne bør udelukkende varetages af specialiserede (evt. de kriminalitetsforebyggende) sags-
behandlere fra BBU, der må have de tidsmæssige ressourcer/den ledelsesmæssige opbakning det
kræver, at varetage sagen og fungere som gennemgående, primær kontakt for familien mv.
Sagen hvor en ung blev varetægtsfængslet i eget hjem viser, at der fremadrettet i alle sager bør
være en fælles kommunikationsplan i Socialforvaltningen.
Den unge og familien bør inddrages i processen omkring udarbejdelsen af en realistisk handleplan
så tidligt som muligt i forløbet.
Forsvareren bør inddrages så hurtigt som muligt i forløbet.
BBU stab bør orienteres hurtigst muligt om sagen via mail.
Anklagemyndigheden bør orienteres om sagen via mail, inden handleplanen fremlægges i retten.
Udfordringer med imødekommelse af varetægtsgrundlaget jf. § 762, stk, 1. nr. 3
Løsning:
Handleplanerne bør i højere grad sikre, at den unge ikke har mulighed for at påvirke efter-
forskningen, ved at fastsætte vilkår om, at den unge aldrig er alene og ikke har adgang til nogen
former for kommunikationsudstyr ved varetægtsfængsling i eget hjem. Handleplanen må dermed i
endnu højere fastsætte vilkår om opsyn fra forældre og evt. kontaktperson, uanmeldte kontrol-
besøg fra Socialforvaltningen, samt konfiskering af telefon, afbrydelse af internetforbindelsen o.l.
Hvis det ved varetægtssurrogat i eget hjem ikke i tilstrækkelig grad kan sikres, at den unge ikke har
mulighed for at påvirke efterforskningen, kan der alternativt udarbejdes en plan for varetægts-
surrogat på en åben døgninstitution med opsyn fra professionelle.
34
Kapitel 8. Afrunding og anbefalinger
Sammenfattende kan konkluderes, at pilotprojektet overordnet set har været en succes, idet det har
opfyldt alle de opstillede succeskriterier for projektperioden og har fået mange positive tilbagemeldinger
fra projektets udøvere, målgruppe, samarbejdspartnere og relevante aktører på området. Erfaringerne fra
projektet viser, at Socialforvaltningen ved at opstille socialfaglige alternativer, der kan forkorte unges
surrogatophold på sikrede institutioner, kan medvirke til at mindske nogle af de skadevirkninger, der er
forbundet med varetægtsfængsling, og medvirke til at sikre en god udvikling hos den unge, idet skole,
fritidsjob og eventuelle igangværende forebyggende foranstaltninger kan fastholdes. Ved at sætte massivt
og insisterende ind, så snart en ung begår alvorlig kriminalitet og varetægtsfængsles, kan Social-
forvaltningen dermed bidrage til, at forebygge en kriminel løbebane hos den unge, til gavn for både den
unge selv og for samfundet generelt. Erfaringerne fra projektperioden peger dermed på, at projektet har et
stort udviklingspotentiale, og at det med fordel bør tænkes ind i Socialforvaltningens faste forebyggende
tiltag og evt. udvides til at omfatte en bredere målgruppe.
Idet projektet, både internt og eksternt, er blevet vurderet som troværdigt, fagligt relevant og ikke mindst
nødvendigt i forhold til at forebygge en uhensigtsmæssig udvikling hos kriminalitetstruede unge, anbefales
det, at projektet prioriteres, fortsættes og implementeres som en fast del af Socialforvaltningens
forebyggende tiltag, med fortsat udførende myndighed i Døgnvagten og de lokale enheder i Borgercenter
Børn og Unge. Ved en organisatorisk forankring af projektet, bør dog tages højde for, det ressourcemæssige
spørgsmål der er forbundet hermed, og herunder at projektet ikke blot kan implementeres i Døgnvagten og
de lokale enheders normale drift, uden de tidsmæssige og økonomiske ressourcer udførelsen af projektet
kræver. Dette ressourcemæssige spørgsmål bør dog ses i lyset af de økonomiske – og ikke mindst
menneskelige -besparelser der vil være på længere sigt, ved at sætte ind så tidligt som muligt i forhold til
unge, som er særligt udsatte i forhold til at udvikle en kriminel karriere. Dertil kommer de besparelser som
er forbundet med at forkorte unges ophold på sikrede institutioner, som på nuværende tidspunkt udgør en
væsentlig driftsudgift for forvaltningen.
Der anbefales følgende:
Pilotprojektet gøres permanent og målgruppen udvides til alle unge, der er i gang med en
uddannelse på varetægtsfængslingstidspunktet.
Pilotprojektet har vist, at det er afgørende, at der umiddelbart efter varetægtsfængslingen
etableres et samarbejde mellem Døgnvagten og den lokale enhed. For at sikre dette i forbindelse
med en implementering af projektet bør sagerne visiteres til en specialiseret sagsbehandler i den
35
enkelte enhed, der kan varetage sagen fra start til slut. Den koordinerende funktion i forhold til
samarbejdet med eksterne samarbejdsparter bør varetages af Døgnvagten.
Pilotprojektet har styrket Socialforvaltningens troværdighed og agtelse blandt rettens aktører
(anklagemyndighed, forsvarsadvokater og dommere). For fortsat at styrke denne position anbefales
det, at der i forbindelse med implementering etableres et tæt samarbejde mellem Døgnvagten og
rettens aktører. Samarbejdet skal involvere en tæt dialog i forbindelse med udarbejdelse af
handleplaner, samt koordinering af fremlæggelse af handleplanerne i retten.
Det er i forbindelse med implementering af projektet afgørende, at de lokale enheder tilføres
nødvendige ressourcer til at kunne løfte opgaven.
36
Bilag 1
Retsplejelovens § 765:
RPL § 765. Er betingelserne for anvendelse af varetægtsfængsling til stede, men kan varetægtsfængslingens øjemed opnås ved mindre indgribende foranstaltninger, træffer retten, hvis sigtede samtykker heri, i stedet for varetægtsfængsling bestemmelse derom.
Stk. 2. Retten kan således bestemme, at sigtede skal 1) undergive sig et af retten fastsat tilsyn, 2) overholde særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde, anvendelse af fritid og samkvem med bestemte personer, 3) tage ophold i egnet hjem eller institution, 4) undergive sig psykiatrisk behandling eller afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende, om fornødent på hospital eller særlig institution, 5) give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter, 6) hos politiet deponere pas eller andre legitimationspapirer, 7) stille en af retten fastsat økonomisk sikkerhed for sin tilstedeværelse ved retsmøde og ved fuldbyrdelsen af en eventuel dom. Stk. 3. Ved afgørelser i medfør af stk. 1 og 2 finder bestemmelserne i § 764 tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Hvis sigtede unddrager sig møde i retten eller fuldbyrdelse af dommen, kan retten, efter at der så vidt muligt er givet dem, afgørelsen vedrører, lejlighed til at udtale sig, ved kendelse bestemme, at en sikkerhed, der er stillet i medfør af stk. 2, nr. 7, er forbrudt. En forbrudt sikkerhed tilfalder statskassen, dog således at den forurettedes erstatningskrav kan dækkes af beløbet. Retten kan under særlige omstændigheder i indtil 6 måneder efter kendelsen bestemme, at en forbrudt sikkerhed, der er tilfaldet statskassen, helt eller delvis skal tilbagebetales.
Stk. 5. Justitsministeren kan efter forhandling med socialministeren og sundhedsministeren fastsætte regler om meddelelse af tilladelse til udgang m.v. til personer, der er anbragt i institution eller hospital m.v. i medfør af stk. 2, nr. 3 eller 4, når der ikke i øvrigt er taget stilling hertil. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte, at afgørelser, der træffes i medfør af disse regler, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
37
Bilag 2
Servicelovens § 52:
SEL § 52. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter § 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b og 58, § 68, stk. 2 og 3, og § 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.
Stk. 2. Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut støtte efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:
1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign.
2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.
3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.
4) Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, i en kommunal plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1, 2, 5 og 6, eller i et botilbud, jf. § 107.
5) Aflastningsordning, jf. § 55, i en plejefamilie, kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6.
6) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien.
7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.
8) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.
9) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal under en graviditet træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, nr. 2, 3, 4, 6 eller 9, og § 52 a, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter fødslen. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældrene. Stk. 2 finder anvendelse ved afgørelsen.
